4. Høj dansk jobmobilitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4. Høj dansk jobmobilitet"

Transkript

1 4. Høj dansk jobmobilitet 4.1 Sammenfatning Mere end 8. får nyt job hvert år Hvad kendetegner lønmodtagernes mobilitet? Jobmobilitet i internationalt perspektiv 132 Bilag 4.1 Nye beregninger af jobmobilitet sådan har vi gjort Antal nyansættelser på baggrund af AKU Estimationsresultater for frivillige jobskift (alle ansatte) Estimationsresultater for frivillige jobskift (lavtuddannede kontorassistenter) Estimationsresultater for pendlingsafstand Landekoder Estimationsresultater for den gennemsnitlige jobanciennitet 153

2

3 4.1 Sammenfatning Kompetent og omstillingsparat arbejdskraft bidrager til, at virksomhederne kan opretholde et højt produktivitetsniveau og en stærk konkurrenceposition. Et fleksibelt arbejdsmarked med en høj jobmobilitet medvirker til et bedre match mellem virksomhedernes behov for omstilling og lønmodtagernes ønsker til løn, ansvar, arbejdsopgaver m.v. Mobil arbejdskraft bidrager til god konkurrenceevne De betydelige bevægelser af medarbejdere mellem virksomhederne i Danmark, som især er sket under krisen, har bidraget positivt til produktivitetsudviklingen. Uden en høj jobmobilitet på det danske arbejdsmarked, ville genopretningen af virksomhedernes konkurrenceevne have haft dårligere udsigter. Danmark indtager en international topplacering, når det gælder jobmobilitet. Lønmodtagerne har i gennemsnit haft deres job i lidt mere end otte år, hvilket er noget af det korteste i Europa. Samtidigt er andelen af nyansatte en af de højeste. Hvert år er der omkring 8. jobåbninger på det danske arbejdsmarked. Omkring 2/3 er lønmodtagere, der skifter mellem job, og 1/3 er personer, som skifter fra ledighed m.v. til et job. Der har kun været tale om et mindre fald i det samlede antal jobåbninger siden krisens start i 28. Der er en lavere andel af offentligt ansatte, som skifter til et nyt job. Det kan dække over, at ansættelsesforholdene i den offentlige sektor i mindre grad tilskynder til jobskift, herunder en central lønfastsættelse. Dansk jobmobilitet i international top Nye beregninger af jobåbninger i Danmark Offentligt ansatte og kvinder er mindre mobile Kvinder foretager færre frivillige jobskift end mænd. Da kvinder og mænd generelt får samme løngevinst ved at skifte job, kan den lavere mobilitet være en del af forklaringen på den umiddelbare lønforskel mellem de to køn. 17

4 Mange jobskift fører til ny branche eller sektor Geografisk mobilitet er moderat Decentrale overenskomster en af årsagerne Den faglige mobilitet blandt danske lønmodtagere er høj. Knap 6 pct. af lønmodtagere, som skifter job, skifter samtidigt branche og/eller arbejdsfunktion. Arbejdsmarkedet er således fleksibelt. Det er derfor væsentligt, at jobcentre, a-kasser og andre der formidler job, vejleder ledige til at søge job inden for brancher og arbejdsfunktioner, hvor jobåbningerne er. I forbindelse med krisen er den gennemsnitlige pendling kun steget 1.4 meter på trods af den stigende ledighed. Det er primært yngre lønmodtagere, der bevæger sig over kommunegrænsen i forbindelse med et nyt job. Den væsentligste årsag til at flytte bopælskommune er familiemæssige årsager og i mindre grad nye jobmuligheder. Det er vanskeligt at forklare den høje danske jobmobilitet. Beregninger tyder på, at et højt skatte- og overførselsniveau hæmmer mobiliteten. En blandt flere forklaringer på høj dansk jobmobilitet kan være decentrale overenskomster, der indebærer, at lønnen bliver fastlagt på den enkelte virksomhed. Dette styrker lønmodtagerens tilskyndelse til skift mellem virksomheder, og virksomhedernes vilje og evne til at ansætte nye medarbejdere. 18

5 4.2 Mere end 8. får nyt job hvert år Der er mere end 8. jobåbninger om året. Skift fra job til job udgør 64 pct. af de nyansatte, mens de resterende 36 pct. knytter sig til personer, der ikke havde lønudbetalinger måneden før, f.eks. ledige og studerende, jf. tabel jobåbninger om året i Danmark Tabel 4.1 Mere end 8. jobåbninger om året Nyansatte lønmodtagere, 18-årige og derover, juni 211 maj 212 Antal Andel af jobåbninger, pct. Lønmodtagere, pct. Skift mellem job Skift fra ledighed, uddannelse, selvforsørgelse m.v. til job Jobåbninger i alt ANM.: Afrunding betyder, at rækkerne ikke nødvendigvis svarer til totalen. Se bilag 4.1 for afgrænsninger og beregningsmetoder. KILDE: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Beskæftigelse for Lønmodtagere. Hidtil har beregninger af dansk jobmobilitet typisk taget udgangspunkt i Arbejdskraftsundersøgelsen (AKU), som viser et lavere niveau for antallet af nyansættelser. Afhængig af opgørelsesmetode giver AKU ca. 5. eller ca. 7. jobåbninger, jf. boks 4.1. Flere jobåbninger end tidligere beregninger Nye tal for jobåbninger Boks 4.1 Denne rapport præsenterer nye tal for jobåbninger på det danske arbejdsmarked. Beregningerne bygger på oplysninger fra eindkomstregistret. Med registret kan man belyse jobskift på et meget detaljeret niveau, herunder skift fra måned til måned, for samtlige lønmodtagere, hvilket ikke tidligere har været muligt. Det er bl.a. også blevet muligt at få et bedre indblik i nyansatte i kortere ansættelsesforhold, jf. bilag

6 De 51. skift mellem job er opgjort ved for hver måned at undersøge, hvor mange lønmodtagere, der har skiftet arbejdsplads. Det kan f.eks. være skift mellem to detailhandelskæder, skift til en butik inden for en anden branche eller skift mellem to butikker inden for samme detailhandelskæde, der indebærer nye arbejdsopgaver. Skift mellem to arbejdspladser inden for samme virksomhed, der hverken indebærer en ny arbejdsfunktion eller arbejdskommune er ikke en del af jobskiftene i denne opgørelse. Når man tidligere har opgjort antallet af jobåbninger, har især opgørelser på baggrund af AKU været fremtrædende. Denne undersøgelse bliver gennemført hvert kvartal. Personer, der var i beskæftigelse på interviewtidspunktet, bliver spurgt i hvilken måned og hvilket år, de tiltrådte jobbet. Da det er en spørgeskemaundersøgelse bliver tallene opregnet. Andre opgørelser bygger bl.a. på DA s Personaleomsætningsstatistik og IDA-registret. AKU (1): Nyt job inden for det seneste år I opregnede tal er der ca. 5. beskæftigede, der svarer, at de har været i deres nuværende job eller hos nuværende arbejdsgiver, jf. f.eks. Økonomi- og Indenrigsministeriet (213a). AKU (2): Nyt job inden for de seneste tre måneder Alternativt kan man se på, hvor mange beskæftigede, der hvert kvartal svarer, at de har haft jobbet i mindre end tre måneder. Ifølge undersøgelsen er der i opregnede tal ca nyansættelser pr. kvartal, hvilket svarer til 7. nyansættelser pr. år, jf. f.eks. Finansministeriet (212b). Også jobåbninger i en krisetid På trods af den dybe økonomiske krise, er antallet af nyansættelser kun faldet en smule siden højdepunktet i 28. Der er således omkring 2. jobåbninger hvert kvartal, jf. figur

7 Også jobåbninger i en krisetid Figur 4.1 Antal jobåbninger, 18-årige og derover, 1. Skift mellem job Skift fra ledighed, uddannelse m.v. til job k2 8k3 8k4 9k1 9k2 9k3 9k4 1k1 1k2 1k3 1k4 11k1 11k2 11k3 11k4 12k1 12k2* ANM.: *) 2. kvartal er ekskl. juni. Se bilag 4.1 for afgrænsninger og beregningsmetoder. Bilag 4.2 viser en lignende opgørelse foretaget på baggrund af AKU. Der er rimelig god overensstemmelse mellem udviklingen i jobåbninger på baggrund af de to opgørelsesmetoder. KILDE: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Beskæftigelse for Lønmodtagere. En høj jobmobilitet er et kendetegn ved det danske arbejdsmarked, uanset om der er lav- eller højkonjunktur, jf. Vejrup-Hansen (2). Selv om konjunkturer i sig selv ikke har stor betydning for den samlede dynamik, bestemmer de, hvorvidt arbejdsmarkedet er domineret af virksomheder med voksende eller faldende beskæftigelse, jf. DA (21). Antallet af jobåbninger vokser typisk i tredje kvartal, hvilket bl.a. hænger sammen med afslutningen af sommerferien og et større antal dimittender. Stærkt sæsonmønster i jobåbninger Jobåbninger varierer på tværs af arbejdspladser I branchen for rengøring m.v., herunder vikarer, bliver der hvert år skiftet 67 pct. af de ansatte ud. Det er især vikarbureauer og callcentre, der trækker gennemsnittet for denne branche op. Inden for hoteller og restauranter er jobomsætningen på næsten samme niveau. I industrien svarer nyansættelserne til 23 pct. af de ansatte, jf. figur

8 Figur 4.2 Størst omsætning i rengøring m.v Jobåbninger som andel af ansatte, 18-årige og derover, pct., juni 211 maj Rengøring m.v. Hoteller m.v. Landbrug m.v. Bygge og anlæg Kultur og fritid Ejendomshandel m.v. Information m.v. Energiforsyning Andre serviceydelser Transport Handel Videnservice Offentlig adm. m.v. Råstofindvinding Sundhed m.v. Vand og renovation Undervisning Finansiering m.v. Industri ANM.: Se bilag 4.1 for afgrænsninger og beregningsmetoder. KILDE: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Beskæftigelse for Lønmodtagere. Flest jobåbninger inden for sundhedsvæsen Med omkring 15. jobåbninger er sundhed og socialvæsen branchen med flest jobåbninger pr. år, hvilket man skal se i sammenhæng med det høje antal ansatte. Branchen udgør knap halvdelen af alle jobåbninger i den offentlige sektor, som er kendetegnet ved, at de fleste jobåbninger er inden for få brancher. Inden for den private sektor, står handel for de fleste jobåbninger, men åbningerne er mere spredt på brancher, jf. figur 4.3. Figur 4.3 Jobåbninger i det offentlige på få brancher 5 4 Andel af alle jobåbninger inden for sektor, 18-årige og derover, pct., juni 211 maj 212 Privat sektor Offentlig sektor Øvrige Hoteller m.v. Bygge og anlæg Industri Rengøring m.v. Handel Øvrige Transport Rengøring m.v. Offentlig adm. m.v. Undervisning Sundhed m.v. ANM.: Se bilag 4.1 for afgrænsninger og beregningsmetoder. KILDE: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Beskæftigelse for Lønmodtagere. 112

9 På årsbasis er der 56. jobåbninger i de private virksomheder. Fire ud af ti bliver besat af personer, der ikke havde lønudbetalinger måneden forinden, f.eks. studerende eller ledige, mens det er lidt mere end tre ud af ti i det offentlige, jf. tabel 4.2. Tabel 4.2 Nyansatte lønmodtagere, 18-årige og derover, juni 211 maj pct. kommer fra ledighed m.v. Antal jobåbninger, 1. Kommer fra andet job, pct. Kommer fra ledighed m.v., pct. Jobåbninger som andel af ansatte, pct. Offentlig sektor Privat sektor I alt ANM.: Se bilag 4.1 for afgrænsninger og beregningsmetoder. KILDE: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Beskæftigelse for Lønmodtagere. De mindste arbejdspladser har den største andel jobåbninger i forhold til allerede ansatte. På arbejdspladser med færre end 2 ansatte udgør nyansættelserne op mod halvdelen af de ansatte, mens de udgør 26 pct. på arbejdssteder med ansatte, jf. figur 4.4. Mindre arbejdspladser med flest nyansatte Figur Jobåbninger som andel af ansatte, 18-årige og derover, pct., juni 211 maj < >1 ANM.: Antal ansatte på arbejdsstedet. Se bilag 4.1 for afgrænsninger og beregningsmetoder. KILDE: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Beskæftigelse for Lønmodtagere. 113

10 Når antal ansatte på arbejdspladsen er over 2, så stiger andelen af jobåbninger igen. Virksomheder med mere end tusinde ansatte har en andel jobåbninger, der svarer til virksomheder med mellem 2 og 49 ansatte. Jobåbninger i hele landet Figur 4.5 Jylland står samlet set for 44 pct. af nyansættelserne på landsplan, mens hovedstadsområdet står for 3 pct. Sat i forhold til antallet af ansatte, er der den største andel nyansættelser i hovedstadsområdet, men ellers er andelen af nyansættelserne jævnt fordelt ud over landet, jf. figur 4.5. Jobåbninger i hele landet Jobåbninger som andel af ansatte, 18-årige og derover, pct. juni maj pct. 33 pct. 32 pct. 34 pct. 33 pct. 33 pct. 34 pct. 34 pct. 33 pct. 39 pct. 34 pct. ANM.: Sjælland er opdelt i områderne, Nordsjælland, byen København, Københavns omegn, Østsjælland, Vest- og Sydsjælland. Jylland er opdelt i Nordjylland, Vestjylland, Østjylland, Sydjylland. Se bilag 4.1 for afgrænsninger og beregningsmetoder. KILDE: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Beskæftigelse for Lønmodtagere. 114

