Miljøvurdering af planer og programmer på vej!

Transkript

1 Nyhedsbrev nr. 40 December 2003 Miljøvurdering af planer og programmer på vej! EU vedtog i 2001 et direktiv om vurdering af planers og programmers indvirkning på miljøet. Direktivet stiller krav om, at der fra den 21. juli 2004 skal udarbejdes strategiske miljøvurderinger af offentlige planer og programmer. Et udkast til lovforslag om miljøvurdering af planer og programmer har netop været i høring, og i januar 2004 vil Folketinget vedtage en lov, der implementerer direktivet i dansk lovgivning. Direktivet og hermed lovforslaget - har til formål at sikre, at der tages hensyn til miljøet, når offentlige myndigheder udarbejder lovbestemte planer og programmer, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Dermed bliver der pligt til at foretage en miljøvurdering og til at høre relevante parter om miljøvurderingen, før planen eller programmet vedtages. Lovforslaget kan betyde, at kommuner og amters lokal Agenda 21 strategier kommer til at spille en central rolle. For i mange tilfælde vil det være her, de overordnede mål for den lokale miljøindsats er fastlagt. Strategierne vil kunne udgøre grundlaget for at gennemføre miljøvurderingerne. Det er endnu for tidligt at sige meget om, hvordan kommuner og amter vil skulle håndtere opgaven i praksis. I løbet af foråret vil der være behov for at diskutere, hvordan miljøvurderingerne afgrænses og gennemføres. Heldigvis har en række kommuner og amter allerede gjort sig erfaringer med miljøvurderinger f.eks. af lokalplaner. Næste nummer af lokal Agenda 21 Nyhedsbrevet bliver et temanummer om miljøvurderinger. Her sætter vi fokus på de erfaringer, der er indhentet på området. I den forbindelse hører vi meget gerne fra alle jer, der har arbejdet med miljøvurderinger og fra jer, der har lyst til at give den nye lov og de nye opgaver et ord med på vejen! Glædelig jul og godt nytår til alle! Lokal Agenda 21-strategier skal sendes til Skov- og Naturstyrelsen I sidste nummer fortalte vi, at Landsplanafdelingen nu er en del af Skov- og Naturstyrelsen. Den 1. december flyttede afdelingen fysisk til Skov- og Naturstyrelsens lokaler. Det betyder, at lokal Agenda 21-strategier og planstrategier skal sendes til: Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanafdelingen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø eller elektronisk til sns@sns.dk

2 Store personligheder indenfor byudvikling - gæstede konference om aktiv borgerinddragelse i byudviklingsprojekter Af Eva Damsgaard, ATTRACTOR Institut for systemisk ledelse, kommunikation og intervention ApS Det blev et tilløbsstykke, da de to internationalt anerkendte byudviklingskonsulenter Bliss Browne fra Imagine Chicago og Peter Lang fra The KCC Foundation kom til Århus d oktober 2003 for undervise på en særligt arrangeret konference om aktiv borgerinddragelse i kvarterløfts- og byudviklingsprojekter. De 100 pladser blev hurtigt fyldt op, og flere måtte stå på venteliste. Deltagerne kom fra hele landet; fra kvarterløftskontorer, agenda 21, arkitektkontorer, beboerrådgivningskontorer, kommuner etc. Konferencen blev arrangeret af ATTRACTOR i samarbejde med Urban-programmet, som netop dagligt arbejder med byudvikling i Hasle, Herredsvang og Gellerup. Dagene foregik derfor i et beboerhus i forstaden Hasle. Og det blev til tre lærerige dage fulde af oplæg, øvelser mm. På konferencen fik deltagerne rig lejlighed til både at blive inspireret af oplægsholdernes mange erfaringer med store udviklingsprojekter og selv prøve at arbejde med deres kreative, udfordrende metoder på egen krop. De vigtige spørgsmål, som konferencen bl.a. tog op var: - Hvordan startes borgerinddragende projekter op? - Hvordan mobiliseres og motiveres lokalsamfundets ressourcer? - Hvordan skabes og fastholdes visionerne for fremtiden? - Hvor langt kan man gå i borgerinddragelse? - Hvilken rolle skal tovholdere spille i sådanne processer? Der var desuden oplæg om danske erfaringer ved Lars Johansen om Mjølnerparken og ved Jacob Storch om Hundslund. Hvad den enkelte deltager fik med hjem vil naturligvis variere fra person til person, men tilbagemeldingerne peger alligevel i bestemte retninger: Hele grundtanken bag Appreciative Inquiry og det at fokusere på succeser fremfor problemer er noget der har inspireret mange af deltagerne. Når deltagerne skal nævne hvad de fik mest ud af på konferencen, fremhæver de alle øvelserne og de andres erfaringer, herunder Bliss erfaringer fra Imagine Chicago. Det, som deltagerne bl.a. har taget med sig hjem og implementeret i deres daglige arbejde, er øget fokus på netværk samt at tage udgangspunkt i drømme og ønsker. Mange mener desuden, at konferencen virkelig har rykket ved deres måde at tænke på. Kort om oplægsholderne Kender man ikke til oplægsholderne er der her en kort præsentation: Bliss Browne er kvinden bag et af historiens største og mest succesfulde byudviklingsprojekter, Imagine Chicago. Med dette projekt har hun revolutioneret opfattelsen af byudvikling, og Imagine Chicago er i dag et skoleeksempel på demokratisering af byudviklingsprojekter, som i stor stil bliver kopieret verden over. Peter Lang er en stor inspirator for professionelle, der arbejder med organisationsudvikling og socialt arbejde. Han har senest i bogen Værdsat (Voetmann et al., 2002) beskrevet, hvordan han i Sverige har arbejdet med byudvikling med forankring i de lokale skoler. Yderligere er han forgangsmand for udbredelsen af anerkendende dialogmetoder, ligesom han er kendt for sin karismatiske, indlevende formidlingsevne og sin dedikation til at skabe bæredygtige løsninger for organisationer og lokalsamfund. Hvis du vil vide mere Som opfølgning på konferencen bliver et website snarest oprettet på Her kan interesserede se mere om metoderne bag konferencen, udveksle erfaringer, stille hinanden spørgsmål, besvare disse etc. Der blev desuden på konferencen opfordret til en opfølgende konference, og den er nu på tegnebrættet du kan holde dig orienteret på evt. ved at tilmelde dig mailinglisten. Du kan se mere på: Kalender 8. januar 2004 For første gang er der i Danmark gennemført en international arkitektkonkurrence med målbare miljøkrav til byggeriet. På konferencen præsenteres resultaterne af konkurrencen, og nøglepersoner fra byggesektoren vil diskutere perspektiverne for udviklingen af det bæredygtige byggeri i Danmark. Konferencen afholdes i Dansk Arkitektur Center i København. Yderligere information kan hentes på eller hos Rie Øhlenschlæger, Dansk Center for Byøkologi, tlf marts 2004 Miljøvurderinger. Planer og programmer Loven om miljøvurdering af planer og programmer forventes at træde i kraft den 21. juli Herefter skal alle fysiske planer, som skønnes at få væsentlig indvirkning på miljøet, miljøvurderes. Seminaret omfatter en grundig indføring i reglerne om miljøvurdering af planer og de allerede indhøstede erfaringer på området. Yderligere information:

3 Farum og Randers kommuner bruger borgerhøring til Agenda 21 strategi Af projektleder Anne Funch Rohmann, Teknologirådet På en hel, men halv-grå novembersøndag fra morgen til aften indtog omkring 60 tilfældigt udvalgte borgere hovedrollen i Kulturhuset i Farum. Dagen gik indendøre i lyset og varmen med at formulere gode råd til politikerne i byrådet om en bæredygtig udvikling i Farum. Helt uden indblanding fra eksperter, politiker og andre. Oplæg, workshops, brainstorm, prioriteringer, afstemninger og som afslutning debat og pressemøde med et fem mand stort politiker-panel, inklusiv byens borgmester, fyldte Teatersalen denne dag under ledelse af Teknologirådet som til daglig rådgiver Folketinget og regeringen, men som denne dag var kommet til Farum på opfordring af byrådet, der ønskede borgernes medvirken til at udforme kommunens Agenda 21 Strategi. I Farum er de første skridt taget til en kommende strategi. Teknik- og Miljøudvalget har nedsat en bredt sammensat Agenda 21 arbejdsgruppe med politikere, embedsmænd, grøn guider og folk fra byens organisationer inden for erhverv, idræt, kultur og miljø. Gruppen har lavet et oplæg til, hvad en strategi kunne indeholde. På borgerhøringen var det borgernes tur til at bidrage med deres konkrete ønsker og idéer til vision og handling, som forslag til indhold i den endelige strategi for Farum Kommune. A 21-gruppens oplæg fungerede som debatoplæg og fælles inspiration til deltagerne forud for høringen. På høringen var opgaven for borgerne at pege på, hvilke udfordringer de ser, for at man kan sikre en bæredygtig udvikling i Farum. Og samtidig foreslå, hvordan disse udfordringer kan tackles i kommunen blandt politikerne, i erhvervslivet, organisationer, hos borgerne selv m.fl. Det blev til et helt katalog Borgernes Idékatalog - med gode idéer og forslag - denne søndag, resultater som deltagerne kunne få med hjem på dagen. Ikke mindre end 31 konkrete udfordringer pegede borgerne på. Og topscoreren handlede om information, borgerindflydelse og demokrati. Hvordan får vi borgerne inddraget i planlægningsprocessen både i forhold til de politiske beslutninger og i forvaltningens arbejde? Hvordan sikrer vi, at borgere og interessegrupper får reel medindflydelse? Og som en forudsætning for at Agenda 21 strategien overhovedet vil komme til at virke, mente borgerne, at politikerne, avisen, kommunen, skoler og andre har til opgave at motivere og engagere byens borgere ved at synliggøre en bæredygtig udvikling. Hvordan det skal gøres, kom der også en række forslag til fast rubrik i avisen, temauge i skolerne, idébank, grøn guide, mødested for borgere og foreninger for blot at nævne nogle få af dem. Udfordringer inden for byudvikling, natur, trafik og social bæredygtighed var også områder, der kunne samle borgerne. Af forslag til, hvad der så skal gøres for så at tackle disse udfordringer for en bæredygtig udvikling i Farum, kunne borgerne i fællesskab formulere ikke mindre end 105 konkrete forslag. De står alle sammen i Borgernes Idékatalog, som kan ses på kommunens hjemmeside og på Teknologirådets Bare to dage efter høringen holdt Agenda 21-arbejdsgruppen og Teknologirådet et opfølgningsmøde for nærmere at drøfte, hvordan Borgernes Idékatalog kan blive til indhold i den endelig Agenda 21 strategi for Farum Kommune. På et møde i byrådet skal Teknologirådet præsenterer Borgernes Idékatalog for politikerne, og Agenda 21 arbejdsgruppen i Farum vil fortælle om gruppens oplæg, som nu sammen med borgernes forslag og idéer skal blive til en Agenda 21 strategi for Farum Kommune. Herefter er slagplanen, at arbejdsgruppen i november og december 2003 indarbejder resultaterne fra høringen i gruppens oplæg. I januar 2004 vedtages Agenda 21 strategien på et møde i kommunens Teknik- og Miljøudvalg. Herefter bliver strategien udsendt i offentlig høring i 4 uger. Deltagerne på borgerhøringen vil automatisk modtage den med posten. I marts 2004 bliver strategien forelagt for byrådet med henblik på vedtagelse. I den endelige Agenda 21 strategi for Farum Kommune vil Borgernes Idékatalog være optrykt i sin originale version. Agenda 21 strategien vil indgå i arbejdet med at udforme den samlede Kommuneplan

4 Måske er der basis for, at kommunen kan følge op på borgerhøringen. For stort set alle borgerne sagde ja til, at ville deltage i yderligere aktiviteter om bæredygtig udvikling, hvis det bliver aktuelt. Og ligeså mange ville godt være med i en ny borgerhøring, hvis byrådet inviterede en anden gang. En succés-dag uden lige betegner Erik Fuchs (V), formand for kommunens Teknik og Miljøudvalg, søndagen i Kulturhuset, hvor han selv deltog om end dog på behørig afstand af borgernes arbejde ligesom kommunens Agenda 21 arbejdsgruppe, der beredvilligt sørgede for alle de praktiske ting, f.eks. mad og drikke til borgerne. Borgerhøringen blev afholdt af Farum Kommune i samarbejde med Teknologirådet, der var ansvarlig for at planlægge og koordinere samt for at gennemføre høringen på dagen. Den konkrete planlægning skete i samarbejde med Agenda 21-arbejdsgruppen, Grøn Guide og kommunens Agenda 21 kontaktperson i Teknisk Forvaltning. Et lignende samarbejde med Teknologirådet er tilfældet i det jydske, når Randers Kommune inviterer sine borgere til borgerhøring i Randershallen senere i november under titlen Bæredygtig vækst hvordan? Også her er formålet, med Teknologirådets medvirken, at indsamle borgeres bud til en Agenda 21 Strategi og handlingsplan for Randers. Borgerhøringen er her led i den offentlige høringsperiode for kommunens Planstrategi, der også rummer Agenda 21 strategien. Mere om Teknologirådets borgerhøringsform kan ses på tekno.dk/subpage.php3?survey=8 Hvordan forankrer vi miljøarbejdet lokalt? Af Helene Eskildsen, Agenda Center Albertslund og sekretær for Netværk af Agenda 21 Centre Det er et af de helt store spørgsmål i miljøarbejdet, og det var et af de centrale spørgsmål ved den årlige konference mellem "Dogme kommunerne", der fandt sted i Herning den 30. oktober i år. De 5 "Dogme kommuner", Albertslund, Ballerup, Fredericia, Herning og København, har det til fælles, at de vil gøre en særlig indsats for at styrke den miljømæssige bæredygtige udvikling i deres kommuner. "Dogme-kommunerne" har lovet hinanden, at de vil arbejde for at opfylde de 3 Dogmer: 1) Menneskenes miljøpåvirkning skal måles (Grønt Regnskab) 2) Der skal være en plan for forbedring af miljøet (Agenda 21 plan) 3) Miljøarbejdet skal forankres lokalt (blandt borgere, erhverv og ansatte) Især det sidste Dogme, har kommunerne svært ved at få opfyldt. Det er vanskeligt, ikke mindst i boligområderne, og kommunerne er mere eller mindre i vildrede med, hvad de skal gøre. En workshop på Dogmekonferencen satte fokus på problemstillingen. Intentionen var at give embedsmænd og politikere nogle bud på værktøjer og handlemuligheder, der kan hjælpe dem - især i forhold til boligområderne. I workshoppen deltog embedsmænd, politikere og engagerede borgere / Lokomotiver fra de 5 kommuner. Agenda Center Albertslund, som er sekretær i Netværk for Agenda 21 Centre, var tovholder på workshoppen. Hovedkonklusionerne fra Workshoppen var, at * Lokomotiver for forankringsprocessen skal støttes De borgere, der er engageret i miljøarbejde i deres lokalområde, er lokomotiver for forankringsprocessen. Det er vigtigt, at kommunalt ansatte bakker op om lokomotiverne. Kommunen skal aktivt vise, at de sætter pris på den lokale indsats. Det kan både være økonomisk og procesmæssigt. De kommunalt ansatte skal bestræbe sig på at lave en hurtigere sagsbehandling, når borgerprojekter er involveret. Tidsmæssigt foregår en stor del af de enkelte borgerprojekter i de kommunale forvaltninger. Ideelt set skal en sagsbehandling, der ender med et

5 afslag til et projekt, give anledning til, at kommunen går sammen med lokomotiverne om så at finde en ny løsning. Forvaltningerne skal ikke bruge så mange ressourcer på flotte brochurer og andet skriftligt materiale. De skal ud i lokalområderne. Have fysisk kontakt med lokomotiverne og hjælpe dem med de lokale miljøprojekter og - processer. Nu befinder de sig ofte meget langt fra borgerne. er, at lokomotiverne og Agenda 21 Centrene, men også de kommunalt ansatte, melder ud, hvad de har lyst til og selv går i gang, så må andre deltage eller lade være. Der er brug for en bred borgeroplysning, en "vækkelse". Det kan f.eks. ske via kommunale demonstrationsprojekter, hvor kommunen viser vejen og giver eksempler på, hvad bæredygtighed også handler om. Kommunen skal i højere grad igangsætte projekter. Det var nogle af de tanker og ideer, som de ansatte i Dogmekommunerne nu skal arbejde videre med i praksis. Det bliver spændende at høre om de indhøstede erfaringer på næste års Dogmekonference. Lokale Agenda 21 Centre er hurtigere og bedre til at besvare borgerhenvendelser og til at gå ind i en proces. Det har stor betydning for den borger, der "endelig har taget sig sammen" til at henvende sig, og som brænder nu. Der skal smedes, mens jernet er varmt. Kontakten mellem borger og Agenda 21 Center er desuden mere uformel og kan derfor være mere kreativ. Det er en fordel for en kommune, at have et uafhængigt Agenda 21 Center. Lokomotiverne har glæde af at deltage i netværk og kurser, hvor de kan blive opkvalificerede og møde ligesindede. Det er også nødvendigt at indrette ikke mindst takstsystemerne, så de understøtter det lokale engagement - f.eks. takstsystemet for affald. * Tag udgangspunkt i dér hvor energien er Man skal så vidt muligt tage udgangspunkt i det, der interesserer folk. Ofte er det emner, der er konkrete og nærværende som f.eks. affald. Men man skal også se ud over de sædvanlige miljøemner. Der er mange, der er engageret i socialt arbejde, og her kan miljø kobles på. Miljø behøver ikke at være det vigtigste omdrejningspunkt. Det må godt være noget, der følger med. En måde at igangsætte processen på Dogme 2000 samarbejdet Dogme 2000 samarbejdet er et forpligtende samarbejde mellem (indtil videre) 5 kommuner, der har det til fælles, at de vil gøre en ekstra indsats for at fastholde og udbygge arbejdet for en miljømæssig bæredygtig udvikling. Kommunerne arbejder for at opfylde de 3 Dogmer: 1) Menneskenes miljøpåvirkning skal måles (Grønt Regnskab) 2) Der skal være en plan for forbedring af miljøet (Agenda 21 plan) 3) Miljøarbejdet skal forankres lokalt (blandt borgere, erhverv og ansatte) En kommune kan godt deltage i Dogme 2000 samarbejdet, selvom den ikke er kommet langt endnu. Men den skal arbejde seriøst på stadig forbedringer og en årlig ekstern revision kontrollerer, at der sker en stadig fremdrift. Fem kommuner deltager i Dogme 2000 samarbejdet: Albertslund, Ballerup, Fredericia, Herning og København. Dogmesekretariatet går på omgang og for tiden er det placeret i Københavns Kommune. Yderligere oplysninger:

6 Grønt Diplom Formålet med ordningen er at give boligorganisationer en håndsrækning til en systematisk og vedvarende miljøindsats, synliggøre indsatsen og formidle erfaringer melfor Boligorganisationer som værktøj i LA21 Af miljøkoordinator Søren Nyskov, Dansk Center for Byøkologi Grønt Diplom for Boligorganisationer uddeler d. 3. december 2003 de første 10 diplomer til boligafdelinger, der har gjort sig fortjent til den grønne anerkendelse. Tidligere har 4 boligadministrationer modtaget diplom. Diplomordningen kan understøtte kommunens Agenda 21-arbejde, idet ordningen kan bidrage til at imødekomme flere af kravene til Lokal Agenda 21-strategien. Grønt Diplom for Boligorganisationer er en miljødiplomordning etableret af Boligselskabernes Landsforening og udviklet af Dansk Center for Byøkologi. lem boligorganisationerne og andre interessenter. En kommunal promovering af diplomordningen i en dialog med lokale boligorganisationer vil kunne fungere som et konkret tiltag i det kommunale Agenda 21-arbejde. I et sådant samarbejde er kommunen godt på vej til at inddrage befolkningen og virksomheder, mindske miljøbelastningen, fremme biologisk mangfoldighed og arbejde på tværs, helhedsorienteret og langsigtet som der lægges op til med planlovens krav. Et kommunalt engagement og samarbejde med lokale boligorganisationer vil samtidig kunne tilføre Grønt Diplom anerkendelse og prestige. På den måde kan kommunen være med til at motivere især de boligorganisationer, som ikke er specielt grønne i forvejen. På længere sigt kan erhvervelsen af det grønne diplom blive et kriterium, når kommunen udvælger de boligorganisationer, der tildeles byggekvoter til støttet byggeri. I ordningen er der defineret en række mindstemål, som boligorganisationen skal opfylde, for at opnå diplom. Bl.a. skal der være en vis systematik i miljøarbejdet i boligforeningen//-afdelingen, og der skal årligt laves handlingsplaner og grønne regnskaber. Der er ikke mindstekrav til selve resultaterne, så alle kan være med, uanset deres hidtidige niveau. Men viljen til forbedringer skal være til stede. Grønt Diplom for Boligorganisationer dækker både kontoradministration og drift og vedligeholdelse af boligområder. Kriterier for nybyggeri og renovering er under udvikling. Alle resultater og erfaringer formidles til andre boligorganisationer og andre interessenter via ordningens hjemmeside. For nærmere oplysninger: klik på knappen Grønt Diplom på eller kontakt sekretariatet c/o Dansk Center for Byøkologi pr. e- mail: GrontDiplom@dcue.dk eller pr. telefon: Vi cykler til arbejde fra 19. april maj 2004 Af projektleder Gitte Lildholdt Kampagnesekretariatet er køreklar til Vi cykler til arbejde Vi har de foregående år haft et godt samarbejde med Lokal Agenda 21, som vi håber vil fortsætte. I kan tilmelde jer som samarbejdspartner i Vi cykler til arbejde-kampagnen og arbejde aktivt for et renere miljø, et mere sikkert færdselsbillede og et bedre helbred for den enkelte i jeres kommune. Vi cykler til arbejde - et godt image for kommunen Som samarbejdspartner i Vi cykler til arbejde, styrker I kommunens profil og skaber et godt image. Med et rigt fold af lokale aktiviteter, der sætter fokus på kampagnen i jeres kommuner, kan I også styrke kommunikationen mellem kommunen, borgerne og erhvervslivet. Og det kræver kun ganske lidt, for kampagnen er tilrettelagt, så den er let at gå til som lokal samarbejdspartner. For, at vi kan få så mange som muligt til at cykle med i de fire kampagneuger, er det vigtigt med en god koordinering og en tæt kontakt mellem de mange aktive parter. Det kan I hjælpe os med ved at tilmelde jer som samarbejdspartner. Tilmelding er gratis og uforpligtende.

7 Redaktion: Begitta Blahaut, Amtsrådsforeningen, telefon Vibeke Jørgensen, Landsplanafdelingen, Skov- og Naturstyrelsen, Miljøministeriet, tlf: Maj Green, Anette Munkholm og Kåre Svarre Jakobsen, KL, telefon Kontaktperson Anette Munkholm, Web-adresse: Udgivet af: Miljøministeriet, Amtsrådsforeningen og KL. Lokal Agenda 21 er et amts eller en kommunes bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. En lokal Agenda 21 giver sig udtryk i opstilling af mål og strategier og udførelse af konkrete projekter, der nedsætter forureningsniveauet og mindsker ressourceforbruget. Det er centralt, at der arbejdes på tværs af sektorerne, og at der tages et lokalt udgangspunkt, hvor befolkning og virksomheder mv. inddrages i en helhedsorienteret, tværfaglig og langsigtet planlægning. Tænk globalt handel lokalt. Kommuner, Dansk Cyklist Forbunds lokalafdelinger, Dansk Firmaidrætsforbunds foreninger og landets Grønne Guider er inviteret til at deltage som samarbejdspartnere i kampagnen. Det giver rige muligheder for at stable et godt lokalt samarbejde på benene. Det drejer sig bare om at få skabt kontakten. I behøver endnu ikke at være afklaret med, hvad I rent faktisk har lyst til at arrangere i forbindelse med kampagnen. Det kan I beslutte, når I har studeret idékataloget nærmere på kampagnens hjemmeside for samarbejdspartnere: Her kan I også finde tilmeldingskupon, oplysninger om andre samarbejdspartnere og læse om kampagnens nye indsatsområde i 2004: Inspiration til mere motion - få virksomhederne på banen. Hvorfor deltage som samarbejdspartner? Kampagnen sætter fokus på borgernes trafikvaner og er medvirkende til at bryde de mindre gode af dem. Med et smil, naturligvis. Og der er store gevinster at hente: >Trafik Bilen er et effektivt transportmiddel. Derfor vælger mange at bruge bilen - også på de korte afstande. Men når byerne begynder at bugne af biler, bliver bilen ineffektiv og omkostningerne til vejnet og parkering stiger voldsomt. Derfor er der store gevinster at hente, hvis man kan flytte nogle af turene fra fire til to hjul. Og på de korte ture er cyklen oven i købet ofte konkurrencedygtig på tid. >Miljø 1/3 af alle bilture er på under 5 kilometer. Det er disse korte ture med koldstarter, der forurener forholdsmæssigt mest. Det er samtidig disse ture, der er mest overkommelige at tage på cykel. CO 2 -udslippet vil derfor kunne reduceres væsentligt, hvis antallet af korte bilture begrænses. >Motion Sundhedsstyrelsen anbefaler 30 minutters motion om dagen. Cykelturen til og fra arbejde giver for de flestes vedkommende den anbefalede motion, uden at det koster tid og penge. En kampagne, der virker Vi cykler til arbejde er en landsdækkende kampagne, der henvender sig til alle ansatte på landets virksomheder. Kampagnen arrangeres af Dansk Cyklist Forbund og Dansk Firmaidrætsforbund, der varetager alt det praktiske i forbindelse med den landsdækkende kampagne. Den kører i 2004 for syvende år i træk. De sidste tre år har kampagnen haft ca deltagere. I kan også læse mere om kampagnen, regler m.m. på Formålet med kampagnen er at få så mange som muligt til at bruge cyklen oftere i stedet for bilen. De store gevinster ved selv ganske små adfærdsændringer er både et renere miljø for alle, et mere sikkert og smidigt færdselsbillede og et bedre helbred for den enkelte. Budskabet er enkelt og positivt: Oplev cykelglæden! Vi cykler til arbejde-kampagnens styrke er, at den ikke blot informerer, men inddrager deltagerne aktivt. Kampagnen gør det sjovt at cykle. Derfor har rigtig mange lyst til at være med. Når man af lyst cykler til arbejde i fire uger, oplever man, at cyklen er et både dejligt og konkurrencedygtigt transportmiddel, og man mærker velværet ved den daglige motion. 14% af deltagerne cykler oftere eller længere efter at have deltaget i Vi cykler til arbejde-kampagnen. Udregnet i km pr. uge er der tale om en stigning for denne gruppe på 150%. Tallene skal ses i lyset af, at 57% af deltagerne i forvejen er daglige cyklister. Cyklister, som kampagnen er med til at fastholde på cyklen.