Drømmen om Amerika - ideer til en storyline om danskere, der udvandrede til USA i slutningen af 1800-tallet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Drømmen om Amerika - ideer til en storyline om danskere, der udvandrede til USA i slutningen af 1800-tallet"

Transkript

1 Drømmen om Amerika - ideer til en storyline om danskere, der udvandrede til USA i slutningen af 1800-tallet [fra Henning Brinckmann (red.): At skabe historie ideer til historieundervisningen, 1998] aviser og siden bøger i Chicago, mens moren og August Nilson og børnene forsøger at etablere sig på en farm. I "Hjem til Lille Danmark" bringes læseren ud til de ensomme nybyggere, og vi følger Børges dramatiske rejse hjem til familien. Undervejs møder han det lovløse, vilde vesten med bl.a. bumsen og småsvindleren Tom McDonald og en gruppe cowboys, der driver en flok kvæg. Og da han genser familien, må han spørge sig selv, om lykken findes i Amerika. Det er vigtigt at pointere, at der er tale om ideer og ikke et færdigt forløb indeholdende bestemte overskrifter (punkter i storylinen), nøglespørgsmål, aktiviteter, organisering og materialer. I Skotland -storylinepædagogikkens oprindelsessted - er der tradition for, at klasserummet udsmykkes med plancher, tegninger og tekster, som udspringer af det pågældende forløb. Kun i begrænset omfang er der medtaget forslag til, hvordan det kan gøres, da det er forfatterens opfattelse, at en sådan synliggørelse må afhænge af de enkelte klassers behov og muligheder - herunder ikke mindst den tid, der afsættes til forløbet. Det er forfatterens håb, at ideerne er så konkrete, at de kan bruges som inspiration til, at lærere og elever i - 7. klasse - evt. i et tværfagligt samarbejde mellem f.eks. historie, dansk og billedkunst - kan lave deres egen storyline om emnet. Forfatteren forestiller sig dog, at eleverne hovedsageligt arbejder i grupper. Det er hensigtsmæssigt, at eleverne har adgang til fagbøger. Efter ideerne til storylinen findes en liste med forslag til litteratur m.m. Desuden skal eleverne have relevante materialer til rådighed, så de har mulighed for at fremstille modeller, plancher osv. Jens Aage Poulsen En kort præsentation Artiklens første afsnit behandler didaktiske og metodiske begrundelser for at arbejde med udvandringen til USA som emne. Desuden gennemgås principper for opbygningen af en storyline. Herefter følger en række konkrete ideer til en eller flere storyline(s), som er baseret på Hjørdis Varmers udvandrerserie ( Farvel til Rottereden", "De rejste mod vest" og "Hjem til Lille Danmark"), og som kan anvendes fra - 6. klasse. I "Farvel til Rottereden" følger vi hovedpersonen, arbejdersønnen Børge, og hans families barske liv i København i 1870erne. Bogen behandler bl.a. temaer som boligforhold, levevilkår, skolen, arbejdernes forsøg på at organisere sig, den gryende socialisme samt de voksende konflikter med myndighederne - og ikke mindst drømmen om en bedre tilværelse - som måske findes i Amerika. Første del af "De rejste mod vest" fortæller om besværligheder på rejsen over Atlanten til USA. Senere får vi et indblik i de barske arbejdsforhold på byggepladsen, hvor Børge og faren er ansat. Forsøg på at organisere arbejderne og kampen for en slags socialisme er et underliggende tema, der også genfindes i sidste del af bogen, hvor Børge sælger Artiklen afsluttes med faglige kommentarer, som søger at sætte handlingen i Varmers bøger ind i rammerne af den "store" historie. Hvorfor arbejde med emnet? Historie handler om mennesker og samfund i et forandringsperspektiv. Den store udvandring fra Danmark, der hovedsageligt fandt sted i perioden fra 1870 til 1914, samt emigrationens samfundsmæssige forudsætninger og konsekvenser, rummer såvel indhold som en række problemstillinger til et relevant emne i folkeskolens historieundervisning. Emigrationen fik nemlig betydning for samfundsforholdene og ændrede levevilkår, dagligdag og mentalitet - ikke kun for udvandrerne, men også for det store flertal, der blev i Danmark. Emnet er også vedkommende for den enkelte, idet det er et eksistentielt vilkår for mennesket at drømme om -om ikke lykken - så et bedre liv, der for mange findes et andet sted. Desuden giver emnet mulighed for at drage paralleller til et aktuelt samfundsproblem, hvor Europa oplever et voksende indvandringspres fra millioner af mennesker fra f.eks. Nordafrika og Asien. I arbejdet med emnet indgår flere aspekter fra fagets centrale kundskabsområder, f.eks. sociale forhold, politiske forhold, bevægelser og organisationer, magt, ret, interesser, økonomiske forhold.

