DANSK VEJTIDSSKRIFT MEDLEMSBLAD FOR AMTSVEJINSPEKTØRFORENINGEN I DANMARK

Transkript

1 DANSK VEJTIDSSKRIFT MEDLEMSBLAD FOR AMTSVEJINSPEKTØRFORENINGEN I DANMARK NUMMER 6 JUM ÅRGANG r (1 4 mlas Udlægning med Barber - Greene og Via Nova Maskiner ASFALT - PULVER ASFALTEREDE STENMATERIALER COLAS VEJMATEBIALE FABR1ER: NØRRESUNDBY Tlf. Aalborg 8409 LØGSTØR Tlf. Logvlor 378 VILDSUND vi Thivled Tlf. Sundby ( rhy) 170 DJELI) v/ Holotebro Tlf, Sevel 54 II ERNING TIE Herning 483 Vore Teknikere er gerne til Disposition med teknisk Assistance og Tilsyn af Arbejder med vore Produkter. VIBORG Tlf. Viborg EDSLEV Tlf. Hørning I 62 IIOilSEN 5 Tlf. ilurveov 167 TIJOIITSIIALLE vi Give Tlf. Give 230 PJEI)STEI) vi Fredericio Tlf. Pjrdsled 62 OVEII.JEIISTAL (Sønderjylland) Tlf KVISTGAARD v/ Ilelvingør Tlf. Kvislg. 126 UNDLØSE v/ l8ofbk Tlf. Uodlose 50 KØBENhAVN (Valby) Tlf. Vulby 2200 IIEIIFØLIIE vi Koge, Tlf. Herfolge 218 TJØRNESIAIIKII.111. Slege 5101 NYKØBING F. Tlf. Nykøbing F MARIBO Tlf. Maribo 589 CO LAS VEJ MATERIALE KAMPMANNSGADE 2. KØBENHAVN V. TELF: CENTRAL Is

2 .. Vejbelægningen maa være skridsikker og give Mulighed for brat Opbremsning ti FABRIKSANLffG I Vejen Immervadpr.Hovslund Kolding BENYT VEJ MATERIALER FRA Oddesund Nord I TAG P A P F A B B I K K FN PUSNIX Odense Herlev (København) Frederikssund DEN SIKRE VEJ-TIL DEN GODE VEJ

3 DANSK VEJTIDSSKRIFT Tidsskriftets formål er at arbejde til gavn for de danske veje og at forøge interessen for vejspørgsmålets teknik og økonomi INDHOLDSFORTEGNELSE Side Om anlæg al parkeringspladser ved landeveje. Af amtsvejinspektor K.A. Jorvensen 145 Oversigt over fordelingen af forskud på motorafgift ni 151 Oversigt over amtsrådenes besvarelser vedr. korsels godtgorelse til vejinveniorer og vejassistenter Internationale hovedveje 155 Blandeanlæg. Af civilingeniør B. Walther Rasmussen Vejbefæstelse af rullesten og sand. Af civilingeniør J. Kirk 159 Fra,.Wegen I6 Fra domstolene 16 Fra nsinisterierne I l5& l6l Dan%k liüo-1ærn Vest for Storebælt: øst for Storebælt: Silkeborg Enhøjvej 9 Telf. 637 Allerød Telf. Vassingerod 132 ÅKIw YF AIER A[FR J AKTIESELSKABET FOR KEMISK INDUSTRI AKTIESELSKABET DANSK DAMMANN ASFALT. I

4 KØBENHAVN V. HJØRRING Mynterscej 19 Sct. Knudsby C Hjnrrlng 876 II RASMUSSEN & SCHIØTZ Civilingeniører & Enfreprenorer * Far i Ic er er: Asfalfemulsion,,DAN BIT P ulve rasfa If Asfaltbeton Udfører: Entreprenørarbejder og Vejarbejder af enhver Art

5 146 DANSK VEJTIDSSKRJFT 1953 Fig. 2. Ikke ved alle landeveje gives der chaufforerne lejlighed til at kore dr store koretojer ind på steder, hvor parkering af dem ikke er til gene for færdslen på vejen. Køretøjet bliver som regel kort ind til højre side på landevejen, således at det optager imellem 1,5 m og 2 m kørebanen. Vel er parkeringslysene tændt ved lvgtetid under parkering på de steder på vejen, hvor det er påkrævet, men det har i mange tilfælde vist sig, at påkørsel af parkerede koretojer sker på den måde, at køre tøjet, der påkorer, bliver blændet af modgående koretojer og ikke ser det parkerende køretøj, eller der blændes ned for modgående køretøjer og lyskeglen rækker ikke langt nok til at se det parkerende køretøj. Desuden har der været tilfælde, hvor der er sket påkørsel af et køretøj. der er parkeret på vejen (for det meste i byer eller i udkant af byer) under gadelvs, hvorfor koretojets parkeringslys som regel ikke er tændt. og køretøjet bliver således mange gange ikke observeret, hvad enten det skyldes dårlig lvsvirkning af gadelvset eller at køretøjet. der påkører. er blevet blændet af modgående køretøjer. Selvom man måske nok i enkelte tilfælde kunne fordre en lidt mere hensvnsfuld parkeringsmåde. kan det vel nok volde en træt eller sulten

6 særlig 1953 DANSK VEJTTDSSKRIFT 147 Fig. 3. hauffor noget besvær at finde ud al, hvor hans koretoj bedst kan par eres. uden at genere den ovrige trafik på vejen. Men det er som bekendt ikke alene lastvogne o. 1., der parkerer på andevejenc. I ferietiden og på fridage når vejret er godt ses en del personvogne parkeret på såvel egnede som navnlig uegnede -reder, medens besætningen nyder naturen og den medbragte mad. En stor part af bilisterne foretrækker at benytte de parkeringsmulig beder, der findes i tilknytning til kroer og lignende steder med ser vering, men de bilturister, der foretrækker..egen kost, har krav på bedre parkeringsmuligheder, og for trafiksikkerheden er det af stor be tvdning at få de parkerede vogne væk fra korebanen. Problemet kunne fomientlig løses ved samarbejde mellem motor- og luristorganisarioner og vejmvndighederne, f. eks. således at vejvæsener tnlagde de fornodne pladser. medens motororganisationerne i fornødent fald forestod driften af pladserne. Da det således har vist sig, at parkerende koretojer er til stor gene g fare for færdsien på landevejene, påtænker man ved Haderslev Amts\Tejvæsen at anlægge nogle parkeringspladser ved den her i amtet mest trafikerede landevej, nemlig hovedvej nr. 10 fra Aabenraa Haderslev Kolding.

7 Kastrupfabrilcen: Hans Nissensvej 12 Telefon Kastrup 1228 Hovedkontor: Nordhavnsfabriken: Sfubbelabgade 20, ø Telefon Ryvang 6227 HANS NISSENSVEJ - KASTRUP TELEFON KASTRUP 1228 IH ANKA AS FALTSTE N ASFALTPU LVER EMU LSION IPAN- BETON VEJTJÆ RE

8 IV Special-R A B Gummifugemasse NI: FLYVEPLADSER BETONVEJE BROLÆGNINGS-OG ASFALTKØREBANER SAMT SPORAREALER at bedste kvalitet. Bestået Dansk Vejlaboratoriums prøver. Som særlig kuldemodstandsdygtig anbefales BIG UMA-A RCTIC TILBUD OG LEVERING GENNEM TAFONO Frederiksborggade 32, KØBENHAVN K. Telefon Byen 526

9 Lastvognstrafikken går i temmelig regelmæssige ruter, og chaufførerne vil hurtigt kunne finde egnede parkeringsmuligheder, hvor disse findes. Turisttrafikken kan ikke være stedkendt og der bør formentlig, for at få fuld gavn af sådanne parkeringsmuligheder, averteres herom, f. esk. ved at pladserne markeres på turistkort. Cyklister og vandrere kan også have gavn af sådanne pladser DANSK VEJTIDSSKRIFT 149 En nabo til parkeringspladsen skriver den 28/ følgende:.undertegnede, der bor vest for landevejen Haderslev Aabenraa, umiddelbart nord for den der indrettede parkeringsplads, kan herved meddele, at parkeringspladsen benyttes meget af de store transportbiler. Navnlig om natten er parkeringspladsen meget benyttet. Ofte bliver vi vækket om natten ved, at pladsen er fuldt optaget af 2 store biler, og endnu flere vil parkere. Jeg skal derfor henstille til vejvæsenet, at par keringspladsen forlænges, således at der eventuelt kan blive plads til 4 biler med påhængsvogn. På omtrent samme måde har man løst problemet i udlandet, f. eks. i Holland, Belgien og Tyskland, og resultatet er i disse lande blevet, at bilister benytter parkeringspiadserne, hvadenten de holder stille for at spise, for at hvile sig lidt eller for at se køretøjet efter. Det bor være således, at stop på landevejen hovedsageligt kun kendes i forbindelse med et uventet motorstop eller en punktering. Amtsvejvæsenet har foranlediget, at der er blevet indrettet offentlig parkeringsplads på privat grund ved hovedvejen, Ca. 3 km nord for Haderslev by, ved en kro. Arntsvejvæsenet har bekostet udvidelsen af indkorslerne. således at også store lastautomobiler kan benytte pladsen til parkeringsplads, og ejeren af kroen har forpligtet sig til at tillade offentlig parkering på pladsen uden hensyn til, om de parkerende er kunder i kroen eller ikke. Skilte om parkering er opsat. Om færdselens omfang på hovedvej nr. 10 i Haderslev amt henvises til de i nedenstående skema anforte. omtrentlige tal for antal person biler, rutebiler og vare- og lastvogne, talt ved dognfærdselstællinger i henholdsvis 1939 og På landevejen Bevtoft-Gabol er der anlagt en parkeringsplads, smukt beliggende ved skovbrvn. Der er her skaffet mulighed for hvileophold både for den svære lastvognskorsel og for turistfærdslen.

10 150 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1953 Kategori motorkøretoj Færdselstælling for 1 døen j (/ stignins ca. Ca. stk. Ca. stk. Personbiler (1,3 t) Rute- og turistbiler (5,0 t) Vare- og lastbiler 2 aksl. (3,6 t) (5,5 t) (10,0 t) ,. (13,Ot) 0 6 Færdselsmængden i tonç Oversigt over fordelingen af forskud på motorafgift m. v. Som forskud på kommunernes andel i motorafgifterne for finansåret er der i april og maj måneder 1953 udbetalt et samlet beløb på 50 mill, kroner. Fordelingen stiller sig således: Til amtskommuner ialt kr., nemlig: Til Københavns amtskommune kr., Roskilde kr., Frederiksborsz kr., Holbæk kr., Sorø kr., Præstø kr., Bornholm kr., Maribo kr., Odense kr., Assens kr., Svend borg kr., Hjørring kr., Thisted kr., Aalborg ki.. Viborg kr., Randers kr., Aarhus kr., Skanderbors kr., Ringkobing kr., Vejle kr., Ribe kr., Haders lev kr., Aabenraa 508,000 kr., Sønderborg kr.. Tønder kr. Til sognekommuner i alt kr., nemlig: Til sognekommunerne i Københavns amtsrådskreds kr. (heraf Gentofte kommune kr), Roskilde kr., Frederiksborg kr., Holbæk kr., Sorø kr., Præstø kr., Bornholm kr.. Maribc kr., Odense kr., Assens kr., Svendborg kr., Hjør ring kr., Thisted kr., Aalborg kr.. Viborg ki..

11 Def er såmænd Jens V... der her som så mange andre steder i landet udfører vejarbejdet det er jo lige ud ad landevejen at gå til Jens Villadsens Fabriker, når man vil have bedre veje. AKTIESELSKABET JENS IIILLADSENS FABRIKER København Farum Ringsted Dortheasminde Randers Solsted Troidhede Viborg i V

12 1953 DANSK VEJTIDSSKRIFT 151 Randers kr., Aarhus kr., Skanderborg kr. Ringkøbing kr., Vejle kr., Ribe kr., Haderslev kr.. Aahrn raa kr.. Sønderborg kr., Tønder kr. Til købstæder ialt kr., nemlig: Til Koge kr., Roskilde kr., Frederikssund kr., Frederiks værk kr., Helsingør kr., Hillerod kr., Holbæk kr.. Kalundborg kr., Nykøbing Sj kr., Korsør kr., Ringsted kr., Skelskor kr., Slagelse kr.. Sorø kr.. Næstved kr., Præstø kr., Stege kr.. Store Heddinge kr., Vording borg kr.,aakirkeby kr., Allinge-Sandvig kr., Hasle kr.. Nekso kr., Rønne kr., Svaneke kr., Maribo kr.. Nakskov kr., Nykøbing F kr., Nvsted kr.. Rodhv kr.. Sakskøbing kr., Stubbekøbing kr., Bogense kr., Kerteminde kr., Odense kr., Assens kr., Middelfart kr.. Faaborg kr., Nyborg kr., Rudkøbing kr., Svendborg kr., Æros købing kr., Brønderslev kr., Frederikshavn kr., Hjørring kr., Skagen kr., Sæby kr., Nykøbing M kr., Thisted kr., Aalborg kr., Løgstør kr., Nibe kr, Norresundbv kr.. Skive kr., Viborg kr., Grenaa kr.. Hobro kr.. Mariager kr., Randers kr., Ebeltoft kr., Aarhus kr.. Horsens kr., Silkeborg kr., Skanderborg kr., Herning kr., Holste bro kr., Lemvig kr., Ringkobing kr., Struer kr.. Fredericia kr., Kolding kr.. Vejle kr., Esbjerg kr.. Ribe kr., Varde kr., Haderslev kr., Christiansfeld Flække kr., Aabenraa kr., Sønderborg kr., Augustenborg Flække kr., Nordborg Flække kr., Tønder kr., Højer Flække kr.. Løgumkloster Flække kr. Endvidere Københavns Kommune kr. og Frederiksberg Kommune kr. Oversigt over amtsrådenes besvarelser vedr. korselsgodtgørelse til vejingeniører og vejassistenter Roskilde amtsråd: Motorvogn stilles til rådighed uden udgift og uden korseispenge. diæter el. lign.

13 Sorø amtsråd: 152 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1953 I befordringsgodtgorelsc ydes der vej- og vandlobsinspektoren et beløb af kr. og hver af ingeniorerne et beløb af kr. årlig. For hver i tjenestesager tilbagelagt km ydes der derhos 30 øre. I befor dringsgodtgorelse ydes der amtsvej- og vandlobsassistenterne for hver i tjenestesager tilbagelagt km 43 øre for de første km, der er tilbagelagt i eget automobil, og 30 øre pr. km øver km. Des uden godtgøres der hver af de pågældende et beløb af 400 kr. som tilskud til dækning af udgifterne ved motorafgift. Københavns amtsråd: Civilingeniører m. f1., der benytter motorvogn i amtsvejinspektoratets tjeneste, får befordringsgodtgørelse efter statens regler. Amtsvejinspek tøren er bemvndiget til for personale, der selv tilrettelægger deres ar bejde, at lade udbetale en fast årlig befordringsgodtgorelse svarende til km (f. t kr. for automobil). Civilingeniører, der ikke benytter vogn i vejinspektoratets tjeneste får fast årlig befordringsgodt gorelse på 600 kr., for hvilken ingeniorerne selv må sorge for befor dring. Frederiksborg amtsråd: Når motorkoretøj forlanges anskaffet, betales en fast årlig sum, bereg net for en kørsel på km med halvdelen af den befordringsgodt gorelse pr. km, der årligt fastsættes for statens tjenestemænd, f. t. 38 øre pr. km. Endvidere for hver kørt kilometer halvdelen af den for statens tjenestemænd tillagte befordringsgodtgorelse pr. km. For personale, der ikke er forpligtet til at anskaffe motorkoretoj, er vejvæsenets motorkøretøjer til disposition. Holbæk amtsråd: Egen bil, godtgørelse efter statens regler. f. t. 47 øre pr. km for de forste 7000 km pr. år og 30 ore for de følgende km. Mindst betales dog årligt gange det halve af statens største befordringsgodt gorelse pr. km i fast godtgørelse og det halve af statens største takst pr. km for udført tjenstlig kørsel. Det vil sige, at der f. t. betales mindst øre pr. kort km. Der tillægges amtsvejinspek 23, kr. årligt toren en yderligere godtgorelse på 500 kr. årlig.

14 IK AKI Asfaltemulsion * Pulverasfalt fra varmeisoleret silo * Støbeasfalt * KØBENHAVNS ASFALTKOMPAGNI Als Frederlksflolms Havneve Kabenhavn SV Telefon Central 1383 og zx VII

15 PEGSON Jordstampere Stenknusere FALCO Selvsugende Pumper RECORD Taljer - Dunkrafte VOGELE Asfaltudlæggere ZETTELMEYER Motortromler Dumpers ALLAM Betonvibratorer Asfaltvibratorer ALVALINE Færdselsstriber STEMPELPUMPER Entreprenormodel Entreprenør- & Spormateriel MUNCH & LERCHE Sct. Knudsvej 21. København V. * Vester 9340 I S..b...fl...S...flflfl... VALD. HANDBERG S Hovedkontor: DANTES PLADS 33 KØBENHAVN V Stenhuggerier & Stenbrud AIS Indehaver al Hammerens og Moselokkens Granitværker, Bornholm Brosten - Kantsten - Skærver - Stenmel etc. Telefon C Telefon C VIII

16 1953 DANSK VEJTIDSSKRIFT 153 Præstø amtsråd: Befordringsgodtgorelse efter statens regler. Assens og Odense amtsråd: Befordringsgodtgørelse efter statens regler, samt lån til anskaffelse af vogn (årlig rente 4 %, afdragstid på indtil 8 år). Svendborg amtsråd: Fast kørselsgodtgørelse 1800 kr. til amtsvejinspektoren og iøvrigt kr. + godtgørelse 20 øre pr. km ved en benzinpris på 30 øre pr. liter, stigende med i øre for hver 10 øre, prisen stiger, eller f. t. 25 øre pr. km. En vejassistent oppebærer dog alene korselsgodtgorelse efter statens regler. Maribo amtsråd: Eget køretøj med godtgørelse efter statstjenestemandsreglerne. Aalborg amtsråd: Godtgørelse efter statens regler med førelse af aut. korseisbog. Amtskommunal kaution til anskaffelse af automobil. Hjørring amtsråd: Kilometerpenge efter statens regler, f. t. 47 øre for hver af de første km og 30 øre for hver af de følgende. Ydelse af reritefrit lån til anskaffelse af automobil. En motorvogn til rådighed for ingeniører, der ikke har eget køretøj. Thisted amtsråd: (Egen bil). Kilometerpenge i henhold til statens regler. Viborg amtsråd: Amtsvej- og bivejsinspektøren 45 øre pr. km, de øvrige ingeniører 32 øre pr. km + fast godtgørelse 800 kr. om året, amtsvejinspektorens stedfortræder får dog 1200 kr. årlig. Ydelse af rentefri lån af amts fonden.

17 Aabenraa amtsråd: (Egen bil) kr. årlig + f. t. 28 øre pr. kørt km. varierende med øre for hver øre benzinprisen stiger eller falder. Sønderborg amtsråd: (Egen bil) kr. årlig + f. t. 28 øre pr. kort km. varierende med øre for hver øre benzinprisen stiger eller falder. 154 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1953 Aarhus amtsråd: Godtgorelse efter statens regler. Skanderborg amtsråd: (Egen bil). 37,1 øre pr. km. Randers amtsråd: Amtskornmunens biler, hvorfor amtsfonden afholder alle udgifter. også til benzin. Der ydes personalet 300 kr. årlig til garage samt 400 kr. årlig + honorartillæg til afløsning af dagpenge. Ribe amtsråd: Godtgorelse efter statens regler. Ringkøbing amtsråd: En fast årlig godtgorelse på kr., hvorhos amtsfonden afholder udgifter til olie og benzin samt skat og forsikring. Vejle amtsråd: (Amtsvejinspektorer og -assistenter, alle egen bil). kilometerpenge efter statens regler. Haderslev amtsråd: Et fast årligt beløb på kr. + kilometergodtgorelse 12 ore pr. kørt km + 1/3 øre pr. km for hver øre, benzinprisen overstiger 31 øre pr. liter. Godtgorelse af tillægsafgiften til vægtafgiften i henhold til lov nr. 438 af 19. november 1950.

18 h ÏRAFIKSIKKERHEDEN KRÆVER I I derfor brug cgeaiw$cd Plastic Færdsestriber I I Hovedvej 9 syd for Ringe. I I NORDISK FÆRDSELSTRIBE DaerseI%kah af Ss cnska Fabrik: Sfrandvej 108 Hellerup, Tlf. HE 780 x (leanosol Salg og Udlægning: Civilingeniør Wandall Finsensvej 6, F, Tlf. GO IX

19 BAIIB[ll- Lll[[N[ Vej bane a fretter Eneforhandler: LNOEUTERS GL. KONGEVEJ 3 - KØBENHAVN V - TELF. C ASFALTOLIE-BITUMEN FABRIKATION OG SALG AF ASFALTPRÆPARATER 7 TIL VEIBRUG 7 $,.z.... icb x L3 HANS GULDMANN Als (NEUCHATEL ASPHALTE COMPANY AIS) ASFALTFABRIK :: KØBENHAVN KONTOR: PUGGAARDSGADE 6. TLF

20 1953 DANSK VEJTIDSSKRIFT 155 Tønder amtsråd: (Egen bil), kr. årligt + nedsatte kilometerpenge. f. t. 28 øre pr. løbende km. Bornholms amtsråd: Befordringsgodtgorelse efter statens regler til amtsvejinspektoren. den nes stedfortræder og en vejassistent. En amtskommunen tilhorende tjene stevogn til rådighed for det øvrige personale, der ikke har vogn. Internationale hovedveje DK Den internationale vejforening er begyndt at udgive kort over de internationale hovedveje, man efterhånden er blevet enige om. Der kommer et kort for hvert land. Foruden vejens nummer får man gennem en signatur dens bredde. Kategori I har 7 m bred korebane og vises ved to tynde linier, kategori II har 2 X 7 rn korebane og vises ved to tykke linier, og endelig har kategori III 3 X 3.5 m kørebane og vises ved en tyk og en tynd linie. Vi gengiver her kortet over Vesttysklands Europavejnet. De viste veje er 5968 km. hvilket giver 0,025 km pr. km2. eller 8100 indbyg gere pr. km, eller 257 motorvogne pr. km. Den omtrentlige længde af de enkelte veje fremgår af dette skema: Nr. E3 E4 E5 EG E8 Ell km Nr. E 12 E 15 E 17 E 35 E 36 E 39 km Nr. E42 E61 E62 E63 E65 E70 km Nr. E71 E72 E73 E86 km Vi bringer i de følgende numre kort over andre landes Europavejnet.

21 Carlo préparéo pour los NaliOilS linres ALLEMAGNE INTERNATIONAL RtSEAU ROUTIER 0 L3 Gand MagdebUrg rir LO :_0 (S.5SR.) EB Warszawa 0 BERLIN - 15 Budapesl r.sj LiJerrde ZZZ. 5- Culëgcre I 150 Kn EheIIe rir WashrnglO Parrs - Londres - ear la Fédé,al,On l0orulrêre lnetnallønal8 LO

22 eogs,7 P!P4V uja 9 16eq3 ii 3 3 pioua r-. IIAXCPCd 4d4l8 pjjq,j jopp ej f5 - Juôewaflyg ap Sa;nonapuc,3,aJ,Q ej,eu ts6juaar!usuej?o,ivwjojuj flioupd 63 5 I cj flesfed 5 -j Cl) z (H S S ) ej 3 uapjjq 93

23 158 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1953 Blandeanlæg DK Waters, D. B.: Research Investigations On Coated Macadam Plants. Reprint from..coated Macadam published August Formålet med de her omtalte undersogelser er at finde frem til for bedringer i de britiske asfaltblandeanlæg til opnåelse af en mere ens artet asfaltpulverproduktion. Undersogelsen omfattede syv forskellige asfaltblandeanlæg. Deraf var de tre anlæg til fremstilling af,,coated macadam (..omhvllet maka dam ), tre af dem var anlæg til blanding af tæppebelægningsmate rialer, og det sidste var et kontinuerligt blandeanlæg.. Undersøgelserne omfattede følgende: 1) Gradueringsanalvser på stenmaterialerne. idet både de enkelte skærvefraktioner og sammensætningen af stenmaterialet i forskellige blandinger blev undersøgt. I de undersøgte blandeanlæg benyttede man en række forskellige af vejningsmetoder ved sammensætningen af skærvefraktionerne. nemlig: a) simpelt fodeapparat: b) fjedervægte; c) bismervægte; d) vægte med skalaaflæsning og e) automatisk afvejning. Afvejning efter meto derne d) og e) gav de mest nojagtige resultater ved kontrol over læn gere tidsrum, idet det simple fodeapparat kræver øvet mandskab for at opnå ensartede resultater, medens man ved anvendelse af fjeder vægte i mange tilfælde får overdoseret de enkelte skærvefraktioner. 2) Fillertilsætningen. Denne viste sig at være stærkt varierende, idet den svingede mellem det halve og det dobbelte af den tilsigtede mængde. Årsagen synes at være, at filleren klumper sammen i siloerne. 3) Bindemiddelindholdet. Anvendelsen af følgende fire metoder til dosering af bindemidlet var repræsenteret i de undersøgte blandeanlæg: a) bismervægte; b) fjedervægte; c) vægte med skalaflæsning og d) do seringspumper. To sidstnævnte metoder gav bedst overensstemmelse i resultaterne ved bindemiddeldoseringer, idet der var variationer på indtil ± 0,3 % i bindemiddelindholdet ved anvendelse af bismervægte og fjedervægte og en usikkerhed på Ca. ± 0,1 % ved anvendelse af vægte med skalaaflæsning og doseringspumper.

24 CALCINERET FLINT LUXOVIT LUXOL DEN LYSE KØREBANE KEMISKE FABRIKKER NÆSTVED-MOGENSTRUP-ROSKILDE-KØBENHA VN-ÅRHUS-HERNING HOVEDKONTOR: NÆSTVED TELEFOJ 1800* ENEFORHANDLING & FABRIKATION FOR FYN: R.T.A. VEJMATERIALER RINGE-3DENSE-RUDKØBING HOVEDKONTOR: RINGE TELEFON 331* XI

25 Rud. Hansen Koster Endreprenører Peersborg-ej 30. ii ILLER ØD XII NIELS HANSENS SØNNER, VIG BETONVARE- OG SKÆRVEFABRIKER VIG 19 VIG 250 RØR OG ANDRE BETONVARER EFTER DS 4Ø VASKEDE STØBEMATERIALER VEJMATERIALER TIL ALLE FORMAAL AL KØRSEL Specielt: Vogne med tippelad. HARRY JENSEN LEVERING at VEJMATERIALER Ira LYSHOLMGÅRDS GRUSGRAV Grus - Singels - Bundsten m. m. Roskilde Telf. 681 Grusgrav: 3850x Vognmand EJNAR JENSEN H. P. Jensens Eftfl. Kirsebærvej 28 N Y K Ø B I N G F. Telefon 915 * Levering af Sten, Grus og Vejrnaterialer.

26 LU XOVIT DEN LYSE KØREBANE LUXOL KEMISKE FABRIKKER NÆSTVED-MOGENSTRUP-ROSKILDE-KØBENHA VN-ÅRHUS-HERNING HOVEDKONTOR: NÆSTVED TELEFO 1800* ENEFORHANDLING & FABRIKATION FOR FYN: R.T.A. VEJMATERIALER RINGE-DDENSE-RUDKØBING HOVEDKONTOR: RINGE TELEFON 331* XI

27 udføre vejbefæstelsen af lokale materialer forekommende i naturlige af lejringer, hvis pris i alt væsentligt bestemmes af transportomkostnin gerne, kan der undertiden opnås store besparelser, uden at vejens bæreevne forringes. I det følgende gives et resumé af en artikel i,revue Generale des Routes nr. 243, 1952, af Jacques Laurent, der beskriver fremstillingen af en vejbefæstelse af rullesten og sand, hvor besparelsen blev ca. 60 %. Til aflastning af hovedvejen mellem Nice og Cannes bygges en fly 1953 DANSK VEJTIDSSKRIFT 159 4) Tern peraturkontroi på blandemaskiner og tørretromler. Resufta terne viste, at temperaturvariationerne i selve blanderne kunne holdes betydelig lavere end i tørretromlerne. Temperaturen i blanderne lå på Ca C, altså en variation på 25, medens den i tørretrom lerne lå på Ca C, altså en variation på 50. 5) Blandernes og torretromlernes kapacitet. Her viste det sig, at britiske blanderes dagsproduktion (ca. 400 tons pr. dag) er ringe i forhold til Barber-Greene-udlæggerens kapacitet. Med hensyn til tørre tromlerne var forholdet det, at kapaciteten med lethed kunne forøges betydeligt. Til sammenligning anføres, at et af blandeanlæggene ved anlæg af New Jersey Turnpike (U.S.A.) havde en kapacitet på Ca tons varm asfaltbeton pr. dag. I kraft af denne store kapacitet kunne hvert enkelt blandeanlæg bære udgifterne til en ingeniør, der kunne føre effek tiv kontrol med produktionens kvalitet og ensartethed. B. Walther Rasmussen. Vejbefæstelse af rullesten og sand DK Ved at forlade de traditionelle metoder, hvor vejens bærelag bygges op af et paklag og et makadamlag, altså af forholdsvis dyre stenmate rialer, der som regel skal transporteres over lange afstande, og i stedet

28 160 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1953 vej mellem Promenade des Anglais og broen over Var. Vejen får to kørebaner à 10 m adskilt af en 4,5 m bred rabat. Den ene kørebane er færdig og er i næsten ¾ år blevet trafikeret af gennemsnitlig køretøjer pr. døgn. Vejen løber hen over Var s delta, der består af sand- og leraflejringer med en meget varierende bæreevne, og er derfor lagt på en Ca. 80 m høj dæmning. Fvlden hertil blev taget i Var s flodseng og bestod af en blanding af Ca. 75 % rullesten 2/100 mm og Ca. 25 sand 0,2/0,8 mm, og da bærelaget skulle udføres af det samme materiale, blev dæmnin gen udført med 25 cm overhojde og reguleredes groft med en bulidozer. Overfladen blev derpå tromlet meget kraftigt (60 rn pr. time) med 16 t tromler. Finreguleringen foretoges af et arbejdshold, der var øvet i udførelse af makadamveje, og udlægningen af afretningsmateriale måtte foretages med skovl for at undgå afblanding, der netop var årsag til, at forsøg på at udføre finreguleringen med vejhovl var mislykket. Trom ungen foretoges uden vanding, da det viste sig, at denne ikke lettede tromlearbejdet, men blot bevirkede, at sandet samledes 5 10cm under overfladen i et forholdsvis tæt lag, hvorpå stenene trillede. Efter tromlingen var overfladen meget inhomogen, idet der fandtes talrige,,magre partier, hvor sandet manglede. Da stabiliteten her ikke ville blive væsentlig forøget ved den efterfølgende imprægnering, var det nødvendigt at udfylde hulrummene med supplerende materiale, og hertil valgtes 1,6/6 mm kalkstensskærver fra et nærliggende stenbrud. Da materialet kun skulle tilføres pletvis, blev det udlagt med skovl, hvorpå det med lette koste fejedes ned i hulrummene. Forbruget var i gennemsnit 7 8 l/m2. Trods den kraftige tromling blev der ikke opnået nogen særlig for kiling, og de tunge tromler lavede stadig spor i overfladen, hvorfor det var nødvendigt at foretage en afsluttende tromling med let tromle 6 7 t). Imprægneringen blev på grundlag af forsøg udført med 2,4 kg/m 2 cutbackasfalt (viskositet sekunder). Efter udsprøjtningen af bindemidlet blev belægningen så levende, at man kunne lave indtryk i den med foden, men efter 8 10 dages tørring kunne den bære tunge arbejdsvogne, og optagne prøver viste, at imprægneringen var nået ned til ca. 8 cm under overfladen. Ved imprægneringen var mange af de magre pletter blevet synlige igen, hvorfor der spredtes 7 8 l/m2 mm

29 Leveres i størrelser: tons, dieselmotor. 3-valset vejtromle, forsynet med LISTER -4-4 x-4 KØBENHAVN * ROSENBORGGADE1.TLF.C AARHUS * PARKALLE 15 TLF BRØNDERSLEV * TLF TLGR. CEMENTINDUSTRI danske veje. sighed, træffes derfor på næsten alle PEULRSIIARB 1iASKINFABRI KA/s tons og tons. Uovertruffen i kvalitet og hensigtsmæs TROM LER DIESEL

30 ALT A L K ø R S E L Bjerringbro Cemenivarefabrik Tipvogne, Blokvogne, 7 Lastbiler indtil 14 Tons TH. PEDERSEN Leverandør af Vejmaterialer Storegade 34 Tlf. 111 A X E L H A N S E N I BETON VARER Markedsgade 8 Holbæk Tlf. 99 efter Ingeniorforen. Normer Levering af Grus og Sten alle Sorteringer. Entreprenør kørsel. B ETD N IA R E R G R A V N I N G Ror - m e d M a s k i n e og Kørsel udføres overalt. Kantsten - Brønde Fliser Hvide Vejpæle Cyklebanefliser E V A L D H A N s E N Hans Henrichsen & Co. AIS Vognmandsforretning Nykøbing F - Tlf. 45 og 124 Tlf. HOLBÆK 213 JOHS. RASMUSSEN Vognmand Enighedsvej 19 - Sorø ROSKILDE MASKINFABRIK Telf Emil Andersen Udfører Jord-, Vej- og Entreprenørkørsel med Lastvogne fra 2 16 Ton. Roskilde Tlf Levering af Sten, Grus og Vejmaterialer. Privat: Tlf XIV

31 1953 DANSK VEJTIDSSKRIFT kærver, som med lette koste fejedes hen til de magre pletter, og over fladen tromledes derpå med en let tromle (6 7 t). Efter overfladebehandling med 1,2 kg/m 2 cutbackasfalt (viskositet sekunder) og 15 l/m2 5/15 mm skærver, blev kørebanen åbnet for trafikken, der gennemsnitlig udgør køretøjer pr. døgn. 3/4 år efter, da der blev udlagt et 4 cm tykt slidlag af asfaltbeton, var vejen i fortrinlig stand uden huller eller forskydninger, selv ved tilslutningen til Promenade des Anglais, hvor der findes to forholdsvis skarpe kurver Rrrr 100 m), som mange biler kører igennem med en hastighed på over 70 km/t. Prisen på vejbefæstelsen beregnet ved arbejdets slutning fremgår af folgende, der er omregnet til priserne januar a. 25 cm dæmningsfvld 60 F/m 2 b. Tung tromling 34 F/rn 2 Let,, Supplerende materiale 15 9 Arbejdsløn 37 c. Imprægnering (2,4 kg/m 2 cutbackasfalt) 60 d. Grusning med 7 8 l/m2 5/ mm sten og let tromling 16 95,, Ialt 231 F/m 2 Dersom bærelaget var blevet udført på den måde, der normalt an vendes i departementet i nærheden af Var, ville prisen have været 585 F/rn 2. Der blev altså opnået en besparelse på 60. i. Kirk.

32 162 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1953 Denemarken København, February 12 th 1953 Dear Mr. de Bussy, The immense catastrophe which has befallen your country has, of course. made a deep impression here, and never have I seen the public r.espond more readily and with yreater sympathy to a call for heip from our Red Cross Organization. But ali of os, who have pro[ited [tårn direct connections with you in the Netheriands are touched in an even higher degree. As we in the Highway Service feel os united with your service by so many ties both o[ a professional and of a more personal order, I think you will understand my desire to express to you whom I have so recently met. the deep and vivid sympathy with which our thoughts are [ollorving you ali in yout courageous fight against the elements in these days of disaster, as well as in the tremendous reconstruction work before you. Sincerely yours, K. BANG, Vejdirektør I den hollandske vejforenings medlemsblad,.vegen nr fandtes ovenstående. FRA DOMSTOLENE Markoverkorsels brug til udstykning. østre landsret afsagde den 17. april 1953 dom i sag nr. VI 223/1952: Sagsøgeren, gårdejer H. Poulsen, ejer landejendommen matr. nr. 9a af Egelov by, Nørre Vedby sogn, hvilken ejendom har sit østskel fælles med sognets grænse mod Nørre Alslev sogn, og langs hvis sydskel oprindelig førte den fra den nuværende hovedvej nr. 2 i vestlig retning udgående landevej mellem Nr..lslev og Guldborg. I 1933 besluttede sagsøgte, Maribo amtsråd, en forlægning af denne sidstnævnte vej til en noget nordligere udmunding i hovedvej nr. 2 Ca. 10Dm fra østskellet af sagsøgerens ejendom til opnåelse dels af den overskueligere udformning af den før nævnte udmunding dels en udretning af to sving ved sydskellet af sagsøgerens ejen dom, der derfor ved arbejdets udførelse i 1934 blev gennemskåret af den nye vej på en strækning af godt 300 m. I forbindelse med den i anledning af projektet den 6. november 1933 ifølge vejforordningen af 13. december afholdte ekspropria

33 - Anders Bach Havnens Nordside 1ej1c Tlf. 386 (2 Linier) Å/s Alt i Betonvarer D. S. 400, Cement, Bygningsmaterialer, Terrazzo, Tagsten, Væg- og Gulvfliser etc. NOVEJFA NORDISK 1EJMATERIÅLE-FABHIK AS AALBORG Telefon * - Støbeasfalt Asfaltpulver Asfaltemulsion Isoleringsasfalt Belægningsarbef der Dafoleum Asfalt Gulve - Brabrand Vognmandsforretning v/ Brdr. Møller Tlf. Brabrand 41 Entreprenørkørsel - Levering af Grus og Stenmateriel udføres med Vogne fra I0 Tons. xv

34 WILL. R. JENSEN Jyderup Cementvarefabrik Telefon 79 leverer Telefon 79 Alt til Vej anlæg Alt til Kloakanlæg BETONVARER I-I. J. HENRIKSEN & 0. KÄHLER (Korsør Stenforretning) VEJMATERIALER Løsning Skrvefabrik - Trige Skærvefabrik Mogenstrup Skærvefabrik Als Fyns Vej materialefabrik (M E X A S) 0 D E N S E Tlf Vejmaierialer, Vejijære, Asfallemulsion, Tæppebelægninger VEJ TJÆRE ASFALTEMULSION FLUXBETON (Tæppebelægning) R T A VEJMATERIALER Ringe Tlf. 331 Fabriken i Odense: Tlf Fabr, i Rudkøbing: Tlf. 461 XVI

35 1953 DANSK VEJTTDSSKRIFT 163 tionsforretning blev det efter aftale med sagsøgeren bestemt, at der skulle anlæge fem overkorsler over vejgrofterne, dels to og to overfor hinanden over såvel den nordlige som den sydlige groft, dels een over den nordlige groft ved ejendommens vestskel, langs hvilket fører en privat vej, som foruden at forbinde en del nordligere liggende pareeller med landevejen danner adgang til denne for sagsogerens gård, hvis bygninger ligger såledgs, at den sydligste ved den private vej har en afstand fra landejendommen af ea. 20 m, idet gårdens have, der fra den private vej stræk ker sig godt 40 m langs landevejens nordside udfylder arealet mellem denne og bygningerne. De tre sæt overkorsler har en indbyrdes afstand af godt 100 m. For nogle år siden blev der anlagt frugtplantage på en del af ejendommens jorder. nemlig de arealer, der ligger mellem landevejen og sydskellet, samt stykket mellem haven og ostskellet langs landevejens nordside. Vestligt på dette stykke omtrent midt mellem de vestligste 2 sæt overkorsler forbeholdtes dog et ereal som bygge grund til en bolig for sagsogerens datter og svigerson, hvilken sidstnævnte skulle drive plantagen. For at få en til brug for denne bolig egnet adgang til landevejen sogte sagsogeren i foråret 1950 sagsogte om tilladelse til at anlægge en ny over korsel ud for den påtænkte bolig, og da dette blev afslået, i somnseren 1950 til ladelse til at flytte den midterste overkorsel til det pågældende sted. Da sagsøge ren også fik afslag herpå, lod han boligen med garage opfore godt 20 m mod nord for den bestående midterste overkorsel og anlægge vej fra denne til boligen. Undet arbejdets udforelse meddelte amtsvejinspektoren for Maribo amt ved skrivelse af 17. december 1951 sagsogeren, at den anlagte overkorsel kun måtte anvendes som markoverkorsel, d. v. s. til sådan kørsel, som er nødvendig til dyrkning af jorden. samt at anden brug f. eks. som adgangsvej til nyopforte beboelseshuse eller lign, ville medfore fjernelse af overkorselen. Da arbejdet desuagtet fortsattes, lod amtsvejinspck toren i begyndelsen af marts 1952 den pågældende overkorsel fjerne, men sagsoge ren lagde i stedet en plankebro. Sagsøgte har ikke villet efterkomme sagsogerens opfordring til at bringe overkorselen i dens oprindelige stand. Under denne ved stævning af 5. maj 1952 anlagte, ved retten for Nykobing F. kobstad m. v. forberedte sag har nu sagsogeren påstået sagsogte tilpligtet at gen oprette den opbrudte overkorsel. Sagsogte, der procederer til frifindelse for sngsogerens tale, har nedlagt den selvstændige påstand, at sagsogeren tilpligtes at anerkende, at han kun er beret tiget til at anvende overkorselen som markoverkorsel. For så vidt angår denne påstand har sagsøgeren påstået principalt afvisning, sub sidiært frifindelse. Til stotte for sin afvisningspåstand har sagsogeren anfort, at reglerne i vejfor ordningens 96 ikke hjemler det offentlige adgang til at foretage indskriden oves for den af sagsogeren gjorte brug af den pågældende af det offentlige i medfor af vejforordningens 60 anlagte overkorsel på anden måde end ved rejsning af politi sag. Folgen heraf må være, at sporgsmålet, om sagsogerens brug af ovcrkorselen ha været ubcfojet, dels ikke som selvstændigt sogsmål kan indbringes for landsretten som Iste instans, dels at det er uden betydning for afgorelsen af sporgsmålct, om amtsvejinspektoren på egen hånd lovligt har kunnet afbryde sagsogerens forbindelse med landevejen.

36 dret dened, at den er sat i forbindelse med en adgangsvej til et beboelseshus, hvør der må påregnes til- og frakørsel flere gange daglig eller parkeringer. En sådan anvendelse er til væsentlig større ulempe for den øvrige færdsel, og de hensyn, som har ført til at tilstedeværelsen al markøverkørsler må tåles af vejfærdselen, kan ikke føre til også at belaste den med de af tø vejtilslutninger nær hinanden følgende ulemper, der tilmed øges derved, at den ny tilslutning kun har en afstand af godt 200 m fra landevejens udmunding i hovedvej 2. Vejforørdningens regler øm over kørsler kan derfor ikke antages at hjemle denne udvidede brug, der heller ikke kan anses beføjet efter forholdets natur. Sagsøgte har herved henvist til de møderne bestræbelser for at forbedre forholdene for den gennemgående færdsel. Et udslag 164 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1953 Heroverfor har sagsogte gjort gældende, at vejforordningens 96 vel bestemmer, strafforfolgning for overtrædelser af forordningen skal fremmes efter reglerne for politisager. Men bestemmelsen, der tillige pålægger offentlige myndigheder af egen drift at våge over håndhævelsen al forordningens befalinger og sætte dem i ud forelse, ikke afskærer det offentlige fra på anden måde end ved at rejse politisag at sikre vejenes rette brug, derunder også gennem et borgerligt sogsmål at soge fastslået grænserne for sagsogerens brug af overkørselen. Sagsøgte har endvidere anfort, at der er den hnjeste sammenhæng mellem sagsogerens påstand og den af sagsngte nedlagte selvstændige påstand, idet en virkelig bedømmelse al sagsøgerens påstand er afhængig af, hvordan man løser dette sporgsmål, der ligger i sagsogtes påstand, idet opbrydningen af overkorselen, hvis sagsøgeren anses uberettiget til at bruge den som andet end markoverkorsel er berettiget som varetagelse af offentlige hensyn. Idet retten finder at måtte give sagtogte medhold i det al ham fremførte, vil sagen herefter være at fremme også for så vidt angår sagsogtes fulde påstand, til støtte for hvilken sagsøgte har anført: at med hjemmel i vejforørdningens 80, jfr. tillige landbrugsministeriets cirkulære af 17/8 1946, påhviler det de respektive amts råd at påse, at tilladelse til overkørsler kun gives under sådanne omstændigheder, at der tages tilbørlig hensyn til bl. a. færdselsmæssige forhold, og dette er årsagen øverkørsel, må sagsøgte også være berettiget til som at nægte en grundejer ret til en i forhøld til tidligere væsentlig udvidet anvendelse til, at sagsøgte ikke har ment at kunne imødekomme sagsøgerens andragender. Ligesøm ansøgte af sådanne særlige grunde kan nægte en grundejer at etablere en ny i nærværende tilfælde al en allerede eksisterende overkørsel. For så vidt angår nærværende tilfælde har sagsøgte særligt bemærket, at sag søgeren således som forholdene havde bestået uændret siden vejens og den pågæl dende overkørsels anlæg, hidtil alene havde anvendt overkørselen til den periodiske jorden til frem ved frugtavl også af kørsel, der er nødvendig for udnyttelsen bringelse af afgrøde samt til dennes bortbringelse, hvilket må være det hensyn, der danner grundlag før overknrsler i vejfornrdningen og bevirker, at sagsøgeren har været berettiget til under den senere udvikling af driftsformeene stadig at bruge overknrslerne i landbrugsøjemed, uanset at den stigende intensitet i udnyttelsen af landbrugsjord har medført stigende belastning af landevejen og ulemper før den gennemgående færdsel. Men anvendelsen af overkørselen er på afgørende måde æn

37 BETON I XVII ilaaiidtromlcr med indbygget Motor Comp. Feje- og Slaamaskiner med Motor Siteplowe Grusspredeie leveres i eget Fabrikat i anerkendte og gennemprøvede Modeller J. Mikkelsens Maskinfabrik Soph. Thomsensgade 2 hjørring Telefon 598 OVE ARKIL FNTEPREN0T C)VIIJNGENIO1 - HADERSLEV (J BETONFLISFR 30x30 cm TIL CYKLESTIER OG FORTOVE 5

38 Brobygning Vejarbejde Jordarbejde VESTRUP V. HJERMITSLEV Entreprenør NIELS KROGH Offerup 4 Telefon Salg og Special-Reparation af Motortromler, Vejbygningsmaskiner, Traktorer og Diesel-Motorer Værksted: Dollerupvej 11 Aarhus XVIII JORD OG VEJARBEJDER Digearbejde Tlf. Otterup 271 Al Entreprenorkørsel (3½ lo Tons) Tlf. Cementcentralen 30 Assens pr. Mariager NIELS PETERS Mogens Nielsen & Søn Telefon 21 Telefon 97 Entreprenører HUND RASMUSSEN,,Nordmark pr.gug Telefon Aalborg 7773 Ingeniør & Entreprenør

39 forbehold med hensyn til deres brug. Følgen heraf må, uanset om sagsøgte hat anset sig berettiget til under påberåbelse af det i vejforordningens 80 nævnte hen hvilken berettigelse ansøgeren iøvrigt ikke kan anerkende syn til billighed blive, at sagsøgeren dug frit må kunne anvende den pågældende bestående over kørsel til sin ejendums af udviklingen siden vejforurdningens dage betingede behov. Dette tilsiger ikke alene sum af sagsøgte erkendt en i forhold til tidligere tilstande udvidet brug på grund af landbrugets intensive drift, men ugså en udvidelse eks. f. på grund af befulkningstæthedens ugen og det voksende boligkrav, således at kørsel til og fra nye boliger nså tåles. Under disse omstændigheder må sagsøgeren have ret til brug af den pågældende uverkursel i forbindelse med tilkørselsvej til det i 1953 DANSK VEJTIDSSKRIFT 165 heraf var den i 1933 besluttede forlægning af den pågældende landevej, som er et vigtigt led i det vejnet, der forbinder Falster og Lolland. Den herved med betyde lige bekostninger opnåede fordel for den gennemgående færdsel ville ganske for ligeledes flygtiges, hvis det ikke var muligt i overensstemmelse med den moderne begrænse dannelsen af en på dette sted upåkrævet randbebyg at færdsels krav gelse, som hør henvises til større nærhed af i forvejen bymæssig bebyggelse, medens adgangen til offentlig vej uden for disse områder bør samles i så få vejtilslutninger som muligt, og sagsøgerens interesse i at skaffe den nye bebyggelse adgang til offent lig vej kunne uden væsentlig ulempe for ham være varetaget ved opførelse af huset på et andet sted på ejendommen, hvor den i vestskellet værende private vej og den til dennes brug anlagte overkørsel kunne være brugt som adgangsvej. Endvidere har ansøgte anført, at sagsøgeren, der havde modtaget to afslag på nye overkorsler, må have forstået, at almene hensyn var til hinder for hans byggeplaner, således at han i stedet for egenmæssigt at tage markoverkorslen i brug til adgangsvej burde have søgt samarbejde med sagsøgte til fastsættelse af en beliggenhed af huset, det kunne førene hensvnene såvel til hans udnyttelse af ejendommen som til almene inter esser. Under disse omstændigheder har sagsøgte, hvem det for den pågældende landevejs vedkommende påhviler at påse, at hensynet til almene interesser tilbørligt vare tages, og som med hjemmel i vejforurdningens 80 har skønnet det ubilligt at til lade ny overkorsel til behggelsesfurmål, haft føje for det første til den skete ind skriden overfor sagsøgerens egenmægtige handling, der ville gøre det udøvende skøn uegnet til opfyldelse af det nævnte færdselsregulerende formål og dernæst til at ind bringe spørgsmålet for retten, der må træffe den endelige afgørelse af, om sagsøge rens fremgangsmåde har været uløvlig. Sagsøgeren har herøverfnr anført følgende: 80 i vejfurordningen af 1793 er stadig den eneste lovbestemmelse, der reguleret private grundejeres ret til adgang fra deres grunde til tilstødende offentlig vej, øsedens der på vejrettens område iøvrigt i betydeligt omfang findes nyere løvbestens nselser. Den uklarhed med hensyn til omfanget af grundejernes adgangsret, søm den i mellemtiden skete udvikling kan give anledning til i mangel af møderne løvbestens melser, bør derfor ikke komme grundejerne til skade. I vejforørdningen nævnes intet om uverkørslernes rette brug, og da der i forbindelse med den påtænkte vejfurlæa ning blev truffet aftale med sagsøgeren om overkursler, blev der ikke taget noget

40 er 166 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1953 frugtplantagen opforte hus, og allerede af denne grund må ansogte være pligtig at genoprette overkorslens oprindelige tilstand. Men hertil kommer, at sagsogte må være ansvarlig for amtsvejinspektorens indskriden ved at opbryde overkorslen, hvilket må anses for en retsstridig handling, idet vejforordningens 80 ialtfald viser, at den eneste hefojelse, der tilkommer det offentlige overfor en formentlig ulovlig brug af overkorsler, er at soge domstolenes afgørelse af sporgsmålet. Under domsforhandlingen er der afgivet partsforklaring af sagsogeren og vidneforklaringer af amtsvejinspektor Valdemar Hovniand Madsen og amtsvejassistent Eiler Hagerup, der alle var til stede ved ekspropriationsforretningen den 6. novem ber Det må efter de afgivne forklaringer antages, at der ved denne lejlighed blev truffet aftale med sagsogeren om antallet og beliggenheden af de overkorsler til hans ejendom, som skulle anlægges af det offentlige, men at det ikke var på tale, på hvilken måde overkorslerne måtte anvendes. I en en af amtsvejinspektoratet for Maribo amt til brug for sagen den 31. oktober 1952 afgivet erklæring udtales bl. a. følgende:.,efter landbrugsministeriets cirkulære af 17/ har man ialt behandlet 155 ansøgninger øm tilladelse til anlæg af overkorsler eller adgang til påtænkte udstyk ninger i 112 tilfælde givet den ansøgte tilladelse, medens en sådan er nægtet i 43 tilfælde. Iblandt sidstnævnte har været 3, hvor det drejede sig om eksisterende markoverkorsler, der onskedes benyttet for nye pareeller for byggeri. Ved i nogle tilfælde at nægte tilladelse til adgang til påtænkte ny pareeller til bebyggelse søgt at begrænse den for landevejen skadelige og for trafikken farlige randbebyggelse til allerede bestående byer og bebyggelser, således at disse kun tillades at udvikle sig langs landevejene indenfor et for disse naturligt område. Om den pågældende landevej oplyses det, at den,,udgor en del af forbindelsen mellem Stubbekøbing og største delen af Lolland samt mellem Nykøbing F. og Guldborg, idet de offentlige biveje imellem sidstnævnte byer om end lidt kortere i en sådan stand med mange skarpe sving og gennemkorsler gennem landsbyer, at de ikke med fordel kan benyttes Efter landsfærdselstællingen i 1939 havde landevejen følgende dognfærdsel: 222 personbiler, 7 rutebiler, 13 motorcykler, 67 lastvogne, 27 heste vogne og 322 cyklister Færdselens størrelse i dag kan ikke bestemt an gives, men har i almindelighed oversteget 1939-tallene, og efterhånden som restrik tionerne for indforsel af ny automobiler lempes evt, ophæves, kan yderligere stig ning ventes, således at man indenfor en overskuelig fremtid må forudse i hvert fald fordobling af 1939-færdselen, hvilket også vil gælde omhandlede vej. Det kan i den forbindelse oplyses, at Lolland-banens rutebilforbindelse Maribo Nr. Alslev Vordingborg nu passerer vejen med 10 rutebiler daglig. Endelig udtales:.,at man, såfremt man ikke kan modsætte sig udførelsen af byggeri ved eksisterende overkorsler anlagt til brug fur de tilstødende arealers landbrugsmæssige drift, så godt som helt ser sig ude af stand til at kontrollere den fremadskridende randbebyggelse ved lande vejene, hvilket igen vil betyde, at disse efterhånden vil blive uanvendelige til for svarlig afvikling af den stigende og hurtigkorende automobiltrafik, og dermed med føre meget store økonomiske konsekvenser.

41 by, Norre Vedby sogn på nordsiden af landevejen mellem Norre Alslev og Guldborg. Sagsøgeren bor inden 15 dage efter denne donss afsigelse til sagsøgte betale denne sags omkostninger sned 800 kr. Intet stempelforhehold DANSK VEJTIDSSKRIFT 167 Retten finder foreløbig anledning til at bemærke følgende: Bestemmelserne i vejførordningens 80 om overkorsler til landeveje fra tilstø dende grunde indeholder for det første et forbud mod grundejernes egenrådige an læg, pålægges dernæst det offentlige i forbindelse med nye veje at anlægge over korsler, men kun i det omfang, de findes nødvendige, og gør endelig amtmandens godkendelse af senere anlæg på grundejerens bekostning afhængigt af, om herom fremsat krav findes billligt. Det forudsætter således på den ene side, at grundejeren bar ret til en rimelig tilslutning til de tilstodende landeveje, men på den anden side, at retten er begrænset af almene hensyn. Sagsogeren kan derfor ikke have krav på en i forhold til tilstanden ved den under sagen omhandlede overkorsels anlæg udvidet brug, med nundre hensyn til hans særinteresser findes at burde være det overvejende. Der findes nu af de af sagsøgte anforte grunde at måtte gives denne medhold det anbringende, at sagsøgeren ved at bruge overkorslen i forbindelse med adgangs vej for den nyopførte bolig har ændret karakteren af anvendelsen væsentligt og til skade for den gennemgående trafik, og at denne ændring ikke er påkrævet af hen syn til sagsøgerens behov for at tilvejebringe en selvstændig bolig for bestyreren al den nyanlagte frugtplantage. Der vil således ved sagens afgørelse være at lægge afgørende vægt på de almene hensyn, og sagsøgerens udvidede brug af overkorslen må derfor anses for uberettiget. Der findes dernæst vel at måtte gives sagsøgeren medhold i, at spørgsmålet ons sagsøgerens brug af overkorslen i forbindelse med adgangsvej til det førnævnte hus henhorer under domstolens afgørelse. Amtsvejinspektoren burde derfor ikke på egen hånd have ophrudt overkorslen, men afventet rettens afgørelse. Efter den fornævnte af retten trufne afgorelse med hensyn til hrugsretten findes der dog ikke anledning til at påbyde genoprettelse af overkorslens tidligere tilstand. Herefter vil sagsogtes påstande i deres helhed være at tage til følge. Sagsøgeren findes derhos at burde betale sagens onskostninger til sagsøgte med 800 kr. Thi kendes for ret: Sagsøgte, Maribo anstsråd, bor for tiltale af sagsogeren, gårdejer H. Poulsen, i denne sag fri at være. Sagsøgeren bor anerkende, at han kun er berettiget til at anvende som mark overkorsel den midterste af de tre overkorsler til ejendommen matr. nr. 9a af Egeles

42 eventuelt :68 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1953 FRA MINISTERIERNE MINISTERIET FOR OFFENTLIGE ARBEJDER VEJDIREKTORATET Tilskud til adgangsveje til mosebrug og brunkulslejer. I skrivelse af 30. januar d. å. har Arbejds- og socialministeriet udbedt sig en ud talelse herfra over en dermed fulgt skrivelse, hvori et sogneråd bl. a. foresporger, om sognerådet i tilfælde, hvor der til en bivej i kommunen ydes tilskud i henhold til arbejds- og socialministeriets cirkulære af 21. maj 1951 om ydelse af tilskud til adgangsveje til mosebrug og brunkulslejer på kr. pr. Ib. km vej, vil kunne medregne de udgifter, der ud over nævnte kr. pr. Ib. km vej er forbundet med udbygningen af den pågældende vej, blandt vejudgifterne, i forhold til hvilke vedkommende kommunes andele i motorafgifterne beregnes. I denne anledning har ministeriet i en skrivelse af 12. d. m. meddelt, at udgifterne til det pågældende vejarbejde ud over det belob på hojst kr. pr. lb. km vej, horaf tilskud i henhold til ovennævnte cirkulære af 21. maj 1951 beregnes, efter nænærende ministeriums formening vil kunne medtages blandt vedkommende kom munes regnskabsmæssige udgifter, i forhold til hvilke andelene i de almindelige motorafgifter beregnes. Optagelse af vej som offentlig vej. En landinspektor har forespurgt, om P. P. Sognekommune som betingelse for at uptage en vej som offentlig vej kan stille krav om, at de tilgrænsende lodsejere helt -ller delvis for et vist åremål påtager sig vedligeholdelsen af den pågældende vej. I denne anledning har ministeriet i skrivelse af 24. marts 1953 udtalt, at der ikke for det pågældende område som i områder, for hvilke der er stadfæstet ved tægter, indeholdende regler, der svarer til bestemmelserne i lov, indeholdende nogle forskrifter om gader, veje og vandlob i Kobenhavn af 14. december 1857, gælder bestemmelser, hvorefter lodsejerne kan tilpligtes at deltage i udgifterne ved hovedistandsættelse af en vej, der samtidig o ertages som offentlig, men at P. P. Sognekommune efter ministeriets opfattelse som betingelse for at overtage den pågældende vej som offentlig vej desuagtet må kunne kræve, at lodsejerne drager omsorg for, at ejen ved overtagelsen befinder sig i en tilstand, der svarer til de ovrige vejes i kommunen, eller at der af lodsejerne fordelt over en årrække ydes 5 tilskud til en forste istandsættelse af vejen efter overtagelsen. Derimod vil kommunen efter ministeriets opfattelse ikke kunne pålægge lodsejerne udgifter til vedligeholdelse af den pågældende vej efter dennes optagelse som offent lig, selv om udgifterne måtte blive nærmere fikseret og begrænset til et bestemt åremål. Endvidere har man udtalt, at sognekommunen ikke vil kunne medregne eventuelle udgifter til anlæg af den pågældende vej som ps-ivat vej, der dækkes ved tilskud fra kommunen eller lodsejerne, blandt de vejudgifter, i forhold til hvilke kommunens andel i motorafgifterne beregnes, medmindre ejen optages som offentlig vej umiddel bart efter anlægget.