Årsberetning Lemvig Kommune

Transkript

1 Årsberetning Lemvig Kommune

2 FORORD Forord Lemvig Kommune kom igen i ud med et meget stort overskud på den ordinære drift. Overskuddet på den ordinære drift er steget fra forventet 24,8 mio. kr. til 64,3 mio. kr. og er mere end fordoblet i løbet af. Det har især været muligt, fordi vi er rigtig dygtige til at få folk i arbejde. Der er mindre udgifter på A-dagpenge i på 9,6 mio. kr. og ledighedsprocenten er faldet fra 3,1 % til 2,2 %. Lemvig Kommune har dermed landets næstlaveste ledighed. Samtidig har vi formået at få nedbragt udgifterne til sygedagpengeområdet og førtidspensionsområdet med yderligere 4,5 mio. kr. Resultatet er opnået igennem en dygtig indsats fra kommunens jobcenter. I LO s seneste måling af jobcentrene i Danmark fra den 4. marts 2015 ligger Lemvig nr. 1, som Danmarks bedste jobcenter. Der er også mindre udgifter på 27,7 mio. kr. til den service vi leverer til kommunens borgere. Det skyldes blandt andet mindre udgifter til ældreområdet. På den måde fastholder vi positionen, som en af de kommuner i Danmark med laveste udgiftsniveau og mest effektive drift. Det giver mulighed for at bevare den gode service, som vi leverer til vores borgere og for at fortsættes udviklingen af Lemvig Kommune Der har været store investeringer på Lemvig Havn i løbet af. I starten af vedtog Kommunalbestyrelsen, at der skulle arbejdes videre med etableringen af en ny ydermole til omkring 42 mio. kr., som vil give 50 nye lystbådpladser. Arbejdet er godt i gang og forventes færdig i løbet af I løbet af foråret er der desuden etableret højtvanssikring og landsindsplads til lokale fjordfiskere. Endelige er der gennemført en DGI analyse af behov og mulighed for udemotion og friluftsliv på havnen. Der har også været plads til at fortsætte udviklingen af kommunens skoler og daginstitutioner. På Thyborøn skole er der investeret 1,6 mio. kr. i renovering af rammerne for undervisningen. Denne proces fortsætter i 2015, hvor der i Harboøre, investeres ca. 19,6 mio. kr. i at skabe en samlet 0-10 årige institution med børnehave, SFO og skolen. Desuden har vi afsat i alt 15 mio. kr. til blandt andet renovering og flytning af skolefritidsordningen til Lemtorpskolen. Der er investeret 1,2 mio. kr. i etableringen af døgnrehabilitering til genoptræning af patienter efter et sygehusophold. Endelig har vi gennemført by- og områdefornyelser for omkring 3,0 mio. kr. i Bækmarksbro og Nr. Nissum og der er igangsat et arbejde med at skaffe eksterne midler til byfornyelse i Lemvig. På trods af statens stramme styring af kommunernes økonomi, er det lykkedes Lemvig Kommune at komme ud af med en styrket økonomi. Det har samtidig været et stærkt grundlag for en yderligere udvikling af Lemvig Kommune, hvor der har været råd til anlægsinvesteringer på i alt 41,3 mio. kr. Lemvig Kommune står derfor med det aflagte regnskab for rigtig godt rustet til de kommende år. God læselyst. Erik Flyvholm borgmester 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Kommuneoplysninger... 3 Påtegninger... 5 Generelle bemærkninger til regnskab... 6 Sektorbeskrivelser for Teknik- og Miljøudvalget: Sektorbeskrivelser for Familie- og Kulturudvalget: Sektorbeskrivelser for Social- og Sundhedsudvalget: Sektorbeskrivelser for Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget: Sektorbeskrivelser for Økonomi- og Erhvervsudvalget: sopgørelse udgiftsbaseret Balance Noter til driftsregnskab og balance Anvendt regnskabspraksis Forside: Dronningens ankomst til Thyborøn 1. september. Se nærmere omtale på side 41. 3

4 KOMMUNEOPLYSNINGER Kommuneoplysninger Kommune Lemvig Kommune Rådhusgade Lemvig Telefon: Fax: Hjemmeside: lemvig.kommune@lemvig.dk sår: 1. januar 31. december Kommunalbestyrelsen Erik Flyvholm (V) borgmester Kenneth Broe (A) Jørgen Nørby (V) 1. viceborgmester 2. viceborgmester Direktionen Michele W. Tange (V) Gunnar Lisby Kjær (V) Steffen H. Damsgaard (V) Søren Videbæk Jensen (V) Karsten Kragelund (A) Stefan Agger (C) Ole Byskov (A) Troels Skovmose (V) Albert V. Krogh (V) Birgit Fogh Rasmussen* Kommunaldirektør Ole Pedersen Direktør for Familie og Kultur Gitte A. Fiskbæk (A) Orla Østerby (C) Elisabeth Moltke (F) Henrik Thygesen (V) Karl Balleby Jensen (O) Vagn Thode Nielsen (V) Tina Boel van Ingen (V) Lone Pilgaard Sørensen (A) Claus Bjerg Pedersen (V) Anne Mette Lund Direktør for Social/Sundhed og Arbejdsmarked Claus Borg Direktør for Teknik og Miljø *Birgit Fogh Rasmussen er fratrådt 28. februar Lars Keld Hansen tiltræder 1. april 2015, som ny kommunaldirektør. Revision BDO Kommunernes Revision A/S Godkendt Revisionsaktieselskab 4

5 PÅTEGNINGER Påtegninger Ledelsespåtegning Økonomi- og Erhvervsudvalget har den 17. marts 2015 aflagt årsregnskab for til Kommunalbestyrelsen. Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget- og ssystem for kommuner. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af kommunernes aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat. I henhold til styrelseslovens 45 overgiver Kommunalbestyrelsen hermed regnskabet til revision. Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 25. marts Erik Flyvholm borgmester Lars Keld Hansen kommunaldirektør Revisionspåtegning Da årsberetningen ikke er revideret endnu, vil påtegningen først foreligge, når den revisionsmæssige gennemgang er afsluttet. 5

6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Generelle bemærkninger til regnskab sresultatet for Tabel 1: I kr. Skattefinansieret område: Indtægter Budget Tillægsbevilling Korr. budget Forskel regnskab og budget (1+2) 4 5 (4-1) Skatter Tilskud og udligning Driftsudgifter Serviceudgifter Overførselsudgifter Renter Resultat af den ordinære drift Anlæg ældreboliger Øvrige anlæg Resultat efter anlæg Lån Afdrag Nye lån Resultat af de skattef. område Forsyningsvirksomhed: Drift Anlæg Lån Forsyningsvirksomhed i alt Resultat incl. forsyning Finansforskydninger Forbrug(+)/styrkelse af kassen (-) Overskuddet på den ordinære driftsvirksomhed viser et overskud på 64,3 mio. kr., hvilket er 39,5 mio. kr. bedre end det oprindelige budget for. 6

7 GENERELLE BEMÆRKNINGER Det større overskud i forhold til det vedtagne budget, skyldes følgende: Tabel 2: Flere skatteindtægter -0,2 Tilskud og udligning (beskæftigelsestilskud) 1,6 Mindre forbrug serviceudgifter -27,7 Mindre forbrug overførselsudgifter -11,0 Færre netto renteudgifter -2,2 Mindre forbrug i alt -39,5 Mindre udgifterne på overførselsområdet på 11 mio. kr. er især begrundet med mindre udgifter til a- dagpenge, sygedagpenge og førtidspension på samlet 16,3 mio. kr. Resultatet er opnået igennem en dygtig indsats fra kommunens jobcenter. Samtidig har der være merudgifter til huslejetab på ældreboliger på ca. 5,3 mio. kr. Serviceudgifter: Der er mindre udgifter på servicerammen på 27,7 mio. kr. i mod et mindre forbrug i 2013 på 51,8 mio. kr. Mindre udgifterne på servicerammen i skyldes hovedsageligt følgende områder: Tabel 3: Handicap og Psykiatri Ældreområdet Sundhedsområdet Skoler Anbringelsesområdet Administrative enheder Puljer Forskydninger mellem år på bygningsvedligeholdelse m.m. Henlæggelser til kommende arbejdsskader Tjenestemandspensioner Pulje ifbm. servicerammen Øvrige udgifter Serviceudgfter i alt 4,2 mio. kr. -10,9 mio. kr. 1,7 mio. kr. -1,7 mio. kr. -2,0 mio. kr. -2,0 mio. kr. -1,2 mio. kr. 3,2 mio. kr. -3,5 mio. kr. -1,0 mio. kr. -10,0 mio. kr. -4,5 mio. kr. -27,7 mio. kr. Handicap og Psykiatri har i modsætning til tidligere år et underskud på 4,2 mio. kr. hvilket blandt andet skyldes et merforbrug på køb og salg af pladser. Ældreområdet har et overskud på 10,9 mio. kr. hvilket er ca. 4,2 mio. kr. mindre end i Overskuddet skyldes primært andelen af ældremilliarden, som pga. udbud er overført til forbrug i 2015 og demografipuljen samt en senere ibrugtagning af Sønderparken. Sundhedsområdet ender med et underskud på 1,7 mio. kr. hvilket især skyldes aktivitetsbestemt medfinansiering. Skoleområdet har et mindre forbrug på 1,7 mio. kr. og anbringelsesområdet har modsat tidligere år et mindre forbrug på ca. 2 mio.kr., hvilket blandt andet skyldes mere statsrefusion og mindre anvendelse af aflastningsordninger. De administrative enheder har et samlet mindre forbrug på 2 mio. kr. Der er et merforbrug på bygningsvedligeholdelse på 3,2 mio. kr. som skyldes forskydninger mellem årene. Derudover er der et mindre forbrug på 3,5 mio. kr. vedr. puljen til fremtidige betalinger på arbejdsskader, hvor Lemvig Kommune har valgt at være selvforsikret. Puljen er herefter 8,8 mio. kr. Ultimo er der hensatte forpligtigelser på 17,8 mio. kr. til sandsynlige fremtidige udgifter til arbejdsskader jf. aktuarberegningen for, hvilket betyder, at der er opsparet ca. 9 mio. kr. mindre end den forventet fremtidige udgift, se evt. note 13. 7

8 GENERELLE BEMÆRKNINGER Det bliver også i årene frem en stor udfordring af få kommunens økonomi til at hænge sammen. Regeringen og KL valgte i økonomiaftalen for 2015 at videreføre det aftalte niveau for serviceudgifterne i. I 2015 er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af kommunernes overholdelse af budgetterne for Straffen i regnskabet for 2015 beregnes i forhold til kommunernes budgetter, og ikke i forhold til aftalegrundlaget for De vedtagne budgetter for samtlige kommunerne ligger lidt over aftalegrundlaget for 2015, mens Lemvig Kommunes budget ligger 23,6 mio. kr. under KL s tekniske ramme for serviceudgifter i Resultatet af det skattefinansierede område før lån viser et større overskud på 50,1 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Dette kan henføres til: Tabel 4 Større driftsoverskud -39,5 mio. kr. Mindre anlægsudgifter -16,1 mio. kr. Jordforsyning, merudgifter 5,5 mio. kr. Overskud -50,1 mio. kr. Likviditetens udvikling Kassebeholdningen pr. 31. december fremgår af nedenstående tabel 4. Tabel 5 Kassebeholdning pr. 31. december mio. kr. Likviditet primo 99,8 Styrkelse af kasse jf. resultatopgørelsen 7,4 Årets resultat 22,1 Optagelse af lån 15,1 Afdrag på lån -19,6 Øvrige finansforskydninger -10,2 Låneomlægning 5,7 Likviditet ultimo 112,9 Kassebeholdningen var 99,8 mio. kr. ved indgangen til, og kassebeholdningen er forøget med 13,1 mio. kr. i løbet af. Der var dermed en kassebeholdning på 112,9 mio. kr. ved udgangen af jf. note 10. Når man vurderer driftsresultatet og kassebeholdningens størrelse, skal der også tages hensyn til, at der er forslag til overførsler på både drift og anlæg på henholdsvis 59,1 mio. kr. og 96,8 mio. kr. fra til forbrug i Der forventes tilsvarende overførsler fra 2015 til Mellemværendet mellem det skattefinansierede område og forsyningsområdet fremgår af nedenstående tabel 5. Tabel 6 Mellemværende med forsyningsområdet mio. kr. Spildevandsanlæg (afdrages over 10 år) 30,3 Varmeforsyning (afdrages over 25 år fra 2017) 4,5 Vandforsyning (afdrages over 10 år) 1,4 Renovation 1,8 I alt forsyningsområdet pr. 31. december 38,0 8

9 GENERELLE BEMÆRKNINGER Kommunen har, som det ses af tabel 5, et samlet nettotilgodehavende på 38,0 mio. kr. hos forsyningsområdet, se note 5. Kommunens ældreboliger har samtidig 36,3 mio. kr. til gode hos Lemvig Kommune. Kommunen har pr. 31. december en gæld på 206,3 mio. kr. eksklusiv ældreboliger og 418,5 mio. kr. inklusiv ældreboliger. Beløbene er inkl. en gæld på 3,9 mio. kr. vedr. finansielt leasede aktiver jf. note 14. Skatter og tilskud i Den kommunale skatteprocent for var 25,2 %, og grundskyldspromillen var 28 0 / 00. Lemvig Kommune valgte at basere skat, tilskud og udligning på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for, og der vil derfor ikke ske en efterregulering af skat, tilskud og udligning i Som det fremgår af note 1 har de samlede skatteindtægter udgjort 861,0 mio. kr., og det generelle tilskud har udgjort 345,1 mio. kr. 9

10 Sektorbeskrivelser for Teknik- og Miljøudvalget: Nedenstående tabel viser udviklingen indenfor politikområderne fra 2012 til. Samtlige tal er i pris- og lønniveau. Teknik- og Miljøudvalget Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger Veje, havne, trafik og grønne områder Forsyningsvirksomheder I alt Boligbyggeri Der er i behandlet 560 sager om byggeri, som omhandler nye helårsboliger, nye fritidshuse, erhvervsbyggeri, om- og tilbygninger, garager, carporte og lignende. Landzoneadministration Der er i behandlet 80 landzonesager fordelt på bl.a. byggesager, husstandsmøller, vandhuller, landbrugssager og udstykninger. Miljøgodkendelser Der er i givet 20 miljøgodkendelser og tillægsgodkendelser til virksomheder og landbrug. Tilsyn Der er i gennemført fysisk tilsyn hos i alt 192 virksomheder og landbrug. Gravetilladelser Der er i givet 424 gravetilladelser. Gadelysudskiftning I blev udskiftning af armaturer til LED-belysning tilendebragt. Der er i alt udskiftet ca armaturer i Thyborøn, Harboøre og Lemvig. Udskiftningen til LED vil give en årlig besparelse på gadelysdriften, da energi- og vedligeholdelsesudgifterne reduceres. Offentlige toiletter I Vejlby er der opført et nyt offentligt toilet i samarbejde med grundejerforeningerne i området. Der er ligeledes blevet opført et offentligt toilet ved Bovbjerg Fyr. Toilettet er opført i samarbejde med Bovbjerg Fyr og Region Midtjylland, som har indrettet et cykelpausested ved Fyret. Lejemålet vedrørende det offentlige toilet i Ferring udløb med udgangen af december 2013 og der er, i samarbejde med Lemvig Museum, blevet opført en ny toiletbygning ved Jens Søndergård Museet. Områdefornyelser: Bækmarksbro: Projektet med forskønnelse og hastighedsnedsættelse af Brogade er afsluttet. Pladsen ved Tangsøcentret og Bæverlegepladsen er anlagt. Der er anlagt et par grønne områder langs Brogade på nedrivningstomter. Aktivitetsområdet ved Solvangen 9 er i blevet anlagt med multibane og motions- og legeredskaber. Stationspladsen bliver færdiganlagt i Områdefornyelsen afsluttes i 2015, hvor der også skal indhentes LAG-tilskud. 10

11 Nørre Nissum: Forhaveprojektet er afviklet. Hovedgaden 52, der er en kommunal tomt, er i samarbejde med beboere indrettet til fællesareal. Arealet passes af lokale beboere. Stien langs Nørbys Vej er anlagt med forbindelse til skole, Østhallen og Seminarievej. Midtpunktet blev indviet i maj, og det bruges flittigt. Frivillige Nissumborgere passer sansehaven i Midtpunktet. Pladsen ved Ringvejen er forbedret med et mindre opholdsareal. I Hovedgaden er der etableret røde cykelstriber og en rød flade ved Ringvejen. Seminarieparken vil blive åbnet op, stier vil blive ryddet og udgåede træer fældes og flises til stibelægning. Områdefornyelsen afsluttes i 2015, hvor der også skal indhentes LAG-tilskud. Bøvlingbjerg: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter godkendte i maj program for områdefornyelsen. Der er nedsat en følgegruppe og i samarbejde med denne er der udarbejdet et skitseforslag til pladsen ved Kærvej, brugsen og Tangsøgade. Projektet realiseres i løbet af Lemvig: Der er igangsat et arbejde, der skal munde ud i en reservationsansøgning for at få områdefornyelsesmidler til Lemvig by. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter skal have ansøgningen senest april Status på dårlige boliger og boligsocial indsats I er der registreret 136 nye dårlig bolig -sager. Der er i nedrevet 23 boliger og yderligere 23 nedrivninger er på vej. Fordelingen af frivillige sager og påbud fordeler sig ca. 50/ ejendomme er kondemnerede og afventer evt. udbedringsforslag fra ejer eller tvangsnedrivning. 10 ejendomme er meldt udbedrede efter påbud, hvilket også gør sig gældende i forhold til flere ejendomme, hvor ejer vælger at udbedre efter dialog med Teknik & Miljø, hvorved standarden for Lemvig Kommunes boligmasse højnes. Der er i foretaget 10 genhusninger med økonomisk godtgørelse begrundet i sundhedsfare i boligen. Tre husstande er genhuset uden for kommunen. Derudover har 10 husstande fået hjælp til at finde ny bolig uden økonomisk hjælp. Der er udstedt 7 80 forbud, som anvendes ved akut sundhedsfare i boligen, til at hjælpe husstande videre øjeblikkeligt med økonomisk godtgørelse eller hindre ny indflytning i dårlige boliger. West Coast Center Thyborøn Første fase i udviklingsarbejdet med at realisere et maritimt center West Coast Center som arealmæssigt omfatter hele turistområdet i og omkring bygningskomplekset De Røde Barakker i Thyborøn, omfatter renovering og omdannelse af 4 bygninger til Sea War Museum med Gert Normanns dykkerfund og samlinger fra 1. verdenskrig. Projektet til i alt kr. er finansieret af Lemvig Kommune ( kr.), Realdania ( kr.) og Gert Normann ( kr.). Arbejdet er påbegyndt i januar 2015 og museet står færdigt til indvielse i juni Videreudvikling af projektet, herunder organisering, fortsættes løbende i Plan & Projekt i 2015 og Lemvig Havn I årets begyndelse bar arbejdet præg af oprydning og reparation efter stormen Bodil samt planlægning af en ny vestre langmole. Selve anlægget af molen blev påbegyndt i september måned. I løbet af foråret udførtes højvandsikring og landingsplads til lokale fjordfiskere mellem Bjarnes Fisk og isværksgrunden. Endelig blev der udarbejdet en DGI-analyse af behov og muligheder for udvikling af udemotion og friluftsliv på havnen i Lemvig. 11

12 Natur og Miljø Vandråd regionale og lokale Lokale interessenter fik i stor indflydelse på Lemvig Kommunes forslag til vandløbsindsatser i planperioden Det skete via lokale og regionale vandråd. Det fremragende samarbejde med de lokale vandråd har indtil videre resulteret i, at staten har accepteret Lemvig Kommunes, og dermed det lokale vandråds, forslag til vandløbsindsatser. Klimatilpasning Lemvig Kommune har i vedtaget en klimatilpasningsplan for perioden -17. Planen kortlægger kommunens eksisterende og fremtidige udfordringer som følge af globalt stigende havvandstande. Disse udfordringer er Lemvig Kommune godt i gang med at håndtere og planlægge for. Thyborøn Havn Masterplan 2030 Myndighedsbehandlingen af Thyborøn Havns masterplan frem mod 2030 er gennemført i tæt samarbejde med Thyborøn Havn og Trafikstyrelsen i det forgangne år. Plangrundlaget er nu på plads for den videre udvikling af en af kommunens helt centrale vækstmotorer. Erhvervskontakt Der blev i etableret én fast indgang for virksomheder til Lemvig Kommune via særligt udpegede erhvervskontakter. Ordningen er etableret for at understøtte eksisterende virksomheder og de som overvejer at starte en virksomhed eller flytte hertil på bedste måde. Ordningen gælder henvendelser fra virksomheder, som har en idé eller et konkret projekt og vil typisk dreje sig om køb, salg, leje af erhvervsjord, opstart af virksomhed, udvidelse eller ændring af virksomhed, opnåelse af diverse godkendelser eller tilladelser m.v. Med ordningen er der udpeget et fast team af kontaktpersoner i kommunen, som skal modtage og koordinere alle henvendelser fra virksomheder og iværksættere. Anlæg Afsluttede anlægsregnskaber i Anlægsbevilling Mer/mindre udgift Byfornyelse 70 % refusion Cykel og gangsti Ballegårdvej Cykelsti ved Borumvej Nr. Nissum Genopr vandløb Ørts dambrug Genopret vandløb Vilhelmsborgvej Kloakseparering Gudumbro Kommuneatlas Harboøre/Thyborøn Kystsikring Kystsikring ved Remmerstrand Naturrum Thyborøn Nedrivning af farlige Bunkers Vestkysten Ombygning jernbaneoverkørsler Områdefornyelse Harboøre Plads ved Østhavnen Renovering af stier i Østbyen Skatepark - Østhavnen Resultat

13 Sektorbeskrivelser for Familie- og Kulturudvalget: Nedenstående tabeller viser udviklingen indenfor politikområderne fra 2012 til. Tabellerne findes endvidere for hvert politikområde. Samtlige tal er i PL niveau. Familie- og Kulturudvalget Nettoudgift p/l kr Ændring ifht. tidligere år Antal 0-22 årige Udgift pr årige Ændring i kr. pr årige Dagtilbud til børn og unge Nedenstående viser udviklingen inden for politikområdet fra 2012 til. Dagtilbud Nettoudgift p/l kr Ændring ifht. tidligere år Antal 0-5 årige Udgift pr. 0-5 årige Ændring ifht. tidligere år Børne- og Ungeområdet generelt Center for læring: I forbindelse med at kommunens mangeårige fagchef for børn, unge og familier opsagde sin stilling for at gå på pension gennemførtes i foråret en organisationsændring, der betød, at der oprettedes et Center for Læring og at der blev ansat en fagchef for læring ligesom der blev overflyttet tre konsulenter fra PPR til Center for Læring. Formålet med denne organisationsændring var at fokusere på understøttelse af det almenpædagogiske arbejde i såvel skoler som dagtilbud, således at arbejdet i forhold til nedenstående 4 overskrifter kunne styrkes: Kende elevernes sociale baggrund Tilrettelægge en systematisk efteruddannelsesindsats Styrke teamsamarbejdet Have fokus på effekt måling Center for Læring har i efteråret arbejdet med implementering af strukturen, og implementeringen af de mange nye nationale måltal, der er vedtaget i forbindelse med reformen. Ændret ledelsesstruktur i Harboøre: I forbindelse med vedtagelse af budget besluttede kommunalbestyrelsen at indføre ny ledelsesstruktur i Harboøre. Ændringen betød, at lederen af Harboøre Børnecenter blev en del af skolens ledelse, og at skolelederen er leder for det samlede børneområde fra 3 år i Harboøre. 13

14 Antal 0-2-årige og 3-5-årige børn fordelt på områder Antal 0-2-årige Antal 3-5-årige Årgang 0-årige 1-årige 2-årige 3-årige 4-årige 5-årige Lemvig by vest Lemvig by Øst Nr. Nissum Fabjerg Gudum Klinkby Lomborg Ramme Harboøre Thyborøn Bøvling Flynder Møborg Kommunen i alt Daginstitutioner - indskrevne børn Der har været indskrevet følgende antal børn i perioden 2012 : 1. okt okt okt. Dagplejen Menighedsvuggestuen Nørlem Børnehave Menighedsbørnehaven Lomborg Børnehave Tangsø Børnehus * Harboøre Børnehus Thyborøn Børnecenter Degneparken Børnegården Troldhøj, Klinkby Bøgespiren Bøvling Børnehus Sct. Georgsgården Udebørnehaven I alt Heraf vuggestuepladser Der har fra 2013 til været et fald på 66 børn mod 21 børn fra 2012 til Menighedsvuggestuen og Menighedsbørnehaven blev lagt sammen den 1. januar 2013 og Tangsø Børnehus og Fristedet (U-SFO) fra 1. august

15 Daginstitutioner dækningsgrader i % December Årgang Indskrevne Børn i alt Dækningsgrad i % , , , , , , , årige , årige ,65 6-årige ,08 I forhold til december 2013 er dækningsgraden for 0-2 årige faldet med ca. 3 % og 3-5-årige næsten uændret. Der er årige, der går i skolefritidsordning. Socialpædagogiske fripladser okt. måned Dagplejen Børnehaver Integrerede institutioner Private institutioner Skolefritidsordninger Sager i alt Udgift okt. måned

16 Børn, familie og sundhed Nedenstående viser udviklingen inden for politikområdet fra 2012 til. Børn Familie Sundhed Nettoudgift p/l kr Ændring ifht. tidligere år Antal 0-22-årige Udgift pr årige Ændring ifht. tidligere år Børne- og Familiecentret: Børne- og Familiecentret (BFC) består af 2 afsnit hvoraf det ene er Børne-Familierådgivningen, hvor der er ansat psykologer, tale-hørekonsulenter og socialrådgivere. I det andet afsnit Forebyggelse og Behandling er der ansat familieplejekonsulenter, familiekonsulenter, psykologer, sundhedsplejesker samt specialpædagoger. Yderligere er der et fælles sekretariat for de to afdelinger og centerledelsen. Centerledelsen består af Fagchefen for Børn og Familie samt de to afsnitsledere. Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning (PPR): Antal sager Antal nye henvisninger (0-6 år) Antal nye henvisninger (6-16 år) Antal åben rådgivning Konsultativ bistand Sundhedstjenesten: Antal fødsler: heraf udtaget til særlig indsats Der tilbydes 5 besøg til førstegangsfødende fordelt over det første år og 3 besøg til flere-gangs-fødende. Yderligere indsats sker ved sundhedsplejerskernes egen indsats, efter faglig vurdering og ved henvendelse fra borgere eller henvisning fra andre fagfolk. Ny organisering: I Børne- og Familiecentret er der lavet en organisationsændring, som er trådt i kraft i sommeren. Centerlederen er blevet fagchef for Børne- og Familieområdet. BFC er delt op i 2 afsnit med hver sin afsnitsleder. Der er afsnittet for Forebyggelse og Behandling med Helle Øster Enstrøm som leder og afsnittet for Børne- og Familierådgivningen med Steven Basnov som leder. Hertil kommer et fælles sekretariat, som refererer direkte til fagchefen 16

17 Projekt De Utrolige År BFC vil med den evidensbaserede metode De utrolige år (DUÅ) eller blot dele af den udbyde kurser til forældre, der oplever problemer og konflikter med barnet. DUÅ er primært rettet mod de 3-8 årige - men har udviklet et babyprogram(0-1 år), hvor der er særligt fokus på at styrke relationen og tilknytning. BFC har valgt babyprogrammet som første prioritet for at sikre tidlig indsats. Tiltaget er finansieret af den afsatte udviklingspulje. Anbringelsesområdet 2012-: Antal anbringelser Okt Okt Okt. Plejefamilier og opholdssteder Familiepleje Netværksanbringelse Opholdssteder for børn og unge Anbringelse på kost- og efterskoler Eget værelse, kollegier eller lignende Skibsprojekter Forebyggende foranstaltninger Betaling til Den Sociale Udviklingsfond Døgnfamiliebehandling Aflastning Efterskoler - økonomisk støtte Praktisk, pædagogisk støtte Familiebehandling Fast kontaktperson for barnet Ungestøtten Fast kontaktperson for familien Bjerget Formidling af praktikophold Døgninstitutioner for børn og unge med sociale adfærdsproblemer Døgninstitutioner for børn og unge med sociale adfærdsproblemer Døgninstitutioner for børn og unge med nedsat funktionsevne I alt Udviklingspuljen til 0-18 årsområdet. Udviklingsmidlerne for 0-18 årsområdet er i 2013 og blevet anvendt til familieprogrammet: De Utrolige År (DUÅ), som metodisk understøtter udvikling af børns positive adfærd. Desuden er der sket en kompetenceudvikling af personalet i Børne- og Familiecentret i at yde konsultativ bistand til personale i dagtilbud og skoler samt til borgere i åben anonym rådgivning. Uddannelsesforløbene blev startet i 2013 og er afsluttet i. Endelig har puljen været anvendt til at nedbringe efterslæbet af ikke afsluttede familiesager. Efterslæbet har påvirket de øvrige ydelser, som familieafdelingen tilbyder samarbejdspartnere og borgere. 17

18 Undervisning Nedenstående tabel viser udviklingen inden for politikområdet fra 2012 til. Undervisning Nettoudgift p/l kr Ændring ifht. tidligere år Antal 6-16-årige Udgift pr årige Ændring ifht. tidligere år Note: I forbindelse med folkeskolereformen 1.8. blev Special SFO og specialtilbud på Ungdomsgården nedlagt de frigjorte midler blev anvendt til at give et skoletilbud fra kl til i skolernes specialklasser. Specialundervisning: Nedenstående tabel viser udviklingen i specialundervisning af egne elever fra 2012 til. Udgifter til specialundervisning - egne elever Årets priser hele Nettoudgift Elever i tilbud Gennemsnitlig udgift Skoleåret /15 betød en ændring af specialklasseordningen i Lemvig Kommune, idet ordningen ændredes fra en traditionel specialklasse med tilhørende skolefritidsordning til en specialklasse, der skulle sikre en sammenhængende skoledag med et helhedsorienteret sigte. For mellemtrinnet og udskolingen har det været en forudsætning, at der blev indgået partnerskab med Lemvig Ungdomsgård for herigennem at skabe og udvikle en varieret skoledag. Evalueringen af denne ændring er fastsat til foråret I forbindelse med omlægningerne af special-sfo og specialklubtilbud, hvor de frigjorte midler blev anvendt til finansieringen af folkeskolereformen for at skabe helhedstilbud på skolerne, blev det besluttet, at give et særtilskud til Lemvig Ungdomsgård på kr. på årsniveau ( kr. i ) for at fastholde et klubtilbud på Ungdomsgården. Folkeskolen: har på skoleområdet været præget af forberedelse og implementering af folkeskolereformen, som folketinget vedtog i 2013 samt implementeringen af lov 409, som sætter de overenskomstmæssige rammer for lærernes arbejdstid. I Lemvig Kommune fastlagde Kommunalbestyrelsen rammerne i det dokument, der blev kaldt S_L_U_Tdokumentet (Samskabelse, Læring, Udvikling og Trivsel). Dokumentet blev vedtaget på Kommunalbestyrelsesmøde den 18. december

19 På alle skoler lykkedes det at få de fysiske rammer for lærernes tilstedeværelse forberedt, så alle lærere har en arbejdsplads på skolen. Der blev givet en anlægsbevilling på 2,370 mio. til indretning af lærerarbejdspladser. Kommunalbestyrelsen besluttede, at lærerne i Lemvig Kommune i gennemsnit skulle undervise 750 timer, hvilket blev lagt til grund for skoleårets planlægning. Samtidig besluttede Kommunalbestyrelsen, at lærerne i Lemvig Kommune skulle have fuld tilstedeværelse i arbejdstiden. Dette har givet anledning til mange drøftelser, og meget er lykkedes, men der er fortsat udfordringer bl.a. i forhold til at skabe sammenhængende tid til opgaverne såvel den individuelle forberedelse som teamsamarbejdet. Generelt har der været et godt samarbejde med lærerne og deres organisation og der er i løbet af efteråret sket en række individuelle tilpasninger i arbejdstidens tilrettelæggelse. Samtidig med implementeringen af reformen og lov 409 har skolerne arbejdet med implementeringen af de strukturer, der knytter sig til Lemvig Kommunes nye struktur omkring Center for Læring. Renovering af lokaler på Thyborøn skole På Thyborøn skole har der været udført en tiltrængt modernisering af rammerne for undervisningen på mellemtrinnet. I hovedtræk har arbejdet gået ud på at fjerne og flytte skillevægge, samt at fjerne gammeldags "katederreposer" således, at der kan dannes tre nye storlokaler på i alt ca. 80 m². Hertil vil der blive efterladt tre små nye fleksible lokaler, der vil kunne anvendes til gruppearbejder, subsidiært kan et at dem anvendes som opbevaringsrum for private elevdevices i skoletiden på en sikker måde, som lærerarbejdsplads eller lignende. De samlede anlægsudgifter har været kr. Færdiggørelse af Klinkby Skole Den 24. november 2010 blev der givet en anlægsbevilling på kr. til renovering af Klinkby Skole. Anlægsbevillingen blev senere nedsat med kr. der blev ydet som anlægstilskud til ALT I ETprojektet ved Klinkby Hallen. Den samlede anlægsbevilling til renovering af Klinkby Skole har været kr., heraf projektering kr., håndværkerudgifter kr., inventar kr. energibesparende foranstaltninger kr. og omkostninger kr. Kvalitetsrapporten for folkeskolerne Kvalitetsrapporten kan ses på Lemvig Kommunes hjemmeside, og de enkelte skolers hjemmesider. 19

20 Folkeskoler Elevtal Folkeskoler Tangsø Nr. Nissum Klinkby Ramme Christinelyst Lemtorp Harboøre Thyborøn I alt Efterskoler Husholdningsskoler I alt Friskoler Alle I alt I alt ændringer år efter år Antallet af undervisningspligtige elever, som modtager tilbud i kommunens folkeskoler, private efterskoler og friskoler er fra 2012 til samlet faldet med 159 elever. Heraf har folkeskolerne haft et fald på 120 elever Skolefritidsordninger dækningsgrader December Årgang Indskrevne Børn i alt Dækningsgrad i % , , , , , , , , , , , årige , årige ,00 20

21 Skolefritidsordninger - indskrevne børn Der har været indskrevet følgende antal børn i perioden okt okt okt. Fristedet nedlagt 1/ Nr. Nissum SFO Ramme SFO Klinkby SFO Christinelyst SFO Nørlem SFO Harboøre SFO Thyborøn SFO I alt heraf børnehavebørn Fra 2012 til 2013 har der været et fald på 66 børn. Fra 2013 til har der været et fald på 96 børn. Kultur, fritid og folkeoplysning Nedenstående viser udviklingen inden for politikområdet fra 2012 til. Kultur, fritid og folkeoplysning Nettoudgift p/l kr Ændring ifht. tidligere år Antal indbyggere Udgift kr. pr. indbygger Ændring ifht. tidligere år Lemvig Bibliotek Samlet udlån Besøgende på biblioteket Udlån i bogbussen Besøgende i bogbussen Udvidet selvbetjent åbningstid på Lemvig Bibliotek På baggrund af en anlægsbevilling på kr. åbnede Lemvig Bibliotek 1. oktober for det såkaldte åbne bibliotek. Åbningstiden er nu hver dag året rundt. Der er fortsat betjening mandag-fredag og lørdag I den øvrige åbningstid er der selvbetjening, og lånerne skal selv lukke sig ind på biblioteket ved hjælp af deres sundhedskort. I den selvbetjente tid kan lånerne benytte sig af alle bibliotekets faciliteter aflevere, låne, afhente reserveringer, læse aviser, bruge computerne, lege i børnebiblioteket og benytte biblioteket som mødested. En logfil kombineret med overvågningskameraer sikrer god ro og orden på biblioteket i den ubemandede åbningstid, og mange lånere er allerede glade for den udvidede åbningstid især på søndage og på helligdage. 21

22 Analyse af fritidsområdet selvejende haller og ændring af lokaletilskud fra 1. januar I 2013/ blev fritidsområdet, nærmere bestemt de selvejende haller, analyseret af BDO Kommunernes Revision. Det overordnede formål med analysen var at vurdere, hvorvidt der er et besparelsespotentiale på området samt at tilvejebringe et forbedret grundlag for tilrettelæggelsen af den fremtidige styring af kommunens økonomiske involvering i de selvejende haller. Hallernes Fællesråd og Idrættens Fællesråd har deltaget som følgegruppe undervejs. BDO opstillede alternative tildelingsmodeller. Fælles for modellerne var, at elementerne af skoleleje, driftstilskud og lokaletilskud fastholdes, men at der oprettes en pulje til politisk prioritering. Efter høring i Hallernes og Idrættens Fællesråd blev det besluttet at ændre tilskudsreglerne pr. 1/ således, at skoleleje og nuværende driftstilskud fastholdes, lokaletilskuddet præciseres og ændres så der fremover ydes tilskud med 67 % og timetaksterne i hallerne nedsættes med 5 %. Der er ikke afsat en pulje til politisk prioritering. Thyborøn Vandkulturcenter Den kommunale svømmesal i Thyborøn er pt. lukket på grund af en konstateret bygningsfejl. De anslåede udgifter til udbedring er kr. og dertil kommer, at der på kort sigt (3-5 år) er behov for yderligere 3-4 mio. kr. til nødvendig vedligehold af bygninger og anlæg. Thyborøn Fritidscenter er i gang med at undersøge, om de kan finde en realistisk model for en realisering af planerne om et vandkulturhus i centrets bestående bygninger. Der er i samarbejde med Lokale- og Anlægsfonden igangsat en arkitektkonkurrence. Lokale- og Anlægsfonden bidrager med kr. Thyborøn Fritidscenter med kr. og Lemvig Kommune med kr. 22

23 Sektorbeskrivelser for Social- og Sundhedsudvalget: Nedenstående tabeller fortæller om udviklingen indenfor området fra 2012 til. Tabellerne findes for hvert politikområde. Social - og Sundhedsudvalget Nettoudgift p/l kr Ændring ifht. tidligere år Antal indbyggere i alt Bevægelse Udgift kr. pr / indb Ændring ifht. tidligere år Den samlede stigning på 96 kr. pr. indbygger i perioden 2013-, skyldes fald i antallet af indbyggere. Oversigt over den regnskabsmæssige udvikling fordelt på politikområder. Tallene er i p/l i hele kr Diff. Diff. R12/13 R13/14 i % i % Sociale ydelser % -2 % Handicap % 1 % Ældre % -1 % Sundhed % -2 % I alt % -1 % Udgift pr. indbygger % 1 % Tabellen viser, at udgiftsniveauet, på næsten alle politikområder er faldende. Stigningen på Handicap området skyldes, en lille ubalance mellem tilgang/afgang af borgere, kombineret med nedadgående udgiftsudviklingen i forhold til statsrefusionsgrænserne. Sociale ydelser i øvrigt Nedenstående tabel fortæller om udviklingen indenfor politikområdet fra 2012 til. Sociale ydelser i øvrigt Nettoudgift p/l kr Ændring ift. tidligere år Antal indbyggere Bevægelse Udgift kr.pr indb Ændring ift. tidligere år Faldet skyldes et mindre forbrug, af merudgiftsydelser til voksne med nedsat funktionsevne ( 100) 23

24 Handicap & Psykiatri Nedenstående tabel fortæller om udviklingen indenfor politikområdet fra 2012 til Handicap & Psykiatri Nettoudgift p/l kr Ændring ift. tidligere år Antal + 18 årige pr. 1/ Bevægelse Udgift kr. pr år Ændring ift. tidligere år Stigningen i udgiftsniveauet fra 2013 til skyldes flere faktorer. Overordnet har udgiftsudviklingen været positiv i forhold til, at de nye borgere oftest er mindre udgiftstunge end afgangsborgere. Ubalance i tilgang og afgang af borgere, har dog bevirket en stigning i de samlede udgifter. Trivselshuset samling af socialpsykiatrien I forbindelse med vedtagelsen af budget 2011 fik det daværende Socialpsykiatri en anlægsbevilling på 5 mio. kr. til samling i nye lokaler. På Kommunalbestyrelsens møde d. 28. maj blev det besluttet at igangsætte en fuld samling af Center for Sociale Tilbud i det kommende Trivselshus i Handelsskolens gamle lokaler. Samlingen af Center for Sociale Tilbud betyder, at såvel brugere og personale får deres gang i ny renoverede, lyse lokaler der lever op til de særlige behov de respektive brugergrupper har. I processen har der været et stort fokus på at tilgodese de forskellige brugergruppers behov, herunder blandt andet handicaptilgængelighed via etablering af elevator, kørestolsramper og handicaptoiletter. Herudover understøtter de nye rammer i høj grad den organisatoriske ændring der er laver på området de seneste år. Projektering og udbud blev afsluttet i september, hvorefter den egentlige ombygning blev igangsat. Lokalerne forventes klar til indflytning medio april Den boligsociale indsats Lemvig Kommune har i haft en projektansat boligsocial medarbejder i forbindelse med kommunens massive indsats med at fjerne dårlige lejemål og skæmmende bygninger. Ansættelsen var finansieret af landdistriktsmidler, som udløb ved årets afslutning. På baggrund af de lovende resultater af indsatsen har Lemvig Kommune videreført ansættelsen for egne midler gældende fra den 1. januar Den boligsociale medarbejders opgave er at håndtere de menneskelige problemstillinger som naturligt indgår i arbejdet med de dårlige boliger. Samtidig udfører medarbejderen opsøgende arbejde, som skal forhindre at dårlige boligforhold forstærker udviklingen af socialsager. Den boligsociale medarbejder varetager desuden en lang række relaterede praktiske opgaver, herunder følge indfasningsstøtte, sikre lejekontrakter m.v. der alle er opgaver, som Lemvig Kommune skal videreføre så længe nedrivningsindsatsen løber. 24

25 Den boligsociale medarbejder blev midlertidigt projektansat for at kunne få et overblik over behovet og økonomien i en koordineret indsats. Den boligsociale indsats anses at være en succesfuld indsats i kraft af den særlige fokus på de sociale aspekter. Den samlede indsats, som evner at få samlet relevant information fra alle de kommunale afdelinger. Hvilket betyder at der fra en sags begyndelse, kan lægges en bred og velunderbygget strategi til gavn for både borgeren og de konkrete mål med indsatsen. Endvidere er det vurderingen, at den boligsociale medarbejder betyder en konkret besparelse for kommunen på både kort og langt sigt. På kort sigt har indsatsen allerede i givet helt konkrete besparelser, f.eks.: 1. Flytning til andre kommuner: Jævnligt flytter personer/familier til Lemvig Kommune for at komme væk fra problemer andre steder. De oplever samme konkrete krav fra Borgerservice i Lemvig Kommune, som i fraflytningskommunen. Da de ofte er flyttet i en dårlig bolig, vil de hurtigt få kontakt med den boligsociale medarbejder. Det viser sig flere gange, at borgerne foretrækker at flytte tilbage igen. 2. De dårlige boliger forsvinder: Efterhånden som den boligsociale medarbejder får opsporet de dårlige boliger, og får lavet aftaler med beboerne om at flytte, bliver disse boliger fjernet fra udlejningsmarkedet. Dermed flytter der ikke nye, potentielt omkostningstunge familier fra andre kommuner ind i disse boliger. Det er vanskeligt, at sættes eksakte tal på besparelsen for, da der reelt ikke er nogen situation at sammenligne med. Det kan dog nævnes at fire voksne, som er flyttet til andre kommuner som en direkte følge af medarbejderens indsats, har givet en besparelse i rene ydelser på nettokommunalt kr. årligt. Flere af kommunens afdelinger profiterer af indsatsen, enten via økonomiske besparelser, eller besparelser på egen arbejdskraft. Udvidelse af STU STU er et 3 årigt Særligt Tilrettelagt Uddannelsesforløb for unge i alderen 16-25, som på grund af særlige vanskeligheder ikke er i stand til at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. Unge i STU er typisk unge med udviklingshæmning, generelle indlæringsvanskeligheder, adfærdsforstyrrelser, følelsesmæssige vanskeligheder og unge med autisme, som befinder sig på klassetrin. Lemvig Kommunes STU tilbud har til huse på Rom Skole, som i de seneste år har været dimensioneret til 10 elever For skoleåret /2015 har der vist sig et boom i tilgangen af nye STU elever, som langt overstiger tilgangen i de tidligere år og som har afstedkommet et behov for etablering af yderligere 7 pladser, i alt 17 pladser på Rom Skole. Rom skoles bygningsmasse kan imidlertid kun rumme 10 elever, hvilket har betydet en etablering af en pavillonbygning således, at Rom Skole fra oktober kunne modtage 17 elever. Pavillonen på Rom Skole er en midlertidig løsning indtil Lemvig Kommunes samlede STU tilbud efter planen, kan flyttes fra Rom Skole og til et andet i Lemvig Kommune, efter al sandsynlighed i slutningen af Der kan ikke peges på en entydig forklaring på den markante stigning i tilgangen af nye elever i skoleåret /2015, udover at det må konstateres, at der i denne ungdomsårgang er et højere antal end i tidligere år. Prognosen for nye elever i det kommende skoleår 2015/2016 peger på en fornyet nettostigning, da tilgangen af nye elever bliver højere end afgangen af elever, som afslutter uddannelsen juni Det er Lemvig Kommunes generelle strategi inden for Handicap & Psykiatri, at Lemvig Kommune i videst muligt omfang selv udbyder tilbuddene til borgere med behov for et tilbud, herunder naturligvis også STU uddannelsen. 25

26 I forbindelse med behovet for en udvidelse af Lemvig Kommunes STU kapacitet, er der taget udgangspunkt i at samle fremadrettede STU tilbud i sin helhed på samme matrikel. For at sikre en fortsat optimal omkostningseffektivitet og faglig synenergieffekt, for Lemvig Kommunes egne STU tilbud. Gennemsnitspriser på STU tilbud pr. plads Lemvig kommunes STU elever kr./år () Hele landet kr./år (2011, nyeste tal tilgængelige) Som det fremgår, var gennemsnitsprisen på landsbasis 53 % højere end gennemsnitsprisen for Lemvig Kommunes STU elever i. STU elever i % af samlet antal årige (28. november ) Lemvig Kommune 1,03 % Holstebro Kommune 1,09 % Struer Kommune 1,89 % Det fremgår, at Lemvig Kommune selv efter at der er sket et boom i antallet af STU-elever, har færre STUelever end begge sammenligningskommuner, især i forhold til Struer Kommune. Ældre og Omsorg Nedenstående tabeller fortæller om udviklingen indenfor politikområdet fra 2012 til. Ældre og Omsorg Nettoudgift p/l kr Ændring ift. tidligere år Antal indbyggere + 65 år Bevægelse Udgift kr.pr år Ændring ift. tidligere år Faldet i udgiftsniveauet fra 2013 til skyldes en forskydning i udgifterne i forbindelse med Ældremilliarden til 2015, som følge af et EU udbud. Nøgletal på ældreområdet: Ældreområdet - plejeboliger Plejeboliger Ændring ift. tidligere år Antal indbyggere + 65 år Bevægelse Plejeboliger pr år Ændring ift. tidligere år

27 Praktisk hjælp og personlig pleje Antal borgere Antal borgere der får hjælp i uge Ændring ift. tidligere år Antal indbyggere +65 år Ændring ift. tidligere år Pr år Ændring ift. tidligere år Ældreområdet - Praktisk hjælp og personlig pleje Antal timer Antal visiterede timer i uge Ændring ift. tidligere år Antal indbyggere +65 år Ændring ift. tidligere år Pr år Ændring ift. tidligere år Note: samtlige tabeller er baseret på udtræk for uge 10. Tabellerne viser, at både antallet af borgere, der modtager hjælp i uge 10 og antallet af visiterede timer, er svingende, men der er en vedvarende tendens til, at antallet af borgere er faldende. Nedenstående tabel viser, at selvom antallet af borgere over 65-årige er stigende, så er der et fald i andelen af de over 65-år, der får hjælp i uge 10. Hjemmeplejen Frekvens for hjælp pr årige i % Timer pr. uge pr. borger der får hjælp 14,1 3, ,2 3, ,4 2,8 Sønderparken i Harboøre Sønderparken, der tidligere var en boenhed for mennesker med demens er omdannet til et bosted for borgere, der har et særligt behov uden at der er tale om plejeboliger med natdækning. Den primære målgruppe til stedet er borgere, der har et alkoholforbrug, der medfører behov for støtte til daglige opgaver både af personlig art og i fællesskab med andre. Sønderparken er et bosted med 9 boliger, hvor der er en privat del og en fælles del, som er fælles for beboerne. Den enkelte bolig er på 63 m 2 inkl. fællesarealer. Sønderparken danner ramme for mennesker, der har lyst til at leve i et trygt miljø med støtte til et godt hverdagsliv, hvor der i fællesskab med andre tilberedes måltider og fælles aktiviteter ud fra beboernes ønsker. Sønderparken er hjem for beboerne med støtte af personale, der som hovedregel er til stede fra morgen til sidst på aftenen. Hjælpen kan omfatte personlig hygiejne, praktiske gøremål som tilberedning af måltider, vask af tøj, udflugter og tilrettelæggelse af fælles aktiviteter. 27

28 Ældremilliarden I forbindelse med Aftale om Finanslov for blev der afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til et permanent løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. De afsatte midler udmøntes til kommunerne for et år af gangen, første gang i efter ansøgning. Lemvig Kommunes andel af puljen er 4,6 mio. kr. foruden midlerne fra ældremilliarden har Lemvig Kommune en egenfinansiering på 1 mio. kr., som er finansieret af demografipuljen. Målgruppen for puljen er, ældre borgere, som har behov for hjælp. Det gælder både sårbare og udsatte ældre, der har et stort plejebehov, og ældre, som med en målrettet rehabiliteringsindsats kan støttes til at klare sig selv. Formålet med midlerne er at løfte ældreplejen. Det er den enkelte kommune, der vurderer, hvor der er behov for at styrke indsatsen ud fra lokale behov og prioriteringer. I Lemvig Kommune er midlerne i anvendt på tre projekter: Forebyggende hjemmebesøg kr. Analyse af hjemmesygeplejeområdet kr. Velfærdsteknologiske hjælpemidler til ældre over 65 år kr. Projekterne Forebyggende hjemmebesøg og Analyse af hjemmesygeplejeområdet er begge blevet afsluttet med udarbejdelsen af en rapport med anbefalinger til det videre arbejde. Der vil blive arbejdet videre med anbefalingerne fremadrettet, i et af de nye projekter der finansieres af Lemvig Kommunes andel af ældremilliarden i Projektet Velfærdsteknologiske hjælpemidler til ældre over 65 år, er endnu ikke afsluttet. Der er i forbindelse med ansøgningen om Lemvig Kommunes andel af ældremilliarden i 2015, ansøgt om yderligere midler til fortsat implementering af velfærdsteknologi, projektet løber frem til december I projektet fokuseres der på ikke allerede anvendte hjælpemidler, der kan indgå i den fremtidige drift, derfor vil der som et led i projektet ske en afprøvning af forskellige hjælpemidler i forhold til forudgående præmisser og efterfølgende oplevet gevinst. Projektet fokuserer specielt på 4 indsatsområder: Personlig hygiejne Indtagelse af mad og drikke Forflytninger Omverdens kontrol Der er i alt udvalgt 18 velfærdsteknologiske løsninger, der ønskes afprøvet i Lemvig Kommune i Selvom der i udgangspunktet er tale om isolerede indkøb af produkter, som led i et projekt, der har til formål at udarbejde, en analyse af hvilke hjælpemidler, der vil kunne fastholde eller højne livskvaliteten hos ældre. Forventes det, at der efter afprøvningen vil være behov for at indkøbe yderligere eksemplarer. Derfor har det været nødvendigt at sende enkelte af varegrupperne i udbud. Til at gennemføre udbuddet er der nedsat en arbejdsgruppe bestående af to eksterne udbudskonsulenter, den ledende ergoterapeut, en repræsentant fra ældrerådet samt projektlederen. Udbuddet forventes afsluttet i uge , hvorefter der kan foretages indkøb. 28

29 Sundhed Nedenstående tabel fortæller om udviklingen indenfor politikområdet fra 2012 til. Sundhed Nettoudgift p/l kr Ændring ift. tidligere år Antal indbyggere Bevægelse Udgift kr.pr indb Ændring ift. tidligere år Faldet i udgifterne, er hovedsagelig på aktivitetsbestemte medfinansieringsområder, men fordi der forsat er usikkerhed vedrørende registreringer i PAS-systemet, er det svært at konkludere, hvor faldet reelt har været i udgifterne. Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansie ring Kommunal genoptræning Sundhedsfremme og forebyggelse Vederlagsfri fysioterapi Hospice Tandplejen R R R Diff i % 12 % 22 % -3 % 14 % 288 % -3 % Diff i % -5 % 51 % 3 % -3 % 17 % -1 % Den største kronemæssige afvigelse på politikområdet ligger på medfinansieringsområdet, hvilket skyldes et fald i aktiviteterne og dermed udgifterne til området. Usikkerheden med PAS-systemet gør det svært, at konkludere ydereligere. Stigningen i hospice og færdigbehandlede patienter skyldes en forsat stigning i aktiviteten på hospice, kombineret med et fald i udgifterne for færdigbehandlede somatiske patienter, som følge af en fortsat hurtig indsats med at hjemtage patienter. Udgifterne til vederlagsfri fysioterapi, er faldet som følge af en længerevarende fokuseret indsats på området, for at nedbringe udgiftsniveauet. Kommunal genoptræning efter sundhedsloven viser et merforbrug, på trods af et administrativt fokus på området. Området er svært styrbart, fordi det er udskrivende læge, der ordinerer genoptræningen og Lemvig Kommune har dermed ikke indflydelse på antallet af ordinationer. 29

30 Sundhed - Tandplejen Nettoudgift p/l kr Ændring ift. tidligere år Antal indbyggere 0-17 år Bevægelse Udgift kr. pr år Ændring ift. tidligere år Faldet i udgifterne skyldes, forskydninger mellem årene i betaling for tandregulering, samt faldende børnetal. Døgnrehabilitering i Alparken Døgnrehabiliteringen er kommet godt fra start i sidste halvdel af. Det betyder, at der i Alparken i dag er 12 gæstestuer, hvoraf de 6 stuer er dedikeret til rehabilitering. Det vil være flydende grænser, så stuerne anvendes på den mest hensigtsmæssige måde, idet der i perioder kan være mere pres på rehabiliteringen og i andre perioder mindre pres. De seks pladser, der er tænkt til døgnrehabilitering er dels til patienter, der kommer hjem fra sygehuset med en genoptræningsplan, hvor kommunen er ansvarlig for genoptræning. Der kan også være tale om funktionsnedsættelse hos en borger, uden at der har været tale om et forudgående sygehusophold. men for eksempel efter en længere periode med lungebetændelser, influenza eller andet, der har tappet den pågældende borger for kræfter i større grad. Pladserne på døgnrehabiliteringen tilbydes borgere, hvor en intensiv optræning over hele døgnet skønnes at kunne give den bedste fremgang for de pågældende borgere. De første måneder har vist en belægningsprocent på gennemsnitligt 85 % til borgere i rehabiliteringsforløb. 30

31 Sektorbeskrivelser for Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget: Nedenstående tabeller viser udviklingen indenfor området fra 2012 til, både total og indenfor hvert politikområde. Arbejdsmarkeds- & Integrationsudvalget Nettoudgift p/l kr Forsørgelse: Forsørgelse Nettoudgift p/l kr Beskæftigelsesordninger: Beskæftigelsesordninger Nettoudgift p/l kr Generelt: Ny organisering af jobværkstedet. Den interne aktiveringsenhed jobværkstedet har hidtil været en selvstændig organisatorisk enhed med reference direkte til direktøren for Social/Sundhed og Arbejdsmarked. I forbindelse med at lederstillingen blev ledig, og under hensyntagen til ledelsesstrukturen generelt i Lemvig Kommune samt det relative få antal medarbejder på Jobværkstedet, vedtog Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget at der pr. 1. september skulle ske en omorganisering, således at den interne aktiveringsenhed skulle forankres organisatorisk under Job- og Borgerservicechefen i lighed med Borgerservice. På grund af blandt andet Jobværkstedets særlige arbejdsområder og dermed behov fra daglig ledelsesmæssig fokus, er der ansat en afdelingsleder til at løse de daglige ledelsesmæssige opgaver og herudover indgå i de daglige driftsopgaver. Gennem de senere år har de mange reformer på arbejdsmarkedsområdet betydet, at det er meget vigtigt, at der hele tiden skal ske tilpasninger og justeringer i forhold til både de eksterne og de interne tilbud. Med den nye organisering er der skabt en endnu bedre mulighed for hurtigt tilpasning af indsatsen og en endnu bedre koordinering mellem jobcenterets efterspørgsel efter interne tilbud og de tilbud og aktiviteter, der kan udbydes fra jobværkstedet. Projekt Virksomhed i virksomheden Gennem længere tid og i særdeleshed efter vedtagelsen af kontanthjælpsreformen pr. 1. januar har jobcenteret overvejet et anderledes tilbud for en særlig gruppe af kontanthjælpsmodtagere. Pr. 1. oktober indgik jobcenteret en aftale med Cheminova om et nyt projekt Virksomhed i virksomheden. En aftale der i første omgang gælder for et år og løbende vil blive evalueret. Projektet skal være en træningsbane for især aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, således at nogle af projektdeltagerne efterfølgende forventes at kunne blive udsluset i virksomhedspraktik, løntilskud eller jobrotation på Cheminova eller i andre virksomheder. 31

32 Forløbet i virksomhed i virksomheden skal især indøve færdigheder hos borgerne som bl.a.: Mødestabilitet, at begå sig på en arbejdsplads med hensyntagen til også øvrige kollegaer, hygiejne, omgangstone, social adfærd og mesterring af hverdagen. Jobcenteret har frikøbt en medarbejder hos Cheminova til at være gennemgående kontaktperson og mentor for de borgere, der er omfattet af virksomhed i virksomheden Der er løbende optag til projektet, og det forventes, at der skal være 8 borgere i gang ad gangen. Den enkelte borges forløb i projektet kan variere fra 4 uger og op til 6 måneder og har et timetal på max 20 timer pr. uge. Efter at projektet har forløbet i 3 måneder, er der sket en foreløbig evaluering, som viser, at der er borgere, der har haft stort gavn og glæde af tilbuddet, og hvor der er sket mærkbare forandringer omkring bl.a. fremmødestabilitet. Fra jobcenterets side er der endvidere stort tilfredshed med det kæmpe arbejde og engagement, som Cheminova lægger i projektet. Der ydes et stort arbejde for at tilpasse indholdet i hverdagen til de enkelte borgers behov og ressourcer. I løbet af 2015 vil projektet blive endeligt evalueret, og Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget vil dermed drøfte, om der er behov for, at der forsøges indgået en permanent aftale omkring projektet eller måske i første omgang en udvidelse af forsøgsperioden med et år mere. Virksomhedsindsatsen I den nye beskæftigelsesreform gældende fra 1. januar 2015, er det præciseret, at virksomhedsservice og jobformidling skal være en kerneopgave for jobcentrene for at sikre, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for. Jobcenter Lemvig har gennem flere år prioriteret virksomhedsindsatsen og serviceringen af de lokale virksomheder meget højt og vil fortsætte med at have stor fokus på området. I jobcenter Lemvig er virksomhedsindsatsen organiseret i en virksomhedsservice, således at al virksomhedskontakt primært foregår herfra. Hver virksomhed der samarbejdes med, får som udgangspunkt tilknyttet sin egen virksomhedskonsulent uanset hvilken ydelseskategori eller borger, der er tale om. Virksomhederne skal ikke forholde sig til flere forskellige konsulenter, og hos den enkelte konsulent opnås der et stort kendskab til de virksomheder, der skal serviceres. Dermed opnås meget bedre mulighed for, at opfylde de behov, og yde den service, som virksomhederne efterspørger. Dette er en organisering, de lokale virksomheder har taget meget positiv imod. For at sikre fokus på en løbende opkvalificering af virksomhedsindsatsen indgik jobcenteret i december måned 2013 en aftale med et konsulentfirma om at gennemføre en virksomhedsundersøgelse blandt en stor del af kommunens virksomheder. 225 virksomheder blev telefoninterviewet. Indholdet af spørgsmålene var primært fremadrettet omkring bl.a. virksomhedernes ønsker og forventninger til servicen fra jobcenteret. Hvilken samarbejdsform ønskes, ønskes der at gøre brug af jobcenteret til bl.a. rekruttering af personale eller andre ønsker? Resultatet af undersøgelsen er i blevet brugt meget målrettet, for at tilpasse indsatsen til de ønsker og behov virksomhederne har. De virksomheder, der deltog i undersøgelsen uden dog i forvejen at have et kendskab til eller samarbejde med jobcenteret, er efterfølgende blevet besøgt af en virksomhedskonsulent, og for en stor del af virksomhederne, er der efterfølgende indledt et tættere samarbejde med jobcenteret. Som en del af opfølgningen på virksomhedsundersøgelsen inviterede jobcenteret i maj til et inspirationsmøde, hvor ca. 40 af de virksomheder der var en del af virksomhedsundersøgelsen deltog. På mødet orienterede bl.a. 3 lokale virksomheder om det samarbejde, de allerede havde med jobcenteret. Herunder hvordan de benyttede sig af de muligheder, som jobcenteret kunne tilbyde, og hvor de dermed kunne give inspiration til deres virksomhedskollegaer. 32

33 På mødet var der især fokus på mulighederne omkring ansættelse af personer i fleksjob samt jobrotationsordningen. Allerede på mødet blev der indgået aftaler med flere virksomheder om et tættere samarbejde, og især viste flere virksomheder interesse for at høre mere om mulighederne for at ansætte personer i fleksjob. Jobcenteret har desuden etableret et serviceberedskab, hvor der er et hotline nummer som virksomhederne kan rette henvendelse til, og dermed er sikret en kontakt fra jobcenteret senest dagen efter henvendelsen. Jobcenteret vil også i de kommende år have stor fokus på at tilpasse virksomhedsindsatsen, mod det der efterspørges eller ønskes fra de lokale virksomheder. Reform af kontanthjælpssystemet Efter reformen af førtids- og fleksjobområdet i 2012 blev der i 2013 vedtaget en reform af kontanthjælpssystemet med fokus på job, uddannelse og indsatser. Reformen er gældende fra og har givet væsentlige ændringer - med nye målgrupper, ændrede indsatser og ændrede takster for hjælpen. Reformen betyder, at unge under 30 år uden uddannelse skal i gang med en uddannelse og modtager uddannelseshjælp på SU-niveau. Målgrupperne er åbenlyst uddannelsesparate, uddannelsesparate og aktivitetsparate, og indsatsen afhænger af hvilken gruppe borgeren er i. Alle unge uden uddannelse får fra et uddannelsespålæg. For unge, der kan starte på en uddannelse, betyder det, at de skal gå i gang med en uddannelse hurtigst muligt. De skal i videst muligt omfang arbejde og forsørge sig selv indtil uddannelsesstart. Alternativt skal de arbejde for deres ydelse i en nytteindsats. Nytteindsats er brugt i meget ringe omfang. For unge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at starte på en uddannelse, betyder uddannelsespålægget, at de skal stå til rådighed for en indsats, der er rettet mod uddannelse. Der gives tillæg til udsatte unge, der ikke umiddelbart er klar til at gå i gang med en uddannelse, og der er en særlig uddannelsesrettet hjælp til unge enlige forsørgere. Enlige forsørgere og unge mødre får særlig støtte og økonomisk hjælp til at komme i uddannelse. Jobcentrene forpligtes til at give uddannelsesrettede tilbud, og jobcentrene i Lemvig, Holstebro og Struer har indgået aftaler om køb af særligt bestilte, tilrettelagte og kompetencegivende uddannelsestilbud på UCH Informationsteknologi og på Social- og Sundhedsskolen Læring, kommunikation og samarbejde. Timetallet er meget lavt, og tilbuddene bruges, hvor de ordinære tilbud i uddannelsessystemet ikke kan anvendes, og hvor den unge skal snuse til et uddannelsesmiljø. Der indføres med reformen et kontanthjælpssystem for voksne og unge med uddannelse, og borgerne vurderes at være enten jobparate eller aktivitetsparate. De jobparate bliver mødt med krav om intensiv jobsøgning de første 3 måneder af ledighedsperioden. I denne periode afholder jobcentret 3 samtaler med borgeren, hvor formålet med samtalerne er at understøtte jobsøgningen. De jobparate skal arbejde for den hjælp de modtager. Senest efter 3 måneder bliver de jobparate borgere mødt med et krav om at arbejde for kontanthjælpen f.eks. i en nytteindsats i op til 13 uger ad gangen. Også her er nytteindsats brugt i ringe omfang. De aktivitetsparate borgere, der har komplekse problemer, skal hurtigst muligt - og senest efter 6 måneder have en helhedsorienteret og jobrettet indsats. Den enkelte får ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret på tværs af offentlige myndigheder. 33

34 For alle grupper gælder efter 1. januar, at de ikke må gå passive, men skal have et tilbud fra Jobcentret, som minimum en mentor ½ timer om ugen. Der kan også bevilges mentorstøtte til borgere sammen med andre tilbud, men som minimum skal borgeren altså bevilges mentorstøtte indtil andre tilbud kan iværksættes. Hele har i gennemsnit ca. 250 borgere i Lemvig Kommune modtaget uddannelses- eller kontanthjælp. Heraf er 100 unge, hvoraf ca. 5 personer er åbenlyst uddannelsesparate, 5 personer er jobparate, 35 er uddannelsesparate, så de forventes at kunne påbegynde uddannelse inden for 1 år. De resterende 60 unge har behov for en længerevarende indsats for at komme i uddannelse eller job. Reform af sygedagpengeområdet I er der ligeledes indgået aftale om reform af sygedagpengeområdet. Nogle af lovændringerne har virkning fra 1. juli, andre fra 5. januar Overordnet skal reformen sikre økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats for personer, der modtagere sygedagpenge. Gældende fra 1. juli : Reformen medfører, at sagsbehandleren skal vurdere, om sygedagpengene kan forlænges, inden borgeren har været sygemeldt i 22 uger. Efter de hidtidige regler har sagsbehandler skullet foretage denne vurdering, når borgeren havde modtaget sygedagpenge i 52 uger. Samtidigt med den fremrykkede frist for vurdering af, om borgerens sygedagpenge kan forlænges, er der i loven indsat en bestemmelse om forlængelse af borgerens ret til sygedagpenge uden tidsbegrænsning, når borgeren lider af en uhelbredelig sygdom. Vurderer sagsbehandler, at borgeren skal have forlænget sygedagpengeperioden, modtager borgeren fortsat sygedagpenge som hidtil. Vurderer sagsbehandler derimod, at der ikke er mulighed for forlængelse af retten til sygedagpenge efter reglerne herom, overgår borgeren til et såkaldt jobafklaringsforløb, der varer op til 2 år og kan forlænges. Jobafklaringsforløb er den nye økonomiske sikkerhed og tværfaglige indsats for sygemeldte, der ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden. Borgeren, der overgår til jobafklaringsforløb, mister retten til sygedagpenge, men er sikret en ydelse på niveau med kontanthjælp, hvor ydelsen er differentieret i forhold til bl.a. alder og forsørgerpligter for børn under 18. Dermed undgår borgeren at komme til at stå uden forsørgelsesydelse på grund af ægtefælles indtægt eller formue, som tidligere har givet megen presseomtale. Men mange sygemeldte vil fremadrettet efter 22 ugers sygemelding komme over på en meget lavere ydelse end sygedagpenge. Disse personer mister retten til sygedagpenge 6 måneder tidligere end efter den gamle lovgivning. Jobafklaringsforløbene er - i modsætning til ressourceforløbene en myndighedsafgørelse, idet der ikke kan forlænges udbetaling af sygedagpenge. Jobafklaringsforløbene tager udgangspunkt i ressourceforløbene, som vi kender fra reformen om førtidspension og fleksjob. I et jobafklaringsforløb skal der iværksættes en helhedsorienteret indsats ud fra den sygemeldtes behov, forudsætninger og helbredstilstand Kommunens Rehabiliteringsteam giver indstilling i sagen og Den sygemeldte får en koordinerende sagsbehandler Der var ved udgangen af 10 sygedagpengesager, der var overgået til jobafklaringsforløb. 34

35 Fra 1. juli er der som forsøgsordning indført mulighed for, at en borger kan afvise lægebehandling, som vedkommende ikke ønsker, uden konsekvens for ydelsen. Denne regel har ikke nogen stor praktisk betydning. Fra 5. januar 2015 indføres der nye kategorier for sygedagpengemodtagere og samtidigt ændrede regler for indsatsen for disse borgere. Landets næstlaveste ledighed De ledige har gennem generelt haft lettere ved at finde beskæftigelse. Ledigheden blandt forsikrede ledige (a-dagpengemodtagere) i Lemvig Kommune er faldet fra 3,1 % til 2,2 % henover året landets næstlaveste ledighed. Især indenfor undervisnings-, administrations- og transportområderne har flere vakante stillinger i været annonceret i forhold til året før. Ved udgangen af var der i Lemvig Kommune 223 fuldtidsledige a-dagpengemodtagere. Det et fald på 88 i forhold til året før. Ved udgangen af er andelen af langtidsledige i forhold til alle ledige (a-dagpenge) 11,9 % mod 13,1 % ved udgangen af Jobcenteret har i den forbindelse fokuseret nøje på eksisterende kompetencer (realkompetenceafklaring), målrettet uddannelse og kortere praktikforløb. Kontanthjælpsområdet blev i opdelt i kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Ved udgangen af er kontanthjælp (herunder kontanthjælp til borgere omfattet af integrationsprogrammet) bevilget til 218 borgere og uddannelseshjælp til 91 borgere. I alt 309 sager, mod 271 sager året før. På trods af stigningen hører Lemvig Kommune fortsat til blandt de kommuner med færrest modtagere af kontant- eller uddannelseshjælp i landet. Kun 8 kommuner i landet har pr. ultimo færre kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere end Lemvig Kommune, i forhold til antal borgere i den erhvervsaktive alder. De lave ledighedstal betyder, at Lemvig Kommune har lavere forsørgelsesudgifter. Fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (tidligere Arbejdsmarkedsstyrelsen) får kommunerne beregninger, hvor en række socioøkonomiske parametre specificeres således, at den enkelte kommune kan måle sig med andre kommuner. For Lemvig Kommune vurderes det, at kommunens omkostninger indenfor a-dagpenge ville være årligt 9,5 mio. kr. større, såfremt Lemvig Kommune ledigheden afspejlede kommunens øvrige rammevilkår vedrørende, uddannelse, geografi, demografi, erhvervsaktivitet mv. Tilsvarende mindre omkostninger indenfor kontant- og uddannelseshjælp udgør 10,2 mio.kr. om året. Dvs. ca. 20 mio. kr. om året alene på ledighedsområdet. Integration Lemvig kommune modtager hvert år et antal FN-kvoteflygtninge. Hvor mange flygtninge kommunen skal modtage bliver udmeldt fra Udlændingestyrelsen i løbet af året før. For blev det i efteråret 2013 udmeldt, at kvoten for Lemvig kommune ville være 19 flygtninge. I april meddelte Udlændingestyrelsen, at det forventedes, at der i ville ske visitering af flere flygtninge end først antaget. Styrelsen forhøjede derfor landstallet fra 3000 til 4400 forventede flygtninge i. Ændringen betød, at Lemvig kommunes kvote blev hævet fra 19 til 27 personer. Udlændingestyrelsen forventede, at størstedelen af de personer, der ville få opholdstilladelse og blive visiteret til boligplacering, ville stamme fra Syrien, Iran, Afghanistan, Rusland og Somalia. Derudover planlagde Udlændingestyrelsen at genbosætte flygtninge fra henholdsvis Syrien, Columbia og Den demokratiske republik Congo. Det blev i fortrinsvis givet opholdstilladelse til personer, der opholdt sig på asylcentre i Danmark. Størstedelen af de borgere, der blev visiteret til boligplacering i Lemvig kommune, var enlige mænd fra Syrien, hvoraf forholdsvis mange havde familie i hjemlandet. De havde derfor stor fokus på at få søgt om familiesammenføring med ægtefælle og børn, så de kunne komme ud af krigszonen. Udover de syriske flygtninge er der modtaget 1 familie fra Congo og en søskendeflok på 7 i alderen 6 30 år, også fra Congo. 35

36 Der skal udarbejdes en integrationskontakt med hver voksen flygtning eller familiesammenført udlænding. Integrationskontrakten skal indeholde en beskrivelse af den enkelte udlændings færdigheder og forudsætninger, beskrive den pågældendes beskæftigelses- eller uddannelsesmål og fastlægge indholdet af de aktiviteter, der skal sikre, at de opstillede mål opnås. Der skal løbende, og mindst hver tredje måned, ske opfølgning på integrationskontrakten, indtil de opsatte mål er nået. Derudover skal kommunen tilbyde alle nyankommne flygtninge eller familiesammenførte, en bred, individuel integrationsplan. Integrationsplanen består af en udredningsdel og en indsatsdel og skal også omfatte mindreårige børn. Integrationsplanens udredningsdel skal indeholde en beskrivelse af udlændingens og dennes familiemedlemmers forudsætninger og ressourcer, som er relevante for familiens integration, f.eks. de enkelte familiemedlemmers uddannelsesog beskæftigelsesmæssige forudsætninger og deres sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer. Med udgangen af var der i alt meddelt opholdstilladelse til 29 asylansøgere og 7 kvoteflygtninge, således at det samlede antal for Lemvig kommune i blev på 36 modtagne flygtninge/asylansøgere. De 29 asylansøgere var alle fra Syrien. Der er 7 flygtninge der efterfølgende har fået familiesammenført hustru og børn, i alt 7 voksne og 16 børn. Der er derudover 1 ægtefællesammenført til danskere. De ægtefællesammenførte er ligeledes omfattet af integrationsprogrammet. Ved udgangen af er der i alt 118 personer under den 3 årige integrationsperiode. Ud af de 118 personer er der 11 selvforsørgede og 36 børn. I efteråret kom der en henvendelse fra Udlændingestyrelsen om etablering af et midlertidigt asylcenter i Lemvig Kommune. Asylcentret skulle drives af Vesthimmerlands Kommune, der i forvejen er entreprenør på andre asylcentre. Lemvig Kommune skulle alene finde lokaler til asylcentret. Efter drøftelse med Udlændingestyrelsen omkring mulige bygninger, blev det besluttet, at der skulle oprettes et asylcenter i Thyborøn i den tidligere fiskeriefterskole og i Thyborøn Hotel. Asylcentret forventes, at skulle rumme op til 180 asylansøgere. Den 24. november ankom de første 60 asylansøgere fra henholdsvis Syrien og Eritrea. Digitalisering I forbindelse med vedtagelsen af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi er der i perioden sket en trinvis overgang fra traditionel papiransøgning til obligatorisk digital selvbetjening for ansøgninger og anmeldelser til den offentlige sektor. Derudover er det også vedtaget, at alle borgere i Danmark over 15 år pr. 1. november skal have en digital postkasse, hvor al kommunikation med det offentlige foregår. Som følge af disse beslutninger har Borgerservice gennem de senere år haft stor fokus på at orientere borgerne i Lemvig Kommune om de nye muligheder, og samtidig hjælpe borgerne med at bruge de digitale kanaler. Undervisning af borgerne, og medhjælp til brug af diverse digitale selvbetjeningsløsninger, er blevet en stor og vigtig del af medarbejdernes hverdag i Borgerservice. Der er i Borgerservice opstillet 4 borger-pc er, hvor medarbejderne kan hjælpe og guide borgerne med at bruge de digitale løsninger. Ud over den direkte hjælp er der også fokus på at bruge andre metoder. Lemvig Kommune har siden 2013 været med i en Regional Hotline, hvor borgerne har mulighed for at ringe og få hjælp til digital selvbetjening. Hotlinen har åbent mandag torsdag fra , fredag fra og søndag fra Det betyder også, at borgerne har mulighed for at sidde hjemme hos dem selv og få hjælp til digitale selvbetjeningsløsninger, udenfor den normale åbningstid i Borgerservice. I har der især været fokus på oprettelse af digitale postkasser. Det landspolitiske mål var, at 80 % af alle borgere skulle have en digital postkasse. For Lemvig Kommune er status pr , at 86,9 % af borgerne er tilmeldt en digital postkasse og 13,1 % er fritaget. Af de fritagne er 91,6 % permanente og 8,4 % midlertidige. For at hjælpe flest mulige borgere til at få en Digital Postkasse, har der været forskellige tiltag i Borgerservice. Der har været 3 Open by Night arrangementer i, hvor fokus har været på digitalisering og specielt oprettelse af digital postkasse. Elever på gymnasiet er undervist i brugen af Borger.dk og oprettelse af digital postkasse, og Borgerservice har i samarbejde med Lemvig Bibliotek deltaget i Senior 36

37 Surf dage. Der har været både landsdækkende og lokale annoncekampagner med speciel fokus på oprettelse af digital postkasse. Blandt andet var der i forbindelse med Byløbet i Lemvig udfærdiget en flyer om digital postkasse, der blev vedlagt det materiale løberne modtog. Der er desuden et godt samarbejde med frivillige foreninger i Lemvig kommune, der lokalt underviser borgere i brugen af digitale løsninger. Der vil fortsat være stor fokus på at hjælpe borgerne med de digitale løsninger, men der vil også være stor fokus på, at medarbejderne i Borgerservice fortsat bliver klædt godt på til de nye måder at arbejde på. Forsørgelse: Kontanthjælp Antallet af personer på kontanthjælp har set således ud gennem de seneste 3 år: År Antal Ovenstående tal var ved årets udgang. Antallet var ved årets begyndelse 285 modtagere. Der har i ikke været de store udsving i antallet. Laveste antal var 234 i august måned, og højeste var 289 i marts måned. De overordnede regler for statsrefusion i var, at kommunen modtog 30 % statsrefusion af passive kontanthjælpsudgifter og 50 % til udgifter i forbindelse med aktive tilbud. Sygedagpenge Det gennemsnitlige antal sygedagpengemodtagere (ekskl. dagpengesager med 100 % statsrefusion) var i på 271,42. Tilsvarende tal var i ,8 og 308,5 i Staten yder 50 % refusion mellem 5. og 8. uge. Fra uge afhænger refusionsstørrelsen af aktiveringsindsatsen. Overordnede regler er, at der er 50 % refusion, såfremt der aktiveres, og 30 % såfremt der ingen aktivering finder sted. Der er ingen statsrefusion til sager over 52 uger. Udbetaling af dagpenge i forbindelse med graviditet, barsel og adoption overgik til Udbetaling Danmark pr Udgifter til sygedagpenge (1.000 kr.) (Bruttoudgift. i PL i hele kr.) Sygedagpenge Udgifter (brutto) (fra 5. til 52. uge) Sygedagpenge uden refusion (efter 52 uger) Udgifter med 100 % statsrefusion: Til lønmodtager hos forsikrede arbejdsgivere Sygedagpenge i øvrigt Udgifter i alt

38 Antal løbende sygedagpengesager over 52 uger: Over 52 uger 57,0 45,0 39,5 Førtidspensioner Et meget udgiftskrævende område er førtidspensioner. Den kommunale udgift vil stige over årene, idet alle nye tilkendelser af pensioner finansieres med 65 % af kommunen og 35 % af staten. En meget stor andel af afgange vil forekomme på pensionstyper, hvor staten betaler 100 % eller typer med en delt finansiering på 50 % til kommunen og 50 % til staten. Selve udbetalingen af pension overgik pr til Udbetaling Danmark. Af nedenstående skemaer ses udviklingen i antallet af personer på førtidspension med kommunal medfinansiering: Pensionstyper med 50 % refusion: Antal dec Antal dec Antal dec. Højeste og mellemste førtidspension Forhøjet alm. førtidspension I alt Pensionstyper med 35 % refusion (tilkendt før ): Antal dec Antal dec Antal dec. Højeste og mellemste førtidspension Forhøjet alm. førtidspension I alt Pensionstyper med 35 % refusion (tilkendt efter ): Antal dec Antal dec Antal dec. Højeste og mellemste førtidspension

39 Sektorbeskrivelser for Økonomi- og Erhvervsudvalget: Økonomi- og Erhvervsudvalget Nettoudgift p/l kr Ændring Økonomi- og Erhvervsudvalget Kommunalbestyrelse og administration Erhverv og turisme Borgerservice I alt Kommunalbestyrelse og administration Ansættelse af kommunikationschef: Med henblik på at styrke og professionalisere kommunikationen oprettede Lemvig Kommune den 1. juni en stilling som kommunikationschef. Kommunikationschefen er organisatorisk placeret i Direktionssekretariatet og har i første omgang haft fokus på, at få den gode fortælling fra egnen ud over rampen. I den forbindelse har Lemvig Kommunes egne kommunikationskanaler undergået en forvandling, hvor blandt andet lemvig.dk har fået ny forside, og kommunen er kommet på sociale medier. Fremadrettet er målet en fortsat styrkelse af hele organisationens eksterne kommunikation, ligesom den interne kommunikation også vil blive opprioriteret. Landets højeste arbejdsglæde og laveste sygefravær: Den seneste medarbejdertilfredshedsundersøgelse viste en meget høj arbejdsglæde blandt kommunens medarbejdere. Lemvig Kommune er blandt de 30 procent af mellemstore offentlige og private virksomheder i Norden med mellem 300 til medarbejdere som har den højeste arbejdsglæde ved den seneste medarbejder tilfredshedsundersøgelse i. Arbejdsglæden er samtidig større end gennemsnittet for kommunalt ansatte i Danmark, hvor indeks for arbejdsglæden ligger på 72, mens den i Lemvig Kommune ligger på indeks 75. En af hovedforklaringerne er god ledelse og et godt samarbejdsklima, hvor medarbejderne tager ansvar for hinandens trivsel. Andelen af medarbejderne som vurderer, at deres nærmeste leder både er meget fagligt - og ledelsesmæssigt kompetente, er højere end i andre kommuner. Lemvig Kommunes målrettede arbejdet med ledelsesudvikling har således i høj grad båret frugt. Alle ledere i Lemvig Kommune skal have diplom i ledelse, og rekruttering af ledere med personale - og budgetansvar foregår efter samme faste procedure. En stærk fokus på værdibaseret ledelse med værdierne åbenhed, tillid, ansvarlighed og redelighed har samtidig givet basis for et godt samarbejdsklima. I medarbejder tilfredshedsundersøgelsen vurdere medarbejderne at der er en stærk faglig og social samarbejde. Undersøgelsen viser endvidere, at medarbejderne i Lemvig Kommune i højere grad end i andre kommuner tager ansvar for hinandens trivsel. Samarbejdsklimaet og arbejdsglæden vurderes at være en af hovedbegrundelserne for et rekordlavt sygefravær. I 2013 havde Lemvig Kommune landet laveste sygefravær med et sygefravær på 3,3 %. Samtidig forventes det at give mere engagerede og effektive medarbejdere og dermed en forventet højere produktivitet. 39

40 Udbud af mobiltelefoni og dækning i Lemvig Kommune: I indgik Lemvig Kommune aftale med Telenor om levering af kommunal mobiltelefoni og mobildata. Aftalen blev indgået efter forudgående udbud. Et udbud som var lavet i fællesskab med 5 andre kommuner - Herning, Holstebro, Skive, Struer og Ringkøbing Skjern kommuner. Aftalen med Telenor indeholder høje krav til dækning og det betyder, at 1. maj 2015 er alle Lemvig Kommunes bygninger med personale dækket med indendørsmobiltelefoni. Ligeledes er der udpeget 2 områder i kommunen som skal dækkes udendørs. Telenor har forpligtet sig til, at dække 98,5 % af alle bebyggede matrikler i kommunen med udendørs mobiltelefoni. Aftalen implementeres primo 2015 og det forventes, at der i hele 2015 vil foregå arbejde med at forbedre mobildækning i hele kommunen. Erhverv og Turisme Thyborøn Havn: Thyborøn Havn er en kommunal selvstyrehavn og en af Danmarks største fiskerihavne med en stor hjemmehørende fiskeflåde og er samtidig en betydelig godshavn med en godsomsætning på omkring 1 mio. tons gods. Thyborøn Havn arbejder efter visionen Thyborøn Havn - regionens maritime kraftcenter i vest, og med den mission, gennem udvikling og vækst af Thyborøn Havn at gøre området til et attraktivt sted at bo, arbejde og drive virksomhed. Havnen gør det ved at udvikle en konkurrencedygtig infrastruktur og service, så Thyborøn Havn er med til at skabe de bedste rammer for fiskeri, gods- og erhvervsvirksomhed. Derfor udvikler og investerer Thyborøn Havn løbende i havneanlæg, arealer og infrastruktur. blev et godt år med omsætningsrekord for havnen. Omsætningen nåede op på 34,2 mio. kr., hvilket afspejler, at det også for havnens kunder og brugere var et godt år. Især omsætningen på konsum- og industrifisk, med en samlet landingsværdi på 650 mio.kr., bidrog til det gode resultat. Også på godssiden blev det igen et godt år med en stabil omsætning på grus og søral, mens der kom nye godstyper til i løbet af året. Især import af biobrændsel til bl.a. Måbjergværket tegner til at blive en kommende forretning på godsområdet. Omsætning Thyborøn Havn: OMSÆTNINGS-STATISTIK Januar december Auktionen: Mængde (tons) Værdi (t.kr) Transit: Mængde (tons) Værdi (t.kr) Konsum i alt: Mængde (tons) Værdi (t.kr) Industrifisk: Mængde (tons) Værdi (t.kr) Fisk i alt: Mængde (tons) Værdi (t.kr) 2013 Fremgang ,5 % ,5 % ,5 % ,5 % ,9 % ,8 % ,0 % ,0 % ,9 % ,2 % Gods: Mængde (tons) ,5 % 40

41 Årsregnskabet for viser, at omsætningsrekorden også giver et godt resultat for havnen med et overskud på 4,7 mio. kr. og en egenkapital på 78,7 mio.kr. Resultatet er især tilfredsstillende, da havnen i afholdt ekstraordinære omkostninger for omkring 2,5 mio. kr. Det er Havnebestyrelsens opfattelse, at resultatet er tilfredsstillende, og bestyrelsen glæder sig især over, at der i samtidig er påbegyndt og gennemført store investeringer. Det store uddybningsprojekt, som blev startet i 2013, er afsluttet, og der er sat gang i udbygning med nye molehoveder og en renovering af 2. etape af Nordsøkaj, så vi også her kan tilbyde en kaj med 9 meters vanddybde. blev også året, hvor der blev gennemført en stor VVM-undersøgelse af hele havnens Masterplan. VVMredegørelsen blev endelig godkendt af Lemvig Kommune i december og af Trafikstyrelsen i januar måned Nu er havnen klar til fremtidens store udvidelser, som vil ske i takt med, at behov og økonomi tillader det. 100 års jubilæum: Thyborøn Havn fejrede i sit 100 års jubilæum med en 3 trins raket bestående af en reception med kæmpe folkefest, besøg af Regentparret, samt udgivelse af en jubilæumsbog. De første festligheder løb af stablen i Kr. Himmelfartsferien, hvor havnens officielle reception havde 250 gæster til middag. Herefter dannede det til lejligheden opsatte telt på havnepladsen rammen om en folkefest, hvor flere hundrede spiste og blev underholdt af de lokale Tørfisk og The Grandfætters. På selve Kr. Himmelfartsdag løb Åben Havn af stablen. Mere end personer gæstede havnens virksomheder, der åbnede dørene op til åbent hus arrangementer, hvor også flere skibe inviterede folk til at kigge om bord. Som sidste trin i raketten udgav Thyborøn Havn en jubilæumsbog, der blev husstandsomdelt i Thyborøn og Harboøre. Bogen kunne afhentes af borgere i resten af Lemvig Kommune. Bogen blev rigtig godt modtaget. Havnen har i løbet af de 100 år udviklet sig fra at være en mindre fiskerihavn til at være den førende fiskeriog godshavn på vestkysten med store udviklingsmuligheder. Regentparrets besøg den 1. september : I anledning af Thyborøn Havns 100 års jubilæum gæstede Hendes Majestæt Dronning og Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen med kongeskibet Dannebrog den 1. september Thyborøn. Regentparret besøgte en stribe vækstfokuserede virksomheder på havnen, der blandt andet producerer topmoderne fiskeriudstyr til hele verden. På Høfde 59 med kig mod både Limfjorden og Vesterhavet blev Hendes Majestæt Dronningen fortalt om områdets store klimaudfordringer. Lokale borgere kunne også komme tæt på Majestæten under besøget i Thyborøn Kirke. Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen sejlede med et nyt hurtigt redningsfartøj fra Redningsstationen. Frokosten blev nydt i Æ Røde Hal, mens regentparret sidst på eftermiddagen mødtes til fælles Østerssafari. Det vellykkede besøg høstede efterfølgende stor ros fra alle involverede parter for den professionelle gennemførelse. Dertil kommer, at besøget affødte massiv omtale af Thyborøn og dets virksomheder i både lokale og landsdækkende medier. Ny havnedirektør: Thyborøn Havn fik I ny havnedirektør. Den 1. november tiltrådte Jesper Holt Jensen som direktør. Jesper Holt Jensen er en gammel kending af Thyborøn Havn, da havnen har haft et langt og godt samarbejde med ham gennem de 10 år, han var direktør for Kystdirektoratet. Jesper Holt Jensen var lige en tur omkring den kommunale verden som teknisk direktør i Thisted kommune i halvandet år, inden han kom til Thyborøn Havn. 41

42 Erhvervsklynge omkring offshore: Northsea Offshore Servicegroup blev etableret som en erhvervsforening i december 2013 i Thyborøn bl.a. med det formål at forberede sig erhvervsmæssigt til det kommende udbud af nærkystmøller. 2 af de mest vindmæssigt mest attraktive udbudte områder, befinder sig på vestkysten, hvoraf det nordligste ligger ud for Harboøre. Erfaringer fra Grenå har vist, at der er et stort regionalt erhvervsudviklingspotentiale i at kunne få de lokale virksomheder til at blive underleverandører til offshore industrien i forbindelse med opsætning af offshore vindmølleparker. Foreningen har også til formål at skaffe yderligere aktiviteter til havnens virksomheder. Til at gennemføre de erhvervsforberedende aktiviteter, er der udviklet et projekt med en budgetsum på 1,6 mio. kr., som skal kompetenceudvikle og synliggøre virksomheder i det vestjyske, der ønsker at blive underleverandører til offshore-industrien. Lemvig Kommune og Thyborøn havn har hver bidraget med kr. til gennemførelse af projektet. Region Midtjylland har bidraget med ca kr. Projektet forventes afsluttet ultimo 2015, men foreningen har løbende gang i andre udviklingsaktiviteter, der skal styrke væksten i medlemsvirksomhederne. DGI s Danse- og Musikstævne: DGI Dans & Musiks store event, Danse- og Musiklandsstævnet, løb af stablen i weekenden den august i Lemvig. Bybilledet var præget af square-dance, tango, afrodans, hip hop, svensk jitterbug og cirka 500 udenbys gæster. Også de lokale borgere tog del i festligheder børn fra områdets skoler var samlet fredag morgen, hvor de øvede flere forskellige dansetrin. Samme trin blev der optrådt med ved åbningen på Lemvig Havn fredag aften, hvor musikbandet Tørfisk spillede, og byens butikker havde Open by Night. 42

43 REGNSKABSOPGØRELSE sopgørelse udgiftsbaseret Beløb i mio. kr. Budget Korrigeret Forskel - = indtægter/overskud budget = udgifter/underskud (1) (2) (3) (3-1) A. Det skattefinansierede område Indtægter Skatter -860,8-861,1-861,0-0,2-885,7 Tilskud og udligning -346,7-342,2-345,1 1,6-333,0 Indtægter i alt , , ,2 1, ,6 Driftsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed) Teknik- og Miljøudvalget 59,2 64,7 64,9 5,7 59,5 Familie- og Kulturudvalget 369,6 375,8 366,3-3,3 370,2 Social- og Sundhedsudvalget 377,1 384,8 359,6-17,5 360,4 Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget 232,0 223,0 215,3-16,7 229,9 Økonomi- og Erhvervsudvalget 134,3 151,9 127,5-6,8 120,1 Driftsudgifter i alt 1.172, , ,6-38, ,1 Driftsresultat før finansiering -35,3-3,1-72,6-37,3-78,6 Renter m.v. 10,5 9,8 8,3-2,2 14,3 Resultat af ordinær driftsvirksomhed -24,8 6,7-64,3-39,5-64,3 Anlægsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed) Teknik- og Miljøudvalget 37,4 91,8 25,5-11,9 29,4 Familie- og Kulturudvalget 12,2 19,1 6,8-5,3 21,9 Social- og Sundhedsudvalget 2,4 11,3 4,9 2,6 1,3 Økonomi- og Erhvervsudvalget 0,0 4,7-1,5-1,5 3,9 Anlægsudgifter i alt 51,9 126,8 35,8-16,1 56,6 Jordforsyning Salg af jord 0,0 0,0-2,1-2,1-0,4 Køb af jord 0,0 0,0 1,6 1,6 0,0 Byggemodning 0,0 12,8 6,1 6,1 0,3 Jordforsyning i alt 0,0 12,8 5,5 5,5-0,1 A. Resultat af det skattefinansierede område 27,1 146,4-23,0-50,1-7,8 B. Forsyningsvirksomheder Drift (indtægter - udgifter) 0,6 0,6 0,9 0,2 2,7 Anlæg (indtægter - udgifter) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 B. Resultat af forsyningsvirksomheder 0,6 0,6 0,9 0,2 2,7 C. Resultat i alt (A + B) 27,8 147,0-22,1-49,9-5,1 43

44 BALANCE Balance Mio. kr. Ultimo Ultimo Negative tal angives med - under aktiver 2013 AKTIVER 7 Materielle anlægsaktiver (funktion ) Grunde 119,0 118,4 Bygninger 603,2 575,2 Tekniske anlæg m.v. 33,0 28,1 Inventar 3,8 2,4 Anlæg under udførelse 0,3 11,9 I alt 759,3 736,0 Immaterielle anlægsaktiver (funktion 9.85) 2,4 1,2 Finansielle anlægsaktiver 8 Aktier og andelsbeviser m.v. (funktion 9.21) 1.123, ,2 9 Langfristede tilgodehavende (funktion ) 30,1 38,1 5 Udlæg vedr. forsyningsvirksomhed (funktion ) 42,9 38,0 I alt 1.196, ,3 Omsætningsaktiver Varebeholdninger (funktion 9.86) 1,5 1,4 Fysiske anlæg til salg ( jordforsyning) (funkt. 9.87) 17,0 19,0 Tilgodehavender (funktion ) 73,4 69,5 Værdipapirer (funktion 9.20) 2,5 2,4 10 Likvide beholdninger herunder obligationer ( ) 99,8 112,9 I alt 194,2 205,2 AKTIVER I ALT 2.152, ,7 PASSIVER 11 Egenkapital (funktion ) Modpost for takstfinansierede aktiver -4,7 0,0 Modpost for selvejende institutioners aktiver -17,9-17,6 Modpost for skattefinansierede aktiver -755,9-738,5 Reserve for opskrivninger -0,8-0,8 Modpost donationer -0,8-0,4 12 Balancekonto -612,2-649,1 I alt egenkapital , ,4 13 Hensatte forpligtelser (funktion 9.90) -154,4-163,7 14 Langfristede gældsforpligtelser (funkt ) -418,3-417,3 Nettogæld vedr. fonds, legater, deposita m.v. (funktion ) -6,4-6,4 15 Kortfristede gældsforpligtelser (funktion ) -181,4-168,9 PASSIVER I ALT , ,7 16 Kautions- og garantiforpligtigelser 377,2 431,0 16 Eventualrettigheder 32,6 32,6 44

45 NOTER Noter til driftsregnskab og balance Note 1: Indtægter Skatter, tilskud og udligning Budget Korr. Budget Forskel (mio. kr.) (1) (2) (3) (3-1) Kommunal indkomstskat -799,6-799,6-799,6-0,0 Selskabsskat -7,9-7,9-7,9-0,0 Anden skat pålignet visse indkomster -0,6-0,8-0,9-0,3 Grundskyld -52,4-52,4-52,3 0,1 Anden skat på fast ejendom -0,4-0,4-0,4 0,0 Øvrige skatter og afgifter Samlede skatter i alt -860,8-861,1-861,0-0,2 Udligning og generelle tilskud -311,6-311,6-315,2-3,6 Udligning og tilskud vedr. udlændinge 10,1 10,1 10,1 - Kommunale bidrag til regionerne 2,6 2,6 2,6-0,0 Særlige tilskud -48,0-43,6-42,8 5,2 Tilskud og udligning i alt -346,9-342,4-345,3 1,6 Refusion af købsmoms 0,2 0,2 0,2-0,0 Skatter, tilskud og udligning i alt , , ,2 1,4 45

46 NOTER Note 2: Driftsudgifter fordelt på udvalg og politikområder Politikområder Budget Korr. Budget Forskel (mio. kr.) (1) (2) (3) (3-1) Økonomi- & Erhvervsudvalget 134,3 151,9 127,5-6,8 Kommunalbestyrelse og administration 111,1 125,9 103,8-7,3 Erhverv og turisme 10,9 13,2 10,8-0,0 Borgerservice 12,3 12,8 12,8 0,5 Arbejdsmarked- & Integrationsudvalg 232,0 223,0 215,3-16,7 Forsørgelse 212,8 205,0 202,0-10,8 Beskæftigelses-ordninger 19,1 18,0 13,3-5,9 Social- & Sundhedsudvalg 377,1 384,8 359,6-17,5 Sociale ydelser i øvrigt 1,2 1,0 0,9-0,3 Handicap og social psykiatri 97,3 101,9 100,3 3,0 Ældre og omsorg 186,1 186,0 163,7-22,4 Sundhed 92,5 95,8 94,8 2,3 Teknik- & Miljøudvalg 59,2 64,7 64,9 5,7 Byudvikling, bolig og miljø 11,9 15,2 16,2 4,3 Veje, havne, trafik og grønne områder 47,3 49,6 48,7 1,4 Familie- & Kulturudvalg 369,6 375,8 366,3-3,3 Dagtilbud til børn og unge 77,0 76,4 76,4-0,6 Børn, familie og sundhed 64,7 63,9 61,6-3,0 Undervisning 192,4 196,7 191,4-1,0 Kultur, fritid og folkeoplysning 35,6 38,7 36,9 1,3 Driftudgifter i alt 1.172, , ,6-38,7 Note 3: Renter Netto renter (mio. kr.) Budget Korr. Budget Likvide aktiver -3,1-1,8-2,1 Andre tilgodehavende -0,3-0,5-0,3 Udlæg forsyningsvirksomhed -1,3-1,4-1,5 Kortfristet gæld 0,5 0,4 0,0 Langfristet gæld* 14,6 12,7 11,9 Kurstab 0,2 0,4 0,2 I alt 10,5 9,8 8,3 *Heraf udgør renter til ældreboliger 5,9 mio.kr. som er kr. mindre end det oprindelige budget. 46

47 NOTER Note 4: Anlægsudgifter (1.000 kr.) Budget Korr. Budget Anlæg - Teknik & Miljø Faste ejendomme Fritidsfaciliteter Naturbeskyttelse Vandløbsvæsen Diverse udgifter og indtægter Fælles funktioner Kommunale veje Havne Anlæg - Familie & Kultur Faste ejendomme Folkeskolen m.m Folkebiblioteker Dagtilbud til børn og unge Anlæg - Social- og Sundhed Ungdomsuddannelser Sundhedsudgifter m.v Tilbud til ældre og handicappede Anlæg - Økonomi & Erhverv Faste ejendomme Redningsberedskab Politisk organisation Administrativ organisation Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter Anlægsudgifter i alt Jordforsyning 0022 Salg af jord Køb af jord Byggemodning Jordforsyning i alt Grunde og bygninger bestemt til videresalg udgør pr. 31. december 19,0 mio. kr. Ultimo hvert år vurderes det om der skal foretages op- eller nedskrivninger af saldoen i forhold til udstykningernes skønnede værdi. 47

48 NOTER Note 5: Forsyningsvirksomheder Forsyningsvirksomheden omfatter renovation. Det skal økonomisk hvile i sig selv, og det enkelte års overskud eller underskud opsamles på en særlig udlægskonto i den finansielle status. Mellemværende med forsyningsvirksomheder: mio. kr. Primo Bevægelse Ultimo Spildevand 35,8-5,5 30,3 Varmeforsyning 4,5 4,5 Vandforsyning 1,7-0,3 1,4 Renovation 0,9 0,9 1,8 I alt 42,9-4,9 38,0 -= gæld til forsyningen Lemvig Kommune har pr. 31. december 38,0 mio. kr. til gode hos forsyningsvirksomhederne. En gang om året belastes eller godskrives forsyningsvirksomhedernes regnskaber med beregnede renter af kommunens udlæg eller gæld. Det er besluttet, at benytte den samme sats, som til forrentning af lån til ejendomsskatter, som udmeldes af Økonomi- og Indenrigsministeriet. I er renten 1,84 pct. Fra 1. januar 2010 er forsyningerne Vand og Kloak omdannet til et A/S ejet af Lemvig Kommune. Deres gæld afvikles over 10 år ( ) med en rente på 3,59 %. Fra 1. januar 2012 er varmeforsyningen (biogasledninger) omdannet til et A/S ejet af Lemvig Kommune. Deres gæld afvikles over 25 år fra 1. januar Forrentningen sker fra 1. januar 2012 med 3,08 %. 48

49 NOTER Note 6: Uforbrugte bevillinger og rådighedsbeløb, som er overført mellem årene kr. Til 2015 Til Drift Økonomi- & Erhvervsudvalget Arbejdsmarked- & Integrationsudvalg Social- & Sundhedsudvalg Teknik- & Miljøudvalg Familie- & Kulturudvalg Overførsler vedr. drift Anlæg Økonomi- & Erhvervsudvalget Arbejdsmarked- & Integrationsudvalg - - Social- & Sundhedsudvalg Teknik- & Miljøudvalg Familie- & Kulturudvalg Overførsler vedr. anlæg Overførsler i alt Ovenstående tabel er forslag til overførsler fra til Overførslerne behandles i direktion, fagudvalg og Kommunalbestyrelse i løbet af marts og april

50 NOTER Note 7: Anlægsaktiver jf. anlægskartoteket Anlægsoversigt i mio. kr. Grunde og bygninger Tekn. anlæg mv. Inventar mv. Matrielle anlægsaktiver under udførelse Immatr. anlægsaktiver I alt Kostpris ,1 52,0 13,6 0,3 4, ,1 Tilgang 7,8 3,3-13,3-24,4 Afgang -1,9-8,6 - -0, ,7 Overført 0,8 0,8 - -1,6 - -0,0 Kostpris ,7 47,6 13,6 11,8 4, ,8 Ned- og afskrivninger ,0 19,0 9,7-1,8 282,5 Årets afskrivninger 30,6 3,4 1,4-1,2 36,6 Årets nedskrivninger 5, ,1 Af. og nedskrivninger afhændede aktiver -0,5-3, ,5 Ned- og afskrivninger ,1 19,5 11,1-3,0 320,7 smæssig værdi * 693,6 28,1 2,5 11,8 1,1 737,1 Seneste samlet ejendomsværdi pr ** 655, ,0 Reserve ved evt. opskrivning til ejendomsværdi -38, ,6 Finansielt leasede aktiver udgør - 3, ,9 Afskrivninger (antal år) 0-50 år år 3-10 år ingen 3 år * Heraf grundværdi 140,9 mio. kr. ** Vurderet pr

51 NOTER Note 8: Aktiver og andelsbeviser opgjort i forhold til indre værdi Virksomhed Indskud Samlet aktiekapital Kommunens ejerandel i % Egenkapital i alt Indreværdi VLTJ (11,6 %) , AFT 2005 A/S , Sampension KP , Vestjysk Højskole Fastbeløb HMN Naturgas I/S , Karup Lufthavn , L , NOMI I/S , Væksthus Midtjylland , Thyborøn Havn , Messecenter Herning , Thyborøn Agger Færgefart , Lemvig Forsyningsservice , Lemvig Forsyning A/S , Lemvig Gasdistribution , Center for tandregulering - - 0, Bogført pr

52 NOTER Note 9: Langfristede tilgodehavender (mio. kr.) Ultimo 2013 Årets bevægelse Ultimo Tilgodehavender hos grundejere 0,2 0,0 0,2 Beboerindskud 4,4 0,3 4,7 Indskud i landsbyggefonden 0,0 0,0 0,0 Andre langfristede udlån og tilgodehavender 22,5-0,5 22,0 Deponerede beløb for lån 3,0 7,9 10,9 I alt 30,1-12,6 37,8 Tilgodehavender hos grundejer: Tilgodehavende ultimo udgør 0,2 mio. kr. Der forventes ingen tab. Udlån til beboerindskud: Tilgodehavende ultimo udgør 4,7 mio. kr. Der forventes tab på ca kr., svarende til 2,4 %. Heraf udgør refusion ca kr. svarende til 66,7 %. Indskud i landsbyggefonden: Indskud i Landsbyggefonden skal ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets regler ikke værdisættes i balancen. Indskuddet udgør 22,0 mio. kr. ultimo. Andre langfristede udlån og tilgodehavender: Tilgodehavende ultimo udgør 22,0 mio. kr. Der forventes tab på 1,4 mio. kr. på sociale ydelser og motorkøretøjer svarende til 6,56 %. Der forventes ikke tab på de resterende poster. Deponerede beløb for lån mv. De deponerende beløb vedrører følgende: mio. kr. Ultimo 2013 Årets bevægelse Ultimo Thyborøn Fritidscenter 1,4 0,0 1,4 Tandreguleringscentret i Struer 1,6 0,0 1,6 Haarum Havn 0,0 0,8 0,8 Vejlby Pumpelag 0,0 3,5 3,5 Vrist Pumpelag 0,0 3,0 3,0 Harboøre Pumpelag 0,0 0,6 0,6 I alt 3,0 7,9 10,9 52

53 NOTER Note 10: Finansieringsoversigt Beløb i mio. kr. Udgifter = - (underskud) Budget Korr. Budget Likvide beholdninger primo Tilgang af likvide aktiver Årets resultat -27,8-147,0 22,1 Låneoptagelse 33,3 64,8 15,1 Øvrige finansforskydninger 15,5 5,5-10,2 Låneomlægning 5,7 Andre reguleringer på status Anvendelse af likvide aktiver Afdrag på lån -20,3-19,9-19,6 Ændring af likvide aktiver 42,5 85,0 13,1 Likvide aktiver primo 99,8 Tilgang, jfr. ovenfor 13,1 Likvide aktiver ultimo ,9 Som det fremgår af finansieringsoversigten er de likvide aktiver forøget med 13,1 mio. kr. i til 112,9 mio. kr. Øvrige finansforskydninger kan specificeres således: Tilgodehavender hos staten 0,7 mio. kr. Tilgodehavende restancer -6,1 mio. kr. Andre tilgodehavender 0,3 mio. kr. Mellemværende mellem årene 1,4 mio. kr. Udlån -0,2 mio. kr. Deponerede beløb for lån 7,9 mio. kr. Udlæg vedr. forsyning -5,7 mio. kr. Anden gæld til staten 0,3 mio. kr. Kirkelig skatter og afgifter -0,0 mio. kr. Gæld til kommuner og regioner -0,5 mio. kr. Kortfristet gæld 11,3 mio. kr. Mellemregningskonto 0,9 mio. kr. Selvejende institutioner -0,0 mio. kr. I alt 10,2 mio. kr. 53

54 NOTER Note 11: Egenkapital Egenkaptal primo ,4 mio. kr. Udvikling i modposter til takstfinansierede aktiver 4,7 mio. kr. Udvikling i modposter til selvejende institutioners aktiver 0,3 mio. kr. Udvikling i modposter til skattefinansierede aktiver 17,4 mio. kr. Udvikling i modposter til reserve for opskrivning - mio. kr. Udvikling i modpost for donationer 0,4 mio. kr. Indskud i Landsbyggefonden, tilbageført - mio. kr. Udvikling på balancekontoen, inkl. primokorrektioner -36,8 mio. kr. Egenkapitalen ultimo ,5 mio. kr. Note 12: Balancekonto Årets bevægelser på balancekontoen Balancekontoen primo -612,2 mio. kr. Bevægelser vedr. hovedkonto ,1 mio. kr. Tilgang af likvider -7,4 Øvrige finansforskydninger -10,2 Afdrag på lån -19,6 Låneoptagelse 15,1 Øvrige bevægelser -14,8 mio. kr. Kursregulering -1,2 Statens fordringer -0,0 Regulering hensatte forpligtigelser 9,0 Indre værdi -20,3 Regulering lån -0,6 Ændringer i leasing -0,7 Regulering tj. mandspensionsforpligtigelse 0,1 Afskrivninger -0,2 Moniteringen i Rom 0,0 Ældreboliger, beboernes andel -13,2 Statushenvisninger fra driften 12,3 Balancekontoen ultimo -649,1 mio. kr. 54

55 NOTER Note 13: Hensatte forpligtigelser De hensatte forpligtigelser vedrørende arbejdsskader og tjenestemandspensioner er opgjort i henhold til den fastlagte regnskabspraksis og ændringen fra 2013 til er indregnet direkte på funktionen. Tjenestemandspensioner primo -131,3 mio. kr. Regulering jf. aktuarberegning -2,7 mio. kr. Tjenestemandspensioner ultimo -134,0 mio. kr. Statslige tjenestemænd primo -4,8 mio. kr. Regulering jf. aktuarberegning 3,8 mio. kr. Forventet forpligtigelse udover aktuarbregningen -1,4 Statslige tjenestemænd ultimo -2,4 mio. kr. Arbejdsskader primo Regulering jf. aktuarberegning Arbejdsskader ultimo -9,6 mio. kr. -8,2 mio. kr. -17,8 mio. kr. Deponiet i Rom primo Regulering Deponiet i Rom ultimo -7,5 mio. kr. 0 mio. kr. -7,5 mio. kr. Øvrige hensættelser primo Regulering Øvrige hensættelser ultimo -1,2 mio. kr. -0,8 mio. kr. -2 mio. kr. Hensættelser i alt -163,7 mio. kr. Lemvig Kommune har valgt at være selvforsikret på nedenstående områder efter hvile i sig selv på længere sigt princippet, hvor kommunen ud fra en økonomisk betragtning har vurderet at det er fordelagtigt. Kommunen har på nedenstående område valgt hel eller delvis selvforsikring og har oparbejdet et overskud. Overskuddet indgår i Kommunens kassebeholdning, men forventes anvendt til imødegåelse af fremtidige skadesudgifter. Præmierne er fastlagt ud fra en vurdering af behovet jf. blandt andet den seneste aktuarmæssige beregning af arbejdsskadeforsikring og tidligere præmier betalt til forsikringsselskabet. Selvforsikringsområde (1.000 kr.) Budget Forbrug Over(+)/ underskud(-) Arbejdsskader Bygninger og løsøre Arbejdsskader: Hensættelsesbehovet er 17,8 mio. kr. Der er ultimo et overskud på 8,8 mio. kr. Budgettet til arbejdsskader forventes at blive opskrevet i forbindelse med budgetlægningen for 2016, det vurderes at ordningen herefter over længere sigt vil hvile i sig selv. Bygninger og løsøre: Selvrisikoen overfor forsikringen er kr. Institutionerne har en intern selvrisiko på kr. Der er ultimo et overskud på kr. I 2013 var overskuddet kr. 55

56 NOTER Note 14: Langfristede gældsforpligtigelser Langfristet gæld mio. kr Selvejende institutioner med overenskomst 3,9 4,5 Realkredit, forsikringsselskaber m.v. 11,8 12,2 Kommunekreditforeningen 182,1 172,8 Kommunekreditforeningen, ældreboliger 212,2 220,9 Færgeinvesteringer 3,4 3,3 Finansielt leasede aktiver 3,9 4,6 Langfristet gæld i alt 417,3 418,3 Der er optaget lån i vedr. lånerammen for 2013 på 15,1 mio. kr. Lånerammen for er opgjort til: By- og områdefornyelse Lemvig Havn Energitiltag Renovering gadelys Døgnrehabilitering Trivselshus (Handelsskolen) Thyborøn Skole I alt 9,4 mio. kr. 11,7 mio. kr. 0,2 mio. kr. 3,0 mio. kr. 0,5 mio. kr. 1,3 mio. kr. 0,1 mio. kr. 26,2 mio. kr. Låneoptagelsen behandles af Kommunalbestyrelsen den 25. marts SWAP-aftaler Lemvig Kommune har pr. 31. december 10 lån i swapaftaler. Opr. Hovedstol Nom. Restgæld Markedsværdi Udløbstidspkt. Rente Valuta Aftale 1: Danske Bank 3176M Swap fra variabel til fast rente ,94 DK Aftale 3: Danske Bank 3224S Swap fra variabel til fast rente ,99 DK Aftale 4: Danske Bank Swap fra variabel til fast rente ,06 DK Aftale 5: Nordea 70946/80342 Swap fra variabel til fast rente ,73 Dk Aftale 6: Nordea 53779/ Swap fra variabel til fast rente ,76 EUR Aftale 7: Danske Bank Swap fra variabel til fast rente ,69 EUR Aftale 8: Danske Bank 5716M Swap fra variabel til fast rente ,95 DK Aftale 9: Danske Bank 5716N Swap fra variabel til fast rente ,95 DK Aftale 10: Danske Bank 5395Z Swap fra variabel til fast rente ,33 DK Aftale 11: Danske Bank 5395Z Swap fra variabel til fast rente ,33 DK 56

57 NOTER Note 15: Kortfristede gældsforpligtigelser Kortfristet gæld mio. kr Gæld til staten 3,9 4,2 Kommuner og regioner 15,4 14,7 Udgiftsrestancer 2,1 7,4 Frigørelsesafgift - 0,5 Regninger ikke forfalden ,8 84,2 Ældreboliger 36,3 35,8 Mellemregningskonti 32,3 33,3 Selvejende institutioner 1,2 1,3 Kortfristet gæld i alt 169,0 181,4 57

58 NOTER Note 16: Kautions- og garantiforpligtigelser Kautions- og garantiforpligtigelser Långiver Mio. kr. Kommunale selskaber Lemvig Biogasanlæg Kommunekredit 18,6 Lemvig Vand og Spildevand A/S Kommunekredit 107,3 Idrætsformål Tangsø Idrætscenter Kommunekredit 0,5 Harboøre Centret Nykredit 0,8 Lemvig Idræts- og Kulturcenter Nykredit 20,4 Thyborøn Fritidscenter Nykredit 1,2 Andre lokale selskaber og institutioner Lemvigegnens Tørrecentral - Østergård 0,0 Lemvigegnens Tørrecentral - Nr. Vinkel 0,0 Lemvigegnens Tørrecentral - Kirkegård 0,0 Industrivej Byggeriets Realkredit 0,0 Industrivej Skolevej 2-6 Byggeriets Realkredit 0,1 Fjordvænget 2A - 10B (2005) Byggeriets Realkredit 0,7 Jens Søndergårdsvej ( ) Realkredit Danmark 39,5 Lejerbo - Engen Realkredit Danmark 2,6 Ågade (2005) Realkredit Danmark 3,9 Haretoften, Gudum, Skovbygårdvej, Klinkby -afd. 9 Nykredit 0,3 Frederiksgade/Søndergade Nykredit 0,7 Tangsøgade 29 (byfornyelse) Nykredit 1,1 Romvej 4 (byfornyelse) Realkredit Danmark 0,5 Haretoften, Gudum Skovbygård, Klinkby Realkredit Danmark 0,2 Svirrebom 3 (byfornyelse) Realkredit Danmark 6,0 Boligforeningen og Boligselskabet Finansstyrelsen 0,0 Nr. Nissum Seminarium Finansstyrelsen - Bomidtvest Kommunekredit 2,0 Ad. L. Hansens Kollegium Realkredit Danmark 0,3 Ad. L. Hansens Kollegium Statslån 1,3 Bækmarksbro Plejehjem Realkredit Danmark 5,1 Børnegården Lemtorp Realkredit Danmark 0,1 Skolevej afd. 13 Realkredit Danmark 0,7 Andelsboliger, Tværgade, Bækmarksbro Byggeriets Realkredit - Lemvig Andelsboligforening I Mimersvej Realkredit Danmark * 0,3 EGV, Gudum - Fabjerg Lemvig Realkredit Danmark 1,0 Boligforeningen Bøvling (4 ældreboliger) - afd. 7 Realkredit Danmark 0,0 Ballegårdvænget Byggeriets Realkredit 0,0 Lejerbo - Godsbanevej 8-10 Byggeriets Realkredit 1,2 Ballegårdvænget Nykredit 1,5 Ballegårdvænget Nykredit 3,9 Brunsgårdskollegiet, Nr. Nissum Nykredit 2,7 EGV, Algade, Ramme Nykredit 0,0 58

59 NOTER Kautions- og garantiforpligtigelser Långiver Mio. kr. Vintersgårdvej 2-14, Fabjerg Nykredit - Hobbylandbrug, Gudum Nykredit 1,9 Tangsøgade 29 (byfornyelse) Nykredit 0,3 Ældreboliger, Svirrebom 3 - afd. 11 Realkredit Danmark 1,9 Andelsboligforeningen Seniorbo Realkredit Danmark 2,7 Degneparkens Daginstitution Kommunekredit 2,1 Degneparkens Daginstitution Kommunekredit 0,5 Boligfoeningen, Vangevej 14 og Skolevej 3 Nykredit 1,9 Vibevej og 43-45, Thyborøn Nykredit 0,0 Sprogøvej m.fl, Thyborøn by Nykredit 2,5 Sprogøvej og Nykredit 0,0 Venøvej 17-35, Thyborøn Nykredit 1,7 Stationsvej 1, Harboøre Nykredit 0,1 Anholtvej 14-22, Thyborøn Nykredit 0,0 Gajgårdsvej , Harboøre Nykredit 0,0 Vibevej m.fl., Thyborøn Nykredit 1,2 Søndergade 1, Harboøre LR Realkrdit A/S 0,8 Lokesvej 2-32, Lemvig - Andelsboliger 3,7 Teglgårdsvej ,2 Tangsø-Gården Kommunekredit 1,1 Tangsø-Gården Kommunekredit 0,1 Thyborøn Havn Kommunekredit 25,5 Thyborøn Havn Kommunekredit 5,2 Thyborøn Havn Kommunekredit 24,7 Vejlby Pumpelag Kommunekredit 1,3 Harboøre Pumpelag Kommunekredit 0,3 Harboøre Fjordfiskerforening(Haarum havn) Vestjyskbank 0,0 Fjernvarme Lemvig Varmeværk Kommunekredit 32,0 Nr. Nissum Kraftvarme Kommunekredit 16,7 Bækmarksbro Varmeværk Kommunekredit 6,0 Ramme Varmeværk Kommunekredit 0,5 Klinkby Kraftvarme Kommunekredit 13,3 Bøvling Varmeværk Kommunekredit 3,4 Thyborøn Fjernvarme Kommunekredit 38,7 Kautions- og garantiforpligtigelser i alt 431,0 59

60 NOTER Eventualrettigheder Mio. kr. Overtaget fra amtet Lomborg Ungdomsskole gældsb ,0 Nordvestjydsk Fiskeriefterskole gældsb ,2 Nordvestjydsk Fiskeriefterskole panteb ,5 Museet for Religiøs Kunst gældsb ,4 Fonden for Kystcenter Thyborøn gældsb ,0 Museet for Religiøs Kunst gældsb ,7 - Eventualrettigheder - ældreboliger - - Ældreboliger Ågade 13% (afslut 92) 1,3 Ældreboliger Nr. Nissum 13% (afslut 91) 0,9 Ældreboliger Klinkby 13% (afslut 91) 0,5 Ældreboliger Østergade 13% (afslut 91) 0,5 Ældreboliger Nygade 13% (afslut 90) 1,3 Ældreboliger Ramme 13% (afslut 89) 0,6 Ældreboliger Bøvling 7% (afslut 98) 0,6 Ældreboliger Klinkby 7% (afslut 99) 0,4 Ældreboliger Søvejen 7% (afslut 99) 0,2 Ældreboliger Parken 14% (afslut 00) 4,0 Renovering af værelser Solgården 14% (afslut 01) 2,4 Ældreboliger Alparken 14% (afslut 02) 0,4 Ældreboliger Klinkby 7% (afslut 03) 1,4 Ældreboliger Solgården 7% (afslut 04) 2,7 Ældreboliger Østvangen 7% (afsluttet 2006) 0,5 Ældreboliger Havfjord 7% (afsluttet 2006) 1,9 Ældreboliger Fabjerg 7% (afsluttet 2007) 0,3 Ældreboliger Bæmarksbro 7% (afsluttet 2007) 0,5 Ældreboliger Bøvling 7% (afslut 2007) 0,1 Ældreboliger Kærhuset 7% (afslut 2008) 1,1 Ældreboliger Øst (afslut 2009) 1,6 Ældreboliger Harboøre 7%(afsluttet 2010) 1,7 Bakkebo og Aspen, Industrivej 49 d + E(afsluttet 2012) 0,9 Eventualrettigheder 32,6 Garantiforpligtigelser for lån, for hvilke kommunen er interessent og hæfter solidarisk med andre kommuner Hovedstol Restgæld mio. kr. Solidarisk garanti Udbetaling Danmark 748,2 539,0 Kommunekredit Interessent garanti Midttrafik 171,7 152,1 KommuneKredit L90 * 600,0 351,9 KommuneKredit NOMI I/S * 40,5 27,6 KommuneKredit * Selskaberne indgår med en positiv indre værdi i Lemvig Kommunes regnskab jf. note 8. 60

61 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Anvendt regnskabspraksis Generelt Lemvig Kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet i Budget- og ssystem for kommuner. et aflægges som et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. I regnskabet indgår tillige udgifter, indtægter, aktiver og gæld vedrørende de selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med. Kommunens regnskabspraksis er detaljeret fastlagt i et bilag til kasse- og regnskabsregulativet. God bogføringsskik Kommunens bogføring foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik. Den gode bogføringsskik kan beskrives som den praksis, der til enhver tid anses for god skik og brug blandt kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet. Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Budget- og ssystemet for kommuner og øvrige relevante forskrifter er fulgt. smaterialet omfatter de faktiske registreringer, herunder transaktionsspor, beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om elektronisk dataudveksling, beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde opbevaret regnskabsmateriale, bilag og anden dokumentation, oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet, regnskaber samt revision. et er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år. Driftsregnskab Indregning af indtægter, udgifter og omkostninger Indtægter indregnes så vidt muligt i det regnskabsår, som de vedrører jf. transaktionsprincippet. Driftsudgifter i regnskabsopgørelsen indregnes i det regnskabsår, de vedrører jf. transaktionsprincippet, forudsat at de er kendte for kommunen inden udløbet af supplementsperioden, der sluttede 31. januar i det nye regnskabsår. Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i det regnskabsår, hvori anlægsudgiften afholdes. Moms Næsten alle udgifter er eksklusive moms, idet momsudgifterne refunderes via momsudligningen eller indgår i en momsregistreret virksomhed. Præsentation i udgiftsregnskabet Præsentation af kommunens årsregnskab tager udgangspunkt i det udgiftsbaserede regnskab. Årsregnskabets primære funktion er at kunne sammenholde regnskabet med budgettet, der er opgjort efter udgiftsbaserede principper. Årsregnskabet indeholder en afrapportering af kommunens resultat og præsentation af kommunens væsentlige, faglige resultater og aktivitetsniveau. Driftsudgifterne vises på udvalgsniveau med opdeling på politikområder. 61

62 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Balancen Præsentation af balancen Formålet med balancen er at vise kommunens aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtigelser. Økonomi- og Indenrigsministeriet har fastsat formkrav til udarbejdelsen. Værdipapirer og kapitalandele Børsnoterede obligationer og aktier måles til dagsværdi (kursværdi) på balancedagen. Ikkebørsnoterede værdipapirer måles til andel af indre værdi i henhold til senest godkendte årsrapport for pågældende selskab og lignende. Realiserede tab og fortjenester opgøres som forskellen mellem salgssum og bogført værdi pr. seneste 1. januar og registreres via resultatopgørelsen. Finansielle gældsforpligtigelser Finansielle gældsposter indregnes til restgælden. Eventualforpligtigelser, herunder afgivne garantier Afgivne garantier indregnes ikke i balancen, men anføres i fortegnelsen over eventualforpligtigelser. Forpligtigelser anføres i årsregnskabet under fortegnelse over eventualforpligtigelser. Immaterielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver kan være såvel erhvervede, som internt oparbejdede. Typisk vil der være tale om udviklingsomkostninger f.eks. investeringer i systemudvikling eller visse softwareudgifter samt patenter, rettigheder eller licenser. Immaterielle anlægsaktiver måles til kostpris. Kostprisen for erhvervede aktiver opgøres som anskaffelsesprisen. Internt oparbejdede aktiver opgøres til kostprisen for køb med tillæg af direkte løn og indirekte udviklingsomkostninger. Aktiverede immaterielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Enkeltaktiver, anskaffet den 1. januar 1999 eller senere til en kostpris, der overstiger kr. samt kostpris for enkeltaktiver over 1 mio. kr. uanset anskaffelses-tidspunktet, er aktiverede og vil blive afskrevet. Immaterielle anlægsaktiver afskrives lineært over den forventede brugstid. Afskrivningsperioden udgør maksimalt 10 år. Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger, tekniske anlæg og maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Ikke operative aktiver, som f.eks. arealer til rekreative, naturbeskyttelses- eller genopretningsformål og infrastrukturelle aktiver som f.eks. veje, værdiansættes ikke. Der foretages ikke afskrivninger på følgende aktiver: Grunde Grunde og bygninger bestemt til videresalg fremgår af en særskilt regnskabspost, når der foreligger en politisk beslutning om at sætte de pågældende grunde og bygninger til salg Aktiver under udførelse. Optages som igangværende i anlægskartoteket til den aktuelle anskaffelsespris. 62

63 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Hovedreglen er, at materielle aktiver skal fremgå af anlægskartoteket, når de opfylder følgende betingelser: 1. Aktivet forventes anvendt i mere end et regnskabsår 2. Aktivets værdi kan måles pålideligt 3. Aktivet har en værdi, der er større end kr. 4. Aktiver, overtaget fra amtet, som er nedskrevet til under kr. optages ikke. Hvis et aktiv består af flere kategorier, som hver især er under kr. registreres det ikke. Afskrivningsgrundlag Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet scarpværdi efter afsluttet brugstid. Med hensyn til kostpris er der disse tilføjelser: Grunde og bygninger, anskaffet før den 1. januar 1999, værdiansættes til seneste offentlige vurdering før 1. januar Maskiner og andre anlæg, driftsmateriel og inventar medtages, hvor det enkelte aktiv har en kostpris på over kr. Dette gælder i forhold til enkeltanskaffelser anskaffet den 1. januar 1999 og senere. For enkeltanskaffelser med kostpris over 1 mio. kr. og som fortsat anvendes, er disse ligeledes medtaget uanset anskaffelsestidspunktet. Ved åbningsbalancen pr. 1. januar 2007 kan aktiver, der er anskaffet til et samlet formål, være registreret samlet. Anskaffelser efter 1. januar 2010 samles ikke mere jf. de nye regler fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Kostpris omfatter anskaffelsesprisen og omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. Kostprisen er ekskl. moms, dette gælder dog ikke ældreboliger, som værdiansættes inkl. moms. Hvis der er modtaget tilskud/indtægter til anskaffelse af et givent aktiv, skal dette ikke nedsætte aktivets værdiansættelse. Forbedringsudgifter sidestilles med anskaffelser, mens vedligeholdelsesudgifter anses som driftsudgifter. Forbedringsudgifter i form af renoveringer, tilbygninger og udvidelser registreres sammen med det oprindelige aktiv eller opføres særskilt i anlægskartoteket. Dette afhænger af, om tilgangens afskrivningsprofil afviger fra det oprindelige aktivs afskrivningsprofil. Selvom kommunerne ikke mere fra 2010 har pligt til at aflægge et omkostningsregnskab, har kommunen valgt rent teknisk at fortsætte med at aktivere og afskrive aktivet under den funktion, som aktivet tilhører ultimo regnskabsåret. Dog aktiveres og afskrives alle nye aktiver fra 2010 på konto 6. Grunden til, at kommunen rent teknisk har valgt at fortsætte med denne procedure er, at afskrivningerne stadigvæk skal indarbejdes i balancen og at det system kommunen bruger understøtter denne opgave. Aktiver, der afhændes i løbet af året, afskrives ikke. Afskrivningernes størrelse Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivets forventet brugstid. Bygninger: Bygninger anvendt til administrative formål 50 år. (rådhuse mv.) Bygninger anvendt til serviceydelser 30 år (skoler, SFO, daginstitutioner, ældrecentre, idrætsanlæg m.v.) Øvrige bygninger 15 år (kiosker, pavilloner, parkeringskældre mv.) 63

64 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler: Tekniske anlæg, ledninger og stikledninger 75 år (anskaffet før 1980) 100 år (anskaffet efter 1980) Forsinkelsesbassiner m.v. 50 år Pumpestationer m.v. 20 år Øvrige tekniske anlæg m.v år Maskiner år Specialudstyr 10 år Transportmidler 8 år Inventar: IT og andet kommunikationsudstyr og større servere 3 år Kontorinventar og inventar på institutioner 5 år Driftsmateriel 10 år (el- og vvs-udstyr, legepladsudstyr, værktøj, måleapparater og instrumenter) For anskaffelser før 1. januar 2007 er der foretaget beregnede, akkumulerede afskrivninger fra anskaffelsesåret og frem til 31. december For ejendomme anskaffet før 1. januar 1999 er der alene beregnet afskrivninger fra 1. januar Finansielt leasede materielle anlægsaktiver Leasingkontrakter vedrørende materielle anlægs-aktiver, hvor kommunen har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), måles ved første indregning i balancen til nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasingsaftalens interne rentefod som diskonteringsfaktor eller en tilnærmet værdi for denne. Finansielt leasede aktiver behandles som øvrige materielle anlægsaktiver. Den kapitaliserede restleasingforpligtigelse indregnes i balancen som en gældsforpligtigelse. Op- og nedskrivninger Der sker indregning af op- og nedskrivninger, når der sker en objektiv, konstaterbar hændelse, der resulterer i en ændring i kvalitet eller fremtidig økonomisk nytte af anlægsaktivet. Op- og nedskrivninger af den bogførte værdi skal være væsentlige. Varebeholdninger Varebeholdninger indregnes som omsætningsaktiv, hvis der sker væsentlige forskydninger i lagerstørrelsen og lagrets værdi overstiger kr. Varebeholdninger, der overstiger en værdi på 1 mio. kr. på samme funktion, vil dog altid blive indregnet. Varelageret værdiansættes til kostprisen inklusive indirekte produktionsomkostninger til fremstilling af varerne. Tilgodehavender Tilgodehavender opgøres til kostpris, hvilket sædvanligvis svarer til nominel værdi. Der foretages nedskrivning til imødegåelse af forventet tab til nettorealisationsværdien. Egenkapital Egenkapitalen opdeles i følgende Modpost for takstfinansierede aktiver Modpost for selvejende institutioners aktiver Modpost for skattefinansierede aktiver Reserve for opskrivninger Modpost donationer Balancekonto 64

65 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS De fem førstnævnte konti anvendes som modkonti i relation til omkostningsregistreringerne, mens balancekontoen modsvarer årets samlede drift, anlæg og finansiering samt eventuelle direkte posteringer på balancekontoen. I egenkapitalen er også indeholdt selvejende institutioner, som kommunen har indgået driftsoverenskomst med og en modpost for modtagne donationer til anskaffelse af aktiver. Hensatte forpligtigelser Forpligtelser indregnes i balancen, når kommunen på balancedagen her en retslig eller faktisk forpligtigelse, som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtigelsen. Pensionsforpligtigelser, der ikke er forsikringsmæssigt afdækket vedrørende tjenestemandsansatte og ansatte under tjenestemandslignende vilkår, optages i balancen under forpligtigelser. Kapitalværdien af pensionsforpligtigelsen er beregnet aktuarmæssigt ud fra forudsætninger fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Minimum hvert 5. år foretages en aktuarmæssig beregning af pensionsforpligtigelsen vedrørende tjenestemænd. Økonomi- og Indenrigsministeriet har fastlagt en pensionsalder på 62 år og opgørelsesrente på 2 %. Med hensyn til udækkede tjenestemandspensions-forpligtigelser foretages et løbende kalkulatorisk tillæg til lønudgiften beregnet som 20,3 % af den årlige pensionsgivende løn. Hensatte forpligtigelser, vedrørende eksempelvis miljøforurening, indfrielse af garantier til enkeltpersoner i henhold til social-/boliglovgivning, retssager og erstatningskrav, bonusbetalinger vedrørende jobcentre, åremålsansættelser, og arbejdsskadeforpligtigelser, indregnes på balancen til den løbende ydelses kapitaliserede værdi opgjort pr. forpligtigelse. Fratrædelsesbeløb ved udløb af åremålsansættelser optages til nominel værdi i overensstemmelse med de indgåede aftaler. Langfristede gældsforpligtigelser Langfristet gæld til realkreditinstitutioner og andre kreditinstitutter er optaget med restgælden på balance-tidspunktet. Den kapitaliserede restleasingforpligtigelse vedrørende finansielt leasede anlægsaktiver indregnes i balancen som en gældsforpligtigelse, og leasingydelsens rentedel indregnes over kontraktens løbetid i resultatopgørelsen. Andre gældsforpligtigelser, som omfatter gæld til leverandører, andre myndigheder samt anden gæld, måles til nominel værdi. Gæld i udenlandsk valuta reguleres til kursen ultimo regnskabsåret. Kortfristet gæld Kortfristet gæld til pengeinstitutter, staten, kirken, andre kommuner og regioner optages med restværdien på balancetidspunktet. Feriepengeforpligtigelsen indgår ikke i kommunens regnskabsaflæggelse. Noter Der er udarbejdet noter til henholdsvis driftsregnskab og balance i det omfang, der er væsentlige forhold, som bør belyses, og /eller der er særlige krav om regnskabsbemærkning. 65