2 I flere år har det været comme il faut at inddrage historiske børne- og ungdomsbøger i undervisningen. I artiklen "Oldtiden i Danmark - og fiktionen i undervisningen" i nærværende bog diskuteres muligheder og begrænsninger for at anvende fiktion i historieundervisningen. Derfor kun nogle begrundelser for, hvorfor Hjørdis Varmers bøger er valgt som gennemgående materiale til emnet. For det første er Varmers romaner ægte fiktion. Dvs. personerne fremtræder som helstøbte figurer, og det er deres tanker, motiver og handlinger, som er bærende gennem fortællingen. Den "store" historie -de bagvedliggende politiske, sociale og økonomiske omstændigheder og sammenhænge skitseres kun, som de subjektivt opleves af de handlende personer, og som bl.a. derfor virker troværdige i mentalitet og adfærd. Der er altså ikke tale om camouflerede lærebøger, hvor personerne blot fungerer som ledefigurer, der skal få et traditionelt - og måske noget tørt - stof til at glide ned. Dog tillægges hovedpersonen Børge ind imellem et handlemønster, egenskaber og holdninger, der måske i højere grad er et udtryk for Hjørdis Varmers egne - en anelse idealistiske - forestillinger om en rask dreng. Her tænkes på hans bevidsthed om og handlinger i forhold til, hvad der er rigtigt og forkert, som f.eks. kommer til udtryk i hans sociale bevidsthed og i hans syn på indianerne. Den "store" historie, de samfundsmæssige omstændigheder, der udgør scenen eller rammerne for personernes handlinger, er også i orden. Især i "Farvel til Rottereden" er det tydeligt, at forfatteren har foretaget en grundig research vedrørende arbejderfamiliers boliger og levekår og de generelle forhold i 1870ernes København. Billedet af magtforholdene i samfundet og historiens drivende kræfter, som Varmer formidler, kan dog diskuteres. For år siden ville man sige, at Varmer tilslører modsætningerne mellem klasserne. Læseren får således indtryk af, at det er enkelte og sadistiske personer som betjent Mikkelsen, der er undertrykkere. Selv om det har afgørende betydning for handlingen, at Børges far, Anders, er aktiv socialist, forbliver det uklart bortset fra gentagne udsagn om at arbejderne skal stå sammen - hvad socialisternes krav gik ud på. Det er således oplagt, at eleverne i forbindelse med Varmers bøger som med alt andet materiale - forholder sig kritisk til skildring af samfundsforholdene. Men alt i alt giver Varmer et fagligt forsvarligt billede af tiden. Desuden skriver hun engagerende og på en sådan måde, at de fleste elever fra klasse og opefter med udbytte kan læse bøgerne. Storyline - en mulighed for vidensskabende og -bearbejdende historieundervisning Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at videregive og "skabe historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden," står der i fagformålet stk. Budskabet gentages som et aspekt i færdighedsområderne. Det kan udlægges sådan, at der på forhånd - uafhængigt af og uden for eleverne -eksisterer et kvantum af "objektive" historiske kendsgerninger. Først når en større eller mindre del af denne vidensmængde er "fyldt på" eleverne, kan de begynde at bearbejde og anvende den. Men sådan skal udsagnet næppe fortolkes. Skolefaget historie er nemlig ikke længere et overvejende kundskabsmeddelende fag, som det fremtrådte i Historie 8 Nu lægges der vægt på, at historie også er et dannelsesfag, og et hovedsigte med undervisningen er "at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet". På den made bliver der en nær sammenhæng mellem fagets formål og folkeskolelovens formålsformulering. Som bekendt er det bl.a. folkeskolens opgave at medvirke til "den enkelte elevs alsidige, personlige udvikling". Eleven er således sat i centrum, og viden skabes i og er afhængig af læreprocessen. Derfor fokuseres der mere på læring og mindre på undervisning. Og derfor er kravet om, at eleverne skaber historiske fortællinger et væsentligt element i en vidensproducerende og -bearbejdende læreproces. En forudsætning herfor er naturligvis, at emner/temaer og problemstillinger gøres nærværende og vedkommende. Eller som det står i CKF: "For at udvikle elevernes historiebevidsthed skal indholdet knyttes til elevernes virkelighedsopfattelse og livsforsåelse i nutiden". Udgangspunktet for valg af indhold er således eleverne - og ikke f.eks. bestemte historiske perioder, eller de lærebøger som "tilfældigvis" er til rådighed. Storyline-pædagogikken og den procesorienterede skrivepædagogik rummer nogle redskaber, der er egnet i en sådan undervisning -eller 'rettere: læring. Den skotske metode - eller storyline-pædagogikken, som efterhånden er den almindelige betegnelse - har da også fået en stadig større udbredelse i folkeskolen i løbet af de sidste 5-10 år. Pædagogikken og dens metoder er efterhånden velbeskrevet (f.eks. Cecilie Falkenberg og Erik Håkansson (red.): "Storyline-metoden. "Den skotske metode" undervisning på fantasiens vinger", 1994; og Ingelise Jørgensen og Anelise Birkvad Rasmussen (red.): "Storylinepædagogikken. Nye veje til tværfaglighed og undervisningsdifferentiering", 1994). Desuden har bl.a. Moesgaards Forlag udgivet adskillige eksempler på storylines. Så her følger blot en kort gennemgang af metodens væsentligste principper, fremgangsmåder og begreber. Metoden bygger på, at elevernes egen viden og erfaringer inddrages, synliggøres og videreudvikles konkret og virkelighedsnært i undervisningen. Derfor må der etableres en forbindelse mellem skolefagets kundskaber og færdigheder og elevernes hverdagsliv. Emnet - storylinen - må indeholde personer, som eleverne kan identificere sig med. På den måde kan der etableres forløb, som eleverne involverer sig i og føler sig ansvarlige over for, så de i vid udstrækning styrer egne læreprocesser. Det indebærer også, at mulighederne for undervisningsdifferentiering øges, idet problemstillingerne kan løses på forskellige måder -afpasset efter den enkelte

3 elevs forudsætninger. Det er lærerens opgave at være katalysator for disse læreprocesser. F.eks. må han udlede nøglespørgsmål, der kan bringe eleverne videre. Indholdet må naturligvis være relevant for eleverne, og der må være tid og rum til oplevelse af helhed og sammenhæng. Der arbejdes konkret, kreativt og produktivt, hvor eleverne producerer, bearbejder, videreudvikler og udtrykker deres viden ved hjælp af visualiseringer og modeller som friser og "som-om-miljøer" samt kulturteknikker som at læse, dramatisere, skrive, regne, tale og integrere ny teknologi i undervisningen i form af edb, video osv. En vigtig del af forløbet er, at eleverne konfronterer deres erhvervede viden og erkendelse med "virkeligheden". I metodens hjemland, Skotland, hvor læseplanerne er stærkt styrende for, hvad der sker i undervisningen, er det almindeligt at anvende færdigpakkede forløb, som lærer og elever følger slavisk. En sådan fremgangsmåde stemmer ikke overens med en dansk tradition - og slet ikke med folkeskolelovens intentioner. Det er begrundelsen for, at artiklen ikke præsenterer et grydeklart forløb om udvandringen, men en række ideer, der kan anvendes til inspiration for lærer og elever, så de i fællesskab kan skabe en eller flere storyline(s) om emnet. Som bekendt arbejder man i historieundervisningen med emner/temaer og problemstillinger. Formuleringen af en storyline må tage afsæt i en fælles idé og et mål: Hvad vil vi finde ud af? Hvordan vil vi gøre det? Hvad vil vi bruge det, vi finder ud af, til? Storylinen udgør en slags rammefortælling, som emnet eller temaet sættes ind i. Som andre fortællinger består den af en række "kapitler" eller episoder. Til inspiration er her nogle generelle eksempler på "kapitler", som en storyline kan bestå af samt ideer til, hvordan indholdet kan anskueliggøres: Placering i tid og rum. Hvor og hvornår foregår handlingen? Hvordan er landskabet, naturgrundlaget/produktionsforholdene, dyre- og plantelivet? Hvordan kan disse forhold vises? Det kan begrænse elevernes mulighed for selv at digte med og skabe viden, hvis man vælger en velbelyst historisk episode som f.eks. et bestemt slag. Gør man det alligevel, kan det være en fordel at vælge en anden synsvinkel end den sædvanlige, eller man kan arbejde kontrafaktisk: hvad ville der være sket, hvis... Mennesker: Hvilke befolkningsgrupper skal repræsenteres? Hvordan ser personerne ud ' hvordan går de klædt, og hvordan kan de vises konkret? Udarbejd biografiske oplysninger om navne, positioner, familierelationer, adfærd, visioner osv. Personerne tillægges handlinger, som etablerer sammenhæng i forløbet. Også her kan det være en fordel at digte historiske personer frem for at bruge konger og andre personer, hvis liv og færden er helt klarlagt. Bygninger og anlæg: Hvilke slags findes der, og hvor er de placeret? Hvilke materialer er anvendt -og med hvilken teknik er de bygget? Forandringer. F.eks. årets gang. Hvilken betydning har den for livet i samfundet? Hvordan kan den -anskueliggøres? Samfundsstrukturen, samfundstypen. Herunder f.eks. love og regler, forbrydelse og straf. 6. Farer og ulykker. F.eks. krig, sygdom, misvækst. 7. Livsforståelser. Tidens tankeverden og mentale horisont. Hvilke historier, myter og sagn fortælles der? 8. Overraskelsesindslag. Der sker noget uforudsigeligt. Kan bruges til at bringe forløbet videre - måske i en anden retning. Et væsentligt element i de tidligere nævnte ideer er, at eleverne producerer og bearbejder egne tekster ved f.eks. at digte videre, digte med og digte imod de historiske børnebøger. Her er det nærliggende at bruge arbejdsformer fra den procesorienterede skrivepædagogik. Da denne også er velbeskrevet, opstilles her blot en fasemodel, der kan bruges til at strukturere arbejdet: Idéfase: Eleverne drøfter opgaven og kommer med spontane løsningsforslag, der nedskrives. Læreren er konsulent og inspirator. Stofindsamlingsfase: For at løse opgaven kan det være nødvendigt at søge oplysninger i f.eks. bøger, databaser eller på museer. Her har læreren en rådgivende funktion. Planlægningsfase: Eleverne disponerer stoffet under hensyntagen til den teksttype (genre), det skal formidles i. Også i denne fase kan der være brug for lærerens hjælp.

