Virksomhedsplan Frederiksstad/Drage Daginstitution (0-6 år) (Hans Helgesen Dagtilbud)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedsplan 2015-2016 Frederiksstad/Drage Daginstitution (0-6 år) (Hans Helgesen Dagtilbud)"

Transkript

1 Virksomhedsplan Frederiksstad/Drage Daginstitution (0-6 år) (Hans Helgesen Dagtilbud) Frederiksstad Vuggestue Drage Børnehave Frederiksstad Børnehave 1

2 Indholdsfortegnelse: Om institutionerne... s.3-9 (fakta, plantegning, økonomi, skoleforeningen) Personalet...s (personalepolitik, rollefordeling og principper) Samarbejdsråd og Beirat...s Samfundssyn...s.19 Dannelsen... s.20 Barnesyn... s.21 Pædagogik... s.22 Læringssyn... s.23 Struktur... s.24 Hvordan i Praksis?...s Gruppeinddeling i Daginstitutionen... s Emnearbejde.....s.28 De 6 læreplanstemaer... s Dokumentation...s.42 Godt at vide... s (kost, sove, sygdom, transport) Forældresamarbejde...s.45 Samarbejdspartner...s Fokus s.48 Visioner...s.49 Attestering...s.49 Litteraturliste...s

3 Om Institutionerne Daginstitutionerne i Frederikstad og Drage drives sammen med 57 andre af Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Frederiksstad Danske Børnehave blev oprettet i Institutionen er normeret til 40 børn to grupper. Drage Danske Børnehave er i 1964 blevet oprettet af Ejderselskabet og overdraget til Dansk Skoleforening i Institutionen er normeret til 25 børn en gruppe. Vuggestueafdelingen blev oprettet i 2013 i den tidligere pedellejlighed ved siden af SFO-afdelingen. Institutionen er normeret til 10 børn en gruppe. I 2013 væltede et træ ned i Drage Danske Børnehave, så den var ude af drift, og begge børnehaver kom under samlet tag i Frederiksstad. I 2014 beslutter samarbejdsrådet at begge børnehaver forbliver samlet i Frederiksstad. På grund af stigende børnetal bruges børnehaveafdelingen i Drage fra 2015 som udegruppe til mellemgruppen. Således er der fire grupper i én fælles daginstitution tre fysisk adskilte steder (larverne 0-2 år, mariehønsene 2-4 år, sommerfuglene 3-5 år og førskolebørn 5-6 år) Fakta om institutionerne Adresser: Frederiksstad Danske Vuggestue Treenesiedlung 15 Tilkørsel: Schleswigerstr Friedrichstadt Tele: Drage Dankse Børnehave Achterum Drage Tele: Frederiksstad Danske Børnehave Treenesiedlung Friedrichstadt Tele:

4 Beliggenhed: Vuggestuen: I byens centrum nær parken og stranden. På skolens grund i hus med SFO tæt på børnehaven. Udsigt til hovedvej og busstoppested. Drage: Lille landsbysamfund 5 Km fra Frederiksstad. Ved siden af det Danske Forsamlingshus omgivet af landbrugsjord. Frederiksstad Bhv: I byens centrum nær parken og stranden. Tæt på Hans Helgesen Skole, SFO og Vuggestuen. Bus og tog i umiddelbar nærhed. Åbningstider: Regulær åbningstid: Kl.7:00-14:00 Udvidet åbningstid: Kl.14:00-15:00 kl. 15:00-16:00 (udvidet åbningstid efter kl.14:00 kan kun tilbydes ved tilstrækkelige tilmeldinger og efter aftale med Børne- og Skolefritidskontoret typisk gældende for et institutionsår). Bankforbindelse: Vereins- und Westbank Friedrichstadt IBAN: DE BIC: HYVEDEMM300 Forældrebidrag: 0-3 år: 230,00 Euro (30,00 madpenge) 3-6 år: 165,00 Euro Udvidet åbningstid: 0-3 år: 35,00 Euro per time 3-6 år: 27,00 Euro per time 4

5 Plantegninger: Rummene Vuggestuen (kun nederste etage til brug med børn) Rummenes funktioner: Vuggestuen 1. Garderobe og entré 2. Personaletoilet 3. Køkken 4. Multirum 5. Motorik- og sanserum 6. Børnebadeværelse 7. Rengøringsrum 8. Fyringsrum 9. Depot under treppen 10. Depot 1 (oppe) 11. Depot 2 (oppe) 12. Kontor (oppe) Drage A. Garderobe og entré B. Køkken C. Personaletoilet D. Depot E. Børnetoilet F. Legestuen G. Værksted H. Dukkekrog I. Garderobe J. Læsehjørne K. Børnetoilet 2 L. Kontor 5 M. Rengøringsrum N. Udeværksted

6 Tagetage Rummenes funktioner: Frederiksstad Børnehave: 1. Garderobe og entré 2. Sanse og motorikrum 3. Legestue- Multirum 4. Stille og hvile-rum - Oase 5. Køkken 6. Garderobe 2 7. Fyringsrum 8. Personaletoilet 9. Personalegarderobe 10. Førskolerum 11. Billedværksted/Depot Kunstværksted/Depot Børnetoilet Personalerum 15. Kontor Nederste etage 6

7 Skoleforeningens adresse Dansk Skoleforening for Sydslesvig Stuhrsalle Flensborg Børne og Skolefritids- Kontor Petra von Oettingen (Dagtilbudschef) Stuhrsallee Flensborg Tele: (omstillingen) Dansk Skoleforening for Sydslesvig Union Bank Flensborg AG IBAN: DE BIC: UNBNDE21 Husk altid at refere til betalingens formål DRIFTSRÅDET Süderstr Harrislee Fax +49(0) Kontortid: Mandag-tirsdag kl Onsdag kl Torsdag-fredag kl

8 Vedtægter og protokoller Fremlagt i Daginstitutionen og til fri disposition for interesserede ligger: Vedtægterne for dansk Skoleforening for Sydslesvig Regler for samarbejdsråd og Beirat Protokol af samarbejdsog Beirats-møder Skoleforeningens velkomstmappe Skoleforeningens mapper i forhold til indsatsområder og handleplaner Daginstitutionens koncept implementeret læreplaner Regionale mindretals- og flertals tilbud og fritidsaktiviter 8

9 Økonomi Daginstitutionen får årligt tildelt et samlet bloktilskud, der er sammensat af et grundbeløb: Inventar Vedligeholdelse Beskæftigelsesmateriale Bespisning Ekskursioner Dokumentation Kontor Rengøring Børnehaven kan disponere frit indenfor denne bevillingsramme, men midlerne kan ikke anvendes til andre formål. 20% af bloktilskuddet må godt tages med over til efterfølgende bevillingsår. Bloktilskuddet for kalenderåret 2015 er ,90 Euro Børnehaven stiller hvert år ansøgninger til skoleforenigen for at få gennemført konkrete projekter efter behov. I Frederiksstad Børnehave har vi i 2015 skiftet sandet ud i vores sandkasse, lagt nye palisader som afgrænsning, får fjernet de to gamle skur og får oprettet et stort nyt skur med plads til pedellens redskaber - nederst på legepladsen ved hegnet mod skolen. Udover ansøgninger til skoleforeningen har Daginstitutionen rig mulighed for at søge fonder og legater i Danmark. 9

10 Personalet: Leder: Morlyn Albert (Langsted) Stedfortræder: Maik Hedtkamp (Hanved) Mail: Tele: Ressource- og kompetence-bank: samtaler, musik, trivsel, naiv optimist. Pædagog: Dana Schlünzen (Kropp) Mail: Ressource- og kompetence-bank: Humor, arbejdsplaner, bevægelsesglad, handlepower, spontan, hviler i sig selv. Pædagog: Lea Heuermann (Harreslev) Ressource- og kompetence-bank: nysgerrig, undrende, glad, sporty, strukturpige. Mail: Mail: Ressource- og kompetence-bank: aktiv, smilende, fleksibel, teaterpige, elsker organiseret kaos. Pædagogmedhjælper: Astrid Nolte-Larsen (Horsted) Pædagogmedhjælper: Sonja Schönhoff (Frederiksstad) Ressource- og kompetence-bank: Spejder, madfe, humor, stor sans for orden. Pædagogmedhjælper: Imke Krüger (Husum) Ressource- og kompetence-bank: trøste, lyttende, kreativ, omsorgsgivende bamsemor. Pædagogmedhjælper: Tanja Mertens (Mildsted) Ressource- og kompetence-bank: flittig, legende, organiserende, fleksibel. Ressource- og kompetence-bank: kreativ, kærlighed for ord, synlig, fleksibel, vidensbegærlig. 10

11 Pædagmedhjælper: Martina Nommensen (Trine) (Tønning) Pædagogmedhjælper: Susanne Ficht (Sanne) (Frederiksstad) Ressource- og kompetence-bank: glad pige med stort hjerte, sangglad, fdf, fleksibel. Pædagogmedhjælper: Sabine Rieck (Frederiksstad) Ressource- og kompetence-bank: struktur, nøjagtig, dansk humor, kreativ, organiserende. Pedel (Frederiksst./Drage/ Garding): Hauke Hansen (Oldensvort) Ressource- og kompetence-bank: Elsker fis og ballade, spontan, igangsætter, organiserende, vende ting til det positive. Ressource- og kompetence-bank: alt med træ, ægte håndværker, pligtopfyldende. Rengøringsassistent: (Drage Børnehave) Rita Baumann (Drage) [Rengøringsassistent (Frederikstad Bhv): Bärbel Matthies (Frederiksstad) Ressource- og kompetence-bank: ægte Drage-pige, meget akurat, systematisk, hjælpsom, glad. Ressource- og kompetence-bank: venlig og altid til en lille snak, hjælpsom, meget akurat, systematisk. Pedel (Drage): Patrick Lähn (Seeth) Rengøringsassistent (Frederiksstad Vuggest.): Thea Denker (Svavsted) Ressource- og kompetence-bank: elsker sin kasket og sit arbejde, flittig og Ressource- og kompetence-bank: projektorienteret, ærlig, glad. pigen til alt, venlig, høflig og pligtopfyldende, selvstændigt arbejdende, hjælpsom. 11

12 Personalepolitik En vigtig del af arbejdet i en Daginstitution er, hvordan personalets samarbejde fungerer. Børn har en stor indfølingsevne og fornemmer hurtigt husets kultur. Dermed bærer vi voksne et stort ansvar i vores måde at være rollemodel på. Vores holdninger og værdier giver liv til vores tanker, følelser og handlinger. Derfor er det vigtigt at fastholde, hvilke værdier og holdninger, vi i fællesskab vil arbejde hen imod, så vi alle er bevidst om et fælles mål i forhold til arbejdet omkring vores fælles tredje; nemlig børnene. Anerkendelse Anerkendelse er noget af det, der motiverer et menneske mest til at yde en stor indsats. Vi er meget inspireret af den positive psykologi, som beskriver anerkendelse ved netop at tilkendegive, når det går godt som skidt. Vores motto: Æren til den, der har fortjent den. Det kræver mod at turde at være ærlig, da det kræver en stor portion tillid til hinanden. Anerkendelse betyder netop, at acceptere hinandens forskelligheder. Således er vi ikke lige gode til alt og denne mangfoldighed kan styrke teamet, da vi kan lære fra hinanden. Med en situationsbestemt ledelsesform ønsker vi at bryde med janteloven, der tit hæmmer gode arbejdsprocesser. Da mennesker ikke er éns kan de heller ikke ses eller behandles éns. Når vi orienterer os i hinandens styrker og ressourcer kan der opstå rollemodeller og systemer i institutionen som fx at aftale ansvarsområder. Det kan være betryggende med systemer, som fungerer og vi trives i og ikke at skulle opfinde en dyb tallerken dagligt. Meyers Briggs (Schutz) lige som fx Belbins rollemodel (Folmann og Nielsen) er metoder til at kunne afkode personlighedstræk. Vi skal dog udfordres jævnligt for at komme ud af vores komfortzoner, så pædagogikken ikke bliver til automatisme men forbliver en konstant dynamisk proces. Den pædagogiske proces er som et skib, der sejler på havet konstant i bevægelse, altså ikke et skib som bliver liggende i havn (Malaguzzi) 12

13 Fleksibilitet Schutz (Schutz 1994) henviser til forskning, der definerer de bedste teams som dem, der kan være mest fleksibel i rollefordelingerne. Fleksibilitet, tilpasning til nye miljøer (fysisk som psykisk) er evolutionært betinget og netop i dag af stor betydning, da samfundet stiller flere og mangfoldige krav til det pædagogiske arbejde - i dag mere end nogensinde. Det centrale ligger i at finde en balance ved at afkode og bruge hinandens iboende kompetencer og ressourcer i systemer, der dog ikke er fastlåsende men der imod giver plads til udvikling af den enkelte og dermed hele teamet. Respekt Vi udviser respekt for hinanden ved at tale om og med hinanden i loyalitet, idet samarbejde kræver tillid. Der vil helt naturligt opstå konflikter på ethvert arbejdssted, hvor mange mennesker med hver deres særpræg og intentioner kommer sammen. Der kan være situationer, hvor det er hensigtsmæssig at påtale den aktuelle konfliktpartner for at finde frem til en løsning eventuelt med en kollega som mægler, mediator. Det er i orden at tale med andre om nye strategier, kommunikationsmuligheder man selv kan anvende. Generelt er det vigtigt at undgå at sprede en dårlig stemning og at forblive konkret i situationen samt at holde sig på sin halvbane (jeg bliver ked af/forvirret/usikker, når... hvad kan vi gøre?...). Sætninger, som starter med du eller man og generaliserende ord som fx altid, hver dag prøver vi at undlade, da de lukker for enhver form for konstruktiv kommunikation. Enhver bærer 100% ansvar for hverdagens situationer. Denne holdning fremmer medejerskab i løsningsprocessen og vi kan undlade at tale om skyld, altså ressource-orienteret tænkning, der er fremadrettet mod fejlfinder-tænkning, som er bagudrettet. Ærlighed og alliancefaktoren spiller med ind som positive faktorer. Den anden skal tro, at jeg vil vores begges bedste. Trivsel og helbred Det, der gælder for børnene gælder også for os voksne. Er man syg, bliver man hjemme. Syge mennesker kan smitte raske, derudover har de brug for ro og hvile for at blive rask igen. Vi har de sidste år haft et meget højt sygdomsfravær især i pædagogmedhjælpergruppen. Dette har belastet daginstitutionen på den måde, at planlagt aktiviteter ikke kunne gennemføres, samtidig var personalet, som var på arbejde hårdt nedslidt, da de konstant var i overbelastning. Vi er i aktiv forandrings-proces, idet vi alle tager ansvar og arbejder på at nedbringe sygedagene fx ved at: - hver især er mere opmærksom og tager ansvar for kroppens basale behov og reagerer hensigtsmæssig på dem (kost, søvn, motion, hvile, kvalitetstider...) - konflikter prøves at løses inden de går i hårdknude og bliver til belastning - generelt eftersyn på det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø 13

14 Pauser, arbejds-tider og -regler: Pædagoger og pædagogmedhjælpere har to forskellige overenskomster. Pædagogerne er under dansk overenskomst og Pædagmedhjælperne under tysk. Dette kan medføre forvirring. Alle personale har ret til at bede om afklaring i forhold til spørgsmål ved lederen, der i tvivl kan henvise til den rette overenskomst eller tage kontakt til driftsrådet. Enhver personale har ret til også selvstændigt at kontakte driftsrådet. Dette kan foregår uden videre efterfølgende handling, hvis det kun er til afklaring. Hvis medarbejderen har behov for fælles drøftelse, er der altid mulighed for at lave aftale med driftsrådet på besøg i institutionen efter aftale med lederen. Stedfortræderen udarbejder i samarbejde med lederen de månedslige arbejdsplaner, der skal være i personalets hænder to uger inden start. Hvis det af naturlige grunde som fx personaleskift ikke kan overholdes, bliver personalet informeret og situationen løses hurtigst muligt og i samarbejde efter medarbejdernes og institutionens behov. Et ugentligt timetal på fx 30 timer er ikke ensbetydende med fast dagligt timetal på 6 timer. Der skal tages højde for fx personalemøder, forældreaftener, arbejdsweekender, der indgår i arbejdstidsnormeringen, som indeholder et kvartal ad gangen (august-oktober, novemberjanuar, februar-april og maj-juli). Indenfor disse tre måneder skal timerne være afsonet. Hele afspadseringsdage kan aftales med ledelsesteamet og tilgodeses efter daginstitutionens behov og medarbejdernes ønske. Ledelsesteamet har ansvar for faire løsninger, der tilgodeser helheden. Derfor vil der aldrig kunne være faste regler for, hvornår og hvornår ikke afspadsering er muligt, da faktorer som fx kursus og sygdom spiller ind i beslutningen. Vil en medarbejder være 100% sikker på at have fri, skal der bruges feriedage for fx at kunne booke en eventuel rejse. Medhjælpere har ret til tillæg på 20% ved tjeneste efter kl og i weekenden. Ledelsen kan også vælge at tilrettelægge afspadsering ugen umiddelbar efter arbejdsweekender uden at give tillæg på 20%. Generelt gives der hele afspadseringsdage for hele weekendsarbejdsdage og timerne modregnes i forhold til arbejdstidsreglerne. Noget for noget medarbejdere, som er fleksibel og springer ind ved sygdom og lignende kan også forvente mere fleksibel afspadsering end dem, som ikke vil træde til fleksibelt. Daginstitutionen skal hænge sammen i forhold til børnepasning og aktivitetstilbud. Medarbejderne har ret til at afbryde deres arbejde efter 6 timer. Fra det 30. minut trækkes tiden fra arbejdstiden. Enhver har ret til pause ved behov selvsagt med ansvar for, at det kan stemme overens med institutionens situation; altså kun efter aftale med kollegaer. Generelt passer pauserne bedst ind mellem kl og

15 Rollefordeling Lederen tager det overordnede ansvar for arbejdet, som bliver udført i daginstitutionen. Det betyder, at lederen sørger for: At virksomheds- implementeret lære-planen formuleres, evalueres og revideres årligt At virksomheds- og læreplanen følges i daginstitutionens dagligdag At MUS-samtaler forberedes og afholdes årligt og at der skrives protokol. At samtalerne tages som udgangspunkt for udviklingen af institutionen som for den enkelte medarbejder At medarbejderne løbende deltager i relevante kurser. Ajourfører deres viden og kompetencer i forhold til institutionens målsætning At det generelle administrative arbejde og det dermed forbundne samarbejde med skoleforeningen og diverse institutioner bliver varetaget At beslutninger bliver taget (også de ubehaglige) At medarbejderne efter behov kan få tilgang til relevante informationer som fx overenskomst, fagforening, info-bogen... At BEM-samtaler bliver tilbudt og ført ved mere end seks ugers sygdom årligt At institutionen vedligeholdes og udvikles gennem tiden At ferie og afspadsering afvikles i samarbejde med medarbejderne på en måde, så institutionens behov bliver tilgodeset Stedfortræderen Er en del af ledelsesteamet. Stedfortæderen inddrages i mange vigtige planlægnings- og beslutningsprocesser. I dagligdagen sørger stedfortræderen for: Bus og taxa-kørslen Tjenesteplaner Ansvarsområder 15 At institutione hænger sammen ved lederens fravær

16 Pædagogerne er med til at udfolde institutionens virksomheds- og -læreplan, idet de sørger for: At tage det overordnede ansvar for basisgruppe-mødets planlægning og gennemførelse med skriftlige pædagogiske redskaber og metoder At forberede sig og aktivt tage del i pædagog- og persoanle-møder, hvor aktuelle pædagogiske tiltag drøftes og tilskyndelser fra basisgruppemødet refereres At basisgruppens børn trives og udvikles hensigtsmæssigt At danne og lede teamet med basisgruppens medhjælper, så et ligeværdigt samarbejde er muligt I samarbejde med basisgruppens medhjælper forberede, gennemføre og evaluere den årlige udviklingssamtale og eventuelle løbende akute samtaler Pædagogmedhjælpere er med til at udfolde institutionens virksomheds- implementeret læreplan ved at sørge for: At være en aktiv del i basisgruppemødet At forberede sig og aktivt at deltage til personalemøder At basisgruppebørnene trives og udvikles hensigtsmæssigt At danne team med pædagogen, således at egen erfaring og viden i kombination med pædagogens faglig uddannelse er til børnenes bedste At forberede, planlægge og evaluere på gruppeaktiviteter efter aftale med pædagogen Det er vores fornemmeste opgave, at børn og forældre fornemmer den røde tråd i det vi dagligt gør. Vores motto: Vi er alle ligeværdige, dog ikke lige kompetente på de forsk. områder. 16

17 Principper for Frederiksstad/Drage Børnehave og vuggestue Børnenes selvværd opbygges ved et anerkendende pædagogisk arbejde og der arbejdes med at opbygge en god selvtillid. Børnene opdrages til selvstændighed ved udviklingssvarende krav i de planlagte aktiviteter ligesom i dagligdagen som sådan. Børnene får den fornødne omsorg for at trives og lærer ligeledes at tage ansvar ved selv at yde omsorg for andre børn og voksne. Vi vil udvikle, danne det spørgende, undrende barn i et miljø, hvor læring indgår som en naturlig del i dagligdagen og hvor vi øver os i gode spørgsmål fremfor gode svar Vi vægter mangfoldighed i tilbud og aktiviteter inspireret af de seks læreplanstemaer og Reggio Emilia (Karin Wallin), hvorved vi prøver at stimulere børnenes 100 sprog for at fremme kreativitet og fantasi Inspirereret af de mange intelligenser ser vi ikke kun på mangfoldighed i tilbud men også i forhold til læringsstilene (Margit Thestrup), børnene anvender for at løse problemstillinger Inspireret af Berit Bae (Bae 1996), er vi opmærksomme på de voksnes definitionsmagt. Derfor vil vi hellere lære børnene at stille gode spørgsmål end at lære de rigtige svar. Vi vægter at stimulere den 9. intelligens (DVD 2008) at gå ind i sig selv og mærke efter for at have ro i sit sind og kunne deltage i det ydre igen og således at være i balance Vi arbejder dagligt med fokuseret opmærksomhed såvel individuelt som også i forhold til fælles opmærksomhed Vores Motto: Frihed under ansvar. Derfor ingen regler med at 3 børn må... derimod får det enkelte barn ansvar for det, det kan bære i enmandsaktiviteter ligesom i aktiviteter fælles med andre. Vi er synlige voksne, der viser os klart og tydeligt ved det verbale ligesom ved kropssproget og går foran for børnene som rollemodel; en slags karavanefører i interaktion med børnene Vi vil udvikle børn, som udviser respekt overfor mennesker, dyr og naturen 17

18 Samarbejdsrådet I henhold til reglerne for Daginstitutioners forskellige råd, vedtaget af fællesrådet den og sidst revideret i året 2003, skal der oprettes et samarbejdsråd i institutionen. Rådet består af seks medlemmer, heraf tre forældrerepræsentanter, der vælges på første forældremøde i det nye institutionsår. Valget gælder for et år og skal gennemføres senest seks uger efter institutionsårets begyndelse. Samarbejdsrådet for året : Formand: Forældrerepræsentant: Repræsentant for pædagog medhjælpere: Repræsentant for pædagogerne: Daginstitutionslederen/sekretær: Michael Kiel (Frederiksstad) Sandra Schiller (Drage) Sonja Wulff (Frederiksstad) Richard Schneider (Frederiksstad) Annika Andresen (Drage) Silvia Ingwersen (Drage) Martina Nommensen (Frederiksstad) Astrid Nolte-Larsen (Drage) Anke Macht (Frederiksstad) Maik Hedtkamp (Drage) Morlyn Albert Institutionens Beirat Samarbejdsrådets tre forældrerepræsentanter Samarbejdsrådets tre repræsentanter for det pædagogiske arbejde Tre repræsentanter udpeget af skoledirektionen Max tre repræsentanter udpeget af komunen (uden stemmeret) Der afholdes mindst to årlige møder. Institutionslederen indkalder til det første møde og fungerer som sekretær. Der udsendes en dagsorden og der føres protokol. 18

19 Samfundssyn Vi befinder os i et samfund, der er præget af travlhed og forandring. Dette byder på chancer, ligesom det afkræver noget af hver enkelt iboende individ. Medierne er mangfoldige og afkræver en stor kritisk sans for at kunne danne sig et eget billede af verdenen. De store autoriteter som fx lærer, pædagoger, politikere, læger findes ikke mere. I dag kan der stilles spørgsmålstegn ved alt (Lars Quortrup). Internettet fungerer som den store vidensbase. Alle i samfundet har efterhånden adgang til nettet og kan danne sig en viden og blive eksperter på næsten ethvert område. Det vil sige, at intet mere er selvsagt og bare kan tages for givet (Thomas Ziehe). Samtidig tyder forskning på, at flere mennesker i dag har opmærksomhedsvanskeligheder af forskellig karakter og diverse stresssymptomer eventuelt betinget af de mange ydre påvirkninger, stimuli. Det kan være en stor udfordring at skulle tage stilling til så mange livsspørgsmål som fx opdragelsesstil, arbejdsvalg, kost, livsstil generelt... De familier, som kan have svært ved at følge med i udviklingens hast, har brug for hjælp og støtte. Hovedansvaret ligger ved forældrene, der er eksperter til deres barn. Barnet i dag tilbringer mange timer i institutionen, hvilket lægger et stort samfundsansvar på institutionsverden, os de professionelle. Institutionaliseringen medfører så at sige en dobbeltsocialisering altså socialisering hjemme og i institutionen. Pædagogen kommer ind med en rådgivende og anerkendende funktion for at fremme barnets trivsel i samarbejde med forældrene. Vores mål: At danne vores egen institutionskultur, der tager udgangspunkt i krav af børn, forældre, kollegaer, arbejdsgivere, nærmiljø, samarbejdspartnere af enhver slags og politikere. Samtlige af disse faktorer er med til at skabe indhold i institutionens hverdag. Det centrale er, at det enkelte barn bliver rustet til at kunne klare sig bedst muligt lige netop i det miljø, det befinder sig i. Samtidig er det vigtigt at bevare og fremme det enkelte barn særpræg, så barnets identitet løbende udvikles med årene. Vi satser på at danne børn, der står godt rustet overfor mange ukendte krav med en god portion selvværd og optimisme. I forhold til at skabe gode bindinger er vi inspireret af Bowlby (Bowlby 2003), der er blevet tænkt videre af Aintsworth (link) i forhold til separationsangst og Cummings (Waters&Cummings) i forhold til at vi professionelle sagtens kan være bindingspersoner for børnene i daginstitutionstimerne. Så det er vigtigt med de første bindinger til forældrene, som det er sundt og normalt at blive ked af at skulle forlade men blive taget godt imod og trøstet af os voksne i institutionen. Hundeide giver os gode anvisninger med hans otte samspilstemaer (ICDP), hvordan dette kan gøres godt (DVD). 19

20 Dannelsen Samfundsforskere og filosoffer har beskæftiget sig med mange eksistentielle spørgsmål i århundreder. Hvilken dannelse giver et godt liv og gør lykeligt? Hvad er lykke, og hvordan kan den måles? Hvad er vigtigt at lære sig i livet? Mennesket dannes hele livet igennem ( Brodin/Hylander). Fra fødsel til død oplever vi, hvorved vi lærer, reflekterer, bearbejder, bliver klogere, stærkere, modnes og bliver til den person, vi er. I denne proces er vi meget forskellige. Set i forhold til den positive psykologi, er det ikke kun fremgang og succes men netop også modgang, der give os styrke ved mestring, den såkaldte resiliens (modstandskraft). Så det er også vigtigt, at børn får lov til at føle sig usikker, bliver ked af det, sur, frustreret og er spørgende i forhold til deres egen oplevelse af virkeligheden. Vi voksne vil sørge for balance, ved at medgive børn læringsstrategier og ikke at rydde udfordringer af vejen men at støtte hensigtsmæssig i forhold til udviklingsalder og personlighedstype. Vi ser os som en slags rejseleder, i barnets dannelsesproces. Vi er meget inspireret af såvel NUZO (nærmeste udviklingszone) som Hundeides otte samspilstemaer (Hundeide) Barnet er allerede født med en stor portion personlighed (kilde: Brodin/Hylander), og inden det starter i institutionen har det gennemgået mange dannelsesprocesser. Fra udviklingsforskere ( Brodersen/Petersen) ved vi, at de første leveår er de vigtigste og elementære i et barns liv på samtlige udviklingsområder. Det betyder, at vi professionelle har en af de største og fornemmeste opgaver ved at følge barnet gennem de til dels 6 år, barnet er i institutionen og se denne dannelse. Netop i vuggestuen kan vi dagligt følge med i, hvor hurtigt udvikling foregår som fx at kunne gå selvstændigt, at spise med ske og gaffel - tit fra det ene til det andet øjeblik. Ved at se barnet i en helhed og give hvert enkelt barn den individuelle vejledning gennem institutionstiden, vil vi satse på, at barnet får det, det har behov for. Vi er på rejse sammen med barnet igennem en tid, hvor vi voksne har stor mulighed for at give nødvendige impulser eller at holde os tilbage og nyde synet ved barnets dannelsesproces velvidende, at det er os, der bærer et stort ansvar for det endelige produkt. 20

21 Barnesyn Hvorfor underviser vi børn? Hvorfor opdrager vi børn? Hvorfor leger vi med børn? Vi betragter barnet som det kompetente barn, der dog mangler erfaring og viden til at være færdig rustet til selvstændigt at kunne klare sig i livet (Jesper Juul). Her kommer vi professionelle ind som nogle af barnets rejseleder i fællesskab med forældrene og andre betydningsfulde voksne for barnet. Vi prøver at give de impulser og den hjælp, barnet har brug for, ikke mere og heller ikke mindre. Dette afkræver, at vi kender hvert enkelt barn i institutionen godt nok til at kunne se dets NUZO (kilde Vygotsky) for at barnets udvikling ikke går i stå men at dets selvtillid opbygges ved at få succesoplevelser dagligt ved nærværende og støttende voksne, som igangsætter, er rollemodel og giver konstruktiv feedback. Vi er ligeledes meget inspireret af Bruners teori om scaffolding, der netop går ud på, at den voksne bør gøre sig bevidst, hvordan og hvor meget hjælp, der er nødvendig, så barnet ikke modtager mere end den hjælp og støtte, der er nødvendig så det kan opleve succes ved egen mestring (Bruner). I en forskningsundersøgelse blev børn fra vanskelige socioøkonomiske forhold sat i en regelmæssig legesituation sammen med deres forældre. Børnene blev fulgt i flere år. Forskningen fremviser bedre uddannelser og bedre trivsel end hos de børn, som ikke fik plads i legegruppen. Inspireret af denne forskning og også af G.H.Mead (link) med sin teori om den generaliseret anden, er vi bevidste om, hvor vigtig det er for barnet, at det kan spejle sig i voksne og ældre børn for at kunne lære, hvordan man leger fx at være på restaurantbesøg eller at gå på indkøb i en købmandsbutik. Et veludviklet barn vil typisk søge de rette impulser drevet af driften til at opnå mere og mere selvstændighed. Forudsat barnet befinder sig i et læringsmiljø som fx i en daginstitution, der tillader, at barnet eksperimenterer frit med forskellige materialer og giver et mangfoldigt tilbud ved engagerede og autentiske voksne. Piaget inspirerer os stadig i dag i forhold til kognitionspsykologien, da det er vigtigt, at kende til udviklingspsykologien for at vide, hvornår et barn tilegner sig hvilke færdigheder. Vi er dog kritiske overfor hans stadietænkning. Vi tænker barnets udvikling mere åbent som fx udviklingspsykolog Daniel Stern (kilde) gør med sin teori omkring RIG er eller Dion Sommer, der arbejder videre på Sterns ideer og udtaler, at Børn har en egenudvikling, der er grundlaget for deres kompetence, deres modstandsdygtighed, deres robusthed. Derfor er der ingen særlig grund til bekymring for børn, sådan som den traditionelt fremstilles af, hvad Sommer kalder bekymringsindustrien. Børn har basiskompetencer, der er medfødte eller tidligt erhvervede. Det er dem, de udbygger og befæster i de senere erhvervede kompetencer. 21

22 Pædagogik Vores største pædagogiske mål er: At danne sunde, robuste børn, der er selvstændige, selvtænkende individer, som har lyst til at være en del af et fællesskab med en god faglig viden, en social væremåde og som gerne også er krævende overfor omgivelserne. Pædagogik er en blanding, sammensmeltning af teori og praksis. Derfor er dialogen en vigtig faktor i dette samspil. Dialogen de voksne indbyrdes for at afklare holdninger, synspunkter i forhold til netop vores pædagogik. Dialogen mellem barn og voksen er ligeledes af stor betydning. Kun hvis barnet kan se en mening i pædagogikken, det møder i dagligdagen, vil det kunne tage imod og være med i spillet. Denne vores hypotese er inspireret af Craik and Lockharts levels-ofprocessing effect teori (Conway). Samtidig er alliancefaktor af stor betydning (kilde Ørsted). Barnet skal have en fornemmelse af, den voksne vil barnets bedste for at være samarbejdsvillig. Det vil sige, at den voksne gør det for barnets skyld og ikke for at bruge henholdsvis for at misbruge sin magt. De to ovennævnte teorier gælder selvsagt ligeledes i samarbejdet med forældre henholdsvis personalet imellem. Omsorg: Omsorg i dagligdagen er en absolut forudsætning for at barnet trives og vokser. Denne omsorg bør være en naturlig del i samspillet mellem parterne. Kun hvis samspillet er en integreret del af personligheden kan den forekomme naturligt og dermed ægte (kilde: Berit Bae). Føler barnet sig set, hørt og elsket vil det næsten altid være samarbejdsvillig. Opdragelse: Opdragelse er lige som omsorg en gensidig proces. Opdragelse og omsorg forudsætter og spiller ind i hinanden. Opdrager vi, yder vi omsorg yder vi omsorg, opdrager vi. Målet er at opdrage omsorgsgivende. Der må altid stilles spørgsmål ved eksisterende regler, normer i institutionen og selve gennemførelsen af disse. Det er bedre at have få regler, der kan overholdes og giver mening end mange, som ikke giver mening og ikke bliver overholdt også for at give børnene mulighed for inddragelse af deres ideer og dermed skabe et godt børnemiljø, som børnene har ret til. Undervisning: Desværre har undervisning i daginstitutionen lidt af en negativ touch. Vi mener, at undervisning foregår hele livet igennem overalt. Børn lærer altid noget ved samtlige aktiviteter i dagligdagen de vokseninitierede og de mere frie. Spørgsmålet er: Hvilke læringsimpulser vil vi give? Hvad er vigtigt i nutidig og den nære fremtidige kontekst? Selv børn underviser hinanden gensidig med stor succes og glæde. Det er vigtigt ikke at indblande undervisningselementer ureflekteret i legesituationer. Det kan være fint at lære barnet til en teparty, at jeg som gæst mangler sukker, så længe jeg ikke styrer legen i en anden retning end barnet. Det kræver nærvær at kunne afkode barnets intentioner, så læringsaspektet beriger legen men ikke underminerer legeperspektivet. 22

23 Læringssyn Institutionens fundament Vi ser vores Institutions læringssyn for fundamentet der holder husets pædagogik. Dermed ikke sagt, at en af søjlerne er vigtigere end en anden, men at huset braser sammen, hvis fundamentet ikke holder godt nok. Binding/tilknytning: Kultur: - Udviklingspsykolog Bowlby - kulturhistorisk psyk. (den tidlige tilknytning) Vygotsky (NUZO) - Udviklingspsykolog Ainsworth - Kognitionspsykolog (separationsagt forældre/barn) Bruner (Scaffolding) - Børnepsykolog Cummings - Relationsforsker (professionelle som bindings- Bae (definitionsmagt) personer) -socialpsyk. Bordieu (habitus, formidling af dansk kultur) Kognition: Interaktionisme: - Kognitionspsykolog Piaget -socialpsykolog Mead (stadieteorien) (den generaliserede - udviklingspsykolog Stern anden) (RIG-teorien) -filosof, psykolog John Dewey (learning by doing) Se i litteraturlisten i forhold til de nævnte forskere 23

24 Struktur Mennesker har forskellige behov i forhold til struktur. Hvad er den rette struktur? Børn som voksen mærker hurtigt, når den rette struktur mangler og man mistrives. Vi vil skabe den rette struktur, der giver tryghed i en foranderlig hverdag. Struktur, der skaber muligheder og udvikling. Det er det vigtigt, at strukturen genspejler samfundets krav. Når man læser job-annoncer, så kræver nutidige arbejdsgiver fx: Fleksibilitet Innovation Vælge til og fra Tage stilling, have sin holdning At begå sig i mange rum (fys. og psyk.) Derfor balancerer vi mellem det faste kendte og det frie ukendte. Det faste genkendelige finder barnet og dn voksne i basisgruppen til fx: rundkreds, gymnastik, biblo... Det frie ukendte finder barnet i den åbne struktur, der giver barnet mulighed for at vælge sit værested og aktivitet (i ydertimerne og på legepladsen...) Frihed under ansvar Vi voksne tager ansvar for, at børnene finder sig tilrette i det ukendte og udfordres nok i det fast genkendelige. Et barn, der mærker en stærk følelse af håndterbarhed af de daglige stressorer vil trives og selvværdet vokser (Antonovsky Sundhedsfremme i teori og praksis ). Dette kan selvsagt på lige fod overføres til os voksne. 24

25 Sådan gør vi i praksis Faste rammer - basisgruppen Den faste daglige vokseninitierede kontakt mellem børn og de gruppeansvarlige voksne forekommer: Morgenmad i vuggestuen (dagligt) Det frie rum (fysisk/psykisk) Frokost hos larverne/ mariehønsene (dagligt) Morgenkreds, samling (dagligt) Gymnastik (ugentligt) Bibliotek (ugentligt for sommerfugle og førskolebørn) Disse situationer er meget præget af de voksnes indflydelse og kræver en god forberedelse og samarbejde mellem de ansvarlige voksne i gruppen. Børnene lærer her, at de ikke har medbestemmelse og indflydelse i alt. Der stilles fremmedbestemte krav, som vi voksne forventer, at børnene efterkommer udviklingssvarende. Dette skaber netop i institutionens startsituationer for såvel larverne som mariehønsene en tryg ramme og dermed tryghed. Sommerfuglene og især førskolebørnene har ikke på samme måde brug for disse meget faste rammer i dagligdagen mere. Især førskolebørnene viser i det sidste halvår tit kedsomhed i forhold til daginstitutionens rammer, da de er godt modne og på vej i skole. I ydertimerne vælger barnet selv sit opholdssted i de tilladte rum, aktiviteten og tempo for udførslen. Herved gælder dog frihed under ansvar. Hvad betyder det for os voksne og vores rolle i at udvikle børns selvstændighed, så de trives og udvikles i de funktionsinddelte rum? Vi navigerer barnet igennem de forskellige tilbud og giver barnet alderssvarende valgmulighed og følger op og holder ved den valgte aktivitet De flyvske børn får det, de har brug for: - en relevant valgmulighed - omsorg - tid - nærvær Vi er synlig og nærværende i det rum, vi har ansvar for. Vi giver impulser via tilbud, er støttende og behjælpelig i forhold til det, barnet spontant er optaget af. Vi prøver at give plads til mindre grupper børn ved at bruge de rum, vi har. 25

26 For at dette system fungerer optimalt for alle børn, er dialogen mellem de voksne meget vigtig. Udover de månedslige personalemøder, hvor alle er samlet, afholdes der hver anden uge basismøder, hvor ansvarlige gruppevoksne planlægger og evaluerer det pædagogiske arbejde. Om morgenen er der kun mulighed for korte drøftelser og aftaler, da børnene har brug for vores opmærksomhed og aktiviteter allerede er i gang. Vi har en personaleinfobog, hvor alle vigtige informationer nedfældes kort og præcist og alle således er informeret. Vores kalendere og mailsystemet bliver ligeledes brugt til info af enhver art. Vi er ansvarlige for alle og mest for vores egne gruppebørn Gruppeinddelingen Hvorfor aldersinddele? Vi er en dansk institution og her står sprog-arbejdet i fokus i det daglige arbejde. Vi har de sidste år måtte konstatere, at det kan være en stor udfordring i det daglige gruppearbejde, hvor aldersspredningen kan være stor. Derfor vælger vi at aldersinddele børnene i fire grupper til de faste aktiviteter. Larverne: Mariehønsene: Sommerfugle: Førskolebørn: 0-3 år i Vuggestuen 2-4 år i Frederiksstad Børnehave 3-5 år i Drage 5-6 år i Frederiksstad Børnehave og på Hans Helgesen Skole Dette giver følgende muligheder: Morgensamlingens indhold tilrettelægges målrettet aldersgruppen Udeture tilrettelægges efter benlængde og størrelse Det kreative arbejde tilrettelægges efter finmotoriske færdigheder Alderssvarende bøger og samtaleevner udvælges Gymnastikken kan gennemføres differentieret Efter vores erfaringer og evalueringer er vi kommet frem til at fortsætte med de aldersinddelte grupper. Mariehønsene starter fra januar måned at tage ud til Drage engang ugentligt for at se, hvad spændende der venter dem, når de bliver sommerfugle. Ellers starter grupperne med gymnastik og biblo, når skolen er startet op. I de uger daginstitutionen har åbnet og skolen lukket (ferieordninger), har vi ikke noget fast program og opholder os alle i Frederiksstad. Drage er i de uger lukket. 26

27 Grupperne Larverne: 0-3 år i Frederiksstad vuggestue Personale: Pædagog: Lea Heuermann Pædagogmedhjælper: Martina Nommensen (Trine) Pædagogmedhjælper: Astrid Nolte-Larsen (madfe ) Mariehønsene: 2-4 år i Frederiksstad Børnehave Personale: Pædagog: Dana Schlünzen, Morlyn Albert Pædagogmedhjælper: Tanja Mertens Pædagogmedhjælper: Imke Krüger Sommerfugle: 3-5 år i Drage Børnehave Personale: Pædagog: Maik Hedtkamp Pædagogmedhjælpere: Sonja Schönhoff Førskolebørnene: 5-6 år i Frederiksstad Børnehave og Hans Helgesen Skole Personale: Pædagog: Dana Schlünzen, Morlyn Albert Pædagogmedhjælper: Susanne Ficht (Sanne) Sabine Rieck - vores faste springer, der hjælper til, hvor der er behov 27

28 Emnearbejde Flowteorien (kilde) går ud på, at børn og voksne har brug for fordybelse med de passende udfordringer, der således hverken må være for nemme eller for svære. Selvfølgelig vokser vi ved at udfordres også på et niveau, der til dels ikke matcher 100% vores ressourcer og kompetencer. Dog bør det ikke være dagligdagen men undtagelsessituationer, der igen ændres til situationer, hvor vi kan fordybe os med passende udfordringer. Bliver udfordringerne konstant for store, får vi stresssymptomer. Har vi ikke regelmæssigt flowoplevelser, får vi stresssymptomer. Er udfordringerne konstant for små, begynder vi at kede os, så vi også kan få stresssymptomer, hvis ikke vi eventuelt kan udligne situationen med passende udfordringer fx i det private. Vi vil gerne give passende udfordringer i rummene som i aktivitetstilbuddene. Derfor er rummene indrettet således, at de er tilpasset præcis de børn, der skal bruge dem. Dette forandrer sig således, hver gang nye behov konstateres. Mange ting kan være statiske som fx lysten til at lege med biler for de 3-4 årige børn, andre ting som udvalg af spil må betragtes mere dynamisk, netop i forhold til, at børn ikke udvikler sig éns. Vi planlægger det pædagogiske arbejde med redskaber som fx storyline-metoden, SMTTEmodel gerne over en længere periode, så der er mulighed for en fordybelsesproces, som beskrevet foroven. Således har vi mulighed for at fordybe os med tre store emner årligt: Emne 1: September, oktober, november - NÆRVÆR Emne 2: Januar, februar, marts FORSKELLIGE LANDE Emne 3: april, maj, juni - CIRKUS Emnerne bliver planlagt såvel for basisgruppen som i hele institutionen altså også til aktiviteter i ydertimerne. Det tredje emne bliver et stort fællesprojekt for hele institutionen, hvor vi vil prøve at samarbejde så meget som muligt på tværs af alle grupper. Vi er startet på at arbejde målrettet med børneinterview for at tage børneperspektivet ind i vores pædagogiske planlægningsforløb og for at kunne arbejde målrettet med børnemiljø. December-måned står i julens tegn og er derfor ikke taget med i emnemånederne. I december skal der være tid til hygge, nissehistorier, at bage pebernødder, synge julesange. De sidste år har vi haft stort optræden til en fælles julefest i gymnastiksalen. Det er meget svært at få en hyggelig atmosfære i en så stor hal og børnene udfordres meget af såvel lydniveauet som også ventetiden mellem de forskellige indslag, som selvsagt også er længere hvis så mange er samlet et sted. Derfor har vi besluttet at afprøve en ny model: I år vil alle afdelinger lave deres egen julehygge med julesange og lækkerier og hele arrangementet afsluttes fælles ude på skolegården, hvor vi i dansk tradition vil danse syngende rundt om juletræet. Vi har de sidste år en dag i december været synlige som levende julekalender, hvor byens folk kan kigge ind for at opleve danske juletraditioner; dette vil vi gerne fortsætte med. 28

