VOL. 2 (2010)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "www.chara.dk VOL. 2 (2010)"

Transkript

1 VOL. 2 (2010)

2 Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 2010, Vol. 1 Chara - Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 1. udgave, 1. oplag 2010 Forfatterne Forlagsredaktion: Jens Skou Olsen Grafisk design og typografi: Synkope Media Sat med Verdana Printed in Denmark 2010 ISSN Nøgletitel: Chara [Online] ISSN trykte udgave af [Chara] Alle rettigheder forbeholdes. Elektronisk, mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra dette tidsskrift er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug ved anmeldelser. Tidsskriftets hjemmeside er: ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

3 Indholdsfortegnelse Artikler 01. I filmskolen Arne Bro Side Ud med passivitet - ind med leg og bevægelse Malene Høegh Bendtsen Side En søgen mod dansens dybde Jens Skou Olsen Side Rejse ind i røde syner & grå spejle Lis Engel Side Kreativitet og kundskab Mikkel Snorre Wilms Boysen Side Krops-tankedans med ord og verden i bevægelse Rikke Schou Jeppesen Side Lad sindet tegne Ole Skou Olsen Side Silence as an Incubator for Creativity Nancy Siegel Side Kunstens virkning en filosofisk tankeproces i kunstens svøb Morten Paustian Side Kunst for børn Sille Grønberg Side Tak, Niels viggo Bentzon! Kresten Osgood Side Musik er kommunikation Thomas Agergaard Side ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

4 Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 2010, Vol. 1 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

5 Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring Copyright , Vol. 2, side Arne Bro I Filmskolen Fra en intern dialog med Mogens Rukow, leder af Manuskript Uddannelsen og Poul Nesgaard, rektor for Den Danske Filmskole Af Arne Bro (AB), Filminstruktør, leder af TV-Uddannelsen og prorektor for Den Danske Filmskole Denne tekst består af 4 ud af 6 notater, som stammer fra en intern dialog vi havde på Filmskolen for nogle år siden. Teksterne (der jo er interne og derfor ikke tænkt til offentliggørelse), arbejder med en række overvejelser omkring de metodiske og begrebslige positioner, som kunne høre til en kunstskole der arbejder med film, tv og computerspil. Det er vanskeligt for mig at vurdere, hvordan en offentlighed egentlig kan bruge disse motater men da jeg forestiller mig, at den primære læserskare er lærere ved andre kunstskoler, kunstnerederinteresserersigfordet metodiske og det teoretiske, og evt. embedsmænd og beslutningstagere, der arbejder med rammer, budgetter og kulturpolitiske strategier vedr. kunst og kultur, kan der muligvis være en vis interesse i at kigge os over skuldrene? Notaterne er i en eller anden politisk forstand både tvivlsomme og angribelige, idet de aldrig er blevet gennemlæst med en offentliggørelse for øje. Forsøget er her at begå den fejl at udgive interne notater til et eksternt felt også for at se, om der overhovedet er en interesse udenfor vores snævre dagligdag for de temaer og problemstillinger som notaterne arbejder med. De første notater bevæger sig vistnok udefra og ind, fra en mere samfundsmæssig betragtning på medieområdet, mens de sidste notater forsøger at være helt konkrete og specifikke i deres syn på arbejdsmåder, arbejdsbegreber og holdninger til undervisningen i det hele taget. Notaterne er nummererede fra 2 til 5, idet 1. og 6. Notat ikke er medtaget i denne udgivelse. Arne Bro, maj 2010 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 127

6 Arne Bro 2. notat ENLIGHTENMENT Jeg har lyst til at skrive et notat om et område, der i Filmskolens offentlige papirer (f.eks. i vores orientering til ansøgere) er nedkogt til denne enkle sætning: Filmskolen ønsker at skildringen af virkeligheden bliver rig og præcis Det er en klog sætning, fordi den omhyggeligt undgår alt det vrøvl, som jeg nu har tænkt mig at skrive. Det er en nøgtern sætning, fordi den undgår den patos og den almindelig tågethed, som sætninger af denne art normalt bliver fyldt af - og som jeg nu vil anvende i rigelige mængder. Ikke fordi jeg synes at disse betragtninger nogensinde bør udgives i en offentlighed, men fordi jeg synes at det hører til vores diskussion af skolens fundament, at se på vores opfattelse af de fænomener, de perspektiver, som kunne sammenfattes i en slags credo om sprogets virkning i verden, kunstens betydning i menneskelivet, udtryksfuldhedens placering i samfundet og lignende overskrifter. Vi har med mellemrum talt om de vidensområder, der hører til begrebet dannelse. Dannelse. Det er ikke det, jeg her vil skrive om. Dannelse er en del af fænomenet, men vi kan ikke tale om dannelse og uddannelse uden først at tale om den retning som dannelsen har, den STIL, som dannelsen kan antage. Sætningen gælder for Filmskolen. For hele skolen. Den kan erfaringsmæssigt (forhåbentlig) ikke institueres, ikke forordnes, ikke gives de rette rammer. Sætningen kan formes forsigtigt, drøftes med usikkerhed. Alle forslag, metoder, principper og regler må afvises, for derefter alle at indgå i dannelsen - den uenige dannelse af os selv. Af eleverne. Sætningen hedder: Filmskolen ønsker at skildringen af virkeligheden bliver rig og præcis Her snakker vi altså om fiktion, dokumentar, animation, fakta, reklame og eksperiment. Alle genrerne. Det er en principiel sætning, der fordi den er så kort og nøgtern bliver meget mere lovmæssig, end hvis den (som her) foldes ud i en lang række betragtninger. Rig og præcis. Det er ordene. De omhandler virkeligheden og stilles som krav til skildringen af den. Rig og præcis. PROLETARISERINGAFDETOFFENTLIGESPROG/PROLETARISERINGAFKUNST Vi befinder os i en aktuel virkelighed. Vi befinder os midt i denne virkeligheds begrebsapparat og i dette begrebsapparats følgevirkninger, forordnet som økonomier, som arbejdsformer, som genrer 128 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

7 I Filmskolen andet notat i dialog med Mogens Rukow og Poul Nesgaard og som arbejdssprog. Hvis vi skal følge Mogens forslag og forsøge at være 5 år foran industrien (c: industri: den vanemæssige overtagelse af vores tidligere overvejelser, desværre), skal vi altså dels betragte den nuværende situations problematikker og styrker, dels betragte en forestillet fremtid og indrette den med alle de goder (eller forslag til korrektioner), som vi kan se for os nu. Jeg foreslår her i denne tekst, at vi forsøgsvis prøver en 5-års fremskrivning af industriens forhold til begrebet Enlightenment. Skriver det på engelsk for at fremmedgøre begrebet lidt endnu. Enlightenment. Det beskriver en bevægelse. En proces. Noget med lys. Ind. Og ud. Det vi kalder industrien, kan vi enten opfatte som dumt eller klogt. Vi kan betragte det som mekaniserede vaner, bygget over noget som mennesker har opdaget. Vi kan betragte den som en udbredelse af dét vi har fundet, det vi har opfundet. Det vi har skabt. Det tages i besiddelse, anvendes, omsættes, tages i brug. Dumt eller klogt. Hvis Mogens har ret og det tror jeg han har, så har vi selv fundet på en del af det. Dét som vi nu er nødt til at forestille os ændret. Dét, som vi skaber materiale til. Industrien eller rettere: Befolkningens brug af det vi skaber. Industrien gennemrystes i øjeblikket af en proletariseret opfattelse af udbredelsesbegreber. Der tales i numre og antal. Der tales i økonomiske størrelser, numeriske enheder. Procenter og shares. Det er et simpelt sprog. Vi har selv indført det. Da vi selv begyndte at tale om det, hed det tilskueren. Men industrien har nok ret i, at der er økonomiske størrelser, at det hele kan omtales i antal og vurderingsgrader. 3 af af 40 mulige, fra en total på 100. Ratings. Seertal. Billetter. Tallene er for nogle af vores studerende betydningsfulde i den forstand, at de giver adgang til æstetiske nydelser: Huse, biler, rejser. At tillægge ordet Cerruti betydning. Hårdtspundet uld. Men oplevelsen af et værk foregår stadig først og fremmest i ét menneske. Tilskueren. Der er muligvis mange, men de oplever sig hver især som én. Et menneske. Hvad foregår der i dette menneske, når det ser en film, når det ser fjernsyn? Det er en anden slags diskussion end den, som tallene kan reflektere. Det er en diskussion, som diskuteres med ord som Enlightenment. De mest begavede tv-ledere har for nogen tid siden opdaget, at det er vanskeligt at konkurrere på antal, hvis alle konkurrerer på antal. Marginalerne bliver for små. Resultaterne for kedelige, når de læses som tal. Vigtigt at huske, når udtrykkene er kedelige: Tallene bliver også kedelige. De kloge ledere bruger et ord, som de kalder kvalitet. Det bliver snart nødvendigt at konkurrere på kvalitet, siger de. Kvalitet betyder egenskab. Kvalitet er efter min mening et ord, der ikke er omfattende nok. Kvalitet opregner egenskaber. Mange egenskaber er godt. Få egenskaber er ikke så godt, er mere fattigt. Skildringen af virkeligheden skal være rig og præcis. Rig. ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 129

8 Arne Bro OPLYSNING Public Service tv-stationerne og de statslige filminstitutioner har i en periode forladt oplysnings begreberne, oplysningsdiskussionen. Den franske tradition overfor den engelske. Bevægelsen af et enkelt individ, spejlet videre gennem dennes dybere indsigt, stillet overfor forestillingen om en samlet, måske mere primitiv påvirkning af den samlede flok. Nærmest alle. Samfundet. Da diskussionen standsede, fandtes der ingen videnskabelig afklaring af den bedste oplysnings-måde. Ikke engang en afklaring af hvad oplysning egentlig er. Jorge Luis BorgesoverforMartinLutherKing?Johannes BogoverforDe10bud? Kritik af kapitallogikkens omfangslogiskestatus overfor ØkonomiskDemokrati? PunkoverforPop? Inger Christensen overfor Peter Høegh? Oplysning er ikke det samme som information. Information er afklaret på forhånd, skal blot sendes ud, bringes ind. Anbringes. Oplysning er en antænding. En brand. En gnist. Den skal kunne leve selv, i sine egne former, i et andet sprog, i en anden krop, med andre - måske endda modsatte - tanker. Levende. Uden afklaring, uden færdig form, uden andet end begyndelser. Som lys. Hvad er det, der er rigt ved mennesket? Kun dets evne til at skabe? Også dets evne til at knuse, til at bryde sammen, dets evne til depression? Hvad er det rigeste, som mennesket skaber? En bestemt tøjstil, håndarbejdets fremme, dansk design? Også Netto, Daells Varehus, plastposen? Da jeg var dreng, blev mine morforældre en dag rige. Sommerhus, folkevogn, møbler fra FDB. Arkitekttegnede møbler. Bo Bedres udsigter over komfortable belysninger, sindrige forslag til anbringelse af vintertøjet over entrédøren. Kørehandskerne en nydelse på samme niveau som flæskestegen. Deres uintellektuelle sprog indeholdt en sammenblanding af forholdet til godt håndværk med forholdet til en socialt anstændig stat. Om lægen var en god eller dårlig håndværker blandet sammen med fornemmelsen af hans evne til at være ligefrem, at kunne tale med almindelige mennesker. Ikke tale til. Tale med. Vide noget, fortælle noget.kunne noget, være til at holde ud. På reolerne bøger. Fordomsfri blanding af genrer: Jack Londons samlede værker. Strindberg og Sven Hazel. Musikken var mindre udbredt. Film en sjælden begivenhed på linie med Tivoli. De sad dér i moderne møbler, røg 40 Prince om dagen og havde meninger om samfundet. Så tv for at blive klogere, lærte sig engelsk og tysk, diskuterede Sartre og Beckett, fordi det løb over skærmen. Betragtede sig som beslutningstagere i landet, ikke med nogen titel, men ved at læse økonomiske analyser, politiske essays. Deltage i diskussionen, hen under aften, ved kaffen til datterens bryllup. Er det dér tilbage vi gerne vil hen? 130 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

9 I Filmskolen andet notat i dialog med Mogens Rukow og Poul Nesgaard LYS Klassekonstruktionerne er anderledes. I dag er der større forskel på de, som har en fjernsynsmodtager og de som har et modem forbundet til deres computer, end der før var imellem en værkfører og en arbejder. Den med fjernsynsmodtageren i Valby har nu ingen kontakt med beslutningstagere i Københavns Kommune, den med modem et kommunikerer uhindret med Europakommisionens øverste embedsmænd. Uanset indtægt og uddannelse. Enlightenment. Den særeste post-punker uden andet transportmiddel end en stjålen cykel, kan have skabt et verdensdækkende netværk, der diskuterer om Jeff Buckleys tolkning af Cohens Hallelujah varsler et selvmord, eller blot er modbydeligt godt sunget og hans alt for tidlige død derfor var et sørgeligt uheld, stormens pludselighed og Missisipi River s natur taget i betragtning. Den langtidsledige dagplejemor i Emdrup kan stå i direkte dialog med verdens dyreste kirurg om et sjældent balancesvigt som hun lider af. Er det oplysning? Er det den rige skildring af verden? Når Mogens taler om den naturlige historie som fundamentet for vores tolkning af alle konkrete og detaljerede fortællingers afvigelse fra den samme naturkultur, forudsætter han en indsigt i vores hverdag. I mulige hverdage. I menneskelivet på alle niveauer: Hvordan ringer mennesket til en mor, hvis søn er dræbt for to timer siden? Hvordan går han ind ad glasdøren til kiosken? Hvordan bliver denne situation bevægende? Det er et naturligt spørgsmål. Vi ønsker at bevæge tilskueren. Kedsomhed er en forbrydelse mod menneskeheden (medmindre man bliver digter af den) men kedsomhed er roden til manglende publikum (og dermed manglende finansiering) etc. Denne bevægelse, den indre bevægelse, rørelsen, er et andet ord for oplysning. Noget er tændt, noget er sat i gang, som bevæger en følelse eller en medfølelse hos tilskueren. En sansning. Taler vi med lyden som hovedsprog, bruger vi ord som resonere, give genlyd, vække genklang. Taler vi med lyset som hovedsprog, bruger vi ord som reflektere, kaste lys over, iværksætte en spejling. Det er alt sammen noget, der foregår i tilskuerens indre. Reflektere verden, give sprog til menneskets situation, udfolde et dilemma, udvikle et tema. Det er alt sammen begreber fra oplysningsdiskussionen. Hvordan vække et publikum? L Inden det rabler helt for mig, håber jeg at jeg lige når at få skrevet ned, at her åbenbart ikke er et udkast til et samfundsmæssigt manifest, eller en fælles formulering af tilskuerens sjæleliv, men et forsøg på, kaotisk og uden retning, at åbne en diskussion af det begrebsapparat som ligger udenom værkerne, i beslutningstagernes mellemsprog, i det sprog som fastlægger perspektivplanerne, som ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 131

10 Arne Bro opstiller maskinerne, som arrangerer økonomierne. Hvis det er sandt, at vi bør være 5 år foran industriens bevægelser, kunne vi måske tilbyde et industrielt ledelsessprog, som rummer muligheden for at give plads for alle de genrer, alle de menneskelige forhold, alle de udtryksformer, som mennesket kan finde om sit liv, også de helt okkulte og utilgængelige former, der møder os som musik, liturgier eller arabesker, for at gøre skildringen af virkeligheden så rig og så præcis som muligt. Et udvidet sprog til redaktører, direktører og producenter. 3. notat ISCENESÆTTEREN Hvis vi skal forstå fiktionsinstruktøren, dokumentar instruktøren, animations instruktøren og flerkamera instruktøren som andet end nye navne for manuskript forfatteren, skal instruktør faget formuleres således at instruktionsopfattelsen både kan beskrives med fælles begreber, som samler skolens og lærernes syn på instruktion som sådan og samtidig danne udgangspunkt for præcisering af forskelle indenfor de forskellige genrer, specifikke afvigelser, der knytter sig til forskellige fortællemetoder, holdstørrelser etc., og de variationer, der knytter sig genrernes placering i en bestemt industrigren, med egne forordninger, økonomier og forståelsesmåder. Mit forslag til fællesbegreb er iscenesætteren. Den der arrangerer handlinger og ting etc. i det sceniske rum, iværksætter den sceniske situation, som naturligt også indebærer holdet, teknik til at skildre scenen, lys, rekvisitter og møblementer til at gøre situationen scenisk. Iscenesætteren behøver i sagens natur ikke at arbejde med en tekst. Det er tilstrækkeligt og i virkeligheden det primære at kunne arrangere et samspil imellem noget der skal filmes og noget der kan filme. På stedet. Udgangspunktet for arbejdet kan naturligvis være en tekst. Det kan være en skitse, nogle noter, en koreografi eller en musikalsk struktur af en art. Det kan også være en vag, uklar, tåget plan, næppe endnu formuleret i iscenesætterens hoved. Vigtige egenskaber hos iscenesætteren er at kunne anvende det materiale han/hun har for sig: skuespillere/medvirkende, holdet, rummet, lyset, teksten etc. til at etablere sceniske situationer, evnen til at skildre den sceniske situation som opstår - ved hjælp af den ene eller den anden metode, det ene eller andet grundlag for situationen. 132 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

11 I Filmskolen andet notat i dialog med Mogens Rukow og Poul Nesgaard BLIKKET Kasper Schyberg siger, at instruktøren er et blik, evt. et blik med en idé, et blik der er i stand til at se det sceniske i en situation, et blik der er i stand til at se hvad der mangler for at situationen bliver scenisk og et blik, der er i stand til at iværksætte dét, der skal til, for at situationen bliver scenisk. Det er meget sandsynligt, at jeg her overfortolker, fejlfortolker eller helt misforstår Kasper, idet han vist først og fremmest sagde, at instruktøren var et blik. Uden altså at forstå denne klogskab helt, har jeg forsøgt at inddrage synspunktet her i teksten. For at lade det stå til afklaring, eller simpelthen fordi det er et godt ord. Blikket. Iscenesætteren skal kunne give blikket retning. ISCENESÆTTEREN Forstået på denne måde, bliver iscenesætteren betragtet som en iværksætter af bevægelser og spændinger af forskellig art, en slags optænder af situationen, en slags radar for bevægelser og spændinger af den art, som scener skabes af. (Her vil der nødvendigvis være en diskussion af begrebet scene eller begrebet spænding f.eks.). Hvis teksten her ikke skal blive alt for lang, må jeg her nøjes med at tro på at iscenesætteren fra sin motivkreds og fra sin træning, sin skoling, henter den personlige kombination af synsmåder og arbejdsmåder, der tilsammen udgør hans/hendes personlige opfattelse af hvad scenisk eller dramatisk egentlig er. Denne stil eller dette særpræg, kan opnå et konstruktivt og dynamisk spændingsfelt med de andre artister, der er involveret: manuskriptforfatteren, fotografen, skuespilleren, scenografen (hvis medarbejdende materiale vi endnu kun kender antydningen af), tonemesteren og senere klipperen. Produceren er interessant i denne sammenhæng, fordi denne på et andet niveau også må betragtes som iscenesætter. Det er i denne tekst forudsat, at disse andre artistiske faggrupper er betragtet somselvstændige kunstarter, der har fælles berøringsflader og arbejdsmåder og tilsammen udgør de valg og de bevægelser, som film skabes af. Den fælles samarbejdsform er inspirativ, med et stort fælles indsigtsområde, som forudsætning for fuld udnyttelse af de tilstedeværendes potentialer. Betragtes iscenesætteren på denne måde, som fysisk iværksætter af dramatiske eller sceniske bevægelser, skal han/hun møde træningsformer, som fylder hans/hendes personlige værktøjskasse med et arsenal af arbejdsmåder, der på alle tænkelige måder kan frembringe sceniske værdier i enhver situation - eller kan aflæse de sceniske værdier, der på andre måder er fremkommet i rummet. Disse træningsformer skal hentes fra tilsvarende og tilstødende iværksættelsesområder: MALEREN Hvordan skærper maleren sit blik?, er kun den ene del af spørgsmålet. Den anden del er: Hvordan arrangerer maleren sin situation? Hvilken afklaring eller tilsløring overfor sine personlige motiver må maleren foretage, for at nærme sig de konkrete og faktiske størrelser, der er i rummet? Hvis ikke alene skuespilleren, men også den dokumentariske medvirkende må betragtes som en ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 133

12 Arne Bro artist (eller for at afkunstle sproget: Som et andet tænkende menneske), hvordan arbejder da maleren med forskellen, sine helt personlige motiver og dette andet, fremmede, menneskes naturlige krav på en egen tilværelsesform i værket? Vil den portrætterede naturligt underlægge sig malerens motivkreds, er det kun som betalende kunde, at den portrætterede føler sig berettiget til at stille krav til fremstillingen? Hvordan tillader maleren sine modeller at ændre hans syn, hans verdensbillede (hans kærlighedsliv)? MUSIKEREN Hvordan bevæger musikeren salen? Hvordan indfange tilskuerens hjerterytme, vejrtrækningens tempo? Hvordan få et helt orkester til at smelte sammen? Hvordan læser musikeren figurers genkomst i lydbilleder og forstår deraf konturen af et værk, eller den indre orden i et univers, en atmosfære. Har dialoger samme rytme, har dramatiske situationer samme åndedrag, har dramatiske tekster samme genkomststruktur som musikken og kan de bringes til at spille frugtbart med og imod hinanden. DANSEREN Som hos musikeren indsigten i rummets samlede bevægelse, underdelt i oplevelige og alligevel skjulte enkelthandlinger, koreograferet til kontinuerlige eller abrubte oplevelsesmønstre. Den stærke fornemmelse for takt, rytme, puls, modsatrettede bevægelser og retninger. Det mimiske sprog. SKUESPILLEREN Arbejdet med kroppen i rummet, og i forhold til andre kroppe. Stemmen. Anspændtheder og afslappetheder i kroppens enkeltdele, opbygninger af psykiske beredskaber, at hente materiale fra en fortrængt og lykkeligt glemt traumatisk situation, eller det modsatte: Den minutiøse fremstilling af den sindslige bevægelses ydre træk uden. Hvordan er det at tale til publikum, for publikum, med publikum, mod publikum. Hvordan føles det? Hvordan er det at være vred, når den anden også er vred?. Hvordan overkomme vrede, når den anden græder? Det rolige blik, den fremtvingende koncentration. Hvad skaber en scene? Iagttage detaljer i en hverdag. Tage på research for at aflure almindelige og/eller særprægede bevægelsesmønstre, eller operationelle mønstre indenfor et fag. De forskellige traditioner. Commedia d ell Arte, Stanislavskij, Grotowski, Artaud og senere slyngler. Shakespeares styrende rytme og syntaks, Becketts dialektale tricks, Satres litteraritet. Hvordan arbejder Brecht med fremmedgørelsen i forhold til Godard? Og Jørgen Leth - er det overhovedet samme projekt? At fremstille, vise, gestalte, gennemleve, leve? 134 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

13 I Filmskolen andet notat i dialog med Mogens Rukow og Poul Nesgaard RETORIKEREN Hvordan arbejde med sit sprog, hvordan give sig til at forme noget så personligt, så dyrebart, noget så umisteligt, som allerede er på vej væk mellem læberne så snart det kaldes et sprog? Skærpe opmærksomheden på betoning, pausering, billeddannelse under vejrtrækningen. Lade sig forføre af en sang, lade den blive i læsningen. Hvordan dele en tekst, pegende ind i tekstens egen logik eller pegende hen på den talendes fremmedhed for tanken, forlyden, for vreden i udsagnet? Hvordan tale til folket, for folket, med folket, imod folket. Hvordan føles det? ARKITEKTEN Hvordan udnytte pladsen, hvordan belyse en stol. Hvordan fjerne sig fra trækken ved et vindue, hvordan stille blot en enkelt søjle for at give rummet ubalance? Hvordan iværksætte byggerier, tegninger, bemalinger. Hvordan få udført en særlig detalje i dørens fremspring? Hvordan patinere til billedet i stedet for til rummet? Hvordan mindske rummet for at fremtvinge scenen, hvordan vælge det rette rum, til rette tid og rette handling? Hvordan spænde fortællingens tid op med fortider og fremtider, hvordan gøres fortællingen til mere end et stilrent concept, hvordan bliver det levende, uforudsigeligt?teologen Hvordan bøje sig under tidligere liturgers ældgamle indsigt, hvordan arbejde med den umulige akustik? Hvordan bære en kappe, der er mere tyngende og omfattende i betydning end lacostetrøjen fra i sommers? Hvordan overhovedet tale for det ufattelige? Hvordan velsigne og hvordan egentlig trøste, hvis formålet ikke er seksuelt samvær? Hvordan bære hele dette sprog videre? LÆSEREN Hvordan åbne sig for en tekst, hvordan komme forbi dens forbudt-skilte? Hvordan lære at elske et andet menneskes sprog, hvordan gennemskue dets tanke og alligevel beholde mystikken, når scenen skal laves? Hvordan tolke den fremmede tekst ind i egen motivkreds, hvordan holde motivkreds og tekst fra hinanden? Hvordan belyse teksten med farveholdning, bevægelsesmønster, musikalsk accent? 4. notat ISCENESÆTTELSEN ER FYSISK Derfor metodisk træning af fysikken. Stemmen, kroppen og de metoder der knytter sig til dette arbejde. Sindet som fysisk bevægelig størrelse. Holdet som fysisk krop. Kameraet, lamperne, scenografien som fysiske, flytbare og sammensættelige størrelser. Det hele skal ligge mellem fingrene, i rygraden. ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 135

14 Arne Bro ACTING BETYDER HANDLENDE Derfor skal de studerende trænes i den bevidste handling, både som skuespillere i et planlagt drama og som dokumentariske medvirkende i et forventet, men ikke fastlagt udviklingsforløb. De skal lære at tage initiativer i rummet, sætte sig selv i gang, sætte andre i gang. De skal kende handlingers indre og ydre forudsætninger og udtryk. Hvordan føles det, hvordan ser det ud. OMGANG MED PENSEL, BLYANT OG PAPIR Anvendelse af visualiserende notatformer og kommunikationsformer skal gøres til en lige så selvfølgelig og almen sprogform som teksten. Teksten er et udtryk i sig selv. Visualiseringen er et udtryk i sig selv. Musikalske og koreografiske sprogformer er udtryk i sig selv. Tilsammen udgør de notations-apparatet til forberedelsen af film. KAMERAET I HÅNDEN Kameraets bevægelser og billedets komposition er lige så tæt forbundet til fortællerens konkrete krop, personlige bevægelsesmønster og idiosynkratiske synsmåder, som en blyant. Dette medfører behovet for at omgås kameraet så længe, at det bliver vane og så længe, at også det ikke-valgte sprog, det givne (og oprindelige, kan jeg skrive det?) sprog, som fortælleren skal stå i og stå på, kan blive synligt. AVID EN OG COMPUTEREN MELLEM FINGRENE Det er som en symaskine: En stor del af bevægelserne skal være ikke-tænkte, for at tænkningen og sansningen kan få plads. Klipningen og den grafiske forarbejdning af billeder, lyd og tekst skal ligge som et fuldstændig naturligt håndelag. DET SKAL IKKE VÆRE KNAPPERNE, DER ER PROBLEMET Klipperen, tonemesteren, fotografen, designeren er ikke først og fremmest teknologi-bestyrere, ikke først og fremmest mekanik-elektronik-nikker, men er i Filmskolens forståelse artister med specielle ører for lyd, omfattende baggrunde for strukturering af lyd, udvidede metodiske apparater til forarbejdning af lyd og detaljerede indre lagre fyldt med lydløsninger, lydhistorier, lydsanseligheder. Eller artister med specielle evner for fortællingens rytme, for billeders sammensættelighed, med omfattende registre af tidligere klip i filmhistorien, mulige klippemåder hentet fra andre udtryk, detaljerede kendskaber til struktureringsformer og formskabende elementer i et utal af sproglige ordner, musikalske grammatikker. Måske med specille blikke for billeders udtryksfuldhed, kompositionernes måder at styre øjet imod særlige udsigelser i billedet, måske med særlige sanseligheder overfor den medvirkendes tilstedeværelse i billedet eller en særlig evne til at hente et menneskes egenskaber frem når det filmes. Artister med særegne faglige og 136 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

15 I Filmskolen andet notat i dialog med Mogens Rukow og Poul Nesgaard personlige egenskaber, indsigter, sprogberedskaber. Når iscenesætteren selv behersker teknologien, knapperne, opnår han/hun måske ydmyghed overfor det specialicerede felt, opdager vanskeligheden ved at overskue hele værket og alle dets detaljerede udsigelsesområder og begynder måske at glæde sig over den anden artists villighed til at træde ind i værket ikke kun ved at betjene knapperne men måske først og fremmest som en deltagende beslutningstager, en drøftelsespart med egenskaber, som er gaver til værket. DRAMATURGIEN ER VORES FÆLLES FUNDAMENT, GRAMMATIKKEN Derfor kan vi tillade os at modsige, underdele og undersøge det grammatikalske, lege med det dramaturgiske fællesstof, lægge det som primære eller sekundære struktureringslag. Vi har overskud til at modsige grammatikken, eller tillade andre struktureringsprincipper, andre ordningsformer, mærkelige kategoriseringsmetoder at være fremtrædende evt. som en del af fortællingens underfundighed eller gavmildhed overfor tilskueren. Måske kan vi berige grammatikken med detaljeringer i sprogbrugen, eller vi kan hente kompositoriske og andre metodiske begreber ind og undersøge om de giver ordningen en ny krop. Det er det vi allerede gør, så langt er vi faktisk nået. FORTÆLLINGEN ER IKKE DEN ENESTE SKILDRINGSMÅDE Vi kan åbne os for katalogiske, episke, teologiske, hierarkiske eller andre optællingsformer, som alle er fremstillinger af virkelighed og som vi meget vel ved må have et element af fortælling i sig, for at kunne minde om sprog, for at kunne fremstå som et sprog. Vi skal på ingen måde forlade vores forankring i fortællingen, og den klogskab som skolen har opbygget omkring sprogets væsen og virkemåde. Snarere uddybe denne indsigt, give den frihed til at folde sig ud under dække af flest mulige skildringsmåder aldrig forladende fortællingens indsigt, aldrig miste gavmildheden. DIGITAL DISTRIBUTION Vi skal måske forestille os en ikke så fjern fremtid, hvor det primære distributionssystem slet ikke er centralt administrerede formidlinger, men allokeringssystemer der anvender internet-lignende to- eller flervejs kommunikationsformer, hvor også værkerne er flerstrengede og mulige at deltage i snarere end at betragte. Principielt kan vi i denne fremtid navngive enhver tilskuer til værket (i det mindste for at kunne trække royalty til skaberen fra brugerens konto). Opretholdelsen af en værktradition og en værkopfattelse i en så dialogisk allokering er i sig-selv en undersøgelse værd. Allerede i dag kan store brugerforsmalinger kollektivt forme fæl-lesværker over internettet. Men vil det stadig være muligt for et enkelt individ at udsige en sansning af verden, i det vi forstår ved et personligt præget sprog? Vil det stadig være muligt at se artister føje sig til en bestemt ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 137

16 Arne Bro læsningsmåde, en stil, og tilføje deres tolkning til en andens, således at det stadig fremstår som noget værk-agtigt og ikke blot er almindelig palaver? Det er vel dét, vi i dag forstår ved en fortælling, en sproglig fremlægning, et musikstykke: At det principielt udsiger et enkelt menneskes forsøg på at ordne verden i en række sammenhængende forståelser og iagttagelser. Sansninger. Vi ved måske, at flere individer har været involveret i værkets skabelse, men når det lykkes fremstår det ofte som én fortælling, ikke som mange, måske med forskellige stilmæssige og synspunktmæssige udtryk, men formet som ét. HOVEDMÅLET FOR FILMSKOLEN ER AT UDVIKLE PERSONLIGE, INDIVIDUELLE, SÆREGNE FORTÆLLERE, DER VED DERES BLOTTE EKSISTENS MÅSKE FORSVA- RER MENNESKEHEDENS OG SKABELSESVÆRKETS VARIATION OG RIGDOM. DET ER ET OPGØR MED ENIGHED, ENSHED, ENSFORMETHED, ENSFORMIGH 5. notat UDGANGSPUNKT, FORUDSÆTNINGER, FUNDAMENT, DET GIVNE, TALENTET, EGET SPROG, DIALEKT & SLÆGT, CONTEXT, SOCIOKULTUREL BAGGRUND, TIDLIGERE TRÆNING, MOTIVKREDS, PERSONLIG HISTORIE, STILTRÆK, TEMA Hvis vi er optaget af at udvikle vidt forskellige, personlige sprogformer, sprogarter, stil og formsprog etc., må vi gøre os klart om vi arbejder med forskellene som valg blandt mange muligheder eller om vi arbejder med forskellene som afsøgning af allerede givne størrelser, som skal forstærkes eller regelsættes. Det er vanskeligt at afgøre forskellen mellem de to betragtningsmåder, idet selve undersøgelsen af det givne eller det valgte i sig selv vil forekomme som en valgt eller vælgende proces og naturligt, både for os og for den studerende vil opleves som en rejse væk fra det givne, også selv om rejsen måske opsøger det givne. Omvendt vil valg-opfattelsen ikke kunne undgå at stille sig i forhold til det givne materiale, som danner udgangspunkt for at der overhovedet kan træffes valg. Spørgsmålet om forholdet til det givne eller det valgte kan altså ikke afgøres, men må stilles alligevel, for at kunne sondre i processen, for at kunne tydeliggøre sproget. Når vi har gjort os klart, om vi betragter forskellen som udtryk for valg blandt frie muligheder eller om vi betragter forskellen som udtryk for allerede givne størrelser, der kommer til udtryk gennem valg, må vi omsætte denne betragtning til en metode. I begge tilfælde en metode og et sprog, som kan understøtte den studerendes eksistentielle og kunstneriske diskussion af valgene. 138 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

17 I Filmskolen andet notat i dialog med Mogens Rukow og Poul Nesgaard Før i tiden kunne de studerende opleve det som en præcision, når vi påpegede, at det er den studerende alene som kan træffe valgene, at valgene f.eks. ikke kan være demokratiske, at ansvaret for valget ikke kan fraviges, at valget nødvendigvis er personligt og at vi (de andre) blot kan drøfte, hvorvidt de trufne valg er forståelige eller oplevelige, evt. hensigsmæssige. De studerende savner og behøver et dialogisk rum, hvor det er muligt at drøfte de størrelser og elementer, der indgår i valgprocessen, generelt, men især personligt, for den enkelte studerende. Vi kan ikke drøfte den enkelte studerendes personlige valg, uden at kende den studerende. At kende betyder i bibelsk forstand at elske. Jeg skriver naturligvis ikke dette for at foreslå, at lærerne indleder seksuelle eller ægteskabslignende forbindelser med de studerende, men for at give en betoning af det både følelsesmæssige, faglige og tidsmæssige omfang, som kendskabet indebærer. At elske betyder, når vi kigger på den oldnordiske stamme i ordet elske (ale), både at opdrage og at elske. Altså sådan som vi gør med vores børn. Vi elsker dem ved at opdrage dem. Ale betyder også: At få til at gro, at få til at vokse. Jeg foreslår altså, i denne præciserede betydning, at vi elsker de studerende. At vi opdrager dem, får dem til at gro og at vi gør det ved hjælp af kendskab. Vender vi tilbage til spørgsmålet om udviklingen af personlige stilarter og formsprog, forekommer det vel ikke særligt mærkeligt at en sådan personlig udvikling, må bygge på et indgående kendskab til den enkelte studerende: Hvor kommer den fra, hvad er den optaget af, hvordan har dens formsprog indtil videre udviklet sig, er den i forbindelse med sine rødder, sine udgangspunkter, eller er vedkommende uden kontakt til egne sanser og tanker, fremmedgjort fra sit udgangspunkt og sit eget følelsesliv, underlagt en tidligere, stærkt præskriptiv træning, som er hindrende for en egensindig udvikling? Jeg foreslår derfor som fælles metode for de enkelte faglinier, at der udover de rent faglige indlæringer og drøftelser også er et stærkt udfoldet lag i undervisningen, som beskæftiger sig med den enkelte studerendes personlige historie, familiære forudsætninger, private ideologiske konstruktioner, æstetiske principper i familien og på den egn, som den studerende kommer fra, som undersøger de træningsformer, som den studerende tidligere har modtaget og som præger vedkommendes synspunkter og arbejdsmetoder. Jeg foreslår, som en del af denne fælles metode, at der sammen med den studerende udvikles et personligt arbejdssprog, som i en eller anden forstand indeholder de væsentligste størrelser fra den studerendes samlede erfaringsfelt og som nyttiggør disse personlige og tidligere indlærte erfaringer i ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 139

18 Arne Bro samspil med de rent filmfaglige størrelser. At der således udvikles et personligt, metodisk sprog der sætter den studerende i stand til at træffe valg, både i eksistentiel og i kunstnerisk/faglig betydning, og som sætter den studerende istand til at møde artister fra andre faggrupper med dette personlige sprog for at udveksle overvejelser i den faglige udviklingsproces. Vi taler altså her om et fagligt instrument. Et arbejdssprog, som inddrager bestanddele fra det personlige univers sådan som vi jo faktisk kender det fra vores dagligdag. Jeg foreslår endelig, at dette personlige kendskab og denne udvikling af et personligt arbejdssprog i et stort omfang foregår i faggruppen, altså ikke med forestillingen om personlige samtaler mellem den enkelte studerende og faglæreren, men som et fælles erfaringsområde, hvor dannelsen af den enkeltes arbejdssprog bliver synlig for de andre studerende, at det bliver muligt for den studerende at sammenligne sit eget personlige arbejdssprog med andres personlige arbejdssprog, for at sammenligne, for at anfægte, for at inspirere og især for at skærpe, for at tydeliggøre forskel. Det er nemlig forskellen vi er interesseret i. Den enkelte studerende er interesseret i udviklingen af sit eget, personlige filmsprog. Vi må være optaget af at sikre, at de er forskellige og at de er personlige, men kan ikke have interesse ind i det enkelte sprog, andet end at bidrage til udviklingen af det, at interessere os for udviklingen af det. Eftersom en sådan, personlig og sproglig udvikling er indviklet og skrøbelig for nogle, og ligefrem og robust for andre, og eftersom at vi formodentlig ikke og forhåbentlig ikke kan opstille et objektivt regelsæt for en sådan sprogdannelse, eller påstå at kende den eneste rigtige metode for en sådan udvikling og sådan set heller ikke bør tro på, at den samme metode kan være gældende for samtlige individer (vi er jo netop her fokuseret på forskel), kan der altså ikke gives nogle forskrifter for, hvorledes denne proces skal eller kan arrangeres af den enkelte lærer og den enkelte studerende, eller den enkelte faggruppe. Hvordan dette personlige arbejdssprog tager form og i hvilken takt, må nødvendigvis være op til den enkelte faglærer og den enkelte faggruppe, den enkelte studerende. Vi kan kun pege på nødvendigheden af at udviklingsprocessen findes og vi kan måske lægge så stor vægt på den, at vi kalder den for en primær proces. Omsorgen, eller måske omhuen, for den enkelte studerende. Vi kan i den forbindelse også fastslå, at de studerende forventer at møde en sådan personlig udviklingsproces, at vi ikke kan eller bør overlade til den studerende, som endnu ikke har udviklet sit sprog endsige et alment sprogligt overblik, at have ansvaret for denne udvikling i gruppen. Den studerende har ansvaret for sin egen udvikling, inde i processen (hvem kan ellers have det?). 140 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

19 I Filmskolen andet notat i dialog med Mogens Rukow og Poul Nesgaard Læreren har ansvaret for at processen findes og for at den enkelte studerende og gruppen inddrages i den. Vi kan som skole blot drøfte betydningen af, at et sådant, fælles udviklingsfelt for personlige arbejdssprog findes og vi kan understrege, at de studerende søger efter et sådant arbejdssprog og at de studerende leder efter steder og personer, med hvem de kan udvikle det personlige arbejdssprog, ligesom vi kan udpege, at hvis det personlige arbejdssprog ikke udvikles sammen med læreren, vil det måske (og kun måske) udvikle sig blandt de studerende. Hvis dette sprog kun udvikles blandt de studerende, vil disse formodentlig opleve at læreren ikke kender dem og ikke deltager i det egentlige arbejde, ikke kender de dybereliggende bevæggrunde for deres værker. De vil formodentlig opleve, at læreren ikke er kompetent til at drøfte hvordan og hvorfor værkerne er konstrueret. Måske hvordan, ikke hvorfor. Hvordan et værk er konstrueret, er jo meget ofte knyttet til et hvorfor. Et hvorfor skal kunne drøftes, hvis drøftelsen af hvordan skal blive konstruktiv og frodig. Endvidere vil en udviklingsproces, der er styret af de studerende og ikke af læreren, have en tilbøjelighed til at være socialiserende eller konsensus-søgende. I søgningen efter sit eget sprog, må den studerende være uforsonlig overfor andre sprogformer, og må skærpe sin formuleringsevne ved at afgrænse sig i forhold til de andre studerendes sprog. Det er nyttigt og nødvendigt for den som afgrænser sig for at skærpe egen sproglig identitet, men kan i gruppen virke som en uhensigtsmæssig undertrykkelse eller mobning af den, som udsættes for afgrænsningen. I den ukyndige gruppes hænder kan en sådan afgrænsningsproces medføre forestillinger om den bedste, den rigtige eller den herskende sprogform og det er netop en sådan uniformitet vi ønsker at modvirke. Vi ønsker ikke et fælles, herskende, præskriptivt og korrekt sprog. Vi ønsker at fremme mange forskelligartede, personlige og særegne sprog (som gerne må kunne opleves af andre, mødes af andre). Derfor må læreren nedkæmpe dannelsen af enighed eller søgning imod enighed, og arbejde for at etablere et rum og en atmosfære, hvor tydeliggørelsen af og interessen for forskellige sprog bliver naturligt og dagligt. Vi er imod enighed og vi skal i denne forståelse af sprogenes forskellighed, nedkæmpe enshed. Det kræver formodentlig et vist overblik over sprogformer, og en vis erfaring med sådanne udviklingsprocesser, at kunne inspirere og fremme den enkelte studerendes udvikling, samtidig med at de studerende i det private eller sociale univers med venner og medstuderende, måske søger imod enighed, fordi de nødvendigvis må ønske at fremstå som beherskende et suverænt ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 141

20 Arne Bro sprog. (Suverænitet opleves jo - i tidlige faser - som værende lig med anerkendelse fra andre). Derfor må det være skolens og den enkelte faglærers ansvar, at fremme den enkelte studerendes personlige arbejdssprog. Det kan i starten - ikke være den enkelte studerendes, faggruppens eller elevgruppens ansvar. Den enkelte studerende har ansvaret for sit eget, personlige sprog. Skolen og lærerne har ansvaret for at skabe et univers, hvor det personlige sprog kan udvikles. Vi gør formodentlig dette, ovenfor beskrevne, hver dag. Men vi gør det måske ikke metodisk, eller vi betragter det måske som tilfældige og private forløb, eller vi glemmer at denne proces for læreren ikke må være udtryk for lærerens private sympatier, empatier og animositeter (og altså ikke kun kan være sprogprocesser, der opstår omkring enkelte og udvalgte studerende), men er en opgave, der gælder overfor hele faggruppen. Gælder for alle de studerende. Dette fænomen er måske i dybeste forstand faget. Det kunstneriske, filmsproglige grundfag Denne opgave har naturligvis betydning allerede i valget af de studerende, idet faglæreren må bedømme, om den enkelte studerende der optages, er en studerende som dels har potentiale til, dels kan tænkes at indgå i og dels synes at kunne profitere af en sådan, personlig proces med faglæreren. Dette kriterium, som også kunne kaldes studieegnethed, kan måske ikke være det herskende, da vi altid må stille det filmiske talent højest blandt kriterierne, men det må gives en vigtig plads i vurderingen, idet f.eks. en animositet mellem studerende og lærer, ikke kan være fremmende for udviklingen af et personligt sprog, og derfor hvor det findes - kan anfægte optaget af den studerende hvorom der opstår meget stærke animositeter, eller omvendt kan anfægte den lærer, hvorom der opstår animositeter, der er så stærke, at udvikling af det personlige arbejdssprog vanskeliggøres eller umuliggøres. Det er de studerendes personlige udvikling, og den deraf følgende udvikling af et personligt og udtryksfuld filmsprog som er i centrum, hvis vi skal tage vores målsætning alvorligt. Det er de lærere, som evner og ønsker at indgå i en sådan proces, som skolen derfor må ønske at ansætte. Det personlige arbejdssprog er en mærkeligt sammensat størrelse, fordi det i sagens natur må være meget personligt for at kunne føles sammenhængende med det menneske som besidder det og samtidig må sproget nødvendigvis have en vis åbenhed eller formuleringsevne overfor andre personlige arbejdssprog, da sproget - når vi taler om film og tv skal indgå i processer, hvor mange mennesker (med hver sit personlige arbejdssprog), skal arbejde sammen. Det er vores dilemma. Det er vores projekt. 142 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

21 Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring Copyright , Vol. 2, side Malene Høegh Bendtsen Ud med passivitet ind med leg og bevægelse Malene Høegh Bendtsen (MHB), designer Klatretræet...et sanseligt og kropsligt læringsredskab. Undersøgelser viser, at piger kan koncentrere sig 23 min og drenge 12 min af gangen. Det betyder, at langt fra alle børn er åbne og modtagelige overfor den traditionelle tavleundervisning i folkeskolen. Udover mangel på opmærksomhed har mange elever dårlige motoriske evner og får for lidt fysisk udfoldelse både i skole og fritiden. Og med kun 2 idræts timer om ugen, er der ikke meget plads til kropslighed og bevægelse. Selvom der i dag bliver gjort meget for at ændre på disse forhold, i form af indragelse af læringsstile og tilhørende redskaber, er problemet stadig aktuelt. Sid nu stille og Sæt dig ordentlig på stolen. Disse befalinger får sikkert nogle af os til at tænke tilbage på tiden i folkeskolen. Personligt husker jeg uroen i kroppen, mangel på koncentration, dagdrømmeri, en hård stol, og en enorm glæde ved at høre klokken ringe ud til frikvarter. Jaaah, nu skal vi ud og lege! Det er disse erindringer, samt ovenstående facts, der blev en kickstarter for mig, til at lave et afgangsprojekt med fokus på at kombinere Leg, Læring og Bevægelse i ét læringsredskab. Resultatet blev et KLATRETRÆ, som kan anvendes i undervisning sammenhænge indenfor de forskellige fag, såsom dansk, regning, musik etc. Klatretræet er udformet til de 6-7 årige elever, der i børnehaven har været vant til en dagligdag fyldt med leg, kreativitet, sanselighed og kropslighed, og som stadig har brug for samme udfoldelse ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 143

22 Malene Høegh Bendtsen og stimulering. KLATRETRÆET består af et fast modul med huller samt et aftageligt topmodul. Det faste modul er betrukket med stof på den ene side, og har tavleflade på anden side (tavlelak) Hullerne i det faste modul er beklædt med stof, og skummodulerne til hullerne er beklædt med tekstil. Topmodulet er konstrueret af indfarvet glasfiber. På siderne er der fastmonteret reb, til at svinge og klatre i. På for og bagside sidder greb, der fungerer som støttepunkter, for både arme og ben ved klatring. Rundt om klatretræet ligger et faldeunderlag, som beskytter i tilfælde af fald. 144 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

23 Ud med passivitet ind med leg og bevægelse Procesbeskrivelse Klatretræet er designet til undervisning af både større eller mindre grupper af elever. Det er op til den enkelte lærer, at udvikle scenarier og opgaver...og gerne med inddragelse af elevernes inputs og ideer. Eks: Bogstavleg m bolde, matematik med balloner, tegn et dyr udfra bogstaver. Klatretræet kan placeres i et fælles areal eller i et lokale med højt til loftet. ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 145

24 Malene Høegh Bendtsen Fri fantasi til at lære... Jeg mener, at Klatretræet er et godt supplement til den traditionelle tavleundersvisning, fordi den i forhold til tavle- undervisningen, får flere af børnenes kompetencer og kvaliteter i spil. Børnene bliver primært stillet opgaver, hvor de skal bevæge sig og bruge sanserne, hvilket gør det sjovt at lære, fordi det samtidig udfordrer kreativiteten og fantasien. Børnene nyder at være aktive, bruge kroppen og få den positive energi i spil, som ofte, af voksne, bliver betragtet som et forstyrrende og uroligt element Derudover er det et stort plus, at inddrage bevægelse i undervisningen, fordi børnene får styrket både fin- og grovmotorikken, hvilket giver de mindre motoriske børn en god mulighed for at udvikle sig. De lærer bla. af at betragte og efterabe de stærkt aktive børn, og det giver selvtillid og et større mod, til at kaste sig ud i flere udfordrende opgaver og sociale aktiviteter. Klatretræet er især et velegnet redskab for de børn, der har svært ved at holde koncentrationen ved 146 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

25 Ud med passivitet ind med leg og bevægelse almen tavleun- dervisning. Ved brug af klatretræet har de en mulighed for, at optage samme mængde læring på en anderledes og mere aktiv måde, som sansynligvis appelerer bedre til dem. Hjerneforsker Kjeld Fredens udtaler: Børn skal ikke sidde stille, de skal koncentrere sig. Mange børn koncentrer sig samtidig med at de bevæger sig (citat fra filmen Rend og hop med jeres krop) Det er min erfaring, at klatretræet er et godt supplement til undervisningen, der generelt bliver sjovere og mere appetitlig, da den i forhold til den traditionelle undervisningsform, opfordrer børnene til at gå til opgaverne på en mere legende og sanselig måde. ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 147

26 Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring Copyright , Vol. 2, side Jens Skou Olsen En søgen mod dansens dybde Kreativitetens praksis som en vibrerende mellemposition Jens Skou Olsen (JSO),Komponist, musiker, docent ved Rytmisk Musikkonservatorium Denne artikel beskriver en søgen mod dansens dybde. I de kortere eller længere øjeblikke, hvor vi er i stand til at være til uden at tænke nærmere over det, lever og oplever vi helheder. Vi har udtryk som at blive ét med det hele, at give sig hen, at overgive sig. Når vi om aftenen lægger os til at sove er det at give os hen eller overgive os. Vi giver slip på vores faste greb i livet og dagen, der går på hæld. Dagen hælder, vi mister vores rationelle fodfæste og falder i søvn. Når vi sover, overgiver vi os til drømmenes forunderlige strøm. Vi giver os for en stund tilbage til os selv i helheden. Vi føler dyb mening i et helhedens perspektiv. Og vi fornemmer måske også, at helheden i virkeligheden er den grundlæggende tilstand, den tilstand vi er i, når vi opdager, at vi for et kort øjeblik har glemt os selv. Artiklen ser på kreativitetens praksis som en dans og forsøger at formulere, ikke en final position, men snarere en vibrerende mellemposition i dansens dybde. Om at miste balancen Det er sommer. Tre børn mister balancen. De danser omkring et stort træ i haven. Det er dejligt at danse. Befriende. At lade kroppen slippe sin tunge, fornuftige kontakt med jordoverfladen i et vidunderligt forsøg på at flyve. Kaste sig frem, vælte bagover, miste balancen. Låne balance af de andre dansendes hænder og kroppe og gribe sig selv igen i en modbevægelse. Mærke overraskelsen over allerede at være videre i dansen. At mærke det tunge, dovne og satte blive let og flyvende igen. At opleve det indre grumsede, stillestående vandhul flyde over og ud i strømmens brusen igen. De tre dansende kan ikke lade være med at smile til hinanden. Børnene griner og skriger i glæde, henrykkelse og fryd. Hvad vil det sige at danse? Hvem eller hvad dansede den første dans? Svingning Ingenting. En svingning. Ingenting i svingning. I to poler. En svingning, en Pol og dens Modpol. Den Ene Pol og dens spejl: Den Anden Pol. ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 177

Ud med passivitet ind med leg og bevægelse

Ud med passivitet ind med leg og bevægelse Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring Copyright 2010 2010, Vol. 2, side 143-147 Malene Høegh Bendtsen Ud med passivitet ind med leg og bevægelse Malene Høegh Bendtsen (MHB), designer Klatretræet...et

Læs mere

Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring Copyright 2010 2010, Vol. 2, side 127-142 Arne Bro. I Filmskolen

Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring Copyright 2010 2010, Vol. 2, side 127-142 Arne Bro. I Filmskolen Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring Copyright 2010 2010, Vol. 2, side 127-142 Arne Bro I Filmskolen Fra en intern dialog med Mogens Rukow, leder af Manuskript Uddannelsen og Poul Nesgaard,

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

MENTORVÆRKTØJER ONLINE

MENTORVÆRKTØJER ONLINE S T O R I E S HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER ONLINE 12 ONLINE LÆRINGSFILM Mentorværktøjer har udviklet 12 onlinelæringsfilm, som trin for trin underviser i det at være mentor. Filmene gør mentor

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Overordnede mål for 0-klasse Undervisningen i 0.klasse er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med barnets alsidige personlige udvikling, ved at give

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE. En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG

Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE. En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG Mellemværende Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. 2 Denne side er købt på www.ebog.dk

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

TEST - VAK læringsstil

TEST - VAK læringsstil TEST - VAK læringsstil Marker det svar, som repræsenterer hvordan du generelt opfører dig. 1. Når jeg skal arbejde med nyt udstyr plejer jeg generelt at: a) læse instruktionerne først b) lytte til en forklaring

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016

ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016 ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016 Årsplan for mellemgruppen i Børnebo og Paraplyen april 2015 april 2016 Med udgangspunkt i vores værdi og arbejdsgrundlag har vi beskrevet, hvad vi vil lægge vægt

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Alfer Vuggestue/Børnehave

Alfer Vuggestue/Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Alfer Vuggestue/Børnehave Krop og bevægelse Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation.

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Et godt liv. Et liv med fundament

Et godt liv. Et liv med fundament Et godt liv Er det overhovedet muligt at udtale sig om, hvad et godt liv er? Er det ikke noget individuelt? Til dels. Det kommer meget an på, hvilke fortolkninger vi lægger ned over de begivenheder eller

Læs mere

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater, Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

HELHED I BØRN OG UNGES LIV

HELHED I BØRN OG UNGES LIV HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Børnehaven Grønnegården

Børnehaven Grønnegården Børnehaven Grønnegården 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for

Læs mere

Børneuniversets læreplan:

Børneuniversets læreplan: Børneuniversets læreplan: Vi bruger dagligt lærerplanerne i vores pædagogiske arbejde. Fremtidens Dagtilbud (se afsnittet om dette i virksomhedsplanen) er Børneuniverset tilknyttet indtil 2016, som tager

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

Min far og Vrede mand. Introduktion til undervisningsmaterialet. Min far og Vrede mand

Min far og Vrede mand. Introduktion til undervisningsmaterialet. Min far og Vrede mand Introduktion til undervisningsmaterialet Min far og Vrede mand 1 Undervisningsmateriale til Min Far og Vrede Mand Kære lærer. Dette undervisningsmateriale er tiltænkt til brug i danskundervisningen i indskolingen.

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Børn med denne intelligens tænker i talte og skrevne ord.

Børn med denne intelligens tænker i talte og skrevne ord. Sproglig intelligens (at være ord-klog ) Børn med denne intelligens tænker i talte og skrevne ord. tale, læse, skrive, fortælle og høre historier, stave, lege ordlege og diskutere. huske navne, steder,

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

Projektlederuddannelse

Projektlederuddannelse Projektlederuddannelse Ryslinge Efterskole Fra Viden til Handling Telefon: 6267 1020 www.ryslinge-efterskole.dk Det er sjovt at være projektmager - og få HELT frie tøjler Til handling På Ryslinge Efterskole

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksempel 6C: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er nu blevet ca. 6 år

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser.

Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser. Undervisning Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser. Der undervises kontinuerligt og repetitivt fra semester til semester i: Scenens struktur

Læs mere

Kapitel E til Grafisk design. Smørblomst

Kapitel E til Grafisk design. Smørblomst Kapitel E til Grafisk design Kapitel E 2 Jess Ingerslev, forfatter til børnebogen. Igen står vore børn for tur! Jess Ingerslev er, af indlysende årsager, gået solo og har, af uforklarlige årsager, fået

Læs mere

Kvalitet i leg-læringstimerne.

Kvalitet i leg-læringstimerne. Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede. Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.

Læs mere

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen 3 workshops der handler om sociale kompetencer, empati, følelser og forskellige udtryksformer. Teatereventyr er en fortælleform der inddrager børnene

Læs mere