AVISEN NR. 3 DECEMBER 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AVISEN NR. 3 DECEMBER 2014"

Transkript

1 TIL VIRKSOMHEDER I ALBERTSLUND KOMMUNE AVISEN NR. 3 DECEMBER 2014 Nordeuropas største laboratorium for lys åbnet i Hersted Industripark SIDE 10

2 Velkommen til Copenhagen Virksomheder går i dialog med kommunen i Strategisk Erhvervsforum. Af Gudrun Christensen, erhvervskonsulent, ph.d. På første møde i det nye dialogforum, som blev holdt hos teknik- og servicevirksomheden Lindpro A/S, fik deltagerne indsigt i, hvad kommunen vil med byens virksomheder. Og kommunen fik virksomhedernes syn på samarbejde og vilkår for erhverv i Albertslund. Albertslund er en del af Copenhagen Sammen med 46 kommuner og de to sjællandske regioner arbejder Albertslund Kommune ihærdigt for at skabe én sammenhængende erhvervsregion fra Helsingør til Lolland under navnet Copenhagen. Visionen om at blive et internationalt knudepunkt for investering og viden, der skal føre til øget økonomisk vækst og beskæftigelse, blev fremlagt af Borgmester Steen Christiansen. Og der er brug for, at virksomheder, forskningsog uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter, regionale vækstfora og staten arbejder i samme retning, når vi skal hamle op med metropoler som Stockholm eller Hamborg. Partnerskaber driver væksten Salg, marketing & kalkulationsansvarlig Rasmus Karkov fra Enemærke & Petersen oplever, at virksomheden fik nyt kundefokus gennem et offentlig-privat partnerskab med Rudersdal Kommune. Mens skoler, plejehjem m.m. blev renoveret, fik virksomheden kommercialiseret ydelserne, der nu tiltrækker kunder i hele landet. DOLL Living Lab hjælper lys-virksomhederne med at bygge viden og teknologi ind i produkterne, når de tester belysning på 9,2 kilometer vejstrækning i Hersted Industripark. Sekre tariats leder fra DOLL Flemming Madsen uddybede, hvordan kommunen og parterne vil udnytte erfaringerne i den intelligente by. Del dine visioner og interesser Alle virksomheder med adresse i Albertslund Kommune er velkomne til næste møde, der er den 21. januar 2015 kl Se mere på INDHOLD SIDE 2 Velkommen til Copenhagen SIDE 3 Miljøtilsynskampagner 2014 SIDE 4 SIDE 4 SIDE 5 SIDE 6 R & T Stainless fik kommunens grønne initiativpris Er du vores nye bæredygtige samarbejdspartner? Postevand er billigt og 900 gange mere miljøvenligt end flaskevand Solrød Biogas - et unikt samarbejde mellem kommune og virksomheder SIDE 8 SIDE 9 Kort nyt Bruger din virksomhed for meget energi? SIDE 10 Nordeuropas største laboratorium for lys åbnet i Hersted Industripark SIDE 11 Gadelamperne er infrastruktur i fremtidens intelligente by SIDE 12 Virksomhederne er blevet mere tilfredse 2

3 Miljøtilsynskampagner 2014 Alle landets kommuner skal hvert år udføre to tilsynskampagner. Af Anne Adamsen, civilingeniør, ph.d. & Birgitte Larsen, miljømedarbejder BLÅ FISK KAMPAGNENS FOKUSPUNKTER Der må ikke være opsat vandslange, uden der er en godkendt vaskeplads Gulvvaskemaskinen må ikke tømmes i udendørs regnvandsrist Der må ikke foregå uhensigtsmæssig opbevaring og omhældning af kemikalier. I august udførte vi årets første kampagne, som havde fokus på vores regnvandssystem med Blå Fisk Kampagnen. Årets anden kampagne foregik i oktober og var rettet mod brancherne vognmandsvirksomheder og jern- & metalvirksomheder. Blå Fisk kampagnen udførte Albertslund Kommune selv, mens Branchekampagnen foregik i samarbejde med seks andre kommuner på Vestegnen for at nå ud til et større antal virksomheder. På den måde oplever virksomhederne på tværs af kommunegrænserne ensartet fokus. Nye branchevejledninger for vognmænd og jern- & metalvirksomheder Formålet med denne kampagne var at udbrede kendskabet til de to nye branchevejledninger for vognmandsvirksomheder og jern- & metalvirksomheder. Begge vejledninger er bygget op, så det er hurtigt at finde de aktiviteter, der foregår på netop ens egen virksomhed. Vi besøgte i alt 17 virksomheder i forbindelse med kampagnen. De nye branchevejledninger kan hjælpe virksomhederne med at få fokus på de miljøpåvirkninger, som driften giver. Den giver gode råd til, hvordan man kan forebygge miljøpåvirkningerne og giver også et fint overblik over, hvad vi som miljømyndighed kontrollerer ved miljøtilsynet. Bestil branchevejledningerne Hvis du ikke har haft besøg, kan du med fordel downloade vejledningerne fra kommunens hjemmeside eller du kan rekvirere et eksemplar ved at skrive til Blå Fisk Formålet med kampagnen var at huske virksomhederne på, at der ikke må komme kemikalier i regnvandssystemet. I Albertslund har vi to separate kloaksystemer, et til spildevand og et til regnvand. Derfor er det vigtigt, at der ikke kommer kemikalier eller sæber i regnvandssystemet, da vandet ikke bliver renset, før det løber ud i vandløb, søer og havet. BRANCHEVEJLEDNING Vognmænd AUGUST 2013 Det så vi i branchekampagnen: BRANCHEVEJLEDNING Jern- og metal maskinværksteder AUGUST 2013 Kampagnen var rettet mod udvalgte virksomheder, der har aktiviteter, som kan give forurening af regnvandssystemet ved uhensigtsmæssig adfærd. 15 virksomheder, bl.a. autoværksteder, vognmænd og virksomheder, der udlejer materiel, blev besøgt i forbindelse med kampagnen. Ved kampagnetilsynet klistrede vi en Blå Fisk på asfalten ved siden af en regnvandsrist, og udleverede pjecen Kend din kloak. Har du ikke fået pjecen, kan du finde den på ADBLUE MILJØSKADELIGT SELVOM DET IKKE ER FAREMÆRKET På mange af de besøgte vognmandsvirksomheder så vi uhensigtsmæssig opbevaring og håndtering af AdBlue. Ved påfyldning skal der sikres mod spild til jord og kloak. Påfyld indendørs eller placer en flytbar spildbakke under pistolen ved påfyldningen. SPILDBAKKER HUSK AT TØMME EFTER SPILD På virksomheder, der opbevarer kemikalier på en spildbakke, så vi nogle steder, at der lå kemikalier i bunden af spildbakken. Spildbakken skal altid være tør og ren. Hvis der spildes, skal spildet straks suges op. UDSUGNINGSANLÆG AFKAST SKAL OVER TAG På enkelte virksomheder så vi nye aktiviteter, hvor udsugningen ikke var korrekt etableret. Hvis aktiviteterne omfatter udsugning fra fx svejsning eller slibning skal afkastet til udsugningsanlægget føres over tag og ikke kun ud gennem væggen. 3

4 R & T Stainless fik kommunens grønne initiativpris Hvert år uddeler Albertslund Kommune grønne initiativpriser til lokale aktører, der har udført en særlig indsats for miljøet. Af Niels Ringlebjerg Jensen, miljø- og udviklingsmedarbejder De grønne initiativpriser uddeles traditionen tro sammen med offentliggørelsen af kommunens grønne regnskab hvert år i juni. Prismodtagerne vælges af et dommerpanel og uddeles i kategorierne; Borger, kommunal arbejdsplads og virksomhed. Prisvinderen R & T Stainless er bosiddende i Hersted Industripark, og blandt de førende europæiske leverandører af rustfrie elementer til legeplader. Virksomheden er i otte år blevet kåret som Dansk gazellevirksomhed, så vi har at gøre med en virksomhed, der ikke bare på miljøområdet går forrest. Energirenovering af eksisterende bygningsmasse R & T Stainless modtog prisen for en omfattende energirenovering af deres erhvervslokaler. Det var udslagsgivende, at R & T Stainless har energiforbedret en eksisterende bygning, fordi energirenoveringer af den eksisterende bygningsmasse er tvingende nødvendige, hvis vi skal nå vores målsætninger om reduceret CO 2 udledning. I dag fremstår virksomhedens hovedsæde med efterisoleret tag, nye døre og vinduer, facadeisolering, nyt vindfang og renoveret varmeanlæg. Den årlige besparelse er 138 MWh, og virksomhedens energiforbrug er i dag væsentligt lavere end hos tilsvarende virksomheder. Indstil din kandidat til pris i 2015 Alle kan indstille kandidater til Albertslund Kommunes grønne initiativpriser. Skriv en kort begrundelse for din indstilling til senest den 1. april Er du vores nye bæredygtige samarbejdspartner? For Albertslund Kommune handler bæredygtige indkøb om at vælge de mest miljørigtige og samfundsansvarlige varer og tjenesteydelser. Af Mia Petersen, udbuds- & indkøbskonsulent I 2008 besluttede Albertslund Kommune, at samtlige forvaltninger og institutioner skulle miljøcertificeres. Miljø og på bæredygtig udvikling kom derfor for alvor på kommunens dagsorden. Som virksomhed kan du være med til at bevare kommunens miljøcertifikat. Miljøcertificeringen kommer nemlig også til udtryk gennem kommunens indkøb, da medarbejderne følger en stram miljøpolitik. Miljøbevidsthed og sociale hensyn belønnes Kommunens indkøb skal grundlæggende tilrettelægges miljøbevidst, samfundsansvarligt og rentabelt. Der er tre vigtige områder, hvor vi mener, at bæredygtige indkøb kan styrke disse mål: Ved at sikre gode vilkår for organisationens drift, en god økonomi og ved at understøtte innovativ og bæredygtig udvikling. Det at understøtte udviklingen er især relevant for jer som leverandør, da kommunens udbudskontor prioriterer bæredygtige indkøb og miljø i kommunens indkøbspolitik og strategi Vi åbner op for, at I som virksomhed har mulighed for at fremme innovation og udvikling af nye bæredygtige løsninger. Når vi som kommune arbejder med indkøb under tilbudslovens grænser, er det ofte i forbindelse med samhandelsaftaler med den enkelte virksomhed. Igen har vi fokus på, om virksomheden kan opfylde kommunens krav til miljø samt at tage sociale hensyn. Samhandelsaftale med kommunen Hvis din virksomhed ønsker at indgå en samhandelsaftale med kommunen, kan du/i kontakte udbudskontoret gennem albertslund.dk. Her er finder du også information om, hvilke udbud der forventes igangsat i år 2014 og Ønsker du at deltage i et udbud, finder du udbudsbekendtgørelsen på udbud.dk. Al kommunikation om udbuddet foregår via mercell.dk. Herved sikrer vi gennemsigtighed og ligebehandling i udbudsprocessen. På mercell.dk ser du også seneste information og eventuelle rettelsesblade om et udbud. 4

5 Postevand er billigt og 900 gange mere miljøvenligt end flaskevand Der er ingen grund til at købe vand på flaske, når man meget billigere og langt mere miljøvenligt blot kan åbne hanen for at slukke tørsten. Af Christina Otzen, kommunikationsrådgiver HOHOR Når en liter vand forlader vandhanen, så er der kun udledt 0,0002 kg CO 2, fra vandet bliver pumpet op, filtreret og transporteret gennem rørene. Hvis man snupper en liter flaskevand, så er der brugt CO 2 på at producere flasken, tappe vandet og transportere flasken. I alt belaster en liter flaskevand med 0,18 kg CO 2 det er 900 gange mere end postevandet. Spar både penge og CO2 Det vil virkelig batte i danskernes CO 2 -regnskab, hvis vi drikker postevand frem for flaskevand. Det er både billigere i CO 2 -regnskabet og for pengepungen. Postevandet har en ualmindelig høj kvalitet, som faktisk gør det til en delikatesse set ud fra et globalt perspektiv, selvom vi danskere har en tilbøjelighed til at tage vores unikt gode drikkevand for givet og ser på købevand som finere, siger forsyningsdirektør Per Jacobsen fra HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab. På trods af de indlysende fordele ved postevandet, så havner flaskevand alligevel ofte på mødeborde og i picnickurven. I 2012 købte danskerne 139,5 millioner liter flaskevand. Hvis tørsten i stedet var blevet slukket i postevand, så havde danskerne sparet miljøet for kg CO 2. Det svarer til, at der dagligt i et år bliver kørt omkring km mindre i bil i Danmark. EN LITER POSTEVAND udleder 0,0002 kg CO 2 koster cirka 0,06 kroner EN LITER FLASKEVAND udleder 0,18 kg CO 2 koster cirka kroner Folde-engangskrus i stedet for plast HOFOR har i samarbejde med Aquatak udviklet et engangskrus af plantefibre, som efter få dage vil gå i opløsning ligesom et stykke køkkenrulle, hvis man ikke rammer en skraldespand. Hvis dette krus bliver brugt til festivaler, motionsevents og lignende i stedet for flaskevand og plastkrus, kan det spare mange kilo CO 2. 5

6 Solrød Biogas et unikt samarbejde mellem kommune og virksomheder Byggeriet af Solrød Biogasanlæg er i fuldt sving, og fra sommeren 2015 vil det nye anlæg, der ejes af Solrød Kommune, stå klar til at producere biogas på tang, restprodukter fra industrien og gylle fra landbruget. Af Mikkel Busck, Projektleder Solrød Biogas A/S / projektmedarbejder Solrød Kommune Hvorfor skal vi have et biogasanlæg i Solrød? Biogasanlægget har en række fordele, som alle er værd at nævne, men centralt for ønsket om at igangsætte projektet for over 5 år siden har været tre grundlæggende forhold: 1. At Solrød Kommune ønsker at tage sin del af ansvaret for at forebygge klimaforandringerne. Kommunen har et ambitiøst klimamål, hvilket bl.a. indebærer en målsætning om at reducere kommunens drivhusgasser med 55 procent inden I denne proces er biogasanlægget helt centralt, da det bidrager med over halvdelen af reduktionsmålsætningen. 2. At kommunens borgere og virksomheder gennem mange år har været plagede af gener fra ophobning af tang på stranden. Ved at fjerne tangen og producere grøn gas på denne reduceres et lugtproblem, og stranden bliver mere tilgængelig for besøgende. 3. At virksomheder i omegnen har set et stort potentiale i anlægget. Via det offentlige-private samarbejde er der skabt et fælles mål om etableringen af biogasanlægget, fordi parterne kan se store fordele i projektet. De involverede virksomheder kan komme af med deres biprodukt på en økonomisk og miljømæssig forsvarlig måde, og Solrød Kommune kan få en varig løsning på tangproblemet, foruden at kommunens drivhusgasudledning reduceres kraftigt. Hvad er anlægskonceptet? Solrød Kommune er eneaktionær i det nystiftede selskab Solrød Biogas A/S, med Borgmester Niels Hörup i spidsen for bestyrelsen. Etable- ringen af biogasanlægget er dog sket i tæt samarbejde med CP Kelco, VEKS, Chr. Hansen, landbruget og Solrød Strandrenselaug. Der forventes i udgangspunktet et årligt råvaregrundlag på ca tons tilført organisk materiale, heraf tons restprodukt fra CPKelcos pektin- og carrageenanproduktion, tons eluat fra Chr. Hansen, tons husdyrgødning, og tons tang fra strandrensning i Køge Bugt. Selve anlægget bygges af Bigadan A/S, der er totalentreprenør på byggeriet. Foruden en del rådgivningsselskaber har især Roskilde Universitet bidraget til at udvikle konceptet for anlægget. I figuren nedenunder er konceptet for anlægget skitseret. Biogas er en brændbar blanding af gasser bestående hovedsagelig af metan (CH4) og kuldioxid (CO 2 ), der kan omsættes til energi. Til VEKS Centralt i biogasanlægget er reaktortankene, hvor organisk materiale omdannes til biogas i et iltfattigt miljø. Efter at biomassen er afgasset i reaktortankene, bliver den lagret og herefter leveret tilbage til landbruget i form af gødning. Biogassen udnyttes til produktion af el og fjernvarme. 6

7 Biogasproduktionen vurderes at være ca. 6 mio. m 3 metan årligt. Den producerede gas sendes til VEKS kraftvarmeanlæg på Solrød Fjernvarmeværk og anvendes i en gasmotor, hvorved der årligt kan produceres ca. 23 GWh el og ca. 28 GWh varme. Det estimeres, at anlægget årligt vil producere grøn varme svarende til forbruget hos ca husstande samt grøn el svarende til omkring husstande, hvormed en stor del af kommunens godt borgere vil få gavn af det grønne initiativ. Hvor skal anlægget bygges? Anlægget bliver bygget på Åmarken 6 i Lille Skensved. Fra start blev der arbejdet med flere alternative placeringer, men det viste sig efter detaljerede vurderinger, at der ved den valgte placering kunne hentes størst mulige miljømæssige gevinster og præsenteres den mest solide forretningsmodel for anlægget. Dette skyldes især en fornuftig transport- og energiinfrastruktur ved denne placering. En vigtig grund til denne placering var desuden, at anlægget her kunne ligge i landzone med afstand til bymæssig bebyggelse. Med placeringen af anlægget følger en del hensyn og krav til indretning, udformning samt miljøpåvirkning, og det blev hurtigt lagt fast, at anlægget udformes i henhold til de skrappeste krav eksempelvis i forhold til lugtgener. Det kan ikke afvises, at anlægget i korte perioder vil kunne lugtes, hvis man tager en rundtur på anlægget, men principielt indrettes anlægget til ikke at lugte. Af- og pålæsning samt andre lugtgenererende aktiviteter foregår således indendørs i en lukket hal, der ventileres til anlæggets luftrensningsfilter. Inden bilerne forlader hallen, rengøres de for at mindske gener herfra til omgivelserne. Visualisering af Solrød Biogas, august Solrød Biogas A/S ønsker således også at være i kontakt med virksomheder o.a., der skulle have interesse i Solrød Biogas. Med energiaftalen fra 2012 mellem Folketingets partier øgedes det økonomiske incitament til at etablere biogasanlæg i Danmark, og der ses nu mange projekter af lignende karakter rundt omkring i landet. Vigtigt er det at holde sig for øje, at anlægget skal kunne levere en høj gasdannelse for at sikre rentabilitet. Et andet grundlæggende forhold, som det kan være værd at holde sig for øje, hvis andre kommuner skulle ønske at opføre lignende anlæg, er at søge anlæggets mangfoldige fordele og gøre dem til centrale målsætninger for alle involverede i projektet. Det er ikke fjernt at forestille sig, at der eksisterer potentiale for fremtidige samarbejder mellem virksomheder og kommuner mange steder i landet, som vil kunne skabe lokale arbejdspladser og yde et vigtigt bidrag til at forebygge klimaforandringerne. Hvad byder femtiden på? Biogasanlægget i Solrød ventes at producere grøn energi fra sommeren Frem til idriftsættelse er råvarekonceptet godt og vel fastlagt, men det kan ikke udelukkes at fremtiden vil bringe ny viden eller nye spændende restprodukter ind, der kan øge anlæggets gasproduktion og højne gødningsværdien af den afgassede biomasse. Projektgruppen omkring Solrød Biogas såvel som bestyrelse og direktion i Udgravning til reaktortanke, september

8 Kort nyt Brugerbetaling for 2015 for godkendelser og miljøtilsyn En række af kommunernes ydelser i forbindelse med miljøgodkendelse samt miljøtilsyn er omfattet af brugerbetaling. Brugerbetalingstaksten fastsættes hvert år, og betalingen for 2015 er fastsat til 308,70 kr. i timen. Brugerbetalingen er offentliggjort på Miljøstyrelsens side om Brugerbetaling. Her kan man desuden læse mere om retningslinjerne for brugerbetalingen. Der skal opkræves brugerbetaling, hvis virksomheden, anlægget, indretningen eller husdyrbruget mv. er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsens 2, og godkendelses- eller tilsynsmyndigheden har udført en af nedenstående opgaver: behandlet en ansøgning om godkendelse eller andre opgaver efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, behandlet en ansøgning om godkendelse efter kapitel 3 og opgaver efter kapitel 4 i husdyrgodkendelsesloven, ført tilsyn efter kapitel 9 i miljøbeskyttelsesloven, eller ført tilsyn efter kapitel 5 i husdyrgodkendelsesloven. Brugerbetalingen blev indført i 2005, og beløbene har de sidste år være følgende: 2014: kr. 302, : kr. 300, : kr. 295,22. Virksomheder skal indberette nanoprodukter De såkaldte nanomaterialer anvendes i en lang Danske virksomheder, der producerer eller række produkter. Der er imidlertid meget lidt importerer forbrugerprodukter med nanomaterialer, skal derfor indberette deres produkter viden om materialernes virkning på sundhed og miljø. Ifølge miljøministeren er et skridt på i det nationale nanoproduktregister på virk.dk. vejen til at få viden om nanomaterialerne, at få klarlagt, hvor de bruges og findes. Derfor skal Reglerne om indberetning findes i Bekendtgørelse nr. 644 af 13. juni 2014 om indberetning der etableres en database over, hvilke produkter der indeholder nanomaterialer. til nanoproduktregistret. Virksomhederne skal Ny faremærkning af kemiske produkter Dog gælder det, at kemiske blandinger, der er markedsført før den 1. juni 2015 med gammel mærkning, må distribueres og sælges frem til 1. juni Hvis blandingen fyldes på en an- Der er kommet nye, fælles EU faremærker til kemiske produkter. De produkter, der er omfattet skal etiketten dog opfylde de nye regler fra 1. den emballage, eller hvis emballagen ændres, af faremærkningsreglerne, skal som udgangspunkt være mærket med de nye mærker inden juni den 15. juni Efter 1. juni 2017 må blandinger med gammel faremærkning imidlertid ikke længere være i Vaske- og rengøringsmidler, maling, lim, lak, handlen. Til den tid skal distributører og forhandlere enten have skiftet de gamle etiketter fugemasser, imprægneringsmidler til træ med meget mere skal fra den 15. juni 2015 være ud med nye eller trække produkterne tilbage forsynet med nye faremærker til erstatning for fra markedet. de gamle orangefarvede. indberette første gang senest den 30. august 2015 for perioden 20. juni 2014 til 20. juni Miljøstyrelsen har udarbejdet Vejledning om indberetning til det danske Nanoproduktregister. Vejledningen findes på Miljøstyrelsens hjemmeside samt på virk.dk. Miljøstyrelsen har sat en kampagne i gang, der skal nå ud til de virksomheder Styrelsen normalt ikke er i kontakt med, hvilket især vil være mindre virksomheder og detailhandelen. Kampagnen understøttes af Miljøstyrelsens helpdesk og en hjemmeside, hvor virksomhederne kan hente fakta og gode råd om reglerne. Hjemmesiden hedder mærkkemien.dk. Helpdeskens mailadresse er: Reglerne gælder både for producenter og detailhandelen. Detailhandelen må således ikke sælge produkter med de gamle mærker på efter den 15. juni

9 Bruger din virksomhed for meget energi? Overvejer din virksomhed at nedbringe energiforbruget, så kan der være tilskud at hente fra Albertslund Forsyning. Aftalen mellem Albertslund Forsyning og din virksomhed skal indgås, før end I accepterer et tilbud fra en håndværker eller en entreprenør. Med en aftale opnår I mulighed for tilskud. I forpligter jer ikke til at gennemføre planerne. HUSK uden aftale, intet tilskud. Af Niels Hansen, projektleder energibesparelser I det nye år modtager din virksomhed en årsafregning for brug af fjernvarme. Præcis denne afregning vil nok være en positiv oplevelse, da 2014 foreløbig har været ekstrem varm. Men selv om man får penge tilbage i årsopgørelsen, så kan man langt fra være sikker på, at varmeanlægget fungerer optimalt. Man betaler ekstra, hvis man bruger for meget fjernvarmevand og har en dårlig afkøling. Men det gælder også den anden vej: Har man en god afkøling, så slipper man billigere. Desværre har rigtigt mange virksomheder et højt varmeforbrug og en for dårlig afkøling. Gratis rådgivning og tilskud til energibesparelser Der kan være tilskud at hente, hvis din virksomhed overvejer et projekt, der vil resultere i energibesparelser. Det gælder uanset om besparelserne kommer fra el, fjernvarme, naturgas eller olie. I 2014 yder vi tilskud til mange forskellige projekter bl.a. til en ombygning af malerkabiner, til udskiftning af ovenlys og porte, til optimering af varmeanlæg og til efterisolering af et tag på en stor erhvervsudlejningsejendom. Der ydes endvidere tilskud til virtualisering af servere, og netop nu er vi ved at afslutte et projekt, hvor en virksomhed til eget brug udnytter overskudsvarmen fra et køleanlæg og afsætter den resterende del til Albertslund Forsyning. Tilskuddene spænder lige fra få tusinde kr. i mindre projekter til tilskud på over kr. i enkelte større projekter. I nogle tilfælde er den samlede tilbagebetalingstid på under et år, når tilskuddet medregnes. Albertslund Forsyning rådgiver selv gratis inden for optimering af varmeanlæg og forbedring af klimaskærmen. Hvis rådgivningen kræver specialviden, så gør vi brug af eksterne rådgivere. Det er typisk inden for elbesparelser (IT, trykluft, belysning, ventilation), at det er nødvendigt. Lav aftale med Forsyningen før du accepterer tilbud Det er vigtigt, at din virksomhed involverer Albertslund Forsyning så tidligt som muligt i jeres proces. Både for at få en aftale om tilskud på plads, og for at forsyningens rådgivere har mulighed for at kunne påvirke projektplanerne med energibesparelser for øje. Der kan være noget, at man har overset. Nye skrappe energisparekrav Albertslunds Forsyning skal hvert år realisere en masse energibesparelser i kommunale bygninger og blandt byens borgere og virksomheder. Det stigende sparekrav er afledt af Folketingets energiforlig fra Albertslund har således et årligt sparekrav på mere end MWh i 2013 og 2014 og sparekravet vokser til omkring MWh i 2015 og frem. Folketingets Aftalen mellem Albertslund Forsyning og din virksomhed skal indgås, før end I accepterer et tilbud fra en håndværker eller en entreprenør. målsætning er en fossilfri varme- og elforsyning i Energiselskabernes spareindsats er et vigtigt led på vejen mod en fossilfri fremtid. Kontakt os Der er mange regler, men dem holder vi styr på. Kontakt os hellere én gang for meget end en gang for lidt. Der er mange kwh er at spare. Vores budget er afsat til også at skulle honorere store besparelser. Så I har mulighed for at komme rigtigt langt med at få nedbragt jeres energiforbrug, uden at I selv skal betale for det hele. Kontakt Niels Hansen på tlf eller 9

10 Gæsterne ved den internationale åbning sluttede aftenen af med en guidet rundtur i DOLL Living Lab, hvor de med egne øjne så de mange lysteknologier, der testes i Hersted Industripark. Her ses lysinstallation, hvor Poppelstien krydser Gl. Landevejstien. Se filmen om DOLL Living Lab. Nordeuropas største laboratorium for lys åbnet i Hersted Industripark Kan nogle nye gadelamper, der ikke en gang er éns, i et lokalt industriområde på Vestegnen trække virksomheder til fra hele verden? Svaret er ja! Det er netop, hvad der sker i Hersted Industripark i det nordlige Albertslund. Her åbnede for nylig Nordeuropas største levende laboratorium og testcenter for gadebelysning. Det blev fejret med en stort anlagt international åbningsceremoni. Af Katrine Dahl Clement, kommunikationskonsulent Torsdag den 18. september var en særlig dag for Hersted Industripark. I en stor nedlagt tappehal markerede Nordeuropas største levende laboratorium og testcenter for gadebelysning sin internationale åbning. En stor del af de danske og internationale førende lysproducenter mødtes her med byplanlæggere fra hele verden for at fejre åbningen af DOLL, som står for Danish Outdoor Lighting Lab. Den nyeste viden om lys Heidi Jeuken, salgschef for Tvilight B.V. stiler målrettet fra sin taxi til indregistreringsbordet for den internationale åbning. Sammen med næsten 100 andre professionelle fra hele verden har hun valgt at deltage i den stort anlagte åbningsceremoni: Det giver rigtigt gode muligheder for at se, hvad der rører sig. Også kigge den nærmeste konkurrent i lyssensorer og kontrolsystemer, Philips, over skuldrene, driller hun med et smil, inden hun og de øvrige 200 gæster går ind i hallen. Her er mørkt. De næste timer er det her, den nyeste viden og de nyeste tanker om lys skal udveksles. Byer vil vide mere om lys Den internationale åbning blev afholdt i sammenhæng med konferencen City Under Microscope, som Albertslund og København sammen var værter for. Lysplanlæggere kom fra hele verden. Finske Annukka Larsen, som er lysansvarlig i Jyväskylä, en by nord for Helsingfors med beboere, er imponeret over DOLL: Som by er Jyväskylä meget bevidst om brugen af lys og lysdesign. I løbet af fem år har vi reduceret vores omkostninger til lys med 40%. Det svarer til euro om året. Jeg er kommet her til Albertslund for at lære og for at dele informationer med mine kolleger fra hele verden. Og for at se DOLL. Faktisk har jeg en EU-ansøgning liggende om at lave et lignende projekt. Men helt ærligt: DOLL gør det bare så godt, at jeg tror, vi skal trække os tilbage og bruge DOLL som testlab. 10

11 Gadelamperne er infrastruktur i fremtidens intelligente by Hvad er DOLL Living Lab? Et laboratorium, et testcenter - og stedet hvor nogle af verdens største virksomheder arbejder med at udvikle fremtidens teknologier til byer. Af Katrine Dahl Clement, kommunikationskonsulent Gigantisk showroom DOLL har tre laboratorier: Quality Lab og Virtual Lab på DTU Fotonik og så Living Lab i Hersted Industripark. Her testes gadelamper og den nyeste teknologi fra en lang række producenter på virkelighedens veje og stier. Det er en helt ny måde at tænke laboratorier på, siger Paul Michael Petersen, der er professor på DTU Fotonik. For virksomhederne er DOLL Living Lab også et stort showroom, forklarer teknologichef i DOLL Kim Brostrøm. Kommuner der skal investere i gadebelysning, kan se og sammenligne lamperne og gå i dialog med producenterne for at få udviklet skræddersyede løsninger. På mere end 9 kilometer vej står flere end 50 forskellige gadelamper og udgør DOLL Living Lab. Formålet er at teste og udvikle fremtidens nye belysning og smarte teknologier. Fra DOLL s kontrolrum på 6. sal i højhuset på Naverland 2 kan gadelamperne styres intelligent, helt ned til den enkelte lampe. Fotograf: Jeppe Carlsen Smarte nye fremtid Men en gadelampe er ikke længere kun en gadelampe. Intelligente lamper kan nemlig styre fremtidens by. Det smarte ved gadebelysning i byer er, at lamperne allerede er samlet i et netværk. Kobler man sensorer til dette netværk, kan man ikke alene spare energi ved, at lyset dæmpes når der ikke er trafik på vejen man kan også få sensorerne til at indsamle data. I fremtiden vil det måske være smart teknologi, der via en sensor på en gadelampe guider dig til den nærmeste parkeringsplads, eller styrer dig uden om trafikpropper. At udvikle nye intelligente teknologier til byer er grunden til, at en af verdens største it-virksomheder Cisco er med i projektet: DOLL er et unikt eksperiment, hvor forhandlere af udendørsbelysning bringes sammen i et bestemt geografisk område, og i ét netværk. Det er ikke sket før i verden, forklarer Bas Boorsma, der er Director of Internet of Everything for Cities i Cisco. Hele verden taler om det Historien om det levende lyslaboratorium i den lille forstad til Copenhagen er gået verden rundt. New Scientist, Forbes Magazine og BBC er bare nogle af de store udenlandske medier, som har rapporteret om DOLL. Reuters har sendt nyheden om DOLL ud til sit verdensomspændende netværk af tv-kanaler, og sågar taiwanesisk tv har været forbi Albertslund. Flere andre store medier er på vej - mere kan vi ikke røbe her... 11

12 Virksomhederne er blevet mere tilfredse med kommunens service specielt miljøsags behandlingen ligger højt på listen. Af Gudrun Christensen, erhvervskonsulent, ph.d. I DI s Erhvervsklimaundersøgelse 2014 bliver Albertslund Kommune placeret på en 59. plads, hvilket er en fremgang på 15 pladser i forhold til sidste år. Virksomhederne er blevet mere tilfredse med kommunens behandling af miljøog byggesager. Her ligger Albertslund nummer 34 ud af i alt 96 kommuner i undersøgelsen. Tilfredshed med miljøsagsbehandlingen Miljøsagsbehandlingen placerer Albertslund Kommune på en 23. plads, hvilket markerer et spring på 34 pladser fra sidste års 57. plads. Kompetent og effektiv sagsbehandling mindsker virksomhedernes administrative byrder med færrest mulige forsinkelser. Vi glæder os over, at virksomhederne er blevet mere positive, når det gælder kommunens sagsbehandling af miljø- og byggesager siger borgmester Steen Christiansen. Tilbud til virksomheden Albertslund Kommune har udviklet forskellige tilbud til virksomhederne, fx støtte til at gennemføre energiforbedringer eller andre miljøforbedringer. Og medarbejderne kender virksomhederne og kommunikerer direkte via mails, telefon og besøg. Virksomhederne bliver også inviteret til arrangementer fx transportseminar, ligesom kommunen udgiver Miljøavisen. Gode råd til at tackle udfordringer Når medarbejderne er på miljøtilsyn udfører de myndighedsopgaverne, men giver også gode råd til virksomhederne. Det udvikler sig ofte til en positiv dialog om, hvordan miljøudfordringerne kan håndteres. Kommunens kompetencer skaber dermed værdi for virksomheden. Der er desuden kommet et bedre flow i behandlingen af byggesager, og der er bedre information om, hvor lang tid sagsbehandlingen kan tage. Bedre intern kommunikation sikrer, at sager kan behandles samtidigt af flere fagteam fremfor at en sag går på skift fra fx planteam, miljøteam og til byggetemaet. Den samlede sagsbehandlingstid bliver således kortere. Tæt dialog med virksomheder Kommunens erhvervsservice er styrket med én indgang via kommunens erhvervs- og udviklingscenter og med en tættere dialog med virksomhederne i Albertslund. Borgmester Steen Christiansen og kommunaldirektør Jette Runchel besøger virksomhederne, og kommunalbestyrelsen inviterer til direkte dialog med virksomhedslederne i Strategisk Erhvervsforum. Her er vilkårene for at drive og udvikle virksomhed, innovation og udvikling i fokus. ALBERTSLUND MILJØAVIS udgives af Albertslund Kommune, Miljø & Teknik. Ansvarshavende redaktør: Anne Adamsen, civilingeniør, ph.d., Avisen tilrettelægges i samarbejde med Ballerup, Brøndby, Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Roskilde og Solrød Kommuner. Oplag: 600 stk. Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S. Kailow er certificeret under følgende internationale standarder: ISO miljøcertificering, ISO 9001 kvalitetscertificering, DS CSR-certificering (den danske udgave af ISO for social ansvarlighed) og OHSAS arbejdsmiljøcertificering. Kailow er tilsluttet Global Compact.

AVISEN NR. 4 DECEMBER 2014

AVISEN NR. 4 DECEMBER 2014 TIL VIRKSOMHEDER I BRØNDBY KOMMUNE AVISEN NR. 4 DECEMBER 2014 Vognmænd og maskinværksteder har styr på miljøforholdene SIDE 2 Forebyg problemer med rotter SIDE 10 Vognmænd og maskinværksteder har styr

Læs mere

AVISEN NR. 4 DECEMBER 2014

AVISEN NR. 4 DECEMBER 2014 TIL VIRKSOMHEDER I BALLERUP KOMMUNE AVISEN NR. 4 DECEMBER 2014 Topdanmark hjælper de ansatte ud på cykelstierne SIDE 2 Styr energien og få en bedre bundlinje SIDE 11 Topdanmark hjælper de ansatte ud på

Læs mere

DOLL en platform for udvikling af og demonstration af ny energieffektiv udendørsbelysning. v/ Flemming Jørgensen, Albertslund Kommune

DOLL en platform for udvikling af og demonstration af ny energieffektiv udendørsbelysning. v/ Flemming Jørgensen, Albertslund Kommune DOLL en platform for udvikling af og demonstration af ny energieffektiv udendørsbelysning v/ Flemming Jørgensen, Albertslund Kommune Agenda Kort præsentation DOLL Europas førende center for ny energieffektiv

Læs mere

AVISEN. Industriel symbiose. Greves nye vækstpolitik skal skabe flere nye private arbejdspladser SIDE 2. Er der penge i dit affald?

AVISEN. Industriel symbiose. Greves nye vækstpolitik skal skabe flere nye private arbejdspladser SIDE 2. Er der penge i dit affald? TIL VIRKSOMHEDER I GREVE KOMMUNE Greve Kommune AVISEN NR. 4 DECEMBER 2014 Industriel symbiose Er der penge i dit affald? SIDE 10 Greves nye vækstpolitik skal skabe flere nye private arbejdspladser SIDE

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

TIL VIRKSOMHEDER I SOLRØD KOMMUNE NR. 4 DECEMBER 2014 AVISEN. Solrød Biogas et unikt samarbejde mellem kommune og virksomheder?

TIL VIRKSOMHEDER I SOLRØD KOMMUNE NR. 4 DECEMBER 2014 AVISEN. Solrød Biogas et unikt samarbejde mellem kommune og virksomheder? TIL VIRKSOMHEDER I SOLRØD KOMMUNE NR. 4 DECEMBER 2014 AVISEN Solrød Biogas et unikt samarbejde mellem kommune og virksomheder? SIDE 6 Affaldsgebyrer 2015 Et nyt år nærmer sig og dermed ny størrelse på

Læs mere

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8 NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige dyrehold overholder

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Det politiske arbejde med strategiske energiprojekter. Niels Hörup Borgmester i Solrød Kommune

Det politiske arbejde med strategiske energiprojekter. Niels Hörup Borgmester i Solrød Kommune SOLRØD Comwell KOMMUNE Køge Strand Borgmester / den 25. Niels november Hörup 2014 Det politiske arbejde med strategiske energiprojekter Niels Hörup Borgmester i Solrød Kommune 1 SOLRØD Comwell KOMMUNE

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Gate 21 Poul Erik Lauridsen Direktør 29. april, 2014

Gate 21 Poul Erik Lauridsen Direktør 29. april, 2014 Gate 21 Poul Erik Lauridsen Direktør 29. april, 2014 Borgmesterforum 2014 Gate 21 porten til grøn omstilling og vækst Gate 21 er en non-profit partnerorganisation, som gennemfører tværkommunale projekter

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration Grønt Regnskab Miljø- Grønt og regnskab Energiforvaltningen 2014 Energicenter Aalborg 2015 Administration Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen, Energicenter Hjulmagervej 18 9000 Aalborg

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING Kære Læser Det er blevet tid til nyt fra VE til proces-ordningen. Siden ordningens start har VE til proces modtaget knap 450 ansøgninger for mere end 900 mio. kr. I 2015 har VE til proces-ordningen 340

Læs mere

GATE 21. Årsberetning

GATE 21. Årsberetning 2014 GATE 21 Årsberetning FORMANDENS BERETNING STEEN CHRISTIANSEN 2014 blev et stærkt år for den grønne omstilling og for Gate 21: Klimaforandringerne er tilbage på den globale politiske dagsorden. København

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

Bilag 1: Åben skole kompetencebanken

Bilag 1: Åben skole kompetencebanken Bilag 1: Åben skole kompetencebanken Læringsaktiviteten: Besøg DOLL s lyslaboratorier i Hersted Industripark Fag Klassetrin Natur/teknologi/Biologi/Geografi/Fysik-kemi Mellemtrin og udskoling Varighed

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

Ishøj Kommune. Tilsynsberetning Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2013

Ishøj Kommune. Tilsynsberetning Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2013 Ishøj Kommune Tilsynsberetning Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2013 Plan-, Bygge- og Miljøcenter Februar 2014 Indledning Plan-, Bygge- og Miljøcenter i Ishøj Kommune varetager Ishøj og Vallensbæk Kommuners

Læs mere

Januar 2015. Miljøtilsyn. Miljø & Teknik

Januar 2015. Miljøtilsyn. Miljø & Teknik Januar 205 Miljøtilsyn Miljø & Teknik Årsberetning 204 og Årsplan 205 Albertslund Kommune Nordmarks Allè 2 2620 Albertslund mt@albertslund.dk T 43 68 68 68 Januar 205 Årsberetning 204 og Årsplan 205

Læs mere

Miljøtilsynsplan. For miljøtilsyn med virksomheder og landbrug

Miljøtilsynsplan. For miljøtilsyn med virksomheder og landbrug Miljøtilsynsplan For miljøtilsyn med virksomheder og landbrug Indledning Haderslev Kommune, Teknik og Miljø, har på baggrund af den nye Miljøtilsynsbekendtgørelse nr. 497 af 15. maj 2013, udarbejdet en

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Allerød Kommune NOTAT. Notat om vejbelysning i Allerød Kommune

Allerød Kommune NOTAT. Notat om vejbelysning i Allerød Kommune NOTAT Allerød Kommune Økonomi og it Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Notat om vejbelysning i Allerød Kommune Dette notat beskriver i afsnit

Læs mere

Tilsynsplan for miljøtilsyn 2013-2017

Tilsynsplan for miljøtilsyn 2013-2017 Tilsynsplan for miljøtilsyn 2013-2017 Indholdsfortegnelse UDKAST: Ballerup Kommunes Tilsynsplan 2013-2017... 3 1. INDLEDNING... 3 INTRODUKTION TIL TILSYNSPLANEN... 3 BALLERUP KOMMUNES MILJØ- OG UDVIKLINGSMÅLSÆTNINGER...

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

1 Plan for miljøtilsyn 2013-2016

1 Plan for miljøtilsyn 2013-2016 Udkast til Hørsholm Kommunes Miljøtilsynsplan for 203-206 Plan for miljøtilsyn 203-206 Hvad er en tilsynsplan Tilsynsplanen fortæller virksomheder, borgere og andre myndigheder, hvordan Hørsholm Kommune

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Indkøbs- & udbudspolitik

Indkøbs- & udbudspolitik Indkøbs- & udbudspolitik Godkendt i Byrådet den 20. juni 2016 1 Forord Fredensborg Kommune er en stor virksomhed med et bruttobudget på 3,9 mia. kr. og mere end 3.000 medarbejdere, der leverer myndighedsopgaver,

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Titel (en overskrift der fortæller lidt om projektet) Organisation/

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013

Miljøtilsynsplan 2013 Miljøtilsynsplan 2013 For Slagelse Kommune Indledning Slagelse Kommune fører tilsyn med, at virksomheder og husdyrbrug overholder miljølove og regler. Denne plan er en beskrivelse af de områder, som Slagelse

Læs mere

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Hållbar Udveckling Väst, 29. maj 2012 Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Agenda 14:00 14:45: Albertslund Kommune, miljø- og klimaprojekter 14:45 15:00: Walk and talk 15:00 15:45:

Læs mere

SANSERNE OG FORSTANDEN

SANSERNE OG FORSTANDEN KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN 3.-10. klasse BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling Det er

Læs mere

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst Kenneth Diget Danmarks største kundejede energiselskab 400.000 kunder 10 procent af Danmarks samlede elforbrug Fremtidens energi -

Læs mere

SMART ALBERTSLUND STRATEGI FOR DEN SMARTE BY

SMART ALBERTSLUND STRATEGI FOR DEN SMARTE BY A DK U SMART ALBERTSLUND ST STRATEGI FOR DEN SMARTE BY STRATEGIENS RAMME FUNDAMENT UDVIKLINGSOMRÅDER REDSKABER MÅL ALBERTSLUNDS VISION & STRATEGI BORGERNE BÆREDYGTIGHED ERHVERVSLIVET SERVICE- OG VELFÆRD

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

GATE 21. Årsberetning

GATE 21. Årsberetning 214 GATE 21 Årsberetning I de kommende fire år vil Gate 21 sammen med sin stærke partnerkreds bidrage målrettet til at gøre Greater Copenhagen til verdens førende region for grøn omstilling og vækst. FORMANDENS

Læs mere

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Region Hovedstaden Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Det gode liv I Region Hovedstaden arbejder vi for at skabe vækst, for vækst og livskvalitet

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development

Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development 3 13. november 2011 4 13. november 2011 Først byplanlægning så SMART implementering» Udfordringerne

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Afslutning på SPI projektet

Afslutning på SPI projektet Afslutning på SPI projektet Om projektet Projektet Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme (SPI) blev sat i gang i 2011 og har løbet frem til sommeren 2014. Det samlede budget har udgjort 17,6 mio. kr.

Læs mere

Få styr på energi og affald og få nye konkurrencefordele! 21. maj Energi Nord A/S Energirådgiver Steen Lund Sømod

Få styr på energi og affald og få nye konkurrencefordele! 21. maj Energi Nord A/S Energirådgiver Steen Lund Sømod Få styr på energi og affald og få nye konkurrencefordele! 21. maj 2014 Energi Nord A/S Energirådgiver Steen Lund Sømod Hvad for en slags fisk er jeg så Steen Lund Sømod 44 år Maskinmester Energi Nord 4,5

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening Læs her om mulighederne for at få solceller på taget med hjælp fra jeres forsyningsselskab For mange boligforeninger er det en rigtig god idé at få solceller

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

TILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013

TILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013 TILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013 I maj 2013 er en ny tilsynsbekendtgørelse trådt i kraft med krav om, at alle kommuner skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn med virksomheder herunder landbrug. Tilsynsplanen

Læs mere

Guide til grønne indkøb

Guide til grønne indkøb Guide til grønne Guide til grønne Dette er en guide til de væsentligste vejledninger, værktøjer, mærker og netværk, der findes til offentlige grønne. Guiden kan benyttes af alle, der ønsker hjælp og inspiration

Læs mere

SKAL VI OGSÅ FORSYNE JERES EJENDOM MED BESPARELSER?

SKAL VI OGSÅ FORSYNE JERES EJENDOM MED BESPARELSER? SKAL VI OGSÅ FORSYNE JERES EJENDOM MED BESPARELSER? En enkel løsning, der holder øje med vand- og energiforbruget og sparer jer for tusindvis af kroner I jeres ejendom kan der være mange penge at spare

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven. Aarhus Universitetshospital, maskinværksted

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven. Aarhus Universitetshospital, maskinværksted Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 08.07.2015 CVR-nummer 29190925 P-nummer 1003351542 Virksomhed Aarhus Universitetshospital, maskinværksted Adresse

Læs mere

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Min dagsorden Potentialer for energirenovering Fokus på sektorer Virkemidler for energirenovering VE og bygninger Opbyggelige ønsker Potentialer

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Biogasanlæg ved Østervrå

Biogasanlæg ved Østervrå Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå Offentlig debat - 11. juni til 9. juli 2014 Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå LandboNord har den 23. april 2014 fremsendt en VVM-anmeldelse for etablering af et biogasanlæg

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 6.2.2015 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1010680367 e-doc journal nr. 13/022862 (TS) Virksomhed Adresse Postnummer

Læs mere

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ Ordforklaring: Indsigelse: Henvendelse fra en borger, der protesterer mod en planlagt beslutning. Yderligere oplysninger: Hvis du har spørgsmål til den del af separatkloakeringen,

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI BUSINESS 6 CASE BYGGERI GRØNNE INDKØB EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI Stenløse Syd er et helt byområde, som er udviklet

Læs mere

Hvorfor denne pjece? I denne pjece orienterer vi dig om:

Hvorfor denne pjece? I denne pjece orienterer vi dig om: Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og vi inden for de næste 4-5 år skal forbedre forholdene på din ejendom og i dit kvarter med nye kloakledninger. I denne

Læs mere

Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en forudsætning

Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en forudsætning Bo Rasmussen Kommunaldirektør i Albertslund Kommune Realdania Debat Debatmøde i Ejerboligforum d. 4. maj Profit og projekter i fremtidens forstad Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en

Læs mere

FORKANTS DANMARK. -Globale udfordringer lokale muligheder. Udviklingschef Niels Larsen 2013

FORKANTS DANMARK. -Globale udfordringer lokale muligheder. Udviklingschef Niels Larsen 2013 FORKANTS DANMARK -Globale udfordringer lokale muligheder Udviklingschef Niels Larsen 2013 UDFORDRINGER/MULIGHEDER Infrastruktur Placering Offentlige arbejdspladser Bosætning Uddannelser Arbejdspladser

Læs mere

ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013

ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013 ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013 Temaer for arbejdsgruppens drøftelser Møde 1 Boligejeren indblik i adfærd, motivation og behov Grøn Boligkontrakt afgørende elementer for succes

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger

Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger Analyserapport nr. 4. April 2009 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 1 Proces side 2 Stikprøven side 2 Om de foreslåede energibesparende investeringer

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr. Grønne regnskaber 2012 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.: 2013-76622 Dok.nr.: Titel: Grønt Regnskab for

Læs mere

Opbevaring af olier og kemikalier. Vejledning

Opbevaring af olier og kemikalier. Vejledning Opbevaring af olier og kemikalier Vejledning Indledning Ved opbevaring af olie og kemikalier er der risiko for forurening af jord, grundvand, søer og vandløb samt utilsigtet tilledning til kloaksystemer.

Læs mere

Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø kommuner Produkter, affald m.v. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø kommuner Produkter, affald m.v. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø kommuner Produkter, affald m.v. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Potentialer for energibesparelser i danskernes boliger. Konkrete og enkle energispareforslag fra TEKNIQ din installatør gir dig råd Danskerne og energibesparelser

Læs mere

Klimarigtig vej- og stibelysning

Klimarigtig vej- og stibelysning Udendørsbelysning 'Orkester-kvarteret', Randers Case Study Klimarigtig vej- og stibelysning giver bedre og billigere lys til beboerne i kvarteret Lyset er langt bedre end før, hvor ca. hvert andet armatur

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø kommuner 4. udgave, juli 2013 Grafisk produktion: Kommunikation, Esbjerg Kommune Teknik & Miljø. Industrimiljø Torvegade 74. 6700 Esbjerg

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

Hvem er vi? Holbæk Lejre Roskilde Vand. Spildevand. Varme. Affald

Hvem er vi? Holbæk Lejre Roskilde Vand. Spildevand. Varme. Affald Om Fors A/S 1 Hvem er vi? 2 Hvem er vi? Holbæk Lejre Roskilde Vand Spildevand Varme Affald 3 Hvem er vi? Koncernen Omsætning: kr. 663,7 mio. Årlige investeringer: kr. 351,7 mio. Indbyggere i vores område:

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Kolben 15 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. januar 2014 Til den 13. januar 2024. Energimærkningsnummer 311033525

Læs mere

GATE 21 STRATEGI 2015-2018

GATE 21 STRATEGI 2015-2018 GATE 21 STRATEGI 2015-2018 STRATEGISK AFSÆT Gate 21 s vision er at gøre Greater Copenhagen til den førende region i verden for grøn omstilling og vækst. Strategien tager udgangspunkt i at bruge regionernes

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere