RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

Transkript

1 RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

2 Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2010 på lønmodtagere målt i 1. kvartal i året. Det svarer til et fald på 8,6 Fra 2010 til 2011 steg beskæftigelsen lidt, hvorefter den igen faldt frem mod 2013, således at beskæftigelsesfaldet fra 2008 til 2013 var på lønmodtagere svarende til et fald på 10,1 Fig. 2. Udvikling i lønmodtagerbeskæftigelsen efter arbejdssted 1. kvt kvt Fra 1. kvartal steg beskæftigelsen med lønmodtagere, mens beskæftigelsen var stort set uændret i perioden 1. kvartal Beskæftigelsen for lønmodtagere er steget med 1,4 fra 1. kvartal 2013 til 1. kvartal 2015 i Vestjylland. Det er lidt over landsgennemsnittet, hvor beskæftigelsen steg med 1,2 i perioden. De største procentvise stigninger var i Ikast-Brande (6,7 ), Ringkøbing-Skjern (3,7 ) og Holstebro (2,3 ). Lemvig, Viborg og Herning oplevede en fremgang i beskæftigelsen på henholdsvis 1,2, 0,9 og 0,3 Omvendt faldt beskæftigelsen i Struer med 8,4 samt i Skive med 0,7 Kilde: Jobindsats.dk Tabel 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere i Vestjylland (arbejdssteder) Branchemæssigt steg beskæftigelsen mest inden for industrien med 954 fuldtidsarbejdspladser fra 1. kvartal svarende til en stigning på 2,6 Næststørst stigning i beskæftigelsen har været inden for landbrug, skovbrug og fiskeri, hvor beskæftigelsen er steget med 2 svarende til 108 fuldtidsarbejdspladser. Det største procentuelle fald i beskæftigelsen er 4,2 nedgang inden for finansiering og forsikring, mens det største fald i antal arbejdspladser er inden for offentlig administration mv., hvor der er blevet 915 færre arbejdspladser en nedgang på 1,7 2

3 Jobomsætning Fig. 3 Udvikling i jobomsætningen i Vestjylland Kilde: Jobindsats.dk Fig. 4. Udvikling i jobomsætning fordelt på kommuner, Kilde: Jobindsats.dk Fig. 5. Jobomsætningen i Vestjylland fordelt på brancher Jobomsætningen i Vestjylland steg væsentligt fra 2009 til 2010, fra et niveau på til en stigning på 10 Fra 2010 til 2012 steg jobomsætningen mere moderat, mens der i perioden var et lille fald i jobomsætningen. Fra 2013 til 2014 steg jobomsætningen igen, således at den samlede stigning i antallet af nybesatte job i perioden var på 7.054, hvilket svarer til en gennemsnitlig årlig stigning på og en procentvis stigning for hele perioden på godt 16 Målt i procent er jobomsætningen steget mest i Ikast-Brande, hvor der har været en vækst i antallet af nybesatte jobs på 323 svarende til en stigning på 7,1 Næststørst er stigningen på 6 i Herning, hvilket svarer til 605 flere nybesatte jobs. I Struer har der været en nedgang i jobomsætningen fra 2013 til 2014 på 0,8, hvilket dog kun er 20 færre nybesatte jobs. I Viborg er stigningen i jobomsætningen meget begrænset 0,3 svarende til 35 nybesatte jobs. De resterende fire kommuner i RAR Vestjylland har i perioden haft en stigning i jobomsætningen som ligger mellem 2,3 og 4,6 Branchemæssigt var der flest jobåbninger inden for sundhed og socialvæsen med i Industri og handel havde næst flest med henholdsvis og Industrien er, med flere nybesatte jobs, den branche med størst vækst fra 2013 til Herefter følger rejsebureau, rengøring o.a. operationel service (757) og undervisning (568). Kilde: Særkørsel fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Procentuelt var der i perioden størst vækst i jobomsætningen inden for vandforsyning og renovation (28 ) efterfulgt af undervisning (25 ) og rejsebureau, rengøring o.a. operationel service (21 ). Med en vækst på 15 har også industrien haft betydelig procentuel fremgang. 3

4 Rekrutteringssituationen Fig. 6. Udviklingen i mangelsituationen, 1. halvår halvår 2014, Midtjylland Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen Tabel 2. Forgæves rekrutteringer i Vestjylland, top 10, efterår 2014 Antallet af forgæves rekrutteringer i virksomhederne i Midtjylland var på sit højeste med i efteråret Fra toppen i 2006 og frem til efteråret 2010 faldt antallet af forgæves rekrutteringer markant til 823. Det er et fald på , svarende til et fald på 94,9 Fra foråret 2010 og frem til foråret 2014 har antallet af forgæves rekrutteringer været lavt, dog med tendens til en mindre stigning. I efteråret 2014 kom der en markant stigning til Det er en vækst på i forhold til efteråret 2013, og det svarer til 76,1 flere. I efteråret 2014 var der forgæves rekrutteringer i virksomhederne i RAR Vestjylland. Det svarer til 1 af beskæftigelsen. Der var flest forgæves rekrutteringer inden for handel og transport (414) samt bygge og anlæg (291). Det svarer til henholdsvis 1,3 og 2,7 af beskæftigelsen i brancherne. Ejendomshandel og udlejning havde den klart største andel forgæves rekrutteringer i forhold til antal beskæftigede med 13,1 Kilde: Rekruttering, efterår 2014, STAR.dk Fig. 7. Andel stillingskategorier efter balancestatus i arbejdsmarkedsbalancen, efterår 2014 Flertallet af stillingsbetegnelserne fra arbejdsmarkedsbalancen er i kategorien Gode jobmuligheder, hvor der ikke er rekrutteringsproblemer og ledigheden er lav. Samtidig er der høj jobomsætning. Det gælder for 61,6 i Vestjylland mod 58,1 på landsplan. Der er Mindre gode jobmuligheder for 33,8 af stillingsbetegnelserne i Vestjylland. Her er der ingen rekrutteringsproblemer, høj ledighed og lav jobomsætning. Der er overskud af arbejdskraft. Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen.dk Der er mangel på arbejdskraft for 4,8 af stillingskategorierne. Det gælder for stillinger med rekrutteringsproblemer og lav ledighed. 4

5 Udviklingen i ledighed Fig. 8. Sæsonkorrigerede og bruttoledige i Vestjylland (fuldtidspersoner) Fig. 9. Udvikling i fuldtidsbruttoledighed, maj 2014 maj 2015 Antallet af fuldtids bruttoledige nåede et historisk lavpunkt i juli 2008 med fuldtidsledige i Vestjylland. Sæsonkorrigeret var lavpunktet i juni måned 2008 med fuldtidsledige. I månederne derefter steg ledigheden kraftigt som følge af den økonomiske krise. Ledigheden toppede sæsonkorrigeret i februar 2010 med fuldtidsledige. I forhold til bundniveauet i 2008 svarer det til en stigning på eller 261 Siden februar 2010 er ledigheden faldet. Sæsonkorrigeret var der i maj 2015 svarende til et fald på eller 39,7 Ledigheden er faldet i hele Vestjylland fra maj 2014 til maj Samlet set faldt ledigheden med 7,2, således at ledigheden nu er på 3,5 af arbejdsstyrken. På landsplan faldt ledigheden med 6,2 i samme periode, så ledigheden nu er på 4,5 Alle kommuner i Vestjylland har haft faldende ledighed i perioden. Faldene har været størst i Struer og Lemvig, hvor ledigheden er faldet med henholdsvis 13,5 og 12,3 Omvendt er ledigheden faldet mindst i Skive (4,8 ) og Viborg (5,1 ) Fig. 10. Udvikling i ledighed efter a-kasse april 2014 april 2015 Ledigheden har været faldende i godt og vel halvdelen af a-kasserne det seneste år. Der har været størst fald hos Lærerne, NNF og El-faget, som alle har haft fald over 25 Omvendt er ledigheden steget mest hos Teknikere, BUPL og DSA, som alle har oplevet stigninger på 20 eller mere. Gennemsnitligt faldt ledigheden med 7, hvilket svarer til et fald på 549 fuldtidsledige. De ikke-forsikredes ledighed er steget med 6 5

6 Fremskrivning af ledighed og beskæftigelse Fig. 11. Fremskrivning af beskæftigelsen i Vestjylland fordelt på sektorer, Beskæftigelsen forventes at stige frem til 2016 i Vestjylland med i alt personer. Det dækker over en kraftig stigning inden for privat service på svarende til en vækst på 2,4 I byggeriet forventes en vækst på 665 (5,1 ) og i industrien en vækst på 621 (1,5 ). Landbrug mm. forventes at beskæftige 87 flere i 2016 svarende til en vækst på 0,7 Den eneste sektor med forventet nedgang i beskæftigelsen er offentlig service, hvor 573 færre beskæftigede svarer til en nedgang på 0,8 Fig. 12. Fremskrivning af ledighed i Vestjylland Antallet af bruttoledige er faldet med fra 4. kvartal Det er et fald på 28,9 I perioden 4. kvartal forventes ledigheden samlet set at falde med svarende til 15,1 Beskæftigelsen forventes således at stige mere end ledigheden forventes at falde. Det svarer til, at arbejdsstyrken forventes at stige. Alternativt kan der rekrutteres mere arbejdskraft fra udlandet. Tabel 3. Fremskrivning af ledighed i Vestjylland fordelt på a-kassegrupper Ledigheden forventes at falde inden for alle a- kassegrupper frem til De største procentvise fald forventes inden for byggefagene med 29,7 og blandt metalarbejdere med 21,7 Det svarer til henholdsvis 21 og 44 fuldtidsledige. De mindste fald forventes for medlemmer af FTF (7,4 ) samt FOA (9 ). De ikke-forsikrede forventes ligeledes at få del i den faldende ledighed med et fald på 22,9 6

7 Arbejdsstyrke og uddannelsesniveau Fig. 13. Udvikling i arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdsløshed i Vestjylland Fig. 14. Fremskrivning af arbejdsstyrken i Beskæftigelsen i Vestjylland er i perioden faldet med svarende til et fald på 9,4 I samme periode er også arbejdsstyrken faldet markant med svarende til et fald på 7,9 Følgelig er stigningen i arbejdsløsheden væsentligt mindre end faldet i beskæftigelsen. Der er i perioden blevet flere arbejdsløse svarende til en stigning på 65,4 Frem til 2016 forventes arbejdsstyrken, blandt andet på grund af tilbagetrækningsreformen, at stige med (0,6 ), mens beskæftigelsen i samme periode forventes at stige med svarende til 1,2 Arbejdsstyrken forventes at stige i fem af otte kommuner i Vestjylland mest i Ikast-Brande (1,6 ) og Herning (1,3 ). I Holstebro, Ringkøbing- Skjern og Viborg forventes en stigning på 0,8 Antalsmæssigt forventes de største stigninger i Herning (535) og Viborg (355). Arbejdsstyrken forventes at falde i tre kommuner antalsmæssigt mest i Skive (232) efterfulgt af Struer (129) og Lemvig (47). Fig. 15. Uddannelsesniveau for beskæftigede og ledige i Vestjylland Kilde: Danmarks statistik, RasU1 & Ras203 Procentuelt er faldet størst i Struer (1,4 ). Herefter følger Skive (1,1 ) og endelig Lemvig (0,5 ) Arbejdsstyrkens uddannelsessammensætning er under forandring fra 2003 til Der bliver væsentligt færre kortuddannede både blandt de beskæftigede, med et fald på 6 procentpoint, og blandt de arbejdsløse med et fald på 12 procentpoint. Omvendt er der blevet flere faglærte 1 procentpoint flere blandt de beskæftigede og 4 procentpoint flere blandt de arbejdsløse. Der bliver ligeledes flere med en videregående uddannelse. Deres andel er steget med 3 procentpoint blandt de beskæftigede og 4 procentpoint blandt de arbejdsløse. 7

8 8