National studieordning for Sygeplejerskeuddannelsen i Danmark

Transkript

1 National studieordning for Sygeplejerskeuddannelsen i Danmark November 2006 National studieordning

2 Projektets formål Udarbejde en national studieordning, der tager højde for udviklingen på det sundhedsfaglige og uddannelsesmæssige område og specifikt indtænker fremtidens forventninger og krav til sygeplejerskers kvalifikationer og kompetencer

3 Projektets formål fortsat Den nationale studieordning skal sikre kvaliteten af uddannelsen gennem en fælles og ensartet fastlæggelse af uddannelsesbekendtgørelsens krav og forventninger til en studieordning Profitere af en tværinstitutionel videndeling og udvikling af sygeplejerskeuddannelsen

4 Organisering af projektet Styregruppe: Medlemmer af Rektorforsamlingen Projektleder: Medlem af rektorforsamlingen Projektgruppe: projektleder, 11 projektgruppemedlemmer

5 Projektmedlemmerne er: Uddannelsesleder, cand.mag.pæd.psyk. Anne Bondesen, Herlev Sygeplejelærer, cand.pæd. i pædagogisk psykologi, Anne Sievert, Slagelse Sygeplejelærer, cand.cur. Birgit Hedegaard, Odense Vicerektor, cand.cur. Lone Hougaard, Vejle Sygeplejerske, cand.cur. exam.art., ph.d. Birthe Hedegaard Larsen, Viborg Vicerektor, cand.pæd. Birgitte Hindsgavl, Silkeborg

6 Uddannelsesleder, cand.pæd. Kirsten Bjerg, Århus Studieleder, cand.cur. Jutta Fogh, HS Sygeplejestuderende Signe Hagel Andersen, SLS Chefsygeplejerske, MPM, Anne Just, Silkeborg Afdelingsleder, cand.scient.soc. Hanne Bjørnlund, Frederikshavn Uddannelseschef, cand.pæd. i almen pædagogik. Helle Stryhn, CVSU-Fyn, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg, er projektleder.

7 National studieordning Rektorforsamlingen Tidsplan Projektet forløber i 2006 startseminar 3. febr Forslag til national studieordning foreligger i starten af 2007 Studieordningen implementeres senest fra 2008 (?) November 2006

8 Ydre rammer og krav Lang række af politiske, sundhedsfaglige, uddannelsesmæssige og internationale forhold, der begrunder ønsket om fælles national studieordning her kan nævnes: Udvikle og sikre uddannelsens kvalitet Ny eksamensbekendtgørelse Kommunalreform

9 Ydre rammer og krav fortsat Ændringer i opgavefordeling Nye muligheder og krav i forhold til tværfagligt uddannelsessamarbejde og internationalisering Tuning-projekt Bologna- deklarationen Kvalifikationsnøglen for professionsbachelor Globaliseringens udfordringer Øget mobilitet

10 Hvor langt er vi? Overordnede principper Semester-/moduloversigt Kompetencebeskrivelser Fagfordeling på moduler Administrative principper November 2006 National studieordning

11 Overordnede principper Sygeplejens genstandsfelt, virksomhedsfelt og værdigrundlag tænkes at udgøre den overordnede ramme for studieordningen. Der skal være overordnede semester- /modultemaer, der beskrives i relation til patientologi, patientfænomener, sygeplejeviden og sygeplejeinterventioner.

12 Overordnede principper Semestrene opbygges i temaer eller moduler. Mulighederne for vekselvirkning mellem teoretisk og klinisk uddannelse skal udnyttes. Længerevarende og sammenhængende kliniske uddannelsesforløb. De studerende skal metodisk trænes gennem hele uddannelsen, såvel teoretisk som klinisk

13 Overordnede principper Tidlig og autentisk patientkontakt kombineret med undervisning i færdighedslaboratorium med henblik på udvikling af instrumentelle sygeplejehandlinger. I semestrene opøver den studerende forskellige former for kompetencer beskrevet i henhold til den internatonale kompetenceprofil for professionsbachelorer - kvalifikationsnøglen Mulighed for internationale studier Mulighed for mobilitet Fag skal afvikles på et semester

14 Modulopbygning Der arbejdes med en struktur, hvor uddannelsen er bygget op i 14 moduler á 15 ECTS-point. Forventeligt beskrives èt modul som tværfagligt. Lokalt er der mulighed for afgrænsede kurser indenfor modulernes fokus.

15 Uddannelsesplan Modul 1 Sygepleje, fag og profession Sygeplejefaget Patientologi - Patientfænomener Sygeplejeviden Naturvidenskab. Biokemi Anatomi og fysiologi Modul 2 Sygepleje, sundhed og sygdom Sygeplejefaget Patientologi - Patientfænomener Sygeplejeviden sygeplejeintervention Naturvidenskab Mikrobiologi Anatomi og fysiologi

16 Uddannelsesplan Modul 3 Sygepleje, sygdom og lidelse Sygeplejefaget Patientologi - Patientfænomener Sygeplejeviden Sygeplejeintervention Modul 4 (klinisk uv.) Sygepleje, sundhed, sygdom og lidelse Sygeplejefaget Patientologi - Patientfænomener Sygeplejeviden sygeplejeintervention Naturvidenskab. Anatomi og fysiologi Sundhedsvidenskab Sygdomslære Ernæring Naturvidenskab Anatomi og fysiologi Mikrobiologi Sundhedsvidenskab Ernæring Ergonomi

17 Uddannelsesplan Modul 5 Sygepleje relationer og interaktioner Sygeplejefaget Patientologi - Patientfænomener Sygeplejeviden Sygeplejeintervention Modul 6 (klinisk uv.) Sygepleje relationer og interaktioner Sygeplejefaget Patientologi - Patientfænomener Sygeplejeviden Sygeplejeintervention Sundhedsvidenskab Farmakologi. Humanvidenskab Psykologi Pædagogik Kommunikation Sundhedsvidenskab Sygdomslære Farmakologi Humanvidenskab Kommunikation

18 Uddannelsesplan Modul 7- Tværfagligt modul Sundhed, familie og samfund Sygeplejefaget Professionsrettet - kl.uv. rettet mod tværfagligt samarbejde med fokus på familien (børn, unge, voksne ældre) Sundhedsvidenskab Folkesundheds-videnskab Epidemiologi & miljømedicin Sundhedsøkonomi Samfundsvidenskab Sociologi Jura Organisation og ledelse. Modul 8 (klinisk uv.) Sundhed, familie og samfund Sygeplejefaget Patientologi - Patientfænomener Sygeplejeviden Sygeplejeintervention Rettet mod patientforløb i primær sundhedstjeneste Sundhedsvidenskab Folkesundhedsvidenskab Epidemiologi & miljømedicin

19 Uddannelsesplan Modul 9 Sygepleje, virksomhed og videnskab Sygeplejefaget Patientologi - Patientfænomener Sygeplejeviden Sygeplejeintervention Humanvidenskab Filosofi og etik. Sundhedsvidenskab Videnskabsteori/ Forsknings-metodologi Modul 10 Sygepleje, virksomhed og videnskab Sygeplejefaget Patientologi - Patientfænomener Sygeplejeviden sygeplejeintervention Humanvidenskab Religion Sundhedsvidenskab Sundhedsinformatik Sundhedsantropologi (?) Samfundsvidenskab Organisation og ledelse

20 Uddannelsesplan Modul 11(klinisk uv.) Sygepleje, profession, ledelse og samarbejde Sygeplejefaget Patientologi - Patientfænomener Sygeplejeviden Sygeplejeintervention Sundhedsvidenskab. Farmakologi Sygdomslære Modul 12 (klinisk uv.) Sygepleje, profession, ledelse og samarbejde Sygeplejefaget Patientologi - Patientfænomener Sygeplejeviden Sygeplejeintervention Sundhedsvidenskab Sundhedsøkonomi Sundhedsinformatik Samfundsvidenskab Organisation og ledelse

21 Uddannelsesplan Modul 13 Sygepleje udvikling og forskning Sygeplejefaget Patientologi - Patientfænomener Sygeplejeviden sygeplejeintervention (Valgfag Sygeplejeforskning). Modul 14 Sygepleje udvikling og forskning Sygeplejefaget Patientologi - Patientfænomener Sygeplejeviden Sygeplejeintervention Professions-bachelorprojekt

22 Fleksibilitet og differentiering - eksempelvis: Modul 5 Modul 6 Modul 7 Modul 8 Teori Klinik Teori Klinik Klinik Teori Klinik Teori Teori Klinik Klinik Teori Klinik Teori Teori Klinik

23 I klinisk undervisning tænkes et kursusforløb svarende til 3 ECTS-point som forberedelse til klinisk undervisning

24 I 6. semester demonstreres klinisk handlekompetence indenfor hele virksomhedsfeltet. Fag fra de enkelte videnskabsområder (støttefag) er afviklet før 7. semester I 7. semester demonstreres grundlæggende akademiske kvalifikationer med udgangspunkt i en selvvalgt sygeplejefaglig problemstilling inden for klinisk sygepleje. Novemberi 2006 National studieordning

25 National studieordning Rektorforsamlingen I 7. semester demonstreres grundlæggende akademiske kvalifikationer med udgangspunkt i en selvvalgt sygeplejefaglig problemstilling inden for klinisk sygepleje. Øget fokus på udvikling af organisatoriske, koordinerende og ledelsesmæssige kompetencer November 2006

26 Principper for administrativ tilrettelæggelse Studieordningen tilrettelægges under hensyntagen til en forventet taxameter finansiering i den teoretiske og kliniske undervisning. Vekselvirkning mellem teoretisk og klinisk uddannelse skal kunne administreres forholdsvis enkelt.

27 Der skal tages hensyn til uddannelseskapaciteten på de kliniske uddannelsessteder. Uddannelsen tilrettelægges under hensyntagen til ressourceudnyttelsen på uddannelsesinstitutionen. November 2006

28 Studerende kan vælge rækkefølge af temaer eller moduler i den udstrækning, det er muligt på de enkelte skoler, og med tanke for at balancere fleksibilitet og progression gennem uddannelsen. Progression set i forhold til individuelle patientforløb, til grupper af patienter

29 Kommende opgaver ECTS-tildeling Prøver placering, form og bedømmelse Kompetencer Internationalisering Fagbeskrivelser Beskrivelse af centrale begreber