SådaN GØR VI. Skal understøtte skolerne. Oktober 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SådaN GØR VI. Skal understøtte skolerne. Oktober 2014"

Transkript

1 SådaN GØR VI Oktober 2014 Skal understøtte skolerne Som nyansat læringschef i afde - lingen for Læring og Pædagogik ser Kristina Kristoffersen frem til at være med til at sætte den pædagogiske kurs for skoleudviklingen i aalborg og understøtte skolerne i at få de politiske beslutninger omsat i praksis. Hun er ny på jobbet i en nyoprettet afdeling, der er helt central i implementeringen af den nye skolereform på Aalborgs skoler. Kristina Kristoffersen har haft meget at se til, siden hun 1. august 2014 tiltrådte jobbet som læringschef i Skoleforvaltningen i Afdelingen for Læring og Pædagogik, men hun er vant til at have mange bolde i luften og ser mange spændende udfordringer i jobbet. Fortsættes side 2 Kristina Kristoffersen finder det spændende at være med til at sætte kursen for skoleudviklingen og støtte skolerne i deres pædagogiske udvikling. Læringssamtaler en storstilet indsats for læringen Nyt udskolingsråd er vigtig medspiller på Gl. Hasseris Skole

2 Aalborg Kommune har en klar strategi om, at skolevæsenet skal være et regionalt fyrtårn og et nationalt pejlemærke inden for skoleudvikling. Som regionens største kommune er vi naturligt forpligtede til at gå forrest, og jeg mener, jeg kan være med til at gøre en forskel. Jeg glæder mig meget til at være med til at sætte den pædagogiske kurs, siger Kristina Kristoffersen. Samspillet mellem mennesker Drivkraften i Kristina Kristoffersens karriere - mæssige løbebane er en nysgerrighed efter at udforske samspillet mellem mennesker og et stærkt ønske om at bidrage til at skabe en bedre verden for børn. Som nyuddannet lærer fik hun i 2000 job i Skagen. Senere kom hun til Nibe Skole. Lysten til at lære mere fik hende til at tage en diplomuddannelse i psykologi og læse videre på Aarhus Universitet, så hun i 2010 kunne kalde sig kandidat i pædagogisk psykologi med speciale i pædagogisk ledelse. Under studierne arbejdede Kristina Kristoffersen som konsulent i et konsulent - hus, der bl.a. beskæftigede sig med organisationsudvikling i børnehaver og skoler. Som færdiguddannet blev hun underviser og projektleder hos UCN act2learn, og i 2012 blev hun områdedirektør for såvel det pædagogiske som det sundhedsfag - lige område. Helheden i barnets udvikling Hos act2learn har jeg haft ansvaret for det pædagogiske og sundhedsfaglige udbud af kompetenceudvikling og for forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for disse felter, både i de nordjyske kommuner og rundt i landet. Jeg har arbejdet med flere tværkommunale projekter, bl.a. LP-modellen, ICDP og de ministerielle forskningsprojekter VIDA, Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud, og udviklingsprogrammet Fremtidens dagtilbud. Jeg er meget optaget af at tænke i helheden i barnets udvikling. Vi skal medtænke børnehaver og ungdomsuddannelser, når vi tænker skoler, siger Kristina Kristoffersen. I den nye forvaltningsstruktur er alle pædagogiske konsulenter, herunder også konsulenterne inden for tosprogsområdet, Kristina Kristoffersen er rigtig glad for, at hun i sit nye job er kommet tættere på skolernes hverdag. DUS-området, SSP og Skoletjenesten, tilknyttet Afdelingen for Læring og Pæda go gik. Vi er bindeleddet, der skal gøre de politis - ke beslutninger til hverdagens praksis på skolerne. Vi skal understøtte skolernes arbejde med den pædagogiske udvikling, lige fra faglige netværk over inklusionsindsatser til arbejdet med elevernes læringsprogressioner, fastslår Kristina Kristoffersen. Stor lyst til udvikling I det daglige kører den nye læringschef et tæt parløb med skolechef Jakob Rytters - gaard. Vi har fået opbygget et rigtigt godt samarbejde i forvaltningsledelsen og ud til skolerne, fortsætter Kristina Kristoffersen. Jeg er meget imponeret over det store gåpå-mod, jeg møder hos skoleledere, lærere og pædagoger i forhold til at implementere reformen. Jeg oplever en stor kreativitet og en stor lyst til pædagogisk udvikling. Det er dejligt at være del af en kultur, hvor alle gerne vil være med til at udvikle skolerne. Forskningsbaseret viden Kristina Kristoffersen ser det som en vigtig opgave at være med til at skabe sammenhænge og videndeling skolerne imellem. Vi er i gang med at udvikle en viden - delingsplatform, som netop skal bringe os på vej mod mere videndeling. Skolerne skal i højere grad gøre brug af forskningsbaseret viden, og i forvaltningen skal vi sørge for at generere og formidle den viden, som skolerne skal bruge. Hvis der mangler viden på specifikke områder, må forvaltningen også påtage sig at udfordre universiteterne til at gå i gang med at forske på områderne. Vi skal være med til at sætte dagsordenen for forskning og udvikling. Det spæn - dende ved skolereformen er, at den giver os en helt ny platform for at arbejde med læring og trivsel, siger Kristina Kristoffer sen og fremhæver forvaltningens store kompetenceudviklingsindsats i læringssamtaler som en indsats, der netop har til formål at øge læringen og trivslen hos eleverne. Feedback fremmer læringen Vi ved fra forskningen, at feedback fremmer elevernes læring og trivsel. Med indsatsen med læringssamtaler ønsker vi at skabe en feedback-kultur, hvor alle er lærende og åbne for feedback lige fra elev til lærer/pædagog, til skoleledelse og forvaltningsledelse. Reformen kalder på, at lederne skal tættere på lærernes og pædagogernes daglige praksis. Derfor uddannes lederne med fokus på pædagogisk ledelse og teamledelse, ligesom vi uddanner 104 læringsvejledere, der skal være med til at understøtte den pædagogiske ledelse. Visionsprocessen Kristina Kristoffersen fremhæver forvaltningens aktuelle visionsproces, der fokuserer på den pædagogiske udvikling i fremtidens skole. I visionsprocessen ses der længere frem end i de hidtidige skolepolitikker, og der arbejdes i udstrakt grad på at inddrage elever, forældre, lærere, 2

3 pædagoger, ledere, skolebestyrelser og alle øvrige interessenter i ideudviklingen og beslutningerne. Et centralt element i visionsprocessen er de prøvehandlinger, som skolerne i øjeblikket er ved at udføre. Afprøvningerne af forskellige former for undervisningspraksis skal være med til at afdække fremtidige læringsaktiviteter med store læringspotentialer. Metoder, der evalueres som gode, beskrives som protyper. Meningen er, at prototyperne præsenteres som fremtidens læringsaktiviteter på en visionsdag i Gigantium, hvor lærere, pædagoger, ledere og alle øvrige interessenter inviteres til at deltage. Prototyperne vil blive videndelt på videndelingsplatformen, så lærere og pædagoger kan blive inspireret af hinanden. Hele processen skal munde ud i, at vi får beskrevet og vedtaget vores vision for skolevæsenet, siger Kristina Kristoffersen. En storstilet indsats for læringen En tredjedel af kommunens skoler er godt i gang med Skoleforvaltningens store indsats med læringssamtaler, der skal øge elevernes læring. Det handler om læring og trivsel. Om at øge elevernes læring og deres læringsprogression, konstaterer uddannelsesplanlægger Helle Larsen om målet med Skoleforvaltningens storstilede indsats med læringssamtaler, der byder på efteruddannelse af alle lærere, pædagoger og ledere på samtlige 56 skoler i kommunen. Indsatsen skal understøtte skolerne i implementeringen af folkeskolereformen og har dermed karakter af et læringsforløb, hvor båden bygges, mens der sejles. Der skal løbende læres og drages erfaringer med rammesætning af elevernes læring og læringsprogression igennem de to et halvt år, som indsatsen varer. Og slutmålet er, at der i alle led fra forvaltningsledelse til skoleledelse, lærere, pædagoger og elever er igangsat en fortløbende indsats med samtaler om læringsprocesser og målstyret undervisning. Indsatsen er bygget op om tre forløb, der er udviklet af Skoleforvaltningen i samarbejde med UCN og Aalborg Univer - sitet. Skoleledelserne deltager i dette skole år i to seminarer, der skal klæde dem på til at understøtte den forandring, der skal ske på skolerne. Lærere og pædagoger deltager i 20 timers undervisning over tre uddannelsesgange med fokus på henholdsvis målstyret undervisning, læringsstrategier og feedback-processer. Imellem undervisningsgangene gennemføres der to seancer med uddannelsen. microteaching og vejledning af lærer - Undersøgelser viser, at det er givende teamene. Næste skoleår venter yderligere at uddanne specialister, men det er ret 20 timers undervisning for lærere og unikt, at vi uddanner så mange læringsvejledere. Nogle skoler får helt op til fire lærings- pædagoger og yderligere to seminarer for lederne. vejledere, da der uddannes ud fra antallet af medarbejdere. Vi tror på, at læringsvejlederne kan udfylde en vigtig rolle ved at 104 læringsvejledere Herudover uddannes der 104 læringsvejledere, der gennemfører tre moduler i didaksen af en effektfuld undervisning, siger understøtte deres kolleger i tilrettelæggeltik, evaluering/evalueringskompetence og Helle Larsen. vejledning/vejledningsprocesser på diplom - Fortsætter side 4 Det er ret unikt, at vi uddanner så mange læringsvejledere, siger uddannelsesplanlægger Helle Larsen, der styrer den store læringsindsats. 3

4 Tine Olesen (tv), Dorthe Munk, Kim Malthe Skinbjerg, Dorthe Geisnæs og Gitte Scheuer er enige om, at det vil være meget givende for læringen på Vodskov Skole at arbejde systematisk med læringssamtaler. I øjeblikket er en tredjedel af skolerne aha-oplevelse for teamet, siger lærer lerne og den målstyrede undervisning vil ved at afslutte dette skoleårs uddannel- Dorthe Geisnæs, der godt kunne tænke sig, styrke differentieringen og inklusionsarbej- sesforløb. I november indleder en anden at teamet fremover et par gange om året det. Hun forventer også, at tilbagevendende tredjedel af skolerne deres forløb, og i arbejdede med microteaching og efterføl- læringssamtaler med eleverne og kravet om marts 2015 går de sidste skoler i gang med gende drøftede deres undervisning. forløbet. Et fælles erfaringsgrundlag Lærerigt med microteaching en støt stigende progression gennem skoleforløbet vil bevirke, at eleverne bliver mere aktive i forhold til egen læring. En del af lærerne på Vodskov har arbejdet Det bliver en spændende proces at få Vodskov Skole er blandt de skoler, der med målstyret undervisning i flere år. læringssamtalerne implementeret som en valgte at melde sig til første hold. Det har Nogle har også arbejdet med aktions- naturlig del af undervisningen. Jeg kan skabt travlhed blandt medarbejderne at læring. Hertil kommer, at skolen har været sagtens forestille mig, at jeg som lærings- blive trukket ud fra undervisning og forbe- LP-skole i fire år. Der er gode erfaringer at vejleder vil anvende microteaching i vej- redelse, men langt de fleste er positivt trække på, men lærer Dorthe Munk frem- ledningen af kollegerne. Det kan f.eks. stemt over for uddannelsesindsatsen. hæver, at det særlige ved læringssamtale- være særlige undervisningssituationer, Microteaching, hvor lærerne optager sig projektet er, at samtlige lærere, pædago- som de gerne vil have vejledning i, siger selv i en undervisningssituation, frem- ger og ledere får et fælles erfaringsgrund- Tine Olesen. hæves af mange som særligt spændende lag og en fælles forståelse. og lærerigt, selvom en del af lærerne som Læringssamtaler skal ikke foregå på et alle vejledere skal i spil udgangspunkt var lettere nervøse for at bestemt tidspunkt en gang om ugen De Da det har taget tid at få skolens lærere og blive interviewet om deres film og få feed- skal foregå i alle fag, når læreren sætter sig pædagoger til som noget naturligt at søge back på undervisningen. med en elev. Projektet hjælper os med at vejledning hos det efterhånden store Det gav tryghed, at der var en stram forfine samtalen med eleven. Vi skal tale korps af dansk-, matematik-, engelsk- og struktur, og at vi vidste, at det kun var om elevens læringsmål, hvor langt eleven inklusionsvejledere, har skolen i år beslut- vores team, der skulle se filmen og drøfte er nået, og hvad næste skridt frem mod tet, at alle lærere skal til samtale hos en den. I første omgang havde vi hver især fil- målet skal være. vejleder. met et oplæg til undervisning i en klasse. Vi skal også have progressionen med. Afdelingsleder Gitte Scheuer bebuder, Vi skulle formidle målet med undervisnin- Læringssamtalerne er med til at åbne blik- at der formentlig også vil blive tilrettelagt gen. Der er stor forskel på at tale om, hvad ket for differentiering. Man får øje for, at samtaler med de kommende læringsvejle- klassen skal lave, og hvad målet med der er forskellige måder at lære på, og at dere, så det bliver en integreret del af undervisningen er, og det gav en rigtig god alle ikke behøver at lære det samme, siger arbejdet med den målstyrede undervis- fælles erfaring at se hinandens film. Dorthe Munk. ning, at lærere og pædagoger trækker på Vi har også filmet os selv i en lærings- Inklusionsvejleder og kommende lærings- samtale med en elev. Det blev en virkelig vejleder Tine Olesen tror, at læringssamta- 4 alle vejledere og på kollegerne i kompetencecentret. Fortsætter side 5

5 Da vi var på ledelsesseminar, arbejdede vi bl.a. med en strategi for, hvordan vores læringssamtaler med lærere og pædagoger skal tilrettelægges. Vi vil have fokus på læringen ved alle MUS- og TUSsamtaler, og vi har committet os til, at vi skal mere ud i klasserne og følge lærings - situationerne. I øjeblikket drøfter vi, om vi skal gå ud i de afdelinger, som vi normalt er ansvarlige for, eller om vi skal finde en ny organisering for at styrke sammenhængskraften, siger Gitte Scheuer. Skal holde gryden i kog Gitte Scheuer og skoleleder Kim Malthe Skinbjerg har fået forespørgsler fra flere lærere, der ønsker at vide, hvordan de skal holde gryden i kog, fra uddannelsesforløbet slutter i november, til de skal i gang igen i næste skoleår. Vi har en forpligtelse til at understøtte processen med læringssamtalerne og få afklaret med afdelingerne, hvordan de griber arbejdet an. Vi skal hele tiden have fokus på at understøtte processen. Det betyder bl.a., at vi i ledelsen skal drøfte, hvad vi kan gøre, for at pædagoger og lærere tør vise den risikovillighed, der skal til for at tale med kollegerne om læring. Vi skal også have indtænkt de allerede planlagte LP-møder i det fortsatte arbejde med at rammesætte og udvikle elevernes læring og deres læringsprogression, siger skoleleder Kim Malthe Skinbjerg. Udskolingsråd som vigtig medspiller Gl. Hasseris Skole har opprioriteret elevindflydelsen med et udskolingsråd, der skal engageres aktivt i indsatsen for at skabe den bedst mulige skole. Vi vil vise eleverne, at vi tager deres demokratiske ret alvorligt. At det enkelte individ, den enkelte klasse og årgang har noget at skulle have sagt. Vi har 200 unge mennesker, som alle har noget på hjerte. Deres synsvinkler er vigtige for læringen og trivslen. Jo mere vi får skabt en skole, der afspejler både elevers, forældres og medarbejderes synspunkter, jo bedre en skole kan vi få, siger viceskoleleder Katja Kjær Rask, Gl. Hasseris Skole. Gl. Hasseris Skole har som mange andre skoler oplevet, at eleverne på mellemtrinnet er fint engagerede i elevrådet, mens det kniber gevaldigt med interessen blandt eleverne i udskolingen. Som nyansat på skolen besluttede Katja Kjær Rask derfor sammen med elevrådets kontaktlærer, Kristina Greve Nielsen, at der fra dette skoleår skulle andre boller på suppen. Elevrådet skulle afdelingsopdeles i et elevråd for mellemtrinnet og et udskolingsråd, og der skulle slås på tromme for mulighederne for medindflydelse ved deltagelse i elevrådet. Vi mener, det er vigtigt, at medlemmerne af et elevråd har nogenlunde samme forudsætninger. Det har vi opnået ved at have to elevråd. Samtidig har vi ændret sammensætningen, så lærerne vælger den ene af de to repræsentanter fra hver klasse. Vi vil have et udskolingsråd, hvor der Katja Kjær Rask: Vi har 200 unge mennesker, som alle har noget på hjerte. Næstformand Anne-Sofie Eberhardt Bang har allerede fået sager igennem i skolebestyrelsen. Kasper Rosenlund Andersen finder det spændende at være formand for udskolingsrådet. 5

6 Udskolingsrådet lærte om kommunikation, kropssprog og taleteknik, da skolen havde booket Carl Wengel Grauballe fra Danske Skoleelever til at holde et kursus. ikke kun er pæne, stille piger og drenge. Vi vil også gerne have de lidt skæve typer med. Dem, der har nogle stærke meninger og nogle gange går helt til grænsen. Det giver en helt anden dynamik, siger Katja Kjær Rask. Inden valget til udskolingsrådet blev alle forældre informeret om nyskabelsen og ønsket om at skabe et seriøst demokratisk organ for eleverne. Tilbagemeldingerne fra forældre var meget positive, og der var mange elever, der ønskede at blive valgt ind. nogle gange må gå videre med en beslutning, selvom man ikke er enig i den, siger udskolingsrådets formand, Kasper Rosen - lund Andersen fra 8.b. Udskolingsrådet har også haft nogle lærerige timer sammen med Carl Wengel Grauballe fra Danske Skoleelever. Carl Wengel Grauballe gæstede udskolingsrådet i oktober med et kursus i kommunikation, kropssprog og taleteknik, der gav eleverne mange gode input til det fremtidige arbejde. Formand og næstformand har desuden deltaget i to visionsseminarer i forbindelse med skolernes visionsproces. Tre udvalg Udskolingsrådet er organiseret med tre underudvalg. Der er et krea-udvalg, der p.t. arbejder på at få fysikgangen frisket op med hyggekroge. Der er et kommunika - tionsudvalg, der står for elevrådets hjemmeside, for opslag og al øvrige informa - tion, der skal tydeliggøre, hvad elevrådet arbejder med. Og endelig er der et økono- På besøg hos borgmesteren Efter valget har entusiasmen i udskolingsrådet været stor, og den er ikke blevet mindre af, at de 20 medlemmer i september var på besøg hos borgmester Thomas Kastrup-Larsen. Katja Kjær Rask skrev til borgmesteren, der var med på at afse tid til at fortælle eleverne om demokratiets spilleregler og byrådets opgaver. Vi hørte om byrådets arbejde, om budgetter, letbanen og meget mere. Vi fik også lov til at komme ind i byrådsalen og sidde på byrådsmedlemmernes pladser. Det var rigtigt spændende at høre borg - mesteren fortælle, hvordan det er at være repræsentant for demokratiet. At man Kontaktlærer Kristina Greve Nielsen sætter et par ideer på udskolingsrådets tavle, der anskueliggør, hvad der arbejdes og kan arbejdes med i udskolingsrådet. 6

7 Kasper Rosenlund Andersen fik taget en selfie, da udskolingsrådet gæstede byens borgmester. Kasper prøvede også at tage ordet i byrådssalen. miudvalg, der holder styr på pengene. Økonomiudvalgets store mål er at få søgt midler hjem og tjene penge på at arrangere events i udskolingen, så der kan etableres et udendørs fitnessareal med en stor overdækning med et sejl. Selvom udskolingsrådet kun har eksisteret godt to måneder, kan det allerede notere sig flere sejre. Der er bl.a. gennemført en undersøgelse af udvalget i skoleboden. Undersøgelsen viste, at eleverne gerne vil kunne bestille sandwich over nettet. Næstformand Anne-Sofie Eberhardt Bang fremlagde undersøgelsen i skolebestyrelsen, som besluttede at efterkomme elevernes ønske. Vi plejer at kunne købe pizza og pølsehorn i skoleboden, og vi har også en salatbar. Vi beholder salatbaren, men nu får vi så også mulighed for at købe sandwich, siger Anne-Sofie Eberhardt Bang, der godt ved, at de fleste voksne i skolebestyrelsen faktisk ikke var vilde med ideen om køb over nettet. En anden vellykket indsats var planlægning og afvikling af en flashmob som led i skolernes visionsproces. Med start i ud - skolingsafdelingen dansede elevrådet boogie-woogie i en lang slange gennem skolens gange. Eleverne blev samlet op rundt i klasserne, indtil alle nåede ud på sportspladsen, hvor elevrådsformændene fortalte om visionsarbejdet. Kommunikerer via facebook Udskolingsrådet har som udgangspunkt møde en gang om måneden, men de har oprettet en facebookgruppe, hvor de løbende kan kommunikere, komme med ideer og aftale at lave hurtige undersøgelser i deres klasser. Lige nu arbejdes der f.eks. på at få opdelt toiletterne i drenge- og pigetoiletter, da mange elever har givet udtrykt for, at det vil være rigtigt godt. Vi voksne har ikke tænkt på, at det kunne være en god ide at opdele toiletterne. Det er en lille ting, der kan gøre en stor forskel for de ældste elever. Eleverne kan pege på mange ting, der er med til at gøre skolen til et bedre sted at være. Samtidig lærer de, at de har indflydelse, og at deres stemme er væsentlig, siger Katja Kjær Rask. SådaN GØR VI: Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion: Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.), Skoleforvaltningen Journalist Tinka Brøndum Foto: Marianne Andersen m.fl. Layout: Grafiker Lise Særker Forslag mailes til Næste blad udkommer november 2014 Skoleforvaltningen i aalborg Kommune Godthåbsgade Nørresundby Tlf

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018 Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Søndersøskolen april 2014, 2. del

Søndersøskolen april 2014, 2. del Søndersøskolen april 2014, 2. del Kære forældre Som jeg skrev i Nyhedsbrevet, i starten af april måned, vil jeg i de følgende måneder udsende Nyhedsbrevet lidt hyppigere, for vi er nu nået til den periode

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune

Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Juli 2016 Baggrund Den 20. december 2013 vedtog Folketinget en reform af folkeskolen med tre overordnede mål om

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

SådaN GØR VI. Succes med årgangsklasser. Januar 2015. Tema: Holddannelse

SådaN GØR VI. Succes med årgangsklasser. Januar 2015. Tema: Holddannelse SådaN GØR VI Januar 2015 Tema: Holddannelse Succes med årgangsklasser Hals Skoles erfaringer med at slå en årgangs klasser sammen er så gode, at der næste år vil blive arbejdet med årgangshold fra børnehaveklasse

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole 1. Indledning Da vores tidligere afdelingsleder har fået nyt job, er stillingen som afdelingsleder ledig

Læs mere

Ansøgning A. P. Møller Fonden.

Ansøgning A. P. Møller Fonden. Punkt 8. Ansøgning A. P. Møller Fonden. 2014-20298. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgtes orientering og bekræftelse ansøgning til A. P. Møller Fonden. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen

Læs mere

Inklusionsstrategi

Inklusionsstrategi Inklusionsstrategi 2015-2018 Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i

Læs mere

Fælles Skoleudvikling

Fælles Skoleudvikling Fælles Skoleudvikling 2007 2 Fælles Skoleudvikling Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Illustrationer: Henning Aardestrup Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Trykt på svanemærket papir Redaktion: Funktions-

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Fusionsproces mellem CDA og CUD

Fusionsproces mellem CDA og CUD Fusionsproces mellem CDA og CUD Proces Struktur Tendenser Mål Aktiviteter Oplæg 10. november 2016 11-11-2016 1 Dagtilbud og skole går hånd i hånd i implementering af den nye organisering 11-11-2016 2 Sammenlægningen

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Vision for folkeskolerne i Aalborg

Vision for folkeskolerne i Aalborg Vision for folkeskolerne i Aalborg VISIONSPROCESSEN Fra 1000 Visioner, over 7 temaer til 1 vision - med 5 mål Fra 1000 formuleringer til samlet VISION og 5 MÅL GIGANTIUM 1000 Visionsformuleringer 20. Januar

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Orientering om Undervisningsministeriets Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Tilbud på konsulentbistand ved implementering af ledelsesprojektet: Offentlig Leadership Pipeline i Skoleforvaltningen UDKAST.

Tilbud på konsulentbistand ved implementering af ledelsesprojektet: Offentlig Leadership Pipeline i Skoleforvaltningen UDKAST. Til Kopi til Fra Sagsnr. Forvaltningsledelsen Indtast Kopi til Sekretariat, HR og Udvikling Indtast sagsnr. Sekretariat, HR og Udvikling Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Init.: LBS/KD

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Afrapportering temagruppe 1 Faglighed, læring og undervisning

Afrapportering temagruppe 1 Faglighed, læring og undervisning #BREVFLET# Click here to enter text. Skema til afrapportering 21-03-2014 Afrapportering temagruppe 1 Faglighed, læring og undervisning Skoler Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby skole-kultur@aalborg.dk

Læs mere

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016

RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016 OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 Om undersøgelsen

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

SåDan GØR VI. Tema: De pædagogiske læringscentre. PLC skal give lyst til læring

SåDan GØR VI. Tema: De pædagogiske læringscentre. PLC skal give lyst til læring SåDan GØR VI Marts 2015 Tema: De pædagogiske læringscentre PLC skal give lyst til læring Fællesmøder og en ny guide skal hjælpe skolerne i arbejdet med at implementere den nye PLCbekendtgørelse, der giver

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Værdigrundlag for samarbejde. mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds,

Værdigrundlag for samarbejde. mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds, Værdigrundlag for samarbejde mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds, BUPL, FOA og Fagenheden Skole Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Værdier... 3 Ordentlighed... 3 Fællesskab...

Læs mere

Skolereform 2014 på Gl. Hasseris Skole Sådan gør vi

Skolereform 2014 på Gl. Hasseris Skole Sådan gør vi Skolereform 2014 på Gl. Hasseris Skole Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

INNOVATION KREATIVITET og DIGITAL LÆRING

INNOVATION KREATIVITET og DIGITAL LÆRING Konference Odense den 18. november 2015 INNOVATION KREATIVITET og DIGITAL LÆRING 1.- 6. klasse Skoleudvikling og innovationskultur v/ Elise Cramon skoleleder på Engbjergskolen vinder af Entrepreneurial

Læs mere

Svar på spørgsmål stillet i forlængelse af møde med TR erne

Svar på spørgsmål stillet i forlængelse af møde med TR erne Svar på spørgsmål stillet i forlængelse af møde med TR erne AP Møller projektet Hvilken information er givet til medarbejderne? Ledelserne på skolerne har orienteret personalet om AP Møller ansøgningen.

Læs mere

Lyst til. Laering 2O16-2O18. Skolepolitiske målsætninger

Lyst til. Laering 2O16-2O18. Skolepolitiske målsætninger Lyst til Laering Skolepolitiske målsætninger 2O16-2O18 Dialogkæden - kort fortalt Vi arbejder med 4 niveauer i dialogkæden, som hver især er med til at give viden om, hvordan vi lykkes med at gøre målene

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer: 2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen

Læs mere

Afrapportering temagruppe 5 - Evaluering

Afrapportering temagruppe 5 - Evaluering #BREVFLET# Click here to enter text. Skema til afrapportering Skoler Juni 2014 Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby skole-kultur@aalborg.dk Init.: lkc Afrapportering temagruppe 5 - Evaluering

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Uddannelsesplan lærerstuderende

Uddannelsesplan lærerstuderende Uddannelsesplan lærerstuderende Vejgaard Østre Skole Grundoplysninger: Navn: Vejgaard Østre Skole Adresse: Chr. Koldsvej 1, 9000 Aalborg Telefon: 9631 6700 Webadresse: Vejgaardoestreskole.dk Kultur og

Læs mere

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen.

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. Punkt 9. Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. 2014-12345. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalget, orientering om de centrale udviklingspuljer Fælles Skoleudvikling

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Kragenyt august 2015 Indhold

Kragenyt august 2015 Indhold Kragenyt august 2015 Indhold Ny skoleledelse Ny Mælkebøtte Trafik husk det nu Lektiehjælp og faglig fordybelse år 2 Velkommen tilbage efter sommerferien. Vi udsender lidt udenfor nummer et mini Kragenyt,

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Langmarkskolen Horsens Mangfoldig elevgruppe - ca. 455 børn 25 forskellig nationaliteter Største grupper af børn kommer fra Bosnien,

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Svenstrup Skole. Skolebestyrelsesmøde d. 13.1.2015, kl. 17.00-19.00 9.1.2015

Svenstrup Skole. Skolebestyrelsesmøde d. 13.1.2015, kl. 17.00-19.00 9.1.2015 Skolebestyrelsesmøde d. 13.1.2015, kl. 17.00-19.00 9.1.2015 Fremmødte: Birgit Niss, Frank Rosager, Carsten Mølgaard, Charles Lydersen, Jan Madsen, Jakob Thøgersen, Lene Klitgaard, Jacob (elevrådet), Tina

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med

Læs mere

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen... 3... 4 Ledelsesopgaven... 5 Arbejdsopgaver... 5 Lederprofil...

Læs mere

Resultater af trivselsmåling

Resultater af trivselsmåling Punkt 6. Resultater af trivselsmåling - 2015 2014-34006 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalget oientering, resultaterne af trivselsmålingen 2015. Beslutning: Til orientering kl. 08.30 Side 1 af

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

14 pejlemærker for en læringsreform. Af Børne og Kulturchefforeningen

14 pejlemærker for en læringsreform. Af Børne og Kulturchefforeningen 14 pejlemærker for en læringsreform Af Børne og Kulturchefforeningen Forord På Børne- og Kulturchefforeningens årsmøde 2013 blev der sat fokus på behovet for en sammenhængende læringsreform, som nødvendigvis

Læs mere

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel

Læs mere

Løvvangskolen. Velkommen til

Løvvangskolen. Velkommen til Løvvangskolen Velkommen til Skolen med dit barn i centrum I - klasserne Generelle specialområde Grundskolen Grundskolen J - Klasserne Massive specialområde 10.klassescenter 10.Klassecenter K klasserne

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Hanebjerg Skole ligger naturskønt i Hillerød Kommune, har ca. 550 elever og har undervisning på tre matrikler i: Brødeskov, Gørløse og Uvelse. Skolen

Læs mere

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever

Læs mere

SFO og klubleder, Virum Skole Lyngby Taarbæk Kommune

SFO og klubleder, Virum Skole Lyngby Taarbæk Kommune September 2016 Jobprofil SFO og klubleder, Virum Skole Lyngby Taarbæk Kommune 1. Indledning Lyngby Taarbæk Kommune har bedt Genitor om at assistere i forbindelse med rekrutteringen af en ny SFO og klubleder

Læs mere

Temamøde om strategi

Temamøde om strategi Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens

Læs mere

Alle børn er alles ansvar

Alle børn er alles ansvar Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole Februar 2013 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi -fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt forhold

Læs mere