Kvalitetsrapport Egeskolen

Transkript

1 Kvalitetsrapport Egeskolen

2 FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringning af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke Byrådets mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen. Dokumentationen skal både omhandle oplysninger om den enkelte folkeskole og det samlede kommunale skolevæsen. Kvalitetsrapporten for skoleåret er delt op i flere forskellige delrapporter. Der er udarbejdet en hovedrapport for det samlede skolevæsen, en skolerapport for hver af folkeskolerne i kommunen samt en rapport udelukkende med faktuelle oplysninger og nøgletal, hvor rammebetingelserne for Furesø Kommunes Skolevæsen er samlet. Dette er hovedrapporten for Furesø Skolevæsen. Alle rapporterne kan findes på nedenstående hjemmeside. I lighed med sidste års kvalitetsrapport omfatter rapporten både en evaluering af skoleåret og de fremadrettede mål for skoleåret God læselyst Børn og Unge DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 2

3 DISPOSIION Forord...2 Disposition...3 Skolepræsentation...4 Faglig vurdering ved slutningen af skoleåret Skolens arbejde med de fælleskommunale mål i skoleåret Skolens arbejde med de fælleskommunale mål i skoleåret Partnerskab om Folkeskolen...19 DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 3

4 SKOLEPRÆSENAION Egeskolen Navn og adresse Skolens ledelse Skolens organisering Arbejdet med fælleskommunale mål i skoleåret 09/10 Samarbejdsparter Egeskolen Jonstrupvangsvej 150D, 3500 Værløse, lf: Skoleleder: Leif Petersen, lp@furesoe.dk Afdelingsleder: Liselotte R Jensen, lrj@furesoe.dk Souschef: Sara Majbom, smaj@furesoe.dk 10. klasseskole Skolen har 12 klasser med i alt 275 elever rivsel: - At børn og unge udvikler evnen til at indgå i forskellige sociale relationer gennem aktiv deltagelse i skolens mange fællesskaber. - At børn og unge er medbestemmende om valg af arbejdsformer, metoder og indhold i undervisningen. - At børn og unge involveres i og gøres medansvarlige for skolens trivselsplan. Nærmeste samarbejdspartnere: De afgivne skoler i Furesø Kommune og omegnskommunerne. Øvrige samarbejdspartnere: Socialforvaltningerne i de afgivende kommuner. UU-Sjælsø 4

5 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært med baggrund i den seneste statusanalyse. Faglig vurdering Styrker Udviklingspotentialer Generel faglig vurdering Specialpædagogisk bistand, herunder holddannelse Dansk som andetsprog Den udprægede brug af holddeling, varierede undervisningsformer og varierede pædagogiske tilgange med vægt på en personlig udvikling giver gode faglige resultater set i forhold til det faglige udgangspunkt eleven starter med. Den største udvikling ser vi hos de fagligt stærke, den bedre del af midtergruppen samt hos de fagligt svage elever. En stor del af personalet har en stor viden og god erfaring inden for området. Skolen er meget inkluderende og har gode resultater med unge, der kræver specialpædagogisk bistand. Skolen har ca. 20 procent tosprogede elever. De behandles og opfattes på lige fod med skolens øvrige elever. Skolen har især i forhold til den fagligt svagere del af midtergruppen haft for ringe resultater. De elever der har gode evner, men som gennem deres skoleforløb har brugt for megen energi på undvigeadfærd (pudse næse, tisse, finde blyant ) skal vi blive bedre til at til at fastholde og bibringe dem gode arbejdsvaner. Fra 2009/2010 vil vi prøve igen at målrette indsatsen mod den svage del af midtergruppen Fra næste skoleår iværksætter vi tre nye tiltag: En lærer har en time dagligt til at overvære og supervisere kollegernes undervisning. En lærer har en time dagligt til at undervise og udvikle de stille piger i livsfærdigheder læreren vil desuden følge denne gruppe i matematiktimerne, hvor pigerne vil blive samlet, hvad de også vil blive i engelsktimerne. Der vil være to kontaktlærere til stede i alle dansktimer. Specialviden kræves i større omfang og vil være udfordringen fremover Der vil fra næste skoleår være specielle valgtimer, der retter sig mod denne del af elevgruppen. Systematik og specialviden kræves i større omfang 5

6 Vi møder elever fra mange forskellige kulturer. Der er stor forskel på, hvor i verden man har sine rødder. Derfor opfatter vi dem ikke som en gruppe. Ligesom skolens øvrige elever har de glæde af en udpræget brug af holddeling, varierede undervisningsformer og varieret pædagogik. 6

7 med de fælleskommunale mål i skoleåret 08/09 SKOLENS ARBEJDE MED DE FÆLLESKOMMUNALE MÅL I SKOLEÅRE Nedenstående skemaer indeholder skolens arbejde med de skolepolitiske mål i SME modellen benyttes til evaluering af de skolepolitiske mål. Modellen forholder sig til fem parametre: Status, mål, tegn, tiltag og evaluering. Modellen er endvidere udbygget med en analyse af, hvordan arbejdet med de enkelte skolepolitiske mål er gået i foråret, og hvordan der følges op på målet. SME modellen benyttes på hvert af de fælleskommunale mål, der arbejdes med. FAGLIGHED Fælleskommunale mål: At børn og unge sikres kontinuitet ved overgang fra daginstitution til skole, i selve skoleforløbet og ved overgang til ungdomsuddannelse. S Status M Mål iltag Vi modtager elever fra ca. 20 forskellige skoler. For elever bosiddende i Furesø er der i samarbejde med UU-vejlederne arrangeret besøgsdage, hvor vi fortæller om skolen, og hvor de deltager i undervisningen. Derudover er der orienteringsaftener for alle interesserede, hvor skolen præsenteres. Vi modtager uddannelsesplan fra alle elever, hvor de begrunder deres valg. At børn og unge sikres kontinuitet i selve skoleforløbet. Besøgsdagene for kommende elever fastholdes. Året påbegyndes med et introforløb, hvor individuelle samtaler og skriftlig målfastsættelse indgår. Her deltager eleven og kontaktlærerne. Forældre og vejledere orienteres i skemaform om aftalerne (inddrages/høres). De involverede parter vil evaluere og følge op på disse samtaler i november og i februar. egn Eleverne møder engagerede og nysgerrige op til undervisningen, hvor de deltager aktivt. Flere elever med et realistisk og sundt selvværd. Lærerne oplever større ro og kontinuitet i deres dagligdag. E Samtaler (før, midt i og efter et forløb). 7

8 Evaluering Interview, referencegrupper og video (evaluering og dokumentation). Hvordan er det gået? Hvordan følges der op på målet? Vores opstart og intro-forløb, som er sat sammen af tre dage væk fra skolen, hvor individuelle samtaler og test er er et vigtigt element, er gået fantastisk godt. Her lærer elever og lærere hinanden rigtigt godt at kende, og vi ser dette som grundstenen i det videre arbejde. Samtaler (før, midt i og efter et forløb) har fungeret godt for de velfungerende elever, mens skolen burde have været mere insisterende i forhold til de elever, hvis skolegang er præget af uregelmæssigheder. Skolen har i indeværende skoleår ikke haft deciderede besøgsdage. Fra skoleårets start synliggøres det meget tydeligt for elever og forældre, hvilke forventninger skolen har til samarbejdet. Her tænkes især på den fjerdedel af elevgruppen, som har svært ved at overholde aftaler omkring skolearbejde og fremmøde. Fra næste skoleår inviteres UU-vejlederne og klasselærerne i 9. klasserne til dialog. FAGLIGHED Fælleskommunale mål: At børn og unge sikres kontinuitet ved overgang fra daginstitution til skole, i selve skoleforløbet og ved overgang til ungdomsuddannelse. S Status Vi modtager elever fra ca. 20 forskellige skoler. Vi afgiver 225 elever til ungdomsuddannelserne, primært de gymnasiale, men også til tekniske skoler og handelsskoler. I forbindelse med de nuværende elevers uddannelsesplan udarbejder hver elev en OSO (obligatorisk selvvalgt opgave), der har udgangspunkt i deres påtænkte uddannelsevalg. M Mål At børn og unge sikres kontinuitet ved overgang til ungdomsuddannelse. iltag Obligatorisk brobygning to gange á en uges varighed. Hver elev vælger i perioden uge to forskellige uddannelsessteder i samarbejde med UU-vejlederne og skolen. Forløbet, 2 uger i februar, hvor der arbejdes med OSO-opgaven (obligatorisk selvvalgt opgave) i tilknytning 8

9 egn til deres kommende studievalg fastholdes. Året påbegyndes med et introforløb, hvor individuelle samtaler og målfastsættelse indgår. Her deltager eleven, forældre, lærere og vejleder. De involverede parter vil evaluere og følge op på disse samtaler i november og i februar. Eleverne får afleveret deres uddannelsesplan til tiden. - Og er afklarede, når de gør det. Få elever vælger om. Alle kommer enten i arbejde eller uddannelse efter skoleåret. Få elever opgiver at gennemføre deres ungdomsuddannelse (drøftes i samarbejde med ungdomsvejlederen). Elever og lærere oplever deres arbejde med OSO opgaven (obligatorisk selvvalgt opgave) og uddannelsesplanen som nødvendigt, afklarende og meningsfuldt. Elever og lærere oplever, at tvivl og frustration kan være del af en proces, som leder til afklaring og personlig ro. E Evaluering Hvordan er det gået? Hvordan følges der op på målet? Brug af referencegrupper på 10 elever, som er repræsentative for skolens elevgruppe. Der arrangeres samtaler med de pågældende elever i august det år, de starter på skolen, og december i det år, hvor de har forladt skolen Den obligatoriske brobygning to gange á en uges varighed var præget af store logistiske problemer for alle. Perioden var præget af frustrationer og forvirring for alle involverede parter. Forløbet med to uger i februar, hvor der arbejdes med OSO-opgaven (obligatorisk selvvalgt opgave) i tilknytning til deres kommende studievalg, er en af skoleårets bedste perioder. I dette forløb blev de fleste elever afklarede og foretog et kvalificeret studievalg. I samarbejde UU-Sjælsø prøver vi at skabe større sammenhæng mellem elevernes ønsker og det faktiske tilbud. Vi håber, at brobygningen vil være planlagt i så god tid, at skolen har mulighed for at tilrettelægge et tilfredsstillende undervisningstilbud for alle elever. Næste år vil vi have samme koncept for overgang til ungdomsuddannelse. 9

10 FAGLIGHED Fælleskommunale mål: At børn og unge tilegner sig faglige kompetencer gennem en differentieret undervisning. S Status Vi prøver at skabe en pædagogisk praksis, hvor udviklingsmulighederne i en undervisning ses i lyset af det, eleven kan, (og ikke det eleven ikke kan). At elevens potentiale findes i det han/hun præsterer, når der ydes hjælp i en samarbejds- og undervisningssituation. Vi forsøger at skabe et undervisningsmiljø, der tilgodeser alle elevers læreproces dvs. en undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellighed. Der anvendes varierede undervisningsformer (de metoder læreren bruger) og arbejdsformer (måder eleven lærer på). Der anvendes holddannelse i stor udstrækning. Disse hold dannes i vid udstrækning på baggrund af elevernes profil og faglige kunnen. Det tilstræbes at afbalancere forholdet mellem kulturtekniske (læse, skrive, regne ) - og sociale færdigheder. Det anerkendes og respekteres, at alle elever har forskellig motivation, selvtillid, arbejdstempo og måder at lære på. Vi tilstræber, at dette udføres systematisk v.hj.a. koordinerede planer for den enkelte. Vi sætter elevernes trivsel og glæde i højsædet. Denne trivsel er betinget af, at man udvikler sig - møder udfordringer, som er alderssvarende og passende i forhold til ens kunnen, og frem for alt møder udfordringer, der retter sig mod de mål, man som elev har med 10. klasse. Hver elevs mål og behov ligger os på sinde. Disse kan være meget forskellige, hvilket kræver en struktur og organisering, som er meget fleksibel med en stærk individuel faglig orientering, samtidig med at den også tilgodeser skolens kultur og fællesskab. Egeskolen er i sig selv en mindre enhed, hvor skoleåret tilrettelægges ud fra forskellige perioder, hvori klassen ikke nødvendigvis er den organisatorisk bærende enhed og uden en traditionel skemaopdelt dag. Der arbejdes med såvel meget små, som meget store hold, hvor udgangspunktet er den enkelte elevs forudsætninger og behov. 10

11 Projektarbejdsformen og mulighed for fordybelse indenfor bestemte områder danner rammen om de alternative perioder. Det tilsigtes, at lærerne arbejder tæt sammen om undervisningen, både om planlægningsdelen og den konkrete udførelse. Lærernes arbejdstid afvikles i én årsnorm med diverse puljer og rammer, hvilket gør skolens tilbud mere fleksible. 11

12 FAGLIGHED Fælleskommunale mål: At børn og unge tilegner sig faglige kompetencer gennem en differentieret undervisning. Forts. M Mål At børn og unge tilegner sig faglige kompetencer gennem en differentieret undervisning. iltag egn E Evaluering Nyt grundskema, hvori en lektion er lig en klokketime og et frikvarter er et kvarter (15 min). De boglige timer vil ligge før frokost, mens praktisk/kreative vil ligge efter. Lærerressourcen afpasses efter holdenes behov, og samtidig vil lærerne indgå i et tættere forpligtende samarbejde i den konkrete undervisning. Lærerne vil i samarbejde med ledelsen, på skift observere hinandens undervisning og give feedback på denne. Eleverne vælger, i samarbejde med kontaktlærerne, sig i starten af året ind på diverse faglige hold, som har hver deres respektive profil. Udgangspunktet er, at alle elever har forskellig motivation, selvtillid, arbejdstempo og måder at lære på. Eleven er selv med til at definere sin egen profil. Den pædagogiske praksis skal afspejle holdenes forskellige profiler og behov, såvel fagligt som socialt. Mulighed for holdskifte sikres og betragtes som noget positivt. ydeliggørelse af mål for undervisningen ved et undervisningsforløbs begyndelse. Lærerne benytter sig af varierede undervisningsformer og der iværksættes flere forskellige aktiviteter i hovedparten af timerne. Eleverne møder engagerede og nysgerrige op til undervisningen, hvor de deltager aktivt. Flere elever med et realistisk og sundt selvværd. Eleverne udtaler sig positivt om deres placering på holdene. Der er få elever, der føler behov for holdskifte i andet semester Lærerpraksis afprivatiseres, således at lærerne inviterer hinanden ind i undervisningen og diskuterer den med hinanden, samt indgår i refleksive dialoger om elevernes læring, læseplaner osv (vidensdeling). Arbejds- og undervisningsmiljø undersøgelser hvert år. Medarbejdersamtalerne. Ved afslutning af fagenes delforløb kan der testes på faglige begreber og spørges til forløbets kvalitet, niveau og arbejdsmetoder. 12

13 Hvordan er det gået? Hvordan følges der op på målet? Alle har været tilfredse med grundskemaet med 60 min s lektioner. Især de boglige timers placering før frokost har været en succes. I foråret, hvor skolen har fået flere ressourcer, har det været lettere at tilgodese holdenes forskellige behov. Lærerne har indgået i et tæt forpligtende samarbejde. Observationer og feedback af undervisningen har grundet ressourceknaphed været meget sporadisk. Eleverne har i starten af året valgt sig ind på forskellige hold, og vi vurderer, at det har været en god proces. Vi videreudvikler til stadighed dette område. Dette er et kerneområde i skolens virke. Grundskemaet fastholdes olærerordningen vil blive præget af tydeligere rollefordeling. Vi vil gerne finde en passende form for observationer og feedback på undervisning. En lærer vil få tildelt en time hver dag til observationer af interaktion mellem lærere og elever. En lærer har fokus på de stille piger. 13

14 FAGLIGHED Fælleskommunale mål: At børn og unge sammen forældrene og det pædagogiske personale opstiller mål for undervisningen og følger op på resultaterne. S Status M Mål Der udarbejdes i starten af året handleplaner i samarbejde med eleverne, der retter sig mod de mål, man som elev har med 10. klasse. Disse handleplaner underskrives af forældrene. Der udarbejdes årsplaner på skoleplan, hold/klasseplan og for alle elever. At børn og unge sammen med forældrene og det pædagogiske personale opstiller mål for undervisningen og følger op på resultaterne iltag egn E Evaluering og Året påbegyndes med et introforløb, hvor individuelle samtaler og målfastsættelse indgår. Her deltager eleven, forældre, lærere og vejleder. De involverede parter vil evaluere og følge op på disse samtaler i november og i februar. Års- og ugeplaner for undervisningen gøres tilgængelige på hjemmesiden og sendes ud via elev- og forældreintra/hjemmesiden Der skal være synlige mål for hvert forløb, og hver time startes med en kort introduktion, hvor målet med timen præciseres, - sidst i timen evalueres. I løbet af året medinddrages eleverne mere og mere i undervisningen og i valget af indhold, niveau, arbejdsformer, lektiemængde. Progressionen i elevernes medbestemmelse skal ved årets start fremgå af årsplanen. Undervisningen opleves som værende relevant og nyttig af eleven. Eleverne ser sig selv som værende aktive parter i læringsprocessen. 95 procent af eleverne møder velforberedte til tiden. Eleverne tager flere initiativer mht. skolens sociale liv og arrangementer. Lærerne oplever større ro og kontinuitet i deres dagligdag. Arbejds- og undervisningsmiljø undersøgelser hvert år. Medarbejdersamtalerne. Elev og forældresamtaler. 14

15 Dokumentation Fremlæggelser, opvisninger, fremførelser af elevarbejder (film, teater, musik ) på mærkedage såsom efterårets projektopgavefremlæggelse, julefest, forårsfest, dimissionsaften. Hvordan er det gået? Hvordan følges der op på målet? Der har været synlige mål i enkelte klasser. Medbestemmelse har kun fungeret i enkelte situationer. Års- og ugeplaner for undervisningen vil være et krav i det kommende skoleår for alle. Næste år skal der være synlige mål for hvert forløb. I løbet af året medinddrages eleverne mere og mere i undervisningen og i valget af indhold, niveau, arbejdsformer og lektiemængde. Progressionen i elevernes medbestemmelse skal ved årets start fremgå af årsplanen. Dette vil være et nyt mål, der er stort fokus på. Udviklingsarbejde for 09/10 med kommunens pædagogiske udviklingskonsulent om elevernes medbestemelse og medansvar i og for undervisningen. 15

16 SKOLENS ARBEJDE MED DE FÆLLESKOMMUNALE MÅL I SKOLEÅRE Nedenstående skemaer er skolens planer for arbejdet med de skolepolitiske mål i skoleåret Fælleskommunalt mål: At børn og unge udvikler evnen til at indgå i forskellige sociale relationer gennem en aktiv deltagelse i skolens mange fællesskaber. S Sammenhæng M Mål iltag egn E Evaluering Egeskolen er en skole i stadig udvikling og i stadig vækst. Lærergruppen er vokset til det dobbelte på få år. Vi modtager elever fra ca. 20 forskellige skoler. Skolens kendemærke ånden - kulturen har derfor været under pres og forvandling. Vi har stadig en profil præget af anerkendelse og imødekommenhed. Skolen er kendt for sin accept af forskellighed og glæde over mangfoldighed. Mobning, tyverier og hærværk er ikke eksisterende. Vi har ligeledes mange tiltag, der sigter mod fællesskabet. At børn og unge udvikler evnen til at indgå i forskellige sociale relationer gennem en aktiv deltagelse i skolens mange fællesskaber. Skolen er præget af mange traditioner: Introturen, kontaktlærersystemet, fester, itarrangementer, fodbold, andre sportsarrangementer, teater og musik, samlinger, holddeling, elevråd/arbejdsgrupper, kantinen, ekskursioner, skolerejser. Eleverne er aktive og kommer med ideer til indholdet i aktiviteterne. Konflikter løses uden tabere. (elev/elev, elev/lærer, skolen/forældre) Eleverne udviser en accepterende og anerkendende adfærd. Kontaktlærernes samtaler med eleverne. Der følges op på spørgeskemaer fra intro-turen. rivselsundersøgelse. 16

17 Fælleskommunalt mål: At børn og unge involveres i og gøres medansvarlige for skolens trivselsplan S Sammenhæng M Mål iltag Optimal indlæring skal ske i godt trivselsmiljø. Grundet det korte forløb bliver det i opstarten medarbejderne, der er kulturbærere. Ikke desto mindre oplever vi, at et flertal af eleverne er bekendt med skolens grundlæggende værdier. De angiver, at det er en af hovedårsagerne til, at de søger skolen. En stor del af skolens elever engagerer og involverer sig i egen og kammeraternes trivsel. God relation og gensidig respekt mellem elever og lærere At børn og unge involveres i og gøres medansvarlige for skolens trivselsplan På introturen vil vi gerne: Arbejde med skolens værdier og afstemme forventninger til trivsel. Vi ønsker et udbygget samarbejde og kommunikation mellem kontakt- og faglærere, således at faglærerne får en større viden om den enkelte elevs ve og vel, så eleverne oplever sammenhæng mellem de samtaler, de har haft med kontaktlærerene, og den praksis, de oplever på de enkelte hold. Dette skulle gerne udmønte sig i en større involvering og ansvarlighed for egen og andres trivsel. egn E Evaluering God relation til både kontaktlæreren som faglærerne. illidsfulde og trygge elever. Eleverne er positive og imødekommende over for hinanden og over for lærerne Kontaktlærerne evaluerer løbende gennem samtale med eleverne. 17

18 Fælleskommunalt mål: At børn og unge er medbestemmende om valg af arbejdsformer, metoder og indhold i undervisningen. S Sammenhæng M Mål iltag egn E Evaluering Omfanget af medbestemmelse varierer, men er ikke systematisk integreret og en beskrevet del af undervisningen, Stort set alle lærere har bestræbt sig på at inddrage eleverne i mere eller mindre grad alt efter holdets profil. At børn og unge er medbestemmende om valg af arbejdsformer, metoder og indhold i undervisningen. I løbet af året medinddrages eleverne mere og mere i undervisningen og i valget af indhold, niveau, arbejdsformer og lektiemængde. Progressionen i elevernes medbestemmelse skal ved årets start fremgå af årsplanen. Undervisningen opleves som værende relevant og nyttig af eleven. Eleverne ser sig selv som værende aktive parter i læringsprocessen. 90 procent af eleverne møder velforberedte til tiden. Lærer og elever oplever større ro og kontinuitet i deres dagligdag Efter hvert undervisningsforløb skal der være en kort evaluering, der bliver aftalt mellem læreren og eleverne. 18

19 PARNERSKAB OM FOLKESKOLEN Adobe Acrobat 7.0 Document 19

20 Kvalitetsrapport for Egeskolen Furesø Kommune Børn og Uuge Rådhustorvet Farum Udgivet: 2009 Redaktion: Børn og Unge Foto: Colaurbox.com 20