Vigtig sminke af den offentlige saldo
|
|
- Erling Thomsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vigtig sminke af den offentlige saldo Vi har fået de første indikationer på, at den fremrykkede skat på kapi- talpensioner er begyndt at rulle ind i statskassen. Og omlægningerne ser allerede nu ud til blive større, end regeringen regner med. Statens nettofinansieringsbehov fra juni til august har været over 10 mia. kr. mindre end ventet. Ekstraindtægten for staten er en fornuftig polstring mod risikoen for en dybere eurokrise. Og som sminke af den offentlige saldo tjener den og- o så et andet formål. Uden de ekstra skattekroner ville det offentlig un- u derskud i år stå til at være meget tæt på EU-grænsen på 3 % af BNP. Og i 2014 ville det formentlig være over grænsen. Underskuddet skal i de kommende år være under de 3 %, for at Danmark kan opfylde EU- henstillingen om opstramninger. Det er meningen, at de ekstra skattekroner skal gå til lavere gæld. Men med selve skatterabatten og anvendelsen af en lille del af skatteindtæg- ten har man dog allerede taget penge fra børneværelset. Og man har brugt en nødbremse, der kun virker én gang. Det er selvfølgelig et mi- m nus ved ordningen. Udgiver: Jyske Markets Vestergade 8-16 DK Silkeborg Seniorøkonom Niels Rønholt Niels.roenholt@jyskebank.dk Fraskrivelse af ansvar: Se venligst sidste side Kommer der rigtig mange penge ind i ekstra skat bør man overveje, om pengene skal investeres, sådan som de ville være blevet i pensionssek- toren, frem for at gå til lavere offentlig gæld,, hvor de formentlig vil give et lavere afkast. Bundlinjen i den offentlig økonomi er på vej til at blive voldsomt sminket. Det har stået klart siden, at Folketinget i forbindelse med skattereformen fra sommeren 2012 vedtog, at eksisterende kapitalpensioner i 2013 kan beskattes før tid med en rabat. Ordningen blev sidenhen forlænget i forbindelse med forårets vækstpakke til også at gælde i I forbindelse med præsentationen af finanslovsforslaget for 2014 opjusterede regeringen for nyligt skønnet for det offentlige underskud i 2013 og Meget taler for, at man skulle havde nedjusteret underskuddene i stedet for. Man er sandsynligvis alt for forsigtig i vurderingen af, hvor mange penge, der kommer ind fra kapitalpensionsbeskatningen. Rabat på 2,7 % Skatterabatten på kapitalpensionerne består som bekendt i, at pensionsopsparerne kan vælge at lade kapitalpensionen omlægge til den nye aldersopsparing og i den forbindelse betale 37,3 % i skat af pensionen nu, mod de 40 %, som man ellers efter de gældende regler skal betale, når pensionen udbetales. Det betyder intet for pensionsopsparerne, at skatten betales nu frem for senere, og derfor giver ordningen som udgangspunkt en sikker gevinst, hvis man lægger om.
2 Selve omlægningen koster typisk et gebyr til pensionsinstituttet eller banken, hvilket betyder, at gevinsten bliver spist for de mindste pensioner. Det vil afholde nogen fra at lægge om, men ud af den samlede sum af kapitalpensioner er en omlægning stadig en fordel for langt størstedelen. Derudover kan der i nogle tilfælde være tale om, at man ved en omlægning mister en eventuel rentegaranti på pensionsopsparingen. Måske 90 mia. kr. eller mere i ekstra skat Tilbage står, at rigtig mange vil kunne få en entydig gevinst, og ser man samtidig på udmeldingerne fra institutterne, virker det meget sandsynligt, at mindst halvdelen af kapitalpensionerne beskattes før tid. Med nogen usikkerhed anslår man, at der er kapitalpensioner for 475 mia. kr. Bliver halvdelen lagt om vil staten få en ekstra indtægt på knap 90 mia. kr., svarende til knap 5 % af BNP. Det er mere end dobbelt så meget, som regeringens skøn på 40 mia. kr., der er forudsat delt ligeligt med 20 mia. kr. i både 2013 og Hvad kan vi se indtil nu? Statistik for den offentlige økonomi kommer med en vis forsinkelse, så indtil videre har vi ingen præcise tal for omlægningsaktiviteten. Hver måned offentliggør Nationalbanken dog statens nettofinansieringsbehov for den foregående måned, og her kan man få en indikation på udviklingen. Statens nettofinansieringsbehov, Mia. kr. Jun. Jul. Aug. Jan.- Aug Skøn 12,5 37,7-18,7 19,6 35,6 (32,3) Faktisk 10,9 33,5-26,8 5,7 Forskel -1,6-4,2-8,1-13,9 Anm.: Tallet i parentesen for 2013 er det seneste skøn fra BO2, som endnu ikke er fordelt ud på måneder. Kilde: Danmarks Nationalbank og Finansministeriet. De faktiske nettofinansieringsbehov har i hver af de seneste tre måneder været lavere end de skøn, som Nationalbanken har lavet på basis af Finansministeriets forventninger fra maj. Samlet har nettofinansieringsbehovet fra juni til august været 13,9 mia. kr. lavere end skønnet. Udviklingen i statens finanser har dermed været bedre end ventet, og det gælder også, når man indregner, at Finansministeriet i den seneste prognose fra august har nedjusteret nettofinansieringsbehovet for hele 2013 med 3,3 mia. kr. Finansieringsbehovet er stadig over 10 mia. kr. mindre end ventet. Der kan være rigtig mange grunde til forskellen mellem den faktiske udvikling i nettofinansieringsbehovet og forventningerne, og der er ofte afvigelser. Men det er en oplagt forklaring, at der nu løbende kommer flere penge ind i skat på kapitalpension, end man har regnet med. Udviklingen passer i hvert fald meget godt med forhåndsopfattelsen af, at man undervurderer omfanget. Omlægningerne er formentlig først nu ved for alvor at komme i gang, fordi det i mange institutter ikke tidligere har været teknisk muligt. Bedømt ud 2
3 fra tallene for nettofinansieringsbehovet er der måske indbetalt mia. kr. i fremrykket skat på kapitalpensioner indtil videre. Den virkelige årsag: polstring af den offentlig saldo Det primære formål med at fremrykke beskatningen af de eksisterende kapitalpensioner har ganske givet været at styrke og polstre de offentlige finanser og helt konkret den offentlige saldo nu og her. Da ordningen blev introduceret i forbindelse med skattereformen i 2012 blev den ellers præsenteret som et finansieringselement til den samlede reform med et helt urealistisk lavt bidrag på 5 mia. kr. Det har næppe aldrig været det reelle formål. Højst et sekundært element. Dykker man ned i beregningerne fra dengang, var skattereformen faktisk nærmest overfinansieret i 2013 med de 5 mia. kr., så noget altafgørende finansieringselement har skattefremrykningen ikke været. Derimod skal ordningen i højere grad ses i lyset af den betydelige usikkerhed om euroen og den økonomiske udvikling i Europa, som der var på daværende tidspunkt i Dengang var det helt oplagt at ønske sig en stor økonomisk polstring af den offentlige økonomi for alle tilfældes skyld. Altså en form for brandforsikring. Behovet for forsikringen er blevet væsentlig mindre i dag, hvor situationen ser ud til at falde nogenlunde godt ud for euroen, men ekstraindtægten tjener stadig et helt konkret formål, som man givetvis også har haft i tankerne. Figur 1: Offentlig saldo med og uden ekstra skat Procent af BNP Procent af BNP Offentlig saldo Ekskl. forventet ekstra skat på kapitalpensioner Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet Anm. I skønnet på den offentlige saldo eksklusiv ekstraindtægterne, har vi ikke fratrukket den midlertidige indtægt fra omtegning af gennemsnitsrenteprodukter, sådan som man gør i Økonomisk Redegørelse. For at opfylde EU-henstillingen om opstramninger i den offentlige økonomi 3
4 skal Danmark i år blandt andet kunne fremvise et offentligt underskud, der er mindre end 3 % af BNP. Det ser også ud til at lykkes, endda med god afstand til grænsen. Men havde det ikke været for den forventede ekstra indtægt fra skat på kapitalpensioner var sagen en anden. Ser man bort fra ekstraindtægten, viser Økonomi- og Indenrigsministeriets seneste prognose, at underskuddet på den offentlige saldo vil blive 2,8 % af BNP. Altså lige til grænsen, og så tæt, at man reelt ikke vil kunne være sikker på at ende på den rigtige side. Dertil kommer, at det er et yderligere krav for at komme ud af EUhenstillingen, at det også i de kommende år ser ud til, at underskuddet vil ende under 3 % af BNP. Uden pengene fra kapitalpensionerne vil det blive problematisk allerede i Her skønner Økonomi- og Indenrigsministeriet et underskud på den offentlige saldo på 3,1 % af BNP uden ekstraindtægten. Uden fremrykningen af skatten på kapitalpension skulle finanspolitikken dermed i dag have været lidt strammere for, at vi kunne være sikre på at overholde EU-henstillingen. Kreativ bogføring i fuld åbenhed Den særlige ordning står altså til at få den offentlige saldo til at se bedre ud i netop disse år, hvor det ellers kunne blive en udfordring at efterleve EU-kravene. I princippet er det kreativ bogføring, med dog selvfølgelig helt legalt og i fuld åbenhed. Og man kan sagtens argumentere for, at det er både ret og rimeligt, at man på denne måde synliggør en del af de værdier, som den offentlige sektor har til gode i pensionssektoren. Penge fra børneværelset Alt i alt er ordningen ganske fornuftig set ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt, men der er dog også et par minusser og spørgsmålstegn. Det har været fremført, at man med fremrykningen af den skat, der ellers først skulle være betalt senere, dermed tager penge, der reelt tilhører de yngste og de kommende generationer. Det er for så vidt rigtig nok. I hvert fald for selve skatterabatten som kan løbe op i knap 13 mia. kr., hvis alle pensionerne omlægges. Men herudover er det selvfølgelig afgørende, om ekstraindtægterne bruges nu eller ej. Indtil videre er der kun taget små beløb. De 5 mia. kr., der blev afsat til skattereformen skulle dække et hul, der som nævnt ikke var der. Herudover blev der afsat 1 mia. kr. til vækstpakken i foråret, og dertil kommer så, at finanspolitikken i år og næste år som nævnt formentlig ville have været lidt strammere uden den store ekstraindtægt. Politikkerne skal selvfølgelig holdes op på deres løfte om, at de ikke uden videre må tage yderligere for sig af pengene. Et andet problem ved ordningen er, at forrentningen af pengene står til at blive lavere, fordi de sparede renteomkostninger på den lavere offentlige gæld formentlig vil være lavere, end det afkast pengene over tid ville have givet i pensionssektoren. Kommer der et rigtigt stort beløb ind bør man derfor overveje, om pengene skal investeres frem for at gå til lavere gæld eller i første omgang et indskud på statens konto i Nationalbanken. 4
5 Selve afskaffelsen af kapitalpensionen og introduktionen af aldersopsparing, hvor man beskatter de kommende indbetalinger frem for udbetalingerne giver ikke direkte en overførsel fra de kommende til de nuværende generationer. De nye regler er jo ens for alle. Men det giver selvfølgelig en dobbelt skatteindtægt i en periode, som de nuværende generationer har gavn af, og som de kommende ikke kan få. En nødbremse, man kun kan trække i én gang Fælles for begge tiltag er altså, at man for at få flere penge i statskassen nu trækker i en nødbremse. Og nødbremsen kan kun bruges én gang og er altså dermed ikke til rådighed i fremtiden. At staten så har endnu flere penge til gode i pensionssektoren er en anden sag. Dertil kommer, at et system med beskatning af pensionerne på indbetalingstidspunktet gør udviklingen i den offentlige økonomi mere følsom over for udsving i demografien. På et givet tidspunkt er det i højere grad generationerne i den arbejdsdygtige alder, der finansierer den offentlige økonomi. Det kan give unødige udsving i den offentlige økonomi over tid. Fokus på finansmarkederne Muligheden for at fremrykke skatten på de eksisterende kapitalpensioner kan også få betydning for finansmarkederne. Her er blot kort opsummeret de områder, hvor der kan komme effekter, hvis der bliver tale om en stor omlægningsaktivitet. Et stort frasalg af pensionsaktiver over en kort periode kan måske give et svagt nedadgående pres på finansielle aktivpriser. En stor pengeoverførsel fra banker og pensionsselskaber til statens konto i Nationalbanken vil reducere bankernes nettostilling over for Nationalbanken og dermed den aktuelle overskudslikviditet. Det kan give et lille løft i de helt korte pengemarkedsrenter. Figur 2: Pengeinstitutternes nettostilling over for Nationalbanken Mia. kr. Mia. kr. 5
6 Nationalbanken har tilkendegivet, at man i så fald vil tilføre likviditet, hvis der bliver behov for det af hensyn til fastkurspolitikken. Det kunne være en udlånsfacilitet til en rente, der er lidt lavere end den nuværende udlånsrente på 0,2 % og dermed tættere på den negative indskudsbevisrente på -0,1 %. Behovet for udstedelser af statsobligationer vil alt andet lige blive reduceret, hvis der komme mange ekstra penge i statskassen. Statsgældsforvaltningen i Nationalbanken har dog tilkendegivet, at man vil tage en eventuel tilpasning af udstedelserne over en årrække. Vi forventer, at man vil opretholde en betydende udstedelsesaktivitet også i de kommende år for at vedligeholde adgangen til markederne. 6
7 Ansvarsfraskrivelse (Disclaimer & Disclosure) Jyske Bank er under tilsyn af Finanstilsynet. Analysen er baseret på informationer, som Jyske Bank finder pålidelige, men Jyske Bank påtager sig ikke ansvar for materialets rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af analysens informationer eller vurderinger. Analysens vurderinger og anbefalinger kan ændres uden varsel. Analysen er til personlig brug for Jyske Banks kunder og må ikke kopieres. Denne analyse er en investeringsanalyse Interessekonflikter Jyske Bank har udarbejdet procedurer, der skal forebygge og undgå interessekonflikter, og dermed sikre en objektiv udarbejdelse af analyser. Disse procedurer er indarbejdet i forretningsgangene, der omfatter analyseaktiviteterne i Jyske Markets, der er en forretningsenhed i Jyske Bank. Læs mere om Jyske Banks politik om interessekonflikter: Herudover må analytikere i Jyske Bank ikke have positioner i de papirer, hvor de udarbejder analyser. Dette gælder dog ikke belåning. Jyske Bank kan tillige have positioner og/eller et forretningsmæssigt forhold til de papirer, der analyseres. Analytikerne modtager ikke betaling fra personer med interesse i analysen. Datoen for analysens første offentliggørelse Se forsiden. Alle oplyste kurser er seneste lukkekurser før analysens offentliggørelse, med mindre andet er anført. Finansielle modeller Jyske Bank anvender en eller flere modeller der er baseret på traditionelle økonometriske metoder samt finansielle metoder. Datagrundlaget er udelukkende offentligt tilgængelige data. Risiko Investering kan være behæftet med risiko, hvorfor vurderinger og evt. anbefalinger i denne analyse kan være forbundet med risiko. Se selve analysen for vurdering af evt. risici. Anbefalinger De i analysen vurderede fremtidige og historiske afkast er afkast før omkostninger og skattemæssige forhold, da afkast efter omkostninger og skattemæssige forhold, vil være individuelt afhængig af kunde-, opbevarings-, volumen-, markeds-, valuta- og produktspecifikke vilkår. 7
Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter
Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.
Læs mereUSA: Hvad bremser opsvinget?
USA: Hvad bremser opsvinget? Opdatering efter BNP for 2. kvartal 2013 Side 1/10 USA: Hvad bremser opsvinget? Her 5 år inde i opsvinget kigger vi på, hvad der har bremset opsvinget Opsving har været ganske
Læs mereVendingen er intakt, men ikke overbevisende
Vendingen er intakt, men ikke overbevisende Vi giver her en kort oversigt over den seneste måneds udvikling i de vigtigste nøgletal for dansk økonomi. De danske nøgletal giver fortsat et indtryk af, at
Læs mereDansk økonomi - lang vej op
Dansk økonomi - lang vej op 28. januar 21 Niels Rønholt, Makroanalytiker, nielsroenholt@jyskebank.dk 1 Lyspunkter hist og her 2 Det knækkede V Økonomisk Aktivitet Globalt økonomisk Kollaps Tid I dag 3
Læs mereUSA: Hvad bremser privatforbruget? September 2014
USA: Hvad bremser privatforbruget? September 2014 Hvis du har spm eller kommentarer, kontakt: Kim Fæster Jyske Bank 89 89 71 67 kf@jyskebank.dk Side 1/8 Privatforbruget siden opsvinget Som vi konstaterede
Læs mereKan rentestigningen bremse opsvinget? For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster
USA: Kan rentestigningen bremse opsvinget? For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67 kf@jyskebank.dk k k Side 1/9 Rentestigning: hvad skal vi holde øje med? Den 10-årige åi rente
Læs mereRenteprognose: Vi forventer at:
Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning
Læs mereUSA: BNP for 1. kvt. 2014
USA: BNP for 1. kvt. 2014 Langsommere end snegletempo Kim Fæster Seniorøkonom Jyske Markets kf@jyskebank.dk +45 8989 7167 Side 1/15 USA: USA: Langsommere end snegletempo Konklusion: Væksten var ganske
Læs mereRenteprognose august 2015
.8.15 Renteprognose august 15 Konklusion: Vi forventer, at den danske og tyske 1-årige rente om et år ligger - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse Første rentestigning fra Nationalbanken
Læs mereEuroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2
Euroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2 13. august 2014 Tina Winther Frandsen Seniorøkonom Jyske Markets twf@jyskebank.dk +45 8989 7170 Side 1/12 Euroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2 Vækstnøgletallene
Læs mereDagens makronyt Fed uden overraskelser
Dagens makronyt Fed uden overraskelser Fed vil undgå at forurolige de finansielle markeder, så vent ikke de store overraskelser i aften. ECB fremlægger i dag sin kvartalsvise undersøgelse af bankernes
Læs mereRusland: Fortsat svage vækstsignaler
Rusland: Fortsat svage vækstsignaler Russisk økonomi viser tegn på stagnation med de seneste nøgletal, der peger på fortsat svag vækst og en relativ høj inflation. Med den svage udgang på 01 og indledning
Læs mereNOK og Norges Bank. Side 1/12
NOK og Norges Bank Side 1/12 NOKDKK 82,00 bør give støtte. Insisterer man på at købe NOK (og ikke anvende optioner, som vi anbefaler) skal stop/loss placeres i 81,25. Side 2/12 Konklusion Norges Bank sendte
Læs mereRenteprognose juli 2015
Renteprognose juli 15 Konklusion: Den danske og tyske 1-årige rente ligger om et år - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse På måneders sigt er vores hovedscenarie uændrede renter, hvilket
Læs mereUSA: Jobrapporten for april. Meget stærk jobrapport, men bliver det ved?
USA: Jobrapporten for april Meget stærk jobrapport, men bliver det ved? Kim Fæster Seniorøkonom Jyske Markets kf@jyskebank.dk +45 8989 7167 Side 1/10 Jobrapporten - konklusioner Jobrapporten i april var
Læs mereDagens makronyt Spæde tegn på stabilisering i Tyskland
Dagens makronyt Spæde tegn på stabilisering i Tyskland Dagens makro-program vil fokusere på konjunkturindikatoren, Ifo, fra Tyskland. Ellers ser vi frem mod en ret pakket nøgletalskalender. Tirsdag tager
Læs mereUSA: Jobrapport for marts
USA: Jobrapport for marts Vækstbilledet til eksamen Spørgsmål og kommentarer kan rettes til: Kim Fæster Tlf. 89 89 71 67 kf@jyskebank.dk 4/1/2014 Side 1/13 USA: Vækstbilledet til eksamen Et af de store
Læs mereUSA: Jobrapport for juli. Fortsætter jobvæksten på den store klinge?
USA: Jobrapport for juli Fortsætter jobvæksten på den store klinge? Spørgsmål og kommentarer kan rettes til: Kim Fæster Tlf. 89 89 71 67 / 60 75 62 90 kf@jyskebank.dk 7/28/2014 Side 1/10 Fortsætter jobvæksten
Læs mereCertifikater. - En investeringsmulighed i Jyske Bank. V/Martin Munk Jyske Markets
Certifikater - En investeringsmulighed i Jyske Bank V/Martin Munk Jyske Markets 1 Hvem udsteder Certifikaterne? Jyske Bank arbejder sammen med RBS på certifikatområdet i Danmark. RBS er verdens førende
Læs mereDagens makronyt Midtvejsvalg, vækstprognose og ISM
Dagens makronyt Midtvejsvalg, vækstprognose og ISM Dagen byder ikke på de store nøgletal, men EU-Kommissionen kommer med en ny vækstprognose, og så er der jo Midtvejsvalg i USA. Vi venter dog ingen større
Læs mereJobrapporten for december. Side 1/14
USA: Jobrapporten for december Puha for en skuffelse, men var det bare vejret? Side 1/14 Jobrapporten - konklusioner Konklusion: Jobrapporten var svagere end ventet næsten hele vejen rundt. Men der er
Læs mereUSA: Eksamenstid for væksten og Fed
USA: Eksamenstid for væksten og Fed Kim Fæster Seniorøkonom Jyske Markets kf@jyskebank.dk +45 8989 7167 Side 1/13 USA: Eksamenstid for væksten og Fed Et af de store spørgsmål i amerikansk økonomi er om
Læs mereDagens makronyt Yellens favorit for arbejdsmarkedet
Dagens makronyt Yellens favorit for arbejdsmarkedet Der vil i dag være fokus på antallet af jobåbninger i USA, som er en af Yellens favorit-indikatorer for arbejdsmarkedet. Men ellers byder dagen ikke
Læs mereRenteprognose. Renterne kort:
21.03.2016 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Efter rentesænkning fra ECB har vi ikke yderligere forventning om rentenedsættelse. Sandsynligvis forholder Nationalbanken sig passivt i 2016, hvorfor
Læs mereJyske Realkredit: Kommentarer til dagens CK93
-7- Jyske Realkredit: Kommentarer til dagens CK9 Det foreløbige udtræk ligger noget højere for oktober en i forhold til de seneste er (se figur ). Vi er nu på 9, mia. DKK i udtræk, hvilket mere end dobbelt
Læs mereFinansuro sætter rentestigninger. pause. Rentekurven i dag og vores forventning om 12 måneder DANMARK SWAP
Finansuro sætter rentestigninger på midlertidig pause Dette er en investeringsanalyse 2014 har budt på den længe ventede konsolidering på aktiemarkedet til dels udløst af uro på emerging markets (EM).
Læs mereUSA: Jobrapport for februar
USA: Jobrapport for februar Den sidste inden Feds vigtige marts-møde Spørgsmål og kommentarer kan rettes til: Kim Fæster Tlf. 89 89 71 67 / 60 75 62 90 kf@jyskebank.dk 3/5/2015 Side 1/12 Sidste jobrapport
Læs mereUSA: Påskens nøgletal og begivenheder
USA: Påskens nøgletal og begivenheder Kim Fæster Seniorøkonom Jyske Markets kf@jyskebank.dk +45 8989 7167 Side 1/10 Kort oversigt Detailsalget og industriproduktionen leverede ganske stærk vækst i både
Læs mereRenteprognose. Renterne kort:
03.05.2016 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Efter rentesænkning fra ECB har vi ikke yderligere forventning om rentenedsættelse. Sandsynligvis forholder Nationalbanken sig passivt i 2016, hvorfor
Læs mereGuld mod tidligere højder
Guld mod tidligere højder Prisen på guld er steget de seneste uger i forventning om en endnu mere lempelig pengepolitik. Det blev sidst i juli understøttet af ECB s Mario Draghi, der for første gang åbnede
Læs mereDagens makronyt Tysk industri
Dagens makronyt Tysk industri Der kom skuffende nøgletal fra Asien her til morgen. Japansk BNP for 3. kvt. blev nedrevideret lidt, mens der var forventning om en oprevidering. Det var bl.a. erhvervsinvesteringerne,
Læs mereDagens makronyt USA overtager spotlight fra ECB-taler
Dagens makronyt USA overtager spotlight fra ECB-taler Der er udsigt til bedre humør hos de amerikanske forbrugere. Men vi venter, at BNP fra 3. kvt. bliver nedrevideret. Strømmen af ECB-taler fortsatte
Læs mereUgefokus: QE-nedtrapning fortsætter
29.1.214 Ugefokus: QE-nedtrapning fortsætter UGENS VIGTIGSTE BEGIVENHEDER Begivenhed Ventet (sidst) Onsdag USD Fed-rentemøde Læs mere Udgiver: Jyske Markets Vestergade 8-16 DK - 86 Silkeborg Valutaanalytiker
Læs mereNye markeder Eksport & Import
Nye markeder Eksport & Import Valutarådgiver Bjarne Olesen, Jyske Bank Side 1/21 Valutarisiko kan/skal den elimineres? Klar defineret valutapolitik Valutarisiko en risiko der kan gøres noget ved Terminsforretninger
Læs mereDagens makronyt Fra Super Mario til bomstærk jobvækst
Dagens makronyt Fra Super Mario til bomstærk jobvækst Dagens højdepunkt bliver naturligvis jobrapporten, hvor vi venter en jobvækst på 230 T. I modsætning til konsensus venter vi også et nyt fald i ledigheden.
Læs mereTid til budgetlægning og fastlæggelse af budgetkurser for 2015? Et utal af budgetkurs-metoder
Tid til budgetlægning og fastlæggelse af budgetkurser for 2015? Hvad er den mest korrekte budgetkurs/hvad er vores bud? Hvordan forløb 2014 i forhold til forventningerne? Budgetkurs-estimater for 2015
Læs mereRenteprognose. Renterne kort:
08.02.2016 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Inflationsforventningerne er faldet yderligere med de faldende oliepriser. De medfører, at vi ser større sandsynlighed for, at ECB vil sænke renten
Læs mereViden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015
Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67/60 75 62 90 kf@jyskebank.dk
Læs mereRenteprognose. Renterne kort:
RTL Rente 23.12.2015 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Vi forventer, at Nationalbanken selvstændigt vil hæve renten snart og formentligt i løbet af 1. kvartal. Det vil få de korte renter som
Læs mereMor Rapportering gældspleje Gribskov Kommune pr. 1. december 2017
01.12.2017 Mor Rapportering gældspleje Gribskov Kommune pr. 1. december 2017 Nøgletal i kr. Restgæld pr. 30.12.17 658.925.532 Kursværdi af gæld pr. 30.12.17 770.331.253 Vægtet rente 2,51% Vægtet varighed
Læs mereMakrokommentar Danmark
Makrokommentar Danmark 17.2.213 De offentlige finanser har det langt bedre end ventet 213 blev et godt år for de offentlige finanser og også langt bedre end der oprindeligt var lagt op til. Statens indtægter
Læs mereIsland: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD).
24.1.214 : Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af,87 % 222 (USD). Hvorfor: Tilbyder en attraktiv rente i USD. Renterne ser ikke ud til at være prissat korrekt. Derfor er der et kurspotentiale.
Læs mereRENTEPROGNOSE Jyske Markets
Dette er en investeringsanalyse Udgiver: Jyske Markets Vestergade 8 16 DK 8600 Silkeborg Analytiker: Seniorstrateg Ib Fredslund Madsen +45 8989 71 73 Ibmadsen @jyskebank.dk Eurouro sender renterne i bund
Læs mereGrækenlands euro-fremtid på spil
Grækenlands euro-fremtid på spil Greece is running out of hope, its partners are running out of patience, negotiations are running out of time Martin Wolf, FT Side 1/12 Højt spil i Grækenland Side 2/12
Læs mereRenteprognose september 2015
07.09.2015 Renteprognose september 2015 Konklusion: Vi ser pt. to store emner for de danske renter: For de korte renters vedkommende peger pilen opad, da Nationalbanken nu må være tæt på at begynde deres
Læs mereRapportering gældspleje Gribskov Kommune pr
Rapportering gældspleje Gribskov Kommune pr. 30.06.2017 Nøgletal i kr. Restgæld pr. 30.06.2017 676.442.495 Kursværdi af gæld pr. medio 807.124.274 2017 Vægtet rente 2,51% Vægtet varighed 7,3 Følsomhed
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling
Læs mereBlød Fed overrasker: Timeout i rentestigningerne
Blød Fed overrasker: Timeout i rentestigningerne Dette er en investeringsanalyse Pengepolitisk stramning blev overraskende udskudt, men ikke aflyst i USA. Vi forventer højere renter på 12 måneders sigt.
Læs mereDagens makronyt Lidt mere høgeagtig Fed trods uro
Dagens makronyt Lidt mere høgeagtig Fed trods uro Vi venter, at Fed trods den finansielle uro vil være lidt mere høgeagtig og fjerne løfte om at fastholde renten i en betydelig periode Inflationen i både
Læs mereMARKET DRIVERS VALUTA
Dagens kommentar I går sendte vi en ny købsanbefaling på USD/JPY på gaden. Vi ser bl.a. potentiale for udvidelse af rentespændet imellem de 2-årige statsrenter i USA og Japan i takt med at stabiliseringen
Læs mereCHF - klar til en rutchetur?
CHF - klar til en rutchetur? Anbefaling tre imod en : KØB EUR, USD & GBP imod CHF December er et godt udgangspunkt for EURCHF Tendenser der vil understøtte en CHF-svækkelse Hvorfor er CHF steget den seneste
Læs mere2014 Outlook: Renterne kravler opad
2014 Outlook: Renterne kravler opad I 2014 vil de bedre vækstudsigter give en tendens til højere renter, men der vil være store geografiske forskelle, og de korte renter vil flytte sig mindst USA og UK
Læs mereRentestigninger: Aflyst eller udskudt?
Rentestigninger: Aflyst eller udskudt? I starten af 201 var den gængse opfattelse, at kraftigere vækst og en amerikansk centralbank, der var på vej væk fra lempelser, ville give en tendens til stigende
Læs mereFokus på landbrug - nylige prisfald
DEN DANSKE BANKSEKTOR Fokus på landbrug - nylige prisfald "En perfekt storm" Fra 2009 til foråret 2014 så vi stigende mælkepriser - men fra juni 2014 til oktober 2014 har vi set et markant prisfald fra
Læs mereEr du til CIBOR eller CITA?
Er du til CIBOR eller CITA? Hvad har CIBOR og CITA med mit lån at gøre? En lang række boliglån, prioritetslån m.v. får fastsat deres rente med udgangspunkt i en CIBORrente. Renten på lånet bliver fastsat
Læs merePrivatøkonomi Pension 15. november 2013
Privatøkonomi Pension 15. november 213 Relaterede publikationer Privatøkonomi Vi bliver ældre og ældre sparer du nok op? Det har stor betydning for din pensionsopsparing, at du kommer i gang med at spare
Læs mereEt årti med underskud på de offentlige finanser
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar
Læs mereBehov for en stram finanslov
EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken
Læs mereOMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013
OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget
Læs mereOMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT
OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,
Læs mereOMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015
OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget
Læs mereDivergens driver dagsordenen
Divergens driver dagsordenen Renterne har rejst sig lidt fra de rekordlave niveauer i sensommeren. Mest i USA og til dels i England, hvor bedre nøgletal har bekræftet, at der vil finde en normalisering
Læs mereSkriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014
Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet
Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg
Læs mereEr renterne steget for hurtigt?
Er renterne steget for hurtigt? Vi forventer højere renter på 12 måneders sigt, men vi ser også et tilbagefald på den korte bane efter de meget hurtige rentestigninger vi har set den sidste måned. Grunden,
Læs mereForår i renterne efter Ukraine og amerikansk vintervejr?
Forår i renterne efter Ukraine og amerikansk vintervejr? Uroen i Ukraine har fornyet turbulensen i Emerging Markets ligesom det hårde vintervejr i USA gør det svært at vurdere styrken i amerikansk økonomi.
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig
Læs mereFarvel til Total TOTAL SA SÆLG FØR KØB. Farvel til Total: Vi sænker anbefalingen til Sælg og ophører samtidig analysedækningen af Total.
TOTAL SA SÆLG FØR KØB Farvel til Total Dette selskab er valgt på baggrund af Jyske Quant. Jyske Quant er en model, som giver selskaber karakter på baggrund en en lang række faktorer. Herigennem udregner
Læs mereVækstfrygt har afløst krisefrygt
Vækstfrygt har afløst krisefrygt som rentedæmper Vi forventer, at: Renterne på 12 måneders sigt vil ligge højere end i dag, da vi forventer situationen omkring gældskrisen er mindre intens og økonomien
Læs mereUltimo-salg uden effekt på lange flex er og konverterbare:
Hovedpunkter Ultimo-salg uden effekt på lange flex er og konverterbare: Institutterne er godt i gang med at udstede obligationer allerede nu, så ultimo-salget den 27. december ikke bliver alt for stort.
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af
Læs mereSkattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen
Agenda Skattereform 2012 Opsparingsmuligheder Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen SKATTEREFORM 2012 - - med fokus på pensionsområdet SKATTEREFORM 2012 Fokuspunkter : Skattelettelser via ændringer i
Læs mereInformation 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering
Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret
Læs mereFra nul-rente politik til negativ-rente politik
Fra nulrente politik til negativrente politik Rentefaldet er fortsat i Europa i januar, mens de amerikanske renter løftede sig i starten af februar efter stærke job og løntal. ECB annoncerede deres obligationsopkøbsprogram
Læs mereDanske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd
Investment Research General Market Conditions 25. marts 2015 Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Euroen og dermed kronen er blevet svækket. Det er en fordel for dansk økonomi, men
Læs mereDet er gået for stærkt
Credit Outlook Europæisk High Yield Det er gået for stærkt Vi nærmer os slutningen af Q1 14 og kan konstatere at investorer har haft en god start på året med kreditspænd, der er kørt ind med 40 bp. og
Læs mereGuide: Sådan scorer du penge på kapitalpensionens død
Guide: Sådan scorer du penge på kapitalpensionens død Som plaster på såret for at aflive kapitalpensionen tilbyder staten i hele 2013 en skatterabat til opsparerne. Her bliver du klogere på, hvordan du
Læs mereStøvsugning af obligationsmarkedet
Støvsugning af obligationsmarkedet Er ECB s opkøbsprogram og inflationsudviklingen indpriset i rentemarkedet? I hvert fald har renterne stabiliseret sig i den seneste måned. Stabiliseringen i olieprisen
Læs mereOMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013
OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget
Læs mereValg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014
Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Forudsætninger for budget 2014 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2013 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereInvesteringsbetingelser for Danica Link
Side 1 Ref. D999 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Sådan tilskrives afkast - Sådan vælger du en indbetalingsprofil - Hvis du har valgt udbetalingsgaranti - Sådan handler vi med investeringsforeningsbeviser
Læs mereDansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top
Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.
Læs mereValg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016
Bilag 7 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Forudsætninger for budget 2016 KL og Finansministeriet aftalte ult. juni 2015 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget
Læs mereOMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014
OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget
Læs mereHigh Yield HighLights Uge 17
High Yield HighLights Uge 17 Denne uges HighLights indeholder information om følgende selskaber: - Dong: Q1 regnskab - CEDC: Stopper dækning Index 25% 20% 15% 10% 5% 0% -5% -10% High Yield Return - Yearly
Læs mereSkjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset
Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset Danskernes gigantiske pensionsformue på mere end 3.000 mia. kr. rummer et enormt tilgodehavende for de offentlige finanser i form af udskudt skat.
Læs mereNotat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013
Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten
Læs mereHvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte
Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016
d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig
Læs mereUSA: Er det bare vejret?
USA: Er det bare vejret? Vækstsignalerne har været elendige den seneste måned Spørgsmålet er, om det er vejret eller en begyndende vækstafmatning. Vi vurderer, at det er hovedsagligt er vejret og venter
Læs mereOutperformance Vi anbefaler stadig Køb
Numericable - Køb Outperformance Vi anbefaler stadig Køb Dette er en case anbefaling. Vi dækker selskabet så længe vi ser et kurspotentiale, der retfærdiggør en købsanbefaling. Ved en nedjustering til
Læs merehomes fremvisningsindeks
Investeringsanalyse generelle markedsforhold 9. november 2018 Stor fremgang i fremvisninger af lejligheder, der måler danskernes interesse for at købe bolig, viser, at antallet af fremviste lejligheder
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereEt skeptisk rentemarked
Et skeptisk rentemarked Skepsis præger rentemarkedet. Årets laveste ige rente i Tyskland blev noteret i starten af maj, mens den amerikanske rente også lå meget lavt. Mange havde forventet, at den begyndende
Læs mereWebinar Danske Porteføljepleje Update 23. Januar Thomas Nerup Olsen og Rune Ross Londorf
Webinar Danske Porteføljepleje Update 23. Januar 2018 Thomas Nerup Olsen og Rune Ross Londorf Danske Porteføljepljeje Agenda Temaer 2017 Afkast 2017 Investeringsrapporten Forventninger til global økonomi
Læs mereSP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing?
31.03.2009 SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? Der kan være rigtig mange gode argumenter for og imod at hæve sin SP-opsparing. Er man blandt dem, der har et reelt
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj
Læs mereMåltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål
Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke
Læs mere