Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform
|
|
- Marie Paulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fonden Kraka Vester Farimagsgade København V 1. juni 2012 NOTAT Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Tabel: Overordnet vurdering af reformelementer (givet reformens formål om at styrke de offentlige finanser med 3 mia. kr. i afledte effekter) Forslag Udspillet i sin helhed Krakas kommentar De fleste forslag bidrager til at nå regeringens mål om 3 mia. kr. i afledte effekter, dog forøges den statiske indkomstforskel. Beskatning af personindkomst Forøgelse af topskattegrænsen Personer over pensionsalderen er ikke omfattet af højere topskattegrænse Forøget beskæftigelsesfradrag Tredobbelt beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere Indirekte skatter og afgifter Pristalsregulering af udvalgte forbrugsafgifter Overførsler Udfasning af børnecheck for højindkomster Prisregulering af overførsler Effektivt instrument givet reformens formål om forøgelse af arbejdsudbud og styrke finanser, dog forøges de umiddelbare indkomstforskelle. Mange i aldersgruppen har trukket sig tilbage, hvorfor en lavere topskattegrænse ikke vil forøge deres arbejdsudbud. Imidlertid modarbejder forslaget senere tilbagetrækning. Forøger incitamentet til arbejde for lavtlønnede og ledige. Dog et dyrt beskæftigelsesinstrument, da alle beskæftigede får fradraget, og de højtlønnede får ikke forøget deres tilskyndelse til at arbejde. Medfører marginalt større indkomstforskelle. Dette beskæftigelsesfradrag er målrettet en gruppe, som typisk har lav økonomisk gevinst ved at arbejde og har en høj arbejdsudbudselasticitet. Fradraget vil også tendere mod at mindske indkomstforskellene lidt. Formentlig en forbedring i forhold til i dag, hvor de reale afgifter gradvist falder. Det kan således - afhængig af instrument - være bedre at bruge pengene på lavere indkomstskat. Bidrager reelt ikke til finansieringen (eller til fordelingsmæssig balance), og er formentlig mere forvridende end en forøgelse af topskatten. Medfører forskelsbehandling mellem gifte og samlevende. Meget effektivt instrument givet reformens formål, men forøger indkomstforskellene, og omfatter bl.a. førtidspensionister, som ikke har samme mulighed for at reagere på økonomiske incitamenter. Men skal regeringen nå de 3 mia. kr. i strukturvirkninger med andre midler, ville det kræve væsentligt mere finansiering og større 1
2 Reduceret rentefradrag Pensionsomlægning Fremrykning af skat på pensionsopsparing Virksomhedsrettede tiltag Afskrivningsvindue Afskaffelse af iværksætterskat Højere lønsumsafgift nedsættelser af beskatningen, som også medfører større indkomstforskelle. Effektivt finansieringsinstrument. Reducerer husholdningers gæld og øger ikke indkomstforskellene. Øger den sammensatte skat af opsparing, og kan potentielt trække i retning af at reducere arbejdsudbuddet i et begrænset omfang. Mindsker indkomstforskellene. Skaber finanspolitisk fleksibilitet i 2013, men risiko for at provenuet bliver væsentligt større end antaget i udspillet, hvilket kan svække den finanspolitiske disciplin og dermed den finanspolitiske holdbarhed. Omfanget af fremrykning bør reduceres. Forøget efterspørgsel i 2012 og Begrænset langsigtet effekt pga. fremrykning af investeringer. Forvridning af investeringsstrukturen. Tiltrækker formentligt mere risikovillig kapital, men kræver finansiering. Må helt eller delvist forventes overvæltet i priserne på finansielle produkter, og kan ses i lyset af momsfritagelse. Timingen er uheldig. En skat på overnormale profitter, og overnormalt kapitalafkast ville givetvis være bedre. De overordnede linjer i skattereformen Målsætningen med skattereformen er, at styrke de offentlige finanser og bidrage til at løfte vækstpotentialet, som er ret begrænset. Reformforslaget er umiddelbart underfinansieret med ca. ½ mia. kr. Forslaget er dog samtidig bygget op om det centrale kriterium, at skattereformen, via de afledte positive effekter på arbejdsudbud mv., skal styrke de offentlige finanser med 3 mia. kr. De centrale forudsætninger for, at dette mål realiseres, er at reformen især finansieres ved at reducere rentefradraget og nedsætte reguleringen af overførselsindkomsterne i en periode. Disse forslag har strukturvirkninger, som isoleret set bidrager med omkring 2/3 af de 3 mia. kr. Uden disse elementer skal reformen derfor nærmest tænkes forfra. Samlet set har reformforslaget større virkninger på arbejdsudbuddet end skatteaftalerne fra 2004 og 2007, men virkningerne på de umiddelbare indkomstforskelle er også større. Erfaringerne fra bl.a. Skattekommissionens arbejde viser, at det ikke er muligt at sammensætte en reform, som forøger arbejdsudbuddet mærkbart og forbedrer de offentlige finanser, uden samtidigt at forøge de umiddelbare indkomstforskelle, måske særligt når der ikke må ændres på boligbeskatningen. Målt i et restlivsperspektiv, dvs. når der tages hensyn til, at erhvervsaktive går på pension, ledige typisk får arbejde osv., er reformforslaget dog fordelingsmæssigt neutralt. Reformforslaget bidrager til at løse centrale udfordringer Først og fremmest er reformen effektivt målrettet mod at forøge arbejdsudbuddet og styrke de offentlige finanser, som fortsat er under pres. I forhold til skatteomlægningens 2
3 størrelse er effekten på arbejdsudbuddet (og de afledte positive effekter på finanserne) kraftigere end tidligere reformer, fx Forårspakke 2.0 fra Det betyder dog også, at virkningen på indkomstforskellene er større, når de måles i forhold til omlægningens størrelse. Desuden vil reformen via beskæringen af rentefradraget bidrage til lidt større neutralitet i kapitalindkomstbeskatningen og indirekte reducere den skattemæssige begunstigelse af bl.a. ejerboliger. Beskæringen af rentefradraget vil reducere husholdningernes (brutto-)gæld, som er blandt verdens største, og som har vakt bekymring hos EU-kommissionen og ratingbureauerne. Bekymringen skyldes, at en høj gæld gør husholdningerne mere følsomme over for rentestigninger, navnlig når gælden er optaget i variabelt forrentede lån og uden afdrag. Reduktion af rentefradraget som er relativt højt internationalt set er et af de få instrumenter, som effektivt kan begrænse husholdningernes tilskyndelse til at optage lån. Der er som udgangspunkt udsigt til, at husholdningernes bruttogæld vil stige yderligere på længere sigt, i takt med pensionsformuerne vokser. Endelig sikres større finanspolitiske handlemuligheder på kort sigt. EU har henstillet, at Danmark foretager en finanspolitisk stramning på omkring 1 pct. af BNP i Henstillingen bør overholdes, men er ikke nødvendigvis godt timet i forhold til konjunktursituationen. Med budgetloven, samt efterløns- og dagpengereform, som styrker indtægtsgrundlaget på længere sigt, kan det således forsvares, at fremrykke beskatning af indbetalinger til kapitalpensionsordningen. Fremrykningen af pensionsbeskatning ser imidlertid ud til at være ret omfattende og provenuvirkningerne kan derfor være betydeligt større end angivet i udspillet. Det vil i givet fald indebære en risiko for, at finanspolitikken kan blive overdoseret, og at der opstår et pres for permanente merudgifter eller skattenedsættelser, som svækker den finanspolitiske holdbarhed og tilliden til finanspolitikken. Ejendomsværdiskatten glemt - igen Det er skuffende, at ændringer af ejendomsværdibeskatningen igen er fravalgt. Som minimum burde reformen omfatte et opgør med nominalprincippet for ejendomsværdiskatten, således at ejendomsværdiskatten igen følger ejendomsværdierne. Nominalprincippet betyder, at ejendomsværdiskatten er fastholdt i kroner og øre. Det har bidraget til den kraftige stigning i boligpriserne under højkonjunkturen, og det efterfølgende fald i boligpriserne siden krisen brød ud i efteråret Faldet i bolig- og ejendomspriserne de senere år har svækket efterspørgslen, forøget antallet af tvangsauktioner og antallet af familier, som er teknisk insolvente, og har udløst konkurser i den danske banksektor. På længere sigt dvs. når boligmarkedet har rettet 3
4 sig bør ejendomsværdiskatten øges for at sikre mere ensartet beskatning af forskellige formueplaceringer, ligesom stigningsbegrænsningsreglen for grundskyld trænger til et grundigt gennemsyn. Modregning af børnechecken er symbolpolitik Der er lagt op til, at børnechecken udfases med to pct. af indkomsten for personer med indkomster over kr. Det betyder, at marginalskatten for personer med børn stiger med to pct. i et indkomstinterval over kr., der afhænger af børnecheckens størrelse og dermed af antal børn og børnenes alder. Dermed vil modregningen reducere tilskyndelsen til at arbejde formentlig i mindst samme omfang, som en provenumæssigt tilsvarende forøgelse af topskatten. Det er sandsynligt, at modregningen slet ikke indbringer et provenu, når adfærdsreaktionerne tages i betragtning, og dermed udelukkende er til gene. Beløbsmæssigt er stramningen desuden så begrænset, at det ikke har nogen praktisk betydning for reformens overordnede fordelingsvirkninger. Hvis det ønskes at forøge marginalskatten for personer med meget høje indkomster, bør man forøge topskattesatsen i stedet for. Endelig vil forslaget betyde, at gifte og ugifte ikke behandles ens. Igen bliver rammerne for pensionsopsparing ændret Skattereformen lægger op til at fremrykke skat på pensionsopsparing, samtidig med at den sammensatte skat på pensionsopsparingen øges for nogle grupper. Pensionsopsparing er en langsigtet beslutning, og det er derfor vigtigt, at rammerne er nogenlunde kendte og stabile. Den meget indviklede beskatning af opsparing, som denne skattereform bidrager til, kalder på, at der nedsættes et udvalg med det formål at kortlægge samspillet mellem pensionsopsparing og offentlige ydelser samt anden opsparing. Skattereformen betyder, at kapitalpension fra 2013 beskattes på indbetalingstidspunktet med en afgift på 37,3 pct., der er lavere end de 40 pct., som i dag er skatten på udbetalingerne. Der bliver samtidigt givet mulighed for, at den eksisterende opsparing på omkring 400 mia. kr. kan blive beskattet før udbetaling, hvilket den lavere afgift på 37,3 pct. dermed tilskynder til. Regningen for det tabte skatteprovenu skal betales af staten. I udspillet er det lagt til grund, at det fremrykkede skatteprovenu er på 10,4 mia. kr. i 2013, hvilket må vurderes lavt sat, når potentialet er op til 150 mia. kr. Der er samtidig lagt op til at indføre en ny pensionsordning med mulighed for at indbetale op til kr. uden fradragsret, men hvor udbetalingerne ikke beskattes. Afhængig af udbredelsen af den nye ordning, vil denne også fremrykke beskatningen af pension. Det vil i givet fald medføre pres for reelt ufinansierede merudgifter/skattenedsættelser, som kan svække den finanspolitiske holdbarhed og tilliden til finanspolitikken. 4
5 Skatteforslaget vil gøre en større del af folkepensionen indkomstafhængig, hvormed ordningen gøres mere målrettet mod personer med lave indkomster. Det betyder imidlertid, at en større del af pensionsopsparingen bliver modregnet i offentlige ydelser, hvilket øger den effektive skat af afkastet på ekstra opsparing. Ændringen forringer dermed tilskyndelsen til selv at spare op til sin alderdom. Kombineret med forøgelsen af topskattegrænse for dem i de erhvervsaktive aldre betyder forslaget, at flere personer end i dag kan blive ramt af en høj effektiv skat af deres pensionsafkast. Forslaget om at gøre en større del af folkepensionen indkomstafhængig går da også i modsat retning af anbefalingerne fra bl.a. De Økonomiske Råd. Der er også lagt op til, at topskattegrænsen ikke øges for personer over folkepensionsalderen. Det går i mod en række af de tiltag, som tidligere er blevet indført, fx opsat pension og mulighed for pause i pensionsudbetalingerne, for at forbedre rammerne for mere fleksibel tilbagetrækning. Straksafskrivninger er måske ikke den bedste løsning Straksafskrivninger på 115 pct. i 2012 og 2013 for investeringer i produktionsudstyr er næppe den bedste finanspolitiske stimulans, da hovedparten af provenutabet herved vil komme fra investeringer der foretages alligevel, og da investeringsstrukturen kan blive skævvredet. Desuden vil vinduet medføre et lavt investeringsniveau i 2014, fordi det primært virker ved at fremrykke investeringer. Ingen tiltag målrettet energi- og miljø Skattereformen har ikke fokus på grøn omstilling. Der er et betydeligt behov for et eftersyn af grønne skatter og afgifter, og det vil kræve nye virkemidler, hvis man ønsker at nå målsætningen om CO2-reduktion for de ikke-kvoteomfattede sektorer. Afgifter, der omfatter såvel transport som landbrugets ikke-energirelaterede udledninger af drivhusgasser, kan bidrage til at nå målsætningen, og kan samtidig give et provenu, som evt. kunne erstatte afgiftsændringerne på nogle af de mest grænsehandelsfølsomme varer. 5
Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering
Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret
Læs mereAnalyse 6. februar 2012
6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj
Læs mereHøringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)
Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen
Læs mereNotat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013
Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning
Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd
Læs mereFlygtninge sætter de offentlige finanser under pres
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige
Læs mereAnalyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch
Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).
J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels
Læs mereArbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension
Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der
Læs mereREAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat
Læs mereSkattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen
Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,
Læs mere1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser
1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser Skattereformen skal skabe ny vækst og flere job, og samtidig sikre, at almindelige lønmodtagere får mere ud af at arbejde. Reformen bidrager
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 22. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Skatteudvalget 2017-18 L 238 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 21. maj 2018 J.nr. 2018-3316 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 238 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven
Læs mereSkattereformen i hovedpunkter.
Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt 3. oktober 2017 J.nr. 2017-5448 Til Folketinget
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereSkriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014
Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereSkattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste
4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 222 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 222 Offentligt 6. april 2018 J.nr. 2018-903 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 222 af 1. februar 2018
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereBilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010
Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,
Læs mereMange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament
Læs mereEnhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden
6. juli 2012 Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan indkomstfordelingen ville blive påvirket, hvis Enhedslistens
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 436 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 436 Offentligt 29. august 2017 J.nr. 2017-677 Til Folketinget Finansudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 436 af 12. august 2016 (alm.
Læs mere3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform
3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1
Læs mereFaktaark Skattelempelser for familietyper
Faktaark Skattelempelser for familietyper 6. februar 2018 Dette notat beskriver virkningerne af skattelempelser i Aftale om Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger for
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. april 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 10 (Alm. del) af 7. oktober 2016
Læs mereAnalyse 25. juni 2014
25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august
Læs mereFordelingseffekt af skattereform på a-kasser
Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker
Læs mereSkatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst
Læs mereAlmindelige lønmodtagere får op til kr. i gevinst
Almindelige lønmodtagere får op til 5.000 kr. i gevinst Denne analyse gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a- kasser. Analysen viser, at almindelige lønmodtagere får en
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem
ÆLDRE I TAL 2017 Folkepensionister med samspilsproblem - 2015 Ældre Sagen November 2017 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL
27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,
Læs mereMange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.
Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg
ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING
Læs mereSkattereformen øger rådighedsbeløbet
en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016
Læs mereBalance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser
Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke
Læs mereAftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger
Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger af 6. februar 2018 1 Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger Med Jobreformens fase
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning
Læs merePct = Erhvervsfrekvens, pct.
Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men
Læs mereNedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 :
Notat // /07/07 VÆKST I VELFÆRDSSERVICE SOM I PERIODEN 2002-06 INDEBÆRER SKATTESTIGNING PÅ 115 MIA. KR. DREAM-gruppen har for CEPOS regnet på forskellige scenarier for væksten i den offentlige velfærdsservice
Læs mereVæsentlig mere end en milliard
Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 201718 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 503 Offentligt 4. september 2018 J.nr. 20185105 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm.
Læs mereReformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet
VLAK-regeringen har meldt ud, at den vil finde besparelser på 5,25 mia. kr. på overførselsområdet som finansiering til skattereformen. VLAKs målsætning er, at disse besparelser skal øge beskæftigelsen
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september
Læs mereFinansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt
Finansudvalget 2013-14 L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 4. november 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 (L 201) af 25.
Læs mereDe rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010
De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.
Læs mereSkattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen
Agenda Skattereform 2012 Opsparingsmuligheder Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen SKATTEREFORM 2012 - - med fokus på pensionsområdet SKATTEREFORM 2012 Fokuspunkter : Skattelettelser via ændringer i
Læs mereVismændene og dansk økonomi i 00 erne
Vismændene og dansk økonomi i 00 erne Indlæg af professor Peter Birch Sørensen ved Det Økonomiske Råds 50 års jubilæumskonference den 7. december 2012 Vismændene og dansk økonomi i 00 erne: Et forsøg på
Læs mereRegeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste
Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereFradragsjunglen er vokset og vokset Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: 23-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Denne analyse viser, at fradragene og kompleksiteten i skattesystemet er steget markant siden
Læs mereLavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007
Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative
Læs mere- Tale til besvarelse af spørgsmål V, W og X den 18. december Ministeren bedes redegøre for fordelingsprofilen
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt 13. december 2017 J.nr. 2017-8243 Kontor: Økonomisk Politik og Analyse SAU samrådsspørgsmål V, W og X - Tale til besvarelse
Læs mereTabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser,
3½ mio. danskere, der er fyldt 18 år, mindst 1 overførselsindkomst fra det offentlige i løbet af året. Det svarer til ca. 77 pct. af alle 4½ mio. voksne danskere. I opgørelsen måles ikke helårse, men i
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem
ÆLDRE I TAL 2018 Folkepensionister med samspilsproblem - 2016 Ældre Sagen Oktober 2018 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april 2009.
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 318 Offentligt J.nr. 2009-318-0124 Dato: 28. april 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april 2009. (Alm.
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).
Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske
Læs merei forhold til pensionsopsparing
Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Svar på Spørgsmål 212 Offentligt J.nr. 2010-318-0306 Dato: 10. januar 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 212 af 13. december 2010.
Læs mereDI nyhedsbrev - Vismandsrapporten den 27. november
DI 27. november 2008 DI nyhedsbrev - Vismandsrapporten den 27. november 2008 Recession og stigende ledighed 1. Dansk og international økonomi Vismændenes skøn for dansk økonomi ligger på linje med DI s
Læs mereRegeringens udspil om skatteændringer 2007
22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal
Læs mereStørst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0
7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst
Læs mereHvad betyder skattereformen for din økonomi?
Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer
Læs mereSamspilsproblemer i pensionssystemet
MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Peter Foxman Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet
Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig
Læs mereBeskatning af pensionsopsparing
Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 113 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 113 Offentligt 29. januar 2018 J.nr. 2017-8282 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 113 af 27. november
Læs mereSyv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter
15. december 2016 2016:27 Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter Af Niels Madsen Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne
Læs mereFinanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)
Læs mereDokumentation af beregningsmetode og kilder
Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale
Læs mereDØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet
DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise
Læs mereDe umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et
Læs mereRegler for offentlige underskud og overholdbarhed. Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs)
Regler for offentlige underskud og overholdbarhed Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs) Dagsorden Regler for offentlige underskud - Hvorfor har man regler for offentlige underskud?
Læs mereSkattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private
Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG
20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens
Læs merel. Hvad er problemstillingen (kort)
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende
Læs mereSAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse
Læs mereNotat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet
Læs mereOMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013
OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget
Læs mereOMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT
OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,
Læs mereOMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015
OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget
Læs mereValg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016
Bilag 7 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Forudsætninger for budget 2016 KL og Finansministeriet aftalte ult. juni 2015 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget
Læs mereEt målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Læs mereSpilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013
- kommentar v/ Lars H. Pedersen 6. marts 213 Budgetloven og Lov om De Økonomiske Råd Budgetlovens 4 Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om metoden for opgørelsen af den strukturelle saldo Lov
Læs mereRegeringens 2025-plan og tilbagetrækningsudspil
DI Nyhedsbrev den 30. maj 2017 Regeringens 2025-plan og tilbagetrækningsudspil Regeringen har fremlagt ny 2025- plan og tilbagetrækningsudspil Regeringen har i dag offentliggjort en ny 2025-plan Vækst
Læs mereDanskerne er nu rigere end før krisen
18. august 2016 Danskerne er nu rigere end før krisen Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes private formuer sidste år steg med 0 mia.kr., mens gælden lå nogenlunde uændret. Den samlede nettoformue
Læs mere