Notat. Emne: Cykelhandlingsplan - udmøntningsplan Kopi til: Trafik og Veje. Den 16. marts 2010

Transkript

1 Notat Emne: Cykelhandlingsplan - udmøntningsplan Til: Byrådet Kopi til: Den 16. marts 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Cykelhandlingsplan - udmøntningsplan Byrådet vedtog i efteråret 2007 en cykelhandlingsplan for Århus Kommune. Cykelhandlingsplanen er en langsigtet rammeplan med mulige investeringer for samlet ca. 240 mio. kroner. Der er på nuværende tidspunkt afsat godt 65 mio. kr. for perioden til realisering af dele af Cykelhandlingsplanen. Planens hovedformål er at opnå en markant forøgelse i antallet af cykelture i Århus Kommune. Generelle prioriteringsprincipper i Cykelhandlingsplanen I Cykelhandlingsplanen er der udpeget 7 indsatsområder, der alle skal bidrage til at nå målet om at få markant flere cyklister i Århus. Indsatsområderne er: 1) et sammenhængende cykelrutenet, 2) fremkommelighed i kryds, 3) trafiksikkerhed, 4) parkeringsforhold, 5) kombinationsrejser, 6) drift og vedligehold og 7) information og dialog. En vigtig del af handlingsplanen er udpegningen af et samlet hovedrutenet bestående af eksisterende ruter suppleret med en række nye og direkte ruter i kilerne mellem de store indfaldsveje. Planlægning Grøndalsvej Viby J Sagsnr.: VEJ/04/ Journalnr.: P20 Sagsbeh.: Pablo Celis Telefon: Direkte: Telefax: E-post: trafikogveje@aarhus.dk Direkte: pace@aarhus.dk Det udpegede hovedrutenet og klassificeringen af dette udgør det overordnede prioriteringsgrundlag for rutenettets fremtidige standard og udbygning. Det udpegede hovedrutenet i planen er inddelt i følgende klasser: 1. Primære trafikruter 2. Sekundære trafikruter 3. Oplandsruter 4. Rekreative ruter Det generelle princip for realisering af projekter i handlingsplanen er, at forbedringer på det primære rutenet prioriteres højest - og at forbedringer generelt sker hvor cykelpotentialet skønnes størst. Det vil sige at geografisk centrale projekter prioriteres højere end projekter længere ude i kommunen.

2 Endelig er der i handlingsplanen lagt op til, at det i forbindelse med at fremme cykeltrafikken - er vigtigt, at der satses på initiativer indenfor alle 7 indsatsområder. 2 foregående udmøntningsplaner er allerede vedtaget Byrådet har tidligere i forbindelse med Anlægsprogram 2008 og været forelagt 2 udmøntningsplaner vedrørende realiseringen af Cykelhandlingsplanen. Dette er sket med baggrund i aftale om Fremsyn for Århus (Budget 2008), hvor der blev afsat 50 mio. kr. for perioden Desuden blev der med vedtagelsen af Budget 2009 afsat yderligere 15 mio. kr. til Cykelhandlingsplanen for perioden Ved udmøntningen af de første 50 mio. kr. (fremskrevet godt 51 mio. kr.) er der lagt en strategi, hvor projekter indenfor Århus Midtby på tværs af indsatsområder - generelt er blevet prioriteret højt. Det er bl.a. valgt at færdiggøre de nye hovedruter indenfor Ringgaden og med en sådan indsats vil meget store dele af forbedringerne udpeget i handlingsplanen være klaret i Midtbyen. Ved udmøntningen af de 15 mio. kr. er der valgt en strategi, hvor én af de nye hovedruter færdiggøres i sin helhed inden arbejdet på en ny hovedrute påbegyndes. Ideen med at lade ét samlet, nyt ruteforløb indgå som specifik indsats i handlingsplanen har været: 1. At bruge projektet til at profilere og sætte fokus på cyklister i Århus Kommune 2. At bruge ruten som en referencerute, hvor der afprøves særligt innovative løsninger Vejlby-Lystrup ruten er i denne sammenhæng valgt og de 15 mio. kr. anvendes til realisering af størstedelen af denne rute. Den samlede fordeling af afsatte midler fra de 2 udmøntningsplaner, på cykelhandlingsplanens 7 indsatsområder, fremgår af nedenstående tabel. Indsatsområde Afsat fra 1. udmøntning for perioden Afsat fra 2. udmøntning for perioden Et sammenhængende cykelrutenet Fremkommelighed i kryds Trafiksikkerhed Parkeringsforhold Kombinationsrejser Drift og vedligeholdelse Information og dialog I alt: Side 2 af 14

3 En 3. udmøntningsplan Nærværende 3. udmøntningsplan for midler til realisering af Cykelhandlingsplanen er udarbejdet med baggrund i to nye forudsætninger. Dels er der opnået støtte til realisering af cykelprojekter fra en statslig cykelpulje og den økonomiske ramme er dermed øget og dels er der i udmøntningsplanen forudsat en fremrykning af oprindeligt afsatte midler og planlagte projekter fra 2012 til 2010 og Fremrykning af projekter i Cykelhandlingsplanen Med baggrund i Byrådets ønske om at fremrykke anlægsaktiviteter er der i denne udmøntningsplan vedrørende Cykelhandlingsplanen forudsat en fremrykning af projekter fra oprindeligt 2012 til 2010 og Samlet set er der i forhold til tidligere planer fremrykket investeringer på ca. 16 mio. kr. i 2012 til 2010 og 2011, således at investeringer disse år forøges med ca. 8 mio. kr. For at opnå en praktisk og logisk rækkefølge i udmøntningen af midler til specifikke projekter, er en del af investeringerne i 2010 og 2011 endvidere blevet tidsmæssigt omprioriteret i forhold til tidligere udmøntningsplaner. Som følge heraf søges eksempelvis Vejlby- Lystrup ruten nu stort set etableret i sin helhed allerede i 2010 (oprindeligt planlagt i perioden ). Endvidere søges stianlæg mellem Stavtrup og Ormslev nu etableret i 2010 (tidligere planlagt til 2012). Tildelt støtte fra statslig cykelpulje til Cykelhandlingsplanen Århus Kommune fremsendte i august 2009 to ansøgninger om støtte fra den statslige cykelpulje. Det gælder dels projekt Århus Cykelby og dels projekt Sikring af skolevej fra Ormslev til Stavtrup. Byrådet blev orienteret herom i notat af 30. december Projekt Århus Cykelby indeholder følgende hovedprojekter med dertil knyttede delprojekter: Cykelteam (intern faglig forankring omkring cykelby projektet via workshops, m.m.) Benchmarking og evaluering (faste tællestationer og mobilitets-barometre) Image og brugerinvolvering (cykelby film, cykelruteplanlægger, m.m.) Cyklende børn (projekt omkring aktive skoleveje) Pendlere på cykel (diverse kampagner, cykelkurve, firmacykelordning, markeringslys på cykler, badefaciliteter) Højklasset cykelrute (Vejlby-Lystrup ruten) Cykelringen (cykelgader på Frederiksgade og Mejlgade, forbedret skiltning) Cykelparkering (nye stativer i midtbyen og ved kollektive trafikterminaler, cykelalarm og chips til tyverisikring af cyklen). Side 3 af 14

4 Projekt Sikring af skolevej fra Ormslev til Stavtrup indeholder følgende: 2.5 km dobbeltrettet cykelsti (mellem Stautrup og Ormslev). Vejdirektoratet har meddelt tilsagn om tilskud på i alt knap 10 mio. kr. til de to projekter, som Århus Kommune har fremsendt ansøgning på. Samlet set betyder tildelingen af cykelpuljemidler, at den samlede økonomiske ramme til realisering af Cykelhandlingsplanen således er øget med ca. 10 mio. kr. Ca. 7 mio. kr. af den forøgede økonomiske ramme er disponeret i forbindelse med ansøgning om og støtte til eksisterende og nye projekter i forhold til tidligere udmøntningsplaner indenfor Cykelhandlingsplanens rammer. Se fordeling af disse i nedenstående tabel. Ca. 3 mio. kr. af den forøgede økonomiske ramme er i Anlægsprogram 2010 foreslået anvendt til delvis finansiering af projekter vedrørende sikre skoleveje som Byrådet i tilknytning til Budget 2010 yderligere har afsat 9 mio. kr. til. En del af de støttede projekter er indeholdt i tidligere vedtagne udmøntningsplaner, mens nogle af aktiviteterne er nye og mulige at realisere som følge af det statslige tilskud. Samlet set fordeler de nye projekter sig på Cykelhandlingsplanens 7 indsatsområder, som vist nedenfor: Indsatsområde Foreslået afsat i forbindelse Afsat fra 1. og 2. udmøntning for perioden med 3. udmøntning for perioden Forøgelse, eks. Nye projekter projekter Et sammenhængende cykelrutenet Fremkommelighed i kryds Trafiksikkerhed Parkeringsforhold Kombinationsrejser Drift og vedligeholdelse Information og dialog I alt: Side 4 af 14

5 Nye, støttede projekter De nye projekter som hermed foreslås realiseret som en del af Cykelhandlingsplanen, og med baggrund i de forøgede økonomiske rammer som følge af det statslige tilskud er beskrevet i det følgende. Cykelteam I en kommune kan det kan være afgørende for cykeltrafikkens udvikling, hvordan medarbejderne samarbejder, og hvordan viden indsamles og anvendes bedst muligt. Århus Cykelby er et mangeårigt samarbejde, hvor den fælles viden skal være kvalificeret og samarbejdsrelationerne skal være velfungerende. Erfaringer fra Odense Cykelby viser, at netop disse forhold kan være meget afgørende for resultaterne. Derfor opbygges og styrkes der et cykelteam i Århus Cykelby, som inkluderer en række interessenter - Trafik og Veje (projektleder), Byplan, Kultur og Fritid, Kommuneplan, Klimasekretariatet, DCF. Cykelteamet styrkes gennem aktiviteter som: Kick-off heldagsmøde, faglige indlæg fra cykeleksperter, fælles cykelstudietur, workshop om hvordan alle interessenter kan bidrage på cykelområdet. Medlemmer fra Cykelteamet vil efterfølgende kunne medvirke i en følgegruppe til Århus Cykelby og som del af et større cykelambassadørkorps. Der er afsat kr. til aktiviteten, som igangsættes i Benchmarking og evaluering Århus Cykelby har behov for at forbedre datagrundlaget omkring cykeltrafik. Derved kan der laves en bedre benchmarking, og evalueringer kan opkvalificeres. Data kan benyttes til at lave bedre konsekvensberegninger for fremtidige projekter. Projektet omfatter etablering af faste tællestationer for cykeltrafik, der dækker Århus Kommunes overordnede rutenet på en rimelig repræsentativ måde. Tællestationerne skal tælle cykeltrafik i begge retninger i hvert snit. Retningerne skal adskilles i adskilte værdier, og alle tællinger skal opdeles i intervaller på 15 minutter. Data opsamles året rundt, og værdierne overføres trådløst én gang hvert døgn. Projektet omfatter også brug af data fra transportvaneundersøgelser i en form for mobilitetsbarometer, der løbende sætter fokus på mobiliteten og transportvanerne i Århus. Data Side 5 af 14

6 kan præsenteres på Internettet og på udendørs elektroniske displays, sammen med løbende trafikdata fra tællinger og registreringer af rejser med den kollektive trafik. Der er samlet afsat kr. til aktiviteten, som igangsættes i Image og brugerinvolvering Det er vigtigt at styrke et generelt og positivt image af Århus Cykelby. Det kan gøres igennem en række forskellige aktiviteter. Århus Cykelby kan brandes igennem en særlig film, som fokuserer på cyklisterne og byens cykelkultur. Den skal illustrere, hvordan cykling kan indgå i mange hverdagssituationer, og hvordan cykling understøtter en moderne og sund livsstil. Filmen skal vare 2-5 minutter og skal kunne eksponeres på Internettet, på tv og i biografer. En lydidentitet kan styrke genkendelsen af Århus Cykelby og vil knyttet positive følelser til det at være cyklist. Lydidentiteten kan i film, reklamespots til film og radio samt på hjemmeside og andre elektroniske medier. Der er samlet afsat kr. til aktiviteten, som igangsættes i Cyklende børn Århus Cykelby ønsker at fremme cykeltrafikken i kommunen, og især børn er en vigtig målgruppe. Derfor er der opstillet et projekt til fremme af sikker cykeltrafik. Aktive skoleveje Børn får en stor del af deres daglige motion til og fra skole. Derfor er det vigtigt, at så mange som muligt går og cykler til skole. Det gavner både sundheden og miljøet, og det lokale CO 2 udslip kan reduceres. Flere danske projekter peger på, at cykelkampagner kan få flere til at cykle. En cykelkampagne skal sigte mod at aktivere flest mulige børn, og fastholde dem i nye vaner. Der udvikles en kampagne baseret på følgende principper: 1. Der annonces bredt i forhold til alle skolerne og direkte til hver enkelt elev. 2. Børnene skal cykle mest muligt igennem 1 måned. 3. Børnene udstyres på skift med en GPS enhed, der logger deres ture i 1 døgn. 4. Turene samles på GIS og viser også hastigheden og dermed transportmidlet (gang, cykling eller bil). 5. Børnene rapporterer deres ture på en hjemmeside og ved en SMS service. 6. Der udloddes præmier til klasserne og til elever med særlige præstationer. 7. Der arrangeres undervisning i relation til cykling, sundhed og miljø. Der er afsat kr. til projektet som igangsættes i Side 6 af 14

7 Pendlere på cykel Pendlere er en meget vigtig målgruppe, da de potentielt hver især kan ændre flere hundrede bilture til cykelture, hvert år. Det forudsætter, at deres afstand til arbejde er maksimalt 7-8 km, svarende til omkring ½ times cykling hver vej. Dette er grænsen for, hvad langt størsteparten af befolkningen er villige til at cykle. Tilsvarende kan kvaliteten af cykler være meget afgørende for, hvor meget folk cykler. Gode cykler er nemmere at køre på, og de bør fungere optimalt i forhold til lys, bremser, transport af børn og varer mv. Derfor vil Århus Cykelby tage særlige initiativer, der sigter mod, at flere cyklister får bedre cykler. 28 % af befolkningen har ikke en køreklar cykel (Korte ture i bil, DTU 2008). Imidlertid er det afgørende at forholde sig til de konkrete barrierer for at dette reelt vil ske i større omfang. Derfor ses der nærmere på mulighederne for at forbedre tilbuddene indenfor disse temaer: Overdækket cykelsti Vaner Cykelkurve Firmacykelordninger Markeringslys på cykler Manglende brusebad Kampagne for cyklende virksomheder Overdækket cykelsti Ideelt set kunne mange cyklister godt tænke sig overdækkede cykelstier til at beskytte mod regnen. Det er imidlertid ikke realistisk, men en kort overdækning ved stopstregen før lyskrydsene kunne gøre en stor forskel - cyklisterne bruger ca. 1/3 af deres tid gennem tætbyområder disse steder. En overdækning vil foruden den praktiske effekt også have stor psykologisk effekt - cyklister får særlige service og særlig opmærksomhed. Der etableres overdækkede cykelstier på 6 steder, udført i en længde på 6 meter. Det giver ly for 7-8 cyklister hvert sted. Der evalueres på cyklisternes tilfredshed. Der er afsat kr. til projektet som igangsættes i Vaner Det er afgørende, at få ændret bilisternes vaner. Det er normalt ret vanskeligt, da enhver ændring er forbundet med en del besvær. Derfor er det vigtigt at skabe en anledning til et Side 7 af 14

8 skifte, samtidig med at barriererne dels reduceres, dels rent kommunikativt reduceres. Man skal føle, at der er mere at vinde end at tabe ved at skifte til cyklen. Anledningen kan skabes i form af et særligt projekt, eventuelt i kombination med særlige gevinster. Det kan være præmier eller særlige oplevelser, som vil tiltrække de nye cyklister. Kampagneperioden fastsættes til 3-6 måneder for at sikre, at vanerne fastholdes efter kampagnens afslutning. Kampagnen skal rette sig bredt mod arbejdspladserne, og der skal satses på et stort deltagerantal. Værgningen af deltagerne kan med fordel kombineres med Vi Cykler til Arbejde kampagnen. Deltagerne skal fastholdes i kampagneperioden ved hjælp af vedvarende tilbagemeldinger på internettet og via mobiltelefonen. Samtidig sendes der løbende opmuntringer til deltagerne, og der gives lejlighedsvist små gaver. Der er afsat kr. til projektet som igangsættes i Cykelkurve Mange har problemer med at kunne transportere deres dagligvarer på cyklen. Mange bruger en rygsæk og kan kun placere lidt ekstra varer på bagagebæreren. Det betyder, at mange familier vælger at købe ind i bil. Det vil være af stor betydning, hvis almindelige cykler kunne klare større indkøb. De færreste har lyst til at anskaffe sig en transportcykel eller en cykelanhænger, når de ikke har behov for transport af børn. Løsningen bør: Kunne fastmonteres på alle standardcykler Være meget usynlig, når den ikke anvendes I mange år har man kunnet købe en foldekurv, der opfylder disse krav. Problemet har dog været, at holdbarheden er for dårlig og designet pynter ikke på en cykel. Desuden er der ingen mulighed for at placere et logo eller lignende. Side 8 af 14

9 Derfor er det relevant at nyudvikle denne type foldekurv, så den virker attraktiv for brugerne. I samarbejde med en producent udvikles der en færdig model, som anskaffes i 1000 eksemplarer. Der laves en kampagne, hvor der indkaldes 1000 testpiloter igennem en større værgekampagne. Der laves tilmelding på Internettet, og deltagerne skal afrapportere deres erfaringer med anvendelsen på en hjemmeside. Efterfølgende indkaldes der interesserede fra cykelbranchen, som vil forhandle foldekurven. Den skal kunne tilbydes arbejdspladserne med mulighed for placering af logo mv. og kan passende være firmagaven Produktet kan på linje med produkter som batteriløse lygter få en stor betydning for cyklister i ind- og udland. Der er afsat kr. til projektet som igangsættes i Markeringslys på cykler Cyklister er involveret i en meget stor andel af trafikulykkerne i byområder. Tit bliver de overset af bilister, som har deres primære fokus på andre biler og ikke i særlig grad på cyklisterne. Bekendtgørelsen for cyklers udstyr kræver en form for sidereflekser på hjulene. Efter reglernes ikrafttræden fik de fleste cykler monteret reflekser i egerne. Mange er siden gået over til at få en refleks lagt ind i fælgen og til tider suppleret med en refleks på dækkets kant. Side 9 af 14

10 Problemet er, at disse reflekser typisk er fyldt med snavs, og i modsætning til egerrefleksen giver de ikke den spiralformede refleksion, når en cykel kører på tværs af bilernes lys. Cykellygterne fra Reelight genererer deres egen strøm til lysdioderne. Pilotprojektet med 4000 cyklister viste, at cyklister med disse lygter var involveret i 32 % færre ulykker end kontrolgruppen. Ved at udvikle markeringslys montering i cyklisternes egere, vil der kunne opnås en væsentlig bedre synlighed for cyklister i mørke og i skumringen. Det forventes dermed, at der vil kunne påvises en signifikant nedgang i ulykkerne for de cyklister, som anvender markeringslysene. Projektet kræver dispensation fra Færdselsstyrelsen og vil blive eksternt evalueret. Der er afsat kr. til projektet som igangsættes i Kampagne for cyklende virksomheder Når man vil fremme cykeltrafikken, er det vigtigt at tage udgangspunkt i de faste daglige ture til og fra arbejde. Mange bor i cykelafstand fra deres arbejdsplads, og kan med fordel bruge cyklen oftere. Der kan satses på at fjerne en række af de typiske barrierer: Man har ikke prøvet det. Vaner omkring det at bruge bilen. Aflevering af børn. Indkøb. Vejret. Manglende brusebad. Side 10 af 14

11 Skal bruge bilen i arbejdstiden. Projektet bygges om omkring et antal offentlige og private arbejdspladser, der kommitter sig til at deltage aktivt i projektet og forankre en række initiativer efter projektets afslutning. Projektets aktiviteter ser således ud: 1. Information til potentielle virksomheder og pressen. 2. Virksomheder udvælges og udnævnes som cykelvenlige virksomheder. 3. Informationsmøder og aktivitetsdage på virksomhederne. 4. For hver virksomhed optegnes de daglige ture til og fra arbejde, fordelt på transportmiddel ved projektets start og slut. 5. Kampagner for cykeltrailere til transport af børn og varer udlån tilbydes i hver virksomhed. 6. Kampagner for godt regntøj og cykeltøj. 7. Forbedring af omklædnings- og badeforhold på virksomhederne. 8. Revision af cykelparkeringsforholdene på virksomhederne med konkrete forbedringsforslag der trækkes lod om realiseringen af et af forslagene. 9. Intern revision af kørsel i arbejdstiden, der frigør potentielle cyklister fra at skulle medbringe bilen på arbejde der ses på firmabiler, kollektiv trafik, delebiler og samkørselsordninger. 10. Service til cyklister der ses på muligheder for etablering af cykelpumper, drikkevand, værktøj mv. 11. Stor cykelkampagne for alle ansatte i tilknytning til Vi Cykler På Arbejde kampagnen laves der ekstra tiltag for at få flest mulige på de deltagende virksomheder til at deltage. 12. Udvalgte medarbejdere benytter GPS til kortlægning af deres ture. Registrering kan ske på hvor deltagerne kan konkurrere mod hinanden. 13. Kåring af de deltagende virksomheder med guld, sølv eller bronze, afhængigt af hvor meget de har realiseret, i forhold til hvad der har vist sig muligt. 14. Evaluering. 15. Formidling. Side 11 af 14

12 Der er afsat kr. til projektet som igangsættes i Kørekurver for cykelanhængere og ladcykler Vejreglerne indeholder ikke kørekurver for cykelanhængere og ladcykler. Det er et væsentligt problem i forhold til fysisk dimensionering ved kryds og ved stibomme. Hvis cyklisterne oplever, at der ikke er skabt tilstrækkelig med plads til dem, vil deres lyst til at cykle blive svækket. Samtidig vil de opleve, at de spærrer for andre cyklister. Derfor gennemføres der som del af projektet forsøg med udformning af kørekurver for disse cyklister, som efterfølgende vil kunne blive anvendt i de nationale vejregler. Der er afsat kr. til projektet som igangsættes i Cykelringen Cykelringen har i dag ingen egentlig skiltning, men blot fliser med logoet for Århus Cykelby. Kendskabet til Cykelringen er meget lav. Derfor etableres der stivejvisning på hele Cykelringen. Skiltene fremstilles i et særligt design, som understøtter profileringen af Århus Cykelby. Der er afsat kr. til projektet som igangsættes i Cykelparkering Hvert år anmeldes der cykeltyverier i Danmark. I Århus anmeldes der årligt omkring cykeltyverier. Kun ½ % af de anmeldte cykeltyverier i Århus opklares. Hertil kommer en del cykeltyverier, der ikke anmeldes. Fiksering Almindelig cykelparkering kan suppleres med en kæde eller wire, der kan fiksere cyklen til belægningen. Kæden eller wiren sættes i cyklens egen lås. Tyveri er stadig muligt, men cyklen kan ikke blot bæres bort uden brug af værktøj. I Århus Kommune cykelparkeringsplan er det beskrevet, hvor denne type for ekstra sikring bør placeres. Det antages derfor, at der placeres fiksering ved 300 eksisterende cykelstativer. Typisk vil det maksimalt være % af pladserne på hver lokalitet, som får denne type fiksering. En del cyklister vil ikke se et behov for at benytte dem, mens andre sætter stor pris på at anvende dem. Side 12 af 14

13 Ud over en reduktion i cykeltyverierne, vil det kunne betyde, at flere vil anvende bedre cykler. Det er vigtigt for selve køreglæden og dermed cykeltrafikkens størrelse. Der er afsat kr. til projektet som igangsættes i Cykelalarmer Det er muligt at forsyne sin cykel med en alarm, som virker præventivt overfor tyveri. Der findes 2 forskellige cykelalarmer. Minder cykelalarmen er bevægelsesfølsom. Alarmen aktiveres med en 4 cifret kode, som man selv vælger. Når alarmen er aktiveret, og cyklen bliver fjernet, hyler alarmen med 120 decibel i 10, 20 eller 30 sekunder. Hvis cyklen herefter står stille, stopper alarmen. Bliver cyklen ved med at bevæge sig, hyler alarmen kontinuerligt. Der kan vælges mellem 3 forskellige toner til alarmen og koden kan altid ændres. Alarmen har også en overfaldsfunktion. Side 13 af 14

14 Evnatech Shadow placeres som prop i styrenden, og aktiveres med et lille jackstik. Når alarmen er aktiveret, vil den starte ved enhver bevægelse af cyklen. Hyletonen er 112 db. Hvis man prøver man at lirke enheden ud af styret, går alarmen i gang, og hvis der sættes et andet jackstik i, aktiveres den tilsvarende. Århus Cykelby tilbyder cykelalarmen gratis til de første cyklister, der er interesserede. Tilbuddet gives primært til de cyklister, som har anmeldt deres cykel stjålet ved politiet i Århus. Der er afsat kr. til projektet som igangsættes i Chips på cyklerne Københavns Kommune har introduceret RFID chips på cyklerne, der kan gøre det muligt at aflæse en unik ID på hver cykel og dermed spore dem på afstand i tilfælde af tyveri. Chippen kræver strøm og er derfor indbygget i en batteridrevet baglygte. Ved at indbygge chippen i lygter fra Reelight vil der altid være strøm til både lys og chip. Der opnås en stor sidegevinst ved at udbrede RFID chips i lygter fra Reelight, da en stor evaluering har påvist 32 % færre ulykker blandt cyklister med Reelight lygter i forhold til kontrolgruppen. Århus Cykelby tilbyder i samarbejde med Reelight at levere cykelygter med RFID chips til samme pris som tilsvarende normale Reelight lygter. Århus Cykelby dækker differenceprisen og markedsfører konceptet i projektperioden. Der laves en database på internettet, hvor nye brugere kan oprette deres kontaktoplysninger. Århus Cykelby vil ca. 30 gange i løbet af 2010 gennemkøre store dele af bymidten for at lede efter cykler, som er meldt stjålne. Der er afsat kr. til projektet som igangsættes i Side 14 af 14