Mastergruppe for forenkling af Fælles Mål

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mastergruppe for forenkling af Fælles Mål"

Transkript

1 Mastergruppe for forenkling af Fælles Mål 19. juni 2013 Master for forenkling af Fælles Mål Notatet beskriver mastergruppen for forenklingen af Fælles Måls anbefaling til børne- og undervisningsministeren til en master for forenkling af Fælles Mål. Masteren indbefatter anbefalinger om de grundlæggende begreber for arbejdet, måltype for forenklede Fælles Mål, fagstruktur, krav til vejledning mv. 1. Rammerne for arbejdet med forenkling af Fælles Mål Det fremgår af regeringens folkeskoleudspil»gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen«, at regeringen foreslår, at Fælles Mål for dansk og matematik forenkles inden udgangen af 2013 med henblik på, at de bedre kan anvendes af lærerne i undervisningen, og at det bliver tydeligt for lærere, ledere, forældre og elever, hvad det forventes, at den enkelte elev kan på hvert klassetrin. Med udgangspunkt i erfaringerne fra ændring af Fælles Mål for dansk og matematik vil Fælles Mål for resten af fagrækken ligeledes blive forenklet og væsentligt reduceret inden skolestart Ifølge kommissoriet har arbejdet med forenkling Fælles Mål til formål at formulere mål, som sætterelevernes læringsudbytte tydeligere i centrum og understøtter lærerens arbejde med målstyret undervisning. Herudover skal forenklede Fælles Mål understøtte Ministeriet for Børn og Undervisning og kommunernes kvalitetsudvikling af folkeskolen med henblik på at styrke elevernes læring. Forenklingen af Fælles Mål skal medføre, at: Målene understøtter lærernes daglige arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Ledere, forældre og elever forstår målene godt nok til at være aktive medspillere i forhold til elevernes læring. Omfanget og antallet af Fælles Mål reduceres og forenkles væsentligt. Der sikres sammenhæng til dagtilbuddenes pædagogiske læreplaner og til ungdomsuddannelsernes faglige mål med henblik på at sikre den bedst mulige faglige sammenhæng og overgang til både de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. Målene i højere grad understøtter arbejdsformer for fremtidens folkeskole, herunder varieret undervisning og anvendelse af alternative læringsmiljøer, praksis- og handlingsorienteret undervisning og øget brug af it-baseret undervisning. Målene digitaliseres og understøttes via vejledninger og værktøjer fx med konkrete eksempler på, hvordan undervisningen kan tilrettelægges. Mastergruppen er enig om, at forenkling ikke må blive en forsimpling. Drøftelser i mastergruppen har peget på en række hensyn, som er afgørende for, at forenkling af Fælles Mål lever op til formålet om, at målene bedre kan anvendes af lærerne, samt at det bliver tydeligt for lærere, ledere, forældre og elever, hvad det forventes, at den enkelte elev kan på hvert klassetrin. 1

2 Forenklede Fælles Mål: Sigter mod elevens læringsudbytte. Forenklede Fælles Mål skal være læringsmål. Understøtter lærerne i deres arbejde med elevernes progression og undervisningsdifferentiering. En tydeliggørelse af, hvad eleverne kan på hvert klassetrin, kan både imødekommes i de bindende mål og i det vejledende materiale. Understøtter ledelsen i dens arbejde med at forankre Fælles Mål i skolens pædagogiske og organisatoriske udvikling. Motiverer eleverne og styrker forældrenes inddragelse i elevernes læring. Bidrager til styring af folkeskolen som grundlag for øget feedback og evaluering både på kommune-, skole-, klasse- og elevniveau. 2. Definition af grundlæggende begreber Mastergruppen anbefaler, at rammen for forenklede Fælles Måls måltyper er Den danske Kvalifikationsramme for Livslang Læring. 1 Der skelnes i kvalifikationsrammen mellem viden, færdigheder og kompetencer: 2 Viden omfatter følgende aspekter: Type af viden vil sige, om der er tale om teoretisk viden eller praktisk viden. Om der er tale om forståelse vil sige, i hvor stort omfang man kan sætte sin viden ind i en sammenhæng. Forståelse kommer eksempelvis til udtryk, når man kvalificeret kan forklare noget for andre. Færdigheder omfatter følgende aspekter: Type af færdigheder: Om der er tale om kognitive færdigheder (for eksempel at kunne regne), praktiske færdigheder (for eksempel at kunne bygge et modelhus), kreative færdigheder (for eksempel at kunne designe en stol) eller kommunikative færdigheder (for eksempel at kunne udtrykke sig mundtligt eller skriftligt). Hvilken opgaveløsning, færdigheden skal anvendes til. Det vil sige opgavens kompleksitet, hvilket igen vil sige, hvilke krav der stilles til udvælgelse og vurdering af viden, der indgår i opgaveløsningen. Hvilken kommunikation der kræves. Det vil sige, hvilke målgrupper der skal kommunikeres med, hvor komplekst budskabet er, og hvilke virkemidler der anvendes i kommunikationen. Kompetencer er den bevidste evne til at anvende viden og færdigheder i en given kontekst, eksempelvis i videre læring, i arbejde eller studier. Ansvar og selvstændighed er centrale begreber her. Kompetence omfatter følgende aspekter: 1 2 Begreberne defineres indledningsvist i Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 på følgende måde: Viden: resultatet af en assimilering af information gennem læring. Viden er den samling fakta, principper, teorier og praksis, der vedrører et arbejds- eller studieområde. I den europæiske referenceramme for kvalifikationer beskrives viden som teoretisk og/eller faktuel Færdigheder: evnen til at anvende viden og knowhow til at udføre opgaver og løse problemer. I den europæiske referenceramme for kvalifikationer beskrives færdigheder som kognitive (brug af logisk, intuitiv og kreativ tænkning) eller praktiske (brug af praktisk håndelag og af metoder, materialer, værktøj og instrumenter) Kompetence: en dokumenteret evne til at anvende viden, færdigheder og personlige, sociale og/eller metodologiske evner i arbejds- eller studiesituationer og i faglig og personlig udvikling. I den europæiske referenceramme for kvalifikationer beskrives kompetence i form af ansvar og selvstændighed. 2

3 Handlerummet. Det vil sige, i hvilke typer af fortsat læring, arbejde og studier viden og færdigheder kan bringes i spil. Hvilken grad af uforudsigelighed og foranderlighed vil der være i disse sammenhænge? Samarbejde og ansvar. Det vil sige, i hvor høj grad man kan varetage ansvaret for sit eget og andres arbejde. Hvor komplekse samarbejdssituationer kan man indgå i? Læring. Det vil sige, i hvor høj grad man kan tage ansvar for sin egen læring og kompetenceudvikling. Definition af centrale begreber for forenkling af Fælles Mål Mastergruppen anbefaler på baggrund af den danske Kvalifikationsramme for Livslang Læring, at følgende definitioner af de centrale begreber er grundlag for forenkling af Fælles Mål: Viden omfatter faktuel viden, teoretisk og begrebslig viden, procedure- eller principviden og praksisviden Færdigheder omfatter brug af tilegnet viden og knowhow til udførelse af opgaver og opgaveløsning Kompetencer omfatter brug af viden og færdigheder (personligt, socialt og metodisk), herunder kompetencen til at kunne reflektere (attitude) over viden og færdigheder Kompetencer udvikles gennem viden, færdigheder samt holdninger og værdier i et gensidigt og vekselvirkende samspil. Kompetence er et overbegreb, hvortil der knytter sig mål for viden og mål for færdigheder. Mål for viden og færdigheder angiver med andre ord grundlaget for de kompetencer, eleverne må tilegne sig. 3. Måltype Læringsmål Arbejdet med forenkling af Fælles Mål har til formål at understøtte arbejdet med elevernes læringsudbytteved at skabe sammenhænge mellem lærerens undervisning og mål for elevernes læring. Mastergruppen anbefaler derfor, at forenklede Fælles Mål i fagene formuleres som mål for elevernes læring. De eksisterende Fælles Mål 2009 er i mange fag formuleret som mål for undervisning, og de bruges ikke som didaktisk planlægningsredskab for lærerne. 3 Mål for elevens læring betragtes som kompetencemål: Kompetencemålene beskriver, hvad eleverne skal kunne efter endt undervisning på bestemte årstrin. Der opstilles kompetencemål inden for fagets kompetence- eller stofområder. De samlede kompetencemål er grundlaget for vurdering af elevernes kompetence i faget. Eleverne viser kompetence i konkrete situationer ved at bruge viden og færdigheder til at løse opgaver samt i dialog med lærerne reflektere over opgaveløsningen. For hvert kompetencemål defineres således et antal mål for, hvad eleven skal vide (vidensmål) og kunne (færdighedsmål) for at opnå kompetencemålet. 3 Evaluering af lærernes brug af Fælles Mål, EVA (2012) 3

4 Et eksempel på et læringsmål i historie Eleven har viden om historiske metoder (vidensmål) Eleven kan forholde sig kritisk til kilder (færdighedsmål) Eleven bruger viden og færdigheder i forhold til en bestemt kontekst (fx undersøge websites for holocaustbenægtelse) og reflekterer efterfølgende over, hvordan man generelt skal forholde sig kritisk til informationssøgning på nettet. Matrix Mastergruppen anbefaler, at forenklede Fælles Mål udarbejdes ud fra en matrix, der skitserer ovenstående forståelse af forholdet mellem kompetencer, viden og færdigheder. Modellen tager afsæt i den internationale og nationale udmøntning af kvalifikationsrammen og er inspireret af de internationale erfaringer med kompetencemål, herunder af Schweiz og Ontario. Arbejdet med forenkling af Fælles Mål skal tilstræbe mest mulig ensartethed på tværs af fagene, uden at fagenes indhold devalueres. Matrixen skal kunne anvendes direkte af lærerne som mål for elevernes læring. Matrixen må følgelig kunne rumme fagenes relevante forskelligheder. Alle fag organiseres i et antal kompetence- og/eller stofområder. For hvert område opstilles et overordnet kompetencemål for elevens læring samt en række videns- og færdighedsmål. Videns- og færdighedsmålene er i samspil. Modellen medfører, at der vil være en væsentlig reduktion i antallet af kompetencemål i forenklede Fælles Mål i forhold til de eksisterende Fælles Mål Kompetence- og/eller Overordnet stofområder kompetencemål Mål 1 Mål 2 Mål 3 Mål 4 Mål 5 Mål n 1 v f v f v f v f v f v f 2 v f v f v f v f v f v f 3 v f v f v f v f v f v f 4 v f v f v f v f v f v f Se bilag 1 for eksempel på matrix i udvalgt stofområde i matematik. Normalmål og opmærksomhedspunkter i udvalgte kerneområder Mastergruppen anbefaler, at forenklede Fælles Mål formuleres som normalmål, der bygger på det gennemsnitlige forventningsniveau for et klassetrin. Målene er fælles for alle elever. Vurderinger af målopfyldelsesgrader sker gennem evalueringer, test og prøver. De steder, hvor eksisterende Fælles Mål er formuleret som mål for elevers læring, er de i overvejende grad formuleret som normalmål. Normalmål beskriver elevens forventede kompetenceniveau, fx: En elev er kompetent, når han/hun råder over viden og færdigheder, som han/hun forstår at bruge og kan forholde sig selvstændigt til. En elev kan betegnes som kompetent, når han/hun anvender sin viden og sine færdigheder til at håndtere en situation og vælgerhensigtsmæssige løsninger på en reflekteret måde. 4

5 Det fremgår af aftalen om folkeskolereformen, at folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes og udvikles ved at arbejde for følgende tre overordnede mål: Mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mål 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Mål 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Det er afgørende, at de fagligt svage elever identificeres tidligt med henblik på, at der kan igangsættes den nødvendige indsats for, at eleverne kan få et optimalt læringsudbytte af undervisningen. Normalmål understøtter ikke i sig selv undervisningsdifferentiering. Det er mastergruppens anbefaling, at øget fokus på de fagligt svage elever skal tænkes ind forenklingen af Fælles Mål. Mastergruppen er enig om, at der er behov for at være særligt opmærksom på den grundlæggende viden og færdigheder, som er en forudsætning for, at eleven kan tilegne sig kompetencer på efterfølgende klassetrin. Opmærksomhed på den grundlæggende viden og færdigheder skal sikre, at læreren så tidligt som muligt identificerer fagligt svage elever med henblik på, at der følges op over for elever, som ikke har viden og færdigheder til at få et tilstrækkeligt udbytte af undervisningen på de efterfølgende klassetrin. Dette kan blandet andet imødekommes ved yderligere konkretisering af målene. Fokus på de fagligt svage elevers grundlæggende viden og færdigheder skal være et dialogredskab til understøttelse af lærerens undervisningsdifferentiering og fokus på elevernes progression. Det skal endvidere udgøre grundlaget for dialog mellem relevante parter på skolen om elevens læring. Mastergruppen anbefaler, at der beskrives opmærksomhedspunkter inden for udvalgte kerneområder i dansk, matematik og engelsk i forenklede Fælles Mål. Opmærksomhedspunkter er en beskrivelse af det forventede beherskelsesniveau af læringsmål for den grundlæggende viden og færdigheder inden for udvalgte kerneområder i dansk, matematik og engelsk, som er en forudsætning for, at eleven kan få tilstrækkeligt udbytte af den videre undervisning på de efterfølgende klassetrin. Opmærksomhedspunkter er en del af Fælles Mål og har samme status som målene. Læreren skal være særligt opmærksom på, om eleven opnår den grundlæggende viden og færdigheder. Opmærksomhedspunkterne er dialogredskab til drøftelse af elevernes progression. Skolelederen har det samlede pædagogiske ansvar for skolens virksomhed. Opmærksomhedspunkterne danner et naturligt grundlag for den løbende dialog mellem lærer og skoleledelse om, hvordan skolens samlede beredskab kan støtte op om elevens læring fremadrettet med henblik på, at eleven opnår den grundlæggende viden og færdigheder. Opmærksomhedspunkter er en præcisering af målene inden for rammerne af forenklede Fælles Mål. Opmærksomhedspunkter skal ses i relation til den generelle forpligtelse, som kommunalbestyrelsen har jf. folkeskoleloven til at give eleverne et undervisningstilbud, som lever op til Fælles Mål, samt bidrage til at opfylde de målsætninger, der fremgår af aftalen om folkeskolereformen. Mastergruppen vurderer, at opmærksomhedspunkterne kan realiseres inden for de eksisterende økonomiske rammer. Indførelsen af opmærksomhedspunkter vil kunne ske inden for de eksisterende rammer for Fælles Mål, jf. bekendtgørelse om Fælles Mål. 5

6 Alle elever skal udfordres gennem hele skoleforløbet. Der er således behov for i det vejledende materiale at konkretisere forskellige evalueringsredskaber og kompetenceopgaver, der kan bidrage til at differentiere mellem elevers forskellige målniveauer. Dette gælder i høj grad også udfordringsmål for de fagligt dygtige elever, herunder eksempler på hvordan fagligt dygtige elever kan arbejde med læringsmål, der ligger over det klassetrin, de går på. Fx hvordan en dygtig læser i anden klasse kan arbejde efter læringsmål for læsning, der er beskrevet for 4. klasse. Måltype for forenklede Fælles Mål Forenklede Fælles Mål er mål for elevernes læring (kompetencemål) samt underliggende mål for, hvad eleven skal vide (vidensmål) og kunne (færdighedsmål) for at opnå kompetencemålet. Forenklede Fælles Mål er normalmål, der bygger på det gennemsnitlige forventningsniveau for et klassetrin. Der formuleres opmærksomhedspunkter for udvalgte kerneområder i dansk, matematik og engelsk. Der udarbejdes eksempler på evalueringsredskaber og kompetenceopgaver i det vejledende materiale, der kan understøtte arbejdet med undervisningsdifferentiering. 4. Forenklede Fælles Mål i fagene Forenklede Fælles Mål for de obligatoriske fag og emner i grundskolen Der findes 16 obligatoriske fag samt tre obligatoriske emner i folkeskoleloven. De obligatoriske emner (Færdselslære, Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab samt Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering) er timeløse. Tysk og fransk er tilbudsfag. Faget Dansk som andetsprog er endvidere obligatorisk for alle elever, som har behov for herfor. Der er faghæfter for de obligatoriske fag og emner, tilbudsfag og Dansk som andetsprog. Der udarbejdes forenklede Fælles Mål for de obligatoriske fag i grundskolen (bh.kl. og klasse), tilbudsfag og Dansk som andetsprog. Håndværk og design og Madkundskab erstatter fagene sløjd, håndarbejde og hjemkundskab som obligatoriske fag. Fagenes beskrives på maksimalt cirka sider afhængig af størrelsen på faget. Der udarbejdes forenklede Fælles Mål for det obligatoriske emne Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA). Færdselslære og Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab indarbejdes i fagene. Det skal i den forbindelse foretages en kritisk vurdering af emnernes indhold. Tværgående emner Elevernes alsidige udvikling Undervisningsministeriet udsendte i 2010 et faghæfte om elevernes alsidige udvikling (faghæfte 47). Faghæftet peger på tre konkrete forudsætninger i skolen for elevernes alsidige udvikling. Faghæftet er vejledende, og der er ikke formuleret bindende mål for elevens alsidige udvikling. 6

7 Mastergruppen anbefaler, at der ikke opstilles bindende mål for elevens alsidige udvikling. Elevernes alsidige udvikling tænkes som dimension i målene i fagene. Elevens alsidige udvikling opretholdes som særskilt område i det vejledende materiale. Medie- og it-kompetencer Undervisningsministeriet udgav i maj 2010 et faghæfte for It- og mediekompetencer(faghæfte 48). Faghæftet peger på fire temaer i den faglige og tværfaglige undervisning (informationssøgning og indsamling, produktion og formidling, analyse samt kommunikation, vidensdeling og samarbejde). Faghæftet er vejledende, og der er ikke formuleret bindendemål for elevernes it-kompetencer. Mastergruppen anbefaler, at der formuleres særskilte mål for elevernes it-kompetencer i alle fag. It- og mediekompetencer opretholdes endvidere som særskilt område i det vejledende materiale.det anbefales endvidere, at der inddrages tværgående kompetencepersoner i arbejdet med forenkling af Fælles Mål i fagene med henblik på, at it integreres i alle fag. Sproglig dimension Det er afgørende for elevernes læring, at eleverne udvikler sig til målrettede og strategiske læsere, der læser fagtekster på en faglig måde. Der bør derfor være fokus på elevernes faglige læsning under hele grundskoleforløbet og i alle fag. Lærerne er i de eksisterende Fælles Mål forpligtet til at tilpasse undervisningen i alle fag til de tosprogede elevers sproglige behov. Dansk som andetsprog som dimension er del af undervisningsvejledningen, men indgår ikke i de bindende trin- og slutmål for fagene. Mastergruppen anbefaler, at der opstilles mål for elevernes sproglige udvikling i alle fag, der indbefatter mål for faglig læsning samt elevernes sproglige behov. Sproglige kompetencer kan indgå i et stofområde om arbejdsmåder. Bæredygtig udvikling Formålsparagraffen understreger, at folkeskolen skal give eleverne forståelse for andre lande og kulturer og bidrage til deres forståelse af menneskets samspil med naturen. I en globaliseret verden er der behov for at sætte fokus på bæredygtig udvikling. Der eksisterer i dag ikke et faghæfte om bæredygtig udvikling. Internationalisering er en dimension i fx sprogfagene og samfundsfag, og menneskets samspil med naturen står centralt i de naturfaglige fag. Mastergruppen anbefaler, at der indgår et tværgående tema om bæredygtig udvikling i de relevante fag. Bæredygtig udvikling kan fx indbefatte globalisering, global citizenship, menneskerettigheder, interkulturalitet, nord-syd problematikker, klimaproblematikker mv. Valgfag Mastergruppen har ikke drøftet valgfag i grundskolen. 7

8 Forenklede Fælles Mål i fagene Der formuleres forenklede Fælles Mål i de obligatoriske fag, tilbudsfag og Dansk som andetsprog i grundskolen (bh. kl. og 1 9. klasse) Der udarbejdes forenklede Fælles Mål for det obligatoriske emne Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Mål for de obligatoriske emner Færdselslære og Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab indarbejdes i Dansk og Idræt. Der formuleres mål for elevernes it-kompetencer og sproglige udvikling i alle fag. Bæredygtig udvikling indgår i relevante fag. Elevernes alsidige udvikling tænkes ind som dimension i fagenes mål. 5. Fagenes struktur Fagformål Fagformål er den overordnede beskrivelse af fagets formål og begrunder, hvad eleverne forventes at lære gennem faget. Mastergruppen anbefaler, at fagformålet revideres i relation til læringsmålstænkningen. Der kan i nogle fag være behov for at præcisere eller målrette fagformålet, herunder ift. aktualitet. Sammenlægning af slutmål og trinmål for 9. klasse I dag eksisterer både slutmål for 9. klasse samt trinmål for 9. klasse. Slutmålene beskriver, hvad eleven skal have lært gennem hele skoleforløbet. Trinmålet beskriver, hvad eleven skal have lært på de sidste trin. Målene er i høj grad overlappende, og slutmål og trinmål på 9. klasse kan medføre uklarhed hos lærerne. De forenklede Fælles Mål skal i højere grad end i dag have tydeligt fokus på elevens progression igennem skoleforløbet. Mastergruppen anbefaler, at slutmål og trinmål for 9. klasse sammenlægges, og at der kun formuleres trinmål for 9. klasse. Trinmål I dag er der trinmål på udvalgte trin. I dansk er der fx trinmål på 2., 4., 6., og 9. klasse. For matematik er der trinmål på 3., 6. og 9. klasse. 4 Lærerne skal konkretisere trinmålene i udarbejdelsen af årsplan for de enkelte klassetrin. Der er i Fælles Mål en læseplan for hvert trin, som beskriver hvad undervisningen skal lede frem mod i forhold til elevernes progression. Evalueringer viser, at lærerne har svært ved at konkretisere trinmålene til mål for de enkelte klassetrin. Mastergruppen er enig om, at trinmål efter hvert klassetrin vil have den fordel, at der forløbende og kontinuerligt rettes opmærksomhed mod progression eller mangel på samme i elevers læring. Trinmål 4 De nationale test stemmer i nogen grad overens med trinmålene. I dansk er der nationale test i 2., 4., 6. og 8. klasse. I matematik er der nationale test i 3. og 6. klasse. 8

9 kan endvidere hjælpe læreren med at operationalisere målene til konkrete mål for de enkelte elever i den daglige undervisning. Mastergruppen er desuden enig i, at trinmål efter hvert klassetrin ikke må blive uhensigtsmæssigt detaljerede, hvilket kan begrænse lærerens rum for tilrettelæggelse af undervisningen, samt blive for mekaniske. Det kan endvidere vise sig svært at detaljere trinmålene tilstrækkeligt til, at de kan formuleres på hvert klassetrin. Indførelse af trinmål efter hvert klassetrin vil medføre et øget antal trinmål end de eksisterende Fælles Mål Dette skal ses i lyset af en væsentlig reduktion i antal generelle kompetencemål, jf. ovenfor. Mastergruppen kan ikke give en samlet anbefaling i forhold til trinmål. Mastergruppen understreger, at en løsning skal tydeliggøre elevernes progression men undgå uhensigtsmæssig detaljeringsgrad, som kan begrænse elevernes læring. Stofområder Der er i dag fire centrale færdigheds- og kundskabsområder i hvert fag. Mastergruppen anbefaler, at der formuleres mål i et antal kompetence- eller stofområder pr. fag samt for arbejdsmåder i faget. Der kan være variation i stofområder og antal områder for arbejdsmåder på tværs af fagene. Der skal følges op i løbet af arbejdsgruppernes arbejde med henblik på, at antallet af stofområder holdes nede, samt at der sikres ensartethed på tværs af fagene. Læseplan Læseplanen beskriver, hvad undervisningen skal lede frem mod slut- og trinmål i forhold til elevernes progression. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at vedtage ministeriets læseplan, hvilket er gængs praksis. Læseplanen og trinmål skal ses i tæt relation. Spørgsmål om trinmål vil have betydning for kravene til læseplanerne. En anbefaling om læseplanen afhænger derfor af beslutning om trinmål. Dynamisk vejledning Forenklede Fælles Mål skal understøtte lærerne i deres arbejde med elevernes progression og undervisningsdifferentiering. Som nævnt ovenfor kan det være en udfordring for lærerne at anvende Fælles Mål i praksis i forhold til den enkelte elev eller klasse.der er derfor behov for at styrke hjælpen til lærerne til at tilrettelægge, gennemføre og evaluere målstyret undervisning, herunder at stille værktøjer til rådighed til lærerne. Det er samtidig afgørende, at vejledningen begrænses og præciseres. Mastergruppen er enige om, at der er et stort potentiale i dynamisk it-understøttet vejledende materiale, som kan øget tilgængeligheden og målrette operationalisering af målene samt værktøjer til lærerne i arbejdet med forenklede Fælles Mål. Mastergruppen anbefaler, at der udarbejdes en generel vejledning for forenklede Fælles Mål, der blandt beskriver arbejdet med læringsmål, undervisningsdifferentiering, evaluering mv. Mastergruppen anbefaler, at det fagspecifikke vejledende materiale i højere grad gøres til et dynamisk værktøj, der udfolder målene. Vejledningen kan blandt andet indeholde eksempler på differentierede 9

10 kompetenceopgaver og evalueringsredskaber tilknyttet bestemte trinmål, eksemplariske undervisningsforløb, uddybende tematiserede vejledninger i forhold til udvalgte emner og forløb mv. Fagstruktur for forenklede Fælles Mål Indhold af fagformål fastholdes som udgangspunkt, men omformuleres fra beskrivelse af fagets indhold til beskrivelse af, hvad eleverne skal lære i faget Slutmål erstattes af trinmål for 9. klasse. Omfang af trinmål må bygge på en vurdering af balancen mellem progression og anvendelighed Der opstilles mål i et antal kompetence- eller stofområder samt arbejdsmåder pr. fag. Antal kompetence- eller stofområder og arbejdsmåder afhænger af fagets karakter og omfang. Læseplan afhænger af trinmål Der udarbejdes en generel vejledning om arbejdet med mål Fagspecifik it-understøttet vejledende materiale gøres dynamisk og redskabsorienteret 6. Styring og understøttelse af målene i praksis Mastergruppen har drøftet en række aspekter, der er afgørende for, at de forenklede Fælles Målbedre kan anvendes af lærerne, samt at det bliver tydeligt for lærere, ledere, forældre og elever, hvad det forventes, at den enkelte elev kan på hvert klassetrin. Mastergruppens drøftelser har taget udgangspunkt i, hvordan formuleringen af forenklede Fælles Mål kan understøtte implementeringen af målene fremadrettet. Understøttelse af lærernes tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning Forenklede Fælles Mål skal understøtte en holdningsændring, så lærerne i højere grad arbejder med målstyret undervisning og følger op på elevernes læring. Fælles Mål skal være grundlaget for lærernes daglige tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Mastergruppen er enig i, at formulering af forenklede Fælles Mål som læringsmål i sig selv bidrager til et fundament for lærerens didaktiske arbejde, der understøtter udfordringen med undervisningsdifferentiering, evaluering af elevernes læringsudbytte og dialog med eleverne. Mastergruppen peger herudover på, at de forenklede Fælles Mål skal: være overskuelige i lærerens daglige arbejde understøtte progression og differentiering være tilgængelige være et dynamisk redskab En forenkling af Fælles Mål kan dog ikke stå alene. Forenklingsarbejdet skal følges op med en implementeringsindsats, der sikrer en holdningsændring hos lærerne. Med henblik på at sikre, at forenklingen af Fælles Mål understøtter den efterfølgende implementeringsindsats anbefaler mastergruppen, at formuleringen af de forenklede Fælles Mål bedst muligt bidrager til, at: Læreren ved, hvornår Fælles Mål er opfyldt: o Det er tydeligt, hvornår målene er nået o Målene har fokus på progression o Målene kan let omsættes til individuelle læringsmål 10

11 Læreren har fokus på elevens læring som undervisningen er et middel til at nå: o Målene afspejler faget kerneområder klart og kortfattet o Det er let at oversætte fra mål til undervisning o Det er let at oversætte til elev- og forældresprog Lærerne deler erfaringer om, hvordan der skabes læring hos eleverne: o Fælles Mål er del af det fælles daglige sprog o Der er en fælles brug af termer for elevernes kompetencer Målene skal understøtte elevernes motivation og faglige udbytte Mastergruppen anbefaler, at målene formuleres, så de kan formidles klart og tydeligt til elever og forældre. For elevernes faglige og sociale læring er det afgørende, at målene er omdrejningspunkt for lærerens feedback i forhold til elevernes læringsudbytte. Tilsvarende skal lærerne med afsæt i målene fører en dialog med forældrene om elevernes læringsudbytte. Dialogen kan med fordel inddrage inspiration fra det internationale arbejde med digitale hjælpeværktøjer, der understøtter arbejdet med mål, elevmotivation og forældreinddragelse. Digitalisering Digitalisering af de forenklede Fælles Mål skal medvirke til at it-understøtte lærernes daglige arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen ved at give mulighed for at koble de forenklede Fælles Mål til fx kompetenceopgaver, evalueringsredskaber og andet vejledende materiale, herunder læringsressourcer. Endvidere kan digitaliseringen anvendes som grundlag for formidling af målene til elever, forældre, ledere og kommunalbestyrelsen gennem øget tilgængelighed. Mastergruppen lægger op til en ensartethed i målenes struktur, som muliggør den efterfølgende digitalisering. Digitaliseringen skal ske på semantisk niveau (in the web) og i overensstemmelse med internationale standarder på området. Det giver fleksible muligheder for, at de informationer, der ligger i de forenklede Fælles Mål, rent teknisk kan stilles direkte til rådighed for de ressourcer og processer, som målene skal kobles sammen med. Mastergruppen anbefaler, at de forenklede Fælles Mål og det tilhørende vejledende materiale digitaliseres med fokus på semantiske webprincipper (in the web) og i overensstemmelse med internationale standarder. Målstyring Mastergruppen anbefaler, at der rettes fokus på samspil mellem mål og styring i forhold til forvaltning og skoleledelse, men særligt i forhold til skoleledelse og lærere og elever. Samspillet skal afspejle sig både i forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisning samt betydning for elevernes læringsudbytte. Dialoger om den pædagogiske praksis i arbejdet med mål skal være omdrejningspunkt for dialoger mellem de forskellige parter. Dialogen kan med fordel baseres på meningsfulde kvalitative og kvantitative data tilvejebragt ved lærernes løbende evaluering af elevernes læring. Data der belyser såvel faglige som sociale mål. Forholdet mellem kvalitetsrapporter og Fælles Mål bør afklares med henblik på, at kvalitetsrapporten kan blive et relevant værktøj. 11

12 Mastergruppen for forenkling af Fælles Mål Arne Eggert, afdelingschef, MBU(formand) Andreas Rasch-Christensen, forskningschef, VIAUC Jens Rasmussen, professor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AU Morten Misfeldt, lektor, institut for Læring og Filosofi, AAU Bente Kjøgx, skoleleder, Hummeltofteskolen, Lyngby-Tårbæk Kommune Dorthe Møller, chefkonsulent, Center for Børn og Uddannelse, KL Jesper Støier, Skole- og uddannelsespolitisk chef, DLF Lise Vogt, fagkonsulent i dansk, MBU Klaus Fink, fagkonsulent i matematik, MBU København d. 19/

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014 Forenklede Fælles Mål Matematik i marts 27. marts 2014 Læringskonsulenter klar med bistand Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Indhold 1 Fælles Mål 4 2 Et kig ind i den læringsmålstyrede undervisning 8 3 Undervisningens

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Kompetencemålstyring

Kompetencemålstyring Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Forenklede eller blot nye Fælles Mål?

Forenklede eller blot nye Fælles Mål? Forenklede eller blot nye Fælles Mål? 23/10-2014 Forenklede forskningsresultater 1) Matematiske beregninger 2) Begrebslige observationer 3) Sproglige iagttagelser 4) Paradoksale problemer 5) Formål retur

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love Lovforslag nr. L 150 Folketinget 2013-14 Fremsat den 27. februar 2014 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Forenkling

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Introduktion Den nye folkeskolereform stiller skarpt fokus på målstyret undervisning og læring. På Undervisningsministeriets hjemmeside kan du

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Udkast 17.12.2013. Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Udkast 17.12.2013. Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love Fremsat af undervisningsminister Christine Antorini Udkast 17.12.2013 Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Forenkling af Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing 1 Formål for emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Oplæg til Børn og Unge-udvalget Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen Nationalt Skoletjeneste Netværk Koordinator for nationale opgaver

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 BUU godkendte på sit møde den 2.4.2014 en strategi for ansøgning om midler fra A P Møller Fonden og bad

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

BODIL NIELSEN LÆRINGSMÅL I DANSK

BODIL NIELSEN LÆRINGSMÅL I DANSK BODIL NIELSEN LÆRINGSMÅL I DANSK Læringsmål i dansk BODIL NIELSEN Læringsmål i dansk Bodil Nielsen Læringsmål i dansk 1. udgave Samfundslitteratur 2015 Tilrettelægning af sats: SL grafik Omslag: Harvey

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere