Nyt fra ledelsen. Med dette vil vi ønske jer god læselyst med dette nummer af UU INFO. Claus Bislev. Marie Thodberg. Anders Skov

Transkript

1 UU INFO April 2014 Nyt fra ledelsen side 2 Afbrudsrapport 2013 side 3 Karrieretoget side 4-5 Kontaktvejlederordningen side 6 Unge på Tværs side 7-8 Fremtidens 10. klasse side 9-11 Udskolingsinitiativer i Børn og Unge side Virksomhedsskolen på Aarhus Havn lige nu side 14 Tilmelding til ungdomsuddannelse 2014 side 15 Hold Fast afdansningsbal side Personalia side 20 René Fuhlendorff. Originalt kunsttryk. Se kontaktoplysninger på side 2.

2 Nyt fra ledelsen 25 % af de unge, som forlader grundskolen i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse og tallet skal stige til 30 % i Det er den ambitiøse målsætning i den nye erhvervsuddannelsesreform Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, som et bredt flertal i folketingen har indgået forlig om. Der har længe været både et behov og ønske om, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse, så vi har set frem til at få denne klare målsætning, så vi ikke kun arbejder på at få alle i uddannelse. Vi ser mange spændende perspektiver i den nye reform, som vil gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive ved både at udbyde EUX, hvor unge kan kombinere en erhvervsuddannelse med studiekompetence til videregående uddannelser, og samtidig skabe en ungdomskultur, som vi kender det fra de gymnasiale uddannelser. Derudover forenkles de unges valg, så de fra sommer 2015 kun skal vælge mellem 4 indgange mod nu 12, når de skal vælge en erhvervsuddannelse. Da grundforløbet også bliver på mindst 1 år på alle erhvervsuddannelser, skal de unge ikke i lige så høj grad have afklaret deres endelige uddannelsesvalg, da det afklares i løbet af grundforløbet. Det er alle initiativer, som vi kan se vil være med til at motivere flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Da der også i forliget ligger en ændring af den vejledningsindsats (primært i grundskolen), som UU erne leverer i dag, står vi i den kommende tid over for store forandringer, hvor vi skal have tilpasset vores vejledningsindsats til den nye reform. Dette vil selvfølgelig fylde meget i UU i foråret, da reformen på vejledningsdelen skal implementeres allerede fra august I forbindelse med implementeringen vil vi selvfølgelig løbende informere vores samarbejdspartnere om den ændrede vejledningsindsats, ligesom vi vil informere med detaljeret i næste nummer af UU info. Med dette vil vi ønske jer god læselyst med dette nummer af UU INFO. Claus Bislev Marie Thodberg Anders Skov De afbillede malerier i denne udgave af UU INFO er alle af kunstneren René Fuhlendorff. René var månedens kunstner i marts i Job&Uddannelse og udstillede 40 malerier og kunsttryk. Interesserede kan se mere på: Kontakt: Tlf.: Mail: renefuhlendorff@godmail.dk 2

3 Afbrudsrapporten Af Anders Skov, afdelingsleder Vi har færdiggjort årets afbrudsrapport og kan med glæde konstatere, at antallet af afbrud på ungdomsuddannelserne for første gang siden 2009 er faldet. I perioden 1. august juli 2013 var der i alt afbrud fra ungdomsuddannelser blandt de årige, der er bosiddende i Aarhus Kommune. Antallet af afbrud dækker over i alt unge, idet nogle unge har haft flere afbrud i perioden. Udviklingen i afbrudstallene De afbrud er 85 færre end i perioden 1. august juli 2012, hvor der var afbrud fordelt på unge. Dette svarer til et fald på 3,4 % mod en stigning på 8,9 % i perioden 1. august juli Dermed kan der for første gang i en årrække registreres et fald i det samlede antal afbrud. For aldersgruppen år faldt antallet af afbrud sidste år efter at være steget de senere år. I 2012/2013 er der sket et fald på 31 til 808 svarende til et fald på 3,6 %. Forrige år 2011/2012 steg antallet af afbrud i denne aldersgruppe fra 798 til 839. Afbrudsrapporten kan downloades eller læses på Det faldende antal afbrud er selvfølgelig meget glædeligt, da vi har haft stor fokus på samarbejde med både uddannelsesinstitutioner og andre aktører i kommunen om at fastholde flere unge i uddannelse. Indsatser mod afbrud Vi har etableret en kontaktvejlederordning på erhvervsuddannelser, så vi hurtigt i samarbejde med uddannelsesinstitutionen kan iværksætte en fastholdelsesindsats, når en ung er i risiko for at afbryde sin uddannelse. Derudover har vi i samarbejde med Socialforvaltningen og UngiAarhus etableret Det Kommunale Fastholdelsesberedskab. Både kontaktvejlederordning og fastholdelsesberedskab har vi tidligere skrevet om i UU INFO og har derfor denne gang bedt koordinator og kontaktvejleder på HG, Vicki Bruhn, om at komme med sin vinkel, samt projektleder i UngiAarhus, Anita Frichot, om at beskrive en af deres indsatser. 3

4 Karrieretoget Af Anita Frichot, projektleder, UngiAarhus Torsdag eftermiddag klokken er 13. Vi er ved Karrieretogets lokaler ved UngiAarhus, Skanderborgvej. En flok unge kommer smilende ud af døren. Skoledagen er slut efter fire stive timer med koncentreret engelsk. Det er helt tydeligt, at eleverne synes, at deres lærer Levent er cool. Han får os til at kunne! Og han gider os! Karrieretoget har nu kørt i en måned og ser indtil nu ud til at være på det rette spor. Karrieretoget er en indsats for unge, som afbryder en gymnasial uddannelse og som ønsker et fagligt såvel som personligt boost, inden de begynder på en ny gymnasial uddannelse efter sommerferien. Indsatsen er sat i værk på baggrund af det nære samarbejde mellem UU, Socialforvaltningen og UngiAarhus, som er etableret via 15+ samarbejdet og Det Kommunale Fastholdelsesberedskab. Et ønske om relevans Det hele begyndte med en henvendelse fra en UU vejleder, som søgte et passende undervisningstilbud til en ung, hvor der fra ungdomsuddannelsens side var afgivet bekymringsmærke. Det blev hurtigt til tre bekymringsmærkede unge, som alle var ved at afbryde en gymnasial uddannelse. De unge ønskede et tilbud med relevans for deres kommende studier efter sommerferien og gav således udtryk for, at de gerne ville holde sig fagligt i form, og at forløbet omkring deres uddannelsesafbrud havde været en personlig belastning. Det var vigtigt for de unge at blive udfordret fagligt på passende niveau i forhold til deres kommende uddannelsesvalg. De unge havde altså faglige ambitioner om enten at vedligeholde eller forbedre deres kompetencer. Relevans og meningsfuldhed var altafgørende. Et spadestik dybere kunne årsagerne til afbruddet give indicier om, at vejledning eller coaching kunne få stor betydning for den unges selvværd og parathed til genstart på den nye gymnasieuddannelse. Altså at få vendt den personlige fiaskooplevelse til noget positivt. Afklaring af værdier og forventninger Derfor mener vi, at værdiafklaring om valg af ungdomsuddannelse og mulighed for hjælp til udforskning er særdeles relevant for de unges evne og mulighed for at kunne foretage et kvalificeret om-/genvalg af gymnasial uddannelse og retning. Evnen til at sætte mål og forfølge dem ud fra blandt andet erkendelse af egne kendte styrkesider, udfordringer og strategier for opgaveløsning måtte for en udefrakommendes betragtning ligeledes være helt essentielle kompetencer. Vi blev desuden opmærksomme på, at nogle af vores unge kunne få brug for et decideret kursus i studieteknik for dels at kunne afkode, hvad der vil blive forventet af dem på deres fremtidige gymnasiale uddannelse og ikke mindst at give dem redskaber til at møde udfordringerne med nye og styrkede tilgange. Efter meget snak med de unge, deres forældre og ikke mindst UU vejlederne, endte vi med et design, der overordnet set handler om faglig kompetenceudvikling og karriereudvikling: At kunne varetage sin egen proces, kende sin drivkraft, genvinde styrke og kompetencer; faglige såvel som personlige, det skal udgøre den sti, de unge skal følge for at nå deres mål. 4

5 En fast arbejdsplan De tre unge er i løbet af fire uger blevet til ni, hvor de fleste har fuldtidspladser, og et par har deltid. Arbejdsugen på Karrieretoget begynder hver mandag med faget Motivation og Coaching, som varetages af en professionel ungecoach. Her arbejdes der både i grupper og i individuelle forløb, og det handler om at give de unge et udviklingsrum, hvor de blandt andet kan arbejde med værdiafklaring, målfastsættelse eller måske et gearskifte. Dagen efter byder på en hel arbejdsdag alene med faget matematik. Flere af de unge oplevede at løbe sur i matematik på deres tidligere uddannelsesforløb, og de kunne have vanskeligheder ved at forstå den nye begrebsverden, som matematik på et gymnasialt niveau byder på. Derfor er introduktion og grundlæggende forståelse for den nye matematiske verden omdrejningspunktet i matematikundervisningen i Karrieretoget. Også faget studieteknik har en hel dag til sin rådighed, hvor der også bliver konkretiseret naturligt til de øvrige fag. Derudover undervises der i engelsk og dansk, hvor der både vægtes performance og skriftlighed. Den grammatiske rygrad stives af og komplementeres af både kulturelle og medievidenskabelige indslag for samlet set at byde på et forløb, der introducerer og arbejder med de temaer, de unge senere vil møde på deres kommende uddannelse. Tilfredse unge De unge ser ud til at være tilfredse med tilbuddet. Der er skabt en undervisningskultur, hvor det er helt ok at spørge - igen og igen i undervisningen. De unge tør udforske og kan samtidig også byde ind på hinandens projekter - dynamikken er god. Underviserne har vist sig at være dygtige til at finde ind til de enkelte elevers niveau og udviklingspotentiale og skabe en undervisning, som er vedkommende både fagligt og i forhold til de unges situation. De unge lærer noget om sig selv, om at tage uddannelse og om at foretage valg for sig selv. Tiden med lige præcis denne gruppe af unge er på mange måder vigtig dels for de unge, dels også for UngiAarhus og det samarbejde, vi har med UU, Socialforvaltningen og andre om at skabe bedre mulighed for, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Det Kommunale Fastholdelsesberedskab kan skabe vigtigt viden og læring for alle de involverede aktører og derved tilvejebringe et bredere match til den mangfoldige gruppe af unge, der behøver en lille sidevej for endeligt at gennemføre deres ungdomsuddannelse. Samarbejdet har herigennem allerede identificeret, at der for gruppen af unge, der afbryder en gymnasial uddannelse, manglede relevante tilbud. Nu har vi Karrieretoget. 5 Et kig ind i fremtiden

6 Kontaktvejlederordningen Af koordinator Vicki Bruhn UU Aarhus-Samsøs samarbejde med erhvervsuddannelserne omkring kontaktvejlederordningen blev etableret i løbet af efteråret 2013, og erfaringerne bliver løbende samlet op. Målet er dels at nedbringe frafaldet på ungdomsuddannelserne, dels at de unge, der falder fra, hurtigt bliver vejledt videre til uddannelse eller uddannelsesforberedende aktiviteter. Strukturen er således, at vi otte kontaktvejledere hver især er fast tilknyttet et erhvervsuddannelsesområde, hvor vi er den primære UU-samarbejdspartner for vejlederne på institutionen. Det etablerede samarbejde udspiller sig på forskellig vis, idet nogle af os er fysisk tilstede på institutionen med faste, jævne mellemrum, mens andre rykker ud, når ungdomsuddannelserne efterspørger vores samarbejde. Fælles for os alle er, at vi reagerer inden for tre dage på de bekymringsmærker, som ungdomsuddannelserne sender via systemet vi tager kontakt til den pågældende vejleder og tilbyder vores samarbejde i fastholdelsesindsatsen. Indholdet i indsatsen varierer afhængig af de enkelte baggrunde for bekymringsmærket. I nogle tilfælde vurderer vejlederen på uddannelsesinstitutionen, at situationen kan klares ved hjælp af skolens egne fastholdelsesredskaber, i andre tilfælde bliver vi inddraget som sparringspartner, deltager i en trekantsamtale eller tager selv en samtale med den unge. Hvis afbruddet effektueres, sørger vi for selv at følge op eller at overdrage sagen til en kollega for således at undgå, at den unge havner i et vejledningsmæssigt tomrum. I de tilfælde, hvor den unge har brug for andet end vejledning om uddannelser, fungerer vi som indgangen til det kommunale system, hvor vi kan inddrage samarbejdspartnere fra Socialforvaltningen og UngiAarhus (UIA), primært for under 18-årige. Disse samarbejdspartnere er repræsenteret ved de tre koordinatorer på familiekontorerne, Erna Damgaard, Ellen Kappel og Alice Steensbo samt bydækkende UIA koordinator Anita Frichot. Alle samarbejdspartnerne har aftalt opfølgende møder i Det Kommunale Fastholdelsesberedskab et par gange om året. For de unge over 18 år kan vi inddrage samarbejdspartnere i beskæftigelsesforvaltningen. Endelig etablerer vi også kontakt til afklarende og opkvalificerende forløb som fx produktionsskoler. I langt de fleste tilfælde er de unge på erhvervsuddannelserne over 18 år, men på HG har vi et tættere samarbejde omkring eleverne på linjen På vej til videre uddannelse, hvoraf størsteparten er årige. Da linjen er ét-årig, skal samtlige elever igennem nogle overvejelser omkring valg af uddannelse det efterfølgende år, hvilket involverer UU s deltagelse - dels i form af vejledning, dels i form af igangsætning og underskrift af uddannelsesplaner og ansøgninger. Vores tilstedeværelse har derfor været påkrævet minimum en gang om ugen i de første måneder af året, og vi forventer et yderligere intensiveret samarbejde hen over foråret for de elever, der ikke får opfyldt deres første ønske. På vores jævnlige kontaktvejledermøder udveksler vi erfaringer og idéer til videreudvikling af samarbejdet. Fælles for både os og vores samarbejdspartnere er oplevelsen af vigtigheden af, at man personligt kender de mennesker, man samarbejder med. Ungdomsuddannelserne giver desuden udtryk for stor tilfredshed med den meget enkle og direkte kontakt til UU og derigennem til de øvrige samarbejdspartnere i det kommunale system. Næste skridt i indsatsen omkring bekymringsmærker bliver inddragelse af også de gymnasiale uddannelsesinstitutioner. Den øgede indsats vil dog ikke indebære, at en UU vejleder er fysisk til stede på uddannelsen. De indledende møder herom er netop nu i planlægningsfasen. 6

7 Unge på Tværs Af koordinator og UU vejleder Eva Geer I forbindelse med præsentation af en reform af erhvervsuddannelserne igangsatte UU DANMARK i efteråret et nyt tiltag for bedre overgange til erhvervsuddannelserne: Unge på Tværs. Projektet er støttet af satsmidler, og der er igangsat 12 projekter, der skal bidrage til at udvikle metoder og implementere god praksis for unges overgange til erhvervsuddannelserne. UU Aarhus-Samsø deltager under udviklingsprojektet: Brobygning med titlen: Afklaring om valg af uddannelse via frivillig brobygning. Her er formålet at opkvalificere frivillige brobygningsforløb og gennem for- og efterbehandling af disse at arbejde med forberedelse og overgang til en erhvervsuddannelse. Et brobygningsforløb har i denne kontekst til formål at bevidstgøre eleven om egne kompetencer i forhold til krav på uddannelsen, samt give eleven indsigt i egen uddannelsesparathed. På den baggrund har projektet til hensigt at arbejde med opkvalificering af følgende: Tre brobygningsforløb på Aarhus Tech under indgangene: Mad til Mennesker, Bygge og Anlæg og Bil, Fly og andre Transportmidler, Et brobygningsforløb for Plan B elever på Århus Købmandsskole - for unge der egentlig har valgt en gymnasieuddannelse, men som ikke bestod optagelsesprøven, Kontaktvejlederfunktionen på de omfattede uddannelser. Projektet har indtil nu arbejdet med opkvalificering af brobygningsforløb på Aarhus Tech, og erfaringer herfra overføres nu til plan B kurset på Aarhus Købmandsskole. I praksis arbejdes der med: En opkvalificering i forhold til forberedelsen til de frivillige brobygningsuger: Dette sker gennem en tilføjelse af formålsteksten på Brobygning.net. under overskriften: Forventninger til eleven, Antal elever på kurserne: Holdstørrelserne er af stor betydning for gennemførelsen af kurserne, Den unges uddannelsesplan følger med i de frivillige brobygningsuger: Dette for at give uddannelsesstedet de bedste forudsætninger for at møde den unge, samt for at kvalificere grundlaget for de aftaler, der evt. bliver lavet i løbet af ugen omkring den unges optagelse på uddannelsen, Aftaler med kontaktvejleder: Under brobygningsforløbet kan der laves aftaler med kontaktvejlederne om besøg på uddannelsesstedet. Dette er dog mest relevant på Aarhus Tech, hvor brobygningsforløbet varer to uger, Afslutning af forløbet på Århus Købmandsskole: På kursets sidste dag mødes kontaktvejlederen med de elever, der ikke blev afklaret i løbet af ugen. Eleverne får mulighed for at stille de spørgsmål, de måtte have nu og her, og de opfordres til at kontakte deres primære vejleder hurtigst muligt, Afslutning af forløbet på Aarhus Tech: Hvor det kunne være relevant at arbejde med indholdet på kursets sidste dag, hvor eleverne arbejder selvstændigt, mens de en og en bliver evalueret i for hold til kurset. Her tænkes der udvikling i form af fx gruppevejledning. 7

8 De unge, der har deltaget i de frivillige brobygningsuger, følges af projektet, og de unge, der fortsætter på ungdomsuddannelsen efter de frivillige brobygningsuger, følges i samarbejde med kontaktvejlederen på ungdomsuddannelsen. Dette for at give et overblik over, i hvor høj grad de frivillige brobygningsuger har bidraget til det endelige valg af ungdomsuddannelse, samt for at undersøge, hvilken rolle kontaktvejlederen spiller i forhold til disse unges fastholdelse i uddannelsen. UU Danmark vil efter projekternes afslutning i december 2014 konkludere i forhold til de faglige resultater på tværs af projekterne. Klovn 8

9 Fremtidens 10. klasse med fokus på erhvervsuddannelserne Af koordinator Vicki Bruhn. Lærere, ledere og UU vejledere var fredag den 21. marts inviteret til drøftelse og inspiration på Center 10. Temaet var fremtidens 10. klasse med fokus på erhvervsuddannelserne. Bag invitationen stod Styregruppen for 10. klasse i Aarhus Kommune. Rådmand for Børn og Unge, Bünyamin Simsek, indledte med et perspektiv på sin egen uddannelsesvej, der ikke formede sig som det oprindelige ønske om at følge klassekammeraterne ind i gymnasiet efter 10. klasse. I stedet førte en vejledningssamtale med daværende vejleder Gunnar Nielsen til et uddannelsesvalg med udgangspunkt i tegneevner til en syv-års plan igennem efg, teknisk assistent og frem til bygningskonstruktør. Bünyamin Simsek sluttede sit indlæg af med en pointe om betydningen af, hvordan vi italesætter vores erhvervsuddannelser, og han sammenlignede med Schweiz, hvor en høj andel af de unge søger erhvervsuddannelserne. Overgangen til erhvervsuddannelserne - ved UU afdelingsleder Anders Skov Anders Skov orienterede om udvalgte områder fra den nye Erhvervsuddannelsesreform, aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Prognoser om fremtiden siger, at arbejdsløse i meget stor udstrækning vil være ufaglærte, og at vi vil opleve en mangel på faglærte. Derfor er det primære mål, at flere elever fra 9. og 10. klasse skal gå direkte videre til EUD; 25 pct. i år 2020 og 30 pct. i år Det er desuden en intention at minimere antallet af unge med dobbeltuddannelser. Tal fra EUD viser, at i 2011 var kun 8 pct. af de afsluttede elever på EUD gået den direkte vej fra 9. eller 10. klasse, at gennemsnitsalderen for unge på EUD var næsten 24 år ved start på uddannelsen, og at 12,5 pct. af de unge, der bestod en gymnasial uddannelse i årene , var i gang med en EUD 27 mdr. senere. Det obligatoriske emne i grundskolen, Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering får i den nye lov om folkeskolen navneændring til Uddannelse og Job og skal tilrettelægges af skolen i samarbejde med UU. Vejledningen skal bygge på den viden og de færdigheder, eleverne opnår via Uddannelse og Job det vil sige, at skolen skal sørge for elevernes kendskab til uddannelserne, og UU skal sørge for elevernes afklaring og valg af uddannelse. Anders Skov omtalte de mest fremtrædende årsager til, at eleverne vælger de gymnasiale uddannelser: - Prestige - Udsættelse af endeligt karrierevalg - Manglende viden om EUD Med reformen forsøges de nævnte årsager imødegået på forskellig vis. Med hensyn til prestige er tanken, at muligheden for EUX giver prestige. Endvidere skal etablering af campus give et positivt ungdomsmiljø for de unge, der kommer direkte fra 9. og 10. klasse, og endelig skal der fokus på flere og tydeligere muligheder for videreuddannelse. Vedrørende udsættelse af endeligt karrierevalg vil der fremover kun skulle vælges mellem i alt fire indgange, hvor der på dem alle er en længere introduktionsperiode og en større fleksibilitet i skift af uddannelse. 9

10 Den nuværende manglende viden om EUD imødegås af det forstærkede fokus på emnet Uddannelse og Job, hvor målene bliver tydeligere, og der bliver et tættere samarbejde mellem skoler og UU. Ud over de nævnte initiativer vil der blive oprettet en Kombineret Uddannelse, som er en holdbaseret forberedelse til senere ordinær uddannelse. Og endelig skal der i alle kommuner oprettes en ny EUD 10 bestående af en obligatorisk del samt en valgfri del og med en varighed på et år, hvoraf de 30 pct skal være i samarbejde med en EUD. Erfaringer med 20/20 modellen - ved ungdomsskoleinspektør Lars Kristensen, Silkeborg Ungdomsskole I Silkeborg kommune er alle kommunale 10. klasser med i alt 360 heltidselever samlet under ungdomsskolen. Skolens 20/20 model rummer elever. Eleverne er på skolen mandag til onsdag og på EUD de resterende to dage. Lars eksemplificerede 20/20 modellen med samarbejdet med SoSu-skolen, hvor lærerne har timer til at følge eleverne, og eleverne kan opnå merit ved overgang til uddannelsen. Erfaringer med Horsens Step 10 - ved skoleleder Helle Balleby, Learnmark Horsens Helle Balleby fortalte, at 10. klasse centret for et par år siden blev lukket og overdraget til Learnmark Horsens, hvilket betød, at 10. klasse kom under samme tag som HTX, HHX og EUX, i alt 3500 elever. Sammenlægningen medførte i følge Helle et samlet ungdomsmiljø med en anden identitet og selvforståelse. Mere end 33 pct af eleverne i 10. klasse starter efterfølgende på en EUD. Helle beskrev en skolehverdag med høj grad af fleksibilitet og individuel tilrettelæggelse i forhold til den enkelte elevs ønsker og behov både med hensyn til indholdet i den almindelige undervisning og med hensyn til udvidede brobygningsforløb. Desuden sørger en elastikordning for en grundig praksis for overgangen fra 10. klasse til EUD. Ud over brobygning og praktik nævner Helle aktiviteter såsom rollemodeller, der holder oplæg, individuel værkstedsprøvning, elever fra HHX og HTX, der laver forløb sammen med eleverne, panel fra alle de gymnasiale uddannelser, elever fra EUD på besøg, ambassadørkorps af forhenværende 10. klasse elever samt EUD-speeddating på værkstederne i Learnmark. På Step 10 er en UU vejleder til stede på fuld tid. 10

11 Efter de tre indlæg blev der tid til korte gruppedrøftelser, hvorefter et panel af skoleledere på 10. kl. centrene stillede sig til rådighed for spørgsmål. Nutidens unge - fremtidens arbejdskraft Temamødet sluttede af med en times indlæg ved fremtidsforsker, cand. scient. pol. Anne-Marie Dahl, som gav sit spændende bud på Popstargenerationen ; nutidens unge - fremtidens arbejdskraft. Anne-Marie Dahl konkluderede, at den sikre vej til succes ikke findes. Fremtidens arbejdsmarked er uforudsigeligt og omskifteligt. Fremtidens flydende arbejdsmarked vil bestå af kernemedarbejdere, fastlancere og freelancere, alle med ad hoc prægede opgaver. Fremtidens nødvendige kompetencer bliver derfor basale kompetencer, virtuelle kompetencer, at zappe ind og ud, at administrere egen tid, følelsesmæssig intelligens, interkulturelle kompetencer og stresskompetencer. Fremtidsforskeren tegner et billede af en udvikling fra tidligere tiders ekspert til fremtidens flekspert. Alt afhænger af, hvordan du formår at forandre dig undervejs. Derfor er det vigtigt, at vi hjælper de unge med at finde den rigtige ungdomsuddannelse ved at bygge på dens unge talent i bevidsthed om, at viden er forgængelig. De unge skal til stadighed bygge nye kompetencer på som legoklodser, og unge med svært i livet skal have guidning til en forståelse af den komplekse verden. Faktaboks Styregruppen for 10. klasse består af: Henrik Johansen konsulent Børn og Unge. Charlotte Juhl Andersen viceskoleleder Center 10 High School. Poul Højmose skoleleder Center 10 High School. Mogens Toustrup skoleleder Rundhøjskolen. Stefan Møller Christiansen skoleleder Tranbjergskolen. Bente Andersen skoleleder Vestergaardskolen. Anders Skov afdelingsleder UU Aarhus Samsø og Karsten Peder Munkvad lærer Tranbjergskolen Jack 11

12 Udskolingsinitiativer i Børn og Unge Af konsulent Henrik Johansen I den kommende periode vil der blive iværksat en række indsatser, der har til formål at understøtte folkeskolernes udskoling og samarbejde med ungdomsuddannelserne. Der vil i særdeleshed være fokus på initiativer, der styrker de unges kendskab til erhvervsuddannelserne og de beskæftigelsesmuligheder, der følger i forlængelse heraf. Alle folkeskolerne i Aarhus er derfor inviteret til samarbejde om tre konkrete indsatser, der sættes i værk fra det kommende skoleår i en periode frem til Fælles for indsatserne er, at de bygger på, at mange unge i dag ikke har et tilstrækkeligt kendskab til de muligheder og perspektiver som særligt en erhvervsuddannelse giver adgang til i det senere arbejdsliv. De savner attraktive virkelighedsbilleder om kommende jobmuligheder, der vil gøre dem i stand til at vælge ungdomsuddannelse mere præcist i forhold til deres kompetencer. Nedenfor en kort beskrivelse af de forskellige indsatser: Byrådsindstilling om styrket kvalificering af unges valg af ungdomsuddannelse. Medvirkende er udvalgte 7. og 8. klasser fra en række folkeskoler i Aarhus Indsatser og målsætninger Formålet med byrådsindstillingen er at afprøve forskellige tiltag, der øger elevernes, lærernes og forældrenes viden om, hvilken vej de unge kan tage for at få opfyldt deres ønske om et attraktivt job. Dette skal ske ved at tilrettelægge undervisningsforløb i et direkte samarbejde mellem folkeskolerne og ungdomsuddannelserne. Indstillingen skal endvidere understøtte implementeringen af folkeskolereformen med henblik på at skabe en udskoling med en mere varieret skoledag og bedre sammenhæng til ungdomsuddannelserne. Konkret skal der iværksættes en række afprøvningsforløb for et antal 7. og 8. klasser, der i en 4-årig periode afvikles i samarbejde mellem udvalgte folkeskoler og ungdomsuddannelserne. De planlagte ydelser kan bl.a. omfatte undervisning af eleverne på en ungdomsuddannelse, lærersamarbejde og udveksling samt forældreinddragelse. Udskolingsprojekter Medvirkende: Målrettes specifikt elever i folkeskolens klasser, der har brug for en ekstra indsats for at styrke motivationen og tilegne sig grundlæggende faglige færdigheder. Mange elever klarer sig udmærket med den traditionelle undervisning, de tilbydes i folkeskolen. Imidlertid er der også en del elever, der har brug for en ekstra indsats for at styrke motivationen og tilegne sig de grundlæggende faglige færdigheder samt styrke kendskabet til mulighederne for uddannelse- og beskæftigelse. På den baggrund iværksættes et samarbejde mellem en række erhvervsuddannelser og en række udvalgte folkeskoler hvor man bl.a. kan inddrage erhvervsuddannelsernes erfaring med målstyret undervisning. 12

13 De tværgående samarbejdsforløb skal styrke de unges faglige udvikling og skabe bedre forudsætninger for at imødekomme de faglige, krav der stilles på ungdomsuddannelsen. Samarbejdet udmøntes i undervisningsforløb for folkeskolens klassetrin. Undervisningen varetages af lærerne fra de medvirkende folkeskoler i et samarbejde med undervisere fra erhvervsskolerne, erhvervslivet og relevante faglige organisationer. Undervisningsforløbene tilrettelægges således, at de unge sammen med deres lærere får styrket kendskabet til ungdomsuddannelsernes faglige indhold, faglige krav samt gældende undervisningsmetoder, kultur og omgangsformer. De påtænkte initiativer på udskolingsområdet kan indgå som supplement til og i sammenhæng med en række andre udviklingsområder i Børn og Unge - blandt andet styrket kvalificering af unges valg af ungdomsuddannelse, folkeskolereformen og etablering af udskolingsnetværk. Filmprojekt for unge i samarbejde med Opgang2 Teatret. Medvirkende er 7. klasseelever fra Vestergaardsskolen i Aarhus Formålet med filmprojektet er at skabe positive billeder hos unge, lærere og forældre om forskellige håndværksfag, således at flere unge end i dag vælger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Indsatsen baserer sig på, at Opgang2 producerer en serie af filmiske portrætter, der giver et fyldestgørende billede af de mange erhvervs-, job- og beskæftigelsesmuligheder, som en erhvervsuddannelse kan føre til. Serien skal give konkrete billeder af et godt og engageret liv som håndværker og samtidig følge tanker og overvejelser, som elever fra en udvalgt folkeskole gør sig om erhvervs- og uddannelsesvalg. Portrætterne skal kunne give de unge konkret viden om og billeder af forskellige erhvervsområder, som kan anvendes i forbindelse med valg af ungdomsuddannelse og beskæftigelse senere i livet. De medvirkende elever udvælges således, at der tages størst mulig hensyn til diversitet med hensyn til køn og etnicitet. Se lidt fremad 13

14 Virksomhedsskolen på Aarhus Havn marts 2014 Af UU vejleder Ilse Fogtmann Foråret er så småt på vej selvom det stadig kan være meget koldt kl om morgenen hernede i byggeriet, når virksomhedsskoleeleverne møder ind til dagens arbejde. Og nu går det stærkt rigtig stærkt. Mediehuset DOKK1 er ved at være så langt fremme i byggeprocessen, at man nu fornemmer, hvordan det kommer til at se ud, når det om et lille års tid står helt færdigt. Det summer konstant af store maskiner, kraner og alarmer hernede, hvor omkring 300 mand nu er i gang. Og det mærker jeg rigtigt, når jeg hver morgen iført hjelm og sikkerhedsvest forsøger at finde min vej ind igennem byggeriet for helskindet at komme frem til Virksomhedsskolens skurvogn. Og også i skurvognen er der stor aktivitet. Vi er nu oppe på over 20 elever, heraf 2 produktionsskolelærlinge. Derudover har vi løbende unge inde i korte ugepraktikker, som etableres som VFU (virksomhedsforlagt undervisning) i samarbejde med Aarhus Tech. Nogle af disse unge bliver så efterfølgende indskrevet som elever. Ikke alle vore unge er hernede på havnen vi har stadig aktivitet ude i Marienlystvangen, hvor der går 5 elever i byggeriet af fælleshuset, som skal stå færdigt om en måneds tid. Derefter flytter vi disse elever + faglærer Kasper ud til DNU (Det Nye Universitetshospital) i Skejby. MT Højgaard, som er hovedentreprenør, har nu vist interesse i at samarbejde omkring etablering af en virksomhedsskole derude, hvilket bliver spændende at komme i gang med. Derudover samarbejder vi stadig på bedste vis med NCC, som så småt er startet længere ude på havnen ved Isbjerget hvor der skal bygges 400 lejligheder. De vil gerne have struktørelever med derud. Og så varer det heller ikke længe inden NCC også skal i gang ved Frederiks Plads. Ellers er der nu gang i næsten alle brancher indenfor det byggefaglige område hernede på havnen. Vi har elever der følger elektrikerne, vvs erne, tømrerne, isolatørerne, malerne osv. Så der er lidt for enhver smag bare man er håndværkerinteresseret. Og så til sidst til den rigtig gode nyhed. Elev og sjakbajs. Foto: Thomas Ogola Her de sidste 3 måneder er det lykkedes 6 af vore elever fra Virksomhedsskolen at indgå en uddannelsesaftale dvs. de alle har en læreplads, inden de starter på et grundforløb. Det er alle 6 elever, der ved ihærdig indsats, mødestabilitet og engagement har arbejdet sig frem mod dette. Der er tale om fire struktørelever (hvoraf den ene er en EGU), én VVS-elev og én tømrerelev. På baggrund af dette vil vi snart sende en pressemeddelelse ud. 14

15 Sådan valgte de unge i Aarhus Kommune uddannelse den 15. marts 2014 Opgørelsen omfatter elever fra 9. klasse og elever fra 10. klasse. (I alt 4.693). Til sammenligning er tallene for valget i 2013 nævnt i parentes. Uddannelsesvalg 9. klasse pct. 10. klasse pct. 10. klasse eller anden skoleform 51,19 (50,26) 1,23 (0,60) Tekniske erhvervsuddannelser 2,83 (2,86) 9,82 (10,34) Merkantile erhvervsuddannelser 1,18 (1,22 ) 4,33 (4,20) Social - og sundhedsuddannelser 0,51 (0,45) 4,26 (1,39) EGU og STU 0,32 (0,32) 0,97 (1,73) STX (inkl. IB) 30,62 (31,08 ) 47,28 (46,14) Det statistiske grundlag er alle unge, der har bopæl i Aarhus, og omfatter også unge på efterskole, som søger ungdomsuddannelse eller 10. kl. i det kommende skoleår. Populationen af unge på årgangen er steget med 1,7 procentpoint i forhold til 2013 (4.614 unge). Antallet af unge, der søger 10. klasse, er stigende. 52,42 % af de unge har søgt 10. klasse i 2014, imod 50,86 % i unge har søgt uddannelsesforberedende aktiviteter, arbejde eller udlandsophold. Det er kategorien Andet. Erhvervsuddannelser HHX 5,91 (7,42 ) 14,53 (14,73) HTX 4,39 (4,21 ) 4,52 (6,20) HF 0,06 (0,06) 7,11 (6,47) Andet 2,99 (2,92 ) 5,88 (8,20) Sum 100,00 100,00 Søgningen til erhvervsuddannelserne er for 9. klasses vedkommende på niveau med For 10. klasse er der en stigning på 2,48 procentpoint i forhold til 2013 (15,93 %). Stigningen skyldes øget søgning til social- og sundhedsuddannelserne. Den samlede rapport over uddannelsesvalget kan ses på (Rapporten åbnes fra forsiden under rubrikken Aktuelt). 15

16 Vi HOLDT FAST!! Af Ruth Jensen, konsulent, UU Aarhus-Samsø HOLD FAST - Det største Socialfondsprojekt nogensinde ( ) Tak for den flotte indsats Så er det imponerende Hold Fast-projekt kommet sikkert og godt i havn - det er evalueret og er ved at blive afsluttet regnskabsmæssigt. Når vi nu ser tilbage på alle projekterne, ser vi et meget mere klart og nuanceret billede af hvad HOLD FAST formåede at skabe og gennemføre i de to deltagende regioner, både med hensyn til kvalitet, udvikling og kvantitet. Alle projekter er evalueret positivt og anbefalet videreført uændret eller med visse justeringer. Der er udviklet nye metoder og praksis, som nu føres videre på skolerne; ofte fordi man gjorde den erfaring, at de ændringer man gerne ville indføre, ikke var så økonomisk tunge, som man troede: Hvorfor har vi ikke gjort det for længe siden? er en bemærkning hørt flere gange. HOLD FAST har vist sig at være det største socialfondsprojekt nogensinde unge fra Region Syddanmark og Region Midtjylland har siden sommeren 2009 deltaget i mere end 400 projektaktiviteter, der har haft til formål at lette overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse og at styrke fastholdelsesindsatsen og gennemførelsesprocenten. Ca medarbejdere fra 160 projektpartnere har været direkte involveret i HOLD FAST. HOLD FAST nåede målet - og mere til. I alt unge elever har deltaget i Hold Fast projekter i region Midt og Region Syd. Målet var, at unge skulle deltage i aktiviteter under Hold Fast. Hold Fast havde en samlet bevilling på 46,7 mio. kr. Vi har brugt 46,2 mio. kr., hvilket må siges at være præcist og flot ramt. Profiltallene har vist en markant positiv udvikling i perioden, specielt i Region Syd, som hævede sig med 4,1 % på to år til 92,4 % i Region Midt hævede sig ligeledes, men mindre markant de lå i forvejen højt. Evalueringsrapporten I evalueringsrapporten Evaluering af HOLD FAST konkluderes der følgende: Evalueringssamtalerne med projektets forskellige aktører - - viser, at HOLD FAST set under et vurderes som et projekt, der i høj grad har levet op til sine målsætninger og skabt en meget markant udvikling af fastholdelsesindsatserne i de to regioner. Især i de tre af de seks indsatsområder vurderes som effektfulde: Fast mentor, indslusning og introduktionskurser har skabt resultater, der må forventes at kunne have effekter på lang sigt. (Evaluering.., Lektor Ole Dibbern Andersen, Professionshøjskolen Metropol. s. 38). Og senere fremhæves i rapporten det unikke ved HOLD FAST således: HOLD FAST vurderes som et helt unikt projekt, der har formået at skabe resultater i kraft af dets måde at virke på. 16

17 HOLD FAST har i sin grundidé og praksis været et meget enkelt projekt, hvor skolerne har haft nem adgang til at kunne skabe udviklingsrum for fastholdelsesinitiativer uden de forkromede ansøgningsprocedurer. Lokale ideer har hurtigt kunne omsættes i aktiviteter, og projektet har formået at få en imponerende kreds af aktører i spil. Hvis man vil skabe resultater, forudsætter det at det er det lokale engagement og de lokale ildsjæle, der skal bære indsatserne frem til succes, og det opnår man bedst, når praktikerne hurtigt kan omsætte projektideer til konkret praksis. (ibid. s. 39). Glimtvise deltagerudsagn om HOLD FAST Mange udsagn viser deltagernes glæde og tilfredshed med projekterne. Herunder ses et par tilfældigt valgte udsagn fra deltagere i projekter under fire af hovedområderne. Mentor: Seks ud af syv hænger ved NN deltager i en mentorordning i Kolding, som betyder, at 42 ud af 45 af de unge stadig er i gang med en ungdomsuddannelse efter et halvt år. Det er over landsgennemsnittet for alle unge. På social- og sundhedsuddannelsen har syv elever haft mentorer, og heraf holder de seks ved uddannelsen. Introkurser: Skrivefængsel Jeg var bagud med en opgave i dansk, som jeg ikke kunne overskue at få afleveret, og derfor skulle jeg også i fængsel, fortæller A. fra Tørring Gymnasium smilende. Det virker ikke, som om det tynger hende voldsomt. A. fortæller, at lektiefængslet kom på et tidspunkt, hvor hun var hårdt presset og tre afleveringer bagud. Hun fik den sværeste lavet i lektiefængslet, og så var der taget hul, og resten var hurtigt afleveret. A. oplevede fængslet som en befrielse, som gav hende mere overblik og overskud. IT og Læring Eleverne synes, det er sjovt og afvekslende at få lov til at bruge mobilerne i en seriøs undervisningssammenhæng. De får mere energi og motivation til at gå i gang, og der kommer mere fantasi ind i besvarelserne, fortæller B. L. Det motiverer også i høj grad de elevtyper, som ikke er vilde med at byde sig til i en traditionel klasseundervisning. Jeg tror mobiltelefoner om få år får en helt naturlig plads i undervisningen i takt med at flere og flere elever selv har smartphones med dataopkobling. Praktikpladser. UU-Herning tager utraditionelle midler i brug for at skaffe praktikpladser til de unge i det midt- og vestjyske område. UU Centret har netop lavet en aftale med Superligaklubben FC Midtjylland, hvor to UU vejledere bliver en integreret samarbejdspartner. Gennem netværket skal de åbne dørene for de unge, og målet er at få placeret mindst 11 unge i en praktikplads hos sponsorvirksomhederne inden årets udgang. Det store afdansningsbal HOLD FAST afslutningen blev fejret ved et afdansningsbal på Koldinghus i september 2013, hvor 250 glade og feststemte og klædte deltagere oplevede en inspirerende og anderledes dag med vidensdeling, optræden, prisuddeling og inspirerende indspark fra gæster alt sammen indrammet af historiske bygninger, prinsesse-guide og hus-digter. En værdig og festlig afslutning på et bredt favnende og vellykket projekt. HOLD FAST er først og fremmest blevet en succes, fordi de mange partnere i projektet har vist vilje til at ville omsætte ideer i store og små konkrete indsatser. Netop opmærksomhed på de små ændringer, der kan gøre en forskel, har været et kendetegn for HOLD FAST. Evalueringen viser, at stort set alle indsatser kan anbefales fuldt ud, og at talrige initiativer er blevet videreført i eget regi. Vi takker hermed alle, der har medvirket i HOLD FAST, for et godt samarbejde i det største nationale og europæiske deltagerprojekt til dato. (Stig Holmelund, formand for Styregruppen). 17

18 Den festlige afslutning på dagen med balloner der symboliserer alle de flyvefærdige aktiviteter HOLD FAST har sat i gang Hvem stod bag Hold Fast Projekt HOLD FAST er et fælles EU-projekt mellem Region Syddanmark og Region Midtjylland. Der er nedsat en styregruppe for projektet bestående af en repræsentant for UU centrene, erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser i hver region samt en repræsentant fra henholdsvis Region Midtjylland og Region Syddanmark. Projekt HOLD FAST er administrativt og juridisk forankret på Campus Vejle. IBC Kolding varetager formandsposten i styregruppen. Styregruppen for Hold Fast Stig Holmelund, IBC Ulrich Skytte, Campus Vejle Marie Thodberg, UU Aarhus-Samsø Jesper Vilbrad, Svendborg Gymnasium Kjeld Petersen, UU Vejle Eva Møller Jensen, Mercantec Inger-Merete Giehm-Reese, Region Midtjylland Christian Brincker Nordbek, Region Syddanmark. Læs mere om HOLD FAST på Doris Bemo Thrane modtog prisen på vegne af de deltagende skoler i Aarhus (Mentor projekt på 5 gymnasier HTX og STX) 18

19 Leadpartner Marie Thodberg og koordinator Ruth Jensen vil hermed gerne sige mange tak for samarbejdet til alle HOLD FAST partnere her i Konsortium Østjylland. Det har været inspirerende at være en del af HOLD FAST. Vi slutter med et lejlighedsdigt lavet af husdigteren om det forkætrede administrative bureaukrati i HOLD FAST: Hold fast for faen protokol prot protokol prot eva evaluering eva evalu er ingen er tal regn regnskab skab regn talregn regn skabsregn menneske tal regn prot eva eva tal tegn symbol prot regn er ingen er alt er tal er menneske er menneske er tal er prot er e KOLD at føre prot o menneske tal ren kolskab at være menneske der fører mennesker i protokoller nu. over mennesker der forhåbentligt holder fast 19

20 Personalia Nye medarbejdere Jeg hedder Tina Sall Jensen. I ren vildskab valgte jeg engang at uddanne mig til titlen cand. mag i dansk og Film & TV. Jeg har, i min tidligere ansættelse i erhvervsorganisationen Dansk Byggeris kursus og udviklingsafdeling, beskæftiget mig med helt andre ting; ekstern og intern markedsføring samt vejledning af organisationens medlemmer indenfor kursus-, og uddannelsesområdet. Kontakten til disse meget forskellige mennesker ledte mig på kursen mod vejledning - og jeg fik lyst og mod til at påbegynde diplomuddannelsen i vejledning. Siden har jeg engageret mig som frivillig studievejleder i Cyperhus.dk, og omgivet mig med skønne unge mennesker dels som mentor på Social- og Sundhedsskolen og som Erhvervsguide i grundskolen. I UU vejleder jeg årige og sidder i Jobinfo. Jeg hedder Mads Hauge og er uddannet folkeskolelærer i I knap 9 år har jeg arbejdet som overbygnings- og klasselærer (med stort K) i Skæring Skoles udskoling, hvor jeg samtidig var vejleder for lærerstuderende på alle årgange. Senest samarbejdede jeg med Aarhus Tech i et udviklingsprojekt, der skal bygge bro mellem EUD og grundskolen. Jeg påbegynder diplomuddannelsen i vejledning i august I UU Aarhus-Samsø arbejder jeg som grundskolevejleder på 3-6 grundskoler og med vejledning af årige. Jeg hedder Birgit Stadsgaard og er uddannet lærer. Jeg har de sidste 18 år arbejdet som daghøjskole- og højskolelærer og vejleder. Jeg har altid brændt for arbejdet med unge. Det er vigtigt for mig, at de unge får en oplevelse af anerkendelse, indflydelse og tro på egne muligheder og kompetencer. Jeg har været så privilegeret at få lov til at arbejde med unge fra hele landet og fra hele verden. Det har givet et spændende møde mellem værdier og holdninger til mange af livets spørgsmål. Nu er jeg så heldig at møde nye spændende unge i Den merkantile virksomhedsskole i Kvickly, Bruuns Galleri og rigtig mange søde nye kollegaer i UU Aarhus-Samsø. Jeg hedder Anne Højegaard, og oprindeligt er jeg uddannet cand. mag. i engelsk og film & tv. Derudover er jeg halvvejs i diplomuddannelsen i vejledning. Jeg har primært arbejdet som vejleder, underviser og socialfaglig konsulent inden for beskæftigelsesindsatsen, hvor jeg både har arbejdet med uddannelses- og jobvejledning og med længerevarende afklarings- og vejledningsforløb for voksne og unge med nedsat arbejdsevne. Derudover har jeg bl.a. arbejdet med udvikling af uddannelsesforløb og kompetenceudvikling i vindmølleindustrien. I UU arbejder jeg primært med års vejledning samt har vagter i Jobinfo. Derudover er jeg også tilknyttet års vejledning. Janne Philipsen, STU vejleder, har fået bevilget et års orlov fra den 1. april. Dorthe Engel Pedersen er ansat som vikar for Janne i perioden. Klaus Berthelsen får ny funktion som koordinator for internt mentorkorps. Camilla Allermann Stausholm er ansat som STU vejleder pr. 1. maj. 20

21 Redaktion Anders Skov, Ruth Jensen, Vicki Bruhn, Christian Bang Kristensen Kontakt til redaktionen: Mail til Næste UU INFO udkommer juni 2014 Nu er det snart sommer. 21