SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL"

Transkript

1 SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL På vej mod en samarbejdsmodel

2 SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL INDLEDNING Fællesskabet er vigtigt for at skabe vækst. Når vi står sammen er vi stærkere og kan formå mere. Det er en del af grundlaget for JordbrugsFonden SamsØkologisk tanker bag denne skitse til en samarbejdsmodel. Det er JordbrugsFonden SamsØkologisks hensigt at købe jordbrugsejendomme og forpagte dem ud til unge landmænd. Når jordbrugsfonden og ikke landmanden selv ejer jorden, kan de unge landmænds lånemuligheder blive forringet. Det kan derfor være både nødvendigt at indgå i forskellige fællesskaber, som f.eks. maskinfællesskab, som kompenserer for dette ved, at man til dels kan være flere om at dele udgifterne, samt at flere kan byde ind med kompetencer eller andet. Derudover er fællesskaberne også gavnlige i form af erfaringsudveksling. Jordbrugsfonden har umiddelbart ingen andel i samarbejderne, men kan evt. levere forskellige ydelser eller de fysiske rammer. Der har været afholdt en række møder med Økologisk Samsø som vært med både de økologiske og konventionelle landmænd, samt mere specifikke møder med to unge landmænd, som sandsynligvis vil være Jordbrugsfondens første forpagtere. Møderne handlede bl.a. om samarbejdsmuligheder som tema, og en række ideer til samarbejdsmuligheder har været diskuteret. Det er valgt som udgangspunkt at fokusere på maskinfællesskab som basis for denne samarbejdsmodel. De andre forslag vil blive skitseret kort til sidst i denne redegørelse. Side 1

3 MASKINFÆLLESSKAB Som forpagter uden egen jord kan det være svært at låne penge til f.eks. en maskinpark, når der ikke kan stilles sikkerhed i jorden. Ved at opbygge en fælles maskinpark kan dette problem imødegås. Samtidig kan maskinerne og dermed investeringen i dem udnyttes betydelig bedre, når man er flere om samme maskine i stedet for, at de står unyttige hen. Maskinparken vil ikke indeholde alle typer maskiner, men kun dem som det vil være fornuftigt at være fælles om. Organisering Et fællesskab omkring maskiner bygget op som f.eks. et andelsselskab. Medlemmerne byder hver især ind med deres behov for maskintype og omfang til fællesskabet. Derefter kan man byde ind med egnede maskiner til fælleskabet, som herefter kan købe/ overtage maskinen. Medlemmerne tager herefter stilling til, om der er behov for ny indkøb af materiel. Medlemmerne vedtager herefter principielle og konkrete retningslinjer for anvendelse af de fælles maskiner. Alle medlemmer har adgang til anvendelse af maskinerne, der kan udlejes f.eks. pr. time/ pr. halvdag/ pr. dag mod en lille betaling, der går til vedligeholdelse og opsparing til nyt materiel. Der skal laves en løbende sikring af maskinerne herunder: - En løbende oplæring i brugen af maskinerne: Det kan f.eks. være, at dem, der sælger maskiner til andelsselskabet, påtager sig eventuelt oplæringen af andre i brugen og vedligeholdelsen af den/ dem. Ved denne model ved alle, hvem der har ansvar for instruktionen, og hvem man skal rette henvendelse til. - Medlemmerne forpligter sig til at levere X antal timer så man i fællesskab opnår en løbende reparation og vedligeholdelse af maskinparken. Herved opnås et styrket fællesskab blandt medlemmerne og en god basis for erfaringsudveksling, der kan brede sig ud over maskinfællesskabet. Der skal udarbejdes standarder/ regelsæt for almindelig vedligeholdelse af maskinerne, for den almindelige brug og for den økonomiske vedligeholdelse af maskinparken. Fondens rolle Fonden kan finansiere opbevarings- og værkstedsfaciliteter for maskinparken således, at der tages hensyn en central placering for medlemmerne. Definitionen af central skal grundigt overvejes f.eks. ud fra kriterier som afstand og tid fra landbruget til maskinparken. - En fælles maskinpark betyder bedre udnyttelse af maskinkapaciteten - Det er lettere at opnå ny teknologi, når man er flere sammen om den økonomiske del. - Der skabes et fællesskab, som kan brede sig ud over maskinfællesskabet f.eks. i en bredere erfa-gruppe. Ulemper - Medlemmerne skal være enige om et fast regelsæt/ standard med klare definitioner ved brug og vedligeholdelse for at undgå uenighed. - Der kræves disciplin af de enkelte medlemmer i forhold til almindelig vedligeholdelse og brug af maskiner. Side 2

4 - Det kræves smidighed og koordinering så man ikke kommer til at så i kø til den samme maskine på samme tid. - Det kræves forståelse og rummelighed, når at man er på forskellige erfaringsniveau. - For store afstande til den fælles maskinpark gør det vanskeligere at drive maskinfællesskab. Side 3

5 ANDRE SAMARBEJDSMULIGHEDER Nedenstående ideer er kun løst beskrevet. Der er rig mulighed for at arbejde videre med dem og forme dem til de rammer, der er til stede efterhånden som behovet eller lysten til at arbejde med dem opstår. Byttebørs Byttebørsen er et fællesskab, hvor valutaen er ydelser. Her er der mulighed for f.eks. lån af maskiner og hjælp til forskellige praktiske ting mod ydelser/tjenester af samme værdi. Der skal opbygges et klart regelsæt der definere ydelsernes værdi, eller giver retningslinjer for hvordan ydelse og modydelse skal være. - Når der ikke er penge i spil kan det være mere overskueligt at få nogle opgaver klaret, som man ellers ikke vil have tid eller råd til. - Der kan opstå splid om ydelsernes værdi. Hvordan definerer man, hvor meget en ydelse er værd i tid eller lån af maskiner. Indkøbsforening Et fællesskab hvor man kan gå sammen om køb af f.eks. såsæd og andet. Indkøbsfællesskabet kan starte i en erfa-gruppe i form af aftaler med et medlem, som påtager sig at undersøge og foretage fællesindkøb til sine kollegaer. Senere kan det udvikles til en egentlig indkøbsforening med ansættelse af forretningsfører eller lign. - Stordriftsfordele og dermed opnåelse af rabatter, hvis flere køber de samme ting - Det giver viden om hinandens bedrifter - Kan opstå som en naturlig del af en erfa-gruppe - Det kan være svært at få tilpas små mængder, når man køber som enkelt person - Hvis man har meget specifikke indkøbsønsker opnås måske ingen stordriftsfordele. - Det kræver en stor organiseringsindsats og enighed at starte en fælles indkøbsforening op. Fælles afsætning uden for øen - Århus Der er flere muligheder for at lave en fælles afsætning, f.eks. en økologisk Samsø stand på torv i Århus (f.eks. Århus torvehaller eller på Skt. Klemens torv) eller indgå et samarbejde med en eksisterende butik f.eks Coop. For at stå stærkest overfor f.eks. kommunen i Århus, eller en butik/ butikskæde, er det vigtigt at de interesserede landmænd går sammen i en organiseret enhed f.eks. en forening.. Det er også et krav Side 4

6 nogle steder, at man kun må sælge sine egne ting, så det er nødvendigt med en organisationsform, der gør det muligt for alle at sælge hinandens produkter Samtidig er det vigtigt, at der er klare aftaler om hvem der levere hvad og hvor meget. - Som enkel person kan det være sværere at komme ind på markedet i Århus, der er man en blandt flere, der gerne vil have en plads, hvad enten det er en stand eller i en butik. - Fælles er man mere leveringsdygtig af råvarer - Ved at gå uden for øen skabes der nye afsætningskanaler og dermed større grundlag for mere økologi på Samsø. - Det er muligvis en udfordring at samle nok landmænd til at den fælles afsætning får en vis styrke over for kommuner og andre. - Sælger man igennem en butikskæde, mister man en del af overskuddet i forhold ved egen salg Fælles marketing og salg Samarbejde mellem landmænd og mellem landmænd og folk med kompetencer inden for marketing og salg (købmandsskab). Ved at indgå samarbejde med personer med markedstingskompetencer forventes en mere effektiv markedsføring. En fælles marketing kunne have udgangspunkt i de enkelte producenters historie, eller en mere samlet Samsø historie og dermed branding. Alt efter samarbejdets art kan der være forskellige organisationsmuligheder. F.eks. en forening/ gruppe af landmænd som indgår i et betalingssamarbejde med en markedsføringsperson. Eller et samarbejde, hvor markedsføringspersonen indgår i gruppen f.eks. en form for et selskab, hvor overskuddet deles mellem partnerne. Det kan også være fælles marketing mellem landmændene, og det kunne f.eks. ske i erfa-gruppe regi. - Ved at indgå samarbejde med en person med markedsføringskompetencer bør man kunne få et mere effektiv markedsføringsstrategi og dermed kunne øge sin afsætning og salg. - Når flere landmænd går sammen, er der mulighed for at øge mængden og variationen af produkter. - Man kan nå længere ud ved en effektiv markedsføring og dermed skabes der plads for mere økologi. - Det kan kræve en ensartet kvalitet og ensretning af produkterne - Man skal passe på, at man ikke bliver et anonymt mærke, hvor man ikke kan mærke de enkelte landmænd og deres historie bag. Side 5

