Arkitekturrapport: Byg og Miljø
|
|
- Sven Erling Søndergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 6: Arkitekturrapport fra projektet Byg og Miljø (Bilag til dagsordenspunkt 6: Arkitekturrapporten). Arkitekturrapport: Byg og Miljø Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens ansvar at sikre, at rapporten udarbejdes. Det anbefales at den opstartes i projektets indledende fase/i forbindelse med PID, og løbende bearbejdes. Rapporten sendes til sekretariatet for Kommunernes It-Arkitekturråd og offentliggøres på It-Arkitekturrådets hjemmeside.
2 Revisionshistorik Version Revisionsdato Oversigt over rettelser Rettelse udført af november 2012 Dokument oprettet LKB
3 Indholdsfortegnelse Indhold Revisionshistorik... 2 Indholdsfortegnelse... 3 Indhold... 3 Arkitekturrapport Byg & Miljø... 4 Projektinformation... 4 Baggrund for projekt... 4 Resultat af gennemført arkitekturanalyse... 5 Forretningsbegrebsmodel... 9 Produktion af forretningsservices Tidsplan for eventuel opdatering af arkitekturrapport... 18
4 Arkitekturrapport Byg & Miljø Projektinformation Projektnavn Ledelsesansvarlig Projekttype Byg & Miljø DOA (IT Arkitekt: LKB) Ny it løsning Baggrund for projekt Baggrund Projektets formål er at bidrage til bedre, hurtigere, billigere og mere ensartet regulering af fast ejendom i kommunerne. I projektet gøres dette ved at sikre, at borgere og virksomheder understøttes i deres ansøgningsproces på en måde, så deres ansøgning hurtigere og bedre efterfølgende kan sagsbehandles i kommunen. MDB-løsningen bidrager til at ansøgningerne er strukturerede og fyldestgørende og letter således sagsbehandlerens arbejdsproces. En hurtigere og bedre sagsbehandling sparer ressourcer hos både ansøgeren (borger eller virksomhed) og kommunen. Høj kvalitet af ansøgninger sikres bl.a. ved at forbedre selve ansøgningsprocessen. Det er i denne proces, at ansøgeren tilvejebringer og formidler de sagsrelevante data til kommunen. En god ansøgningsproces sikrer, at ansøgeren kan indgive en fyldestgørende ansøgning eller helt undlade at ansøge, fordi ansøger tidligt i processen orienteres om, at ansøgningen sandsynligvis vil blive afvist af kommunen. Projektet fokuserer på at øge kvaliteten af ansøgningsprocessen via en brugervenlig brugergrænseflade, der understøtter borgerens selvbetjening. Det sker dels ved at sikre, at ansøgeren afleverer alle sagsrelevante data i selve ansøgningssituationen, så der undgås tilbageløb, og dels ved at stille eksisterende data til rådighed for ansøgeren, således at denne hjælpes til at gennemføre ansøgningen. Der refereres i tekst og illustrationer til MDB og ikke Byg & Miljø. Dette skyldes, at projektet har skiftet navn, men vi har valgt ikke at tilrette tekst og illustrationer.
5 Resultat af gennemført arkitekturanalyse Arkitekturprincipper Byg & Miljø er specificeret med udgangspunkt i de fællesoffentlige strategier og principper, som afstedkommer en række tekniske principper. Disse tekniske principper er her listet, og de konkretiseres i kravene til en række ikke-funktionelle krav. 1. Løsningen bygges af løst koblede systemkomponenter Løsningen skal bygges af løst koblede systemkomponenter, der i granularitet svarer til en forretningsproces. Brugergrænseflade, forretningslogik og infrastruktur adskilles altid. 2. Løsningen er fleksibel Løsningen skal være fleksibel, således at den kan interagere og samarbejde med andre systemer. 3. Anvendelse af redundante data følger vedtagne regler Redundans er kun tilladt, hvor det giver værdi, og skal i givet fald følge fælles vedtagne principper og regler. 4. Integration følger vedtagne principper Når der integreres mellem forskellige løsninger, følges fælles vedtagne principper for serviceorienteret arkitektur (SOA) og reglerne herfor. Funktionalitet bør udstilles som services. Dette inkluderer også hændelsesadviseringer. Services skal være indkapslet, således at et anvendersystem af en service ikke skal være bekendt med, hvordan servicen er implementeret, for at anvende den. 5. Anvend fællesoffentlige standarder Findes fællesoffentlige standarder på et givet område, skal denne eller disse søges anvendt. I det omfang yderligere standarder er relevante, skal de ligeledes søges anvendt. 6. Reuse buy build Løsningen skal, i videst muligt omfang, baseres på genbrug af eksisterende systemkomponenter efter reuse-buy-build princippet: 1. Hvis en komponent i løsningen - eller i øvrigt eksisterer - og er tilgængelig hos kunden, eller i den offentlige sektor og kan bruges eller tilpasses, genbruges denne. 2. Hvis der eksisterer standardkomponenter på markedet, søges disse anvendt. 3. Hvis ovenstående ikke er muligt, designes og udvikles komponenten med henblik på senere genbrug. 7. Anvend og understøt open source, så vidt muligt Systemet skal i størst mulig udstrækning baseres på open source programmel. 8. Anvend modne teknologier Der skal i videst mulig omfang anvendes modne teknologier. Det vil sige, at afprøvede systemkomponenter foretrækkes frem for nyere.
6 Forretningsservices (fra rammearkitekturen) For følgende komponenter i rammearkitekturen skal disse anvendes som grundlag: Sag og Dokument Organisation Beskedfordeler Dokumentation, status og tilgængelighed af hver af disse komponenter er meget forskellig. Derfor vil det være nødvendigt, at leverandøren selv realiserer komponenten, enten ved at genbruge en komponent, som allerede eksisterer, og eventuelt tilpasse denne, eller ved at sikre at den implementerede komponent senere kan udskiftes med tilgængelige og autoriserede komponenter.
7 Forretningsservices (eget domæne) Med udgangspunkt i procesbeskrivelserne, de definerede use cases og mapningen til de eksterne datakilder og systemer, skitseres målarkitekturen som vist i figuren nedenfor. Løsningen omfatter de dele, som er indrammet med rødt. Use Cases UC12 Opret/rediger registreret ansøger eller Part UC2 UC11 Opfyld dok. Søg information Krav UC1 UC3 Opret MDB Send sag materiale UC4 UC6 UC8 UC10 Modtag Opdater Se skrivelse Afslut sag notifikation sagsstatus UC5 UC7 UC9 UC 13 Send besked Se Send besked Rekvirer til registreret sagsstatus til myndighed attest ansøger Forretningskomponenter Kommune komm med MDB Lokalitet Kort MDB Sag Konflikt Distribution Aflever ansøgning Opfølgning på ansøgning Fuldmagt Statistik og analyse Administrator modul Serviceinteg Henvisning til Sted Regler Historik GIS Hændelse Rammearkitektur støttekomponenter lokale kilder Serviceinte Kulturstyrelsen kommunikation m Fællesoffentlige registre OIS Kort forsyning DAI Regler og vejledninger Adm Link til historiske arkiver og kommunale regler MDB sagsdata og dokumenter Fælles repository FBB Lokalitet Kort MDB Sag Konflikt Distribution BBR Aflever ansøgning PlanDK Opfølgning på ansøgning Fuldmagt Statistik & analyse Administrator modul Sted Regler Historik Henvisning til lokale kilder GIS Hændelse Målarkitekturen består af følgende centrale elementer: Et use case lag, som understøtter brugerne med skærmbilleder (GUI snitflader) og workflows Et forretningskomponent lag som tilbyder de grundlæggende forretningsfunktioner i løsningen Udvalgte rammearkitekturkomponenter (fra Den fælleskommunale Rammearkitektur) Fælles sagsdata og dokumenter i et indeks, som giver sagsoverblik og muliggør deling af data, dokumenter, breve og notater mellem alle aktører Integration til et antal fællesoffentlige registre Integration til løst koblede decentrale sagsbehandlingssystemer i
8 Fysiske services (fra fælles initiativer) Sagsindeks Dokumentindeks Organisation Beskedfordeler Fysiske services (fra eksterne leverandører) Serviceplatformen CPR CVR BBR ESR OIS Fysiske services (egenudviklede) Standarder Byg & Miljø forventer ikke at udvikle tværgående komponenter, der kan være interessante for andre anvendere Byg & Miljø stiller krav om anvendelse af følgende strategier, principper og standarder: Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi IT- og Telestyrelsens (ITST) anbefalinger vedr. OIO-EA, specifikt - Hvidbogen - 10 overordnede principper for it-arkitektur - 15 skarpe best practice anbefalinger for it-arkitektur Standardiserede og åbne snitflader, specifikt - OIOXML - B103 Den fælles kommunale rammearkitektur It-infrastruktur Sikkerhed Her henvises til projektets driftskontrakt Byg & Miljø stiller krav om brug af OWSA model T
9 Forretningsbegrebsmodel Natur & miljø sagsbehandler Bygge sagsbehandler Kulturstyrelsen sagsbehandler Skrivelse Kan være Kan indeholde Myndighed Kan sende Besked Kan resultere i Statusopdatering Kan modtage Kan modtage Kan udløse Materiale Kan sende Registreret ansøger Kan modtage Kan have/udstede Notifikation Fuldmagt Færdigmelding Teknisk dokumentation Borger Projektmappe Kan indeholde Påbegyndelse Kan være Virksomhed samler MDB sag samler Dokumentation for Ansøgning status for Sagsstatus Bygherre Vejleder for skal opfylde Vejledning Dokumentationskrav Rådgiver Kan få afgør Tilknyttet Ansøger Bruger Sagstype kombination af Lokalitet placeret på Objekttype Anvendelse Aktivitet placeret på kan være Grund Bygning Teknisk anlæg Hvert begreb i modellen er beskrevet nedenfor;
10 Aktivitet Det planlagte arbejde er en aktivitet på et eksisterende eller projekteret objekt. En relevant aktivitet er væsentlig i forhold til bestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser. En aktivitet kan eksempelvis være: opførelse tilbygning ombygning af og andre forandringer i bebyggelse, som o ændringer i anvendelse o nedrivning o facadeistandsættelse o etablering. Anonym Bruger En Anonym Bruger er en person, der tilgår løsningens brugergrænseflade uden brug af login. Ansøgning En ansøgning er anmodning om at få en tilladelse til et projekt hos en myndighed. En ansøgning kan også være en anmeldelse. En ansøgning har en fast struktur og er en beskrivelse med vedhæftede bilag (opfyldte dokumentationskrav, fx fuldmagt). Som en del af ansøgningen medfølger visitationsgrundlag til myndigheden. Anvendelse Anvendelse angiver, hvad det givne objekt har været eller skal anvendes til, eksempelvis: Bolig Erhverv Blandet (bolig/erhverv). Anvendelse er kun relevant for sager, der er hjemmehørende i BBR. Besked En Besked kan bestå af en eller flere informationer statusopdatering, notifikation, "skrivelse" (afgørelser fx tilladelse, afslag, forhåndsgodkendelse, mangelskrivelser, orienteringer om høringer/politisk behandling og andet på skrift). En skrivelse skal kunne udgøres af en hovedskrivelse suppleret med en række bilag. Bruger En bruger er en fællesbetegnelse for alle personaktører, der benytter løsningen. En bruger kan enten være anonym bruger eller registreret ansøger. Bygning (BBR definition) En bygning er et objekt omfattet af byggeloven. En bygning kan være: Etageboligbyggeri og alle former for erhvervs- og institutionsbyggeri, herunder huse med én bolig til helårsbeboelse, enten som fritliggende enfamiliehuse eller som helt eller delvis sammenbyggede enfamiliehuse (dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lignende), sommerhuse i sommerhusområder, kolonihavehuse, campinghytter samt garager, udhuse og andet såkaldt sekundært byggeri.
11 Dokumentationskrav Krav til dokumentation, der skal være opfyldt for en given sagstype og lokalitet. Dokumentationskrav kan fremtræde som tekst eller som en anden form for objekt. Alt efter hvilken sagstype, man vil søge om, er der specifikke krav for, hvilke oplysninger og dokumenter der skal udformes, for at sagen kan behandles af myndighed. Der kan eksempelvis være tale om: 1) At vedhæfte et dokument 1 2) At udfylde en række felter der tilsammen ses som et dokumentationskrav. Fuldmagt Fuldmagt er en tilladelse fra en ejer af en ejendom (fuldmagtsgiveren) om at lade en anden (fuldmagtshaver) handle på sine vegne overfor andre (tredjepart). De danske regler for anvendelse af fuldmagt findes i Aftalelovens kapitel II. Der kan være flere fuldmagter tilknyttet en ansøgning. Bemærk, at der er tale om to forskellige anvendelser af fuldmagter i forbindelse med MDB. Fuldmagter kan være dokumentationskrav i forbindelse med ansøgningen, hvorved de lægges til sagen som vedhæftede dokumenter. Fuldmagter kan dog også dække over det, at en person giver en anden lov til at arbejde på en sag og ansøge på sine vegne i MDB. Her er der tale om en teknisk fuldmagt, som gør det muligt at dele brugerrettigheder til MDB. Er der tale om førstnævnte, anvendes termen juridisk fuldmagt, mens termen systemfuldmagt anvendes om den sidstnævnte, om end disse naturligvis også er juridisk bindende. Færdigmelding (af byggeri) En færdigmelding er en melding fra registreret ansøger om, at det påbegyndte byggeri, der er givet byggetilladelse til, er færdigt. En færdigmelding har en fast struktur og kan ligesom ansøgningen og påbegyndelse have dokumentationskrav. Det er ikke nødvendigvis alle sagstyper, der kræver færdigmelding. Grund (BBR definition) Ved grund forstås det jordstykke, hvorpå bygningen eller det tekniske anlæg er beliggende. En grund består af enten A), B) eller C): A. En matrikel B. Flere matrikler der er samnoterede og geografisk sammenhængende C. Et umatrikuleret areal. Når en grund består af flere matrikler, skal alle matrikler, der er geografisk sammenhængende inden for samnoteringen, medtages i den pågældende grund. En grund oprettes kun i Nyt BBR, når der forefindes mindst en BBR-relevant entitet på området (en bygning, en adresse eller et teknisk anlæg). Lokalitet En lokalitet er et sted, hvor et objekt er beliggende på en lokalitet som fx en adresse, matrikel eller et sted angivet ved en geografisk placering (punkt, linje eller polygon). Den 1 MDB kan naturligvis ikke vurdere, om indholdet af et dokument er i overensstemmelse med krav, men brugeren angiver, at han/hun har vedhæftet et dokument af en bestemt type, hvorved MDB kan verificere, at de rette dokumenter er vedhæftet. Vurdering af indholdet af dokumenterne ligger hos Myndighederne som del af sagsbehandlingen.
12 mest præcise angivelse er den geografiske placering. Såfremt den er angivet, bruges den som udgangspunkt for konfliktsøgningen i forbindelse med dokumentationskrav. Materiale Materiale er det, som ansøger sender til myndighed, når hun/han sender. Materiale kan være: Ansøgningen + bilag (opfyldelse af dokumentationskrav), påbegyndelse, færdigmelding, teknisk dokumentation, opdateringer til en af disse (f.eks. supplerende eller revideret ansøgning, materiale eller dokumentation for opfyldelse af vilkår i byggetilladelsen). MDBSag En MDBSag samler dokumentation fra ansøgning til sagens afslutning, og giver ansøger overblik og status for sagen samt evt. beskeder fra myndighed. En MDBSag kan opgives, inden den bliver til en ansøgning. MDBSager dækker over både byggesager, plansager, natur- og miljøsager samt sager vedrørende byggearbejder på fredet byggeri. Myndighed Myndighed angiver, hvilken offentlig myndighed, der er ansvarlig for sagsbehandlingen af en bestemt MDBSag, enten kommunen, hvori projektet ønskes gennemført, eller Kulturstyrelsen, såfremt der er tale om fredede bygninger. Kommunal byggesagsbehandler, kommunal natur- og miljøsagsbehandler, sagsbehandler fra Kulturstyrelsen. Se endvidere brugeraktører i kapitel 4.2 Anden myndighed (brandmyndighed, fødevaremyndighed m.v.). Notifikation En Notifikation er genereret fra systemet, fx en sms eller til ansøger om, at der er kommet en statusopdatering på MDBSagen. Registreret ansøger (og fuldmagtshaver) skal kunne abonnere på notifikationer. Objekttype Objekttype er en kategorisering af objekter. En objekttype kan eksempelvis være: Enfamiliehus Sø Lejlighed Monument. Projektmappe En logisk samling af MDBSager (aktiviteter) for en registreret ansøger. Ansøger/rådgiver skal have mulighed for at kunne organisere sine aktuelle MDBSager/ansøgninger i en Projektmappe efter behov. Dette hjælper særligt den professionelle ansøger med mange sager. En sags hændelser, statusopdateringer, information og dokumentation skal tilgås for den enkelte sag, men det skal også være muligt at få overblik over seneste hændelser på tværs af alle sine sager. Ansøger/rådgiver skal kunne invitere parterne til deling af de enkelte MDBSager 2. Det er ikke 2 Bemærk at dette ønske er relevant, men ikke kan opfyldes før NemID s fuldmagtsløsning understøtter parametiserede fuldmagter.
13 myndighedens projektmappe det er ansøger/rådgivers. Påbegyndelse (af byggeri) En påbegyndelse er en melding fra ansøger om, at det byggeri, som en myndighed har givet byggetilladelse til, er påbegyndt. Da tilladelser har en begrænset gyldighed, skal påbegyndelsen meldes til myndighed indenfor en tidsfrist. En påbegyndelse har en fast struktur og kan ligesom ansøgningen have dokumentationskrav. Det er ikke nødvendigvis alle sagstyper, der kræver en påbegyndelse. Registreret ansøger En registreret ansøger er en person, der logger ind på løsningen for at ansøge om byggetilladelse (evt. i en fredet bygning), eller ønsker godkendelse af et anlægsprojekt i forhold til natur- og miljølovningen. Sagsstatus Sagsstatus viser, hvilken tilstand MDBSagen har (eksempelvis under godkendelse eller lignende), samt hvem der har initiativpligten i sagsforløbet. Initiativpligten kan skifte flere gange uden at sagsstatus gør det. Listen af mulige sagsstatusser defineres i systemet, og de integrerede systemer skal, enten overtage denne liste, eller kunne mappe egne statusser til løsningens liste. Sagstype Sagstype kategoriserer, hvad man søger om og dermed, hvilke dokumentationskrav der skal være opfyldt, for at sagen kan behandles af myndighed. Der findes aktuelt ca. 360 jf. sagstypematricen. Forskellige sagstyper indenfor byggeri, fredet byggeri samt natur- og miljøområdet. Den aktuelle type til en sag er en kombination af: Lokalitet Skrivelse Objekttype før Anvendelse før Anvendelse efter Objekttype efter Aktivitet. Dokument fra myndighed. Det kan fx være: Afgørelse (fx byggetilladelse, afslag, plangodkendelse og indvindingstilladelse) Mangelskrivelse Orientering om høring Orientering om politisk behandling. Statusopdatering En statusopdatering kan udløses af hændelser i ansøgningsforløbet. Statusopdateringer kan forekomme i forbindelse med, at ansøger Indsender materiale, eller myndighed sender besked. Teknisk anlæg (BBR definition) Et teknisk anlæg er et objekt omfattet af byggeloven. Ved et teknisk anlæg forstås en
14 stedfast, klart afgrænset konstruktion, som er opført til et bestemt teknisk formål, og ikke kan karakteriseres som en bygning. Typen af et teknisk anlæg vil blive nærmere defineret ved en positivliste i BBR- instruksen. Som eksempler på teknisk anlæg kan nævnes olietanke (der er registreret på ejendomsniveau i nuværende BBR), vindmøller, gylletanke og siloer. Teknisk dokumentation Visse sagstyper kræver indsendelse af teknisk dokumentation til myndigheden, inden sagen kan afsluttes. Den tekniske dokumentation er opfyldelsen af en række dokumentationskrav, der afhænger af sagstypen. Dette har før været kendt under begrebet Den lukkede kuvert. Tilknyttet ansøger En tilknyttet ansøger er en aktør, som logger ind på løsningen og benytter Løsningen via en fuldmagt, der er givet af en registreret ansøger (fuldmagtsgiveren). Den tilknyttede ansøger (fuldmagtshaveren) bliver dermed i stand til at handle på vegne af ansøgeren Vejledning Vejledning er udsagn og informationer, der har som mål at hjælpe ansøger i relation til de krav, der er knyttet til myndighedsbehandlingen. Vejledning skal være målrettet ansøger og udfærdiget i et let forståeligt sprog. Desuden skal vejledningen være til stede, når det er relevant for ansøger i forløbet. Det kan fx være tekst, illustrationer eller eventuelt video. Retskilde anses også som en vejledning og henviser til den lov og eventuelt, som en bestemt MDBSag udføres i henhold til. Vejledning omfatter også bekendtgørelser, cirkulærer og andre centralt fastsatte regler, der regulerer MDBSagen.
15 Anvendelse af forretningsservices Marker ved brug af boksene på figuren, hvilke af rammearkitekturens forretningsservices, it-projektet anvender, samt om den fysiske service er fra fælles initiativer (eks. KOMBIT eller staten), eksterne leverandører eller egenudviklet. Den fælles rammearkitektur: For hver anvendelse af en service beskrives: Forretningsservice / applikationsservice Sag Dokument Anvendelse Sag og Dokument er specificeret som OIO standarder i forbindelse med de fællesoffentlige ESDH-løsninger. KOMBIT er pt. i gang med at etablere indekser til at indeholde metadata for sager og dokumenter (Sagsindeks og Dokumentindeks). Disse indekser vil på et tidspunkt blive tilgængelige som eksterne komponenter/services. Som del af løsningen vil det derfor være relevant at overholde standarder for Sag og Dokument for at være i stand til at levere sags- og dokument metadata til disse indekser. Det kan være relevant med yderligere attributter eller relationer, end der eksisterer i standarden, og leverandøren kan derfor implementere en lokal udvidelse af standarden. Sag og Dokument er specificeret som OIO standarder i forbindelse med de fællesoffentlige ESDH-løsninger. KOMBIT er pt. i gang med at etablere indekser til at indeholde metadata for sager og dokumenter (Sagsindeks og
16 Organisation Beskedfordeler Dokumentindeks). Disse indekser vil på et tidspunkt blive tilgængelige som eksterne komponenter/services. Som del af løsningen vil det derfor være relevant at overholde standarder for Sag og Dokument for at være i stand til at levere sags- og dokument metadata til disse indekser. Det kan være relevant med yderligere attributter eller relationer end der eksisterer i standarden, og leverandøren kan derfor implementere en lokal udvidelse af standarden. Den del af den kommunale organisation, der benytter løsningen skal være tilgængelige via OIO snitflader således, at man senere vil være i stand til at udveksle organisationsoplysninger med organisationskomponenten fra den fælleskommunale rammearkitektur, eller alternativt helt afløses af denne. Implementering af organisation skal i første omgang udvikles som en del af denne løsning. Her kan der fx tages udgangspunkt i open source komponenten organisation på softwarebørsen, men det skal under alle omstændigheder sikres, at komponenten på et senere tidspunkt kan udskiftes med rammearkitekturkomponenten organisation. Derfor skal OIO standarden overholdes Det anbefales, at der ved udveksling af data anvendes et hybrid-mønster bestående af publish/subscribe og request/response, efter følgende principper: Myndighedernes fagsystemer abonnerer på beskeder fra alle ansøgninger, der hører til dem (publish/subscribe), og systemet udsender beskeder, såfremt der sker en opdatering på disse. Efter modtagelse af besked læser ESDH-/fagsystemet det konkrete indhold fra systemet. Denne model reducerer trafik uden indhold, og er en hændelsesbaseret løsning, hvor rammearkitekturens beskedfordeler i senere version af løsningen kan komme i spil. Myndighedernes ESDH-/fagsystemer skal kunne opdatere data igennem services i systemets repository og generere en hændelse, således at ansøgeren kan modtage advisering fra systemet. Ved opdateringer af sagsstatus, eller tilføjelse af skrivelse til sagen, skal myndighedens ESDH-/fagsystem altid sikre, at systemet opdateres med de informationer, som har interesse for ansøgeren, således at denne ved forespørgsel i systemet får adgang til aktuel og opdateret information.
17 Produktion af forretningsservices Byg & Miljø udvikler en række komponenter til eget brug. Disse er listet under Forretningsservices (eget domæne).
18 Tidsplan for eventuel opdatering af arkitekturrapport Byg & Miljø er i tilbudsfase i øjeblikket (medio november 2012). Når denne fase afsluttes, vil der blive udarbejdet en detaljeret tidsplan for resten af projektforløbet. 1.0 Kravspecificering Færdig 2.0 Løsningsdesign <DATO> 3.0 Byggefase <DATO> 4.0 Test <DATO> <DATO>
Arkitekturrapport: MDB Min Digitale Byggesag
Arkitekturrapport: MDB Min Digitale Byggesag Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter med effekt på den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens
Læs mereArkitekturrapport: <PROJEKTNAVN>
Arkitekturrapport: Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens
Læs mereBilag 9: Arkitekturrapport for Kommunernes Ydelsessystem. Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem
Bilag 9: Arkitekturrapport for Kommunernes Ydelsessystem (Hører til dagsordenspunkt 11: Arkitekturrapporter) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter
Læs mereBilag 1: Arkitekturrapport, EDS Hjælpemidler
Bilag 1: Arkitekturrapport, EDS Hjælpemidler (Bilag til dagsordenspunkt 2, Arkitekturrapporter fra Effektiv Digital Selvbetjening) Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug
Læs mereVELKOMMEN TIL DIALOGMØDE OM MIN DIGITALE BYGGESAG (MDB)
VELKOMMEN TIL DIALOGMØDE OM MIN DIGITALE BYGGESAG (MDB) Udgangspunkt for Min Digitale Byggesag Pilotprojektet DOB med 6 pilotkommuner, staten og KL Politisk pres i forhold til hurtig, billig og ensartet
Læs mereArkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem
Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projekt... 3 Resultat af gennemført arkitekturanalyse... 5 Anvendelse af forretningsservices... 9 Baggrund for projekt Baggrund
Læs mereArkitekturrapport: FÆLLES SPROG III
Bilag 5: Arkitekturrapport fra projektet Fælles Sprog III (Bilag til dagsordenspunkt 6: Arkitekturrapporten). Arkitekturrapport: FÆLLES SPROG III Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter med
Læs mereFaktaark for Byg og Miljø
14. juni 2016 Faktaark for Byg og Miljø Overordnet beskrivelse og baggrund for Byg og Miljø Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Baggrund og formål... 3 Byg og Miljø består af tre dele... 3 Byg og
Læs mereArkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System
Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt.
Læs mereArkitekturrapport: Standard for indbetalinger
Arkitekturrapport: Standard for indbetalinger Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter med effekt på den fælleskommunale rammearkitektur. Rapporten ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens
Læs mereBYG OG MILJØ SAGSBEHANDLER I BYG OG MILJØ. Version 2.0
BYG OG MILJØ SAGSBEHANDLER I BYG OG MILJØ Version 2.0 Januar 2019 Indholdsfortegnelse OM DENNE VEJLEDNING... 3 SAGSBEHANDLERADGANG I BYG OG MILJØ... 3 Modtagelse af ansøgninger hos myndigheden... 3 Sag
Læs mereArkitekturrapport: Byg & Miljø 2.0
Arkitekturrapport: Byg & Miljø 2.0 Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens
Læs mereKOMBIT er ejet af KL og kommunerne. Det er kommunerne, der via KL har bedt om udvikling af Byg og Miljø, og som betaler for løsningen.
1 2 KOMBIT er ejet af KL og kommunerne. Det er kommunerne, der via KL har bedt om udvikling af Byg og Miljø, og som betaler for løsningen. Det er frivilligt for kommuner at aftage systemet. Iht. den fælleskommunale
Læs mereMin Digitale Byggesag Disposition. Hvordan startede det kort Film Hvad er MDB Hvad har Gladsaxe gjort Foreløbig gevinst i Gladsaxe Hvad kan I gøre
Min Digitale Byggesag Disposition Hvordan startede det kort Film Hvad er MDB Hvad har Gladsaxe gjort Foreløbig gevinst i Gladsaxe Hvad kan I gøre 1 30/04/2012 Hvad er MDB? 1 MDB er en web baseret IT løsning,
Læs mereVilkår for brug af Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks
Version 1.0 Vilkår for brug af Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S Tlf 3334 9400 www.kombit.dk kombit@kombit.dk CVR 19 43 50 75 Side 1/10 1. Indledning og
Læs mereDigitalisering. Præsentation af Projekt Digitaliser Erhverv (PDE)
Digitalisering Præsentation af Projekt Digitaliser Erhverv (PDE) Karin Dahlgren Projektkoordinator kdl@mst.dk Thomas Ravn Projektleder thrav@mst.dk Miljøstyrelsen maj 2013 Overblik over præsentationen
Læs mereGuide til ansøgning i Byg & Miljø
Guide til ansøgning i Byg & Miljø Digital selvbetjeningsløsning Fra d. 1. december 2014 er det obligatorisk at bruge den digitale selvbetjeningsløsning Byg & Miljø ved ansøgning om byggetilladelse. Dette
Læs mereArkitekturrapport: Ejendomsskatte- og Ejendomsbidragsløsningen. Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af
Arkitekturrapport: Ejendomsskatte- og Ejendomsbidragsløsningen Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapporten ejes af projektets
Læs merePeter Thrane Enterprisearkitekt KL+KOMBIT. Den fælleskommunale Rammearkitektur - Inspiration
Peter Thrane Enterprisearkitekt KL+KOMBIT Den fælleskommunale Rammearkitektur - Inspiration REGIONERNE Selvstyre Egen økonomi Konkurrence = bedre priser Samarbejde Koordinering Udveksling SAMMENHÆNG
Læs mereGuide til digital bygge- og miljøansøgning
Guide til digital bygge- og miljøansøgning Selvbetjeningsportalen Byg og Miljø støtter dig i din ansøgningsproces og giver dig overblik over din bygge- eller miljøansøgning. Du kan bl.a. søge om tilladelse
Læs mereKlik her for at angive tekst. Vejledning til brug af Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks
23. maj 2013 HHK/KMJ NOTAT Klik her for at angive tekst. Vejledning til brug af Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S Tlf 3334 9400 www.kombit.dk kombit@kombit.dk
Læs mereByg og Miljø. Guide til digital ansøgning
Byg og Miljø Guide til digital ansøgning Selvbetjeningsportalen Byg og Miljø støtter dig i din ansøgningsproces og giver dig overblik over din bygge- eller miljøansøgning. Du kan bl.a. søge om tilladelse
Læs mereGuide til digital bygge- og miljøansøgning
Guide til digital bygge- og miljøansøgning Selvbetjeningsportalen Byg og Miljø støtter dig i din ansøgningsproces og giver dig overblik over din bygger- eller miljøansøgning Du kan bl.a. søge om tilladelse
Læs mereDHUV ARKITEKTURRAPPORT
DHUV ARKITEKTURRAPPORT Agenda Baggrund for projektet Projektoverblik (incl. rammearkitektur) Høringssvar Evt. DHUV-projektet har til Arkitekturrådet udarbejdet en arkitekturrapport. Rapporten beskriver
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Vejledning til Byg & Miljø. december 2018
TÅRNBY KOMMUNE Vejledning til Byg & Miljø december 2018 1 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 4 Forord... 4 ANSØGNINGSTYPER... 5 Forord... 5 OPRETTELSE AF BYGGEANSØGNING... 8 Oprettelse af byggeansøgning...
Læs mereBilag 7: Arkitekturrapport, SAPA
Bilag 7: Arkitekturrapport, SAPA (Bilag til dagsordenspunkt 11, Arkitekturrapport for SAPA) Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur.
Læs mereLeverandørmøde. Introduktion til projekt Min Digitale Byggesag - MDB
Leverandørmøde Introduktion til projekt Min Digitale Byggesag - MDB Velkomst og dagsorden for mødet Velkomst v. Markedsdirektør Thomas Rysgaard Christiansen Dagsorden Introduktion til projekt Min Digitale
Læs mereSAPA Kommunenetværk Øst & Vest. KMJ 28. august 2013, Værløse 29. August 2013, Middelfart
SAPA Kommunenetværk Øst & Vest KMJ 28. august 2013, Værløse 29. August 2013, Middelfart P R O J E K T S T A T U S 1. Kravspecifikation A. Kommuner B. Leverandører 2. Faglige afklaringer i workshops 3.
Læs mereVejledning til Byg og Miljø Ansøgningstyper
Vejledning til Byg og Miljø Ansøgningstyper Når du skal søge igennem Byg og Miljø skal du tage stilling til, hvilken ansøgningstype dit projekt går ind under. Det er vigtigt at vælge den rigtige ansøgningstype,
Læs mere10. sept 2013 NOTAT. Integrationsmodel støttesystemer
10. sept 2013 NOTAT Integrationsmodel støttesystemer KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S Tlf 3334 9400 www.kombit.dk kombit@kombit.dk CVR 19 43 50 75 Side 1/13 1. Indledning... 3 2. Arkitekturens
Læs mereBilag 3: Arkitekturrapport, EDS Økonomisk friplads
Bilag 3: Arkitekturrapport, EDS Økonomisk friplads (Bilag til dagsordenspunkt 2, Arkitekturrapporter fra Effektiv Digital Selvbetjening) Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold
Læs mereArkitekturrapport: DUBU
Arkitekturrapport: DUBU Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens ansvar
Læs mereIntroduktion til Støttesystem Organisation
Introduktion til Støttesystem Organisation 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over Støttesystemet Organisation i den fælleskommunale infrastruktur. Formålet er at give læseren en forståelse
Læs mereBilag 2: Arkitekturrapport, EDS Lokaleudlån
Bilag 2: Arkitekturrapport, EDS Lokaleudlån (Bilag til dagsordenspunkt 2, Arkitekturrapporter fra Effektiv Digital Selvbetjening) Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug
Læs mereMin Digitale Byggesag. KTC Syddanmark, 25. november 2011
Min Digitale Byggesag. KTC Syddanmark, 25. november 2011 Hvad har vi lært? Hvad gør vi nu? Mission KOMBIT s mission er at samle kommuner om fælles it-løsninger, der fremmer effektivitet og kvalitet Vi
Læs mereIntroduktion til Støttesystem Sags- og Dokumentindeks
Introduktion til Støttesystem Sags- og Dokumentindeks 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over støttesystemet Sags- og Dokumentindeks i den fælleskommunale infrastruktur. Formålet er
Læs mereUmbrella Blanketløsning
12. januar 2012 Umbrella Blanketløsning Opdateret beskrivelse af løsningen Umbrella Blanketløsningen er en digital selvbetjeningsløsning, der omfatter blanketforløb inden for borgerserviceområdet og Teknik
Læs mereKlik her for at angive tekst.
30. april 2013 Klik her for at angive tekst. NOTAT Klik her for at angive tekst. Bilag 16: Anvenderkrav til Støttesystemet Ydelsesindeks version 1.0 (Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav
Læs mereScope dokument for Advisservice
18. marts 2013 AHI Scope dokument for Advisservice Indhold 1. Advisservice... 2 2. Advis håndtering i KMD Sag... 2 3. Hændelse og Advis... 3 4. Advis løsningsmodel... 4 5. Abonnementsopsætning... 5 6.
Læs mereDEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR
DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR FDA2017 DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR - FRA VISION TIL PRAKSIS FDA 2017 Agenda Digitaliseringsstrategien og kommunernes udfordringer Rammearkitekturen som et fælles
Læs mereREFERENCEARKITEKTUR FOR SELVBETJENING OG REFERENCEARKITEKTUR FOR SAGS- OG YDELSESOVERBLIK
REFERENCEARKITEKTUR FOR SELVBETJENING OG REFERENCEARKITEKTUR FOR SAGS- OG YDELSESOVERBLIK Ver. 0.8 i offentlig høring Ver. 1.0 godkendt Anvendes på prototype på flytteguide (Forventet) egne piloter til
Læs mereKlik her for at angive tekst. Anvenderkrav til Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks
30. april 2013 NOTAT Klik her for at angive tekst. Anvenderkrav til Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks Indhold: 1. Indledning og vejledning... 3 2. Krav vedr. Systemets anvendelse af Støttesystemet
Læs mereProjektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.
N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital
Læs mereVejledning til kommunernes fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunal støttesystemer
3. september 2013 Vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunal støttesystemer KOMBIT udarbejder i samarbejde med kommunerne en trin-for-trin Drejebog, der vejleder
Læs mereIntroduktion til Støttesystem Ydelsesindeks
Introduktion til Støttesystem 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over støttesystemet i den fælleskommunale infrastruktur. Formålet er at give læseren en forståelse af hvilke komponenter,
Læs mereRammearkitekturer der hænger sammen
FDA2018 FÆLLESOFFENTLIG DIGITAL ARKITEKTUR Rammearkitekturer der hænger sammen Erfaringer fra udrulning og implementering af rammearkitekturen i kommunerne Henrik Brix Formand for kommunernes it-arkitekturråd
Læs mereSAPAs forretningsmæssige behov i relation til Dialogintegration. SAPAs behov for Dialogintegration. Fordele ved brug af dialogintegration i SAPA
26. marts 2014 NOTAT SAPAs forretningsmæssige behov i relation til Dialogintegration Dette notat beskriver SAPAs specifikke forretningsmæssige behov i forhold til integration med relevante ESDH-/fagsystemer,
Læs mereIT-ARKITEKTURPRINCIPPER 2018
IT-ARKITEKTURPRINCIPPER 2018 5 It-arkitekturmål 5 Arkitekturprincipper Følg eller forklar Fælleskommunale arkitekturprincipper og -regler IT-ARKITEKTURMÅL Billigere it Sammenhængende it Mere robust og
Læs mereVejledning i logning af servicemål i Byg og Miljø
26. september 2016 Vejledning i logning af servicemål i Byg og Miljø Sagsbehandlingstider for byggesager og miljøgodkendelser måles i Byg og Miljø Som opfølgning på økonomiaftalen for 2015 har KL og regeringen
Læs mereIntroduktion til Klassifikation
Introduktion til Klassifikation 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over støttesystemet Klassifikation i den fælleskommunale infrastruktur. Formålet er at give læseren en forståelse af
Læs mereInformationsmøde vedrørende Proof of concept for en integrationsplatform
Informationsmøde vedrørende Proof of concept for en integrationsplatform Dagsorden 1. Velkomst 2. Selve Løsningen 3. Visionen 4. Datamodel 5. Milepæle og prøver 6. Open source 7. Praktisk information Selve
Læs mereKLASSIFIKATION OG ORGANISATION SPOR Netværksdage Støttesystemer og
KLASSIFIKATION OG ORGANISATION SPOR Netværksdage Støttesystemer 11-03-15 og 12-03-15 Hvem er jeg? Denny Christensen Chefkonsulent og IT Arkitekt i KOMBIT Har været teamlead og skribent på bla. kravspecifikationerne
Læs mereBYG OG MILJØ. 12. november 2014
BYG OG MILJØ 12. november 2014 BYG & MILJØ En webbaseret selvbetjeningsløsning til borgere og virksomheder vedr. ansøgninger om bygge- og miljøtilladelser Om Byg og Miljø Webbaseret selvbetjeningsløsning
Læs mereSERVICEPLATFORMEN FOSAKO MØDE 21. MARTS Forretningsudvikler Tomas Volf
SERVICEPLATFORMEN FOSAKO MØDE 21. MARTS 2019 Forretningsudvikler Tomas Volf HVAD ER DEN FÆLLESKOMMUNALE INFRASTRUKTUR? - DEN KORTE VERSION Serviceplatformen Støttesystemerne Datakilder Datakunder Grunddata:
Læs mereTil kommunernes og Udbetaling Danmarks fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale støttesystemer
UdbudsVejledning Til kommunernes og Udbetaling Danmarks fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale støttesystemer KOMBIT udarbejder i samarbejde med kommunerne en trin-for-trin Drejebog,
Læs mereEFFEKTMÅLING DREJEBOG FOR KVANTITATIVE MÅLEPUNKTER EFFEKTMÅLING AF INITIATIVET SAMMENHÆNG OG GENBRUG MED RAMMEARKITEKTUREN
DREJEBOG FOR KVANTITATIVE MÅLEPUNKTER EFFEKTMÅLING AF INITIATIVET SAMMENHÆNG OG GENBRUG MED RAMMEARKITEKTUREN EFFEKTMÅLING DREJEBOG FOR KVANTITATIVE MÅLEPUNKTER Udarbejdelsen af denne drejebog Formål Tilgang
Læs mereLøsningsbeskrivelse. Den fælleskommunale Serviceplatform
Løsningsbeskrivelse Den fælleskommunale Serviceplatform Januar 2014 1 Indhold 2 Serviceplatformen... 2 3 Hjemmesiden www.serviceplatformen.dk... 3 3.1 Administrationsmodul... 4 3.2 Servicekatalog... 4
Læs mereIndledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt.
8. april 2013 19-Partskontakt => Kontaktdata Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. I de oprindelige oplæg med visionen
Læs mereUnderbilag 2Q Vilkår for integration til støttesystemet Klassifikation
Underbilag 2Q Vilkår for integration til støttesystemet Klassifikation 1. Indledning og vejledning Nærværende vejledning beskriver, hvordan Anvendersystemer afsender og/eller modtager objekter til/fra
Læs mere(Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne)
25. april 2013 Klik her for at angive tekst. NOTAT Bilag 14: Anvenderkrav til Støttesystemet Organisation (Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne) kombit@kombit.dk CVR
Læs mereVersion 1.0. Vejledning til brug af Støttesystemet Organisation
Version 1.0 Vejledning til brug af Støttesystemet Organisation kombit@kombit.dk CVR 19 43 50 75 Side 1/6 1. Indledning I forbindelse med det forestående monopolbrud konkurrenceudsætter KOMBIT indkøb af
Læs mereRammearkitektur. Konkurrence og sammenhængende digitalisering
Rammearkitektur Konkurrence og sammenhængende digitalisering Agenda Hvorfor er Rammearkitekturen nødvendig? Hvad indeholder Rammearkitekturen? Hvilke støttesystemer bringer KOMBIT i udbud nu? Status og
Læs mereBilag 4: Udkast til kommunal drejebog for Serviceplatformen (Hører til dagsordenspunkt 9: Krav og vejledninger til kommunernes kravspecifikationer)
Klik her for at angive tekst. Bilag 4: Udkast til kommunal drejebog for Serviceplatformen (Hører til dagsordenspunkt 9: Krav og vejledninger til kommunernes kravspecifikationer) Krav og vejledning til
Læs mere(Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne)
25. april 2013 NOTAT Anvenderkrav til Støttesystemet Klassifikation (Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne) KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S Tlf 3334 9400 www.kombit.dk
Læs mereRAMMEARKITEKTUR, STØTTESYSTEMER OG SAPA. IMPULS 13. September 2018 Peter Hauge Jensen og Iver Winther
RAMMEARKITEKTUR, STØTTESYSTEMER OG SAPA IMPULS 13. September 2018 Peter Hauge Jensen og Iver Winther Agenda Intro - hovedbudskaber Kort om rammearkitektur Status for Støttesystemer, Serviceplatform m.v.
Læs mereVidendeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II. Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv
Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv Emner Rammerne for PDE (Projekt Digitalisering Erhverv) Formål. Hvad er
Læs mereSNITFLADER TIL INDEKSER. Præsentation af de fælleskommunale støttesystemernes snitflader til indekser
SNITFLADER TIL INDEKSER Præsentation af de fælleskommunale støttesystemernes snitflader til indekser Introduktion Fokus At give et overblik over: Integration til indekserne Forudsætninger for integration
Læs mereVejledning til kommunernes fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale Støttesystemer
Vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale Støttesystemer KOMBIT udarbejder i samarbejde med kommunerne en trin-for-trin Drejebog, der vejleder kommunerne i det
Læs mereStøttesystemerne. Det er tid til
1 Det er tid til Støttesystemerne 2 Kombit Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, hvor bedre borgerservice med færre ressourcer er i centrum. Kommunernes mål er at bevare
Læs mereSAPA ARKITEKTURRAPPORT. Kommunernes it-arkitekturråd 8. maj 2014 DCH & KMJ
SAPA ARKITEKTURRAPPORT Kommunernes it-arkitekturråd 8. maj 2014 DCH & KMJ Indstilling Det indstilles, at arkitekturrådet drøfter, om: - Rapportens omfang og indhold er dækkende - SAPA-løsningens brug af
Læs mereLeverandør informationsmøde 25. marts 2014
Leverandør informationsmøde 25. marts 2014 Dagsorden Status på snitfladen Begreber og model Integration Tilslutning, support og testdata Ændringer Spørgsmål Status på snitfladen Snitfladen er operationel
Læs mereVejledning til Byg og Miljø Ansøgningsforløb. Privat udhus under 50 m²
Vejledning til Byg og Miljø Ansøgningsforløb Privat udhus under 50 m² Når du skal søge en byggetilladelse, eller anmelde et byggeri til kommunen, skal du søge igennem selvbetjeningsportalen Byg og Miljø.
Læs mereGenerelt om støttesystemerne
Generelt om støttesystemerne Dette afsnit giver et overblik over de enkelte støttesystemer der indgår i Rammearkitekturen. For yderligere information henvises til de udarbejdede kravspecifikationer. Støttesystemerne
Læs mereEjendomsdataprogrammet - BBR Løsningsarkitektur Bilag C Processer
Grunddataprogrammets delaftale 1 om effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Ejendomsdataprogrammet - BBR Løsningsarkitektur
Læs mereBYG OG MILJØ-DAGE juni 2018 København Vejle - Aalborg
BYG OG MILJØ-DAGE 25.-27. juni 2018 København Vejle - Aalborg Dagens program Kl. 9.45 10.00 Velkommen og intro til dagen Kl 10.00 11.30 Opdeling i to spor (sagsbehandlere og ledere) Spor 1: Sagsbehandlere
Læs mereEFFEKTMÅLING DREJEBOG FOR KVANTITATIVE MÅLEPUNKTER PLAN FOR KVALITATIVE MÅLEPUNKTER. Bilag 7 Punkt 13
Bilag 7 Punkt 13 DREJEBOG FOR KVANTITATIVE MÅLEPUNKTER EFFEKTMÅLING DREJEBOG FOR KVANTITATIVE MÅLEPUNKTER PLAN FOR KVALITATIVE MÅLEPUNKTER Den samlede målemetode Kvalitative Kvantitative Udarbejdelsen
Læs mereFaktaark for DAR 1.0
1. december 2014 HEGK Faktaark for DAR 1.0 Overordnet beskrivelse og baggrund for DAR 1.0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Baggrund og formål... 3 DAR i dag... 3 Fremtidige DAR 1.0... 4 3. Teknik...
Læs mere<navn på proces eller use case>
-- AKT 444548 -- BILAG 1 -- [ Bilag B1_Skabelon Integrationstabel ] -- Bilag B1 Integrationstabel Formålet med integrationstabellerne er at danne et samlet overblik over de tekniske integrationer, der
Læs mereServiceplatformen informationsmateriale. Leverandørmøde 7. februar 2013
Serviceplatformen informationsmateriale Leverandørmøde 7. februar 2013 1 Om Serviceplatformen Dette informationsmateriale beskriver kort Den fælleskommunale Serviceplatform: formålet med Serviceplatformen,
Læs mereVilkår vedrørende anvendelsen af Støttesystemet Organisation
Vilkår vedrørende anvendelsen af Støttesystemet Organisation 1. Indledning og vejledning Nærværende vejledning beskriver, hvordan it-systemer afsender og/eller modtager beskeder fra Støttesystemet Organisation,
Læs mereEjendomsdataprogrammet - Matriklen Løsningsarkitektur
Grunddataprogrammets delaftale 1 om effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Ejendomsdataprogrammet - Matriklen Løsningsarkitektur
Læs mereLeverandørmøde om Min Digitale Byggesag
REFERAT Leverandørmøde om Min Digitale Byggesag Leverandørmøde MDB, 22. maj 2012 Deltagere: 32 deltagere fra i alt 20 leverandører Projektleder Dorthe Andersen, KOMBIT IT-arkitekt Lars Kronborg Berth,
Læs mereKrav og vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud
Klik her for at angive tekst. Krav og vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud I forbindelse med det forestående monopolbrud udarbejder KOMBIT i samarbejde med kommunerne en trin-for-trin drejebog,
Læs mereVejledning Opret ansøgning i Byg & Miljø
Vi gør opmærksom på at: - Bestemmelser og lovgivning omkring byggeri kan være kompliceret at sætte sig ind i uanset om det er tilbygning, et udhus, carport, eller større byggeri. Ringsted Kommune anbefaler
Læs mereIntroduktion til Digital Post. Digitaliseringsstyrelsen August 2019
Introduktion til Digital Post Digitaliseringsstyrelsen August 2019 Hvem skal læse dokumentet? Vejledningen er relevant for dig, hvis du har brug for en introduktion til Administrationsportalen i Digital
Læs mereObligatorisk byggeskadeforsikring
17. april 2008 Sag 07/05004 /anl Obligatorisk byggeskadeforsikring Fra den 1. april 2008 har professionelle bygherrer pligt til at tegne og betale for en byggeskadeforsikring, når de opfører nybyggeri
Læs mereVejledning til Byg og Miljø Ansøgningsforløb BR18
Vejledning til Byg og Miljø Ansøgningsforløb BR18 1 Når du skal ansøge om byggetilladelse, skal du søge igennem selvbetjeningsportalen Byg og Miljø. Byg og Miljø er bygget op sådan, at du logger ind med
Læs mereRoadmap for VERA Q Q Q Q Rettighed. Klassifikation. Organisation. Beskedfordeler. Serviceplatform
Roadmap for VERA Q3 2015 Rettighed Q2 2015 Klassifikation Q1 2015 Organisation Beskedfordeler Q4 2014 platform Indledning Kommunerne i Vendssyssel ønsker at etablere en moderne infrastruktur til at understøtte
Læs mereGuide til digital ansøgning
Guide til digital ansøgning Selvbetjeningsportalen Byg og Miljø støtter dig i din ansøgningsproces og giver dig overblik over din bygge- eller miljøansøgning. Du kan bl.a. søge om tilladelse til eller
Læs mereIndhold. Grundmodul. Tillægsmoduler. Teknologisk opbygning og indhold. Mulighed for udbygning. Forretningsmæssig funktionalitet
Indhold. Grundmodul Tillægsmoduler Forretningsmæssig funktionalitet Dynamiske skemaer Fleksibel rapportering Digitalpost Digital udvalgsbetjening Teknologisk opbygning og indhold Mulighed for udbygning
Læs mereFælleskommunal infrastruktur - SAPA-seminar, marts Michel Sassene, KOMBIT
Fælleskommunal infrastruktur - SAPA-seminar, marts 2014 Michel Sassene, KOMBIT Agenda 1. Hvorfor fælleskommunal infrastruktur? 2. Hvad kan man med infrastrukturen? 3. Brug af infrastrukturen i kommunen
Læs mereBest practice modellen
Best practice modellen Sekretær Journalisering Leder Orienterer sig/fordeler Byggesagsbehandler Orienterer sig i sagen Høring af relevante parter Kontrollerer rådighedsindskrænkninger Udformer tilladelsen
Læs mereADGANG TIL EGEN SAG ADGANG TIL EGEN SAG. Integration til Borger.dk baseret på fælleskommunal infrastruktur
ADGANG TIL EGEN SAG ADGANG TIL EGEN SAG Integration til Borger.dk baseret på fælleskommunal infrastruktur Tema Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse Formål...3 Muligheder for at udstille data...3 SAPA og den
Læs mereIntroduktion til Støttesystemet Beskedfordeler
Introduktion til Støttesystemet 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over brugen af den fælleskommunale. Formålet er at give læseren en forståelse af, de væsentligste begreber, forudsætninger
Læs mereArkitekturrapport: Kommunernes Sygedagpengesystem
Bilag 3: Arkitekturraport KSD. (Bilag til dagsordenspunkt 7: Arkitekturrapport for Kommunernes Syge-Dagpenge system (KSD)). Arkitekturrapport: Kommunernes Sygedagpengesystem Denne orienteringsrapport udarbejdes
Læs mereOpsamling på kommunal høring. Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013
Opsamling på kommunal høring Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013 Dagsorden Velkommen Høringsprocessen frem til udbuddet på KY Resultater fra høringen Udbudsmaterialet kapitel 1 4, 5 og 6 Temaer: EDSH, opgavelisten,
Læs mereArkitekturmål Arbejdspapir, udkast: Dele af et tidligere arbejde om fælleskommunale principper... 3
N O TAT Overordnede principper i rammearkitekturen Dette notat er et bilag til dagsordenen i mødet i Kommunernes It- Arkitekturråd 7. marts 2012. Notatet samler tre ting: - En gengivelse af de fem overordnede
Læs mereSKAL DU BYGGE? - Udhus - Garage - Carport. eller lignende GODE RÅD NÅR DU SKAL OPFØRE EN BYGNING PÅ OP TIL 50 M 2
SKAL DU BYGGE? - Udhus - Garage - Carport eller lignende GODE RÅD NÅR DU SKAL OPFØRE EN BYGNING PÅ OP TIL 50 M 2 1 1PÅ DISSE SIDER FINDER DU GUIDES TIL, HVORNÅR DU SKAL ANMELDE ELLER SØGE TILLADELSE TIL
Læs mereProjekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer
Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer 1. Formål og baggrund Baggrund Vandløb kan oversvømme byer og landbrugsarealer. Vandløb er samtidig levested for mange dyr og planter. Kommunerne og lodsejerne
Læs mereSAGS- OG DOKUMENTINDEKS, YDELSESINDEKS TO AF DE OTTE STØTTESYSTEMER. Version 2.0
SAGS- OG DOKUMENTINDEKS, YDELSESINDEKS TO AF DE OTTE STØTTESYSTEMER Version 2.0 Støttesystemer er selvstændige it-løsninger, der sikrer, at kommunens fagløsninger kan fungere sammen og få adgang til relevante
Læs mere