11 4.3 Hvad kendetegner lønmodtagernes mobilitet? Med en jobafgang på over 7 pct. for lønmodtagere omkring 2-års-alderen, er mobiliteten markant højere end i andre aldersgrupper. Omkring 6 pct. af afgangen skyldes skift til et andet job, mens resten er skift ud af lønmodtagerjob til ledighed, uddannelse, selvforsørgelse m.v., jf. figur 4.6. Unge lønmodtagere mest mobile Mobilitet falder med alderen Figur 4.6 Andel af lønmodtagere i aldersgruppen, pct., juni maj Skift til ledighed m.v. 4 2 Skift til nyt job Alder ANM.: Mobiliteten er opgjort som samlet jobafgang, som andel af det gennemsnitlige antal lønmodtagere i løbet af juni 211 maj 212. Se bilag 4.1 for afgrænsninger og beregningsmetoder. KILDE: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Beskæftigelse for Lønmodtagere. Andelen af lønmodtagere, der skifter til en anden lønmodtagerstilling, stiger jævnt til midten af 4 erne, hvor ca. 65 pct. af ophørene på en arbejdsplads sker ved, at lønmodtagere overgår til en anden lønmodtagerstilling. Dette svarer til tidligere undersøgelser, jf. DA (21) samt Frederiksen og Westergaard-Nielsen (26). Fra 6-års-alderen stiger afgangen til andet end lønmodtagerjob markant. Ved 6- og 62-års-alderen står denne del for mere end 7 pct. af den samlede afgang, hvilket skal forklares med mulighed for tilbagetrækning via efterløn. Den stigende afgang ved disse aldersgrupper, ser man også inden for DA-området som en stigning i ophørene på arbejdspladserne, jf. DA (213e). 115

12 Mænd skifter mere end kvinder Figur 4.7 Mænd er generelt set mere mobile end kvinder, og bortset fra lønmodtagere omkring 2-års-alderen skifter mænd oftere job end kvinder. Ved 25-års-alderen falder mobiliteten markant blandt kvinder. Forskellen mellem mænd og kvinder bliver lidt mindre med alderen efter midten af 3 erne, jf. figur 4.7. Mænd skifter oftest job Andel af lønmodtagere i aldersgruppen, som skifter til nyt job, pct., juni maj Kvinder Mænd Alder ANM.: Mobiliteten er opgjort som samlet jobafgang, som andel af det gennemsnitlige antal lønmodtagere i løbet af juni 211 maj 212. Se bilag 4.1 for afgrænsninger og beregningsmetoder. KILDE: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Beskæftigelse for Lønmodtagere. Udtryk for frivillige jobskift Figur 4.7 medtager kun skift mellem job, og altså ikke skift som sker til ledighed, uddannelse, selvforsørgelse m.v. Da skift mellem job dækker over skift mellem to job fra en måned til den næste, må der i vidt omfang være tale om såkaldt frivillige jobskift. Der er tendens til, at kvinders tilbøjelighed til at foretage frivillige jobskift har været stigende over tid. I 1996 foretog yngre mænd flere frivillige jobskift end kvinder, mens billedet var vendt i 26, jf. DA (29d). Mobiliteten henover aldersgrupperne dækker over forskellige årganges adfærd på arbejdsmarkedet. Det er ikke sikkert, at de yngre årgange vil opføre sig på samme måde, når de bliver ældre, bl.a. på grund af et andet uddannelsesniveau. 116

13 Den lavere mobilitet for kvinder mellem 25 og 34 år hænger formentlig sammen med, at mange i denne aldersgruppe får børn. Det er omkring 3 pct. mindre sandsynligt, at kvinder med børn under tre år skifter job end kvinder, som ikke har børn. For mænd er forskellen mindre, jf. figur 4.8. Fald i jobskift måske på grund af små børn Børn har større betydning for kvinders jobskift Figur 4.8 Forskel i jobskifteandel, årige, pct., juni maj 212 Mænd Kvinder Har børn i -3-årsalderen Har børn i 4-6-årsalderen -3 ANM.: Mobiliteten er opgjort som samlet jobafgang, som andel af det gennemsnitlige antal lønmodtagere i løbet af juni 211 maj 212. Figuren viser forskellen i andelen af jobskift for personer med og uden børn for henholdsvis mænd og kvinder. Se bilag 4.1 for afgrænsninger og beregningsmetoder. KILDE: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Beskæftigelse for Lønmodtagere. I Danmark har jobskift typisk en positiv effekt på lønstigningstaksten, jf. Smeets (26) og Ibsen, Trevisan og Westergaard-Nielsen (28). Den positive effekt afhænger dog af, om lønmodtagere i særlig grad har specialiseret sig inden for virksomhedens produktion m.v., og i givet fald mister denne virksomhedsspecifikke viden i forbindelse med et jobskift. Kvinder og mænd får generelt samme løngevinst ved at skifte job, men da kvinder har færre frivillige jobskift end mænd, har de over et liv også et lavere lønniveau, jf. Frederiksen, Halliday og Koch (21). Mobilitet som forklaring på lønforskelle Jobafgangen udgør omkring 3 pct. blandt ufaglærte. Ufaglærte er sammen med personer med en lang videregående uddannelse de mest mobile lønmodtagere, jf. figur

14 Figur 4.9 Flest ufaglærte skifter fra jobbet 4 Andel af lønmodtagere, der har forladt jobbet, 3-årige og derover, pct., juni maj 212 Skift til nyt job Skift til ledighed m.v Grundskole Gymnasium Erhvervsudd. KVU MVU LVU ANM.: Mobiliteten er opgjort som samlet jobafgang, som andel af det gennemsnitlige antal lønmodtagere i løbet af juni 211 maj 212. Se bilag 4.1 for afgrænsninger og beregningsmetoder. KILDE: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Beskæftigelse for Lønmodtagere. Det er en mindre del af den samlede jobafgang blandt ufaglærte, der er direkte skift til et nyt job. Omkring halvdelen skifter til ledighed, selvforsørgelse m.v., mens det er knap hver tredje blandt personer med en lang videregående uddannelse. Forskellene afspejler, at lavtuddannede har en noget større ledighedsrisiko end højtuddannede, jf. kapitel 3. Samtidigt er lavtuddannede overrepræsenteret i tilgangen til varige forsørgelsesordninger, f.eks. førtidspension. Personer med en mellemlang videregående uddannelse er de mindst mobile lønmodtagere. Dette skal ses i sammenhæng med, at en stor del er professionsuddannede, herunder lærere og sygeplejersker, ansat i den offentlige sektor, hvor mobiliteten generelt er lavere. Samtidig er der en større andel kvinder i denne uddannelsesgruppe. Mobilitet højere blandt deltidsansatte Omkring to ud af tre lønmodtagere arbejder i job med en ugentlig arbejdstid på 35 timer eller over, og her udgør jobafgangen mellem 2 og 3 pct. Lønmodtagere med job på mindre end 2 timer om ugen har en jobafgang på 8-1 pct., jf. figur

15 Stor afgang fra job med få timer Figur 4.1 Andel af lønmodtagere, der har forladt jobbet, pct., juni maj 212 Skift til nyt job Skift til ledighed m.v < Timer ANM.: Mobiliteten er opgjort som samlet jobafgang, som andel af det gennemsnitlige antal lønmodtagere i løbet af juni 211 maj 212. Se bilag 4.1 for afgrænsninger og beregningsmetoder. KILDE: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Beskæftigelse for Lønmodtagere. Lønmodtagere med få ugentlige arbejdstimer er fortrinsvist yngre medarbejdere ansat inden for hoteller og restauranter samt rengøring. Op mod to ud af tre lønmodtagere med få arbejdstimer, som skifter til et nyt job, skifter til et arbejde med en højere ugentlig arbejdstid. Sandsynligheden for et jobskift er højere for lønmodtagere, der har skiftet en eller flere gange i årene før. Jobafgangen for lønmodtagere med tre eller flere jobskift i løbet af de seneste tre år er over 7 pct., mens den udgør 2 pct. for lønmodtagere, der ikke har skiftet job før, jf. figur Er mange jobskift et karaktertræk? 119

16 Figur 4.11 Tidligere jobskift øger chance for flere jobskift Andel af lønmodtagere, der har forladt jobbet, 3-årige og derover, pct., juni 211 maj 212 Skift til nyt job Skift til ledighed m.v skift før juni skift før juni skift før juni skift før juni 211 ANM.: Mobiliteten er opgjort som samlet jobafgang, som andel af det gennemsnitlige antal lønmodtagere i løbet af juni 211 maj 212. Antal tidligere jobskift er målt i perioden juni 28 til maj 211. Se bilag 4.1 for afgrænsninger og beregningsmetoder. KILDE: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Beskæftigelse for Lønmodtagere. Lønmodtagere med mange jobskift bag sig er bl.a. ansat inden for brancher med mere omskiftelig beskæftigelse. Mere end 4 pct. af ansatte inden for ejendomshandel har mindst et jobskift bag sig, hvor andelen er særligt høj inden for boligudlejning. Ligeledes er der en høj andel i branchen for rejsebureauer m.v., som omfatter vikarbureauer, hvor omkring halvdelen af de ansatte har mindst et jobskift bag sig, jf. figur Figur 4.12 Brancher med høj andel af jobskiftere Andel af lønmodtagere, der har forladt jobbet, 3-årige og derover, pct., juni 211 maj skift før juni skift før juni skift før juni Ejendomshandel m.v. Rengøring m.v. Hoteller m.v. Vand og renovation Energiforsyning Bygge og anlæg Offentlig adm. mv. Information m.v. Sundhed m.v. Videnservice Transport Finansiering m.v. Handel Andre serviceydelser Landbrug m.v. Kultur og fritid Uoplyst aktivitet Industri Undervisning Råstofindvinding ANM.: Mobiliteten er opgjort som samlet jobafgang, som andel af det gennemsnitlige antal lønmodtagere i løbet af juni 211 maj 212. Antal tidligere jobskift er målt i perioden juni 28 til maj 211. Se bilag 4.1 for afgrænsninger og beregningsmetoder. KILDE: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Beskæftigelse for Lønmodtagere. 12

17 Målt i et enkelt år er der 15 pct. af lønmodtagerne, som har foretaget et skift mellem to job. Ved at gå fra et til to år stiger denne andel til 23 pct. Over en fire-årig periode har omkring hver tredje lønmodtager skiftet job mindst en gang, jf. figur Andel af jobskiftere vokser med længere måleperiode Ikke alle lønmodtagere er lige mobile Figur Andel lønmodtagere, som skifter til nyt job, pct., maj 28 juni skift 2 skift 3+ skift Jobskift i 1 år Jobskift i 2 år Jobskift i 3 år Jobskift i 4 år ANM.: Antallet af skift enten mellem to job eller ud af job er opgjort for hver af de fire perioder, dvs. fra fire til et år. Se bilag 4.1 for afgrænsninger og beregningsmetoder. KILDE: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Beskæftigelse for Lønmodtagere. Omkring syv pct. af lønmodtagerne har skiftet job tre eller flere gange målt over en fire-årig periode. En stor del af den høje danske jobmobilitet er dermed drevet af en mindre gruppe lønmodtagere med mange jobskift. Af de 2/3 af lønmodtagerne, som ikke har skiftet job i en fire-årig periode, er der formentligt en betydelig andel, der over et arbejdsliv foretager få jobskift. Lønmodtagere med få jobskift Privatansatte skifter oftere job end offentligt ansatte Andelen af lønmodtagere, som skifter til et nyt job, er højere i den private sektor end i den offentlige sektor. Omkring 17 pct. af de offentlige ansatte skifter til et nyt job inden for et enkelt år, mens det er omkring 2 pct. blandt de privatansatte, jf. figur Flere frivillige jobskift i privat sektor 121

18 Figur 4.14 Privatansatte foretager flere frivillige jobskift Andel af lønmodtagere, som skifter til nyt job, 3-55-årige, pct., juni maj Offentlig sektor Privat sektor ANM.: Alle forskelle er signifikante. Mobiliteten er målt pr. måned i løbet af juni 211 maj 212. Se bilag 4.1 for afgrænsninger og beregningsmetoder. KILDE: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Beskæftigelse for Lønmodtagere. Billedet ændrer sig ikke, hvis man i stedet foretager beregningerne for perioden juni 21-maj 212. Forskellen mellem den offentlige og private sektor finder man også, hvis man ser på tal fra Arbejdskraftsundersøgelsen (AKU). I den private sektor er det mere end 25 pct., der har haft deres job i mindre end et år, mens det er mindre end 2 pct. i den offentlige sektor, jf. Danmarks Statistik (213b). Den lavere andel af offentligt ansatte, der skifter job, kan skyldes en højere andel af kvinder og ældre medarbejdere. De ukorrigerede tal viser, at sandsynligheden for at en privatansat skifter job er ca. 18 pct. højere. Denne forskel falder til ni pct., når man forsøger at gøre privatansatte og offentligt ansatte sammenlignelige, jf. figur

19 Også forskel for sammenlignelige ansatte Figur 4.15 Mersandsynlighed for at en privatansat skifter job, pct årige, juni maj Uden kontrol Med kontrol for forskelle i sammensætning af ansatte ANM.: Alle forskelle er signifikante. Mobiliteten er målt pr. måned i løbet af juni 211 maj 212. Se bilag 4.1 for afgrænsninger og beregningsmetoder. Se boks 4.2 for den statistiske model og bilag 4.3 for estimationsresultater. KILDE: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Beskæftigelse for Lønmodtagere. Der er tale om en omfattende kontrol, der udover medarbejdernes køn, alder, uddannelse og familieforhold, også medtager de ansattes arbejdsfunktion, jobskiftehistorik og den ugentlige arbejdstid. Forskelle i hvordan virksomhederne er organiserede i de to sektorer kan have betydning for det målte antal jobskift, hvorfor størrelsen af arbejdsstedet og den økonomiske enhed også er medtaget som kontrolvariable, jf. boks 4.2. Beregning af sandsynlighed for jobskift Der bliver brugt data for jobskift i perioden juni 211-maj 212, jf. bilag 4.1. Der indgår kun personer mellem 3 og 55 år i beregningerne. Afgrænsningen ved 3-års-alderen er valgt for at mindske jobskift båret af studerende og dimittender. Ligeledes er grænsen sat ved 55-års-alderen, da lønmodtagere over 55 år generelt har en anden ledigheds- og sygdomsrisiko. Til at sammenligne ansatte i den private og offentlige sektor er der opstillet en statistisk model med henblik på at gøre de to grupper af ansatte så sammenlignelige som muligt. Boks

20 Konkret skal modellen på baggrund af data estimere sandsynligheden for, at henholdsvis en offentligt ansat og en privatansat skifter job. Der er både set på skift til et nyt job og skift til ledighed m.v. I modellen indgår følgende variable: Køn, alder, børn efter deres alder, familiestatus, bopælskommune, tidligere jobskift, ugentligt præsterede timer, arbejdspladsens størrelse, virksomhedens størrelse, sektor (to grupper) og arbejdsfunktion (ni grupper). Antallet af tidligere jobskift indgår i modellen, da den potentielt kan tage højde for, at f.eks. personer, der har mindre tilbøjelighed til at skifte job, måske søger mod den offentlige sektor, som følge af ansættelsesforholdene netop der. Da der kan være forskel i virksomhedsorganiseringen i den offentlige og private sektor, er der i sammenligningen også taget højde for størrelsen af arbejdssteder og økonomiske enheder, jf. bilag 4.1. Modellen er estimeret som en lineær sandsynlighedsmodel med robuste standardfejl. Da der i princippet er tale om tre mulige udfald: blive i samme job, skifte til nyt job og skifte til ledighed m.v., er modellen også estimeret som en multinominal logit model, hvilket resultaterne er robuste overfor. Estimationsresultaterne er præsenteret i bilag 4.3 og 4.4. Forskel kan være drevet af lønfastsættelse m.v. I den private sektor bliver 84 pct. af den samlede lønsum forhandlet lokalt på virksomheder, mens det blot er otte pct. i den offentlige sektor, jf. figur

21 Hvor bliver lønnen bestemt? Figur 4.16 Fordeling af lønsum mellem centralt og lokalt aftalt løn, 212 (offentlig sektor) og 214 (DA/privat sektor) Centralt aftalt løn Lokalt aftalt løn 8% 19% 92% 81% Offentlig sektor Privat sektor ANM.: Opgørelsesmetoden for den offentlige og private sektor er ikke identisk. I det offentlige er lokal løn regnet som lokale tillægs andel af nettolønnen (dvs. centralt aftalte tillæg og lokalt aftalte tillæg). Af tekniske årsager indgår den særlige feriegodtgørelse i centralt aftalte tillæg for staten, men er ikke med for kommuner og regioner. I det private baserer opgørelsen sig på fordelingen af fuldtidsansatte inden for de forskellige lønsystemer. KILDE: Produktivitetskommissionen (213) på baggrund af Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (regioner og kommuner), Moderniseringsstyrelsen (stat). For DA/privat kapitel 8 tabel 8.7. Dette giver sig bl.a. udslag i en lavere lønspredning i den offentlige sektor, jf. Produktivitetskommissionen (211). Den centrale lønfastsættelse i det offentlige mindsker derfor formentlig tilskyndelsen til jobskift, da det er sværere for medarbejderne at høste en eventuel løngevinst ved skift til en anden offentlig arbejdsplads. For at undersøge om man kan forklare forskellene mellem sektorer med, at der i højere grad skulle være professioner i det offentlige, som gør jobskift vanskeligere, er der foretaget en sammenligning for en arbejdsfunktion, der er udbredt i begge sektorer. Arbejdsopgaver for kontorassistenter og sekretærer har typisk samme karakter i både den offentlige og private sektor, hvorfor Lønkommissionen bl.a. så nærmere på denne gruppe i deres sammenligninger af lønninger på tværs af sektorer, jf. Lønkommissionen (21). Zoom på lavtuddannede kontoransatte Forskellen forsvinder ikke, når man ser på kontorassistenter. Uden kontrol for øvrige bagvedliggende for- 125

22 skelle, herunder forskelle i køn og alder, er sandsynligheden for, at en privatansat kontorassistent skifter job 18 pct. større end en offentlig ansat. Efter kontrol udgør forskellen ti pct., jf. figur Figur 4.17 Privatansatte kontorassistenter skifter mere Mersandsynlighed for at privatansat skifter job, kontorassistenter, 3-55-årige, pct., juni maj Uden kontrol Med kontrol for sammensætning af de ansatte ANM.: Alle forskelle er signifikante. Mobiliteten er målt pr. måned i løbet af juni 211 maj 212. Se bilag 4.1 for afgrænsninger og beregningsmetoder. Se boks 4.2 for den statistiske model og bilag 4.4 for estimationsresultater. KILDE: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Beskæftigelse for Lønmodtagere. Lønmodtagernes faglige mobilitet Knap 6 pct. af jobskifterne er fagligt mobile Omkring halvdelen af lønmodtagere, som skifter job, skifter samtidigt branche. Med personer, der ikke skifter branche men jobfunktion, er der 57 pct., af de, der skifter job, som er fagligt mobile. Det er især inden for branchen råstofudvikling, at den faglige mobilitet er høj. Her skifter 8 pct. af jobskifterne også branche og/eller jobfunktion. I den anden ende ligger offentlig administration, hvor 31 pct. af jobskifterne samtidig skifter branche og/eller jobfunktion, jf. figur

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede 7. juni 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede Ledige benytter i vid udstrækning de samme kanaler til at få arbejde som beskæftigede, der skifter

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende 3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Høj organisering øger velstand og lighed

Høj organisering øger velstand og lighed Ln (BNP per indbygger) Høj organisering øger velstand og lighed En stærk fagbevægelse sikrer lav ulighed og høj velstand. I en tid hvor fagbevægelsen sættes under stadig mere heftig beskydning, så viser

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Arbejde I UDLANDET 10-2014

Arbejde I UDLANDET 10-2014 Arbejde I UDLANDET 10-2014 Indholdsfortegnelse: Hvor skal du socialt sikres, når du arbejder 3 2 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde udenfor EØS 3 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde indenfor EØS 4 Udstationeret

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 7 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Finanslovsaftalen for på beskæftigelsesområdet Lidt færre beskæftigede lønmodtagere Ugens tendenser.8 nye jobannoncer i oktober Tal om

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

Dagpenge, mens du søger job i udlandet

Dagpenge, mens du søger job i udlandet Juli 2015 Dagpenge, mens du søger job i udlandet Når du har været ledig i en kortere periode (som udgangspunkt 4 uger), kan du søge om få udbetalt danske dagpenge med en PD U2 (Personbåret Dokument U2)

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

DERFOR FLYTTER VI. Geografisk mobilitet i den danske arbejdsstyrke METTE DEDING / TRINE FILGES KØBENHAVN 2004 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 04:19

DERFOR FLYTTER VI. Geografisk mobilitet i den danske arbejdsstyrke METTE DEDING / TRINE FILGES KØBENHAVN 2004 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 04:19 DERFOR FLYTTER VI Geografisk mobilitet i den danske arbejdsstyrke METTE DEDING / TRINE FILGES KØBENHAVN 2004 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 04:19 INDHOLD FORORD 4 RESUME 6 Perspektivering af rapportens resultater

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere