FORÅR 2017 STUDIEGRUPPEKATALOG FOR SKOLETJENESTER OG KULTURINSTITUTIONER
|
|
- Stefan Iversen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FORÅR 2017 STUDIEGRUPPEKATALOG FOR SKOLETJENESTER OG KULTURINSTITUTIONER
2 2 STUDIEGRUPPEKATALOG / FORÅR 2017 INDHOLD Kære læser... 3 Hvad er en studiegruppe?... 4 Studiegrupper... 5 NORDJYLLAND Arkivet i den åbne skole... 6 MIDTJYLLAND Få din institution under lup formidlere og undervisningsansvarlige... 7 SYDJYLLAND Transfer... 8 Højtbegavede børn i den åbne skole... 9 FYN Kultur og kulturteknikker SJÆLLAND Lærerens rolle i eksterne læringsmiljøer KØBENHAVN Brug spørgeskemaer som redskab til evaluering Nyt museum ny skoletjeneste Dilemmabaseret undervisning Undervisningsmetoder i eksterne læringsmiljøer Det gode samarbejde om åben skole Begreber på rejse: Multidisciplinære praksisblikke Kontakt os Udgivet af Skoletjenesten, December 2016 Skoletjenesten, Gyldenløvesgade 15, 3. sal, 1600 København V, Redaktion: Dorte Villadsen, dv@skoletjenesten.dk Grafisk design: Le Lyhne Fischer, Forside foto: Sofie Amalie Klougart Arken Museum for Moderne Kunst
3 STUDIEGRUPPEKATALOG / FORÅR KÆRE LÆSER Endnu en gang har du nu mulighed for at fordybe dig og udforske din faglighed inden for undervisning i eksterne læringsmiljøer med det nyeste katalog over studiegrupper for medarbejdere i skoletjenester og på kulturinstitutioner i hele landet. Når du deltager i en studiegruppe, får du både mulighed for at danne netværk med andre kolleger fra sektoren og for at viden- og erfaringsdele på tværs af geografi. På den måde er studiegrupperne tænkt som både en ressource for dig men også med dig selv som en vigtig ressource på vores fælles fagfelt. I kataloget finder du studiegrupper, der faciliteres af SkoletjenesteNetværk, Skoletjenesten og formidlere på Kolding Stadsarkiv og Museerne i Fredericia. Selvom studiegrupperne afholdes med forankring i ét område, er de alle åbne for deltagere fra alle egne af landet. Hvis du i øvrigt sidder med særlige kompetencer inden for et fagligt område, som du har lyst til at stille til rådighed i en studiegruppe, hører vi meget gerne fra dig. Ligeledes hører vi også gerne, hvis du har idéer eller ønsker til studiegrupper. Kontakt din lokale koordinator i SkoletjenesteNetværk eller Skoletjenesten. Find kontaktoplysninger bagerst i kataloget sammen med en oversigt over facilitatorerne på studiegrupperne i foråret Vi håber, at du med dette katalog kan finde en eller flere studiegrupper, der er relevante og aktuelle i forhold til dit daglige arbejde med undervisning i eksterne læringsmiljøer. Vi glæder os til at møde jer i studiegrupperne i foråret 2017! Med venlig hilsen SkoletjenesteNetværk og Skoletjenesten SKOLETJENESTENETVÆRK SKOLETJENESTEN LÆS MERE OM OS HER LÆS MERE OM OS HER Følg vores aktiviteter på Facebook Følg vores aktiviteter på Linkedin
4 4 STUDIEGRUPPEKATALOG / FORÅR 2017 HVAD ER EN STUDIEGRUPPE? En studiegruppe er en arbejdsform, hvor en mindre gruppe kolleger fra forskellige skoletjenester, kulturinstitutioner eller andre eksterne læringsmiljøer mødes og arbejder sammen om et fælles fokus et fagligt emne, en pædagogisk metode eller lignende. Målet er, at deltagerne i studiegruppen kompetenceudvikler sig i fællesskab. Arbejdsformen i studiegrupperne er båret af deltagernes aktive bidrag, der tager afsæt i viden og erfaringer fra praksis. Deltagelse i en studiegruppe giver mulighed for at få ny viden, input og sparring på praksisnære og aktuelle emner, der optager en. I en studiegruppe forpligter man sig på at dele viden og erfaringer, give sparring til kolleger fra andre kulturinstitutioner og modtage sparring fra dem. Udbyttet fra en studiegruppe handler om, at man har arbejdet sammen om noget, der efterfølgende kan bruges i den daglige praksis. Studiegrupperne har tilknyttet en facilitator, der skal understøtte forløbet i gruppen. Der er forskel på facilitatorens rolle i de forskellige grupper, og typisk vil en del af det første møde i studiegruppen bruges til en fælles forventningsafstemning. Fælles for alle studiegrupper er, at det i meget høj grad er deltagerne, der præger både form og indhold. Mange af studiegrupperne har på forhånd fastsat mødedatoer for foråret, men der er også grupper, hvor der, inden gruppen samles første gang, skal laves aftaler. Hvis mødedatoer og studiegruppernes omfang er fastlagt på forhånd, fremgår det under beskrivelsen af de enkelte studiegrupper. STUDIEGRUPPERNES VÆRDIGRUNDLAG Studiegruppernes form bygger på følgende grundantagelser: At vi kan lære af hinanden ved at trække på hinandens erfaringer og viden på tværs af skoletjenester og kulturinstitutioner. At viden deles, når vi gør noget sammen med et fælles afsæt og en fælles interesse. At ny viden bliver til læring, når det bringes i anvendelse ved at koble sig direkte til deltagerens praksis og/eller omsættes i konkrete produkter. At vi gennem samarbejdet i studiegrupperne skaber værdifulde netværksrelationer, som man kan trække på fremadrettet. At vi er fælles ressourcer for hinanden i udviklingen af sektoren for undervisning i eksterne læringsmiljøer. HVAD SKER DER MED STUDIEGRUPPERNE EFTERFØLGENDE? Studiegrupperne eksisterer for et halvt år ad gangen. Typisk afsluttes processen i studiegruppen efter endt møderække. Såfremt der er interesse for at fortsætte arbejdet, kan der oprettes en ny studiegruppe med samme emne næste år. Her kan gruppen enten specialisere sig yderligere eller blot fortsætte arbejdet med afsæt i det foregående. Det er målet, at den viden, der skabes i studiegruppen, omsættes til værdi og handling i deltagernes egen praksis. Derudover forventer vi, at erfaringerne fra studiegrupperne på sigt kan bringes i spil på tværs af regionerne, f.eks. være grundlag for udvikling af fælles projekter eller danne basis for temadage inden for emnerne i samarbejde med netværk og foreninger.
5 STUDIEGRUPPEKATALOG / FORÅR HVEM KAN VÆRE MED? Alle, der arbejder med skoletjeneste/undervisning i eksterne læringsmiljøer til dagtilbud, skole og ungdomsuddannelser, er velkomne i studiegrupperne. Den vigtigste deltagerforudsætning er, at man har en praksis i et eksternt læringsmiljø og derigennem har relevante erfaringer at dele. Nogle af studiegrupperne har derudover formuleret mere snævre deltagerforudsætninger, f.eks. at man har erfaring med et bestemt område, eller at man skal medbringe et eksisterende undervisningsforløb, som man vil videreudvikle i regi af studiegruppen. Er du i tvivl om, hvorvidt du indfrier deltagerforudsætningerne, så kontakt facilitatoren af studiegruppen eller din lokale koordinator. Alle er velkomne til at deltage i alle studiegrupper på tværs af landet. Studiegrupperne er på forhånd knyttet til en bestemt landsdel, hvor de fleste møder vil blive afholdt. Da møderne typisk afholdes på deltagernes kulturinstitutioner, kan det konkrete sted variere. TILMELDNING KLIK HER Tilmelding senest den 13. januar Spørgsmål vedrørende tilmelding sendes til Marlene Reichel-Damtoft på mail kontakt@skoletjenestenetvaerk.dk Hvor mange af de udbudte grupper der oprettes, afhænger af tilmeldingerne. Alle grupper kræver et minimum af antal tilmeldte. Nogle har en øvre grænse for deltagere. Vi vil forsøge at imødekomme alle ønsker, men vi forbeholder os ret til ikke at oprette grupper, hvis der er for få tilmeldinger, eller afvise deltagere, hvis der er for mange. Du vil få svar på, om din studiegruppe er blevet oprettet, senest den 20. januar Hvis din ønskede studiegruppe ikke oprettes, vil det være muligt at tilmelde sig en af de oprettede studiegrupper efterfølgende ved direkte kontakt til facilitatoren af gruppen. De oprettede studiegrupper offentliggøres på og på i uge 4.
6 6 STUDIEGRUPPEKATALOG / FORÅR 2017 ARKIVET I DEN ÅBNE SKOLE Sammen med FrivillighedsAkademiet og Historielab udbød SkoletjenesteNetværk i efteråret temadage rundt om i landet om arkivernes muligheder for at indgå i skolernes undervisning. Som en efterfølger på disse dage udbydes en studiegruppe, hvor dit arkiv kan få råd og vejledning til, hvordan man bedst får lavet et materiale, som kan bruges af skolernes elever. Målet er, at jeres arkiv efterfølgende har et helt konkret forløb, som kan præsenteres for den lokale skole, så elever og lærere får et bedre indblik i deres lokalområdes historie. Viden om skolernes hverdag og historiefagets opbygning Kendskab til, hvordan andre arkiver arbejder med skolerne som målgruppe Mulighed for at justere og udvikle egne læringstilbud Netværk, videndeling og erfaringsudveksling 1. møde (3 timer) Introduktion. Gruppen mødes, og forløbet rammesættes. Herefter kort oplæg omkring skolernes hverdag og historiefagets Fælles Mål samt svar på, hvordan et arkiv kan blive en af skolens lokale medspillere. Der præsenteres konkrete forløb, som andre arkiver allerede har udviklet, ligesom der vises en skabelon for, hvordan et lokalt orienteringsløb kan laves. Når mødet forlades, er du klædt på til at udvikle eller justere allerede eksisterende undervisningsmateriale. Indtil vi mødes igen, vil der være mulighed for hjælp og vejledning i det videre arbejde med dette undervisningsmateriale. Alle er velkomne til at deltage, men møderne afholdes i Nordjylland. Efter tilmeldingsfristen placeres møderne, så der bliver så kort afstand for alle som overhovedet muligt. 20. marts 2017 kl april 2017 kl Koordinator Lars Allan Haakonsen, koordinator i SkoletjenesteNetværk 2. møde (2 timer) Hvert arkiv præsenterer de nye eller justerede forløb, og respons gives. Afrunding og eventuelle nye aftaler om videre samarbejde indgås.
7 STUDIEGRUPPEKATALOG / FORÅR FÅ DIN INSTITUTION UNDER LUP FOR FORMIDLERE OG UNDERVISNINGSANSVARLIGE I denne praktisk arbejdende studiegruppe stiller vi skarpt på dine problemstillinger. Erfaringer fra tidligere studiegrupper viser, at det er meget inspirerende at høre om og se andres institutioner og på den måde få inspiration med hjem. I små grupper besøger vi nogle af jeres institutioner og giver sparring på forløb og problematikker fra jeres hverdag. Måske har du et forløb, der ikke fungerer, eller en problematik, du gerne vil have sparring på. Brug denne mulighed til at få nye øjne på din formidling fra lærere og andre faggrupper. Du går fra studiegruppen med nye idéer til dit videre arbejde med forløb, formidling, læringsmål eller noget du selv vælger at fokusere på. Til de fælles møder giver I hinanden sparring på forløb og selvvalgte problemstillinger. Derudover deltager facilitator samt en lærer eller en pædagog. Denne studiegruppe afholdes i området omkring Herning, Struer, Holstebro, Skive og Lemvig. Efter tilmelding aftales stedet for det første møde. OBS: Begrænset antal deltagere. Vi mødes fælles tre gange med første mødedag 22. februar 2017 kl på en af de tilmeldtes institution. Her aftales de efterfølgende mødegange. Arbejdet i gruppen faciliteres af koordinator Rikke Bækstrøm, SkoletjenesteNetværk
8 8 STUDIEGRUPPEKATALOG / FORÅR 2017 TRANSFER Hvad vil det sige at arbejde med transfer mellem kulturinstitution og skole? Og hvordan og hvornår er det overhovedet muligt? I denne studiegruppe vil vi undersøge og diskutere begrebet transfer mellem kulturinstitution og skole for herefter at undersøge/analysere forskellige muligheder i konkrete undervisningstilbud, som deltagerne medbringer. Vi kommer tæt på det enkelte undervisningstilbud både før, under og efter med henblik på at afklare og udvikle idéer til konkrete midler, der kan fremme transfer. Det kan både være læremidler, lærervejledninger, IT-værktøjer og andre former for materialer/kommunikation, der både inddrager elever og lærere. Viden om transfer Kategorisering af forskellige typer af transfer Diskussion og refleksion over begrænsninger og muligheder i arbejdet med transfer i egne og andres undervisningstilbud Idéer til, hvordan der kan arbejdes med transfer i undervisningstilbud på egen institution Arbejdet i studiegruppen tager afsæt i en overordnet afklaring og diskussion af begrebet transfer i forbindelse med undervisningstilbud i eksterne læringsmiljøer. Indholdet på det første møde vil veksle mellem mindre oplæg, diskussioner, videndeling og praktisk arbejde med udvikling af konkrete idéer til arbejdet med transfer i forbindelse med undervisningstilbud på egen institution. Vi vil konkret afprøve nogle af idéerne i forbindelse med det andet møde, f.eks. som et Skype-møde. Alle, der har interesse i og eventuelt erfaringer med transfer, er velkomne. 2. februar 2017 kl april 2017 kl (Skype-møde) Første møde afholdes på Kolding Stadsarkiv, Skolegade 2, Kolding Arbejdet i gruppen faciliteres af kulturarvsmedarbejder og formidler Kamma Poulsen-Hansen, Kolding Stadsarkiv samt koordinator Ulla Kjær Kaspersen, SkoletjenesteNetværk
9 STUDIEGRUPPEKATALOG / FORÅR HØJTBEGAVEDE BØRN I DEN ÅBNE SKOLE Formålet med studiegruppen er at stille skarpt på de højtbegavede elever, som udgør 5 % af den samlede elevgruppe. Hvad gør højtbegavede børn til en særlig gruppe, der kræver et anderledes børnesyn og en anderledes pædagogik? Hvad kendetegner dem? Hvilke udsving kan der være i deres faglige og sociale formåen? Hvordan kan man inkludere og udfordre dem fagligt på museumsbesøg eller i den åbne skole generelt, så det også kommer den samlede elevgruppe til gode? Med udgangspunkt i faglige oplæg med teori og cases udarbejder deltagerne sammen konkrete forslag til, hvordan de kan medtænke højtbegavede elever i deres eksisterende undervisningstilbud samt inspirere hinanden til nye måder at tænke museumsbesøg på et fagligt højere niveau. Opnå viden om højtbegavede børns kendetegn og udsving i faglig og social formåen Opnå viden om undervisningsdifferentiering og faglig udfordring samt konkrete værktøjer til dette. Disse kan tilgodese både højtbegavede og øvrige elever Få sparring og rådgivning om, hvordan man bedre kan tilgodese og inkludere højtbegavede elever i sine eksisterende undervisningstilbud Få inspiration til nye undervisningstilbud på fagligt højt niveau noget du selv vælger at fokusere på. 1. møde (3 timer) Oplæg om højtbegavede børns kendetegn samt positive og negative sider af disse (ved Rasmus Welling, museumsformidler og medforfatter til bogen Højtbegavede børn i skolen ). Fælles refleksion over egen praksis og virkelighed set i forhold til oplægget. 2. møde (3 timer) Opsamling fra sidst. Oplæg om konkrete metoder til undervisningsdifferentiering og faglig udfordring af højtbegavede elever og den samlede elevgruppe. Med udgangspunkt i oplægget sparres i grupper om, hvordan man kan bruge den nye viden i sin egen virkelighed. Herunder justering eller nytænkning af allerede eksisterende forløb eller udarbejdelse af idéer til nye. Møderne holdes på Museerne i Fredericias lokaler, Øster Voldgade 1, Fredericia (Kongens Portvagt). Gruppen oprettes ved fire deltagere. 9. februar 2017 kl februar 2017 kl marts 2017 kl Museumsformidler Rasmus Welling, Museerne i Fredericia og koordinator Ulla Kjær Kaspersen, SkoletjenesteNetværk 3. møde (2 timer) Fremlæggelser af deltagernes erfaringer fra den mellemliggende periode samt konkrete eksempler på justeringer/nytænkning af forløb eller udvikling af nye. Opsamling og spørgsmål.
10 10 STUDIEGRUPPEKATALOG / FORÅR 2017 KULTURFAG OG KULTURTEKNIKKER I den nye projektorienterede prøveform i kulturfagene kristendom, samfundsfag og historie skal eleverne med afsæt i en problemstilling bl.a. anvende forskellige typer af kilder og lave et produkt, hvor de skal benytte forskellige kulturteknikker. Men hvad er en god problemstilling? Hvilke kilder kan der anvendes? Og hvad er kulturteknikker egentlig? Er det overhovedet noget, kulturinstitutionerne kan beskæftige sig med og være med til at understøtte i deres undervisningstilbud? Det er nogle af de spørgsmål, vi i denne studiegruppe i fællesskab vil forsøge at finde svar på. Vi vil så vidt muligt forsøge at indgå samarbejde med en konkret skoleklasse om indkredsning af svarmuligheder og udvikling af undervisningstilbud. Viden om ny prøveform i kulturfagene Diskussion og refleksion over, hvordan museer og andre kulturinstitutioner kan understøtte den ny prøveform Idéer til, hvordan der kan arbejdes med kulturteknikker i undervisningstilbud på egen institution Samarbejde med skole om udvikling af inddragelse af museer og andre kulturinstitutioner i kvalificering af kulturfagenes prøveform Erfaringsudveksling og feedback fra andre deltagere på egne undervisningstilbud Arbejdet i studiegruppen tager afsæt i en undersøgelse af, hvad den nye prøveform i kulturfagene går ud på. Vi vil undersøge, hvad der ligger i begrebet kulturteknik, og gøre forsøg med at udvikle undervisningstilbud, der kan understøtte det, eleverne skal kunne til afgangsprøven i 9. klasse. Afsøgningen og udviklingsarbejdet søges så vidt muligt at ske i et samarbejde med en konkret skoleklasse. Alle, der har interesse i og eventuelt erfaringer med undervisningstilbud i kulturfagene til udskolingsklasser, er velkomne. Første møde afholdes i Odense, nærmere oplysninger om adresse kommer senere. 26. januar 2017 kl februar 2017 kl marts 2017 kl Arbejdet i gruppen faciliteres af koordinator Ulla Kjær Kaspersen, SkoletjenesteNetværk
11 STUDIEGRUPPEKATALOG / FORÅR LÆRERENS ROLLE I EKSTERNE LÆRINGSMILJØER Vil du være skarpere på, hvordan læreren kan blive en ressource i din undervisning? I studiegruppen videndeler og diskuterer vi de forskellige roller, lærere kan indtage, de udfordringer, der kan ligge heri, samt hvordan vi sammen med læreren kan højne kvaliteten af undervisningen i eksterne læringsmiljøer gennem god dialog, forventningsafstemning og samarbejde. Du går fra studiegruppen med en afklaring af, hvordan du bedst muligt kan bruge læreren i dine undervisningsforløb, samt med en konkret plan i flere trin for, hvordan læreren bliver en ressource hos dig. Arbejdet i studiegruppen er praksisnært og veksler mellem små oplæg, diskussioner med afsæt i cases samt en procesfacilitering af din egen plan for lærerens rolle i din undervisning. Alle, der selv varetager undervisning i eksterne læringsmiljøer, eller som har dagligt ansvar for undervisere, er velkomne i studiegruppen. Studiegruppen afholdes på Holbæk Museum. 26. januar 2017 kl marts 2017 kl Arbejdet i gruppen faciliteres af koordinator Mette Liv Skovgaard, SkoletjenesteNetværk og undervisningsog udviklingsansvarlig på Museum Vestsjælland Katrine Noes Sørensen
12 12 STUDIEGRUPPEKATALOG / FORÅR 2017 SPØRGESKEMAER SOM REDSKAB TIL EVALUERING Evaluering af undervisningstilbud kan bidrage til alt fra kvalificering af tilbuddene til underviser-feedback, afrapportering til ledelsesniveauet eller til markedsføring af undervisningen. Uanset hvad behovet er, kan evaluering give vigtig indsigt, og her kan spørgeskemaer udgøre et brugbart redskab til at generere målbar viden. I denne studiegruppe får du mulighed for at arbejde konkret med spørgeskemaer som redskab til evaluering af undervisningen på din kulturinstitution. Du får hjælp og inspiration til at formulere et spørgeskema, opsætte og udsende det ved brug af et online spørgeskemaprogram, f.eks. SurveyMonkey eller spørgeskemamodulet i GeckoBooking, og hjælp til at behandle og forstå de indkomne besvarelser. Mellem mødegangene vil der være mindre hjemmeopgaver. Alle, der vil arbejde med spørgeskemaer som redskab til evaluering af undervisning på deres kulturinstitution, er velkomne uanset om man ikke tidligere har arbejdet med spørgeskemaer, eller om man allerede gør brug af spørgeskemaer og ønsker at få et kritisk blik på sin praksis. Rådgivning og vejledning om brug af spørgeskema som redskab til evaluering Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelse på egen institution Anledning til at reflektere over egen og andre institutioners evalueringspraksis Arbejdet med udformning af spørgeskemaer kan også give en generel viden om, hvordan man kan stille gode spørgsmål i andre evalueringssammenhænge Mødegang 1: Introduktion til spørgeskemaer som redskab til evaluering Præsentation af studiegruppedeltagere og facilitator + forventningsafstemning Den samlede plan for studiegruppe og afklaring af, hvor kommende møder afholdes Oplæg ved facilitator: Arbejdstid: Formulering af spørgsmål og feedback på hinandens spørgsmål Opgave til næste gang: Færdiggør udkast til spørgeskema Mødegang 2: Opsætning og udsendelse af spørgeskema Siden sidst: Oplæg ved facilitator: Opsætning af spørgeskema Arbejdstid: Opsætning og udsendelse af spørgeskema Opgave til næste gang: Opsætning og udsendelse gøres færdig Mødegang 3: Behandling af spørgeskemadata Siden sidst Oplæg ved facilitator: Simpel behandling af spørgeskemadata Arbejdstid: Behandling af data Afslutning: Hvordan kan I bruge hinanden fremover? Første møde afholdes i Skoletjenesten, Gyldenløvesgade 15, 3. sal, 1600 København V. Der lægges op til, at de øvrige møder afholdes på studiegruppedeltagernes institutioner. Dette aftales på første mødegang. Bærbar computer bedes medbringes ved alle mødegangene. 19. januar 2017 kl februar 2017 kl marts 2017 kl Studiegruppen faciliteres af Maria Havgry, projektmedarbejder i SkoletjenesteNetværk
13 STUDIEGRUPPEKATALOG / FORÅR NYT MUSEUM NY SKOLETJENESTE I denne studiegruppe er emnet opbygning og/eller gentænkning af Skoletjenesten på et museum. De overordnede arbejdsspørgsmål er: Hvad er vigtigt at medtænke, når en ny skoletjeneste skal udvikles/gentænkes? Og hvordan samarbejder vi som ansvarlige for undervisning og læring med de andre faggrupper på museet? I gruppen diskuteres og sparres gensidigt på deltagernes aktuelle temaer i forbindelse med deres arbejde med opbygning og udvikling af en ny skoletjeneste. Det kan enten være en skoletjeneste, der skal gentænkes som led i en ny struktur på museet, sammenlægning, flytning, nyåbning m.m. I gruppen tager vi afsæt i spørgsmål som: Hvordan gentænke pædagogisk praksis i nye rammer? Hvordan arbejde med brugerinvolvering i udviklingsfasen? Hvordan skabe gode rammer for, at udstillingsarbejde og skoletjenestenarbejde samarbejder/ samtænkes på museet? Hvordan får man skabt interesse, opbakning og prioritering af undervisningen på museet (hvad er vigtigt i min rolle som undervisningsansvarlig)? Erfaringsudveksling og videndeling på udfordringer og muligheder i opbygning og udvikling af en ny skoletjeneste Evt. etablering af netværk af undervisningsansvarlige eller undervisningsmedarbejdere i nye eller gentænkte skoletjenester, så vi fortsat kan bruge hinanden som sparringspartnere efter studiegruppens ophør Studiegruppen startede i efteråret 2016 og fortsætter i foråret Nye medlemmer af gruppen er velkomne. Indholdet i møderne tilrettelægges sammen med gruppen. Studiegruppen prioriteres afholdt på forskellige kulturinstitutioner, som er forskellige steder i processen med udvikling af en ny skoletjeneste i nye rammer (fysisk eller organisatorisk). Det er et krav for deltagelse i studiegruppen, at man sidder med en skoletjeneste eller en undervisningsafdeling, som er i en forandringsproces, og hvor man arbejder med at opbygge nyt eller gentænke sin afdeling. Vi fastsætter datoer og aftaler antal møder, når vi har afklaret deltagernes interesser på det første møde. Sidsel Kirk, undervisnings- og udviklingsansvarlig på Københavns Museum faciliterer gruppen og indkalder til det første møde.
14 14 STUDIEGRUPPEKATALOG / FORÅR 2017 DILEMMABASERET UNDERVISNING I mange eksterne læringsmiljøer arbejdes der med dilemmabaseret undervisning som pædagogisk metode. Vi bruger metoden, når vi ønsker, at genstandsfelterne skal åbnes op. Det være sig i liverollespil eller som identifikationsmarkører i mindre skala. Ens for alle, der bruger den dilemmabaserede metode, er, at vi herigennem ønsker at øge elevernes mulighed for indlevelse og identifikation, når de gøres til medfortolkere af de opstillede scenarier. I denne studiegruppe vil vi undersøge de mange former for dilemmabaseret undervisning, som vi i gruppen har erfaring med og ønsker at få yderligere erfaring med. Alt sammen for at kunne videndele og inspirere hinanden. Kendskab og viden om brugen af dilemmabaseret undervisning i egen og andres praksis Indkredsning af begrebet og metoden Kendskab og viden om læringspotentialer i denne undervisningsform Værktøjer til egen planlægning af dilemmabaseret undervisning Der vil i gruppen blive lagt vægt på videndeling og diskussion, og det er målet, at gruppens medlemmer vil få konkrete værktøjer til egen praksis. Alle deltagerne skal medbringe eksempler på, hvordan de arbejder med dilemmabaseret undervisning. Alle, der vil arbejde med udvikling af deres undervisningsforløb og brugen af dilemmabaserede metoder, er velkomne! Møderne placeres på eftermiddage kl Alt efter gruppens deltageres ønsker placeres to eller tre møder fra marts til maj Studiegruppen faciliteres af Ane Riis Svendsen, undervisnings- og udviklingsansvarlig på Arbejdermuseet med input fra en oplægsholder til belysning af dilemmapædagogik som metode.
15 STUDIEGRUPPEKATALOG / FORÅR PÆDAGOGISKE METODER I denne studiegruppe kan du få kollegers sparring på dine valg af pædagogiske metoder i din undervisning. Pædagogiske metoder dækker over de aktiviteter, vi laver i undervisningen. Når de defineres som pædagogiske metoder, er det for at synliggøre, at det ikke er aktiviteter for aktiviteternes skyld, men didaktiserede aktiviteter, der har et pædagogisk og læringsmæssigt mål. Af typiske metoder, som bruges i vores felt, kan nævnes historiefortælling, æstetiske læreprocesser, undersøgende/problembaseret metode, dialogbaseret undervisning og historiske værksteder. Spørgsmål, der vil blive arbejdet med i denne gruppe, er således: Hvilke pædagogiske metoder anvendes i forløbet? Og til hvad? Hvordan spiller den/de pædagogiske metoder/de valgte aktiviteter sammen med udstillingens genstandsfelt? Hvordan understøtter den/de pædagogiske metoder det, eleverne skal lære? Kendskab og viden om brugen af pædagogiske metoder i egen og andres praksis Definering af pædagogiske metoder og brugen af dem i forskellige sammenhænge Konkrete idéer og redskaber til evaluering og feedback i egen praksis Der vil i gruppen blive lagt vægt på videndeling og diskussion, og det er målet, at gruppens medlemmer vil få konkrete værktøjer til egen praksis. Alle deltagerne skal medbringe eksempler på pædagogiske metoder, de bruger i egen undervisning. Alle, der vil arbejde med udvikling af deres undervisningsforløb og brugen af pædagogiske metoder, er velkomne! Møderne placeres på eftermiddage kl Alt efter gruppens deltageres ønsker placeres to eller tre møder fra marts til maj Studiegruppen faciliteres af Ane Riis Svendsen, undervisnings- og udviklingsansvarlig på Arbejdermuseet
16 16 STUDIEGRUPPEKATALOG / FORÅR 2017 DET GODE SAMARBEJDE OM ÅBEN SKOLE Skal du i gang med et samarbejde med en skole, kommune eller anden kulturinstitution? Er du allerede i gang med et samarbejde, men mangler et forum, hvor du kan vende dine udfordringer og tanker? Så er dette studiegruppen for dig. Studiegruppen bliver et forum, hvor du kan drøfte organisatoriske, samarbejdsmæssige og undervisningsnære udfordringer i dine samarbejder. Der vil også være mulighed for at høre teoretisk oplæg samt høre om erfaringer fra andres samarbejder og partnerskaber. Anvendelsesorienterede redskaber til samarbejdets faser Praksisbaseret sparring og input, som kvalificerer dit samarbejde/partnerskab Teoretiske input til at kvalificere dit samarbejde med lærere Der vil blive afholdt tre møder. Hvert møde vil være en kombination af oplæg, drøftelser og sparring med relevans for din praksis. Facilitator vil rammesætte dialog og videndeling, så der er fokus på, at deltagerne får relevante input fra hinanden. Faglige oplæg vil blive forestået af andre end facilitator. MØDESTED Skoletjenesten, Gyldenløvesgade 15, 3. sal, 1600 København V (med mindre andet aftales i studiegruppen). Deltagelse i studiegruppen kan indebære en smule forberedelse, eksempelvis i form af artikellæsning o.a. tekster af et mindre omfang. 8. februar 2017 kl marts 2017 kl april 2017 kl Studiegruppen bliver faciliteret af Henrik Guldager Johnsen, pædagogisk udviklingsmedarbejder i Skoletjenesten
17 STUDIEGRUPPEKATALOG / FORÅR BEGREBER PÅ REJSE: MULTIDISCIPLINÆRE PRAKSISBLIKKE Begreber, undersøgelsesmetoder og tilgange til genstandsfelter er meget varierede fra det ene eksterne læringsmiljø til det andet. Denne studiegruppe har som formål at undersøge mulighederne i at anvende begreber og metoder på tværs af forskellige fagdiscipliner og genstandsfelter. Begreber og undersøgelsesmetoder hænger ofte tæt sammen med et genstandsfelt og/eller en fagdisciplin. Men hvad sker der, når man bliver udsat for andres begreber og undersøgelsesmetoder og får dem anvendt på sit eget genstandsfelt? Det vil denne studiegruppe undersøge gennem besøg på deltagernes egne kulturinstitutioner på skift. Under besøgene vil deltagernes forskellige fagdiscipliner få mulighed for at give bud på, hvordan deres begreber kan anvendes i andre faglige sammenhænge. Formålet er at få bud på nye tilgange og greb i undervisningsforløb for børn og unge samt drøfte de tænkninger og normativiteter, der er inden for forskellige fagdiscipliner. Inspiration til nye faglige greb i undervisningsforløb Andre(s) blikke på genstande, udstillinger og samlinger på egen kulturinstitution med mulighed for at erhverve sig nye og praksisrelevante indsigter Deltagelse i et tværfagligt og -disciplinært netværk Studiegruppen vil bestå af en række møder på deltagernes egne institutioner. På møderne vil undervisningsforløb og/ eller samlinger blive gennemgået og derefter belyst fra andre studiegruppedeltageres faglige perspektiver, begreber og undersøgelsesmetoder. Til at foretage dette vil studiegruppen på første møde udvikle en fælles multidisciplinær refleksionsmodel. Møderne vil foregå på studiegruppedeltagernes egne kulturinstitutioner. Dog kan første møde godt foregå andetsteds. Antallet af studiegruppemøder vil blive influeret af antal deltagere i studiegruppen, og derfor kan der blive tilføjet yderligere møder til nedenstående. 21. februar 2017 kl marts 2017 kl april 2017 kl maj 2017 kl Studiegruppen bliver faciliteret af Henrik Guldager Johnsen, pædagogisk udviklingsmedarbejder i Skoletjenesten
18 KONTAKT OS SKOLETJENESTENETVÆRK Lars Allan Haakonsen Koordinator for Nordjylland Rikke Bækstrøm Koordinator for Midtjylland Ulla Kjær Kaspersen Koordinator for Sydøstjylland og Fyn Mette Liv Skovgaard Koordinator for Sjælland og Nationale opgaver Maria Havgry Projektmedarbejder, SkoletjenesteNetværk Kamma Poulsen-Hansen Kolding Stadsarkiv Rasmus Kongstad Welling Museerne i Fredericia rasmus.welling@fredericia.dk SKOLETJENSTEN Dorte Villadsen Pædagogisk udviklingskoordinator dv@skoletjenesten.dk Ane Riis Svendsen Koordinator i Skoletjenesten ars@skoletjenesten.dk Sidsel Kirk Undervisnings- og udviklingsansvarlig, Københavns Museum cp2k@kff.dk Henrik Guldager Johnsen Pædagogisk udviklingsmedarbejder hgj@skoletjenesten.dk
FORÅR 2018 FOR SKOLETJENESTER OG KULTURINSTITUTIONER
FORÅR 2018 FOR SKOLETJENESTER OG KULTURINSTITUTIONER 2 STUDIEGRUPPER OG DAGE / FORÅR 2018 INDHOLD Kære læser... 3 Hvad er en studiegruppe?... 4 Tilmelding... 5 Jylland og Fyn Kend din fagfælle / Nordjylland...
Læs mereEFTERÅR 2017 FOR SKOLETJENESTER OG KULTURINSTITUTIONER
EFTERÅR 2017 FOR SKOLETJENESTER OG KULTURINSTITUTIONER 2 STUDIEGRUPPER OG DAGE / EFTERÅR 2017 INDHOLD Kære læser... 3 Hvad er en studiegruppe?... 4 Tilmelding... 5 Jylland og Fyn Kilder og kulturfag...
Læs mereEFTERÅR 2018 FOR SKOLETJENESTER OG KULTURINSTITUTIONER
EFTERÅR 2018 FOR SKOLETJENESTER OG KULTURINSTITUTIONER 2 R / EFTERÅR 2018 INDHOLD Kære læser... 3 Hvad er en studiegruppe?... 4 Tilmelding... 5 Studiegrupper hele landet Studiegruppe om netværk... 6 Studiegrupper
Læs mereStudiegrupper for skoletjenester og kulturinstitutioner Efterår 2015
Studiegrupper for skoletjenester og kulturinstitutioner Efterår 2015 Foreningen af Historiske Værksteder i Danmark Indhold Kære læser 3 Hvad er en studiegruppe? 4 Studiegrupper Hele landet Personmuseerne
Læs mere2016 STUDIEGRUPPEKATALOG FOR SKOLETJENESTER OG KULTURINSTITUTIONER
1 EFTERÅR 2016 STUDIEGRUPPEKATALOG FOR SKOLETJENESTER OG KULTURINSTITUTIONER 2 INDHOLD Kære læser... 3 Hvad er en studiegruppe?... 4 Hvem kan være med... 5 KØBENHAVN Historien om Danmark... 6 Æstetiske
Læs mereMÅL FOR ELEVERS LÆRING
MÅL FOR ELEVERS LÆRING VED SKOLERS BRUG AF UNDERVISNINGSTILBUD PÅ KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre
Læs mereTEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE
TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereMuseernes undervisningspraksis anno 2018
Museernes undervisningspraksis anno 2018 Hovedpointer fra den nationale kortlægning Museernes undervisningspraksis En national kortlægning af statslige og statsanerkendte museers undervisningspraksis 2018
Læs mereDet synlige botilbud
Kursus Det synlige botilbud - formidlingsmæssige værktøjer til at synliggøre og markedsføre private sociale botilbud Udbydes af University College Lillebælt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indledning
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereKursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"
Læs mereAfrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027
Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk
Læs mereDe følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.
PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision
Læs mereStudiegrupper for skoletjenester og kulturinstitutioner Efterår 2015
Studiegrupper for skoletjenester og kulturinstitutioner Efterår 2015 Foreningen af Historiske Værksteder i Danmark Indhold Kære læser 3 Hvad er en studiegruppe? 4 Studiegrupper Hele landet Personmuseerne
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereStudiegrupper for skoletjenester og kulturinstitutioner. Forår 2015
Studiegrupper for skoletjenester og kulturinstitutioner Forår 2015 Oprettede studiegrupper forår 2015 Dette er en redigeret udgave af det tidligere udsendte studiegruppekatalog. Kataloget rummer kun de
Læs mereUNDERVISNING I SVÆRE TEMAER. Gode råd til arbejdet med svære temaer i museumsformidlingen
UNDERVISNING I SVÆRE TEMAER Gode råd til arbejdet med svære temaer i museumsformidlingen Deltagere i studiegruppen Tunge temaer i din formidling: CFU - University College Lillebælt Forsorgsmuseet Svendborg
Læs mereSommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum
Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum Ane Riis Svendsen, Sara Tougaard, Susanne Arne-Hansen Mål for
Læs mereEvaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015
Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb
Læs mereNy skole Nye skoledage
Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereSKurser. kolebaserede
SKurser kolebaserede IKV s SKOLEBASEREDE KURSUSUDBUD 2018-19 IKV udbyder 4 centrale kurser omkring Reform 17 og tilpasset de lokale skoleforhold: Desuden udbydes kurserne Lær at tænke ved at tale og IT-didaktik
Læs mereNetværksdag tirsdag d. 15. marts 2011
Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011 Ansøgning om netværksdeltagelse i 2011 & tilmelding til HELE dagen Som et led i kompetenceudviklingsindsatsen udbyder Herning Bibliotekerne endnu engang en række netværk.
Læs mereGuide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Læs mereReforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.
- Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING
UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereTræning og kurser. Indholdsfortegnelse. Positive Devicance Academy
Positive Devicance Academy Træning og kurser Indholdsfortegnelse 1 Overblik... 1 2 Introduktion til PD som metode... 2 3 Træning i PD praksis... 4 4 Praktiske oplysninger... 7 1 Overblik PD Academy tilbyder
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereAfrapportering: Beskrivelse af processen:
Afrapportering: Forløbet: Din historie-min historie- vores historie Målgruppe: Modtagelsesklasser på mellemtrinnet (4.-6. klassetrin) Deltagende institution: Museum Vestsjælland Formidler: Jesse-Lee Costa
Læs mereTil august vil LOKE programmet blive præsenteret for dagtilbudslederne på områdeledermøder/monofaglige møder.
1 INTRODUKTION Kære LOKE deltager I denne præsentation finder du en beskrivelse af forløbsoversigten for LOKE Dagtilbud. På de efterfølgende sider er der en mere uddybende beskrivelse af aktiviteterne.
Læs mereLedelse af professionelle læringsfællesskaber
Ledelse af professionelle læringsfællesskaber Et handlings- og praksisorienteret udviklingsforløb for ledere, ledelsesteam, projektledere, teamledere og koordinatorer på alle former for uddannelsesinstitutioner.
Læs mereningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv
Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra
Læs mereFælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling. 8. nov kl Museumscenter Hanstholm
Fælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling 8. nov. 2016 kl. 8.30 15.00 Museumscenter Hanstholm Hvem er jeg? Uddannet lærer i 2004, bl.a. som historielærer og kristendomskundskabslærer.
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for
Læs mereKORTLÆGNING af museer som eksterne undervisningsmiljøer
KORTLÆGNING af museer som eksterne undervisningsmiljøer Her kommer spørgeskemaet til de statsanerkendte og statslige museer om jeres erfaringer med Den åbne skole. I spørgeskemaet vil der blandt andet
Læs mereSamarbejde om Kerneopgaven
Samarbejde om Kerneopgaven Hvor går grænsen Psykisk arbejdsmiljø 2019 ved Ole H. Sørensen og Karin Thomassen (SPARK) Indhold på workshoppen 1. Lidt om SPARK, vores forløb og opgave 2. Oplæg om kerneopgaven
Læs mereFÆLLESSKABER FOR ALLE
FÆLLESSKABER FOR ALLE 2014-2015 PÆDAGOGISKE ILDSJÆLE LÆRINGSUGER TEMATISEREDE LÆRINGSDAGE LÆRINGSUGER FOR NYE INKLUSIONSVEJLEDERE LOKALE LÆRINGSFORLØB OG PROJEKTER NETVÆRK FOR INKLUSIONSVEJLEDERE AKTIONSLÆRING
Læs mereEvaluering af komprimeret enkeltfag under Åben Uddannelse for FS2017
NOTAT Evaluering af komprimeret enkeltfag under Åben Uddannelse for FS2017 Læreruddannelse og formidling 15.juni 2017 Birgitte Hedeskov og Mette Marie Gräs Kokholm I forårssemestret 2017 er der gennemført
Læs mereHvordan kan kommuner understøtte skole-virksomhedssamarbejde?
Hvordan kan kommuner understøtte skole-virksomhedssamarbejde? Hovedpointer fra den nationale kortlægning Skole-virksomhedssamarbejde med kommunal forankring LÆS DEN FULDE KORTLÆGNING OG MEGET MERE PÅ skoletjenestenetvaerk.dk
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til kommunal forvaltning April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til kommunal forvaltning Redaktion:
Læs mereKursuskatalog for frivillige efterår 2013
Kursuskatalog for frivillige efterår 2013 Kurser for efteråret 2013 Kære frivillige Velkommen til PTU s kursuskatalog for efteråret 2013. Vi tilbyder igen en række spændende kurser for alle vores dygtige
Læs mereBUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen
BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen Nationalt Skoletjeneste Netværk Koordinator for nationale opgaver
Læs mereAktionslæringskonsulent uddannelse
Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereKompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Læs mereWorkshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen
1 Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen Facilitatorer: Leif Vibild, Harald Brandt, Pernille Ulla Andersen VIA, Læreruddannelsen i Aarhus 2 Agenda i workshop 10.4 Anvendelse af
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereModulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet
Læs mereLedelse i praksis. Kursusbeskrivelse hold 2
Ledelse i praksis Kursusbeskrivelse hold 2 Deltag i et praksisnært kursusforløb for ledere og kommende ledere på alle ungdomsuddannelser. Forløbet henvender sig til ledere med pædagogisk ansvar både erfarne-
Læs mereKulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011)
VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i 2004. Antal årskursister: 2.345 (2011) Antal årsværk undervisere: 262 (2011) Udviklingschef: Peter Müller ansat siden 1976 Sammenskrivning
Læs mereUCL Formidlings- og undervisningspraksis Tema 4 Evaluering som teori og metode
Formidlings- og undervisningspraksis Tema 4 Evaluering som teori og metode Underviser Birgitte Sønderborg Dette tema omhandler hvordan man på baggrund af evaluering kan udvikle sine kompetencer som formidler
Læs mereForpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og
Læs mereKompetencecenteret på Præstemoseskolen
KOMPETENCECENTER Kompetencecenteret på Præstemoseskolen Kompetencecenteret på Præstemosen er et overordnet organ, der består af skolens ressourcelærere dvs lærere, der har specialiseret sig inden for et
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,
Læs mereTeamkoordinator-uddannelsen
Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere
Læs mereTematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag.
Undervisning onsdag d.18.2.15 Unge Stemmer Tematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag. Grupperne skal arbejde
Læs mereHvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:
Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft
Læs mereGenerelle indlæringsvanskeligheder. Efterår 2013
Generelle indlæringsvanskeligheder Efterår 2013 Ida Mundt Adjunkt og specialpædagogisk konsulent på professionshøjskolen UCC Specialskolelærer i 22 år senest Maglebjergskolen i Allerød Kommune Pæd. Diplom
Læs mereVelkommen hjem i Minecraft
Et undervisningsforløb om fremtidens bolig / Håndværk og design/dansk 5.-8. klasse / Lærervejledning Velkommen hjem i Minecraft Dette materiale er udarbejdet af Dansk Arkitektur Center til forberedelse
Læs mereDEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse
DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere
Læs mereFUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans
FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,
Læs mereBilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler
Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereSAMARBEJDER OG PARTNERSKABER MELLEM SKOLER, KOMMUNER, KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER
SAMARBEJDER OG PARTNERSKABER MELLEM SKOLER, KOMMUNER, KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer
Læs mereIntroduktion til workshopkataloget
Marts 2019 1 2 Introduktion til workshopkataloget Kære Dagtilbud Dette katalog indeholder de workshops, som dagtilbudsafdelingen gennemfører for at understøtte en vellykket implementering af den styrkede
Læs mereMARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
18. 19. MARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE- SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe.
Læs mereVelkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri
Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs merePædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion
Læs mereTemadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi
Temadag Onsdag d. 10.11.2010 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College
Læs mereERFARINGER FRA STØTTEDE SAMARBEJDSPROJEKTER PIXI-UDGAVE
ERFARINGER FRA STØTTEDE SAMARBEJDSPROJEKTER MELLEM SKOLER, KOMMUNER, KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre
Læs merePROGRAM DIPLOMCLASS I DIGITAL TRANSFORMATION. Foråret 2019
PROGRAM DIPLOMCLASS I DIGITAL TRANSFORMATION Foråret 2019 DEL 1: DIGITAL TRANSFORMATION LEDELSE AF DIGITALE PROCESSER Modul 1: Digital transformation Før-forløb Introduktion til Del 1 og Modul 1 Selvevaluering
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereMasterplan for Rødovrevej 382
2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet
Læs mereSkoletjenestens Udviklingsplan Videncenter for eksterne læringsmiljøer
Skoletjenestens Udviklingsplan 2020-22 Videncenter for eksterne læringsmiljøer 1 Indhold 1. Videncenter for eksterne læringsmiljøer....... 3 2. Videncenterets input og output. 4 3. Konsolidering og videreudvikling
Læs mereEvaluering af Netværk for offentlige innovationschefer 2017
Evaluering af Netværk for offentlige innovationschefer 2017 Formål Formålet med netværket er at skabe et fortroligt og tillidsfuldt rum, hvor ledere kan få sparring på egen praksis, få ny viden og inspiration,
Læs mereHaderslev Frivillighedsakademi, Træner og Lederuddannelse
E N U M M O K V E L S 17-18 0 R 2 i E m e D HA ig for livet - Lederakaat dblive en endnu bedre leder l Bevæg d ste nye skridt ti ør Tag det f Haderslev Frivillighedsakademi, Træner og Lederuddannelse 2
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereHRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR
Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE
Læs mereArbejdsgruppemøde om læringsmiljø
Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen
Læs mereForældresamarbejde i pædagogisk dagtilbud
DAGPLEJEN KOLDING Forældresamarbejde i pædagogisk dagtilbud ucsyd.dk Kære dagplejer Vi glæder os til at se dig og dine kolleger på AMUuddannelsen: Forældresamarbejde i pædagogisk dagtilbud nr. 44296. Formål
Læs merePBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
Læs mereKompetenceforløb for Århus kommunes sprogvejledere i dagtilbud.
Kompetenceforløb for Århus kommunes sprogvejledere i dagtilbud. Struktur Indhold Tidshorisont Århus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling Kirsten Sørensen Århus
Læs mereSKOLE-HJEM-SAMARBEJDE
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Udviklingsredskab Kære lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om skole-hjem-samarbejde,
Læs mereGuide til klasseobservationer
Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereVision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC
Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre
Læs mereForslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:
Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Når udfordringen i læreruddannelsen er at udvikle en mere ambitiøs studiekultur (jf. Evaluering af Læreruddannelsen, dec. 2018) anbefaler arbejdsgruppen,
Læs mere