Sådan går det i. middelfart. Kommune. beskæftigelsesregion

Transkript

1 Sådan går det i middelfart Kommune beskæftigelsesregion syddanmark

2 Kære kommunalpolitiker i Middelfart Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Middelfart Kommune. Den handler blandt andet om arbejdspladser, pendlere, befolkningsudvikling og unges uddannelsesmønster. Om, hvordan det hidtil har set ud, hvordan det ser ud i dag, og hvad der sandsynligvis vil ske de kommende år. Udviklingen på det lokale arbejdsmarked har stor betydning for, hvordan beskæftigelsesindsatsen skal tilrettelægges. Det er derfor, Beskæftigelsesregion Syddanmark løbende udarbejder analyser af arbejdsmarkedet i regionen, herunder nøgletal for jobcentrenes resultater. Pjecen indeholder smagsprøver på noget af den viden, vi løbende stiller til rådighed for regionens kommuner. Jeg håber, at pjecen giver et indtryk af, hvilken type viden der eksisterer om kommunerne. Du er velkommen til at kontakte Beskæftigelsesregionen og høre nærmere. Med venlig hilsen Karl Schmidt Regionsdirektør Beskæftigelsesregion Syddanmark 3

3 Pendling ud og ind af kommunen i 2010 Borgere med bopæl i middelfart Kommune, der har et job Udpendlere Heraf til: fredericia Kommune odense Kommune kolding Kommune -858 assens Kommune -607 Øvrige kommuner Indpendlere Heraf fra: Odense Kommune f Fredericia Kommune assens Kommune 899 nordfyns Kommune Øvrige kommuner Arbejdspladser i middelfart Kommune I Middelfart pendler over 40 procent hver morgen ud af kommunen for at arbejde andre steder. Det er flere end i de øvrige kommuner i Beskæftigelsesregion Syddanmark. I gennemsnit pendler 30 procent ud af deres respektive kommuner for at tage på arbejde. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Note: Kommuner uden for Beskæftigelsesregion Syddanmark indgår i øvrige kommuner. Det samme gør udpendling til udlandet. Derimod indgår indpendling fra udlandet ikke. Fire ud af ti pendler ud af kommunen Arbejdskraften strømmer dagligt ind og ud af Middelfart Kommune, men strømmen er kraftigst i den udadgående retning borgere i Middelfart har et job. Af denne gruppe arbejder i en anden kommune. Der er altså over 40 procent, som hver morgen pendler ud af kommunen for at komme til deres arbejdsplads. At de gør det, bidrager positivt til den samlede beskæftigelse. Når borgere pendler og søger derhen, hvor kvalifikationer og job matcher hinanden bliver det nemmere for virksomhederne at finde arbejdskraft, og ledigheden mindskes. Fredericia er målet for det største antal morgentrafikanter fra Middelfart personer pendler til nabokommunen på den anden side af Lillebælt, mens Odense, Kolding og Assens ligger på de næste pladser. Trafikken går dog ikke kun ud af kommunen. Der er også et stort antal odenseanere, som tager turen til Middelfart hver morgen. På samme måde kommer der mange lønmodtagere fra Fredericia, Assens og Nordfyns Kommune. I alt pendler personer til Middelfart. Hvis man trækker de to trafikstrømme fra hinanden, når man frem til et tal for nettopendlingen. Det tal lyder på minus 2.060, som er det antal personer, der alt i alt dagligt tager fra kommunen for at arbejde. Tallet viser, at der bor flere beskæftigede borgere i Middelfart, end der er arbejdspladser. Hvor borgere som nævnt har et job, er der arbejdspladser i kommunen. Udsigt til lille vækst i arbejdspladser Middelfart Kommune har mistet arbejdspladser i løbet af de seneste ti år, men det ser ud til, at udviklingen vender i de kommende år. Det viser en prognose, som Beskæftigelsesregion Syddanmark har fået udarbejdet. Ifølge prognosen vil det nuværende antal arbejdspladser vokse med cirka 600 frem til En vækst på 3,7 procent. Prognosen bygger på en fremskrivning af historiske data kombineret med interview med nøglepersoner i forskellige brancher. Forventningen er, at arbejdspladserne opstår, når der igen kommer gang i den globale økonomi. Det betyder, at Middelfart Kommune ifølge prognosen vil genvinde en del af de arbejdspladser, som kommunen har mistet i de seneste ti år. Antallet af arbejdspladser i kommunen er nemlig faldet med næsten tusinde siden Middelfart Kommune har ikke været alene om at miste arbejdspladser. I hele beskæftigelsesregionen er der forsvundet cirka arbejdspladser siden Middelfart har dog ikke været lige så hårdt ramt som andre kommuner. Kommunen har mistet, hvad der svarer til 5,8 procent af arbejdspladserne. I gennemsnit har kommunerne i regionen mistet 6,5 procent af arbejdspladserne. Samtidig kan Middelfart Kommune se frem til en jobvækst, der er lidt større, end den vil være i resten af regionen. Væksten vil som nævnt være på 3,7 procent i kommunen, mens den forventes at være på 3,4 procent i Syddanmark som helhed. Antal arbejdspladser i middelfart Kommune Middelfart Kommune har udsigt til at genvinde en del af de arbejdspladser, som er gået tabt i løbet af de seneste ti år. Kilde: Copenhagen Economics. Note: Måden, beskæftigelsen er opgjort på, er ændret i Det har medført en teknisk nedjustering. Denne nedjustering er i sig selv årsag til, at antallet af arbejdspladser er faldet med cirka 2,5 procent på landsplan mellem 2001 og Beskæftigelsestallene er opgjort efter principperne i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. 4 5

4 Hvor mange medarbejdere forventer du, der er ansat på virksomheden om seks måneder? samme flere færre antal Landbrug 1 42 % 36 % 21 % INDUSTRI 2 56 % 22 % 22 % Bygge og anlæg 62 % 19 % 19 % handel og transport 68 % 21 % 11 % kommunikation og finansiering 3 77 % 15 % 8 % Erhvervsservice 4 50 % 31 % 18 % Sundhed, undervisning og kultur 5 75 % 13 % 12 % i alt i beskæftigelsesregion syddanmark 63 % 22 % 16 % virksomhederne på fyn, langeland og ærø 65 % 22 % 13 % Kilde: Beskæftigelsesregion Syddanmark. Note: 816 private virksomheder og selvejende institutioner mv. i Beskæftigelsesregion Syddanmark er i efteråret 2011 blevet spurgt om deres forventninger til beskæftigelsen. Branchen omfatter også: 1) skovbrug og fiskeri, 2) råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 3) forsikring, 4) ejendomshandel og -udlejning, 5) anden privat service. Hver femte virksomhed regner med at ansætte flere folk Vi er positive, men forbeholdne. Sådan kan man udlægge virksomhedernes forventninger til de kommende måneder på Fyn og i Syd- og Sønderjylland. Arbejdsstyrken skrumper, befolkningen vokser I Middelfart Kommune vil det kommende årti byde på et faldende antal borgere i den arbejdsdygtige alder, mens det samlede antal borgere stiger. Der bliver altså færre til at forsørge flere. I 2010 var der personer i den arbejdsdygtige alder mellem 16 og 66 år i kommunen. Beskæftigelsesregionen forventer, at det tal falder med tre procent til cirka personer i Samtidig vokser den samlede befolkning som også omfatter børn og ældre med fire procent frem til For de ti kommuner på Fyn, Langeland og Ærø under ét forventes befolkningen i den arbejdsdygtige alder at falde med tre procent frem til Prognosen for Middelfarts arbejdsstyrke svarer altså til den generelle prognose for de ti kommuner. Udviklingen i Middelfart betyder i øvrigt, at den potentielle forsørgergruppe bliver mindre altså at antallet af mennesker i den arbejdsdygtige alder kommer til at udgøre en mindre andel af den samlede befolkning. Andelen vil falde fra 64 procent af befolkningen i 2010 til 60 procent i En sådan faldende andel betyder, at der fremover er risiko for, at der kommer til at mangle arbejdskraft. Udviklingen i befolkningen i den arbejdsdygtige alder Når virksomhederne kigger et halvt år frem, forventer 22 procent flere medarbejdere, og 63 procent det samme antal. 16 procent regner med at have færre i medarbejderstaben. Tallene er baseret på telefoninterview med cirka 800 private virksomheder i efteråret Det er en undersøgelse, som Beskæftigelsesregion Syddanmark gennemfører hvert halve år. MIDDELFART -3 % NORDFYNS -5 % ODENSE +2 % KERTEMINDE -6 % Forventningerne til jobvækst er størst inden for erhvervsservice, som blandt andet omfatter rengørings- og vagtselskaber, og inden for landbruget. I disse brancher tror hver tredje virksomhed på flere ansatte. Omvendt har virksomhederne i industrien og byggeriet mere afmålte forventninger. Her forventer hver femte virksomhed flere ansatte, mens en lige så stor andel forventer færre. ASSENS -8 % FAABORG- MIDTFYN -7 % SVENDBORG -7 % NYBORG -7 % Sammenlignet med den tilsvarende undersøgelse i foråret 2011 er den nye prognose lidt mere pessimistisk. Dengang var der flere virksomheder, som regnede med at hyre folk, og færre, som forventede at fyre. LANGELAND -14 % ÆRØ -13 % Bortset fra i Odense vil antallet af personer i den arbejdsdygtige alder falde i alle kommuner på Fyn, Langeland og Ærø. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Note: Udviklingen i antal borgere mellem år fra 2010 til

5 Antal overførselsmodtagere i middelfart Kommune Flere på permanent forsørgelse Midlertidige ydelser Arbejdsløshedsdagpenge Kontanthjælp Sygedagpenge I alt på midlertidige ydelser Permanente ydelser Fleksjob og ledighedsydelse Førtidspension I alt på permanente ydelser I alt på overførselsindkomst Andel af befolkning i alderen år 19,1% 19,1% Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Jobindsats.dk. Note: Fuldtidspersoner. Kontanthjælp omfatter kontant- og starthjælp, introduktionsydelse, revalidering og forrevalidering. I Middelfart Kommune er antallet af borgere i den arbejdsdygtige alder, der modtager overførselsindkomster, steget med knap 200 personer fra 2005 til Men mønsteret har ændret sig, i forhold til hvilke ydelser borgerne modtager. Færre borgere modtager midlertidige ydelser, mens flere modtager permanente ydelser. Midlertidige ydelser er for eksempel kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge. For disse ydelser gælder, at antallet af modtagere er faldet med 63 siden Modsat er antallet af personer på permanente ydelser, som for eksempel fleksjob og førtidspension, steget med 233 i samme periode. Jo flere der modtager permanente ydelser, jo færre er der tilbage i arbejdsstyrken. Førtidspensionisterne flytter begge veje over kommunegrænsen En gennemgang af flyttemønstrene for førtidspensionister på Fyn, Langeland og Ærø viser, at bevægelserne over kommunegrænserne er yderst begrænsede. Tilstrømningen af førtidspensionister til områdets ti kommuner udlignes stort set af en tilsvarende strøm af fraflyttere. Sådan er billedet også for Middelfart Kommune. Fra 2008 til 2010 er der flyttet 105 førtidspensionister til kommunen. Men i samme periode er 97 flyttet væk. Netto er der altså flyttet otte førtidspensionister til Middelfart. De otte ekstra personer skal ses i lyset af, at der i 2010 var førtidspensionister i kommunen. I alt har der fra 2008 til 2010 været en nettotilflytning på 16 førtidspensionister til Fyn, Langeland og Ærø. Det betyder, at tilflytningen udgør langt under én procent af det samlede antal på omkring førtidspensionister. Faktisk er der kun tale om en halv promille. Hovedkilden til antallet af førtidspensionister i kommunerne er altså kommunens egne borgere og ikke tilflyttere. Nettoflytning af førtidspensionister (antal personer) MIDDELFART +8 MMM ASSENS +3 MM NORDFYNS +22 MM ODENSE +10 M FAABORG- MIDTFYN -29 M KERTEMINDE +5 M NYBORG +2 M Samlet har udviklingen betydet, at antallet af overførselsmodtagere i kommunen er steget fra personer til personer. Alligevel udgør overførselsmodtagerne den samme andel af befolkningen. Både i 2005 og i 2010 udgør de 19,1 procent af befolkningen i den arbejdsdygtige alder. Det skyldes, at antallet af borgere i den arbejdsdygtige alder også er steget i løbet af perioden. I Beskæftigelsesregion Syddanmark som helhed er andelen af overførselsmodtagere lidt større i Her udgør de overførselsmodtagere 19,9 procent af befolkningen. ÆRØ -5 M SVENDBORG -4 M LANGELAND +4 M Billedet er det samme på Fyn, Langeland og Ærø: Antallet af førtidspensionister, som flytter til kommunerne, bliver stort set udlignet af et tilsvarende antal, som flytter væk. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database. Note: Tallene viser antallet af førtidspensionister, der er flyttet til kommunerne fra uge 49 i 2008 til uge 49 i 2010, fratrukket det antal, som er flyttet væk i samme periode. 8 9

6 Nedgangen for ungdomsuddannelser bremset Andelen af folkeskoleelever i Middelfart Kommune, der vil gennemføre en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, stiger efter nogle år, hvor tilstrømningen har været faldende. Det viser en prognose, som Undervisningsministeriet udarbejder hvert år. Prognosen fortæller, hvor stor en andel af det enkelte års 9.-klasseelever der forventes at tage en ungdomsuddannelse. Ifølge prognosen vil 84 procent af årgang 2009 tage en ungdomsuddannelse. For årgang 2006 gælder det 79 procent. Sammenligner man drenge og piger, ser det bedst ud for pigerne i Middelfart. 86 procent af pigerne fra årgang 2009 forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, mens det gælder 82 procent af drengene. Middelfarts elever følger samme udvikling som de unge i resten af Beskæftigelsesregion Syddanmark. I regionen under ét forventer man også, at 84 procent af 9.-klasseeleverne fra årgang 2009 tager en ungdomsuddannelse. Det nationale mål er, at 95 procent af en ungdomsårgang fra 2015 og frem skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Uddannelse er vigtig, for at de unge kan være attraktive på arbejdsmarkedet. Hvis målet skal nås i regionen, er kravet derfor, at en markant større andel af de unge tager en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Andel af hver årgang, der tager en ungdomsuddannelse middelfart kommune syddanmark Figuren viser, hvor stor en andel i procent af hver 9.-klasseårgang der forventes at tage en ungdomsuddannelse. Efter et fald fra 2002 til 2006 ser det ud til, at en større andel af eleverne i Middelfart Kommune gennemfører uddannelserne. Kilde: Undervisningsministeriets profilmodel. 10

7 Beskæftigelsesregion Syddanmark følger med i, hvordan det går på arbejdsmarkedet i Syddanmark. Det gør vi af to årsager: For det første støtter vi den lokale beskæftigelsesindsats. Vi udarbejder for eksempel løbende nøgletal for regionens jobcentre. For det andet udarbejder vi generelle analyser og undersøgelser, som vi stiller til rådighed for de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen både lokalt og nationalt. Læs mere på: Beskæftigelsesregion Syddanmark Dannebrogsgade 3, 2. sal 5000 Odense C December 2011 Tekst og grafik: Slotsholm A/S 12