Lederuddannelse i folkeoplysningen

Transkript

1 Lederuddannelse i folkeoplysningen Projektrapport Lene Buerup Andersen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse af dokumentets indhold. Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse af dokumentets indhold.]

2 1. Indledning Denne rapport beskriver kort projektets baggrund, formål, indhold og resultater. Projektet skal ses som en forlængelse af tidligere gennemførte projekter om Kompetenceprofilen.dk og det elektroniske kursusbevis samt projekt Aftenskolerne og fremtidens kompetencer. Kompetenceprofilen.dk beskriver aftenskoledeltagernes kompetenceudvikling inden for en række såkaldte bløde kompetencer. Kursusbeviset beskriver det faglige indhold, der har været gennemgået på et givent hold. Aftenskolerne og fremtidens kompetencer satte fokus på lærernes egne kompetencer og på hvordan lærerne arbejder med at bibringe deltagerne kompetencer. Dette projekt har haft til formål er at udvikle et koncept for lederuddannelse i folkeoplysningen med særligt henblik på skoleledere i større aftenskoler. For at kunne udvikle et kvalificeret koncept har vi dels kortlagt ledernes kompetencer og konkrete ønsker om kompetenceudvikling gennem spørgeskemaer og interviews, dels indledt et samarbejde med University College Copenhagen (UCC - KLEO) om særlig tilrettelæggelse og vinkling af udvalgte diplomfag i ledelse, så uddannelsen matcher ledere inden for folkeoplysningen. Projektet er et samarbejde mellem LOF s landsorganisation og NETOP Netværk for oplysning. Den daglige ledelse af projektet har bestået af Marlene Bert Nielsen (NETOP) og Lene Buerup Andersen (LOF). Der har været knyttet en baggrundsgruppe til projektet bestående af konsulenter og skoleledere fra de fem landsdækkende oplysningsforbund: Finn Nevel fra DOF, Anne Marie Handberg fra DOF, Hanne Dam fra FOF, Kirsten Paulsen fra FOF, Kirsten Flyvholm fra AOF, Dorit Svendsen fra AOF, Irene Viborg fra LOF og Winnie Nebbelunde fra NETOP Herudover har projektet haft tilknyttet Martin Thirstrup Hansen (NETOP) og Henrik Bro (NETOP) som projektmedarbejdere. Projektet har fået økonomiske støtte af Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS). 2. Baggrund NETOP og LOF har gennem de seneste år arbejdet koncentreret med udvikling af værktøjer til aftenskolerne med henblik på at understøtte aftenskolernes udvikling som moderne læringsarena. Vi har med Kompetenceprofilen.dk og det elektroniske kursusbevis haft fokus på produkter, der beskriver kursisternes kompetenceudvikling og aftenskolen som læringsarena. I dette arbejde har målgruppen fortrinsvis været aftenskolernes kursister. Vi har arbejdet med et udviklingsprojekt om lærernes arbejde med integration af realkompetencer i deres undervisning. Fokus var her på kvalitetsudvikling af undervisningen med lærerne som primær målgruppe. Det er på den baggrund at vi har ønsket at se nærmere på lederne og betingelserne for løsningen af deres ledelsesmæssige opgaver samt de ledelsesmæssige udfordringer, aftenskolerne står over for. Aftenskolerne står over for nogle store forandringsmæssige udfordringer, hvor borgernes valg af aftenskolerne som naturligt oplysnings- og læringssted i fritiden ikke længere er så naturgivent som tidligere. Det har betydning for, til hvad [2]

3 og hvordan mennesker vælger at bruge deres fritid. Samtidig er der kommet flere og flere konkurrenter på fritidsmarkedet, som aftenskolerne også skal navigere i forhold til. Disse nye betingelser betyder, at aftenskolerne skal blive bedre til at navigere i spændingsfeltet mellem forretning og forening. Derfor valgte vi i dette projekt at sætte fokus på ledernes kompetenceudvikling, hvor særligt de større aftenskoler har behov for ledere med indsigt i og redskaber fra moderne ledelsesteori. Folkeoplysningen og særligt aftenskolerne har samtidig nogle særlige betingelser, en særlig historik samt et særligt oplysnings- og læringsprojekt, der i visse tilfælde giver nogle særlige ledelsesmæssige udfordringer, vi ikke ser i samme grad andre steder på ledelsesniveau. For at styrke lederrollen i aftenskoleregi vil det derfor være konstruktivt og mere udbytterigt at satse på udviklingen af en lederuddannelse i folkeoplysningen frem for at tilbyde nuværende ledere en af de lederuddannelser, der allerede eksisterer på markedet i form af forskellige kurser og eksisterende diplomuddannelser. 3. Formål og mål med projektet Projektets formål har været at udvikle et koncept for lederuddannelse i folkeoplysningen med særligt henblik på skoleledere i større aftenskoler. Lederuddannelsen skal bibringe ledere i aftenskoler de nødvendige redskaber og kompetencer til at møde de nuværende og fremtidige udfordringer for aftenskolerne. Projektets mål har været at færdigudvikle et koncept til en modulopbygget lederuddannelse, der kompetence- og kvalitetsmæssigt ligger lå på linje med øvrige lederuddannelser på markedet, men som inddrager folkeoplysningens særlige vilkår i et ledelsesmæssigt perspektiv. Målet har været at lederuddannelsen skal udbydes i et samarbejde med en etableret uddannelsesinstitution, hvor de første moduler kan udbydes efterår Målet har endvidere været at tilbyde ledere fra de 5 landsdækkende oplysningsforbund uddannelsen. 4. Projektets indhold Projektet har bestået af to faser en videnindsamlingsfase og en konceptudviklingsfase. Til den første fase udarbejdede vi et spørgeskema 1, som blev sendt skoleledere på skoler med mere end 2500 undervisningstimer i de fem landsdækkende oplysningsforbund. Spørgeskemaet blev fulgt op med 10 kvalitative interviews med to skoleledere fra hver organisation, idet vi valgte at interviewe en ny og en gammel skoleleder fra hver organisation for derigennem at få så meget brede i undersøgelsen som muligt. På baggrund af resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen og interviews valgte projektlederne i samarbejde med baggrundsgruppen at tage kontakt til UCC med henblik på at få udarbejdet et koncept for lederuddannelse i folkeoplysningen. Som det fremgår senere faldt valget på udvalgte moduler i diplomuddannelsen i ledelse, særligt vinklet i forhold til ledere i folkeoplysningen. Nedenfor er beskrevet resultaterne af vidensindsamlingsfasen og konpceptudviklingsfasen. 1 Se bilag 1, hvor resultaterne af spørgeskema og resultat heraf kan ses. [3]

4 Spørgeskemaundersøgelsen Som nævnt ovenfor valgte vi alene at fokusere på ledere, hvis skoler afviklede mere end ca timer. Det gjorde vi fordi det primært er disse ledere, der er i målgruppen for en lederuddannelse. Ledere med færre timer har ofte et andet hovederhverv og vil derfor have svært ved at afsætte den nødvendige tid og vil ofte heller ikke være motiveret for uddannelse af det omfang, som en formel uddannelse, på mellemlang videregående niveau, tilbyder. Spørgeskemaundersøgelsen blev sendt elektronisk via de respektive landsorganisationer og besvarelserne er blevet samlet op i database, som LOF og NETOP har. 30 ledere valgte at svare på undersøgelsen primært ledere mellem 45 og 65 år. Hovedparten af dem (22) har en lang eller mellemlang videregående uddannelse bag sig. En tredjedel havde været ansat under 2 år, mens 7 havde været ansat 5 10 år. De fleste er ansat uden øvre arbejdstid. De fleste ledere i undersøgelsen har ansat personale udover lærerne. Halvdelen af lederne beskriver deres organisation som værdibaseret og knap halvdelen betegner den som forretning. De fleste skoler i undersøgelsen arbejder med aktiviteter ud over folkeoplysningsloven. 2/3 af lederne har tidligere deltaget i en eller anden form for efteruddannelse, primært internt i organisationerne. Lederne angiver at de i forhold til deres nuværende kompetencer primært har brug for at blive dygtigere indenfor områder som: Fundraising, markedsføring, udvikling af nye produkter og nye tiltag, kursusindhold, strategi samt lovgivning. Supplerende vurderer lederne i forhold til deres evner som ledere et behov for at blive kompetenceudviklet i forhold til det at arbejde i en politisk organisation, kunne arbejde med analyser i forhold til planlægning og udvikling af skoles rammer, at arbejde med forandringer og udviklingsprocesser samt at arbejde politisk i forhold til samarbejdspartnere. På spørgsmålet om de væsentligste udfordringer for fremtidens skoleledere angiver lederne især spændingsfeltet mellem udviklingsorientering og traditionel opfattelse af aftenskolen, mellem forening og forretning, mellem nytænkning kontra historiske rødder, trængt økonomi, og det at finde nye indtægtskilder og aktivitetsområder. Endelig spurgte vi lederne om hvilke barrierer, der kunne være for at deltage i efteruddannelse. Den alt overvejende barrierer er manglende tid og i nogen grad manglende relevans af efteruddannelsestilbud. Interviews Interviewene 2 blev foretaget i forlængelse af spørgeskemaundersøgelsen og med udgangspunkt i en spørgeguide. Interviewene bekræfter grundlæggende resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. Uddybende talte lederne en del om at administration, økonomi, kursusudvikling og kontakt til lærere og samarbejdspartnere fylder den altovervejende del af deres arbejdstid. Lederne har meget forskellig holdning til deres bestyrelser, lige fra gode sparringspartnere især på de store skoler til manglende ansvarlige bestyrelser især på mindre skoler. I forhold til de ledelsesmæssige aspekter som personaleledelse, strategi og politik samt netværk, er ønsket fra ledernes side at bestyrelserne træder endnu mere i karakter i forhold til den overordnede ledelse, som strategi og politisk arbejde, så lederne kan få mere tid til personaleledelse og til at tænke lærerne ind i organisationen som ressourcepersoner. 2 Se opsummering af interviews i bilag 2 [4]

5 Den største udfordring for lederne er ifølge interviewene, som det var i spørgeskemaet, at tænke i udvikling, at tænke i andre målgrupper med nye krav til undervisning og at tænke i anden finansiering. I forhold til tanker om indhold i en lederuddannelse gav de interviewede ledere udtryk for, at de gerne ville have værktøjer til at systematisere, kende deres egne styrker og svagheder, tænke strategisk kommunikation, blive bedre til økonomistyring, udvikling af netværk, personaleledelse og projektledelse. Lederne blev spurgt om, hvordan de ville forholde sig til en modulopbygget lederuddannelse. Her svarede alle positivt tilbage, idet de dog alle nævner tiden som den største barriere for deltagelse. Lederuddannelsen (konceptet) Med baggrund i spørgeskema og interviews besluttede projektledelse og baggrundsgruppen sig for at tage kontakt til UCC KLEO for at høre om mulighederne for at skræddersy et forløb til ledere i folkeoplysningen om muligt indenfor konceptet diplomuddannelse i ledelse. For at tilgodese ledernes specifikke behov for udvikling af kompetencer og øget viden besluttede vi med råd fra UCC KLEO at det ville være relevant at tilbyde tre moduler i diplomlederuddannelsen: 1.Det personlige lederskab, 2. Strategi og kommunikation samt 3. Forandringsledelse. Med indholdet på de tre moduler med visse tilføjelser om personaleledelse i modulet det personlige lederskab, tilgodeser vi de væsentligste behov for flest ledere. Modulerne vil være særligt tilrettelagt for ledere i folkeoplysningen. En vinkling, der vil afspejle sig i valg af lærebøger 3 og valg af undervisere. Udover de moduler der tilbydes i lederuddannelsen, kan lederne selv supplere med yderligere moduler for at opnå en fuld diplomuddannelse i ledelse. Vi har valgt kun at tilbyde de tre moduler ud fra en erkendelse af, at vi ikke kan forvente at lederne kan afsætte mere tid og ud fra en holdning om at disse tre moduler vil bidrage væsentligt til at opfylde ledernes behov og ønsker. Uddannelsens varighed er 1½ år, hvor man gennemfører ét modul hvert halve år, med start i foråret Hvert modul svarer til 9 ECTS point Udannelsens indhold og opbygning Nedenfor beskrives de enkelte moduler og undervisningsform. Modul 1 - Det personlige lederskab Det første modul i uddannelsen sætter fokus på det personlige lederskab og giver mulighed for at arbejde systematisk, konkret og teoretisk med egen udvikling som leder. Egen praksis som leder bliver relateret til teorier om ledelse og identitet. Der lægges vægt på at reflektere over, hvordan forskellige valg har indflydelse på ledelsespraksis. Herudover fokuseres der på læring, udvikling og ikke mindst kommunikation samt deres betydning for udvikling af ledelse og organisation. Modul 2 - Ledelse og strategisk kommunikation Der sættes fokus på kommunikation som redskab til at skabe udvikling og nå resultater. Der lægges vægt på at give deltagerne teoretisk viden og praktisk metoder til at anvende strategisk kommunikation som ledelsesværktøj. Med 3 Projektledelse har sammen med KLEO udvalgt litteratur til det første modul. [5]

6 udgangspunkt i deltagernes konkrete cases fra egen organisation sættes der fokus på tydelig intern kommunikation, klar ekstern kommunikation og en troværdig kommunikationskultur. Modul 3 - Forandringsledelse På modulet sættes der fokus på at blive i stand til at kunne arbejde systematisk, teoretisk og konkret med forandringsog udviklingsopgaver i egen organisation. Forandringsledelse handler om at kunne identificere forandring, lægge strategier og designe processer og endelig at kunne håndtere de ledelsesmæssige udfordringer, som forandringer medfører i organisationen. På dette modul får deltagerne mulighed for at kunne lede og navigere som leder i forandringsprocesser med baggrund i en betydelig indsigt i teorier og metoder til ledelse af forandrings- og udviklingsprocesser. Undervisningsform. Hvert modul består af 3 internater á to dages varighed, hvor der er undervisning med eksperter og specialister fra KLEO. I løbet af uddannelsen er der lagt vægt på netværksdannelsen. Det sker mere uformelt gennem mødet med de andre deltagere på internaterne. Men netværksdelen formaliseres også, så det kommer til at indgå i læringsnetværk med de øvrige deltagere. Der er udarbejdet en folder 4, som informerer om uddannelsen. Folderen sendes ud til lederne i de fem landsdækkende oplysningsforbund i august. 5. Fremtidig styregruppe Der er nedsat en fremtidig styregruppe bestående af en konsulent fra hvert oplysningsforbund: NETOP, Marlene Berth Nielsen, LOF, Lene Buerup Andersen, DOF Thit Aaris-Hoeg, FOF Hanne Dam og AOF, Kirsten Flyvholm. Styregruppen har forpligtet sig til at sikre at alle relevante skoleledere i egen organisation får tilbud om at deltage i uddannelsen og i øvrigt forpligtet sig til at bakke op om konceptet internt i egen organisation. Styregruppen har tillige til opgave at evaluere det første modul med henblik på eventuelt justering af uddannelseskonceptet. 6. Summering I projektet satte vi os for at afdække de specifikke behov og ønsker for efteruddannelse hos de af vores skoleledere, som enten er heltidsansat eller har en ansættelsesgrad, der gør lederjobbet til en væsentlig del af arbejdstiden. Med baggrund i disse behov og ønsker lød opgaven på at udvikle et koncept, der kunne tilgodese ledernes behov og ønsker samtidig med at det konkrete uddannelsesforløb i indhold og metode kunne bidrage til et kompetenceløft for lederne. I samarbejdet med UCC-KLEO mener vi at have fundet et indhold i et uddannelsesniveau, der både svarer til forventninger og behov og som samtidig er på et niveau, der matcher ledernes nuværende kompetencer. Ved at tilbyde tre moduler under diplomuddannelse i ledelse, med det særlige folkeoplysende fokus, som bliver lagt ind, mener vi at kunne tilbyde lederne en unik folkeoplysende lederuddannelse, som også giver formelle kompetencer. Tidsmæssigt havde vi forestillet os at kunne starte op allerede i efteråret 2009, men har vurderet at flere ledere ville kunne deltage i uddannelsen, såfremt der var længere tid til markedsføring. Det har vi valgt at bruge efteråret på. 4 Se bilag 3 (følger i august) [6]