4. Høj dansk jobmobilitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4. Høj dansk jobmobilitet"

Transkript

1 4. Høj dansk jobmobilitet 4.1 Sammenfatning Mere end 8. får nyt job hvert år Hvad kendetegner lønmodtagernes mobilitet? Jobmobilitet i internationalt perspektiv 132 Bilag 4.1 Nye beregninger af jobmobilitet sådan har vi gjort Antal nyansættelser på baggrund af AKU Estimationsresultater for frivillige jobskift (alle ansatte) Estimationsresultater for frivillige jobskift (lavtuddannede kontorassistenter) Estimationsresultater for pendlingsafstand Landekoder Estimationsresultater for den gennemsnitlige jobanciennitet 153

2

3 4.1 Sammenfatning Kompetent og omstillingsparat arbejdskraft bidrager til, at virksomhederne kan opretholde et højt produktivitetsniveau og en stærk konkurrenceposition. Et fleksibelt arbejdsmarked med en høj jobmobilitet medvirker til et bedre match mellem virksomhedernes behov for omstilling og lønmodtagernes ønsker til løn, ansvar, arbejdsopgaver m.v. Mobil arbejdskraft bidrager til god konkurrenceevne De betydelige bevægelser af medarbejdere mellem virksomhederne i Danmark, som især er sket under krisen, har bidraget positivt til produktivitetsudviklingen. Uden en høj jobmobilitet på det danske arbejdsmarked, ville genopretningen af virksomhedernes konkurrenceevne have haft dårligere udsigter. Danmark indtager en international topplacering, når det gælder jobmobilitet. Lønmodtagerne har i gennemsnit haft deres job i lidt mere end otte år, hvilket er noget af det korteste i Europa. Samtidigt er andelen af nyansatte en af de højeste. Hvert år er der omkring 8. jobåbninger på det danske arbejdsmarked. Omkring 2/3 er lønmodtagere, der skifter mellem job, og 1/3 er personer, som skifter fra ledighed m.v. til et job. Der har kun været tale om et mindre fald i det samlede antal jobåbninger siden krisens start i 28. Der er en lavere andel af offentligt ansatte, som skifter til et nyt job. Det kan dække over, at ansættelsesforholdene i den offentlige sektor i mindre grad tilskynder til jobskift, herunder en central lønfastsættelse. Dansk jobmobilitet i international top Nye beregninger af jobåbninger i Danmark Offentligt ansatte og kvinder er mindre mobile Kvinder foretager færre frivillige jobskift end mænd. Da kvinder og mænd generelt får samme løngevinst ved at skifte job, kan den lavere mobilitet være en del af forklaringen på den umiddelbare lønforskel mellem de to køn. 17

4 Mange jobskift fører til ny branche eller sektor Geografisk mobilitet er moderat Decentrale overenskomster en af årsagerne Den faglige mobilitet blandt danske lønmodtagere er høj. Knap 6 pct. af lønmodtagere, som skifter job, skifter samtidigt branche og/eller arbejdsfunktion. Arbejdsmarkedet er således fleksibelt. Det er derfor væsentligt, at jobcentre, a-kasser og andre der formidler job, vejleder ledige til at søge job inden for brancher og arbejdsfunktioner, hvor jobåbningerne er. I forbindelse med krisen er den gennemsnitlige pendling kun steget 1.4 meter på trods af den stigende ledighed. Det er primært yngre lønmodtagere, der bevæger sig over kommunegrænsen i forbindelse med et nyt job. Den væsentligste årsag til at flytte bopælskommune er familiemæssige årsager og i mindre grad nye jobmuligheder. Det er vanskeligt at forklare den høje danske jobmobilitet. Beregninger tyder på, at et højt skatte- og overførselsniveau hæmmer mobiliteten. En blandt flere forklaringer på høj dansk jobmobilitet kan være decentrale overenskomster, der indebærer, at lønnen bliver fastlagt på den enkelte virksomhed. Dette styrker lønmodtagerens tilskyndelse til skift mellem virksomheder, og virksomhedernes vilje og evne til at ansætte nye medarbejdere. 18

5 4.2 Mere end 8. får nyt job hvert år Der er mere end 8. jobåbninger om året. Skift fra job til job udgør 64 pct. af de nyansatte, mens de resterende 36 pct. knytter sig til personer, der ikke havde lønudbetalinger måneden før, f.eks. ledige og studerende, jf. tabel jobåbninger om året i Danmark Tabel 4.1 Mere end 8. jobåbninger om året Nyansatte lønmodtagere, 18-årige og derover, juni 211 maj 212 Antal Andel af jobåbninger, pct. Lønmodtagere, pct. Skift mellem job Skift fra ledighed, uddannelse, selvforsørgelse m.v. til job Jobåbninger i alt ANM.: Afrunding betyder, at rækkerne ikke nødvendigvis svarer til totalen. Se bilag 4.1 for afgrænsninger og beregningsmetoder. KILDE: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Beskæftigelse for Lønmodtagere. Hidtil har beregninger af dansk jobmobilitet typisk taget udgangspunkt i Arbejdskraftsundersøgelsen (AKU), som viser et lavere niveau for antallet af nyansættelser. Afhængig af opgørelsesmetode giver AKU ca. 5. eller ca. 7. jobåbninger, jf. boks 4.1. Flere jobåbninger end tidligere beregninger Nye tal for jobåbninger Boks 4.1 Denne rapport præsenterer nye tal for jobåbninger på det danske arbejdsmarked. Beregningerne bygger på oplysninger fra eindkomstregistret. Med registret kan man belyse jobskift på et meget detaljeret niveau, herunder skift fra måned til måned, for samtlige lønmodtagere, hvilket ikke tidligere har været muligt. Det er bl.a. også blevet muligt at få et bedre indblik i nyansatte i kortere ansættelsesforhold, jf. bilag

6 De 51. skift mellem job er opgjort ved for hver måned at undersøge, hvor mange lønmodtagere, der har skiftet arbejdsplads. Det kan f.eks. være skift mellem to detailhandelskæder, skift til en butik inden for en anden branche eller skift mellem to butikker inden for samme detailhandelskæde, der indebærer nye arbejdsopgaver. Skift mellem to arbejdspladser inden for samme virksomhed, der hverken indebærer en ny arbejdsfunktion eller arbejdskommune er ikke en del af jobskiftene i denne opgørelse. Når man tidligere har opgjort antallet af jobåbninger, har især opgørelser på baggrund af AKU været fremtrædende. Denne undersøgelse bliver gennemført hvert kvartal. Personer, der var i beskæftigelse på interviewtidspunktet, bliver spurgt i hvilken måned og hvilket år, de tiltrådte jobbet. Da det er en spørgeskemaundersøgelse bliver tallene opregnet. Andre opgørelser bygger bl.a. på DA s Personaleomsætningsstatistik og IDA-registret. AKU (1): Nyt job inden for det seneste år I opregnede tal er der ca. 5. beskæftigede, der svarer, at de har været i deres nuværende job eller hos nuværende arbejdsgiver, jf. f.eks. Økonomi- og Indenrigsministeriet (213a). AKU (2): Nyt job inden for de seneste tre måneder Alternativt kan man se på, hvor mange beskæftigede, der hvert kvartal svarer, at de har haft jobbet i mindre end tre måneder. Ifølge undersøgelsen er der i opregnede tal ca nyansættelser pr. kvartal, hvilket svarer til 7. nyansættelser pr. år, jf. f.eks. Finansministeriet (212b). Også jobåbninger i en krisetid På trods af den dybe økonomiske krise, er antallet af nyansættelser kun faldet en smule siden højdepunktet i 28. Der er således omkring 2. jobåbninger hvert kvartal, jf. figur

7 Også jobåbninger i en krisetid Figur 4.1 Antal jobåbninger, 18-årige og derover, 1. Skift mellem job Skift fra ledighed, uddannelse m.v. til job k2 8k3 8k4 9k1 9k2 9k3 9k4 1k1 1k2 1k3 1k4 11k1 11k2 11k3 11k4 12k1 12k2* ANM.: *) 2. kvartal er ekskl. juni. Se bilag 4.1 for afgrænsninger og beregningsmetoder. Bilag 4.2 viser en lignende opgørelse foretaget på baggrund af AKU. Der er rimelig god overensstemmelse mellem udviklingen i jobåbninger på baggrund af de to opgørelsesmetoder. KILDE: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Beskæftigelse for Lønmodtagere. En høj jobmobilitet er et kendetegn ved det danske arbejdsmarked, uanset om der er lav- eller højkonjunktur, jf. Vejrup-Hansen (2). Selv om konjunkturer i sig selv ikke har stor betydning for den samlede dynamik, bestemmer de, hvorvidt arbejdsmarkedet er domineret af virksomheder med voksende eller faldende beskæftigelse, jf. DA (21). Antallet af jobåbninger vokser typisk i tredje kvartal, hvilket bl.a. hænger sammen med afslutningen af sommerferien og et større antal dimittender. Stærkt sæsonmønster i jobåbninger Jobåbninger varierer på tværs af arbejdspladser I branchen for rengøring m.v., herunder vikarer, bliver der hvert år skiftet 67 pct. af de ansatte ud. Det er især vikarbureauer og callcentre, der trækker gennemsnittet for denne branche op. Inden for hoteller og restauranter er jobomsætningen på næsten samme niveau. I industrien svarer nyansættelserne til 23 pct. af de ansatte, jf. figur

8 Figur 4.2 Størst omsætning i rengøring m.v Jobåbninger som andel af ansatte, 18-årige og derover, pct., juni 211 maj Rengøring m.v. Hoteller m.v. Landbrug m.v. Bygge og anlæg Kultur og fritid Ejendomshandel m.v. Information m.v. Energiforsyning Andre serviceydelser Transport Handel Videnservice Offentlig adm. m.v. Råstofindvinding Sundhed m.v. Vand og renovation Undervisning Finansiering m.v. Industri ANM.: Se bilag 4.1 for afgrænsninger og beregningsmetoder. KILDE: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Beskæftigelse for Lønmodtagere. Flest jobåbninger inden for sundhedsvæsen Med omkring 15. jobåbninger er sundhed og socialvæsen branchen med flest jobåbninger pr. år, hvilket man skal se i sammenhæng med det høje antal ansatte. Branchen udgør knap halvdelen af alle jobåbninger i den offentlige sektor, som er kendetegnet ved, at de fleste jobåbninger er inden for få brancher. Inden for den private sektor, står handel for de fleste jobåbninger, men åbningerne er mere spredt på brancher, jf. figur 4.3. Figur 4.3 Jobåbninger i det offentlige på få brancher 5 4 Andel af alle jobåbninger inden for sektor, 18-årige og derover, pct., juni 211 maj 212 Privat sektor Offentlig sektor Øvrige Hoteller m.v. Bygge og anlæg Industri Rengøring m.v. Handel Øvrige Transport Rengøring m.v. Offentlig adm. m.v. Undervisning Sundhed m.v. ANM.: Se bilag 4.1 for afgrænsninger og beregningsmetoder. KILDE: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Beskæftigelse for Lønmodtagere. 112

9 På årsbasis er der 56. jobåbninger i de private virksomheder. Fire ud af ti bliver besat af personer, der ikke havde lønudbetalinger måneden forinden, f.eks. studerende eller ledige, mens det er lidt mere end tre ud af ti i det offentlige, jf. tabel 4.2. Tabel 4.2 Nyansatte lønmodtagere, 18-årige og derover, juni 211 maj pct. kommer fra ledighed m.v. Antal jobåbninger, 1. Kommer fra andet job, pct. Kommer fra ledighed m.v., pct. Jobåbninger som andel af ansatte, pct. Offentlig sektor Privat sektor I alt ANM.: Se bilag 4.1 for afgrænsninger og beregningsmetoder. KILDE: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Beskæftigelse for Lønmodtagere. De mindste arbejdspladser har den største andel jobåbninger i forhold til allerede ansatte. På arbejdspladser med færre end 2 ansatte udgør nyansættelserne op mod halvdelen af de ansatte, mens de udgør 26 pct. på arbejdssteder med ansatte, jf. figur 4.4. Mindre arbejdspladser med flest nyansatte Figur Jobåbninger som andel af ansatte, 18-årige og derover, pct., juni 211 maj < >1 ANM.: Antal ansatte på arbejdsstedet. Se bilag 4.1 for afgrænsninger og beregningsmetoder. KILDE: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Beskæftigelse for Lønmodtagere. 113

10 Når antal ansatte på arbejdspladsen er over 2, så stiger andelen af jobåbninger igen. Virksomheder med mere end tusinde ansatte har en andel jobåbninger, der svarer til virksomheder med mellem 2 og 49 ansatte. Jobåbninger i hele landet Figur 4.5 Jylland står samlet set for 44 pct. af nyansættelserne på landsplan, mens hovedstadsområdet står for 3 pct. Sat i forhold til antallet af ansatte, er der den største andel nyansættelser i hovedstadsområdet, men ellers er andelen af nyansættelserne jævnt fordelt ud over landet, jf. figur 4.5. Jobåbninger i hele landet Jobåbninger som andel af ansatte, 18-årige og derover, pct. juni maj pct. 33 pct. 32 pct. 34 pct. 33 pct. 33 pct. 34 pct. 34 pct. 33 pct. 39 pct. 34 pct. ANM.: Sjælland er opdelt i områderne, Nordsjælland, byen København, Københavns omegn, Østsjælland, Vest- og Sydsjælland. Jylland er opdelt i Nordjylland, Vestjylland, Østjylland, Sydjylland. Se bilag 4.1 for afgrænsninger og beregningsmetoder. KILDE: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Beskæftigelse for Lønmodtagere. 114

11 4.3 Hvad kendetegner lønmodtagernes mobilitet? Med en jobafgang på over 7 pct. for lønmodtagere omkring 2-års-alderen, er mobiliteten markant højere end i andre aldersgrupper. Omkring 6 pct. af afgangen skyldes skift til et andet job, mens resten er skift ud af lønmodtagerjob til ledighed, uddannelse, selvforsørgelse m.v., jf. figur 4.6. Unge lønmodtagere mest mobile Mobilitet falder med alderen Figur 4.6 Andel af lønmodtagere i aldersgruppen, pct., juni maj Skift til ledighed m.v. 4 2 Skift til nyt job Alder ANM.: Mobiliteten er opgjort som samlet jobafgang, som andel af det gennemsnitlige antal lønmodtagere i løbet af juni 211 maj 212. Se bilag 4.1 for afgrænsninger og beregningsmetoder. KILDE: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Beskæftigelse for Lønmodtagere. Andelen af lønmodtagere, der skifter til en anden lønmodtagerstilling, stiger jævnt til midten af 4 erne, hvor ca. 65 pct. af ophørene på en arbejdsplads sker ved, at lønmodtagere overgår til en anden lønmodtagerstilling. Dette svarer til tidligere undersøgelser, jf. DA (21) samt Frederiksen og Westergaard-Nielsen (26). Fra 6-års-alderen stiger afgangen til andet end lønmodtagerjob markant. Ved 6- og 62-års-alderen står denne del for mere end 7 pct. af den samlede afgang, hvilket skal forklares med mulighed for tilbagetrækning via efterløn. Den stigende afgang ved disse aldersgrupper, ser man også inden for DA-området som en stigning i ophørene på arbejdspladserne, jf. DA (213e). 115

12 Mænd skifter mere end kvinder Figur 4.7 Mænd er generelt set mere mobile end kvinder, og bortset fra lønmodtagere omkring 2-års-alderen skifter mænd oftere job end kvinder. Ved 25-års-alderen falder mobiliteten markant blandt kvinder. Forskellen mellem mænd og kvinder bliver lidt mindre med alderen efter midten af 3 erne, jf. figur 4.7. Mænd skifter oftest job Andel af lønmodtagere i aldersgruppen, som skifter til nyt job, pct., juni maj Kvinder Mænd Alder ANM.: Mobiliteten er opgjort som samlet jobafgang, som andel af det gennemsnitlige antal lønmodtagere i løbet af juni 211 maj 212. Se bilag 4.1 for afgrænsninger og beregningsmetoder. KILDE: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Beskæftigelse for Lønmodtagere. Udtryk for frivillige jobskift Figur 4.7 medtager kun skift mellem job, og altså ikke skift som sker til ledighed, uddannelse, selvforsørgelse m.v. Da skift mellem job dækker over skift mellem to job fra en måned til den næste, må der i vidt omfang være tale om såkaldt frivillige jobskift. Der er tendens til, at kvinders tilbøjelighed til at foretage frivillige jobskift har været stigende over tid. I 1996 foretog yngre mænd flere frivillige jobskift end kvinder, mens billedet var vendt i 26, jf. DA (29d). Mobiliteten henover aldersgrupperne dækker over forskellige årganges adfærd på arbejdsmarkedet. Det er ikke sikkert, at de yngre årgange vil opføre sig på samme måde, når de bliver ældre, bl.a. på grund af et andet uddannelsesniveau. 116

13 Den lavere mobilitet for kvinder mellem 25 og 34 år hænger formentlig sammen med, at mange i denne aldersgruppe får børn. Det er omkring 3 pct. mindre sandsynligt, at kvinder med børn under tre år skifter job end kvinder, som ikke har børn. For mænd er forskellen mindre, jf. figur 4.8. Fald i jobskift måske på grund af små børn Børn har større betydning for kvinders jobskift Figur 4.8 Forskel i jobskifteandel, årige, pct., juni maj 212 Mænd Kvinder Har børn i -3-årsalderen Har børn i 4-6-årsalderen -3 ANM.: Mobiliteten er opgjort som samlet jobafgang, som andel af det gennemsnitlige antal lønmodtagere i løbet af juni 211 maj 212. Figuren viser forskellen i andelen af jobskift for personer med og uden børn for henholdsvis mænd og kvinder. Se bilag 4.1 for afgrænsninger og beregningsmetoder. KILDE: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Beskæftigelse for Lønmodtagere. I Danmark har jobskift typisk en positiv effekt på lønstigningstaksten, jf. Smeets (26) og Ibsen, Trevisan og Westergaard-Nielsen (28). Den positive effekt afhænger dog af, om lønmodtagere i særlig grad har specialiseret sig inden for virksomhedens produktion m.v., og i givet fald mister denne virksomhedsspecifikke viden i forbindelse med et jobskift. Kvinder og mænd får generelt samme løngevinst ved at skifte job, men da kvinder har færre frivillige jobskift end mænd, har de over et liv også et lavere lønniveau, jf. Frederiksen, Halliday og Koch (21). Mobilitet som forklaring på lønforskelle Jobafgangen udgør omkring 3 pct. blandt ufaglærte. Ufaglærte er sammen med personer med en lang videregående uddannelse de mest mobile lønmodtagere, jf. figur

14 Figur 4.9 Flest ufaglærte skifter fra jobbet 4 Andel af lønmodtagere, der har forladt jobbet, 3-årige og derover, pct., juni maj 212 Skift til nyt job Skift til ledighed m.v Grundskole Gymnasium Erhvervsudd. KVU MVU LVU ANM.: Mobiliteten er opgjort som samlet jobafgang, som andel af det gennemsnitlige antal lønmodtagere i løbet af juni 211 maj 212. Se bilag 4.1 for afgrænsninger og beregningsmetoder. KILDE: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Beskæftigelse for Lønmodtagere. Det er en mindre del af den samlede jobafgang blandt ufaglærte, der er direkte skift til et nyt job. Omkring halvdelen skifter til ledighed, selvforsørgelse m.v., mens det er knap hver tredje blandt personer med en lang videregående uddannelse. Forskellene afspejler, at lavtuddannede har en noget større ledighedsrisiko end højtuddannede, jf. kapitel 3. Samtidigt er lavtuddannede overrepræsenteret i tilgangen til varige forsørgelsesordninger, f.eks. førtidspension. Personer med en mellemlang videregående uddannelse er de mindst mobile lønmodtagere. Dette skal ses i sammenhæng med, at en stor del er professionsuddannede, herunder lærere og sygeplejersker, ansat i den offentlige sektor, hvor mobiliteten generelt er lavere. Samtidig er der en større andel kvinder i denne uddannelsesgruppe. Mobilitet højere blandt deltidsansatte Omkring to ud af tre lønmodtagere arbejder i job med en ugentlig arbejdstid på 35 timer eller over, og her udgør jobafgangen mellem 2 og 3 pct. Lønmodtagere med job på mindre end 2 timer om ugen har en jobafgang på 8-1 pct., jf. figur

15 Stor afgang fra job med få timer Figur 4.1 Andel af lønmodtagere, der har forladt jobbet, pct., juni maj 212 Skift til nyt job Skift til ledighed m.v < Timer ANM.: Mobiliteten er opgjort som samlet jobafgang, som andel af det gennemsnitlige antal lønmodtagere i løbet af juni 211 maj 212. Se bilag 4.1 for afgrænsninger og beregningsmetoder. KILDE: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Beskæftigelse for Lønmodtagere. Lønmodtagere med få ugentlige arbejdstimer er fortrinsvist yngre medarbejdere ansat inden for hoteller og restauranter samt rengøring. Op mod to ud af tre lønmodtagere med få arbejdstimer, som skifter til et nyt job, skifter til et arbejde med en højere ugentlig arbejdstid. Sandsynligheden for et jobskift er højere for lønmodtagere, der har skiftet en eller flere gange i årene før. Jobafgangen for lønmodtagere med tre eller flere jobskift i løbet af de seneste tre år er over 7 pct., mens den udgør 2 pct. for lønmodtagere, der ikke har skiftet job før, jf. figur Er mange jobskift et karaktertræk? 119

16 Figur 4.11 Tidligere jobskift øger chance for flere jobskift Andel af lønmodtagere, der har forladt jobbet, 3-årige og derover, pct., juni 211 maj 212 Skift til nyt job Skift til ledighed m.v skift før juni skift før juni skift før juni skift før juni 211 ANM.: Mobiliteten er opgjort som samlet jobafgang, som andel af det gennemsnitlige antal lønmodtagere i løbet af juni 211 maj 212. Antal tidligere jobskift er målt i perioden juni 28 til maj 211. Se bilag 4.1 for afgrænsninger og beregningsmetoder. KILDE: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Beskæftigelse for Lønmodtagere. Lønmodtagere med mange jobskift bag sig er bl.a. ansat inden for brancher med mere omskiftelig beskæftigelse. Mere end 4 pct. af ansatte inden for ejendomshandel har mindst et jobskift bag sig, hvor andelen er særligt høj inden for boligudlejning. Ligeledes er der en høj andel i branchen for rejsebureauer m.v., som omfatter vikarbureauer, hvor omkring halvdelen af de ansatte har mindst et jobskift bag sig, jf. figur Figur 4.12 Brancher med høj andel af jobskiftere Andel af lønmodtagere, der har forladt jobbet, 3-årige og derover, pct., juni 211 maj skift før juni skift før juni skift før juni Ejendomshandel m.v. Rengøring m.v. Hoteller m.v. Vand og renovation Energiforsyning Bygge og anlæg Offentlig adm. mv. Information m.v. Sundhed m.v. Videnservice Transport Finansiering m.v. Handel Andre serviceydelser Landbrug m.v. Kultur og fritid Uoplyst aktivitet Industri Undervisning Råstofindvinding ANM.: Mobiliteten er opgjort som samlet jobafgang, som andel af det gennemsnitlige antal lønmodtagere i løbet af juni 211 maj 212. Antal tidligere jobskift er målt i perioden juni 28 til maj 211. Se bilag 4.1 for afgrænsninger og beregningsmetoder. KILDE: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Beskæftigelse for Lønmodtagere. 12

17 Målt i et enkelt år er der 15 pct. af lønmodtagerne, som har foretaget et skift mellem to job. Ved at gå fra et til to år stiger denne andel til 23 pct. Over en fire-årig periode har omkring hver tredje lønmodtager skiftet job mindst en gang, jf. figur Andel af jobskiftere vokser med længere måleperiode Ikke alle lønmodtagere er lige mobile Figur Andel lønmodtagere, som skifter til nyt job, pct., maj 28 juni skift 2 skift 3+ skift Jobskift i 1 år Jobskift i 2 år Jobskift i 3 år Jobskift i 4 år ANM.: Antallet af skift enten mellem to job eller ud af job er opgjort for hver af de fire perioder, dvs. fra fire til et år. Se bilag 4.1 for afgrænsninger og beregningsmetoder. KILDE: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Beskæftigelse for Lønmodtagere. Omkring syv pct. af lønmodtagerne har skiftet job tre eller flere gange målt over en fire-årig periode. En stor del af den høje danske jobmobilitet er dermed drevet af en mindre gruppe lønmodtagere med mange jobskift. Af de 2/3 af lønmodtagerne, som ikke har skiftet job i en fire-årig periode, er der formentligt en betydelig andel, der over et arbejdsliv foretager få jobskift. Lønmodtagere med få jobskift Privatansatte skifter oftere job end offentligt ansatte Andelen af lønmodtagere, som skifter til et nyt job, er højere i den private sektor end i den offentlige sektor. Omkring 17 pct. af de offentlige ansatte skifter til et nyt job inden for et enkelt år, mens det er omkring 2 pct. blandt de privatansatte, jf. figur Flere frivillige jobskift i privat sektor 121

18 Figur 4.14 Privatansatte foretager flere frivillige jobskift Andel af lønmodtagere, som skifter til nyt job, 3-55-årige, pct., juni maj Offentlig sektor Privat sektor ANM.: Alle forskelle er signifikante. Mobiliteten er målt pr. måned i løbet af juni 211 maj 212. Se bilag 4.1 for afgrænsninger og beregningsmetoder. KILDE: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Beskæftigelse for Lønmodtagere. Billedet ændrer sig ikke, hvis man i stedet foretager beregningerne for perioden juni 21-maj 212. Forskellen mellem den offentlige og private sektor finder man også, hvis man ser på tal fra Arbejdskraftsundersøgelsen (AKU). I den private sektor er det mere end 25 pct., der har haft deres job i mindre end et år, mens det er mindre end 2 pct. i den offentlige sektor, jf. Danmarks Statistik (213b). Den lavere andel af offentligt ansatte, der skifter job, kan skyldes en højere andel af kvinder og ældre medarbejdere. De ukorrigerede tal viser, at sandsynligheden for at en privatansat skifter job er ca. 18 pct. højere. Denne forskel falder til ni pct., når man forsøger at gøre privatansatte og offentligt ansatte sammenlignelige, jf. figur

19 Også forskel for sammenlignelige ansatte Figur 4.15 Mersandsynlighed for at en privatansat skifter job, pct årige, juni maj Uden kontrol Med kontrol for forskelle i sammensætning af ansatte ANM.: Alle forskelle er signifikante. Mobiliteten er målt pr. måned i løbet af juni 211 maj 212. Se bilag 4.1 for afgrænsninger og beregningsmetoder. Se boks 4.2 for den statistiske model og bilag 4.3 for estimationsresultater. KILDE: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Beskæftigelse for Lønmodtagere. Der er tale om en omfattende kontrol, der udover medarbejdernes køn, alder, uddannelse og familieforhold, også medtager de ansattes arbejdsfunktion, jobskiftehistorik og den ugentlige arbejdstid. Forskelle i hvordan virksomhederne er organiserede i de to sektorer kan have betydning for det målte antal jobskift, hvorfor størrelsen af arbejdsstedet og den økonomiske enhed også er medtaget som kontrolvariable, jf. boks 4.2. Beregning af sandsynlighed for jobskift Der bliver brugt data for jobskift i perioden juni 211-maj 212, jf. bilag 4.1. Der indgår kun personer mellem 3 og 55 år i beregningerne. Afgrænsningen ved 3-års-alderen er valgt for at mindske jobskift båret af studerende og dimittender. Ligeledes er grænsen sat ved 55-års-alderen, da lønmodtagere over 55 år generelt har en anden ledigheds- og sygdomsrisiko. Til at sammenligne ansatte i den private og offentlige sektor er der opstillet en statistisk model med henblik på at gøre de to grupper af ansatte så sammenlignelige som muligt. Boks

20 Konkret skal modellen på baggrund af data estimere sandsynligheden for, at henholdsvis en offentligt ansat og en privatansat skifter job. Der er både set på skift til et nyt job og skift til ledighed m.v. I modellen indgår følgende variable: Køn, alder, børn efter deres alder, familiestatus, bopælskommune, tidligere jobskift, ugentligt præsterede timer, arbejdspladsens størrelse, virksomhedens størrelse, sektor (to grupper) og arbejdsfunktion (ni grupper). Antallet af tidligere jobskift indgår i modellen, da den potentielt kan tage højde for, at f.eks. personer, der har mindre tilbøjelighed til at skifte job, måske søger mod den offentlige sektor, som følge af ansættelsesforholdene netop der. Da der kan være forskel i virksomhedsorganiseringen i den offentlige og private sektor, er der i sammenligningen også taget højde for størrelsen af arbejdssteder og økonomiske enheder, jf. bilag 4.1. Modellen er estimeret som en lineær sandsynlighedsmodel med robuste standardfejl. Da der i princippet er tale om tre mulige udfald: blive i samme job, skifte til nyt job og skifte til ledighed m.v., er modellen også estimeret som en multinominal logit model, hvilket resultaterne er robuste overfor. Estimationsresultaterne er præsenteret i bilag 4.3 og 4.4. Forskel kan være drevet af lønfastsættelse m.v. I den private sektor bliver 84 pct. af den samlede lønsum forhandlet lokalt på virksomheder, mens det blot er otte pct. i den offentlige sektor, jf. figur

21 Hvor bliver lønnen bestemt? Figur 4.16 Fordeling af lønsum mellem centralt og lokalt aftalt løn, 212 (offentlig sektor) og 214 (DA/privat sektor) Centralt aftalt løn Lokalt aftalt løn 8% 19% 92% 81% Offentlig sektor Privat sektor ANM.: Opgørelsesmetoden for den offentlige og private sektor er ikke identisk. I det offentlige er lokal løn regnet som lokale tillægs andel af nettolønnen (dvs. centralt aftalte tillæg og lokalt aftalte tillæg). Af tekniske årsager indgår den særlige feriegodtgørelse i centralt aftalte tillæg for staten, men er ikke med for kommuner og regioner. I det private baserer opgørelsen sig på fordelingen af fuldtidsansatte inden for de forskellige lønsystemer. KILDE: Produktivitetskommissionen (213) på baggrund af Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (regioner og kommuner), Moderniseringsstyrelsen (stat). For DA/privat kapitel 8 tabel 8.7. Dette giver sig bl.a. udslag i en lavere lønspredning i den offentlige sektor, jf. Produktivitetskommissionen (211). Den centrale lønfastsættelse i det offentlige mindsker derfor formentlig tilskyndelsen til jobskift, da det er sværere for medarbejderne at høste en eventuel løngevinst ved skift til en anden offentlig arbejdsplads. For at undersøge om man kan forklare forskellene mellem sektorer med, at der i højere grad skulle være professioner i det offentlige, som gør jobskift vanskeligere, er der foretaget en sammenligning for en arbejdsfunktion, der er udbredt i begge sektorer. Arbejdsopgaver for kontorassistenter og sekretærer har typisk samme karakter i både den offentlige og private sektor, hvorfor Lønkommissionen bl.a. så nærmere på denne gruppe i deres sammenligninger af lønninger på tværs af sektorer, jf. Lønkommissionen (21). Zoom på lavtuddannede kontoransatte Forskellen forsvinder ikke, når man ser på kontorassistenter. Uden kontrol for øvrige bagvedliggende for- 125

22 skelle, herunder forskelle i køn og alder, er sandsynligheden for, at en privatansat kontorassistent skifter job 18 pct. større end en offentlig ansat. Efter kontrol udgør forskellen ti pct., jf. figur Figur 4.17 Privatansatte kontorassistenter skifter mere Mersandsynlighed for at privatansat skifter job, kontorassistenter, 3-55-årige, pct., juni maj Uden kontrol Med kontrol for sammensætning af de ansatte ANM.: Alle forskelle er signifikante. Mobiliteten er målt pr. måned i løbet af juni 211 maj 212. Se bilag 4.1 for afgrænsninger og beregningsmetoder. Se boks 4.2 for den statistiske model og bilag 4.4 for estimationsresultater. KILDE: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Beskæftigelse for Lønmodtagere. Lønmodtagernes faglige mobilitet Knap 6 pct. af jobskifterne er fagligt mobile Omkring halvdelen af lønmodtagere, som skifter job, skifter samtidigt branche. Med personer, der ikke skifter branche men jobfunktion, er der 57 pct., af de, der skifter job, som er fagligt mobile. Det er især inden for branchen råstofudvikling, at den faglige mobilitet er høj. Her skifter 8 pct. af jobskifterne også branche og/eller jobfunktion. I den anden ende ligger offentlig administration, hvor 31 pct. af jobskifterne samtidig skifter branche og/eller jobfunktion, jf. figur

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Mange job med relativt få timer om ugen

Mange job med relativt få timer om ugen 11. oktober 2016 2016:17 Mange job med relativt få timer om ugen Af Thomas Thorsen, Jesper Grunnet-Lauridsen og Michael Drescher Fra 1. oktober 2016 betyder 225-timersreglen, at kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

2. Den danske jobkrise

2. Den danske jobkrise 2. Den danske jobkrise 2.1 Sammenfatning 65 2.2 Den private sektor i jobkrise 66 2.3 Krisen har ramt brancherne forskelligt 72 2.4 Krisen har ramt Danmark skævt 75 Bilag 2.1 Regional beskæftigelse 80 2.2

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Regeringens ungepakke: Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 5, 15. juni 19. juni 9 Indhold: Ugens tema Dansk konkurrenceevne er forbedret, men under pres Ugens tendenser Knap 1.9 personer blev varslet fyret i maj 9 Psykiske lidelser

Læs mere

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017 Under 2. 2.-3. 3.-6. 6.-9. 9.-12. 12.-15. 15.-18. 18..21. 21.-24. Over 24. Notat 29. oktober 217 Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen For

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med

Læs mere

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere.

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere. A nalys e Langdistancependlere Af Nadja Christine Andersen Denne analyse belyser, hvilke karakteristika langdistancependlere har og om deres pendlingsmønstre er vedvarende over tid er langdistancependling

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i marts 13 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 7 ud af 1 arbejdspladser har under 5 ansatte

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Langtidsledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Langtidsledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Langtidsledighed og initiativer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Ledighedsudfordringen Hvad skal vi gøre ved langtidsledighedssituationen? Kickstart? Ydelsesreform? Beskæftigelsesindsats?

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Halvdelen af den danske jobfremgang

Halvdelen af den danske jobfremgang Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Forsikring & Pension Pensionsformuer

Forsikring & Pension Pensionsformuer Pensionsformuer 1. Pensionsformuer 2. Gennemsnit 3. Ansættelsesforhold 4. Boligforhold 5. Brancher 6. Civilstand 7. Indkomst 8. Køn 9. Oprindelsesland 10. Landsdel 11. Skattesatser 12. Socioøkonomiske

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende 3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving

Læs mere

AUGUST MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 8

AUGUST MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 8 AUGUST MÅNED Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen (ikke opdateret) Efterspørgselen på arbejdskraft (ikke opdateret) Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål (ikke opdateret)

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 41 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Antallet af anmeldte arbejdsulykker er faldet Økonomien er svagere i de socialøkonomiske virksomheder Ugens tendens Dansk ØMU-underskud

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-04-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland April 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede 7. juni 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede Ledige benytter i vid udstrækning de samme kanaler til at få arbejde som beskæftigede, der skifter

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 23-01-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Småjob på det danske arbejdsmarked November 216 1. Indledning og sammenfatning Denne analyse undersøger, hvor mange småjob der findes på det nuværende

Læs mere

Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker?

Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker? Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker? 1 Rapporten er udarbejdet i samarbejde med EPAC v/johan Kuhn, Jellebakken 1, 8240 Risskov, CVR-33927258 Redaktion: Claus Aastrup Seidelin, Cheføkonom

Læs mere

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere