Fremtiden for. Dansk Fysisk Selskab. - Debatoplæg -

Transkript

1 Fremtiden for Dansk Fysisk Selskab - Debatoplæg april 2006

2 1. Introduktion til dette dokument Hvad vil vi med Dansk Fysisk Selskab i fremtiden? Det er et spørgsmål, jeg gennem længere tid har spurgt adskillige medlemmer af selskabet om. Næste alle var i tvivl om, hvad de skulle svare; flere var blot medlemmer, da de mente, de som fysikere burde støtte selskabet, mens flere faktisk ikke vidste, hvad man skulle med foreningen. Værst var svaret fra en tidligere formand for selskabet, der ganske enkelt mente, at DFS burde nedlægges, så man kunne oprette noget nyt, anderledes og bedre! Det synes jeg er synd. Danske fysiske institutter markerer sig tydeligt som nogle fremtrædende forskningsinstitutioner, der er førende på flere områder. På trods af at vi er en lille nation, bør vi klart kunne huse et stærkt, samlende selskab for danske fysikere. Der er dog heller ingen tvivl om, at man som bestyrelse ikke bør spilde værdifuld tid på foreningsarbejdet, hvis medlemmerne ikke værdsætter indsatsen. Jeg foreslår derfor, at man i det kommende år afsætter tid og kræfter til at lave en gennemgående omstrukturering af hele selskabet til gavn for selskabets medlemmer og fysikere i hele landet. Denne tekst kan betragtes som et indledende debatoplæg, der for eksempel kan danne grundlag for bestyrelsens arbejdsprogram, en artikel i Kvant eller en række debatmøder rundt omkring på landets forskningsinstitutioner. 2. Indledende bemærkninger om DFS Indledningsvis bør vi sætte en målsætning om, at alle fysikere skal være med i selskabet. Man kunne for eksempel give rabat på medlemskab, hvis man melder sig ind i LMFK eller lignende. Alle skal føle, at de som fysikere får noget ud af at være medlem af Dansk Fysisk Selskab, ligesom fysiklærerne bør være formelt repræsenterede i ledelsen; og ikke som nu gennem en observatør. Det er vigtigt at finde ud af, hvad en forenings medlemmer ønsker af foreningen og af dens ledelse, hvorfor der bør laves en medlemsundersøgelse. Dette kan gøres på forskellige måder, men man kunne for eksempel vælge en elektronisk spørgeskemaundersøgelse, hvor alle medlemmer inviteres til at deltage. Desuden kunne man udvælge nogle medlemmer til en interviewundersøgelse. Hele medlemsundersøgelsen kan nemt gennemføres uden de store omkostninger, men hvis man virkelig ønsker at forbedre foreningen og er villig til at bruge ressourcer på det kan man købe en evaluerende undersøgelse hos et konsulentfirma. Der er yderst professionelle virksomheder, der med stor sikkerhed vil kunne hjælpe Dansk Fysisk Selskab til at udvikle sig i en positiv retning. Foreningens ledelse, regnskab og administration varetages i stor stil af frivillig arbejdskraft, men selv om vi er amatører, bør vi ikke fremstå amatøragtige. Selv med frivillig arbejdskraft kan man lave en organisation, der fremstår professionelt både over for medlemmer og over for offentligheden. Desværre er det ikke helt tilfældet med Dansk Fysisk Selskab. Som eksempel virker kommunikationen ikke altid optimalt. Der har blandt andet været tilfælde, hvor en siddende formand fuldstændigt har ignoreret henvendelser via s. Det slags må naturligvis ikke ske. Har man valgt at varetage hvervet som formand, må man også besvare de henvendelser, der hører med. Ydermere bør det overvejes, om der ikke skal strammes op på medlemsadministrationen. Der er eksempler på, at medlemmer betaler kontingent for en status, de ikke længere tilhører

3 (såsom studerende der er blevet færdige). Folk har desuden haft svært ved at skifte sektion eller tilmelde sig flere sektioner. Det vil være fordelagtigt at kunne markere sig mere i medierne, da markedsføring er den bedste strategi til flere medlemmer. Den nemmeste vej til de almene medier er nok, hvis selskabet igen uddeler store priser, som NKTs Forskningspris. Der kan desuden uddeles en formidlingspris, men det kræver naturligvis, at der findes en sponsor, da priserne bør følges af en stor, kontant sum. 3. Politik Dansk Fysisk Selskab bør være mere aktiv i forskningspolitik. Der skal skrives artikler og læserbreve om forskning og fordeling af forskningsmidler, hvilket vil få foreningen mere i medierne. Hvad mener vi for eksempel om det nye European Institute of Technology og om regeringens fordeling af midler for at opfylde Barcelona-erklæringen? Dansk Fysisk Selskab skal være høringsberettiget i Forskningsministeriet. Dansk Fysisk Selskab bør være mere aktiv i undervisningspolitik. Der skal skrives artikler og læserbreve om undervisningspolitik. Hvad mener vi for eksempel om Gymnasiereformen og de første erfaringer, der er gjort med den, samt om skolernes nedslidte fysiklokaler? Og hvad med den aktuelle velfærdsreform? Dansk Fysisk Selskab skal være høringsberettiget i Undervisningsministeriet. I 1990 foreslog Ove Poulsen, at selskabet skal hjælpe med at lave praktikpladser til fysikstuderende, der har bestået 1. del. Er der stadig brug for det, og kan vi i så fald bidrage til at skabe disse? 4. Fysik og samfund Vores formålsparagraf siger: at medvirke til den erhvervs- og samfundsmæssige udnyttelse af fysikkens forskningsresultater. Hvad mener vi med det og hvad kan vi gøre? For lige nu gør vi ikke ret meget. 5. Formidling Vores formålsparagraf siger: at informere udadtil om status og udvikling inden for fysikken og at at fremme vekselvirkningen mellem forskning og undervisning i fysik. Vi skal være mere aktive inden for formidling. Det kan for eksempel gøres med et offentligt arrangement på Årsmødet, som man gør det i visse andre lande. Vi bør desuden være aktive i Dansk Naturvidenskabsfestival, hvor vi med forholdsvis få ressourcer kan ride med på en stor markedsføringsindsats. Der skal flere penge til formidlingsaktiviteter. Man kunne for eksempel udbyde et årlig DFS legat til formidlingsaktiviteter. Administrativt kan dette eventuelt gøres via Dansk Naturvidenskabsformidling. Beløbet behøver ikke at være på mere end kr. Det kan

4 vores økonomi sagtens bære, men det vil give selskabet en masse reklame. Og pengene kan bruges til rigtig meget godt ude på skoler, museer, biblioteker og science centre. 6. European Physical Society Vores formålsparagraf siger: at repræsentere fysikerne i Danmark over for the European Physical Society og andre faglige organisationer i ind- og udland. Formålsparagraffen skal naturligvis overholdes, og Dansk Fysisk Selskab bør derfor markere sig stærkere internationalt. Det er ærgerligt, at vi ikke repræsenterer Danmark ved EPS-møder som for eksempel til 13th General Conference (EPS13) i Bern, hvor selskabet indsatte en dansk præsident. Det var desuden yderst uheldigt, at DFS ikke arbejdede aktivt for World Year of Physics Et verdensår i fysik er en gave til formidlingen af fysik i Danmark, og som medlemsorganisation af EPS bør vi være forpligtede til at støtte op om arrangementet. Nu er muligheden desværre forpasset. Generelt kan man lære overraskende meget af vores udenlandske søsterorganisationer, og der skal trækkes mange flere erfaringer fra udenlandske selskaber. Man kunne for eksempel sende repræsentanter til andre landes årsmøder, og man kunne sørge for at abonnere på forskellige medlemsblade. Tilsvarende bør vi invitere andre selskabers formænd til vores eget årsmøde. 7. Vedtægter Der er nok ikke nogen tvivl om, at selskabets vedtægter skal fornyes. Der er så mange fejl og uhensigtsmæssigheder i dem, at de eventuelt bør kasseres og skrives helt forfra. Her er fire eksempler: Eksempel 1: Foreningen har ikke en kritisk revisor. Bestyrelsen udpeger en talrevisor, men foreningens menige medlemmer har ikke en kritisk revisor, der kan gennemgå bestyrelsens anvendelse af foreningens midler. Den kritiske revisor skal vælges på generalforsamlingen. Eksempel 2: Et bestyrelsesmedlem må kun genvælges én gang. Dermed sidder der i dag medlemmer af bestyrelsen i strid med vores vedtægter. Eksempel 3: Menige medlemmer kan ikke ændre i vedtægterne! De skal kun godkende bestyrelsens ønsker. Vedtægtsændringer bør altid besluttes af en generalforsamling, der er foreningens højeste myndighed. Eksempel 4: Hvordan vælges sektionsbestyrelser samt sektionernes repræsentanter i bestyrelsen? I praksis foregår dette fuldstændigt uden om medlemsdemokratiet. Valg til sektionerne annonceres ikke i praksis, og sektionerne vælger bare den repræsentant, de har lyst til. Kun Kvinder i Fysik ser ud til at fungere efter hensigten. Det kunne derfor være en fordel at nedsætte et vedtægtsudvalg med det kommissorium at udarbejde nye, tidssvarende vedtægter til debat og vedtagelse på næste generalforsamling.

5 Ud over ovenstående eksempler kan man foreslå mange andre ændringer, som Dansk Fysisk Selskab vil have gavn af: Der skal være almindeligt direkte valg på generalforsamling i stedet for de mudrede valgprocedurer, vi har nu. For eksempel er der foreskrevet en procedure, hvor man skal brevstemme; noget som man med stor sandsynlighed ikke vil få mange medlemmer til at deltage i. Det bør ydermere overvejes at lave valg hvert år, så man kan nøjes med ét år som formand. Der er visse fordele i at lade en bestyrelse sidde i to år, da det giver mere kontinuitet samt tid til at gennemføre sit arbejdsprogram. Erfaringen viser dog, at formanden i Dansk Fysisk Selskab som regel kører træt i arbejdet i løbet af den toårige valgperiode. Senest er Jan Thomsen stoppet før tid, og bestyrelsen har omkonstitueret sig, og det kan derfor være mest hensigtsmæssigt at lade formanden vælge hvert år. Dette forhindrer naturligvis ikke en formand i at genopstille flere år i træk. Et direkte valg på generalforsamlingen vil ydermere skabe meget mere synlighed om bestyrelsen og debat om foreningens arbejde, og det engagerer foreningens medlemmer. Som det er nu, kører foreningen bare videre af sig selv. Det er en sovepude, og det er i høj grad skyld i, at foreningen er så svag og passiv, som den desværre er. Formanden bør vælges direkte. I dag kan bestyrelsen frit omkonstituere sig og vælge ny formand. Der bør desuden vælges suppleanter til bestyrelsen på generalforsamlingen. Bestyrelsens kompetencer bør også være at udtale sig politisk. Dette står ikke i de nuværende vedtægter, men det er nødvendigt for at have en udadtil stærk organisation. 8. Sektionerne Hvilke aktiviteter foregår der egentligt i selskabets sektioner? Vores medlemmer ved det faktisk ikke, og man kan frygte, at flere sektioner ganske enkelt ikke laver noget. Der bør komme løbende information ud til vores medlemmer, og sektionernes interne forretningsorden skal beskrives, hvis sektionerne skal have lov til at vælge repræsentanter til bestyrelsen. Der bør være et aktivitetskrav til sektionerne. Sektionernes vedtægter skal til enhver tid kunne findes på hjemmesiden. Der bør være en velfungerende studentersektion. Det har man for eksempel oprettet i Tyskland. På sektionens hjemmeside skriver selskabet: Endlich - es gibt eine junge Deutsche Physikalische Gesellschaft! Die jdpg wird von Studenten für Studenten gemacht, denn auch für junge Physiker ist die DPG mehr als nur das Physik-Journal. 9. Årsmødet Vores formålsparagraf siger: at fremme den danske forskningsindsats vedrørende fysik gennem mødevirksomhed, indkaldelse af udenlandske gæsteforelæsere m.m. Der bør være en klar målsætning med årsmødet. Det mener jeg ikke, der er i dag. Eventuelt skal der ske en ændring af Årsmødets karakter til at passe til denne målsætning. Man bør gøre sig følgende overvejelser og skriftligt formulere sig sin målsætning:

6 Skal Årsmødet kun være for universitetsverdenen, eller skal andre medlemmer også have gavn af mødet? Skal der være et offentligt aspekt af Årsmødet? Skal der fortsat inviteres gæster fra udlandet? Skal årsmødet fortsat være på engelsk? Skal der laves noget helt nyt, der kan tiltrække folk? Skal der fortsat primært være fokus på forskning? Hvad med politik og formidling? Generalforsamlingen bør helt klart ligge på førstedagen af Årsmødet. Det vil skabe meget mere synlighed om foreningens organisation og arbejde, og alle deltagerne vil være til stede modsat nu, hvor folk går hjem før generalforsamlingen. Ydermere vil ting, der diskuteres på generalforsamlingen, naturligt blive taget op igen under aftensmaden samt igen under aftenens sociale komsammen i baren. Posterpræmier og plenumforedrag kan stadig afslutte Årsmødet på andendagen. Det kan sagtens afprøves på et enkelt Årsmøde, og hvis det ikke virker, kan man flytte det tilbage igen. Årsmødet bør ikke afholdes på et dyrt hotel. Dem, der deltager i årsmødet nu, er kun dem der får det betalt. Det afskærer for eksempel gymnasieelever og lærere. Årsmødet kan med fordel gå på skift mellem de 3 største universiteter. Dermed kan man også stifte bekendtskab med fysikmiljøerne andre steder end på sit eget institut. Det er der for eksempel behov for blandt de studerende, der sjældent møder andre miljøer end deres egne institutter. På Årsmødet for Norsk Fysisk Selskab gives en introduktion af nyansatte fysikere, og enkelte af dem giver et foredrag om deres arbejde. Det kunne vi også indføre i DFS. 10. Hjemmeside Dansk Fysisk Selskab skal hurtigst muligt have eget domænenavn. Det er markedsføringsmæssigt uhensigtsmæssigt, at vi ligger som en underside af et enkelt fysikinstitut. I det hele taget bør selskabet have en ny hjemmeside. Den nuværende er lidt pinlig: Der er døde links og sider, der ikke er opdateret siden Regnskaber, budgetter, årsmødeprogrammer og beretninger skal alle kunne ses på hjemmesiden. Der skal være mere aktivitet på hjemmesiden, gerne med løbende nyheder samt sider/sektioner, der opdateres af flere redaktører via et Content Management System (CMS). Erfaringen viser, at siden ikke kan opdateres ordentligt af en enkelt webmaster. Derfor skal der være et CMS med flere redaktører. Kvant-nyheder kan lige så godt opdateres løbende på hjemmesiden. Der skal være mere information om fysik til menige medlemmer og ikke-medlemmer. Ifølge vores formålsparagraf skal vi bidrage til At informere udadtil om status og udvikling inden for fysikken! Man kunne også lave et debatforum. Dermed får man en netværksskabende funktion. Her kan menige medlemmer diskutere forskningspolitik, formidling, kommunikation og

7 undervisning, lave opslag om salg af fysikbøger, diskutere prismodtagere i fysikkens verden og meget, meget andet på tværs af universiteterne. 11. Kvant For noget tid siden blev der lavet en læserundersøgelse i Kvant, men hvad sagde den egentligt? Hvad kan gøres bedre? Vi skal naturligvis bruge resultatet aktivt til at lave et bedre blad. Et forslag kunne være at lave en skarp leder om aktuel forskning og politik i hvert eneste nummer af Kvant. Denne opgave kan eventuelt gå på skift mellem de enkelte KVANTmedlemsorganisationers formænd. Kan vi tilbyde Kvant til nye grupper af folk (medlemmer af UNF, abonnenter på Aktuel Naturvidenskab, alle medlemmer af LMFK, medlemmer af Danske Videnskabsjournalister)? Vi skal have specialestuderende og gymnasielærere til at skrive artikler i KVANT. Niveauet skal tilpasses læserne er niveauet ikke for højt i dag? KS-04