7 - Det kan også blive et problem, hvis forbrugerne kun vil have varer fra en speciel landmand til trods for, at en lignende varer er til rådighed fra andre landmænd. Der kan være en fare ved at sælge varerne på de enkelte landmænds historier. - Udbud og efterspørgsel skal følges nøje, så man ikke kommer i en situation, hvor man ikke kan producere nok med den økologisk arealmængde og det antal personer der er til rådighed. Fælles småplante-produktion Ved at gå sammen om produktionen af småplanter kan det ske meget mere effektivt. Jo flere planter, der skal laves, jo bedre kan det betale sig at købe de maskiner, der skal til for at gøre det effektivt. Det sparer tid og dermed penge i sidste ende. Allerede to unge landmænd har en plan for en sådan produktion og vil gerne tilbyde at dyrke andres småplanter for dem enten mod betaling eller evt. som en del af byttebørsen. Dette fællesskab behøver ikke store organisering, men det er klart, at arbejdet skal værdisættes enten i kroner og ører eller i modydelser. - Stordriften øger effektiviteten - Det er et arbejde, der kan gøre i nogle af de måneder, hvor det ikke er muligt at komme i marken - Det sparer andre for arbejdet og pasningen af deres egne planter og frigiver derved tid til andre ting. - Alle har travlt på samme tid, og dermed har de også de samme relative rolige perioder. Dette er en aktivitet i den relative rolige tid, hvor man ikke har ligeså stor brug for at skabe ekstra tid. Side 6

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne

Læs mere

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2 At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5

Læs mere

Inspirationsoplæg. Offentlig-privat samarbejde på det specialiserede socialområde

Inspirationsoplæg. Offentlig-privat samarbejde på det specialiserede socialområde Inspirationsoplæg Offentlig-privat samarbejde på det specialiserede socialområde Weidekampsgade 10 2300 København S Tlf. 3370 3370 www.kl.dk Layout og tryk: KL s trykkeri Foto: Colourbox Offentlig-privat

Læs mere

En god arbejdsdag. Værktøjer om psykisk arbejdsmiljø. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

En god arbejdsdag. Værktøjer om psykisk arbejdsmiljø. Industriens Branchearbejdsmiljøråd En god arbejdsdag Værktøjer om psykisk arbejdsmiljø Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne publikation er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er arbejdsmarkedets parters - i industrien

Læs mere

Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid

Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid Version 06 Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid Sæt tillid på dagsordenen - vær med til at gøre din arbejdsplads mere tillidsfuld Indhold Indhold... 2 Du vil komme til at høre om tillid...

Læs mere

Klart ansvar for de svageste

Klart ansvar for de svageste Klart ansvar for de svageste Høj kvalitet og god økonomi på det specialiserede socialområde Klart ansvar for de svageste Oplæg om det højt specialiserede social- og specialundervisningsområde Klart ansvar

Læs mere

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM TRIVSEL PÅ KONTORER TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN INDHOLD 4 FORORD 8 HVAD ER TRIVSEL OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ? 11 HVAD KAN I HVER ISÆR BIDRAGE

Læs mere

Reformer af offentlig forvaltning April 2005 Fordele og ulemper ved kontrakter Af: Andreas Dam, Marie-Louise Nør og Martin Schultz

Reformer af offentlig forvaltning April 2005 Fordele og ulemper ved kontrakter Af: Andreas Dam, Marie-Louise Nør og Martin Schultz 1. Indledning Der er konstant udvikling i den offentlige sektor med nye og forhåbentligt bedre styringsformer med forskellige formål. Formålene kan spænde fra øget demokratisering af forvaltning til øget

Læs mere

Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler

Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Juni 2011 1 Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Juni 2011 Udbudsrådet Nyropsgade 30 1780 København V Tlf.: 72 26 80 00 Fax: 33 32 61 44

Læs mere

Opbygning af en sikkerhedsorganisation

Opbygning af en sikkerhedsorganisation Opbygning af en sikkerhedsorganisation Alle virksomheder uanset størrelse har, ifølge arbejdsmiljøloven, de samme arbejdsmiljøopgaver, og samarbejdet om opgaverne skal i alle virksomheder foregå mellem

Læs mere

Strategi til samarbejde med virksomhederne det er vejen til gode løsninger for udsatte ledige

Strategi til samarbejde med virksomhederne det er vejen til gode løsninger for udsatte ledige Strategi til samarbejde med virksomhederne det er vejen til gode løsninger for udsatte ledige Inspirationskatalog Redaktion: David Graff og Carsten Kjærgaard Fotos: Chili Foto Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

evm.dk Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015

evm.dk Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015 evm.dk Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015 Marts 2012 2 Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015 Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders

Læs mere

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? 1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender

Læs mere

Bliv klædt på til træning. Tips fra kollegaer til nye trænere for Vestias yngste børn.

Bliv klædt på til træning. Tips fra kollegaer til nye trænere for Vestias yngste børn. Bliv klædt på til træning Tips fra kollegaer til nye trænere for Vestias yngste børn. Side 2 Bliv klædt på til træning Ny træner......det kan være en stor mundfuld Er du helt ny træner? Er du evt. presset

Læs mere

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE VÆRD AT VIDE OM ADHD OG ARBEJDE Med ADHD på arbejde Mange unge og voksne med ADHD har svært ved at leve op til de krav og forventninger, der

Læs mere

JO STÆRKERE DIT BRAND ER, JO STÆRKERE MARKEDSPOSITION KAN DU BYGGE

JO STÆRKERE DIT BRAND ER, JO STÆRKERE MARKEDSPOSITION KAN DU BYGGE JO STÆRKERE DIT BRAND ER, JO STÆRKERE MARKEDSPOSITION KAN DU BYGGE DE STÆRKESTE VILJER SKABER DE STÆRKESTE BRANDS MANIPULATION BRAND EXCELLENCE Et brand eksisterer som bekendt kun i forbrugerens bevidsthed.

Læs mere

Principper for god offentlig service ANSIGT TIL ANSIGT

Principper for god offentlig service ANSIGT TIL ANSIGT Principper for god offentlig service ANSIGT TIL ANSIGT Regeringen, KL og Danske Regioner nedsatte i januar 2007 en arbejdsgruppe, som fik til opgave at formulere principper for god offentlig service. I

Læs mere

Indholdsfortegnelse. side 1

Indholdsfortegnelse. side 1 GUIDEN Indholdsfortegnelse Du mangler et sted 2 Vær opsøgende 2 Du har fundet et sted 3 Projektets omfang 3 Kontakt med ejeren 3 Første møde 3 Rammerne omkring selve mødet 3 Projektbeskrivelse 3 Økonomien

Læs mere

KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder

KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen

Læs mere

Udvikling af etniske minoritetsforeninger

Udvikling af etniske minoritetsforeninger Udvikling af etniske minoritetsforeninger - En guide til frivilligkonsulenter Er denne guide noget for dig? Arbejder du med at understøtte udvikling af etniske minoritetsforeninger? Vil du have inspiration

Læs mere

Børn og Unge. De 9 strategier

Børn og Unge. De 9 strategier Børn og Unge Børn og Unge De 9 strategier Århus Kommune Senest revideret februar 2010 Børn og Unge DE NI STRATEGIER Børn og Unge har opstillet ni strategier, der tilsammen skal sikre, at vi arbejder målrettet

Læs mere

Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen. Evaluering

Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen. Evaluering 213 Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen Evaluering Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 5 2. SAMMENFATNING AF EVALUERINGENS HOVEDRESULTATER... 6 2.1. STATUS PÅ

Læs mere

DEN ØKOLOGISKE VEJ MOD 2020. Juni 2014. Juni 2014 Evaluering og udvikling af den danske økologiindsats OPERATE A/S 1

DEN ØKOLOGISKE VEJ MOD 2020. Juni 2014. Juni 2014 Evaluering og udvikling af den danske økologiindsats OPERATE A/S 1 Evaluering Evaluering og udvikling og udvikling af den danske af den danske økologiindsats økologiindsats DEN DEN ØKOLOGISKE ØKOLOGISKE VEJ VEJ MOD MOD 2020 2020 DEL 1 & Del Del 1 & 2 2 Juni 2014 Evaluering

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ _ 00 GOD TRIVSEL FORORD FORORD Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning,

Læs mere

Guide til det gode samarbejde mellem brugerorganisation og instruktør

Guide til det gode samarbejde mellem brugerorganisation og instruktør Guide til det gode samarbejde mellem brugerorganisation og instruktør Når brugerorganisationen indgår samarbejde med frivillige instruktører, kan der være udfordringer, som både brugerorganisation og instruktør

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 10-34 ansatte

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 10-34 ansatte BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSMILJØARBEJDET PÅ KONTORER IRKSOMHEDER MED 10-34 ANSATTE Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 10-34 ansatte - Opgaver, roller, uddannelse og organisering Et

Læs mere

Nye veje til ejerskifte. et inspirationskatalog til ejerskifte i din virksomhed

Nye veje til ejerskifte. et inspirationskatalog til ejerskifte i din virksomhed Nye veje til ejerskifte et inspirationskatalog til ejerskifte i din virksomhed 1 Nye veje til ejerskifte et inspirationskatalog til ejerskifte i din virksomhed Dette katalog er udviklet som en del af projekt

Læs mere

Kom godt i gang. Inspiration til lokal forankring

Kom godt i gang. Inspiration til lokal forankring Kom godt i gang Inspiration til lokal forankring 0 BedreBolig BedreBolig 3 Indhold Enkel energirådgivning for boligejere...4 BedreBolig i din kommune...7 En landsdækkende indsats...8 Sekretariat og rejsehold

Læs mere