4 Skrivefase: Der skrives udkast og skitser, som gruppen bearbejder og forbedrer. Adgang til tekstbehandlingsanlæg er naturligvis en stor fordel. Fasen afsluttes med et endeligt udkast. Her kan der være brug for lærerens danskfaglige assistance. Vurderingsfase: Eleverne og læreren kan en sidste gang gennemgå produktet. 6. Formidlingsfase: Beslutning om, hvordan produktet skal formidles. F.eks. som taleboble, vægavis eller en fælles bog. Ideer til en storyline I det følgende er en parentes med bogstavet "F" efterfulgt af tal en henvisning til sider i "Farvel til Rottereden". På tilsvarende måde bruges "D" om "De rejste mod vest" og "H" om "Hjem til Lille Danmark". København i 1870erne Før eleverne læser "Farvel til Rottereden", kan læreren give et oplæg vedr. tiden og stedet. F.eks. indvandring fra land til by, den begyndende industrialisering, arbejdsforhold - herunder børnearbejde, Louis Pio og de første forsøg på at organisere arbejderne og virksomhedsejernes og myndighedernes frygt for og bestræbelser på at bekæmpe ansatserne til socialistiske bevægelser. Ved hjælp af kort over København kan byens hurtige vækst anskueliggøres. Børge og hans familie Familien består af: Børge, Lotte, Mathilde, Ida, Lille-musen, Marie (mor), Anders (far) og bedstefar. Drøft, hvad I mener, der er typisk for hver person. Fordel personerne i gruppen. Overvej, hvordan I fremstiller en figur, der viser påklædning osv. så korrekt som muligt. I kan f.eks. klippe tøjet ud af farvet papir eller stofrester. Aftal, hvor store figurerne skal være. Billeder i faglitteraturen giver flere oplysninger om påklædning. Skriv en biografi til hver person. Bliv enige om, hvad der skal med i biogra4en. Den kan f.eks. starte således: "Mit navn er Biografien kan indeholde noget om personens Udseende status i samfundet arbejde og opgaver forhold til andre sociale og økonomiske forhold tanker og drømme om fremtiden Skriv løs på biografien i f.eks. 10 minutter. I fællesskab diskuterer I de første nedskrivninger. I skal arbejde med både sproget og indholdet. F.eks. hvad skal med? Hvad er overflødigt? Hvad skal tilføjes? Kommer oplysningerne i en fornuftig rækkefølge? Kan det, I har skrevet, faktisk være sket for ca. 125 år siden? Udarbejd den endelige biografi. Beskriv kønsrollerne i familien og forholdet mellem børn og voksne (se f.eks. F89). Sammenlign dem med nutiden. Hvad kan være grunde til forandringerne? Lejligheden I. På baggrund af tekstens oplysninger tegner gruppen en grundplan over Børges families lejlighed og dens indretning - herunder hvordan møbler osv. var placeret. Find ud af, hvordan lejligheden er forsynet med lys (F92), vand, varme og sanitet, samt hvordan renovationen fungerer (F68). Gør rede for - f.eks. i tegninger eller gennem drama - hvordan livet i lejligheden "opleves" gennem forskellige sanser: Lugte, lyde, kulde/varme osv. Vurder de sundhedsmæssige forhold. Er beboerne selv bevidste om hygiejnens betydning? (se f.eks. F7-8). Hvorfor? Gruppen fremstiller en planche, der viser boligforholdene dengang og nu. F.eks. antal m' pr. person. Byen - kvarteret - gaden På et kort, der viser København i 1870erne, markeres gader og steder, der nævnes i bogen. Eleverne kan evt. placere mærkater med korte oplysninger på kortet. Ved hjælp af tekstens beskrivelser og samtidige billeder anskueliggør gruppen i form af en model et udsnit af en gade med huse osv. Modellen kan fremstilles af karton, æsker og træstykker, der bemales. Nogle steder omtales Peder Madsens Gang (f.eks. F24 og F68). I faglitteraturen finder gruppen flere oplysninger om denne gade. I korte sekvenser får læseren et indblik i det velhavende kvarter omkring Østergade (f.eks. F23). Hvordan er levevilkårene her? Find yderligere oplysninger i faglitteraturen. Gruppen formulerer forklaringer på

5 forskellene. Der drages paralleller til forskellige måder at bo på nu om dage. I Børges kvarter har en række håndværkere værksteder, f.eks. kedelflikkeren (F16). Gruppen laver en liste over de forskellige håndværk, der omtales i teksten. Bagefter fremstilles en planche med tegninger og tekster, som fortæller om de gamle håndværk, og hvorfor mange af dem er forsvundet. Hvad er f.eks. en visekælling (F54)? Kampen for tilværelsen I. Dengang var manden hovedforsørgeren i en arbejderfamilie. Hvad får I at vide om forholdene på arbejdspladserne? Ved hjælp af teksten og oplysninger fra faglitteraturen udarbejder gruppen et "ugeskerna" for en arbejder i 1870erne. Kvinder og større børn må også hjælpe med at skaffe det daglige brød. Hvordan (se f.eks. F58 og F61)? Klassen kan evt. drøfte, om børnearbejde i fattige lande kan sammenlignes med forholdene i København i 1870erne. At komme på Ladegården var en katastrofe (F63). Hvad var Ladegården? Alkoholisme var en trussel mod arbejderfamiliens eksistens. Find oplysninger om omfanget af drikkeriet. Sammenlign med nutiden. Drøft om alkoholforbruget (-misbruget) var et større problem dengang end nu om dage. Skolen I. Lærer Jepsen (F37) og Tyren (F38-43) er to meget forskellige lærere. Eleverne kan forestille sig, at de førte dagbog. Hvad skrev de en vinterdag i 1870erne? "Farvel til Rottereden" giver indtryk af, at lussinger og brug af spanskrør var almindelige. Undersøg, om skolen faktisk var så brutal dengang. Magt og afmagt Mens arbejdernes levekår skildres udførligt i "Farvel til Rottereden", er det ikke ganske klart, at de udnyttes af virksomhedsejerne. En gennemgang af tidens forhold på arbejdsmarkedet, hvor bl.a. faglig organisering var forbudt, kan være hensigtsmæssig. Betjent Mikkelsen skildres som en individuel undertrykker, der helt igennem er usympatisk, og som bl.a. tager imod bestikkelse (se f.eks. F25-26 og F97). Politiinspektør Crone og inspektør Hertz, der er historiske pe'soner, nævnes (F26), men myndighedernes rolle som en slags allierede med virksomhedsejerne og som bekæmpere af den begyndende socialistiske bevægelse antydes kun. Det kan derfor være relevant - f.eks. med udgangspunkt i Louis Pios skæbne - at læreren sætter myndighedernes rolle i perspektiv. Børges far, Anders, har sluttet sig til socialistbevægelsen (F11). Hvad fortæller bogen om bevægelsens mål, og hvordan vil socialisterne opnå dette (se f.eks. F63)? Tag stilling til socialisters (Louis Pio m.fl.) midler og mål. Fremstil en planche, der fortæller om socialismen i sidste del af 1800-tallet. Find yderligere oplysninger i faglitteraturen. "De har jo altid ret, de stærke," siger en kone (F45). I "De rejste mod vest" hævder faren: "Alle steder er det de stærke, der vil bestemme over de svage" (D16). Eleverne kan finde eksempler fra deres hverdag på, at udsagnene passer/ikke passer. I "Farvel til Rottereden" hævdes det flere gange, at arbejderne må stå sammen, hvis de vil have magt (f.eks. F48 og 73). Find eksempler på, hvad arbejderne kunne holde sammen om. Overvej, hvorfor det var svært for arbejderne at gøre fælles front mod virksomhedsejerne og myndighederne. 6. Hvis en større gruppe mennesker vil opnå noget, er det ofte en fordel at stå sammen. Men måske er der også ulemper ved at være solidarisk. Gruppen udarbejder en liste med fordele og ulemper ved at kæmpe solidarisk for en sag. 7. I gruppen fordeles rollerne som henholdsvis socialistisk agitator, fabriksejer og myndighed. Socialistisk agitator: Skriv en opildnende tale, der skal få arbejderne til at slutte sig til den socialistiske bevægelse. Arbejdernes krav kan vises på en planche. Fabriksejerne: Fabriksejerne holder møde, hvor de drøfter, hvad de mener om socialismen, og hvordan de skal forhindre, at arbejderne organiserer sig i socialistiske bevægelser. Skriv et hørespil. Myndighederne: Skriv politimesterens instruks til sine betjente om bekæmpelse af socialistiske bevægelser. 8. Myndighederne gav Louis Pio og andre socialistiske ledere - ifølge bogen også Anders (F112) - penge for at rejse til

6 Amerika. Eleverne kan drøfte, om det var en anstændig måde at løse "problemet" på. Overvej andre løsninger. Drømmen om Amerika For personerne i "Farvel til Rottereden" var Amerika mulighedernes land. Find eksempler på de håb og forventninger, de havde (f.eks. F32). Karakteriser forventningerne. Er de f.eks. overvejende af materiel art? Illustrer nogle af forventningerne. Sammenlign med Christian Winthers digt "Flugten til Amerika" fra 183 Drøft, hvordan sådanne forventninger opstår. Eksisterer der nu om dage lignende "steder", hvor man tror, at den store lykke findes? Nu om dage er der også folk, som rejser til andre lande for at finde lykken. Gruppen kan drøfte spørgsmålet: Hvad kunne få dig til at rejse fra Danmark? Forslagene samles på en planche. I "De rejste mod vest" nævnes jagten på guld som et motiv til at rejse til Amerika (D16). I faglitteraturen kan eleverne læse mere om de store guldfund i Californien i slutningen af 1840erne, og om den betydning de fik for indvandringen. Hvad nu hvis? Børge får en lotteriseddel af madam Laust F56). Forestil dig, at Børge vandt den store gevinst samtidig med, at faren blev fyret. Hvordan ville den ændre livet for Børge og hans familie? Skriv et afsluttende kapitel til bogen. Over Atlanten Børge og hans familie sejler som mellemdækspassagerer, dvs. den billigste rejseform. Hvis man havde råd, kunne man rejse på I. og klasse, hvor man bl.a. havde egen kahyt. Tegn eller kopier et "røntgenbillede" af et udvandringsskib. Beskriv, hvordan forholdene var for passagerer på de tre klasser. Ved hjælp af kopierede billeder fra udvandringsskibene fremstiller gruppen en collage og skriver tekster om rejsen over Atlanten. I "De rejste mod vest" fortælles om udvandringsskibet "Hedda Maria", der forliste (D33). Eleverne kan forestille sig, at skibet, som Børge og hans familie er med, forliser. Skriv en avisartikel om begivenheden. Inspiration kan hentes fra andre beskrivelser af skibsforlis (se faglitteraturen). Hvor er vi? "De rejste mod vest" og "Hjem til Lille Danmark" indeholder en række navne på lokaliteter i USA. Gruppen fremstiller et vægkort over samtidens Nordamerika, hvor navnene afsættes. "Vejen", som Børge følger, indtegnes. Eleverne kan skrive korte tekster om, hvad der sker de forskellige steder. Teksterne placeres på kortet. Ankomsten I. I Castle Garden undersøges indvandrerne for sygdomme (D 44-47). Syge, blinde og de helt fattige fik ikke lov til at komme ind i USA, men blev sendt tilbage til det land, de kom fra. Gruppen tager begrundet stilling til, om det er rimeligt. Hvad skulle Børge og hans familie gøre, hvis lægen ikke havde givet Ida lov til at komme ind i landet, fordi hun var for syg? Virkelighedens Amerika Sammenlign drømmene om Amerika med virkeligheden. Gruppen udarbejder to lister: Én over forventninger, der opfyldes - og én over forventninger, der ikke opfyldes. Børge genser murer Madsen, som ikke har haft heldet med sig i Amerika (D 85). Skriv en historie om murer Madsens skæbne. Jacob A. Riis ( ) skrev om og fotograferede de indvandrere for hvem, Amerika ikke blev lykken, bl.a. "Hvordan den anden halvdel lever" fra Kopier nogle af Riis' fotografier, som eleverne kan skrive billedtekster til. Prøv at opstille grunde til, at det gik nogle indvandrere godt - og andre dårligt. "I Amerika er enhver sin egen lykkes smed," sagde man. Gruppen drøfter, om påstanden holder. Der trækkes paralleller til det danske samfund nu om dage. Arbejdsforhold Faren, Anders, tror stadig på socialismen (f.eks. D59). Sammenlign arbejdsforholdene i Danmark og Amerika. Faren dør ved en arbejdsulykke (D61-62). Det antydes, at nogen har iscenesat ulykken. Skriv et kort kapitel om, hvordan det foregik, og hvem der stod bag. Mormonerne

7 Mormonerne omtales som en særlig gruppe indvandrere (f.eks. F95). Gruppen udarbejder en oversigt, der fortæller om mormonernes historie. Yderligere oplysninger findes i faglitteraturen. Cowboys I "Hjem til Lille Danmark" følger Børge med nogle cowboys, der driver en kvæghjord over prærien. Omkring cowboys og deres liv eksisterer der en række myter, som f.eks. fremtræder i flere - især ældre westernfilm. Gruppen fremstiller en model af en cowboy. Eksempler på myter og realiteter skrives på kartonkort, der placeres omkring modellen. Billy dør efter et skuddrama (H ). Skriv historien om, så Billy fremtræder som helt. Nybyggerne på prærien I "Hjem til Lille Danmark" får man et indtryk af nybyggernes liv som farmere. I faglitteraturen finder gruppen flere oplysninger om bl.a. hornestead-loven og dens betydning for opdyrkningen af prærien. Lav et hørespil (optag på bånd) om livet, som det formede sig for moren, August og børnene. Fremstil modeller af nybyggerhuse. Se billeder i faglitteraturen. Indianerne Indianerne omtales glimtvis, f.eks. sioux-indianerne (H56), henvisningen til slaget ved Little Big Horn (H97), og Billy fortæller, at når bisonokserne udryddes, forsvinder indianerne (Hll6). Eleverne kan evt. beskæftige sig med indianernes skæbne, da indvandrerne tager prærien i besiddelse. Hver gruppe udarbejder en oversigt, der fortæller om en indianerstammes levevis. Skriv et kapitel til "Hjem til Lille Danmark", hvor indianerne optræder. Skriv en historie om en episode fra indianerkrigene, som en indianer kunne opleve den. Før år 1900 var prærieindianernes selvstændige kultur ødelagt af indvandrerne. Den amerikanske regering gjorde intet for at beskytte indianerne. Hvad kunne regeringen have gjort? Udarbejd f.eks. love om udnyttelse af prærien. Hvad skete der videre? Skriv et nyt kapitel til "Hjem til Lille Danmark". Det skal foregå 10 år efter bogens sidste kapitel og fortælle, hvad der sker med Børge og de andre personer. Jagten på lykken Klassedrøftelse: Børge og hans familie rejste til Amerika for at få et bedre liv, og nu om dage prøver mange mennesker fra fattige lande at få lov til at bo i Europa. Kan de to situationer sammenlignes? Faglige kommentarer - København i 1870erne I "De rejste mod vest" og "Hjem til Lille Danmark" bringer forfatteren et par gange præcise tidsangivelser, f.eks. "Det var juni 1876" (H7). Men i "Farvel til Rottereden" angives tiden ikke. Tekstens oplysninger gør det dog muligt at indkredse tiden. F.eks. anvendes møntenheder skilling og daler. Derfor kan handlingen senest foregå i 1875, hvor kronen blev indført som møntenhed. Faren holder "Socialisten", der fik dette navn i 1872, og som derfor må være den fortalte tids tidligste år. Handlingen i "Farvel til Rottereden" udspiller sig i København. I løbet af 1800-tallet voksede byen kolossalt. I 1840 havde den ca indbyggere, og i 1900 var antallet vokset til ca På handlingstiden har indbyggerantallet været over Kun en mindre del af befolkningsstigningen hang sammen med faldende børnedødelighed i forbindelse med en mere effektiv sygdomsbekæmpelse. Hovedårsagen til væksten var indvandringen fra land til by, som foregik overalt - og især til København. Befolkningstilvæksten førte til mangel på boliger. Da København var en fæstningsby, måtte man indtil 1873 ikke bygge mellem voldene og søerne. For at skaffe plads til de mange mennesker begyndte man at bygge baghuse og mellemhuse i de i forvejen tæt bebyggede kvarterer. Der blev også indrettet lejligheder i kældre, tagetager og udhuse. Resultatet var, at mange arbejderfamilier boede i små lejligheder på under 25 m 2. Industrialiseringen i Danmark begyndte først efter dvs. langt senere end i f.eks. England. Men problemerne og levekårene for arbejderne var stort set lige så elendige. Fra 1855 til 1870 steg lønnen næsten ikke. Det gjorde priserne og huslejen derimod. En arbejdsløshed på hen ved 40% gjorde det vanskeligt for arbejderne at organisere sig og samlet kræve en højere løn. Hvis folk strejkede, var der altid andre - og dårligere stillede - der stod parate til at overtage jobbet. Først omkring 1870 blev der dannet egentlige fagforeninger, der langsomt men sikkert fik held til at organisere arbejderne, og lidt efter lidt blev forholdene forbedret.

8 Postassistent og tidligere løjtnant Louis Pio blev den første arbejderleder, som forsøgte at gøre arbejderbevægelsen socialistisk. Myndighederne frygtede - især efter "Pariserkommunen" i at Pio ville gennemføre en kommunistisk revolution. Efter en murerstrejke i 1872, der førte til "Slaget på Fælleden", blev Pio og andre arbejderledere arresteret. Selv om Pio havde skrevet truende artikler i "Socialisten", var det næppe en revolution, han stilede efter. Han ønskede snarere at gennemføre reformer, der forbedrede arbejdernes forhold. Europæisk emigration Fra 1820 til 1930 emigrerede over 50 millioner mennesker fra Europa. Der var således tale om den største folkevandring i historien. I forhold til befolkningstallet var udvandringen størst fra Irland. Herefter følger Norge og Sverige med henholdsvis lidt over og lidt under I million udvandrere. I perioden emigrerede omkring mennesker fra Danmark. Dvs. mere end hver 10. dansker. Hovedparten % - udvandrede til USA. Indtil 1870 oversteg den oversøiske udvandring fra Danmark næppe Ingen kender det præcise tal, da det først var fra 1868, at myndighederne blev forpligtiget til at føre protokol over emigranterne. Det skønnes dog, at guldfundene i Californien i slutningen af 1840erne skabte et kortvarigt boom i udvandringen. Emigrationens storhedstid strakte sig fra omkring 1870 til 1914, hvor der udvandrede danskere til USA - eller gennemsnitligt mennesker om året. Bortset fra de mere end , der sluttede sig til mormonerne, som især tiltrak kvinder, var hovedparten af emigranterne yngre mænd. Det indebar en forskydning af balancen mellem kønnene, og ligevægten blev først genetableret i slutningen af 1930erne. Geografisk var der også en skæv fordeling af emigrationen. Den største udvandring skete fra Lolland og Falster, hvor omkring 14% af befolkningen emigrerede. Det hang bl.a. sammen med stormfloden, der ramte området i 1870erne. I Nordsjælland søgte en del af den overskydende arbejdskraft til København, og udvandringen var "kun" 3%. 1 København kunne arbejdsløsheden i vinterhalvåret nå op på 50%. Alligevel udvandrede forholdsvis færre københavnere end folk fra den øvrige del af landet. At det var arbejderfamilier som Børges, der udvandrede, var således ikke det mest almindelige. I beskrivelser og forklaringer på den oversøiske udvandring fra Europa anvendes ofte begreberne "push" og "pull". Dvs. hvilke forhold "skubber" folk fra Europa, og hvilke forhold i Amerika virker "tiltrækkende". De samme faktorer kan bruges i forklaringen på, at mennesker fra f.eks. Nordafrika og Mellemøsten søger mod Europa nu om dage. Her er "push" krig, fattigdom og arbejdsløsheden, mens "pull" i et land som Danmark er høje lønninger og social tryghed. Bortset fra Napoleonskrigene i begyndelsen af århundredet var der ikke større krige i Europa i 1800-tallet. Samtidig blev den generelle sundhedstilstand bedre, og man fandt ud af at bekæmpe alvorlige epidemier som f.eks. kopper. Samlet førte det til en befolkningstilvækst, der svarer til mange ulandes nu om dage. Resultatet blev en overbefolkning, hvor et voksende antal jordløse og småbrugere fik vanskeligere ved at klare sig. I Danmark forværredes problemet i slutningen af 1860erne, da faldende kornpriser skabte en alvorlig krise for det overvejende kornproducerende landbrug. Mange søgte til byerne for at få arbejde på fabrikkerne. Industrialiseringen, der tog fart i Danmark fra 1870erne, kunne opsluge hovedparten af den overskydende arbejdskraft, og det betød, at den danske udvandring blev mindre end f.eks. den norske og den svenske. En anden grund til den relativt mindre emigration fra Danmark var, at landbruget - som en konsekvens af de lave kornpriser - i stor stil omstillede sig til en mere arbejdskraftkrævende animalsk produktion. Det afgørende push var altså økonomisk betinget. Det gjaldt også for de håndværkere, der kom i klemme i forbindelse med industrialiseringen. For myndighederne var Amerika en mulighed for at skaffe sig af med belastende og besværlige elementer. F.eks. betalte en række sogneråd en Enkeltbillet til fattige, der vedvarende lå fattigkassen til byrde. Justitsministeriet var imod denne praksis. Derfor kender man ikke dens omfang. De centrale myndigheder veg dog ikke selv tilbage for at eksportere personer, der blev anset for at være kriminelle eller politisk besværlige. De socialistiske ledere Louis Pio og Poul Geleff er kendte eksempler herpå. Efter en række demonstrationer og det voldsomme sammenstød med politiet - det såkaldte "Slaget på Fælleden" i blev Pio og Geleff arresteret og fængslet blev de benådet og løsladt og begyndte, på ny den socialistiske agitation gav myndighederne Pio valget mellem at blive fængslet på ny eller at modtage en betydelig sum og emigrere. Pio valgte det sidste. Han forsøgte at grundlægge en socialistisk koloni i Kansas, men da han røg uklar med Geleff og andre socialistiske ledere, blev forsøget en fiasko. Religion var også en vigtig årsag til udvandringen. Bl.a. emigrerede en del baptister, fordi de blev forfulgt i Danmark. Mormonerne - "Jesu Kristi Kirke af De Sidste dages Hellige" - iværksatte den største religiøst motiverede emigration. Sekten blev stiftet i 1830 af Joseph Smith. I 1840erne besluttede dens ledere sig til at danne en stat omkring Salt Lake. I modsætning til en række andre lande i Europa fik Danmark religionsfrihed efter Grundloven i Derfor kunne mormonernes missionærer frit søge at hverve tilhængere i Danmark, og i tidsrummet fra 1850 til 1900 udvandrede hen ved danske mormoner. Efter krigen i 1864 kom Slesvig og Holsten under Preussen. For at undgå den preussiske - og senere tyske - værnepligt, der dengang varede op til tre år, valgte flere tusinde dansksindede nordslesvigere at emigrere.

9 For de fleste danske emigranter var det afgørende "pull" udsigten til at kunne blive selvstændig landmand vedtog Kongressen den såkaldte Hornestead-lov. Efter den kunne enhver amerikansk borger over 21 år gratis få brugsretten til 160 acres (114 tdr. land). Betingelsen var, at vedkommende -mand som kvinde - slog sig ned på området og opdyrkede det. Efter fem års dyrkning fik man den fulde ejendomsret over arealet. I perioder har forskerne diskuteret, om det var "push" eller "pull", som havde størst betydning for emigrationen. For de fleste var det måske et samspil af faktorer - og måske noget meget individuelt. Måske var det rederierne og jernbaneselskaberne og deres agenter, der i sidste instans fik folk til at beslutte sig for at rejse. Det var almindeligt, at agenter - og såkaldte yankees - blev betalt for hver person, de fik til at emigrere. Endelig har de personlige relationer til udvandrerne spillet en rolle. Hørte man, at det var gået et familiemedlem eller en fra nabolaget godt i staterne, voksede lysten til at rejse. I "Farvel til Rottereden" er det også beretningerne om Amerika, der vækker Børges lyst til at udvandre. Over Atlanten Som Børge og hans familie udvandrede mange danskere over Nordsøen til Hull. Herfra fortsatte de med tog tværs over England til Liverpool, hvorfra de sejlede over Atlanten. I begyndelsen foregik transporten med sejlskibe, men omkring 1860 indsatte man dampskibe, hvilket reducerede transporttiden fra adskillige uger til dage. Hovedparten af udvandrerne var fattige og rejste på mellemdækket. Det var langt fra en behagelig klasse at rejse på, bl.a. kunne rederierne nøjes med at afsætte ½ m 2 pr. person. Desuden var kosten elendig, som det også fremgår af "De rejste mod vest". Mere velhavende kunne dog sikre sig en mere behagelig overfart ved at købe kahytspladser på I. eller klasse. De amerikanske myndigheder var interesseret i, at der kom mange indvandrere. Dog ikke hvem som helst. Syge, krøblinge og meget fattige blev sorteret fra ved ankomsten til New York. Fra 1855 skete det i Castle Garden, hvor Børge og hans familie også undersøges (D44). Her ekspederede myndighederne op mod 000 indvandrere om dagen. Castle Garden var oprindeligt et fort, der i øvrigt også havde fungeret som varieté. Med den stadigt stigende indvandring voksede behovet for en større modtagelsesstation på Atlantsiden af USA. Fra 1892 skulle alle indvandrere gennem Ellis Island, der i folkemunde fik betegnelsen "Tårernes ø". De fleste slap dog ind i USA, og det skønnes, at under 2% blev afvist. Efter 1880 blev betingelserne for at komme ind i USA gradvist strammet. I første omgang blev straffede, åndssvage og sindssyge og meget fattige returneret. Senere regler havde klare racistiske undertoner. Først blev det stort set umuligt for kinesere at komme ind i landet. Siden søgte man at bremse indvandrerstrømmen fra sydøst- og østeuropæiske lande. Efterhånden kom der også generelle begrænsninger. I begyndelsen af 1900-tallet skulle man således bestå en læseprøve for at blive amerikaner. Trods begrænsninger blev 1907 det største indvandringsår, hvor omkring 1 million mennesker kom igennem modtagelsesstationen på Ellis Island. Efter en tilbagegang under Første Verdenskrig steg indvandringen efter fredsslutningen igen indførte USA en kvoteordning, der indebar en kraftig reduktion af indvandringen. Drømme og virkelighed I "De rejste mod vest" og "Hjem til Lille Danmark" er toget et vigtigt transportmiddel. USA's regering indså tidligt, at en udbygning af jernbanen var en forudsætning for en udvidelse af besiddelserne. I 1860erne anlagde selskaberne Union Pacific og Central Pacific de første baner tværs over staterne. Som vederlag for det store anlægsarbejde fik selskaberne jorden langs jernbanerne. I alt fik jernbaneselskaberne på den måde områder, der var større end Frankrig og Tyskland tilsammen. Disse arealer solgte selskaberne til farmerne med store fortjenester. Som nævnt kunne de amerikanske borgere efter hornestead-loven gratis få et stykke jord, der i areal svarede til en større gård i Danmark. Men som det fremgår af "Hjem til Lille Danmark", var det et årelangt slid at omdanne prærien til marker. Alt skulle bygges op fra grunden. Nybyggernes første bolig var ofte en hytte af jord eller tørv, og ofte måtte manden eller større børn skaffe sig et lønarbejde, indtil landbruget kunne brødføde dem. Tiden, der blev tilovers, blev anvendt til at brække præriejorden op. Som regel varede det flere år, før al jorden var brækket og egnet til dyrkning. For nybyggerne var indianerne et voksende problem - og ikke mindst omvendt. Prærieindianerne levede af jagt, fiskeri og indsamling af spiselige bær og rødder, sådan som de havde gjort det i årtusinder. I begyndelsen, da der var få indvandrere på prærien, var forholdet mellem dem og indianerne forholdsvis gnidningsløst. For indianerne eksisterede den private ejendomsret til jorderi ikke. Derfor kunne de ikke se problemer i, at enkelte nybyggere slog sig ned og begyndte at opdyrke prærien. De jagede ikke bisonokser, og der var jo mad nok. Men allerede før den store indvandringsbølge forudså den amerikanske præsident Andrew Jackson de indianske kulturers undergang. I en tale til Kongressen i 1833 sagde han blandt andet: "De (indianerne) befinder sig midt imellem en anden og overlegen race, og uden at erkende årsagerne til deres underlegenhed og uden at forsøge at gøre noget ved dem må de ganske enkelt vige for omstændighedernes nødvendighed -tilintetgørelse inden længe..." Og Jackson fik ret. Ganske vist anerkendte USA indianernationerne, og der blev indgået hen ved 400 traktater angående grænser. Men USA brød dem alle. Med jernbanen eksploderede indvandringen på prærien, og nu begyndte det at knibe med mad - især da europæerne begyndte at

10 nedskyde bisonokserne. For som Billy siger det i "Hjem til lille Danmark": "Ingen bøfler. Ingen mad. Ingen indianere." (1-1116). Ifølge bogen føler Børge ubehag ved hans ord. Denne humanistiske indstilling hører dog snarere forfatterens egen tid til - og var i hvert fald ikke tidstypisk. Den almindelige holdning var, at indianerne var blodtørstige, uciviliserede og ugudelige og en forhindring for ethvert fremskridt. Faglitteratur til eleverne Gorm Benzon: "Forandring fryder" Chr. Christensen: "En rababerdreng vokser op". 197 Inge Damm: 'Træriens indianere". 199 Christopher Davis: "Prærieindianere" "Drømmen om Amerika" (red. Annette Damm mfl.). 198 M. S. Engelhart: "De drømte om Amerika" Bent Evold: "Danske udvandrere fortæller" Bent Evold: "De kom til Amerika" Hans Gregersen: "Sioux-indianerne". 199 "I am født i Danmark". 198 Harry Haue: "Amerika! Amerika!" Frede Hetmann: "Indianerne". 199 Kristian Hvidt: "Rejsen mod vest" Bjarne Kousholt: "Amerikas danske indvandrere". 199 Søren Koustrup: "Irland på flugt" Finn Løkkegård: "Danmarks industrialisering". 199 Ole Schierbeck: Pio - en farlig dansker". 199 Sven Skovmand: "Arnerikafeber" Helge Stavnsbjerg: "Byen under forvandling " Helge Stavnsbjerg: "Dagligliv i byen " Lars Søndergaard: "USA - verdens største indvandrerland". 199 Nils Holdgaard Sørensen: "Da Danmark blev industriland". 197 Alys Swan-Jackson: "Prærieindianere" Ruth Thomson: "Indianere". 199 Jørgen M. Ulriksen: "Arbejderfamiliens hverdag i slutningen af 1800-tallet". 197 Skønlitteratur til eleverne Karen Branson: "Det banker på døren". 198 Marita Conlon-McKenna: "Den nye verden". 199 Sigbritt Eklund: "I profetens tid" Robert Fisker: "Da Johan kom til Amerika" Robert Fisker: "Til Amerika - Til Amerika" Torill Thorstad Hauger: "Amerika, Amerika". 199 Torill Thorstad Hauger: "Rødhudernes, land". 199 Torill Thorstad Hauger: "Lincolns blå soldat". 199 Torill Thorstad Hauger: "Opbrud". 199 Jamake Highwater: "Drømmen i hjertet". 198 Anna La Cour-Harbo: "Rejsen til Amerika". 199 Sandra Gordon Langford: "Flugten over havet". 198 Joan Sandin: "Den lange rejse mod vest"

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Afrejsen fra Sverige LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen?

Afrejsen fra Sverige LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen? OPGAVER TIL Afrejsen fra Sverige NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen? 2. Hvad handler bogen om? 3. Hvad hedder hovedpersonerne? 4.

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN

LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN Introduktion til materialet Undervisningsmaterialet "Slaget på Fælleden" er udgivet af Skoletjenesten på Arbejdermuseet. Materialet understøtter museets

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Undervisningsforløb DRØMMEN OM AMERIKA

Undervisningsforløb DRØMMEN OM AMERIKA Undervisningsforløb DRØMMEN OM AMERIKA Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Drømmen om Amerika 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Louise Mejer DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders

Læs mere

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012 Basis 22 elever - 15 piger og 7 drenge. Ugentligt 2 lektioner i historie, 4. lektion om tirsdagen og 5. lektion torsdagen. IT i undervisningen Nedenstående er delvist en integreret del af historieundervisningen.

Læs mere

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007 Undervisningsplan for faget Historie Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert

Læs mere

Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie

Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start Kolonier og krig (Ind i historien s. 25-37) At blive klar over motiverne

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært)

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært) Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Målgruppe: Fag: Fælles mål: Undervisningsmateriale: Materialet omhandler: 6. klasse Historie (primært) Dansk (sekundært) Forløbet er tilrettelagt

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Lærervejledning. Familien Sørensen

Lærervejledning. Familien Sørensen Lærervejledning Familien Sørensen Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkomne til undervisningsforløbet Familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen er udarbejdet med det formål,

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Der arbejdes primært med bogen Historie 7 fra Gyldendal samt www.historiefaget.dk. Hertil kommer brug af film og andre medier. Uge 33-41

Læs mere

Kære matematik- og natur/teknikkollega

Kære matematik- og natur/teknikkollega Kære matematik- og natur/teknikkollega af Ole Haubo Christensen, matematiklærer, lærebogsforfatter og kursusinstruktør i bl.a. storyline med afsæt i matematik og natur/teknik. Nu må det være slut. Nu har

Læs mere

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014 HistorieLab http://historielab.dk Historiebrug Date : 1. oktober 2014 I en række blogindlæg vil Jens Aage Poulsen præsentere de tre hovedfokusområder for de nye læringsmål i historiefaget. Det første indlæg

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

Hvordan ville det være at dumpe ned i Kvostedgården og blive en del af familien/husholdet for en kort stund?

Hvordan ville det være at dumpe ned i Kvostedgården og blive en del af familien/husholdet for en kort stund? Forløb 2 Story-line på Kvostedgården Dansk Historie Titel : Vær en del af familien/husholdet på Kvostedgården anno 1800 Fag : Dansk Historie Klassetrin : 4. 6. klasse, normalklasser/specialklasser Årstid

Læs mere

Skab kraft i fortællingen

Skab kraft i fortællingen Skab kraft i fortællingen Dette er et værktøj for dig, som vil: - Brænde igennem med dine budskaber på små som store møder. - Gøre dine ord og billeder til en del af dine medarbejderes forståelse. - Skabe

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej. Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Dansk: Kongen af Thorupstrand

Dansk: Kongen af Thorupstrand Side 1 af 2 Dansk: Kongen af Thorupstrand A. Personkarakteristik Ud fra portrættet og fotografierne af Jonny skal du skrive en personkarakteristik af ham. I karakteristikken skal du besvare spørgsmålene

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

6.s.e.trin.B Matt 19,16-26 Salmer: Det fylder meget på tv og i aviser, at der er EM I fodbold i Frankrig.

6.s.e.trin.B Matt 19,16-26 Salmer: Det fylder meget på tv og i aviser, at der er EM I fodbold i Frankrig. 6.s.e.trin.B. 2016 Matt 19,16-26 Salmer: 752-52-522 487-155-29 Det fylder meget på tv og i aviser, at der er EM I fodbold i Frankrig. Nogle elsker det. Andre synes, at der bare for meget. Og det er nok

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag.

Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag. FORLAG Kanon i indskolingen Fra morgen til aften. En vinterdag i vikingetiden. Peter Seeberg. Af Dorthe Eriksen, CFU Aabenraa Intro til læreren Også i indskolingen skal der undervises i tekster skrevet

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Du færdiggjorde det sidste år af folkeskolen og startede på gymnasiet. Der har du gået i to år nu, og det har langt fra gjort dit liv lettere.

Du færdiggjorde det sidste år af folkeskolen og startede på gymnasiet. Der har du gået i to år nu, og det har langt fra gjort dit liv lettere. Drengen 1 Du blev født. Du voksede op. Du havde en lykkelig barndom i naiv forventning om, at hele verden ville dig det godt, og at livet altid ville forblive trygt og dejligt. Så blev dine forældre skilt,

Læs mere

De enevældige konger

De enevældige konger A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Nyhedsbrev, november 2003

Nyhedsbrev, november 2003 Nyhedsbrev, november 2003 Så er det længe ventede andet nyhedsbrev i 2003 fra Den Sikre Vej på gaden. Brevet indeholder en beretning af, hvad der er sket i foreningen siden sidst og lidt nyheder fra Camino

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg Lærervejledning Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Mit Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn om formidling af egnens kulturarv. Målet

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Mennesker på flugt - elevvejledning

Mennesker på flugt - elevvejledning Mennesker på flugt - elevvejledning Delemnet Mennesker på flugt omhandler appelformer og historiske problemstillinger. Du vil i løbet af dette delemne arbejde med opgaver, for at lære hvordan du identificerer

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Europa. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Europa. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Selvvalgte problemstillinger og kildebank

Selvvalgte problemstillinger og kildebank HistorieLab http://historielab.dk Selvvalgte problemstillinger og kildebank Date : 22. juni 2016 Hvordan tricker du dine elever til at arbejde problemorienteret? I efteråret 2016 iværksætter HistorieLab

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

Afrika FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Afrika FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

4. søndag efter Helligtrekonger Læsninger: Job bog 38, 1-11 Rom 13, 8-10 Matt 8, 23-27

4. søndag efter Helligtrekonger Læsninger: Job bog 38, 1-11 Rom 13, 8-10 Matt 8, 23-27 4. søndag efter Helligtrekonger 2017 Læsninger: Job bog 38, 1-11 Rom 13, 8-10 Matt 8, 23-27 Salmer: 749: I Østen stiger 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt 20: Jeg ser dit kunstværk (Sperontes

Læs mere

Skolemateriale. Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013

Skolemateriale. Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013 Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013 Skolemateriale Historien i udstillingen begynder blandt grundtvigsk sindede danske udvandrere i 1870erne og slutter blandt grundtvigsk sindede

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Rikke Wagner Jensen HH3a

Læs mere

Børnearbejde. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Børnearbejde. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad

Læs mere

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup Penge! Af Bjørn Ousland På dansk ved Flemming Møldrup Pædagogisk vejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen VIACFU Bogen er inspireret af film og tegneserie og historien forløber

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Jupiter Historie Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emne Kompetenceområde(r) Augustseptember Den Kolde Krig: Østtysklands sammenbrud. Sovjetunionen til 15 nye stater. De blå lejesvende. Den kolde krig

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Danmarks Tropekolonier Lærervejledning og aktiviteter

Danmarks Tropekolonier Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere