AVISEN NR. 3 DECEMBER 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AVISEN NR. 3 DECEMBER 2014"

Transkript

1 TIL VIRKSOMHEDER I ALBERTSLUND KOMMUNE AVISEN NR. 3 DECEMBER 2014 Nordeuropas største laboratorium for lys åbnet i Hersted Industripark SIDE 10

2 Velkommen til Copenhagen Virksomheder går i dialog med kommunen i Strategisk Erhvervsforum. Af Gudrun Christensen, erhvervskonsulent, ph.d. På første møde i det nye dialogforum, som blev holdt hos teknik- og servicevirksomheden Lindpro A/S, fik deltagerne indsigt i, hvad kommunen vil med byens virksomheder. Og kommunen fik virksomhedernes syn på samarbejde og vilkår for erhverv i Albertslund. Albertslund er en del af Copenhagen Sammen med 46 kommuner og de to sjællandske regioner arbejder Albertslund Kommune ihærdigt for at skabe én sammenhængende erhvervsregion fra Helsingør til Lolland under navnet Copenhagen. Visionen om at blive et internationalt knudepunkt for investering og viden, der skal føre til øget økonomisk vækst og beskæftigelse, blev fremlagt af Borgmester Steen Christiansen. Og der er brug for, at virksomheder, forskningsog uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter, regionale vækstfora og staten arbejder i samme retning, når vi skal hamle op med metropoler som Stockholm eller Hamborg. Partnerskaber driver væksten Salg, marketing & kalkulationsansvarlig Rasmus Karkov fra Enemærke & Petersen oplever, at virksomheden fik nyt kundefokus gennem et offentlig-privat partnerskab med Rudersdal Kommune. Mens skoler, plejehjem m.m. blev renoveret, fik virksomheden kommercialiseret ydelserne, der nu tiltrækker kunder i hele landet. DOLL Living Lab hjælper lys-virksomhederne med at bygge viden og teknologi ind i produkterne, når de tester belysning på 9,2 kilometer vejstrækning i Hersted Industripark. Sekre tariats leder fra DOLL Flemming Madsen uddybede, hvordan kommunen og parterne vil udnytte erfaringerne i den intelligente by. Del dine visioner og interesser Alle virksomheder med adresse i Albertslund Kommune er velkomne til næste møde, der er den 21. januar 2015 kl Se mere på INDHOLD SIDE 2 Velkommen til Copenhagen SIDE 3 Miljøtilsynskampagner 2014 SIDE 4 SIDE 4 SIDE 5 SIDE 6 R & T Stainless fik kommunens grønne initiativpris Er du vores nye bæredygtige samarbejdspartner? Postevand er billigt og 900 gange mere miljøvenligt end flaskevand Solrød Biogas - et unikt samarbejde mellem kommune og virksomheder SIDE 8 SIDE 9 Kort nyt Bruger din virksomhed for meget energi? SIDE 10 Nordeuropas største laboratorium for lys åbnet i Hersted Industripark SIDE 11 Gadelamperne er infrastruktur i fremtidens intelligente by SIDE 12 Virksomhederne er blevet mere tilfredse 2

3 Miljøtilsynskampagner 2014 Alle landets kommuner skal hvert år udføre to tilsynskampagner. Af Anne Adamsen, civilingeniør, ph.d. & Birgitte Larsen, miljømedarbejder BLÅ FISK KAMPAGNENS FOKUSPUNKTER Der må ikke være opsat vandslange, uden der er en godkendt vaskeplads Gulvvaskemaskinen må ikke tømmes i udendørs regnvandsrist Der må ikke foregå uhensigtsmæssig opbevaring og omhældning af kemikalier. I august udførte vi årets første kampagne, som havde fokus på vores regnvandssystem med Blå Fisk Kampagnen. Årets anden kampagne foregik i oktober og var rettet mod brancherne vognmandsvirksomheder og jern- & metalvirksomheder. Blå Fisk kampagnen udførte Albertslund Kommune selv, mens Branchekampagnen foregik i samarbejde med seks andre kommuner på Vestegnen for at nå ud til et større antal virksomheder. På den måde oplever virksomhederne på tværs af kommunegrænserne ensartet fokus. Nye branchevejledninger for vognmænd og jern- & metalvirksomheder Formålet med denne kampagne var at udbrede kendskabet til de to nye branchevejledninger for vognmandsvirksomheder og jern- & metalvirksomheder. Begge vejledninger er bygget op, så det er hurtigt at finde de aktiviteter, der foregår på netop ens egen virksomhed. Vi besøgte i alt 17 virksomheder i forbindelse med kampagnen. De nye branchevejledninger kan hjælpe virksomhederne med at få fokus på de miljøpåvirkninger, som driften giver. Den giver gode råd til, hvordan man kan forebygge miljøpåvirkningerne og giver også et fint overblik over, hvad vi som miljømyndighed kontrollerer ved miljøtilsynet. Bestil branchevejledningerne Hvis du ikke har haft besøg, kan du med fordel downloade vejledningerne fra kommunens hjemmeside eller du kan rekvirere et eksemplar ved at skrive til Blå Fisk Formålet med kampagnen var at huske virksomhederne på, at der ikke må komme kemikalier i regnvandssystemet. I Albertslund har vi to separate kloaksystemer, et til spildevand og et til regnvand. Derfor er det vigtigt, at der ikke kommer kemikalier eller sæber i regnvandssystemet, da vandet ikke bliver renset, før det løber ud i vandløb, søer og havet. BRANCHEVEJLEDNING Vognmænd AUGUST 2013 Det så vi i branchekampagnen: BRANCHEVEJLEDNING Jern- og metal maskinværksteder AUGUST 2013 Kampagnen var rettet mod udvalgte virksomheder, der har aktiviteter, som kan give forurening af regnvandssystemet ved uhensigtsmæssig adfærd. 15 virksomheder, bl.a. autoværksteder, vognmænd og virksomheder, der udlejer materiel, blev besøgt i forbindelse med kampagnen. Ved kampagnetilsynet klistrede vi en Blå Fisk på asfalten ved siden af en regnvandsrist, og udleverede pjecen Kend din kloak. Har du ikke fået pjecen, kan du finde den på ADBLUE MILJØSKADELIGT SELVOM DET IKKE ER FAREMÆRKET På mange af de besøgte vognmandsvirksomheder så vi uhensigtsmæssig opbevaring og håndtering af AdBlue. Ved påfyldning skal der sikres mod spild til jord og kloak. Påfyld indendørs eller placer en flytbar spildbakke under pistolen ved påfyldningen. SPILDBAKKER HUSK AT TØMME EFTER SPILD På virksomheder, der opbevarer kemikalier på en spildbakke, så vi nogle steder, at der lå kemikalier i bunden af spildbakken. Spildbakken skal altid være tør og ren. Hvis der spildes, skal spildet straks suges op. UDSUGNINGSANLÆG AFKAST SKAL OVER TAG På enkelte virksomheder så vi nye aktiviteter, hvor udsugningen ikke var korrekt etableret. Hvis aktiviteterne omfatter udsugning fra fx svejsning eller slibning skal afkastet til udsugningsanlægget føres over tag og ikke kun ud gennem væggen. 3

4 R & T Stainless fik kommunens grønne initiativpris Hvert år uddeler Albertslund Kommune grønne initiativpriser til lokale aktører, der har udført en særlig indsats for miljøet. Af Niels Ringlebjerg Jensen, miljø- og udviklingsmedarbejder De grønne initiativpriser uddeles traditionen tro sammen med offentliggørelsen af kommunens grønne regnskab hvert år i juni. Prismodtagerne vælges af et dommerpanel og uddeles i kategorierne; Borger, kommunal arbejdsplads og virksomhed. Prisvinderen R & T Stainless er bosiddende i Hersted Industripark, og blandt de førende europæiske leverandører af rustfrie elementer til legeplader. Virksomheden er i otte år blevet kåret som Dansk gazellevirksomhed, så vi har at gøre med en virksomhed, der ikke bare på miljøområdet går forrest. Energirenovering af eksisterende bygningsmasse R & T Stainless modtog prisen for en omfattende energirenovering af deres erhvervslokaler. Det var udslagsgivende, at R & T Stainless har energiforbedret en eksisterende bygning, fordi energirenoveringer af den eksisterende bygningsmasse er tvingende nødvendige, hvis vi skal nå vores målsætninger om reduceret CO 2 udledning. I dag fremstår virksomhedens hovedsæde med efterisoleret tag, nye døre og vinduer, facadeisolering, nyt vindfang og renoveret varmeanlæg. Den årlige besparelse er 138 MWh, og virksomhedens energiforbrug er i dag væsentligt lavere end hos tilsvarende virksomheder. Indstil din kandidat til pris i 2015 Alle kan indstille kandidater til Albertslund Kommunes grønne initiativpriser. Skriv en kort begrundelse for din indstilling til senest den 1. april Er du vores nye bæredygtige samarbejdspartner? For Albertslund Kommune handler bæredygtige indkøb om at vælge de mest miljørigtige og samfundsansvarlige varer og tjenesteydelser. Af Mia Petersen, udbuds- & indkøbskonsulent I 2008 besluttede Albertslund Kommune, at samtlige forvaltninger og institutioner skulle miljøcertificeres. Miljø og på bæredygtig udvikling kom derfor for alvor på kommunens dagsorden. Som virksomhed kan du være med til at bevare kommunens miljøcertifikat. Miljøcertificeringen kommer nemlig også til udtryk gennem kommunens indkøb, da medarbejderne følger en stram miljøpolitik. Miljøbevidsthed og sociale hensyn belønnes Kommunens indkøb skal grundlæggende tilrettelægges miljøbevidst, samfundsansvarligt og rentabelt. Der er tre vigtige områder, hvor vi mener, at bæredygtige indkøb kan styrke disse mål: Ved at sikre gode vilkår for organisationens drift, en god økonomi og ved at understøtte innovativ og bæredygtig udvikling. Det at understøtte udviklingen er især relevant for jer som leverandør, da kommunens udbudskontor prioriterer bæredygtige indkøb og miljø i kommunens indkøbspolitik og strategi Vi åbner op for, at I som virksomhed har mulighed for at fremme innovation og udvikling af nye bæredygtige løsninger. Når vi som kommune arbejder med indkøb under tilbudslovens grænser, er det ofte i forbindelse med samhandelsaftaler med den enkelte virksomhed. Igen har vi fokus på, om virksomheden kan opfylde kommunens krav til miljø samt at tage sociale hensyn. Samhandelsaftale med kommunen Hvis din virksomhed ønsker at indgå en samhandelsaftale med kommunen, kan du/i kontakte udbudskontoret gennem albertslund.dk. Her er finder du også information om, hvilke udbud der forventes igangsat i år 2014 og Ønsker du at deltage i et udbud, finder du udbudsbekendtgørelsen på udbud.dk. Al kommunikation om udbuddet foregår via mercell.dk. Herved sikrer vi gennemsigtighed og ligebehandling i udbudsprocessen. På mercell.dk ser du også seneste information og eventuelle rettelsesblade om et udbud. 4

5 Postevand er billigt og 900 gange mere miljøvenligt end flaskevand Der er ingen grund til at købe vand på flaske, når man meget billigere og langt mere miljøvenligt blot kan åbne hanen for at slukke tørsten. Af Christina Otzen, kommunikationsrådgiver HOHOR Når en liter vand forlader vandhanen, så er der kun udledt 0,0002 kg CO 2, fra vandet bliver pumpet op, filtreret og transporteret gennem rørene. Hvis man snupper en liter flaskevand, så er der brugt CO 2 på at producere flasken, tappe vandet og transportere flasken. I alt belaster en liter flaskevand med 0,18 kg CO 2 det er 900 gange mere end postevandet. Spar både penge og CO2 Det vil virkelig batte i danskernes CO 2 -regnskab, hvis vi drikker postevand frem for flaskevand. Det er både billigere i CO 2 -regnskabet og for pengepungen. Postevandet har en ualmindelig høj kvalitet, som faktisk gør det til en delikatesse set ud fra et globalt perspektiv, selvom vi danskere har en tilbøjelighed til at tage vores unikt gode drikkevand for givet og ser på købevand som finere, siger forsyningsdirektør Per Jacobsen fra HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab. På trods af de indlysende fordele ved postevandet, så havner flaskevand alligevel ofte på mødeborde og i picnickurven. I 2012 købte danskerne 139,5 millioner liter flaskevand. Hvis tørsten i stedet var blevet slukket i postevand, så havde danskerne sparet miljøet for kg CO 2. Det svarer til, at der dagligt i et år bliver kørt omkring km mindre i bil i Danmark. EN LITER POSTEVAND udleder 0,0002 kg CO 2 koster cirka 0,06 kroner EN LITER FLASKEVAND udleder 0,18 kg CO 2 koster cirka kroner Folde-engangskrus i stedet for plast HOFOR har i samarbejde med Aquatak udviklet et engangskrus af plantefibre, som efter få dage vil gå i opløsning ligesom et stykke køkkenrulle, hvis man ikke rammer en skraldespand. Hvis dette krus bliver brugt til festivaler, motionsevents og lignende i stedet for flaskevand og plastkrus, kan det spare mange kilo CO 2. 5

6 Solrød Biogas et unikt samarbejde mellem kommune og virksomheder Byggeriet af Solrød Biogasanlæg er i fuldt sving, og fra sommeren 2015 vil det nye anlæg, der ejes af Solrød Kommune, stå klar til at producere biogas på tang, restprodukter fra industrien og gylle fra landbruget. Af Mikkel Busck, Projektleder Solrød Biogas A/S / projektmedarbejder Solrød Kommune Hvorfor skal vi have et biogasanlæg i Solrød? Biogasanlægget har en række fordele, som alle er værd at nævne, men centralt for ønsket om at igangsætte projektet for over 5 år siden har været tre grundlæggende forhold: 1. At Solrød Kommune ønsker at tage sin del af ansvaret for at forebygge klimaforandringerne. Kommunen har et ambitiøst klimamål, hvilket bl.a. indebærer en målsætning om at reducere kommunens drivhusgasser med 55 procent inden I denne proces er biogasanlægget helt centralt, da det bidrager med over halvdelen af reduktionsmålsætningen. 2. At kommunens borgere og virksomheder gennem mange år har været plagede af gener fra ophobning af tang på stranden. Ved at fjerne tangen og producere grøn gas på denne reduceres et lugtproblem, og stranden bliver mere tilgængelig for besøgende. 3. At virksomheder i omegnen har set et stort potentiale i anlægget. Via det offentlige-private samarbejde er der skabt et fælles mål om etableringen af biogasanlægget, fordi parterne kan se store fordele i projektet. De involverede virksomheder kan komme af med deres biprodukt på en økonomisk og miljømæssig forsvarlig måde, og Solrød Kommune kan få en varig løsning på tangproblemet, foruden at kommunens drivhusgasudledning reduceres kraftigt. Hvad er anlægskonceptet? Solrød Kommune er eneaktionær i det nystiftede selskab Solrød Biogas A/S, med Borgmester Niels Hörup i spidsen for bestyrelsen. Etable- ringen af biogasanlægget er dog sket i tæt samarbejde med CP Kelco, VEKS, Chr. Hansen, landbruget og Solrød Strandrenselaug. Der forventes i udgangspunktet et årligt råvaregrundlag på ca tons tilført organisk materiale, heraf tons restprodukt fra CPKelcos pektin- og carrageenanproduktion, tons eluat fra Chr. Hansen, tons husdyrgødning, og tons tang fra strandrensning i Køge Bugt. Selve anlægget bygges af Bigadan A/S, der er totalentreprenør på byggeriet. Foruden en del rådgivningsselskaber har især Roskilde Universitet bidraget til at udvikle konceptet for anlægget. I figuren nedenunder er konceptet for anlægget skitseret. Biogas er en brændbar blanding af gasser bestående hovedsagelig af metan (CH4) og kuldioxid (CO 2 ), der kan omsættes til energi. Til VEKS Centralt i biogasanlægget er reaktortankene, hvor organisk materiale omdannes til biogas i et iltfattigt miljø. Efter at biomassen er afgasset i reaktortankene, bliver den lagret og herefter leveret tilbage til landbruget i form af gødning. Biogassen udnyttes til produktion af el og fjernvarme. 6

7 Biogasproduktionen vurderes at være ca. 6 mio. m 3 metan årligt. Den producerede gas sendes til VEKS kraftvarmeanlæg på Solrød Fjernvarmeværk og anvendes i en gasmotor, hvorved der årligt kan produceres ca. 23 GWh el og ca. 28 GWh varme. Det estimeres, at anlægget årligt vil producere grøn varme svarende til forbruget hos ca husstande samt grøn el svarende til omkring husstande, hvormed en stor del af kommunens godt borgere vil få gavn af det grønne initiativ. Hvor skal anlægget bygges? Anlægget bliver bygget på Åmarken 6 i Lille Skensved. Fra start blev der arbejdet med flere alternative placeringer, men det viste sig efter detaljerede vurderinger, at der ved den valgte placering kunne hentes størst mulige miljømæssige gevinster og præsenteres den mest solide forretningsmodel for anlægget. Dette skyldes især en fornuftig transport- og energiinfrastruktur ved denne placering. En vigtig grund til denne placering var desuden, at anlægget her kunne ligge i landzone med afstand til bymæssig bebyggelse. Med placeringen af anlægget følger en del hensyn og krav til indretning, udformning samt miljøpåvirkning, og det blev hurtigt lagt fast, at anlægget udformes i henhold til de skrappeste krav eksempelvis i forhold til lugtgener. Det kan ikke afvises, at anlægget i korte perioder vil kunne lugtes, hvis man tager en rundtur på anlægget, men principielt indrettes anlægget til ikke at lugte. Af- og pålæsning samt andre lugtgenererende aktiviteter foregår således indendørs i en lukket hal, der ventileres til anlæggets luftrensningsfilter. Inden bilerne forlader hallen, rengøres de for at mindske gener herfra til omgivelserne. Visualisering af Solrød Biogas, august Solrød Biogas A/S ønsker således også at være i kontakt med virksomheder o.a., der skulle have interesse i Solrød Biogas. Med energiaftalen fra 2012 mellem Folketingets partier øgedes det økonomiske incitament til at etablere biogasanlæg i Danmark, og der ses nu mange projekter af lignende karakter rundt omkring i landet. Vigtigt er det at holde sig for øje, at anlægget skal kunne levere en høj gasdannelse for at sikre rentabilitet. Et andet grundlæggende forhold, som det kan være værd at holde sig for øje, hvis andre kommuner skulle ønske at opføre lignende anlæg, er at søge anlæggets mangfoldige fordele og gøre dem til centrale målsætninger for alle involverede i projektet. Det er ikke fjernt at forestille sig, at der eksisterer potentiale for fremtidige samarbejder mellem virksomheder og kommuner mange steder i landet, som vil kunne skabe lokale arbejdspladser og yde et vigtigt bidrag til at forebygge klimaforandringerne. Hvad byder femtiden på? Biogasanlægget i Solrød ventes at producere grøn energi fra sommeren Frem til idriftsættelse er råvarekonceptet godt og vel fastlagt, men det kan ikke udelukkes at fremtiden vil bringe ny viden eller nye spændende restprodukter ind, der kan øge anlæggets gasproduktion og højne gødningsværdien af den afgassede biomasse. Projektgruppen omkring Solrød Biogas såvel som bestyrelse og direktion i Udgravning til reaktortanke, september

8 Kort nyt Brugerbetaling for 2015 for godkendelser og miljøtilsyn En række af kommunernes ydelser i forbindelse med miljøgodkendelse samt miljøtilsyn er omfattet af brugerbetaling. Brugerbetalingstaksten fastsættes hvert år, og betalingen for 2015 er fastsat til 308,70 kr. i timen. Brugerbetalingen er offentliggjort på Miljøstyrelsens side om Brugerbetaling. Her kan man desuden læse mere om retningslinjerne for brugerbetalingen. Der skal opkræves brugerbetaling, hvis virksomheden, anlægget, indretningen eller husdyrbruget mv. er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsens 2, og godkendelses- eller tilsynsmyndigheden har udført en af nedenstående opgaver: behandlet en ansøgning om godkendelse eller andre opgaver efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, behandlet en ansøgning om godkendelse efter kapitel 3 og opgaver efter kapitel 4 i husdyrgodkendelsesloven, ført tilsyn efter kapitel 9 i miljøbeskyttelsesloven, eller ført tilsyn efter kapitel 5 i husdyrgodkendelsesloven. Brugerbetalingen blev indført i 2005, og beløbene har de sidste år være følgende: 2014: kr. 302, : kr. 300, : kr. 295,22. Virksomheder skal indberette nanoprodukter De såkaldte nanomaterialer anvendes i en lang Danske virksomheder, der producerer eller række produkter. Der er imidlertid meget lidt importerer forbrugerprodukter med nanomaterialer, skal derfor indberette deres produkter viden om materialernes virkning på sundhed og miljø. Ifølge miljøministeren er et skridt på i det nationale nanoproduktregister på virk.dk. vejen til at få viden om nanomaterialerne, at få klarlagt, hvor de bruges og findes. Derfor skal Reglerne om indberetning findes i Bekendtgørelse nr. 644 af 13. juni 2014 om indberetning der etableres en database over, hvilke produkter der indeholder nanomaterialer. til nanoproduktregistret. Virksomhederne skal Ny faremærkning af kemiske produkter Dog gælder det, at kemiske blandinger, der er markedsført før den 1. juni 2015 med gammel mærkning, må distribueres og sælges frem til 1. juni Hvis blandingen fyldes på en an- Der er kommet nye, fælles EU faremærker til kemiske produkter. De produkter, der er omfattet skal etiketten dog opfylde de nye regler fra 1. den emballage, eller hvis emballagen ændres, af faremærkningsreglerne, skal som udgangspunkt være mærket med de nye mærker inden juni den 15. juni Efter 1. juni 2017 må blandinger med gammel faremærkning imidlertid ikke længere være i Vaske- og rengøringsmidler, maling, lim, lak, handlen. Til den tid skal distributører og forhandlere enten have skiftet de gamle etiketter fugemasser, imprægneringsmidler til træ med meget mere skal fra den 15. juni 2015 være ud med nye eller trække produkterne tilbage forsynet med nye faremærker til erstatning for fra markedet. de gamle orangefarvede. indberette første gang senest den 30. august 2015 for perioden 20. juni 2014 til 20. juni Miljøstyrelsen har udarbejdet Vejledning om indberetning til det danske Nanoproduktregister. Vejledningen findes på Miljøstyrelsens hjemmeside samt på virk.dk. Miljøstyrelsen har sat en kampagne i gang, der skal nå ud til de virksomheder Styrelsen normalt ikke er i kontakt med, hvilket især vil være mindre virksomheder og detailhandelen. Kampagnen understøttes af Miljøstyrelsens helpdesk og en hjemmeside, hvor virksomhederne kan hente fakta og gode råd om reglerne. Hjemmesiden hedder mærkkemien.dk. Helpdeskens mailadresse er: Reglerne gælder både for producenter og detailhandelen. Detailhandelen må således ikke sælge produkter med de gamle mærker på efter den 15. juni

9 Bruger din virksomhed for meget energi? Overvejer din virksomhed at nedbringe energiforbruget, så kan der være tilskud at hente fra Albertslund Forsyning. Aftalen mellem Albertslund Forsyning og din virksomhed skal indgås, før end I accepterer et tilbud fra en håndværker eller en entreprenør. Med en aftale opnår I mulighed for tilskud. I forpligter jer ikke til at gennemføre planerne. HUSK uden aftale, intet tilskud. Af Niels Hansen, projektleder energibesparelser I det nye år modtager din virksomhed en årsafregning for brug af fjernvarme. Præcis denne afregning vil nok være en positiv oplevelse, da 2014 foreløbig har været ekstrem varm. Men selv om man får penge tilbage i årsopgørelsen, så kan man langt fra være sikker på, at varmeanlægget fungerer optimalt. Man betaler ekstra, hvis man bruger for meget fjernvarmevand og har en dårlig afkøling. Men det gælder også den anden vej: Har man en god afkøling, så slipper man billigere. Desværre har rigtigt mange virksomheder et højt varmeforbrug og en for dårlig afkøling. Gratis rådgivning og tilskud til energibesparelser Der kan være tilskud at hente, hvis din virksomhed overvejer et projekt, der vil resultere i energibesparelser. Det gælder uanset om besparelserne kommer fra el, fjernvarme, naturgas eller olie. I 2014 yder vi tilskud til mange forskellige projekter bl.a. til en ombygning af malerkabiner, til udskiftning af ovenlys og porte, til optimering af varmeanlæg og til efterisolering af et tag på en stor erhvervsudlejningsejendom. Der ydes endvidere tilskud til virtualisering af servere, og netop nu er vi ved at afslutte et projekt, hvor en virksomhed til eget brug udnytter overskudsvarmen fra et køleanlæg og afsætter den resterende del til Albertslund Forsyning. Tilskuddene spænder lige fra få tusinde kr. i mindre projekter til tilskud på over kr. i enkelte større projekter. I nogle tilfælde er den samlede tilbagebetalingstid på under et år, når tilskuddet medregnes. Albertslund Forsyning rådgiver selv gratis inden for optimering af varmeanlæg og forbedring af klimaskærmen. Hvis rådgivningen kræver specialviden, så gør vi brug af eksterne rådgivere. Det er typisk inden for elbesparelser (IT, trykluft, belysning, ventilation), at det er nødvendigt. Lav aftale med Forsyningen før du accepterer tilbud Det er vigtigt, at din virksomhed involverer Albertslund Forsyning så tidligt som muligt i jeres proces. Både for at få en aftale om tilskud på plads, og for at forsyningens rådgivere har mulighed for at kunne påvirke projektplanerne med energibesparelser for øje. Der kan være noget, at man har overset. Nye skrappe energisparekrav Albertslunds Forsyning skal hvert år realisere en masse energibesparelser i kommunale bygninger og blandt byens borgere og virksomheder. Det stigende sparekrav er afledt af Folketingets energiforlig fra Albertslund har således et årligt sparekrav på mere end MWh i 2013 og 2014 og sparekravet vokser til omkring MWh i 2015 og frem. Folketingets Aftalen mellem Albertslund Forsyning og din virksomhed skal indgås, før end I accepterer et tilbud fra en håndværker eller en entreprenør. målsætning er en fossilfri varme- og elforsyning i Energiselskabernes spareindsats er et vigtigt led på vejen mod en fossilfri fremtid. Kontakt os Der er mange regler, men dem holder vi styr på. Kontakt os hellere én gang for meget end en gang for lidt. Der er mange kwh er at spare. Vores budget er afsat til også at skulle honorere store besparelser. Så I har mulighed for at komme rigtigt langt med at få nedbragt jeres energiforbrug, uden at I selv skal betale for det hele. Kontakt Niels Hansen på tlf eller 9

10 Gæsterne ved den internationale åbning sluttede aftenen af med en guidet rundtur i DOLL Living Lab, hvor de med egne øjne så de mange lysteknologier, der testes i Hersted Industripark. Her ses lysinstallation, hvor Poppelstien krydser Gl. Landevejstien. Se filmen om DOLL Living Lab. Nordeuropas største laboratorium for lys åbnet i Hersted Industripark Kan nogle nye gadelamper, der ikke en gang er éns, i et lokalt industriområde på Vestegnen trække virksomheder til fra hele verden? Svaret er ja! Det er netop, hvad der sker i Hersted Industripark i det nordlige Albertslund. Her åbnede for nylig Nordeuropas største levende laboratorium og testcenter for gadebelysning. Det blev fejret med en stort anlagt international åbningsceremoni. Af Katrine Dahl Clement, kommunikationskonsulent Torsdag den 18. september var en særlig dag for Hersted Industripark. I en stor nedlagt tappehal markerede Nordeuropas største levende laboratorium og testcenter for gadebelysning sin internationale åbning. En stor del af de danske og internationale førende lysproducenter mødtes her med byplanlæggere fra hele verden for at fejre åbningen af DOLL, som står for Danish Outdoor Lighting Lab. Den nyeste viden om lys Heidi Jeuken, salgschef for Tvilight B.V. stiler målrettet fra sin taxi til indregistreringsbordet for den internationale åbning. Sammen med næsten 100 andre professionelle fra hele verden har hun valgt at deltage i den stort anlagte åbningsceremoni: Det giver rigtigt gode muligheder for at se, hvad der rører sig. Også kigge den nærmeste konkurrent i lyssensorer og kontrolsystemer, Philips, over skuldrene, driller hun med et smil, inden hun og de øvrige 200 gæster går ind i hallen. Her er mørkt. De næste timer er det her, den nyeste viden og de nyeste tanker om lys skal udveksles. Byer vil vide mere om lys Den internationale åbning blev afholdt i sammenhæng med konferencen City Under Microscope, som Albertslund og København sammen var værter for. Lysplanlæggere kom fra hele verden. Finske Annukka Larsen, som er lysansvarlig i Jyväskylä, en by nord for Helsingfors med beboere, er imponeret over DOLL: Som by er Jyväskylä meget bevidst om brugen af lys og lysdesign. I løbet af fem år har vi reduceret vores omkostninger til lys med 40%. Det svarer til euro om året. Jeg er kommet her til Albertslund for at lære og for at dele informationer med mine kolleger fra hele verden. Og for at se DOLL. Faktisk har jeg en EU-ansøgning liggende om at lave et lignende projekt. Men helt ærligt: DOLL gør det bare så godt, at jeg tror, vi skal trække os tilbage og bruge DOLL som testlab. 10

11 Gadelamperne er infrastruktur i fremtidens intelligente by Hvad er DOLL Living Lab? Et laboratorium, et testcenter - og stedet hvor nogle af verdens største virksomheder arbejder med at udvikle fremtidens teknologier til byer. Af Katrine Dahl Clement, kommunikationskonsulent Gigantisk showroom DOLL har tre laboratorier: Quality Lab og Virtual Lab på DTU Fotonik og så Living Lab i Hersted Industripark. Her testes gadelamper og den nyeste teknologi fra en lang række producenter på virkelighedens veje og stier. Det er en helt ny måde at tænke laboratorier på, siger Paul Michael Petersen, der er professor på DTU Fotonik. For virksomhederne er DOLL Living Lab også et stort showroom, forklarer teknologichef i DOLL Kim Brostrøm. Kommuner der skal investere i gadebelysning, kan se og sammenligne lamperne og gå i dialog med producenterne for at få udviklet skræddersyede løsninger. På mere end 9 kilometer vej står flere end 50 forskellige gadelamper og udgør DOLL Living Lab. Formålet er at teste og udvikle fremtidens nye belysning og smarte teknologier. Fra DOLL s kontrolrum på 6. sal i højhuset på Naverland 2 kan gadelamperne styres intelligent, helt ned til den enkelte lampe. Fotograf: Jeppe Carlsen Smarte nye fremtid Men en gadelampe er ikke længere kun en gadelampe. Intelligente lamper kan nemlig styre fremtidens by. Det smarte ved gadebelysning i byer er, at lamperne allerede er samlet i et netværk. Kobler man sensorer til dette netværk, kan man ikke alene spare energi ved, at lyset dæmpes når der ikke er trafik på vejen man kan også få sensorerne til at indsamle data. I fremtiden vil det måske være smart teknologi, der via en sensor på en gadelampe guider dig til den nærmeste parkeringsplads, eller styrer dig uden om trafikpropper. At udvikle nye intelligente teknologier til byer er grunden til, at en af verdens største it-virksomheder Cisco er med i projektet: DOLL er et unikt eksperiment, hvor forhandlere af udendørsbelysning bringes sammen i et bestemt geografisk område, og i ét netværk. Det er ikke sket før i verden, forklarer Bas Boorsma, der er Director of Internet of Everything for Cities i Cisco. Hele verden taler om det Historien om det levende lyslaboratorium i den lille forstad til Copenhagen er gået verden rundt. New Scientist, Forbes Magazine og BBC er bare nogle af de store udenlandske medier, som har rapporteret om DOLL. Reuters har sendt nyheden om DOLL ud til sit verdensomspændende netværk af tv-kanaler, og sågar taiwanesisk tv har været forbi Albertslund. Flere andre store medier er på vej - mere kan vi ikke røbe her... 11

12 Virksomhederne er blevet mere tilfredse med kommunens service specielt miljøsags behandlingen ligger højt på listen. Af Gudrun Christensen, erhvervskonsulent, ph.d. I DI s Erhvervsklimaundersøgelse 2014 bliver Albertslund Kommune placeret på en 59. plads, hvilket er en fremgang på 15 pladser i forhold til sidste år. Virksomhederne er blevet mere tilfredse med kommunens behandling af miljøog byggesager. Her ligger Albertslund nummer 34 ud af i alt 96 kommuner i undersøgelsen. Tilfredshed med miljøsagsbehandlingen Miljøsagsbehandlingen placerer Albertslund Kommune på en 23. plads, hvilket markerer et spring på 34 pladser fra sidste års 57. plads. Kompetent og effektiv sagsbehandling mindsker virksomhedernes administrative byrder med færrest mulige forsinkelser. Vi glæder os over, at virksomhederne er blevet mere positive, når det gælder kommunens sagsbehandling af miljø- og byggesager siger borgmester Steen Christiansen. Tilbud til virksomheden Albertslund Kommune har udviklet forskellige tilbud til virksomhederne, fx støtte til at gennemføre energiforbedringer eller andre miljøforbedringer. Og medarbejderne kender virksomhederne og kommunikerer direkte via mails, telefon og besøg. Virksomhederne bliver også inviteret til arrangementer fx transportseminar, ligesom kommunen udgiver Miljøavisen. Gode råd til at tackle udfordringer Når medarbejderne er på miljøtilsyn udfører de myndighedsopgaverne, men giver også gode råd til virksomhederne. Det udvikler sig ofte til en positiv dialog om, hvordan miljøudfordringerne kan håndteres. Kommunens kompetencer skaber dermed værdi for virksomheden. Der er desuden kommet et bedre flow i behandlingen af byggesager, og der er bedre information om, hvor lang tid sagsbehandlingen kan tage. Bedre intern kommunikation sikrer, at sager kan behandles samtidigt af flere fagteam fremfor at en sag går på skift fra fx planteam, miljøteam og til byggetemaet. Den samlede sagsbehandlingstid bliver således kortere. Tæt dialog med virksomheder Kommunens erhvervsservice er styrket med én indgang via kommunens erhvervs- og udviklingscenter og med en tættere dialog med virksomhederne i Albertslund. Borgmester Steen Christiansen og kommunaldirektør Jette Runchel besøger virksomhederne, og kommunalbestyrelsen inviterer til direkte dialog med virksomhedslederne i Strategisk Erhvervsforum. Her er vilkårene for at drive og udvikle virksomhed, innovation og udvikling i fokus. ALBERTSLUND MILJØAVIS udgives af Albertslund Kommune, Miljø & Teknik. Ansvarshavende redaktør: Anne Adamsen, civilingeniør, ph.d., Avisen tilrettelægges i samarbejde med Ballerup, Brøndby, Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Roskilde og Solrød Kommuner. Oplag: 600 stk. Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S. Kailow er certificeret under følgende internationale standarder: ISO miljøcertificering, ISO 9001 kvalitetscertificering, DS CSR-certificering (den danske udgave af ISO for social ansvarlighed) og OHSAS arbejdsmiljøcertificering. Kailow er tilsluttet Global Compact.

AVISEN NR. 4 DECEMBER 2014

AVISEN NR. 4 DECEMBER 2014 TIL VIRKSOMHEDER I BALLERUP KOMMUNE AVISEN NR. 4 DECEMBER 2014 Topdanmark hjælper de ansatte ud på cykelstierne SIDE 2 Styr energien og få en bedre bundlinje SIDE 11 Topdanmark hjælper de ansatte ud på

Læs mere

TIL VIRKSOMHEDER I SOLRØD KOMMUNE NR. 4 DECEMBER 2014 AVISEN. Solrød Biogas et unikt samarbejde mellem kommune og virksomheder?

TIL VIRKSOMHEDER I SOLRØD KOMMUNE NR. 4 DECEMBER 2014 AVISEN. Solrød Biogas et unikt samarbejde mellem kommune og virksomheder? TIL VIRKSOMHEDER I SOLRØD KOMMUNE NR. 4 DECEMBER 2014 AVISEN Solrød Biogas et unikt samarbejde mellem kommune og virksomheder? SIDE 6 Affaldsgebyrer 2015 Et nyt år nærmer sig og dermed ny størrelse på

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8 NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige dyrehold overholder

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven. Aarhus Universitetshospital, maskinværksted

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven. Aarhus Universitetshospital, maskinværksted Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 08.07.2015 CVR-nummer 29190925 P-nummer 1003351542 Virksomhed Aarhus Universitetshospital, maskinværksted Adresse

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr. Grønne regnskaber 2012 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.: 2013-76622 Dok.nr.: Titel: Grønt Regnskab for

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 6.2.2015 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1010680367 e-doc journal nr. 13/022862 (TS) Virksomhed Adresse Postnummer

Læs mere

Klimarigtig vej- og stibelysning

Klimarigtig vej- og stibelysning Udendørsbelysning 'Orkester-kvarteret', Randers Case Study Klimarigtig vej- og stibelysning giver bedre og billigere lys til beboerne i kvarteret Lyset er langt bedre end før, hvor ca. hvert andet armatur

Læs mere

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning

Læs mere

SANSERNE OG FORSTANDEN

SANSERNE OG FORSTANDEN KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN 3.-10. klasse BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling Det er

Læs mere

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Click here to enter text. UdUdkast 2 til tilsynsplankast 2 til tilsynsplan Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Alle kommuner skal have en tilsynsplan, som det fremgår af Tilsynsbekendtgørelsens

Læs mere

KOMMUNE. Natur & Miljø. Renseriet Aps. Gert Petersen. Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps. Virksomhed

KOMMUNE. Natur & Miljø. Renseriet Aps. Gert Petersen. Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps. Virksomhed KOMMUNE Natur & Miljø Renseriet Aps Att.: Gert Petersen 22. januar 2009 Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps Virksomhed Kontaktperson: Gert Petersen Etablering af virksomhed 1934 Etablering

Læs mere

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst Kenneth Diget Danmarks største kundejede energiselskab 400.000 kunder 10 procent af Danmarks samlede elforbrug Fremtidens energi -

Læs mere

Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler 1)2)

Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler 1)2) (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-666-00045 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om påfyldning

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2016

Miljøtilsynsplan 2013-2016 Miljøtilsynsplan 2013-2016 1 Indledning Fredensborg Kommune fører et aktivt og opsøgende miljøtilsyn med, at virksomheder og husdyrbrug overholder miljøbeskyttelsesloven, husdyrgodkendelsesloven, jordforureningsloven

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Titel (en overskrift der fortæller lidt om projektet) Organisation/

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Hvad er en miljøtilsynsplan Den 23. maj 2013 trådte en ny tilsynsbekendtgørelse i kraft med krav om, at kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Forskrift. Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter

Forskrift. Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter Forskrift Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter Forskrift for opbevaring af farlige stoffer 1. Baggrund og Lovgrundlag Uhensigtsmæssig opbevaring og håndtering

Læs mere

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening Læs her om mulighederne for at få solceller på taget med hjælp fra jeres forsyningsselskab For mange boligforeninger er det en rigtig god idé at få solceller

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG 1 GAVNLIGT FOR ØKONOMIEN, MILJØET OG DIN DAGLIGDAG HOFOR vil trække kalken ud af vandet gøre det blødt fordi forbrugerne ønsker det. Blødt vand indebærer nemlig store fordele

Læs mere

Tilsynsplan for miljøtilsyn. Teknik og Miljø

Tilsynsplan for miljøtilsyn. Teknik og Miljø Tilsynsplan for miljøtilsyn Teknik og Miljø August 2013 Indholdsfortegnelse Hvad er en tilsynsplan? s. 3 Hvilke virksomheder og landbrug fører s. 4 Silkeborg Kommunen miljøtilsyn med? Handlinger s. 4 IED

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Akut forurening Ring 112. Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0

Akut forurening Ring 112. Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0 Akut forurening Ring 112 Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning 1. Formål 3 2. Gyldighedsområde 3 Kapitel 2: Opbevaring 3. Generelle regler

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Intelligent nyttiggørelse af restprodukter

Intelligent nyttiggørelse af restprodukter Intelligent nyttiggørelse af restprodukter Spildevandsslam Vegetabilske restprodukter Animalske restprodukter Mineralske restprodukter Biprodukter til foder Vi gør det nemt for dig HedeDanmarks målsætning

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Forklaring vedrørende angivelse af metode

Forklaring vedrørende angivelse af metode Grønne regnskaber 2013 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2014 Sagsnr.: 2013-50949 Dok.nr.: 2014-40605 Titel: Grønt

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING Kommune-erfa nr. 7 ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING 1) Energiledelse: Energiledelse er den del af virksomhedens eller institutionens ledelsesopgaver, der aktivt styrer energiforhold for at sikre, at energien

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Kolben 15 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. januar 2014 Til den 13. januar 2024. Energimærkningsnummer 311033525

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme

Lavtemperaturfjernvarme Lavtemperaturfjernvarme Om Lavtemperaturfjernvarme Hvorfor Lavtemperaturfjernvarme før klimaskærm Løsningen Resultater Målinger og test Kontakter Et forsøg i SFO Højkær i Brøndby Kommune har vist, hvordan

Læs mere

Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger

Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger Analyserapport nr. 4. April 2009 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 1 Proces side 2 Stikprøven side 2 Om de foreslåede energibesparende investeringer

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Energicenter Aalborg Byrådet traf i 1992 beslutning om etablering af Energicenter Aalborg

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

Regler for opbevaring af olie og kemikalier

Regler for opbevaring af olie og kemikalier Indledning Dette er en forskrift til dig, der opbevarer olie og kemikalier på din virksomhed eller dit landbrug. En forskrift er et regelsæt, der håndhæves af kommunen, hvis reglerne ikke overholdes. Uheld

Læs mere

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI BUSINESS 6 CASE BYGGERI GRØNNE INDKØB EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI Stenløse Syd er et helt byområde, som er udviklet

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Henning Donslund, Leder af Sekretariatet for VE / Energisekretariatet Ringkøbing-Skjern Kommune Hvordan kan kommunen spille en aktiv rolle? Med afsæt

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

Notat. Brugergruppen. Brugergruppens Årsberetning 2014. Forord

Notat. Brugergruppen. Brugergruppens Årsberetning 2014. Forord Notat Brugergruppen Brugergruppens Årsberetning 2014 Forord I 2014 vedtog vi nye retningslinjer, og en ny forretningsorden, for Brugergruppen. Det var tid for en revision, da vand- og spildevandsforsyningen

Læs mere

Separatkloakering på din vej

Separatkloakering på din vej Separatkloakering på din vej Lejre Forsyning Hvad er separatkloakering? Hvornår sker der hvad? Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Middelfart kommune energirenovering Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Grøn vækstkommune 1. Tage ansvar for natur, miljø og klima 2. Skabe vækst inden for det grønne område

Læs mere

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces teamet Astrid Rathe (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Hostrup Charlotte Forsingdal Christine Ravnholt Hartmann Eva Lembke Helle

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013

Miljøtilsynsplan 2013 Miljøtilsynsplan 2013 udarbejdet af Land, By og Kultur, 18. juli 2013 M i l j ø t i l s y n s p l a n 2 0 1 3 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Indledning... 3 2. Planens geografiske område...

Læs mere

Herefter blev afholdt fire workshops om de fire temaer i vækst- og udviklingsstrategien: Sund vækst Grøn Vækst Kreativ vækst Smart vækst

Herefter blev afholdt fire workshops om de fire temaer i vækst- og udviklingsstrategien: Sund vækst Grøn Vækst Kreativ vækst Smart vækst OPSAMLING FRA VÆKSTMØDE OM REVUS 27. MAJ 2015 1. Baggrund Region Hovedstaden afholdt onsdag den 27. maj vækstmøde og workshop om regionens vækst- og udviklingsstrategi Copenhagen hele Danmarks hovedstad

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE Christensen & Co En ung dansk virksomhed Christensen & Co (CCO) er en ung dansk arkitektvirksomhed, der arbejder i hele Skandinavien. Ejer og direktør Michael Christensen

Læs mere

Udstillinger & messer Kongresarrangementer m.v. Udlejning af permanente showroom og kontorudlejning

Udstillinger & messer Kongresarrangementer m.v. Udlejning af permanente showroom og kontorudlejning Bella Centers hovedforretningsområder er: Udstillinger & messer Kongresarrangementer m.v. Udlejning af permanente showroom og kontorudlejning Halarealer ca. 60.000 m2 Permanente auditorier og mødelokaler

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille! Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for

Læs mere