29 29

30 Tema 1: Barnets alsidige personlighedsudvikling Barnets identitet, selvopfattelse og selvtillid er af fundamental betydning for barnets udvikling og mulighed for at tilegne og at lære sig nye ting (citat: Pernille Hvid). Det er vigtigt for barnets selvværdsfølelse, at det både er medlem samt medskaber af såvel fastlagte som selvvalgte grupper. Fastlagte grupper er fx børnehavegruppen, hele børnehaven, klassen, familien, samfundet Selvvalgte grupper finder barnet fx i venner, kammerater eller i interessegrupper ofte mindre grupper. Barnets medskaber-rolle bliver dannet og udviklet positivt ved fx at: Blive set og hørt dette kræver lydhøre voksne i barnets omgivelser, der tør og vil give barnet et medansvar i dagligdagens forløb (børnemiljø) Blive anerkendt som det individ, barnet er med alle dets forskelligheder Vise barnet, at det er unikt Give barnet mulighed for fordybelse i processen Give barnet succesoplevelser og derved mulighed for at vokse ved at stille udviklingssvarende krav på alle udviklingsområder Lære og vejlede barnet i at takle de svære situationer Give barnet mulighed for at sætte spor i eget og andres liv Give barnet mulighed for at udfolde og udtrykke sig kreativt og fantasifyldt 30

31 Tema 1: I Frederiksstad/Drage Hos larverne og mariehønsene fokuserer vi på, at børnene: Fornemmer tryghed og faste rammer Opbygger første venskaber og tilknytning til andre børn og voksne Erfarer omsorg og kærlighed i en nærværende stemning og kultur, der sætter stor pris på at følge barnets spor og initiativer Bruger og lærer sproget som middel for at opleve tryghed og at barnet kan eller lærer at udtrykke ønsker og følelser, så det trives.(verbal og nonverbal) Ved hjælp af modersmålet får opbygget tryghed via sproget og at der sidenhen kan bygges videre på med det danske sprog Føres videre i deres selvstændighedsproces ved at opleve: Jeg kan! Får brugt kroppen og sanserne så meget, så det får kenskab til selve jeg-et og den anden som selvstændigt individ. Hos sommerfuglene fokuserer vi på, at børnene: Bygger videre på de kendte erfaringer fra mariehønsene Lærer at tage ansvar for sig og andre Tør at stå i centrum og gør det naturligt Genkender egne skabte ting Er koncentreret om noget et stykke tid (også det fremmedbestemte) Lærer ikke at afbryde andre i tale og handling Lærer sammenhæng mellem handling og konsekvens Varetager flere praktiske opgaver for at øge medejerskab og selvstændighed Klarer påklædning selvstændigt Hos førskolebørnene fokuserer vi på, at børnene: Forberedes til 1.klasse i Hans Helgesen Skole Løser mindre konflikter selvstændigt Er absolut selvstændig ift fx toiletgang, påklædning, spisning Kan koncentrere, og fordybe sig om noget i en længere periode Udtrykker følelser, behov og grænser verbalt 31

32 Tema 2: Sociale kompetencer For at indgå i et fællesskab er det af højeste betydning, at barnet udvikler en vis social kompetence. Det er i spændingsfeltet mellem individets kompetence og omgivelserne, at barnets evne til at skabe sin egen tilblivelsesproces grundlægges. (Bruner 1998) Barnets sociale kompetencer bliver dannet og udviklet positivt ved at det lærer: At sætte grænser og ligeledes accepterer andres At udvise empati Være åben for at indgå venskaber, især med jævnaldrende og føle medejerskab og ansvar for at opretholde og fordybe venskabet At respektere forskellighed blandt sine medmennesker, så der ikke sker udskilning eller mobning. At kommunikere på en måde, der er forståeligt og viser respekt for andre. At kunne løse konflikter på en udviklingssvarende selvstændig måde. Sætte præg i omgivelserne Undre, undersøge og fordybe sig med andre At stå inde for egne holdninger og synspunkter At være en aktiv deltager i fællesskabet Det er den voksnes ansvar at være rollemodel, så børnene får mulighed for at tilegne sig disse færdigheder. Det er de voksnes ansvar at tilgodese barnets relationsbehov. Børn har brug for nærværende, synlige voksne! Vores motto for store som små: Smil til verdenen, så smiler verdenen til dig 32

33 Tema 2: I Frederiksstad/Drage Hos larverne og mariehønsene fokuserer vi på, at børnene Verbaliserer/nonverbaliserer et venskabsbehov og tilhørsforhold Må jeg være hunde, mor, være med i hulen? Ved at iagttage prøver at genkende andre børns legemønstre og regler Videreudvikler deres empatiske evner Starter med at bruge lyde, sprog (også nonverbal) og søge voksenhjælp til konfliktløsning i stedet for kroppen Aflæser situationer og mennesker, så andres handlinger giver mening vi voksne støtter dette meget ved at sætte ord på situationer/handlinger Lærer at fordybe sig i leg for at kunne udforske omverden og egne muligheder/begrænsninger Mærker egne følelser for at forstå andres Hos sommerfuglene fokuserer vi på, at børnene: Sætter ord på egne grænser og behov Forstå og respektere andres følelser og behov Lærer at kunne tilsidesætte egne fremfor andres eller gruppens behov for at kunne være en del af et fællesskab Danne dybere gående venskaber Kende børnehavens og almene regler Være medskaber af et fællesskab Samarbejder i mindre grupper Hos førskolebørnene fokuserer vi på, at børnene: Er medskabere af en positiv gruppedynamik og deres egen verden Udtrykker sig verbalt i behovs og konfliktsituationer Løser almene konflikter selvstændigt Respektere og anerkender hinandens forskelligheder, så mobning undgås Hjælper, underviser og drager omsorg for hinanden Kan fastholde venskaber 33

34 Tema 3: Sprog og læsning Sprogets betydning for barnet kan siges med få ord: Sprog giver viden. Jo større ordforråd et menneske har, jo flere ord er der inde i hovedet til at finde på forskellige opgaveløsninger. For at give børnene et så stort ordforråd som muligt i børnehavetiden, er vi voksne meget opmærksomme på at bruge et nuanceret sprog med mange synonymer. Vores motto: Sæt ord på situationer, hvor det virker naturligt Vi vægter ikke kun at bruge de enkleste sætningsstrukturer. Vi tager udgangspunkt i hvert enkelt barns sproglige forudsætninger for at udfordre dem derfra. Skrift og Vi vægter at bruge kommunikationens mangfoldige muligheder: tegnesprog Billedsprog Rim og remser Sang og sanglege Historier og fortællinger Vi gør brug af forskellige genrer indenfor disse former: Kropsprog Talesprog Teater og rollespil Vi er overbeviste om, at barnets nysgerrighed og motivation er vores største hjælp i forhold til al læring Barnet bør i alt, det det gør, kunne se en mening. I et miljø, hvor der bliver læst, er det for barnet naturligt og nødvendigt selv at ville lære at læse. Barnets sproglige forudsætninger øges i et miljø, hvor Der gives plads og rum til gode samtaler Der lyttes og tales til og med barnet Der ses og høres mange ord, billeder, historier, musik Barnet ikke bliver bremset ved at stille udviklingssvarende krav og gentage i stedet for at rette Humor er en naturlig del - som en sproglig udtryksform De voksne viser, at også de kan fejle Sproget bruges korrekt og bevidst (fokusord, emnearbejde, gentagelser ) Kropslige forudsætninger tænkes ind i sprogarbejdet som en forudsætning 34

35 Tema 3: I Frederiksstad/Drage Hos larverne og mariehønsene fokuserer vi på, at børnene: Lærer at udtrykke ønsker sprogligt (verbal og nonverbal) Tilegner sig nøglebegreber samt korte sætninger via daglige gentagelser Starter med indlæringen af den danske sprogforståelse via sange, sanglege, korte fortællinger (ved hjælp af visualisering), rim og remser. Lærer at fortælle om oplevelser Hos sommerfuglene fokuserer vi på at børnene: Taler i korte sætninger Forstår en kort og simpel kollektiv besked Har kendskab til et repertoire af sange, sanglege, rim og remser, fortællinger Kan sætte ord på enkelte følelser Er i stand til at dramatisere enkelte simple stykker Hos førskolebørnene fokuserer vi på, at børnene: Forstår kollektive beskeder Svarer på dansk, samt henvender sig så vidt muligt på dansk Bruger det danske sprog på en naturlig måde Løser konflikter verbalt Kan sætte ord på og fortælle andre om deres følelser 35

36 Tema 4: Krop og bevægelse Psykisk velbefindende er meget afhængigt af kropslig sundhed. Barnet bør i en tidlig alder lære omkring den positive betydning af en aktiv levevis. Her er det vigtigt, at vi voksne tager vores rolle som forbillede seriøst og alvorligt. Bevæger vi voksne os, gør børnene det også Børnene spiser det, de voksne giver dem Børn er så opmærksomme på hygiejne, bakterier og sygdom, som vi voksne giver dem indblik i og som vi selv formidler Børn bør have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner og støttes i at udvikle forståelse og respekt for egen og andres kropslighed (kilde). Børnene skal have glæde ved bevægelse og kropslig aktivitet. Det er ikke kun vigtigt, at vi bakker op omkring dette, men også sørger for at give plads og rum til formålet. Børn bør have mulighed for at udvikle motoriske kompetencer, som styrke, udholdenhed og bevægelighed ved at: Give rum og plads til frie samt tilrettelagte lege og bevægelsesmuligheder, der dækker det brede motoriske spektrum af grov- samt finmotoriske tilbud Udnytte nature som en af scenerne Give tilbud af teamsport lige som at træne det enkelte barns færdigheder Give motoriske udfordringer, hvor der inddrages mange forskellige materialer og redskaber Vi ikke bremser børns udvikling unødvendigt, ved at sige ting som: Pas på, du ikke falder. Udvikles til selvstændighed på samtlige udviklingsområder Afprøve og få vejledning i at koordinere hele bevægelsesapparatet Vores motto: Det, du kan gøre selv, skal ikke gøres af andre. 36

37 Tema 4: I Frederiksstad/Drage Hos larverne og mariehønsene fokuserer vi på, at børnene Lærer de forskellige kropsdeles navn og funktioner Får mulighed for mange sansestimulerende aktiviteter Får så meget indlæring som muligt gennem det kropslige (leg og bevægelse) Klarer mindre gåture i omegnen Hos sommerfuglene fokuserer vi på, at børnene: Automatiserer reflekser og bevægelser, så de ikke behøver at tænke så meget ud over de ting, kroppen skal lave. Udvide repertoiret af bevægelsesmønstre og lege, så kroppen har rig mulighed for udfoldelse og trives Er vant til gåture og færdes ude i naturen ved vind og vejr Får flere finmotoriske tilbud med de mindre bevægelser, der kræver øje og håndkoordination Hos førskolebørnene fokuserer vi på, at børnene: Lærer at få ro i kroppen og koncentrere sig i et længere stykke tid, selv om kroppen ikke er i bevægelse Bruger kroppen på en effektiv vis. Meget til fx bold- og holdspil på det grov-motoriske plan og øge kræfterne i hænderne og koordinationen på det finmotoriske plan. Føler det naturligt, at færdes ude til udedage og se hvilke muligheder naturens ramme kan byde på i omegnen og også til større ture, der især kræver fysisk udholdenhed. I disse situationer har vi særlig fokus på tema 4: --> Gymnastik Udedage På legepladsen I sanse-og motorik-rummet I det kreative arbejde 37

38 Natur og naturvidenskab Vi har kun lånt verdenen fra vore børn (gammelt indianercitat) For at børn i dag gør sig dette ordsprog til deres egen, er det vigtigt, at de udvikler en sans for: Ansvarlighed (vi efterlader ikke affald, plukker blomster ) Naturens mangfoldighed (årstider, sanseindtryk: kulde-varme, blødt-hårdt, vådt-tørt, ru-glat ) Skaberevne ved at lege med naturens elementer (vand, luft, jord ) Naturens rum, der ofte medfører færre konflikter og flere legemuligheder Førstehåndsoplevelse og eksperimentering med støttende, impulsgivende voksne for at øge nysgerrighed og viden til fx naturfænomener, tal, teknik, mængder, modsætninger, relative begreber og rækkefølge Musikoplevelse (naturens æstetik og skønhed) og bearbejdning af dermed følgende følelser Ved at vi voksne synliggør vigtigheden af disse processer i naturen, vil barnet naturligt udvikle et varigt interesse for naturen og dets fortsatte beståen. Ved at vi voksne leger med det konkrete, undrer os over det, der sker og hvorfor og hvordan og hvorledes, vil vi smitte af på børnene. Vi er alle forskere i eget liv 38

39 Tema 5: I Frederiksstad/Drage Hos larverne og mariehønsene fokuserer vi på, at børnene: Får de første kendskab til tal og mængder ved blandt andet borddækning Danner sig de første indtryk af former og strukturer ved nemme puslespil Får de første kendskab til miljøbevidst adfærd ved affaldssortering, oprydning Ser aktivt på dyr og planter og samtaler omkring disse Hos sommerfuglene fokuserer vi på, at børnene: Tæller og genkender sikkert til omkring en mængde på 10 Prøver sig frem i mere avanceret puslespil Får kendskab til de første regelspil Forstår og anerkender de principperne omkring miljøbevidst adfærd Genkender og interesserer sig for diverse planter og dyr. Prøver at efterligne, tegne og udforske dem Er rimelig sikre i borddækningens strukturer Hos førskolebørnene fokuserer vi på, at børnene: Tæller og genkender sikkert til omkring en mængde på 20 Kan deltage i adskillige regelspil med og uden voksenstøtte Udøver en miljøbevidst adfærd Forsker og eksperimenterer i dyr- og planteverdenen samt i det hele taget er nysgerrig overfor naturens fænomener (som fx brainbox fysik/kemi) 39

40 Tema 6: Kulturelle udtryksformer og værdier Børn har brug for voksne, der selv er aktive kulturbrugere og støtter dem i at eksperimentere med forskellige kulturelle udtryksformer som fx: Eksperimentering betyder, at børnene får mulighed for at se på forskellige former samt får støtte af de voksne til at analysere og bearbejde disse indtryk og oplevelser for derefter selv at kunne skabe en egen udtryksform. IT TV AVIS TEATER Børn, som har erfaring med forskellige udtryksformer MUSIK har en større verden. Disse børn vil nemmere kunne fornemme og omgås senere kulturskift ved fx at flytte LITTERATUR bopæl, skole, bhv. Desuden vil barnet, der har øget UDSTILLINGER viden om kulturel mangfoldighed have en øget tolerance overfor mennesker, situationer og ting, der MUSEER er anderledes fra én selv. Et barn, som mangler denne viden, kan nemt føle en usikkerhed, hvis det kommer i en situation, hvor en sådan viden er nødvendig. For at udvikle en sans for kultur skal barnet have mulighed for at: Få kendskab til den danske kultur, historie og samfund Få bevidstgjort forskel og lighed på en mindretals flertalsbefolkning Opleve glæde og forståelse for de forskellige kulturelle udtryksformer Opleve institutionskulturen i forhold til samfundskulturen eller hjemmekulturen Opleve lighed og forskellighed i voksen- og børnekultur Opleve traditioner i vekselvirkning med en meget foranderlig hverdag, der konstant kræver nytænkning Udvikle fantasi og æstetisk kompetence ved at gøre sig mange erfaringer i det kreative felt Skabe en kultur sammen med andre 40

41 Tema 6: I Frederiksstad/Drage Hos larverne fokuserer vi på, at børnene: Oplever og får kendskab til de faste institutions-traditioner Oplever og får kendskab til institutionens strukturer Hos sommerfuglene fokuserer vi på, at børnene: Genkender og anerkender de faste institutions-traditioner Genkender og anerkender institutionens strukturer Hos førskolebørnene fokuserer vi på, at børnene: Forstår og giver indhold i de faste institutions-traditioner Forstår og giver indhold i institutionens strukturer Faste traditioner Struktur-kultur Fastelavnsfest Nisser Flaghejsning Julekomsammen Fødselsdage Årsmøde Arbejdsdage Sommerfest Lanterneløb Motionsdag Samling Førskole Svømning Bibliotek Gymnastik Teaterbesøg Samarbejde på tværs af grupperne Mediearbejde Forældrekaffe 41

42 Dokumentation og evaluering Vi ser dokumentation ikke udelukkende som et arbejdskrav overfor forældre, skoleforeningen, kommunen... Dokumentation er et godt arbejdsredskab til at kunne føre samtaler med såvel børn, forældre og kollegaer bagudrettet og fremadrettet - for historiens skyld eller også for at evaluere et forløb til fremtidig planlægning. Den pædagogiske evne til refleksion og selvrefleksion er et meget vigtigt redskab i det daglige institutionsarbejde. Vores motto: Kvalitet i processen fremfor kvantitet i forhold til produkter. For at kunne evaluere et forløb, skal planlægningen være målrettet, fast og konkret. Følgende punkter er for os af central betydning for at kunne evaluere en pædagogisk indsats: - Læringstegn - Trivsel (børn/voksne) - Praktikabel (kan det omsættes?) - Giver det mening? - Didaktik - Selvstændighedsproces - Arbejdsmiljø - Magt afmagt - Medindflydelse, medinddragelse - Succes i gennemførelsen - Børnehenvendelser - Forældrehenvendelser Vi er meget inspireret af Dorthe Filtenborg-Merot, som har holdt oplæg for os i Sydslesvig i 2007 og i Vi vælger ikke et fast metodeværktøj, da metoderne altid står i relation til det, der skal dokumenteres og evalueres på (kilde). Vi bruger blandt andet metoder som fx storyline, TRAS, SMTTE, Tegn på læring, relationsskemaet, børneinterview. Hjemmesiden som fx EVA.dk kan inspirere netop til arbejdet omkring dokumentation. Kostpolitik maddage Vuggestuens og generelt børn under tre år har krav på måltider i institutionen. Forældre til børn i mariehønsgruppen har ret til at vælge fra, hvilket de typisk vælger, da det kun er få to årige, der ellers ville skulle være en del af madordningen i vuggestuen. Vuggestuen har udarbejdet en mappe med opskrifter i. Disse opskrifter bliver brugt som de eneste til madlavning og nøje overholdt i forhold til ingredienser. Den voksne, som har ansvar for madlavningen påfører dagligt helt præcist de madvarer børnene får tilbudt til morgen og eftermiddag og sætter opskriften til middagsmaden på tavlen, så forældrene kan informere sig. Madmappen er altid tilgængelig i Vuggestuen og indeholder udover opskrifterne også 42

43 informationer om de 14 allergene og regler, info fra ministeriet i forhold til madlavningen i vuggestuer. Børnehaverne har ligeledes en mappe fri tilgængeligt i institutionen i Frederiksstad med info omkring allergenerne og regler, info fra ministeriet i forhold til madlavningen. De sidste år har der været tradition for ugentlige maddage. Fremover vil vi inddrage maddage i vores emneforløb, hvor børnene bliver involveret mere pædagogisk i forhold til udvalg, indkøb, tilberedelse, anretning og oprydning. Til morgenmad får børnene i børnehaverne mellem kl tilbudt: frugt, knækbrød, smør, mandler, nødder, rosiner, havregryn, mælk, enkelte gange dansk yoghurt og havrefras. Vi forventer, at alle børn får tilbudt morgenmad derhjemme sammen med forældrene, så dagen starter med en stabil blodsukker og i en god stemning, hvor der er tid til at morgenhygge. Morgenmadstilbuddet i Daginstitutionen er kun en lille forfriskelse og erstatter ikke morgenmaden derhjemme! Hvis barnet skal have mulighed for morgenmad i institutionen, skal det senest møde kl.8.00, så vi kan have tid til fælles aktiviteter i gruppen fra kl Dette er den eneste tid, hvor vi alle er fælles. Såvel i vuggestuen som hos mariehønsene starter skiftetiden og toilettiden omkring kl for at kunne spise ca. kl Især for de yngste to grupper oplever vi, at det er vigtigt, at dagsrytmen bliver overholdt (se opslag på vuggestuens infotavle), da børn og dermed også de voksne ellers hurtigt kan komme i fysiske og psykiske frustrationsmomenter, der betyder stress for alle. Til fødselsdagen er der tradition for mariehønsene og sommerfuglene at bage en kagemand,-kone, -bil, -dyr... sammen med fødselaren og to valgte venner og dannebrog bliver hejst. Denne tradition vil vi gerne holde fast i. Opskriften hænger samme dag på tavlen, så forældrene helt præcist ved, hvilke ingredienser, der er blevet valgt. I vuggestuen medbringer forældrene en lille sund og lækker ting, som fødselaren kan dele ud til alle i gruppen. Alle fødselsdagsbørn laver sammen med en voksen en fin krone klar, inden fødselsdagen. Børnene ser meget frem til deres dag I såvel vuggestuen som børnehaverne drikker vi udelukkende vand, da det er sundt og en god vane til resten af livet. Vi vil i fremtiden overveje, hvordan vi kan komme af med drikkeflaskerne, der ikke er optimale i forhold til hverken hygiejne eller tandstillingen. Vi overvejer nye, bedre løsninger. I børnehaverne satser vi på, at forældrene medgiver deres barn sund kost i madkassen som diverse frugt og grøntsager i oprindelig tilstand (altså fx æblet og ikke smoothie, som indeholder meget sukker og syre), fuldkornsbrød (fx rug, hvede, spelt) med sund pålæg. Vi siger helt klart nej til slik og giver det med hjem igen ikke som straf, men noget barnet kan glæde sig til. Slik for os er fx: nutella, marmelade, yoghurt, saft, bifi, corny, mælkesnitte... I er altid velkomne til at kontakte os ved spørgsmål. Omvendt henvender pædagogerne sig ved eventuelt vejledningsønske i forhold til en sund og varieret madkasse. 43

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Børnegalaxen Viby Læreplaner

Børnegalaxen Viby Læreplaner Børnegalaxen Viby Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks temaer

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Læreplaner Dagplejen ØST

Læreplaner Dagplejen ØST Læreplaner Dagplejen ØST 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Børn med særlige behov 4 Værdigrundlag, pædagogiske principper og læringsforståelse 4 Vores Værdier Anerkendelse 5 Rummelighed 6 Arbejdsglæde 7

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Horsens Kommune: Daginstitution Vestbyen

Pædagogiske læreplaner i Horsens Kommune: Daginstitution Vestbyen Børn og Unge Pædagogiske læreplaner i Horsens Kommune: Daginstitution Vestbyen Side 1 af 18 Februar 2010 G:\Læreplaner2010\Læreplaner 2010-11.doc Tema: Barnets alsidige Pædagogisk læreplan personlige udvikling

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Indholdsfortegnelse: Præsentation af Nøddehøj Børnehus Vision og værdigrundlag Læreplanstemaerne: Personlig alsidig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og

Læs mere

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har Lærerplaner Siden 2004 har der været et lovkrav om, at alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner, som forholder sig til seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 Vi glæder os til at give jeres børn en god og tryg skolestart i førskole-gruppen samt skabe et godt og positivt forældresamarbejde med jer. Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 På Særslev-Hårslev

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Denne pjece vil indeholde hvorfor og hvordan, vi arbejder med læreplaner, samt de værdier vores arbejde med børnene i Dagplejen Favrskov tager udgangspunkt i. I

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

De lovkravsmæssige læreplanstemaer er: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kultur

De lovkravsmæssige læreplanstemaer er: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kultur Læreplan for Hornsyld Idrætsbørnehus 1. august 2004 blev det vedtaget, at alle dagtilbud skal udarbejde læreplaner. Læreplanerne skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Ligeledes skal den

Læs mere

3 år. Overordnet læreplan. 3 år. Dagtilbud 0-6 år DET EKSISTENTIELLE. Kulturelle udtryk Det personlige. Natur videnskab KULTUR OG VÆRDIER NATUREN

3 år. Overordnet læreplan. 3 år. Dagtilbud 0-6 år DET EKSISTENTIELLE. Kulturelle udtryk Det personlige. Natur videnskab KULTUR OG VÆRDIER NATUREN 3 år DET EKSISTENTIELLE Kulturelle udtryk personlige Natur videnskab Overordnet læreplan 3 år KULTUR OG VÆRDIER sociale sproglige NATUREN Dagtilbud 0-6 år Krop og bevægelse SUNDHED DET EKSISTENTIELLE Kulturelle

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Præsentation af Mo2rikken 3. Børne- og læringssyn 3.1. Holstebro kommunes børne- og læringssyn 3.2. Mo2rikkens børne- og læringssyn 3.3. Pædagogiske principper 4. Mo2rikkens

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

SÅDAN GØR VI BØRNEHAVEKLASSEHUSET GL. HASSERIS SKOLE

SÅDAN GØR VI BØRNEHAVEKLASSEHUSET GL. HASSERIS SKOLE SÅDAN GØR VI BØRNEHAVEKLASSEHUSET GL. HASSERIS SKOLE I Børnehaveklassehuset på Gl. Hasseris Skole, er den anerkendende tilgang af stor værdi for os i det daglige arbejde med, og omkring børnene 1 Det er

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring Forord Læreplanerne er udviklet og evalueret på baggrund af de tidligere. Vi har medtaget de sidste års forandringer og nye tiltag og ser læreplanerne som et spejl af forandringsprocesserne på Bornholm,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 -

Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 - Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 - Profil Hvad kendetegner institutionen? Hvad vil I gerne være kendt for? Hvem er I? Hvad lægger I vægt på i det daglige arbejde med børnene? Regnbuen

Læs mere

Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen

Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen 2013/2014 1 Virksomhedsplan 2013/2014 1. Virksomhedsbeskrivelse 1.1 Mariehønen Privat skovbørnehaven Mariehønen Adr.: Hummeltoftevej 139 2830 Virum

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro:

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro: Værkstedet Hjortebro: Ledelse: Marianne Møller er områdeleder for Haderslev kommunes beskyttede værksteder. Der ansættes ny værkstedsleder på Hjortebro 1. august 2010. Tlf. og Mail: 73530030. Mail lehe@haderslev.dk.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE

VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE FORORD Dette hæfte er en introduktion til de værdier Stillinge Børnehave står for. (Ordet Børnehave dækker både vuggestue og børnehave) Information om hverdagen, indsatsområder

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd. Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Aalborg Skolevæsen har udarbejdet seks indsatsområder for at sikre en vis ensartethed i det daglige arbejde med børnene. De 6 indsatsområder er: - Personlig udvikling

Læs mere

Morgenåbning: I forbindelse med morgenåbning, tilbyder vi sund morgenmad. Dette er muligt indtil kl. 7.15. Kl. 7.45 sendes alle børnene i skole.

Morgenåbning: I forbindelse med morgenåbning, tilbyder vi sund morgenmad. Dette er muligt indtil kl. 7.15. Kl. 7.45 sendes alle børnene i skole. Kastaniehuset Vi vil her på Kastaniehusets hjemmeside dels komme med en del praktiske oplysninger men også fortælle lidt om institutionens historie, vores pædagogik, bevægelsespolitik m.v.. Hvor er vi:

Læs mere

DUS INDHOLDSPLAN 3. ÅRGANG 2013-2014

DUS INDHOLDSPLAN 3. ÅRGANG 2013-2014 De 6 kerneområder: - Personlig udvikling - Social udvikling - Sprog og kommunikation - Bevægelse, idræt og motorik - Kulturelle udtryksformer - Natur DUS INDHOLDSPLAN 3. ÅRGANG 2013-2014 Denne indholdsplan

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for Fårup SFO 1 Forord Vores SFO og indskoling arbejder sammen i et samlet indskolingsteam. Det betyder at pædagogerne er klassepædagoger i skolen. Lærere og pædagoger indgår

Læs mere