SådaN GØR VI. Skal understøtte skolerne. Oktober 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SådaN GØR VI. Skal understøtte skolerne. Oktober 2014"

Transkript

1 SådaN GØR VI Oktober 2014 Skal understøtte skolerne Som nyansat læringschef i afde - lingen for Læring og Pædagogik ser Kristina Kristoffersen frem til at være med til at sætte den pædagogiske kurs for skoleudviklingen i aalborg og understøtte skolerne i at få de politiske beslutninger omsat i praksis. Hun er ny på jobbet i en nyoprettet afdeling, der er helt central i implementeringen af den nye skolereform på Aalborgs skoler. Kristina Kristoffersen har haft meget at se til, siden hun 1. august 2014 tiltrådte jobbet som læringschef i Skoleforvaltningen i Afdelingen for Læring og Pædagogik, men hun er vant til at have mange bolde i luften og ser mange spændende udfordringer i jobbet. Fortsættes side 2 Kristina Kristoffersen finder det spændende at være med til at sætte kursen for skoleudviklingen og støtte skolerne i deres pædagogiske udvikling. Læringssamtaler en storstilet indsats for læringen Nyt udskolingsråd er vigtig medspiller på Gl. Hasseris Skole

2 Aalborg Kommune har en klar strategi om, at skolevæsenet skal være et regionalt fyrtårn og et nationalt pejlemærke inden for skoleudvikling. Som regionens største kommune er vi naturligt forpligtede til at gå forrest, og jeg mener, jeg kan være med til at gøre en forskel. Jeg glæder mig meget til at være med til at sætte den pædagogiske kurs, siger Kristina Kristoffersen. Samspillet mellem mennesker Drivkraften i Kristina Kristoffersens karriere - mæssige løbebane er en nysgerrighed efter at udforske samspillet mellem mennesker og et stærkt ønske om at bidrage til at skabe en bedre verden for børn. Som nyuddannet lærer fik hun i 2000 job i Skagen. Senere kom hun til Nibe Skole. Lysten til at lære mere fik hende til at tage en diplomuddannelse i psykologi og læse videre på Aarhus Universitet, så hun i 2010 kunne kalde sig kandidat i pædagogisk psykologi med speciale i pædagogisk ledelse. Under studierne arbejdede Kristina Kristoffersen som konsulent i et konsulent - hus, der bl.a. beskæftigede sig med organisationsudvikling i børnehaver og skoler. Som færdiguddannet blev hun underviser og projektleder hos UCN act2learn, og i 2012 blev hun områdedirektør for såvel det pædagogiske som det sundhedsfag - lige område. Helheden i barnets udvikling Hos act2learn har jeg haft ansvaret for det pædagogiske og sundhedsfaglige udbud af kompetenceudvikling og for forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for disse felter, både i de nordjyske kommuner og rundt i landet. Jeg har arbejdet med flere tværkommunale projekter, bl.a. LP-modellen, ICDP og de ministerielle forskningsprojekter VIDA, Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud, og udviklingsprogrammet Fremtidens dagtilbud. Jeg er meget optaget af at tænke i helheden i barnets udvikling. Vi skal medtænke børnehaver og ungdomsuddannelser, når vi tænker skoler, siger Kristina Kristoffersen. I den nye forvaltningsstruktur er alle pædagogiske konsulenter, herunder også konsulenterne inden for tosprogsområdet, Kristina Kristoffersen er rigtig glad for, at hun i sit nye job er kommet tættere på skolernes hverdag. DUS-området, SSP og Skoletjenesten, tilknyttet Afdelingen for Læring og Pæda go gik. Vi er bindeleddet, der skal gøre de politis - ke beslutninger til hverdagens praksis på skolerne. Vi skal understøtte skolernes arbejde med den pædagogiske udvikling, lige fra faglige netværk over inklusionsindsatser til arbejdet med elevernes læringsprogressioner, fastslår Kristina Kristoffersen. Stor lyst til udvikling I det daglige kører den nye læringschef et tæt parløb med skolechef Jakob Rytters - gaard. Vi har fået opbygget et rigtigt godt samarbejde i forvaltningsledelsen og ud til skolerne, fortsætter Kristina Kristoffersen. Jeg er meget imponeret over det store gåpå-mod, jeg møder hos skoleledere, lærere og pædagoger i forhold til at implementere reformen. Jeg oplever en stor kreativitet og en stor lyst til pædagogisk udvikling. Det er dejligt at være del af en kultur, hvor alle gerne vil være med til at udvikle skolerne. Forskningsbaseret viden Kristina Kristoffersen ser det som en vigtig opgave at være med til at skabe sammenhænge og videndeling skolerne imellem. Vi er i gang med at udvikle en viden - delingsplatform, som netop skal bringe os på vej mod mere videndeling. Skolerne skal i højere grad gøre brug af forskningsbaseret viden, og i forvaltningen skal vi sørge for at generere og formidle den viden, som skolerne skal bruge. Hvis der mangler viden på specifikke områder, må forvaltningen også påtage sig at udfordre universiteterne til at gå i gang med at forske på områderne. Vi skal være med til at sætte dagsordenen for forskning og udvikling. Det spæn - dende ved skolereformen er, at den giver os en helt ny platform for at arbejde med læring og trivsel, siger Kristina Kristoffer sen og fremhæver forvaltningens store kompetenceudviklingsindsats i læringssamtaler som en indsats, der netop har til formål at øge læringen og trivslen hos eleverne. Feedback fremmer læringen Vi ved fra forskningen, at feedback fremmer elevernes læring og trivsel. Med indsatsen med læringssamtaler ønsker vi at skabe en feedback-kultur, hvor alle er lærende og åbne for feedback lige fra elev til lærer/pædagog, til skoleledelse og forvaltningsledelse. Reformen kalder på, at lederne skal tættere på lærernes og pædagogernes daglige praksis. Derfor uddannes lederne med fokus på pædagogisk ledelse og teamledelse, ligesom vi uddanner 104 læringsvejledere, der skal være med til at understøtte den pædagogiske ledelse. Visionsprocessen Kristina Kristoffersen fremhæver forvaltningens aktuelle visionsproces, der fokuserer på den pædagogiske udvikling i fremtidens skole. I visionsprocessen ses der længere frem end i de hidtidige skolepolitikker, og der arbejdes i udstrakt grad på at inddrage elever, forældre, lærere, 2

3 pædagoger, ledere, skolebestyrelser og alle øvrige interessenter i ideudviklingen og beslutningerne. Et centralt element i visionsprocessen er de prøvehandlinger, som skolerne i øjeblikket er ved at udføre. Afprøvningerne af forskellige former for undervisningspraksis skal være med til at afdække fremtidige læringsaktiviteter med store læringspotentialer. Metoder, der evalueres som gode, beskrives som protyper. Meningen er, at prototyperne præsenteres som fremtidens læringsaktiviteter på en visionsdag i Gigantium, hvor lærere, pædagoger, ledere og alle øvrige interessenter inviteres til at deltage. Prototyperne vil blive videndelt på videndelingsplatformen, så lærere og pædagoger kan blive inspireret af hinanden. Hele processen skal munde ud i, at vi får beskrevet og vedtaget vores vision for skolevæsenet, siger Kristina Kristoffersen. En storstilet indsats for læringen En tredjedel af kommunens skoler er godt i gang med Skoleforvaltningens store indsats med læringssamtaler, der skal øge elevernes læring. Det handler om læring og trivsel. Om at øge elevernes læring og deres læringsprogression, konstaterer uddannelsesplanlægger Helle Larsen om målet med Skoleforvaltningens storstilede indsats med læringssamtaler, der byder på efteruddannelse af alle lærere, pædagoger og ledere på samtlige 56 skoler i kommunen. Indsatsen skal understøtte skolerne i implementeringen af folkeskolereformen og har dermed karakter af et læringsforløb, hvor båden bygges, mens der sejles. Der skal løbende læres og drages erfaringer med rammesætning af elevernes læring og læringsprogression igennem de to et halvt år, som indsatsen varer. Og slutmålet er, at der i alle led fra forvaltningsledelse til skoleledelse, lærere, pædagoger og elever er igangsat en fortløbende indsats med samtaler om læringsprocesser og målstyret undervisning. Indsatsen er bygget op om tre forløb, der er udviklet af Skoleforvaltningen i samarbejde med UCN og Aalborg Univer - sitet. Skoleledelserne deltager i dette skole år i to seminarer, der skal klæde dem på til at understøtte den forandring, der skal ske på skolerne. Lærere og pædagoger deltager i 20 timers undervisning over tre uddannelsesgange med fokus på henholdsvis målstyret undervisning, læringsstrategier og feedback-processer. Imellem undervisningsgangene gennemføres der to seancer med uddannelsen. microteaching og vejledning af lærer - Undersøgelser viser, at det er givende teamene. Næste skoleår venter yderligere at uddanne specialister, men det er ret 20 timers undervisning for lærere og unikt, at vi uddanner så mange læringsvejledere. Nogle skoler får helt op til fire lærings- pædagoger og yderligere to seminarer for lederne. vejledere, da der uddannes ud fra antallet af medarbejdere. Vi tror på, at læringsvejlederne kan udfylde en vigtig rolle ved at 104 læringsvejledere Herudover uddannes der 104 læringsvejledere, der gennemfører tre moduler i didaksen af en effektfuld undervisning, siger understøtte deres kolleger i tilrettelæggeltik, evaluering/evalueringskompetence og Helle Larsen. vejledning/vejledningsprocesser på diplom - Fortsætter side 4 Det er ret unikt, at vi uddanner så mange læringsvejledere, siger uddannelsesplanlægger Helle Larsen, der styrer den store læringsindsats. 3

4 Tine Olesen (tv), Dorthe Munk, Kim Malthe Skinbjerg, Dorthe Geisnæs og Gitte Scheuer er enige om, at det vil være meget givende for læringen på Vodskov Skole at arbejde systematisk med læringssamtaler. I øjeblikket er en tredjedel af skolerne aha-oplevelse for teamet, siger lærer lerne og den målstyrede undervisning vil ved at afslutte dette skoleårs uddannel- Dorthe Geisnæs, der godt kunne tænke sig, styrke differentieringen og inklusionsarbej- sesforløb. I november indleder en anden at teamet fremover et par gange om året det. Hun forventer også, at tilbagevendende tredjedel af skolerne deres forløb, og i arbejdede med microteaching og efterføl- læringssamtaler med eleverne og kravet om marts 2015 går de sidste skoler i gang med gende drøftede deres undervisning. forløbet. Et fælles erfaringsgrundlag Lærerigt med microteaching en støt stigende progression gennem skoleforløbet vil bevirke, at eleverne bliver mere aktive i forhold til egen læring. En del af lærerne på Vodskov har arbejdet Det bliver en spændende proces at få Vodskov Skole er blandt de skoler, der med målstyret undervisning i flere år. læringssamtalerne implementeret som en valgte at melde sig til første hold. Det har Nogle har også arbejdet med aktions- naturlig del af undervisningen. Jeg kan skabt travlhed blandt medarbejderne at læring. Hertil kommer, at skolen har været sagtens forestille mig, at jeg som lærings- blive trukket ud fra undervisning og forbe- LP-skole i fire år. Der er gode erfaringer at vejleder vil anvende microteaching i vej- redelse, men langt de fleste er positivt trække på, men lærer Dorthe Munk frem- ledningen af kollegerne. Det kan f.eks. stemt over for uddannelsesindsatsen. hæver, at det særlige ved læringssamtale- være særlige undervisningssituationer, Microteaching, hvor lærerne optager sig projektet er, at samtlige lærere, pædago- som de gerne vil have vejledning i, siger selv i en undervisningssituation, frem- ger og ledere får et fælles erfaringsgrund- Tine Olesen. hæves af mange som særligt spændende lag og en fælles forståelse. og lærerigt, selvom en del af lærerne som Læringssamtaler skal ikke foregå på et alle vejledere skal i spil udgangspunkt var lettere nervøse for at bestemt tidspunkt en gang om ugen De Da det har taget tid at få skolens lærere og blive interviewet om deres film og få feed- skal foregå i alle fag, når læreren sætter sig pædagoger til som noget naturligt at søge back på undervisningen. med en elev. Projektet hjælper os med at vejledning hos det efterhånden store Det gav tryghed, at der var en stram forfine samtalen med eleven. Vi skal tale korps af dansk-, matematik-, engelsk- og struktur, og at vi vidste, at det kun var om elevens læringsmål, hvor langt eleven inklusionsvejledere, har skolen i år beslut- vores team, der skulle se filmen og drøfte er nået, og hvad næste skridt frem mod tet, at alle lærere skal til samtale hos en den. I første omgang havde vi hver især fil- målet skal være. vejleder. met et oplæg til undervisning i en klasse. Vi skal også have progressionen med. Afdelingsleder Gitte Scheuer bebuder, Vi skulle formidle målet med undervisnin- Læringssamtalerne er med til at åbne blik- at der formentlig også vil blive tilrettelagt gen. Der er stor forskel på at tale om, hvad ket for differentiering. Man får øje for, at samtaler med de kommende læringsvejle- klassen skal lave, og hvad målet med der er forskellige måder at lære på, og at dere, så det bliver en integreret del af undervisningen er, og det gav en rigtig god alle ikke behøver at lære det samme, siger arbejdet med den målstyrede undervis- fælles erfaring at se hinandens film. Dorthe Munk. ning, at lærere og pædagoger trækker på Vi har også filmet os selv i en lærings- Inklusionsvejleder og kommende lærings- samtale med en elev. Det blev en virkelig vejleder Tine Olesen tror, at læringssamta- 4 alle vejledere og på kollegerne i kompetencecentret. Fortsætter side 5

5 Da vi var på ledelsesseminar, arbejdede vi bl.a. med en strategi for, hvordan vores læringssamtaler med lærere og pædagoger skal tilrettelægges. Vi vil have fokus på læringen ved alle MUS- og TUSsamtaler, og vi har committet os til, at vi skal mere ud i klasserne og følge lærings - situationerne. I øjeblikket drøfter vi, om vi skal gå ud i de afdelinger, som vi normalt er ansvarlige for, eller om vi skal finde en ny organisering for at styrke sammenhængskraften, siger Gitte Scheuer. Skal holde gryden i kog Gitte Scheuer og skoleleder Kim Malthe Skinbjerg har fået forespørgsler fra flere lærere, der ønsker at vide, hvordan de skal holde gryden i kog, fra uddannelsesforløbet slutter i november, til de skal i gang igen i næste skoleår. Vi har en forpligtelse til at understøtte processen med læringssamtalerne og få afklaret med afdelingerne, hvordan de griber arbejdet an. Vi skal hele tiden have fokus på at understøtte processen. Det betyder bl.a., at vi i ledelsen skal drøfte, hvad vi kan gøre, for at pædagoger og lærere tør vise den risikovillighed, der skal til for at tale med kollegerne om læring. Vi skal også have indtænkt de allerede planlagte LP-møder i det fortsatte arbejde med at rammesætte og udvikle elevernes læring og deres læringsprogression, siger skoleleder Kim Malthe Skinbjerg. Udskolingsråd som vigtig medspiller Gl. Hasseris Skole har opprioriteret elevindflydelsen med et udskolingsråd, der skal engageres aktivt i indsatsen for at skabe den bedst mulige skole. Vi vil vise eleverne, at vi tager deres demokratiske ret alvorligt. At det enkelte individ, den enkelte klasse og årgang har noget at skulle have sagt. Vi har 200 unge mennesker, som alle har noget på hjerte. Deres synsvinkler er vigtige for læringen og trivslen. Jo mere vi får skabt en skole, der afspejler både elevers, forældres og medarbejderes synspunkter, jo bedre en skole kan vi få, siger viceskoleleder Katja Kjær Rask, Gl. Hasseris Skole. Gl. Hasseris Skole har som mange andre skoler oplevet, at eleverne på mellemtrinnet er fint engagerede i elevrådet, mens det kniber gevaldigt med interessen blandt eleverne i udskolingen. Som nyansat på skolen besluttede Katja Kjær Rask derfor sammen med elevrådets kontaktlærer, Kristina Greve Nielsen, at der fra dette skoleår skulle andre boller på suppen. Elevrådet skulle afdelingsopdeles i et elevråd for mellemtrinnet og et udskolingsråd, og der skulle slås på tromme for mulighederne for medindflydelse ved deltagelse i elevrådet. Vi mener, det er vigtigt, at medlemmerne af et elevråd har nogenlunde samme forudsætninger. Det har vi opnået ved at have to elevråd. Samtidig har vi ændret sammensætningen, så lærerne vælger den ene af de to repræsentanter fra hver klasse. Vi vil have et udskolingsråd, hvor der Katja Kjær Rask: Vi har 200 unge mennesker, som alle har noget på hjerte. Næstformand Anne-Sofie Eberhardt Bang har allerede fået sager igennem i skolebestyrelsen. Kasper Rosenlund Andersen finder det spændende at være formand for udskolingsrådet. 5

6 Udskolingsrådet lærte om kommunikation, kropssprog og taleteknik, da skolen havde booket Carl Wengel Grauballe fra Danske Skoleelever til at holde et kursus. ikke kun er pæne, stille piger og drenge. Vi vil også gerne have de lidt skæve typer med. Dem, der har nogle stærke meninger og nogle gange går helt til grænsen. Det giver en helt anden dynamik, siger Katja Kjær Rask. Inden valget til udskolingsrådet blev alle forældre informeret om nyskabelsen og ønsket om at skabe et seriøst demokratisk organ for eleverne. Tilbagemeldingerne fra forældre var meget positive, og der var mange elever, der ønskede at blive valgt ind. nogle gange må gå videre med en beslutning, selvom man ikke er enig i den, siger udskolingsrådets formand, Kasper Rosen - lund Andersen fra 8.b. Udskolingsrådet har også haft nogle lærerige timer sammen med Carl Wengel Grauballe fra Danske Skoleelever. Carl Wengel Grauballe gæstede udskolingsrådet i oktober med et kursus i kommunikation, kropssprog og taleteknik, der gav eleverne mange gode input til det fremtidige arbejde. Formand og næstformand har desuden deltaget i to visionsseminarer i forbindelse med skolernes visionsproces. Tre udvalg Udskolingsrådet er organiseret med tre underudvalg. Der er et krea-udvalg, der p.t. arbejder på at få fysikgangen frisket op med hyggekroge. Der er et kommunika - tionsudvalg, der står for elevrådets hjemmeside, for opslag og al øvrige informa - tion, der skal tydeliggøre, hvad elevrådet arbejder med. Og endelig er der et økono- På besøg hos borgmesteren Efter valget har entusiasmen i udskolingsrådet været stor, og den er ikke blevet mindre af, at de 20 medlemmer i september var på besøg hos borgmester Thomas Kastrup-Larsen. Katja Kjær Rask skrev til borgmesteren, der var med på at afse tid til at fortælle eleverne om demokratiets spilleregler og byrådets opgaver. Vi hørte om byrådets arbejde, om budgetter, letbanen og meget mere. Vi fik også lov til at komme ind i byrådsalen og sidde på byrådsmedlemmernes pladser. Det var rigtigt spændende at høre borg - mesteren fortælle, hvordan det er at være repræsentant for demokratiet. At man Kontaktlærer Kristina Greve Nielsen sætter et par ideer på udskolingsrådets tavle, der anskueliggør, hvad der arbejdes og kan arbejdes med i udskolingsrådet. 6

7 Kasper Rosenlund Andersen fik taget en selfie, da udskolingsrådet gæstede byens borgmester. Kasper prøvede også at tage ordet i byrådssalen. miudvalg, der holder styr på pengene. Økonomiudvalgets store mål er at få søgt midler hjem og tjene penge på at arrangere events i udskolingen, så der kan etableres et udendørs fitnessareal med en stor overdækning med et sejl. Selvom udskolingsrådet kun har eksisteret godt to måneder, kan det allerede notere sig flere sejre. Der er bl.a. gennemført en undersøgelse af udvalget i skoleboden. Undersøgelsen viste, at eleverne gerne vil kunne bestille sandwich over nettet. Næstformand Anne-Sofie Eberhardt Bang fremlagde undersøgelsen i skolebestyrelsen, som besluttede at efterkomme elevernes ønske. Vi plejer at kunne købe pizza og pølsehorn i skoleboden, og vi har også en salatbar. Vi beholder salatbaren, men nu får vi så også mulighed for at købe sandwich, siger Anne-Sofie Eberhardt Bang, der godt ved, at de fleste voksne i skolebestyrelsen faktisk ikke var vilde med ideen om køb over nettet. En anden vellykket indsats var planlægning og afvikling af en flashmob som led i skolernes visionsproces. Med start i ud - skolingsafdelingen dansede elevrådet boogie-woogie i en lang slange gennem skolens gange. Eleverne blev samlet op rundt i klasserne, indtil alle nåede ud på sportspladsen, hvor elevrådsformændene fortalte om visionsarbejdet. Kommunikerer via facebook Udskolingsrådet har som udgangspunkt møde en gang om måneden, men de har oprettet en facebookgruppe, hvor de løbende kan kommunikere, komme med ideer og aftale at lave hurtige undersøgelser i deres klasser. Lige nu arbejdes der f.eks. på at få opdelt toiletterne i drenge- og pigetoiletter, da mange elever har givet udtrykt for, at det vil være rigtigt godt. Vi voksne har ikke tænkt på, at det kunne være en god ide at opdele toiletterne. Det er en lille ting, der kan gøre en stor forskel for de ældste elever. Eleverne kan pege på mange ting, der er med til at gøre skolen til et bedre sted at være. Samtidig lærer de, at de har indflydelse, og at deres stemme er væsentlig, siger Katja Kjær Rask. SådaN GØR VI: Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion: Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.), Skoleforvaltningen Journalist Tinka Brøndum Foto: Marianne Andersen m.fl. Layout: Grafiker Lise Særker Forslag mailes til Næste blad udkommer november 2014 Skoleforvaltningen i aalborg Kommune Godthåbsgade Nørresundby Tlf

SådaN GØR VI. Succes med årgangsklasser. Januar 2015. Tema: Holddannelse

SådaN GØR VI. Succes med årgangsklasser. Januar 2015. Tema: Holddannelse SådaN GØR VI Januar 2015 Tema: Holddannelse Succes med årgangsklasser Hals Skoles erfaringer med at slå en årgangs klasser sammen er så gode, at der næste år vil blive arbejdet med årgangshold fra børnehaveklasse

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

SåDan GØR VI. Tema: De pædagogiske læringscentre. PLC skal give lyst til læring

SåDan GØR VI. Tema: De pædagogiske læringscentre. PLC skal give lyst til læring SåDan GØR VI Marts 2015 Tema: De pædagogiske læringscentre PLC skal give lyst til læring Fællesmøder og en ny guide skal hjælpe skolerne i arbejdet med at implementere den nye PLCbekendtgørelse, der giver

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Gistrup Skoles medvirken i månedlige indslag i TV2 Nyhederne stimulerer processen med at nytænke undervisningens

Gistrup Skoles medvirken i månedlige indslag i TV2 Nyhederne stimulerer processen med at nytænke undervisningens SÅDAN GØR VI December 2013 Tema: Arbejdet med skolereformen Kongerslev Skole er stadig i det søgende felt Side 4 Aalborg Kommune følger de vejledende timetal Side 6 God fremdrift hos tv-skolen Gistrup

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Søndersøskolen april 2014, 2. del

Søndersøskolen april 2014, 2. del Søndersøskolen april 2014, 2. del Kære forældre Som jeg skrev i Nyhedsbrevet, i starten af april måned, vil jeg i de følgende måneder udsende Nyhedsbrevet lidt hyppigere, for vi er nu nået til den periode

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen... 3... 4 Ledelsesopgaven... 5 Arbejdsopgaver... 5 Lederprofil...

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse 1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Referat af skolebestyrelsesmøde torsdag d. 16. april 2015 kl. 19-21.30 Frokoststuen

Referat af skolebestyrelsesmøde torsdag d. 16. april 2015 kl. 19-21.30 Frokoststuen Referat af skolebestyrelsesmøde torsdag d. 16. april 2015 kl. 19-21.30 Frokoststuen Mølleskolen tlf. 87-943100 www.moelleskolen-ry.dk Formand: Marianne Thorhauge Fraværende: Mette er med på telefon 70-2014/15:

Læs mere

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Sag: 13-8191 Dok: 169951-13 NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Indledning For at kunne håndtere de massive forandringer i fremtidens folkeskole - med krav om en mere ledende ledelse

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde i forbindelse med opstart af nyt skoleår og implementering af ny folkeskolereform m.m.

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde i forbindelse med opstart af nyt skoleår og implementering af ny folkeskolereform m.m. Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde i forbindelse med opstart af nyt skoleår og implementering af ny folkeskolereform m.m. REFERAT Tirsdag den 12. august 2014 kl. 18.00 21.00 på skolens kontor Skolebestyrelsesmedlemmer:

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen Nationalt Skoletjeneste Netværk Koordinator for nationale opgaver

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Om Fremtidens Dagtilbud

Om Fremtidens Dagtilbud Et konsortium bestående af Institut for Pædagogik og Læring ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting samarbejder med 14 kommuner om at udvikle

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG Center for Skoler og Dagtilbud December 2013 Forord Verden i dag er i konstant udvikling og forandring. Der stilles højere og anderledes

Læs mere

14 pejlemærker for en læringsreform. Af Børne og Kulturchefforeningen

14 pejlemærker for en læringsreform. Af Børne og Kulturchefforeningen 14 pejlemærker for en læringsreform Af Børne og Kulturchefforeningen Forord På Børne- og Kulturchefforeningens årsmøde 2013 blev der sat fokus på behovet for en sammenhængende læringsreform, som nødvendigvis

Læs mere

Ledelse af transformationen - folkeskolereformen i centrum for en læringsreform. Børne- og Kulturchefforeningen 14. November 2013

Ledelse af transformationen - folkeskolereformen i centrum for en læringsreform. Børne- og Kulturchefforeningen 14. November 2013 Ledelse af transformationen - folkeskolereformen i centrum for en læringsreform Børne- og Kulturchefforeningen 14. November 2013 Dikotomier, der spærrer! Færdigheder Læring Undervisning Indhold Lærer Dannelse

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Lyshøjskolen, 2014 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! 1 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Status Hvem er tilknyttet Læringscenteret

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

IMPLEMENTERING AF VIDA I KOMMUNEN GENNEM KONSULENTERS STØTTE

IMPLEMENTERING AF VIDA I KOMMUNEN GENNEM KONSULENTERS STØTTE 9.-10. DECEMBER 2013 IMPLEMENTERING AF VIDA I KOMMUNEN GENNEM KONSULENTERS STØTTE VED CHARLOTTE BUCHHAVE, DORTE LE COQ OG DORTE BRØNS, RANDERS KOMMUNE EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer Cabi tilbyder ledere og medarbejdere i kommuner og jobcentre hjælp til at styrke det tværfaglige samarbejde fra strategisk planlægning og fastlæggelse af mål til anvendelse af de tværfaglige kompetencer

Læs mere

Strategisk aktionslæring er skoleudvikling, hvor medarbejdere og ledelse lærer sammen

Strategisk aktionslæring er skoleudvikling, hvor medarbejdere og ledelse lærer sammen Tema: Skoleledelse i en reformtid Strategisk aktionslæring er skoleudvikling, hvor medarbejdere og ledelse lærer sammen Implementering af folkeskolereformen kræver en synlig skoleledelse, der sætter retning

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Ordrup Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Ordrup Skole Grønnevænge 16 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 59 59 www.ordrupskole.dk

Læs mere

15-01-2014. Kompetenceudviklingsplan 2014-2016

15-01-2014. Kompetenceudviklingsplan 2014-2016 Kompetenceudviklingsplan 2014-2016 Mål (Lovforslaget): Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder på Sunds-Ilskov Skole

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder på Sunds-Ilskov Skole NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder på Sunds-Ilskov Skole 1. Indledning Vi søger en afdelingsleder til Sunds-Ilskov Skole fra 1. august 2015. Stillingen annonceres på www.herning.dk og https://job.jobnet.dk/cv/frontpage.aspx

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere