Miljøvurdering af planer og programmer på vej!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøvurdering af planer og programmer på vej!"

Transkript

1 Nyhedsbrev nr. 40 December 2003 Miljøvurdering af planer og programmer på vej! EU vedtog i 2001 et direktiv om vurdering af planers og programmers indvirkning på miljøet. Direktivet stiller krav om, at der fra den 21. juli 2004 skal udarbejdes strategiske miljøvurderinger af offentlige planer og programmer. Et udkast til lovforslag om miljøvurdering af planer og programmer har netop været i høring, og i januar 2004 vil Folketinget vedtage en lov, der implementerer direktivet i dansk lovgivning. Direktivet og hermed lovforslaget - har til formål at sikre, at der tages hensyn til miljøet, når offentlige myndigheder udarbejder lovbestemte planer og programmer, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Dermed bliver der pligt til at foretage en miljøvurdering og til at høre relevante parter om miljøvurderingen, før planen eller programmet vedtages. Lovforslaget kan betyde, at kommuner og amters lokal Agenda 21 strategier kommer til at spille en central rolle. For i mange tilfælde vil det være her, de overordnede mål for den lokale miljøindsats er fastlagt. Strategierne vil kunne udgøre grundlaget for at gennemføre miljøvurderingerne. Det er endnu for tidligt at sige meget om, hvordan kommuner og amter vil skulle håndtere opgaven i praksis. I løbet af foråret vil der være behov for at diskutere, hvordan miljøvurderingerne afgrænses og gennemføres. Heldigvis har en række kommuner og amter allerede gjort sig erfaringer med miljøvurderinger f.eks. af lokalplaner. Næste nummer af lokal Agenda 21 Nyhedsbrevet bliver et temanummer om miljøvurderinger. Her sætter vi fokus på de erfaringer, der er indhentet på området. I den forbindelse hører vi meget gerne fra alle jer, der har arbejdet med miljøvurderinger og fra jer, der har lyst til at give den nye lov og de nye opgaver et ord med på vejen! Glædelig jul og godt nytår til alle! Lokal Agenda 21-strategier skal sendes til Skov- og Naturstyrelsen I sidste nummer fortalte vi, at Landsplanafdelingen nu er en del af Skov- og Naturstyrelsen. Den 1. december flyttede afdelingen fysisk til Skov- og Naturstyrelsens lokaler. Det betyder, at lokal Agenda 21-strategier og planstrategier skal sendes til: Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanafdelingen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø eller elektronisk til

2 Store personligheder indenfor byudvikling - gæstede konference om aktiv borgerinddragelse i byudviklingsprojekter Af Eva Damsgaard, ATTRACTOR Institut for systemisk ledelse, kommunikation og intervention ApS Det blev et tilløbsstykke, da de to internationalt anerkendte byudviklingskonsulenter Bliss Browne fra Imagine Chicago og Peter Lang fra The KCC Foundation kom til Århus d oktober 2003 for undervise på en særligt arrangeret konference om aktiv borgerinddragelse i kvarterløfts- og byudviklingsprojekter. De 100 pladser blev hurtigt fyldt op, og flere måtte stå på venteliste. Deltagerne kom fra hele landet; fra kvarterløftskontorer, agenda 21, arkitektkontorer, beboerrådgivningskontorer, kommuner etc. Konferencen blev arrangeret af ATTRACTOR i samarbejde med Urban-programmet, som netop dagligt arbejder med byudvikling i Hasle, Herredsvang og Gellerup. Dagene foregik derfor i et beboerhus i forstaden Hasle. Og det blev til tre lærerige dage fulde af oplæg, øvelser mm. På konferencen fik deltagerne rig lejlighed til både at blive inspireret af oplægsholdernes mange erfaringer med store udviklingsprojekter og selv prøve at arbejde med deres kreative, udfordrende metoder på egen krop. De vigtige spørgsmål, som konferencen bl.a. tog op var: - Hvordan startes borgerinddragende projekter op? - Hvordan mobiliseres og motiveres lokalsamfundets ressourcer? - Hvordan skabes og fastholdes visionerne for fremtiden? - Hvor langt kan man gå i borgerinddragelse? - Hvilken rolle skal tovholdere spille i sådanne processer? Der var desuden oplæg om danske erfaringer ved Lars Johansen om Mjølnerparken og ved Jacob Storch om Hundslund. Hvad den enkelte deltager fik med hjem vil naturligvis variere fra person til person, men tilbagemeldingerne peger alligevel i bestemte retninger: Hele grundtanken bag Appreciative Inquiry og det at fokusere på succeser fremfor problemer er noget der har inspireret mange af deltagerne. Når deltagerne skal nævne hvad de fik mest ud af på konferencen, fremhæver de alle øvelserne og de andres erfaringer, herunder Bliss erfaringer fra Imagine Chicago. Det, som deltagerne bl.a. har taget med sig hjem og implementeret i deres daglige arbejde, er øget fokus på netværk samt at tage udgangspunkt i drømme og ønsker. Mange mener desuden, at konferencen virkelig har rykket ved deres måde at tænke på. Kort om oplægsholderne Kender man ikke til oplægsholderne er der her en kort præsentation: Bliss Browne er kvinden bag et af historiens største og mest succesfulde byudviklingsprojekter, Imagine Chicago. Med dette projekt har hun revolutioneret opfattelsen af byudvikling, og Imagine Chicago er i dag et skoleeksempel på demokratisering af byudviklingsprojekter, som i stor stil bliver kopieret verden over. Peter Lang er en stor inspirator for professionelle, der arbejder med organisationsudvikling og socialt arbejde. Han har senest i bogen Værdsat (Voetmann et al., 2002) beskrevet, hvordan han i Sverige har arbejdet med byudvikling med forankring i de lokale skoler. Yderligere er han forgangsmand for udbredelsen af anerkendende dialogmetoder, ligesom han er kendt for sin karismatiske, indlevende formidlingsevne og sin dedikation til at skabe bæredygtige løsninger for organisationer og lokalsamfund. Hvis du vil vide mere Som opfølgning på konferencen bliver et website snarest oprettet på Her kan interesserede se mere om metoderne bag konferencen, udveksle erfaringer, stille hinanden spørgsmål, besvare disse etc. Der blev desuden på konferencen opfordret til en opfølgende konference, og den er nu på tegnebrættet du kan holde dig orienteret på evt. ved at tilmelde dig mailinglisten. Du kan se mere på: Kalender 8. januar 2004 For første gang er der i Danmark gennemført en international arkitektkonkurrence med målbare miljøkrav til byggeriet. På konferencen præsenteres resultaterne af konkurrencen, og nøglepersoner fra byggesektoren vil diskutere perspektiverne for udviklingen af det bæredygtige byggeri i Danmark. Konferencen afholdes i Dansk Arkitektur Center i København. Yderligere information kan hentes på eller hos Rie Øhlenschlæger, Dansk Center for Byøkologi, tlf marts 2004 Miljøvurderinger. Planer og programmer Loven om miljøvurdering af planer og programmer forventes at træde i kraft den 21. juli Herefter skal alle fysiske planer, som skønnes at få væsentlig indvirkning på miljøet, miljøvurderes. Seminaret omfatter en grundig indføring i reglerne om miljøvurdering af planer og de allerede indhøstede erfaringer på området. Yderligere information:

3 Farum og Randers kommuner bruger borgerhøring til Agenda 21 strategi Af projektleder Anne Funch Rohmann, Teknologirådet På en hel, men halv-grå novembersøndag fra morgen til aften indtog omkring 60 tilfældigt udvalgte borgere hovedrollen i Kulturhuset i Farum. Dagen gik indendøre i lyset og varmen med at formulere gode råd til politikerne i byrådet om en bæredygtig udvikling i Farum. Helt uden indblanding fra eksperter, politiker og andre. Oplæg, workshops, brainstorm, prioriteringer, afstemninger og som afslutning debat og pressemøde med et fem mand stort politiker-panel, inklusiv byens borgmester, fyldte Teatersalen denne dag under ledelse af Teknologirådet som til daglig rådgiver Folketinget og regeringen, men som denne dag var kommet til Farum på opfordring af byrådet, der ønskede borgernes medvirken til at udforme kommunens Agenda 21 Strategi. I Farum er de første skridt taget til en kommende strategi. Teknik- og Miljøudvalget har nedsat en bredt sammensat Agenda 21 arbejdsgruppe med politikere, embedsmænd, grøn guider og folk fra byens organisationer inden for erhverv, idræt, kultur og miljø. Gruppen har lavet et oplæg til, hvad en strategi kunne indeholde. På borgerhøringen var det borgernes tur til at bidrage med deres konkrete ønsker og idéer til vision og handling, som forslag til indhold i den endelige strategi for Farum Kommune. A 21-gruppens oplæg fungerede som debatoplæg og fælles inspiration til deltagerne forud for høringen. På høringen var opgaven for borgerne at pege på, hvilke udfordringer de ser, for at man kan sikre en bæredygtig udvikling i Farum. Og samtidig foreslå, hvordan disse udfordringer kan tackles i kommunen blandt politikerne, i erhvervslivet, organisationer, hos borgerne selv m.fl. Det blev til et helt katalog Borgernes Idékatalog - med gode idéer og forslag - denne søndag, resultater som deltagerne kunne få med hjem på dagen. Ikke mindre end 31 konkrete udfordringer pegede borgerne på. Og topscoreren handlede om information, borgerindflydelse og demokrati. Hvordan får vi borgerne inddraget i planlægningsprocessen både i forhold til de politiske beslutninger og i forvaltningens arbejde? Hvordan sikrer vi, at borgere og interessegrupper får reel medindflydelse? Og som en forudsætning for at Agenda 21 strategien overhovedet vil komme til at virke, mente borgerne, at politikerne, avisen, kommunen, skoler og andre har til opgave at motivere og engagere byens borgere ved at synliggøre en bæredygtig udvikling. Hvordan det skal gøres, kom der også en række forslag til fast rubrik i avisen, temauge i skolerne, idébank, grøn guide, mødested for borgere og foreninger for blot at nævne nogle få af dem. Udfordringer inden for byudvikling, natur, trafik og social bæredygtighed var også områder, der kunne samle borgerne. Af forslag til, hvad der så skal gøres for så at tackle disse udfordringer for en bæredygtig udvikling i Farum, kunne borgerne i fællesskab formulere ikke mindre end 105 konkrete forslag. De står alle sammen i Borgernes Idékatalog, som kan ses på kommunens hjemmeside og på Teknologirådets Bare to dage efter høringen holdt Agenda 21-arbejdsgruppen og Teknologirådet et opfølgningsmøde for nærmere at drøfte, hvordan Borgernes Idékatalog kan blive til indhold i den endelig Agenda 21 strategi for Farum Kommune. På et møde i byrådet skal Teknologirådet præsenterer Borgernes Idékatalog for politikerne, og Agenda 21 arbejdsgruppen i Farum vil fortælle om gruppens oplæg, som nu sammen med borgernes forslag og idéer skal blive til en Agenda 21 strategi for Farum Kommune. Herefter er slagplanen, at arbejdsgruppen i november og december 2003 indarbejder resultaterne fra høringen i gruppens oplæg. I januar 2004 vedtages Agenda 21 strategien på et møde i kommunens Teknik- og Miljøudvalg. Herefter bliver strategien udsendt i offentlig høring i 4 uger. Deltagerne på borgerhøringen vil automatisk modtage den med posten. I marts 2004 bliver strategien forelagt for byrådet med henblik på vedtagelse. I den endelige Agenda 21 strategi for Farum Kommune vil Borgernes Idékatalog være optrykt i sin originale version. Agenda 21 strategien vil indgå i arbejdet med at udforme den samlede Kommuneplan

4 Måske er der basis for, at kommunen kan følge op på borgerhøringen. For stort set alle borgerne sagde ja til, at ville deltage i yderligere aktiviteter om bæredygtig udvikling, hvis det bliver aktuelt. Og ligeså mange ville godt være med i en ny borgerhøring, hvis byrådet inviterede en anden gang. En succés-dag uden lige betegner Erik Fuchs (V), formand for kommunens Teknik og Miljøudvalg, søndagen i Kulturhuset, hvor han selv deltog om end dog på behørig afstand af borgernes arbejde ligesom kommunens Agenda 21 arbejdsgruppe, der beredvilligt sørgede for alle de praktiske ting, f.eks. mad og drikke til borgerne. Borgerhøringen blev afholdt af Farum Kommune i samarbejde med Teknologirådet, der var ansvarlig for at planlægge og koordinere samt for at gennemføre høringen på dagen. Den konkrete planlægning skete i samarbejde med Agenda 21-arbejdsgruppen, Grøn Guide og kommunens Agenda 21 kontaktperson i Teknisk Forvaltning. Et lignende samarbejde med Teknologirådet er tilfældet i det jydske, når Randers Kommune inviterer sine borgere til borgerhøring i Randershallen senere i november under titlen Bæredygtig vækst hvordan? Også her er formålet, med Teknologirådets medvirken, at indsamle borgeres bud til en Agenda 21 Strategi og handlingsplan for Randers. Borgerhøringen er her led i den offentlige høringsperiode for kommunens Planstrategi, der også rummer Agenda 21 strategien. Mere om Teknologirådets borgerhøringsform kan ses på tekno.dk/subpage.php3?survey=8 Hvordan forankrer vi miljøarbejdet lokalt? Af Helene Eskildsen, Agenda Center Albertslund og sekretær for Netværk af Agenda 21 Centre Det er et af de helt store spørgsmål i miljøarbejdet, og det var et af de centrale spørgsmål ved den årlige konference mellem "Dogme kommunerne", der fandt sted i Herning den 30. oktober i år. De 5 "Dogme kommuner", Albertslund, Ballerup, Fredericia, Herning og København, har det til fælles, at de vil gøre en særlig indsats for at styrke den miljømæssige bæredygtige udvikling i deres kommuner. "Dogme-kommunerne" har lovet hinanden, at de vil arbejde for at opfylde de 3 Dogmer: 1) Menneskenes miljøpåvirkning skal måles (Grønt Regnskab) 2) Der skal være en plan for forbedring af miljøet (Agenda 21 plan) 3) Miljøarbejdet skal forankres lokalt (blandt borgere, erhverv og ansatte) Især det sidste Dogme, har kommunerne svært ved at få opfyldt. Det er vanskeligt, ikke mindst i boligområderne, og kommunerne er mere eller mindre i vildrede med, hvad de skal gøre. En workshop på Dogmekonferencen satte fokus på problemstillingen. Intentionen var at give embedsmænd og politikere nogle bud på værktøjer og handlemuligheder, der kan hjælpe dem - især i forhold til boligområderne. I workshoppen deltog embedsmænd, politikere og engagerede borgere / Lokomotiver fra de 5 kommuner. Agenda Center Albertslund, som er sekretær i Netværk for Agenda 21 Centre, var tovholder på workshoppen. Hovedkonklusionerne fra Workshoppen var, at * Lokomotiver for forankringsprocessen skal støttes De borgere, der er engageret i miljøarbejde i deres lokalområde, er lokomotiver for forankringsprocessen. Det er vigtigt, at kommunalt ansatte bakker op om lokomotiverne. Kommunen skal aktivt vise, at de sætter pris på den lokale indsats. Det kan både være økonomisk og procesmæssigt. De kommunalt ansatte skal bestræbe sig på at lave en hurtigere sagsbehandling, når borgerprojekter er involveret. Tidsmæssigt foregår en stor del af de enkelte borgerprojekter i de kommunale forvaltninger. Ideelt set skal en sagsbehandling, der ender med et

5 afslag til et projekt, give anledning til, at kommunen går sammen med lokomotiverne om så at finde en ny løsning. Forvaltningerne skal ikke bruge så mange ressourcer på flotte brochurer og andet skriftligt materiale. De skal ud i lokalområderne. Have fysisk kontakt med lokomotiverne og hjælpe dem med de lokale miljøprojekter og - processer. Nu befinder de sig ofte meget langt fra borgerne. er, at lokomotiverne og Agenda 21 Centrene, men også de kommunalt ansatte, melder ud, hvad de har lyst til og selv går i gang, så må andre deltage eller lade være. Der er brug for en bred borgeroplysning, en "vækkelse". Det kan f.eks. ske via kommunale demonstrationsprojekter, hvor kommunen viser vejen og giver eksempler på, hvad bæredygtighed også handler om. Kommunen skal i højere grad igangsætte projekter. Det var nogle af de tanker og ideer, som de ansatte i Dogmekommunerne nu skal arbejde videre med i praksis. Det bliver spændende at høre om de indhøstede erfaringer på næste års Dogmekonference. Lokale Agenda 21 Centre er hurtigere og bedre til at besvare borgerhenvendelser og til at gå ind i en proces. Det har stor betydning for den borger, der "endelig har taget sig sammen" til at henvende sig, og som brænder nu. Der skal smedes, mens jernet er varmt. Kontakten mellem borger og Agenda 21 Center er desuden mere uformel og kan derfor være mere kreativ. Det er en fordel for en kommune, at have et uafhængigt Agenda 21 Center. Lokomotiverne har glæde af at deltage i netværk og kurser, hvor de kan blive opkvalificerede og møde ligesindede. Det er også nødvendigt at indrette ikke mindst takstsystemerne, så de understøtter det lokale engagement - f.eks. takstsystemet for affald. * Tag udgangspunkt i dér hvor energien er Man skal så vidt muligt tage udgangspunkt i det, der interesserer folk. Ofte er det emner, der er konkrete og nærværende som f.eks. affald. Men man skal også se ud over de sædvanlige miljøemner. Der er mange, der er engageret i socialt arbejde, og her kan miljø kobles på. Miljø behøver ikke at være det vigtigste omdrejningspunkt. Det må godt være noget, der følger med. En måde at igangsætte processen på Dogme 2000 samarbejdet Dogme 2000 samarbejdet er et forpligtende samarbejde mellem (indtil videre) 5 kommuner, der har det til fælles, at de vil gøre en ekstra indsats for at fastholde og udbygge arbejdet for en miljømæssig bæredygtig udvikling. Kommunerne arbejder for at opfylde de 3 Dogmer: 1) Menneskenes miljøpåvirkning skal måles (Grønt Regnskab) 2) Der skal være en plan for forbedring af miljøet (Agenda 21 plan) 3) Miljøarbejdet skal forankres lokalt (blandt borgere, erhverv og ansatte) En kommune kan godt deltage i Dogme 2000 samarbejdet, selvom den ikke er kommet langt endnu. Men den skal arbejde seriøst på stadig forbedringer og en årlig ekstern revision kontrollerer, at der sker en stadig fremdrift. Fem kommuner deltager i Dogme 2000 samarbejdet: Albertslund, Ballerup, Fredericia, Herning og København. Dogmesekretariatet går på omgang og for tiden er det placeret i Københavns Kommune. Yderligere oplysninger:

6 Grønt Diplom Formålet med ordningen er at give boligorganisationer en håndsrækning til en systematisk og vedvarende miljøindsats, synliggøre indsatsen og formidle erfaringer melfor Boligorganisationer som værktøj i LA21 Af miljøkoordinator Søren Nyskov, Dansk Center for Byøkologi Grønt Diplom for Boligorganisationer uddeler d. 3. december 2003 de første 10 diplomer til boligafdelinger, der har gjort sig fortjent til den grønne anerkendelse. Tidligere har 4 boligadministrationer modtaget diplom. Diplomordningen kan understøtte kommunens Agenda 21-arbejde, idet ordningen kan bidrage til at imødekomme flere af kravene til Lokal Agenda 21-strategien. Grønt Diplom for Boligorganisationer er en miljødiplomordning etableret af Boligselskabernes Landsforening og udviklet af Dansk Center for Byøkologi. lem boligorganisationerne og andre interessenter. En kommunal promovering af diplomordningen i en dialog med lokale boligorganisationer vil kunne fungere som et konkret tiltag i det kommunale Agenda 21-arbejde. I et sådant samarbejde er kommunen godt på vej til at inddrage befolkningen og virksomheder, mindske miljøbelastningen, fremme biologisk mangfoldighed og arbejde på tværs, helhedsorienteret og langsigtet som der lægges op til med planlovens krav. Et kommunalt engagement og samarbejde med lokale boligorganisationer vil samtidig kunne tilføre Grønt Diplom anerkendelse og prestige. På den måde kan kommunen være med til at motivere især de boligorganisationer, som ikke er specielt grønne i forvejen. På længere sigt kan erhvervelsen af det grønne diplom blive et kriterium, når kommunen udvælger de boligorganisationer, der tildeles byggekvoter til støttet byggeri. I ordningen er der defineret en række mindstemål, som boligorganisationen skal opfylde, for at opnå diplom. Bl.a. skal der være en vis systematik i miljøarbejdet i boligforeningen//-afdelingen, og der skal årligt laves handlingsplaner og grønne regnskaber. Der er ikke mindstekrav til selve resultaterne, så alle kan være med, uanset deres hidtidige niveau. Men viljen til forbedringer skal være til stede. Grønt Diplom for Boligorganisationer dækker både kontoradministration og drift og vedligeholdelse af boligområder. Kriterier for nybyggeri og renovering er under udvikling. Alle resultater og erfaringer formidles til andre boligorganisationer og andre interessenter via ordningens hjemmeside. For nærmere oplysninger: klik på knappen Grønt Diplom på eller kontakt sekretariatet c/o Dansk Center for Byøkologi pr. e- mail: eller pr. telefon: Vi cykler til arbejde fra 19. april maj 2004 Af projektleder Gitte Lildholdt Kampagnesekretariatet er køreklar til Vi cykler til arbejde Vi har de foregående år haft et godt samarbejde med Lokal Agenda 21, som vi håber vil fortsætte. I kan tilmelde jer som samarbejdspartner i Vi cykler til arbejde-kampagnen og arbejde aktivt for et renere miljø, et mere sikkert færdselsbillede og et bedre helbred for den enkelte i jeres kommune. Vi cykler til arbejde - et godt image for kommunen Som samarbejdspartner i Vi cykler til arbejde, styrker I kommunens profil og skaber et godt image. Med et rigt fold af lokale aktiviteter, der sætter fokus på kampagnen i jeres kommuner, kan I også styrke kommunikationen mellem kommunen, borgerne og erhvervslivet. Og det kræver kun ganske lidt, for kampagnen er tilrettelagt, så den er let at gå til som lokal samarbejdspartner. For, at vi kan få så mange som muligt til at cykle med i de fire kampagneuger, er det vigtigt med en god koordinering og en tæt kontakt mellem de mange aktive parter. Det kan I hjælpe os med ved at tilmelde jer som samarbejdspartner. Tilmelding er gratis og uforpligtende.

7 Redaktion: Begitta Blahaut, Amtsrådsforeningen, telefon Vibeke Jørgensen, Landsplanafdelingen, Skov- og Naturstyrelsen, Miljøministeriet, tlf: Maj Green, Anette Munkholm og Kåre Svarre Jakobsen, KL, telefon Kontaktperson Anette Munkholm, Web-adresse: Udgivet af: Miljøministeriet, Amtsrådsforeningen og KL. Lokal Agenda 21 er et amts eller en kommunes bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. En lokal Agenda 21 giver sig udtryk i opstilling af mål og strategier og udførelse af konkrete projekter, der nedsætter forureningsniveauet og mindsker ressourceforbruget. Det er centralt, at der arbejdes på tværs af sektorerne, og at der tages et lokalt udgangspunkt, hvor befolkning og virksomheder mv. inddrages i en helhedsorienteret, tværfaglig og langsigtet planlægning. Tænk globalt handel lokalt. Kommuner, Dansk Cyklist Forbunds lokalafdelinger, Dansk Firmaidrætsforbunds foreninger og landets Grønne Guider er inviteret til at deltage som samarbejdspartnere i kampagnen. Det giver rige muligheder for at stable et godt lokalt samarbejde på benene. Det drejer sig bare om at få skabt kontakten. I behøver endnu ikke at være afklaret med, hvad I rent faktisk har lyst til at arrangere i forbindelse med kampagnen. Det kan I beslutte, når I har studeret idékataloget nærmere på kampagnens hjemmeside for samarbejdspartnere: Her kan I også finde tilmeldingskupon, oplysninger om andre samarbejdspartnere og læse om kampagnens nye indsatsområde i 2004: Inspiration til mere motion - få virksomhederne på banen. Hvorfor deltage som samarbejdspartner? Kampagnen sætter fokus på borgernes trafikvaner og er medvirkende til at bryde de mindre gode af dem. Med et smil, naturligvis. Og der er store gevinster at hente: >Trafik Bilen er et effektivt transportmiddel. Derfor vælger mange at bruge bilen - også på de korte afstande. Men når byerne begynder at bugne af biler, bliver bilen ineffektiv og omkostningerne til vejnet og parkering stiger voldsomt. Derfor er der store gevinster at hente, hvis man kan flytte nogle af turene fra fire til to hjul. Og på de korte ture er cyklen oven i købet ofte konkurrencedygtig på tid. >Miljø 1/3 af alle bilture er på under 5 kilometer. Det er disse korte ture med koldstarter, der forurener forholdsmæssigt mest. Det er samtidig disse ture, der er mest overkommelige at tage på cykel. CO 2 -udslippet vil derfor kunne reduceres væsentligt, hvis antallet af korte bilture begrænses. >Motion Sundhedsstyrelsen anbefaler 30 minutters motion om dagen. Cykelturen til og fra arbejde giver for de flestes vedkommende den anbefalede motion, uden at det koster tid og penge. En kampagne, der virker Vi cykler til arbejde er en landsdækkende kampagne, der henvender sig til alle ansatte på landets virksomheder. Kampagnen arrangeres af Dansk Cyklist Forbund og Dansk Firmaidrætsforbund, der varetager alt det praktiske i forbindelse med den landsdækkende kampagne. Den kører i 2004 for syvende år i træk. De sidste tre år har kampagnen haft ca deltagere. I kan også læse mere om kampagnen, regler m.m. på Formålet med kampagnen er at få så mange som muligt til at bruge cyklen oftere i stedet for bilen. De store gevinster ved selv ganske små adfærdsændringer er både et renere miljø for alle, et mere sikkert og smidigt færdselsbillede og et bedre helbred for den enkelte. Budskabet er enkelt og positivt: Oplev cykelglæden! Vi cykler til arbejde-kampagnens styrke er, at den ikke blot informerer, men inddrager deltagerne aktivt. Kampagnen gør det sjovt at cykle. Derfor har rigtig mange lyst til at være med. Når man af lyst cykler til arbejde i fire uger, oplever man, at cyklen er et både dejligt og konkurrencedygtigt transportmiddel, og man mærker velværet ved den daglige motion. 14% af deltagerne cykler oftere eller længere efter at have deltaget i Vi cykler til arbejde-kampagnen. Udregnet i km pr. uge er der tale om en stigning for denne gruppe på 150%. Tallene skal ses i lyset af, at 57% af deltagerne i forvejen er daglige cyklister. Cyklister, som kampagnen er med til at fastholde på cyklen.

Vi har brug for at høre din mening! Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006

Vi har brug for at høre din mening! Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006 Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006 Vi har brug for at høre din mening! Vi tillader os at skrive til dig i et vigtigt ærinde. Din nye kommune arbejder aktivt

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

Agenda 21 plan

Agenda 21 plan Forord Roskilde Kommune vedtog sin første Agenda 21 plan februar 1999. Nu foreligger udkastet til den anden Agenda 21 plan, som gælder frem til 2006. Planen er inddelt i to dele: Organisation, økonomi

Læs mere

Strategier modtages løbende

Strategier modtages løbende Nyhedsbrev nr. 39 September 2003 Strategier modtages løbende Vi vil gerne opfordre alle kommuner og amter til at huske at sende de vedtaget lokal Agenda 21-strategier til Miljøministeriet. Inden udgangen

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Forslag Borgerinddragelsespolitik

Forslag Borgerinddragelsespolitik Forslag Borgerinddragelsespolitik Vision: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort Mission: Vi vil løse de kommunale opgaver i samarbejde med kommunens borgere, medarbejdere, og interessenter i overensstemmelse

Læs mere

Undervisning i danske naturparker

Undervisning i danske naturparker Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Bilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet

Bilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet Bilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet Indledning I Kommuneplan 2009 har Byrådet besluttet, at der skal handles på klimaområdet. Handling kan primært ske ved CO 2 reduktion og tilpasning

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012 Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 29. august 2012 Rådhuset 8100 Aarhus C Udtalelse til forslag fra SF s Byrådsgruppe vedrørende Miljøambassadører

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

UDVIKLING AF LOKALE FÆLLESSKABER

UDVIKLING AF LOKALE FÆLLESSKABER UDVIKLING AF LOKALE FÆLLESSKABER I Holbæk Kommune er der mange stærke lokale fællesskaber, som er med til at skabe udvikling, og gøre Holbæk Kommune til en attraktiv og velfungerende kommune at være borger

Læs mere

Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune. Dialogudvalg og Lokalråd

Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune. Dialogudvalg og Lokalråd Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune Dialogudvalg og Lokalråd Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 26. november 2009 Indhold UFormål med nærdemokratimodellenu 3 UDet politiske niveauu 3 UDet lokale

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

Side 1 af 11. Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune

Side 1 af 11. Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune Side 1 af 11 Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune 1 Side 2 af 11 Indhold 1. Baggrund og gennemførelse 2. Virksomhedernes vurdering af erhvervsklimaet

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen] Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

Borgerbudget, Sundhed for pengene 2016

Borgerbudget, Sundhed for pengene 2016 Borgerbudget, Sundhed for pengene 2016 Informationsmøde om Borgerbudget, Sundhed for pengene den 19. januar 2016 Program Velkomst Kl. 17 - Oplæg Borgerbudget hvad er det? v. Leon Sebbelin, Borgmester Sundhed

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

Lokalt fokus på aktuelle udfordringer

Lokalt fokus på aktuelle udfordringer Nyhedsbrev nr. 46 Januar 2006 Lokalt fokus på aktuelle udfordringer I sidste nummer af nyhedsbrevet opfordrede redaktionen til, at kommuner og amter gav en status for, hvordan der arbejdes med lokal Agenda

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Limfjordsrådet. Etablering af vandråd i oplandet til Limfjorden

Limfjordsrådet. Etablering af vandråd i oplandet til Limfjorden Etablering af vandråd i oplandet til Limfjorden Samarbejde mellem 18 Kommuner. Stiftende møde 4. juni 2007. Per 1. marts 2010 er også Vandoplandsstyregruppe. Limfjorden Oplandet til Limfjorden udgør ~1/6

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Med dette lille nyhedsbrev ønskes I alle en glædelig jul vi ses i det nye år

Med dette lille nyhedsbrev ønskes I alle en glædelig jul vi ses i det nye år Småbørnsnetværkets Nyhedsbrev November 2013 Kære netværk Efteråret går på hæld og lige om hjørnet venter vinteren og et nyt år! Husk at sæt et stort X i kalenderen til det kommende årsmøde se mere om dato,

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Velkommen i brugsforeningsbestyrelsen

Velkommen i brugsforeningsbestyrelsen Velkommen i brugsforeningsbestyrelsen Det er stort at være medlem af FDB Gør hverdagen bedre Brugsforeningsbestyrelsens arbejde Bestyrelsen for en brugsforening har ansvar for brugsforeningens drift og

Læs mere

Samarbejdsaftale. Ledelsessekretariatet. Den 24. oktober Samarbejdet mellem Aarhus Kommune og Fællesrådene. 1. Baggrund

Samarbejdsaftale. Ledelsessekretariatet. Den 24. oktober Samarbejdet mellem Aarhus Kommune og Fællesrådene. 1. Baggrund Samarbejdsaftale Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 24. oktober 2011 Samarbejdet mellem Aarhus Kommune og Fællesrådene 1. Baggrund Denne beskrivelse af samarbejdet mellem Aarhus Kommune

Læs mere

Skabelon for udvikling af borgerplaner

Skabelon for udvikling af borgerplaner Skabelon for udvikling af borgerplaner Alle lokalsamfund er forskellige, både hvad angår størrelse, ressourcer og behov. Derfor er der ikke én bestemt måde at lave en borgerplan på. Det vigtigste er, at

Læs mere

Hvem er Teknologirådet?

Hvem er Teknologirådet? Hvem er Teknologirådet? Teknologirådet er en uafhængig institution, som blev oprettet ved lov af Folketinget i 1995 som en afløser for Teknologinævnet, oprettet i 1986. Rådet modtager årligt et tilskud

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Formål med Sund By Netværket

Formål med Sund By Netværket Formål med Sund By Netværket Sund By Netværket er et netværk for kommuner og regioner som politisk har besluttet at indgå i et forpligtende samarbejde for at styrke og udvikle det lokale sundhedsfremmende

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Planstrategier og strategisk byudvikling i Roskilde

Planstrategier og strategisk byudvikling i Roskilde Planstrategier og strategisk byudvikling i Roskilde Esben Haarder Paludan, Planchef Seminar i Køge den 20. marts Det vil jeg fortælle.. Planstrategi 2011 - hvad ville vi - hvordan gik det Planstrategi

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Udkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi

Udkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi Udkast pr. 1. feb. 20 Bygherrevejledning Værktøj til en bæredygtig byudvikling Social/kultur 3 5 Miljø/sundhed 2 1 Erhverv/økonomi 2 Udkast Udkast Introduktion til vejledningen Invitation til samarbejde

Læs mere

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator. Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.dk) Formål og program Formål med dagen Program for dagen At gøre kort status

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. juni 2014

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. juni 2014 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. juni 2014 Udsattepolitik for Aarhus Kommune 1. Resume Socialdemokratiet v/ Tatiana Sørensen

Læs mere

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs GUIDE Sådan holder I en Frivilligbørs Udskrevet: 2016 Indhold Sådan holder I en Frivilligbørs...................................................... 3 2 Guide Sådan holder I en Frivilligbørs Denne guide

Læs mere

Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem

Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem. Indholdet af dette materiale, herunder tekst, billeder og anden grafik og deres arrangement, er ophavsretligt beskyttet af EG A/S eller dets tilknyttede,

Læs mere

Helle Øst Udviklingsråd

Helle Øst Udviklingsråd Referat smødet Dato: 30. januar 2012 kl. 19.00 Sted: Fåborg, Fåborghus Deltagere: Troels Sandager, Jesper Christiansen, Connie Ibsen, Birthe Skovbjerg Jens Peter Christensen, Lars Bo Niels Jørgen Nielsen,

Læs mere

Kompetencerne sidder i Rotary. Der er ca. 40 medlemmer i hver af de 272 klubber, så.. hvis ikke Rotary kan hvem kan så?

Kompetencerne sidder i Rotary. Der er ca. 40 medlemmer i hver af de 272 klubber, så.. hvis ikke Rotary kan hvem kan så? Rotary iværksætter kampagne Der er fokus på iværksætter kultur i Danmark det er de gode idéer, der skal løfte os ud af den økonomiske krise, skabe arbejdspladser og internationalt skal vi have sat fokus

Læs mere

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009

Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009 Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009 Kolofon Titel Agenda 21 og klima - overordnet handlingsplan Udgivet af Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Udgivelsesdato 25. juli

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN Guide til nye lokale afdelinger af BROEN - om at komme godt i gang som ny forening hjælper udsatte børn til en aktiv fritid www.broen-danmark.dk Indhold Etablering af ny lokalafdeling af BROEN 3 Stiftende

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

Havnen som arbejdsplads

Havnen som arbejdsplads Havnen som arbejdsplads Danske Havnes kampagne Havnen forretning, liv og bæredygtighed Ajs Dam Firstline Communication A/S Firstline Communication A/S Udfordring Vi vil gerne have Vækst og udvikling

Læs mere

den kommunale indsats

den kommunale indsats den kommunale indsats det NATioNAlE CENTER FoR undervisning i NATuR, TEkNik og SuNdHEd Dette er en kort præsentation af NTS-centerets strategi for indsatsen på det kommunale område. Den er tænkt som en

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling http://www.kalundborg.dk/vision_og_udvikling.aspx?printerfriendly=2 Side 1 af 2 Forside» Vision og udvikling Vision og udvikling Udfordringer og potentialer Statistikken taler sit tydelige sprog. Som i

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

3 ÅR MED BOLIVVEJLE STATUS OG FREMTID

3 ÅR MED BOLIVVEJLE STATUS OG FREMTID 3 ÅR MED BOLIVVEJLE STATUS OG FREMTID 3 år med BolivVejle status og fremtid 2 BolivVejle Læs om projekter og resultater fra de første tre år med BolivVejle og om fremtiden BolivVejle er den fælles platform

Læs mere

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV EUROPAN 13 VIL BELYSE HVORDAN EUROPAS BYER KAN TILPASSES

Læs mere

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009 Sag nr. 1 Emne: Handleplan Agenda 21 Bilag: 2 Implementering af strategien for bæredygtig udvikling Indlæg afholdt på

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune. Notat om frivillighedsmesse

NOTAT. Allerød Kommune. Notat om frivillighedsmesse NOTAT Allerød Kommune Sekretariat Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Notat om frivillighedsmesse Som opfølgning på Sundheds- og Velfærdsudvalgets

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum byoglandskab@hedensted.dk Indledning

Læs mere

GG strategi 17. august Forord

GG strategi 17. august Forord GG strategi 17. august 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og

Læs mere

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Nyhedsbrev #2 April 2014 Nye aktiviteter og oplysninger om at vende tilbage til arbejdsmarkedet

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Nyhedsbrev #2 April 2014 Nye aktiviteter og oplysninger om at vende tilbage til arbejdsmarkedet Vejen tilbage til arbejdsmarkedet Nyhedsbrev #2 April 2014 Nye aktiviteter og oplysninger om at vende tilbage til arbejdsmarkedet April Kære bruger af Jobbanken i Århus Foråret er over os, og det betyder

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Græsrødder i bevægelse Program

Græsrødder i bevægelse Program Græsrødder i bevægelse Program Velkomst Oplæg (Om fysisk aktivitet i vores hverdag og om Varde) Gruppearbejde del I Oplæg (Om græsrødder i Baltimore og Danmark) Gruppearbejde del II Gruppearbejde del III

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Procesplan for cykelhandlingsplan

Procesplan for cykelhandlingsplan Procesplan for cykelhandlingsplan Formålet med cykelhandlingsplanen Cykelhandlingsplanen er det instrument, der skal sikre, at de målsætninger og resultatmål, som er vedtaget i forbindelse med cykelpolitikken,

Læs mere

Netværket for bygge- og anlægsaffald

Netværket for bygge- og anlægsaffald Netværket for bygge- og anlægsaffald Arbejdsprogram 2015-2017 Idégrundlag og formål Bygge- og anlægsaffald (B&A- affald) betragtes som en ressource. Ressourcerne skal i hele værdikæden håndteres således,

Læs mere

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere