Mastergruppe for forenkling af Fælles Mål

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mastergruppe for forenkling af Fælles Mål"

Transkript

1 Mastergruppe for forenkling af Fælles Mål 19. juni 2013 Master for forenkling af Fælles Mål Notatet beskriver mastergruppen for forenklingen af Fælles Måls anbefaling til børne- og undervisningsministeren til en master for forenkling af Fælles Mål. Masteren indbefatter anbefalinger om de grundlæggende begreber for arbejdet, måltype for forenklede Fælles Mål, fagstruktur, krav til vejledning mv. 1. Rammerne for arbejdet med forenkling af Fælles Mål Det fremgår af regeringens folkeskoleudspil»gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen«, at regeringen foreslår, at Fælles Mål for dansk og matematik forenkles inden udgangen af 2013 med henblik på, at de bedre kan anvendes af lærerne i undervisningen, og at det bliver tydeligt for lærere, ledere, forældre og elever, hvad det forventes, at den enkelte elev kan på hvert klassetrin. Med udgangspunkt i erfaringerne fra ændring af Fælles Mål for dansk og matematik vil Fælles Mål for resten af fagrækken ligeledes blive forenklet og væsentligt reduceret inden skolestart Ifølge kommissoriet har arbejdet med forenkling Fælles Mål til formål at formulere mål, som sætterelevernes læringsudbytte tydeligere i centrum og understøtter lærerens arbejde med målstyret undervisning. Herudover skal forenklede Fælles Mål understøtte Ministeriet for Børn og Undervisning og kommunernes kvalitetsudvikling af folkeskolen med henblik på at styrke elevernes læring. Forenklingen af Fælles Mål skal medføre, at: Målene understøtter lærernes daglige arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Ledere, forældre og elever forstår målene godt nok til at være aktive medspillere i forhold til elevernes læring. Omfanget og antallet af Fælles Mål reduceres og forenkles væsentligt. Der sikres sammenhæng til dagtilbuddenes pædagogiske læreplaner og til ungdomsuddannelsernes faglige mål med henblik på at sikre den bedst mulige faglige sammenhæng og overgang til både de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. Målene i højere grad understøtter arbejdsformer for fremtidens folkeskole, herunder varieret undervisning og anvendelse af alternative læringsmiljøer, praksis- og handlingsorienteret undervisning og øget brug af it-baseret undervisning. Målene digitaliseres og understøttes via vejledninger og værktøjer fx med konkrete eksempler på, hvordan undervisningen kan tilrettelægges. Mastergruppen er enig om, at forenkling ikke må blive en forsimpling. Drøftelser i mastergruppen har peget på en række hensyn, som er afgørende for, at forenkling af Fælles Mål lever op til formålet om, at målene bedre kan anvendes af lærerne, samt at det bliver tydeligt for lærere, ledere, forældre og elever, hvad det forventes, at den enkelte elev kan på hvert klassetrin. 1

2 Forenklede Fælles Mål: Sigter mod elevens læringsudbytte. Forenklede Fælles Mål skal være læringsmål. Understøtter lærerne i deres arbejde med elevernes progression og undervisningsdifferentiering. En tydeliggørelse af, hvad eleverne kan på hvert klassetrin, kan både imødekommes i de bindende mål og i det vejledende materiale. Understøtter ledelsen i dens arbejde med at forankre Fælles Mål i skolens pædagogiske og organisatoriske udvikling. Motiverer eleverne og styrker forældrenes inddragelse i elevernes læring. Bidrager til styring af folkeskolen som grundlag for øget feedback og evaluering både på kommune-, skole-, klasse- og elevniveau. 2. Definition af grundlæggende begreber Mastergruppen anbefaler, at rammen for forenklede Fælles Måls måltyper er Den danske Kvalifikationsramme for Livslang Læring. 1 Der skelnes i kvalifikationsrammen mellem viden, færdigheder og kompetencer: 2 Viden omfatter følgende aspekter: Type af viden vil sige, om der er tale om teoretisk viden eller praktisk viden. Om der er tale om forståelse vil sige, i hvor stort omfang man kan sætte sin viden ind i en sammenhæng. Forståelse kommer eksempelvis til udtryk, når man kvalificeret kan forklare noget for andre. Færdigheder omfatter følgende aspekter: Type af færdigheder: Om der er tale om kognitive færdigheder (for eksempel at kunne regne), praktiske færdigheder (for eksempel at kunne bygge et modelhus), kreative færdigheder (for eksempel at kunne designe en stol) eller kommunikative færdigheder (for eksempel at kunne udtrykke sig mundtligt eller skriftligt). Hvilken opgaveløsning, færdigheden skal anvendes til. Det vil sige opgavens kompleksitet, hvilket igen vil sige, hvilke krav der stilles til udvælgelse og vurdering af viden, der indgår i opgaveløsningen. Hvilken kommunikation der kræves. Det vil sige, hvilke målgrupper der skal kommunikeres med, hvor komplekst budskabet er, og hvilke virkemidler der anvendes i kommunikationen. Kompetencer er den bevidste evne til at anvende viden og færdigheder i en given kontekst, eksempelvis i videre læring, i arbejde eller studier. Ansvar og selvstændighed er centrale begreber her. Kompetence omfatter følgende aspekter: 1 2 Begreberne defineres indledningsvist i Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 på følgende måde: Viden: resultatet af en assimilering af information gennem læring. Viden er den samling fakta, principper, teorier og praksis, der vedrører et arbejds- eller studieområde. I den europæiske referenceramme for kvalifikationer beskrives viden som teoretisk og/eller faktuel Færdigheder: evnen til at anvende viden og knowhow til at udføre opgaver og løse problemer. I den europæiske referenceramme for kvalifikationer beskrives færdigheder som kognitive (brug af logisk, intuitiv og kreativ tænkning) eller praktiske (brug af praktisk håndelag og af metoder, materialer, værktøj og instrumenter) Kompetence: en dokumenteret evne til at anvende viden, færdigheder og personlige, sociale og/eller metodologiske evner i arbejds- eller studiesituationer og i faglig og personlig udvikling. I den europæiske referenceramme for kvalifikationer beskrives kompetence i form af ansvar og selvstændighed. 2

3 Handlerummet. Det vil sige, i hvilke typer af fortsat læring, arbejde og studier viden og færdigheder kan bringes i spil. Hvilken grad af uforudsigelighed og foranderlighed vil der være i disse sammenhænge? Samarbejde og ansvar. Det vil sige, i hvor høj grad man kan varetage ansvaret for sit eget og andres arbejde. Hvor komplekse samarbejdssituationer kan man indgå i? Læring. Det vil sige, i hvor høj grad man kan tage ansvar for sin egen læring og kompetenceudvikling. Definition af centrale begreber for forenkling af Fælles Mål Mastergruppen anbefaler på baggrund af den danske Kvalifikationsramme for Livslang Læring, at følgende definitioner af de centrale begreber er grundlag for forenkling af Fælles Mål: Viden omfatter faktuel viden, teoretisk og begrebslig viden, procedure- eller principviden og praksisviden Færdigheder omfatter brug af tilegnet viden og knowhow til udførelse af opgaver og opgaveløsning Kompetencer omfatter brug af viden og færdigheder (personligt, socialt og metodisk), herunder kompetencen til at kunne reflektere (attitude) over viden og færdigheder Kompetencer udvikles gennem viden, færdigheder samt holdninger og værdier i et gensidigt og vekselvirkende samspil. Kompetence er et overbegreb, hvortil der knytter sig mål for viden og mål for færdigheder. Mål for viden og færdigheder angiver med andre ord grundlaget for de kompetencer, eleverne må tilegne sig. 3. Måltype Læringsmål Arbejdet med forenkling af Fælles Mål har til formål at understøtte arbejdet med elevernes læringsudbytteved at skabe sammenhænge mellem lærerens undervisning og mål for elevernes læring. Mastergruppen anbefaler derfor, at forenklede Fælles Mål i fagene formuleres som mål for elevernes læring. De eksisterende Fælles Mål 2009 er i mange fag formuleret som mål for undervisning, og de bruges ikke som didaktisk planlægningsredskab for lærerne. 3 Mål for elevens læring betragtes som kompetencemål: Kompetencemålene beskriver, hvad eleverne skal kunne efter endt undervisning på bestemte årstrin. Der opstilles kompetencemål inden for fagets kompetence- eller stofområder. De samlede kompetencemål er grundlaget for vurdering af elevernes kompetence i faget. Eleverne viser kompetence i konkrete situationer ved at bruge viden og færdigheder til at løse opgaver samt i dialog med lærerne reflektere over opgaveløsningen. For hvert kompetencemål defineres således et antal mål for, hvad eleven skal vide (vidensmål) og kunne (færdighedsmål) for at opnå kompetencemålet. 3 Evaluering af lærernes brug af Fælles Mål, EVA (2012) 3

4 Et eksempel på et læringsmål i historie Eleven har viden om historiske metoder (vidensmål) Eleven kan forholde sig kritisk til kilder (færdighedsmål) Eleven bruger viden og færdigheder i forhold til en bestemt kontekst (fx undersøge websites for holocaustbenægtelse) og reflekterer efterfølgende over, hvordan man generelt skal forholde sig kritisk til informationssøgning på nettet. Matrix Mastergruppen anbefaler, at forenklede Fælles Mål udarbejdes ud fra en matrix, der skitserer ovenstående forståelse af forholdet mellem kompetencer, viden og færdigheder. Modellen tager afsæt i den internationale og nationale udmøntning af kvalifikationsrammen og er inspireret af de internationale erfaringer med kompetencemål, herunder af Schweiz og Ontario. Arbejdet med forenkling af Fælles Mål skal tilstræbe mest mulig ensartethed på tværs af fagene, uden at fagenes indhold devalueres. Matrixen skal kunne anvendes direkte af lærerne som mål for elevernes læring. Matrixen må følgelig kunne rumme fagenes relevante forskelligheder. Alle fag organiseres i et antal kompetence- og/eller stofområder. For hvert område opstilles et overordnet kompetencemål for elevens læring samt en række videns- og færdighedsmål. Videns- og færdighedsmålene er i samspil. Modellen medfører, at der vil være en væsentlig reduktion i antallet af kompetencemål i forenklede Fælles Mål i forhold til de eksisterende Fælles Mål Kompetence- og/eller Overordnet stofområder kompetencemål Mål 1 Mål 2 Mål 3 Mål 4 Mål 5 Mål n 1 v f v f v f v f v f v f 2 v f v f v f v f v f v f 3 v f v f v f v f v f v f 4 v f v f v f v f v f v f Se bilag 1 for eksempel på matrix i udvalgt stofområde i matematik. Normalmål og opmærksomhedspunkter i udvalgte kerneområder Mastergruppen anbefaler, at forenklede Fælles Mål formuleres som normalmål, der bygger på det gennemsnitlige forventningsniveau for et klassetrin. Målene er fælles for alle elever. Vurderinger af målopfyldelsesgrader sker gennem evalueringer, test og prøver. De steder, hvor eksisterende Fælles Mål er formuleret som mål for elevers læring, er de i overvejende grad formuleret som normalmål. Normalmål beskriver elevens forventede kompetenceniveau, fx: En elev er kompetent, når han/hun råder over viden og færdigheder, som han/hun forstår at bruge og kan forholde sig selvstændigt til. En elev kan betegnes som kompetent, når han/hun anvender sin viden og sine færdigheder til at håndtere en situation og vælgerhensigtsmæssige løsninger på en reflekteret måde. 4

5 Det fremgår af aftalen om folkeskolereformen, at folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes og udvikles ved at arbejde for følgende tre overordnede mål: Mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mål 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Mål 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Det er afgørende, at de fagligt svage elever identificeres tidligt med henblik på, at der kan igangsættes den nødvendige indsats for, at eleverne kan få et optimalt læringsudbytte af undervisningen. Normalmål understøtter ikke i sig selv undervisningsdifferentiering. Det er mastergruppens anbefaling, at øget fokus på de fagligt svage elever skal tænkes ind forenklingen af Fælles Mål. Mastergruppen er enig om, at der er behov for at være særligt opmærksom på den grundlæggende viden og færdigheder, som er en forudsætning for, at eleven kan tilegne sig kompetencer på efterfølgende klassetrin. Opmærksomhed på den grundlæggende viden og færdigheder skal sikre, at læreren så tidligt som muligt identificerer fagligt svage elever med henblik på, at der følges op over for elever, som ikke har viden og færdigheder til at få et tilstrækkeligt udbytte af undervisningen på de efterfølgende klassetrin. Dette kan blandet andet imødekommes ved yderligere konkretisering af målene. Fokus på de fagligt svage elevers grundlæggende viden og færdigheder skal være et dialogredskab til understøttelse af lærerens undervisningsdifferentiering og fokus på elevernes progression. Det skal endvidere udgøre grundlaget for dialog mellem relevante parter på skolen om elevens læring. Mastergruppen anbefaler, at der beskrives opmærksomhedspunkter inden for udvalgte kerneområder i dansk, matematik og engelsk i forenklede Fælles Mål. Opmærksomhedspunkter er en beskrivelse af det forventede beherskelsesniveau af læringsmål for den grundlæggende viden og færdigheder inden for udvalgte kerneområder i dansk, matematik og engelsk, som er en forudsætning for, at eleven kan få tilstrækkeligt udbytte af den videre undervisning på de efterfølgende klassetrin. Opmærksomhedspunkter er en del af Fælles Mål og har samme status som målene. Læreren skal være særligt opmærksom på, om eleven opnår den grundlæggende viden og færdigheder. Opmærksomhedspunkterne er dialogredskab til drøftelse af elevernes progression. Skolelederen har det samlede pædagogiske ansvar for skolens virksomhed. Opmærksomhedspunkterne danner et naturligt grundlag for den løbende dialog mellem lærer og skoleledelse om, hvordan skolens samlede beredskab kan støtte op om elevens læring fremadrettet med henblik på, at eleven opnår den grundlæggende viden og færdigheder. Opmærksomhedspunkter er en præcisering af målene inden for rammerne af forenklede Fælles Mål. Opmærksomhedspunkter skal ses i relation til den generelle forpligtelse, som kommunalbestyrelsen har jf. folkeskoleloven til at give eleverne et undervisningstilbud, som lever op til Fælles Mål, samt bidrage til at opfylde de målsætninger, der fremgår af aftalen om folkeskolereformen. Mastergruppen vurderer, at opmærksomhedspunkterne kan realiseres inden for de eksisterende økonomiske rammer. Indførelsen af opmærksomhedspunkter vil kunne ske inden for de eksisterende rammer for Fælles Mål, jf. bekendtgørelse om Fælles Mål. 5

6 Alle elever skal udfordres gennem hele skoleforløbet. Der er således behov for i det vejledende materiale at konkretisere forskellige evalueringsredskaber og kompetenceopgaver, der kan bidrage til at differentiere mellem elevers forskellige målniveauer. Dette gælder i høj grad også udfordringsmål for de fagligt dygtige elever, herunder eksempler på hvordan fagligt dygtige elever kan arbejde med læringsmål, der ligger over det klassetrin, de går på. Fx hvordan en dygtig læser i anden klasse kan arbejde efter læringsmål for læsning, der er beskrevet for 4. klasse. Måltype for forenklede Fælles Mål Forenklede Fælles Mål er mål for elevernes læring (kompetencemål) samt underliggende mål for, hvad eleven skal vide (vidensmål) og kunne (færdighedsmål) for at opnå kompetencemålet. Forenklede Fælles Mål er normalmål, der bygger på det gennemsnitlige forventningsniveau for et klassetrin. Der formuleres opmærksomhedspunkter for udvalgte kerneområder i dansk, matematik og engelsk. Der udarbejdes eksempler på evalueringsredskaber og kompetenceopgaver i det vejledende materiale, der kan understøtte arbejdet med undervisningsdifferentiering. 4. Forenklede Fælles Mål i fagene Forenklede Fælles Mål for de obligatoriske fag og emner i grundskolen Der findes 16 obligatoriske fag samt tre obligatoriske emner i folkeskoleloven. De obligatoriske emner (Færdselslære, Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab samt Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering) er timeløse. Tysk og fransk er tilbudsfag. Faget Dansk som andetsprog er endvidere obligatorisk for alle elever, som har behov for herfor. Der er faghæfter for de obligatoriske fag og emner, tilbudsfag og Dansk som andetsprog. Der udarbejdes forenklede Fælles Mål for de obligatoriske fag i grundskolen (bh.kl. og klasse), tilbudsfag og Dansk som andetsprog. Håndværk og design og Madkundskab erstatter fagene sløjd, håndarbejde og hjemkundskab som obligatoriske fag. Fagenes beskrives på maksimalt cirka sider afhængig af størrelsen på faget. Der udarbejdes forenklede Fælles Mål for det obligatoriske emne Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA). Færdselslære og Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab indarbejdes i fagene. Det skal i den forbindelse foretages en kritisk vurdering af emnernes indhold. Tværgående emner Elevernes alsidige udvikling Undervisningsministeriet udsendte i 2010 et faghæfte om elevernes alsidige udvikling (faghæfte 47). Faghæftet peger på tre konkrete forudsætninger i skolen for elevernes alsidige udvikling. Faghæftet er vejledende, og der er ikke formuleret bindende mål for elevens alsidige udvikling. 6

7 Mastergruppen anbefaler, at der ikke opstilles bindende mål for elevens alsidige udvikling. Elevernes alsidige udvikling tænkes som dimension i målene i fagene. Elevens alsidige udvikling opretholdes som særskilt område i det vejledende materiale. Medie- og it-kompetencer Undervisningsministeriet udgav i maj 2010 et faghæfte for It- og mediekompetencer(faghæfte 48). Faghæftet peger på fire temaer i den faglige og tværfaglige undervisning (informationssøgning og indsamling, produktion og formidling, analyse samt kommunikation, vidensdeling og samarbejde). Faghæftet er vejledende, og der er ikke formuleret bindendemål for elevernes it-kompetencer. Mastergruppen anbefaler, at der formuleres særskilte mål for elevernes it-kompetencer i alle fag. It- og mediekompetencer opretholdes endvidere som særskilt område i det vejledende materiale.det anbefales endvidere, at der inddrages tværgående kompetencepersoner i arbejdet med forenkling af Fælles Mål i fagene med henblik på, at it integreres i alle fag. Sproglig dimension Det er afgørende for elevernes læring, at eleverne udvikler sig til målrettede og strategiske læsere, der læser fagtekster på en faglig måde. Der bør derfor være fokus på elevernes faglige læsning under hele grundskoleforløbet og i alle fag. Lærerne er i de eksisterende Fælles Mål forpligtet til at tilpasse undervisningen i alle fag til de tosprogede elevers sproglige behov. Dansk som andetsprog som dimension er del af undervisningsvejledningen, men indgår ikke i de bindende trin- og slutmål for fagene. Mastergruppen anbefaler, at der opstilles mål for elevernes sproglige udvikling i alle fag, der indbefatter mål for faglig læsning samt elevernes sproglige behov. Sproglige kompetencer kan indgå i et stofområde om arbejdsmåder. Bæredygtig udvikling Formålsparagraffen understreger, at folkeskolen skal give eleverne forståelse for andre lande og kulturer og bidrage til deres forståelse af menneskets samspil med naturen. I en globaliseret verden er der behov for at sætte fokus på bæredygtig udvikling. Der eksisterer i dag ikke et faghæfte om bæredygtig udvikling. Internationalisering er en dimension i fx sprogfagene og samfundsfag, og menneskets samspil med naturen står centralt i de naturfaglige fag. Mastergruppen anbefaler, at der indgår et tværgående tema om bæredygtig udvikling i de relevante fag. Bæredygtig udvikling kan fx indbefatte globalisering, global citizenship, menneskerettigheder, interkulturalitet, nord-syd problematikker, klimaproblematikker mv. Valgfag Mastergruppen har ikke drøftet valgfag i grundskolen. 7

8 Forenklede Fælles Mål i fagene Der formuleres forenklede Fælles Mål i de obligatoriske fag, tilbudsfag og Dansk som andetsprog i grundskolen (bh. kl. og 1 9. klasse) Der udarbejdes forenklede Fælles Mål for det obligatoriske emne Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Mål for de obligatoriske emner Færdselslære og Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab indarbejdes i Dansk og Idræt. Der formuleres mål for elevernes it-kompetencer og sproglige udvikling i alle fag. Bæredygtig udvikling indgår i relevante fag. Elevernes alsidige udvikling tænkes ind som dimension i fagenes mål. 5. Fagenes struktur Fagformål Fagformål er den overordnede beskrivelse af fagets formål og begrunder, hvad eleverne forventes at lære gennem faget. Mastergruppen anbefaler, at fagformålet revideres i relation til læringsmålstænkningen. Der kan i nogle fag være behov for at præcisere eller målrette fagformålet, herunder ift. aktualitet. Sammenlægning af slutmål og trinmål for 9. klasse I dag eksisterer både slutmål for 9. klasse samt trinmål for 9. klasse. Slutmålene beskriver, hvad eleven skal have lært gennem hele skoleforløbet. Trinmålet beskriver, hvad eleven skal have lært på de sidste trin. Målene er i høj grad overlappende, og slutmål og trinmål på 9. klasse kan medføre uklarhed hos lærerne. De forenklede Fælles Mål skal i højere grad end i dag have tydeligt fokus på elevens progression igennem skoleforløbet. Mastergruppen anbefaler, at slutmål og trinmål for 9. klasse sammenlægges, og at der kun formuleres trinmål for 9. klasse. Trinmål I dag er der trinmål på udvalgte trin. I dansk er der fx trinmål på 2., 4., 6., og 9. klasse. For matematik er der trinmål på 3., 6. og 9. klasse. 4 Lærerne skal konkretisere trinmålene i udarbejdelsen af årsplan for de enkelte klassetrin. Der er i Fælles Mål en læseplan for hvert trin, som beskriver hvad undervisningen skal lede frem mod i forhold til elevernes progression. Evalueringer viser, at lærerne har svært ved at konkretisere trinmålene til mål for de enkelte klassetrin. Mastergruppen er enig om, at trinmål efter hvert klassetrin vil have den fordel, at der forløbende og kontinuerligt rettes opmærksomhed mod progression eller mangel på samme i elevers læring. Trinmål 4 De nationale test stemmer i nogen grad overens med trinmålene. I dansk er der nationale test i 2., 4., 6. og 8. klasse. I matematik er der nationale test i 3. og 6. klasse. 8

9 kan endvidere hjælpe læreren med at operationalisere målene til konkrete mål for de enkelte elever i den daglige undervisning. Mastergruppen er desuden enig i, at trinmål efter hvert klassetrin ikke må blive uhensigtsmæssigt detaljerede, hvilket kan begrænse lærerens rum for tilrettelæggelse af undervisningen, samt blive for mekaniske. Det kan endvidere vise sig svært at detaljere trinmålene tilstrækkeligt til, at de kan formuleres på hvert klassetrin. Indførelse af trinmål efter hvert klassetrin vil medføre et øget antal trinmål end de eksisterende Fælles Mål Dette skal ses i lyset af en væsentlig reduktion i antal generelle kompetencemål, jf. ovenfor. Mastergruppen kan ikke give en samlet anbefaling i forhold til trinmål. Mastergruppen understreger, at en løsning skal tydeliggøre elevernes progression men undgå uhensigtsmæssig detaljeringsgrad, som kan begrænse elevernes læring. Stofområder Der er i dag fire centrale færdigheds- og kundskabsområder i hvert fag. Mastergruppen anbefaler, at der formuleres mål i et antal kompetence- eller stofområder pr. fag samt for arbejdsmåder i faget. Der kan være variation i stofområder og antal områder for arbejdsmåder på tværs af fagene. Der skal følges op i løbet af arbejdsgruppernes arbejde med henblik på, at antallet af stofområder holdes nede, samt at der sikres ensartethed på tværs af fagene. Læseplan Læseplanen beskriver, hvad undervisningen skal lede frem mod slut- og trinmål i forhold til elevernes progression. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at vedtage ministeriets læseplan, hvilket er gængs praksis. Læseplanen og trinmål skal ses i tæt relation. Spørgsmål om trinmål vil have betydning for kravene til læseplanerne. En anbefaling om læseplanen afhænger derfor af beslutning om trinmål. Dynamisk vejledning Forenklede Fælles Mål skal understøtte lærerne i deres arbejde med elevernes progression og undervisningsdifferentiering. Som nævnt ovenfor kan det være en udfordring for lærerne at anvende Fælles Mål i praksis i forhold til den enkelte elev eller klasse.der er derfor behov for at styrke hjælpen til lærerne til at tilrettelægge, gennemføre og evaluere målstyret undervisning, herunder at stille værktøjer til rådighed til lærerne. Det er samtidig afgørende, at vejledningen begrænses og præciseres. Mastergruppen er enige om, at der er et stort potentiale i dynamisk it-understøttet vejledende materiale, som kan øget tilgængeligheden og målrette operationalisering af målene samt værktøjer til lærerne i arbejdet med forenklede Fælles Mål. Mastergruppen anbefaler, at der udarbejdes en generel vejledning for forenklede Fælles Mål, der blandt beskriver arbejdet med læringsmål, undervisningsdifferentiering, evaluering mv. Mastergruppen anbefaler, at det fagspecifikke vejledende materiale i højere grad gøres til et dynamisk værktøj, der udfolder målene. Vejledningen kan blandt andet indeholde eksempler på differentierede 9

10 kompetenceopgaver og evalueringsredskaber tilknyttet bestemte trinmål, eksemplariske undervisningsforløb, uddybende tematiserede vejledninger i forhold til udvalgte emner og forløb mv. Fagstruktur for forenklede Fælles Mål Indhold af fagformål fastholdes som udgangspunkt, men omformuleres fra beskrivelse af fagets indhold til beskrivelse af, hvad eleverne skal lære i faget Slutmål erstattes af trinmål for 9. klasse. Omfang af trinmål må bygge på en vurdering af balancen mellem progression og anvendelighed Der opstilles mål i et antal kompetence- eller stofområder samt arbejdsmåder pr. fag. Antal kompetence- eller stofområder og arbejdsmåder afhænger af fagets karakter og omfang. Læseplan afhænger af trinmål Der udarbejdes en generel vejledning om arbejdet med mål Fagspecifik it-understøttet vejledende materiale gøres dynamisk og redskabsorienteret 6. Styring og understøttelse af målene i praksis Mastergruppen har drøftet en række aspekter, der er afgørende for, at de forenklede Fælles Målbedre kan anvendes af lærerne, samt at det bliver tydeligt for lærere, ledere, forældre og elever, hvad det forventes, at den enkelte elev kan på hvert klassetrin. Mastergruppens drøftelser har taget udgangspunkt i, hvordan formuleringen af forenklede Fælles Mål kan understøtte implementeringen af målene fremadrettet. Understøttelse af lærernes tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning Forenklede Fælles Mål skal understøtte en holdningsændring, så lærerne i højere grad arbejder med målstyret undervisning og følger op på elevernes læring. Fælles Mål skal være grundlaget for lærernes daglige tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Mastergruppen er enig i, at formulering af forenklede Fælles Mål som læringsmål i sig selv bidrager til et fundament for lærerens didaktiske arbejde, der understøtter udfordringen med undervisningsdifferentiering, evaluering af elevernes læringsudbytte og dialog med eleverne. Mastergruppen peger herudover på, at de forenklede Fælles Mål skal: være overskuelige i lærerens daglige arbejde understøtte progression og differentiering være tilgængelige være et dynamisk redskab En forenkling af Fælles Mål kan dog ikke stå alene. Forenklingsarbejdet skal følges op med en implementeringsindsats, der sikrer en holdningsændring hos lærerne. Med henblik på at sikre, at forenklingen af Fælles Mål understøtter den efterfølgende implementeringsindsats anbefaler mastergruppen, at formuleringen af de forenklede Fælles Mål bedst muligt bidrager til, at: Læreren ved, hvornår Fælles Mål er opfyldt: o Det er tydeligt, hvornår målene er nået o Målene har fokus på progression o Målene kan let omsættes til individuelle læringsmål 10

11 Læreren har fokus på elevens læring som undervisningen er et middel til at nå: o Målene afspejler faget kerneområder klart og kortfattet o Det er let at oversætte fra mål til undervisning o Det er let at oversætte til elev- og forældresprog Lærerne deler erfaringer om, hvordan der skabes læring hos eleverne: o Fælles Mål er del af det fælles daglige sprog o Der er en fælles brug af termer for elevernes kompetencer Målene skal understøtte elevernes motivation og faglige udbytte Mastergruppen anbefaler, at målene formuleres, så de kan formidles klart og tydeligt til elever og forældre. For elevernes faglige og sociale læring er det afgørende, at målene er omdrejningspunkt for lærerens feedback i forhold til elevernes læringsudbytte. Tilsvarende skal lærerne med afsæt i målene fører en dialog med forældrene om elevernes læringsudbytte. Dialogen kan med fordel inddrage inspiration fra det internationale arbejde med digitale hjælpeværktøjer, der understøtter arbejdet med mål, elevmotivation og forældreinddragelse. Digitalisering Digitalisering af de forenklede Fælles Mål skal medvirke til at it-understøtte lærernes daglige arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen ved at give mulighed for at koble de forenklede Fælles Mål til fx kompetenceopgaver, evalueringsredskaber og andet vejledende materiale, herunder læringsressourcer. Endvidere kan digitaliseringen anvendes som grundlag for formidling af målene til elever, forældre, ledere og kommunalbestyrelsen gennem øget tilgængelighed. Mastergruppen lægger op til en ensartethed i målenes struktur, som muliggør den efterfølgende digitalisering. Digitaliseringen skal ske på semantisk niveau (in the web) og i overensstemmelse med internationale standarder på området. Det giver fleksible muligheder for, at de informationer, der ligger i de forenklede Fælles Mål, rent teknisk kan stilles direkte til rådighed for de ressourcer og processer, som målene skal kobles sammen med. Mastergruppen anbefaler, at de forenklede Fælles Mål og det tilhørende vejledende materiale digitaliseres med fokus på semantiske webprincipper (in the web) og i overensstemmelse med internationale standarder. Målstyring Mastergruppen anbefaler, at der rettes fokus på samspil mellem mål og styring i forhold til forvaltning og skoleledelse, men særligt i forhold til skoleledelse og lærere og elever. Samspillet skal afspejle sig både i forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisning samt betydning for elevernes læringsudbytte. Dialoger om den pædagogiske praksis i arbejdet med mål skal være omdrejningspunkt for dialoger mellem de forskellige parter. Dialogen kan med fordel baseres på meningsfulde kvalitative og kvantitative data tilvejebragt ved lærernes løbende evaluering af elevernes læring. Data der belyser såvel faglige som sociale mål. Forholdet mellem kvalitetsrapporter og Fælles Mål bør afklares med henblik på, at kvalitetsrapporten kan blive et relevant værktøj. 11

12 Mastergruppen for forenkling af Fælles Mål Arne Eggert, afdelingschef, MBU(formand) Andreas Rasch-Christensen, forskningschef, VIAUC Jens Rasmussen, professor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AU Morten Misfeldt, lektor, institut for Læring og Filosofi, AAU Bente Kjøgx, skoleleder, Hummeltofteskolen, Lyngby-Tårbæk Kommune Dorthe Møller, chefkonsulent, Center for Børn og Uddannelse, KL Jesper Støier, Skole- og uddannelsespolitisk chef, DLF Lise Vogt, fagkonsulent i dansk, MBU Klaus Fink, fagkonsulent i matematik, MBU København d. 19/

Forenkling af Fælles Mål

Forenkling af Fælles Mål Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,

Læs mere

Reformen. Forenklede Fælles Mål

Reformen. Forenklede Fælles Mål Reformen Forenklede Fælles Mål Læringskonsulenter klar med bistand 17-03-2014 Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt ikke

Læs mere

Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen

Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen Nye fælles mål Temamøde om folkeskolereformen IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen Læreruddannelse Kompetencer Efteruddannelse Kompetencer Læreplan Mål, vejledning, materialer etc.

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014 Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter

Læs mere

Skrivevejledning for kommunale valgfag

Skrivevejledning for kommunale valgfag 22. maj 2014 Skrivevejledning for kommunale valgfag Indledning Denne vejledning er udarbejdet til brug for kommuner eller skoler, som ønsker at tilbyde kommunale valgfag ud over valgfagsrækken. Ifølge

Læs mere

Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014

Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014 Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014 Nationale mål, resultatmål og Fælles Mål Tre nationale mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. 1 FOLKESKOLEREFORM De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. september 2013 BAGGRUNDEN Den danske folkeskole står også over for store udfordringer: Det faglige

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014 Forenklede Fælles Mål Matematik i marts 27. marts 2014 Læringskonsulenter klar med bistand Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt

Læs mere

Forenklede Fælles Mål

Forenklede Fælles Mål CkareØster Gør tanke til handling VIA University College Forenklede Fælles Mål Fra bestemmelser til læringsmål Ole Haubo og Kaare Øster, VIA CFU Program http://ffm.emu.dk/ Introduktion Kort om Forenklede

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Uddannelse og job Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Jørgen Brock, pædagogisk konsulent, Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning via Header

Læs mere

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/ Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Hvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1

Hvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1 Hvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1 Tre klare mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver

Læs mere

Kompetencemålstyring

Kompetencemålstyring Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel

Læs mere

Den målstyrede folkeskole

Den målstyrede folkeskole Den målstyrede folkeskole Konference: Forskning i folkeskole i forandring 19. august 2014 Jens Rasmussen Kommune Skole Nationale mål, resultatmål og Fælles Undervisning Tre nationale mål: 1. folkeskolen

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Fællesfagligt samarbejde i naturfagene og forenklede Fælles Mål

Fællesfagligt samarbejde i naturfagene og forenklede Fælles Mål Fællesfagligt samarbejde i naturfagene og forenklede Fælles Mål Naturvidenskabernes Hus den 27. november 2013 Oplever elever omverdenen opdelt i fag? Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 2 Fællesfaglige samarbejder

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Skoledagen styres af elevernes læring

Skoledagen styres af elevernes læring LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er

Læs mere

Refleksionsspørgsmål til kapitel 2

Refleksionsspørgsmål til kapitel 2 Refleksionsspørgsmål til kapitel 2 Forskellene på kvalifikationsrammens og vejledningens forståelse af begreberne viden og kompetencer sammenfattes i nedenstående tabel. Den danske kvalifikationsramme

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har

Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har FÆLLES MÅL - Dansk Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har I Fået større viden og forståelse af målenes opbygningen og indhold i dansk Tænkt over sammenhængen mellem jeres

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Nye Fælles Mål + Idræt som prøvefag. Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen

Nye Fælles Mål + Idræt som prøvefag. Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen Nye Fælles Mål + Idræt som prøvefag Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen Program 1. Del 1: Nye Fællesmål + rammer for IDRÆT som prøvefag (Lasse) 2. Forenklede Fælles mål og den didaktiske ramme 3. Læringsmålsstyret

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Torsdag d. 7. november 2013

Torsdag d. 7. november 2013 Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Indhold 1 Fælles Mål 4 2 Et kig ind i den læringsmålstyrede undervisning 8 3 Undervisningens

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,

Læs mere

Fælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling. 8. nov kl Museumscenter Hanstholm

Fælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling. 8. nov kl Museumscenter Hanstholm Fælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling 8. nov. 2016 kl. 8.30 15.00 Museumscenter Hanstholm Hvem er jeg? Uddannet lærer i 2004, bl.a. som historielærer og kristendomskundskabslærer.

Læs mere

Matematik i marts. nu i april

Matematik i marts. nu i april Matematik i marts nu i april Dagens fødselar 2 127 1 1857 1876 Diofantiske ligninger En løsning for N>1: N = 24 og M = 70 François Édouard Anatole Lucas (4 April 1842 3 October 1891) 2, 1, 3, 4, 7, 11,

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Forår 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning for Fælles Mål i matematik... 4 3. Sammenfatning for Fælles

Læs mere

Vedr. ny praksis for undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog

Vedr. ny praksis for undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog Hørsholm Kommune Rådhuset, Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Forenklede Fælles Mål tysk

Forenklede Fælles Mål tysk Forenklede Fælles Mål tysk CFU, UCC Onsdag den 6. maj 2015 kl. 13.00-16.00 Mål Deltagerne har: Kendskab til forenklede Fælles Måls opbygning Kendskab til tankegangen bag den målstyrede undervisning i forenklede

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Lektor Ole Goldbech og@ucc.dk Læring og didaktik Videreuddannelsen Professionshøjskolen UCC Oversigt over læseplaner 1993 -loven Formål CKF Vejledende

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører elevplaner

Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører elevplaner Elevplaner Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører elevplaner 2.2. En samlet elevplan med fokus på læringsmål 2.2.1. Gældende ret Efter folkeskolelovens 13, stk. 1, skal eleverne og forældrene

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune 1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune I indeværende notat redegøres for forvaltningens reviderede oplæg til den procesplan, der skal være med til at gøre den nye folkeskolereform

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Guidelines for de faglige udvalgs indplacering af erhvervsuddannelser i den nationale kvalifikationsramme

Guidelines for de faglige udvalgs indplacering af erhvervsuddannelser i den nationale kvalifikationsramme Guidelines for de faglige udvalgs indplacering af erhvervsuddannelser i den nationale kvalifikationsramme Medio 2010 skal alle offentligt godkendte grader og uddannelsesbeviser i det danske uddannelsessystem

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Forenklede Fælles Mål Matematik. Maj 2014

Forenklede Fælles Mål Matematik. Maj 2014 Forenklede Fælles Mål Matematik Maj 2014 Matematiske kompetencer Tal og algebra Statistik og sandsynlighed Geometri og måling Skrivegruppen Annette Lilholt, lærer Hjørring Line Engsig, lærer Gentofte Bent

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4. Forenklede Fælles Mål og årsplanlægning i natur/teknologi men? 1) Hvordan lærer elever bedst muligt? 2) Hvordan lærer elever mest muligt? 3) Hvordan kan elever støttes i deres læring? 4) Hvordan kan elever

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,

Læs mere

Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet

Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet Jakob Ragnvald Egstrand - Lærer på 9. år. Underviser i kristendomskundskab, samfundsfag og historie primært udskolingen Arbejdet som kommunal netværkskonsulent

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Workshop om forenklede fælles mål fra teori til praksis.

Workshop om forenklede fælles mål fra teori til praksis. Workshop om forenklede fælles mål fra teori til praksis. Forenklede Fælles Mål og den understøttende undervisning i Onsdag d. 17. september, 13.30-16.30 Thy Uddannelsescenter. 1 Dagens program Introduktion

Læs mere