VOL. 2 (2010)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "www.chara.dk VOL. 2 (2010)"

Transkript

1 VOL. 2 (2010)

2 Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 2010, Vol. 1 Chara - Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 1. udgave, 1. oplag 2010 Forfatterne Forlagsredaktion: Jens Skou Olsen Grafisk design og typografi: Synkope Media Sat med Verdana Printed in Denmark 2010 ISSN Nøgletitel: Chara [Online] ISSN trykte udgave af [Chara] Alle rettigheder forbeholdes. Elektronisk, mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra dette tidsskrift er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug ved anmeldelser. Tidsskriftets hjemmeside er: ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

3 Indholdsfortegnelse Artikler 01. I filmskolen Arne Bro Side Ud med passivitet - ind med leg og bevægelse Malene Høegh Bendtsen Side En søgen mod dansens dybde Jens Skou Olsen Side Rejse ind i røde syner & grå spejle Lis Engel Side Kreativitet og kundskab Mikkel Snorre Wilms Boysen Side Krops-tankedans med ord og verden i bevægelse Rikke Schou Jeppesen Side Lad sindet tegne Ole Skou Olsen Side Silence as an Incubator for Creativity Nancy Siegel Side Kunstens virkning en filosofisk tankeproces i kunstens svøb Morten Paustian Side Kunst for børn Sille Grønberg Side Tak, Niels viggo Bentzon! Kresten Osgood Side Musik er kommunikation Thomas Agergaard Side ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

4 Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 2010, Vol. 1 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

5 Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring Copyright , Vol. 2, side Arne Bro I Filmskolen Fra en intern dialog med Mogens Rukow, leder af Manuskript Uddannelsen og Poul Nesgaard, rektor for Den Danske Filmskole Af Arne Bro (AB), Filminstruktør, leder af TV-Uddannelsen og prorektor for Den Danske Filmskole Denne tekst består af 4 ud af 6 notater, som stammer fra en intern dialog vi havde på Filmskolen for nogle år siden. Teksterne (der jo er interne og derfor ikke tænkt til offentliggørelse), arbejder med en række overvejelser omkring de metodiske og begrebslige positioner, som kunne høre til en kunstskole der arbejder med film, tv og computerspil. Det er vanskeligt for mig at vurdere, hvordan en offentlighed egentlig kan bruge disse motater men da jeg forestiller mig, at den primære læserskare er lærere ved andre kunstskoler, kunstnerederinteresserersigfordet metodiske og det teoretiske, og evt. embedsmænd og beslutningstagere, der arbejder med rammer, budgetter og kulturpolitiske strategier vedr. kunst og kultur, kan der muligvis være en vis interesse i at kigge os over skuldrene? Notaterne er i en eller anden politisk forstand både tvivlsomme og angribelige, idet de aldrig er blevet gennemlæst med en offentliggørelse for øje. Forsøget er her at begå den fejl at udgive interne notater til et eksternt felt også for at se, om der overhovedet er en interesse udenfor vores snævre dagligdag for de temaer og problemstillinger som notaterne arbejder med. De første notater bevæger sig vistnok udefra og ind, fra en mere samfundsmæssig betragtning på medieområdet, mens de sidste notater forsøger at være helt konkrete og specifikke i deres syn på arbejdsmåder, arbejdsbegreber og holdninger til undervisningen i det hele taget. Notaterne er nummererede fra 2 til 5, idet 1. og 6. Notat ikke er medtaget i denne udgivelse. Arne Bro, maj 2010 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 127

6 Arne Bro 2. notat ENLIGHTENMENT Jeg har lyst til at skrive et notat om et område, der i Filmskolens offentlige papirer (f.eks. i vores orientering til ansøgere) er nedkogt til denne enkle sætning: Filmskolen ønsker at skildringen af virkeligheden bliver rig og præcis Det er en klog sætning, fordi den omhyggeligt undgår alt det vrøvl, som jeg nu har tænkt mig at skrive. Det er en nøgtern sætning, fordi den undgår den patos og den almindelig tågethed, som sætninger af denne art normalt bliver fyldt af - og som jeg nu vil anvende i rigelige mængder. Ikke fordi jeg synes at disse betragtninger nogensinde bør udgives i en offentlighed, men fordi jeg synes at det hører til vores diskussion af skolens fundament, at se på vores opfattelse af de fænomener, de perspektiver, som kunne sammenfattes i en slags credo om sprogets virkning i verden, kunstens betydning i menneskelivet, udtryksfuldhedens placering i samfundet og lignende overskrifter. Vi har med mellemrum talt om de vidensområder, der hører til begrebet dannelse. Dannelse. Det er ikke det, jeg her vil skrive om. Dannelse er en del af fænomenet, men vi kan ikke tale om dannelse og uddannelse uden først at tale om den retning som dannelsen har, den STIL, som dannelsen kan antage. Sætningen gælder for Filmskolen. For hele skolen. Den kan erfaringsmæssigt (forhåbentlig) ikke institueres, ikke forordnes, ikke gives de rette rammer. Sætningen kan formes forsigtigt, drøftes med usikkerhed. Alle forslag, metoder, principper og regler må afvises, for derefter alle at indgå i dannelsen - den uenige dannelse af os selv. Af eleverne. Sætningen hedder: Filmskolen ønsker at skildringen af virkeligheden bliver rig og præcis Her snakker vi altså om fiktion, dokumentar, animation, fakta, reklame og eksperiment. Alle genrerne. Det er en principiel sætning, der fordi den er så kort og nøgtern bliver meget mere lovmæssig, end hvis den (som her) foldes ud i en lang række betragtninger. Rig og præcis. Det er ordene. De omhandler virkeligheden og stilles som krav til skildringen af den. Rig og præcis. PROLETARISERINGAFDETOFFENTLIGESPROG/PROLETARISERINGAFKUNST Vi befinder os i en aktuel virkelighed. Vi befinder os midt i denne virkeligheds begrebsapparat og i dette begrebsapparats følgevirkninger, forordnet som økonomier, som arbejdsformer, som genrer 128 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

7 I Filmskolen andet notat i dialog med Mogens Rukow og Poul Nesgaard og som arbejdssprog. Hvis vi skal følge Mogens forslag og forsøge at være 5 år foran industrien (c: industri: den vanemæssige overtagelse af vores tidligere overvejelser, desværre), skal vi altså dels betragte den nuværende situations problematikker og styrker, dels betragte en forestillet fremtid og indrette den med alle de goder (eller forslag til korrektioner), som vi kan se for os nu. Jeg foreslår her i denne tekst, at vi forsøgsvis prøver en 5-års fremskrivning af industriens forhold til begrebet Enlightenment. Skriver det på engelsk for at fremmedgøre begrebet lidt endnu. Enlightenment. Det beskriver en bevægelse. En proces. Noget med lys. Ind. Og ud. Det vi kalder industrien, kan vi enten opfatte som dumt eller klogt. Vi kan betragte det som mekaniserede vaner, bygget over noget som mennesker har opdaget. Vi kan betragte den som en udbredelse af dét vi har fundet, det vi har opfundet. Det vi har skabt. Det tages i besiddelse, anvendes, omsættes, tages i brug. Dumt eller klogt. Hvis Mogens har ret og det tror jeg han har, så har vi selv fundet på en del af det. Dét som vi nu er nødt til at forestille os ændret. Dét, som vi skaber materiale til. Industrien eller rettere: Befolkningens brug af det vi skaber. Industrien gennemrystes i øjeblikket af en proletariseret opfattelse af udbredelsesbegreber. Der tales i numre og antal. Der tales i økonomiske størrelser, numeriske enheder. Procenter og shares. Det er et simpelt sprog. Vi har selv indført det. Da vi selv begyndte at tale om det, hed det tilskueren. Men industrien har nok ret i, at der er økonomiske størrelser, at det hele kan omtales i antal og vurderingsgrader. 3 af af 40 mulige, fra en total på 100. Ratings. Seertal. Billetter. Tallene er for nogle af vores studerende betydningsfulde i den forstand, at de giver adgang til æstetiske nydelser: Huse, biler, rejser. At tillægge ordet Cerruti betydning. Hårdtspundet uld. Men oplevelsen af et værk foregår stadig først og fremmest i ét menneske. Tilskueren. Der er muligvis mange, men de oplever sig hver især som én. Et menneske. Hvad foregår der i dette menneske, når det ser en film, når det ser fjernsyn? Det er en anden slags diskussion end den, som tallene kan reflektere. Det er en diskussion, som diskuteres med ord som Enlightenment. De mest begavede tv-ledere har for nogen tid siden opdaget, at det er vanskeligt at konkurrere på antal, hvis alle konkurrerer på antal. Marginalerne bliver for små. Resultaterne for kedelige, når de læses som tal. Vigtigt at huske, når udtrykkene er kedelige: Tallene bliver også kedelige. De kloge ledere bruger et ord, som de kalder kvalitet. Det bliver snart nødvendigt at konkurrere på kvalitet, siger de. Kvalitet betyder egenskab. Kvalitet er efter min mening et ord, der ikke er omfattende nok. Kvalitet opregner egenskaber. Mange egenskaber er godt. Få egenskaber er ikke så godt, er mere fattigt. Skildringen af virkeligheden skal være rig og præcis. Rig. ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 129

8 Arne Bro OPLYSNING Public Service tv-stationerne og de statslige filminstitutioner har i en periode forladt oplysnings begreberne, oplysningsdiskussionen. Den franske tradition overfor den engelske. Bevægelsen af et enkelt individ, spejlet videre gennem dennes dybere indsigt, stillet overfor forestillingen om en samlet, måske mere primitiv påvirkning af den samlede flok. Nærmest alle. Samfundet. Da diskussionen standsede, fandtes der ingen videnskabelig afklaring af den bedste oplysnings-måde. Ikke engang en afklaring af hvad oplysning egentlig er. Jorge Luis BorgesoverforMartinLutherKing?Johannes BogoverforDe10bud? Kritik af kapitallogikkens omfangslogiskestatus overfor ØkonomiskDemokrati? PunkoverforPop? Inger Christensen overfor Peter Høegh? Oplysning er ikke det samme som information. Information er afklaret på forhånd, skal blot sendes ud, bringes ind. Anbringes. Oplysning er en antænding. En brand. En gnist. Den skal kunne leve selv, i sine egne former, i et andet sprog, i en anden krop, med andre - måske endda modsatte - tanker. Levende. Uden afklaring, uden færdig form, uden andet end begyndelser. Som lys. Hvad er det, der er rigt ved mennesket? Kun dets evne til at skabe? Også dets evne til at knuse, til at bryde sammen, dets evne til depression? Hvad er det rigeste, som mennesket skaber? En bestemt tøjstil, håndarbejdets fremme, dansk design? Også Netto, Daells Varehus, plastposen? Da jeg var dreng, blev mine morforældre en dag rige. Sommerhus, folkevogn, møbler fra FDB. Arkitekttegnede møbler. Bo Bedres udsigter over komfortable belysninger, sindrige forslag til anbringelse af vintertøjet over entrédøren. Kørehandskerne en nydelse på samme niveau som flæskestegen. Deres uintellektuelle sprog indeholdt en sammenblanding af forholdet til godt håndværk med forholdet til en socialt anstændig stat. Om lægen var en god eller dårlig håndværker blandet sammen med fornemmelsen af hans evne til at være ligefrem, at kunne tale med almindelige mennesker. Ikke tale til. Tale med. Vide noget, fortælle noget.kunne noget, være til at holde ud. På reolerne bøger. Fordomsfri blanding af genrer: Jack Londons samlede værker. Strindberg og Sven Hazel. Musikken var mindre udbredt. Film en sjælden begivenhed på linie med Tivoli. De sad dér i moderne møbler, røg 40 Prince om dagen og havde meninger om samfundet. Så tv for at blive klogere, lærte sig engelsk og tysk, diskuterede Sartre og Beckett, fordi det løb over skærmen. Betragtede sig som beslutningstagere i landet, ikke med nogen titel, men ved at læse økonomiske analyser, politiske essays. Deltage i diskussionen, hen under aften, ved kaffen til datterens bryllup. Er det dér tilbage vi gerne vil hen? 130 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

9 I Filmskolen andet notat i dialog med Mogens Rukow og Poul Nesgaard LYS Klassekonstruktionerne er anderledes. I dag er der større forskel på de, som har en fjernsynsmodtager og de som har et modem forbundet til deres computer, end der før var imellem en værkfører og en arbejder. Den med fjernsynsmodtageren i Valby har nu ingen kontakt med beslutningstagere i Københavns Kommune, den med modem et kommunikerer uhindret med Europakommisionens øverste embedsmænd. Uanset indtægt og uddannelse. Enlightenment. Den særeste post-punker uden andet transportmiddel end en stjålen cykel, kan have skabt et verdensdækkende netværk, der diskuterer om Jeff Buckleys tolkning af Cohens Hallelujah varsler et selvmord, eller blot er modbydeligt godt sunget og hans alt for tidlige død derfor var et sørgeligt uheld, stormens pludselighed og Missisipi River s natur taget i betragtning. Den langtidsledige dagplejemor i Emdrup kan stå i direkte dialog med verdens dyreste kirurg om et sjældent balancesvigt som hun lider af. Er det oplysning? Er det den rige skildring af verden? Når Mogens taler om den naturlige historie som fundamentet for vores tolkning af alle konkrete og detaljerede fortællingers afvigelse fra den samme naturkultur, forudsætter han en indsigt i vores hverdag. I mulige hverdage. I menneskelivet på alle niveauer: Hvordan ringer mennesket til en mor, hvis søn er dræbt for to timer siden? Hvordan går han ind ad glasdøren til kiosken? Hvordan bliver denne situation bevægende? Det er et naturligt spørgsmål. Vi ønsker at bevæge tilskueren. Kedsomhed er en forbrydelse mod menneskeheden (medmindre man bliver digter af den) men kedsomhed er roden til manglende publikum (og dermed manglende finansiering) etc. Denne bevægelse, den indre bevægelse, rørelsen, er et andet ord for oplysning. Noget er tændt, noget er sat i gang, som bevæger en følelse eller en medfølelse hos tilskueren. En sansning. Taler vi med lyden som hovedsprog, bruger vi ord som resonere, give genlyd, vække genklang. Taler vi med lyset som hovedsprog, bruger vi ord som reflektere, kaste lys over, iværksætte en spejling. Det er alt sammen noget, der foregår i tilskuerens indre. Reflektere verden, give sprog til menneskets situation, udfolde et dilemma, udvikle et tema. Det er alt sammen begreber fra oplysningsdiskussionen. Hvordan vække et publikum? L Inden det rabler helt for mig, håber jeg at jeg lige når at få skrevet ned, at her åbenbart ikke er et udkast til et samfundsmæssigt manifest, eller en fælles formulering af tilskuerens sjæleliv, men et forsøg på, kaotisk og uden retning, at åbne en diskussion af det begrebsapparat som ligger udenom værkerne, i beslutningstagernes mellemsprog, i det sprog som fastlægger perspektivplanerne, som ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 131

10 Arne Bro opstiller maskinerne, som arrangerer økonomierne. Hvis det er sandt, at vi bør være 5 år foran industriens bevægelser, kunne vi måske tilbyde et industrielt ledelsessprog, som rummer muligheden for at give plads for alle de genrer, alle de menneskelige forhold, alle de udtryksformer, som mennesket kan finde om sit liv, også de helt okkulte og utilgængelige former, der møder os som musik, liturgier eller arabesker, for at gøre skildringen af virkeligheden så rig og så præcis som muligt. Et udvidet sprog til redaktører, direktører og producenter. 3. notat ISCENESÆTTEREN Hvis vi skal forstå fiktionsinstruktøren, dokumentar instruktøren, animations instruktøren og flerkamera instruktøren som andet end nye navne for manuskript forfatteren, skal instruktør faget formuleres således at instruktionsopfattelsen både kan beskrives med fælles begreber, som samler skolens og lærernes syn på instruktion som sådan og samtidig danne udgangspunkt for præcisering af forskelle indenfor de forskellige genrer, specifikke afvigelser, der knytter sig til forskellige fortællemetoder, holdstørrelser etc., og de variationer, der knytter sig genrernes placering i en bestemt industrigren, med egne forordninger, økonomier og forståelsesmåder. Mit forslag til fællesbegreb er iscenesætteren. Den der arrangerer handlinger og ting etc. i det sceniske rum, iværksætter den sceniske situation, som naturligt også indebærer holdet, teknik til at skildre scenen, lys, rekvisitter og møblementer til at gøre situationen scenisk. Iscenesætteren behøver i sagens natur ikke at arbejde med en tekst. Det er tilstrækkeligt og i virkeligheden det primære at kunne arrangere et samspil imellem noget der skal filmes og noget der kan filme. På stedet. Udgangspunktet for arbejdet kan naturligvis være en tekst. Det kan være en skitse, nogle noter, en koreografi eller en musikalsk struktur af en art. Det kan også være en vag, uklar, tåget plan, næppe endnu formuleret i iscenesætterens hoved. Vigtige egenskaber hos iscenesætteren er at kunne anvende det materiale han/hun har for sig: skuespillere/medvirkende, holdet, rummet, lyset, teksten etc. til at etablere sceniske situationer, evnen til at skildre den sceniske situation som opstår - ved hjælp af den ene eller den anden metode, det ene eller andet grundlag for situationen. 132 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

11 I Filmskolen andet notat i dialog med Mogens Rukow og Poul Nesgaard BLIKKET Kasper Schyberg siger, at instruktøren er et blik, evt. et blik med en idé, et blik der er i stand til at se det sceniske i en situation, et blik der er i stand til at se hvad der mangler for at situationen bliver scenisk og et blik, der er i stand til at iværksætte dét, der skal til, for at situationen bliver scenisk. Det er meget sandsynligt, at jeg her overfortolker, fejlfortolker eller helt misforstår Kasper, idet han vist først og fremmest sagde, at instruktøren var et blik. Uden altså at forstå denne klogskab helt, har jeg forsøgt at inddrage synspunktet her i teksten. For at lade det stå til afklaring, eller simpelthen fordi det er et godt ord. Blikket. Iscenesætteren skal kunne give blikket retning. ISCENESÆTTEREN Forstået på denne måde, bliver iscenesætteren betragtet som en iværksætter af bevægelser og spændinger af forskellig art, en slags optænder af situationen, en slags radar for bevægelser og spændinger af den art, som scener skabes af. (Her vil der nødvendigvis være en diskussion af begrebet scene eller begrebet spænding f.eks.). Hvis teksten her ikke skal blive alt for lang, må jeg her nøjes med at tro på at iscenesætteren fra sin motivkreds og fra sin træning, sin skoling, henter den personlige kombination af synsmåder og arbejdsmåder, der tilsammen udgør hans/hendes personlige opfattelse af hvad scenisk eller dramatisk egentlig er. Denne stil eller dette særpræg, kan opnå et konstruktivt og dynamisk spændingsfelt med de andre artister, der er involveret: manuskriptforfatteren, fotografen, skuespilleren, scenografen (hvis medarbejdende materiale vi endnu kun kender antydningen af), tonemesteren og senere klipperen. Produceren er interessant i denne sammenhæng, fordi denne på et andet niveau også må betragtes som iscenesætter. Det er i denne tekst forudsat, at disse andre artistiske faggrupper er betragtet somselvstændige kunstarter, der har fælles berøringsflader og arbejdsmåder og tilsammen udgør de valg og de bevægelser, som film skabes af. Den fælles samarbejdsform er inspirativ, med et stort fælles indsigtsområde, som forudsætning for fuld udnyttelse af de tilstedeværendes potentialer. Betragtes iscenesætteren på denne måde, som fysisk iværksætter af dramatiske eller sceniske bevægelser, skal han/hun møde træningsformer, som fylder hans/hendes personlige værktøjskasse med et arsenal af arbejdsmåder, der på alle tænkelige måder kan frembringe sceniske værdier i enhver situation - eller kan aflæse de sceniske værdier, der på andre måder er fremkommet i rummet. Disse træningsformer skal hentes fra tilsvarende og tilstødende iværksættelsesområder: MALEREN Hvordan skærper maleren sit blik?, er kun den ene del af spørgsmålet. Den anden del er: Hvordan arrangerer maleren sin situation? Hvilken afklaring eller tilsløring overfor sine personlige motiver må maleren foretage, for at nærme sig de konkrete og faktiske størrelser, der er i rummet? Hvis ikke alene skuespilleren, men også den dokumentariske medvirkende må betragtes som en ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 133

12 Arne Bro artist (eller for at afkunstle sproget: Som et andet tænkende menneske), hvordan arbejder da maleren med forskellen, sine helt personlige motiver og dette andet, fremmede, menneskes naturlige krav på en egen tilværelsesform i værket? Vil den portrætterede naturligt underlægge sig malerens motivkreds, er det kun som betalende kunde, at den portrætterede føler sig berettiget til at stille krav til fremstillingen? Hvordan tillader maleren sine modeller at ændre hans syn, hans verdensbillede (hans kærlighedsliv)? MUSIKEREN Hvordan bevæger musikeren salen? Hvordan indfange tilskuerens hjerterytme, vejrtrækningens tempo? Hvordan få et helt orkester til at smelte sammen? Hvordan læser musikeren figurers genkomst i lydbilleder og forstår deraf konturen af et værk, eller den indre orden i et univers, en atmosfære. Har dialoger samme rytme, har dramatiske situationer samme åndedrag, har dramatiske tekster samme genkomststruktur som musikken og kan de bringes til at spille frugtbart med og imod hinanden. DANSEREN Som hos musikeren indsigten i rummets samlede bevægelse, underdelt i oplevelige og alligevel skjulte enkelthandlinger, koreograferet til kontinuerlige eller abrubte oplevelsesmønstre. Den stærke fornemmelse for takt, rytme, puls, modsatrettede bevægelser og retninger. Det mimiske sprog. SKUESPILLEREN Arbejdet med kroppen i rummet, og i forhold til andre kroppe. Stemmen. Anspændtheder og afslappetheder i kroppens enkeltdele, opbygninger af psykiske beredskaber, at hente materiale fra en fortrængt og lykkeligt glemt traumatisk situation, eller det modsatte: Den minutiøse fremstilling af den sindslige bevægelses ydre træk uden. Hvordan er det at tale til publikum, for publikum, med publikum, mod publikum. Hvordan føles det? Hvordan er det at være vred, når den anden også er vred?. Hvordan overkomme vrede, når den anden græder? Det rolige blik, den fremtvingende koncentration. Hvad skaber en scene? Iagttage detaljer i en hverdag. Tage på research for at aflure almindelige og/eller særprægede bevægelsesmønstre, eller operationelle mønstre indenfor et fag. De forskellige traditioner. Commedia d ell Arte, Stanislavskij, Grotowski, Artaud og senere slyngler. Shakespeares styrende rytme og syntaks, Becketts dialektale tricks, Satres litteraritet. Hvordan arbejder Brecht med fremmedgørelsen i forhold til Godard? Og Jørgen Leth - er det overhovedet samme projekt? At fremstille, vise, gestalte, gennemleve, leve? 134 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

13 I Filmskolen andet notat i dialog med Mogens Rukow og Poul Nesgaard RETORIKEREN Hvordan arbejde med sit sprog, hvordan give sig til at forme noget så personligt, så dyrebart, noget så umisteligt, som allerede er på vej væk mellem læberne så snart det kaldes et sprog? Skærpe opmærksomheden på betoning, pausering, billeddannelse under vejrtrækningen. Lade sig forføre af en sang, lade den blive i læsningen. Hvordan dele en tekst, pegende ind i tekstens egen logik eller pegende hen på den talendes fremmedhed for tanken, forlyden, for vreden i udsagnet? Hvordan tale til folket, for folket, med folket, imod folket. Hvordan føles det? ARKITEKTEN Hvordan udnytte pladsen, hvordan belyse en stol. Hvordan fjerne sig fra trækken ved et vindue, hvordan stille blot en enkelt søjle for at give rummet ubalance? Hvordan iværksætte byggerier, tegninger, bemalinger. Hvordan få udført en særlig detalje i dørens fremspring? Hvordan patinere til billedet i stedet for til rummet? Hvordan mindske rummet for at fremtvinge scenen, hvordan vælge det rette rum, til rette tid og rette handling? Hvordan spænde fortællingens tid op med fortider og fremtider, hvordan gøres fortællingen til mere end et stilrent concept, hvordan bliver det levende, uforudsigeligt?teologen Hvordan bøje sig under tidligere liturgers ældgamle indsigt, hvordan arbejde med den umulige akustik? Hvordan bære en kappe, der er mere tyngende og omfattende i betydning end lacostetrøjen fra i sommers? Hvordan overhovedet tale for det ufattelige? Hvordan velsigne og hvordan egentlig trøste, hvis formålet ikke er seksuelt samvær? Hvordan bære hele dette sprog videre? LÆSEREN Hvordan åbne sig for en tekst, hvordan komme forbi dens forbudt-skilte? Hvordan lære at elske et andet menneskes sprog, hvordan gennemskue dets tanke og alligevel beholde mystikken, når scenen skal laves? Hvordan tolke den fremmede tekst ind i egen motivkreds, hvordan holde motivkreds og tekst fra hinanden? Hvordan belyse teksten med farveholdning, bevægelsesmønster, musikalsk accent? 4. notat ISCENESÆTTELSEN ER FYSISK Derfor metodisk træning af fysikken. Stemmen, kroppen og de metoder der knytter sig til dette arbejde. Sindet som fysisk bevægelig størrelse. Holdet som fysisk krop. Kameraet, lamperne, scenografien som fysiske, flytbare og sammensættelige størrelser. Det hele skal ligge mellem fingrene, i rygraden. ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 135

14 Arne Bro ACTING BETYDER HANDLENDE Derfor skal de studerende trænes i den bevidste handling, både som skuespillere i et planlagt drama og som dokumentariske medvirkende i et forventet, men ikke fastlagt udviklingsforløb. De skal lære at tage initiativer i rummet, sætte sig selv i gang, sætte andre i gang. De skal kende handlingers indre og ydre forudsætninger og udtryk. Hvordan føles det, hvordan ser det ud. OMGANG MED PENSEL, BLYANT OG PAPIR Anvendelse af visualiserende notatformer og kommunikationsformer skal gøres til en lige så selvfølgelig og almen sprogform som teksten. Teksten er et udtryk i sig selv. Visualiseringen er et udtryk i sig selv. Musikalske og koreografiske sprogformer er udtryk i sig selv. Tilsammen udgør de notations-apparatet til forberedelsen af film. KAMERAET I HÅNDEN Kameraets bevægelser og billedets komposition er lige så tæt forbundet til fortællerens konkrete krop, personlige bevægelsesmønster og idiosynkratiske synsmåder, som en blyant. Dette medfører behovet for at omgås kameraet så længe, at det bliver vane og så længe, at også det ikke-valgte sprog, det givne (og oprindelige, kan jeg skrive det?) sprog, som fortælleren skal stå i og stå på, kan blive synligt. AVID EN OG COMPUTEREN MELLEM FINGRENE Det er som en symaskine: En stor del af bevægelserne skal være ikke-tænkte, for at tænkningen og sansningen kan få plads. Klipningen og den grafiske forarbejdning af billeder, lyd og tekst skal ligge som et fuldstændig naturligt håndelag. DET SKAL IKKE VÆRE KNAPPERNE, DER ER PROBLEMET Klipperen, tonemesteren, fotografen, designeren er ikke først og fremmest teknologi-bestyrere, ikke først og fremmest mekanik-elektronik-nikker, men er i Filmskolens forståelse artister med specielle ører for lyd, omfattende baggrunde for strukturering af lyd, udvidede metodiske apparater til forarbejdning af lyd og detaljerede indre lagre fyldt med lydløsninger, lydhistorier, lydsanseligheder. Eller artister med specielle evner for fortællingens rytme, for billeders sammensættelighed, med omfattende registre af tidligere klip i filmhistorien, mulige klippemåder hentet fra andre udtryk, detaljerede kendskaber til struktureringsformer og formskabende elementer i et utal af sproglige ordner, musikalske grammatikker. Måske med specille blikke for billeders udtryksfuldhed, kompositionernes måder at styre øjet imod særlige udsigelser i billedet, måske med særlige sanseligheder overfor den medvirkendes tilstedeværelse i billedet eller en særlig evne til at hente et menneskes egenskaber frem når det filmes. Artister med særegne faglige og 136 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

15 I Filmskolen andet notat i dialog med Mogens Rukow og Poul Nesgaard personlige egenskaber, indsigter, sprogberedskaber. Når iscenesætteren selv behersker teknologien, knapperne, opnår han/hun måske ydmyghed overfor det specialicerede felt, opdager vanskeligheden ved at overskue hele værket og alle dets detaljerede udsigelsesområder og begynder måske at glæde sig over den anden artists villighed til at træde ind i værket ikke kun ved at betjene knapperne men måske først og fremmest som en deltagende beslutningstager, en drøftelsespart med egenskaber, som er gaver til værket. DRAMATURGIEN ER VORES FÆLLES FUNDAMENT, GRAMMATIKKEN Derfor kan vi tillade os at modsige, underdele og undersøge det grammatikalske, lege med det dramaturgiske fællesstof, lægge det som primære eller sekundære struktureringslag. Vi har overskud til at modsige grammatikken, eller tillade andre struktureringsprincipper, andre ordningsformer, mærkelige kategoriseringsmetoder at være fremtrædende evt. som en del af fortællingens underfundighed eller gavmildhed overfor tilskueren. Måske kan vi berige grammatikken med detaljeringer i sprogbrugen, eller vi kan hente kompositoriske og andre metodiske begreber ind og undersøge om de giver ordningen en ny krop. Det er det vi allerede gør, så langt er vi faktisk nået. FORTÆLLINGEN ER IKKE DEN ENESTE SKILDRINGSMÅDE Vi kan åbne os for katalogiske, episke, teologiske, hierarkiske eller andre optællingsformer, som alle er fremstillinger af virkelighed og som vi meget vel ved må have et element af fortælling i sig, for at kunne minde om sprog, for at kunne fremstå som et sprog. Vi skal på ingen måde forlade vores forankring i fortællingen, og den klogskab som skolen har opbygget omkring sprogets væsen og virkemåde. Snarere uddybe denne indsigt, give den frihed til at folde sig ud under dække af flest mulige skildringsmåder aldrig forladende fortællingens indsigt, aldrig miste gavmildheden. DIGITAL DISTRIBUTION Vi skal måske forestille os en ikke så fjern fremtid, hvor det primære distributionssystem slet ikke er centralt administrerede formidlinger, men allokeringssystemer der anvender internet-lignende to- eller flervejs kommunikationsformer, hvor også værkerne er flerstrengede og mulige at deltage i snarere end at betragte. Principielt kan vi i denne fremtid navngive enhver tilskuer til værket (i det mindste for at kunne trække royalty til skaberen fra brugerens konto). Opretholdelsen af en værktradition og en værkopfattelse i en så dialogisk allokering er i sig-selv en undersøgelse værd. Allerede i dag kan store brugerforsmalinger kollektivt forme fæl-lesværker over internettet. Men vil det stadig være muligt for et enkelt individ at udsige en sansning af verden, i det vi forstår ved et personligt præget sprog? Vil det stadig være muligt at se artister føje sig til en bestemt ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 137

16 Arne Bro læsningsmåde, en stil, og tilføje deres tolkning til en andens, således at det stadig fremstår som noget værk-agtigt og ikke blot er almindelig palaver? Det er vel dét, vi i dag forstår ved en fortælling, en sproglig fremlægning, et musikstykke: At det principielt udsiger et enkelt menneskes forsøg på at ordne verden i en række sammenhængende forståelser og iagttagelser. Sansninger. Vi ved måske, at flere individer har været involveret i værkets skabelse, men når det lykkes fremstår det ofte som én fortælling, ikke som mange, måske med forskellige stilmæssige og synspunktmæssige udtryk, men formet som ét. HOVEDMÅLET FOR FILMSKOLEN ER AT UDVIKLE PERSONLIGE, INDIVIDUELLE, SÆREGNE FORTÆLLERE, DER VED DERES BLOTTE EKSISTENS MÅSKE FORSVA- RER MENNESKEHEDENS OG SKABELSESVÆRKETS VARIATION OG RIGDOM. DET ER ET OPGØR MED ENIGHED, ENSHED, ENSFORMETHED, ENSFORMIGH 5. notat UDGANGSPUNKT, FORUDSÆTNINGER, FUNDAMENT, DET GIVNE, TALENTET, EGET SPROG, DIALEKT & SLÆGT, CONTEXT, SOCIOKULTUREL BAGGRUND, TIDLIGERE TRÆNING, MOTIVKREDS, PERSONLIG HISTORIE, STILTRÆK, TEMA Hvis vi er optaget af at udvikle vidt forskellige, personlige sprogformer, sprogarter, stil og formsprog etc., må vi gøre os klart om vi arbejder med forskellene som valg blandt mange muligheder eller om vi arbejder med forskellene som afsøgning af allerede givne størrelser, som skal forstærkes eller regelsættes. Det er vanskeligt at afgøre forskellen mellem de to betragtningsmåder, idet selve undersøgelsen af det givne eller det valgte i sig selv vil forekomme som en valgt eller vælgende proces og naturligt, både for os og for den studerende vil opleves som en rejse væk fra det givne, også selv om rejsen måske opsøger det givne. Omvendt vil valg-opfattelsen ikke kunne undgå at stille sig i forhold til det givne materiale, som danner udgangspunkt for at der overhovedet kan træffes valg. Spørgsmålet om forholdet til det givne eller det valgte kan altså ikke afgøres, men må stilles alligevel, for at kunne sondre i processen, for at kunne tydeliggøre sproget. Når vi har gjort os klart, om vi betragter forskellen som udtryk for valg blandt frie muligheder eller om vi betragter forskellen som udtryk for allerede givne størrelser, der kommer til udtryk gennem valg, må vi omsætte denne betragtning til en metode. I begge tilfælde en metode og et sprog, som kan understøtte den studerendes eksistentielle og kunstneriske diskussion af valgene. 138 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

17 I Filmskolen andet notat i dialog med Mogens Rukow og Poul Nesgaard Før i tiden kunne de studerende opleve det som en præcision, når vi påpegede, at det er den studerende alene som kan træffe valgene, at valgene f.eks. ikke kan være demokratiske, at ansvaret for valget ikke kan fraviges, at valget nødvendigvis er personligt og at vi (de andre) blot kan drøfte, hvorvidt de trufne valg er forståelige eller oplevelige, evt. hensigsmæssige. De studerende savner og behøver et dialogisk rum, hvor det er muligt at drøfte de størrelser og elementer, der indgår i valgprocessen, generelt, men især personligt, for den enkelte studerende. Vi kan ikke drøfte den enkelte studerendes personlige valg, uden at kende den studerende. At kende betyder i bibelsk forstand at elske. Jeg skriver naturligvis ikke dette for at foreslå, at lærerne indleder seksuelle eller ægteskabslignende forbindelser med de studerende, men for at give en betoning af det både følelsesmæssige, faglige og tidsmæssige omfang, som kendskabet indebærer. At elske betyder, når vi kigger på den oldnordiske stamme i ordet elske (ale), både at opdrage og at elske. Altså sådan som vi gør med vores børn. Vi elsker dem ved at opdrage dem. Ale betyder også: At få til at gro, at få til at vokse. Jeg foreslår altså, i denne præciserede betydning, at vi elsker de studerende. At vi opdrager dem, får dem til at gro og at vi gør det ved hjælp af kendskab. Vender vi tilbage til spørgsmålet om udviklingen af personlige stilarter og formsprog, forekommer det vel ikke særligt mærkeligt at en sådan personlig udvikling, må bygge på et indgående kendskab til den enkelte studerende: Hvor kommer den fra, hvad er den optaget af, hvordan har dens formsprog indtil videre udviklet sig, er den i forbindelse med sine rødder, sine udgangspunkter, eller er vedkommende uden kontakt til egne sanser og tanker, fremmedgjort fra sit udgangspunkt og sit eget følelsesliv, underlagt en tidligere, stærkt præskriptiv træning, som er hindrende for en egensindig udvikling? Jeg foreslår derfor som fælles metode for de enkelte faglinier, at der udover de rent faglige indlæringer og drøftelser også er et stærkt udfoldet lag i undervisningen, som beskæftiger sig med den enkelte studerendes personlige historie, familiære forudsætninger, private ideologiske konstruktioner, æstetiske principper i familien og på den egn, som den studerende kommer fra, som undersøger de træningsformer, som den studerende tidligere har modtaget og som præger vedkommendes synspunkter og arbejdsmetoder. Jeg foreslår, som en del af denne fælles metode, at der sammen med den studerende udvikles et personligt arbejdssprog, som i en eller anden forstand indeholder de væsentligste størrelser fra den studerendes samlede erfaringsfelt og som nyttiggør disse personlige og tidligere indlærte erfaringer i ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 139

18 Arne Bro samspil med de rent filmfaglige størrelser. At der således udvikles et personligt, metodisk sprog der sætter den studerende i stand til at træffe valg, både i eksistentiel og i kunstnerisk/faglig betydning, og som sætter den studerende istand til at møde artister fra andre faggrupper med dette personlige sprog for at udveksle overvejelser i den faglige udviklingsproces. Vi taler altså her om et fagligt instrument. Et arbejdssprog, som inddrager bestanddele fra det personlige univers sådan som vi jo faktisk kender det fra vores dagligdag. Jeg foreslår endelig, at dette personlige kendskab og denne udvikling af et personligt arbejdssprog i et stort omfang foregår i faggruppen, altså ikke med forestillingen om personlige samtaler mellem den enkelte studerende og faglæreren, men som et fælles erfaringsområde, hvor dannelsen af den enkeltes arbejdssprog bliver synlig for de andre studerende, at det bliver muligt for den studerende at sammenligne sit eget personlige arbejdssprog med andres personlige arbejdssprog, for at sammenligne, for at anfægte, for at inspirere og især for at skærpe, for at tydeliggøre forskel. Det er nemlig forskellen vi er interesseret i. Den enkelte studerende er interesseret i udviklingen af sit eget, personlige filmsprog. Vi må være optaget af at sikre, at de er forskellige og at de er personlige, men kan ikke have interesse ind i det enkelte sprog, andet end at bidrage til udviklingen af det, at interessere os for udviklingen af det. Eftersom en sådan, personlig og sproglig udvikling er indviklet og skrøbelig for nogle, og ligefrem og robust for andre, og eftersom at vi formodentlig ikke og forhåbentlig ikke kan opstille et objektivt regelsæt for en sådan sprogdannelse, eller påstå at kende den eneste rigtige metode for en sådan udvikling og sådan set heller ikke bør tro på, at den samme metode kan være gældende for samtlige individer (vi er jo netop her fokuseret på forskel), kan der altså ikke gives nogle forskrifter for, hvorledes denne proces skal eller kan arrangeres af den enkelte lærer og den enkelte studerende, eller den enkelte faggruppe. Hvordan dette personlige arbejdssprog tager form og i hvilken takt, må nødvendigvis være op til den enkelte faglærer og den enkelte faggruppe, den enkelte studerende. Vi kan kun pege på nødvendigheden af at udviklingsprocessen findes og vi kan måske lægge så stor vægt på den, at vi kalder den for en primær proces. Omsorgen, eller måske omhuen, for den enkelte studerende. Vi kan i den forbindelse også fastslå, at de studerende forventer at møde en sådan personlig udviklingsproces, at vi ikke kan eller bør overlade til den studerende, som endnu ikke har udviklet sit sprog endsige et alment sprogligt overblik, at have ansvaret for denne udvikling i gruppen. Den studerende har ansvaret for sin egen udvikling, inde i processen (hvem kan ellers have det?). 140 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

19 I Filmskolen andet notat i dialog med Mogens Rukow og Poul Nesgaard Læreren har ansvaret for at processen findes og for at den enkelte studerende og gruppen inddrages i den. Vi kan som skole blot drøfte betydningen af, at et sådant, fælles udviklingsfelt for personlige arbejdssprog findes og vi kan understrege, at de studerende søger efter et sådant arbejdssprog og at de studerende leder efter steder og personer, med hvem de kan udvikle det personlige arbejdssprog, ligesom vi kan udpege, at hvis det personlige arbejdssprog ikke udvikles sammen med læreren, vil det måske (og kun måske) udvikle sig blandt de studerende. Hvis dette sprog kun udvikles blandt de studerende, vil disse formodentlig opleve at læreren ikke kender dem og ikke deltager i det egentlige arbejde, ikke kender de dybereliggende bevæggrunde for deres værker. De vil formodentlig opleve, at læreren ikke er kompetent til at drøfte hvordan og hvorfor værkerne er konstrueret. Måske hvordan, ikke hvorfor. Hvordan et værk er konstrueret, er jo meget ofte knyttet til et hvorfor. Et hvorfor skal kunne drøftes, hvis drøftelsen af hvordan skal blive konstruktiv og frodig. Endvidere vil en udviklingsproces, der er styret af de studerende og ikke af læreren, have en tilbøjelighed til at være socialiserende eller konsensus-søgende. I søgningen efter sit eget sprog, må den studerende være uforsonlig overfor andre sprogformer, og må skærpe sin formuleringsevne ved at afgrænse sig i forhold til de andre studerendes sprog. Det er nyttigt og nødvendigt for den som afgrænser sig for at skærpe egen sproglig identitet, men kan i gruppen virke som en uhensigtsmæssig undertrykkelse eller mobning af den, som udsættes for afgrænsningen. I den ukyndige gruppes hænder kan en sådan afgrænsningsproces medføre forestillinger om den bedste, den rigtige eller den herskende sprogform og det er netop en sådan uniformitet vi ønsker at modvirke. Vi ønsker ikke et fælles, herskende, præskriptivt og korrekt sprog. Vi ønsker at fremme mange forskelligartede, personlige og særegne sprog (som gerne må kunne opleves af andre, mødes af andre). Derfor må læreren nedkæmpe dannelsen af enighed eller søgning imod enighed, og arbejde for at etablere et rum og en atmosfære, hvor tydeliggørelsen af og interessen for forskellige sprog bliver naturligt og dagligt. Vi er imod enighed og vi skal i denne forståelse af sprogenes forskellighed, nedkæmpe enshed. Det kræver formodentlig et vist overblik over sprogformer, og en vis erfaring med sådanne udviklingsprocesser, at kunne inspirere og fremme den enkelte studerendes udvikling, samtidig med at de studerende i det private eller sociale univers med venner og medstuderende, måske søger imod enighed, fordi de nødvendigvis må ønske at fremstå som beherskende et suverænt ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 141

20 Arne Bro sprog. (Suverænitet opleves jo - i tidlige faser - som værende lig med anerkendelse fra andre). Derfor må det være skolens og den enkelte faglærers ansvar, at fremme den enkelte studerendes personlige arbejdssprog. Det kan i starten - ikke være den enkelte studerendes, faggruppens eller elevgruppens ansvar. Den enkelte studerende har ansvaret for sit eget, personlige sprog. Skolen og lærerne har ansvaret for at skabe et univers, hvor det personlige sprog kan udvikles. Vi gør formodentlig dette, ovenfor beskrevne, hver dag. Men vi gør det måske ikke metodisk, eller vi betragter det måske som tilfældige og private forløb, eller vi glemmer at denne proces for læreren ikke må være udtryk for lærerens private sympatier, empatier og animositeter (og altså ikke kun kan være sprogprocesser, der opstår omkring enkelte og udvalgte studerende), men er en opgave, der gælder overfor hele faggruppen. Gælder for alle de studerende. Dette fænomen er måske i dybeste forstand faget. Det kunstneriske, filmsproglige grundfag Denne opgave har naturligvis betydning allerede i valget af de studerende, idet faglæreren må bedømme, om den enkelte studerende der optages, er en studerende som dels har potentiale til, dels kan tænkes at indgå i og dels synes at kunne profitere af en sådan, personlig proces med faglæreren. Dette kriterium, som også kunne kaldes studieegnethed, kan måske ikke være det herskende, da vi altid må stille det filmiske talent højest blandt kriterierne, men det må gives en vigtig plads i vurderingen, idet f.eks. en animositet mellem studerende og lærer, ikke kan være fremmende for udviklingen af et personligt sprog, og derfor hvor det findes - kan anfægte optaget af den studerende hvorom der opstår meget stærke animositeter, eller omvendt kan anfægte den lærer, hvorom der opstår animositeter, der er så stærke, at udvikling af det personlige arbejdssprog vanskeliggøres eller umuliggøres. Det er de studerendes personlige udvikling, og den deraf følgende udvikling af et personligt og udtryksfuld filmsprog som er i centrum, hvis vi skal tage vores målsætning alvorligt. Det er de lærere, som evner og ønsker at indgå i en sådan proces, som skolen derfor må ønske at ansætte. Det personlige arbejdssprog er en mærkeligt sammensat størrelse, fordi det i sagens natur må være meget personligt for at kunne føles sammenhængende med det menneske som besidder det og samtidig må sproget nødvendigvis have en vis åbenhed eller formuleringsevne overfor andre personlige arbejdssprog, da sproget - når vi taler om film og tv skal indgå i processer, hvor mange mennesker (med hver sit personlige arbejdssprog), skal arbejde sammen. Det er vores dilemma. Det er vores projekt. 142 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

21 Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring Copyright , Vol. 2, side Malene Høegh Bendtsen Ud med passivitet ind med leg og bevægelse Malene Høegh Bendtsen (MHB), designer Klatretræet...et sanseligt og kropsligt læringsredskab. Undersøgelser viser, at piger kan koncentrere sig 23 min og drenge 12 min af gangen. Det betyder, at langt fra alle børn er åbne og modtagelige overfor den traditionelle tavleundervisning i folkeskolen. Udover mangel på opmærksomhed har mange elever dårlige motoriske evner og får for lidt fysisk udfoldelse både i skole og fritiden. Og med kun 2 idræts timer om ugen, er der ikke meget plads til kropslighed og bevægelse. Selvom der i dag bliver gjort meget for at ændre på disse forhold, i form af indragelse af læringsstile og tilhørende redskaber, er problemet stadig aktuelt. Sid nu stille og Sæt dig ordentlig på stolen. Disse befalinger får sikkert nogle af os til at tænke tilbage på tiden i folkeskolen. Personligt husker jeg uroen i kroppen, mangel på koncentration, dagdrømmeri, en hård stol, og en enorm glæde ved at høre klokken ringe ud til frikvarter. Jaaah, nu skal vi ud og lege! Det er disse erindringer, samt ovenstående facts, der blev en kickstarter for mig, til at lave et afgangsprojekt med fokus på at kombinere Leg, Læring og Bevægelse i ét læringsredskab. Resultatet blev et KLATRETRÆ, som kan anvendes i undervisning sammenhænge indenfor de forskellige fag, såsom dansk, regning, musik etc. Klatretræet er udformet til de 6-7 årige elever, der i børnehaven har været vant til en dagligdag fyldt med leg, kreativitet, sanselighed og kropslighed, og som stadig har brug for samme udfoldelse ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 143

22 Malene Høegh Bendtsen og stimulering. KLATRETRÆET består af et fast modul med huller samt et aftageligt topmodul. Det faste modul er betrukket med stof på den ene side, og har tavleflade på anden side (tavlelak) Hullerne i det faste modul er beklædt med stof, og skummodulerne til hullerne er beklædt med tekstil. Topmodulet er konstrueret af indfarvet glasfiber. På siderne er der fastmonteret reb, til at svinge og klatre i. På for og bagside sidder greb, der fungerer som støttepunkter, for både arme og ben ved klatring. Rundt om klatretræet ligger et faldeunderlag, som beskytter i tilfælde af fald. 144 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

23 Ud med passivitet ind med leg og bevægelse Procesbeskrivelse Klatretræet er designet til undervisning af både større eller mindre grupper af elever. Det er op til den enkelte lærer, at udvikle scenarier og opgaver...og gerne med inddragelse af elevernes inputs og ideer. Eks: Bogstavleg m bolde, matematik med balloner, tegn et dyr udfra bogstaver. Klatretræet kan placeres i et fælles areal eller i et lokale med højt til loftet. ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 145

24 Malene Høegh Bendtsen Fri fantasi til at lære... Jeg mener, at Klatretræet er et godt supplement til den traditionelle tavleundersvisning, fordi den i forhold til tavle- undervisningen, får flere af børnenes kompetencer og kvaliteter i spil. Børnene bliver primært stillet opgaver, hvor de skal bevæge sig og bruge sanserne, hvilket gør det sjovt at lære, fordi det samtidig udfordrer kreativiteten og fantasien. Børnene nyder at være aktive, bruge kroppen og få den positive energi i spil, som ofte, af voksne, bliver betragtet som et forstyrrende og uroligt element Derudover er det et stort plus, at inddrage bevægelse i undervisningen, fordi børnene får styrket både fin- og grovmotorikken, hvilket giver de mindre motoriske børn en god mulighed for at udvikle sig. De lærer bla. af at betragte og efterabe de stærkt aktive børn, og det giver selvtillid og et større mod, til at kaste sig ud i flere udfordrende opgaver og sociale aktiviteter. Klatretræet er især et velegnet redskab for de børn, der har svært ved at holde koncentrationen ved 146 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

25 Ud med passivitet ind med leg og bevægelse almen tavleun- dervisning. Ved brug af klatretræet har de en mulighed for, at optage samme mængde læring på en anderledes og mere aktiv måde, som sansynligvis appelerer bedre til dem. Hjerneforsker Kjeld Fredens udtaler: Børn skal ikke sidde stille, de skal koncentrere sig. Mange børn koncentrer sig samtidig med at de bevæger sig (citat fra filmen Rend og hop med jeres krop) Det er min erfaring, at klatretræet er et godt supplement til undervisningen, der generelt bliver sjovere og mere appetitlig, da den i forhold til den traditionelle undervisningsform, opfordrer børnene til at gå til opgaverne på en mere legende og sanselig måde. ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 147

26 Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring Copyright , Vol. 2, side Jens Skou Olsen En søgen mod dansens dybde Kreativitetens praksis som en vibrerende mellemposition Jens Skou Olsen (JSO),Komponist, musiker, docent ved Rytmisk Musikkonservatorium Denne artikel beskriver en søgen mod dansens dybde. I de kortere eller længere øjeblikke, hvor vi er i stand til at være til uden at tænke nærmere over det, lever og oplever vi helheder. Vi har udtryk som at blive ét med det hele, at give sig hen, at overgive sig. Når vi om aftenen lægger os til at sove er det at give os hen eller overgive os. Vi giver slip på vores faste greb i livet og dagen, der går på hæld. Dagen hælder, vi mister vores rationelle fodfæste og falder i søvn. Når vi sover, overgiver vi os til drømmenes forunderlige strøm. Vi giver os for en stund tilbage til os selv i helheden. Vi føler dyb mening i et helhedens perspektiv. Og vi fornemmer måske også, at helheden i virkeligheden er den grundlæggende tilstand, den tilstand vi er i, når vi opdager, at vi for et kort øjeblik har glemt os selv. Artiklen ser på kreativitetens praksis som en dans og forsøger at formulere, ikke en final position, men snarere en vibrerende mellemposition i dansens dybde. Om at miste balancen Det er sommer. Tre børn mister balancen. De danser omkring et stort træ i haven. Det er dejligt at danse. Befriende. At lade kroppen slippe sin tunge, fornuftige kontakt med jordoverfladen i et vidunderligt forsøg på at flyve. Kaste sig frem, vælte bagover, miste balancen. Låne balance af de andre dansendes hænder og kroppe og gribe sig selv igen i en modbevægelse. Mærke overraskelsen over allerede at være videre i dansen. At mærke det tunge, dovne og satte blive let og flyvende igen. At opleve det indre grumsede, stillestående vandhul flyde over og ud i strømmens brusen igen. De tre dansende kan ikke lade være med at smile til hinanden. Børnene griner og skriger i glæde, henrykkelse og fryd. Hvad vil det sige at danse? Hvem eller hvad dansede den første dans? Svingning Ingenting. En svingning. Ingenting i svingning. I to poler. En svingning, en Pol og dens Modpol. Den Ene Pol og dens spejl: Den Anden Pol. ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 177

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE. En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG

Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE. En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG Mellemværende Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. 2 Denne side er købt på www.ebog.dk

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Den intellektuelle udvikling Den sproglige intelligens Sprog klog. 0-3 år 3-6 år

Den intellektuelle udvikling Den sproglige intelligens Sprog klog. 0-3 år 3-6 år Børnehuset Tusenfryd, tjekliste til kompetenceplan/profilark Den intellektuelle sproglige Sprog klog 0-3 år 3-6 år Kan pludre, efterabe lyde Kan sige enkelte ord Kan svare på spørgsmål Kan pege på/vende

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse Årsplan Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse 1 Årsplan for Linjefag musik FAG: Musik KLASSE: 7-9 klasse ÅR: 14/15 Lærer: MG August Oktober Opbygning af et fælles repertoire til Spil Dansk Dagen samt

Læs mere

Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse?

Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse? Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse? Fri for Mobberi sætter omsorg og gode børne- og voksenfællesskaber på dagsordenen. Det sker gennem bevidst og systematisk

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen 3 workshops der handler om sociale kompetencer, empati, følelser og forskellige udtryksformer. Teatereventyr er en fortælleform der inddrager børnene

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Vejen til et bedre projekt

Vejen til et bedre projekt Lærervejledning Kort til handling Vejen til et bedre projekt Indhold: Udvikling og læring gennem deltagelse 2 Giv plads for nye tanker 2 Sådan bruger du 100 Kort til handling 3 Den digitale del 4 Eksempler

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

PROJEKT. Information Forventningsafstemning. Aktiviteter Andre aktiviteter. Udviklingsprogrammets faser og aktiviteter kan opdeles i følgende:

PROJEKT. Information Forventningsafstemning. Aktiviteter Andre aktiviteter. Udviklingsprogrammets faser og aktiviteter kan opdeles i følgende: PROJEKT BØRN I BALANCE FORMÅL BalanceGolf er et helhedsorienteret intuitivt udviklingsprogram for særligt udfordrede børn i aldersgruppen 7-15 år samt deres familier. BalanceGolf tilbyder et effektivt

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET Det er mandag den 19. februar 2015 på Præstemoseskolen i Hvidovre. Klokken er 8.30, og det klare vinterlys falder ind gennem vinduerne i den gamle aula. Her

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt!

Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt! Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt! 1. Målsætning Sæt drømmemål Procesmål Præstationsmål Resultatmål Delmål God Planlægning i.f.t. målene er yderst vigtig. Følg pilene og skab:

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser.

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. SPROG bruger vi når vi vil meddele os til vores omgivelser Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. til at tænke med Det er vigtigt at holde sig for øje, at udvikling

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005

Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005 Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005 Ordet "Island" flakser med mellemrum henover væggene i Kanonhallens foyer. Den ene ende er fyldt med caféborde, som publikum sidder ved. Bagved

Læs mere

BLIV BEDRE TIL GOLF PROJEKT

BLIV BEDRE TIL GOLF PROJEKT PROJEKT BLIV BEDRE TIL GOLF FORMÅL Projektet Bliv bedre til golf er et helhedsorienteret intuitivt udviklingsprogram for golfspillere i aldersgruppen 7-15 år. Vi tilbyder et effektivt program, der er målrettet

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Beskrivelse af skoledagens aktiviteter:

Beskrivelse af skoledagens aktiviteter: Kort beskrivelse af 1a s læringsmiljø: Undervisningen og skoledagen er inspireret af TEACCH. Således er klassen indrettet med fællesbord samt et arbejdsbord til hver elev, som er afskærmet for at opnå

Læs mere