Baggrund og metode. Krogsgårdmark. Tremhøje Fiskepark. Next Step Village. Stationsbyen. Grusgrav. Krogsgård. Østerby. Sønderby

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrund og metode. Krogsgårdmark. Tremhøje Fiskepark. Next Step Village. Stationsbyen. Grusgrav. Krogsgård. Østerby. Sønderby"

Transkript

1 Next Step Village

2 Baggrund og metode Det overordnede mål for arbejdsgruppen, er at medvirke til udvikling og opførelse af en ny boligbebyggelse i det nyudstykkede boligområde nord for banen i Tjæreborg, kaldet Eilif Krogagers Vej. Området er underlagt lokalplan nr , og er en spændende nyudstykning placeret tæt ved skønne naturarealer, bl.a. det tidligere grusgravareal. Området er beliggende i udkanten af byen, men via forbindelse over jernbanen er der kun kort afstand til den centrale del af byen ved skolen og Brugsen. I dag er Tjæreborg nok mest kendt som stedet, hvor Tjæreborg Rejser blev startet af præsten Eilif Krogager. Tjæreborg rejser har været en vigtig drivkraft for den store udvikling, der er sket i byen. Tilbage i dag er en række større virksomheder, og en del håndværkere og mindre forretningsdrivende, herunder også dagligvarehandel og spisesteder. Området var oprindelig præget af en række smålandsbyer, men med etableringen af jernbanen fra hovedstaden og til Esbjerg, blev Tjæreborg grundlagt nord for de to smålandsbyer Sønderby og Østerby, med centrum omkring stationen, og med livligt forretningsliv tæt på jernbanen. Byen er kendetegnet ved et miks af tilbageværende landejendomme, byhuse, traditionelle parcelhuskvarterer og flere nyetablerede områder tillige med almennyttig boligbyggeri i flere områder. Området rundt om byen er præget af en række landbrug, som både drives kommercielt og på hobbyplan mange med udgangspunkt i hestehold. Byen har en meget velfungerende skole (ca. 490 elever), som er en aktiv medspiller i lokalsamfundet, og er centrum for aktiviteter med udgangspunkt i Tjæreborg Multihal, som er delvis nyopført. Tæt på skolen ligger tillige det nyrenoverede ældrecenter, som også er en integreret del af byen, og i Tjæreborg Fritidscenter ligger byens flittigt benyttede bibliotek, som har selvbetjent åbent 7 dage om ugen. Området tænkes bebygget med boliger, der baserer sig på visionære, energirigtige principper, hvor vi planlægger området ud fra en idé om at minimere bygningernes fodaftryk. Designet af boligområdet fokuserer på at udnytte pladsen optimalt, så vi på langt færre kvadratmeter kan opnå samme kvalitet og funktion som ved parcelhuset, der historisk set har været danskernes Krogsgårdmark Tremhøje Fiskepark Next Step Village Grusgrav Stationsbyen Krogsgård 2 Sønderby Østerby

3 KLIMA- & BÆREDYGTIGHEDSPROJEKT foretrukne boligform. Boligområdets udformning tager hensyn til klimaudfordringer, ikke kun ved bedre grundudnyttelse, men også ved brug af vedvarende energi, nedsivning af regnvand, øget variation i den levende natur (biodiversitet), fokus på affald og valg af sunde materialer. Boligområdets grundstørrelse er 50% mindre end et tilsvarende område med samme antal parcelhuse. Dette er muligt, da vi arbejder med super-villa princippet, hvor det er muligt, at 2-4 familier (alt efter ejerform) bor i samme bygning. Projektet vil være frontløber i Danmark indenfor bæredygtig planlægning af nye boligområder, hvor der både tages hensyn til miljø, moderne levevis og ressourcer. Det endelige design og fordelingen vil foregå i tæt dialog med udviklere, rådgivere, kommunen og bygherre. Arbejdsgruppen har valgt at tage afsæt i de udviklede koncepter for Next Step Village (NSV), der som nævnt er et visionært koncept for fremtidens boligklynge med fokus på energi, indeklima og ressourceforbrug. Konceptet tager udgangspunkt i Cradle to Cradle-principperne (Vugge til Vugge principperne) og ønsker at sikre integration af fremtidens løsninger i konkrete boligprojekter. Det er intentionen at inddrage Vugge til Vugge Danmark allerede i designfasen, for at sikre at vi efterlever de målepunkter, der er beskrevet i dette oplæg. 3

4 Cradle to Cradle mindset I Next Step Village forsøger vi at minimere bygningens negative fodaftryk. Dette grønne eller bæredygtige byggeri er i sidste ende en mindre dårlig tilgang, der fokuserer på at minimere vores fodspor og C0 2 aftryk. Cradle to Cradle inspirerede bygninger er anderledes. De er fra begyndelsen designet til at skabe et positivt fodaftryk for mennesker og miljø. Vi mener, at fremtidens nye boligområder bør tage afsæt I en helhedstankegang, hvor klimatilpasninger og bæredygtige løsninger skal gå hånd i hånd og bør integreres i vores nye boligområder. De tre fundamentale designprincipper I Cradle to Cradle Cradle to Cradle bygger på tre fundamentale designprincipper. De danner designrammen om de klima- og ressourcemæssige udfordringer, vi står overfor. De tre grundprincipper i Cradle to Cradle er: 1. AFFALD ER LIG MED FØDE Det vigtigste varemærke for Cradle to Cradle er uden tvivl affald = føde - princippet. Det betyder, at alt bør designes til at være enten et biologisk eller teknisk næringsstof, der kan genanvendes i kontinuerlige kredsløb. Som eksempel kan nævnes materialer til byggeri, der er Cradle to Cradle certificerede. Et godt eksempel er DERBIPURE - verdens første membran/tagpap baseret på vegetabilske komponenter. Det er Cradle to Cradle certificeret. Ved fabrikationen genbruges i dag mere end tons af gamle og nye tag-rester. De genanvendte materialer bliver behandlet og fuldstændigt integreret i produktionen af nye tagmembraner. og affaldsproblematikker og producerer energi. En sådan løsning og tankegang understøtter Cradle to Cradle filosofien, hvor vi recycler og upcycler hvor det er muligt. 2. ANVENDELSE AF DEN INDKOMNE SOLENERGI Solenergi er en effektiv, evig og rigelig energikilde, der implementers som feks. solvarme eller solceller. 3. VÆRDSÆT MANGFOLDIGHED Hermed menes, at vi bør designe og planlægge vores nye by- og boligområder, så der er plads til alle unge som gamle, enlige som familier, og at vi altid tager afsæt i de aktuelle udfordringer eller gevinster, der er i lokalområdet. Det kræver lokale løsninger at løse lokale udfordringer ved at få mest ud af de lokale muligheder. Denne mangfoldighed skabes ligeledes ved blandede ejerformer som andels-, leje- og ejerboliger. Arbejdsgruppens overordnede mål er at udarbejde en bebyggelsesplan og et boligprojekt, som er et energirigtigt og bæredygtigt byggeri, hvor boformen har fokus på kvalitet og mangfoldighed. Udtrykt på en mere enkel måde vil bæredygtighed skabe de bedst mulige betingelser for mennesker og miljø både nu og i den fjerne fremtid. Arbejdsgruppens metodik går på holistisk planlægning af både område og bygninger, hvor en integreret design process er altafgørende, for at alle faggrupper og kompetencer kommer i spil fra opstart af proces og projekt. Et andet eksempel er integrering af en Biodigester/ Muckbuster i vores bebyggelser. Kort beskrevet er en muckbuster et lille biogas anlæg, som producerer varme, el og genbrugt vand. Muckbusteren fødes med organisk affald og spildevand fra erhvervsbyggerierne/boliger samt haveaffald eller lignende fra grunden. Systemet tager hånd om både spildevands- 4

5 KLIMA- & BÆREDYGTIGHEDSPROJEKT 5

6 Indsatsområder 1. Energikoncept/miljømæssig bæredygtighed Projektet er tænkt som en boligklynge, der er selv- forsynende med vedvarende energi. 2. Ejerform/social bæredygtighed Next Step Village vil understøtte mangfoldighed, bl.a. gennem ejerformer og aldersspredning i bolig- bebyggelsen. Fællesområder er en vigtig del af projektet, uanset ejerformer. Dette understøtter den sociale bæredygtighed. 3. Økonomisk bæredygtighed Next Step Village vil ud fra en totaløkonomisk tilgang, hvor driftsøkonomien tages med i de økonomiske betragtninger fra start, arbejde for tidssvarende lav- energi boliger, der er til at betale for. Uddybelse af indsatsområderne: Der tages udgangspunkt i Cradle to Cradle principperne og et ønske om at skabe et design for klyngen, der sikrer integration af fremtidens løsninger, både ressource-, materiale- og energimæssigt. Man kan kalde dette Generationsdesign, og hermed menes, at der over tid kan opgraderes med nye mere miljøvenlige og effektive produkter i bygningerne. Husene er designet, så man kan udskifte feks. vinduer, solceller eller måske facader til nyere og mere energivenlige produkter gennem sin levetid, uden den helt store ombygning. For at dette kan lykkes, må vi designe vores bygninger, så de kan skilles ad og af produkter der ligeledes kan skilles ad og recirkuleres, frem for at gå til spilde. Det er med til at gøre op med brug-og-smid-væk samfundet og udfordrer vores måde at planlægge- og designe bygninger på. Vores indsatsområder dækker over de tre elementer, der altid bør være i spil og balancere, for at man kan kalde et projekt bæredygtigt. De tre elementer, der skal balancere, er: økonomi, miljø og den sociale bæredygtighed. 6

7 KLIMA- & BÆREDYGTIGHEDSPROJEKT 1. Den miljømæssige bæredygtighed - energikoncept Projektet er tænkt som en selvforsynende boligklynge med vedvarende energi, hvorfor de almindelige regler om tilslutningspligt til de konventionelle forsyningsområder, som el, vand, varme og kloak kan virke begrænsende på udfoldelsesmulighederne. I vores arbejdsproces vil vi i samarbejde med myndighederne og arbejdsgruppens kompetencer fastlægge det endelige energidesign for bebyggelsen. Projektet skal i en vis udstrækning konkurrere med traditionelt boligbyggeri, da energioptimeret byggeri også skal balancere økonomisk. Det er derfor vigtigt, at projektet ikke belastes af ekstra udgifter til tilslutningsbidrag på forsyningsområder, som alligevel ikke skal anvendes. Der skal laves scenarier for forskellige løsninger, og derfor indledes et samarbejde med de grupper, der hhv arbejder med intelligent energi og affald og spildevand, så vi sikrer en rød tråd gennem det samlede projekt omkring klima og bæredygtighed i Tjæreborg. Vi vil udfordre ideen omkring integrering af biodigester systemet i et boligområde, evt. i fællesskab med en institution på nabogrunden, der står overfor samme udfordring mht. at afhænde spildevand og affald. Dette er et alternativ til energiproduktion via solceller og solvarme systemer. 2. Ejerform og social bæredygtighed Vi ønsker at tage udgangspunkt i de ejerformer, der giver projektet mest mulig succes og har størst sandsynlighed for realisering, naturligvis med respekt for boligklyngens samlede anlægsudgift. Følgende ejerformer er potentielle muligheder, som vi arbejder med: Andelsboliger Ejerboliger Udlejningsboliger Boligklyngen opføres som nævnt med forskellige fælles løsninger indenfor energiforsyningen, herunder arbejdes også med opførelse af fællesbebyggelse (fælleshus). Gevinsten ved at bo i denne bebyggelse er dels energibesparelsesmæssig, men også muligheder for deleordninger af el-biler, fælles gæsteværelser, fælles dyrkningshaver, og som tanke et vaskeri der er bemandet, hvor beboerne kan spare at have egen vaskemaskine i hjemmet, men blot kan aflevere sit tøj. Dette er en del af et socialt projekt, der undersøges. Det er et bevidst tilvalg at bo i Next step Village, hvor fællesskabet er et tilvalg og ikke tvang. Der er grader af tilbudte fællesskaber, men det energimæssige er en integreret del af byggeriet. Ovennævnte giver visse udfordringer i forbindelse med de juridiske konstruktioner i relation til ejerformen. Det vurderes derfor, at en samlet ejer af boligklyngens samlede aktiver, vil være den letteste måde at håndtere de juridiske udfordringer på. Der arbejdes dog sideløbende med blandede ejerformer. 3. Økonomisk bæredygtighed Udfordringen bliver at få overbevist potentielle købere/ lejere om, at man skal fokusere mere på boligens samlede bruttoøkonomi inkl. udgifter til energi samt værdien af de forskellige fælles faciliteter, der vil kunne gøres brug af. Den tiltænkte byggeform og byggemetode, herunder alle de tekniske løsninger der skal til, vil betyde en lidt højere opførelsesudgift end traditionelt byggeri, hvorfor køberne skal acceptere en højere anskaffelsespris for samme størrelse bolig, kontra traditionelt byggeri. Samtidig er det vigtigt at kommunikere til køberne, at driftsøkonomien er lav, og der skal laves totaløkonomiske vurderinger på de energi- og bæredygtighedstiltag, der vil blive arbejdet med, for at opføre den selvforsynende, bæredygtige klynge i Tjæreborg. Helhedstankegangen mht. totaløkonomien er også her essentiel for projektet, hvor der traditionelt fokuseres på anlægsøkonomien isoleret. Ideen er, at de meromkostninger der vil være på fx ekstra isolering, super lavenergiruder, optimeret indeklima, solceller osv. vil være neutrale for boligejeren i sidste ende, idet besparelsen på energiregningen kan finansiere låneomkostningerne. 7

8 Afrapportering Uddybelse af de indsatser der er arbejdet med Som målepunkterne i afsnittet vedr. Evaluering og vores indsatsområder beskriver, arbejdes der i projekt Next Step Village med en holistisk tilgang til et moderne klyngebyggeri. Fokus ligger på etablering af en boligbebyggelse, hvor bæredygtige løsninger gennemsyrer hele projektet både socialt, miljømæssigt og økonomisk. Projektet er indtil nu udviklet som koncept, der tilbyder beboerne et område, hvor der fokuseres meget på energiproduktion, ressourceminimering og sunde indeklimaer i boligerne. Det er målsætningen at tilbyde en boligklynge, der minimerer sit fodaftryk, også når det gælder C0 2 forbrug til husenes opførelse og materialerne i husene. Dette er i sig selv et indsatsområde, der skal forfølges og kunne lade sig gøre indenfor en de økonomiske rammer. Arbejdsindsatsen har primært fokus på at finde den mest sandsynlige gennemførelsesmetode, der kan være med til at skabe sikkerhed for projekts realisering. 8

9 KLIMA- & BÆREDYGTIGHEDSPROJEKT Målsætninger/succeskriterier Det er en målsætning at projektet, Next Step Village i Tjæreborg, bliver et forbillede for en fremadrettet måde at planlægge vores nye boligområder på, hvor en helhedstænkning og bæredygtig tilgang er et must. Next Step Village gør en miljømæssig forskel, og der skal skabes et boligområde, der appellerer til alle, der måtte se de gevinster, der ligger i at bo i Next Step Village. Målsætninger et visionært projekt, som fremadrettet vil være et forbillede for nye boligområder sunde boliger med et ideelt indeklima en selvforsynende boligklynge I Next Step Village i Tjæreborg er målsætningen af få opført bebyggelsen efter BK 2020/energiklasse. MÅLEPUNKTER: Der vil i den integrerede design proces løbende samles op på indsatsområderne, og målet er i sidste ende at skabe en selvforsynende bolig klynge med vedvarende energi. Der måles eet år efter opførelse på energiforbrug. Projektet har et stort fokus på Cradle to Cradle, hvor hovedprincipperne er at udnytte solens energi, udnytte affald som en ressource, understøtte mangfoldighed og forvente forandring/udvikling. Det eftervises, at der er taget hånd om hhv. affaldshåndtering og affaldssortering. Der eftervises, at disse er opfyldt gennem samarbejde med Vugge til Vugge dk. Succeskriterier Det vil være et succeskriterie at få en bolig klynge til at tage hånd om klimamæssige udfordringer, fx ved vandhåndtering på egen grund, dette fx gennem LAR (Lokal Afledning af Regnvand) løsninger. Dette er et målepunkt. Det er ligeledes et succeskriterie at skabe moderne boliger, hvor komforten ikke går på kompromis med en sund bolig, opført af miljøcertificerede materialer, så vi sikrer at tilbyde beboerne det ideelle indeklima i husene. Der måles på mængden/omfanget af certificerede byggematerialer, og opstilles minimumskrav. Bygger man et hus i energiklasse 2020, er det beregnede energiforbrug 62% mindre en standardkravene til et nyt hus i BR10. Det vil sige at vi har en energimæssig besparelse på ca 60% på driften. Et af de fokusområder vi vil arbejde med, er at regne C0 2 forbrug på den energi, der er blevet brugt til fremstilling af materialer, der skal bruges til opførelsen af byggeriet. Der skal laves LCA (Life -cycle -assessment/ analysis) på denne del, så vi har en samlet positiv historie, og vælger materialer med omhu, ud fra en både energimæssig og sundhedsmæssig betragtning. 9

10 Evaluering Som basis for den fremtidige evaluering af projektet udvælges en række effektmål på baggrund af målsætningen. Den første måling af disse baselinemålingen - er udtryk for, hvordan situationen ser ud, før indsatser fra mellembyplanen sættes i gang. Baselinemålingerne er valgt med udgangspunkt i hvilke ændringer, der forventes at indtræffe som følge af indsatser, der igangsættes med baggrund i planen. Når målingerne gentages nogle år ude i fremtiden, skulle forskellen på målingerne gerne vise en forandring som følge af mellembyplanen. Målepunkter For projektet omhandlende Next Step Village er valgt følgende bruttoliste med målepunkter: a. Andelen af miljøcertificerede materialer i byggeriet b. Andelen af vedvarende energi ift. det samlede energiforbrug c. Andelen af genanvendt vand ift. det samlede forbrug d. Varme- og elforbrug pr. m 2 e. Mangfoldighed stor aldersspredning og sociale forskelle i klyngebebyggelsen f. Andel befæstet areal ift. gældende max. krav i Spildevandsplanen eller bedre g. Andelen af regnvand, der håndteres lokalt h. Mængden af affald pr. person ift. Det gennemsnitlige forbrug i Tjæreborg Målepunkterne belyser tilstanden for forskellige klimaog bæredygtighedsmæssige aspekter af projektet Next Step Village. Da projektets endelige ejerform og reelle indhold for nuværende ikke lader sig fuldt afklare, vil nogle af målepunkterne bortfalde, efterhånden som projektet konkretiseres. Projektet evalueres løbende i processen, og de allerede definerede baseline elementer indgår på hvert projektmøde som en naturlig del af dagsordenen fremover. Målet og hensigten er, at der skal foretages opfølgning og målinger ved færdigt projekt/indflytning, efter 1. år i bebyggelsen og efter 5 år, så besparelser, gevinster og forbedringer synliggøres i forhold til alm. boligbyggeri. Der skal i næste proces findes et referencebyggeri, der kan sammenlignes med, og der kobles ekspertiser og kompetencer på evalueringsdelen. Vugge til Vugge Danmark tænkes koblet på som konsulenter i både udviklingsfasen og i en opfølgning af Cradle to Cradle målene. Se evt. Vedr. De grundlæggende principper i C2C på: www. Vuggetilvugge.dk Baselinemåling Da projektet endnu ikke er igangsat, er der på nuværende tidspunkt ikke muligt at foretage baselinemålinger målingerne foretages i stedet løbende efter projektet igangsættes, for at følge den klima- og bæredygtighedsmæssige udvikling 10

11 KLIMA- & BÆREDYGTIGHEDSPROJEKT Realisering/gennemførelse af indsatser Samarbejdspartnere Next Step Village projektet er startet op af SE og Danfoss med Loop architects som arkitektrådgiver og Interhomes som projektledere og udviklere af projektet i samarbejde med Esbjerg Kommune. Det er netop denne konstellation af producenter, rådgivere, bygherre og kommune, der skaber helhedsløsninger. Organisering LOOP organisationsdiagram Milepæle Planlægning og opførelse af klynge bebyggelsen Next step Village indgår i en længere proces, sideløbende med Esbjerg Kommunes projekt, Tjæreborg - en by med Energi. Projektorganisationen arbejder efter egen tidsplan, hvor en af de største milepæle er at få den rette bygherre på plads, og derefter få brugerne/beboerne inddraget i den integrerede designproces. 11

12 Organisering Der er nedsat 9 arbejdsgrupper sammensat af lokale borgere udpeget af Sneum-Tjæreborg Lokalråd, medarbejdere fra kommunens involverede forvaltninger, Esbjerg forsyning samt en lang række repræsentanter fra det private erhvervsliv, interesseorganisationer og relevante forskningsinstitutioner. Arbejdet bliver koordineret af en projektgruppe og en styregruppe. Der er nedsat en følgegruppe af borgerne med særlig interesse i projektet. Følgegruppen får mulighed for at påvirke udviklingen undervejs i forløbet. Ved vigtige milepæle inddrages borgerne ved borgermøder. Endvidere bidrager en gruppe unge med deres ideer og viden til udvikling af indsatsområderne. De 9 grupper har arbejdet med forskellige temaer, og hensigten er, at de udviklede projektforslag/ indsatsområder skal kunne realiseres hver for sig. Samtidig er det overordnede mål, at projekterne skal kunne fungere i sammenhæng og skabe en synergieffekt i udviklingen af en samlet plan for Tjæreborg - en by med Energi. Energioptimering af offentlige bygninger Energibesparelser i private boliger Bæredygtig transport Affaldshåndtering Next step village Intelligent energi Handlingsplan Spildevandshåndtering Byrum og bygunktioner De 9 arbejdsgrupper Forankring i dagtilbud og undervisning En overordnet plan med et mål om at gøre Tjæreborg til en klimavenlig og bæredygtig by. Plan til realisering af de udvalgte indsatser

Spildevandshåndtering

Spildevandshåndtering Spildevandshåndtering Baggrund Det overordnede mål med arbejdsgruppen for spildevandshåndtering er at medvirke til at optimere spildevandshåndteringen i Tjæreborg. Formålet med arbejdsgruppens bearbejdning

Læs mere

Projektbeskrivelse vedr. Mellembyplan for Tjæreborg Et klima- og bæredygtighedsprojekt.

Projektbeskrivelse vedr. Mellembyplan for Tjæreborg Et klima- og bæredygtighedsprojekt. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 11. februar 2014 Sagsbehandler Lise Hedegaard Laursen Telefon direkte 76 16 32 94 Sagsid 2012-3021 Notat Projektbeskrivelse vedr. Mellembyplan

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Projektbeskrivelse vedr. Mellembyplan for Tjæreborg Et klima- og bæredygtighedsprojekt.

Projektbeskrivelse vedr. Mellembyplan for Tjæreborg Et klima- og bæredygtighedsprojekt. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 26. juli 2013 Sagsbehandler Lise Hedegaard Laursen Telefon direkte 76 16 32 94 Sagsid 2012-3021 Notat Projektbeskrivelse vedr. Mellembyplan

Læs mere

Tjæreborg....en by med energi

Tjæreborg....en by med energi 1 Tjæreborg...en by med energi Projektbeskrivelse Tjæreborg - en by med Energi 1 Indhold Organisationsdiagram... 3 Projektstyring... 4 Styregruppe:... 4 Projektledelsen... 4 Arbejdsgrupper... 4 Tovholder...

Læs mere

Indsatsområder. Kort oprids af tre indsatsområder 2. NULSKRALD ØGET GENBRUG 1. MADSPILD / ORGANISK AFFALD

Indsatsområder. Kort oprids af tre indsatsområder 2. NULSKRALD ØGET GENBRUG 1. MADSPILD / ORGANISK AFFALD Affaldshåndtering Baggrund og metode Affald er noget, vi alle møder hver dag både på arbejde og derhjemme. Affald er noget, som ikke har værdi for os mere, enten fordi vi har købt noget nyt, der er bedre,

Læs mere

Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet

Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Stenløse Syd Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet Willy Eliasen Viceborgmester Formand

Læs mere

Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag

Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag Økonomiudvalget 18.06.2013 Punkt nr. 140, 20. bilag juni 2013 1 Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Byggeri med et formål. Bæredygtigt byggeri.

Byggeri med et formål. Bæredygtigt byggeri. Byggeri med et formål. Bæredygtigt byggeri. Civica har i Årslev opført 40 bæredygtige almene familieboliger. Afdelingen Lensmarken er Civicas første og Fyns første - boligbyggeri, hvor man i hele projektets

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Stenløse Syd. Stenløse Syd. På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse. af lav-energi huse

Stenløse Syd. Stenløse Syd. På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse. af lav-energi huse Stenløse Syd Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse På kommunalt initiativ etableres Danmarks største bebyggelse af lavenergi boliger Oplæg

Læs mere

Hovedaftale om Klimapartnerskab

Hovedaftale om Klimapartnerskab Hovedaftale om Klimapartnerskab Denne aftale er indgået mellem: Vejen Kommune og SE Service A/S Ravnevej 12 6705 Esbjerg Ø CVR-nr. 20 70 58 33 (i det følgende kaldet SE Big Blue ) Til denne Hovedaftale

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

Mellembyplan for Tjæreborg - et klima- & bæredygtighedsprojekt. Borgermøde den 2. oktober 2013 i Sneum-Tjæreborg Fritidscenter

Mellembyplan for Tjæreborg - et klima- & bæredygtighedsprojekt. Borgermøde den 2. oktober 2013 i Sneum-Tjæreborg Fritidscenter Mellembyplan for Tjæreborg - et klima- & bæredygtighedsprojekt Borgermøde den 2. oktober 2013 i Sneum-Tjæreborg Fritidscenter Borgermøde vedr. Tjæreborg Mellembyplan den 2. oktober 2013 Program 19.00 Velkomst

Læs mere

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar. KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Metode. Kortlægning af forbrugsmønstre for ejendomsmassen i Tjæreborg. Kortlægning af energiforbrug (Energi atlas)

Metode. Kortlægning af forbrugsmønstre for ejendomsmassen i Tjæreborg. Kortlægning af energiforbrug (Energi atlas) Intelligent energi Baggrund Det overordnede mål med arbejdsgruppen for intelligent energi er at medvirke til at behovsstyre og regulere Energiforsyningen, for at sikre størst mulig energieffektivitet og

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Agenda Totaløkonomi i energineutralt byggeri Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Totaløkonomi i energineutralt byggeri Energiberegner Brugervenlig

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

AKB, Københavns bæredygtighedsprofil

AKB, Københavns bæredygtighedsprofil AKB, Københavns bæredygtighedsprofil Vi ønsker ikke alene at have bæredygtige boliger, vi ønsker at understøtte vores beboers mulighed for et bæredygtigt liv. Vedvarende energi Synligt ressourceforbrug

Læs mere

miljømæssig bæredygtighed

miljømæssig bæredygtighed Velkommen bæredygtige fællesskaber i Engdraget workshop 1 miljømæssig bæredygtighed 26.09.2016 PROGRAM velkommen vision for Engdraget workshoppens formål Hvor står du i forhold til bæredygtighed? oplæg:

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23

Kommuneplantillæg nr. 23 Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af

Læs mere

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet

Læs mere

Uden de store DRØMME mister vi evnen til at NYTÆNKE virkeligheden!

Uden de store DRØMME mister vi evnen til at NYTÆNKE virkeligheden! Uden de store DRØMME mister vi evnen til at NYTÆNKE virkeligheden! Om erfaringer med Cradle to Cradle på Glostrup Hospital Mie Rasmussen, Byggeteknisk chef, Glostrup Hospital Session om Cradle to Cradle

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

HVIDOVRES GRØNNE GENERATION

HVIDOVRES GRØNNE GENERATION HVIDOVRES GRØNNE GENERATION EN GRØN OPVÆKST Indledning Hvidovre Kommune har i mange år haft en grøn profil og været ambitiøs med indsatser på klima-, miljø-, energi- og bæredygtighedsområdet. I vores nyeste

Læs mere

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer

Læs mere

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Olaf Bruun Jørgensen Sektionsleder, Energi & Indeklima Projektleder for bæredygtighedsgruppen i Carlsberg Vores By Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Carl

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Notat. Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme

Notat. Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme Notat Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme De kommunale ejendomme danner rammen om en stor del af de aktiviteter, som Albertslund leverer til sine borgere. Albertslund

Læs mere

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer

Læs mere

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Hållbar Udveckling Väst, 29. maj 2012 Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Agenda 14:00 14:45: Albertslund Kommune, miljø- og klimaprojekter 14:45 15:00: Walk and talk 15:00 15:45:

Læs mere

Det bedste sted at bo hele livet. Boligpolitik 2019

Det bedste sted at bo hele livet. Boligpolitik 2019 Det bedste sted at bo hele livet Boligpolitik 2019 Indhold Indledning 3 Solrød Kommunes boligpolitik 5 Variation i typer af boliger 5 Ejer- og lejeboliger 5 Store og små boliger 7 Særligt fokus på de unge

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Miljø- og energimæssige beregninger for fjernkølingsforsyning i Nordhavnen, postnummer 2150 samt dele af 2100

Miljø- og energimæssige beregninger for fjernkølingsforsyning i Nordhavnen, postnummer 2150 samt dele af 2100 Bilag 6 Fjernkøling i Nordhavnen Maj 2014 Miljø- og energimæssige beregninger for fjernkølingsforsyning i Nordhavnen, postnummer 2150 samt dele af 2100 I henhold til lov om kommunal fjernkøling skal Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme Politikområde 4 Politik for kommunale ejendomme 1 Forord Det er med glæde, at jeg på udvalgets vegne nu kan præsentere den første politik for de kommunale bygninger. Med denne politik er det vores håb,

Læs mere

Bæredygtighed og kvalitet

Bæredygtighed og kvalitet Anebjergspillet Skanderborg den 4. november 2008 Vision Den sunde og landskabelige by Anebjerg Bæredygtighed og kvalitet Rie Øhlenschlæger arkitekt m.a.a. AplusB Rådgivning om Arkitektur og Bæredygtighed

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Reto M. Hummelshøj, COWI Gruppeleder, Energi i Bygninger rmh@cowi.dk # Program og forudsætninger Studievejledning og Faculty lounge på Københavns Universitet,

Læs mere

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 30. april Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel?

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 30. april Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? Projekt Social balance i Værebro Park 30. april 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? eventuelle udfordringer

Læs mere

Velkommen til: Borgermøde om Vejlandskvarteret. 25. april 2019

Velkommen til: Borgermøde om Vejlandskvarteret. 25. april 2019 Velkommen til: Borgermøde om Vejlandskvarteret 25. april 2019 Hvis du har spørgsmål: vejlandskvarteret@byoghavn.dk Program Oplæg om udviklingen af Vejlandskvarteret: Planchef Kenneth Horst Hansen, Københavns

Læs mere

Projektbeskrivelse RessourceCenter Vejle

Projektbeskrivelse RessourceCenter Vejle 1 Bilag 1 Projektbeskrivelse RessourceCenter Vejle Vision Den overordnede vision for AffaldGenbrug i Vejle Kommune er at være innovative og på forkant med udviklingen, og være førende i omstillingen fra

Læs mere

InnoBYG er. udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN!

InnoBYG er. udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN! InnoBYG er udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN! Om InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk Samler branchen på tværs af faglighed Videndeling, netværk og udvikling i branchen

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Samarbejdsaftale for Madfællesskabet

Samarbejdsaftale for Madfællesskabet Samarbejdsaftale for Madfællesskabet Indhold 1. Vision... 3 2. Fælles mål... 3 3. Forpligtigelse... 4 4. Partnerskabets organisering... 4 5. Økonomi... 5 6. Tiltrædelse... 5 Apendix I Madfællesskabets

Læs mere

Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune

Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune 1 2 Fortiden, nutiden og måske en fremtid 3 Interesse eller branche? Klar arbejdsdeling Professionalisme Mål og rammer Fordi den effektive interesseorganisation

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

Batterier, energi, byggeri og bygninger i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Batterier, energi, byggeri og bygninger i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning Batterier, energi, byggeri og bygninger i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning 1844 1848 1852 1856 1860 1864 1868 1872 1876 1880 1884 1888 1892 1896

Læs mere

Evaluering af bæredygtige danske byggerier til best practise

Evaluering af bæredygtige danske byggerier til best practise Evaluering af bæredygtige danske byggerier til best practise Sæby Strand bebyggelsen under Frederikshavn Boligforening vandt i 2014 NBO Boligprisen, der har en vision om økonomisk, økologisk og socialt

Læs mere

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige

Læs mere

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING Skab merværdi i din bolig Fra drøm til virkelighed... Arkitekthjælp for en dag, kombineret med et energitjek lundhilds tegnestue kombinerer nu det

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Kommissorium for 17, stk. 4 udvalg til udarbejdelse af Allerød Kommunes Miljø-, Energi-, og Naturstrategi.

Kommissorium for 17, stk. 4 udvalg til udarbejdelse af Allerød Kommunes Miljø-, Energi-, og Naturstrategi. Allerød Kommune Natur og Miljø Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Kommissorium for 17, stk. 4 udvalg til udarbejdelse af Allerød Kommunes Miljø-,

Læs mere

Bæredygtighed - fra strategi til undervisning. Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen

Bæredygtighed - fra strategi til undervisning. Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen Bæredygtighed - fra strategi til undervisning Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen Disposition - Organisering - Strategier og mål - Initiativer - Resultater Organisation

Læs mere

Resumé Bæredygtighed og smarte løsninger i Aalborg Øst

Resumé Bæredygtighed og smarte løsninger i Aalborg Øst Resumé Bæredygtighed og smarte løsninger i Aalborg Øst Himmerland Boligforenings erfaringer med bæredygtighed i praksis Lars A. Engberg Sven Buch SBi Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen

Læs mere

Indorama Ventures Public Company Limited

Indorama Ventures Public Company Limited Indorama Ventures Public Company Limited Miljøpolitik (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 dateret 22. februar 2013) 1. revision (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2017 dateret 17. februar 2013) Bemærkning

Læs mere

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Indholdsfortegnelse Beskrivelse af sagsforløb... 2 Fra idé til forslag... 3 Opstilling af krav... 4 et... 5 n... 6... 7 Januar 2001 Beskrivelse

Læs mere

Konklusion Bedømmelsesudvalget indstiller, at der indgås partnerskab om etablering af almene boliger med følgende koncepter i prioriterede rækkefølge:

Konklusion Bedømmelsesudvalget indstiller, at der indgås partnerskab om etablering af almene boliger med følgende koncepter i prioriterede rækkefølge: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Partnerskaber om almene boliger - bedømmelsesudvalgets indstilling Konklusion Bedømmelsesudvalget indstiller, at der indgås partnerskab

Læs mere

Carlsberg - rammelokalplan

Carlsberg - rammelokalplan Bæredygtighed og planloven FBBB workshop oktober 2010 - Carlsberg som case Berit Jørgensen, Center for Bydesign Carlsberg - rammelokalplan forbindelser bevaring kældre tæthed højhuse skala byrumshierarki

Læs mere

BILAG 4 - OPLÆG TIL EJERSTRATEGI

BILAG 4 - OPLÆG TIL EJERSTRATEGI 1 BILAG 4 - OPLÆG TIL EJERSTRATEGI Glostrup Ejendomme administrerer ejerskabet af kommunens ejendomme for Glostrup Kommune. Ejerstrategien skal på et overordnet niveau beskrive Glostrup Kommunes strategi

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 MARTS 2016 ENERGIPOLITIK Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 Indhold ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS Vestergårdsvej 15 8260 Aarhus Telefon 87 406 700 Fax 87 406 701 post@alboa.dk www.alboa.dk CVR 29462518

Læs mere

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 20. august Lys over Bydelen Værebro Park

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 20. august Lys over Bydelen Værebro Park Projekt Social balance i Værebro Park 20. august 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke eventuelle udfordringer

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Studietur til Malmø. Referencedokument for Hørsholm Kommune

Studietur til Malmø. Referencedokument for Hørsholm Kommune Studietur til Malmø Referencedokument for Hørsholm Kommune Malmø Rød linje viser hele det vestlige havneareal af Malmø, Grøn streg viser byudvilingsområdet i sin helhed og blåt ikon viser Bo01 området

Læs mere

» Balanced construction. kan omsættes til designparametre

» Balanced construction. kan omsættes til designparametre » Balanced construction En kort anal se af d iklingstendenser og h ordan de En kort analyse af udviklingstendenser og hvordan de kan omsættes til designparametre » Designparametre 1. Energi 2. Ressourcer

Læs mere

Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri

Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri AMU kurserne vil blive afholdt vinter 2012/2013 Ingeniør- og akademikurserne vil blive afholdt i foråret 2013 Projekt Opkvalificering af region Sjælland til

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

Skal jeres ejendom have et løft?

Skal jeres ejendom have et løft? Skal jeres ejendom have et løft? Drømmer I om tætte vinduer, nyt tag, toilet og bad i lejligheden, eller har I ideer til spændende energirigtige projekter? Bemærk Ny ansøgningsfrist den 1. oktober Nu har

Læs mere

MÅLSÆTNINGSPROGRAM

MÅLSÆTNINGSPROGRAM SAB s vision er at realisere brugbare, bekvemmelige og betalelige boliger til familien og singlen. I SAB tager vi fælles ansvar for, at det er en kvalitet at bo sammen. Repræsentantskabet 2014 Vester Voldgade

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi

Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi Punkt 5. Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi 2016-2020 2016-000983 Forvaltningen indstiller til, At Forvaltningens forslag til bæredygtighedsmål og -indsatser

Læs mere

ESCO hvordan gribes det bedst an?

ESCO hvordan gribes det bedst an? ESCO hvordan gribes det bedst an? APRIL 2014 KMS 388 Ver. 5.0 Erfaringer med brug af ESCO-samarbejder til energirenovering Agenda Kort firmapræsentation Design af tilpasset ESCO model Formål/behov Forankring,

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN 2013-25 FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Grundkortet findes her:

Læs mere

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig Screeningskema til: Plan/Programtitel: Lokalplan: 218.4, Børnehave Alle 3 m.fl. Sagsbehandler: Helene Jørgensen Dato: 11. december 2014, rev. 20. januar 2015 Journalnummer: 14/8866 SCREENING Befolkning

Læs mere

Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018

Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Kommissorium for Fællesudbud Sjælland 2015 18 Fællesudbud Sjælland (FUS) er et velfungerende udbudssamarbejde mellem 16 af de 17 kommuner

Læs mere

Carlsberg - rammelokalplan

Carlsberg - rammelokalplan En tæt stationsnær by - Blandede funktioner, herunder både boliger, erhverv, kultur, institutioner og detailhandel - Liv 24 timer i døgnet - Social, økonomisk og miljømæssigt bæredygtig by Carlsberg -

Læs mere

! "# $ Projekt: Landsbyfornyelse det samlede projekt. Initiativets titel. J.nr Resume. Baggrund og indhold. Version

! # $ Projekt: Landsbyfornyelse det samlede projekt. Initiativets titel. J.nr Resume. Baggrund og indhold. Version Version 27-04-2007 Initiativets titel J.nr. 1-30-76-20-07 Projekt: Landsbyfornyelse det samlede projekt Samlet projektbeskrivelse detaljerede projektbeskrivelser for de enkelte delprojekter er vedlagt

Læs mere

17 STK. 4 UDVALG DE 17 VERDENSMÅL. teknik & miljø INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE

17 STK. 4 UDVALG DE 17 VERDENSMÅL. teknik & miljø INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 17 STK. 4 UDVALG 2019 DE 17 VERDENSMÅL KOMMISSORIUM OG PROCES Kommissorium og procesplan er godkendt at Kommunalbestyrelsen på dets møde den 28. marts 2019. teknik & miljø

Læs mere

2-PARTSAFTALE. mellem. Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kloak A/S

2-PARTSAFTALE. mellem. Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kloak A/S 2-PARTSAFTALE mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Kloak A/S om koordinering af klimatilpasnings- og skybrudsprojekter i Frederiksberg Kommune. 1. AFTALEN Aftalen består udover nærværende 2-partsaftale

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

GG strategi 17. august Forord

GG strategi 17. august Forord GG strategi 17. august 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og

Læs mere