Miljøvurdering af planer og programmer på vej!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøvurdering af planer og programmer på vej!"

Transkript

1 Nyhedsbrev nr. 40 December 2003 Miljøvurdering af planer og programmer på vej! EU vedtog i 2001 et direktiv om vurdering af planers og programmers indvirkning på miljøet. Direktivet stiller krav om, at der fra den 21. juli 2004 skal udarbejdes strategiske miljøvurderinger af offentlige planer og programmer. Et udkast til lovforslag om miljøvurdering af planer og programmer har netop været i høring, og i januar 2004 vil Folketinget vedtage en lov, der implementerer direktivet i dansk lovgivning. Direktivet og hermed lovforslaget - har til formål at sikre, at der tages hensyn til miljøet, når offentlige myndigheder udarbejder lovbestemte planer og programmer, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Dermed bliver der pligt til at foretage en miljøvurdering og til at høre relevante parter om miljøvurderingen, før planen eller programmet vedtages. Lovforslaget kan betyde, at kommuner og amters lokal Agenda 21 strategier kommer til at spille en central rolle. For i mange tilfælde vil det være her, de overordnede mål for den lokale miljøindsats er fastlagt. Strategierne vil kunne udgøre grundlaget for at gennemføre miljøvurderingerne. Det er endnu for tidligt at sige meget om, hvordan kommuner og amter vil skulle håndtere opgaven i praksis. I løbet af foråret vil der være behov for at diskutere, hvordan miljøvurderingerne afgrænses og gennemføres. Heldigvis har en række kommuner og amter allerede gjort sig erfaringer med miljøvurderinger f.eks. af lokalplaner. Næste nummer af lokal Agenda 21 Nyhedsbrevet bliver et temanummer om miljøvurderinger. Her sætter vi fokus på de erfaringer, der er indhentet på området. I den forbindelse hører vi meget gerne fra alle jer, der har arbejdet med miljøvurderinger og fra jer, der har lyst til at give den nye lov og de nye opgaver et ord med på vejen! Glædelig jul og godt nytår til alle! Lokal Agenda 21-strategier skal sendes til Skov- og Naturstyrelsen I sidste nummer fortalte vi, at Landsplanafdelingen nu er en del af Skov- og Naturstyrelsen. Den 1. december flyttede afdelingen fysisk til Skov- og Naturstyrelsens lokaler. Det betyder, at lokal Agenda 21-strategier og planstrategier skal sendes til: Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanafdelingen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø eller elektronisk til

2 Store personligheder indenfor byudvikling - gæstede konference om aktiv borgerinddragelse i byudviklingsprojekter Af Eva Damsgaard, ATTRACTOR Institut for systemisk ledelse, kommunikation og intervention ApS Det blev et tilløbsstykke, da de to internationalt anerkendte byudviklingskonsulenter Bliss Browne fra Imagine Chicago og Peter Lang fra The KCC Foundation kom til Århus d oktober 2003 for undervise på en særligt arrangeret konference om aktiv borgerinddragelse i kvarterløfts- og byudviklingsprojekter. De 100 pladser blev hurtigt fyldt op, og flere måtte stå på venteliste. Deltagerne kom fra hele landet; fra kvarterløftskontorer, agenda 21, arkitektkontorer, beboerrådgivningskontorer, kommuner etc. Konferencen blev arrangeret af ATTRACTOR i samarbejde med Urban-programmet, som netop dagligt arbejder med byudvikling i Hasle, Herredsvang og Gellerup. Dagene foregik derfor i et beboerhus i forstaden Hasle. Og det blev til tre lærerige dage fulde af oplæg, øvelser mm. På konferencen fik deltagerne rig lejlighed til både at blive inspireret af oplægsholdernes mange erfaringer med store udviklingsprojekter og selv prøve at arbejde med deres kreative, udfordrende metoder på egen krop. De vigtige spørgsmål, som konferencen bl.a. tog op var: - Hvordan startes borgerinddragende projekter op? - Hvordan mobiliseres og motiveres lokalsamfundets ressourcer? - Hvordan skabes og fastholdes visionerne for fremtiden? - Hvor langt kan man gå i borgerinddragelse? - Hvilken rolle skal tovholdere spille i sådanne processer? Der var desuden oplæg om danske erfaringer ved Lars Johansen om Mjølnerparken og ved Jacob Storch om Hundslund. Hvad den enkelte deltager fik med hjem vil naturligvis variere fra person til person, men tilbagemeldingerne peger alligevel i bestemte retninger: Hele grundtanken bag Appreciative Inquiry og det at fokusere på succeser fremfor problemer er noget der har inspireret mange af deltagerne. Når deltagerne skal nævne hvad de fik mest ud af på konferencen, fremhæver de alle øvelserne og de andres erfaringer, herunder Bliss erfaringer fra Imagine Chicago. Det, som deltagerne bl.a. har taget med sig hjem og implementeret i deres daglige arbejde, er øget fokus på netværk samt at tage udgangspunkt i drømme og ønsker. Mange mener desuden, at konferencen virkelig har rykket ved deres måde at tænke på. Kort om oplægsholderne Kender man ikke til oplægsholderne er der her en kort præsentation: Bliss Browne er kvinden bag et af historiens største og mest succesfulde byudviklingsprojekter, Imagine Chicago. Med dette projekt har hun revolutioneret opfattelsen af byudvikling, og Imagine Chicago er i dag et skoleeksempel på demokratisering af byudviklingsprojekter, som i stor stil bliver kopieret verden over. Peter Lang er en stor inspirator for professionelle, der arbejder med organisationsudvikling og socialt arbejde. Han har senest i bogen Værdsat (Voetmann et al., 2002) beskrevet, hvordan han i Sverige har arbejdet med byudvikling med forankring i de lokale skoler. Yderligere er han forgangsmand for udbredelsen af anerkendende dialogmetoder, ligesom han er kendt for sin karismatiske, indlevende formidlingsevne og sin dedikation til at skabe bæredygtige løsninger for organisationer og lokalsamfund. Hvis du vil vide mere Som opfølgning på konferencen bliver et website snarest oprettet på Her kan interesserede se mere om metoderne bag konferencen, udveksle erfaringer, stille hinanden spørgsmål, besvare disse etc. Der blev desuden på konferencen opfordret til en opfølgende konference, og den er nu på tegnebrættet du kan holde dig orienteret på evt. ved at tilmelde dig mailinglisten. Du kan se mere på: Kalender 8. januar 2004 For første gang er der i Danmark gennemført en international arkitektkonkurrence med målbare miljøkrav til byggeriet. På konferencen præsenteres resultaterne af konkurrencen, og nøglepersoner fra byggesektoren vil diskutere perspektiverne for udviklingen af det bæredygtige byggeri i Danmark. Konferencen afholdes i Dansk Arkitektur Center i København. Yderligere information kan hentes på eller hos Rie Øhlenschlæger, Dansk Center for Byøkologi, tlf marts 2004 Miljøvurderinger. Planer og programmer Loven om miljøvurdering af planer og programmer forventes at træde i kraft den 21. juli Herefter skal alle fysiske planer, som skønnes at få væsentlig indvirkning på miljøet, miljøvurderes. Seminaret omfatter en grundig indføring i reglerne om miljøvurdering af planer og de allerede indhøstede erfaringer på området. Yderligere information:

3 Farum og Randers kommuner bruger borgerhøring til Agenda 21 strategi Af projektleder Anne Funch Rohmann, Teknologirådet På en hel, men halv-grå novembersøndag fra morgen til aften indtog omkring 60 tilfældigt udvalgte borgere hovedrollen i Kulturhuset i Farum. Dagen gik indendøre i lyset og varmen med at formulere gode råd til politikerne i byrådet om en bæredygtig udvikling i Farum. Helt uden indblanding fra eksperter, politiker og andre. Oplæg, workshops, brainstorm, prioriteringer, afstemninger og som afslutning debat og pressemøde med et fem mand stort politiker-panel, inklusiv byens borgmester, fyldte Teatersalen denne dag under ledelse af Teknologirådet som til daglig rådgiver Folketinget og regeringen, men som denne dag var kommet til Farum på opfordring af byrådet, der ønskede borgernes medvirken til at udforme kommunens Agenda 21 Strategi. I Farum er de første skridt taget til en kommende strategi. Teknik- og Miljøudvalget har nedsat en bredt sammensat Agenda 21 arbejdsgruppe med politikere, embedsmænd, grøn guider og folk fra byens organisationer inden for erhverv, idræt, kultur og miljø. Gruppen har lavet et oplæg til, hvad en strategi kunne indeholde. På borgerhøringen var det borgernes tur til at bidrage med deres konkrete ønsker og idéer til vision og handling, som forslag til indhold i den endelige strategi for Farum Kommune. A 21-gruppens oplæg fungerede som debatoplæg og fælles inspiration til deltagerne forud for høringen. På høringen var opgaven for borgerne at pege på, hvilke udfordringer de ser, for at man kan sikre en bæredygtig udvikling i Farum. Og samtidig foreslå, hvordan disse udfordringer kan tackles i kommunen blandt politikerne, i erhvervslivet, organisationer, hos borgerne selv m.fl. Det blev til et helt katalog Borgernes Idékatalog - med gode idéer og forslag - denne søndag, resultater som deltagerne kunne få med hjem på dagen. Ikke mindre end 31 konkrete udfordringer pegede borgerne på. Og topscoreren handlede om information, borgerindflydelse og demokrati. Hvordan får vi borgerne inddraget i planlægningsprocessen både i forhold til de politiske beslutninger og i forvaltningens arbejde? Hvordan sikrer vi, at borgere og interessegrupper får reel medindflydelse? Og som en forudsætning for at Agenda 21 strategien overhovedet vil komme til at virke, mente borgerne, at politikerne, avisen, kommunen, skoler og andre har til opgave at motivere og engagere byens borgere ved at synliggøre en bæredygtig udvikling. Hvordan det skal gøres, kom der også en række forslag til fast rubrik i avisen, temauge i skolerne, idébank, grøn guide, mødested for borgere og foreninger for blot at nævne nogle få af dem. Udfordringer inden for byudvikling, natur, trafik og social bæredygtighed var også områder, der kunne samle borgerne. Af forslag til, hvad der så skal gøres for så at tackle disse udfordringer for en bæredygtig udvikling i Farum, kunne borgerne i fællesskab formulere ikke mindre end 105 konkrete forslag. De står alle sammen i Borgernes Idékatalog, som kan ses på kommunens hjemmeside og på Teknologirådets Bare to dage efter høringen holdt Agenda 21-arbejdsgruppen og Teknologirådet et opfølgningsmøde for nærmere at drøfte, hvordan Borgernes Idékatalog kan blive til indhold i den endelig Agenda 21 strategi for Farum Kommune. På et møde i byrådet skal Teknologirådet præsenterer Borgernes Idékatalog for politikerne, og Agenda 21 arbejdsgruppen i Farum vil fortælle om gruppens oplæg, som nu sammen med borgernes forslag og idéer skal blive til en Agenda 21 strategi for Farum Kommune. Herefter er slagplanen, at arbejdsgruppen i november og december 2003 indarbejder resultaterne fra høringen i gruppens oplæg. I januar 2004 vedtages Agenda 21 strategien på et møde i kommunens Teknik- og Miljøudvalg. Herefter bliver strategien udsendt i offentlig høring i 4 uger. Deltagerne på borgerhøringen vil automatisk modtage den med posten. I marts 2004 bliver strategien forelagt for byrådet med henblik på vedtagelse. I den endelige Agenda 21 strategi for Farum Kommune vil Borgernes Idékatalog være optrykt i sin originale version. Agenda 21 strategien vil indgå i arbejdet med at udforme den samlede Kommuneplan

4 Måske er der basis for, at kommunen kan følge op på borgerhøringen. For stort set alle borgerne sagde ja til, at ville deltage i yderligere aktiviteter om bæredygtig udvikling, hvis det bliver aktuelt. Og ligeså mange ville godt være med i en ny borgerhøring, hvis byrådet inviterede en anden gang. En succés-dag uden lige betegner Erik Fuchs (V), formand for kommunens Teknik og Miljøudvalg, søndagen i Kulturhuset, hvor han selv deltog om end dog på behørig afstand af borgernes arbejde ligesom kommunens Agenda 21 arbejdsgruppe, der beredvilligt sørgede for alle de praktiske ting, f.eks. mad og drikke til borgerne. Borgerhøringen blev afholdt af Farum Kommune i samarbejde med Teknologirådet, der var ansvarlig for at planlægge og koordinere samt for at gennemføre høringen på dagen. Den konkrete planlægning skete i samarbejde med Agenda 21-arbejdsgruppen, Grøn Guide og kommunens Agenda 21 kontaktperson i Teknisk Forvaltning. Et lignende samarbejde med Teknologirådet er tilfældet i det jydske, når Randers Kommune inviterer sine borgere til borgerhøring i Randershallen senere i november under titlen Bæredygtig vækst hvordan? Også her er formålet, med Teknologirådets medvirken, at indsamle borgeres bud til en Agenda 21 Strategi og handlingsplan for Randers. Borgerhøringen er her led i den offentlige høringsperiode for kommunens Planstrategi, der også rummer Agenda 21 strategien. Mere om Teknologirådets borgerhøringsform kan ses på tekno.dk/subpage.php3?survey=8 Hvordan forankrer vi miljøarbejdet lokalt? Af Helene Eskildsen, Agenda Center Albertslund og sekretær for Netværk af Agenda 21 Centre Det er et af de helt store spørgsmål i miljøarbejdet, og det var et af de centrale spørgsmål ved den årlige konference mellem "Dogme kommunerne", der fandt sted i Herning den 30. oktober i år. De 5 "Dogme kommuner", Albertslund, Ballerup, Fredericia, Herning og København, har det til fælles, at de vil gøre en særlig indsats for at styrke den miljømæssige bæredygtige udvikling i deres kommuner. "Dogme-kommunerne" har lovet hinanden, at de vil arbejde for at opfylde de 3 Dogmer: 1) Menneskenes miljøpåvirkning skal måles (Grønt Regnskab) 2) Der skal være en plan for forbedring af miljøet (Agenda 21 plan) 3) Miljøarbejdet skal forankres lokalt (blandt borgere, erhverv og ansatte) Især det sidste Dogme, har kommunerne svært ved at få opfyldt. Det er vanskeligt, ikke mindst i boligområderne, og kommunerne er mere eller mindre i vildrede med, hvad de skal gøre. En workshop på Dogmekonferencen satte fokus på problemstillingen. Intentionen var at give embedsmænd og politikere nogle bud på værktøjer og handlemuligheder, der kan hjælpe dem - især i forhold til boligområderne. I workshoppen deltog embedsmænd, politikere og engagerede borgere / Lokomotiver fra de 5 kommuner. Agenda Center Albertslund, som er sekretær i Netværk for Agenda 21 Centre, var tovholder på workshoppen. Hovedkonklusionerne fra Workshoppen var, at * Lokomotiver for forankringsprocessen skal støttes De borgere, der er engageret i miljøarbejde i deres lokalområde, er lokomotiver for forankringsprocessen. Det er vigtigt, at kommunalt ansatte bakker op om lokomotiverne. Kommunen skal aktivt vise, at de sætter pris på den lokale indsats. Det kan både være økonomisk og procesmæssigt. De kommunalt ansatte skal bestræbe sig på at lave en hurtigere sagsbehandling, når borgerprojekter er involveret. Tidsmæssigt foregår en stor del af de enkelte borgerprojekter i de kommunale forvaltninger. Ideelt set skal en sagsbehandling, der ender med et

5 afslag til et projekt, give anledning til, at kommunen går sammen med lokomotiverne om så at finde en ny løsning. Forvaltningerne skal ikke bruge så mange ressourcer på flotte brochurer og andet skriftligt materiale. De skal ud i lokalområderne. Have fysisk kontakt med lokomotiverne og hjælpe dem med de lokale miljøprojekter og - processer. Nu befinder de sig ofte meget langt fra borgerne. er, at lokomotiverne og Agenda 21 Centrene, men også de kommunalt ansatte, melder ud, hvad de har lyst til og selv går i gang, så må andre deltage eller lade være. Der er brug for en bred borgeroplysning, en "vækkelse". Det kan f.eks. ske via kommunale demonstrationsprojekter, hvor kommunen viser vejen og giver eksempler på, hvad bæredygtighed også handler om. Kommunen skal i højere grad igangsætte projekter. Det var nogle af de tanker og ideer, som de ansatte i Dogmekommunerne nu skal arbejde videre med i praksis. Det bliver spændende at høre om de indhøstede erfaringer på næste års Dogmekonference. Lokale Agenda 21 Centre er hurtigere og bedre til at besvare borgerhenvendelser og til at gå ind i en proces. Det har stor betydning for den borger, der "endelig har taget sig sammen" til at henvende sig, og som brænder nu. Der skal smedes, mens jernet er varmt. Kontakten mellem borger og Agenda 21 Center er desuden mere uformel og kan derfor være mere kreativ. Det er en fordel for en kommune, at have et uafhængigt Agenda 21 Center. Lokomotiverne har glæde af at deltage i netværk og kurser, hvor de kan blive opkvalificerede og møde ligesindede. Det er også nødvendigt at indrette ikke mindst takstsystemerne, så de understøtter det lokale engagement - f.eks. takstsystemet for affald. * Tag udgangspunkt i dér hvor energien er Man skal så vidt muligt tage udgangspunkt i det, der interesserer folk. Ofte er det emner, der er konkrete og nærværende som f.eks. affald. Men man skal også se ud over de sædvanlige miljøemner. Der er mange, der er engageret i socialt arbejde, og her kan miljø kobles på. Miljø behøver ikke at være det vigtigste omdrejningspunkt. Det må godt være noget, der følger med. En måde at igangsætte processen på Dogme 2000 samarbejdet Dogme 2000 samarbejdet er et forpligtende samarbejde mellem (indtil videre) 5 kommuner, der har det til fælles, at de vil gøre en ekstra indsats for at fastholde og udbygge arbejdet for en miljømæssig bæredygtig udvikling. Kommunerne arbejder for at opfylde de 3 Dogmer: 1) Menneskenes miljøpåvirkning skal måles (Grønt Regnskab) 2) Der skal være en plan for forbedring af miljøet (Agenda 21 plan) 3) Miljøarbejdet skal forankres lokalt (blandt borgere, erhverv og ansatte) En kommune kan godt deltage i Dogme 2000 samarbejdet, selvom den ikke er kommet langt endnu. Men den skal arbejde seriøst på stadig forbedringer og en årlig ekstern revision kontrollerer, at der sker en stadig fremdrift. Fem kommuner deltager i Dogme 2000 samarbejdet: Albertslund, Ballerup, Fredericia, Herning og København. Dogmesekretariatet går på omgang og for tiden er det placeret i Københavns Kommune. Yderligere oplysninger:

6 Grønt Diplom Formålet med ordningen er at give boligorganisationer en håndsrækning til en systematisk og vedvarende miljøindsats, synliggøre indsatsen og formidle erfaringer melfor Boligorganisationer som værktøj i LA21 Af miljøkoordinator Søren Nyskov, Dansk Center for Byøkologi Grønt Diplom for Boligorganisationer uddeler d. 3. december 2003 de første 10 diplomer til boligafdelinger, der har gjort sig fortjent til den grønne anerkendelse. Tidligere har 4 boligadministrationer modtaget diplom. Diplomordningen kan understøtte kommunens Agenda 21-arbejde, idet ordningen kan bidrage til at imødekomme flere af kravene til Lokal Agenda 21-strategien. Grønt Diplom for Boligorganisationer er en miljødiplomordning etableret af Boligselskabernes Landsforening og udviklet af Dansk Center for Byøkologi. lem boligorganisationerne og andre interessenter. En kommunal promovering af diplomordningen i en dialog med lokale boligorganisationer vil kunne fungere som et konkret tiltag i det kommunale Agenda 21-arbejde. I et sådant samarbejde er kommunen godt på vej til at inddrage befolkningen og virksomheder, mindske miljøbelastningen, fremme biologisk mangfoldighed og arbejde på tværs, helhedsorienteret og langsigtet som der lægges op til med planlovens krav. Et kommunalt engagement og samarbejde med lokale boligorganisationer vil samtidig kunne tilføre Grønt Diplom anerkendelse og prestige. På den måde kan kommunen være med til at motivere især de boligorganisationer, som ikke er specielt grønne i forvejen. På længere sigt kan erhvervelsen af det grønne diplom blive et kriterium, når kommunen udvælger de boligorganisationer, der tildeles byggekvoter til støttet byggeri. I ordningen er der defineret en række mindstemål, som boligorganisationen skal opfylde, for at opnå diplom. Bl.a. skal der være en vis systematik i miljøarbejdet i boligforeningen//-afdelingen, og der skal årligt laves handlingsplaner og grønne regnskaber. Der er ikke mindstekrav til selve resultaterne, så alle kan være med, uanset deres hidtidige niveau. Men viljen til forbedringer skal være til stede. Grønt Diplom for Boligorganisationer dækker både kontoradministration og drift og vedligeholdelse af boligområder. Kriterier for nybyggeri og renovering er under udvikling. Alle resultater og erfaringer formidles til andre boligorganisationer og andre interessenter via ordningens hjemmeside. For nærmere oplysninger: klik på knappen Grønt Diplom på eller kontakt sekretariatet c/o Dansk Center for Byøkologi pr. e- mail: eller pr. telefon: Vi cykler til arbejde fra 19. april maj 2004 Af projektleder Gitte Lildholdt Kampagnesekretariatet er køreklar til Vi cykler til arbejde Vi har de foregående år haft et godt samarbejde med Lokal Agenda 21, som vi håber vil fortsætte. I kan tilmelde jer som samarbejdspartner i Vi cykler til arbejde-kampagnen og arbejde aktivt for et renere miljø, et mere sikkert færdselsbillede og et bedre helbred for den enkelte i jeres kommune. Vi cykler til arbejde - et godt image for kommunen Som samarbejdspartner i Vi cykler til arbejde, styrker I kommunens profil og skaber et godt image. Med et rigt fold af lokale aktiviteter, der sætter fokus på kampagnen i jeres kommuner, kan I også styrke kommunikationen mellem kommunen, borgerne og erhvervslivet. Og det kræver kun ganske lidt, for kampagnen er tilrettelagt, så den er let at gå til som lokal samarbejdspartner. For, at vi kan få så mange som muligt til at cykle med i de fire kampagneuger, er det vigtigt med en god koordinering og en tæt kontakt mellem de mange aktive parter. Det kan I hjælpe os med ved at tilmelde jer som samarbejdspartner. Tilmelding er gratis og uforpligtende.

7 Redaktion: Begitta Blahaut, Amtsrådsforeningen, telefon Vibeke Jørgensen, Landsplanafdelingen, Skov- og Naturstyrelsen, Miljøministeriet, tlf: Maj Green, Anette Munkholm og Kåre Svarre Jakobsen, KL, telefon Kontaktperson Anette Munkholm, Web-adresse: Udgivet af: Miljøministeriet, Amtsrådsforeningen og KL. Lokal Agenda 21 er et amts eller en kommunes bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. En lokal Agenda 21 giver sig udtryk i opstilling af mål og strategier og udførelse af konkrete projekter, der nedsætter forureningsniveauet og mindsker ressourceforbruget. Det er centralt, at der arbejdes på tværs af sektorerne, og at der tages et lokalt udgangspunkt, hvor befolkning og virksomheder mv. inddrages i en helhedsorienteret, tværfaglig og langsigtet planlægning. Tænk globalt handel lokalt. Kommuner, Dansk Cyklist Forbunds lokalafdelinger, Dansk Firmaidrætsforbunds foreninger og landets Grønne Guider er inviteret til at deltage som samarbejdspartnere i kampagnen. Det giver rige muligheder for at stable et godt lokalt samarbejde på benene. Det drejer sig bare om at få skabt kontakten. I behøver endnu ikke at være afklaret med, hvad I rent faktisk har lyst til at arrangere i forbindelse med kampagnen. Det kan I beslutte, når I har studeret idékataloget nærmere på kampagnens hjemmeside for samarbejdspartnere: Her kan I også finde tilmeldingskupon, oplysninger om andre samarbejdspartnere og læse om kampagnens nye indsatsområde i 2004: Inspiration til mere motion - få virksomhederne på banen. Hvorfor deltage som samarbejdspartner? Kampagnen sætter fokus på borgernes trafikvaner og er medvirkende til at bryde de mindre gode af dem. Med et smil, naturligvis. Og der er store gevinster at hente: >Trafik Bilen er et effektivt transportmiddel. Derfor vælger mange at bruge bilen - også på de korte afstande. Men når byerne begynder at bugne af biler, bliver bilen ineffektiv og omkostningerne til vejnet og parkering stiger voldsomt. Derfor er der store gevinster at hente, hvis man kan flytte nogle af turene fra fire til to hjul. Og på de korte ture er cyklen oven i købet ofte konkurrencedygtig på tid. >Miljø 1/3 af alle bilture er på under 5 kilometer. Det er disse korte ture med koldstarter, der forurener forholdsmæssigt mest. Det er samtidig disse ture, der er mest overkommelige at tage på cykel. CO 2 -udslippet vil derfor kunne reduceres væsentligt, hvis antallet af korte bilture begrænses. >Motion Sundhedsstyrelsen anbefaler 30 minutters motion om dagen. Cykelturen til og fra arbejde giver for de flestes vedkommende den anbefalede motion, uden at det koster tid og penge. En kampagne, der virker Vi cykler til arbejde er en landsdækkende kampagne, der henvender sig til alle ansatte på landets virksomheder. Kampagnen arrangeres af Dansk Cyklist Forbund og Dansk Firmaidrætsforbund, der varetager alt det praktiske i forbindelse med den landsdækkende kampagne. Den kører i 2004 for syvende år i træk. De sidste tre år har kampagnen haft ca deltagere. I kan også læse mere om kampagnen, regler m.m. på Formålet med kampagnen er at få så mange som muligt til at bruge cyklen oftere i stedet for bilen. De store gevinster ved selv ganske små adfærdsændringer er både et renere miljø for alle, et mere sikkert og smidigt færdselsbillede og et bedre helbred for den enkelte. Budskabet er enkelt og positivt: Oplev cykelglæden! Vi cykler til arbejde-kampagnens styrke er, at den ikke blot informerer, men inddrager deltagerne aktivt. Kampagnen gør det sjovt at cykle. Derfor har rigtig mange lyst til at være med. Når man af lyst cykler til arbejde i fire uger, oplever man, at cyklen er et både dejligt og konkurrencedygtigt transportmiddel, og man mærker velværet ved den daglige motion. 14% af deltagerne cykler oftere eller længere efter at have deltaget i Vi cykler til arbejde-kampagnen. Udregnet i km pr. uge er der tale om en stigning for denne gruppe på 150%. Tallene skal ses i lyset af, at 57% af deltagerne i forvejen er daglige cyklister. Cyklister, som kampagnen er med til at fastholde på cyklen.

Strategier modtages løbende

Strategier modtages løbende Nyhedsbrev nr. 39 September 2003 Strategier modtages løbende Vi vil gerne opfordre alle kommuner og amter til at huske at sende de vedtaget lokal Agenda 21-strategier til Miljøministeriet. Inden udgangen

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Agenda Centeret skal med udgangspunkt i Det bæredygtige Albertslund : - Opmuntre, rådgive og praktisk støtte især borgere og boligområder, men også foreninger,

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

PROJEKTSPIRE - et koncept til udvikling af lokalområder

PROJEKTSPIRE - et koncept til udvikling af lokalområder PROJEKTSPIRE - et koncept til udvikling af lokalområder Projektspire - et koncept til udvikling af lokalområder Resume Imagine Horsens - det boligsociale sekretariat arbejder med udvikling af lokalområder

Læs mere

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune Notat Bilag: Kommissorium 1.0 Den 30. januar 2014 Kommissorium for Medborgerskabsudvalget Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Baggrund Byrådet vedtog 6. november 2013 at nedsætte et Medborgerskabsudvalg

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Helle Huse, civilingeniør, Anders Nyvig A/S Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Det er nu 4 år siden, at arbejdet med de første trafik- og miljøhandlingsplaner blev igangsat. Hovedparten

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole [ DEMO ] PROJEKTET Syddjurs Ungdomsskole [DEMO] PROJEKTET Nærdemokrati og ungeinvolvering i Syddjurs Kommune 1 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Fælleskommunal læring... 4 Projektdesign... 4 Niveau 1 DEMO-ugen...

Læs mere

Planstrategier og strategisk byudvikling i Roskilde

Planstrategier og strategisk byudvikling i Roskilde Planstrategier og strategisk byudvikling i Roskilde Esben Haarder Paludan, Planchef Seminar i Køge den 20. marts Det vil jeg fortælle.. Planstrategi 2011 - hvad ville vi - hvordan gik det Planstrategi

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Udkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi

Udkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi Udkast pr. 1. feb. 20 Bygherrevejledning Værktøj til en bæredygtig byudvikling Social/kultur 3 5 Miljø/sundhed 2 1 Erhverv/økonomi 2 Udkast Udkast Introduktion til vejledningen Invitation til samarbejde

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Indholdsfortegnelse Forord... Side 3 Hvilke opgaver kan der ligge i at være repræsentant?... Side 5 Hvad kan du gøre? Samarbejde... Side 6 Fastholde en tæt

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

i arbejdsmarkedsuddannelserne

i arbejdsmarkedsuddannelserne UNDERVISNINGS MINISTERIET KONTOR FOR ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne... fra integrering i undervisningen til sikkerhedskultur i virksomheden 12/12-konference den 8.-

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Sekretariatsledelsen. Tirsdag 10. februar 2015. Morsø Kommune Holgersgade 2 7900 Nykøbing Mors

Sekretariatsledelsen. Tirsdag 10. februar 2015. Morsø Kommune Holgersgade 2 7900 Nykøbing Mors Sekretariatsledelsen Tirsdag 10. februar 2015 Morsø Kommune Holgersgade 2 7900 Nykøbing Mors 1 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsordenen 2. Opsamling fra seneste møder: bestyrelsen og erhvervsforum 23.1

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN Guide til nye lokale afdelinger af BROEN - om at komme godt i gang som ny forening hjælper udsatte børn til en aktiv fritid www.broen-danmark.dk Indhold Etablering af ny lokalafdeling af BROEN 3 Stiftende

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen

Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen Netværk for Yngre Planlæggere 28. februar 2005 Invitation til kursus i Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen Vil du være med til at sætte nye standarder for planlægning i Danmark og eksperimentere

Læs mere

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011 GRØNNE PLETTER Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler 1. udgave, marts 2011 grønne pletter.dk 1 Nu får Danmark snart Grønne Pletter vær med til at gøre den nye kampagne fra Danske Planteskoler

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSAFTALEN SKAL UDFY LDES KONKRET FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM 2. UDGAVE 2011 FOLDEREN ER

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Nyhedsbrev #2 April 2014 Nye aktiviteter og oplysninger om at vende tilbage til arbejdsmarkedet

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Nyhedsbrev #2 April 2014 Nye aktiviteter og oplysninger om at vende tilbage til arbejdsmarkedet Vejen tilbage til arbejdsmarkedet Nyhedsbrev #2 April 2014 Nye aktiviteter og oplysninger om at vende tilbage til arbejdsmarkedet April Kære bruger af Jobbanken i Århus Foråret er over os, og det betyder

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Green Ci(es - Klima og adfærd

Green Ci(es - Klima og adfærd Workshoprapport Green Ci(es - Klima og adfærd Idéudvikling om nye ini7a7ver, 31. oktober 2012 Idéudviklings workshop D. 31. oktober 2012 a/oldt Green Ci6es i Osramhuset i København en heldagsworkshop om

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Kommissorium for den fælles projektorganisation

Kommissorium for den fælles projektorganisation Projekt Social balance i Værebro Park 28. maj 2013 Kommissorium for den fælles projektorganisation Gladsaxe Kommune og Gladsaxe almennyttige Boligselskab besluttede på møde d. 18. marts 2013 at etablere

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 1031 Taastrup Torv I og II 1032 Taastrup Torv Plejeboliger Opførelsesår: 2014 33 boliger 1029 Møllegården Opførelsesår: 1975 10 boliger 1028 Kongsgården Opførelsesår: 1975

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Dato August 2014 Doknr. 98847-14 Sag. nr. 11-3121 på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Projekter som Kultur og Fritid er ansvarlig for i 2014 1. Fritids-, Idræts- og Kulturpolitik Fritids-,

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Dialogbaseret borgerkommunikation

Dialogbaseret borgerkommunikation Dialogbaseret borgerkommunikation SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri Frederikshavn Kommune Landsbymodellen 1:1 SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri vil via samarbejde, viden

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer Teknik og Miljø Katalog over supplerende klimainitiativer Indledning Gentofte Kommune har udarbejdet en Klimaplan, der udstikker mål og rammer for klimaarbejdet i Gentofte Kommune fra 2010-2020, og gennem

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Græshøjvej Opførelsesår: 1953 12 boliger, etagebyggeri Plejehjem, Vesterled/Valby vej Opførelsesår: 70 boliger, rækkehuse Fløng Byvej Opførelsesår: 1975 5 boliger, rækkehuse

Læs mere

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere: Rikke Lindskov

Læs mere

Årsberetning og Regnskab 2010

Årsberetning og Regnskab 2010 Årsberetning og Regnskab 2010 1 Det er Kultursamarbejdets vision, at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets kulturliv. Det er Kultursamarbejdets overordnede formål at bidrage til områdets strategiske

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Skabelon for udvikling af borgerplaner

Skabelon for udvikling af borgerplaner Skabelon for udvikling af borgerplaner Alle lokalsamfund er forskellige, både hvad angår størrelse, ressourcer og behov. Derfor er der ikke én bestemt måde at lave en borgerplan på. Det vigtigste er, at

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Det virtuelle studentervæksthus. 1. januar 2008 28. februar 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-3-08. Kontraktens parter

Resultatkontrakt. Vedrørende. Det virtuelle studentervæksthus. 1. januar 2008 28. februar 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-3-08. Kontraktens parter Resultatkontrakt Vedrørende 1. januar 2008 28. februar 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-3-08 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Ean-nr: 5 798

Læs mere

Ref erat Nær de mo krat iud valg et's mø de Ons dag den 25-03- 200 9 Kl. 17: 30 Ste nstr up Sko le

Ref erat Nær de mo krat iud valg et's mø de Ons dag den 25-03- 200 9 Kl. 17: 30 Ste nstr up Sko le Ref erat Nær de mo krat iud valg et's mø de Ons dag den 25-03- 200 9 Kl. 17: 30 Ste nstr up Sko le Delt ager e: Lise - Lott e Tilst ed, Ulla Lars en, J ens Mun k, K aren Stra ndh ave, Bru no Han sen, Arn

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab KURSUS Offentlig innovation på - for innovatører i regioner og kommuner MidtLab Region Midtjylland MidtLab Afdelingsnavn Afdelingsnavn Afdelingsnavn Kursus: Offentlig innovation på - for innovatører i

Læs mere

Offentlig mødeprotokol. Møde: Chefgruppe Miljø og Teknik Mødetid: 26. september 2012 kl. 8:30 Mødested: Lene Andersens kontor Sekretariat: Tilstede:

Offentlig mødeprotokol. Møde: Chefgruppe Miljø og Teknik Mødetid: 26. september 2012 kl. 8:30 Mødested: Lene Andersens kontor Sekretariat: Tilstede: Møde: Chefgruppe Miljø og Teknik Mødetid: Mødested: Lene Andersens kontor Sekretariat: Tilstede: Afbud: Lene Andersen Nels G. Markussen Rune Asmussen Lars Peter Salhøj Side 2 af 18 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2008

Årsberetning og regnskab 2008 Årsberetning og regnskab 2008 Kultursamarbejdet år 2 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets kulturliv. Det er Kultursamarbejdets overordnede formål at bidrage til områdets

Læs mere

Ø-mærk din kommune. Stem på Enhedslisten ved kommunevalget den 19. november. roedovre.enhedslisten.dk

Ø-mærk din kommune. Stem på Enhedslisten ved kommunevalget den 19. november. roedovre.enhedslisten.dk Ø-mærk din kommune Stem på Enhedslisten ved kommunevalget den 19. november Rød grønt engagement i Rødovre Enhedslisten er mere end landspolitik. Men vilkårene for kommunalpolitik hænger sammen med beslutningerne

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

Procesplan for Lillebælt Naturpark. Bilag 4. Destination Lillebælt, Kolding Kommune, Fredericia Kommune og Middelfart Kommune

Procesplan for Lillebælt Naturpark. Bilag 4. Destination Lillebælt, Kolding Kommune, Fredericia Kommune og Middelfart Kommune Procesplan for Lillebælt Naturpark Bilag 4 Destination Lillebælt, Kolding Kommune, Fredericia Kommune og Middelfart Kommune September 2013 1 Procesplan for Lillebælt Naturpark Indhold Forord... 2 1. Procesplan

Læs mere

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 Den Boligsociale Helhedsplan Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 2 INDHOLD Introduktion 2 Forord 2 Indledning 2 Spørgsmål & svar 4-6 Uddannelse, beskæftigelse & erhverv 8 Intro 8 Målet er

Læs mere

At vælge den rigtige metode

At vælge den rigtige metode At vælge den rigtige metode Susanne Balslev Nielsen Civilingeniør, Ph.D. Danmarks Tekniske Universitet Oplæg på kurset CO2-neutrale bydele, Dansk Byplanlaboratorium 4. marts 2009 Lidt om mig Civilingeniør

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere