Baglæns og på høje hæle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baglæns og på høje hæle"

Transkript

1 Baglæns og på høje hæle Faglig læsning en forpligtelse i alle fag Faglig læsning er en forpligtelse i alle fag. Men hvad kan vi forstå ved faglig læsning i sprogfagene? Denne artikel sætter fokus på faglig læsning i sprogfagene ud fra en påstand om at sproglæreren både har en særlig gave, når det drejer sig om faglig læsning nemlig hele sin sprogdidaktiske baggrund, men også en særlig udfordring, fordi man i sprogfagene ikke blot læser en eller få forskellige slags tekster, men, som et blik i læremidlerne viser, mange forskellige slags tekster. Lektor Dorthe Carlsen, læremiddel.dk og UCSyddanmark Der er sat fokus på læsning i skolen. Set i det store uddannelsespolitiske perspektiv har bl.a. PISA været med til at skabe politisk bevågenhed om danske elevers læsefærdigheder. I nærværende artikel vil jeg ikke gå ind i en diskussion af hvordan læsning er kommet på dagsordenen eller hvilken betydning det har haft, blot konstatere, at der har været en anledning til at sætte læsning og herunder faglig læsning på dagsordenen. Og dette i en grad som i revisionen af Fælles Mål 2009 medførte at faglig læsning skulle skrives ind i alle fag. Udgangspunktet har altså i nogen udstrækning været problemer, problemer, problemer : Eleverne læser ikke godt nok, lærer ikke nok; lærerne ved ikke nok om læsning - slet ikke faglærerne. Jeg underkender ikke dette, men udgangspunktet for denne artikel er, at sproglæreren har en særlig gave, når man betragter faglig læsning som at lære fagets sprog (sproglæreren er ekspert i hvordan man lærer sprog), men også at sproglæreren har en særlig udfordring, når det gælder om at læse fagets tekster for at lære. Disse to perspektiver udfoldes i det nedenstående. Hvad er faglig læsning? Når det handler om faglig læsning i fagene, er de eksempler som vises, diskuteres og analyseres ofte hentet fra naturfagene og matematik (se fx At læse i alle fag, red. af Eva Maagerø og Elise Seip Tønnessen, Mulvads Sprog i skole eller Eva Maagerø og Dagrun Skjelbreds De mangfoldige realfagteksterne. Om lesning og skrivning i matematikk og naturfag). Her kan sproglæreren naturligvis hente inspiration og blive klogere, men hvad betyder det omsat til sprogundervisning? Hvad er faglig læsning i engelsk, tysk og fransk? Her definerer jeg faglig læsning helt enkelt som at læse for at lære. Med mit udgangspunkt i det nationale videncenter for læremidler, Læremiddel.dk, er det derfor oplagt for mig at tage udgangspunkt i, hvad det er eleverne set gennem fagenes læremidler forventes at læse. Eksemplerne i denne artikel er hentet fra Fælles Mål 2009 (engelsk) og fra lærebøger til engelskfaget, men jeg tror, at tysklæreren og fransklæreren også kan nikke genkendende til problematikkerne. Når jeg vælger den brede definition, at faglig læsning er at læse for at lære, betyder det også, at faglig læsning kommer til at vedrøre meget mere end blot den læsning, der foregår, når eleverne læser små fagbøger. I princippet læses alle tekster i sprogfagene med henblik på at lære lære sprog og lære om kultur- og samfundsforhold, stærkt forenklet sagt. Faglig læsning drejer sig om læsning af fagtekster, sagprosatekster, men i sprogfagenes læremidler kan det se ud som om at også fiktionstekster læses som om de var sagprosatekster. Et klassisk eksempel fra danskundervisningen kan måske vise, hvad dette betyder. Først på dagen skyet, men hen over middag er der udsigt til 1

2 opklaring. Læses teksten i natur-teknik, læses den formodentlig som en faglig tekst, genremæssigt er der tale om en vejrudsigt, og teksten kan måske give anledning til at snakke om skyer, højtryk og lavtryk eller andre naturfaglige fænomener. Læses teksten i dansk, kan den selvfølgelig læses som en vejrudsigt, og man kan sætte fokus på typiske genretræk, men teksten kan også (for eksperimentets skyld) læses som en fiktiv tekst, et digt. Og det kunne give anledning til at tale om fx forholdet mellem udtryk og indhold og betydningsdannelse. Måske ville man lege med forskellige overskrifter: Venskab eller Ægteskab og tale om hvad det betyder for vores forståelse af teksten. Alt i alt viser eksemplet om end banalt at det ikke er ligegyldigt hvordan vi læser tekster og netop derfor kan sprogfagenes teksters manglende tydelighed være en udfordring. Dette vender jeg tilbage til nedenstående. Læsning er en aktiv meningskabende proces, og læseforståelse handler om at uddrage og skabe mening ved at undersøge og interagere med en skreven tekst. (Bråten 2008:13). At skabe forståelse involverer en lang række komponenter; i Fælles Mål 2009 (engelsk) tales om at afkode tekster ved hjælp af omverdensforståelse, situationsfornemmelse og viden om stavning, tegnsætning, ord og syntaks.(undervisningsvejledningen). Jeg vil ikke kalde det afkode, idet jeg knytter dette begreb til den tekniske læsefærdighed, men desuagtet er de øvrige komponenter væsentlige i arbejdet med læseforståelse 1. Af Fælles Mål 2009 (engelsk) fremgår det af undervisningsvejledningen, at Målet med arbejdet med elevernes læsefærdighed er, at de kan klare sig i forskellige autentiske læsesituationer på engelsk.(undervisningsvejledningen). Og autentiske læsesituationer omfatter at man læser med forskellige formål: fx at man læser for sin fornøjelses skyld, for at få informationer og for at kunne handle, fx forstå opskrifter, der skal omsættes til madlavning. Måske er det her, at sprogfagenes udfordring grunder sig: Målet er at eleven skal kunne læse autentiske tekster i autentiske kommunikationssituationer men pga. elevernes sproglige kompetencer (eller mangel på samme) må de tekster, som eleverne møder i læremidlerne, være konstruerede, adapteret (tilpasset) til målgruppen. Spørgsmålet er hvordan denne tilpasning sker. Efter hvilke kriterier? Jeg har ikke undersøgt dette systematisk, men en tese kunne være, at teksterne er konstrueret omkring et tematisk ordforråd mere end fx genkendelige genrer og teksttyper. Faren er at man ender med en række meget forskellige tekster, som det er vanskeligt at genkende fra den omgivende verden og derfor også vanskeligt at vide, hvordan skal læses. Sproglæreren som faglig-læse-lærer Men det er bestemt også lærerens ansvar at vejlede eleverne i, hvordan de mest effektivt kan læse og tilegne sig indholdet af fagets tekster. Læreren skal hjælpe eleverne til at blive bevidste om fagteksternes disponering af stoffet og sammenhængen mellem de forskellige faglige emner, der behandles i teksten (tekstens argumentationsstruktur), så de bliver i stand til at danne sig et overblik over tekstens indhold på en strategisk og effektiv måde. Det er lærerens ansvar at sikre, at eleverne har kendskab til og kan forstå fagets kerneordforråd, skriver Arnbak i Faglig læsning (Arnbak 2003:17). Spørgsmålet er Hvad er engelskfagets tyskfagets og franskfagets tekster?, Hvordan er disse tekster typisk bygget op? og endelig: Hvad er engelskfagets, tysk- og franskfagets kerneordforråd?. For mig at se er der hverken enkle eller hurtige svar på disse spørgsmål, der ikke desto mindre er væsentlige eller måske helt grundlæggende for at vi kan diskutere hvordan der skal undervises i faglig læsning i sprogfagene. Et muligt svar kunne være 1 Bråten skriver om den komplekse læseforståelse: Én vigtig komponent er ordafkodning, det vil sige den grundlæggende proces, som indebærer, at læseren identificerer en rækkefølge af skrifttegn som et ord og henter ordets lyd og mening frem fra hukommelsen. Foruden ordafkodning ( ) indgår i læseforståelse sprog, kognitive evner, forkundskaber, viden om skriftsprog, forståelsesstrategier og læsemotivation. (Bråten 2008: 47). 2

3 (når man kigger i fagenes læremidler): der er mange, måske ligefrem et mylder af forskellige tekster; disse er disponeret meget forskelligt. Og det er vanskeligt at tale om et egentlig kerneordforråd for i princippet kan alle ord være en del af fagets kerneordforråd; fagene er netop sprogfag og målet er at blive kompetent sprogbruger, der kan begå sig på dette sprog på mange måder i mange forskellige sprog- og kulturkontekster. Det er præcise fagbegreber, der sætter fagpersoner i stand til at kommunikere effektivt og entydig med andre fagpersoner. Eleverne skal ikke udvikle sig til fagpersoner inden for hvert enkelt fag, men for at eleven kan indgå i den faglige diskurs redegøre for, analysere og kritisk diskutere faglige problemstillinger, må eleverne alligevel tilegne sig en del af fagenes begreber (den faglige sprogbrug). Det er forskelligt hvor stor kløft der er mellem elevernes hverdagssprog og fagenes specialiserede måder at bruge sproget på. En kløft som både er forskellig fra elev til elev afhængig af elevens sproglige ressourcer, men også forskellig fra fag til fag, idet nogle fags fagsprog er præget af højere teknikalitet 2 end andre. Sagt på en anden måde, skal biologilæreren også lære eleverne sprog, nemlig det naturfaglige sprog og begrebsapperat. Biologilæreren har en viden om den faglige taksonomi, hvordan verden er ordnet og systematiseret inden for naturvidenskaben; når vi i hverdagssproget taler om blomster taler vi måske om farver og dufte eller om forårsblomster og sommerblomster, men når biologen og anlægsgartneren taler om blomster, ordner de dem efter andre principper (klassifikationer skærmblomster, knoldplanter o.lign.). Når biologilæreren (og mange andre faglærere) skal i gang med arbejdet med faglig læsning og dermed i gang med at lære eleverne fagets sprog, skal de først i gang med at vide noget om hvordan man lærer nogen et sprog. Og her er det engelsk-, tysk og fransklæreren har en særlig gave: de har nemlig en viden om sprog og sprogtilegnelse herunder om ordforrådstilegnelse. Derfor står fagene over for forskellige udfordringer, når det drejer sig om faglig læsning. Tilbage står bl.a. spørgsmålet om hvad der er sprogfagenes kerneordforråd og hvilken teknikalitet, der præger dette. Som jeg umiddelbart ser det, bygges ordforråd i sprogfagene primært op i relation til de temaer, som undervisningen tematiserer. Og med den generelle progression fra det nære og genkendelige til emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans, som det hedder i trinmålene. Hvad er kerneordforrådet inden for nære og genkendelige emner? Mad, sport og dyr men her netop i relation til elevernes hverdagssprog og hverdagsviden og dermed ikke et specialiseret fagsprog. Hvad er kerneordforrådet inden for kulturel og samfundsmæssig relevans? Spørgsmålet er om der her er brug for fagbegreber, som eleverne måske kender fra fx samfundsfag men nu på engelsk, tysk og fransk? En del af fagets teknikalitet ligger i metasproget om sprog, men skal eleverne også udvikle et metasprog for at kunne tale om kulturelle emner? Faglæreren skal undervise eleverne i fagets tekster. Men som jeg allerede har berørt, kan det være vanskeligt at udpege præcist hvilke typer tekster, man læser i engelsk, tysk og fransk. Inddelingen af tekster i forskellige genrer eller typer er en diskussion i sig selv. Her har jeg valgt at referere til Skjelbred 3 der skriver om genrer, at de er hensigtsmæssige svar på et kommunikationsbehov i givne situationer (Maagerø et al 2009: 42). Genrer er genkendelige kommunikative størrelser, styret af normer for sproglig adfærd. De er dynamiske og kan ændre sig over tid. Et brev eller en madopskrift er eksempler på genrer. Teksttyper ændrer sig også over tid, men er dog mere stabile 2 Teknikalitet er et udtryk for hvor langt fagterminologien ligger fra elevernes hverdagssprog. Naturfaglige tekster er typisk præget af høj teknikalitet, mens samfundsfaglige tekster ofte bruger et fagsprog som er mindre teknisk. Interessant er det også hvordan og i hvilken udstrækning læremidlet selv opbygger den faglige sprogbrug. Forståelsesproblemer kan både skyldes høj teknikalitet, men forståelsen hæmmes yderligere, hvis fagbegreber ikke forklares og de ikke sættes i relation til en faglig taksonomi. 3 Skjelbred, Dagrun. Genrer og læsemåder i fagtekster i: Maagerø, Eva og Elise Seip Tønnessen (red.) At læse i alle fag. Side 42. 3

4 end genrer. Teksttyper er karakteriseret ved tekstinterne kriterier. Det er almindeligt at skelne mellem fem forskellige teksttyper: en berettende, en instruerende, en beskrivende, en argumenterende og endelig en forklarende (se også Mulvad 2009: 30). Vi læser forskellige tekster på forskellige måder og med forskellige formål. På den ene side møder eleverne læremidlerne med en række erfaringer med læsning af forskellige tekster, på den anden side skal læsning af læremidlernes tekster også bidrage til opbygning af teksterfaringer og undervisningen i faglig læsning skal bl.a. være med til at udvikle en bevidsthed herom. Don t worry be happy For at blive meget konkret har jeg valgt at tage udgangspunkt i to eksempler fra to forskellige læremidler. Og der er netop tale om eksempler. Andre læremidler ville have vist andre, men lignende problemstillinger. Formålet med eksemplet er derfor ikke at vurdere læremidlet, men udelukkende at tage udgangspunkt i, at sådan ser de læremiddeltekster, som eleverne skal læse, ud. I læremidlet Pit Stop. Topic Book 6 har første kapitel overskriften Food. Når man her arbejder med elevernes forforståelse eller viden om verden, kan man både arbejde med deres viden om mad som også læremidlet lægger op til. Men set i et fagligt læsningsperspektiv vil det også være relevant at arbejde med det kendskab, som eleverne har eller skal opbygge om forskellige typer af tekster (herunder hvordan disse læses). Hvilke tekster kender vi og eleverne fra hverdagen om mad? Opskrifter, reklamer og måske madanmeldelser. Vi møder selvfølgelig også mange litterære fortællinger, hvor mad og beskrivelser af mad fylder meget, men det vil næppe høre til elevernes forforståelse. I det aktuelle kapitel møder eleverne mange forskellige tekster: Den første tekst er et lille digt eller en sang (om en kødbolle på toppen af en portion spaghetti). Den næste tekst indledes med Hi, my name is Andy. Teksten er en berettende tekst, hvori drengen fortæller om eksempler på mærkeligt mad og mærkelige madoplevelser. Teksten slutter med: Take a look at the small pictures to se how he prepares it [stegt slange]. Teksten henviser til en anden tekst på siden en tegneseriestribe, men jeg er i tvivl om hvorvidt striben skal læses som en fiktiv tekst eller en instruktion. Sprogligt har stribens tekst træk til fælles med instruktionen: der er en rækkefølge som nogle handlinger skal foretages i, men samtidig er der en fortællerstemme, der fortæller om hvordan my friend gør, når han tilbereder slange hvilket er en beretning. Endelig er jeg som læser i tvivl om hvorvidt jeg som læser skal læse teksten som en sagprosatekst eller som en fiktionstekst (illustrationerne fortæller mig at her er tale om en på alle måder sjov fortælling, og at der ikke er tale om en sagprosatekst), men indgår samtidig i sammenhæng med en tekst, jeg forventes at læse som en fagtekst om freaky flavours. 4

5 Kilde: Pit Stop :9-10 I oversigtsform kan de tekster eleven møder i dette kapitel sammenfattes således: Navn On Top of Spaghetti Freaky Flavours What did People Eat? Two Ways of Helping Out + Helpful Hints The Ghost in the Locker The Best Cake Fast Food Eating Sweets Wilbur Makes Fish-shakes Type Fiktion Beretning + tegneserie Beskrivende Beretning + instruktion Fiktion Fiktion Beskrivende Fiktion: dialog Fiktion: tegneserie Hvad betyder det? Og hvad betyder en bevidsthed herom? Det betyder noget, når læreren skal undervise eleverne i faglig læsning af teksterne. At læseforstå teksterne kræver bl.a. at man kender tekstens genre og type: hvilke forventninger kan vi have til en tekst af denne art? Hvordan er denne type tekst almindeligvis struktureret? Hvor finder jeg almindeligvis de vigtigste informationer i en tekst af denne type? Hvilken læsestrategi er almindeligvis hensigtsmæssig når jeg læser denne type tekst? Spørgsmål som disse er et vigtigt led i arbejdet med udviklingen af elevernes læseforståelse og dermed i undervisningen med faglig læsning. Udfordringen er for mig at se, at teksterne ikke er særligt tydelige og det derfor kan være vanskeligt som læser at overskue hvilken information jeg skal have ud af min læsning. Hvorfor skal jeg læse denne tekst? Hvilken viden skal jeg tilegne mig, og hvordan skal jeg kunne anvende denne? I opgavebog, lærervejledning og kopiark skal eleverne 5

6 arbejde med mange forskellige produktive aktiviteter. Der er mange ideer til hvordan der kan arbejdes med ordforrådstilegnelse, key words, gættestrategier, forforståelse osv. Eleverne skal producere tekster i forskellige genrer (brev, digt, skuespil, reklame for bare at nævne nogle af dem, der sættes i spil i dette kapitel), men uden at en bevidsthed om tekst, genre og teksttyper kommer tydeligt til udtryk. Eleverne skal med udgangspunkt i den omtalte tegneserie fx skrive et brev til en ven: Letter. Write a letter to a good friend. Tell him/ her about your American friend who served a rattlesnake for dinner. Describe how it was cooked, seasoned, and how it tasted. What else did he serve? What did you drink? What was for dessert? Og under Helpful hints : Swap the letters with your partner. Read your partner s letter. What is good about the letter and what could be better? Hvad er kriterierne for at brevet er godt? At det er sjovt? Forventes eleven at overdrive? Og hvad medfører det sprogligt? Hvilke sproglige valg forventes eleven at tage? Der er tale om et personligt brev til en ven dette fordrer et personligt, uformelt sprog. Hvordan er beskrivelsen sprogligt bygget op, jf ovenstående om teksttyper? Osv. Et andet træk der præger læremidlerne i sprogfagene er multimodalitet. Alle læremidler er i en eller anden udstrækning multimodale, idet de kombinerer flere forskellige repræsentationsformer (undervisningsvejledningen taler om blandingstekster). Det kan være tekst og billede, men også landkort, grafer og andre såkaldte ikke-lineære tekster optræder i læremidlerne. For en oversigt se fx Arnbak 2003: I undervisningsvejledningen er lagt op til at eleverne kan inddrage billeder og illustrationer i sine gættestrategier i forbindelse med læsning og forståelse af teksterne. Dette fordrer at der er tale om hvad Thomas Illum Hansen kalder konventionel multimodalitet 4 : at tekst og billede så at sige siger det samme. Og det er da også i vid udstrækning denne form for multimodalitet, der præger læremidlerne. Kilde: Happy. No : Hansen, Thomas Illum. Klims små fagdidaktikker. (under udgivelse) 6

7 I dette opslags ses forskellige repræsentationsformer: sproglig (tekst), billedlig (foto ligner virkeligheden på en konkret måde) og diagrammatisk (kort ligner virkeligheden på en abstrakt måde). Teksterne er del en beretning og dels en beskrivelse. En personlig beretning om deltagelse i New York maraton. På den ene side er teksten en karakteristisk beretning her fremstilles et begivenhedsforløb, et handlingsforløb med aktører, der handler i tid og rum (her skribenten selv) på den anden side er beretningen atypisk ved at være en beretning om hvordan skribenten godt kunne tænke sig at gennemføre maratonløbet og er derfor ikke en beretning om noget der er sket, men om noget der (måske) skal ske. Teksten er her kombineret med et billede et foto af løbere på vej over Verrazano-Narrows Bridge. Den anden tekst This is New York Maraton er en beskrivelse af maratonløbet. Beskrivelsen er bl.a. karakteriseret ved identitetsverber (være og blive) dette er NY maraton. Ydermere er beskrivelsen også karakteriseret ved beskrivelse af detaljer her hvilke kvarterer og veje løberne løber på. Til at støtte læsningen er indsat et kort (om end ikke et særligt detaljeret kort i forhold til teksten under). Et kort er en abstrakt gengivelse af en del af verden. Informationerne er organiseret ud fra verdenshjørnerne. Der er altså flere udfordringer i dette opslag: for det første kræver det at eleverne kan læse den abstrakte form, kortet er, og hvis kortet drages ind i klassesamtalen, kræver det også at eleverne har ord og begreber for læsning af kort (retning, verdenshjørner, symboler, højdeforhold). Dette kort er ikke særligt detaljeret, men generelt optræder der en del grafer, tabeller og kort i læremidlerne, og det må give anledning til ikke nødvendigvis at undervise i læsning af disse typer ikke-lineære tekster, men så overvejelse over hvilket begrebsapperat eleverne har brug for på fremmedsproget. 7

8 Faglig læsning et samarbejde Faglig læsning er alle læreres ansvar alle fag er også læse- og sprogfag. Det betyder ikke at elever i alle fag skal undervises i hvad et læseformål er, hvilke læsestrategier og læsemåder, der er hensigtsmæssige at anvende i hvilke sammenhænge osv.. Men alle lærere kan med fordel anvende denne viden i arbejdet med læsning af tekster både tekster i lærebøger og i forhold til alle de forskellige tekster, som læreren måtte bringe med ind i undervisningen (herunder også de nettekster, som eleverne skal læse. Se fx Bundsgaard 2008). Hvordan arbejdes med forforståelse, gættestrategier og ordforrådstilegnelse sproglæreren har her vigtige ressourcer at kaste ind i teamsamarbejdet. Hvordan er sproget på spil i forskellige genrer og teksttyper? Hvordan læser man skærmtekster? Dette kan fx dansklæreren og sproglæreren samarbejde om. Hvordan læser man kort, må også være et centralt spørgsmål for geografi og så fremdeles. Faglig læsning er altså i høj grad et samarbejdsprojekt mellem lærer og lærer, mellem lærer og elev, lærer og læremiddel og elev og læremiddel. Eleverne læser (bl.a.) for at lære at lære sprog, men også lære at begå sig i forskellige sproglige og kulturelle kontekster. I lærerens og elevens arbejde med læremidlerne betyder det at man i sit arbejde ikke blot kan lægge vægt på ordforråd og ordforrådstilegnelse set i et tema-perspektiv, men også må udvikle sprog og begreber for og om genrer og teksttyper (både linære og ikke-linære). De må lære at læse læremidler. Det er derfor overskriften på nærværende artikel er Baglæns og på høje hæle: sprogfagene har den samme opgave som alle andre fagfag men her med den ekstra dimension at det hele foregår på et fremmedsprog! 8

9 Litteratur: Arnbak, Elisabeth Faglig læsning fra læseproces til læreproces. København. Gyldendal Bråten, Ivar (red.) Læseforståelse. Århus. Klim Bundsgaard, Jeppe »Søgning er læsning«in: Viden om læsning nr. 3, Nationalt Videncenter for Læsning Carlsen, Dorthe og Jens Jørgen Hansen. 2009: At vurdere læremidler i dansk. København. Dansklærerforeningen Juul, Lene og Vibeke Flemmer Pit Stop. Topic Book #6. København. Alinea Mulvad, Ruth Sprog i skole. Læseudviklende undervisning i alle fag. København. Alinea Maagerø, Eva og Dagrun Skjelbred De mangfoldige realfagteksterne. Om lesning og skrivning i matematikk og naturfag. Bergen Fagbokforlaget Maagerø, Eva og Elise Seip Tønnessen (red.). At læse i alle fag. Århus. Klim. Peterson, Lennart et al Happy No. 1. Textbook til 7. klasse i engelsksystemet Portfolio. Danmark. Malling Beck A/S Skjelbred, Dagrun »Lesing og oppgaver i lærebøker«in: Knudsen, Susanne V., Dagrun Skjelbred og Bente Aamotsbakken. Lys på lesing. Novus Forlag 9

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 Center for Skole, Slagelse Kommune, april 2010 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Litteraturliste asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Indhold. 16. maj 2013. Side 2. Kirsten Søs Spahn, pædagogisk konsulent i matematik, CFU, UCC. Mail: ksp@ucc.dk

Indhold. 16. maj 2013. Side 2. Kirsten Søs Spahn, pædagogisk konsulent i matematik, CFU, UCC. Mail: ksp@ucc.dk Odense d. 7.5.2013 Indhold Fælles Mål for 0. klasse Fælles Mål trinmål for 3. klasse Hvad kræves for at kunne læse? Hvordan kan eleverne lære at færdes i bogen? Hvilke læremidler kan supplere? 16. maj

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Temadag Tyve Samarbejdskommuner 9.april. Workshop 1 Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Målet er at arbejde med sproglige læringsmål i udvalgte fag tegn på læring i forhold til de sproglige

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer.

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer. Hvordan nu med it? Hanne Wacher Kjærgaard, lektor i engelsk ved Læreruddannelsen i Århus og programkoordinator i CELM VIAs videncenter for e-læring og medier I forbindelse med de ventede Fælles Mål for

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen

Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen Fra tjekliste til tjekmodel En teoridreven model Hvilke parametre er relevante at vurdere læremidler ud fra? Udtryk Aktivitet Tilgængelighed Dannelsessyn

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser?

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? K Hvorfor har mange børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? Hvad er det i deres udviklingsforstyrrelse, der har konsekvenser for deres læseforståelse? Og hvilke konsekvenser må det have for

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat 1 Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Hvordan kan vi evaluere det?

Hvordan kan vi evaluere det? Hvordan kan vi evaluere det? En guide til, hvordan man selv kan evaluere projekter, undervisningsforløb og læremidler Af Dorthe Carlsen, lektor, Videncenter for almen pædagogik og formidling, UC Syddanmark

Læs mere

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 Metode: I løbet af skoleåret har eleverne gennemført 3 skriftlige tests, som dækker over 4 discipliner: 1. Listening comprehension (lytteforståelse)

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog CFU Hjørring Indhold og intention Fokus på ordforrådstilegnelsens vigtighed Hvorfor? Hvordan? Kort gennemgang af hvorfor Ideer til praksis. Hvorfor? Kommer det ikke

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Kommunikation i matematik v/kirsten Søs Spahn, lærer, exam.pæd., pædagogisk konsulent i matematik, Center for

Læs mere

Emner og tekster, der fænger og masser af alsidige opgaver! NYHED. 3.-4. klasse

Emner og tekster, der fænger og masser af alsidige opgaver! NYHED. 3.-4. klasse Pit Stop 3.-9. klasse Emner og tekster, der fænger og masser af alsidige opgaver! NYHED 3.-4. klasse Pædagogik Opbygning Undervisningsdifferentiering og handlefrihed En overordnet ambition med Pit Stop

Læs mere

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

UPV og obligatorisk optagelsesprøve Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Faglig læsning i fagene

Faglig læsning i fagene Faglig læsning i fagene November 2011 1 Indhold Faglig læsning... 3 Krav om faglig læsning... 3 Giv kursisterne nøglen til fagets maskinrum!... 4 Hvert fag har sin nøgle og hver lærer sin rolle... 4 Faglig

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

At lære at skrive - hvad vil det sige?

At lære at skrive - hvad vil det sige? At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af

Læs mere

Forslag til årsplan for 5. klasse, engelsk Udarbejdet af pædagogiske konsulenter Helle Egekov og Signe Schmidt Rye

Forslag til årsplan for 5. klasse, engelsk Udarbejdet af pædagogiske konsulenter Helle Egekov og Signe Schmidt Rye Forslag til årsplan for 5. klasse, engelsk Udarbejdet af pædagogiske konsulenter Helle Egekov og Signe Schmidt Rye I skoleåret XXXX vil klassen løbende arbejde med nedenstående emner. Perioderne for de

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer:

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer: Dansk Årsplan Dansk (7) 7. klasse 2013-2014 Oversigt Dansk i 6/7 klasse er planlagt differentieret efter niveau og timeantallet er: 3 * 90 min. Det første modul vil 7 kl. Modtage klasseundervisning, mens

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

August til Oktober. Grammatik. Food

August til Oktober. Grammatik. Food Årsplan for 6 kl. i engelsk 2015/2016./ Clare Walker-Pedersen Model for årsplan: Grundlaget for tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af engelsk i 6. klasse er de mål og trinmål, som er beskrevet

Læs mere

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

It i Fælles mål 2009 - Dansk

It i Fælles mål 2009 - Dansk It i Fælles mål 2009 - Dansk Markeringer af hvor it er nævnt. Markeringen er ikke udtømmende og endelig. Flemming Holt, PITT Aalborg Kommune Formålet for faget dansk Formålet med undervisningen i faget

Læs mere

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder.

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Der arbejdes med at stimulere læse- og skrivelyst og oparbejde gode

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2013/2014 efterår Fag: Engelsk

Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2013/2014 efterår Fag: Engelsk Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2013/2014 efterår Fag: Engelsk Engelskfagets overordnede formål: At eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder så de kan anvende engelsk som

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Indhold. Kort beskrivelse af projektet 2. Projekt matematik og læsning 2. Projektets implementering i undervisningen 3

Indhold. Kort beskrivelse af projektet 2. Projekt matematik og læsning 2. Projektets implementering i undervisningen 3 Privatskole og Sjællands Privatskole: Projekt matematik og læsning Indhold Kort beskrivelse af projektet Projekt matematik og læsning Projektets implementering i undervisningen Hvordan er projektet evalueret

Læs mere

Sprog og fag på Strandgårdskolen

Sprog og fag på Strandgårdskolen Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Årsplan Engelsk 6.a og b 2014-2015

Årsplan Engelsk 6.a og b 2014-2015 Årsplan Engelsk 6.a og b 2014-2015 Vi bygger videre på det I lærte sidste skoleår. I år vil der blive mere skriftlighed, og flere små mundtlige fremlæggelser. Vi arbejder med et bogsystem der hedder A

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Hvordan får man en hel skole til at gå i læsetakt? Erfaringer fra det eksemplariske forløb på Vestre Skole i Middelfart

Hvordan får man en hel skole til at gå i læsetakt? Erfaringer fra det eksemplariske forløb på Vestre Skole i Middelfart Hvordan får man en hel skole til at gå i læsetakt? Erfaringer fra det eksemplariske forløb på Vestre Skole i Middelfart Hanne Brixtofte Petersen UCL Hensigten med det eksemplariske forløb på Vestre Skole

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

14 Rehabiliterende opgaver og virkning af disse. 18 Kulturforståelse og borgerinddragelse.

14 Rehabiliterende opgaver og virkning af disse. 18 Kulturforståelse og borgerinddragelse. Læringsaktiviteter GF 2 SOSU Tema 1: Intro Fag Mål Beskrivelse af mål Vidensmål 13 Grundlæggende pædagogisk teori, herunder faktorer der fremmer eller hæmmer motivation for egenomsorg, samt metoder til

Læs mere

Læseplan for dansk 1. 9. klassetrin

Læseplan for dansk 1. 9. klassetrin Læseplan for dansk 1. 9. klassetrin Grundlaget for undervisningen er en sproglig bevidsthed samt de danskfaglige dimensioners indbyrdes sammenhæng og deres betydning for elevernes personlige, sociale og

Læs mere

Høringssvar vedr. Forenklede Fælles Mål i engelsk, tysk og fransk

Høringssvar vedr. Forenklede Fælles Mål i engelsk, tysk og fransk Høring over bekendtgørelser på folkeskoleområdet. Høringssvar vedr. Forenklede Fælles Mål i engelsk, tysk og fransk Overordnet ser det samlede læseplansudkast fornuftigt ud med gode specificeringer af

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Hermed sender vi jer årsplanerne for skoleåret 2010-11.

Hermed sender vi jer årsplanerne for skoleåret 2010-11. August 2010 Vedr. årsplaner for skoleåret 2010-11 Kære forældre. Hermed sender vi jer årsplanerne for skoleåret 2010-11. Vi anvender til alle fag og klasser den skabelon, som "Årsplan-arbejdsgruppen" bestående

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Lærebogen den synlige, men usete tekst i undervisningen Udbredt tåge over middag med udsigt til opklaring hen på eftermiddagen

Lærebogen den synlige, men usete tekst i undervisningen Udbredt tåge over middag med udsigt til opklaring hen på eftermiddagen Lærebogen den synlige, men usete tekst i undervisningen Udbredt tåge over middag med udsigt til opklaring hen på eftermiddagen Bemærk At teksten er bygget op om en tom plads i et skema: skyer har en isolerende

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Hånden på skolebogen er de læremidler, der bruges i skolen, gode nok? Den diskussion er nærmest fraværende. Men skolen bør have et læremiddelløft.

Hånden på skolebogen er de læremidler, der bruges i skolen, gode nok? Den diskussion er nærmest fraværende. Men skolen bør have et læremiddelløft. Tjek på læremidler! Hånden på skolebogen er de læremidler, der bruges i skolen, gode nok? Den diskussion er nærmest fraværende. Men skolen bør have et læremiddelløft. Af Thomas Illum Hansen, Erik Knudsen

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Kom godt fra sprogstart!

Kom godt fra sprogstart! NYHED! Nye materialer til begyndersprog Kom godt fra sprogstart! Nye tider kræver nye materialer. Alinea tilbyder en række udgivelser til den tidligere sprogstart i engelsk, tysk og fransk. Læs mere her

Læs mere

SÆT FOKUS PÅ SPROG I FAGUNDERVISNINGEN

SÆT FOKUS PÅ SPROG I FAGUNDERVISNINGEN SÆT FOKUS PÅ SPROG I FAGUNDERVISNINGEN INGE VOIGT, TOSPROGSKONSULENT I FREDERIKSBERG KOMMUNE. ANITA MAY RINTZA FRYD, DSA-LÆRER OG LÆSEVEJLEDER, SØNDERMARK- SKOLEN. LIS VIBEKE TANGHØJ, DSA-LÆRER OG DSA-VEJLEDER,

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

VIDEO, EN VEJ TIL FAGSPROG I FYSIK/KEMI

VIDEO, EN VEJ TIL FAGSPROG I FYSIK/KEMI OPGAVEFORSIDE Modulnavn- og nr.: Skriftsprog (165612104) Vejleders navn: Vejle Helle Bonderup Grene (HEBS) Eksamenstermin (skriv måned og år) Titel på opgaven: December 2012 Andet: Faglig artikel Opgaven

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Årsplan 2. klasse 09/10

Årsplan 2. klasse 09/10 Årsplan 2. klasse 09/10 Status 26 børn: 16 piger og 9 drenge. Klassen har netop taget afsked med de 2 gennemgående lærere og starter ud med 2 nye klasselærere. Klassen er som helhed fagligt meget dygtige

Læs mere