Taxes to go Skat to go

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Taxes to go Skat to go"

Transkript

1 Professionshøjskolen Metropol, Professionsbacheloruddannelsen i offentlig administration". Januar Professionsbachelorprojekt Kilde: Taxes to go Skat to go Udarbejdet af bachelorgruppe 26: Oleksandra N. Lorentzen studienummer og Stephan G. Thrane studienummer Vejleder: Olivia Lønne Poulsen.

2 Læsevejledning Dette tværfaglige bachelorprojekt omfatter to studieretninger, Uddannelse- og erhvervsvejledning og Skatte- og afgiftssystemet. Begge studieretninger har til formål, at de skal tjene den enkelte, og vores samfund, bedst muligt. Projektets problemstilling tager udgangspunkt i, at Skat er ved at lukke ned for personlig henvendelse. Dette kan have konsekvenser for tilegnelse af viden om skat, og håndtering af skatteforhold for de unge i Danmark. Efter 2013 kan man kun få personlig vejledning hos Skat i særlige tilfælde og efter aftale. Planen er at lukke helt ned for personlig vejledning med udgangen af I de senere år har der været en udvikling inden for vejledningsfeltet, der blandt andet omhandler hvordan der skal vejledes, og hvad der skal vejledes om. Vi ser en mulighed for at kombinere vores studieretninger, for at komme med et bud på en løsning, til de udfordringer som de unge står over for. Belysning af vores problemstilling tager afsæt i eksisterende undersøgelser om frafald fra Københavns Universitet (KU), Danmarks Evalueringsinstitut Institut (EVA) og Professionshøjskolen Metropol. Ligeledes benytter vi undersøgelser fra SKAT, MindLab og Danske Bank om de unges forhold til skat og privat økonomi. For at skaffe primær empiri anvender vi en online survey undersøgelse. Under vores metode afsnit fortæller vi om de videnskabelige paradigmer, der bliver brugt i forbindelse med analysearbejdet. Vi anvender således teorier om læring fra Knud Illeris og Socialkognitiv Karriereteori (SCCT), til at analysere vores problemformulering. Afslutningsvis påpeger vi at vejledning og læringsteori, har redskaber til at gøre noget ved problemet. Dernæst konkluderer vi at de studerende på Metropol, ikke har tilstrækkelig viden om skat. Til sidst kommer vi med et bud på hvad dette kan skyldes, og hvilken betydning det kan have for frafalds problematikken. Side 1 af 58

3 Table of Contents Læsevejledning (Fælles)... 1 Problemstilling (Fælles)... 4 Problemformulering (Fælles)... 8 Samfundsvidenskabelig metode (Fælles)... 9 Metode (Fælles)... 9 Undersøgelsesdesign (Fælles)... 9 Undersøgelsesteknik (Fælles) Den kvantitative metode (Fælles) Målgruppe (Fælles) Metodekritik (Fælles) Teori (Fælles) Økonomi (Oleksandra) SKAT (Oleksandra) Illeris læringsteori (Oleksandra) Socialkognitiv karriereteori SCCT modellen (Stephan) Præsentation af empiri (Fælles) Spørgeskema (Fælles) Adgang til data (Fælles) Empiri analyse (Fælles) Bivariat og trivariat analyse (Fælles) Meningsanalyse (Fælles) Kodning (Fælles) Kvantitativ empiri (Fælles) Kvalitativ empiri (Fælles) Analyse (Fælles) Illeris læringsteori (Oleksandra) Indholdsdimension (Oleksandra) Drivkraftsdimension (Oleksandra) Samspilsdimension (Oleksandra) Delkonklusion (Oleksandra) Risiko for frafald (Stephan) Indledende analyse af risikoen for frafald (Stephan) Indledende analyse af risikoen for frafald pga. skat og økonomi (Stephan) SCCT valgmodel (Stephan) Side 2 af 58

4 Interesseudviklingsmodellen (Stephan) Personlig og kontekstuelt input (Stephan) Delkonklusion (Stephan) Konklusion (Fælles) Litteraturliste Bøger Elektroniske kilder Websteder Bilag 1: Spørgeskemaet Bilag 2: Korrespondance med administration Bilag 3: Kodning af åbnesvar Bilag 4: Data oversigt Side 3 af 58

5 Problemstilling Rapporten Frafald og studiemiljø 1 tilbage fra 2000 nævner regeringens syn på vigtigheden af at mindske frafald som værende bedst for den enkelte og bedst for samfundet, hvis man ser det i et samfundsøkonomisk perspektiv 2. Frafaldsproblematikken har været aktuel i lang tid. Nuværende målsætninger for gennemførsel af uddannelser fra regeringsgrundlaget lyder Det er regeringens mål, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015 og 60 pct. en videregående uddannelse i Det har medført en øget fokus på vejledningen for at udvikle den til endnu bedre at kunne varetage opgaver i forhold til at nå regeringens målsætning. Inden for de senere år er der kommet mere fokus på en samlet vejledningsindsats 4, som er et begreb inden for det offentlige generelt. Den samlede vejledningsindsats går ud på at se på hele mennesket og alt hvad der påvirker det. Man vil gå fra faglig vejleder til vejleder fundamenteret i vejledningsfaget, dvs. al den vejledning der foregår fra sagsbehandling til borgerservice m.m. Den samlede vejledningsindsats er dermed også retningsgivende for vejledningen på de videregående uddannelser. 5 6 Videregående uddannelser adskiller sig fra de resterende uddannelser ved at være opgjort per studenterårsværk 7 (STÅ), der opgøres som enten bestået eksamensaktivitet svarende til et års normeret studietid eller to beståede semestre. På de kortere videregående uddannelser opgøres de efter tilstedeværende elever på bestemte "tælledage 8. Disse videregående uddannelsesinstitutioner får det offentlige tilskud ud fra antallet af beståede studerende 9. Frafaldet påvirker på denne måde uddannelsesinstitutioner økonomisk, da de derved får mindsket deres indtægter. Samtidig vil der ved frafald ikke nødvendigvis følge en mindsket sum af omkostninger, da mange omkostninger er faste kapacitetsomkostninger som husleje mv., og flere af de variable 1 "Frafald og studiemiljø". Rikke Foersom, m.fl. (2000).(U. Larsen, Red.), side Ibid. 3 Et Danmark, der står sammen, REGERINGEN (2011-), side "Uddannelses- og erhvervsvejledning En håndbog for beslutningstagere", CIRIUS_2007, side 17 5 Helhedsorienteret vejledning, KL, Charlotte Munksgaard. (u.d.). 6 Næste reform- uddannelsesvejledning. Ungdommens Uddannelsesvejledning. ( ). 7 Tal der taler. 2009, Undervisningsministeriet 2010, side Tal der taler. 2009, Undervisningsministeriet De videregående uddannelser i tal. Undervisningsministeriet. ( ). Side 4 af 58

6 omkostninger måske ikke kan reguleres hurtigt nok i forhold til frafaldet. Lønninger til undervisere kan ikke bare stoppes, selv om der pludselig er færre elever, for de, som er tilbage, skal jo stadig have undervisning. Der er lavet mange undersøgelser fra landets uddannelsesinstitutioner, som undersøger årsager til de studerendes frafald. Mange af disse undersøgelser fremhæver de studerendes økonomi som en væsentlig årsag til frafald. Frafaldsundersøgelserne, som vi henviser til i opgaven, kigger på økonomi som en klassisk baggrundsvariabel. Økonomi som begrundelse udgør statistisk set en mindre del af de årsager, som har indflydelse på frafald. I frafaldsundersøgelserne betragtes økonomi som en ekstern faktor, som uddannelsesinstitutionerne har svært at gøre nogen ved. 10 Ikke desto mindre indgår økonomi som en frafaldsårsag i kategorien Personlige forhold f.eks. sygdom, økonomi, arbejde, som omfatter 19 % 11 af dem, der falder fra blandt de 1. års studerende, og 15 % af de resterende studerende 12 på Professionshøjskolen Metropol (Metropol). På Københavns Universitet (KU) indgår økonomi som en frafaldsårsag i kategorien Boligforhold og økonomisk situation, som på LIFE omfatter 19,4 % af dem, der har afbrudt, og 39,8 % af dem, der har overvejet/har overvejet at afbryde 13 deres uddannelse. På Roskilde Universitets (RUC) kandidatuddannelser har 43 % afbrudt på grund af Personlige forhold uden for RUC- kandidatuddannelsen/økonomiske forhold (privatøkonomi, ikke mere SU, mv.) 14. Umiddelbart får man det indtryk, at man ikke forholder sig nok til økonomi. Grunden til det kan være, at uddannelsesinstitutionerne ikke mener at de kan gøre noget ved det, for de kan hverken give de studerende mere i SU eller gøre deres leveomkostninger billigere, selv om de måske kunne hjælpe studerende på en anden måde ved fx at rådgive dem om deres økonomi og få dem til at forholde sig proaktivt til deres situation. At økonomi spiller en rolle i studerendes hverdag er der ikke nogen tvivl om. Undersøgelser fra 2011 fra Danske Bank, Nordea og Penge og Pensionsplanet viser bl.a., at de studerende 11 "Frafald på 1. studieår, Metropol samlet, 2013". MetropoLIS Studieservice. ( ), side "Frafald, Metropol samlet, 2013". MetropoLIS Studieservice. ( ), side "Frafaldsundersøgelse på LIFE". Micheelsen, Arun, IHE, m.fl. (2009), side "Årsager til frafald på Roskilde Universitets uddannelser". Thomsen, J. P. ( ), side 31. Side 5 af 58

7 kan håndtere deres økonomi. Der er imidlertid undersøgelser fra MindLab 15 og SKAT 16, der peger på, at de unge fra 18 år og opefter ikke har tilstrækkelig viden om skattebegreber og egne skatteforhold. Der findes heller ikke en entydig definition af økonomi som årsag til frafald. De fleste undersøgelser er kommet frem til, at beslutningen om at stoppe på uddannelsen har en kompleks karakter og ofte er truffet på baggrund af en række forskellige årsager 17. Vi ser derfor en mulig sammenhæng i, at studerendes utilstrækkelige viden om skat kan have noget at gøre med økonomi som årsag til frafald. Skat er en naturlig del af den danske samfundsøkonomi og betyder meget for privat økonomi 18. Skatten indgår som en central del i vores dagligdag og i mange af vores privatøkonomiske aktiviteter og overvejelser. Vi betaler skat af vores løn, SU eller anden indkomst, og indirekte gennem moms og andre afgifter betaler vi skat af vores forbrug. 19 Viden om og forståelse af skat er én af de grundlæggende forudsætninger for at kunne have en sund økonomi. Manglede viden om skatteforhold kan have mærkbare konsekvenser for studerende på SU i form af bl.a. restskat eller mindre udbetalt beløb i SU. 20 Og som følge deraf kan det hurtigt blive til en hård økonomisk situation for en studerende, som i forvejen er økonomisk presset. Sådant et økonomisk pres kan også være en årsag til stress, sygdom, dårlige relationer i familien, ringere studielyst og socialt fravær. I Retssikkerhedschefens redegørelse om Skatteministeriets aktiviteter i relation til unge og skat 2011 udtaler daværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V) 21 sig om unges problemer med skat og de konsekvenser, det kan have for samfundet. Han siger følgende: Det er et stort samfundsproblem, at unge ikke kan gennemskue deres egen økonomi. Vi risikerer at tabe de fremtidige generationer på gulvet og bringe unge ud i en situation, hvor de bliver dårlige skatteborgere - og i værste fald i en evig tilværelse som restanter. Vi ved jo, at gode vaner etableres tidligt i livet, og unge skal opleve deres egen rolle i samfundet og forstå 15 "MindLab - Væk med bøvlet for unge skatteydere"mindlab. (u.d.). 16 "Retssikkerhedschefens redegørelse om Skatteministeriets aktiviteter i relation til "unge og skat" 2011.". ("unge og skat" 2011."). Skatteministeriet. ( ). 17 "Frafald på læreruddannelsen En undersøgelse af årsager til frafald". EVA. ( ), side "Statistisk Tiårsoversigt 2002 Tema om skatter og skattetryk". Danmarks Statistik. (2002). 19 Ibid. 20 "Unge skat lærer SKAT". tv2nord. ( ). 21 Troels Lund Poulsen tilhører partiet Venstre og han parlamentarisk karriere består i at han har været politisk ordfører , miljøminister fra 23. november 2007 til 23. februar 2010, skatteminister fra 23. februar 2010 til 8. marts 2011 og undervisningsminister fra 8. marts 2011 til 3. oktober Side 6 af 58

8 det ansvar" 22. Det forhold at Troels Lund Poulsen har et liberalistisk syn på samfundet, står ikke i vejen for troværdighed af udtalelsen. Det vil sige, at vi ikke ser det som en universel sandhed, men som en vigtig vinkel på unge og skatteproblematikken. Mange unge får årlig restskat og har stor gæld. 23 Det fremgår f.eks. af pressemeddelelser udsendt af region Midtjylland i efteråret 2011 i forbindelse med deltagelsen på "Uddannelseskaravanen" 24 : "Især mange unge har rod i skatten. Cirka unge får hvert år en regning fra SKAT, udelukkende fordi de ikke har tjek på deres forskudsopgørelse. Mange unge aner ikke hvad en forskudsopgørelse er. De har nemlig ikke haft skat på skoleskemaet, og det er ikke mere en del af den almindelige "opdragelse" at kunne ændre sin forskudsopgørelse. Det er surt som ung allerede at være bagud på point, inden man er kommet i gang med sit voksenliv." 25 Udover at de unge ikke forstår skattebegreber og deres skatteforhold, har de unge samtidig meget svært ved at bruge SKATs digitale løsninger, fordi det kræver en viden om skat og skattesystemet, som de unge ikke har. 26 Det skyldes, at de endnu er nye i skattesystemet og at de i modsætning til deres forældre og bedsteforældre aldrig har udfyldt den selvangivelse på papir, som SKATs TastSelv-system bygger på. De vælger derfor enten at ringe til SKAT eller henvende sig personligt. Erfaringer fra landsdækkende projekt Skat for unge 2011 viser, at det der har den største effekt er, at de unge sammen med en SKAT medarbejder prøver at gå ind i deres egen skattemappe og ser egne oplysninger samt foretager eventuelle rettelser 27. Muligheden for personlig kontakt omkring skat er således vigtig for de unge, fordi viden om skat bliver formidlet på et niveau, som svarer til deres viden om skat, og de er derfor ikke bange for at gøre noget forkert 28. Det faktum at SKAT fra 1. november 2013 har lukket for personlig betjening, kan derfor være endnu en barriere for de unge, som gerne vil have styr på deres skatteforhold. 22 "unge og skat" 2011.". Skatteministeriet. ( ), side "unge og skat" 2011.". Skatteministeriet. ( ), side SKAT deltog på "Uddannelseskaravanen" som en del af projektet Skat for unge SKAT deltog på "Uddannelseskaravanen" som en del af projektet Skat for unge MindLab - Væk med bøvlet for unge skatteydere"mindlab. (u.d.). 27 "unge og skat" 2011.". Skatteministeriet. ( ), side MindLab - Væk med bøvlet for unge skatteydere"mindlab. (u.d.). Side 7 af 58

9 De ovenstående iagttagelser og vores faglige interesse hver især inden for problemstillingen giver os en anledning til at rejse spørgsmålet, om unges viden om skat og frafald på de videregående uddannelser er faktorer der smitter af på hinanden. Problemformulering Hvordan kan utilstrækkelig viden om skat påvirke de studerendes økonomiske situation, og hvordan kan man forebygge frafald blandt studerende ved at målrette vejledningsfeltet til at håndtere deres utilstrækkelige viden om skat? Arbejdsspørgsmål: 1. Hvad er de studerenes viden om skat? 1.1. Hvilke barrierer har studerende i forhold til viden om skat? 1.2. Hvordan påvirker skatteforhold studerendes økonomi? 2. Hvilket potentiale har vejledningsfeltet med hensyn til at skabe læring om skat? 2.1. Hvad er risikoen for de studerene frafald pga. af økonomi? Side 8 af 58

10 Samfundsvidenskabelig metode I dette afsnit vil vi gerne introducere den fremgangsmåde, vi har valgt at benytte, for at indsamle, bearbejde og sammenfatte viden med henblik på at belyse vores problemformulering. Vi vil først komme ind på, hvilken fremgangsmåde og hvilken kombination af undersøgelsesteknikker vi har benyttet i vores indsamling af empiri. Dernæst vil vi komme ind på, hvilke konsekvenser vores valg af undersøgelsesdesign har for opgavens undersøgelsesresultater. Til sidst i metodeafsnittet vil vi beskrive, hvilke teorier vi tilgår vores opgave med for at undersøge studerendes viden om skat, samt hvordan vi forstår og løser den problemformulering, vi er kommet frem til. Metode Vores tilgang til opgaven samt formålet med undersøgelsen er forskellig på grund af hver vores specialeretninger og består derfor af en kombination af to videnskabelige paradigmer, den positivistiske og den hermeneutiske paradigme 29. For at klarlægge de to videnskabelige paradigmes faglige matrix 30 anvender vi Merete Watt Boolsens 31 Spørgeskemaundersøgelser, fra konstruktion af spørgsmål til analyse af svarene. Hendes arbejdsområde gør at vi anser hendes publikationer for at være troværdige. Derudover henviser vi til Andreas Beck Holms Videnskab i virkeligheden for at definere nogle af de videnskabslige begreber, som Merete Watt Boolsen gør brug af. Undersøgelsesdesign Vores problemformulering lægger op til, at vores formål med undersøgelsen er at skabe forståelse og forklare studerendes viden om skat Paradigme: Den forståelseshorisont, der kendetegner en bestemt fagvidenskab (fx fysik, kemi, økonomi). Består af eksempler og en faglig matrix. (Kuhn 1973, 17-18), "VIDENSKAB I VIRKELIGHEDEN EN GRUNDBOG I VIDENSKABSTEORI". Holm, A. B. (2011), side "VIDENSKAB I VIRKELIGHEDEN EN GRUNDBOG I VIDENSKABSTEORI". Holm, A. B. (2011), side Hun er lektor, lic.soc. og ansat på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet. I sit arbejde beskæftiger hun sig med samfundsvidenskabelige metoder, analyser, undersøgelser og projekter. 32 "DEN SKINBARLIGE VIRKELIGHED Vidensproduktion i samfundsvidenskaberne". ("Den skinbarlige virkelighed"). (5. udg.) Andersen, I. (2013), side 20. Side 9 af 58

11 Vi opfatter begrebet viden, som vi gør til genstand for undersøgelsen, som en helhed forankret i det enkelte individs samspil med omgivelserne og de påvirkninger, som han eller hun møder i samspil med omverden. Det forstående formål med undersøgelsen går bl.a. ud på at forstå den viden, som studerende har om skat og økonomi, samt videns betydning for de studerendes økonomiske situation. I den del af undersøgelsen lægger vi vægt på at udvikle nye forståelsesrammer og nye fortolkninger. 33 I den forklarende del af undersøgelsen finder vi frem til generelle tendenser om studerendes eksisterende viden om skat og økonomi, hvordan tilegnelse af denne viden foregår, samt hvilke indsatsmuligheder der kan være i forhold til at gøre de studerende handlekompetente her og nu og i fremtiden. 34 Vi vil også se på, hvordan Skat og de deraf kommende økonomiske problemer indvirker på de studerendes hverdag og studieaktivitetsmotivation, dvs. om det kan være en medårsag til frafald i større grad end man strategisk er bevist om. Undersøgelsesteknik I vores undersøgelse gør vi brug af kvantitativ metode for at indsamle primær empiri ved anvendelse af on-line survey. Den kvantitative metode har sit udgangspunkt i positivisme, som indebærer, at empirien indsamles med det formål at beskrive generelle tendenser, og som fastslår, at teoriens rolle er at danne hypoteser der kan testes, afprøves 35. Vi opstiller ikke nogen hypoteser i nærværende opgave og er derfor ikke fuldt ud positivistiske. Men vi anvender det positivistiske paradigme, fordi vores dataindsamling og dataanalyse skal være objektive, noget det hermeneutiske paradigme siger ikke er muligt. Det positivistiske paradigmes syn på samfund er neutral, organisk og funktionalistisk. Det gør, at et samfunds enkelte dele kan forklares ud fra deres plads og funktioner i helheden; alt passer med noget, og man kan derfor ikke som funktionalist kritisere noget "Den skinbarlige virkelighed". (5. udg.) Andersen, I. (2013), side Ibid. 35 Spørgeskemaundersøgelser, fra konstruktion af spørgsmål til analyse af svarene, Merete Watt Boolsen 36 Spørgeskemaundersøgelser, fra konstruktion af spørgsmål til analyse af svarene, Merete Watt Boolsen Side 10 af 58

12 Erkendelsesprincipperne siger, at man søger efter lovmæssigheder, der kan udtrykkes i årsager og virkninger < >. De videnskabelige forklaringstyper bygger på såvel induktion 37 som deduktion 38 < >. Menneskesynet er, at respondenter betragtes udefra og objektivt, nærmest som genstande, der kan beskrives ved hjælp af kendte og veldefinerede kategorier (f.eks. køn, alder, uddannelse). 39 Vores problemformulering lægger sig også op ad det hermeneutiske paradigme, da vi prøver at undersøge og forstå de studerende for at se, om det er muligt at påvirke deres adfærd. Det gør vi bl.a. på baggrund af spørgsmål til holdning og læring. Spørgsmålene har åben svarmulighed og lader sig derfor ikke analysere statistisk og lige så enkelt, som de positivistiske gør. Åbne spørgsmål og svar er en teknik, der tilhører den kvalitative tilgang til metode, som lægger op til fortolkning og forståelse. Hermeneutikkens grundlæggende præmis er at det er vigtigt at fortolke for at kunne forstå 40. Det gør, at for at forstå meningsfulde fænomener, der kan være tekster, menneskers handlinger osv., skal man gøre det ud fra en fortolkning på baggrund af teori og metode i den og ud fra den situation den, der søger at få forståelse, eksisterer i. 41 En af hermeneutikkens holdninger til erfaringsvidenskaberne er, at de er begrænsede og derfor utilstrækkelige 42. Dette skaber behovet for, at det, man undersøger, bliver forstået med den sociale aktørs øjne, og at selv om man ser på tingene som en helhed, er man bevidst om, at samfundet bygger på mange forskellige fortolkninger. Det gør, at en af tingene i erkendelsesprincippet er, at hvert menneske er unikt og derfor selv ansvarligt for egne handlinger, 43 et punkt, hvor vi i vores bachelorprojekt ikke deler det hermeneutiske syn, men er mere ovre i det positivistiske, hvor ikke alle egne handlinger er styret af én selv, men af systemer, og man bærer derfor ikke ansvaret alene 44. Vi deler derimod det 37 Induktion vil sige at slutte sig til et princip eller en generel lovmæssighed ved at tage udgangspunkt i en enkelt hændelse, "Den skinbarlige virkelighed". (5. udg.) Andersen, I. (2013), side Deduktive slutninger er, når man med udgangspunkt i generelle principper drager slutninger om enkelte hændelser, "Den skinbarlige virkelighed". (5. udg.) Andersen, I. (2013), side Spørgeskemaundersøgelser - fra konstruktion af spørgsmål til analyse af svarene. Boolsen, M. W. (2008). 40 Ibid. 41 Ibid. 42 Ibid. 43 Ibid. 44 Spørgeskemaundersøgelser - fra konstruktion af spørgsmål til analyse af svarene. Boolsen, M. W. (2008). Side 11 af 58

13 hermeneutiske menneskesyn og ser alle som unikke, som nogen, vi forsøger at forstå enkeltvis, for siden hen at generalisere og derefter igen at se de enkelte dele. Derved arbejder vi i den hermeneutiske cirkel. 45 Grunden til, at vi vælger at tage udgangspunkt i den kvantitative metode, er, at vi forsøger at få så mange svar som muligt blandt de studerende om deres holdning, kendskab til og læring omkring emnet. Ved kvantitativ metode sikrer vi, at vi spørger alle studerende, både dem, der har en forstående indstilling til emnet, og dem, der ikke har. Derudover vil vi gerne have så upåvirkede svar på spørgsmålene som muligt. Det har også været afgørende for, at vi i første omgang ikke har valgt at bruge interview, fordi det kunne været blevet påvirket af vores egen holdning til sagen, og det ville kræve større ressourcekapacitet i forhold til at skabe kontakt til studerende. På den måde har vi mulighed for at sikre mest mulig validitet. Den kvantitative metode Vores problemformulering lægger op til at finde ud af generelle tendenser hos de unge i forhold til viden om og forståelse af skat. Den kvantitative metode giver mulighed for at stille et stort antal respondenter det samme spørgsmål. På den måde får vi stor bredde i undersøgelsen, og det giver et solidt grundlag for at generalisere. Derudover kan man bruge it-redskaber som online survey, som vi vil komme ind på senere i opgaven. It-redskaber er med til at mindske arbejdsmængde, samtidig med at tabeller og figur giver et godt overblik over resultaterne. Denne metode sikrer således en stor grad af anonymitet, hvilket betyder, at det er lettere at få ærlige svar. Ud over de ovennævnte fordele kan man også drage nytte af en vis grad af objektivitet, som ligger i den kvantitative metode. Den kvantitative metode bygger ofte på de hårde data og er således ikke præget af personlige interesser, opfattelser el. lign. Målgruppe Målgruppe for vores undersøgelse er alle studerende på Metropol. Grunden til, at vi ikke har valgt at afgrænse os yderligere med hensyn til f.eks. uddannelse eller modul, er at vi undersøger viden om skat, som er en uafhængig variabel(begreb) i forhold til ovennævnte baggrundsvariabler. Derudover ligger de fleste studerende på Metropol i aldersgruppen Ibid. Side 12 af 58

14 29 år 46. Det svarer således til den aldersgruppe som retssikkerhedschefens undersøgelse tager udgangspunkt i, dvs. 18 år og opefter. Denne tilfældige udvælgelse af respondenter er almindeligt brugt i forbindelse med kvantitative metoder 47. Gennem en sådan tilfældig udvælgelse er det muligt at foretage generaliseringer. Ved generaliseringer forstår vi, at der drages slutninger, som gælder for flere end dem, der er med i undersøgelsen 48. Ved at vælge at undersøge alle studerende på Metropol, har vi foretaget klyngeudvælgelse metoden 49.Vi har samlet respondenter i et sted i stedet for at have dem spredt ud over uddannelsesinstitutioner i København. På den måde bliver det mindre ressourcekrævende og mere tilgængelig, for at vi er selv studerende på Metropol. Ved at kigge på alle studerende på Metropol har vi udsigt til at kunne få kontakt til personer. Metropol har en frafaldsprocent på 3,5. Det vil sige at de 3,5% af de studerende faktisk er de studerende, som vi er interesseret i at vide noget om. Vi forventer, at antallet, der har overvejet at falde fra, må være højere end det antal, der reelt er faldet fra. Da forestillingen om, at det skulle gå op 1:1, virker urealistisk, ej heller kan vi forestille os, at antallet af studerende, der falder fra, er større end antallet, der har været i tvivl om, hvorvidt de skulle fortsætte. Metodekritik En af problematikkerne ved kvantitative metoder er validitet, der påvirkes af, om den indsamlede empiri er valid for problemstillingen. Det stiller derfor krav til udformning af vores undersøgelsesspørgsmål, fordi vi under selve undersøgelse ikke, som man ville have det ved en ren kvalitativ metodeindsamling, har mulighed for at rette til i spørgsmålene. Derfor er det væsentligt at have formålet for øje i udarbejdelsen af spørgsmål, såsom hvad vi vil have svar på, for at kunne belyse vores problemformulering, og hvad der er vigtigt. I vores spørgeskemaundersøgelse er der nogle spørgsmål, som respondenter havde svært ved at forstå og svare på. Vi har ikke været grundige nok i udformningen af vores spørgsmål. Derfor har vi ikke altid fået svar på det, vi har spurgt om. 46 "Stamdata for studerende på ordinære uddannelser". MetropoLIS Studieservice. ( ), side "EN ENKLERE METODE Vejledning i samgundsvidenskabelig forskningsmetode".("en ENKLERE METODE ). Larsen, A. K. (2007), side Ibid. 49 Ibid.. 50 "Stamdata for studerende på ordinære uddannelser". MetropoLIS Studieservice. ( ), side 3. Side 13 af 58

15 For reliabiliteten er det vigtigt, at den måde, som begreberne måles på, er stabil, således at gentagne målinger vil give samme resultat. Det vil sige når man koder åbne svar fra spørgeskemaundersøgelser, bliver man nødt til at tolke (få forståelse af, hvad der menes) ud fra eget udgangspunkt. Det er der, udfordringen ligger i forhold til at sikre reliabiliteten, hvis man gentager undersøgelsen. Vi har f. eks. valgt at opfatte ordet gennemskue som forstå, frem for se meningen med. Dette gør, at der godt kan være tvivl om, hvorvidt det lykkedes at gøre vores undersøgelse gentagelig, når det kommer til vores kvalitative spørgsmål. Der har været tale om op til 40 forskellige kategoriseringer af de åbne svar. De forskellige kategoriseringer af de åbne svar, vi er kommer frem til, er ikke ensbetydende med, at andre også vil komme frem til de samme kategoriseringer. Spørgeskemaundersøgelse bør sjældent stå alene, fordi den ikke kommer i dybden af problemet, men snare generaliserer. Derfor kan det være uhensigtsmæssigt at rette sig efter dataenes generalisering. Dette har vi forsøgt at imødegå ved at kombinere både kvantitativ og kvalitativ spørgeteknik i vores spørgeskemaundersøgelse. En yderligere måde at imødegå den kvantitative metodes mangler på har været at gøre brug af fokusgruppeinterview. Teori I dette afsnit introducerer vi begreber og teorier, som bliver anvendt med henblik på at få svar på vores problemformulering. De teorier og begreber, som vi kommer til at skrive om senere i dette afsnit, kan forklare tilegnelsen af viden om skat hos studerende og hvordan vejledningen kan mindske frafald ved at skabe læring. For at definere, behandle og undersøge viden hos de studerende benytter vi os af følgende teorier og teoretiker: Økonomi Skat Illeris SCCT Side 14 af 58

16 Vi starter med at præsentere økonomi som den ramme, inden for hvilken vi giver teoretisk definition af viden. Det gør vi, fordi økonomisk teori definerer viden samt tilegnelsen deraf som adfærd, der er baseret på fornuft og logisk tænkning. Teoriafsnittet om skat er skrevet ud fra, hvad der er relevant for enhver borger at vide for at have så godt et overblik over sin privatøkonomi og sin disponible indkomst som muligt. Dernæst introducerer vi skatteretlige begreber og de gældende regler på området, beskatning af private personer. Dette er med til at operationalisere viden inden for skat med det formål at gøre begrebet viden måleligt. Efter at vi nærmere har defineret begrebet viden inden for skats teoretiske rammer, kommer vi til Illeris 51 læringsteori. Vi anvender Illeris teori, fordi der ud over en omfattende teoretisk tilgang i hans fremlæggelse af læring også ligger et validt empirisk grundlag bag. Illeris teori om lærings helhedsmæssige og sammensatte karakter giver mulighed for at beskrive, hvordan læreprocesser hos studerende kan forstås og derved analyseres. Illeris kigger på læring som et sæt af beslægtede variabler, der kan betragtes som forskellige aspekter ved samme egenskab, herunder viden. Til sidst vil vi præsentere Socialkognitiv Karriereteori (SCCT). Ved at supplere Illeris læringsteori med SCCT vil vi være i stand til at forklare og perspektivere videns tilblivelse og den samspil, som vidne indgår i. Derved udbygges der videre på Illeris læringsteori, og vi bruger SCCT til at se, hvilke muligheder der er inden for vejledningsfeltet for at skabe læring om skat. Økonomi Ordet økonomi har to betydninger. For det første er det en af de ældste samfundsvidenskabelige discipliner 52, som beskæftiger sig med den optimale anvendelse og fordeling af knappe ressourcer. For det andet betyder ordet økonomi husførelse Knud Illeris er forfatter til en lang række bøger, bl.a. How We Learn, som giver en dybdegående forståelse i, hvordan mennesket lærer og af-lærer. Han har en lang karriere bag sig og har blandt andet været ansat fra 2005 på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole som professor i livslang læring. Knud Illeris har tidligere været ansat som professor på Institut for Uddannelsesforskning på Roskilde Universitets Center, og fra var han leder for Workplace Learning konsortiets forskningsprogram "Læring i arbejdslivet" hos Learning Lab Denmark. Knud Illeris' særlige interesseområder er: Lærings-, motivations- og kvalifikationsteori, livslang læring og læring i arbejdslivet. (http://da.wikipedia.org/wiki/knud_illeris, ). 52 Introduktion til Mikroøkonomi" (2. udg.). Erik Gaden, J. (2013), side 53 Mikroøkonomomi - Teori og beskrivelse" (2. udg.). Rygner, H. G. (2007), side 10. Side 15 af 58

17 Læren om husførelse kan forstås på to måder: Det kan være læren om, hvordan man rent faktisk fører hus, eller det kan være læren om, hvordan man mest effektivt fører hus. 54 Grunden til, at vi vælger at se på, hvordan man rent faktisk fører hus, frem for hvordan man mest effektivt fører hus, er at hvad der opfattes som mest effektivt er individuelt, og at der grundlæggende findes visse forudsætninger for hvordan man rent faktisk fører hus, lige meget hvordan man vælger at gøre det mest effektivt. Med hensyn til vores problemformulering beskæftiger os med viden om skat. Ved at forholde os til, hvordan man rent faktisk fører hus, forholder vi os til, hvorledes den økonomiske beslutningstager burde handle med hensyn til skatteregler under givne forudsætninger, det vil sige hvordan den økonomiske beslutningstager (studerende) skal handle, hvis resultatet skal opfylde nogle givne forudsætninger for at f.eks. undgå restskat eller holde styr på sit fradrag i SU. 55 For at kunne handle i forhold til at undgå restskat eller andre skattemæssige problemer er det afgørende at have viden om skat. Her sidestiller vi det at have viden om skat med en økonomisk rationel adfærd. Den rationelle adfærd forudsætter, at studerende har et meget velovervejet 56 forhold til skat og nøje vurderer fordele og ulemper 57 ved ikke at tilegne sig viden om skat. 58 Hvis der i praksis ikke er fuld viden, vil studerende ikke være i stand til at træffe rationelle beslutninger. I nogle tilfælde vil denne viden kunne tilegnes, men det vil koste både tid og overskud, hvorfor den viden hos studerende kan være mangelfuld. 59 I mange sammenhænge vil aktørernes adfærd også være påvirket af bl.a. sociale og kulturelle hensyn, der ikke umiddelbart kan beskrives som et resultat af økonomiske incitamenter. Sådanne hensyn indebærer naturligvis ikke, at aktørerne kan beskrives som værende ikkerationelle. De søger blot at opnå det bedst mulige resultat på basis af en langt bredere vifte af argumenter end de privatøkonomiske, der særdeles rationelt også kan indeholde hensynet til andre samfundsborgeres normer og velfærd. 60 Studerende på Metropol kan også være påvirket af disse hensyn, og det er derfor et yderligere argument for, hvorfor vi kigger på Illeris læringsteori og SCCT. 54 Ibid. 55 Mikroøkonomomi - Teori og beskrivelse" (2. udg.). Rygner, H. G. (2007), side Mikroøkonomomi - Teori og beskrivelse" (2. udg.). Rygner, H. G. (2007), side Ibid. 58 Ibid. 59 Mikroøkonomomi - Teori og beskrivelse" (2. udg.). Rygner, H. G. (2007), side Introduktion til Mikroøkonomi" (2. udg.). Erik Gaden, J. (2013), side 28. Side 16 af 58

18 SKAT Teoretisk baggrund Dette afsnit handler om viden om det danske skattesystem, som er en forudsætning for at kunne være en ansvarlig borger i en velfærdsstat som Danmark. Derudover er viden om skatteregler en forudsætning for at kunne forstår og have et overblik over sin private økonomi. Danmark ligesom de øvrige nordiske lande er repræsentant for den nordiske samfundsmodel 61. Den er finansieret via skattesystemet og med levering af velfærdsydelser gennem den offentlige sektor. Ca. 52 procent af de samlede skatteindtægter stammer fra personskatterne, som bl.a. består af lønindkomst, renter, udbytter, ejendomsværdiskat, arbejdsmarkedsbidrag mv. 62 Skat på personlig indkomst er derved en meget vigtig indtægtskilde for staten. Ifølge retssikkerhedschefens redegørelse om unge og skat får mange unge årligt en restskat. Restskat skal betales, hvis indeholdelsen af skat er sket med et for stort beløb. 64 Det vil sige at hvis en studerende i løbet af et indkomstår har betalt for lidt i forskudsskat, skal han/hun, når året er gået, betale restskat. Et skatteår svarer tidsmæssigt til et kalenderår 65, så skatten beregnes af den indkomst, studerende har haft i løbet af et kalenderår fra 1. januar til 31. december. Før vi går videre med at beskrive, hvordan skatten beregnes af en indkomst, vil vi gerne illustrere, hvordan et skatteår forløber, for der er nogle måneder, som er vigtige i forhold til at være i god tid med hensyn til at tjekke eller rette de forhold, som har været ændret i løbet af et år. 61 Velfærdssamfundet en grundbog. Greve, B. (2008), side "Afsnit 1: Hvordan er skatteindtægterne fordelt?". Skatteministeriet. ( ). 63 "unge og skat" 2011.". Skatteministeriet. ( ). 64 "Skattelovsamling for studerende 2012" (24. udg.). Carlson, D. (2012), Kildeskattelovens 48, stk "Skattelovsamling for studerende 2012" (24. udg.). Carlson, D. (2012), Kildeskattelovens 22, stk.1. Side 17 af 58

19 Som det fremgår af figur 1, starter et skatteår nogle måneder før med en forskudsregistrering 66, og når året er gået, mangler der en årsopgørelse 67 med deraf følgende restskat eller overskydende skat. Januar Februar Marts April - oktober November December Årsopgørelse bliver dannet overskydende skat/restskat Foskudsregistreri ng Figur 1: Skatteåret Skatteberegning Som udgangspunkt er alle persons årlige indtægter skattepligtige både penge og naturalier 68. Indkomsten deles op i forskellige elementer, da de forskellige former for indtægter ikke beskattes ens. Disse tre indkomstelementer benævnes lønindkomst, personlig indkomst go skattepligtig indkomst 69, se figur 2: Figur 2: Indkomstelementer 66 Forskudsopgørelsen for 2014 dannes og kan ses i TastSelv fra primo november Årsopgørelsen for 2013 dannes og kan ses i TastSelv fra primo marts "Skattelovsamling for studerende 2012" (24. udg.). Carlson, D. (2012), Statsskatteloven "Skattelovsamling for studerende 2012" (24. udg.). Carlson, D. (2012), Personskattelovens 3-4. Side 18 af 58

20 Personlig indkomst er fx SU, løn, personalegoder, pension, dagpenge og indtægt ved selvstændig virksomhed. Lønindkomst beskattes først med 8% i AM-bedrag. Skatten går til staten. SU, dagpenge, folkepension og andre overførselsindkomster bliver der ikke betalt AM-bidrag af. 70 For at komme fra den personlige indkomst til den skattepligtige indkomst, er der en række forhold, som der skal tages hensyn til. For det første skal kapitalindkomst beregnes. Kapitalindkomst er fx renteindtægter og renteudgifter 71 mv. af gæld. Kapitalindkomst kan dermed enten være positiv eller negativ. Der skal betales skat af positiv nettokapitalindkomst, mens negativ nettokapitalindkomst kan trækkes fra. 72 Dernæst er der en lang række muligheder for at opnå fradrag i den skattepligtige indkomst. 73 Disse fradrag benævnes ligningsmæssige fradrag. Det gælder fx: Bidrag til A-kasse. (Indberettes automatisk) Fagligt kontingent. (Indberettes automatisk) Befordring mellem hjem og arbejde. (Beregnes ikke automatisk) Endelig er der med skattereformen 2010 indført et beskæftigelsesfradrag, der i 2013 udgør 6,95 pct 74.(dog højst ) af beregningsgrundlag, der anvendes ved beregningen af arbejdsmarkedsbidraget. Som en del af finanslovsaftalen vil satsen for beskæftigelsesfradrag stige i Fradrag kan benyttes af lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende og har til formål at tilskynde erhvervsaktive personer til at påtage sig yderligere arbejdsopgaver. 76 Når skatten skal beregnes, gives der yderligere et såkaldt personfradrag til personer over 18 år ( frikort ) og et lidt lavere til unge ugifte under 18 år, jf. Personskattelovens (PSL) 10. Ved beregning af kommuneskat, kirkeskat, sundhedsbidrag og bundskat til staten har 70 "Grundlæggende Skatteret"(5. udg.). Henrik Dam, m. (2012)., side "FORSKUDSSKATTEN 2012 OM FORSKUDSOPGØRELSE, eskattekort,indtægter OG FRADRAG". SKAT. ( ). 72 Ibid. 73 "Skattelovsamling for studerende 2012" (24. udg.). Carlson, D. (2012), Ligningslovens "SKAT: Beskæftigelsesfradrag". SKAT. ( ). 75 Ibid. 76 "Grundlæggende Skatteret"(5. udg.). Henrik Dam, m. (2012)., side 186 Side 19 af 58

21 alle personer over 18 år et bundfradrag på kr 77.(2014). 78 Det betyder, at hver person ikke skal betale skat af de første kr. Når alle disse forhold er indregnet, står man tilbage med den skattepligtige indkomst. Illeris læringsteori Vi anvender Illeris teori, fordi den giver mulighed for at analysere tilegnelse af de studerendes viden 79 ved at beskrive de mest fundamentale forhold der gør sig gældende i forbindelse med læringsstrukturer, når det kommer til skat. På den måde får vi en forståelse af, hvilken indsigt de studerende har i skat, hvordan viden om skat udvikler sig hos dem, deres motivation for at lære om skat, samspil med omverden omkring skat og viden om strukturen bag denne læringsproces. Det vil vi derefter bruge sammen med SCCT-modellen, når vi skal undersøge, hvordan vejledningen kan tilrettelægges ud fra de strukturer, vi er kommet frem til. Mens andre læringsteorier f.eks. har rettet opmærksomheden på kognition 80 eller på affektive faktorer i læring, møder vi hos Illeris en læringsopfattelse, der medtænker dimensioner, som vi vil komme ind på senere i dette afsnit, samt inddrager sociale og samfundsmæssige faktorer, der gør sig gældende i læreprocesser. Det er efter Tom Ritchies 81 opfattelse netop dette blik for læringens helhedsmæssige og sammensatte karakter, der er med til at give teorien sin styrke og holdbarhed. 82 Illeris opfatter læring grundlæggende som en integreret proces der omfatter to sammenhængende delprocesser som gensidigt påvirker hinanden: for det første samspilsprocessen mellem individet og dets omgivelser et samspil der kan foregå ved en direkte kontakt eller være formidlet gennem forskellige medier For det andet den indre 77 "SKAT: Satser". SKAT. (2013). 78 "Grundlæggende Skatteret"(5. udg.). Henrik Dam, m. (2012)., side Vi henviser til den viden som er defineret i de ovenstående kapitler. 80 Kognition er en psykologisk betegnelse, der indbefatter viden, tænkning, forståelse, hukommelse, erkendelse eller mere generelt: det, der har med fornuften at gøre. (Illeris, 2006) 81 Tom Ritchie (f. 1955) er pædagog, cand.mag., ph.d. i organisationsudvikling. Lektor i pædagogik og pædagogisk konsulent ved professionshøjskolen University College Capital (UCC). 82 "BUFnet - en portal for...om Illeris læringsteori" Ritchie, T. (u.d.). 83 "Læring aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx. Illeris, K. (2000), side 16 Side 20 af 58

22 psykisk tilegnelses- og forarbejdningsproces som fører fem til læringsresultat. 84 De to sammenhængende delprocesser er illustreret i nedenstående figur 3. Figur 3 Lærings fundamentale processer, kilde Læringens processer og dimensioner Et forhold der er fundamentalt for læringsforståelsen, efter Illeris opfattelse, og hvorved den adskiller sig mere eller mindre fra anden litteratur om læring at al læring omfatter tre forskellige dimensioner at læring så at sige er spændt ud mellem tre poler og tilsvarende kan betragtes og analyseres ud fra tre forskellige indfaldsvinkler 85. Der er således tale om tre indfaldsvinkler: indhold, drivkraft og samspil. 86 Det er Illeris tese, at ( ) al læring involverer disse tre dimensioner, og at alle tre dimensioner altid må tages med i betragtning, hvis en forståelse eller analyse af en læringssituation eller et læringsforløb skal være fyldestgørende. 87 I følgende figur 4 vil vi illustrere de tre dimensioner og bagefter komme ind på de enkelte dele. 84 Ibid. 85 "Læring aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx. Illeris, K. (2000), side "LÆRING" (2. udgave udg.). Illeris, K. (2006), side Ibid., side 38. Side 21 af 58

23 Figur 4: Lærings tre dimensioner. Indhold er det, der læres. 88 Teorien siger at der ikke kan være tale om læring uden at der også er tale om noget, man lærer. Det, der skal læres, kan fx have karakter af viden, kundskaber, færdigheder, forståelse, indsigt, mening, holdninger eller kvalifikationer. 89 Det betyder at læring indeholder et subjekt såvel som et objekt. På den måde vil der altid være nogen, der lærer noget. I vores tilfælde er nogen de studerende og noget viden om skat. Og det er tilegnelsen af denne viden, der er lærings indholdselement. 90 I indholdsdimensionen udvikles den lærendes forståelse, indsigt og formåen, dvs. hvad studerende ved, forstår og kan. Det, der tilstræbes at blive opnået i denne dimension, er til dels at skabe mening, dvs. en sammenhængende forståelse for livets forskellige forhold, dels at opøve mestring i form af færdigheder og måder at forholde os på, der sætter studerende i stand til at kunne tackle livets praktiske udfordringer. I samme grad som dette lykkes for studerende, udvikler de som helhed deres funktionalitet, dvs. evnen til at fungere hensigtsmæssigt i de forskellige sammenhænge, de optræder i. Denne hensigtsmæssighed er knyttet direkte til studerendes placering og interesser i den aktuelle situation i forhold til deres forudsætninger og perspektiver i fremtiden Ibid., side Ibid. 90 "LÆRING" (2. udgave udg.). Illeris, K. (2006), side Ibid., side 40. Side 22 af 58

24 For at noget kan læres kræver det en drivkraft. Drivkraft-dimensionen handler om, at der skal psykisk energi til for at gennemføre en læreproces. Her er der tale om, at der skal motivation og vilje til for at sætte tilegnelsesprocessen i gang. Det vil sige at drivkraften drevet af lyst og interesse eller af nødvendighed eller tvang altid kommer til at præge både læreprocessen og læringsresultatet, og derfor er disse energimæssige kræfter ikke bare igangsættende, men også en del af selve læring. 92 Samspilsdimension står for den lærendes samspil med omverdenen, hvor det drejer sig bl.a. om handling, kommunikation og samarbejde. Her er der tale om det nære, sociale samspil i interaktioner og relationer med andre, samt om de samfundsmæssige forhold i bred forstand. 93 Samspilsdimensionen gør sig gældende på to niveauer. På den ene side det sociale, nære niveau, hvor samspilssituationen udspiller sig, fx i et klasseværelse eller i en arbejdsgruppe, og på den anden side det overordnede samfundsmæssige niveau, der sætter præmisserne for samspillet. 94 Handling, kommunikation og samarbejde er væsentlige elementer i de studerendes udveksling og relation i forhold til omverden. Hermed befordres den enkeltes integration i relevante sociale sammenhænge. 95 Der er indtegnet en cirkel omkring trekanten med de tre dimensioner. Cirklen står for at læringen altid finder sted inden for rammerne af en ydre, samfundsmæssig sammenhæng, der på et generelt plan er af afgørende betydning for læringsmulighederne 96. Dette samfundsmæssige element er meget interessant i vores tilfælde, fordi den viden, vi beskæftiger os med, er viden om skat, og skat er netop en integreret del af det danske samfund. Socialkognitiv karriereteori SCCT modellen Robert W. Lent, Steven D. Brown og Gail Hackett 97 er opretshavere af socialkognitiv karriereteori (SCCT modellen) 98. SCCT modellen beskæftiger sig med de sammenhænge, 92 Ibid., side "BUFnet - en portal for...om Illeris læringsteori" Ritchie, T. (u.d.). 94 "LÆRING" (2. udgave udg.). Illeris, K. (2006), side "LÆRING" (2. udgave udg.). Illeris, K. (2006), side Ibid., side "Karrierevalg Teorier om valg og valgprocesser" (2. udg.). Lisbeth Højdal, L. P. (2012), side 189. Side 23 af 58

25 der er mellem individers udvikling af interesser, deres handlinger og de valg, de træffer. I teorien udfoldes tre modeller, Interesseudviklingsmodellen, Personlige og kontekstuelle input og Valgmodellen. Formålet med SCCT er at skærpe bevidstheden omkring de indbyrdes interaktionsprocesser, der finder sted mellem situation og adfærden. 99 Derved udbygger vi Illeris lærings teori og bruger denne bevidsthed til at se, hvilke muligheder der er inden for vejledningsfeltet for at skabe læring om skat. Socialkognitiv karriereteori (SCCT) giver en yderligere forståelse for og kendskab til flere af de forhold, der kan ligge i Illeris Indholds -, Tilegnelses -, Omverdens - og Drivkrafts - betegnelser, når det handler om viden om skat, samt et redskab for, hvordan vi kan videreføre det vi er kommet frem til, i en mulig tilrettelæggelse af vejledningen, så der skabes læring igennem vejledningen. Lisbeth Højdal og Lene Poulsen skriver, at opretshaverne af SCCT bygger videre på Banduras teori. Dette gør de med forskningsresultater 100, indflydelsen af miljøet og læringserfaringens betydning 101, hvor de slår fast, at interesser ikke blot er et (bi)produkt af tidligere læringserfaringer, der kan virke både selvregulerende og motiverende. 102 og 12 antagelser for deres teoriudvikling om valg og karriere. 103 Således sammenkæder opretshaverne af SCCT Banduras teori med personlighedsudviklings 104 tre andre begreber: Tro på egen (intentionelle) formåen (self-efficacy) 2. Forventninger til udbyttet (outcome expectations) 3. Personlige mål (personal goals) Socialkognitiv karriereteori (SCCT) bygger på Banduras teori om sammenhængen mellem person, den kontekst, personen befinder sig i, og de valg, denne træffer 98. Delt op i følgende tre begreber: 1. Personlige attributter, som fx indre kognitive ag affektive tilstande og fysiske karakteristika 2. Eksterne miljømæssige faktorer 3. Observerbar adfærd (personens handlinger og valg) (fra "Karrierevalg Teorier om valg og valgprocesser" (2. udg.). Lisbeth Højdal, L. P. (2012), side 191). 99 "Karrierevalg Teorier om valg og valgprocesser" (2. udg.). Lisbeth Højdal, L. P. (2012), side Resultater, som nogle af opretshaverne selv har været med til at producere. 101 "Karrierevalg Teorier om valg og valgprocesser" (2. udg.). Lisbeth Højdal, L. P. (2012), side Ibid. 103 "Karrierevalg Teorier om valg og valgprocesser" (2. udg.). Lisbeth Højdal, L. P. (2012), side "Karrierevalg Teorier om valg og valgprocesser" (2. udg.). Lisbeth Højdal, L. P. (2012), side "Karrierevalg Teorier om valg og valgprocesser" (2. udg.). Lisbeth Højdal, L. P. (2012), side Taget fra "Karrierevalg Teorier om valg og valgprocesser" (2. udg.). Lisbeth Højdal, L. P. (2012), side 194. Side 24 af 58

26 Nogle af de begreber, SCCT giver os, som vi blandt andet kan undersøge i spørgeskemaundersøgelsen og som vi vil beskrive her, er forventet udbytte 107 og tro på egen formåen 108. Således kan kombinationen af anvendelsen af Illeris læringsteori og SCCT gøre, at vi kan analysere mere omfangsrigt på det samspil, der foregår mellem viden og læring, hvad angår de studerendes viden og forståelse om skat. Valg, input og interesse er de drivkræfter, som vi formoder ligger til grund for de studerendes viden og forståelse om skat. For at få forståelse og tilegne sig viden om skat skal man have en interesse i det. Man kan argumentere for, hvordan man som samfundsborger i Danmark kan forventes at have en interesse for dette i forvejen, men nå den ikke er der, så forestiller vi os, at en måde at skabe den på, er at anvende SCCT tilgangen om at træffe valg, for at der vælges at få viden og forståelse om skat, altså vælges at forholde sig mere til skat. Valgmodellen Personlig og kontekstuelle input Interesseudviklingsmodellen Figur 5: Oversat fra Power point af Gail Hackett, kilde: FjAB&url=http%3A%, ud fra Karrierevalg, Lisbeth Højdal og Lene Poulsen, s "Karrierevalg Teorier om valg og valgprocesser" (2. udg.). Lisbeth Højdal, L. P. (2012), side Ibid. Side 25 af 58

27 Interesseudviklingsmodellen Interesseudviklingsmodellen omhandler betydningen af antagelser om egen formåen. Disse antagelser skabes gennem oplevelser og erfaringer, som findes frem til ved at analysere sammenhængen mellem færdigheder, personlige værdier og de kontekstuelle variabler 109 og derved at se, hvordan disse, der skaber interesse, er med til at skabe motivation i forbindelse med læring. 110 Robert W. Lent m.fl. nævner blandet andet, at personers opfattelse af egen formåen ( tro på egen fromåen 111 ) inden for og forventninger til udbytte ( forventninger til resultat ) i forbindelsen med at beskæftige sig med en bestemt handling har betydning for den interesse, der udvikles. Opfatter personen sig som kompetent til denne handling og er det forventet at udbyttet er positivt 112, dannes det, der i SCCT modellen beskrives som vedvarende interesse. Det omvendte gør sig så også gældende, og det er der, hvor vi i vores undersøgelse af, hvilke barrierer de studerende kan have for at lære og forstå skat, forudser, at der kan være en forklaring for denne barriere. Hvis vi i vores opgave prøver at få en fornemmelse af, hvordan respondenternes interesseudvikling er for handlingen skat, kan vi se, hvilke dele i interesseudviklingsmodellen vi kan aktivere for at skabe interesse for skat hos respondenterne (de studerende). Uanset om interessen er der eller ej, kan vi se, hvad der skaber den interesse, så der kan arbejdes videre med den. Personlige og kontekstuelle input Robert W. Lent m.fl. nævner, ifølge Lisbeth Højdal og Lene Poulsen (Højdal og Poulsen), at mange undersøgelser tager afsæt i det, personer allerede har lært uden at tage hensyn til den kontekst, hvorunder personens læring har fundet sted 113 og at konklusionerne af disse undersøgelser derfor er løsrevet fra den sammenhæng, hvori de måles 114. Opretshavere af SCCT mener, at sådan en sammenhængen er relativ lille 115 og nævner derfor, at det kan 109 "Karrierevalg Teorier om valg og valgprocesser" (2. udg.). Lisbeth Højdal, L. P. (2012), side Ibid. 111 "Karrierevalg Teorier om valg og valgprocesser" (2. udg.). Lisbeth Højdal, L. P. (2012), side "Karrierevalg Teorier om valg og valgprocesser" (2. udg.). Lisbeth Højdal, L. P. (2012), side Ibid., side Ibid. 115 Ibid. Side 26 af 58

28 være fordelagtigt at beskæftige sig med personers potentialer 116, derved udvide vejledtes perspektiv 117, og i stedet for at tale til personernes tro på egen formåen og forventninger til resultat, ved at komme med passende alternativer 118. Denne betragtning hænger, efter vores opfattelse, sammen med Illeris teori om omverdens og samfundets indflydelse på personers motivation. Her opfatter vi dem som supplerende teorier og at SCCT herved giver et redskab til tilrettelæggelse af vejledning. Dette redskab gør, at vi også kan benytte analysens resultater fra Illeris teori i tilrettelæggelse af vejledning. Det er også SCCTs tilgang til de personlige(baggrunds)variabler 119, som Personlige og kontekstuelle input bygger på, der fanger vores opmærksomhed, i sammenhæng med Illeris teori. Højdal og Poulsen skriver, at det at Forfatterne bag SCCT mener, at de sociale, kulturelle og økonomiske faktorer har betydning for, hvilke læringsmuligheder der stilles til rådighed for personen og for den respons, personen får på disse fra omgivelserne 120, der er med til at danne personens tro på egen fromåen og forventninger til resultat. Fordi vi beskæftiger os med viden og forståelse om skat, som har stor betydning for vores velfærdssamfund, er der mange holdninger til det fra omverden 121, holdninger, der kan påvirke dannelsen af personens tro på egen fromåen og forventninger til resultat. Derfor vil en analyse ud fra vores primære empiri af dette give os et billede af denne påvirkning. Valgmodellen I SCCTs valgmodel fremlægges det, der kan lægges til grund for påvirkning af den enkeltes tro på egen fromåen og forventninger til resultat, samt hvad det i så fald betyder for udviklingsforløb og valgprocesser. Personlige input og baggrund giver således tilsammen personens læringserfaring. Det er på baggrund af sammenfattelsen af disse tre faktorer, at personen skaber sin selvopfattelse, det vil sige tro på egen formåen og forventninger til resultat. Højdal og Poulsen nævner, at disse faktorer potentielt 122 kan have betydning for den egentlige vejledningsproces 123. Dette potentiale, er vi interesseret i i forhold til vores 116 Ibid. 117 Ibid., side Ibid. 119 "Karrierevalg Teorier om valg og valgprocesser" (2. udg.). Lisbeth Højdal, L. P. (2012), side Ibid. 121 Ibid. side Ibid. side 204. Side 27 af 58

29 problemstilling og arbejdsspørgsmålet Hvilket potentiale har vejledningsfeltet med hensyn til at skabe læring om skat?. Ligesom vi også er interesseret i hvordan valget skabes, så frem vores undersøgelse viser, at de unge vælger, at de ikke vil beskæftige sig med deres egen skat. I valgmodellen tages der også højde for utilstrækkelig adgang 124 til aktiviteter og støtte 125. På baggrund af en konstatering af, at undersøgelser, om interesse der leder til at træffer valg, sker under optimale betingelser 126, hvilket forfatteren bag SCCT siger ikke altid er tilfældet og det kan betyde respondenter gå på kompromis med deres interesser. 127 Altså for vores problemstilling gør det sig gældende, at de studerende godt vil have viden og forståelse for skat, men at de går på kompromis eller opgiver på grund af utilstrækkelig adgang til optimale betingelser, hvilket giver os anledning til at undersøge, hvad sådanne optimale betingelser kunne være og om der måske træffes valg på baggrund af utilstrækkelig adgang til optimale betingelser. 123 Ibid. 124 Ibid. side Ibid. 126 Ibid. 127 "Karrierevalg Teorier om valg og valgprocesser" (2. udg.). Lisbeth Højdal, L. P. (2012), side 205. Side 28 af 58

30 Præsentation af empiri Spørgeskema For at indsamle primær empiri har vi benyttet os af spørgeskema, som er én af de mest udbredte spørgeteknikker inden for samfundsvidenskaberne 128. I dag foregår langt de fleste spørgeskemaundersøgelser online på internettet. 129 Itmetoderedskaber kan anvendes til en bred vifte af undersøgelser fra spørgeskemaundersøgelser, markedsundersøgelser, holdningsmålinger, tilfredshedsmålinger, behovsundersøgelser til evalueringsskemaer. Da der i de senere år udviklet mange softwareprodukter til dette formål til internettet, har vi opstillet nogle krav, ud fra hvilke vi traf vores valg. Valget stod mellem SurveyXact, LimeSurvey, AskPeople og SurveyMonkey. Efter nøje undersøgelse af krav om brugervenlighed, sprog, teknisk udformning af spørgeskema, tidsforbrug, analyseredskaber og repræsentativitet er vi kommet frem til, at MonkeySurvey er det mest passende online redskab for dataindsamling og bearbejdelse af vores empiri 130. Online survey har, ud over at vi sparer udgifter til trykning af spørgeskema, en række tidsmæssige fordele. For det første har respondenterne øjeblikkelige adgang til at besvare skemaet, samtidig med at oplysningerne bliver indtastet i en database med det samme. På den måde kan analysearbejdet påbegyndes, allerede når dele af besvarelserne er indløbet 131. Vi har uploaded et link til undersøgelsen på Fronter (den 3. december) og i løbet af to dage har vi indsamlet ca. 200 besvarelser. For det andet har vi med online survey mulighed for at få et godt overblik over svar og mulighed for at bladre igennem samtlige respondenter, afdække mønstre og gå mere i dybden med analyse ved at filtrere svar ud fra forskellige kriterier. Vores spørgeskema er i høj grad struktureret, fordi emnerne for spørgesituationen er fastlagt på forhånd. Til gengæld er graden af standardisering ikke høj forstået på den måde, at respondenterne ikke bliver udsat for den samme spørgesituation. I udformningen af 128 "Den skinbarlige virkelighed". (5. udg.) Andersen, I. (2013), side Ibid. side SurveyMonkey er et dansk produkt til at gennemføre spørgeskemaundersøgelser også online. Der er produktmoduler samt spørgeskemakonstruktion til dataindsamling og analyse af data. "Den skinbarlige virkelighed". (5. udg.) Andersen, I. (2013), side Ibid. side 160. Side 29 af 58

31 vores spørgsmål har vi også lagt vægt på, at det er muligt at svare andet 132. Derved bruger vi åbne svar, og respondenterne bliver ikke ramt af en meget høj standardisering, hvad angår svarmulighederne 133. I de svarmuligheder, hvor standardiseringen er høj, har vi vurderet, at svarkategorierne har været udtømmelige 134, og i de tilfælde, hvor vi har været i tvivl, har vi tilladt, at der kan vælges flere svarmuligheder. Nogle af de spørgsmål, vi gør brug af, er inspireret af de rapporter, som vi har læst under vores indledende undersøgelse af emnet. Rapporterne handler om årsager til, at studerende falder fra (Metropol , EVA 137, RUC 138 og KU LIFE 139 ), og om hvad de unges forhold og tilgang til skat er (MindLab 140 og SKAT 141 ). I udformningen af vores survey har vi arbejdet med seks områder, som spørgsmålene kan give svar på, enten når de står alene eller i sammenhæng med de andre besvarelser (krydstabulering). De seks områder er: 1. Baggrundsviden om målgruppen (Demografisk, skatteforhold og graden af selvhjulpenhed, handlekompetencer og selvstændighed/modenhed). 2. Graden af frafaldsrisiko. 3. Sammenhæng mellem økonomi og skat. 4. Viden og forståelse om skat (økonomi). 5. Hvor og hvordan de har lært det, de ved. 6. Holdning (til skat, økonomi og viden herom). Spørgeskemaet består i alt af 31 spørgsmål 142. Spørgsmål nr.30 og nr.31 er der for at få e- mailoplysninger fra respondenterne og for at spørge om respondenter har lyst til at deltage i et fokusgruppeinterview. Vi ser et kvalitativt fokusgruppeinterview som en måde at veje op for den kvantitative spørgeskemaundersøgelses svagheder og omvendt. 132 "Den skinbarlige virkelighed". (5. udg.) Andersen, I. (2013), side Ibid. side Ibid. side "Frafald, Metropol samlet, 2013". MetropoLIS Studieservice. ( ). 136 "Frafald på 1. studieår, Metropol samlet, 2013". MetropoLIS Studieservice. ( ). 137 Frafald pa læreruddannelsen final 138 "Årsager til frafald på Roskilde Universitets uddannelser". Thomsen, J. P. (052011). 139 "Frafaldsundersøgelse på LIFE". Micheelsen, Arun, IHE, m.fl. (2009). 140 MindLab - Væk med bøvlet for unge skatteydere"mindlab. (u.d.). 141 "unge og skat" 2011.". Skatteministeriet. ( ), side 142 Bilag 1: Spørgeskemaet. Side 30 af 58

32 For at kunne beskrive respondenterne demografisk samt derved at have mulighed for at se, om der er besvarelser i survey en, der er signifikante for visse dele af målgruppen. Demografien: 1) Er du: O Kvinde O Mand, 2) Hvor gammel er du?, 3) Er du studerende på Metropol?, 5) Har du været eller er du i tvivl om dit valg at studie?, 6) Hvilken form for indkomst har du?, 7) Hvordan er din økonomi normalt sidst på måneden? og 8) Bor du:? Skatteforhold: 19) Har du skyldt penge til SKAT? (24)) og 28) Hvornår var det sidst du skulle betale penge tilbage til SKAT?. Graden af selvhjulpenhed, handlekompetence og selvstændighed/modenhed: 10) Hvor skaffer du dig viden om skat?, 11) I hvilken grad er det vigtigt for dig at have styr på din økonomi?, 17) Har du prøvet at logge ind i TastSelv på skat.dk? Under udarbejdelse af spørgsmål har vi taget hensyn til de punkter, som Ib Andersen anbefaler i sin bog 143. De spørgsmål, vi har haft vanskeligst ved, redegør vi for her: 1. Skat er en meget lovreguleret område, og det er derfor lidt svært at undgå begreber og fagsprog. Vi har forsøgt at holde skemaet i et sprog, som respondenten forstår. Vi har fx i stedet for fagbegrebet restskat, havde skrevet penge tilbage til SKAT. 2. Rækkefølgetilbøjeligheder betyder, at det nemt kan forekomme, at man leder respondenterne til de svar, man ønsker at få. Vi har forsøgt at imødegå dette ved ikke at have en helt igennem fast og bestemt rækkefølge at stille spørgsmålene i. Det er helt bevidst, at vi starter med nogle generelle spørgsmål om respondenternes baggrund for ikke at lave for meget forvirring ved at have alt blandet sammen, ligesom vi også med fuld overlæg har valgt spørgsmål nr. 30 og nr. 31, om de ønsker at deltage i henholdsvis lodtrækningen og en mulig forskergruppe, som de sidste. Det mellemliggende spørgsmål er til gengæld forsøgt at give minimal mulighed for rækkefølgetilbøjeligheder. 3. Emner og spørgsmål har vi valgt at organisere ud fra, hvordan de vil være mindst u-logiske, u-naturlige og u-overskuelige, altså ikke efter Ib Andersens model, hvor det skal give mest mulig mening for 144 respondenterne, men efter at det skal forstyrre og lede respondenten mindst mulig. 143 "Den skinbarlige virkelighed". (5. udg.) Andersen, I. (2013), side "Den skinbarlige virkelighed". (5. udg.) Andersen, I. (2013), side 164. Side 31 af 58

33 I nogle tilfælde har vi valgt at gå på kompromis med god spørgeskemaskik og været mest interesseret i svar fra de respondenter, der har svært ved skat og har skyldt penge til SKAT, end i samtlige respondenter, hvorved vi ikke altid lever op til de punkter, Ib Andersen anbefaler. Det sker blandt andet på grund af manglende adgang til analyse-software, der begrænser vores udformning af spørgsmål. Det er sket, fordi vi for eksempel har været mere interesseret i, hvad grunde kunne være til dette, end i at tage hensyn til, om alle respondenterne rent faktisk har haft svært ved skat eller skyldt SKAT penge. Adgang til data I forbindelse med forberedelser til spørgeskemaundersøgelsen har vi haft følgende overvejelser: Kan vi sende spørgeskema til alle studerende på skolen? Er der noget, vi skal være opmærksom på, hvis vi udlodder en præmie? Kan administrationen hjælpe os med skabe kontakt til studerende? For at få svar på ovenstående, har vi henvendt os personligt til Metropols studieadministration for at høre, hvilke muligheder der er på Metropol inden for organisationens rammer. Ud fra organisatoriske rammer og med hjælp fra administrationen har vi fået adgang til alle studerende på Metropol via oplæg på Fronter. Ud fra egen erfaring med oplæg på Fronter i forbindelse med spørgeskemaundersøgelser ved vi, at de fleste lyder noget i stil med Vi er studerende på x uddannelse og i forbindelse med vores bachelorprojekt vil vi gerne have hjælp til at besvare følgende skema, eller variation heraf. Det ville vi bevidst undgå, fordi der er mange af den slags. Vi ville i stedet for gøre det mere spændende for respondenterne at reagere ved give dem mulighed for at få noget ud at det, samtidig med at vi lever op til evt. formelle krav 145. Derfor endte vores oplæg med at se således ud. 145 Bilag 2: Korrespondance med administration. Side 32 af 58

34 Figur 6: Oplæg på Fronter Ud over Fronter har vi også tænkt på at lægge undersøgelsen på et onlinebaseret socialt netværk Facebook, hvor Metropol 146 samt tilhørende uddannelser har hver sin gruppe. Den mulighed har vi ikke benyttet os af på grund af, at vi inden for de første to dage fik næsten 300 besvarelser, som vi vurderer er repræsentative for vores undersøgelse. Tid er som bekendt en knap ressource for mange, hvorfor respondenterne i stigende grad interesserer sig for formålet med undersøgelsen, hvilken fordel de eventuelt kan have af resultaterne, hvor lang tid det tager at udfylde skemaet, osv. 147 Derfor har vi tilbudt en præmie til værdi af 200 kr. for at gøre det attraktivt for respondenter at deltage i vores rundspørge. 146 "Professionshøjskolen Metropol... Facebook". Professionshøjskolen Metropol. ( ). 147 "Den skinbarlige virkelighed". (5. udg.) Andersen, I. (2013), side 161. Side 33 af 58

35 Empiri analyse Bivariat og trivariat analyse Med bivariat ser vi på sammenhæng mellem to variabler, en afhængig og en uafhængig, kaldet krydstabulering 148. I vores undersøgelse er boligtype (spg. 8) f.eks. en uafhængig variabel, og I hvilken grad er det vigtigt for dig at have styr på din økonomi? (spg.11) er en afhængig variabel. I en trivariat analyse ser vi på en afhængig variabel med mere end to uafhængige variabler. Det kunne for eksempel være at se, hvad sammenhængen mellem spg. 8 og 11 samt spørgsmålet Har du skyldt penge til SKAT? (spg.19) er. Dette ville kunne fortælle os, om der er et mere eller mindre truende behov for viden om skat baseret på eventuelle konsekvenser. Hvis der er tale om respondenter, der bor hjemme og har skyldt penge til SKAT, kan vi antage, at konsekvenserne kan være mindre for dem i forhold til dem, der bor i egen bolig. Da de, der bor hjemme, kan antages at have et sikkerhedsnet (jf. tiårsoversigten om forskellen på at bo ude og hjemme ) samtidig med, at det også ville kunne afvise en sådan sammenhæng. Meningsanalyse 149 For at finde forskelle, mønstre eller sammenhænge kan vi foretage en meningsanalyse på vores tekstbesvarelser. Ved at kode teksterne kan disse klassificeres i kodede kategorier og sorteres efter disse kategorier. Ud fra dette materiale kan vi undersøge, om der er mønstre (Chi test), og derefter se, om der er sekundær empiri eller teori, der forholder sig til mønstre, der opstår. Kodning Kvantitativ empiri Kvantitativ empiri i vores undersøgelse er de spørgsmål, hvor respondenterne IKKE har svaret i tekst-svar. Variabler får tildelt tal, når man koder for at få rå-data. I spg. 5 og 20 har vi givet respondenterne mulighed for at vælge flere svar. Her koder vi nej-svar med ulige tal og ja-svar med lige tal. Ved spørgsmål som nr. 7, 11, 12, (13), 15, 16, 17, 19, 26 og 29 koder vi ved ikke svarene med 0 og ellers 1 og så fremdeles. I vores udarbejdelse af spørgeskemaet har vi forsøgt at have nej som første svarmulighed, hvor svarmuligheden er anvendt. Det 148 "EN ENKLERE METODE. Larsen, A. K. (2007), side "EN ENKLERE METODE. Larsen, A. K. (2007), side Side 34 af 58

36 gør, at når vi koder, så er 1 altid nej. Grunden til vi siger, vi har forsøgt, er, at det i spg. 20 ikke er lykkedes, da vi her har ja -mulighederne først. Eftersom dette spørgsmål ikke kun er et ja/nej spørgsmål, har det dog ikke den store forstyrrende effekt for vores kodning, fordi vi, som nævnt ovenfor, koder nej-svar med ulige tal og ja-svar med lige tal. 150 Damerne kommer altid først, derfor koder vi dem med 1 og mænd med 2. I kodning af uddannelser følger vi samme rækkefølge som i opstillingen af svarmuligheder, således at Nej er 1, Ernæring og sundhed er 2, osv. De svar, der står i tekstfeltet, får det første næste tal i rækken, med mindre der er tale om en uddannelse, der er listet i forvejen. 151 I de resterende kodninger koder vi med 1 til X. Kvalitativ empiri Der hvor respondenterne har kunne afgivet et tekstsvar eller komme med uddybelser eller andet, opfatter vi empirien som kvalitativ. De respektive spørgsmål er nr. 9, 22 og 25, hvor det kun er muligt at afgive tekstsvar samt i 4 og 20, hvor tekstsvarene er uddybelser. Vi har kodet åbne svar fra 1 til X 152, hvor hver kategori dækker over en årsag eller en problemstilling. 153 Ved at kode tekstsvarene, kan disse klassificeres for derefter at blive opdelt i kategorier, der kodes, og sidenhen sorteres tekstsvarene efter disse "EN ENKLERE METODE. Larsen, A. K. (2007), del Ibid. del Bilag 3: Kodning af åbne svar. 153 "EN ENKLERE METODE. Larsen, A. K. (2007), del Ibid. del 3 Side 35 af 58

37 Analyse Her er først en generel præsentation af, hvad vores dater siger om den statistiske gennemsnitlige respondent. Den er kategoriseret ud fra, hvad vi inden vi havde sendt spørgeskemaundersøgelse ud, forestillede os at svarene kunne fortælle os om respondenterne. 1. Baggrundsviden om målgruppen Ud fra følgende spørgsmål fra spørgeskemaundersøgelsen 1, 2, 3, 5, 6, 7, 8, 10, 11, 17, 19, 24 og 28. Kvinde, 31 år, sygeplejerske studerende på Metropol, der hverken er eller har været i tvivl om sit valg af studiet (52,82 %). Får SU og supplerer studiet med fritidsjob. Økonomien er generelt sund; den er kun direkte usund (i minus) i 22 % af tilfældene. Bor i lejebolig. 2. Graden af frafaldsrisiko Ud fra følgende spørgsmål fra spørgeskemaundersøgelsen 5, 7, 8, 10, 14, 16, 19, 20, 22 og 29. Der er 46,72 % risiko for tvivl om valg af uddannelse. Har ikke skyldt penge til SKAT (55 %) og har prøvet via. SKATs hjemmeside at sætte sig ind i sine skatteforhold, men manglede forståelse for sprog og begreber, som indimellem er en hindring, og risikerer derfor ikke at få sat sig ind i egne skatteforhold. 3. Sammenhæng mellem økonomi og skat Ud fra følgende spørgsmål fra spørgeskemaundersøgelsen 4, 9, 14, 15, 16, 17, 24, 25, 26, 28 og 29. Ser det som vigtigt at vide noget om skat, er opmærksom på de økonomiske konsekvenser ved manglende opmærksomhed på skat og er i nogen grad kontrollerer, om lønberegningerne stemmer. Har prøvet at logge ind i TastSelv hovedsagelig for at se, om der var penge tilbage fra SKAT, og rette forskudsopgørelser. 4. Viden og forståelse om skat (økonomi) Ud fra følgende spørgsmål fra spørgeskemaundersøgelsen 4, 9, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 18, (19), (20), 21, 22, 25, 26 og 27. Holder øje med sin forskudsopgørelse (56 % forskudsopgørelse for 2014) og forsøger generelt at holde sig ajour med gældende regler. Kontakt med SKAT via telefon. Side 36 af 58

38 Har en idé om, at skattemæssige problemer kan have indflydelse på hans/hendes hverdag. 22 % chance for Hårdt, 24 % chance for Mindre hårdt og 20 % chance for Let. 5. Hvordan har de lært det, de ved om skat Ud fra følgende spørgsmål fra spørgeskemaundersøgelsen 10, 20, 21 og 23. Den primære kilde til viden om skat er SKATs hjemmeside og hos forældrene. 6. Holdning til skat Ud fra følgende spørgsmål fra spørgeskemaundersøgelsen 10, 13, 21, 22, 25, 26, 27 og 29. Foretager selv ændringer i sine skatteforhold og mener ikke, at det at skulle betale penge tilbage til SKAT vil påvirke ham/hende. Side 37 af 58

39 Illeris læringsteori Jeg vil i det følgende analysere de centrale forhold og begreber fra Illeris læringsteori ved at anvende empirien fra spørgeskemaundersøgelsen. Analysen er struktureret efter Illeris dimensioner. Jeg starter med indholdsdimensionen, for der kan ikke tales om læring uden at der læres noget. Derefter vil jeg fortsætte med drivkraftsdimensionen, fordi læring ikke finder sted uden at det kræver psykisk energi at lære noget. Til sidst vil jeg analysere den samspilsdimension, som står for de studerendes samspil med omverdenen. Indholdsdimension Indholdsdimensionen handler om, hvilken forståelse og indsigt de studerende har i skat. Indholdet er viden om begreber og skatteregler, der gælder for privatpersoner. For at analysere de mest grundlæggende forhold i forbindelse med indholdsdimensionen vil jeg benytte mig af følgende spørgsmål fra spørgeskemaundersøgelsen: Sp.9: Hvad skal der til for at du passer dine skatteforhold? Sp.22: Hvad synes du er sværest ved skat? Sp.17: Har du prøvet at logge ind i TastSelv på skat.dk? Sp.18: Hvad skulle du i TastSelv? Sp.20: Har du prøvet at sætte dig ind i dine skatteforhold? Sp.27: Har du nogensinde selv foretaget ændringer i dine skatteforhold? Spørgsmål 9 med følgende kategoriseringer 155 af svarene viser, hvad studerende ved og hvad de mangler at vide om skat. De studerende savner mere tilgængelig og mere forståelig information om skat, paragrafferne og om, hvordan man indberetter korrekt til SKAT. De giver også udtryk for, at de gerne vil have mere indsigt i og mere indgående viden om skat, selvangivelse, fradragsreglerne og restskat. De studerende ved, at der er nogen måneder i løbet af året, hvor de skal gøre noget ved deres skatteforhold. De svarer, at de gerne vil påmindes om skat via sms, mail, brev, for, som de udtrykker det, er det ikke noget, jeg selv tænker over 156 eller med 155 Bilag 3: Kodning af åbne svar. 156 Bilag 4: Data oversigt, side 40, respondent 315 Side 38 af 58

40 forskudsopgørelse så går der så lang tid imellem at man skal tjekke det og så glemmer man hvad det er det er godt at checke - ens viden om skat bliver ikke holdt opdateret fordi man ikke anvender den jævnligt nok for mit vedkommende. 157 Ud fra sp.22 kan man analysere, hvilke begreber studerende kender eller mangler at opnå forståelse af. Det fremgår af sp.22, at de har svært ved at forstå reglerne, gennemskue formler og beregne deres skattepligtige indkomst korrekt. Derudover har de svært ved at forstå fagsprog og dets begreber. Der kan således ud fra svarene læses, at de studerende forstår, hvad fradrag, forskudsopgørelse, årsopgørelse og restskat er, men de har svært ved at se det i en sammenhæng med andre regler og beregninger. Hvad angår de studerendes kundskaber i forhold til skat, er det sp. 17, 18, 20 og 27, der kan give et indblik deri. Den største del af respondenter har prøvet at sætte sig ind i deres skatteforhold via SKATs hjemmeside. 158 Derudover har 94,75 pct. af respondenter har prøvet at logge ind i TastSelv 159 for at se, om de skal have penge tilbage fra SKAT (80,84%), rette deres forskudsopgørelse (69,82%), se om de skal betale penge tilbage i skat (65,88%) eller se deres personlige skatteoplysninger (61,15%). Resterende del af respondenter enten har svaret, at de aldrig har været på TastSelv (4,20%) eller angivet en anden årsag (2,89%) personer ud af 411 har selv foretaget ændringer i deres skatteforhold uden hjælp. 161 De forhold, som de studerende har foretaget ændringer i, er trækprocent, befordring mellem hjem og arbejde, velgørenhedsdonationer, lønindkomst, fradrag ved køb af bolig. 162 Drivkraftsdimension Her er der tale om, at der skal motivation og vilje til for at sætte tilegnelsesprocessen i gang. Det vil sige at drivkraften, som er styret af lyst og interesse eller af nødvendighed og tvang, altid kommer til at præge både læreprocessen og læringsresultatet. Disse energimæssige kræfter er ikke bare igangsættende, men også en del af selve læring. For at analysere de mest grundlæggende forhold i forbindelse med drivkraftsdimensionen vil jeg benytte mig af følgende spørgsmål fra spørgeskemaundersøgelsen: 157 Bilag 4: Data oversigt, side 109, respondent Ibid. side 57, sp Ibid. side 53, sp Ibid. side 54, sp Ibid. side 88, sp Ibid. side Side 39 af 58

41 Sp.4: Synes du det er vigtigt at vide noget om skat? Sp.11: I hvilken grad er det vigtigt for dig at have styr på din økonomi? Sp.7: Hvordan er din økonomi normalt sidst på måneden? Sp.24: Har du nogensinde skullet betale penge tilbage til SKAT? Af besvarelserne på sp.4 fremgår det, at 96,35 pct. af respondenterne synes, at det er vigtigt at vide noget om skat. Vi har kategoriseret respondenternes svar efter 4 typer af årsager 163. Hos de fleste studerende ligger motivationen til at tilegne sig viden om skat i, at det er en ufravigelig pligt i den danske velfærdsstat. Som den næstvigtigste årsag har vi en kombination af en ufravigelig pligt og betydning for personlig økonomi. Dernæst kommer, at det at vide noget om skat skyldes ens personlige interesse for fagområdet, interesse for velfærdssamfundet med hensyn til lige adgang til ydelser samt betydning for privatøkonomi. Til sidst har vi en motivationsfaktor, som ligger i, at det er vigtigt pga. konsekvenser for ens privatøkonomi. 164 Det, der motiverer studerende på individniveau, er økonomisk incitament, der ligger i at tilegne sig viden om skat. Det ser ud til, at de fleste enten i høj grad (74,48%) eller i nogen grad (24,22%) har styr på deres økonomi. 165 Og det faktum kan vi yderligere bekræfte ved at kigge på sp.7. Sp.7 viser, at de fleste respondenter har en god økonomi sidst på måneden. Kun 33,17 pct., i forhold til 41,15 pct. der er i plus, går i nul, hvor 23,94 pct. af respondenter har minus på konto sidst på måneden. 166 Samspilsdimension Samspilsdimensionen står for den lærendes samspil med omverdenen, hvor det bl.a. drejer sig om handling, kommunikation og samarbejde. Her er der tale om det nære sociale samspil i interaktioner og relationer med andre samt om de samfundsmæssige forhold i bred forstand. For at analysere de mest grundlæggende forhold i forbindelse med samspilsdimensionen vil jeg benytte mig af følgende spørgsmål fra spørgeskemaundersøgelsen: 163 Bilag 3: Kodning af åbne svar, sp Bilag 4: Data oversigt, side 16, sp Ibid. side 45, sp Ibid. side 29, sp.7. Side 40 af 58

42 Sp.10: Hvor skaffer du dig viden om skat? Sp.21: Hvilken kontakt har du haft med SKAT? Sp.23: Hvis du har spørgsmål om f.eks. forskudsopgørelse, årsopgørelse, restskat, dit fradrag m.m., hvem henvender du dig til? I samspilsprocessen er det de mellemmenneskelige, de sociale og de samfundsmæssige faktorer, der gør sig gældende. Når det gælder den mellemmenneskelige og den sociale side af viden om skat, er det sp.10, der fortæller, at SKATs hjemmeside (77,34%) og forældre (59,38%) er de to aktører, som studerende er i samspil med. 167 Næsten det samme gælder, når de studerende får spørgsmål om skat. 65,68 pct. af respondenterne henvender sig på SKATs hjemmeside og 65,41% spørger forældrene. 168 Og hvis vi skal sige noget om, hvordan de studerende kommer i kontakt med SKAT, foregår det for det meste via telefon (47,23%). Dernæst er det (22,96%) og breve (26,12%). Der er også en tendens til, at nogle respondenter ikke vælger at komme i kontakt med SKAT (28,76%). 169 Grunden til dette kunne være, at de studerende har svært ved f.eks. at forstå det fagsprog, som bliver anvendt over for dem. Delkonklusion Med hensyn til samspilsprocessen indgår de studerende ikke i et nært socialt samspil med SKAT eller de andre studerende. Formidlingen af det faglige viden finder ikke sted i samspillet eller kommunikationen mellem SKAT og studerende. Det finder ikke sted i et fysisk lokale som fx i et klasseværelse eller i en arbejdsgruppe. Ifølge Illeris læringsteori har samspilsdimensionen en stor betydning for studerendes udbytte og læring om skat. Ud over SKAT og forældrene har de studerende ikke skattemæssige relationer til andre. Og hvordan de har det med SKAT og forældrene har en stor betydning for deres forhold til skat, læringsproces og evne til at passe sine skatteforhold. Samtidig er der det overordnede samfundsmæssige niveau, der sætter præmisserne for samspillet. Den overordnede samfundsmæssige præmis er, at alle i Danmark er forpligtet til 167 Bilag 4: Data oversigt, side 43, sp Ibid. side 73, sp Ibid. side 60, sp.21. Side 41 af 58

43 at betale skat, og vi kan se ud fra spørgeskemaet, at de studerende respekterer præmissen og bestræber sig på at betale korrekt skat, selv om det ikke altid lykkes for dem på grund af forhindringer i form af uforståeligt fagsprog, skatteretlige begreber og regler. Med hensyn til tilegnelsesprocessen har studerende som borger til opgave at betale skat og tilegne sig viden om skatteregler. Som det var beskrevet i teoriafsnittet, foregår tilegnelsesprocessen på individniveau, hvor der er tale om et integreret samspil mellem indhold og drivkraft. I forhold til de studerende er reglerne det indhold, der skal læres. Hvor vidt det lykkes de studerende at forstå og bruge principperne bag skattereglerne afhænger af, hvad de allerede ved om og kan med hensyn til skat. Udgangspunktet for tilegnelsesprocessen er som regel den enkeltes erfaring eller tidligere læring, hvortil de nye påvirkninger knyttes. Når studerende bliver udsat for de samme regler og begreber, vil deres udbytte heraf være forskeligt på grund af deres forskellige forudsætninger og erfaringer. Studerendes succes med viden om skat handler også om drivkraft, dvs. deres motivation, de følelser, der aktiveres i undervisning eller i kommunikation med relevante sociale fællesskaber, og den vilje, der mobiliseres i forhold til at passe deres skatteforhold. Der er nogen, der har klarer sig godt i forhold til skat, så det er ikke usandsynligt, at disse gode erfaringer er med til at fremme motivation hos de studerende. De får mod på og lyst til at gå i gang med nye problemstillinger, når de engang skal foretaget ændringer i forskudsopgørelsen eller lignende. Det at være i stand til at passe sine skatteforhold fungerer som regel ikke automatisk. Studerende bliver frustreret og irriteret over, at skatteviden er svær at gå til. Studerende bliver tit frustreret over fagsprog og fagbegreber. Nogen har styr på skat via forældre, lært det hjemmefra og har ikke haft så mange frustrationer over det. Deres motivation er til stede, for de har en positiv oplevelse med det. Hvis de studerende klarer sig godt i forhold til skat, er der ikke nogen til at rose dem for deres indsats. Den eneste mulighed for ros er, hvis man ikke får restskat, og det kan være en motivationsfaktor i sig selv. De følelser, der opstår hos studerende, spiller således en vigtig Side 42 af 58

44 rolle i læreprocessen. De udgør en vigtig faktor i forbindelse med de studerendes motivation og vilje til at tilegne sig viden om skat. Indhold og drivkraft fungerer i et integreret samspil. Det er vigtigt at påpege denne sammenhæng, at drivkraften, det følelsesmæssige også er en del af det, som studerende lærer, en del af selve læringsresultatet. Tilegnelse af viden om skat ledsages af oplevelser og følelse af succes, der knyttes til indholdet, dvs. til de regler og de begreber, der har været aktive i det konkrete arbejde med f.eks. at ændre forskudsopgørelsen. Følelse af tilfredshed og glæde, der rammer en positiv selvopfattelse, forbindes med viden om skat. Disse følelser og erfaringer bliver en medvirkende faktor i studerendes senere arbejde med skat. Side 43 af 58

45 Risiko for frafald I følgende analyse af vores spøgeskemaundersøgelse er der foretaget en rensning af data, således at der kun indgår fulde besvarelser af vores spørgeskema. I et enkelt tilfælde har vi været inde og rette i en besvarelse. Det var i svaret på spørgsmål 2: Hvor gammel er du? hvor en respondent havde skrevet Her valgte vi at det ikke var manipulerende for analysen at ændre svaret til 25. Dette medfører, at antallet af respondenter for denne del af analysen er 351 og ikke som i første del 411. Der bliver indledningsvist præsenteret en analyse af risikoen for frafald og derefter vil der bliver analyseret ud fra SCCT modellens interesseudviklingsmodel og personlig og kontekstuelt input. Disse to dele af SCCT, der er med til at danne valgmodellen, vil afslutningsvis i dette afsnit danne grudlag for en delkonklusion om hvordan valg skabes og valgmodellens potentiale for at skabe viden om skat. Der vil løbende blive sorteret yderligere i rå-dataet og redegøres for dette som det sker. Indledende analyse af risikoen for frafald Det umiddelbare er at se på spørgsmålet om studietvivl spørgsmål 5: Har du været i tvivl om dit valg af studie? og respondenternes valg af årsager. Her havde respondenterne mulighed for at vælge flere ting, og vi kan se på de svar, vi har modtaget, at det er mange, der har valgt en kombination af flere ting, men hvis vi ser på de rene svar for tvivlerne 170, så er det ca. 1/3 der har eller har haft tvivl pga. personlige forhold, herunder økonomi. Figur 1 Har du været eller er du i tvivl om dit valg af studie. SurveyMonkey. 170 Tvivlerne udgjorde i alt 46,72 % af de 351 fulførte besvarelser. Side 44 af 58

46 Personlige forhold er dog tæt forfulgt at oplevelsen af lave uddannelses krav, samt trivsel eller studiemiljø jf. figur 2. Vi kan derfor ikke konkludere, at økonomiske forhold har direkte indflydelse på studietvivl, men det er bestemt en af de faktorer der har betydning. Figur 2 fordeling af studietvivlere. SurveyMonkey. Figur 3 Hvordan har det at skulle betale penge tilbage til SKAT været for dig. SurveyMonkey. Indledningsvist, i vores problemstilling, er vi allerede kommet ind på faren ved at se årsagerne som enkeltstående årsager. Uanset om spørgsmål 5 havde vist, at der var en klar risiko for frafald pga. økonomi, kan der være andre årsager, der spille ind i valgt af økonomi som årsag. Derfor prøver vi også at se på følgende spørgsmål: aspekter, der kan være med til at påvirke om frafald. 171 Sp.19: Har du skyldt penge til skat? Sp.29: Hvordan har det at skulle betale penge tilbage til Skat været for dig? Under spørgsmål 29 ser vi kun på det økonomiske- og psykologiske-aspekt. Grunde til, vi kigger på disse, er at de er Af de respondenter, der i spørgsmål 19 har svaret Ja til, at de har skyldt penge til SKAT, har 72 % fundet den økonomisk påvirkning Hårdt eller Mindre hårdt og 51 % har fundet den psykisk påvirkning Hårdt eller Mindre hårdt. 171 "Frafald på læreruddannelsen En undersøgelse af årsager til frafald". EVA. ( ). Side 45 af 58

47 Det at svarene viser det økonomiske bliver påvirket så hårdt, af at skulle betale penge tilbage til SKAT, kan skyldes, at man på en SU ikke nødvendigvis har rum i budgettet til at lægge x antal kr. af til at betale restskat. Den psykiske påvirkning rammer ikke et lige så slemt og ikke så mange som den økonomiske, muligvis fordi man ikke i samme grad blive påvirket af en stram økonomi direkte på det psykiske som på det økonomiske. Indledende analyse af risikoen for frafald pga. skat og økonomi For at får et yderligere bilede af tendensen blandt vores respondenter om risikoen for frafald pga. skat og økonomi udvider vi ovenstående analyse om Risikoen for frafald med nedestående spørgsmål, for at se tendenser i deres økonomiske forhold og tendenser om skat kan have påvirkning på risikoen for frafald. Sp.7 Hvordan er din økonomi sidst på måneden? Sp.14 Er du opmærksom på om din arbejdsgiver bruger dit rigtige skattekort? Sp.16 Hvor ofte kontrollerer du beregninger på din lønseddel? Sp.20 Har du prøvet at sætte dig ind i dine skatteforhold? Samt for at få en indikation af deres netværk. Sp.8 Bor du? Sp.10 Hvor skaffer du dig viden om skat? Figur 4 Hvordan påvirker det at betale tilbage til SKAT fordelt efter saldo på kontoen sidst på måneden. SurveyMonkey. Ved at se på økonomien sidst på måneden sammen med den økonomiske og psykologiske påvirkninger, kan vi se en sammenhæng, der tyder på, at de, der ikke finder det Hårdt, er dem, der normalt har plus på kontoen sidst på måneden. De, der finder det Hårdt, er dem der normalt har minus på kontoen sidst på måneden, og her er det primært økonomisk hvor det er Hårdt, men også Side 46 af 58

48 psykisk hvor der er en mere ligelig fordeling mellem, der er finder der Hårdt og Mindre hårdt. Ligeledes er det interessant, at kigge på om der er tale om en påvirkning, der kan have betydning for risikoen for frafald. Her tolkes svarene uden betydning for frafalds risikoen til at være let og ingen (søjlerne til højre, de orange og de grå), hvor svarene der kan have betydning for frafalds risikoen er Hårdt og Mindre hårdt (søjlerne til venstre, de grønne og de blå). I figur 4 er tendensen, at det for økonomisk påvirkning gælder, at ligegyldigt hvordan respondenternes kontor ser ud sidst på måneden, viser søjlerne til venstre, fordi de fylder mest, at det kan have betydning for frafalds risikoen, og for den psykiske påvirkning gælder, at det kun er respondenter med kontoen i plus, hvor den højre side er størst, ellers er det igen søjlerne til venstre der dominere og viser tendens for at det kan have betydning for frafalds risikoen. I Figur 5 ser vi på sammenhængen mellem dem, der har minus på kontoen sidst på måneden, og hvor ofte de kontrollere deres lønsedler. Tendensen er, at de kun Nogle gange eller Slet ikke laver kontrol af deres lønsedler, hvor de der normalt har plus på kontoen sidst på måneden, kontrollerer deres lønsedler Hver gang eller ofte som vist i figur 6. Figur 5 Med minus sidst på måneden, hvor ofte kontrollerer beregninger på lønseddel. SurveyMonkey. Figur 6 - Med plus sidst på måneden, hvor ofte kontrollerer beregninger på lønseddel. SurveyMonkey. Her kan det også tolkes, at de der har interesse for deres økonomi, har nemmere ved at holde kontoen i plus og ikke bliver lige så påvirket, hvis der skulle ske ændringer, som f.eks. restskat. Side 47 af 58

49 Når vi ser på figur 7, kan vi se, at det ikke kun er manglende interesse for deres skatteforhold. Figur 7, viser dem, der har minus på kontoen sidst på måneden, og om hvorvidt de har prøvet at sætte sig ind deres skatteforhold. Det er samlet set ca. 70 %, der har forsøgt at sætte sig ind i deres skatteforhold. Langt hovedparten af dem har gjort det via. Skats hjemmeside. På 3. pladsen kommer dem, der ikke, har sat sig ind i deres skatteforhold, pga. manglende interesse. På 2. pladsen finder vi igen dem, der ikke har, her er der pga. manglende forståelse for SKATs sprog og begreber, her er der tale om lige over 20 %. Figur 7 Har du prøvet at sætte dig ind i dine skatteforhold. SurveyMonkey. I figur 8 ser vi, hvor de, der har svært ved at forstå skats sprog og begreber, går hen for at få hjælp. 77 % af dem går til forældre og 47 % gå på SKATs hjemmeside. Tæt efterfulgt af de 42 % der gå til venner. Figur 8 Manglende forståelse, hvem går man til. SurveyMonkey. SCCT valgmodel Både Illeris og SCCT taler om, at der skal være en bevist tilgang til det der ønskes at lære, og fra de personer der skal lære noget, skal der være en interesse for at lære. Derudover kan bevist adgang til Et godt studiemiljø 172 og Faktorer, der har betydning for frafaldsrisikoen 173, være gensidigt påvirket af økonomisk- og psykologisk-overskud 174. Det gør at vi vil analysere os frem til tendenser om vores respondenters interesse og hvad der kan skabe den. 172 "Frafald og studiemiljø". Rikke Foersom, m.fl. (2000). (U. Larsen, Red.). 173 "Frafald på læreruddannelsen En undersøgelse af årsager til frafald". EVA. ( ), side "Karrierevalg Teorier om valg og valgprocesser" (2. udg.). Lisbeth Højdal, L. P. (2012), side 201. Side 48 af 58

Indkomstskat i Danmark

Indkomstskat i Danmark - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan

Læs mere

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

Skatteudvalget L 149 Bilag 2 Offentligt

Skatteudvalget L 149 Bilag 2 Offentligt Skatteudvalget 2009-10 L 149 Bilag 2 Offentligt Til medlemmerne af Folketingets Skatteudvalg 16. marts 2010 Vedrørende L 149 Skatteministeren har fremsat lovforslag om digital kommunikation, køretøjsregistrering,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

positiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst

positiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst Skat i Danmark Som borger i Danmark betaler man forskellige former for skat: Direkte skat i form af hvad man betegner personskat og evt. ejendomsskat (hvis man ejer bolig) Indirekte skat i form af moms

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Om børn og unges karrierelæring

Om børn og unges karrierelæring Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune 6. november 2007 Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune Med vedtagelsen af budget 2008 besluttede byrådet at skatten i Furesø Kommune i 2008 bliver forhøjet med 0,5 procent. Følgende

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Indledning og problemformulering

Indledning og problemformulering Indledning og problemformulering På Københavns VUC 1 har vi en tradition for at være stolte af vores plads i samfundet, som dem der tilbyder en second chance. Næsten alle kursister, der går i gang med

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Skattekommune. Personfradrag. Samlet forskudsskat efter grøn check er beregnet til 119.241,68

Skattekommune. Personfradrag. Samlet forskudsskat efter grøn check er beregnet til 119.241,68 Forskudsopgørelse Annalise Hyldgaard Hansen N Lambertsens Vej 12, st. tv. 6705 Esbjerg Ø 7 0 7 2 5 7 6 0 Ægtefællens personnummer Skattekommune Esbjerg kommune Skatteprocent Personfradrag Personnummer

Læs mere

Behandling af kvantitative data 19.11.2012

Behandling af kvantitative data 19.11.2012 Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Organisatorisk læring

Organisatorisk læring Organisatorisk læring Kan organisationer lære? Kan de lade være? Kultur Proces Struktur 2 Beskriv den situation hvor der sidst skete læring på din arbejdsplads? Skriv ordet på karton og gå rundt og diskutér

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

I 2022 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT

I 2022 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT December 216 I 222 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT AF SENIORCHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK Knap 3 pct. af de fuldtidsbeskæftigede betalte topskat i 214. Og selvom topskattegrænsen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Grønlands Selvstyre Skattestyrelsen Juni 2015 HUSK - at blive forskudsregistreret i både Danmark og Grønland * - at begære dig omfattet af artikel 18 i dobbeltbeskatningsaftalen

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Hvorfor får man et skattesmæk?

Hvorfor får man et skattesmæk? Hvorfor får man et skattesmæk? Den klassiske fejl for unge som rammer flere hundrede tusind unge hvert år opstår fordi man kommer til at bruge sit fradrag to gange. Du kan imidlertid selv gøre noget for

Læs mere

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet 9. Kursusgang Validitet og reliabilitet 20.04.09 1 På programmet Validitet og reliabilitet - i teori og praksis Midtvejsevaluering 17-18: Oplæg 18-19: El-biler Lectio 19-20: Amnesty Cykelgruppen 1 20-21:

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Når ægtefæller driver virksomhed sammen

Når ægtefæller driver virksomhed sammen - 1 Når ægtefæller driver virksomhed sammen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skattelovgivningen har gennem tiderne haft et ikke helt opdateret synspunkt på rollefordelingen mellem mand og

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

Flere unge har brug for fleksuddannelse?

Flere unge har brug for fleksuddannelse? Flere unge har brug for fleksuddannelse? Knap hver femte ung f i dag ikke en ungdomsuddannelse. Det betyder, at der fra hver gang er ca. 11.000 unge, som har brug for et andet tilbud end de eksisterende

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen

Praktik i pædagoguddannelsen Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,

Læs mere

Projektorienteret forløb - Praktik

Projektorienteret forløb - Praktik Projektorienteret forløb - Praktik 10, 20 eller 30 ECTS Selvvalgt modul på kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab OBS: Nærværende papir henvender sig kun til studerende der ønsker at tage praktik som

Læs mere

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Midtvejsseminar d.7. juni 2012 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4) TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Læringsmål 1. praktikperiode

Læringsmål 1. praktikperiode Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

GUIDE TIL HANDYHANDERE. Sidst opdateret i januar 2014. Om guiden

GUIDE TIL HANDYHANDERE. Sidst opdateret i januar 2014. Om guiden GUIDE TIL HANDYHANDERE Sidst opdateret i januar 2014 Om guiden Med denne guide vil vi gerne give dig nogle gode råd i forbindelse med de opgaver, du udfører for dine opgavestillere. Vi har sammenfattet

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

1. Introduktion... 2. 1.1 Forholdet mellem kunde og kandidat... 2. 1.2 Grundlæggende regler... 2

1. Introduktion... 2. 1.1 Forholdet mellem kunde og kandidat... 2. 1.2 Grundlæggende regler... 2 GUIDE TIL KANDIDATER Sidst opdateret i marts 2010 Om guiden Med denne guide vil vi gerne give dig nogle gode råd i forbindelse med de opgaver, du udfører for dine kunder. Vi har sammenfattet de vigtigste

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig Din fremtid som Freelancer lønmodtager eller selvstændig 2 Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på, hvis du ønsker dagpenge. Pjecen er ment som en hjælp

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere