Brændende kys. Kultursociologi & Videregående Kvalitative Metoder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brændende kys. Kultursociologi & Videregående Kvalitative Metoder"

Transkript

1 Brændende kys EN KULTURSOCIOLOGISKUNDERSØGELSE AF DIGTOPLÆSNINGER I KØBENHAVN Kultursociologi & Videregående Kvalitative Metoder Eksamensnumre: 181 & & & & 371 anslag i brødtekst: anslag fodnoter: sociologisk institut københavns universitet 1 af 60

2 1 INTRODUKTION (181; 311), (138; 371), (195; 408), (123; 342) PROBLEMFELT (181; 311), (138; 371), (195; 408), (123; 342) FORSKNINGSSPØRGSMÅL (181; 311), (138; 371), (195; 408), (123; 342) LÆSEVEJLEDNING (181; 311), (138; 371), (195; 408), (123; 342) HAR LYRIKKEN ET HJERTE? EN FELTINTRODUKTION (181; 311), (138; 371), (195; 408), (123; 342) PRÆSENTATION AF INFORMANTER (181; 311), (138; 371), (195; 408), (123; 342) 8 2 STORBYENS ÆSTETISERING OG DE NYE SOCIALITETSFORMER (123; 342) LIVET I STORBYEN (181; 311) DET NEOTRIBALE FÆLLESSKABS SANSNINGSÆSTETIK (195; 408) OPSAMLING: FLYGTIGE FÆLLESSKABER I BYEN (181; 311), (138; 371), (195; 408), (123; 342) 11 3 DYRKELSEN AF DEN ÆSTETISKE OPLEVELSE (138; 371) INTERAKTIONSRITUALER I DIGTOPLÆSNINGEN (195; 408) OPSAMLING: INTERAKTIONSRITUALER (123; 342) MODEDYRKELSE I DEN ÆSTETISKE OPLEVELSE (181; 311) OPSAMLING: MODEDYRKELSE (181; 311), (138; 371), (195; 408), (123; 342) 18 4 UNDERSØGELSENS FILOSOFISKE GRUNDLAG (181; 311) FÆNOMENOLOGISK INDSIGT (138; 371) (181; 311) HERMENEUTISK FORSTÅELSE (195; 408) (123; 342) EMPIRIENS STATUS (138; 371) 22 5 ANVENDT METODE (181; 311), (138; 371), (195; 408), (123; 342) UNDERSØGELSENS VALIDITET (181; 311), (138; 371), (195; 408), (123; 342) SAMPLING (195; 408) MØDET MED FELTET (138; 371) ÆSTETIKKENS TAVSE KARAKTER (123; 342) DIGTANALYSE (181; 311) KVALITATIVE INTERVIEWS (123; 342) TRIANGULERING (138; 371) ETISKE OVERVEJELSER (195; 408) OPSAMLING: ANVENDT METODE (181; 311), (138; 371), (195; 408), (123; 342) 34 6 ANALYSESTRATEGI (181; 311) KODNING (138; 371) TRANSSKRIBERING (195; 408) 36 7 ANALYSE: DEN ÆSTETISKE OPLEVELSE DET OPLÆSTE DIGT (123; 342) DET ÆSTETISKE KYS (181; 311) DEN KOLLEKTIVE BERUSELSE I DEN ÆSTETISKE OPLEVELSE (138; 371) GRUPPESOLIDARITET (195; 408) 42 8 ANALYSE: MOTIVATION FOR DYRKELSE AF DIGTOPLÆSNING (138; 371) DEN ÆSTETISKE OPLEVELSE SOM MOTIVATION (195; 408) 45 2 af 60

3 8.2 FRA JEG TIL DEM (123; 342) DIGTOPLÆSNINGSDYRKELSEN SOM EN KALKULERET, REFLEKSIV HANDLING (181; 311) ET AVANTGARDE MILJØ (181; 311) DET HANDLER OM AT BLIVE SET (138; 371) OPSAMLING: ANALYSE (181; 311), (138; 371), (195; 408), (123; 342) 49 9 BRÆNDENDE KYS ELLER AVANTGARDE NICHE? (138; 371) (123; 342) KONKLUSION (181; 311), (138; 371), (195; 408), (123; 342) EFTERRATIONALISERINGER (181; 311) (195; 408) GENERALISÉRBARHED (181; 311) TEORETISK OG FORTOLKENDE VALIDITET (195; 408) LITTERATUR BØGER AVISER OG INTERNETKILDER 60 BILAG Bilag A Transskriberede interviews (vedlagt CD) Bilag B Forforståelse Bilag C Kopi af informeret samtykke Bilag D - Interviewguide Bilag E - Observationsguide Bilag F - Kodetræ Bilag G - Transskriptionsnøgle Bilag H Digt: Indvielsen Bilag I Feltnoter 3 af 60

4 1 INTRODUKTION I Indvielsen fra beskriver Staffeldt med storladne metaforer og vendinger den lyriske, æstetiske oplevelse som et brændende kys, der får modtageren til at længes mod det hinsides. I 2010 skriver en journalist en besked til redaktøren på Danmarks ældste litterære tidsskrift: Kære Lars Bukdahl, hvilke nye tendenser vil vi se på poesiområdet næste år? (Bukdahl 2010). Tror man her, at interviewerens spørgsmål vil fremprovokere en formaning fra Lars Bukdahl, om, at poesien ikke lader sig typificere og indfange i simple bokse og kasser, tager man fejl. Bukdahl spår tilsyneladende uden hæmninger: Jeg sætter mine penge på urban, skriver han som overskrift på hvedekorn.dk, hvor han i sin blog selv bringer artiklen (ibid.). Men kan det virkelig passe, at der i dag tales om tidens tendenser og trends inden for lyrikkulturen på samme måde som inden for modeverdenen? Og mister lyrikken i reduktion til modisk objekt da ikke fuldstændig den guddommelige status, den i romantikken blev tilskrevet? Muligvis. I en anden tid og på et andet sted udtaler digter Lone Hørslev imidlertid, at hun oplever en stigende interesse omkring digtoplæsningsarrangementerne: Det er, som om de insisterer på at få ansigt, krop og stemme på ordene, forklarer hun omkring det publikum, hun i dag, modsat tidligere, møder, når hun læser op (Schütt-Jensen 2012). Det synes herudfra, at digtoplæsningskulturen har gennemgået en stor forandring og i dag rummer mere end blot den internaliserede oplevelse hos den enkelte deltager i et sådant arrangement. Hvordan vi kan forstå kulturen i dag, synes dog ikke åbenlys. Kynisten ville påpege, at lyrikkulturen er blevet reduceret til et modefænomen, der dyrkes af unge efter for-godtbefindende, samt efter hvad der pushes på diverse blogs, som Bukdahl senere i interviewet udtaler. Det er på den ene side fascination af individers dyrkelse af den æstetiske oplevelse, og på den anden side idéen om, at denne dyrkelse er objekt for en gennemgribende socialitet, der vækker vores interesse. Er det stadig muligheden for at opnå æstetikkens brændende kys, der driver deltagerne til at gå til digtoplæsning, eller er det snarere et ønske om at følge tidens tendenser, der får de unge til at mødes omkring lyrikken? Det er disse spørgsmål, vi med opgaven her ønsker at besvare. 1 Digtet findes i bilag H. Desuden vil opgaven i analysen vende tilbage til, hvordan vi kan bruge digtets metaforer i en moderne kontekst. 4 af 60

5 1.1 PROBLEMFELT Med den københavnske lyrikkultur som ramme, ønsker vi at undersøge, hvilken oplevelse digtoplæsningen giver deltagerne. Vi tager således udgangspunkt i deltageres egne sansninger af den æstetiske oplevelse 2, som vi formoder, digtoplæsningen udgør. På den anden side ønsker vi at belyse, hvordan vi kan forstå deltagernes motivationer for deres dyrkelse. Det gør vi ved at vurdere, om digtoplæsningsdeltagere kan forstås som dyrkere af en bestemt mode, hvor digtoplæsningen udgør et immaterielt modisk objekt. Dette leder os frem til vores problemformulering, der lyder som følger: Hvad karakteriserer den æstetiske oplevelse i digtoplæsninger, og hvordan kan vi forstå deltagernes motivationer for at dyrke digtoplæsningen? 1.2 FORSKNINGSSPØRGSMÅL For at uddybe problemformuleringen har vi opstillet fire forskningsspørgsmål, som anslår de temaer, vi vil tager op, opgaven igennem. De lyder som følger: Hvordan kan vi forstå digtoplæsningsdeltagerne som en afgrænset gruppe, og hvilken socialitetsform antager denne? Hvilken betydning har det, at byen udgør arenaen for digtoplæsningsmiljøet? Hvilke sansninger og oplevelser aktiveres i digtoplæsningssituationen, og hvilken rolle spiller de øvrige deltagere i dette? Hvordan forstår informanterne det miljø, som omgiver digtoplæsningerne, og hvilke motivationer har informanterne for at dyrke digtoplæsninger? 2 Den æstetiske oplevelse bruges til at beskrive det sansningsmæssige, der ligger i digtoplæsningen. Betydningen af dette vil vi bruge første del af analysen til at karakterisere. 5 af 60

6 1.3 LÆSEVEJLEDNING Indledende vil vi præsentere vores felt og informanter. Herefter vil vi i afsnit 2, Storbyens æstetisering og de nye socialitetsformer, belyse den teoretiske ramme, hvorunder digtoplæsningen udspiller sig. Det gør vi ved at præsentere Henning Bechs teori om, hvordan individer i byen bliver til overflader for hinanden, samt George Simmels betragtninger om, hvordan disse individer i storbyen stræber efter at skille sig ud fra massen. Hernæst vil vi, med Michel Maffesolis begreber om postmoderne neotribale fællesskaber, afgrænse den gruppe, som vi ser, at digtoplæsningsdeltagerne udgør. I Dyrkelsen af den æstetiske oplevelse præsenterer vi de teorier, der skal danne grundlag for vores analyse. Dette gøres ved først at fremstille Randall Collins teori om interaktionsritualer, som vi vil bruge som analyseramme til at forstå karakteren af digtoplæsningen som en kollektiv beruselse. Herefter, for at forstå deltagernes motivationer, inddrager vi to forskellige forståelser af mode indenfor sociologisk teori: Indledningsvis Herbert Blumers betragtning om, at modedyrkelse opstår på baggrund af et ønske om at være in fashion. Endvidere Bjørn Schiermers modebegreb, hvori dyrkelsen af et objekt forstås som udtryk for en fænomenologisk affektiv tiltrækning mod objektet, hvor denne personlige attraktion, udgør grundlaget for dyrkelsen. Efter disse to teoretiske afsnit, vil vi i afsnit 4, Undersøgelsens filosofiske grundlag, eksplicitere vores empiriske undersøgelses filosofiske antagelser, med henblik på at skildre opgavens ontologiske og epistemologiske grundlag. Undersøgelsens design fremgår af Anvendt metode hvor vi redegør for de væsentligste overvejelser i forbindelse med de anvendte metoder, hvor det overordnede fokus ligger på de validitetsmæssige- og etiske overvejelser, vi har gjort os. Analysen indledes ved, at vi i afsnit 6, Analysestrategi præsenterer vores analysestrategi, hvorefter den egentlige analyse fremgår af afsnit 7 & 8. Analysen vil blive disponeret således, at den falder i en todelt struktur: henholdsvis en del, hvor vi vil karakterisere den æstetiske oplevelse i digtoplæsningen, og endvidere en del, hvor vi ønsker at forstå deltagernes motivationer for at gå til digtoplæsning. Analysen leder videre til en diskussion i Brændende kys eller anvantgarde niche? hvor vi vil diskutere vores undersøgelses resultater op i mod vores teoretiske ramme, og endvidere inddrage relevante metodologiske overvejelser. 6 af 60

7 1.4 HAR LYRIKKEN ET HJERTE? EN FELTINTRODUKTION Tre digtoplæsere optræder på denne torsdag aften, hvor vi for første gang bevæger os ud i det københavnske lyrikmiljø for at blive klogere på, hvordan et digtoplæsningsarrangement forløber. Rummet, vi befinder os i, ligger i kælderen af en nedlagt kirke på Nørrebro og er indrettet med små halvslidte borde og stole, hvor maksimalt 25 mennesker i dag har taget plads. For enden af lokalet står en gammel sort kamin, højtalere og stativer med mikrofoner til digtoplæserne og det band, der spiller i pauserne. Vi vil være lyrikkens hjerte, det faste element proklamerer en høj fyr som introduktion til aftenens arrangement. Senere har vi diskuteret, hvorfor ingen af tilskuerne her foretrak en mine. Er det fordi, lyrikkulturen i København ikke ønsker at slå sig ned ét bestemt sted eller var fyrens nærmest manifesterende udsagn en anelse for højtragende til sådan en aften? En elev fra forfatterskolen, der går på som den første oplæser, skiller sig ud i den måde, hvorpå hun udvælger sine digte. Nogle af siderne i hendes bog er limet sammen, så måden, hvorpå hun udvælger sine digte, er ved at stikke en stor gammel kniv ind i bogen og langsomt rive den ud. Det gør hun, indtil kniven rammer mod et par sider, der er limet sammen. Så skærer hun siderne op og læser det pågældende digt med en dyster, tyst stemme med hvislende endelser på sætningerne. I starten opleves en del urolighed i lokalet, men halvvejs inde i andet digt, bliver alle tilstedeværende stille og følger herfra med i oplæsningen med stiltiende, men også intensiv, opmærksomhed. I et tilbageblik fremkalder vi erindringen af den næsten rituelle karakter, hvormed digtoplæserne fremførte deres poesi; den pludselige stilhed og tilskuernes samlede klapperytme og latterudbrud. Hvad vi oplevede som uvant i situationen, har vi efterfølgende kunnet genkende i beskrivelserne af essensen i den æstetiske oplevelse. Og netop dyrkelsen af den æstetiske oplevelse synes at afgrænse og definere den gruppe, hvis socialitet, vi ønsker at undersøge. Vi tager udgangspunkt i unge med tilknytning til digtoplæsningsmiljøet i København. Hvordan de hver især bruger dette miljø, dyrker og arbejder med lyrikken, vil blive præsenteret i det følgende. 7 af 60

8 1.5 PRÆSENTATION AF INFORMANTER Vi har interviewet tre kvinder og tre mænd, der alle dyrker digtoplæsninger og er en del af lyrikkulturen 3. De er alle i mellem år og bosatte i København. I nedenstående er en kort beskrivelse af informanterne, deres forhold til lyrikkulturen samt observatørens noter fra interviewene. Vores udvælgelsesstrategi fremgår af afsnittet Sampling. Vi har anonymiseret oplysninger, der vil kunne afsløre informanternes identitet (se Etiske overvejelser): Informantpræsentation Navn Kort om Forhold til lyrikkultur Observatørnoter Adam 23 år og flyttet fra større jysk by til København for 2 år siden. Har læst dansk på KU, men er droppet ud. Søger ind på forfatterskolen og bruger derudover det meste af sin fritid i band. Går til digtoplæsninger forholdsvist jævnligt, men betonede vigtigheden i at lyrikken skulle kunne stå alene. Beskrev lyrikkulturen som en urban niche. Åben og udadvendt. Vekslede imellem at tale sig ind i miljøet og have en ironisk distance til miljøets typer og den prætentiøse stemning. Nora 25 år, opvokset i Sverige. Læser litteraturvidenskab på KU. Arbejder i flere kulturelle institutioner i København. Nora er er medarrangør af et større litteraturarrangement, hvor lyrikken dyrkes i alternative former. Hun tager derfor selv oftest til oplæsninger for at hente inspiration. Meget aflæsende i sine svar. Hun leder ofte efter sine svar længe. Ea 22 år, sjællander. Læser dansk på KU. Har haft en æstetisk oplevelse i en digtoplæsning, men er ikke jævnlig dyrker af den. Virker meget søgende efter, hvad vi gerne vil have hende til at sige, og spørger flere gange ind til vores holdninger. Virker nervøs i sit kropssprog og artikulering. Mark 24 år, Københavner. Læser litteraturvidenskab. Bor i kollektiv med blandt andet forfatterskolestuderende. Er både arrangør af, deltager i og oplæser på digtoplæsninger i København og dyrker kulturen meget aktivt. Afslappet, åben og ivrig. Efter interviewet fortsætter samtalen i ca. 30 minutter pga. god stemning. Jon 24 år og flyttet fra større jysk by til København for ca. 4 år siden. Læser litteraturhistorie og er redaktør på litterært tidsskrift. Dyrker digtoplæsningsmiljøet i København meget aktivt. Kommer 45 minutter for sent. Var ofte selvmodsigende, og var nogen gange svær at forstå. Fremhævede, at han gerne ville have sit navn frem i opgaven. Rebecca 21 år, sjællander. Læser dansk på KU. Skriver ikke selv prosa, men har arrangeret et par oplæsninger. Er meget glad for Michael Strunge, men kritisk overfor meget moderne lyrik. Går forholdsvist ofte til digtoplæsninger. Meget velformuleret og afklaret omkring hendes forhold til lyrikken. Ironisk distance til miljøet, men samtidig opmærksom på, at hun er en del af det. 3 Lyrikkultur, forfattermiljøet eller digtoplæsningskultur bruges til at betegne det miljø, der eksisterer omkring digtoplæsningsarrangementerne i København. Lyrikkulturen består således af deltagerne i digtoplæsningsarrangementerne. 8 af 60

9 2 STORBYENS ÆSTETISERING OG DE NYE SOCIALITETSFORMER Vi ønsker nu at sætte rammen om digtoplæsningsmiljøet i København, og herunder undersøge, hvilken betydning storbyens facetter har heri. At dette miljø kan siges at udgøre en afgrænset gruppe, vil vi videre argumentere for i det efterfølgende afsnit om Maffesolis teori om neotribale, flygtige fællesskaber, hvor vi også sætter rammen om en overordnet samtidsdiagnose. 2.1 LIVET I STORBYEN Ifølge Henning Bech tager bysociologi typisk afsæt i to forskellige perspektiver; ét, der beskæftiger sig med byen i et objektiveret perspektiv, værende sig byens status som center for magt og økonomi, og ét hvor menneskets oplevede liv står centralt (Bech 1998:216). Fremfor at fokusere på de mere makrostrukturelle forhold ved storbyens udvikling, ønsker Bech at have fokus på bymenneskets oplevede liv; et mere fænomenologisk perspektiv (Bech 1992:8; Bech 1998:216). Storbyen kan derfor ikke reduceres til summen af antal mennesker, der bor sammen, men udgør i sig selv noget substantielt, der går ud over sin egen densitet AT SKILLE SIG UD FRA MÆNGDEN I Bechs optik opleves byen som en verden af fremmede, fordi menneskene i storbyen, som resultat af ikke at kende, eller have mulighed for at komme til at kende, alle, bliver genstand for hinandens konstante vurderinger ud fra æstetiske præferencer (Bech 1998:217f). Byen bliver således arena for en proces af æstetisering, hvor individet reduceres til en overflade (Bech 1992:8). Storbyindividet må derfor hele tiden i denne verden af fremmede tage stilling til, hvordan det gestalter sin overfalde (Ibid.:8f). Denne æstetiseringsproces leder tankerne hen på Simmels analyse af udviklingen i storbyen (Simmels 1992). Simmel analyserer blandet andet, hvordan det moderne samfunds storby bliver arena for individets kamp for at skille sig ud fra mængden. Storbyindividets relationer er, modsat de tidligere tiders nærværende relationer i landsbysamfundet, upersonlige, og mødet med den anden er kort, sjældent og flygtigt (Simmel 1992:82). Individet indgår derfor i en kamp om at skille sig ud, hvilket skaber grobund for en ny storbymentalitet, hvor individet i højeste grad er i kontakt med sin egen subjektivitet, og som konsekvens heraf, manipulerer med sin personlighed, for at gøre opmærksom på sig selv i storbyens masse (Wilson 1987:145). Storbymennesket må derfor i nogle tilfælde fremmane en overdreven særegenhed, for at udtrykke sin personlighed og distingvere sig fra almenheden (Simmel 1992:82f). 9 af 60

10 2.1.2 NICHER I BYEN I lyset af storbyindividets ønske om distingvere sig fra almenheden, anskuer vi dyrkningen af digtoplæsninger som en nichedyrkning i storbyen, forstået som, at der er relativt få, der dyrker det. Dette hænger på den ene side sammen med, at byens store koncentration af mennesker muliggør dyrkning af nicheprægede interesser. På den anden side finder vi dog, i forhold til kulturforbrug og normer, også en kvalitativ forskel, som spiller ind. Vores informant Adam, der flyttede til København fra en jysk by for få år siden, påpeger digtoplæsningens urbane appel: Adam Det [Digtoplæsninger] er sådan en meget urban ting, for det er lidt for nicheagtigt til, at det overhovedet kan findes i mindre byer. Og så er det den der fornemmelse af at: "Hey, vi er en lille niche i den her store by her og det er alle os, der går op i digte" Citatet karakteriserer dels det kvantitative forhold koncentrationen af mennesker - men bliver også et eksempel på, at der med urbaniseringen synes at være opstået nye sociale grupperinger og samværsformer, der muliggør mange fortolknings- og koblingsmuligheder for storbymennesket også i henhold til kultur (Bouchet i Larsen & Pedersen 2011:86). Det er disse nye samværsformer vi i det følgende ønsker at karakterisere. 2.2 DET NEOTRIBALE FÆLLESSKABS SANSNINGSÆSTETIK Maffesoli beskriver med sine tidsdiagnostiske, kulturelle analyser, hvordan der med overgangen til det postmoderne samfund er opstået nye socialitetsformer (Schiermer i Larsen & Pedersen 2011A:383). Til at karakterisere dette postmoderne menneske, bruger Maffesoli begrebet homo aesthticus 4, og betoner hermed æstetikkens betydning for at forstå det nutidige samfunds logikker (Maffesoli 2002:243). Maffesoli bruger æstetikbegrebet i forståelsen af a common faculty of feeling, of experience, hvor disse æstetiske oplevelser og erfaringer udgør grundlaget for de nye dionysiske 5, sansningsbaserede socialitetsformer, som Maffesoli peger på, gør sig gældende i det postmoderne samfund (Maffesoli 1996:74). I forhold til vores fænomenologiske fokus på digtoplæsningsoplevelsen, er det her væsentligt at bemærke sansningens afgørende betydning hos Maffesoli. 4 Hvor den menneskeforståelse, der ligger i begrebet homo aestheticus må forstås i forhold til begreberne om homo politicus og homo economicus, som ifølge Maffesoli, har været de dominerende i det moderne samfund (Maffesoli 2002:243) 5 Maffesoli opererer med dikotomien mellem Prometheus og Dionysos, hvor tesen er, at Dionysos, der er den græske gud for vin og ekstase, som en emblematisk figur, overtager i det postmoderne samfund (Ibid:238). 10 af 60

11 2.2.1 DET FLYGTIGE FÆLLESSKAB Til teorien om sansningsbaserede socialitetsformer indfører Maffesoli et begreb om neotribale fællesskaber, som er karakteriseret ved at opstå på grund af nogle individers fælles affektive tiltrækning af et objekt og ved at bestå af de individer, der deler disse æstetiske præferencer (Maffesoli 1996). Disse neotribale fællesskaber kan forstås i kontrast til modernitetens kontinuerligt eksisterende og kontraktuelle fællesskaber, idet de neotribale fællesskaber nærmest dannes på modsat vis; fællesskaberne opstår gennem individers fælles tilslutning til en bestemt genstand eller mode (Odde i Larsen & Pedersen 2011:451). Dette implicerer, at der i sammensætningen af fælleskabets medlemmer opstår et element af tilfældighed samt en mulighed for, at fællesskabet kun eksisterer kortvarigt (Ibid.). Både tilfældighedselementet i deltagersammensætningen og den kortvarige nu -eksistens kan siges at være kendetegnende for den socialitet, der omgiver vores digtoplæsningen og lyrikkulturen. Maffesoli bruger metaforen an affectual nebula (en affektiv eller stemningsmæssig stjernetåge) til at indkapsle den både intense og diffuse karakter, socialiteten i dag antager (Maffesoli 1996:76). Dette affektive fællesskab er i sin natur spontant og flygtigt, hvorfor det kan siges at have karakter af et vandrende massefællesskab (Ibid.). De neotribale fællesskaber skal således ikke forstås i en gængs antropologisk forstand som nogle skarpt definerede eller afgrænsede klaner, men snarere som fællesskaber, der i sin form netop er flygtige såvel som flydende. In fact, in contrast to the stability induced by classical tribalism, neo-tribalism is characterized by fluidity, occasional gatherings and dispersal ( ). Through successive sedimentation, the aesthetic ambience mentioned earlier is constituted (Maffesoli 1996:76) En egenskab ved denne flydende socialitetsform er, at fællesskaberne med deres ikkekontraktuelle og ikke-formaliserede karakter kan forgå lige så impulsivt, som de er opstået. 2.3 OPSAMLING: FLYGTIGE FÆLLESSKABER I BYEN Man kan ud fra Maffesoli sige, at den socialitetsform, der eksisterer i de moderne storbyer bliver skabt omkring nogle æstetiske flader, som individer drages mod og affektivt identificerer sig med. Når det er i storbyen, at disse æstetiske flader opsøges, er det ud fra Bech fordi, at vi som individer bliver opmærksomme på denne proces af æstetisering, og gestalter os selv herud fra. Hos Simmels lærer vi, at individet har brug for at skille sig ud som et unikum for ikke at blive en del af en overfladisk masse. Lyrikkulturen kan med Maffesolis termer forstås som en socialitetsform, hvor der skabes en identifikation deltagerne imellem, i deres fælles dyrkelse af digtoplæsningen. Dyrkelsen af den æstetiske oplevelse i 11 af 60

12 digtoplæsningen bliver ud fra denne forståelse lige så meget en dyrkelse af objektet, som nogle æstetiske fascinationer, som det bliver en dyrkelse af det sociale forbundet hermed. Vi har nu gennemgået den arena, under hvilken, digtoplæsningen udspiller sig; nemlig byen og bylivet. Endvidere har vi med brug af Maffesolis teori om neotribale fællesskaber, karakteriseret den gruppe vi undersøger. 12 af 60

13 3 DYRKELSEN AF DEN ÆSTETISKE OPLEVELSE Vi vil nu gennemgå de teorier, der kan bidrage til at forstå, digtoplæsningsdeltagernes fascination ved digtoplæsningen. Vi vil her indledningsvis redegøre for Collins teori om interaktionsritualer, for hermed at kunne forstå arten af selve digtoplæsningssituation. Herunder vil vi fremhæve den kollektive beruselse, deltagerne kan opleve. Dernæst vil vi præsentere to teorier om mode, der skal bidrage til at forstå deltagernes motivationer for at dyrke digtoplæsninger. Vi inddrager herunder Blumers teori, hvor dyrkelsen af et modisk objekt 6 sker på baggrund af individets ønske om at kommunikere symbolske tegn om sig selv og endvidere Schiermers fænomenologiske modeteori, hvor mode forstås som udtryk for en konkret fascination af objektet. 3.1 INTERAKTIONSRITUALER I DIGTOPLÆSNINGEN Vi benytter Collins for at anskueliggøre, hvordan deltagerne oplever digtoplæsningen som en kollektiv beruselse og ikke udelukkende en individuel oplevelse. Teorien kan derfor forklare, hvordan digtoplæsningsdeltagernes sociale interaktion under digtoplæsningen konstituerer en fællesskabsfølelse (Collins 2005:45). I nedenstående fremgår en forsimplet udgave af Collins interaktionsritual, som vi vil bruge i det følgende: FIGUR 1: FORSIMPLET UDGAVE AF COLLINS ILLUSTRATION AF ET INTERAKTIONSRITUAL. VISSE ELEMENTER ER HER UDELADT, MEN DET FULDE SKEMA KAN FINDES I COLLINS INTERACTION RITUAL CHAINS (2005:48) 6 Begrebet modisk objekt forstår vi ud fra Schiermers begreb fashionable objects (2009), hvor fx digtoplæsningen forstås som en immateriel modisk genstand, der dyrkes af digtoplæsningsdeltagerne. Det skal bemærkes, at vi udvider begrebet i det vi også bruger det i en kontekst, der ligger uden for Schiermers teori. 13 af 60

14 Det, vi her ønsker at klargøre, er, hvordan der etableres en kollektiv beruselse 7 eller bevidsthed i sociale interaktioner i forbindelse med digtoplæsningen. For at forstå denne etablering, er det dog nødvendigt at belyse de præmisser eller forhold, der ligger til grund for et veludført interaktionsritual; de såkaldte rituelle ingredienser. Første ingrediens er, at deltagerne, ved eksempelvis en digtoplæsning, er nødt til at være fysisk tilstede i samme setting, før en kollektiv beruselse er mulig. Argumentet er, at kroppe i samme rum, giver mulighed for reciprokt at påvirke hinanden en mulighed, som ikke på samme måde lader sig gøre over afstande 8 (Collins 2005:33ff, 48). Anden ingrediens er adskillelsen mellem den gruppe eller forsamling af mennesker, der udgør ritualet, og de, som er ekskluderet fra oplevelsen. Denne barriere kan både være materiel og immateriel. Pointen ligger i, at for, at der kan etableres en følelse at være del af noget unikt eller specielt, må der være en bevidsthed om, at det var os, der oplevede suset og ikke de andre. Magien udebliver hvis alle er en del af ritualet, eftersom følelsen da ikke længere ville være noget specielt 9 (Collins 2005:48). Tredje ingrediens i det veludførte interaktionsritual er, at der skal være et fælles punkt for opmærksomhed: De deltagendes blikke skal være fæstnet i samme retning, eller mod samme genstand og/eller mål. Hvis de havde rettet deres opmærksomhed i hver sin retning, var der ikke noget udgangspunkt, hvorom de kunne danne en fælles stemning eller følelse (Collins 2005: 79). Sidste ingrediens er, at de deltagende skal føle den samme stemning (opstemthed, tristhed, henrykkelse etc.), før den kollektive beruselse kan opstå (Ibid.:48). De forskellige ingredienser påvirker hinanden, men især den vekselvirkning, der sker mellem tredje og fjerde ingrediens er væsentlig, fordi der konstant foregår en feedback-mekanisme mellem det output, deltagerne af ritualet får fra deres fælles fokus, til den perception, hvorfra den enkelte danner sin stemning (Ibid.). 7 Collins låner begrebet af Durkheim, der i sin religionssociologi, ønsker at vise, hvordan rituelle tilbedelser af hellige objekter, inden for et religiøst fællesskab, kan udløse en kollektiv energi eller beruselse blandt deltagerne af ritualet (Durkheim 2001:171; Collins 2005:35ff). 8 Collins går i sin teori også ind i overvejelser omkring muligheden for social påvirkning adskilt af rum, hvilket dog ikke er relevant for opgavens fokus. 9 Dette betyder dog ingenlunde, at et interaktionsritual kun lade sig gøre i små lukkede forsamlinger. Collins pointerer, at store demonstrationer, sportsbegivenheder osv. også kan udgøre et interaktionsritual (Collins 2005:50). 14 af 60

15 Såfremt disse forhold gør sig gældende, er der mulighed for etableringen af en kollektiv beruselse, der kan udmunde sig i, hvad Collins kalder for rituelle outputs. Der eksisterer fire former heraf, men vi vil dog kun fokusere på de to første, grundet vores analytiske fokus: Det første rituelle output er gruppesolidaritet. Det, at være sammen med andre om samme dyrkelse, kan give det enkelte individ en følelse af samhørighed (Collins 2005:49). Det andet output er emotionel energi. Emotionel energi er det internaliserede output, den enkelte får, som følge af et succesfuldt interaktionsritual. Det er en følelse af selvtillid, opstemthed og overskud, som den enkelte kan have svært ved at sætte ord på (Ibid.:38f,49). 3.2 OPSAMLING: INTERAKTIONSRITUALER Det vi tager med fra Collins IR-teori i den videre analyse er for det første at kunne vurdere, hvorvidt de rituelle ingredienser er opfyldt i selve digtoplæsningen. Desuden vil vi ud fra informanternes fænomenologiske sansninger beskrive den kollektiv beruselse og emotionelle energi, der kan opstå til en digtoplæsning. 15 af 60

16 3.3 MODEDYRKELSE I DEN ÆSTETISKE OPLEVELSE Vi vil i det følgende fremhæve to teorier om mode: Blumers symbolsk-interaktionistiske modeperspektiv og Schiermers fænomenologiske bidrag. Med det vil vi nå frem til en forståelse af, hvorfor den æstetiske oplevelse dyrkes og således belyse motivationer og bevæggrunde for at dyrke digtoplæsning som et modisk objekt. De to forståelser vil løbende blive diskuteret i forhold til hinanden MODEBEGREBET UD FRA EN SYMBOLSK - INTERAKTIONISTISK VINKEL Blumer argumenterer for, at mode kan forstås som en social dynamik, der sætter sig igennem på mange heterogene felter, og at modebegrebet således kan bruges til at analysere mange aspekter af det sociale liv (Blumer 1969:275f). Vi forstår derved, at Blumer opererer med et bredt modebegreb 10. Blumer søger i sit bidrag til modesociologien væk fra den klasseanalytiske forståelse af moden 11 og kritiserer herunder dennes betragtning om, at den, af eliten dikterede, mode, automatisk bliver prestigefyldt og imiteres af massen (Ibid.:278). Ifølge Blumers teori hersker der ikke en modeskabende elite uden for modeprocesserne (bestående af eksempelvis en økonomisk overklasse), som nødvendigvis er retningsgivende for moden. Eliten er selv bundet af modens processer, men har det privilegium, at de er i stand til at sanse udviklingen i de modiske objekter før andre (Ibid.:281). Modens dynamikker er altså ikke determineret af klassedifferentiering, men i stedet af en kollektiv selektion (Ibid.:281). Hermed søger Blumer at skildre, hvordan individer danner identiske objektfascinationer uafhængigt af hinanden og med en tilsyneladende tilfældig koordinering (Ibid.:279). Den smagsmæssige konvergens omkring det fælles objekt skabes herefter som følge af, at der inden for en kultur er a common world of intense stimulation, hvilket skaber nogle sensibiliteter, som får individer til at tiltrækkes det samme (Ibid.). En genstand bliver således til et modisk objekt på grund af denne selektionsproces. Processen hvor ét objekt frem for et andet bliver mode, kan forstås som noget overindividuelt eller emergent. Med udgangspunkt i denne forståelse, kan digtoplæsningsdeltagerne forstås som en gruppe af individer, der ubevidst har indlejret nogle intense stimulations og således har nogle sammenfaldende sensibiliteter, og tiltrækkes derfor af et fælles fascinationsobjekt. Denne 10 Det brede modebegreb sættes overfor det smalle modebegreb, som begrænser sig til områder tøj og design (Schiermer i Larsen & Pedersen 2011B:423). 11 Blumer præsenterer i sin tekst Fashion: From Class Differentiation to Collective Selection sine betragtninger op i mod mere klasseorienterede modeanalyser som fx Simmels modeanalyse. 16 af 60

17 kollektive selektionsproces, må betragtes som tilfældigt koordineret, idet de forskellige deltagere uafhængigt af hinanden har valgt at dyrke digtoplæsning KOMMUNIKATIV MODEFORSTÅELSE På det individuelle plan fokuserer Blumer på den bevidste og reflekterede aktør og fremhæver hermed, at modedyrkelsen ikke bunder i en stærk emotionel karakter (Blumer 1969:277). Blumer kritiserer hermed idéen om, at et givent modeobjekt bliver genstand for tiltrækning blot på grund af, at det er stunning dvs. på grund af dens essens og æstetiske værdi (Blumer 1969:279; Schiermer i Larsen & Pedersen 2011B:424). Derimod bliver individets brug af et modeobjekt snarere et spørgsmål om a wish to be in fashion, to be abreast of what has good standing, to express new tastes which are emerging of in a changing world (Blumer 1969:282). Det er dette ønske om at være in style, der virker som den bærende motivation for at dyrke noget bestemt (Ibid.:277). Blumer påpeger dermed, at modeobjekter ikke kun vælges for deres fascinerende fremtræden og en personlig affektiv tiltrækning herimod, men at der på den individuelle side af modedyrkelsen ligger nogle kalkulerede valg (Ibid.). I denne forståelse kan modeobjektet betragtes sådan, at det kommunikerer visse tegn om individet, og at mode derfor bliver et spørgsmål om en refleksiv, intentionel brug af objektsymboler; en art af iscenesættelse 12. Med denne kommunikative modeforståelse som tolkningsmodel, kan digtoplæsning betragtes som et bevidst valgt symbol et immaterielt objekt - deltagerne kalkuleret bruger til at kommunikere visse tegn om sig selv. Det at deltage i digtoplæsninger kan i Blumers optik forstås som en stræben efter at være en del af en modestrømning og dyrkelsen af et modisk objekt bliver således en form for selviscenesættelse DET FASCINERENDE OBJEKT Schiermer griber begrebet om mode an fra en fænomenologisk indfaldsvinkel, og ligesom Blumer afviser han, at modens dynamik kan reduceres til klasseorienterede differentieringer (Schiermer 2009:95). Schiermer har dog også Blumers forståelse som stødretning, idet han fremhæver, at på det umiddelbare fremtrædelsesniveau er det det modiske objekt, vi refererer til og ikke det faktum, at det modiske objekt er moderne. Den store fejl ved en sådan analyse er, at det fede objekt bliver reduceret til en rekvisit i et stort spil. Schiermers centrale pointe er, at fashion has everything to do with objects (Schiermer 2009:95). Der ligger ifølge 12 Ordet selviscenesættelse bruges ikke af Blumer selv, men en informant taler sig ind i Blumers optik ved at bruge dette begreb om det modemæssige forhold, som Blumer teoretiserer. 13 Det skal dog bemærkes, at modestrømning i relation til vores emne ikke skal forstås i en bred betydning, således at det at gå til digtoplæsning forstås som en mode, der gælder generelt i samfundet, men derimod som en modestrømning, der eksisterer inden for det specifikke miljø, vi beskæftiger os med. 17 af 60

18 Schiermer således ikke nogle kalkulerede motiver bag det at dyrke et bestemt modisk objekt. Dyrkelsen af et objekt sker på baggrund af en affektiv tiltrækning mod objektet en oprigtig kærlighed hertil (Schiermer 2009:95). Blumers forståelse overser i Schiermers optik, at det netop er projektionen mod genstanden, der tillader, at en gruppe konvergerer omkring det modiske objekt. Koordinationen skabes på baggrund af fænomenologiske præferencer - man dyrker ikke objektet for at blive en del af gruppen (Ibid.). Schiermer benægter ikke, at der i koordineringen af moden muligvis er en underlæggende dynamik på spil, men han beskæftiger sig ikke med det, der koordinerer tiltrækningen. Derimod påpeger han, at man ikke på det umiddelbare fremtrædelsesniveau oplever denne koordinering (Ibid.). Individet er ikke bevidst om, at han/hun er med i denne mode, da denne erkendelse først opleves retrospektiv (Ibid.). Her bliver Schiermers argument imod Blumer, at motivationen for at dyrke et bestemt objekt nødvendigvis ikke skyldes et ønske om at være in fashion, da modestrømningen først erkendes retrospektivt. 3.4 OPSAMLING: MODEDYRKELSE Vi har nu redegjort for to modebegreber, med udgangspunk i hvilke, motivationen for deltagelse i digtoplæsningsarrangementer kan analyseres. Hvor Blumers modebegreb implicerer kommunikative potentialer for individet, der ved at følge en bestemt mode, kan iscenesætte sig selv på en bestemt måde, er det hos Schiermer selve objektet dets essens - der får individet til at dyrke noget bestemt. Motivationen for at dyrke et bestemt objekt (eksempelvis digtoplæsninger) består således i den personlige tiltrækning i kærligheden til objektet. 18 af 60

19 4 UNDERSØGELSENS FILOSOFISKE GRUNDLAG Vi vil i det følgende gennemgå vores ontologiske og epistemologiske grundlag. Vi vil fremhæve og argumentere for vores centrale filosofiske og videnskabsteoretiske antagelser, for senere at diskutere, hvilken betydning de har for beskrivelser og fortolkninger af empirien. Ontologisk ser vi digtoplæsningen som en sansebaseret socialitetsform, hvor den æstetiske oplevelse dyrkes som et immaterielt objekt. En grundpræmis for, at denne type dyrkelse bliver mulig, og derved at denne socialitetsform kan eksistere, er den setting, som København udgør for digtoplæsningsmiljøet. Vi forstår København som en storby, hvor individerne tilstræber at skille sig ud fra massen. Da vi med vores problemformulering disponerer efter at ville belyse to forskellige perspektiver på digtoplæsningen, benytter vi to epistemologiske tilgange for at opnå den ønskede viden om fænomenet. Vi læner os hermed op ad Hammersleys begreb om subtil realisme, der bygger på en epistemologisk relativisme; det at fænomener kan og bør belyses fra forskellige vinkler (2002:72). Vi anlægger et fænomenologisk perspektiv til at få indblik i informanternes erfaringer med den æstetiske oplevelse. For at komme tættere på denne viden om, hvad den enkelte deltager får ud af at deltage i en digtoplæsning, spørger vi ind til deltagernes sansninger og oplevelser her med. For at undersøge informanternes forståelser og tolkninger af miljøet og kulturen omkring digtoplæsningen, herunder deres fortolkninger af, hvorfor man vælger at dyrke digtoplæsningen anvender vi en hermeneutisk tilgang. Det fænomenologiske og hermeneutiske udgangspunkt vil blive brugt til at analysere digtoplæsning med udgangspunkt i en betragtning om, at denne kan forstås som et modisk objekt. Vi vil her arbejde med to forskellige forståelser af modebegrebet, der relaterer sig til hver af de to epistemologiske tilgange. Vi vil i det følgende redegøre for, hvordan vi bruger og forstår fænomenologien og hermeneutikken i vores undersøgelse. 4.1 FÆNOMENOLOGISK INDSIGT Det, vi ønsker at benytte den fænomenologiske tilgang til, er at få adgang til informanternes umiddelbare sansninger og oplevelser med digtoplæsningen. Fænomenologien appellerer i sin 19 af 60

20 grundfilosofi til, at vi må forstå fænomener eller objekter gennem subjektets bevidsthed og dettes erfarede virkelighed (Polkinghorne 1989:42). Da det er disse livsverdensbaserede 14 oplevelser, vi ønsker at forstå karakteren af, er den fænomenologiske tilgang adækvat. Vi ønsker fra empirien at få indblik i digtoplæsningsdeltagernes erfaringer, som de er opstået i deres møde med verden i deres oplevelser med digtoplæsningsarrangementer. Indsigten i den umiddelbare sansningsmæssige oplevelse er i princippet rå data, fordi der ikke er noget viewpoint outside of consciousness from which to view things as they exist independently of our experience of them. (Polkinghorne 1989:45). Vi betragter derfor informanternes beskrivelser og italesættelser, som de fremkommer i den fænomenologiske del af interviewet, som gyldige i den forstand, at vi ikke søger at reducere disse til underliggende determinerende strukturer eller bagvedliggende mekanismer. Derimod vil vi tænke vores informanters subjektive livsverdensrelaterede beskrivelser som konstituerende for den viden, vi kan opnå (Jacbosen et. al. i Tanggaard & Brinkmann 2010:189). Målet med at opnå viden om informanternes livsverden er at nå frem til digtoplæsningens væsen fænomenets såkaldte essens (Jacobsen et al. i Tanggard & Brinkmann 2010:189). Fischer fremhæver, at fænomenologiens essens må findes ved, at forskeren undersøger fænomenets whatness (1989:139). Vi søger derfor at lade informantens beskrivelser få plads, fordi informanternes levede liv, som det beskrives af dem selv (Ibid.:128f). I den forbindelse vil vi dog tage to forbehold: for det første, at vi ikke underkender vores egen forskerrolle i vidensproduktionen, hvilket vi vil vende tilbage til i nedenstående afsnit Empiriens status. For det andet, at vi, når vi senere benytter Collins interaktionsritualer som teoriapparat til at forstå den kollektive beruselse, i et vist omfang, sætter et system i informanternes udtalelser. Det er her vigtigt at påpege, at valget af Collins teori af foretaget på baggrund af vores relativt induktive kodning af empirien. Endvidere vil vi, for at imødekomme problematikken, i analysen understrege de steder, hvor teorien ikke er tilstrækkelig til at belyse informanternes oplevelser. Anden analysedel beror på et ønske om at analysere digtoplæsningsdyrkelsen ud fra de teoretiske forståelser, vi har skitseret, om mode. Dette vil vi gøre for at kunne forklare informanternes motivationer for at gå til digtoplæsning. For at nå i dybden med disse motivationer vil vi yderligere anlægge et hermeneutisk perspektiv på analysen. I det følgende vil vi gennemgå nogle af de grundpræmisser, der 14 Livsverdensbegrebet, som bliver brugt på utallige forskellige måder i sociologien og filosofien, forstår vi her som mennesket konkrete virkelighed som kan erfares umiddelbart og er fortroligt med (Jacobsen et. al. i Tanggard & Brinkmann 2010:187). 20 af 60

21 gælder for vores brug af hermeneutikken. Herunder vil vi fokusere på begreberne; forforståelse, fortolkning, meningstilskrivelse, horisontsammensmeltning og hermeneutisk cirkel. 4.2 HERMENEUTISK FORSTÅELSE Den sociale verden skabes efter hermeneutikkens principper gennem fortolkning og forståelse samt den handlen, der sker på baggrund heraf (Kvale 1997:56ff). For hermeneutikken er viden således ensbetydende med den forståelse, der opstår mellem interviewer og informant i interviewsituationen gennem gensidig fortolkning (Hammersley 2002:67). Vores transskriberede interviews bliver ud fra den hermeneutiske forståelse til et stykke tekst, vi fortolker for at give det mening (Kvale 1997:56). Tolkningen indgår med det overordnede mål at forstå vores informanter. Forståelsen skabes i denne optik altid gennem fortolkning, som i praksis formes ved deltagelse og dialog og således opstår som et resultat af en forhandling 15 i en kontinuerlig proces af meningstilskrivelse (Ibid.: 56f). Vi bruger her Giorgi til at udvide vores forståelse af, hvad den videnskabelig tolkning bygger på. Tolkningen er her en plausibel men kontingent meningstilskrivelse til forståelsen af et fænomen (Giorgi 1992:122). Når vi spørger ind til informanternes bevæggrunde for deltagelse ved digtoplæsning og generelle betragtninger om lyrikkulturen, får udsagnene nødvendigvis karakter af postrefleksive fortolkninger. Vi forstår ikke disse fortolkninger som én-til-én repræsenterende sandheder, men blot én mulig tolkning, der er relativ, men plausibel. I vores tilfælde sker denne proces i interviewsituationen 16, hvor der forhandles om at nå frem til en fælles enighed om meningsindholdet HORISONTSSAMMENSMETLNING OG FORFORSTÅELSE For at forstå den proces, der sker i interviewersituationen er begreberne horisontsammensmeltning og forforståelse centrale. Vi læner os, i vores brug af begreberne, op ad Gadamer. Forforståelse er hos Gadamer nogle generelle forståelseskategorier og forudindtagede vurderinger af verdens beskaffenhed, som både interviewer og informant besidder (Gadamer i Gulddal & Møller 1999:162). Da en grundpræmis i hermeneutikken er, at det ikke er muligt at sætte sig ud over sin forforståelse, må vi bruge den aktivt, sådan at den bidrager konstruktivt til at opnå den forståelse, vi søger. Vores betragtning om, at digtoplæsningen 15 For Gadamer er dette en hel overordnet ontologisk betragtning, og ikke kun en metodisk: At inddrage konteksten i sin tolkning, er således den måde, hvorpå individet går til sin eksistens på (Gadamer i Gulddal & Møller 1999: 157). 21 af 60

22 kan forstås som et modisk objekt, hvormed deltagerne kommunikerer visse tegn om sig selv, bygger eksempelvis på vores forforståelse (disse fremgår af Bilag B). Vi har efterstræbt at bruge vores forforståelser konstruktivt, ved at gøre os dem bevidste og udfordre dem i mødet med informanterne, således at vi har kunne undgå, at de skulle blokere ny viden (Alvesson & Kaaremann 2005:123f). Vi har således forsøgt at skabe en cirkulær vekselvirkning mellem egne teoretiske anskuelser, vores forforståelser, og informanternes beskrivelser, som de er kommet frem i interviewsituationen. Denne konstante vekselvirkning, som skaber baggrunden for vores nye forståelser, kan sættes i relation til det centrale begreb om den hermeneutiske cirkel. Her foreskrives det, at helheden må forstås ud fra delene, hvor enkeltelementerne i vores informanters beskrivelser, bruges til at forstå fænomenet digtoplæsning som en helhed (Gadamer i Gulddal & Møller 1999:154). Selve den vekselvirkning, der sker i mødet mellem vores informanters udtalelser og vores forståelser, kan betegnes som en horisontsammensmeltning, der dækker over den kontinuerlige proces af intersubjektivitet, der finder sted under den givne kontekst fx interviewet mellem informant og forsker (Ibid.:163). En total sammensmeltning er en proces og et ideal. Dog er vi opmærksomme på, at vi som forskere ikke kan opnå denne privilegeret adgang til informanternes fulde bevidstheder (Denzin 2002:354). I analysen vil en række af de opnåede forståelser bero på en tolkning af, hvordan informanternes ytringer om deres bevæggrunde for at deltage i digtoplæsninger, samt deres betragtninger om miljøet omkring lyrikkulturen, kan være med til at skabe et billede af de potentielle bagvedliggende sociale dynamikker. 4.3 EMPIRIENS STATUS Med ovenstående forståelser finder vi det centralt at afklare, dels hvilken status empirien har, samt hvilken rolle, vi som forskere spiller heri. Hvad der i den forbindelse betragtes som gyldig viden, og hvad der endvidere betragtes som sandheder divergerer i princippet alt efter hvilken epistemologisk tilgang, der anvendes. Et sprogligt eksempel der illustrerer dette er, om vi som forskere indsamler eller genererer empiri. Polkinghorne (1989:50) og Giorgi (1992:134), der begge er fortalere for den fænomenologisk, deskriptive tilgang, vil her påpege at informantens beskrivelse af oplevelser og følelser, må forstås som data eller bevis, der råt kan indsamles af forskeren og forstås som gyldig viden. Vi finder, med vores undersøgelse i sigte, at denne betragtning er en idealisering af virkeligheden, og vi benytter i stedet betegnelsen empirigenerering, da vi ikke mener, den fænomenologisk indsamlede empiri, kan forstås som en støjfri eksplicitering. Vi sigter derfor efter at opnå gyldig viden ved at 22 af 60

23 følge de validitetsmæssige overvejelser, der knytter sig til vores epistemologier, uden at stile efter opnåelse af absolutte sandheder (Maxwell 2002: 42f). 23 af 60

24 5 ANVENDT METODE Vi vil i dette afsnit fremlægge vores ræsonnementer angående vores anvendte metoder, og herunder fremkommer en række overvejelser om vores rolle som forskere i empirigenereringen. Afsnittet skal i sit hele ses som en validitet af undersøgelsens design, og vi vil derfor indledende eksplicitere vores forståelse af validitet i kvalitative undersøgelser. 5.1 UNDERSØGELSENS VALIDITET Vi har undervejs i forløbet taget flere initiativer for at sikre, at det, vi undersøger og forklarer, stemmer overens med det, vi hævder at kunne sige med undersøgelsen (Mason 2002:188). Det gælder i empirigenereringen, databearbejdning og den efterfølgende analyse af vores fundne resultater. Vi har således stræbt efter at synliggøre de metoder, vi har benyttet os af, samt de metodiske valg, vi har foretaget, for hermed at sikre en vis gennemsigtighed i designet (Ibid.:188f, 191). Det skal bemærkes, at vi har vurderet validitet af vores vidensbidrag specifikt i forhold til den metodiske og teoretiske tilgang, vi har på vores undersøgelsesemne, ud fra en betragtning om, at validitet er relativt i forhold til det perspektiv, der lægges (Maxwell 2002:39, 43). I forbindelse med undersøgelsens validitetssikring har vi ladet os inspirere af Masons (2002) og Maxwells (2002) kategorier af validitetssikringer. Disse bruger vi som retningslinjer for vores design. Begge understreger, at validitetsovervejelser skal konfronteres konstant under projekts forløb, hvorfor validitetsovervejelserne løbende vil blive kommenteret i forhold til, hvilke initiativer vi har taget (Mason 2002:38f). Vi vil nu kort redegøre for hovedpointerne i de typer af validitetsinitiativer, vi benytter os af, og endvidere henvise til de afsnit, hvorunder vi kommer ind på initiativer og overvejelser herom: Deskriptiv validitet Fortolkende validitet Ved deskriptiv validitet skal forstås, at vi sikrer fakticiteten af det empiri, vi indsamler: at vores transskriptioner stemmer overens med forløbet i interviewsituationen, at vi har noteret hændelser under feltstudiet ud fra, hvad der egentlig skete etc. Der er tale om en sikring af, at det vi har set og hørt ikke er opdigtet (Ibid.:45ff). Deskriptive validitetsinitiativer behandler vi i afsnittene Mødet med feltet (Afsnit 5.3), Kvalitative interview (Afsnit 5.6) og Transskriberingsstrategi (Afsnit 6.2) Fortolkende validitet går ud på at gøre klart, hvorfor vores analyse er valid, samt at de fortolkninger, vi applicerer på vores data, er holdbare og ikke udtryk for misfortolkninger (Mason 2002:191f; Maxwell 2002:48ff). Vi har tilstræbt at synliggøre logikken ved at være eksplicitte i forhold til vores vej til fortolkninger og metodevalg (Mason 2002:192). Fortolkende validitetsovervejelser gennemgås løbende og afrundes i Efterrationaliseringer (Afsnit 10.2) 24 af 60

25 Teoretisk validitet Generalisering Teoretisk validitet søges sikret, således at læseren kan vurdere gyldigheden af den teori, man ønsker at forklare ens fænomen/felt ud fra (Maxwell 2002:50f). Kan vores valgte teorier bruges til at belyse vores emne og hvorfor er de bedre end andre tilgængelige teorier? Argumentationen for validitet i forhold til valg af teorier er løbende blevet gennemgået i vores kultursociologiske teoriafsnit. Dog vil vi vende tilbage til problematikken i Efterrationaliseringer (Afsnit 10.2). Det sidste validitetskriterium er spørgsmålet om, hvorvidt vi kan generalisere resultaterne af vores undersøgelse over på andre personer, tidspunkter eller settings (Maxwell 2002:52). Maxwell deler generalisering op i en ekstern og intern kategori. Ved intern generalisering gælder, at man kan ekspandere ens undersøgelse over på lignende tilfælde, inden for det felt/fænomen man undersøger, mens ekstern generalisering er, at man kan applicere det på andre fænomener, settings og personer (Ibid.:53). Overvejelserne her gennemgår vi i Sampling (Afsnit 5.2), og i Efterrationaliseringer (Afsnit 10.1) 5.2 SAMPLING Vi præsenterer nu kort vores informanter og de kriterier, de er valgt ud efter. Idéen med vores udvælgelsesstrategi har været at praktisere en forholdsvis selektiv rekruttering af informanter, der er selvrefleksive og har haft en vis erfaring med at gå til digtoplæsning (Polkinghorne 1989: 47; Halkier i Tanggard & Brinkmann 2010: 124). Endvidere har vi sørget for, at informanterne så vidt muligt ikke kendte hinanden 17, da dette ville hæmme muligheden for at opnå forskellige betragtninger og mere varierede perspektiver. Eksempelvis har vi sørget for dette ved at udvælge informanter med forskellige uddannelsesbaggrunde 18. Polkinghorne skriver eksempelvis, at det fænomenologiske udvælgelseskriterium må være at opnå a full range of variation in the set of description to be used in analyzing a phenomena (Polkinghorne 1989:48). Vi har derfor fravalgt eksempelvis snowballmetoden, fordi vi frygtede, at informanterne på den måde ville finde os kontakter, der repræsenterede deres egne holdninger (Mason 2002:142). Vi har i stedet opnået kontakt til informanterne gennem yderkredsene af vores personlige netværk. Således har vi selv været gatekeepers og udgjort første led til vores informanter (Ibid.:91f). Slutteligt har vi sørget for, at den forsker, der måtte have etableret kontakten til informanten, ikke deltager i interviewet, for på den måde at bevare den professionelle distance (se eksempelvis Kvale 2006: 485ff). 17 Det skal nævnes, at formålet med denne selektion ikke har været at opnå generalisérbarhed, som det forstås i statistisk forstand, men blot at benytte informanter, der i udgangspunktet ikke kender hinanden (med inspiration af Polkinghorne 1989:46). Dog viste det sig, at to respondenter kendte hinanden gennem tidligere arbejde. Vi vurderede dog, at dette ikke diskvalificerede deres deltagelse. 18 Langt de fleste har dog studeret eller studerer ved en videregående uddannelse. 25 af 60

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Benzin i blodet Sociologisk Institut, maj 2013. Indledende betragtninger [100, 300] [150, 351] [149, 350]... 3

Benzin i blodet Sociologisk Institut, maj 2013. Indledende betragtninger [100, 300] [150, 351] [149, 350]... 3 Indholdsfortegnelse Indledende betragtninger [100, 300] [150, 351] [149, 350]... 3 Indledning benzin i blodet... 3 Præsentation af feltet... 3 Gaderacekulturen som subkultur... 4 Problemstilling og forskningsspørgsmål...

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

Analysestrategi (683/1083)... 24 Interaktion som fokus for analyse (701/1100)... 24 Fokuseret kodning (609/1009)... 25 Opsamlende (677/1077)...

Analysestrategi (683/1083)... 24 Interaktion som fokus for analyse (701/1100)... 24 Fokuseret kodning (609/1009)... 25 Opsamlende (677/1077)... Indholdsfortegnelse Indledning Nattens udgrænsning af seksualitet (609/1009) (677/1077) (683/1083) (701/1100)... 3 Design... 3 Feltafgrænsning det homoseksuelle natteliv (609/1009)... 4 Undersøgelsens

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Ungeprojekt+2011+/+ en+analyse+af+kravfrihed+og+anerkendelse+i+socialt+ arbejde+med+psykisk+sårbare+unge+

Ungeprojekt+2011+/+ en+analyse+af+kravfrihed+og+anerkendelse+i+socialt+ arbejde+med+psykisk+sårbare+unge+ Ungeprojekt+2011+/+ en+analyse+af+kravfrihed+og+anerkendelse+i+socialt+ arbejde+med+psykisk+sårbare+unge+ Socialvidenskab,+Roskilde+Universitet+ 6.+semester+ +bachelorprojekt+ 2013+ + Gruppe+nr.+85:+ Anne+Kyed+Vejbæk+

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Forskellige slags samtaler

Forskellige slags samtaler Samtalens kunst Helt intuitivt har vi mange sociale og kommunikative kompetencer til at skelne mellem forskellige slags samtaler med forskellige formål Forskellige slags samtaler Smalltalk Fortællinger

Læs mere

Interviewguide til den 21. februar 2008

Interviewguide til den 21. februar 2008 Bilag H Interviewguide til den 21. februar 2008 Interview skal vare 1-1,5. Der vil muligvis blive indlagt en pause. Interviewer: Claire Facilitator: Samia Dikatafon: Johan Alle tager noter undervejs Samtykke:

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Telefoninterview med Christina Brøns Sund, kommunikationsmedarbejder ved Tønder Kommune. Torsdag den 28/2 kl. 15.30. De 7 faser af en interviewundersøgelse

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Kvalitative metoder 12.9.2011

Kvalitative metoder 12.9.2011 Kvalitative metoder 12.9.2011 Dagsorden Kort opsamling fra sidste gang Validitet, reliabilitet og kvalitative metoder Hvad er kvalitative metoder? Enkeltmandsinterviews>< Fokusgrupper Udvælgelse og invitation

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser Helle Neergaard Temaet for dette hæfte er udvælgelse af cases og informanter i forbindelse med kvalitative undersøgelser. Caseudvælgelsen er tæt forbundet med undersøgelsens formål, og der skal derfor

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse

Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Tina Juel Ramvold Risager Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract En evaluering

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

Metodebilag - kvalitative interviews

Metodebilag - kvalitative interviews Bilag 3 Metodebilag - kvalitative interviews A. Formål og problemformulering Formålet med dette metodebilag er at få et kontekstuelt overblik og en kort beskrivelse af de valgte kvalitative interviews

Læs mere

Forbrugets betydning for identitetskonstruktion

Forbrugets betydning for identitetskonstruktion Forbrugets betydning for identitetskonstruktion En undersøgelsen af unge kvinders jagt på autenticitet i det senmoderne samfund Af Cornelius Moulvad, Kasper Helmgaard Rask og Pernille Botnen Ellermann

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

7.1 Flugten. Check-in. Introduktion til denne Temaaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Formål

7.1 Flugten. Check-in. Introduktion til denne Temaaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Formål 71 Flugten - Temaaften / TEEN EQUIP / Side 1 af 6 71 Flugten Introduktion til denne Temaaften I aften skal det handle om Jonas flugt fra Gud, og det Gud kaldte ham til Nogle gange kan vi opleve os selv

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

DESIGN OG IDENTITET. Skoletjenesten. Mellemtrin: Design og identitet hvem er vi?

DESIGN OG IDENTITET. Skoletjenesten. Mellemtrin: Design og identitet hvem er vi? DESIGN OG IDENTITET Udstillingen Fetishism - Obsessions in fashion & design tager fat i de tidlige, sanselige barndomsoplevelser, der ligger i underbevidstheden og påvirker den personlige forkærlighed

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN

BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN Oversigt over satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt eller andre sundhedsrisici. Udmøntning af satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Forside til projektrapport 3. semester, BP3:

Forside til projektrapport 3. semester, BP3: Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Forside til projektrapport 3. semester, BP3: År: 2013 Semester: 3. Semester Hus: P10 Projekttitel: Projektvejleder: Kenneth Hansen Gruppenr.: 12 Studerende

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere