Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse et inspirationsmateriale. Eksempler på PBE forløb og samarbejde omkring uddannelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse et inspirationsmateriale. Eksempler på PBE forløb og samarbejde omkring uddannelsen"

Transkript

1 Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse et inspirationsmateriale Eksempler på PBE forløb og samarbejde omkring uddannelsen

2 Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse et inspirationsmateriale Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse et inspirationsmateriale Eksempler på PBE forløb og samarbejde omkring uddannelsen Marianne Søgaard Sørenen og Produktionsskoleforeningen 2015 Udgivet af: Produktionsskoleforeningen Dæmningen 33, 2. tv. DK Vejle Tlf: Grafisk tilrettelæggelse Kirsten Grønvall 2

3 Indhold: Forord 4 Her får man lov at lære en masse Mads Testrup Nielsen cater lærling på Hobro Produktionshøjskole 5 Fordele og udfordringer hvad siger lærerne 7 Den gode lærling hvad siger lærerne 8 Her laver vi lige det, jeg godt kan lide Nikolaj Brandt bådebyggerlærling på Korsør ProduktionsHøjskole 9 Det er det, jeg går efter at blive god til tingene Simon Lassen og Mathias Lybæk i lære som ejendomsserviceteknikere på Randers Produktionshøjskole 12 Samarbejdet med EUD hvad siger lærerne 16 Vi vil gerne være en attraktiv skole og en reel medspiller på uddannelsesbanen PBE på Sydfyns Erhvervsforskole 18 Gode råd når I skal i gang - Hvad siger lærerne 23 Hvis du vil vide mere Bilag 1: Grundlaget for PBE 25 3

4 Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse et inspirationsmateriale Forord Omtrent halvdelen af landets produktionsskoler tilbyder en eller flere uddannelser indenfor den produktionsskolebaserede erhvervsuddannelse. På landsplan handler det om ca. 300 elever, der er eller har været i gang med en PBE. Det er unge, der i udgangspunktet ikke kan gennemføre en erhvervsuddannelse, men som med den ekstra støtte og den praktiske tilgang, der kendetegner PBEen, får et svendebrev på samme niveau som en ordinær uddannelse. Uddannelsen tilbydes i samarbejde med erhvervsskolen, der er den uddannelsesansvarlige institution. Produktionsskoleforeningen arbejder for, at endnu flere produktionsskoler tager PBE-elever, og dermed er med til at opfylde målsætningen om at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. I dette hæfte kan du møde 4 unge, der er godt i gang med deres produktionsskolebaserede erhvervsuddannelse. De fortæller om deres uddannelse, og de giver gode råd til andre, der får en tilsvarende mulighed. De 4 lærlinge går på henholdsvis Hobro Produktionshøjskole, Randers Produktionshøjskole og Korsør ProduktionsHøjskole. Du kan også læse om Produktionsskolen Sydfyns Erhvervsforskole og de tanker, ledelse og linjeledere gør sig om det at have lærlinge. Lærerne fra alle fire skoler giver en række gode råd til arbejdet med lærlinge. Erfaringen siger, at det kan være svært at komme i gang med at have lærlinge på et værksted, og der kan være mange usikkerhedsmomenter for den enkelte lærer. Lærerne er enige om, at når alt gøres op, så er det en fordel at have lærlinge på et værksted, og de nævner blandt andet følgende gode grunde: Lærlingene giver både mere flow i opgaverne og mere kontinuitet på værkstedet. Gennem lærlingene løftes den faglige standard på værkstedet og hos værkstedets øvrige elever. Den altoverskyggende fordel er, at en række unge mennesker, som ellers aldrig ville have fået en uddannelse, får det gennem PBE. Endelig får du bagest i hæftet henvisninger til mere information, samt en kort oversigt over de grundlæggende principper for den produktionsskolebaserede erhvervsuddannelse sammen med lovens ordlyd. 4

5 Her får man lov at lære en masse Mads Testrup Nielsen cater lærling på Hobro Produktionshøjskole Mads er 20 år og i lære som cater på Hobro Produktionshøjskole. Han begyndte sin uddannelse 1. januar 2013 og skal på sit 2. hovedforløb i januar 15. Skolen samarbejder med Tech College Ålborg om forløbet. Mads viser rundt i køkkenet. Det er fredag, der skal laves bestillinger ud af huset og smøres sandwichs til skolens elever. Ellers bruges fredagen til oprydning og grundig rengøring i køkkenet, der er indrettet i en række adskilte arbejdsstationer: koldt og varmt køkken, bagning, rengøring af grøntsager og forberedelse af kød, og så selvfølgelig opvasken. Det kolde køkken kaldes også lærlingekøkkenet. Det er her, lærlingene arbejder med bestillinger ud af huset eller til særlige arrangementer på skolen. Her skal man kunne arbejde nogenlunde selvstændigt. Mads viser sin hjemmelavede roastbeef frem. Køkkenet gør meget ud af, at lave mange ting fra bunden, så når lærlingene kommer på skoleforløb på teknisk skole, har de et forspring hvad angår materialekendskab og praktiske rutiner. Egentlig troede Mads, at han skulle være IT supporter, men det lykkedes ikke, og på produktionsskolen fik han lyst til at uddanne sig indenfor levnedsmiddelbranchen. Hans søster var i lære som cater på produktionshøjskolen, og det var en af grundene til, at han besluttede sig for at komme og se, om produktionsskolen var noget for ham. Til rundvisningen nåede han aldrig længere end til køkkenet. Lærernes måde at være på var så smittende, at han straks besluttede, at han ville prøve køkkenet. Kan du starte med det samme? spurgte de. Han startede næste dag med at bage boller. Og pludselig huskede han, hvor glad han havde været for at hjælpe sin mor i køkkenet som barn. Efter ½ år blev Mads spurgt, om han havde lyst til at komme i lære. Han bad om betænkningstid til næste dag, og tog hjem og snakkede med forældrene. Har du lyst til det? spurgte de. Og det havde han. Køkkenet forsøger at få lærlingene til at følges ad 2 og 2, så de har hinanden at støtte sig til også på skoleforløbene. Mads startede sammen med Alex, der senere hoppede fra. For Mads har der ikke været tvivl om, at han skulle fortsætte. Også selvom det kan være lidt irriterende, at man ikke stiger i løn ligesom andre lærlinge. Til gengæld får man lov til meget på skolen, og alt efter sæson lærer man mere om råvarerne end andre lærlinge gør. Man tager ud og plukker ramsløg eller hjem til læreren Kenneth og ser på de specielle grøntsager i hans urtehave. 5

6 Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse et inspirationsmateriale Lærerne har bedre tid til at forklare og vise ting. Og på den anden side, bliver man også selvstændig som lærling, fordi produktionsskoleeleverne også kræver lærernes tid og opmærksomhed. Den store fordel for Mads ved et lærlingeforløb på produktionsskolen er, at man bortset fra den faglige læring lærer at håndtere sig selv i forskellige situationer. Og selvom man måske ikke har et direkte pædagogisk ansvar i forhold til køkkenets elever, så har man det alligevel lidt, og skal gerne være et forbillede for dem. Mads gode råd til andre unge, der får tilbudt en PBE: Overvej om du har brug for det. Alt andet lige er det måske bedre at have en almindelig læreplads, hvor man ikke skal kæmpe imod fordomme om produktionsskoler. Overvej, om du vil det 100%. Det er man nødt til, hvis man skal gennemføre det, og ikke skuffe dem, der har givet en chancen. Lyt til lærerens råd også når du egentlig ikke gider høre på dem. Vær aktiv, f.eks. ved at søge information på nettet. 6

7 Fordele og udfordringer hvad siger lærerne: En udfordring kan være, at der ikke er varierede opgaver nok. Så må man ind imellem udtænke mere avancerede løsninger, så lærlingene får anledning til at lære det, der skal læres: F.eks. skulle vores bygge/anlæg bygge nogle skure på havnen. Så lavede de et af dem i bindingsværk, selvom der bare skulle knaldes plader udenpå. Så fik tømrerlærlingen anledning til at lære det. (lærer, Korsør) Det fede er, at man kan følge lærlingen i længere tid, end den almindelige produktionsskoleelev. Og når man så tænker, hvad der kan nå at ske i et produktionsskoleforløb. Så kan der ske meget mere i et lærlingeforløb. (lærer, Hobro) Den altoverskyggende fordel er, at en række unge mennesker, som ellers aldrig ville have fået en uddannelse, får det! (lærer, Randers) 7

8 Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse et inspirationsmateriale Den gode lærling hvad siger lærerne: Det er vigtigt, at den unge selv får øje på faget og ser, at her er der noget, jeg kan bruge til noget. At han spørger ind og interesserer sig for faget, en der synes at det her virker spændende. (lærer, Korsør) Noget af det vigtigste er måske, at kemien passer. Man skal kunne holde ud at arbejde sammen med eleven i 3-4 år. (lærer, Randers) Han skal vise interesse for faget og være stabil. Det her handler også om lærerens faglige stolthed. Den faglige standard på værkstedet skal løftes gennem lærlingene. (lærer, Hobro) Hvem kan blive optaget som PBE lærling? Ifølge loven er adgang til PBE betinget af at en produktionsskole i forbindelse med gennemførelse af et produktionsskoleforløb har vurderet, at eleven ikke har de faglige, personlige eller sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse med uddannelsesaftale. ( 66 q) De elever, der bliver optaget som PBE lærlinge har typisk brug for mere tid og for en anden og mere praktisk måde at lære på. Det er fx unge, der: gerne vil have en erhvervsuddannelse, men ikke selv ser det som realistisk mulighed ikke formår socialt og/eller fagligt at holde trit med gennemsnittet har svært ved at begå sig i uddannelsesmiljøet på de store erhvervsuddannelser lærer langsomt og har brug for andre indlæringsmetoder, hvis det skal lykkes for dem i perioder har brug for meget mere social støtte end de kan forvente at få på en almindelig erhvervsskole eller i en praktikplads på en privat virksomhed Men det er også elever, som produktionsskolen vurderer, har tilstrækkeligt med evner, modenhed og motivation til at kunne gennemføre uddannelsen. De fire PBE lærlinge, portrætterede i dette hæfte, har i deres lærlingeforløb gennemgået en udvikling, der har ført dem frem til at være i stand til at aflægge svendeprøve på lige fod med andre lærlinge indenfor det pågældende fag. 8

9 Her laver vi lige det, jeg godt kan lide Nikolaj Brandt bådebyggerlærling på Korsør ProduktionsHøjskole Nikolaj er 21 år og bådebyggerlærling på Korsør Produktionshøjskole. Han er på vej på sidste hovedforløb på Erhvervsskolen Nordsjælland i Hillerød og er færdig med sin svendeprøve til jul. På produktionshøjskolens værksted, er han i gang med sin sidste opgave, en lille klinkbygget jolle i lærketræ med køl og agterspejl i eg. Han og en af skolens elever er ved at høvle de sidste to bord til. Når de og svøbene er sat i, kan man fjerne skabelonen, der har angivet jollens facon. Da Nikolaj har instrueret eleven i, hvordan han skal gå videre, har han tid til at snakke. Nikolaj havde oprindeligt tænkt sig en uddannelse som automekaniker, men opgav. Så hans mor sendte ham på produktionsskolen, da hun blev træt af at have ham siddende derhjemme. Egentlig var Træ og Sejl værkstedet kun hans anden eller tredje prioritet, men da han først var begyndt på værkstedet, kunne han ikke tænke sig andet, fordi: Her laver vi lige det, jeg godt kan lide, som han siger. 9

10 Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse et inspirationsmateriale Men hvordan fandt han egentlig ud af, at han skulle være lærling? Nikolaj griner: Jamen det gjorde jeg jo heller ikke, det var Christian (værkstedslæreren), der gjorde. Nikolaj fik tilbudt lærepladsen, da den blev ledig, men brugte en måneds tid, til at tænke over tilbuddet og snakke det igennem med sin familie. Hans betænkelighed gik på, at det var en læreplads på en produktionsskole. For selvom han var glad for at være på skolen, så var han ikke super stolt ved at fortælle andre, at han gik på det, der i manges øjne er en taberskole. Den betænkelighed er han nu kommet over, i dag synes han, han har en god læreplads, hvor han får lov til både at prøve mange forskellige ting og at fordybe sig i det, han interesserer sig for. Det er i modsætning til mange af hans kammerater på teknisk skole, der først og fremmest skal tjene penge til mester. Og han kan da også sagtens måle sig med dem i opgaverne på teknisk skole, hvor han får rigtig gode karakterer. At lønnen ikke stiger gennem læretiden er ikke optimalt, men med lidt hjælp fra familien klarer han det økonomisk, og synes at det er underordnet i forhold til at have så god en læreplads. Mens Nikolaj viser rundt på værkstedet, siger han, at det her er en rigtig god arbejdsplads. Man er gode kammerater, og lærerne er gode til at give eleverne lov til at øve sig og lære i deres eget tempo. Man kan altid komme og sige, hvis der er noget, man ikke kan finde ud af. Og så har det været godt at mærke, hvordan han i sin læretid har fået flere og flere opgaver og fået mere og mere ansvar for opgaver på værkstedet. Når han ser tilbage på sin læretid, så synes Nikolaj ikke han udnyttede de første par år godt nok. Den gang gik det rigtig meget op i fester og sjov i weekenderne, og han arbejdede for ustabilt. Det er en af grundene til, at det er super vigtigt for ham at få arbejde, hvis ikke som bådebygger, så måske som snedker eller noget andet. Men foreløbig skal han aftjene sin værnepligt. Det kommer til at foregå i marinen, først på Flådestationen i Frederikshavn og derefter på Kongeskibet Dannebrog, hvor de er rigtig glade for at have fagfolk med ombord. 10

11 Nikolajs gode råd til andre unge, der får tilbudt en PBE: Tænk dig om: kan du lide skolen og værkstedet? Husk, at du skal være der i lang tid! Kan du lide læreren? Husk, at du skal arbejde sammen med ham i lang tid! Tag dig sammen! 11

12 Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse et inspirationsmateriale Det er det, jeg går efter at blive god til tingene Simon Lassen og Mathias Lybæk i lære som ejendomsserviceteknikere på Randers Produktionshøjskole Mathias er færdig med sit grundforløb og Simon skal på 3. hovedforløb midt i november. Randers Produktionshøjskole arbejder sammen med Århus Tech om uddannelse af ejendomsserviceteknikere. Ejendomsservice på Randers Produktionshøjskole er godkendt til 6 lærlinge. De 6 følges i princippet ad 2 og 2, på den måde kan de støtte hinanden. Deres læreforløb er forskudt, og det betyder, at de, der er længst i forløbet kan hjælpe de, der ikke er så langt. For værkstedet er det godt at have flere lærlinge i forskudte forløb. Det stabiliserer værkstedets arbejdskraft og gør, at man kan tage mange eksterne opgaver. Værkstedet har blandt andet en fast aftale med kommunen, om at gøre lejligheder for flygtninge klar til indflytning. Det vil sige at hente møbler og andet inventar, pakke det ud og sætte det op sammen med lamper mm. Værkstedet klipper også hæk og slår græs for eksterne kunder. Der er kun muligt at have så mange opgaver, fordi lærlingene kan fungere som tovholdere og tage ud enten sammen eller sammen med et par elever til de opgaver, de har prøvet mange gange før. Samtidig er de mange eksterne opgaver vigtige, hvis der skal være arbejde nok til lærlingene. 12

13 Muligheden for at få en uddannelse på produktionsskolen er kendt i lokalområdet, og nogle unge søger ind på skolen netop af den grund. Det var Mathias forældre, der mente, det var en god ide at gå på produktionsskolen, hvor han fik hjælp til at tage 9. klasses afgangsprøve og efterfølgende fik en læreplads. Simon manglede også 9. klasses afgangseksamen. Han søgte ind på skolen for at forbedre sit dansk og matematik, så han kunne tage afgangseksamen og komme på handelsskolen. Da han var rundt og se skolen syntes han, at Ejendomsservice var det værksted, der passede ham bedst. Og da han senere fik tilbudt en læreplads, sagde han ja tak. Værkstedet bruger kombinationsforløbet på teknisk skole til at afprøve om et PBE-forløb er det rigtige for den unge. Hvordan klarer han miljøet og undervisningen på teknisk skole? Og tror teknisk skole på, at en uddannelse er realistisk. Først når begge parter siger ja skrives der lærekontrakt. Den grundlæggende praktiske oplæring foregår dels på teknisk skole, dels på produktionsskolen. Der er et meget nært samarbejde mellem de to skoler, og man har lavet en aftale om, hvilke dele af oplæringen, der foregår på teknisk skole og hvilke på produktionsskolen. Men hvad er egentlig forskellen på at være på teknisk skole og på produktionsskole? Simon: På teknisk skole sidder du meget stille. Du laver faktisk ikke ret meget. Du sidder foran en computer og skriver opgaver og rapporter. Mathias: Ja, der er meget mere teori. Simon: Der er ikke ret meget praktisk. Men der skal jo være en baggrund for det, man gør, så det er vel godt nok. Men folk lærer jo bedst gennem hænderne. Mathias: Det er jo godt at få noget praktisk erfaring. Herude på værkstedet kan du få lov at lave flere fejl end i en virksomhed. Du får lov at lære det hele stille og roligt, og du risikerer ikke at blive smidt ud, hvis du laver fejl. Simon: Jeg ser det ikke så meget som en skole, hvor jeg skal lære noget. Jeg ser det mere som et sted, hvor jeg skal skabe erfaring. Man skal lære og lære af sine fejl. Det går jeg efter, at blive god til tingene. 13

14 Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse et inspirationsmateriale Men hvad betyder det egentlig, at Simon og Mathias først har været elever på værkstedet? Mathias siger: Så er du mere klar til at blive lærling. Ellers skulle du måske først have en periode, hvor du skulle blive klar. Der er en meget høj fremmødeprocent på værkstedet, både for elever, og lærlinge. Ifølge Simon er det noget med at holde af sit arbejde; altså jeg er glad, hver morgen, jeg står op, som han siger. Og så handler det også om, at hvis man ikke kommer hver dag og er aktiv, så er man heller ikke med i fællesskabet på værkstedet i kliken, som Simon kalder det. De er begge glade for arbejdet, fordi det er så alsidigt. Man kan gå fra at lave tømrerarbejde til at lave anlægsarbejde. Men det er selvfølgelig ikke alle opgaver, der er lige interessante: Altså sådan noget med rengøring, det er ikke lige mig. Og det er der faktisk en del af heroppe, siger Mathias. Men så er man nødt til at tage det sure med det søde, som Simon siger. På spørgsmålet, om de vil anbefale PBE til andre unge, svarer de klart og enstemmigt: Ja, helt sikkert! 14

15 Simon og Mathias gode råd til unge, der får tilbudt en PBE: Sig ja, der er mange, der kæmper for at få en læreplads ude i virksomhederne, uden at det lykkes for dem. Det er bare med at holde ved. Det er nemt nok, bare man laver noget og kommer hver morgen. 15

16 Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse et inspirationsmateriale Samarbejdet med EUD hvad siger lærerne: Jeg er i løbende kontakt med skolen. Det er så lille et fag, at man nærmest er en klub, hvor alle kender alle. Skolen er glade for PBEen, for dem er det her en måde at få 2 ekstra bådebyggere udlært pr hold. (lærer, Korsør) Samarbejde med teknisk skole er den største udfordring. Men når man først er kommet gennem det administrative lag, så fungerer samarbejdet på gulvet udmærket. Så bliver det til levende mennesker, når vi kommer derned. (lærer, Hobro) Vi er i god kontakt med teknisk skole. De kommer her og besøger os, og vi tager derind. Men vi lægger et stort arbejde i det! (lærer, Randers) Eksempel på fagfordeling mellem produktionsskolen og erhvervsskolen om den grundlæggende praktiske oplæring i PBE indenfor Transport og Logistik. Den konkrete fordeling aftales mellem produktionsskolen og erhvervsskolen. Bemærk at indholdet er udformet før erhvervsskolereformen. 16

17 17

18 Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse et inspirationsmateriale Vi vil gerne være en attraktiv skole og en reel medspiller på uddannelsesbanen PBE på Sydfyns Erhvervsforskole 18 På Sydfyns Erhvervsforskole var man med i lærlingeforsøget, der gik forud for PBE en, og fortsatte med at have lærlinge også efter lovens ikrafttræden. Skolen er godkendt til at uddanne tømrere, gastronomassistenter, catere, mekanikere, serviceassistenter, ejendomsserviceassistenter og kontorassistenter. Pt. er der 8 lærlinge og der er 3 nye på vej indenfor de næste måneder. Det er ambitionen, at alle værksteder eller linjer, som de kaldes på skolen, på sigt skal være godkendte til lærlinge. Dog har man valgt pt. ikke at uddanne tømrere, men værkstedet medvirker til uddannelsen af ejendomsserviceassistenter. Hvad siger ledelsen: Pædagogisk leder Hans Erik Hansen Overordnet ser skolens ledelse mindst 3 grunde til at have lærlinge: En strategisk, en økonomisk og en pædagogisk. Souschef og pædagogisk leder Hans Erik Hansen siger: Vi vil gerne være en attraktiv skole og en reel medspiller på uddannelsesbanen. Lærlinge giver en stabil indtjening for skolen, så de er også med til at sikre vores økonomi. Og så er lærlingene ikke mindst med til at højne den faglige kvalitet og stabilitet på værkstederne. Hans Erik ser mange andre gevinster ved at have lærlinge. En af dem er sidemandsoplæringen mellem lærling og elev. Det praksisfællesskab kommer nogle gange til at fungere bedre end mellem elev og lærer, fordi lærlingen kan blive et mere realistisk forbillede for en ung. En anden gevinst er det faglige løft, linjelederen får i samarbejdet med kontaktpersonen på teknisk skole. Ledelsen skal støtte lærerne i arbejdet Mange lærere er i udgangspunktet skeptiske over at skulle uddanne lærlinge på værkstedet, så hvordan kan en skoleledelse støtte lærerne i opgaven? Hans Erik siger: For det første fik vi skabt en kontaktlærerordning på erhvervsskolen, så vores lærere ikke følte, at de stod alene med opgaven. For det andet satte vi midler af i hvert værksteds budget til lærlingeudgifter. Lærerne har fuld råderet over pengene, og det har været meget fagspecifikt, hvordan de er belvet brugt, det kan f.eks. være til opgradering af værktøj. Hvert kvartal har vi møde for de linjeledere, der har lærlinge. Her bliver der gjort status over, hvordan det går, så man kan lære af hinandens gode erfaringer og undgå at gentage de dårlige. Henvendelser til det faglige udvalg eller omkring samarbejdsaftaler og tillægsaftaler er jeg inde over. Det skal linjelederen ikke stå alene med. Endelig har vi en vejleder med ekspertise i PBE, som linjelederne kan henvende sig til.

19 Men selvfølgelig er der også udfordringer i arbejdet. Hans Erik siger: En fare kan være, at en linje begynder at lege minierhvervsskole, og overtage teoriundervisningen. Det mener jeg er helt forkert. Hos os, skal lærlingen have lov til at arbejde (med teorien) i praksis. Og så er det en udfordring, at finde den rigtige position for lærlingen, der nu er ansat, men alligevel ikke er medarbejder på lige fod med de øvrige ansatte. Hans Eriks råd til skoler, der vil have PBE Det er nødvendigt at vi læser lovgivningen og bekendtgørelserne, hvis vi vil det her! Man skal have de rigtige produktioner og nok af dem. Man kan med fordel begynde med 1. trin i en uddannelse (f.eks. ejendomsmedhjælper) og hvis det går godt derefter 2. trin (f.eks. ejendomsservicetekniker) Man skal støtte sine lærere, men man skal også lade dem tage ansvaret på deres eget område det faglige. Man er nødt til at overveje, hvor og hvordan man kan have PBE lærlinge på egen skole. Man skal prioritere tiden og ressourcerne til det. Og det skal synliggøres, f.eks. i virksomhedsplanen. Man skal respektere, at det kræver et stykke arbejde for læreren. 19

20 Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse et inspirationsmateriale Hvad siger linjelederne: Silke Lütgens fra Levnedsmiddellinjen og Kirsten Duelund Hansen fra Pædagog, SOSU & Sundhed Levnedsmiddellinjen er en af de værkstedslinjer, der har været med fra begyndelsen i PBE arbejdet. Linjen er godkendt til 4 lærlinge indenfor gastronomassistent og cater. På landsplan har netop køkken/kantine værkstederne haft forholdsvis let ved at sætte gang i PBE arbejdet, bl.a. fordi der er en stabil og forholdsvis stor daglig produktion med mange relevante arbejdsopgaver. Alligevel har Silke Lütgens følt det som en stor opgave at påtage sig ansvaret for at have lærlinge samtidig med ansvaret for produktionsskoleeleverne. Silke er en af de lærere, der gerne vil bruge mere tid på at arbejde med teorien, og det er en af hendes personlige udfordringer, at ledelsen ikke ser det som linjens opgave, men som teknisk skoles. På produktionsskolen skal lærlingene først og fremmest lære gennem det praktiske arbejde. Pædagog, SOSU & Sundhed fik deres første to serviceassistent lærlinge i 2013 og er nu på vej til at skrive kontrakt med den tredje. For linjen var den største udfordring at finde et relevant uddannelsesområde. Det var først på en inspirationstur til en anden skole, at man fik øjnene op for serviceassistenterne. Da ideen først var der, stod det klart, at Kirsten Duelund Hansen og hendes kollega, der henholdsvis er uddannede sygeplejerske og pædagog, til sammen fint kunne dække den faglighed, der skulle arbejdes indenfor. Det var også let at finde relevante opgaver for lærlingene på linjen. 20

21 Da Kirsten i forvejen havde erfaring med uddannelseskoordinering var hun ikke særlig nervøs for at påtage sig et uddannelsesansvar. Men det har været alfa og omega for succesen, at hun har fået en glimrende samarbejdspartner på AMU Sydfyn. De to har sammen fundet en form, der passer på det institutionelle niveau og for lærlingene. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at en lærling er en ekstra arbejdsopgave især i starten er man nødt til at lægge ressourcer i det. Men med tiden får man erfaringer og skal ikke begynde forfra med hver ny lærling. Og der er også fordele. Silke siger, at: Når man får de rigtige lærlinge, der forstår at tage fra og passe deres ting, så er de en stor hjælp i køkkenet. De får ansvaret for en række af de daglige opgaver, og det betyder, at der bliver mere ro i køkkenet og tid til de elever, der kræver lidt ekstra. Silke og Kirsten peger samstemmende på en udfordring: Det er vigtigt for lærlingen, at finde sin nye rolle i forhold til de øvrige elever og i forhold til resten af skolen. Lærlingen skal være så tilpas robust, at hun kan lægge en smule afstand til sine gamle kammerater. Samtidig skal lærlingene ikke være små linjeledere. De skal ikke have et pædagogisk ansvar for produktionsskoleeleverne. Grundlæggende er de to linjeledere enige om, at det er dejligt, at se en ung få en uddannelse på trods af de vanskeligheder, der måske har været undervejs. Når en lærling i en evaluering skriver: Jeg havde aldrig selv troet, at jeg skulle komme så langt, at jeg skulle blive glad for en uddannelse, så er det det hele værd, mener Kirsten. 21

22 Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse et inspirationsmateriale Kirsten og Silkes råd til kolleger, der skal i gang med PBE: Lav klare aftaler med ledelsen om hvad der forventes og hvad er der tid til. Gør jer klart, hvad I selv kan holde til, og hvor jeres styrkesider vil være i forhold til at have en lærling på værkstedet. Tænk jer om, når I tilbyder en ung en læreplads. Han/hun skal kunne finde sin nye rolle som lærling. Misbrugsproblemer o.lign. kan være fatale Tag elever, der har været hos dig tæt på et år, så har du mulighed for at vurdere dem, og du får hurtigt glæde af dem. Tro på, at arbejdet giver mere end det tager. Hvad siger man på erhvervsskolen: Lone Thingholm Lauridsen, AMU-Fyn På Fyn er det Sydfyns Erhvervsskole, der kører grundforløbet for serviceassistenter, mens AMU-Fyn kører hovedforløbet. Da man skulle i gang med at uddanne PBE serviceassistenter valgte man at samarbejde med AMU-Fyn også omkring den grundlæggende praktiske oplæring. Det har vist sig rigtig praktisk at lade lærlingene følge AMU-kurser indenfor de områder, skolen skal tage sig af. Kurserne indenfor f.eks. Almen Fødevarehygiejne ligger fast lang tid i forvejen og kan plottes ind i lærlingens uddannelsesplan. Lone Thingholm Lauridsen har sammen med Kirsten Duelund Hansen udarbejdet en samarbejdsform omkring uddannelsen. Det gode samarbejde og besøg hos hinanden har været vigtigt for at skabe et godt forløb. Selvom der ikke er tvivl om, at det for AMU-Fyn er lettere at forholde sig til et hold på et kursus end til enkelte PBE lærlinge med individuelle uddannelsesplaner, så synes Lone, at det er en tilfredsstillelse at se, at unge får en uddannelse. Af de to lærlinge, der startede i 2013, er en nu på hovedforløb og en i gang med den grundlæggende praktiske oplæring. Deres planer løber lidt forskudt og det er på flere måder godt, bl.a. fordi de så kan se en progression. På AMU-Fyn er PBE lærlingene i princippet ligestillede med andre elever, men Lone er selv opmærksom på at høre dem en ekstra gang, hvordan det går. Lones gode råd Husk at vælge lærlingene med omhu. Det er IKKE alle produktionsskoleelever, der kan blive PBE-elever. De skal være stabile. På hovedforløbet er der ikke plads til ekstra omsorg, her skal de kunne klare sig selv. 22

23 Gode råd når I skal i gang - Hvad siger lærerne: I forhold til det faglige Besøg et værksted, hvor de har lærlinge. Her kan I få svar på alle de praktiske spørgsmål. Se, hvilke krav der stilles. Se værkstedets godkendelse fra det faglige udvalg. Hvis det er i samme område/samme tekniske skole, så få eventuelt navne på teknisk skole på folk, du kan henvende dig til, og som ved noget om PBE-lærlinge. Dan netværk. Tag emnet op på de regionale branchemøder. Del materiale med hinanden, der er ingen grund til at lave tingene to gange. Få en mentor en fagfælle, der har erfaring med lærlinge og som du kan ringe til, når du har brug for råd. I forhold til lærlingene Overvej den rolle, lærlingene skal have på skolen og i forhold til den øvrige personalegruppe. Rollen skal være klar, og lærlingene skal støttes i den. Tag elever, der har været hos jer tæt på et år. Så har I mulighed for at vurdere dem, og I får hurtigt glæde af dem. I forhold til teknisk skole Få styr på samarbejdet med teknisk skole, inden I går i gang med en lærling, så han eller hun bliver mindst mulig prøveklud. 23

24 Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse et inspirationsmateriale Hvis du vil vide mere... Produktionsskoleforeningen har udarbejdet en PBE håndbog med den hensigt at gøre rammer og regler for PBE forståelige og tilgængelige for produktionsskoler og erhvervsskoler. PBE håndbogen findes elektronisk og kan downloades på PSF s hjemmeside: Samme sted finder du links til love og regler og bekendtgørelser, samt forskelligt oplysningsmateriale, udarbejdet af PSF, blandt andet en række standarddokumenter og en liste over de skoler, der tilbyder produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse. Du er velkommen til at kontakte disse skoler for at høre nærmere om deres erfaringer med den produktionsskolebaserede erhvervsuddannelse. Du er også velkommen til at henvende dig til PSFs sekretariat på eller med spørgsmål. 24

25 Bilag 1: Grundlaget for PBE Som det fremgår af navnet på uddannelsen: Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, er der tale om en erhvervsuddannelse, hvor uddannelsesforløbet er baseret på det praktiske arbejde i produktionsskolens værksted. I og med der er tale om en erhvervsuddannelse, finder vi det lovgivningsmæssige grundlag for PBE i erhvervsuddannelseslovgivningen, dels i lov om erhvervsuddannelser, LBK nr. 439 af 29. april 2013 (fortrinsvis kap. 7 c), dels i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, BEK nr. 834 af 27. juni 2013 (fortrinsvis i kap. 18). Nogle grundlæggende pointer omkring PBE er: En færdiggjort PBE har samme niveau som en ordinær erhvervsuddannelse. En PBE-elev er i princippet en erhvervsskoleelev uden uddannelsesaftale. Erhvervsskolen er formelt ansvarlig for uddannelsesforløbet, og produktionsskolen varetager samme opgaver og funktioner som en praktikvirksomhed. Grundforløbet erstattes af en grundlæggende praktisk oplæring (efter samme hovedprincipper som ny mesterlære, med varighed 1 år) Forud for / i begyndelsen af et forløb udarbejdes en uddannelsesplan (erhvervsskolen er ansvarlig herfor, men det gøres i samarbejde med såvel elev som produktionsskole) Et PBE-forløb foregår helt eller delvis på produktionsskolen. Undervisning på erhvervsskolen eller virksomhedsforlagt undervisning kan indgå i forløbet. En PBE-elev kan i løbet af uddannelsen indgå uddannelsesaftale med en virksomhed, hvorved eleven overgår til ordinær erhvervsuddannelse. Forudsætninger for at iværksætte PBE er: Der udarbejdes en samarbejdsaftale mellem erhvervsskolen og produktionsskolen (jf. BEK nr. 893 af 8. juli 2010, hvoraf bl.a. fremgår, at en erhvervsskole skal indgå i et samarbejde, såfremt en produktionsskole anmoder om det). Det faglige udvalgs godkendelse af det/de relevante værksted/værksteder. 25

26 Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse et inspirationsmateriale Lov om erhvervsuddannelser, LBK nr. 439 af 29. april 2013 Kapitel 7 c Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse 66 p. Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse er en særlig tilrettelæggelsesmåde for erhvervsuddannelser, der er vekseluddannelser, jf. 2, stk. 1, og som helt eller delvis gennemføres på produktionsskole. Forløbet gennemføres uden uddannelsesaftale, jf. dog 66 r, stk. 3. Stk. 2. Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse kan udbydes af skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, jf. 18, og som samarbejder med en produktionsskole herom. Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om samarbejde som nævnt i stk q. Adgang til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse er betinget af, at en produktionsskole i forbindelse med gennemførelse af et produktionsskoleforløb har vurderet, at eleven ikke har de faglige, personlige eller sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse med uddannelsesaftale. Stk. 2. Afgørelse om optagelse til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse træffes efter indstilling fra produktionsskolen af den skole, der udbyder uddannelsen, jf. 66 p, stk. 2. Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om antalsbegrænsning af tilgangen til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse. 66 r. Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse har samme mål og niveau som uddannelser, der veksler mellem skoleundervisning og praktikuddannelse i en virksomhed, og afsluttes med samme prøver og beviser. Stk. 2. Grundforløbet erstattes for den enkelte elev helt eller delvis af grundlæggende praktisk oplæring på en produktionsskole. Stk. 3. Eventuel praktikuddannelse i en virksomhed i uddannelsens hovedforløb finder sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion m.v. 66 s. Når en erhvervsuddannelse tilrettelægges som produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, varetager den samarbejdende produktionsskole opgaver og funktioner som praktikvirksomhed. 13, stk. 2, 31, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-4, 32, 33, 46 og 58 finder tilsvarende anvendelse. 26

27 Bestemmelserne i lovens 42 finder tilsvarende anvendelse for de faglige udvalgs tilsyn med praktikuddannelse på produktionsskole. 66 t. Skolen udbetaler en skoleydelse til elever, der deltager i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, dog ikke til elever, der modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger, eller til elever, som modtager løn fra en arbejdsgiver på grundlag af en uddannelsesaftale, jf. 66 r, stk. 3. Skoleydelsens størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer udbetaling til skolerne af skoleydelse. De udgifter, der er forbundet med ordningen, herunder administrationsudgifter, afholdes af Ministeriet for Børn og Undervisning. Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om skoleydelsens opgørelse og udbetaling. Kapitel 18 Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse 125. Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse tilrettelægges i henhold til kapitel 7 c i lov om erhvervsuddannelser Når en erhvervsuddannelse tilrettelægges som produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, varetager den samarbejdende produktionsskole opgaver og funktioner som praktikvirksomhed, jf. 66 s, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser , stk. 4, 51, stk. 4, 58, 62, stk. 5 og 6, og 64, stk. 5, om grundlæggende praktisk oplæring (ny mesterlære) finder tilsvarende anvendelse for produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, jf. dog 66 p, stk. 1, 2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser Optagelse til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse følger reglerne i 66 q i lov om erhvervsuddannelser. Udover de paragrafhenvisninger, som fremgår af de to lovkapitler, kan desuden henvises til Produktionsskoleforeningens hæfte om PBE. Hæftet findes i elektronisk form på foreningens hjemmeside (link: Larlingeuddannelse/PBE_handbog_NY_og_fardig.pdf). Her kan du finde svar på en lang række spørgsmål om fx skoleydelse, forsikring mv. På hjemmesiden kan du desuden finde forskellige dokumentskabeloner, fx til samarbejdsaftale mellem erhvervsskole og produktionsskole samt skabelon til indstilling af elev. 27

28 Produktionsskolen en anden vej til uddannelse Produktionsskolerne tilbyder individuelle forløb, der tager udgangspunkt i, hvad den unge kan og hvordan den unge når sit mål. Læringsmiljøet udspringer af det praktiske arbejde i mindre værkstedsenheder, men suppleres af et stærkt og sammenhængende ungdomsmiljø på skolen. Målet for produktionsskoleforløbet er deltagerens faglige, personlige og sociale udvikling. Produktionsskoleforeningen er produktionsskolernes interesseorganisation. Dens formål er at styrke og udvikle produktionsskoleformen som en landsdækkende lokalforankret skoleform. Produktionsskoleforeningen ( PSF ) Dæmningen 33, 2. tv Vejle Tlf.:

Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) - en anden måde at tilrettelægge erhvervsuddannelse på

Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) - en anden måde at tilrettelægge erhvervsuddannelse på Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) - en anden måde at tilrettelægge erhvervsuddannelse på Side 1 Struktur: Vekseluddannelse. Gennemføres helt eller delvist på en produktionsskole. Gennemføres

Læs mere

Projekt Nye spor til teknik. Historien om 3 unges vej til uddannelse

Projekt Nye spor til teknik. Historien om 3 unges vej til uddannelse Projekt Nye spor til teknik Historien om 3 unges vej til uddannelse Projekt Nye spor til teknik Projekt Nye spor til teknik Historien om 3 unges vej til uddannelse Marianne Søgaard Sørensen og Produktionsskoleforeningen

Læs mere

Målrettede forløb på produktionsskolen. Om erhvervsuddannelsesreformen og dens konsekvenser for produktionsskolerne

Målrettede forløb på produktionsskolen. Om erhvervsuddannelsesreformen og dens konsekvenser for produktionsskolerne Målrettede forløb på produktionsskolen Om erhvervsuddannelsesreformen og dens konsekvenser for produktionsskolerne Målrettede forløb på produktionsskolen Målrettede forløb på produktionsskolen Om erhvervsuddannelsesreformen

Læs mere

8. klasse - UEA Uddannelsesveje

8. klasse - UEA Uddannelsesveje 8. klasse - UEA Uddannelsesveje Efterskoler Husholdningsskoler EGU EUD Andre Produktionsskoler STU www.ug.dk Efterskoler Der findes over 240 efterskoler, hvor du kan gå i 8., 9.., 10., 11.og 12. klasse.

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge Den gode læreplads Gode råd fra unge lærlinge Pjecen er produceret med udgangspunkt i et fokusgruppeinterview, hvor analysefirmaet NewInsigt har talt 7 lærlinge, som enten lige er udlært eller midt i deres

Læs mere

Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse - en håndbog. Få et overblik over PBE-uddannelsen og find svar på en række spørgsmål

Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse - en håndbog. Få et overblik over PBE-uddannelsen og find svar på en række spørgsmål Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse - en håndbog Få et overblik over PBE-uddannelsen og find svar på en række spørgsmål Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse - en håndbog Få et overblik over

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

Referat. 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt med tilføjelse til pkt. 4

Referat. 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt med tilføjelse til pkt. 4 Referat 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt med tilføjelse til pkt. 4 2. Godkendelse af referat fra mødet den 12. maj 2014 Referatet blev godkendt. 3. Orientering siden sidst Møde med de

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune.

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune. Visioner for Elsesminde Odense Produktions-Højskole En god skole En god arbejdsplads Vi adskiller os positivt Visionen er: At vi med tiden, viden og ressourcer kan medvirke til at løfte unge personligt,

Læs mere

NYHEDSBREV. Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup. Den Kombinerede Ungdomsuddannelse SIDE 1. Marts 2015

NYHEDSBREV. Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup. Den Kombinerede Ungdomsuddannelse SIDE 1. Marts 2015 Kære Samarbejdspartnere Vores ambition med udsendelse af dette elektroniske nyhedsbrev er at holde jer orienteret om, hvad der sker på. Det første nyhedsbrev sendte vi ud til jer i september 2014. Vi regner

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup Regionshospital Viborg Skive Kjellerup indgår i et beskrivelsessystem, der består af flg. hierarkisk ordnede elementer: Lov om erhvervsuddannelser - LBK nr. 1244 af 23.10.2007 (bilag 1) www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=105174

Læs mere

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN Kort og godt om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN 1 Indledning Aftalen om globaliseringspuljen i forbindelse med Finanslov 2010 udløste mange midler til erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Vejledning til og kriterier for godkendelse af virksomheder som læreplads for lærlinge under uddannelse som Godschauffør i henhold til Undervisningsministeriets Bekendtgørelse

Læs mere

proces operatør uddannelsen

proces operatør uddannelsen proces operatør uddannelsen Hvad er en procesoperatør? Uddannelsens opbygning Procesindustrien i Danmark er midt i en rivende udvikling. Der er meget fokus på at udvikle nye teknologier, og på at have

Læs mere

Erhvervs- GrundUddannelsen

Erhvervs- GrundUddannelsen Information om Erhvervs- GrundUddannelsen ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder skal informere om ErhvervsGrundUddannelsen

Læs mere

Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater

Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater Uddannelsen til gastronom med speciale cater er tilrettelagt som en vekseluddannelse, sådan at der efter grundforløbet

Læs mere

Erhvervsfolk Giver Uddannelse

Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) en skræddersyet arbejdspladsuddannelse! Blomsterbutiksindehaver, Yvonne Jørgensen Jeg har sagt ja til en pige på EGU, fordi jeg simpelthen

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni)

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni) Historien Regionalt FOU-projekt omkring samarbejde med produktionsskoler ( SOSU, HS,TS,SPH - Harzen-gruppen 2008) Lokalt FOU-projekt omkring grundforløbspakke- ProErhverv (SOSU, HS, TS, SPH, UU, VUC) Silkeborg

Læs mere

Resumé. Frafald på EUD. En undersøgelse af årsager til frafald på hovedforløbet på EUD inden for transporterhvervets uddannelser

Resumé. Frafald på EUD. En undersøgelse af årsager til frafald på hovedforløbet på EUD inden for transporterhvervets uddannelser Resumé Frafald på EUD En undersøgelse af årsager til frafald på hovedforløbet på EUD inden for transporterhvervets uddannelser Godstransportuddannelsen & Lageruddannelsen Resumé På baggrund af det høje

Læs mere

Produktionsskolen, vejen til uddannelse

Produktionsskolen, vejen til uddannelse Produktionsskolen, vejen til uddannelse Desværre er det en kendsgerning at alt for mange unge forlader folkeskolen med en karakter, som ikke giver dem adgang til at komme ind på de ordinære ungdomsuddannelser.

Læs mere

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD)

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD) Individuel EUD Mulighederne Tilgodeser behov for arbejdskraft og uddannelse (brancheglidning, teknologisk udvikling, udækkede områder m.v.) Rekruttere elever fra ny målgruppe Følge ændringer i kompetencebehov

Læs mere

ung til voksen sansestormerne.dk Vil du arbejde med mennesker Vil du arbejde med mad Skal du lære at stå på egne ben og klare din egen hverdag

ung til voksen sansestormerne.dk Vil du arbejde med mennesker Vil du arbejde med mad Skal du lære at stå på egne ben og klare din egen hverdag ? Skal du lære at stå på egne ben og klare din egen hverdag Vil du arbejde med mennesker Vil du arbejde med mad ung til voksen - forbereder dig til voksentilværelsen og giver dig hjælp til afklaring af

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Emil stryger mod svendebrevet HJÆLP DIN ELEV ELLER LÆRLING GODT I GANG MALERFIRMA HAR SAT LÆRETIDEN I SYSTEM: Tag ansvar for din ELEV OG LÆRLING

Emil stryger mod svendebrevet HJÆLP DIN ELEV ELLER LÆRLING GODT I GANG MALERFIRMA HAR SAT LÆRETIDEN I SYSTEM: Tag ansvar for din ELEV OG LÆRLING Tag ansvar for din ELEV OG LÆRLING Guide: HJÆLP DIN ELEV ELLER LÆRLING GODT I GANG MALERFIRMA HAR SAT LÆRETIDEN I SYSTEM: Emil stryger mod svendebrevet Direktør: Faglærte bliver en mangelvare Indhold 4

Læs mere

Spørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse

Spørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse Spørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse Nummereringerne svarer til afsnit i ansøgningsmateriale/slides. 1.1: Hvis der ikke er indgået bindende aftaler med bidragsydere til undervisningen

Læs mere

Lærlinge? NYE MULIGHEDER MED PRAKTIKCENTER. Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 www.ucholstebro.dk

Lærlinge? NYE MULIGHEDER MED PRAKTIKCENTER. Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 www.ucholstebro.dk Lærlinge? NYE MULIGHEDER MED PRAKTIKCENTER Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 www.ucholstebro.dk PRAKTIKCENTER Skolepraktik model Uddannelsescenter Holstebro har etableret et Praktikcenter,

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Peter Koudahl koudahl@dpu.dk Gangen i oplægget Nogle udgangspunkter Paradokser Hvis er problemet med unge, der ikke uddanner sig? Unges brug af

Læs mere

Indkaldelse af ansøgninger til 3 efteruddannelsesophold for danske produktionsskolelærere i udlandet i foråret 2014.

Indkaldelse af ansøgninger til 3 efteruddannelsesophold for danske produktionsskolelærere i udlandet i foråret 2014. Indkaldelse af ansøgninger til 3 efteruddannelsesophold for danske produktionsskolelærere i udlandet i foråret 2014. PSF indkalder hermed ansøgninger fra produktionsskolelærere om deltagelse i efteruddannelsesophold

Læs mere

Uddannelse i Hadsund og Hobro

Uddannelse i Hadsund og Hobro Uddannelse i Hadsund og Hobro Velkommen til Tech College Mariagerfjord Tech College Mariagerfjord er en hyggelig erhvervsskole med to afdelinger den ene skønt beliggende i Hadsund, tæt ved naturområder

Læs mere

Lærlinge og elever sådan kommer du i gang

Lærlinge og elever sådan kommer du i gang Lærlinge og elever sådan kommer du i gang Derfor er det vigtigt at tage lærlinge og elever Der er brug for dygtige faglærte nu og i fremtiden. Prognoserne viser, at der vil komme til at mangle faglærte

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Praktikpladsprojektet

Praktikpladsprojektet Periode: Hele projektperioden Partnere: Campus Bornholm Kontaktpersoner: Lars Vesløv, Uddannelseschef, Campus Bornholm Pauli Hjort, Praktikpladskoordinator, Campus Bornholm Pædagogisk Samarbejde Praktikpladsprojektet

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Vækst med afsæt i traditionerne I Danmark har vi lang tradition for erhvervsuddannelser bestående af en kombination af teoretiske og praktiske forløb.

Læs mere

Det faglige udvalg for Ejendomsservice

Det faglige udvalg for Ejendomsservice Det faglige udvalg for Ejendomsservice Vesterbrogade 6D, 4. 1620 København V, Tlf.: 32 54 50 55 E-mail: sus@sus-udd.dk Hjemmeside: www.susudd.dk Praktikvejledning Ejendomsserviceteknikeruddannelsen I kraft15.07.2012

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE 1 INDHOLD 1.0 Formål og målsætning med elevpolitikken 3 2.0 Markedsføring, rekruttering og ansættelsesprocedure 3 3.1 Elevprofil

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus

Læs mere

Ny mesterlære - i EASY-A og

Ny mesterlære - i EASY-A og Ny mesterlære - i EASY-A og Elevplan 26-06-2011/version 4/mgl/fkj Indhold Ændringer Centrale begreber Generelt Arbejdsgange Oprettelse af Ny Mesterlære-eleven i EASY-A Registrering i EASY-P Grundforløbsundervisning

Læs mere

Om uddannelsesmuligheder og vejledning. 10. klasse

Om uddannelsesmuligheder og vejledning. 10. klasse Om uddannelsesmuligheder og vejledning 10. klasse Aug 2013 Program Uddannelsessystemet et overblik Erhvervsuddannelserne EUX 2 uddannelser i én De gymnasiale uddannelser Adgangskrav Uddannelsesparathed

Læs mere

EUX. Faguddannelse + studenterhue på kun 4 år og 1 måned EUX. er en helt ny som vi i første omgang udbyder på tømrer og murerfaget.

EUX. Faguddannelse + studenterhue på kun 4 år og 1 måned EUX. er en helt ny som vi i første omgang udbyder på tømrer og murerfaget. EUX Faguddannelse + studenterhue på kun 4 år og 1 måned EUX er en helt ny ungdomsuddannelse, som vi i første omgang udbyder på tømrer og murerfaget. EUX En faglig uddannelse som tømrer eller murer samtidig

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Udstedelsesdato: 15/07/2012 Udstedt af Det Faglige Udvalg for Ejendomsservice i henhold til bekendtgørelse nr. 384 af 26/04/2012 om uddannelserne

Læs mere

Eux - to i en. håndværker og student i én uddannelse

Eux - to i en. håndværker og student i én uddannelse Eux - to i en håndværker og student i én uddannelse Eux kort fortalt Eux er en helt ny ungdomsuddannelse, hvor du både bliver håndværker og student i én og samme uddannelse. Den tager 4,5 år, hvis du vælger

Læs mere

UDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE

UDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE UDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE aarhustech.dk HVERT ÅR STARTER FLERE END 30.000 PÅ AARHUS TECH Som en af de største erhvervsskoler i Danmark spænder vi vidt

Læs mere

Brobygning 10. kl. Bygge & anlæg. Navn: Skole:

Brobygning 10. kl. Bygge & anlæg. Navn: Skole: Brobygning 10. kl. Bygge & anlæg Tømrer Navn: Skole: Velkommen til Teknisk Skole Esbjerg Vi er glade for at se dig på brobygningsforløbet på Teknisk Skole Esbjerg. Her vil du få et indblik i, hvordan det

Læs mere

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Munkebjerg Hotel Munkebjergvej 125 7100 Vejle Mandag den 29. april 2013 28 faglærer havde taget imod tilbuddet om en introduktion og et lille kursus i anvendelse

Læs mere

MASKINSNEDKER UDDANNELSESLOGBOG. Lærlingens navn: CPR: Virksomhed: CVR:

MASKINSNEDKER UDDANNELSESLOGBOG. Lærlingens navn: CPR: Virksomhed: CVR: MASKINSNEDKER UDDANNELSESLOGBOG Lærlingens navn: CPR: Virksomhed: CVR: «Virksomhedsvurdering Velkomst» «Aktivitetsoversigt Vejledning» Generelle forhold» Velkommen til dig, som ny lærling på Maskinsnedker

Læs mere

mekaniker på AUTO College Aalborg personvognsmekaniker lastvognsmekaniker

mekaniker på AUTO College Aalborg personvognsmekaniker lastvognsmekaniker mekaniker på AUTO College Aalborg personvognsmekaniker lastvognsmekaniker Mød vores vejleder! I denne brochure kan du snuse til vores uddannelser. Hvis du gerne vil vide mere om dem, er du altid velkommen

Læs mere

Sådan uddanner du teater-, udstillings- og eventteknikere!

Sådan uddanner du teater-, udstillings- og eventteknikere! Sådan uddanner du teater-, udstillings- og eventteknikere! Det Faglige Udvalg for Teater-, Udstillings- og Eventteknikeruddannelsen (TUE) Industriens Uddannelser Vesterbrogade 6D, 4. 1780 København V.

Læs mere

SKP HÅNDBOGEN. -for Auto

SKP HÅNDBOGEN. -for Auto SKP HÅNDBOGEN -for Auto 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 3 Velkommen til SKP 4 Praktikmål 5 Opgavebeskrivelser 5 EMMA 6 Ordensregler 7 Fravær 7 Læge- og tandlægebesøg 7 Fravær der berettiger

Læs mere

UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE

UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE Forestil dig en verden uden faglærte. Det er nu, vi skal sørge for fremtidens arbejdskraft. Alle prognoser viser, at der bliver mangel på

Læs mere

Praksislæring pa erhvervsskole og produktionsskole en bro, der fa r unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse

Praksislæring pa erhvervsskole og produktionsskole en bro, der fa r unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse Praksislæring pa erhvervsskole og produktionsskole en bro, der fa r unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse FoU projekt nr. 129940 Afsluttende rapport Susanne Kaatmann, UCL og Marianne Søgaard Sørensen,

Læs mere

Team skole på besøgsdag den 17. april 2012 til EUC Sjælland og Waldemarsbo efterskole. Arr. V. Søren og Gertrud

Team skole på besøgsdag den 17. april 2012 til EUC Sjælland og Waldemarsbo efterskole. Arr. V. Søren og Gertrud UUV den 8.5.2012 Team skole på besøgsdag den 17. april 2012 til EUC Sjælland og Waldemarsbo efterskole. Arr. V. Søren og Gertrud Reportage fra dagen v. Louise: EUC Sjælland Oplæg v/ pædagogisk konsulent

Læs mere

EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland

EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland Program for dagen Velkomst vicedirektør Anders Sevelsted Oplæg om EUD-reformen samt fremtidig optag og ansættelse ved Projektleder Ditte Grostøl

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 30. juni 2008 Serviceassistent Udstedt af Det Faglige Udvalg for Serviceassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 145 af 29/02/2008 om

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalg

Læs mere

Forbedre produktionsskoledeltageres muligheder for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Første del

Forbedre produktionsskoledeltageres muligheder for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Første del Forbedre produktionsskoledeltageres muligheder for at gennemføre en erhvervsuddannelse Første del FoU projekt nr.: 127659, tidsrum: 2010/2011 Afsluttende rapport januar 2012 1 Axel Hoppe og Marianne Søgaard

Læs mere

Sammen leverer vi fremtidens arbejdskraft

Sammen leverer vi fremtidens arbejdskraft Sammen leverer vi fremtidens arbejdskraft - Værd at vide, når I gerne vil ansætte en elev tjek mere her! sde.dk/virksomhed Få et overblik over jeres muligheder Skal virksomheden godkendes som lærested?

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af det faglige udvalg for [uddannelse] i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til [uddannelsens

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ELEKTRIKER VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA?

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ELEKTRIKER VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA? DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ELEKTRIKER VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA? GODE SPØRGSMÅL AT STILLE HVAD ER EUX? En EUX Elektriker giver dig det bedste fra erhvervsuddannelsernes verden med gymnasiets

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Indholdsfortegnelse over bilag

Indholdsfortegnelse over bilag Indholdsfortegnelse over bilag Bilag 1: Interview med Helge Bjørneboe Fynsk, Tømrerfaglærer, EUC Syd... 1 Bilag 2: Interview af nyuddannet tømrersvend hos Tømrer-snedkermester Juul Valentin, Simon Borch

Læs mere

Elever i staten et fælles ansvar. Inspiration og praktiske oplysninger

Elever i staten et fælles ansvar. Inspiration og praktiske oplysninger Elever i staten et fælles ansvar Inspiration og praktiske oplysninger April 2010 Elever i staten - et fælles ansvar Inspiration og praktiske oplysninger April 2010 Elever i staten - et fælles ansvar Inspiration

Læs mere

FOR DIG DER ER GÅET UD AF SKOLEN. Erhvervsuddannelser og EUV

FOR DIG DER ER GÅET UD AF SKOLEN. Erhvervsuddannelser og EUV FOR DIG DER ER GÅET UD AF SKOLEN Erhvervsuddannelser og EUV e - kontakt os, og hør mere. Lene Kristensen Tlf. +45 7224 6088 Mail lk@eucnord.dk Lone B. Haugaard Tlf. +45 7224 6699 Mail lbh@eucnord.dk Morten

Læs mere

GRIBSKOV PRODUKTIONSSKOLE

GRIBSKOV PRODUKTIONSSKOLE GRIBSKOV PRODUKTIONSSKOLE VIRKSOMHEDSPLAN 2015 Virksomhedsplan 2015 Gribskov Produktionsskole Indholdsfortegnelse Indledning... side 2 Formål... side 2 Økonomi... side 3 Organisering af produktionsskolen...

Læs mere

Resultat elevtrivsel Skolepraktik alle december 2011 Frekvensanalyse (13 besvarelser svarende til 50 %)

Resultat elevtrivsel Skolepraktik alle december 2011 Frekvensanalyse (13 besvarelser svarende til 50 %) Resultat elevtrivsel Skolepraktik alle december 2011 Frekvensanalyse (13 besvarelser svarende til 50 %) 1) Er du kvinde eller mand? 2) Hvor gammel er du? 53.00 41.00 33.00 25.00 18.00 20.00 21.00 41.00

Læs mere

Opfordring til virksomhederne: Tag en lærling! Uddannelsen til tømrer

Opfordring til virksomhederne: Tag en lærling! Uddannelsen til tømrer Opfordring til virksomhederne: Tag en lærling! Uddannelsen til tømrer 2004 Dansk Byggeri 2004, 1. udgave Omslag: Accelloprint Oplag: 5.000 DTP/grafisk opsætning: Dansk Byggeri Repro og tryk: Elbo Grafisk

Læs mere

Uddannelser. på STYLE & WELLNESS College Aalborg. frisør kosmetiker

Uddannelser. på STYLE & WELLNESS College Aalborg. frisør kosmetiker Uddannelser på STYLE & WELLNESS College Aalborg frisør kosmetiker Mød vores vejleder og praktikpladskonsulenter! Denne brochure giver dig et indblik i vores uddannelser. Hvis du gerne vil vide mere om

Læs mere

NY 2008. Få en fremtid som teknisk designer

NY 2008. Få en fremtid som teknisk designer NY 2008 Få en fremtid som teknisk designer Indholdsfortegnelse Side 3 Hvad er en teknisk designer? Side 4-5 Som teknisk designer kan du fx arbejde som: Teknisk designer produktion Teknisk designer bygge

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Oplæg 1: 13.00 14.15. Education on demand. Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD)

Oplæg 1: 13.00 14.15. Education on demand. Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD) Oplæg 1: 13.00 14.15 Education on demand Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD) Per Buron Udviklingschef TEC pb@tec.dk Michael Jensen Uddannelseschef, souschef EUD CPH WEST

Læs mere

Det store fald i indgåede uddannelsesaftaler får om 4 til 4½ år stor betydning for elbranchen, når antallet af nye svende vil falde tilsvarende.

Det store fald i indgåede uddannelsesaftaler får om 4 til 4½ år stor betydning for elbranchen, når antallet af nye svende vil falde tilsvarende. Til de lokale uddannelsesudvalgsmedlemmer for elektrikeruddannelsen August 2009 Debatoplæg Flere praktikpladser i elbranchen Det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen ønsker, at det lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

Sådan laves en uddannelsesplan i Optagelse.dk. Vejledning til elever

Sådan laves en uddannelsesplan i Optagelse.dk. Vejledning til elever Sådan laves en uddannelsesplan i Optagelse.dk Vejledning til elever Sådan laves en uddannelsesplan i Optagelse.dk Vejledning til elever UNI C UNI C, 03.02.2011 Indhold 1 Kom godt i gang... 5 1.1 Start

Læs mere

Velkommen til konference 2015 Lokale Uddannelsesudvalg

Velkommen til konference 2015 Lokale Uddannelsesudvalg Velkommen til konference 2015 Lokale Uddannelsesudvalg Kl. 9.30 10.00 Velkomst, dagens program - Ejendomsserviceteknikeruddannelsen, status v/ Formand Chefkonsulent Niels Henning Holm Jørgensen, DI Kl.

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER PERSONVOGNSMEKANIKER LASTVOGNSMEKANIKER VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA?

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER PERSONVOGNSMEKANIKER LASTVOGNSMEKANIKER VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA? DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER PERSONVOGNSMEKANIKER LASTVOGNSMEKANIKER VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA? GODE SPØRGSMÅL AT STILLE HVAD ER EUX? EUX Personvognsmekaniker og EUX Lastvognsmekaniker

Læs mere

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Indholdsfortegnelse Indledning... side 2 Uddannelsesforløb... side 3 Optagelse...

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015. Udstedt af det faglige udvalg for gastronom i henhold til bekendtgørelse nr. 441 af 13. april 2015 om uddannelsen

Læs mere