Drømmen om Amerika - ideer til en storyline om danskere, der udvandrede til USA i slutningen af 1800-tallet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Drømmen om Amerika - ideer til en storyline om danskere, der udvandrede til USA i slutningen af 1800-tallet"

Transkript

1 Drømmen om Amerika - ideer til en storyline om danskere, der udvandrede til USA i slutningen af 1800-tallet [fra Henning Brinckmann (red.): At skabe historie ideer til historieundervisningen, 1998] aviser og siden bøger i Chicago, mens moren og August Nilson og børnene forsøger at etablere sig på en farm. I "Hjem til Lille Danmark" bringes læseren ud til de ensomme nybyggere, og vi følger Børges dramatiske rejse hjem til familien. Undervejs møder han det lovløse, vilde vesten med bl.a. bumsen og småsvindleren Tom McDonald og en gruppe cowboys, der driver en flok kvæg. Og da han genser familien, må han spørge sig selv, om lykken findes i Amerika. Det er vigtigt at pointere, at der er tale om ideer og ikke et færdigt forløb indeholdende bestemte overskrifter (punkter i storylinen), nøglespørgsmål, aktiviteter, organisering og materialer. I Skotland -storylinepædagogikkens oprindelsessted - er der tradition for, at klasserummet udsmykkes med plancher, tegninger og tekster, som udspringer af det pågældende forløb. Kun i begrænset omfang er der medtaget forslag til, hvordan det kan gøres, da det er forfatterens opfattelse, at en sådan synliggørelse må afhænge af de enkelte klassers behov og muligheder - herunder ikke mindst den tid, der afsættes til forløbet. Det er forfatterens håb, at ideerne er så konkrete, at de kan bruges som inspiration til, at lærere og elever i - 7. klasse - evt. i et tværfagligt samarbejde mellem f.eks. historie, dansk og billedkunst - kan lave deres egen storyline om emnet. Forfatteren forestiller sig dog, at eleverne hovedsageligt arbejder i grupper. Det er hensigtsmæssigt, at eleverne har adgang til fagbøger. Efter ideerne til storylinen findes en liste med forslag til litteratur m.m. Desuden skal eleverne have relevante materialer til rådighed, så de har mulighed for at fremstille modeller, plancher osv. Jens Aage Poulsen En kort præsentation Artiklens første afsnit behandler didaktiske og metodiske begrundelser for at arbejde med udvandringen til USA som emne. Desuden gennemgås principper for opbygningen af en storyline. Herefter følger en række konkrete ideer til en eller flere storyline(s), som er baseret på Hjørdis Varmers udvandrerserie ( Farvel til Rottereden", "De rejste mod vest" og "Hjem til Lille Danmark"), og som kan anvendes fra - 6. klasse. I "Farvel til Rottereden" følger vi hovedpersonen, arbejdersønnen Børge, og hans families barske liv i København i 1870erne. Bogen behandler bl.a. temaer som boligforhold, levevilkår, skolen, arbejdernes forsøg på at organisere sig, den gryende socialisme samt de voksende konflikter med myndighederne - og ikke mindst drømmen om en bedre tilværelse - som måske findes i Amerika. Første del af "De rejste mod vest" fortæller om besværligheder på rejsen over Atlanten til USA. Senere får vi et indblik i de barske arbejdsforhold på byggepladsen, hvor Børge og faren er ansat. Forsøg på at organisere arbejderne og kampen for en slags socialisme er et underliggende tema, der også genfindes i sidste del af bogen, hvor Børge sælger Artiklen afsluttes med faglige kommentarer, som søger at sætte handlingen i Varmers bøger ind i rammerne af den "store" historie. Hvorfor arbejde med emnet? Historie handler om mennesker og samfund i et forandringsperspektiv. Den store udvandring fra Danmark, der hovedsageligt fandt sted i perioden fra 1870 til 1914, samt emigrationens samfundsmæssige forudsætninger og konsekvenser, rummer såvel indhold som en række problemstillinger til et relevant emne i folkeskolens historieundervisning. Emigrationen fik nemlig betydning for samfundsforholdene og ændrede levevilkår, dagligdag og mentalitet - ikke kun for udvandrerne, men også for det store flertal, der blev i Danmark. Emnet er også vedkommende for den enkelte, idet det er et eksistentielt vilkår for mennesket at drømme om -om ikke lykken - så et bedre liv, der for mange findes et andet sted. Desuden giver emnet mulighed for at drage paralleller til et aktuelt samfundsproblem, hvor Europa oplever et voksende indvandringspres fra millioner af mennesker fra f.eks. Nordafrika og Asien. I arbejdet med emnet indgår flere aspekter fra fagets centrale kundskabsområder, f.eks. sociale forhold, politiske forhold, bevægelser og organisationer, magt, ret, interesser, økonomiske forhold.

2 I flere år har det været comme il faut at inddrage historiske børne- og ungdomsbøger i undervisningen. I artiklen "Oldtiden i Danmark - og fiktionen i undervisningen" i nærværende bog diskuteres muligheder og begrænsninger for at anvende fiktion i historieundervisningen. Derfor kun nogle begrundelser for, hvorfor Hjørdis Varmers bøger er valgt som gennemgående materiale til emnet. For det første er Varmers romaner ægte fiktion. Dvs. personerne fremtræder som helstøbte figurer, og det er deres tanker, motiver og handlinger, som er bærende gennem fortællingen. Den "store" historie -de bagvedliggende politiske, sociale og økonomiske omstændigheder og sammenhænge skitseres kun, som de subjektivt opleves af de handlende personer, og som bl.a. derfor virker troværdige i mentalitet og adfærd. Der er altså ikke tale om camouflerede lærebøger, hvor personerne blot fungerer som ledefigurer, der skal få et traditionelt - og måske noget tørt - stof til at glide ned. Dog tillægges hovedpersonen Børge ind imellem et handlemønster, egenskaber og holdninger, der måske i højere grad er et udtryk for Hjørdis Varmers egne - en anelse idealistiske - forestillinger om en rask dreng. Her tænkes på hans bevidsthed om og handlinger i forhold til, hvad der er rigtigt og forkert, som f.eks. kommer til udtryk i hans sociale bevidsthed og i hans syn på indianerne. Den "store" historie, de samfundsmæssige omstændigheder, der udgør scenen eller rammerne for personernes handlinger, er også i orden. Især i "Farvel til Rottereden" er det tydeligt, at forfatteren har foretaget en grundig research vedrørende arbejderfamiliers boliger og levekår og de generelle forhold i 1870ernes København. Billedet af magtforholdene i samfundet og historiens drivende kræfter, som Varmer formidler, kan dog diskuteres. For år siden ville man sige, at Varmer tilslører modsætningerne mellem klasserne. Læseren får således indtryk af, at det er enkelte og sadistiske personer som betjent Mikkelsen, der er undertrykkere. Selv om det har afgørende betydning for handlingen, at Børges far, Anders, er aktiv socialist, forbliver det uklart bortset fra gentagne udsagn om at arbejderne skal stå sammen - hvad socialisternes krav gik ud på. Det er således oplagt, at eleverne i forbindelse med Varmers bøger som med alt andet materiale - forholder sig kritisk til skildring af samfundsforholdene. Men alt i alt giver Varmer et fagligt forsvarligt billede af tiden. Desuden skriver hun engagerende og på en sådan måde, at de fleste elever fra klasse og opefter med udbytte kan læse bøgerne. Storyline - en mulighed for vidensskabende og -bearbejdende historieundervisning Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at videregive og "skabe historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden," står der i fagformålet stk. Budskabet gentages som et aspekt i færdighedsområderne. Det kan udlægges sådan, at der på forhånd - uafhængigt af og uden for eleverne -eksisterer et kvantum af "objektive" historiske kendsgerninger. Først når en større eller mindre del af denne vidensmængde er "fyldt på" eleverne, kan de begynde at bearbejde og anvende den. Men sådan skal udsagnet næppe fortolkes. Skolefaget historie er nemlig ikke længere et overvejende kundskabsmeddelende fag, som det fremtrådte i Historie 8 Nu lægges der vægt på, at historie også er et dannelsesfag, og et hovedsigte med undervisningen er "at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet". På den made bliver der en nær sammenhæng mellem fagets formål og folkeskolelovens formålsformulering. Som bekendt er det bl.a. folkeskolens opgave at medvirke til "den enkelte elevs alsidige, personlige udvikling". Eleven er således sat i centrum, og viden skabes i og er afhængig af læreprocessen. Derfor fokuseres der mere på læring og mindre på undervisning. Og derfor er kravet om, at eleverne skaber historiske fortællinger et væsentligt element i en vidensproducerende og -bearbejdende læreproces. En forudsætning herfor er naturligvis, at emner/temaer og problemstillinger gøres nærværende og vedkommende. Eller som det står i CKF: "For at udvikle elevernes historiebevidsthed skal indholdet knyttes til elevernes virkelighedsopfattelse og livsforsåelse i nutiden". Udgangspunktet for valg af indhold er således eleverne - og ikke f.eks. bestemte historiske perioder, eller de lærebøger som "tilfældigvis" er til rådighed. Storyline-pædagogikken og den procesorienterede skrivepædagogik rummer nogle redskaber, der er egnet i en sådan undervisning -eller 'rettere: læring. Den skotske metode - eller storyline-pædagogikken, som efterhånden er den almindelige betegnelse - har da også fået en stadig større udbredelse i folkeskolen i løbet af de sidste 5-10 år. Pædagogikken og dens metoder er efterhånden velbeskrevet (f.eks. Cecilie Falkenberg og Erik Håkansson (red.): "Storyline-metoden. "Den skotske metode" undervisning på fantasiens vinger", 1994; og Ingelise Jørgensen og Anelise Birkvad Rasmussen (red.): "Storylinepædagogikken. Nye veje til tværfaglighed og undervisningsdifferentiering", 1994). Desuden har bl.a. Moesgaards Forlag udgivet adskillige eksempler på storylines. Så her følger blot en kort gennemgang af metodens væsentligste principper, fremgangsmåder og begreber. Metoden bygger på, at elevernes egen viden og erfaringer inddrages, synliggøres og videreudvikles konkret og virkelighedsnært i undervisningen. Derfor må der etableres en forbindelse mellem skolefagets kundskaber og færdigheder og elevernes hverdagsliv. Emnet - storylinen - må indeholde personer, som eleverne kan identificere sig med. På den måde kan der etableres forløb, som eleverne involverer sig i og føler sig ansvarlige over for, så de i vid udstrækning styrer egne læreprocesser. Det indebærer også, at mulighederne for undervisningsdifferentiering øges, idet problemstillingerne kan løses på forskellige måder -afpasset efter den enkelte

3 elevs forudsætninger. Det er lærerens opgave at være katalysator for disse læreprocesser. F.eks. må han udlede nøglespørgsmål, der kan bringe eleverne videre. Indholdet må naturligvis være relevant for eleverne, og der må være tid og rum til oplevelse af helhed og sammenhæng. Der arbejdes konkret, kreativt og produktivt, hvor eleverne producerer, bearbejder, videreudvikler og udtrykker deres viden ved hjælp af visualiseringer og modeller som friser og "som-om-miljøer" samt kulturteknikker som at læse, dramatisere, skrive, regne, tale og integrere ny teknologi i undervisningen i form af edb, video osv. En vigtig del af forløbet er, at eleverne konfronterer deres erhvervede viden og erkendelse med "virkeligheden". I metodens hjemland, Skotland, hvor læseplanerne er stærkt styrende for, hvad der sker i undervisningen, er det almindeligt at anvende færdigpakkede forløb, som lærer og elever følger slavisk. En sådan fremgangsmåde stemmer ikke overens med en dansk tradition - og slet ikke med folkeskolelovens intentioner. Det er begrundelsen for, at artiklen ikke præsenterer et grydeklart forløb om udvandringen, men en række ideer, der kan anvendes til inspiration for lærer og elever, så de i fællesskab kan skabe en eller flere storyline(s) om emnet. Som bekendt arbejder man i historieundervisningen med emner/temaer og problemstillinger. Formuleringen af en storyline må tage afsæt i en fælles idé og et mål: Hvad vil vi finde ud af? Hvordan vil vi gøre det? Hvad vil vi bruge det, vi finder ud af, til? Storylinen udgør en slags rammefortælling, som emnet eller temaet sættes ind i. Som andre fortællinger består den af en række "kapitler" eller episoder. Til inspiration er her nogle generelle eksempler på "kapitler", som en storyline kan bestå af samt ideer til, hvordan indholdet kan anskueliggøres: Placering i tid og rum. Hvor og hvornår foregår handlingen? Hvordan er landskabet, naturgrundlaget/produktionsforholdene, dyre- og plantelivet? Hvordan kan disse forhold vises? Det kan begrænse elevernes mulighed for selv at digte med og skabe viden, hvis man vælger en velbelyst historisk episode som f.eks. et bestemt slag. Gør man det alligevel, kan det være en fordel at vælge en anden synsvinkel end den sædvanlige, eller man kan arbejde kontrafaktisk: hvad ville der være sket, hvis... Mennesker: Hvilke befolkningsgrupper skal repræsenteres? Hvordan ser personerne ud ' hvordan går de klædt, og hvordan kan de vises konkret? Udarbejd biografiske oplysninger om navne, positioner, familierelationer, adfærd, visioner osv. Personerne tillægges handlinger, som etablerer sammenhæng i forløbet. Også her kan det være en fordel at digte historiske personer frem for at bruge konger og andre personer, hvis liv og færden er helt klarlagt. Bygninger og anlæg: Hvilke slags findes der, og hvor er de placeret? Hvilke materialer er anvendt -og med hvilken teknik er de bygget? Forandringer. F.eks. årets gang. Hvilken betydning har den for livet i samfundet? Hvordan kan den -anskueliggøres? Samfundsstrukturen, samfundstypen. Herunder f.eks. love og regler, forbrydelse og straf. 6. Farer og ulykker. F.eks. krig, sygdom, misvækst. 7. Livsforståelser. Tidens tankeverden og mentale horisont. Hvilke historier, myter og sagn fortælles der? 8. Overraskelsesindslag. Der sker noget uforudsigeligt. Kan bruges til at bringe forløbet videre - måske i en anden retning. Et væsentligt element i de tidligere nævnte ideer er, at eleverne producerer og bearbejder egne tekster ved f.eks. at digte videre, digte med og digte imod de historiske børnebøger. Her er det nærliggende at bruge arbejdsformer fra den procesorienterede skrivepædagogik. Da denne også er velbeskrevet, opstilles her blot en fasemodel, der kan bruges til at strukturere arbejdet: Idéfase: Eleverne drøfter opgaven og kommer med spontane løsningsforslag, der nedskrives. Læreren er konsulent og inspirator. Stofindsamlingsfase: For at løse opgaven kan det være nødvendigt at søge oplysninger i f.eks. bøger, databaser eller på museer. Her har læreren en rådgivende funktion. Planlægningsfase: Eleverne disponerer stoffet under hensyntagen til den teksttype (genre), det skal formidles i. Også i denne fase kan der være brug for lærerens hjælp.

4 Skrivefase: Der skrives udkast og skitser, som gruppen bearbejder og forbedrer. Adgang til tekstbehandlingsanlæg er naturligvis en stor fordel. Fasen afsluttes med et endeligt udkast. Her kan der være brug for lærerens danskfaglige assistance. Vurderingsfase: Eleverne og læreren kan en sidste gang gennemgå produktet. 6. Formidlingsfase: Beslutning om, hvordan produktet skal formidles. F.eks. som taleboble, vægavis eller en fælles bog. Ideer til en storyline I det følgende er en parentes med bogstavet "F" efterfulgt af tal en henvisning til sider i "Farvel til Rottereden". På tilsvarende måde bruges "D" om "De rejste mod vest" og "H" om "Hjem til Lille Danmark". København i 1870erne Før eleverne læser "Farvel til Rottereden", kan læreren give et oplæg vedr. tiden og stedet. F.eks. indvandring fra land til by, den begyndende industrialisering, arbejdsforhold - herunder børnearbejde, Louis Pio og de første forsøg på at organisere arbejderne og virksomhedsejernes og myndighedernes frygt for og bestræbelser på at bekæmpe ansatserne til socialistiske bevægelser. Ved hjælp af kort over København kan byens hurtige vækst anskueliggøres. Børge og hans familie Familien består af: Børge, Lotte, Mathilde, Ida, Lille-musen, Marie (mor), Anders (far) og bedstefar. Drøft, hvad I mener, der er typisk for hver person. Fordel personerne i gruppen. Overvej, hvordan I fremstiller en figur, der viser påklædning osv. så korrekt som muligt. I kan f.eks. klippe tøjet ud af farvet papir eller stofrester. Aftal, hvor store figurerne skal være. Billeder i faglitteraturen giver flere oplysninger om påklædning. Skriv en biografi til hver person. Bliv enige om, hvad der skal med i biogra4en. Den kan f.eks. starte således: "Mit navn er Biografien kan indeholde noget om personens Udseende status i samfundet arbejde og opgaver forhold til andre sociale og økonomiske forhold tanker og drømme om fremtiden Skriv løs på biografien i f.eks. 10 minutter. I fællesskab diskuterer I de første nedskrivninger. I skal arbejde med både sproget og indholdet. F.eks. hvad skal med? Hvad er overflødigt? Hvad skal tilføjes? Kommer oplysningerne i en fornuftig rækkefølge? Kan det, I har skrevet, faktisk være sket for ca. 125 år siden? Udarbejd den endelige biografi. Beskriv kønsrollerne i familien og forholdet mellem børn og voksne (se f.eks. F89). Sammenlign dem med nutiden. Hvad kan være grunde til forandringerne? Lejligheden I. På baggrund af tekstens oplysninger tegner gruppen en grundplan over Børges families lejlighed og dens indretning - herunder hvordan møbler osv. var placeret. Find ud af, hvordan lejligheden er forsynet med lys (F92), vand, varme og sanitet, samt hvordan renovationen fungerer (F68). Gør rede for - f.eks. i tegninger eller gennem drama - hvordan livet i lejligheden "opleves" gennem forskellige sanser: Lugte, lyde, kulde/varme osv. Vurder de sundhedsmæssige forhold. Er beboerne selv bevidste om hygiejnens betydning? (se f.eks. F7-8). Hvorfor? Gruppen fremstiller en planche, der viser boligforholdene dengang og nu. F.eks. antal m' pr. person. Byen - kvarteret - gaden På et kort, der viser København i 1870erne, markeres gader og steder, der nævnes i bogen. Eleverne kan evt. placere mærkater med korte oplysninger på kortet. Ved hjælp af tekstens beskrivelser og samtidige billeder anskueliggør gruppen i form af en model et udsnit af en gade med huse osv. Modellen kan fremstilles af karton, æsker og træstykker, der bemales. Nogle steder omtales Peder Madsens Gang (f.eks. F24 og F68). I faglitteraturen finder gruppen flere oplysninger om denne gade. I korte sekvenser får læseren et indblik i det velhavende kvarter omkring Østergade (f.eks. F23). Hvordan er levevilkårene her? Find yderligere oplysninger i faglitteraturen. Gruppen formulerer forklaringer på

5 forskellene. Der drages paralleller til forskellige måder at bo på nu om dage. I Børges kvarter har en række håndværkere værksteder, f.eks. kedelflikkeren (F16). Gruppen laver en liste over de forskellige håndværk, der omtales i teksten. Bagefter fremstilles en planche med tegninger og tekster, som fortæller om de gamle håndværk, og hvorfor mange af dem er forsvundet. Hvad er f.eks. en visekælling (F54)? Kampen for tilværelsen I. Dengang var manden hovedforsørgeren i en arbejderfamilie. Hvad får I at vide om forholdene på arbejdspladserne? Ved hjælp af teksten og oplysninger fra faglitteraturen udarbejder gruppen et "ugeskerna" for en arbejder i 1870erne. Kvinder og større børn må også hjælpe med at skaffe det daglige brød. Hvordan (se f.eks. F58 og F61)? Klassen kan evt. drøfte, om børnearbejde i fattige lande kan sammenlignes med forholdene i København i 1870erne. At komme på Ladegården var en katastrofe (F63). Hvad var Ladegården? Alkoholisme var en trussel mod arbejderfamiliens eksistens. Find oplysninger om omfanget af drikkeriet. Sammenlign med nutiden. Drøft om alkoholforbruget (-misbruget) var et større problem dengang end nu om dage. Skolen I. Lærer Jepsen (F37) og Tyren (F38-43) er to meget forskellige lærere. Eleverne kan forestille sig, at de førte dagbog. Hvad skrev de en vinterdag i 1870erne? "Farvel til Rottereden" giver indtryk af, at lussinger og brug af spanskrør var almindelige. Undersøg, om skolen faktisk var så brutal dengang. Magt og afmagt Mens arbejdernes levekår skildres udførligt i "Farvel til Rottereden", er det ikke ganske klart, at de udnyttes af virksomhedsejerne. En gennemgang af tidens forhold på arbejdsmarkedet, hvor bl.a. faglig organisering var forbudt, kan være hensigtsmæssig. Betjent Mikkelsen skildres som en individuel undertrykker, der helt igennem er usympatisk, og som bl.a. tager imod bestikkelse (se f.eks. F25-26 og F97). Politiinspektør Crone og inspektør Hertz, der er historiske pe'soner, nævnes (F26), men myndighedernes rolle som en slags allierede med virksomhedsejerne og som bekæmpere af den begyndende socialistiske bevægelse antydes kun. Det kan derfor være relevant - f.eks. med udgangspunkt i Louis Pios skæbne - at læreren sætter myndighedernes rolle i perspektiv. Børges far, Anders, har sluttet sig til socialistbevægelsen (F11). Hvad fortæller bogen om bevægelsens mål, og hvordan vil socialisterne opnå dette (se f.eks. F63)? Tag stilling til socialisters (Louis Pio m.fl.) midler og mål. Fremstil en planche, der fortæller om socialismen i sidste del af 1800-tallet. Find yderligere oplysninger i faglitteraturen. "De har jo altid ret, de stærke," siger en kone (F45). I "De rejste mod vest" hævder faren: "Alle steder er det de stærke, der vil bestemme over de svage" (D16). Eleverne kan finde eksempler fra deres hverdag på, at udsagnene passer/ikke passer. I "Farvel til Rottereden" hævdes det flere gange, at arbejderne må stå sammen, hvis de vil have magt (f.eks. F48 og 73). Find eksempler på, hvad arbejderne kunne holde sammen om. Overvej, hvorfor det var svært for arbejderne at gøre fælles front mod virksomhedsejerne og myndighederne. 6. Hvis en større gruppe mennesker vil opnå noget, er det ofte en fordel at stå sammen. Men måske er der også ulemper ved at være solidarisk. Gruppen udarbejder en liste med fordele og ulemper ved at kæmpe solidarisk for en sag. 7. I gruppen fordeles rollerne som henholdsvis socialistisk agitator, fabriksejer og myndighed. Socialistisk agitator: Skriv en opildnende tale, der skal få arbejderne til at slutte sig til den socialistiske bevægelse. Arbejdernes krav kan vises på en planche. Fabriksejerne: Fabriksejerne holder møde, hvor de drøfter, hvad de mener om socialismen, og hvordan de skal forhindre, at arbejderne organiserer sig i socialistiske bevægelser. Skriv et hørespil. Myndighederne: Skriv politimesterens instruks til sine betjente om bekæmpelse af socialistiske bevægelser. 8. Myndighederne gav Louis Pio og andre socialistiske ledere - ifølge bogen også Anders (F112) - penge for at rejse til

6 Amerika. Eleverne kan drøfte, om det var en anstændig måde at løse "problemet" på. Overvej andre løsninger. Drømmen om Amerika For personerne i "Farvel til Rottereden" var Amerika mulighedernes land. Find eksempler på de håb og forventninger, de havde (f.eks. F32). Karakteriser forventningerne. Er de f.eks. overvejende af materiel art? Illustrer nogle af forventningerne. Sammenlign med Christian Winthers digt "Flugten til Amerika" fra 183 Drøft, hvordan sådanne forventninger opstår. Eksisterer der nu om dage lignende "steder", hvor man tror, at den store lykke findes? Nu om dage er der også folk, som rejser til andre lande for at finde lykken. Gruppen kan drøfte spørgsmålet: Hvad kunne få dig til at rejse fra Danmark? Forslagene samles på en planche. I "De rejste mod vest" nævnes jagten på guld som et motiv til at rejse til Amerika (D16). I faglitteraturen kan eleverne læse mere om de store guldfund i Californien i slutningen af 1840erne, og om den betydning de fik for indvandringen. Hvad nu hvis? Børge får en lotteriseddel af madam Laust F56). Forestil dig, at Børge vandt den store gevinst samtidig med, at faren blev fyret. Hvordan ville den ændre livet for Børge og hans familie? Skriv et afsluttende kapitel til bogen. Over Atlanten Børge og hans familie sejler som mellemdækspassagerer, dvs. den billigste rejseform. Hvis man havde råd, kunne man rejse på I. og klasse, hvor man bl.a. havde egen kahyt. Tegn eller kopier et "røntgenbillede" af et udvandringsskib. Beskriv, hvordan forholdene var for passagerer på de tre klasser. Ved hjælp af kopierede billeder fra udvandringsskibene fremstiller gruppen en collage og skriver tekster om rejsen over Atlanten. I "De rejste mod vest" fortælles om udvandringsskibet "Hedda Maria", der forliste (D33). Eleverne kan forestille sig, at skibet, som Børge og hans familie er med, forliser. Skriv en avisartikel om begivenheden. Inspiration kan hentes fra andre beskrivelser af skibsforlis (se faglitteraturen). Hvor er vi? "De rejste mod vest" og "Hjem til Lille Danmark" indeholder en række navne på lokaliteter i USA. Gruppen fremstiller et vægkort over samtidens Nordamerika, hvor navnene afsættes. "Vejen", som Børge følger, indtegnes. Eleverne kan skrive korte tekster om, hvad der sker de forskellige steder. Teksterne placeres på kortet. Ankomsten I. I Castle Garden undersøges indvandrerne for sygdomme (D 44-47). Syge, blinde og de helt fattige fik ikke lov til at komme ind i USA, men blev sendt tilbage til det land, de kom fra. Gruppen tager begrundet stilling til, om det er rimeligt. Hvad skulle Børge og hans familie gøre, hvis lægen ikke havde givet Ida lov til at komme ind i landet, fordi hun var for syg? Virkelighedens Amerika Sammenlign drømmene om Amerika med virkeligheden. Gruppen udarbejder to lister: Én over forventninger, der opfyldes - og én over forventninger, der ikke opfyldes. Børge genser murer Madsen, som ikke har haft heldet med sig i Amerika (D 85). Skriv en historie om murer Madsens skæbne. Jacob A. Riis ( ) skrev om og fotograferede de indvandrere for hvem, Amerika ikke blev lykken, bl.a. "Hvordan den anden halvdel lever" fra Kopier nogle af Riis' fotografier, som eleverne kan skrive billedtekster til. Prøv at opstille grunde til, at det gik nogle indvandrere godt - og andre dårligt. "I Amerika er enhver sin egen lykkes smed," sagde man. Gruppen drøfter, om påstanden holder. Der trækkes paralleller til det danske samfund nu om dage. Arbejdsforhold Faren, Anders, tror stadig på socialismen (f.eks. D59). Sammenlign arbejdsforholdene i Danmark og Amerika. Faren dør ved en arbejdsulykke (D61-62). Det antydes, at nogen har iscenesat ulykken. Skriv et kort kapitel om, hvordan det foregik, og hvem der stod bag. Mormonerne

7 Mormonerne omtales som en særlig gruppe indvandrere (f.eks. F95). Gruppen udarbejder en oversigt, der fortæller om mormonernes historie. Yderligere oplysninger findes i faglitteraturen. Cowboys I "Hjem til Lille Danmark" følger Børge med nogle cowboys, der driver en kvæghjord over prærien. Omkring cowboys og deres liv eksisterer der en række myter, som f.eks. fremtræder i flere - især ældre westernfilm. Gruppen fremstiller en model af en cowboy. Eksempler på myter og realiteter skrives på kartonkort, der placeres omkring modellen. Billy dør efter et skuddrama (H ). Skriv historien om, så Billy fremtræder som helt. Nybyggerne på prærien I "Hjem til Lille Danmark" får man et indtryk af nybyggernes liv som farmere. I faglitteraturen finder gruppen flere oplysninger om bl.a. hornestead-loven og dens betydning for opdyrkningen af prærien. Lav et hørespil (optag på bånd) om livet, som det formede sig for moren, August og børnene. Fremstil modeller af nybyggerhuse. Se billeder i faglitteraturen. Indianerne Indianerne omtales glimtvis, f.eks. sioux-indianerne (H56), henvisningen til slaget ved Little Big Horn (H97), og Billy fortæller, at når bisonokserne udryddes, forsvinder indianerne (Hll6). Eleverne kan evt. beskæftige sig med indianernes skæbne, da indvandrerne tager prærien i besiddelse. Hver gruppe udarbejder en oversigt, der fortæller om en indianerstammes levevis. Skriv et kapitel til "Hjem til Lille Danmark", hvor indianerne optræder. Skriv en historie om en episode fra indianerkrigene, som en indianer kunne opleve den. Før år 1900 var prærieindianernes selvstændige kultur ødelagt af indvandrerne. Den amerikanske regering gjorde intet for at beskytte indianerne. Hvad kunne regeringen have gjort? Udarbejd f.eks. love om udnyttelse af prærien. Hvad skete der videre? Skriv et nyt kapitel til "Hjem til Lille Danmark". Det skal foregå 10 år efter bogens sidste kapitel og fortælle, hvad der sker med Børge og de andre personer. Jagten på lykken Klassedrøftelse: Børge og hans familie rejste til Amerika for at få et bedre liv, og nu om dage prøver mange mennesker fra fattige lande at få lov til at bo i Europa. Kan de to situationer sammenlignes? Faglige kommentarer - København i 1870erne I "De rejste mod vest" og "Hjem til Lille Danmark" bringer forfatteren et par gange præcise tidsangivelser, f.eks. "Det var juni 1876" (H7). Men i "Farvel til Rottereden" angives tiden ikke. Tekstens oplysninger gør det dog muligt at indkredse tiden. F.eks. anvendes møntenheder skilling og daler. Derfor kan handlingen senest foregå i 1875, hvor kronen blev indført som møntenhed. Faren holder "Socialisten", der fik dette navn i 1872, og som derfor må være den fortalte tids tidligste år. Handlingen i "Farvel til Rottereden" udspiller sig i København. I løbet af 1800-tallet voksede byen kolossalt. I 1840 havde den ca indbyggere, og i 1900 var antallet vokset til ca På handlingstiden har indbyggerantallet været over Kun en mindre del af befolkningsstigningen hang sammen med faldende børnedødelighed i forbindelse med en mere effektiv sygdomsbekæmpelse. Hovedårsagen til væksten var indvandringen fra land til by, som foregik overalt - og især til København. Befolkningstilvæksten førte til mangel på boliger. Da København var en fæstningsby, måtte man indtil 1873 ikke bygge mellem voldene og søerne. For at skaffe plads til de mange mennesker begyndte man at bygge baghuse og mellemhuse i de i forvejen tæt bebyggede kvarterer. Der blev også indrettet lejligheder i kældre, tagetager og udhuse. Resultatet var, at mange arbejderfamilier boede i små lejligheder på under 25 m 2. Industrialiseringen i Danmark begyndte først efter dvs. langt senere end i f.eks. England. Men problemerne og levekårene for arbejderne var stort set lige så elendige. Fra 1855 til 1870 steg lønnen næsten ikke. Det gjorde priserne og huslejen derimod. En arbejdsløshed på hen ved 40% gjorde det vanskeligt for arbejderne at organisere sig og samlet kræve en højere løn. Hvis folk strejkede, var der altid andre - og dårligere stillede - der stod parate til at overtage jobbet. Først omkring 1870 blev der dannet egentlige fagforeninger, der langsomt men sikkert fik held til at organisere arbejderne, og lidt efter lidt blev forholdene forbedret.

8 Postassistent og tidligere løjtnant Louis Pio blev den første arbejderleder, som forsøgte at gøre arbejderbevægelsen socialistisk. Myndighederne frygtede - især efter "Pariserkommunen" i at Pio ville gennemføre en kommunistisk revolution. Efter en murerstrejke i 1872, der førte til "Slaget på Fælleden", blev Pio og andre arbejderledere arresteret. Selv om Pio havde skrevet truende artikler i "Socialisten", var det næppe en revolution, han stilede efter. Han ønskede snarere at gennemføre reformer, der forbedrede arbejdernes forhold. Europæisk emigration Fra 1820 til 1930 emigrerede over 50 millioner mennesker fra Europa. Der var således tale om den største folkevandring i historien. I forhold til befolkningstallet var udvandringen størst fra Irland. Herefter følger Norge og Sverige med henholdsvis lidt over og lidt under I million udvandrere. I perioden emigrerede omkring mennesker fra Danmark. Dvs. mere end hver 10. dansker. Hovedparten % - udvandrede til USA. Indtil 1870 oversteg den oversøiske udvandring fra Danmark næppe Ingen kender det præcise tal, da det først var fra 1868, at myndighederne blev forpligtiget til at føre protokol over emigranterne. Det skønnes dog, at guldfundene i Californien i slutningen af 1840erne skabte et kortvarigt boom i udvandringen. Emigrationens storhedstid strakte sig fra omkring 1870 til 1914, hvor der udvandrede danskere til USA - eller gennemsnitligt mennesker om året. Bortset fra de mere end , der sluttede sig til mormonerne, som især tiltrak kvinder, var hovedparten af emigranterne yngre mænd. Det indebar en forskydning af balancen mellem kønnene, og ligevægten blev først genetableret i slutningen af 1930erne. Geografisk var der også en skæv fordeling af emigrationen. Den største udvandring skete fra Lolland og Falster, hvor omkring 14% af befolkningen emigrerede. Det hang bl.a. sammen med stormfloden, der ramte området i 1870erne. I Nordsjælland søgte en del af den overskydende arbejdskraft til København, og udvandringen var "kun" 3%. 1 København kunne arbejdsløsheden i vinterhalvåret nå op på 50%. Alligevel udvandrede forholdsvis færre københavnere end folk fra den øvrige del af landet. At det var arbejderfamilier som Børges, der udvandrede, var således ikke det mest almindelige. I beskrivelser og forklaringer på den oversøiske udvandring fra Europa anvendes ofte begreberne "push" og "pull". Dvs. hvilke forhold "skubber" folk fra Europa, og hvilke forhold i Amerika virker "tiltrækkende". De samme faktorer kan bruges i forklaringen på, at mennesker fra f.eks. Nordafrika og Mellemøsten søger mod Europa nu om dage. Her er "push" krig, fattigdom og arbejdsløsheden, mens "pull" i et land som Danmark er høje lønninger og social tryghed. Bortset fra Napoleonskrigene i begyndelsen af århundredet var der ikke større krige i Europa i 1800-tallet. Samtidig blev den generelle sundhedstilstand bedre, og man fandt ud af at bekæmpe alvorlige epidemier som f.eks. kopper. Samlet førte det til en befolkningstilvækst, der svarer til mange ulandes nu om dage. Resultatet blev en overbefolkning, hvor et voksende antal jordløse og småbrugere fik vanskeligere ved at klare sig. I Danmark forværredes problemet i slutningen af 1860erne, da faldende kornpriser skabte en alvorlig krise for det overvejende kornproducerende landbrug. Mange søgte til byerne for at få arbejde på fabrikkerne. Industrialiseringen, der tog fart i Danmark fra 1870erne, kunne opsluge hovedparten af den overskydende arbejdskraft, og det betød, at den danske udvandring blev mindre end f.eks. den norske og den svenske. En anden grund til den relativt mindre emigration fra Danmark var, at landbruget - som en konsekvens af de lave kornpriser - i stor stil omstillede sig til en mere arbejdskraftkrævende animalsk produktion. Det afgørende push var altså økonomisk betinget. Det gjaldt også for de håndværkere, der kom i klemme i forbindelse med industrialiseringen. For myndighederne var Amerika en mulighed for at skaffe sig af med belastende og besværlige elementer. F.eks. betalte en række sogneråd en Enkeltbillet til fattige, der vedvarende lå fattigkassen til byrde. Justitsministeriet var imod denne praksis. Derfor kender man ikke dens omfang. De centrale myndigheder veg dog ikke selv tilbage for at eksportere personer, der blev anset for at være kriminelle eller politisk besværlige. De socialistiske ledere Louis Pio og Poul Geleff er kendte eksempler herpå. Efter en række demonstrationer og det voldsomme sammenstød med politiet - det såkaldte "Slaget på Fælleden" i blev Pio og Geleff arresteret og fængslet blev de benådet og løsladt og begyndte, på ny den socialistiske agitation gav myndighederne Pio valget mellem at blive fængslet på ny eller at modtage en betydelig sum og emigrere. Pio valgte det sidste. Han forsøgte at grundlægge en socialistisk koloni i Kansas, men da han røg uklar med Geleff og andre socialistiske ledere, blev forsøget en fiasko. Religion var også en vigtig årsag til udvandringen. Bl.a. emigrerede en del baptister, fordi de blev forfulgt i Danmark. Mormonerne - "Jesu Kristi Kirke af De Sidste dages Hellige" - iværksatte den største religiøst motiverede emigration. Sekten blev stiftet i 1830 af Joseph Smith. I 1840erne besluttede dens ledere sig til at danne en stat omkring Salt Lake. I modsætning til en række andre lande i Europa fik Danmark religionsfrihed efter Grundloven i Derfor kunne mormonernes missionærer frit søge at hverve tilhængere i Danmark, og i tidsrummet fra 1850 til 1900 udvandrede hen ved danske mormoner. Efter krigen i 1864 kom Slesvig og Holsten under Preussen. For at undgå den preussiske - og senere tyske - værnepligt, der dengang varede op til tre år, valgte flere tusinde dansksindede nordslesvigere at emigrere.

9 For de fleste danske emigranter var det afgørende "pull" udsigten til at kunne blive selvstændig landmand vedtog Kongressen den såkaldte Hornestead-lov. Efter den kunne enhver amerikansk borger over 21 år gratis få brugsretten til 160 acres (114 tdr. land). Betingelsen var, at vedkommende -mand som kvinde - slog sig ned på området og opdyrkede det. Efter fem års dyrkning fik man den fulde ejendomsret over arealet. I perioder har forskerne diskuteret, om det var "push" eller "pull", som havde størst betydning for emigrationen. For de fleste var det måske et samspil af faktorer - og måske noget meget individuelt. Måske var det rederierne og jernbaneselskaberne og deres agenter, der i sidste instans fik folk til at beslutte sig for at rejse. Det var almindeligt, at agenter - og såkaldte yankees - blev betalt for hver person, de fik til at emigrere. Endelig har de personlige relationer til udvandrerne spillet en rolle. Hørte man, at det var gået et familiemedlem eller en fra nabolaget godt i staterne, voksede lysten til at rejse. I "Farvel til Rottereden" er det også beretningerne om Amerika, der vækker Børges lyst til at udvandre. Over Atlanten Som Børge og hans familie udvandrede mange danskere over Nordsøen til Hull. Herfra fortsatte de med tog tværs over England til Liverpool, hvorfra de sejlede over Atlanten. I begyndelsen foregik transporten med sejlskibe, men omkring 1860 indsatte man dampskibe, hvilket reducerede transporttiden fra adskillige uger til dage. Hovedparten af udvandrerne var fattige og rejste på mellemdækket. Det var langt fra en behagelig klasse at rejse på, bl.a. kunne rederierne nøjes med at afsætte ½ m 2 pr. person. Desuden var kosten elendig, som det også fremgår af "De rejste mod vest". Mere velhavende kunne dog sikre sig en mere behagelig overfart ved at købe kahytspladser på I. eller klasse. De amerikanske myndigheder var interesseret i, at der kom mange indvandrere. Dog ikke hvem som helst. Syge, krøblinge og meget fattige blev sorteret fra ved ankomsten til New York. Fra 1855 skete det i Castle Garden, hvor Børge og hans familie også undersøges (D44). Her ekspederede myndighederne op mod 000 indvandrere om dagen. Castle Garden var oprindeligt et fort, der i øvrigt også havde fungeret som varieté. Med den stadigt stigende indvandring voksede behovet for en større modtagelsesstation på Atlantsiden af USA. Fra 1892 skulle alle indvandrere gennem Ellis Island, der i folkemunde fik betegnelsen "Tårernes ø". De fleste slap dog ind i USA, og det skønnes, at under 2% blev afvist. Efter 1880 blev betingelserne for at komme ind i USA gradvist strammet. I første omgang blev straffede, åndssvage og sindssyge og meget fattige returneret. Senere regler havde klare racistiske undertoner. Først blev det stort set umuligt for kinesere at komme ind i landet. Siden søgte man at bremse indvandrerstrømmen fra sydøst- og østeuropæiske lande. Efterhånden kom der også generelle begrænsninger. I begyndelsen af 1900-tallet skulle man således bestå en læseprøve for at blive amerikaner. Trods begrænsninger blev 1907 det største indvandringsår, hvor omkring 1 million mennesker kom igennem modtagelsesstationen på Ellis Island. Efter en tilbagegang under Første Verdenskrig steg indvandringen efter fredsslutningen igen indførte USA en kvoteordning, der indebar en kraftig reduktion af indvandringen. Drømme og virkelighed I "De rejste mod vest" og "Hjem til Lille Danmark" er toget et vigtigt transportmiddel. USA's regering indså tidligt, at en udbygning af jernbanen var en forudsætning for en udvidelse af besiddelserne. I 1860erne anlagde selskaberne Union Pacific og Central Pacific de første baner tværs over staterne. Som vederlag for det store anlægsarbejde fik selskaberne jorden langs jernbanerne. I alt fik jernbaneselskaberne på den måde områder, der var større end Frankrig og Tyskland tilsammen. Disse arealer solgte selskaberne til farmerne med store fortjenester. Som nævnt kunne de amerikanske borgere efter hornestead-loven gratis få et stykke jord, der i areal svarede til en større gård i Danmark. Men som det fremgår af "Hjem til Lille Danmark", var det et årelangt slid at omdanne prærien til marker. Alt skulle bygges op fra grunden. Nybyggernes første bolig var ofte en hytte af jord eller tørv, og ofte måtte manden eller større børn skaffe sig et lønarbejde, indtil landbruget kunne brødføde dem. Tiden, der blev tilovers, blev anvendt til at brække præriejorden op. Som regel varede det flere år, før al jorden var brækket og egnet til dyrkning. For nybyggerne var indianerne et voksende problem - og ikke mindst omvendt. Prærieindianerne levede af jagt, fiskeri og indsamling af spiselige bær og rødder, sådan som de havde gjort det i årtusinder. I begyndelsen, da der var få indvandrere på prærien, var forholdet mellem dem og indianerne forholdsvis gnidningsløst. For indianerne eksisterede den private ejendomsret til jorderi ikke. Derfor kunne de ikke se problemer i, at enkelte nybyggere slog sig ned og begyndte at opdyrke prærien. De jagede ikke bisonokser, og der var jo mad nok. Men allerede før den store indvandringsbølge forudså den amerikanske præsident Andrew Jackson de indianske kulturers undergang. I en tale til Kongressen i 1833 sagde han blandt andet: "De (indianerne) befinder sig midt imellem en anden og overlegen race, og uden at erkende årsagerne til deres underlegenhed og uden at forsøge at gøre noget ved dem må de ganske enkelt vige for omstændighedernes nødvendighed -tilintetgørelse inden længe..." Og Jackson fik ret. Ganske vist anerkendte USA indianernationerne, og der blev indgået hen ved 400 traktater angående grænser. Men USA brød dem alle. Med jernbanen eksploderede indvandringen på prærien, og nu begyndte det at knibe med mad - især da europæerne begyndte at

10 nedskyde bisonokserne. For som Billy siger det i "Hjem til lille Danmark": "Ingen bøfler. Ingen mad. Ingen indianere." (1-1116). Ifølge bogen føler Børge ubehag ved hans ord. Denne humanistiske indstilling hører dog snarere forfatterens egen tid til - og var i hvert fald ikke tidstypisk. Den almindelige holdning var, at indianerne var blodtørstige, uciviliserede og ugudelige og en forhindring for ethvert fremskridt. Faglitteratur til eleverne Gorm Benzon: "Forandring fryder" Chr. Christensen: "En rababerdreng vokser op". 197 Inge Damm: 'Træriens indianere". 199 Christopher Davis: "Prærieindianere" "Drømmen om Amerika" (red. Annette Damm mfl.). 198 M. S. Engelhart: "De drømte om Amerika" Bent Evold: "Danske udvandrere fortæller" Bent Evold: "De kom til Amerika" Hans Gregersen: "Sioux-indianerne". 199 "I am født i Danmark". 198 Harry Haue: "Amerika! Amerika!" Frede Hetmann: "Indianerne". 199 Kristian Hvidt: "Rejsen mod vest" Bjarne Kousholt: "Amerikas danske indvandrere". 199 Søren Koustrup: "Irland på flugt" Finn Løkkegård: "Danmarks industrialisering". 199 Ole Schierbeck: Pio - en farlig dansker". 199 Sven Skovmand: "Arnerikafeber" Helge Stavnsbjerg: "Byen under forvandling " Helge Stavnsbjerg: "Dagligliv i byen " Lars Søndergaard: "USA - verdens største indvandrerland". 199 Nils Holdgaard Sørensen: "Da Danmark blev industriland". 197 Alys Swan-Jackson: "Prærieindianere" Ruth Thomson: "Indianere". 199 Jørgen M. Ulriksen: "Arbejderfamiliens hverdag i slutningen af 1800-tallet". 197 Skønlitteratur til eleverne Karen Branson: "Det banker på døren". 198 Marita Conlon-McKenna: "Den nye verden". 199 Sigbritt Eklund: "I profetens tid" Robert Fisker: "Da Johan kom til Amerika" Robert Fisker: "Til Amerika - Til Amerika" Torill Thorstad Hauger: "Amerika, Amerika". 199 Torill Thorstad Hauger: "Rødhudernes, land". 199 Torill Thorstad Hauger: "Lincolns blå soldat". 199 Torill Thorstad Hauger: "Opbrud". 199 Jamake Highwater: "Drømmen i hjertet". 198 Anna La Cour-Harbo: "Rejsen til Amerika". 199 Sandra Gordon Langford: "Flugten over havet". 198 Joan Sandin: "Den lange rejse mod vest"

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012 Basis 22 elever - 15 piger og 7 drenge. Ugentligt 2 lektioner i historie, 4. lektion om tirsdagen og 5. lektion torsdagen. IT i undervisningen Nedenstående er delvist en integreret del af historieundervisningen.

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Skolemateriale. Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013

Skolemateriale. Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013 Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013 Skolemateriale Historien i udstillingen begynder blandt grundtvigsk sindede danske udvandrere i 1870erne og slutter blandt grundtvigsk sindede

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Hvordan ville det være at dumpe ned i Kvostedgården og blive en del af familien/husholdet for en kort stund?

Hvordan ville det være at dumpe ned i Kvostedgården og blive en del af familien/husholdet for en kort stund? Forløb 2 Story-line på Kvostedgården Dansk Historie Titel : Vær en del af familien/husholdet på Kvostedgården anno 1800 Fag : Dansk Historie Klassetrin : 4. 6. klasse, normalklasser/specialklasser Årstid

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Qivittut Storyline forløb til dansk på mellemtrinnet

Qivittut Storyline forløb til dansk på mellemtrinnet Qivittut Storyline forløb til dansk på mellemtrinnet Ide: Betina Stegø, Ikerasak Bearbejdet til lærer-lærermappe af Kirsten Olsen Inerisaavik, maj 2007 Dansk på mellemtrinnet Side 1 Qivittut - Storyline

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Rikke Wagner Jensen HH3a

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen Skibet Fredensborg En storyline om trekantshandelen Der fremstilles et en planche forestillende et tværsnit af et skib i målestoksforhold 1:10 og et kort over Atlanten med Europa, Afrika og Amerika. Året

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Titel : Fåret som husdyr. Fag : Dansk - Historie. Klassetrin : 3. 4. klasse, normalklasser/specialklasser. Årstid : Forår, sommer, efterår

Titel : Fåret som husdyr. Fag : Dansk - Historie. Klassetrin : 3. 4. klasse, normalklasser/specialklasser. Årstid : Forår, sommer, efterår Forløb 4 Fåret Dansk - historie Titel : Fåret som husdyr Fag : Dansk - Historie Klassetrin : 3. 4. klasse, normalklasser/specialklasser Årstid : Forår, sommer, efterår Kort om: Forløbet arbejder med fåret

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2012 Institution Vejle Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie b Henrik

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne.

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Biologi På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Teksterne finder du under punktet Undervisning på teinfo.dk. Derudover

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup Penge! Af Bjørn Ousland På dansk ved Flemming Møldrup Pædagogisk vejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen VIACFU Bogen er inspireret af film og tegneserie og historien forløber

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Jeopardy-quiz om C.W. Obels Tobaksfabrik. Spillevejledning

Jeopardy-quiz om C.W. Obels Tobaksfabrik. Spillevejledning Jeopardy-quiz om C.W. Obels Tobaksfabrik Spillevejledning 1. Klik ind på hjemmesiden http://jeopardylabs.com/play/jeopardy-cw-obels-tobaksfabrik 2. Vælg hvor mange hold I skal være og tryk derefter på

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

HISTORIEKORREKTIONER

HISTORIEKORREKTIONER HISTORIEKORREKTIONER Om skønlitteratur i historieundervisningen Læreruddannelsen i Århus Foråret 2011 Historie Tegn: 12.900 Anders Schunk Pedersen Studienummer 270383 Indledning En roman, der fungerer

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen Årsplan historie 9. klasse Lektioner i alt: 26 Uge Emne Indhold Materialer Mål Evaluering 34 35 36 37 Vi alene vide Europæernes kolonisering af Sydamerika samt Afrika FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

Læs mere

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet.

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Den hastige samfundsmæssige udvikling gør det mere og mere nødvendigt, at man har nogle mål og planer for sit liv, at man løbende reviderer

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

JOAKIM ESKILDSEN: EN VERDEN JEG KAN TRO PÅ. Udstillingsperiode 22.05.2015-30.01.2016

JOAKIM ESKILDSEN: EN VERDEN JEG KAN TRO PÅ. Udstillingsperiode 22.05.2015-30.01.2016 JOAKIM ESKILDSEN: EN VERDEN JEG KAN TRO PÅ Udstillingsperiode 22.05.2015-30.01.2016 Det Nationale Fotomuseum, Den Sorte Diamant Søren Kierkegaards Plads 1, København K Alle dage undtagen søndag: 10-19

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Liberias børn. Opgaver

Liberias børn. Opgaver Opgaver Opgave 1: Håndtryk Det kan være sjovt at øve sig på noget, som er en skik i andre lande. Eleverne kan øve sig på at lave det håndtryk, som Frederick og Michael bruger, når de siger goddag. Opgave

Læs mere

Evaluering af projektsamarbejde om Udvandringen til Amerika

Evaluering af projektsamarbejde om Udvandringen til Amerika Evaluering af projektsamarbejde om Udvandringen til Amerika mellem Allerslev Skole og Sagnlandet Lejre Lotte Rask, Områdeleder for landbohusene i Sagnlandet Lejre: Samarbejdet har gået ud på at udarbejde

Læs mere

REKLAMER REKLAMEANALYSE

REKLAMER REKLAMEANALYSE REKLAMEANALYSE Præsentation af reklamen Hvem er afsenderen? o stort el. lille firma o dansk el. udenlandsk o hvilke produkter o slogan, logo Hvilket reklamebureau? Hvad reklameres der for? Hvilket medie

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP På europas-lande.dk kan du gå på opdagelse i hele Europa. Du kan læse om alt fra natur og miljø til historie og politik. På sitet kan du også møde børn fra andre

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation Mastercase 2011 Copenhagen Economics Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Samarbejdet har fungeret godt. De [Copenhagen Economics] var meget behagelige, meget direkte, og de var også med til

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Forord. Klædt af på nettet

Forord. Klædt af på nettet Forord Klædt af på nettet personlige beretninger fra den virtuelle verdens gråzone Morten Bang Larsen Det kan være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, når man kun er 14 år, og hele verden

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Per S t raarup S øndergaar d Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge 2013 Per Straarup Søndergaard Bogen er udgivet med støtte fra: Foto:

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Fremtidens Danmark - at åbne punkter og bryde linjer

Fremtidens Danmark - at åbne punkter og bryde linjer [ 11120 ] Fremtidens Danmark - at åbne punkter og bryde linjer MANIFEST Fremtidens Danmark opstår ikke på bar mark eller i et tomt byggefelt Fremtiden opstår indimellem alt det eksisterende, de bevaringsværdige

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

Sanne Munk Jensen: Arangutang, Gyldendal, 2012

Sanne Munk Jensen: Arangutang, Gyldendal, 2012 Sanne Munk Jensen: Arangutang, Gyldendal, 2012 Om Arangutang: http://www.youtube.com/watch?v=lmidzb2mwmw Vejledningen er udarbejdet af pædagogisk konsulent Kurt Thybo, VIA CFU Side 1 Arangutang handler

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere