Baglæns og på høje hæle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baglæns og på høje hæle"

Transkript

1 Baglæns og på høje hæle Faglig læsning en forpligtelse i alle fag Faglig læsning er en forpligtelse i alle fag. Men hvad kan vi forstå ved faglig læsning i sprogfagene? Denne artikel sætter fokus på faglig læsning i sprogfagene ud fra en påstand om at sproglæreren både har en særlig gave, når det drejer sig om faglig læsning nemlig hele sin sprogdidaktiske baggrund, men også en særlig udfordring, fordi man i sprogfagene ikke blot læser en eller få forskellige slags tekster, men, som et blik i læremidlerne viser, mange forskellige slags tekster. Lektor Dorthe Carlsen, læremiddel.dk og UCSyddanmark Der er sat fokus på læsning i skolen. Set i det store uddannelsespolitiske perspektiv har bl.a. PISA været med til at skabe politisk bevågenhed om danske elevers læsefærdigheder. I nærværende artikel vil jeg ikke gå ind i en diskussion af hvordan læsning er kommet på dagsordenen eller hvilken betydning det har haft, blot konstatere, at der har været en anledning til at sætte læsning og herunder faglig læsning på dagsordenen. Og dette i en grad som i revisionen af Fælles Mål 2009 medførte at faglig læsning skulle skrives ind i alle fag. Udgangspunktet har altså i nogen udstrækning været problemer, problemer, problemer : Eleverne læser ikke godt nok, lærer ikke nok; lærerne ved ikke nok om læsning - slet ikke faglærerne. Jeg underkender ikke dette, men udgangspunktet for denne artikel er, at sproglæreren har en særlig gave, når man betragter faglig læsning som at lære fagets sprog (sproglæreren er ekspert i hvordan man lærer sprog), men også at sproglæreren har en særlig udfordring, når det gælder om at læse fagets tekster for at lære. Disse to perspektiver udfoldes i det nedenstående. Hvad er faglig læsning? Når det handler om faglig læsning i fagene, er de eksempler som vises, diskuteres og analyseres ofte hentet fra naturfagene og matematik (se fx At læse i alle fag, red. af Eva Maagerø og Elise Seip Tønnessen, Mulvads Sprog i skole eller Eva Maagerø og Dagrun Skjelbreds De mangfoldige realfagteksterne. Om lesning og skrivning i matematikk og naturfag). Her kan sproglæreren naturligvis hente inspiration og blive klogere, men hvad betyder det omsat til sprogundervisning? Hvad er faglig læsning i engelsk, tysk og fransk? Her definerer jeg faglig læsning helt enkelt som at læse for at lære. Med mit udgangspunkt i det nationale videncenter for læremidler, Læremiddel.dk, er det derfor oplagt for mig at tage udgangspunkt i, hvad det er eleverne set gennem fagenes læremidler forventes at læse. Eksemplerne i denne artikel er hentet fra Fælles Mål 2009 (engelsk) og fra lærebøger til engelskfaget, men jeg tror, at tysklæreren og fransklæreren også kan nikke genkendende til problematikkerne. Når jeg vælger den brede definition, at faglig læsning er at læse for at lære, betyder det også, at faglig læsning kommer til at vedrøre meget mere end blot den læsning, der foregår, når eleverne læser små fagbøger. I princippet læses alle tekster i sprogfagene med henblik på at lære lære sprog og lære om kultur- og samfundsforhold, stærkt forenklet sagt. Faglig læsning drejer sig om læsning af fagtekster, sagprosatekster, men i sprogfagenes læremidler kan det se ud som om at også fiktionstekster læses som om de var sagprosatekster. Et klassisk eksempel fra danskundervisningen kan måske vise, hvad dette betyder. Først på dagen skyet, men hen over middag er der udsigt til 1

2 opklaring. Læses teksten i natur-teknik, læses den formodentlig som en faglig tekst, genremæssigt er der tale om en vejrudsigt, og teksten kan måske give anledning til at snakke om skyer, højtryk og lavtryk eller andre naturfaglige fænomener. Læses teksten i dansk, kan den selvfølgelig læses som en vejrudsigt, og man kan sætte fokus på typiske genretræk, men teksten kan også (for eksperimentets skyld) læses som en fiktiv tekst, et digt. Og det kunne give anledning til at tale om fx forholdet mellem udtryk og indhold og betydningsdannelse. Måske ville man lege med forskellige overskrifter: Venskab eller Ægteskab og tale om hvad det betyder for vores forståelse af teksten. Alt i alt viser eksemplet om end banalt at det ikke er ligegyldigt hvordan vi læser tekster og netop derfor kan sprogfagenes teksters manglende tydelighed være en udfordring. Dette vender jeg tilbage til nedenstående. Læsning er en aktiv meningskabende proces, og læseforståelse handler om at uddrage og skabe mening ved at undersøge og interagere med en skreven tekst. (Bråten 2008:13). At skabe forståelse involverer en lang række komponenter; i Fælles Mål 2009 (engelsk) tales om at afkode tekster ved hjælp af omverdensforståelse, situationsfornemmelse og viden om stavning, tegnsætning, ord og syntaks.(undervisningsvejledningen). Jeg vil ikke kalde det afkode, idet jeg knytter dette begreb til den tekniske læsefærdighed, men desuagtet er de øvrige komponenter væsentlige i arbejdet med læseforståelse 1. Af Fælles Mål 2009 (engelsk) fremgår det af undervisningsvejledningen, at Målet med arbejdet med elevernes læsefærdighed er, at de kan klare sig i forskellige autentiske læsesituationer på engelsk.(undervisningsvejledningen). Og autentiske læsesituationer omfatter at man læser med forskellige formål: fx at man læser for sin fornøjelses skyld, for at få informationer og for at kunne handle, fx forstå opskrifter, der skal omsættes til madlavning. Måske er det her, at sprogfagenes udfordring grunder sig: Målet er at eleven skal kunne læse autentiske tekster i autentiske kommunikationssituationer men pga. elevernes sproglige kompetencer (eller mangel på samme) må de tekster, som eleverne møder i læremidlerne, være konstruerede, adapteret (tilpasset) til målgruppen. Spørgsmålet er hvordan denne tilpasning sker. Efter hvilke kriterier? Jeg har ikke undersøgt dette systematisk, men en tese kunne være, at teksterne er konstrueret omkring et tematisk ordforråd mere end fx genkendelige genrer og teksttyper. Faren er at man ender med en række meget forskellige tekster, som det er vanskeligt at genkende fra den omgivende verden og derfor også vanskeligt at vide, hvordan skal læses. Sproglæreren som faglig-læse-lærer Men det er bestemt også lærerens ansvar at vejlede eleverne i, hvordan de mest effektivt kan læse og tilegne sig indholdet af fagets tekster. Læreren skal hjælpe eleverne til at blive bevidste om fagteksternes disponering af stoffet og sammenhængen mellem de forskellige faglige emner, der behandles i teksten (tekstens argumentationsstruktur), så de bliver i stand til at danne sig et overblik over tekstens indhold på en strategisk og effektiv måde. Det er lærerens ansvar at sikre, at eleverne har kendskab til og kan forstå fagets kerneordforråd, skriver Arnbak i Faglig læsning (Arnbak 2003:17). Spørgsmålet er Hvad er engelskfagets tyskfagets og franskfagets tekster?, Hvordan er disse tekster typisk bygget op? og endelig: Hvad er engelskfagets, tysk- og franskfagets kerneordforråd?. For mig at se er der hverken enkle eller hurtige svar på disse spørgsmål, der ikke desto mindre er væsentlige eller måske helt grundlæggende for at vi kan diskutere hvordan der skal undervises i faglig læsning i sprogfagene. Et muligt svar kunne være 1 Bråten skriver om den komplekse læseforståelse: Én vigtig komponent er ordafkodning, det vil sige den grundlæggende proces, som indebærer, at læseren identificerer en rækkefølge af skrifttegn som et ord og henter ordets lyd og mening frem fra hukommelsen. Foruden ordafkodning ( ) indgår i læseforståelse sprog, kognitive evner, forkundskaber, viden om skriftsprog, forståelsesstrategier og læsemotivation. (Bråten 2008: 47). 2

3 (når man kigger i fagenes læremidler): der er mange, måske ligefrem et mylder af forskellige tekster; disse er disponeret meget forskelligt. Og det er vanskeligt at tale om et egentlig kerneordforråd for i princippet kan alle ord være en del af fagets kerneordforråd; fagene er netop sprogfag og målet er at blive kompetent sprogbruger, der kan begå sig på dette sprog på mange måder i mange forskellige sprog- og kulturkontekster. Det er præcise fagbegreber, der sætter fagpersoner i stand til at kommunikere effektivt og entydig med andre fagpersoner. Eleverne skal ikke udvikle sig til fagpersoner inden for hvert enkelt fag, men for at eleven kan indgå i den faglige diskurs redegøre for, analysere og kritisk diskutere faglige problemstillinger, må eleverne alligevel tilegne sig en del af fagenes begreber (den faglige sprogbrug). Det er forskelligt hvor stor kløft der er mellem elevernes hverdagssprog og fagenes specialiserede måder at bruge sproget på. En kløft som både er forskellig fra elev til elev afhængig af elevens sproglige ressourcer, men også forskellig fra fag til fag, idet nogle fags fagsprog er præget af højere teknikalitet 2 end andre. Sagt på en anden måde, skal biologilæreren også lære eleverne sprog, nemlig det naturfaglige sprog og begrebsapperat. Biologilæreren har en viden om den faglige taksonomi, hvordan verden er ordnet og systematiseret inden for naturvidenskaben; når vi i hverdagssproget taler om blomster taler vi måske om farver og dufte eller om forårsblomster og sommerblomster, men når biologen og anlægsgartneren taler om blomster, ordner de dem efter andre principper (klassifikationer skærmblomster, knoldplanter o.lign.). Når biologilæreren (og mange andre faglærere) skal i gang med arbejdet med faglig læsning og dermed i gang med at lære eleverne fagets sprog, skal de først i gang med at vide noget om hvordan man lærer nogen et sprog. Og her er det engelsk-, tysk og fransklæreren har en særlig gave: de har nemlig en viden om sprog og sprogtilegnelse herunder om ordforrådstilegnelse. Derfor står fagene over for forskellige udfordringer, når det drejer sig om faglig læsning. Tilbage står bl.a. spørgsmålet om hvad der er sprogfagenes kerneordforråd og hvilken teknikalitet, der præger dette. Som jeg umiddelbart ser det, bygges ordforråd i sprogfagene primært op i relation til de temaer, som undervisningen tematiserer. Og med den generelle progression fra det nære og genkendelige til emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans, som det hedder i trinmålene. Hvad er kerneordforrådet inden for nære og genkendelige emner? Mad, sport og dyr men her netop i relation til elevernes hverdagssprog og hverdagsviden og dermed ikke et specialiseret fagsprog. Hvad er kerneordforrådet inden for kulturel og samfundsmæssig relevans? Spørgsmålet er om der her er brug for fagbegreber, som eleverne måske kender fra fx samfundsfag men nu på engelsk, tysk og fransk? En del af fagets teknikalitet ligger i metasproget om sprog, men skal eleverne også udvikle et metasprog for at kunne tale om kulturelle emner? Faglæreren skal undervise eleverne i fagets tekster. Men som jeg allerede har berørt, kan det være vanskeligt at udpege præcist hvilke typer tekster, man læser i engelsk, tysk og fransk. Inddelingen af tekster i forskellige genrer eller typer er en diskussion i sig selv. Her har jeg valgt at referere til Skjelbred 3 der skriver om genrer, at de er hensigtsmæssige svar på et kommunikationsbehov i givne situationer (Maagerø et al 2009: 42). Genrer er genkendelige kommunikative størrelser, styret af normer for sproglig adfærd. De er dynamiske og kan ændre sig over tid. Et brev eller en madopskrift er eksempler på genrer. Teksttyper ændrer sig også over tid, men er dog mere stabile 2 Teknikalitet er et udtryk for hvor langt fagterminologien ligger fra elevernes hverdagssprog. Naturfaglige tekster er typisk præget af høj teknikalitet, mens samfundsfaglige tekster ofte bruger et fagsprog som er mindre teknisk. Interessant er det også hvordan og i hvilken udstrækning læremidlet selv opbygger den faglige sprogbrug. Forståelsesproblemer kan både skyldes høj teknikalitet, men forståelsen hæmmes yderligere, hvis fagbegreber ikke forklares og de ikke sættes i relation til en faglig taksonomi. 3 Skjelbred, Dagrun. Genrer og læsemåder i fagtekster i: Maagerø, Eva og Elise Seip Tønnessen (red.) At læse i alle fag. Side 42. 3

4 end genrer. Teksttyper er karakteriseret ved tekstinterne kriterier. Det er almindeligt at skelne mellem fem forskellige teksttyper: en berettende, en instruerende, en beskrivende, en argumenterende og endelig en forklarende (se også Mulvad 2009: 30). Vi læser forskellige tekster på forskellige måder og med forskellige formål. På den ene side møder eleverne læremidlerne med en række erfaringer med læsning af forskellige tekster, på den anden side skal læsning af læremidlernes tekster også bidrage til opbygning af teksterfaringer og undervisningen i faglig læsning skal bl.a. være med til at udvikle en bevidsthed herom. Don t worry be happy For at blive meget konkret har jeg valgt at tage udgangspunkt i to eksempler fra to forskellige læremidler. Og der er netop tale om eksempler. Andre læremidler ville have vist andre, men lignende problemstillinger. Formålet med eksemplet er derfor ikke at vurdere læremidlet, men udelukkende at tage udgangspunkt i, at sådan ser de læremiddeltekster, som eleverne skal læse, ud. I læremidlet Pit Stop. Topic Book 6 har første kapitel overskriften Food. Når man her arbejder med elevernes forforståelse eller viden om verden, kan man både arbejde med deres viden om mad som også læremidlet lægger op til. Men set i et fagligt læsningsperspektiv vil det også være relevant at arbejde med det kendskab, som eleverne har eller skal opbygge om forskellige typer af tekster (herunder hvordan disse læses). Hvilke tekster kender vi og eleverne fra hverdagen om mad? Opskrifter, reklamer og måske madanmeldelser. Vi møder selvfølgelig også mange litterære fortællinger, hvor mad og beskrivelser af mad fylder meget, men det vil næppe høre til elevernes forforståelse. I det aktuelle kapitel møder eleverne mange forskellige tekster: Den første tekst er et lille digt eller en sang (om en kødbolle på toppen af en portion spaghetti). Den næste tekst indledes med Hi, my name is Andy. Teksten er en berettende tekst, hvori drengen fortæller om eksempler på mærkeligt mad og mærkelige madoplevelser. Teksten slutter med: Take a look at the small pictures to se how he prepares it [stegt slange]. Teksten henviser til en anden tekst på siden en tegneseriestribe, men jeg er i tvivl om hvorvidt striben skal læses som en fiktiv tekst eller en instruktion. Sprogligt har stribens tekst træk til fælles med instruktionen: der er en rækkefølge som nogle handlinger skal foretages i, men samtidig er der en fortællerstemme, der fortæller om hvordan my friend gør, når han tilbereder slange hvilket er en beretning. Endelig er jeg som læser i tvivl om hvorvidt jeg som læser skal læse teksten som en sagprosatekst eller som en fiktionstekst (illustrationerne fortæller mig at her er tale om en på alle måder sjov fortælling, og at der ikke er tale om en sagprosatekst), men indgår samtidig i sammenhæng med en tekst, jeg forventes at læse som en fagtekst om freaky flavours. 4

5 Kilde: Pit Stop :9-10 I oversigtsform kan de tekster eleven møder i dette kapitel sammenfattes således: Navn On Top of Spaghetti Freaky Flavours What did People Eat? Two Ways of Helping Out + Helpful Hints The Ghost in the Locker The Best Cake Fast Food Eating Sweets Wilbur Makes Fish-shakes Type Fiktion Beretning + tegneserie Beskrivende Beretning + instruktion Fiktion Fiktion Beskrivende Fiktion: dialog Fiktion: tegneserie Hvad betyder det? Og hvad betyder en bevidsthed herom? Det betyder noget, når læreren skal undervise eleverne i faglig læsning af teksterne. At læseforstå teksterne kræver bl.a. at man kender tekstens genre og type: hvilke forventninger kan vi have til en tekst af denne art? Hvordan er denne type tekst almindeligvis struktureret? Hvor finder jeg almindeligvis de vigtigste informationer i en tekst af denne type? Hvilken læsestrategi er almindeligvis hensigtsmæssig når jeg læser denne type tekst? Spørgsmål som disse er et vigtigt led i arbejdet med udviklingen af elevernes læseforståelse og dermed i undervisningen med faglig læsning. Udfordringen er for mig at se, at teksterne ikke er særligt tydelige og det derfor kan være vanskeligt som læser at overskue hvilken information jeg skal have ud af min læsning. Hvorfor skal jeg læse denne tekst? Hvilken viden skal jeg tilegne mig, og hvordan skal jeg kunne anvende denne? I opgavebog, lærervejledning og kopiark skal eleverne 5

6 arbejde med mange forskellige produktive aktiviteter. Der er mange ideer til hvordan der kan arbejdes med ordforrådstilegnelse, key words, gættestrategier, forforståelse osv. Eleverne skal producere tekster i forskellige genrer (brev, digt, skuespil, reklame for bare at nævne nogle af dem, der sættes i spil i dette kapitel), men uden at en bevidsthed om tekst, genre og teksttyper kommer tydeligt til udtryk. Eleverne skal med udgangspunkt i den omtalte tegneserie fx skrive et brev til en ven: Letter. Write a letter to a good friend. Tell him/ her about your American friend who served a rattlesnake for dinner. Describe how it was cooked, seasoned, and how it tasted. What else did he serve? What did you drink? What was for dessert? Og under Helpful hints : Swap the letters with your partner. Read your partner s letter. What is good about the letter and what could be better? Hvad er kriterierne for at brevet er godt? At det er sjovt? Forventes eleven at overdrive? Og hvad medfører det sprogligt? Hvilke sproglige valg forventes eleven at tage? Der er tale om et personligt brev til en ven dette fordrer et personligt, uformelt sprog. Hvordan er beskrivelsen sprogligt bygget op, jf ovenstående om teksttyper? Osv. Et andet træk der præger læremidlerne i sprogfagene er multimodalitet. Alle læremidler er i en eller anden udstrækning multimodale, idet de kombinerer flere forskellige repræsentationsformer (undervisningsvejledningen taler om blandingstekster). Det kan være tekst og billede, men også landkort, grafer og andre såkaldte ikke-lineære tekster optræder i læremidlerne. For en oversigt se fx Arnbak 2003: I undervisningsvejledningen er lagt op til at eleverne kan inddrage billeder og illustrationer i sine gættestrategier i forbindelse med læsning og forståelse af teksterne. Dette fordrer at der er tale om hvad Thomas Illum Hansen kalder konventionel multimodalitet 4 : at tekst og billede så at sige siger det samme. Og det er da også i vid udstrækning denne form for multimodalitet, der præger læremidlerne. Kilde: Happy. No : Hansen, Thomas Illum. Klims små fagdidaktikker. (under udgivelse) 6

7 I dette opslags ses forskellige repræsentationsformer: sproglig (tekst), billedlig (foto ligner virkeligheden på en konkret måde) og diagrammatisk (kort ligner virkeligheden på en abstrakt måde). Teksterne er del en beretning og dels en beskrivelse. En personlig beretning om deltagelse i New York maraton. På den ene side er teksten en karakteristisk beretning her fremstilles et begivenhedsforløb, et handlingsforløb med aktører, der handler i tid og rum (her skribenten selv) på den anden side er beretningen atypisk ved at være en beretning om hvordan skribenten godt kunne tænke sig at gennemføre maratonløbet og er derfor ikke en beretning om noget der er sket, men om noget der (måske) skal ske. Teksten er her kombineret med et billede et foto af løbere på vej over Verrazano-Narrows Bridge. Den anden tekst This is New York Maraton er en beskrivelse af maratonløbet. Beskrivelsen er bl.a. karakteriseret ved identitetsverber (være og blive) dette er NY maraton. Ydermere er beskrivelsen også karakteriseret ved beskrivelse af detaljer her hvilke kvarterer og veje løberne løber på. Til at støtte læsningen er indsat et kort (om end ikke et særligt detaljeret kort i forhold til teksten under). Et kort er en abstrakt gengivelse af en del af verden. Informationerne er organiseret ud fra verdenshjørnerne. Der er altså flere udfordringer i dette opslag: for det første kræver det at eleverne kan læse den abstrakte form, kortet er, og hvis kortet drages ind i klassesamtalen, kræver det også at eleverne har ord og begreber for læsning af kort (retning, verdenshjørner, symboler, højdeforhold). Dette kort er ikke særligt detaljeret, men generelt optræder der en del grafer, tabeller og kort i læremidlerne, og det må give anledning til ikke nødvendigvis at undervise i læsning af disse typer ikke-lineære tekster, men så overvejelse over hvilket begrebsapperat eleverne har brug for på fremmedsproget. 7

8 Faglig læsning et samarbejde Faglig læsning er alle læreres ansvar alle fag er også læse- og sprogfag. Det betyder ikke at elever i alle fag skal undervises i hvad et læseformål er, hvilke læsestrategier og læsemåder, der er hensigtsmæssige at anvende i hvilke sammenhænge osv.. Men alle lærere kan med fordel anvende denne viden i arbejdet med læsning af tekster både tekster i lærebøger og i forhold til alle de forskellige tekster, som læreren måtte bringe med ind i undervisningen (herunder også de nettekster, som eleverne skal læse. Se fx Bundsgaard 2008). Hvordan arbejdes med forforståelse, gættestrategier og ordforrådstilegnelse sproglæreren har her vigtige ressourcer at kaste ind i teamsamarbejdet. Hvordan er sproget på spil i forskellige genrer og teksttyper? Hvordan læser man skærmtekster? Dette kan fx dansklæreren og sproglæreren samarbejde om. Hvordan læser man kort, må også være et centralt spørgsmål for geografi og så fremdeles. Faglig læsning er altså i høj grad et samarbejdsprojekt mellem lærer og lærer, mellem lærer og elev, lærer og læremiddel og elev og læremiddel. Eleverne læser (bl.a.) for at lære at lære sprog, men også lære at begå sig i forskellige sproglige og kulturelle kontekster. I lærerens og elevens arbejde med læremidlerne betyder det at man i sit arbejde ikke blot kan lægge vægt på ordforråd og ordforrådstilegnelse set i et tema-perspektiv, men også må udvikle sprog og begreber for og om genrer og teksttyper (både linære og ikke-linære). De må lære at læse læremidler. Det er derfor overskriften på nærværende artikel er Baglæns og på høje hæle: sprogfagene har den samme opgave som alle andre fagfag men her med den ekstra dimension at det hele foregår på et fremmedsprog! 8

9 Litteratur: Arnbak, Elisabeth Faglig læsning fra læseproces til læreproces. København. Gyldendal Bråten, Ivar (red.) Læseforståelse. Århus. Klim Bundsgaard, Jeppe »Søgning er læsning«in: Viden om læsning nr. 3, Nationalt Videncenter for Læsning Carlsen, Dorthe og Jens Jørgen Hansen. 2009: At vurdere læremidler i dansk. København. Dansklærerforeningen Juul, Lene og Vibeke Flemmer Pit Stop. Topic Book #6. København. Alinea Mulvad, Ruth Sprog i skole. Læseudviklende undervisning i alle fag. København. Alinea Maagerø, Eva og Dagrun Skjelbred De mangfoldige realfagteksterne. Om lesning og skrivning i matematikk og naturfag. Bergen Fagbokforlaget Maagerø, Eva og Elise Seip Tønnessen (red.). At læse i alle fag. Århus. Klim. Peterson, Lennart et al Happy No. 1. Textbook til 7. klasse i engelsksystemet Portfolio. Danmark. Malling Beck A/S Skjelbred, Dagrun »Lesing og oppgaver i lærebøker«in: Knudsen, Susanne V., Dagrun Skjelbred og Bente Aamotsbakken. Lys på lesing. Novus Forlag 9

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10 Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign

Læs mere

Læse-skriveteknologi og andre digitale værktøjer i arbejdet med læseforståelse - for alle elever. Dorthe Carlsen 8.april 2014

Læse-skriveteknologi og andre digitale værktøjer i arbejdet med læseforståelse - for alle elever. Dorthe Carlsen 8.april 2014 Læse-skriveteknologi og andre digitale værktøjer i arbejdet med læseforståelse - for alle elever Dorthe Carlsen 8.april 2014 Denne workshop tager udgangspunkt i digitale tilgængelige læremidler og diskuterer

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011 Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Dorthe Carlsen Udvikling og forskning UC Syddanmark Den digitale skole når læring går på nettet, 221110

Dorthe Carlsen Udvikling og forskning UC Syddanmark Den digitale skole når læring går på nettet, 221110 Dorthe Carlsen Udvikling og forskning UC Syddanmark Den digitale skole når læring går på nettet, 221110 Den digitale skole hvad er det? Tavlerne er digitaliserede, skriveredskaberne, bøgerne pædagogikken?

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 Center for Skole, Slagelse Kommune, april 2010 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Litteraturliste asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

FAGLIG LÆSNING I NATURFAGENE

FAGLIG LÆSNING I NATURFAGENE Aalborg 260912 Rasmus Greve FAGLIG LÆSNING I NATURFAGENE Program 1. Hvad er opgaven / udfordringen ved faglig læsning i naturfagene? A. Multimodalitet og tekstaktiviteter /genrer - Multimodalitet i naturfagene

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It

Læs mere

Indhold. 16. maj 2013. Side 2. Kirsten Søs Spahn, pædagogisk konsulent i matematik, CFU, UCC. Mail: ksp@ucc.dk

Indhold. 16. maj 2013. Side 2. Kirsten Søs Spahn, pædagogisk konsulent i matematik, CFU, UCC. Mail: ksp@ucc.dk Odense d. 7.5.2013 Indhold Fælles Mål for 0. klasse Fælles Mål trinmål for 3. klasse Hvad kræves for at kunne læse? Hvordan kan eleverne lære at færdes i bogen? Hvilke læremidler kan supplere? 16. maj

Læs mere

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterierne tager afsæt i fagets mål i relation til de fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

Læs mere

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster 1/7 Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster Af Lena Bülow-Olsen Niveau 4. - 6.klasse (måske 5. 6. klasse) Varighed 10 14 lektioner Faglige mål Eleverne skal i dette kapitel arbejde med

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Forløb/stofområder Evt. produkt Evaluering Periode: 33 36 Eleven kan styre og regulere sin

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Velegnede læremidler til arbejdet med læse- og læringsstrategier

Velegnede læremidler til arbejdet med læse- og læringsstrategier Velegnede læremidler til arbejdet med læse- og læringsstrategier Læsning i danskundervisningen Indskoling Legeskolen legende læsestart Læs om dette materiale på: www.legeskolen.dk - eller se det på CFU

Læs mere

Skolebiblioteket og dansk

Skolebiblioteket og dansk Skolebiblioteket og dansk Thomas Illum Hansen ph.d., lærebogsforfatter og videncenterleder Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Et partnerskab mellem University College Syd, Sjælland og Lillebælt

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Den gode lærervejledning v/inger-lise Lund, lærer, cand.pæd., pædagogisk konsulent i dansk, Center for Undervisningsmidler,

Læs mere

I samfundsfag læser eleverne for livet

I samfundsfag læser eleverne for livet I samfundsfag læser eleverne for livet Ruth Mulvad, Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne Samfundsfag hører ligesom fagene historie, dansk, fremmedsprog, matematik og naturfag til de

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Læsning og læseforståelse Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Kære konferencedeltager Tak for sidst. Jeg har redigeret i mine slides, slettet nogle eksempler, fjernet alle elevbillederne

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014 Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten

Læs mere

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6 LÆRERVEJLEDNING: Tæt på genrer og sprog Indholdsfortegnelse Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2 De fire tekstkriterier 3 Strukturen i kapitlerne 4 Målovervejelser: Brug af logbog og portfolio

Læs mere

Årsplan for 0.Y i Engelsk

Årsplan for 0.Y i Engelsk Årsplan for 0.Y i Engelsk Lærer Ole Erdmann Hold 0.Y Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering 1 Nationalities Uge 33-34 2 New Zealand Uge 35 43 3 Fame

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau E

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau E Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå hovedindholdet af talt fremmedsprog om udvalgte Forstå hovedindholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om udvalgte Eleven kan, inden for niveauet,

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

At regne med forståelse

At regne med forståelse r FAGLIG LÆSNING OG SKRIVNING l FAGENE At regne med forståelse - Faglig læsning og skrivning i matematik Af Michael Wahl Andersen og Trine Kjær Krogh Der bliver i øjeblikket afsat mange ressourcer til

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Læsepolitik Skolen på Duevej

Læsepolitik Skolen på Duevej Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau C

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau C Kommunikation Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om varierede og alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige og varierede emner Eleven

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau D

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau D Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige emner Eleven kan, inden for niveauet,

Læs mere

Historieundervisning på mellemtrinnet og Web 2.0 Annette Eriksen

Historieundervisning på mellemtrinnet og Web 2.0 Annette Eriksen Indhold Indledning... 2 Problemformulering... 2 Analyse af www.danskhistorie.dk/absalon... 3 Sammenfatning af analyse... 4 Undervisning med it... 5 Informationssøgning og indsamling... 5 Produktion og

Læs mere

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Temadag om faglig læsning Aalborg, onsdag den 26. september 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 Årsplan for engelsk i 5. kl. 2013-14 Trinmål for 5. 7. klassetrin (Taget fra fælles mål, Undervisningsministeriet) Kommunikative færdigheder forstå tilstrækkeligt

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Engelsk Valgfag på Den pædagogiske assistentuddannelse

Engelsk Valgfag på Den pædagogiske assistentuddannelse Engelsk Valgfag på Den pædagogiske assistentuddannelse Formål Du udvikler og styrker din sproglige egenskaber på engelsk Du udvikler din evne til at formulere dig mundtlig og skriftelig på engelsk Du udvikler

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien En svær opgave v/marianne Eskildsen, lærer, cand.pæd., pædagogisk konsulent i dansk, Center for Undervisningsmidler,

Læs mere

Læsning og skrivning af matematikfagets tekster

Læsning og skrivning af matematikfagets tekster 79 Læsning og skrivning af matematikfagets tekster Steffen M. Iversen, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet Kommentar til artiklen Læsning af matematikfagtekster i

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Arbejdet i naturfag fagudvalget Principperne for arbejdet:

Arbejdet i naturfag fagudvalget Principperne for arbejdet: Arbejdet i naturfag fagudvalget Principperne for arbejdet: Små skridt Det vi gør skal skabe succes i undervisningen (med det samme) Det skal være fagligt centralt. I biologi skal eleverne have viden om

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016 december 2016 Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse

Læs mere

GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE

GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE Bilag til uddannelsesbog 1 GRUNDFAGSMÅL Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte grundfag. DANSK Niveau C Mål Undervisningens mål er, at eleven

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog CFU Hjørring Indhold og intention Fokus på ordforrådstilegnelsens vigtighed Hvorfor? Hvordan? Kort gennemgang af hvorfor Ideer til praksis. Hvorfor? Kommer det ikke

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat 1 Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen

Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen Fra tjekliste til tjekmodel En teoridreven model Hvilke parametre er relevante at vurdere læremidler ud fra? Udtryk Aktivitet Tilgængelighed Dannelsessyn

Læs mere

Årsplan for engelsk 7.x SJ

Årsplan for engelsk 7.x SJ Formålet med faget engelsk: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Årsplan 7/8. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17

Årsplan 7/8. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17 Læsetræning og forberedelse til Lejrskole på Bornholm Uge 32-37 Lektioner 1.forløb Uge 32-37 26 lektioner Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst. Eleven

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere