Evaluering af projekt Familiegruppen Et kost- og motionsprojekt i Lyngby-Taarbæk kommune

Transkript

1 Evaluering af projekt Familiegruppen Et kost- og motionsprojekt i Lyngby-Taarbæk kommune Af projektleder Christina Christensen

2 Projektgruppen Christina Christensen, Projektleder, PBér i ernæring og sundhed Pernille Salomon, Motionsunderviser, Pædagogisk diplomuddannelse i idræt Mette Elsig, Leder af Sundhedscenteret Lyngby-Taarbæk Kommune, cand.scient.soc Janne Gotsæd-Petersen, Forebyggelseskonsulent, MPH Yderligere oplysninger Mette Elsig Social og Sundhedsforvaltningen Service og Sundhed Toftebæksvej 12, 6. sal Kgs. Lyngby Tlf: mee@ltk.dk

3 Evaluering af Familiegruppens kost- og motionsprojekt Sundhedscentret i Lyngby-Taarbæk Kommune gennemførte i perioden 29. oktober 2007 til 30. maj 2008 et tværfagligt projekt for overvægtige familier i kommunen, som er i risikogruppen for at udvikle Type-2-Diabetes (DM2). Baggrund DM2 er et stigende problem i den vestlige kultur. I takt med at udbuddet af lettilgængelige fødevarer stiger, og graden af fysisk aktivitet i hverdagen reduceres, øges forekomsten af overvægt og fedme. Hermed øges også risikoen for DM2. Omkring danskere er i dag diagnosticeret med DM2 og det skønnes, at yderligere danskere har en uopdaget DM2 (Diabetesforeningen). Når DM2 diagnosticeres har over halvdelen udviklet mindst en diabetisk følgesygdom, hvilket er et udtryk for, at patienten har været syg med DM2 i flere år forud for diagnosetidspunktet. Familier i Lyngby-Taarbæk Kommune, som er i risiko for at udvikle DM2, har i dag ingen kommunale tilbud i forhold til at reducere deres risiko for at udvikle sygdommen. Men hvis udviklingen af DM2 kan reduceres, vil dette medføre et mindre behov for kontrol og hospitalisering. På baggrund heraf søgte Sundhedscentret midler i Regionens Forebyggelsespulje 2007 til at etablere Familiegruppen. Nødvendighed Det er vigtigt for den enkelte og ikke mindst for samfundet, at der bliver sat ind overfor de familier, hvor forældrene har begyndende tegn/eller allerede fået konstateret DM2. I sådanne familier skal der sættes aktivt ind overfor børnene for at reducere deres risiko for at udvikle sygdommen. Det er nødvendigt at børn, der er arveligt disponeret for at udvikle DM2, allerede i en tidlig alder bliver gjort opmærksomme på vigtigheden i at spise sundt og motionere i hverdagen. For at en varig livsstilsomlægning skal realiseres, er det nødvendigt at få hele familien engageret, da det skaber bedre forudsætninger for succes for den enkelte. Formål At opspore børnefamilier i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor en eller begge forældre er overvægtige og enten har DM2, forstadie til DM2, eller hvor arvelig disponering forefindes. At motivere og vejlede familierne i målgruppen til sunde kost- og motionsvaner. At styrke den enkelte families handlekompetence til at gennemføre og fastholde en sund livsstil. Mål At oprette 4 familiehold bestående af 6 familier på hver hold. At mindst ¾ af de familier, der begynder i forløbet, gennemfører. Målgruppe Familier i Lyngby-Taarbæk Kommune med hjemmeboende børn mellem år, hvor en eller begge forældre er overvægtige og diagnosticeret DM2, eller hvor arvelig disponering for DM2 forefindes.

4 I januar 2008 var projektet klar til at opspore familier til familiegruppen. Projektgruppen havde tiltænkt de praktiserende læger og Sundhedsplejen som primære kilder til opsporing af familierne. Det stod dog hurtigt klart, at målgruppen var sværere end forventet at opspore. Dette skyldes dels at Sundhedsplejens kendskab til familierne primært var børnene, hvilket betød, at de ikke var i besiddelse af viden omkring forældrenes sundhedsmæssige tilstand. Dels at lægernes kendskab til projektet ikke blev kendt i den grad, som projektgruppen havde ønsket. Tilslutningen af familier var ikke tilfredsstillende, så projektets mål om at gennemføre med 24 familier så ikke ud til at kunne lykkedes. Efter dialog med kommunallægerne om rekrutteringsproblemerne blev der i projektgruppen enighed om, at målgruppen krævede en justering. Yderligere blev kommunallægerne fremadrettet inddraget i rekrutteringsprocessen. Revideret målgruppe: Familier i Lyngby-Taarbæk Kommune med hjemmeboende børn mellem 7-14 år, hvor barnet er overvægtigt og dermed i risiko for at udvikle DM2. Grundet denne rekrutteringsproblematik var det tidsmæssigt ikke muligt at sammensætte de 4 hold, som var kalkuleret med. Antallet af hold blev reduceret til 3 og dermed 18 familier. Yderligere blev starttidspunktet for kursustilbudet flyttet fire uger frem. Projektets organisering Projektgruppen Bestod af Sundhedscenterets leder, en projektleder/ernæringskonsulent, en motionsunderviser, en forebyggelsesmedarbejder og en kommunikationsmedarbejder. Økonomi Projektet blev 50 % finansieret af midler fra Forebyggelsespuljen 2007 i Region Hovedstaden og 50 % af Sundhedscenterets midler. Det samlede økonomiske rammebeløb for projektet var kr. (budget, se bilag 1). Rammer Undervisningen blev gennemført på Genoptræningscenteret Bauneporten, hvor projektet fik stillet træningslokale med træningsfaciliteter samt et undervisningslokale til rådighed i tidsrummet mellem klokken 16 og 18 to gange om ugen. Al ernæringsundervisning foregik der. En del af motionsundervisningen foregik i de lokale klubber og foreninger i kommunen. Hensigten var at introducere familierne for en række motionstilbud i kommunen, for derved at skabe kendskab til og interesse for motionsmuligheder i lokalmiljøet, så chancerne for at familiemedlemmerne efterfølgende begyndte at dyrke motion blev øget. Motionsundervisning Det primære formål med motionsundervisningen var, udover at skabe glæde ved fysisk aktivitet, et ønske om, at introducere børnene for andre former for motion end de oftest har mødt i skole/fritidsklub regi. Mange af børnene har lidt nederlag i idrætstimerne og har ikke fået de succesoplevelser som gør, at det bliver sjovt at dyrke motion i fritiden. Det har været vigtigt for projektgruppen, at børnene fik nogle succesoplevelser med egen krop.

5 For at styrke forældrene som rollemodeller overfor børnene, var det vigtigt, at alle forældre var med til motionen, når der var familieundervisning. Ernæringsundervisning Ernæringsundervisningen var rettet mod forældre og børn. Der blev lagt vægt på, at familien samlet foretog ændringerne i deres kostvaner. Med en fælles indsats gøres det lettere for den enkelte at fastholde ønsket om at spise sundere. Der blev lagt vægt på at give familierne nogle simple redskaber at forholde sig til i hverdagen, for på den måde at kunne implementere og foretage sundere valg, blandt andet i indkøbssituationen. Da målgruppen blev ændret relativt tæt op til kursets starttidspunkt, fra oprindelig at være målrettet familier med børn i alderen år til at være børn fra 7-14 år, var det svært at nå at tænke nye strukturer ind i ernæringsundervisningen. Børn på 7 år er ikke vant til at sidde ned og lytte i længere tid af gangen. Dette bar undervisningen også præg af indimellem, selvom der blev forsøgt at lægge pauser ind i forløbet. To gange i kursusforløbet lavede familierne mad sammen. Til dette formål havde projektgruppen lånt et skolekøkken på Lundtofte Skole. Projektgruppen fandt det vigtigt, at familierne fik muligheden for at omsætte teori til praksis, introducere familierne for nye og sunde retter samt at fremme de sociale relationer på tværs af familierne og blandt familiemedlemmerne indbyrdes. Formålet var endvidere at skabe en interesse for børnene omkring at lave sund mad, udvikle deres kompetencer og give dem nogle gode oplevelser i et køkken. Desværre, formentlig p.g.a. tidspres, tog flere forældre over i arbejdsprocessen, og børnene fik ikke mulighed for at deltage i den udstrækning, som det var tiltænkt af projektgruppen. Projektgruppen har erfaret, at der skal sættes god tid af til madlavningsaftenerne, hvis hensigten er at få børnene til at deltage aktivt i processen. Desuden skal der afses mere tid til fællesspisningen, da netop det at samles omkring måltiderne er en god mulighed for at fremme de sociale rammer i familien. Projektets deltagere Familierne blev fundet ved, at kommunallægerne, de praktiserende læger og sundhedsplejerskerne så efter børn, hvis vægtkurve lå udenfor normalområdet. 18 familier valgte at tage imod tilbuddet om 10 ugers gratis kost- og motionsundervisning. Forløbet startede med en indledende samtale og et sundhedstjek i Lyngby-Taarbæk Kommunes Sundhedsbus. Hensigten med samtalen var bl.a., at familierne skulle opstille 3 mål for ændringer, som de ønskede at implementere i deres hverdag. Det var vigtigt for underviserne, at det ikke blev undervisernes mål og ønsker for familierne, men at familierne selv fik sat ord på deres ønsker. Flere af familierne havde svært ved at formulere klare og konkrete mål, men langt de fleste bar i retning af et overordnet mål/ønske om vægttab. Allerede ved den indledende samtale udeblev to familier. Disse to familier kom heller ikke efterfølgende, og de tæller ikke med i de statistiske opgørelser for projektet. Undervejs i forløbet faldt tre familier fra. Frafaldet henledes til interne familiemæssige problemer samt manglende tid og motivation om målrettet at arbejde mod en livsstilsændring. 13 familier gennemførte forløbet, hvilket betyder, at målet om at ¾ af de familier der påbegyndte kurset skulle gennemføre, er opfyldt.

6 Tilbuddets indhold Projekt Familiegruppen blev afviklet over en periode på 10 intensive uger fra marts-maj Familierne var inddelt i hold og deltog samlet i kost- og motionsundervisning en gang om ugen. Derudover deltog børnene i motionsundervisning yderligere en gang om ugen. Projektgruppen har lagt stor vægt på, at give familierne nogle simple og let omsættelige redskaber i ernæringsundervisningen, samtidig med at der er gjort en stor indsats for at forklare og vise familierne, hvordan de kan implementere mere motion i deres hverdag. Yderligere er der ligeledes gjort meget ud af, at introducere familierne til eksisterende motionstilbud i kommunen. Fremadrettet er det sundhedsplejen og de praktiserende læger, som kommer til at følge og have kontakt til den enkelte familie. Målinger Familierne blev vejet og målt ved den første indledende samtale, midtvejs i forløbet samt ved den sidste og afsluttende samtale. Grunden til at disse målinger blev foretaget var at vægt/vægttab kan være en motiverende faktor for mange. Projektets formål var ikke at måle på tabte kilo eller reducering af taljemål. Efterfølgende kan det dog konstateres, at de fleste af forældrene har tabt sig under kursusforløbet, hvilket projektgruppen finder interessant. Hvis projektet har formået at rykke ved forældrene, kan vi håbe på, at der på længere sigt vil være større mulighed for, at deres øgede opmærksomhed på kost og motion vil have en gunstige effekt på deres barns vægt. Omkring halvdelen af børnene opnåede ikke et vægttab i projektperioden, hvilket er helt naturligt, da perioden var så kortvarig. Sundhedsbussen Lyngby-Taarbæk Kommunes Sundhedsbus foretog sundhedstjek på de forældre, der var interesseret heri. Sundhedstjekket bestod af blodtryksmåling, blodsukkerværdi, kolesterolværdi samt en kropsanalyse ud fra en vægtmåling. Projektgruppen antog, at der ville være en god synergieffekt i, at koble de muligheder, som bussen har at tilbyde, sammen med et undervisningsforløb som dette. Denne antagelse beror på, at hvis man som individ ikke har været vant til at dyrke motion og spise en sund kost, kan selv små ændringer vise en gunstig effekt på ovennævnte værdier. Dette i sig selv kan være en motiverende faktor for nogle. Forældrene fik på baggrund af sundhedstjekket udleveret et skema med deres forskellige sundhedsparametre. Ved sidste undervisningsgang fik forældre igen tilbudt et sundhedstjek for at afdække, om der var sket forbedringer i de enkelte værdier i løbet af kursusperioden. Målingerne er ikke blevet anvendt af projektgruppen, men var udelukkende et tilbud til de forældre, som fandt dette interessant. Det viste sig, at alle forældre havde lyst til at tage imod tilbuddet om et sundhedstjek. Succeskriterie At alle familierne når 2 ud af de 3 individuelle fastsatte mål på 10 uger. Projektgruppen mente, at en kvalitativ undersøgelse af familiernes oplevelse ville give de mest nuancerede svar. Projektgruppen foretog derfor afslutningsvis individuelle samtaler med alle familierne. To familier mødte desværre ikke op til den afsluttende samtale, så projektgruppen har ingen slutdata for disse personer.

7 Vi må konstatere, at succeskriteriet om, at alle familier skulle nå 2 ud af de 3 individuelle fastsatte mål på det 10 ugers kursusforløb ikke er opfyldt. Gennemførte mål 1 ud af 3 mål 2 ud af 3 mål 3 ud af 3 mål Antal familier Familierne var ikke bekendt med, at netop dette var vigtigt for projektets målbare succes. Projektgruppen har dog gjort en del ud af at tale med familierne om deres mål samt opmuntre dem til at implementere og efterleve dem i hverdagen. Det må konstateres, at selvom familierne i erkendelsesfasen efterfølgende stadig mener, at deres mål var realistiske sat, har flere fundet det svært at overholde målene, især når de har været ude blandt andre mennesker eller haft besøg i hjemmet. En familie havde følgende mål: At spise grøntsager hver dag At spise mere groft brød At drikke vand til måltiderne En anden families mål så således ud: At lave et frugtfad hver aften At gå 20 minutter hver aften Kun at spise 1 portion til aftensmad Familiernes erfaringer Langt den overvejende del af familierne tilkendegiver, at det har været vigtigt, at hele familien har fået muligheden for at være med, da det har givet anledning til gode samtaler om kost og motion. Samtidig peger flere familier på, at grunden til at de fik indført målene i deres hverdag var, at alle i familien var med, og at der var taget en fælles beslutning om, at det skulle være nu. At der var lavet en indbyrdes aftale, og at alle hjalp hinanden. Flere familier havde hængt arket med målene op synligt i hjemmet, så ingen kunne glemme dem. Alle familier fortæller, at de vil arbejde videre med deres mål også efter endt kursusforløb. Alle familier giver udtryk for, at de har lært noget af at deltage i Familiegruppens 10 ugers kost- og motionskursus. En familie siger: Det har været rigtig godt. Vi har fået nogle konkrete redskaber, vi kan arbejde videre med. Det har været sjovt og informativt

8 En anden familie siger: Det har været godt, specielt kostvejledningen og madlavningen har været godt for os. Vi har haft mange gode snakke om kost og motion, og er i gang med at ændre mad- og slikvaner Underviserne oplevede, at flere af børnene fik mere selvtillid og blev gladere børn, mens de deltog i forløbet. Nogle forældre gav også udtryk for, at de oplevede en mærkbar forandring med deres barn. Det kom bl.a. til udtryk ved, at nogle børn var blevet mere udadvendte, og nogle havde fået lyst til at begynde at dyrke motion. Ved madlavningsundervisningen, og den efterfølgende fællespisning, gav nogle af børnene udtryk for, at de nu kunne lide fødevarer, som de aldrig havde troet, at de ville kunne lide. Flere børn blev bl.a. omvendt fra ikke at ville spise fisk, til at opdage at de kunne lide laks. Det var også tydeligt for underviserne, at nogle børn godt turde smage på noget nyt, når de så, at de andre børn gjorde det. Ligeledes hjalp det på modet hos de andre, når nogle ligefrem fortalte, at det smagte dejligt.

9 Konklusion Familiegruppens 10 ugers kost- og motionstilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune blev gennemført med 13 afsluttende familier ud af 16 påbegyndte. Den oprindelig målgruppe var svær at finde, og målgruppen blev ændret undervejs i forløbet til, at omfatte yngre børn og familier, som var overvægtige men ikke nødvendigvis havde fået konstateret DM2. Kurset var bygget op omkring let omsættelige redskaber i kostundervisningen, og der blev lagt vægt på ikke at komme for meget ind på teoretiske aspekter. I motionsundervisningen blev det vægtet højt, at få introduceret familierne til klub- og motionslivet i kommunen. De familier der gennemførte kursusforløbet giver alle udtryk for, at det har været et godt kursus, og at de har fået nogle redskaber, der gør at de nu er bedre i stand til at foretage nogle sundere valg i hverdagen. Alle familier tilkendegiver, at de vil arbejde videre med deres individuelle mål, og flere børn giver udtryk for, at de vil i gang med at dyrke nogle af de motionsformer, som er afprøvet undervejes i forløbet.

10 Perspektivering SFOérne kunne danne ramme om et tilbud som Familiegruppens kost- og motionsforløb. Her færdes børnene i deres vante miljø, og de fleste SFOér har sal, lokaler og evt. køkken som ville kunne benyttes til formålet. Det ville formentlig også lette det strukturelt for familierne, at de ikke skal nå at flytte sig fra A til B på kort tid. Børn helt ned til 7 år er meget unge, og de har svært ved at sidde koncentreret og lytte i længere tid. Hvis en så ung målgruppe skal nås i kostundervisnings øjemed, skal forløbet struktureres anderledes. Der skal tænkes mere leg og flere praktiske aktiviteter ind i undervisningen. Madlavningen henvendte sig til børn i alle aldre, og man kunne med fordel have inddraget mere af den form for undervisning i forløbet. Tidsmæssigt skal der sættes god tid af, da det ikke er hensigtsmæssigt at skulle skynde på hverken børn eller forældre, som er i gang med en læringsproces. Idrætsforeninger og sportsklubber har i dag ikke mange tilbud målrettet overvægtige, og for mange overvægtige er det et problem, da de har svært ved at overvinde de barrierer der er i forbindelse med at skulle melde sig til motion. De føler sig ofte stigmatiseret, da de er af en anden vægtklasse og typisk i dårligere kondition end den målgruppe, der oftest færdes i disse klubber. Faktum er, at flere og flere bliver overvægtige, så måske der i fremtiden skulle oprettes centre/klubber med henblik på at tage sig af den del af befolkningen. En styrkelse af samarbejdet med de praktiserende læger i kommunen ville betyde, at flere familier kunne være blevet henvist til projektet. Det tværfaglige samarbejde er vigtigt og bør styrkes for at skabe bedre forudsætninger, rammer og muligheder for den enkelte familie. For at undgå for højt et frafald i kursusforløbet kan der med fordel sættes flere ressourcer af til den indledende samtale, for derved at afklare og finde frem til de familier som reelt er parate til at indgå i forløbet. En mulighed for familierne kunne være, at tilbyde dem at komme på venteliste og først påbegynde et kursusforløb når motivationen og tiden føltes som værende rigtig for dem. Et længerevarende forløb, opfølgende samtaler samt en kontinuerlig støtte og vejledning over en årrække vil sandsynligvis være med til at holde motivationen og gejsten oppe hos mange af familierne. Dette vil formentlig bidrage til at skabe bedre resultater på længere sigt.

11 bilag 1 Budget for projekt "Kost- og motionsforløb for børnefamilier med Type-2-Diabetes" Beskrivelse af budgetpost Sats Specificering SUM november december januar februar marts april maj løn ernæringskonsulent/projektleder 7 mdr. a kr. brutto hold a 24 timer a 420 løn fysioterapeut kr Sundhedsplejerske 250 i timen information og markedsføring forebyggelsesmedarbejder kommunikationsmedarbejder leder af sundhedscentret Den kommunale medfinansiering dækker udgifter til projektledelsen (60% af bruttolønnen til ernæringskonsulent/projektleder svarende til kr. om måneden), samt timer til projektet fra personale i Lyngby-Taarbæk Kommunes Sundhedscenter (forebyggelsesmedarbejder, kommunikationsmedarbejder og leder af sundhedscentret).