Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGI, 2. sem. Kandidat
|
|
- Arne Laustsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGI, 2. sem. Kandidat Vejledning nr. 1 STRATEGIER TIL BEHANDLING AF VOKSNE PATIENTER MED HØJ CARIESAKTIVITET / HØJ CARIESRISIKO Det primære valg ved behandling af patienter med høj cariesaktivitet/høj cariesrisiko bør altid være at forsøge at skabe en optimal og regelmæssig plakkontrol, at opfordre patienten til et kontrolleret forbrug af forgærbare kulhydrater samt til regelmæssigt at anvende fluortandpasta med højeste tilladte fluorindhold (1500 ppm). Der findes patienter, som trods en tilsyneladende god mundhygiejne fortsat udviser høj cariesaktivitet. For andre patienter kan det af forskellige årsager være umuligt at opnå eller opretholde en god mundhygiejne. Patienteksempler: Nedsat kognitiv formåen (ofte ældre) Psykiske/fysiske handicap Socialt handicap Misbrugsproblemer Patienter med visse almene sygdomme fx Sjögrens syndrom Patienter som er strålebehandlede i hoved- og halsregionen Patienter som er medicineret med spythæmmende farmaka Formålet med denne vejledning er at komme med forslag til ekstraordinære behandlingsstrategier udover hjemmetandbørstning og regelmæssig anvendelse af fluortandpasta. Vejledningen henviser til patienter, som skønnes at have høj eller meget høj risiko for at udvikle caries. For at få forventet klinisk effekt af de tiltag som foreslås, må patienten være depureret (hårde og bløde belægninger fjernet) og retentionsfaktorer som f.eks. fyldningsoverskud være eliminerede. Årsagsredegørelse For at kunne vælge en effektiv behandlingsstrategi må man foretage en årsagsredegørelse for at få klarlagt, hvilke af faktorerne i caries multifaktorielle ætiologi, der er problematiske for den enkelte patient.
2 Årsagsredegørelsen omfatter: Anamnese (medicinsk, odontologisk, socialt) Klinisk og radiologisk status Fluoranamnese Kostanalyse Salivaanalyse Mikrobiologisk analyse (vurdering af plakforhold) Behandlingsmål Indledningsvis er det vigtigt at få opstillet et realistisk behandlingsmål. Det kan være at standse cariesaktiviteten; men i visse tilfælde er det kun realistisk at nedsætte aktiviteten. For enkelte patienter kan det være urealistisk at påvirke cariesaktiviteten på det pågældende tidspunkt, og disse patienter er ikke omfattet af efterfølgende behandlingsforslag. Behandlingsstrategier Vælg en eller flere af følgende behandlingsstrategier: Fluorbehandling Kostvejledning Professionel plakkontol Kemisk plakkontrol Antimikrobiel behandling (rettet mod s. mutans) Spytstimulerende tiltag Effekten bedømmes løbende i en kontrolperiode, hvor der tages stilling til eventuel ændring af behandlingsstrategien. Fluorbehandling Som grundlag for behandlingen vurderes patientens foretrukne tandpastamærke (ppm fluorid), drikkevandets fluoridkoncentration i bopælskommunen (se TA s hjemmeside) samt andre fluorkilder (te, tyggegummi etc.) Viser det sig at patienten får lav til moderat fluorpåvirkning, vil hovedparten have gavn af fluorbehandling ud over daglig anvendelse af fluortandpasta med højeste tilladte fluorindhold i håndkøb. a) Patienter med god kooperation og som er selvhjulpne: - Tandbørstning 3 X dagligt med tandpasta indeholdende 5000 ppm fluorid (receptpligtigt). - Tandbørstning 2-3 X dagligt med tandpasta indeholdende 1500 ppm fluorid suppleret med daglig fluorskylning med 0,2% NaF-opløsning i 1 min 2 x dgl (receptpligtigt og ikke alle apoteker vil fremstille produktet). 2
3 b) Patienter som ikke har god kooperation eller ikke er selvhjulpne: - Fluorbehandling med 2% NaF eller lakering med fluorlak (Duraphat, 2,26% eller Bifluorid, 2,8%). Bør appliceres hver anden til tredje måned. Der kan suppleres med tandbørstning med tandpasta indeholdende 5000 ppm fluorid, men kun under overvågning, så tandpastaen ikke synkes. Der henvises i øvrigt til vejl.14b i Klinisk kompendium på TA s hjemmeside Kostvejledning Kostvejledningen skal altid tage udgangspunkt i den enkelte patients kostvaner. En kostanalyse baseret på en kostdagbog ført over min. 4 dage (incl. en weekend) og en samtale herom kan give vigtig information om kostvaner og levevis. Formålet med en kostvejledning er at reducere frekvensen og/eller varigheden af sukkerindtagene. Målsætningen bør være så få ændringer som muligt i patientens kostvaner. Sukkerfrie produkter eller produkter med kunstige sødemidler (fx Xylitol) er ofte hensigtsmæssige alternativer. Bemærk! Patienter med lav salivasekretion og/eller et højt antal syredannende mikroorganismer (s. mutans, lactobaciller) får et lavere ph og en længere syrepåvirkning efter sukkerindtag end patienter med normal salivsekretion. Professionel plakkontrol Professionel afpudsning med 2-3 ugers mellemrum. Kemisk plakkontrol Skylning med 0,2 % klorhexidin (Corsodyl ) i 1 min. 1-2 x daglig i fx 1 uge hver måned, eller børstning med 1% klorhexidingel (Corsodyl ) 2 x daglig fx 1 uge i hver måned Bemærk! Mange patienter oplever smagen af klorhexidin som bitter og ubehagelig. Desuden kan der opleves smagsforandringer af visse fødevarer. Misfarvning af tænder og tunge er også en hyppigt forekommende bivirkning. Klorhexidin kan inaktiveres af calcium som fx findes i slibemiddel i tandpasta, og skylning med klorhexidin bør derfor ikke ske i tæt relation til tandbørstning. Antimikrobiel behandling rettet mod s. mutans a) Patienter med god kooperation og som er selvhjulpne: - 1% klorhexidingel (Corsodyl ) i individuelt fremstillet akrylskinner, som anvendes 5 min. dagligt i 14 dage. Patienten udfører selv behandlingen hjemme, og den gentages hver tredje/fjerde måned. Bemærk! Det er vigtigt at patienten instrueres grundigt i, hvordan skinnen anvendes. Efter placering i munden bør der trykkes på skinnen i buccallingual retning for at pumpe gelen ind i approximalrummene. Overskydende gel tørres væk med en serviet. 3
4 b) Patienter som ikke har god kooperation eller ikke er selvhjulpne: - 1% klorhexidingel (Corsodyl ) i individuelt fremstillede akrylskinner i 15 min. Efter 5 og 10 minutter fjernes gelen fra tænder og ske, og der appliceres ny gel. Behandlingen udføres på klinikken og gentages 2 dage i træk. Proceduren gentages herefter hver tredje/fjerde måned. Bemærk! Antimikrobiel behandling rettet mod s. mutans har en effekt på ca. 3 måneder hos patienter med normal salivsekretion. Effekten hos patienter med mundtørhed er betydeligt kortere (ca. 1 måned). Spytstimulerende tiltag Afdelingens metode til måling af spytsekretionshastighed er angivet i vejl. 14 c i Klinisk kompendium.virkningen af spytstimulerende tiltag er ofte begrænset og forudsætter at spytkirtelcellerne har en vis sekretorisk reservekapacitet. Ofte kan behandlingen dog have betydning for patientens komfort og velbefindende. Ved lav salivsekretion som følge af farmakologisk behandling kan den behandlende læge kontaktes med henblik på at finde eventuelle muligheder for ændring af medicineringen. a) Tygge- eller sugetabletter sødet med xylitol b) Fluortyggegummi Følgende produkter kan købes i håndkøb: Fluorette (0,55 mg.naf/stykke) V6 + fluor (0,13 mg. NaF/stykke) Bemærk! Anbefaling af tyggegummi med fluor bør ses i sammenhæng med patientens øvrige fluoregime (tandpasta, fluorskylning, etc.) c) Systemisk behandling med pilokarpin (Salagen, en kolinerg agonist) kan forsøges i særlige tilfælde. Bemærk! Salagen markedsføres endnu ikke i Danmark. Enkelte læger og tandlæger har dog licens til at bruge præparatet. Salagen bør anvendes restriktivt, eftersom det kan give ubehagelige bivirkninger såsom transpiration, hjertebanken, diarré, blodtryksfald m.m. Det er kontraindiceret til patienter med hjerte-karsygdomme, mavesår, astma, hyperthyreoidisme og parkinsonisme. Pilokarpinhydroklorid findes som øjendråber ( Ophta ), og behandling i mundhulen skal altid udføres i samarbejde med lægen. Anbefalet dosis er 2 dråber 4 x daglig indtaget peroralt ved en 2% opløsning. Fremlæggelse for patienten Informer patienten om resultatet af årsagsredegørelsen og om den udarbejdede behandlingsplan. Et godt hjælpemiddel til illustration af disse sammenhænge over for patienten kan være computerprogrammet Cariogram. Det findes tilgængeligt på afdelingens bærbare computere, som kan afhentes i materialeudleveringen. Mere in- 4
5 formation om programmet findes i vejl.14e i Klinisk kompendium på TA s hjemmeside. Ved hjælp af dette program kan man over for patienten eller pårørende illustrere den enkelte patients problem, og vise hvilken effekt forskellige behandlingsstrategier kan have. Cariogrammet kan også give forslag til behandling. En Stephan-kurve udarbejdet over den aktuelle patient kan også være et godt illustrationsmiddel, hvor man ud over sukkerfrekvensen også kan vise effekten af lav salivsekretion og/eller højt antal af syredannende mikroorganismer. Opfølgning Efter påbegyndt behandling er det vigtigt ved kontrolbesøg, at følge op på om patienten kan udføre de givne anvisninger. Behandlingsplanen kan om nødvendigt justeres. Efter ca. 6 måneder kan forandringer i cariesangreb ofte påvises i form af inaktivering af læsioner. Journalføring Foretages som ved al anden behandling, dog er det vigtigt at beskrive caresaktivit og effekt af behandling (herunder patientens kooperation) ved hvert besøg. Anvendelse af kliniske foto kan ofte være en hjælp til at vise ændringer i behandlingsforløbet. Summariske vejledninger i TASJA: Instruktion i mundhygiejne Kommentar 1. Indfarvning Tandsættet indfarves eksempelvis med Diaplac. Patienten skyller munden. Husk plastforklæde. 2. Forudsætning Der har været en gennemgang af mundhygiejneregler 3. Demonstration Patienten vises hvor der er plaque. 4. Træning i tandbørstning Patienten trænes i en systematisk tandbørstning startende eksempelvis facialt på bagerste tand i højre OK, tandbørsten føres med små cirkulære bevægelser mod midtlinien. Gentages i venstre OK, så palatinalt i højre side, palatinalt i venstre side, så børstes okklusalt/incisialt. Samme procedure i UK. 5. Demonstration Patienten vises hvor der er plaque efterladt og der trænes igen 6. Tandtråd Patienten trænes i systematisk brug af tandtråd. Tandtråden føres gennem kontaktpunktet og føres først ned i den ene lomme så lidt op derefter ned i den anden lomme. 5
6 Professionel plaquekontrol 1. Patientgruppe Cariesaktive patienter. 2. Forudsætning Tandsten skal være fjernet. 3. Hvis indfarvning Tandsættet indfarves med Diaplac. Patienten skyller munden. Husk plastforklæde. 4. Instrumentarium Pimpsten/tandpasta, gummikop/okklusalbørste, profylaksehåndstykke, mikromotor, tandtråd. 5. Afpudsningen Med brug af pimpsten/tandpasta på gummikop i mikromotor afpudses tandsættet systematisk. 6. Tandtråd Tandtråd i alle approximalrum. Kemisk plaquekontrol, mundskylning med klorhexidin væske 0,2% (Corsodyl) 1. Patientgruppe Cariesaktive patienter i nulstillingsfasen. 2. Forudsætning Der har været en gennemgang af kemiske mundhygiejneregler 3. Bivirkning Patienten informeres om klorhexidins bivirkninger. 4. Professionel Se anden vejledning. plaquekontrol 5. Instruktion Patienten instrueres i at skylle munden med klorhexidin 2 x dagligt i 1 min. i en aftalt periode, eksempelvis en uge 6. Information Patienten instrueres i ikke at bruge tandpasta en time før eller efter brug af skyllevæsken. Kemisk plaquekontrol, tandbørstning med klorhexidingel 1% (Corsodyl) 1. Patientgruppe Cariesaktive patienter i nulstillingsfasen. 2. Forudsætning Der har været en gennemgang af kemiske mundhygiejneregler 3. Bivirkning Patienten informeres om klorhexidins bivirkninger. 4. Professionel Se anden vejledning. plaquekontrol 5. Instruktion Patienten instrueres i at børste tænder med klorhexidingel 2 x dagligt i en aftalt periode, eksempelvis en uge. 6. Information Patienten instrueres i ikke at bruge tandpasta en time før eller efter brug af skyllevæsken. 6
7 Kemisk plaquekontrol med klorhexidingel 1% i ske (Corsodyl) 1. Patientgruppe Cariesaktive patienter som ikke kan lære at børste tænder. 2. Forudsætning Der har været en gennemgang af kemiske mundhygiejneregler 3. Bivirkning Patienten informeres om klorhexidins bivirkninger. 4. Professionel Se anden vejledning. plaquekontrol 5. Instruktion Patienten instrueres i at lægge klorhexidingel i skeerne, og prøve at sætte dem i munden. 6. Information Patienten instrueres i at bruge skeerne 1 x dagligt i 5 min per gang i 14 dage. Yderligere instrueres i ikke at bruge tandpasta en time før eller efter brug af skeerne. Kostvejledning 1. Patientgruppe Cariesaktive patienter. 2. Information Patienten informeres om sukkers betydning for caries 3. Analyse Patientens kost gennemgås, eventuelt foretages en 4 dages kostanamnese (se skemaer på TA s hjemmeside, Kim, links). 4. Instruktion Patienten instrueres i at reducere mængden af sukker der (mængde) indtages per dag. 5. Instruktion Patienten instrueres i at reducere antallet af gange der (antal) bruges sukker per dag. Sukkerholdig føde/slikkager bør helst kun indtages i forbindelse med måltider. 6. Journalisering Relevant information noteres i journalen. Udarbejdet af: Lars Gahnberg I samarbejde med: Kim Ekstrand Ulla Pallesen 7
Cariologi og Endodonti September 2010 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGISK GRUNDKURSUS FLUORID OG CARIES
Cariologi og Endodonti September 2010 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGISK GRUNDKURSUS Vejledning nr. 1 FLUORID OG CARIES BAGGRUND Emaljen består hovedsageligt af krystaller af hydroxylapatit,
Læs mereMundpleje. - en kvikguide til plejepersonale. Omsorgstandplejen
Mundpleje - en kvikguide til plejepersonale Omsorgstandplejen Mundpleje er vigtig Mundhulen er et følsomt og intimt område. Derfor kan det være vanskeligt for plejepersonale at få lov til at hjælpe med
Læs mereNR. 20. Caries. forebyggelse og behandling. Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries?
NR. 20 Caries forebyggelse og behandling Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries? Caries forebyggelse og behandling Caries også kendt som huller i tænderne
Læs mereHvorfor og hvordan. - en kvikguide til plejepersonale. Omsorgstandplejen
Mundpleje Hvorfor og hvordan - en kvikguide til plejepersonale Omsorgstandplejen Hvorfor mundpleje? Mundhulen er et følsomt og intimt område. Derfor kan det være vanskeligt for plejepersonale at få lov
Læs merePas på dine tænder. ved kemoterapi
Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden
Læs mereTandpleje. ved mundtørhed
Tandpleje ved mundtørhed Tegn på at munden er tør Hvis du tager medicin, kan det påvirke din produktion af spyt. Det er almindeligt, at produktionen af spyt bliver normal, når din krop har vænnet sig til
Læs mereHold rent mellem tænderne
N r. 2 1 Hold rent mellem tænderne Der er brug for hjælpemidler, når man skal holde rent mellem tænderne Hold rent mellem tænderne Når bakterier fra blandt andet madrester får lov til at samle sig i munden,
Læs mereN r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder
N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige
Læs mereRegionshospitalet Viborg Skive. Medicinsk Afdeling Lungemedicin
Regionshospitalet Viborg Skive Medicinsk Afdeling Lungemedicin Mundtørhed Mundtørhed er en fornemmelse af ikke at have tilstrækkelig spyt i munden. Det har betydning for vores oplevelse af velvære samt
Læs mereMUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt
Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder
Læs mereN r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne
N r. 1 2 Erosioner syreskader på tænderne Erosioner syreskader på tænderne Syre fra drikkevarer, mad eller maven kan skade dine tænder og populært sagt få dem til at ætse væk. Når tandemaljen udsættes
Læs mereMundpleje under og efter strålebehandling
Mundpleje under og efter strålebehandling Ved strålebehandling af hoved- og hals-området opstår der ofte bivirkninger i munden, derfor skal der inden strålebehandlingens start foretages en undersøgelse
Læs mereNr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige
Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.
Læs merePROCEDURE (Mundpleje)
Hospice Sønderjylland Oprettet d. 20/2 2012 af: Kig 2 Sidst revideret d. 23.04.2014 af:hle Mundpleje. Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/ IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG 2 Formål: Sikre at sygeplejersker
Læs merePas på dine tænder. ved kemoterapi
Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden
Læs mereDine tænder når du bruger psykofarmaka
Dine tænder når du bruger psykofarmaka Når det føles anderledes Jeg blev først rigtig opmærksom på forandringerne i min mund, da nogle af mine tænder knækkede, og det gjorde ondt. I månederne forinden
Læs mereMundpleje under og efter strålebehandling
Ved strålebehandling af hoved- og hals-området opstår der ofte bivirkninger i munden, derfor skal der inden strålebehandlingens start foretages en undersøgelse af tænder og kæber på Kæbekirurgisk Afdeling
Læs mereUdarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen.
Udarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen. Indholdsfortegnelse Tandregulering.....................................
Læs mereTandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet:
N r. 2 5 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte. Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.
Læs mereFLOW-DIAGRAM for Esbjerg Kommunale Tandpleje.
FLOW-DIAGRAM for Esbjerg Kommunale Tandpleje. Tandbørsteinstruktion efter indfarvning og registrering af plaquetal er obligatorisk ved alle undersøgelser, cariesbehandlinger og eruption/profylaksekontrol
Læs mereParodontitis de løse tænders sygdom
Parodontitis de løse tænders sygdom Hvad er parodontitis? Parodontitis er infektion i den knogle, som tænderne sidder fast i. Parodontitis opstår ved ubehandlet betændelse i tandkødet i en længere periode.
Læs mereKalaallit Nunaanni Kigutileriffeqarfiit Grønlandstandplejen
Rød procedure Cariesstrategi Grønland 2008-2018 Gælder for Fremgangsmåde Hele Grønlandstandplejen Den overordnede strategiplan for tandplejen i Grønland er: Tandplejen i Grønland Indsatsområder 2006-2012
Læs mereDine tænder når du bruger psykofarmaka
Dine tænder når du bruger psykofarmaka Når det føles anderledes Jeg blev først rigtig opmærksom på forandringerne i min mund, da nogle af mine tænder knækkede, og det gjorde ondt. I månederne forinden
Læs mereTandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk
Sønderborg Kommune Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk Hvordan opstår syreskader? Syreskader der i fagsprog kaldes erosioner kommer som følge af,
Læs mereNotat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen
Kommunale Tandpleje Søndre Skoles Tandklinik Åboulevarden 64, 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 25 33 Grenå, den 21. januar 2011 Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Baggrunden for dette notat er, at
Læs merePersonlig mundhygiejne
NR. 21 Personlig mundhygiejne Hvad er god mundhygiejne? Hvorfor er god mundhygiejne vigtig? Hvordan opretholder du en god mundhygiejne? Personlig mundhygiejne Hvorfor er god mundhygiejne vigtig? Det er
Læs mereGuide: Sådan får du flotte tænder - hele livet
Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet Forsker-alarm: Flere og flere får alvorlige syreskader på tænderne. Fejlagtig tandbørstning gør problemet værre, advarer førende forsker Af Torben Bagge,
Læs mereDiakonissestiftelsens Hospice Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 af 6
Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 Definition på mundproblemer: 1. mundtørhed: 2. stomatitis: Mål med mundpleje: Årsager: en subjektiv følelse af tørhed i munden (se nærmere s.3) en
Læs mereLivet med og efter kræft Tandbehandling- livslang behandling
Livet med og efter kræft Tandbehandling- livslang behandling - Mundpleje og mundtørhed Fredag 20. September 2019 10:30-10:50 Camilla Kragelund Tandlæge, ph.d. Lektor i Oral Patologi & Medicin 2 Mundens
Læs mereTandlægen som sundhedsplanlægger
uddannelse - Tandlægen som Tandlægen som sundhedsplanlægger Hanne Mohr 2011 Dagsorden: Ønskeminutter Behandlingsstrategier Målstyring Tilrettelæggelse af indsatsen et eksempel fra Horsens Profylakseplaner
Læs mereAMELOGENESIS IMPERFECTA
Aarhus Universitetshospital Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Odontologisk Landsdels- og Videncenter Tlf. 784 62885 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C AMELOGENESIS IMPERFECTA Patientinformation Odontologisk
Læs mereVELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN
VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN lt.edk jen ddhp twwawn le ju.tan INDHOLD 3 Den Kommunale Tandregulering 5 Tandregulering er et forløb 6 Den første tid med bøjlen 7 Tænk over hvad du spiser 9 Retention
Læs mereBESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD
BESKRIVELSE Børne- og Familieafdeling Bellisvej 2 8766 Nørre-Snede Tlf.: 9960 4000 AF TANDPLEJENS TILBUD August 2009 Indholdsfortegnelse 1. Almen forebyggende og behandlende tandpleje til unge Side 3 2.
Læs mereMundpleje, hvor der er specielt behov
Mundpleje, hvor der er specielt behov professional dental care Forord Denne pjece er udarbejdet af Gunhild Langballe og Margrethe Skov. Begge er autoriserede tandplejere og har en lang og bred klinisk
Læs mereTandkødsbetændelse og parodontitis
NR. 25 Tandkødsbetændelse og parodontitis Hvad er tandkødsbetændelse og parodontitis? Hvordan opstår sygdommene? Og hvordan behandles de? Tandkødsbetændelse og parodontitis Hvad er sundt tandkød? Sundt
Læs mereVærd at vide om tandslid
Værd at vide om tandslid www.colgate.dk Hvad er tandslid? Tandslid er en samlet betegnelse for tab af de hårde tandvæv, som består af emalje og dentin. Emaljen er den hårde ydre skal, som dækker hele tandkronen.
Læs mereKontrol og vedligeholdelse af implantater. Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet
Kontrol og vedligeholdelse af implantater Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi,, Aarhus Universitet Program Sygdomme omkring implantater - Risikofaktorer - Forebyggelse Kontrolbesøg
Læs mereInformation om tandblegning legning
Information om tandblegning Metode: Hjemme blegning med skinner. Før blegningen kan begynde, tages aftryk til 2 gips modeller. Med hjælp af disse fremstilles der to skinner. Skinnerne er individuelle og
Læs mereResultat Syddjurs 2009. Syddjurs 2010
Forebyggelses strategi 2011 Almen del Gruppesammensætningen: Anita Skjødt, tandlæge Anni Hansen, klinikassistent Aysun Aras, tandplejer Ida Jørgensen, tandlæge/distriktsleder Inge L. Andersen, klinikassistent
Læs mereOkklusion Tændernes anatomi Bevægelses- og synkemønster Etnicitet Køn-alder Hormonelle forhold
EROSIONER Birthe Krabbe Afd.tandlæge Århus kommunale tandpleje Definition: Tab af tandsubstans som følge af kemisk påvirkning, der ikke stammer fra bakterielle aktiviteter Kemiske faktorer ph -emaljeopløseligheden
Læs mereSPISEINFORMATION. Navn Cpr.nr. Dato Udarbejdet af
SPISEINFORMATION Navn Cpr.nr. Dato Udarbejdet af SIDDESTILLING Sidde på briks med terapeut eller packs bagved og højdeindstilleligt bord foran Sidde i kørestol, hvor den er kippet langt frem og fødderne
Læs mereSUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016
SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 Generelle anbefalinger: Børst 2 x daglig Brug tandpasta med 1450 ppm Fluor Skyl ikke efter tandbørstningen Børst tyggeflader på tværs af tandrækken INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereForebyggelsesstrategi 2011
Forebyggelsesstrategi 2011 Gruppesammensætningen: Anita Skjødt, tandlæge Anni Hansen, klinikassistent Aysun Aras, tandplejer Ida Jørgensen, tandlæge/distriktsleder Inge L. Andersen, klinikassistent Jane
Læs mereSUNDHEDSPLAN FOR HOLSTEBRO KOMMUNALE TANDPLEJE
SUNDHEDSPLAN FOR HOLSTEBRO KOMMUNALE TANDPLEJE Sundhedsplanen bør beskrive: de mål, vores tandpleje ønsker at tilstræbe og helst opfylde, samt de metoder, vi bør anvende, for at opnå disse mål på en sådan
Læs mereKursus i ekstern blegning FOR TANDLÆGER JIM GROSER NYT SMIL
Kursus i ekstern blegning FOR TANDLÆGER JIM GROSER NYT SMIL Agenda 1. Indikationsområder 2. Hvorfor gule tænder? 3. Lidt kemi 4. Tandlægestyret hjemmeblegning 5. Klinik blegning (1-times blegning) 6. Forventningsstyring
Læs mereEfter fjernelse af en tand
NR. 32 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået fjernet en tand Efter fjernelse af en tand
Læs mereOrganisering i Esbjerg Kommunale Tandpleje
Tandplejen Bilag til sagen vedr. vedr. Orientering om Tandplejens Sundhedsplan 2017-2022. Sagsid: 18/28986 Børn & Familieudvalget den 10. december 2018. Organisering i Esbjerg Kommunale Tandpleje Den Kommunale
Læs mereVÆRD AT VIDE OM TÆNDER
VÆRD AT VIDE OM TÆNDER 6 12 ÅR Information fra Tandplejen Brøndby Tandplejer Charlotte Østergård Eshtehardi Tandbørstning Brug en blød børste - og en lille klat fluortandpasta. Fluor styrker tændernes
Læs mereMundpleje opstart af ny pakke Læringsseminar 9. Jannie Boel, Kirsten Hau og Mona Østergaard Klit Sygehus Thy-Mors
Mundpleje opstart af ny pakke Læringsseminar 9 Jannie Boel, Kirsten Hau og Mona Østergaard Klit Sygehus Thy-Mors Baggrund: Inspiration fra Læringsseminar 8: How to Design a Bundle from the Topic Area to
Læs mereEfter fjernelse af en tand
NR. 32 Efter fjernelse af en tand Hvad kan du forvente, når du har fået fjernet en tand? Hvad kan du spise? Og hvad gør du, hvis du får smerter? Efter fjernelse af en tand operation. At få fjernet en tand
Læs mereEn kærlig hilsen fra tandplejen
En kærlig hilsen fra tandplejen Kære forældre Jeres barn bliver født med sunde tænder. Det er derefter jeres opgave at sørge for, at jeres barns tænder bliver ved med at være sunde. I har som forældre
Læs mereParodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning
Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.
Læs mereNR. 12. Erosioner. syreskader på tænderne
NR. 12 Erosioner syreskader på tænderne Erosioner syreskader på tænderne Syre fra drikkevarer, mad eller maven kan skade dine tænder og populært sagt få dem til at ætse væk. Når tandemaljen udsættes for
Læs mereaf Gitte Kaas, tandplejer, Afdeling for Regional Specialtandpleje, Regionshospitalet Viborg, Region Midtjylland TANDPLEJEREN JUNI 2014
DYSFAGI - SYN af Gitte Kaas, tandplejer, Afdeling for Regional Specialtandpleje, Regionshospitalet Viborg, Region Midtjylland 10 TANDPLEJEREN JUNI 2014 KEBESVÆR Mundhygiejne hos patienter med neurologiske
Læs mereEfter fjernelse af en tand
N r. 3 2 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået en tand trukket ud Efter fjernelse af en
Læs mereN r. 15. Delprotese. En delprotese kan erstatte én eller flere mistede tænder og kan bruges døgnet rundt. Denne folder fortæller mere om delproteser
N r. 15 Delprotese En delprotese kan erstatte én eller flere mistede tænder og kan bruges døgnet rundt Denne folder fortæller mere om delproteser Delprotese Hvad er en delprotese? En delprotese kan erstatte
Læs mereCariesstrategi Grønland
Rød procedure Cariesstrategi Grønland 2008-2018 Gælder for Hele Grønlandstandplejen Fremgangsmåde Den overordnede strategiplan for tandplejen i Grønland er Tandplejen i Grønland Indsatsområder 2006-2012
Læs mereDine tænder. Sundhedsdansk. NYE ORD Tænder
Sundhedsdansk Dine tænder Her kan du lære danske ord, som hjælper dig hos tandlægen. Du kan også få viden om, hvordan du passer godt på dine tænder. NYE ORD Tænder Skriv det rigtige ord under billederne.
Læs mereDine tænder. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Dine tænder. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Tænder. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Dine tænder Her kan du lære danske ord, som hjælper dig hos tandlægen. Du kan også få viden om, hvordan du passer
Læs mereJoakims tandbørsteskole. lærerens manual
Joakims tandbørsteskole lærerens manual side 3 Sådan lærer vi, hvorfor det er vigtigt at børste vores tænder Joakims tandbørsteskole er en nem måde at opmuntre børn til at få børstet deres tænder ordentligt.
Læs mereKliniske retningslinjer for mundpleje
KamillianerGaarden Center for Lindrende Behandling Dato: 10/10 2013 Godkendt af: Niels Brunsgaard Side 1 5 Bilag 1 Udarbejdet af: Annette Petersen Lisbeth Halager Kliniske retningslinjer for mundpleje
Læs mereHorsens Kommunes strategi for tandsundhed
Horsens Kommunes strategi for tandsundhed VELFÆRD OG SUNDHED 1 Tandplejen Horsens kommune. Vision: Sunde tænder i sunde munde for alle hele livet. Mission : Mest muligt tandsundhed for pengene. Dette opnås
Læs mereRubrik. u Tandpleje til børn og unge. urubindsatskatalog. Godkendt af byrådet
Rubrik u Tandpleje til børn og unge urubindsatskatalog Godkendt af byrådet 20. marts 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Arbejdsgange... 4 2.1 Arbejdsgange: Småbørn (0-4 år)... 4 2.2 Arbejdsgange:
Læs mereN r. 2 4. Visdomstænder
N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet
Læs mereNy protese. En del- eller en helprotese? Hvad er en delprotese? Kan det ses, at man har fået protese?
NR. XX Ny protese En delprotese kan være en god løsning, når du har mistet én eller flere tænder. Hvis ingen af dine tænder kan bevares, er det i stedet en helprotese, der skal til. Denne brochure fortæller
Læs mereEKSTERN BLEGNING AF TÆNDER
Cariologi og Endodonti Januar 2015 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER III Vejledning nr. 2 EKSTERN BLEGNING AF TÆNDER INDIKATIONSOMRÅDE/ÅRSAG TIL MISFARVNING Tænder
Læs mereEKSTERN BLEGNING AF TÆNDER
Cariologi og Endodonti Januar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER III Vejledning nr. 2 EKSTERN BLEGNING AF TÆNDER INDIKATIONSOMRÅDE/ÅRSAG TIL MISFARVNING Tænder
Læs mereOrientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU:
Valg -fag Bundne Specialefag Bundne Områdefag SKOLEN FOR KLINIKASSISTENTER, Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU: Skoleundervisningen på hovedforløbet er
Læs mereBUCADOG. Mundhygiejne til hund BUCACAT. Mundhygiejne til kat
BUCADOG Mundhygiejne til hund BUCACAT Mundhygiejne til kat Mundhygiejne HAR HUNDEN ELLER KATTEN DÅRLIG ÅNDE? Hvis din hund eller kat lugter dårligt ud af munden, kan det have flere årsager, f.eks infektioner
Læs mereSunde tænder hele livet
Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 80 Offentligt Sunde tænder hele livet Ældres tand- & mundsundhed inspiration til ældre borgere Daglig tandpleje fremmer helbred og forebygger
Læs mereTandpleje. Hund & Kat. Vi står sammen for dyrenes skyld
Tandpleje Hund & Kat Vi står sammen for dyrenes skyld Tandproblemer hos hunde og katte Vidste du, at over halvdelen af alle hunde og katte har problemer med tænderne? Heldigvis er der meget, du kan gøre
Læs mereMundhulekomplikationer under og efter kræftbehandling Siri Beier Jensen Lektor, tandlæge, PhD
Department of Odontology/School of Dentistry - Oral Pathology & Medicine Mundhulekomplikationer under og efter kræftbehandling Siri Beier Jensen Lektor, tandlæge, PhD 2 Hvilke typer af kræftbehandling
Læs mereTandplejeinformation OPP 2016 info@tandplejeinformation.dk
Tand- og Mundpleje for ældre borgere og Omsorgstandpleje Kursus for medarbejderne i Varde Kommunes Ældreområde 01JUN2016 2 Velkommen! Hvem vi er Incl. en lille, praktisk øvelse! Hvad vil I få ud af kurset?
Læs mereTandsundhed. Gode kostvaner og grundig, flourtandpasta beskytter tænderne t mod karies og erosionsskader
Gode kostvaner og grundig, regelmæssig tandbørstning med flourtandpasta beskytter tænderne t mod karies og erosionsskader Ilinniarfissuaq 19. juni 2008. HBH. 1 Fotoet af sunde tænder og de følgende foto
Læs mereVELKOMMEN TIL. Tandplejen for Børn og Unge i Frederiksberg Kommune
VELKOMMEN TIL Tandplejen for Børn og Unge i Frederiksberg Kommune VELKOMMEN TIL TANDPLEJEN Produceret af Tandplejen for Børn og Unge Frederiksberg Kommunes Tandpleje Oktober 2018 Indholdsfortegnelse Første
Læs mereImplantat en kunstig tandrod
NR. 33 Implantat en kunstig tandrod Et implantat er en mulighed, hvis du mangler én eller flere tænder Implantat en kunstig tandrod Næsten alle kan få foretaget implantatbehandlinger unge såvel som ældre.
Læs mereJoakims tandbørsteskole. læsebog
Joakims tandbørsteskole læsebog side 3 I skolen har vi for nylig haft om at børste tænder, og vi lærte nogle ret seje ting, som jeg gerne vil dele med dig. Jeg håber, du også vil synes, det er sjovt at
Læs mere1, 2, 3 SMIIIIL! Vidste du at. hver sjette af alle unge har syreskader i tænderne? man godt kan have syreskader uden at have huller?
1, 2, 3 SMIIIIL! Nye undersøgelser viser, at hver sjette ung har syreskader på tænderne. Syre ætser tændernes emalje og medfører ekstra stor følsomhed overfor kulde og varme blandt andet når man spiser
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs mereVejen Kommunale Tandpleje
Vejen Kommunale Tandpleje 1 - sunde tænder hele livet Lay out: Vejen Kommune Tekst: Tandplejen, Vejen Kommune Fotos: Vejen Kommune, forsidefoto Comwell Oplag: 1000 stk Tryk: Vejen Kommune Udgivet: December
Læs mereSundhedsplan 2016-2020
Sundhedsplan 2016-2020 Skive Kommunale Tandpleje Indholdsfortegnelse Forord.. 1 Sundhedsplanen 2016-2020.. 2 Sundhedspolitikken. 3 Børnepolitikken. 3 Sundhedsudviklingen. 4 Fremtidens tandpleje 5 Sundhedsplanens
Læs mereBilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation:
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig
Læs mereSTUDIEORDNING for TANDPLEJERUDDANNELSEN. ved. SKOLEN FOR KLINIKASSISTENTER, TANDPLEJERE OG KLINISKE TANDTEKNIKERE (SKT-AU) Aarhus Universitet
Ansvarligt studienævn: Skolerådet ved ST-AU STUDIEORDNING for TANDPLEJERUDDANNELSEN ved SOLEN FOR LINIASSISTENTER, TANDPLEJERE (ST-AU) I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 773 af
Læs mere10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere
1. Hjælp mod dårlig ånde: Mange kan ikke lide at tale om "dårlig ånde", men det er noget vi alle oplever på et eller andet tidspunkt. 2. Tænder der skærer mod hinanden, kan give spændingshovedpine og ømme
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med
Læs mereVÆRD AT VIDE OM TÆNDER
VÆRD AT VIDE OM TÆNDER 13-18 ÅR Ide og layout: Tandplejer Charlotte Østergård Eshtehardi Brøndby Kommunale Tandpleje 1 2 Tandens opbygning 3 Brug fluortandpasta Tandplejen anbefaler at du bruger en tandpasta
Læs mereMASCC undervisningsredskab for patienter der modtager oral medicin mod deres kræftsygdom
MASCC undervisningsredskab for patienter der modtager oral medicin mod deres kræftsygdom Dette undervisningsredskab er udarbejdet for at hjælpe sundhedspersonalet i vurdering og undervisning af patienter,
Læs mereNeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml
NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere
Læs merePatientinformation DBCG 2007- b,t
information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereaf Gitte Kaas, tandplejer, Afdeling for Regional Specialtandpleje, Regionshospitalet Viborg, Region Midtjylland TANDPLEJEREN JUNI 2014
DYSFAGI - SYN af Gitte Kaas, tandplejer, Afdeling for Regional Specialtandpleje, Regionshospitalet Viborg, Region Midtjylland 10 TANDPLEJEREN JUNI 2014 KEBESVÆR Mundhygiejne hos patienter med neurologiske
Læs mereHvordan fremlægges behandlingsplanen for patient og forældre, så det fremgår at white spot lesions også er en risiko ved ortodontisk behandling?
Anne Cathrine Bonefeld 1 Hvordan fremlægges behandlingsplanen for patient og forældre, så det fremgår at white spot lesions også er en risiko ved ortodontisk behandling? Anne Cathrine Bonefeld, studienr.
Læs mereVÆRD AT VIDE OM TÆNDER
VÆRD AT VIDE OM TÆNDER 13 18 ÅR Information fra Tandplejen Brøndby Tandplejer Charlotte Østergård Eshtehardi Tandbørstning Brug en blød børste - og en lille klat fluortandpasta. Fluor styrker tændernes
Læs mereMedicingennemgang i praksis
Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 7 Inddragelse af praksispersonalet 9 Målsætning og evaluering
Læs mereProjektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Ældre og Tandsundhed
Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Ældre og Tandsundhed September 2016 Baggrund for projektet: Mange ældre på landets plejecentre oplever et markant fald i tandsundheden, når de ikke længere selv evner
Læs mereKlinisk vejledning i brug af fluorid
AARHUS UNIVERSITET Institut for Odontologi og Oral Sundhed Juni 2017 Klinisk vejledning i brug af fluorid Følgende fluoridbehandlinger gennemgås i vejledningen Fluortandpasta 1.000-1.450 ppm fluorid Duraphat
Læs mere10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere
1. Hjælp mod dårlig ånde: Mange kan ikke lide at tale om "dårlig ånde", men det er noget vi alle oplever på et eller andet tidspunkt. 2. Tænder der skærer mod hinanden, kan give spændingshovedpine og ømme
Læs mere- Den komplette vejledning
- Den komplette vejledning Af Berit Kildegaard & Majbritt Sønderskov Nykøbing Apotek Indhold Baggrund for projektet... 3 Problemformulering... 4 Problemstillinger... 4 Projektets forløb... 4 Resultater...
Læs mereBlev du fanget af denne for mig ukarakteristiske overskrift? Det var i hvert fald meningen.
52 24 10 14 "Hurtigere, højere, stærkere, længere og sundere, og gladere" "Faster, higher, stronger, longer and healthier, and happier" Olympiske idealer med sundhedstwist, "leg fitness og lev livet" Kære
Læs mereMedicingennemgang i praksis
Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 9 Inddragelse af praksispersonalet 10 Målsætning og evaluering
Læs mereKrig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden ANITA TRACEY, PROJEKTSYGEPLEJERSKE, MKS, SD, KVALITET OG SAMMENHÆNG, AALBORG UH ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering af anbefalinger fra: Klinisk retningslinje om
Læs mere