Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse et inspirationsmateriale. Eksempler på PBE forløb og samarbejde omkring uddannelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse et inspirationsmateriale. Eksempler på PBE forløb og samarbejde omkring uddannelsen"

Transkript

1 Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse et inspirationsmateriale Eksempler på PBE forløb og samarbejde omkring uddannelsen

2 Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse et inspirationsmateriale Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse et inspirationsmateriale Eksempler på PBE forløb og samarbejde omkring uddannelsen Marianne Søgaard Sørenen og Produktionsskoleforeningen 2015 Udgivet af: Produktionsskoleforeningen Dæmningen 33, 2. tv. DK Vejle Tlf: Grafisk tilrettelæggelse Kirsten Grønvall 2

3 Indhold: Forord 4 Her får man lov at lære en masse Mads Testrup Nielsen cater lærling på Hobro Produktionshøjskole 5 Fordele og udfordringer hvad siger lærerne 7 Den gode lærling hvad siger lærerne 8 Her laver vi lige det, jeg godt kan lide Nikolaj Brandt bådebyggerlærling på Korsør ProduktionsHøjskole 9 Det er det, jeg går efter at blive god til tingene Simon Lassen og Mathias Lybæk i lære som ejendomsserviceteknikere på Randers Produktionshøjskole 12 Samarbejdet med EUD hvad siger lærerne 16 Vi vil gerne være en attraktiv skole og en reel medspiller på uddannelsesbanen PBE på Sydfyns Erhvervsforskole 18 Gode råd når I skal i gang - Hvad siger lærerne 23 Hvis du vil vide mere Bilag 1: Grundlaget for PBE 25 3

4 Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse et inspirationsmateriale Forord Omtrent halvdelen af landets produktionsskoler tilbyder en eller flere uddannelser indenfor den produktionsskolebaserede erhvervsuddannelse. På landsplan handler det om ca. 300 elever, der er eller har været i gang med en PBE. Det er unge, der i udgangspunktet ikke kan gennemføre en erhvervsuddannelse, men som med den ekstra støtte og den praktiske tilgang, der kendetegner PBEen, får et svendebrev på samme niveau som en ordinær uddannelse. Uddannelsen tilbydes i samarbejde med erhvervsskolen, der er den uddannelsesansvarlige institution. Produktionsskoleforeningen arbejder for, at endnu flere produktionsskoler tager PBE-elever, og dermed er med til at opfylde målsætningen om at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. I dette hæfte kan du møde 4 unge, der er godt i gang med deres produktionsskolebaserede erhvervsuddannelse. De fortæller om deres uddannelse, og de giver gode råd til andre, der får en tilsvarende mulighed. De 4 lærlinge går på henholdsvis Hobro Produktionshøjskole, Randers Produktionshøjskole og Korsør ProduktionsHøjskole. Du kan også læse om Produktionsskolen Sydfyns Erhvervsforskole og de tanker, ledelse og linjeledere gør sig om det at have lærlinge. Lærerne fra alle fire skoler giver en række gode råd til arbejdet med lærlinge. Erfaringen siger, at det kan være svært at komme i gang med at have lærlinge på et værksted, og der kan være mange usikkerhedsmomenter for den enkelte lærer. Lærerne er enige om, at når alt gøres op, så er det en fordel at have lærlinge på et værksted, og de nævner blandt andet følgende gode grunde: Lærlingene giver både mere flow i opgaverne og mere kontinuitet på værkstedet. Gennem lærlingene løftes den faglige standard på værkstedet og hos værkstedets øvrige elever. Den altoverskyggende fordel er, at en række unge mennesker, som ellers aldrig ville have fået en uddannelse, får det gennem PBE. Endelig får du bagest i hæftet henvisninger til mere information, samt en kort oversigt over de grundlæggende principper for den produktionsskolebaserede erhvervsuddannelse sammen med lovens ordlyd. 4

5 Her får man lov at lære en masse Mads Testrup Nielsen cater lærling på Hobro Produktionshøjskole Mads er 20 år og i lære som cater på Hobro Produktionshøjskole. Han begyndte sin uddannelse 1. januar 2013 og skal på sit 2. hovedforløb i januar 15. Skolen samarbejder med Tech College Ålborg om forløbet. Mads viser rundt i køkkenet. Det er fredag, der skal laves bestillinger ud af huset og smøres sandwichs til skolens elever. Ellers bruges fredagen til oprydning og grundig rengøring i køkkenet, der er indrettet i en række adskilte arbejdsstationer: koldt og varmt køkken, bagning, rengøring af grøntsager og forberedelse af kød, og så selvfølgelig opvasken. Det kolde køkken kaldes også lærlingekøkkenet. Det er her, lærlingene arbejder med bestillinger ud af huset eller til særlige arrangementer på skolen. Her skal man kunne arbejde nogenlunde selvstændigt. Mads viser sin hjemmelavede roastbeef frem. Køkkenet gør meget ud af, at lave mange ting fra bunden, så når lærlingene kommer på skoleforløb på teknisk skole, har de et forspring hvad angår materialekendskab og praktiske rutiner. Egentlig troede Mads, at han skulle være IT supporter, men det lykkedes ikke, og på produktionsskolen fik han lyst til at uddanne sig indenfor levnedsmiddelbranchen. Hans søster var i lære som cater på produktionshøjskolen, og det var en af grundene til, at han besluttede sig for at komme og se, om produktionsskolen var noget for ham. Til rundvisningen nåede han aldrig længere end til køkkenet. Lærernes måde at være på var så smittende, at han straks besluttede, at han ville prøve køkkenet. Kan du starte med det samme? spurgte de. Han startede næste dag med at bage boller. Og pludselig huskede han, hvor glad han havde været for at hjælpe sin mor i køkkenet som barn. Efter ½ år blev Mads spurgt, om han havde lyst til at komme i lære. Han bad om betænkningstid til næste dag, og tog hjem og snakkede med forældrene. Har du lyst til det? spurgte de. Og det havde han. Køkkenet forsøger at få lærlingene til at følges ad 2 og 2, så de har hinanden at støtte sig til også på skoleforløbene. Mads startede sammen med Alex, der senere hoppede fra. For Mads har der ikke været tvivl om, at han skulle fortsætte. Også selvom det kan være lidt irriterende, at man ikke stiger i løn ligesom andre lærlinge. Til gengæld får man lov til meget på skolen, og alt efter sæson lærer man mere om råvarerne end andre lærlinge gør. Man tager ud og plukker ramsløg eller hjem til læreren Kenneth og ser på de specielle grøntsager i hans urtehave. 5

6 Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse et inspirationsmateriale Lærerne har bedre tid til at forklare og vise ting. Og på den anden side, bliver man også selvstændig som lærling, fordi produktionsskoleeleverne også kræver lærernes tid og opmærksomhed. Den store fordel for Mads ved et lærlingeforløb på produktionsskolen er, at man bortset fra den faglige læring lærer at håndtere sig selv i forskellige situationer. Og selvom man måske ikke har et direkte pædagogisk ansvar i forhold til køkkenets elever, så har man det alligevel lidt, og skal gerne være et forbillede for dem. Mads gode råd til andre unge, der får tilbudt en PBE: Overvej om du har brug for det. Alt andet lige er det måske bedre at have en almindelig læreplads, hvor man ikke skal kæmpe imod fordomme om produktionsskoler. Overvej, om du vil det 100%. Det er man nødt til, hvis man skal gennemføre det, og ikke skuffe dem, der har givet en chancen. Lyt til lærerens råd også når du egentlig ikke gider høre på dem. Vær aktiv, f.eks. ved at søge information på nettet. 6

7 Fordele og udfordringer hvad siger lærerne: En udfordring kan være, at der ikke er varierede opgaver nok. Så må man ind imellem udtænke mere avancerede løsninger, så lærlingene får anledning til at lære det, der skal læres: F.eks. skulle vores bygge/anlæg bygge nogle skure på havnen. Så lavede de et af dem i bindingsværk, selvom der bare skulle knaldes plader udenpå. Så fik tømrerlærlingen anledning til at lære det. (lærer, Korsør) Det fede er, at man kan følge lærlingen i længere tid, end den almindelige produktionsskoleelev. Og når man så tænker, hvad der kan nå at ske i et produktionsskoleforløb. Så kan der ske meget mere i et lærlingeforløb. (lærer, Hobro) Den altoverskyggende fordel er, at en række unge mennesker, som ellers aldrig ville have fået en uddannelse, får det! (lærer, Randers) 7

8 Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse et inspirationsmateriale Den gode lærling hvad siger lærerne: Det er vigtigt, at den unge selv får øje på faget og ser, at her er der noget, jeg kan bruge til noget. At han spørger ind og interesserer sig for faget, en der synes at det her virker spændende. (lærer, Korsør) Noget af det vigtigste er måske, at kemien passer. Man skal kunne holde ud at arbejde sammen med eleven i 3-4 år. (lærer, Randers) Han skal vise interesse for faget og være stabil. Det her handler også om lærerens faglige stolthed. Den faglige standard på værkstedet skal løftes gennem lærlingene. (lærer, Hobro) Hvem kan blive optaget som PBE lærling? Ifølge loven er adgang til PBE betinget af at en produktionsskole i forbindelse med gennemførelse af et produktionsskoleforløb har vurderet, at eleven ikke har de faglige, personlige eller sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse med uddannelsesaftale. ( 66 q) De elever, der bliver optaget som PBE lærlinge har typisk brug for mere tid og for en anden og mere praktisk måde at lære på. Det er fx unge, der: gerne vil have en erhvervsuddannelse, men ikke selv ser det som realistisk mulighed ikke formår socialt og/eller fagligt at holde trit med gennemsnittet har svært ved at begå sig i uddannelsesmiljøet på de store erhvervsuddannelser lærer langsomt og har brug for andre indlæringsmetoder, hvis det skal lykkes for dem i perioder har brug for meget mere social støtte end de kan forvente at få på en almindelig erhvervsskole eller i en praktikplads på en privat virksomhed Men det er også elever, som produktionsskolen vurderer, har tilstrækkeligt med evner, modenhed og motivation til at kunne gennemføre uddannelsen. De fire PBE lærlinge, portrætterede i dette hæfte, har i deres lærlingeforløb gennemgået en udvikling, der har ført dem frem til at være i stand til at aflægge svendeprøve på lige fod med andre lærlinge indenfor det pågældende fag. 8

9 Her laver vi lige det, jeg godt kan lide Nikolaj Brandt bådebyggerlærling på Korsør ProduktionsHøjskole Nikolaj er 21 år og bådebyggerlærling på Korsør Produktionshøjskole. Han er på vej på sidste hovedforløb på Erhvervsskolen Nordsjælland i Hillerød og er færdig med sin svendeprøve til jul. På produktionshøjskolens værksted, er han i gang med sin sidste opgave, en lille klinkbygget jolle i lærketræ med køl og agterspejl i eg. Han og en af skolens elever er ved at høvle de sidste to bord til. Når de og svøbene er sat i, kan man fjerne skabelonen, der har angivet jollens facon. Da Nikolaj har instrueret eleven i, hvordan han skal gå videre, har han tid til at snakke. Nikolaj havde oprindeligt tænkt sig en uddannelse som automekaniker, men opgav. Så hans mor sendte ham på produktionsskolen, da hun blev træt af at have ham siddende derhjemme. Egentlig var Træ og Sejl værkstedet kun hans anden eller tredje prioritet, men da han først var begyndt på værkstedet, kunne han ikke tænke sig andet, fordi: Her laver vi lige det, jeg godt kan lide, som han siger. 9

10 Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse et inspirationsmateriale Men hvordan fandt han egentlig ud af, at han skulle være lærling? Nikolaj griner: Jamen det gjorde jeg jo heller ikke, det var Christian (værkstedslæreren), der gjorde. Nikolaj fik tilbudt lærepladsen, da den blev ledig, men brugte en måneds tid, til at tænke over tilbuddet og snakke det igennem med sin familie. Hans betænkelighed gik på, at det var en læreplads på en produktionsskole. For selvom han var glad for at være på skolen, så var han ikke super stolt ved at fortælle andre, at han gik på det, der i manges øjne er en taberskole. Den betænkelighed er han nu kommet over, i dag synes han, han har en god læreplads, hvor han får lov til både at prøve mange forskellige ting og at fordybe sig i det, han interesserer sig for. Det er i modsætning til mange af hans kammerater på teknisk skole, der først og fremmest skal tjene penge til mester. Og han kan da også sagtens måle sig med dem i opgaverne på teknisk skole, hvor han får rigtig gode karakterer. At lønnen ikke stiger gennem læretiden er ikke optimalt, men med lidt hjælp fra familien klarer han det økonomisk, og synes at det er underordnet i forhold til at have så god en læreplads. Mens Nikolaj viser rundt på værkstedet, siger han, at det her er en rigtig god arbejdsplads. Man er gode kammerater, og lærerne er gode til at give eleverne lov til at øve sig og lære i deres eget tempo. Man kan altid komme og sige, hvis der er noget, man ikke kan finde ud af. Og så har det været godt at mærke, hvordan han i sin læretid har fået flere og flere opgaver og fået mere og mere ansvar for opgaver på værkstedet. Når han ser tilbage på sin læretid, så synes Nikolaj ikke han udnyttede de første par år godt nok. Den gang gik det rigtig meget op i fester og sjov i weekenderne, og han arbejdede for ustabilt. Det er en af grundene til, at det er super vigtigt for ham at få arbejde, hvis ikke som bådebygger, så måske som snedker eller noget andet. Men foreløbig skal han aftjene sin værnepligt. Det kommer til at foregå i marinen, først på Flådestationen i Frederikshavn og derefter på Kongeskibet Dannebrog, hvor de er rigtig glade for at have fagfolk med ombord. 10

11 Nikolajs gode råd til andre unge, der får tilbudt en PBE: Tænk dig om: kan du lide skolen og værkstedet? Husk, at du skal være der i lang tid! Kan du lide læreren? Husk, at du skal arbejde sammen med ham i lang tid! Tag dig sammen! 11

12 Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse et inspirationsmateriale Det er det, jeg går efter at blive god til tingene Simon Lassen og Mathias Lybæk i lære som ejendomsserviceteknikere på Randers Produktionshøjskole Mathias er færdig med sit grundforløb og Simon skal på 3. hovedforløb midt i november. Randers Produktionshøjskole arbejder sammen med Århus Tech om uddannelse af ejendomsserviceteknikere. Ejendomsservice på Randers Produktionshøjskole er godkendt til 6 lærlinge. De 6 følges i princippet ad 2 og 2, på den måde kan de støtte hinanden. Deres læreforløb er forskudt, og det betyder, at de, der er længst i forløbet kan hjælpe de, der ikke er så langt. For værkstedet er det godt at have flere lærlinge i forskudte forløb. Det stabiliserer værkstedets arbejdskraft og gør, at man kan tage mange eksterne opgaver. Værkstedet har blandt andet en fast aftale med kommunen, om at gøre lejligheder for flygtninge klar til indflytning. Det vil sige at hente møbler og andet inventar, pakke det ud og sætte det op sammen med lamper mm. Værkstedet klipper også hæk og slår græs for eksterne kunder. Der er kun muligt at have så mange opgaver, fordi lærlingene kan fungere som tovholdere og tage ud enten sammen eller sammen med et par elever til de opgaver, de har prøvet mange gange før. Samtidig er de mange eksterne opgaver vigtige, hvis der skal være arbejde nok til lærlingene. 12

13 Muligheden for at få en uddannelse på produktionsskolen er kendt i lokalområdet, og nogle unge søger ind på skolen netop af den grund. Det var Mathias forældre, der mente, det var en god ide at gå på produktionsskolen, hvor han fik hjælp til at tage 9. klasses afgangsprøve og efterfølgende fik en læreplads. Simon manglede også 9. klasses afgangseksamen. Han søgte ind på skolen for at forbedre sit dansk og matematik, så han kunne tage afgangseksamen og komme på handelsskolen. Da han var rundt og se skolen syntes han, at Ejendomsservice var det værksted, der passede ham bedst. Og da han senere fik tilbudt en læreplads, sagde han ja tak. Værkstedet bruger kombinationsforløbet på teknisk skole til at afprøve om et PBE-forløb er det rigtige for den unge. Hvordan klarer han miljøet og undervisningen på teknisk skole? Og tror teknisk skole på, at en uddannelse er realistisk. Først når begge parter siger ja skrives der lærekontrakt. Den grundlæggende praktiske oplæring foregår dels på teknisk skole, dels på produktionsskolen. Der er et meget nært samarbejde mellem de to skoler, og man har lavet en aftale om, hvilke dele af oplæringen, der foregår på teknisk skole og hvilke på produktionsskolen. Men hvad er egentlig forskellen på at være på teknisk skole og på produktionsskole? Simon: På teknisk skole sidder du meget stille. Du laver faktisk ikke ret meget. Du sidder foran en computer og skriver opgaver og rapporter. Mathias: Ja, der er meget mere teori. Simon: Der er ikke ret meget praktisk. Men der skal jo være en baggrund for det, man gør, så det er vel godt nok. Men folk lærer jo bedst gennem hænderne. Mathias: Det er jo godt at få noget praktisk erfaring. Herude på værkstedet kan du få lov at lave flere fejl end i en virksomhed. Du får lov at lære det hele stille og roligt, og du risikerer ikke at blive smidt ud, hvis du laver fejl. Simon: Jeg ser det ikke så meget som en skole, hvor jeg skal lære noget. Jeg ser det mere som et sted, hvor jeg skal skabe erfaring. Man skal lære og lære af sine fejl. Det går jeg efter, at blive god til tingene. 13

14 Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse et inspirationsmateriale Men hvad betyder det egentlig, at Simon og Mathias først har været elever på værkstedet? Mathias siger: Så er du mere klar til at blive lærling. Ellers skulle du måske først have en periode, hvor du skulle blive klar. Der er en meget høj fremmødeprocent på værkstedet, både for elever, og lærlinge. Ifølge Simon er det noget med at holde af sit arbejde; altså jeg er glad, hver morgen, jeg står op, som han siger. Og så handler det også om, at hvis man ikke kommer hver dag og er aktiv, så er man heller ikke med i fællesskabet på værkstedet i kliken, som Simon kalder det. De er begge glade for arbejdet, fordi det er så alsidigt. Man kan gå fra at lave tømrerarbejde til at lave anlægsarbejde. Men det er selvfølgelig ikke alle opgaver, der er lige interessante: Altså sådan noget med rengøring, det er ikke lige mig. Og det er der faktisk en del af heroppe, siger Mathias. Men så er man nødt til at tage det sure med det søde, som Simon siger. På spørgsmålet, om de vil anbefale PBE til andre unge, svarer de klart og enstemmigt: Ja, helt sikkert! 14

15 Simon og Mathias gode råd til unge, der får tilbudt en PBE: Sig ja, der er mange, der kæmper for at få en læreplads ude i virksomhederne, uden at det lykkes for dem. Det er bare med at holde ved. Det er nemt nok, bare man laver noget og kommer hver morgen. 15

16 Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse et inspirationsmateriale Samarbejdet med EUD hvad siger lærerne: Jeg er i løbende kontakt med skolen. Det er så lille et fag, at man nærmest er en klub, hvor alle kender alle. Skolen er glade for PBEen, for dem er det her en måde at få 2 ekstra bådebyggere udlært pr hold. (lærer, Korsør) Samarbejde med teknisk skole er den største udfordring. Men når man først er kommet gennem det administrative lag, så fungerer samarbejdet på gulvet udmærket. Så bliver det til levende mennesker, når vi kommer derned. (lærer, Hobro) Vi er i god kontakt med teknisk skole. De kommer her og besøger os, og vi tager derind. Men vi lægger et stort arbejde i det! (lærer, Randers) Eksempel på fagfordeling mellem produktionsskolen og erhvervsskolen om den grundlæggende praktiske oplæring i PBE indenfor Transport og Logistik. Den konkrete fordeling aftales mellem produktionsskolen og erhvervsskolen. Bemærk at indholdet er udformet før erhvervsskolereformen. 16

17 17

18 Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse et inspirationsmateriale Vi vil gerne være en attraktiv skole og en reel medspiller på uddannelsesbanen PBE på Sydfyns Erhvervsforskole 18 På Sydfyns Erhvervsforskole var man med i lærlingeforsøget, der gik forud for PBE en, og fortsatte med at have lærlinge også efter lovens ikrafttræden. Skolen er godkendt til at uddanne tømrere, gastronomassistenter, catere, mekanikere, serviceassistenter, ejendomsserviceassistenter og kontorassistenter. Pt. er der 8 lærlinge og der er 3 nye på vej indenfor de næste måneder. Det er ambitionen, at alle værksteder eller linjer, som de kaldes på skolen, på sigt skal være godkendte til lærlinge. Dog har man valgt pt. ikke at uddanne tømrere, men værkstedet medvirker til uddannelsen af ejendomsserviceassistenter. Hvad siger ledelsen: Pædagogisk leder Hans Erik Hansen Overordnet ser skolens ledelse mindst 3 grunde til at have lærlinge: En strategisk, en økonomisk og en pædagogisk. Souschef og pædagogisk leder Hans Erik Hansen siger: Vi vil gerne være en attraktiv skole og en reel medspiller på uddannelsesbanen. Lærlinge giver en stabil indtjening for skolen, så de er også med til at sikre vores økonomi. Og så er lærlingene ikke mindst med til at højne den faglige kvalitet og stabilitet på værkstederne. Hans Erik ser mange andre gevinster ved at have lærlinge. En af dem er sidemandsoplæringen mellem lærling og elev. Det praksisfællesskab kommer nogle gange til at fungere bedre end mellem elev og lærer, fordi lærlingen kan blive et mere realistisk forbillede for en ung. En anden gevinst er det faglige løft, linjelederen får i samarbejdet med kontaktpersonen på teknisk skole. Ledelsen skal støtte lærerne i arbejdet Mange lærere er i udgangspunktet skeptiske over at skulle uddanne lærlinge på værkstedet, så hvordan kan en skoleledelse støtte lærerne i opgaven? Hans Erik siger: For det første fik vi skabt en kontaktlærerordning på erhvervsskolen, så vores lærere ikke følte, at de stod alene med opgaven. For det andet satte vi midler af i hvert værksteds budget til lærlingeudgifter. Lærerne har fuld råderet over pengene, og det har været meget fagspecifikt, hvordan de er belvet brugt, det kan f.eks. være til opgradering af værktøj. Hvert kvartal har vi møde for de linjeledere, der har lærlinge. Her bliver der gjort status over, hvordan det går, så man kan lære af hinandens gode erfaringer og undgå at gentage de dårlige. Henvendelser til det faglige udvalg eller omkring samarbejdsaftaler og tillægsaftaler er jeg inde over. Det skal linjelederen ikke stå alene med. Endelig har vi en vejleder med ekspertise i PBE, som linjelederne kan henvende sig til.

19 Men selvfølgelig er der også udfordringer i arbejdet. Hans Erik siger: En fare kan være, at en linje begynder at lege minierhvervsskole, og overtage teoriundervisningen. Det mener jeg er helt forkert. Hos os, skal lærlingen have lov til at arbejde (med teorien) i praksis. Og så er det en udfordring, at finde den rigtige position for lærlingen, der nu er ansat, men alligevel ikke er medarbejder på lige fod med de øvrige ansatte. Hans Eriks råd til skoler, der vil have PBE Det er nødvendigt at vi læser lovgivningen og bekendtgørelserne, hvis vi vil det her! Man skal have de rigtige produktioner og nok af dem. Man kan med fordel begynde med 1. trin i en uddannelse (f.eks. ejendomsmedhjælper) og hvis det går godt derefter 2. trin (f.eks. ejendomsservicetekniker) Man skal støtte sine lærere, men man skal også lade dem tage ansvaret på deres eget område det faglige. Man er nødt til at overveje, hvor og hvordan man kan have PBE lærlinge på egen skole. Man skal prioritere tiden og ressourcerne til det. Og det skal synliggøres, f.eks. i virksomhedsplanen. Man skal respektere, at det kræver et stykke arbejde for læreren. 19

20 Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse et inspirationsmateriale Hvad siger linjelederne: Silke Lütgens fra Levnedsmiddellinjen og Kirsten Duelund Hansen fra Pædagog, SOSU & Sundhed Levnedsmiddellinjen er en af de værkstedslinjer, der har været med fra begyndelsen i PBE arbejdet. Linjen er godkendt til 4 lærlinge indenfor gastronomassistent og cater. På landsplan har netop køkken/kantine værkstederne haft forholdsvis let ved at sætte gang i PBE arbejdet, bl.a. fordi der er en stabil og forholdsvis stor daglig produktion med mange relevante arbejdsopgaver. Alligevel har Silke Lütgens følt det som en stor opgave at påtage sig ansvaret for at have lærlinge samtidig med ansvaret for produktionsskoleeleverne. Silke er en af de lærere, der gerne vil bruge mere tid på at arbejde med teorien, og det er en af hendes personlige udfordringer, at ledelsen ikke ser det som linjens opgave, men som teknisk skoles. På produktionsskolen skal lærlingene først og fremmest lære gennem det praktiske arbejde. Pædagog, SOSU & Sundhed fik deres første to serviceassistent lærlinge i 2013 og er nu på vej til at skrive kontrakt med den tredje. For linjen var den største udfordring at finde et relevant uddannelsesområde. Det var først på en inspirationstur til en anden skole, at man fik øjnene op for serviceassistenterne. Da ideen først var der, stod det klart, at Kirsten Duelund Hansen og hendes kollega, der henholdsvis er uddannede sygeplejerske og pædagog, til sammen fint kunne dække den faglighed, der skulle arbejdes indenfor. Det var også let at finde relevante opgaver for lærlingene på linjen. 20

21 Da Kirsten i forvejen havde erfaring med uddannelseskoordinering var hun ikke særlig nervøs for at påtage sig et uddannelsesansvar. Men det har været alfa og omega for succesen, at hun har fået en glimrende samarbejdspartner på AMU Sydfyn. De to har sammen fundet en form, der passer på det institutionelle niveau og for lærlingene. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at en lærling er en ekstra arbejdsopgave især i starten er man nødt til at lægge ressourcer i det. Men med tiden får man erfaringer og skal ikke begynde forfra med hver ny lærling. Og der er også fordele. Silke siger, at: Når man får de rigtige lærlinge, der forstår at tage fra og passe deres ting, så er de en stor hjælp i køkkenet. De får ansvaret for en række af de daglige opgaver, og det betyder, at der bliver mere ro i køkkenet og tid til de elever, der kræver lidt ekstra. Silke og Kirsten peger samstemmende på en udfordring: Det er vigtigt for lærlingen, at finde sin nye rolle i forhold til de øvrige elever og i forhold til resten af skolen. Lærlingen skal være så tilpas robust, at hun kan lægge en smule afstand til sine gamle kammerater. Samtidig skal lærlingene ikke være små linjeledere. De skal ikke have et pædagogisk ansvar for produktionsskoleeleverne. Grundlæggende er de to linjeledere enige om, at det er dejligt, at se en ung få en uddannelse på trods af de vanskeligheder, der måske har været undervejs. Når en lærling i en evaluering skriver: Jeg havde aldrig selv troet, at jeg skulle komme så langt, at jeg skulle blive glad for en uddannelse, så er det det hele værd, mener Kirsten. 21

22 Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse et inspirationsmateriale Kirsten og Silkes råd til kolleger, der skal i gang med PBE: Lav klare aftaler med ledelsen om hvad der forventes og hvad er der tid til. Gør jer klart, hvad I selv kan holde til, og hvor jeres styrkesider vil være i forhold til at have en lærling på værkstedet. Tænk jer om, når I tilbyder en ung en læreplads. Han/hun skal kunne finde sin nye rolle som lærling. Misbrugsproblemer o.lign. kan være fatale Tag elever, der har været hos dig tæt på et år, så har du mulighed for at vurdere dem, og du får hurtigt glæde af dem. Tro på, at arbejdet giver mere end det tager. Hvad siger man på erhvervsskolen: Lone Thingholm Lauridsen, AMU-Fyn På Fyn er det Sydfyns Erhvervsskole, der kører grundforløbet for serviceassistenter, mens AMU-Fyn kører hovedforløbet. Da man skulle i gang med at uddanne PBE serviceassistenter valgte man at samarbejde med AMU-Fyn også omkring den grundlæggende praktiske oplæring. Det har vist sig rigtig praktisk at lade lærlingene følge AMU-kurser indenfor de områder, skolen skal tage sig af. Kurserne indenfor f.eks. Almen Fødevarehygiejne ligger fast lang tid i forvejen og kan plottes ind i lærlingens uddannelsesplan. Lone Thingholm Lauridsen har sammen med Kirsten Duelund Hansen udarbejdet en samarbejdsform omkring uddannelsen. Det gode samarbejde og besøg hos hinanden har været vigtigt for at skabe et godt forløb. Selvom der ikke er tvivl om, at det for AMU-Fyn er lettere at forholde sig til et hold på et kursus end til enkelte PBE lærlinge med individuelle uddannelsesplaner, så synes Lone, at det er en tilfredsstillelse at se, at unge får en uddannelse. Af de to lærlinge, der startede i 2013, er en nu på hovedforløb og en i gang med den grundlæggende praktiske oplæring. Deres planer løber lidt forskudt og det er på flere måder godt, bl.a. fordi de så kan se en progression. På AMU-Fyn er PBE lærlingene i princippet ligestillede med andre elever, men Lone er selv opmærksom på at høre dem en ekstra gang, hvordan det går. Lones gode råd Husk at vælge lærlingene med omhu. Det er IKKE alle produktionsskoleelever, der kan blive PBE-elever. De skal være stabile. På hovedforløbet er der ikke plads til ekstra omsorg, her skal de kunne klare sig selv. 22

23 Gode råd når I skal i gang - Hvad siger lærerne: I forhold til det faglige Besøg et værksted, hvor de har lærlinge. Her kan I få svar på alle de praktiske spørgsmål. Se, hvilke krav der stilles. Se værkstedets godkendelse fra det faglige udvalg. Hvis det er i samme område/samme tekniske skole, så få eventuelt navne på teknisk skole på folk, du kan henvende dig til, og som ved noget om PBE-lærlinge. Dan netværk. Tag emnet op på de regionale branchemøder. Del materiale med hinanden, der er ingen grund til at lave tingene to gange. Få en mentor en fagfælle, der har erfaring med lærlinge og som du kan ringe til, når du har brug for råd. I forhold til lærlingene Overvej den rolle, lærlingene skal have på skolen og i forhold til den øvrige personalegruppe. Rollen skal være klar, og lærlingene skal støttes i den. Tag elever, der har været hos jer tæt på et år. Så har I mulighed for at vurdere dem, og I får hurtigt glæde af dem. I forhold til teknisk skole Få styr på samarbejdet med teknisk skole, inden I går i gang med en lærling, så han eller hun bliver mindst mulig prøveklud. 23

24 Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse et inspirationsmateriale Hvis du vil vide mere... Produktionsskoleforeningen har udarbejdet en PBE håndbog med den hensigt at gøre rammer og regler for PBE forståelige og tilgængelige for produktionsskoler og erhvervsskoler. PBE håndbogen findes elektronisk og kan downloades på PSF s hjemmeside: Samme sted finder du links til love og regler og bekendtgørelser, samt forskelligt oplysningsmateriale, udarbejdet af PSF, blandt andet en række standarddokumenter og en liste over de skoler, der tilbyder produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse. Du er velkommen til at kontakte disse skoler for at høre nærmere om deres erfaringer med den produktionsskolebaserede erhvervsuddannelse. Du er også velkommen til at henvende dig til PSFs sekretariat på eller med spørgsmål. 24

25 Bilag 1: Grundlaget for PBE Som det fremgår af navnet på uddannelsen: Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, er der tale om en erhvervsuddannelse, hvor uddannelsesforløbet er baseret på det praktiske arbejde i produktionsskolens værksted. I og med der er tale om en erhvervsuddannelse, finder vi det lovgivningsmæssige grundlag for PBE i erhvervsuddannelseslovgivningen, dels i lov om erhvervsuddannelser, LBK nr. 439 af 29. april 2013 (fortrinsvis kap. 7 c), dels i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, BEK nr. 834 af 27. juni 2013 (fortrinsvis i kap. 18). Nogle grundlæggende pointer omkring PBE er: En færdiggjort PBE har samme niveau som en ordinær erhvervsuddannelse. En PBE-elev er i princippet en erhvervsskoleelev uden uddannelsesaftale. Erhvervsskolen er formelt ansvarlig for uddannelsesforløbet, og produktionsskolen varetager samme opgaver og funktioner som en praktikvirksomhed. Grundforløbet erstattes af en grundlæggende praktisk oplæring (efter samme hovedprincipper som ny mesterlære, med varighed 1 år) Forud for / i begyndelsen af et forløb udarbejdes en uddannelsesplan (erhvervsskolen er ansvarlig herfor, men det gøres i samarbejde med såvel elev som produktionsskole) Et PBE-forløb foregår helt eller delvis på produktionsskolen. Undervisning på erhvervsskolen eller virksomhedsforlagt undervisning kan indgå i forløbet. En PBE-elev kan i løbet af uddannelsen indgå uddannelsesaftale med en virksomhed, hvorved eleven overgår til ordinær erhvervsuddannelse. Forudsætninger for at iværksætte PBE er: Der udarbejdes en samarbejdsaftale mellem erhvervsskolen og produktionsskolen (jf. BEK nr. 893 af 8. juli 2010, hvoraf bl.a. fremgår, at en erhvervsskole skal indgå i et samarbejde, såfremt en produktionsskole anmoder om det). Det faglige udvalgs godkendelse af det/de relevante værksted/værksteder. 25

26 Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse et inspirationsmateriale Lov om erhvervsuddannelser, LBK nr. 439 af 29. april 2013 Kapitel 7 c Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse 66 p. Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse er en særlig tilrettelæggelsesmåde for erhvervsuddannelser, der er vekseluddannelser, jf. 2, stk. 1, og som helt eller delvis gennemføres på produktionsskole. Forløbet gennemføres uden uddannelsesaftale, jf. dog 66 r, stk. 3. Stk. 2. Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse kan udbydes af skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, jf. 18, og som samarbejder med en produktionsskole herom. Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om samarbejde som nævnt i stk q. Adgang til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse er betinget af, at en produktionsskole i forbindelse med gennemførelse af et produktionsskoleforløb har vurderet, at eleven ikke har de faglige, personlige eller sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse med uddannelsesaftale. Stk. 2. Afgørelse om optagelse til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse træffes efter indstilling fra produktionsskolen af den skole, der udbyder uddannelsen, jf. 66 p, stk. 2. Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om antalsbegrænsning af tilgangen til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse. 66 r. Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse har samme mål og niveau som uddannelser, der veksler mellem skoleundervisning og praktikuddannelse i en virksomhed, og afsluttes med samme prøver og beviser. Stk. 2. Grundforløbet erstattes for den enkelte elev helt eller delvis af grundlæggende praktisk oplæring på en produktionsskole. Stk. 3. Eventuel praktikuddannelse i en virksomhed i uddannelsens hovedforløb finder sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion m.v. 66 s. Når en erhvervsuddannelse tilrettelægges som produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, varetager den samarbejdende produktionsskole opgaver og funktioner som praktikvirksomhed. 13, stk. 2, 31, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-4, 32, 33, 46 og 58 finder tilsvarende anvendelse. 26

27 Bestemmelserne i lovens 42 finder tilsvarende anvendelse for de faglige udvalgs tilsyn med praktikuddannelse på produktionsskole. 66 t. Skolen udbetaler en skoleydelse til elever, der deltager i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, dog ikke til elever, der modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger, eller til elever, som modtager løn fra en arbejdsgiver på grundlag af en uddannelsesaftale, jf. 66 r, stk. 3. Skoleydelsens størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer udbetaling til skolerne af skoleydelse. De udgifter, der er forbundet med ordningen, herunder administrationsudgifter, afholdes af Ministeriet for Børn og Undervisning. Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om skoleydelsens opgørelse og udbetaling. Kapitel 18 Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse 125. Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse tilrettelægges i henhold til kapitel 7 c i lov om erhvervsuddannelser Når en erhvervsuddannelse tilrettelægges som produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, varetager den samarbejdende produktionsskole opgaver og funktioner som praktikvirksomhed, jf. 66 s, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser , stk. 4, 51, stk. 4, 58, 62, stk. 5 og 6, og 64, stk. 5, om grundlæggende praktisk oplæring (ny mesterlære) finder tilsvarende anvendelse for produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, jf. dog 66 p, stk. 1, 2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser Optagelse til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse følger reglerne i 66 q i lov om erhvervsuddannelser. Udover de paragrafhenvisninger, som fremgår af de to lovkapitler, kan desuden henvises til Produktionsskoleforeningens hæfte om PBE. Hæftet findes i elektronisk form på foreningens hjemmeside (link: Larlingeuddannelse/PBE_handbog_NY_og_fardig.pdf). Her kan du finde svar på en lang række spørgsmål om fx skoleydelse, forsikring mv. På hjemmesiden kan du desuden finde forskellige dokumentskabeloner, fx til samarbejdsaftale mellem erhvervsskole og produktionsskole samt skabelon til indstilling af elev. 27

28 Produktionsskolen en anden vej til uddannelse Produktionsskolerne tilbyder individuelle forløb, der tager udgangspunkt i, hvad den unge kan og hvordan den unge når sit mål. Læringsmiljøet udspringer af det praktiske arbejde i mindre værkstedsenheder, men suppleres af et stærkt og sammenhængende ungdomsmiljø på skolen. Målet for produktionsskoleforløbet er deltagerens faglige, personlige og sociale udvikling. Produktionsskoleforeningen er produktionsskolernes interesseorganisation. Dens formål er at styrke og udvikle produktionsskoleformen som en landsdækkende lokalforankret skoleform. Produktionsskoleforeningen ( PSF ) Dæmningen 33, 2. tv Vejle Tlf.:

Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) - en anden måde at tilrettelægge erhvervsuddannelse på

Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) - en anden måde at tilrettelægge erhvervsuddannelse på Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) - en anden måde at tilrettelægge erhvervsuddannelse på Side 1 Struktur: Vekseluddannelse. Gennemføres helt eller delvist på en produktionsskole. Gennemføres

Læs mere

Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse. Fælles forståelsesramme

Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse. Fælles forståelsesramme Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Fælles forståelsesramme Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Fælles forståelsesramme Forord På produktionsskolerne

Læs mere

Produktionsskoleforeningen (PSF) har d. 11. februar 2010 modtaget undervisningsministeriets udsendelse af ovennævnte lovforslag til høring.

Produktionsskoleforeningen (PSF) har d. 11. februar 2010 modtaget undervisningsministeriets udsendelse af ovennævnte lovforslag til høring. Vejle, d. 26. februar 2010 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade 123 1552 København V. Høring over forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser,

Læs mere

Projekt Nye spor til teknik. Historien om 3 unges vej til uddannelse

Projekt Nye spor til teknik. Historien om 3 unges vej til uddannelse Projekt Nye spor til teknik Historien om 3 unges vej til uddannelse Projekt Nye spor til teknik Projekt Nye spor til teknik Historien om 3 unges vej til uddannelse Marianne Søgaard Sørensen og Produktionsskoleforeningen

Læs mere

Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse

Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse Vedrørende: Registrering af produktionsskolebaseret eud i EASY-P, EASY-A og Elevplan 28.09.2012 Version: 3 Primært præciseringer i EASY-A afsnit vedr. årselevbidrag

Læs mere

UDDANNELSESAFTALER ELEVTYPER, UDDANNELSESAFTALER, OPTAGELSE OG KOMPETENCEVURDERING

UDDANNELSESAFTALER ELEVTYPER, UDDANNELSESAFTALER, OPTAGELSE OG KOMPETENCEVURDERING UDDANNELSESAFTALER ELEVTYPER, UDDANNELSESAFTALER, OPTAGELSE OG KOMPETENCEVURDERING UDDANNELSES- BEKENDTGØRELSEN OG -ORDNINGEN De faglige udvalg er i fuld gang med at udarbejde uddannelsesordninger og uddannelsesbekendtgørelser

Læs mere

FORSØG MED ERHVERVSUDDANNELSE PÅ PRODUKTIONSSKOLER. Lærlingeprojektet

FORSØG MED ERHVERVSUDDANNELSE PÅ PRODUKTIONSSKOLER. Lærlingeprojektet FORSØG MED ERHVERVSUDDANNELSE PÅ PRODUKTIONSSKOLER Lærlingeprojektet Status 0 Februar 0 Forsøg med erhvervsuddannelse på produktionsskolerne. Status 0 Side INDHOLD. Kort om statusrapporten og forsøget

Læs mere

Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2

Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2 Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2 Om erhvervsuddannelsesreformen og dens konsekvenser for produktionsskolerne 1. BAGGRUND: Centrale dele af erhvervsuddannelsesreformen set fra produktionsskolernes

Læs mere

Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse

Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse Indhold 1. Generelle betragtninger om produktionsskolernes rolle. 2. Hvornår er den unge parat til at starte på en fleksuddannelse? 3. Hvordan

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

8. klasse - UEA Uddannelsesveje

8. klasse - UEA Uddannelsesveje 8. klasse - UEA Uddannelsesveje Efterskoler Husholdningsskoler EGU EUD Andre Produktionsskoler STU www.ug.dk Efterskoler Der findes over 240 efterskoler, hvor du kan gå i 8., 9.., 10., 11.og 12. klasse.

Læs mere

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge Den gode læreplads Gode råd fra unge lærlinge Pjecen er produceret med udgangspunkt i et fokusgruppeinterview, hvor analysefirmaet NewInsigt har talt 7 lærlinge, som enten lige er udlært eller midt i deres

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE

PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE Forslag til hvordan produktionsskolerne kan medvirke til at flere får en ungdomsuddannelse, og hvordan en ændret lovgivning kan understøtte dette.

Læs mere

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Målrettede forløb på produktionsskolen. Om erhvervsuddannelsesreformen og dens konsekvenser for produktionsskolerne

Målrettede forløb på produktionsskolen. Om erhvervsuddannelsesreformen og dens konsekvenser for produktionsskolerne Målrettede forløb på produktionsskolen Om erhvervsuddannelsesreformen og dens konsekvenser for produktionsskolerne Målrettede forløb på produktionsskolen Målrettede forløb på produktionsskolen Om erhvervsuddannelsesreformen

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

jeg klarer mig uden, selv om det går lidt langsomt.

jeg klarer mig uden, selv om det går lidt langsomt. Gamle elever. Når man kommer ind på skolen hænger der en række billeder. Det er billeder af samtlige elever. Et billede for hver årgang. De billeder bliver flittigt studeret. Både af gæster, elever og

Læs mere

31-10-2013, 10:10:00 Mads: Ungdomsuddannelse 31-10-2013, 10:10:00 Vejleder Pernille er nu klar til at chatte med dig. 31-10-2013, 10:10:49 Mads: Hej,

31-10-2013, 10:10:00 Mads: Ungdomsuddannelse 31-10-2013, 10:10:00 Vejleder Pernille er nu klar til at chatte med dig. 31-10-2013, 10:10:49 Mads: Hej, 31-10-2013, 10:10:00 Mads: Ungdomsuddannelse 31-10-2013, 10:10:00 Vejleder Pernille er nu klar til at chatte med dig. 31-10-2013, 10:10:49 Mads: Hej, Kan det lade sig gøre at man kommer ud som elev, efter

Læs mere

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10.

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. Etablering og udvikling Erhvervsskolen Nordsjælland FAGRETNINGER PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. klasse Esnord.dk Erhvervsskolen Nordsjælland EUD EUX HHX

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse

Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse Vejle, den 4. april 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag

Læs mere

ØVELSE GØR MESTER. men man må jo starte et sted.

ØVELSE GØR MESTER. men man må jo starte et sted. ØVELSE GØR MESTER men man må jo starte et sted. at man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og

Læs mere

Bekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v.

Bekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v. BEK nr 1162 af 08/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. oktober 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.

Læs mere

PRODUKTIONSSKOLEBASERET ERHVERVSUDDANNELSE (PBE)

PRODUKTIONSSKOLEBASERET ERHVERVSUDDANNELSE (PBE) PRODUKTIONSSKOLEBASERET ERHVERVSUDDANNELSE (PBE) PBE er en særlig tilrettelæggelsesmåde for erhvervsuddannelser, der er vekseluddannelser, som helt eller delvis gennemføres på produktionsskoler. PBE har

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Møde i pædagogisk udvalg Tirsdag den 12. oktober 2010 kl. 09.30 14.30 i Vejle

Møde i pædagogisk udvalg Tirsdag den 12. oktober 2010 kl. 09.30 14.30 i Vejle Møde i pædagogisk udvalg Tirsdag den 12. oktober 2010 kl. 09.30 14.30 i Vejle Referat Afbud: 1. Velkomst og kommissorium Formanden for pædagogisk udvalg André Gremaud bød velkommen til nye og gamle medlemmer,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Egu: erhvervsgrunduddannelsen. Giver Uddannelse. Erhvervsgrunduddannelsen (egu) - en skræddersyet arbejdspladsuddannelse

Egu: erhvervsgrunduddannelsen. Giver Uddannelse. Erhvervsgrunduddannelsen (egu) - en skræddersyet arbejdspladsuddannelse Egu: erhvervsgrunduddannelsen Klædt påerhvervsfolk til fremtiden Giver Uddannelse Erhvervsgrunduddannelsen (egu) - en skræddersyet arbejdspladsuddannelse Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervsgrunduddannelsen

Læs mere

Erhvervs- GrundUddannelsen

Erhvervs- GrundUddannelsen Information om Erhvervs- GrundUddannelsen ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder skal informere om ErhvervsGrundUddannelsen

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. LBK nr 987 af 16/08/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 16. februar 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 059.19G.121 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter.

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Tillæg til Beretning Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Årets Lønforhandlinger Århus kommune. For første gang er lønforhandlingerne for daginstitutionernes rengøringsassistenter i Århus Kommune

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 110 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Tale til åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg UDU alm. del, spørgsmål K og L. Spørgsmålene

Læs mere

Til skoler, der udbyder landbrugsuddannelsen. Optag af elever i landbrugsuddannelse efter 1. juli 2008. 25. maj 2009 Sags nr.: 110.43B.

Til skoler, der udbyder landbrugsuddannelsen. Optag af elever i landbrugsuddannelse efter 1. juli 2008. 25. maj 2009 Sags nr.: 110.43B. Til skoler, der udbyder landbrugsuddannelsen Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

Billedmediernes Faglige Udvalg Temadag den 24. oktober Velkommen til temadag

Billedmediernes Faglige Udvalg Temadag den 24. oktober Velkommen til temadag Billedmediernes Faglige Udvalg Temadag den 24. oktober 2016 Velkommen til temadag Tidspunkt Aktivitet 09.30 10.00 Ankomst, morgenkaffe og brød 10.00 10.15 Velkomst Erling Jensen, BFU 10.15 11.30 Udviklingstendenser

Læs mere

HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE?

HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE? HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE? Så er EGU VELFÆRD måske noget for dig. TAG EN EGU HOS OS FORDI... Der er brug for dig. EGU er en god uddannelse med masser praktik. Du får løn under praktikken

Læs mere

Lønrefusion fra AUB. Fakta om lønrefusion. Voksenelever. Målgrupper for tilskuddet. Løntilskud og støtteperiodens længde

Lønrefusion fra AUB. Fakta om lønrefusion. Voksenelever. Målgrupper for tilskuddet. Løntilskud og støtteperiodens længde Klar til elever Fakta om lønrefusion Lønrefusion fra AUB For at være berettiget til at modtage støtte fra AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) til en elev skal arbejdsgiveren betale til ATP. Virksomheder

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse - en håndbog. Få et overblik over PBE-uddannelsen og find svar på en række spørgsmål

Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse - en håndbog. Få et overblik over PBE-uddannelsen og find svar på en række spørgsmål Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse - en håndbog Få et overblik over PBE-uddannelsen og find svar på en række spørgsmål Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse - en håndbog Få et overblik over

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2013

Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2013 Februar 2014 Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2013 Ordinære elever Aktiverede elever Udviklingen i ordinære og aktiverede årselever siden 1996 Kombinationsforløb Udnyttelsen af 10 % kvoten

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. LBK nr 738 af 20/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Ny Mesterlære. Den mest praksisrettede vej til en erhvervsuddannelse

Ny Mesterlære. Den mest praksisrettede vej til en erhvervsuddannelse Ny Mesterlære Den mest praksisrettede vej til en erhvervsuddannelse For dig, der rådgiver uddannelsessøgende og praktikvirksomheder om erhvervsuddannelser Titel 1 Denne pjece om Ny Mesterlære henvender

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Rapport - Evaluering af SKP elever 2011

Rapport - Evaluering af SKP elever 2011 Rapport - Evaluering af SKP elever 2011 1. køn Mand 56 73.7% Kvinde 20 26.3% 2. Alder 18 år eller yngre 22 28.9% 19-20 år 21 27.6% 21-25 år 16 21.1% 26 år eller ældre 17 22.4% 3. Er du hjemmeboende (hos

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

EUC SJÆLLAND ET GODT STED AT VÆRE... ET GODT STED AT LÆRE. Praktikcenter EUC Sjælland

EUC SJÆLLAND ET GODT STED AT VÆRE... ET GODT STED AT LÆRE. Praktikcenter EUC Sjælland EUC SJÆLLAND ET GODT STED AT VÆRE... ET GODT STED AT LÆRE 1 Praktikcenter EUC Sjælland Hvad er et pratikcenter? Et praktikcenter er med til at sikre, at unge der består et grundforløb på en erhvervsuddannelse,

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget.

24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget. 24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget. 24-03-2014, 16:05:56 Vejleder : Alle vejledere er fortsat optaget. Du

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

En skole af elever- For elever

En skole af elever- For elever En skole af elever- For elever Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores erhvervsuddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har et behov for øget

Læs mere

Ny mesterlære - i EASY-A og

Ny mesterlære - i EASY-A og Ny mesterlære - i EASY-A og Elevplan 26-06-2011/version 4/mgl/fkj Indhold Ændringer Centrale begreber Generelt Arbejdsgange Oprettelse af Ny Mesterlære-eleven i EASY-A Registrering i EASY-P Grundforløbsundervisning

Læs mere

Uddannelse i Hadsund og Hobro

Uddannelse i Hadsund og Hobro Uddannelse i Hadsund og Hobro Velkommen til Tech College Mariagerfjord Tech College Mariagerfjord er en hyggelig erhvervsskole med to afdelinger den ene skønt beliggende i Hadsund, tæt ved naturområder

Læs mere

Mido vil være VVS montør

Mido vil være VVS montør Mido vil være VVS montør Af Hanne Brøndum Mido har været i Danmark i snart tre år. Han lærte dansk på Lærdansk i Odense, og han bestod danskuddannelse 2 i december 2012. I januar 2013 begyndte han på Syddansk

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

ung til voksen sansestormerne.dk Vil du arbejde med mennesker Vil du arbejde med mad Skal du lære at stå på egne ben og klare din egen hverdag

ung til voksen sansestormerne.dk Vil du arbejde med mennesker Vil du arbejde med mad Skal du lære at stå på egne ben og klare din egen hverdag ? Skal du lære at stå på egne ben og klare din egen hverdag Vil du arbejde med mennesker Vil du arbejde med mad ung til voksen - forbereder dig til voksentilværelsen og giver dig hjælp til afklaring af

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup Regionshospital Viborg Skive Kjellerup indgår i et beskrivelsessystem, der består af flg. hierarkisk ordnede elementer: Lov om erhvervsuddannelser - LBK nr. 1244 af 23.10.2007 (bilag 1) www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=105174

Læs mere

NU VED JEG HVAD JEG VIL! Gennem produktion, kreativitet og personlig udvikling, gør produktionsskolerne dig klar til din ungdomsuddannelse.

NU VED JEG HVAD JEG VIL! Gennem produktion, kreativitet og personlig udvikling, gør produktionsskolerne dig klar til din ungdomsuddannelse. NU VED JEG HVAD JEG VIL! Gennem produktion, kreativitet og personlig udvikling, gør produktionsskolerne dig klar til din ungdomsuddannelse. Gennem tillid og anerkendelse støtter vi din faglige udvikling

Læs mere

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Vejledning til og kriterier for godkendelse af virksomheder som læreplads for lærlinge under uddannelse som Godschauffør i henhold til Undervisningsministeriets Bekendtgørelse

Læs mere

Sammen leverer vi fremtidens arbejdskraft

Sammen leverer vi fremtidens arbejdskraft Sammen leverer vi fremtidens arbejdskraft - Værd at vide, når I gerne vil ansætte en elev tjek mere her! sde.dk/virksomhed Få et overblik over jeres muligheder Skal virksomheden godkendes som lærested?

Læs mere

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune.

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune. Visioner for Elsesminde Odense Produktions-Højskole En god skole En god arbejdsplads Vi adskiller os positivt Visionen er: At vi med tiden, viden og ressourcer kan medvirke til at løfte unge personligt,

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

HANSENBERG / Kim Aaen. Dyrepasser

HANSENBERG / Kim Aaen. Dyrepasser Dyrepasser [ Dyrepasserassistent ] [ Dyrepasser med speciale heste ] [ Dyrepasser med speciale forsøgsdyr ] [ Dyrepasser med speciale dyr i zoologiske anlæg ] Indhold Uddannelsen til dyrepasser... 3 Varighed

Læs mere

UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE

UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE Forestil dig en verden uden faglærte. Det er nu, vi skal sørge for fremtidens arbejdskraft. Alle prognoser viser, at der bliver mangel på

Læs mere

EUX. Faguddannelse + studenterhue på kun 4 år og 1 måned EUX. er en helt ny som vi i første omgang udbyder på tømrer og murerfaget.

EUX. Faguddannelse + studenterhue på kun 4 år og 1 måned EUX. er en helt ny som vi i første omgang udbyder på tømrer og murerfaget. EUX Faguddannelse + studenterhue på kun 4 år og 1 måned EUX er en helt ny ungdomsuddannelse, som vi i første omgang udbyder på tømrer og murerfaget. EUX En faglig uddannelse som tømrer eller murer samtidig

Læs mere

proces operatør uddannelsen

proces operatør uddannelsen proces operatør uddannelsen Hvad er en procesoperatør? Uddannelsens opbygning Procesindustrien i Danmark er midt i en rivende udvikling. Der er meget fokus på at udvikle nye teknologier, og på at have

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Resumé. Frafald på EUD. En undersøgelse af årsager til frafald på hovedforløbet på EUD inden for transporterhvervets uddannelser

Resumé. Frafald på EUD. En undersøgelse af årsager til frafald på hovedforløbet på EUD inden for transporterhvervets uddannelser Resumé Frafald på EUD En undersøgelse af årsager til frafald på hovedforløbet på EUD inden for transporterhvervets uddannelser Godstransportuddannelsen & Lageruddannelsen Resumé På baggrund af det høje

Læs mere

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN Kort og godt om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN 1 Indledning Aftalen om globaliseringspuljen i forbindelse med Finanslov 2010 udløste mange midler til erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

Ansæt flere elever det lønner sig

Ansæt flere elever det lønner sig Ansæt flere elever det lønner sig inspiration til skoler, uddannelsesinstitutioner og styrelser på Undervisningsministeriets område Forord Som led i den politiske aftale om fremtidens velstand og velfærd

Læs mere

Resultat elevtrivsel Skolepraktik alle december 2011 Frekvensanalyse (13 besvarelser svarende til 50 %)

Resultat elevtrivsel Skolepraktik alle december 2011 Frekvensanalyse (13 besvarelser svarende til 50 %) Resultat elevtrivsel Skolepraktik alle december 2011 Frekvensanalyse (13 besvarelser svarende til 50 %) 1) Er du kvinde eller mand? 2) Hvor gammel er du? 53.00 41.00 33.00 25.00 18.00 20.00 21.00 41.00

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

UDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE

UDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE UDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE aarhustech.dk HVERT ÅR STARTER FLERE END 30.000 PÅ AARHUS TECH Som en af de største erhvervsskoler i Danmark spænder vi vidt

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 2. april 2008 Frisør Udstedt af det faglige udvalg for frisøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 136 af 28.2.2008 om uddannelserne i den

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater

Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater Uddannelsen til gastronom med speciale cater er tilrettelagt som en vekseluddannelse, sådan at der efter grundforløbet

Læs mere

Interview med frivillig fra URK

Interview med frivillig fra URK Interview med frivillig fra URK Demografi: I: Hvad er dit køn? R: Jeg er en mand. Og sin alder? R: Jeg er 26. Hvad er din beskæftigelse ud over at være frivillig? R: Så er jeg pædagog. Færdiguddannet pædagog?

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni)

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni) Historien Regionalt FOU-projekt omkring samarbejde med produktionsskoler ( SOSU, HS,TS,SPH - Harzen-gruppen 2008) Lokalt FOU-projekt omkring grundforløbspakke- ProErhverv (SOSU, HS, TS, SPH, UU, VUC) Silkeborg

Læs mere

Formandens beretning 2010

Formandens beretning 2010 Formandens beretning 2010 Dette er min femte årsberetning som formand for Forstanderkredsen. Beretningen er primært et kommenteret og vurderet tilbageblik på året, der er gået sat i relation til den handlingsplan,

Læs mere

DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne)

DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne) DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne) Vejledningen er udarbejdet med baggrund i de regelændringer, som følger af den nye erhvervsuddannelseslov, der træder i kraft den 1. august 2015.

Læs mere