Erhvervspolitik. En ny industriel revolution INDBLIK I EU POLITIK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervspolitik. En ny industriel revolution INDBLIK I EU POLITIK"

Transkript

1 INDBLIK I EU POLITIK Erhvervspolitik En ny industriel revolution Europa skal igen tro på sin evne til at opfinde, starte nye projekter, innovere og vokse. Derfor bør Europa sætte sin styrke, den virkelige økonomi og erhvervslivet, i centrum.

2 INDHOLD Hvorfor vi behøver en erhvervspolitik i Europa... 3 Hvordan EU udarbejder og styrer erhvervspolitikken INDBLIK I EU POLITIK Denne publikation indgår i en serie, der forklarer, hvad EU laver på forskellige politikområder, hvorfor EU er med, og hvad resultaterne er. Her finder du alle publikationerne: Hvordan EU hjælper små virksomheder... 8 Hvordan EU hjælper vigtige erhvervssektorer...10 Vejen frem: den nye industrielle revolution...16 Læs mere...16 Sådan fungerer EU Europa i 12 lektioner Europa 2020: Europas vækststrategi EU s grundlæggere Bankvæsen og finans Bekæmpelse af svig Beskatning Beskæftigelse og sociale anliggender Budget Den digitale dagsorden Den Økonomiske og Monetære Union og euroen Energi Erhvervspolitik Folkesundhed Forbrugere Forskning og innovation Fødevaresikkerhed Grænser og sikkerhed Handel Humanitær bistand og civilbeskyttelse Indre marked Internationalt samarbejde og udvikling Klima Konkurrence Kultur og audiovisuelle medier Landbrug Maritime anliggender og fiskeri Migration og asyl Miljø Regionalpolitik Retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og ligestilling Told Transport Uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport Udenrigs- og sikkerhedspolitik Udvidelse Indblik i EU politik: Erhvervspolitik Europa Kommissionen Generaldirektoratet for Kommunikation Oplysning til borgerne 1049 Bruxelles BELGIEN Redaktionen er afsluttet i marts 2013 Forsidefoto og foto på side 2: Dynamic Graphics/Jupiterimages 16 s ,7 cm ISBN doi: /5040 Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2014 Den Europæiske Union, 2014 Eftertryk tilladt. Anvendelse eller gengivelse af individuelle fotos er betinget af, at der indhentes forudgående tilladelse direkte hos indehaverne af ophavsretten.

3 E R H V E R V S P O L I T I K 3 Hvorfor vi behøver en erhvervspolitik i Europa Europas genopretning efter den økonomiske krise har været en langsom og usikker affære. Lige fra begyndelsen har der været fokuseret på at rette op på statsfinanserne og styrke Europas finanssystem. Selv om disse udfordringer stadig er vigtige, er det afgørende for den økonomiske genopretning, at den virkelige økonomi styrkes, dvs. industrien og andre iværksættere, der leverer konkrete varer og tjenesteydelser. Med globaliseringen og den stigende konkurrence fra nye økonomier, vil Europas velstand på længere sigt også være afhængig af vores erhvervsliv. Vores økonomi kan ikke alene baseres på tjenesteydelser og banker. EU er førende på verdensplan inden for energieffektivitet og udenlandske investeringer, men industriens produktivitet svinger blandt EU landene. Heldigvis er industrien i EU teknologisk førende på mange områder, og den har mulighed for at bringe den europæiske økonomi tilbage på sporet. Det er målet for Europas erhvervspolitik. Industrien driver den økonomiske vækst i Europa. Europa 2020 og erhvervspolitikken Samtidig med behovet for at skabe arbejdspladser og styrke konkurrenceevnen står vi i Europa med en aldrende befolkning, mens verdens befolkning vokser. Det øger presset på råmaterialer og energi og øger behovet for at modvirke klimaforandringerne, bevare økosystemer og sikre overgangen til en kulstoffattig økonomi. Svaret på alle disse udfordringer findes i en række nye teknologier, der sammen udgør intet mindre end en ny industriel revolution. At opnå en ny industriel revolution er et centralt mål i Europa 2020, EU s strategi for smart, bæredygtig og inklusiv vækst. To af flagskibsinitiativerne i Europa 2020 handler om erhvervslivet:»en industripolitik for en globaliseret verden«: at forbedre erhvervsmiljøet, især for små og mellemstore virksomheder (smv er) og støtte udviklingen af et stærkt og bæredygtigt erhvervsliv, der kan konkurrere på verdensplan.»innovation i EU«: at forbedre erhvervsmiljøet og adgangen til finansiering for forskning og innovation, så det sikres, at innovative idéer kan omdannes til nye varer og tjenester, som skaber vækst og beskæftigelse. I 2012 relancerede Europa Kommissionen flagskibsinitiativet om erhvervspolitik,»en stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning«, som skal fokusere på, hvordan vi bedst høster fordelene ved denne nye industrielle revolution. Det skal styrke den industrielle innovation og den virkelige økonomi. Initiativet går bl.a. ud på, at EU får virksomheder i lande uden for EU til at indgå i interaktioner, der er til fordel for begge parter en vigtig del af EU s politik om at hjælpe EU virksomheder med at finde nye markeder og øge deres konkurrenceevne, dvs. deres evne til at konkurrere på verdensmarkederne. istockphoto.com/tate Carlson

4 4 I N D B L I K I E U - P O L I T I K istockphoto.com/acilo Førerrollen i bilindustrien er afgørende for EU s velstand. Smv er og iværksætteri: nøglen til økonomisk vækst Små og mellemstore virksomheder (smv er) får særlig opmærksomhed. Det er afgørende for den økonomiske genopretning, at smv er og iværksættere støttes. EU s 23 millioner smv er udgør 98 % af det samlede antal virksomheder og tegner sig for 85 % af alle nye job. Der bruges en række støtteinstrumenter, så disse virksomheder får hjælp til at klare administrative og lovmæssige krav og formaliteter, og til støtte for deres aktiviteter på tværs af grænserne, adgang til finansiering og andre forretningsmuligheder. EU s erhvervs- og innovationsmål for 2020: at styrke Europas erhvervsliv ved at øge dets konkurrenceevne at lette overgangen til en kulstoffattig økonomi at styrke innovationen, så der skabes nye grundlag for vækst, og samfundets behov opfyldes at opmuntre til flere og voksende smv er og fremme en ny iværksætterkultur at sikre et åbent indre marked for varer. SMV ER BETYDER ØKONOMISK VÆKST Antal virksomheder (tusind) Mellemstore 219 Små Store 43 Mikro Langt de fleste små virksomheder er mikrovirksomheder med under 10 ansatte og med en årlig omsætning og/eller balance på højst 2 millioner euro. Behovet for handling på EU plan Der er behov for handling på EU plan for at sikre, at det indre marked for varer og tjenesteydelser fortsat er åbent og fungerer retfærdigt. Kommissionen repræsenterer europæiske interesser internationalt og sikrer, at EU virksomheder kan konkurrere på fair vilkår på verdensmarkedet ved at åbne markederne og liberalisere handelen yderligere. Desuden overvåger Kommissionen konkurrenceevnen for 40 industrisektorer og EU s erhvervsliv som helhed. Den offentliggør resultaterne i en årlig rapport om konkurrenceevnen og en halvårlig rapport om erhvervsstrukturen. For at garantere vores fremtidige job- og vækstudsigter er det afgørende, at erhvervsklimaet i EU forbedres yderligere. Det kræver en koordineret indsats både nationalt og på EU plan. Medarbejdertal (mio.) Store 43,3 Mellemstore 22,0 Merværdi (mia. euro) Store Små 26,6 Mikro 38,9 Mikro Beskæftigelsen er jævnt fordelt på virksomhederne, men smv'erne tegner sig for to ud af tre job i EU. Smv'erne tegner sig for halvdelen af den værdi, der skabes i EU's økonomi. Mellemstore Små Kilde: Europa-Kommissionen.

5 E R H V E R V S P O L I T I K 5 Hvordan EU udarbejder og styrer erhvervspolitikken En stærk, konkurrencedygtig og diversificeret værdikæde inden for fremstillingsvirksomhed er afgørende for den økonomiske velstand i Europa. Fremstillingsindustrien og de tilknyttede erhvervstjenester tegner sig for over 50 % af beskæftigelsen i det private erhvervsliv, 75 % af eksporten og 80 % af den private forskning og udvikling i EU. Desuden er EU virksomheder i stigende grad integreret i den globale værdikæde. Derfor er det en vigtig faktor for erhvervslivets konkurrenceevne, at det lokale input i eksporten maksimeres. Omkring 87 % af EU eksportens værdi kommer fra hjemmemarkedet, viser tal fra Erhvervspolitikken indeholder initiativer, der støtter innovationen, stimulerer virksomhederne til at blive internationale og styrker det indre marked for varer og tjenesteydelser. EU støtter innovation Europa Kommissionen udarbejder, øver indflydelse på og gennemfører i nødvendigt omfang politikker og programmer, der skal styrke innovationen i EU, bl.a.: resultattavlen for forskning og innovation i EU, som giver en sammenlignende vurdering af de 27 EU landes resultater inden for innovation og deres forsknings- og innovationssystemer netværket Social Innovation Europe, som er med til at stimulere nye tanker, der både opfylder sociale behov og skaber nye sociale forhold eller samarbejdsformer designfremmerådet, European Design Leadership Board, som rådgiver om øget brug af intelligent design til udvikling af produkter af høj kvalitet og øget ressourceeffektivitet Regional Innovation Monitor (RIM), som giver oplysninger om regionale innovationspolitikker for 20 EU lande økoinnovation inden for bl.a. affaldshåndtering, genbrug og vedvarende energi, som beskæftiger ca. 3,4 millioner mennesker i Europa og har en omsætning på 227 milliarder euro. Af andre initiativer som at fremme industri- og forbrugerprodukter på grundlag af vedvarende, biologiske råmaterialer som planter og træer kan det nævnes, at Kommissionen har oprettet en rådgivende gruppe om biobaserede produkter. Derudover står Kommissionen for flere støtteprogrammer for samarbejde om forskning og innovation, som giver en klar merværdi i innovationsfasen til virksomheder og forskere. Syvende rammeprogram for forskning og udvikling (FP7), hvis samlede budget er på over 50 milliarder euro, og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP) er ved at blive gennemført. Fra 2014 vil Horisont 2020 repræsentere følgeprogrammet til FP7 med fokus på forskning og innovation. Lettere internationalisering af EU virksomheder For at sikre, at EU s virksomheder kan konkurrere på retfærdige vilkår på verdensmarkedet, øger Kommissionen markedsadgangen og overvåger og fremmer et internationalt handelssystem på grundlag af multilateral og bilateral handel. Indberetningsproceduren i Verdenhandelsorganisationens (WTO) aftale om tekniske handelshindringer giver f.eks. Kommissionen mulighed for at overvåge udkast til produktkrav fra samhandelspartnere og gribe ind, hvis de medfører ubegrundede handelshindringer. INTERNATIONALT SAMARBEJDE Kommissionen arbejder sammen med forskellige lande på at forbedre erhvervsklimaet, mindske hindringerne for handel og investering og støtte fælles regler for produkter. Som led i den europæiske naboskabspolitik (ENP) arbejder Kommissionen for at styrke de økonomiske forbindelser med nabolandene. Den forhandler aftaler på plads om overensstemmelsesvurderinger, der letter industriprodukters frie bevægelighed ved at skabe harmoni mellem EU- og ikke EU partneres tekniske bestemmelser og standarder. Teknisk regulering er meget vigtig for markedsadgangen for varer, der sælges til lande uden for EU. EU støtter reguleringsmæssigt samarbejde med større eksterne handelspartnere for at harmonisere eller sikre de tekniske bestemmelsers sammenlignelighed eller gensidig anerkendelse af testresultater og overensstemmelsesvurderinger, som alle letter eksporten.

6 6 I N D B L I K I E U - P O L I T I K INTELLEKTUEL EJENDOMSRET Ud over EU s lovgivning om intellektuel ejendomsret hjælper Kommissionen med at gøre europæiske virksomheder opmærksomme på reglerne og vurdere deres konsekvenser og effektivitet i praksis. Der er også oprettet en helpdesk, der skal informere smv er om intellektuel ejendomsret i lande uden for EU som f.eks. Kina. Der gives fortrolig og personlig rådgivning. Det indre marked for varer European Union Det indre marked for varer er af stor økonomisk værdi for EU. INTERNATIONALE INTERESSENTERS ROLLE For at rådgive om større handelspartnerskaber har Kommissionen etableret forbindelser med erhvervssammenslutninger og bestemte organer som f.eks. Trans Atlantic Business Dialogue, Trans Atlantic Consumer Dialogue, EU Japan Business Round Table og EU Russia Industrialists Round Table. STØTTE TIL SMV ERS INTERNATIONALE AKTIVITETER I en globaliseret verden skal smv er i stigende grad kunne konkurrere med virksomheder fra både industri- og udviklingslande. Der er desuden en forbindelse mellem internationalisering og vækst i smv er. Kommissionens strategi»små virksomheder i en stor verden«skal gøre den europæiske økonomi mere dynamisk ved at hjælpe smv er med at ekspandere uden for EU. Det indre marked for varer er en af EU s vigtigste prioriteter. Det giver virksomhederne lige vilkår, stimulerer konkurrencen og øger forbrugernes indsigt. Ved at gøre det let at købe og sælge produkter overalt i EU øger det også effektiviteten og den økonomiske vækst. Princippet om fri bevægelighed for varer er knæsat i EU traktaterne for at undgå urimelige begrænsninger i handelen mellem EU landene. BEKYTTELSE AF DET INDRE MARKED: KOMMISSIONENS ROLLE Kommissionens vigtigste mål er at få det indre marked til at fungere bedre ved at fjerne de eksisterende handelshindringer og forhindre, at der opstår nye. Den sikrer, at der er lige konkurrencevilkår, og at de nationale regler giver de oplysninger og den juridiske klarhed, erhvervslivet behøver. Kommissionen kan starte retssager mod EU lande, der har indført eller bibeholdt regler eller administrativ praksis, som overtræder EU lovgivningen. Den kan også foreslå harmonisering af disse regler på EU plan. Det er særligt vigtigt for smv er, at der ikke opstår handelshindringer, fordi de ofte tilbyder meget specialiserede produkter til forskellige markedsnicher. SIKRERE PRODUKTER Det indre marked for varer er formet af harmoniserede regler, som gør det muligt at købe og sælge varer overalt i EU. De europæiske regler handler overvejende om produktsikkerhed og kræver ofte, at et produkt skal testes. CE mærket viser f.eks., at et produkt er i overensstemmelse med EU lovgivningen. Det er obligatorisk for produkter som lægeudstyr, elektronik og legetøj. EU s lovgivning om produktansvar beskytter forbrugerne mod fejlbehæftede produkter og giver dem mulighed for at søge skadeserstatning.

7 E R H V E R V S P O L I T I K 7 Bedre regulering Selv om de nuværende reguleringsrammer hjælper det indre marked med at fungere gnidningsløst, anerkender Kommissionen, at lovgivningen løbende skal forbedres. Reglerne om et mere hensigtsmæssigt indre marked skal: vurdere fordele og udgifter ved den nuværende lovgivning mere systematisk (»sundhedstjek«) skabe bedre høringer af interessenterne forbedre konsekvensanalyserne forenkle EU s lovgivning og mindske de administrative byrder forbedre indførelsen af EU s lovgivning i den nationale lovgivning sammen med en bedre gennemførelse og håndhævelse. Forebyggelse af handelshindringer på det indre marked I visse tilfælde kan de nationale regler gøre det vanskeligt for virksomhederne at sælge deres produkter i andre EU lande. Derfor kræver en indberetningsprocedure i EU retten, at landene underretter Europa Kommissionen og andre EU lande KONTROL AF NYE REGLER PR. ERHVERVSSEKTOR Sundhed Internettjenester Husholdnings- og fritidsudstyr Lægemidler og kosmetik Energi, mineraler og træ 515 Varer og produkter 626 Miljø 712 Kemikalier Byggeri Mekanik Transport Telekommunikation Landbrug, fiskeri og foder om forslag til tekniske produktregler, før de bliver til lov. EU landene og Kommissionen har tre måneder (en såkaldt»status quo periode«) til at sikre, at lovforslaget ikke vil medføre handelshindringer. Siden 1984 er over forslag blevet undersøgt for at sikre, at de ikke skaber handelshindringer på det indre marked. Fordelen ved standarder Virksomheder, der laver mobiltelefoner eller software, kæmper en daglig kamp for at gøre deres egne standarder førende, og det viser, hvor vigtige standarder er i den internationale konkurrence. Der er ingen tvivl om, at en god standard gør forbrugernes tilværelse lettere, fremmer bæredygtigheden og styrker det europæiske teknologiske lederskab på verdensmarkedet. Standarder fastsætter tekniske eller kvalitetsmæssige kriterier for produkter, tjenesteydelser og produktionsmetoder. Det er frivilligt, om man vil opfylde dem, men de giver mange fordele. De hjælper virksomhederne med at arbejde sammen, gør livet lettere for forbrugerne og mindsker deres udgifter. I EU udarbejdes de fælles standarder af de europæiske standardiseringsorganisationer (ESO er), og de er vigtige for det indre marked. De europæiske standarder erstatter de nationale, som ofte er modstridende og kan skabe tekniske hindringer for markedsadgang. Europa Kommissionen giver regelmæssigt ESO erne mandat til at udvikle nye standarder. Imidlertid tager det ofte flere år at udvikle en europæisk standard, og nogle standarder har haltet alvorligt bagefter teknologier i hastig udvikling. Desuden har visse sektorer været utilbøjelige til at deltage i standardisering. Kommissionen arbejder for, at der på verdensplan skal bruges flere internationale standarder i de økonomiske sektorer, hvor Europa spiller en global førerrolle. Den vil fortsat arbejde for indførelse af internationale standarder og brug af frivillige standarder inden for regulering. Kommissionen kæmper også for hurtigere vedtagelse af standarder med hjælp fra forbrugerne, små virksomheder samt miljøbevægelser og sociale organisationer. Kilde: Europa Kommissionen. EU s indberetningsprocedure har været med til at mindske handelshindringerne. EU landene skal underrette Kommissionen, når de laver nye produktregler. Siden 1984 er ca forslag blevet undersøgt for at sikre, at de overholder reglerne for det indre marked.

8 8 I N D B L I K I E U - P O L I T I K Hvordan EU hjælper små virksomheder Smv erne tegner sig for 98 % af alle virksomheder og 67 % af arbejdspladserne og er derfor en afgørende dynamo for økonomisk vækst, innovation, beskæftigelse og social integration i EU. Derfor arbejder Europa Kommissionen for succesrigt iværksætteri og forbedrer erhvervsklimaet for smv er. Small Business Act Small Business Act er EU s politik for smv er. Det centrale i Small Business Act er princippet om at tænke småt først. Dermed kommer smv erne i forreste række, når der skal laves politik, og det sikres, at lovgivningen ikke pålægger dem flere byrder. Det er derfor obligatorisk at udføre en»smv test«for at se, om nye EU politikker og love får konsekvenser for smv erne. I maj 2011 blev der oprettet et netværk af nationale smv repræsentanter, som skal sikre, at politikken på nationalt, regionalt og lokalt plan er smv venlig. Lettere adgang til finansiering for smv er Lettere adgang til finansiering for smv er er også en vigtig prioritet. EU giver smv erne en bred vifte af finansieringsmuligheder gennem strukturfondene, forsknings- og innovationsprogrammerne og mikrofinansieringsfaciliteten Progress og derudover lån fra Den Europæiske Investeringsbank. Medio 2012 havde over smv er benyttet de finansielle instrumenter i rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP). I lånte Den Europæiske Investeringsbank ca. 40 milliarder ud, og det kom over smv er til gode. Fra 2014 vil programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (COSME) give smv erne yderligere støtte. Virksomhed uden for EU:»Missioner for vækst«i en globaliseret verden skal smv er i stigende grad kunne konkurrere med virksomheder fra både industri- og udviklingslande. Der er desuden en forbindelse mellem internationalisering og vækst i smv er. Kommissionens strategi»små virksomheder i en stor verden«skal gøre den europæiske økonomi mere dynamisk ved at hjælpe smv er med at ekspandere uden for EU. Kommissionen støtter smv ernes internationalisering ved at organisere en række»missioner for vækst«. Sådanne initiativer skal gøre det lettere at få indgået aftaler mellem virksomheder og at få organiseret partnerskabsarrangementer mellem European Cluster Collaboration Platform og partnerorganisationer i f.eks. Brasilien, Indien, Japan og Tunesien. HVAD FORHINDRER FOLK I AT BLIVE IVÆRKSÆTTERE I EU? Svar på en meningsmåling i de 27 EU-lande på spørgsmålet: Er du meget enig, enig, uenig eller meget uenig i følgende udsagn? Det er vanskeligt at starte egen virksomhed på grund af manglende finansiel støtte. Det er vanskeligt at starte egen virksomhed på grund af indviklede administrative procedurer. Det er svært at få tilstrækkelige oplysninger om at starte virksomhed Folk, som har startet egen virksomhed og er gået ned, bør have en chance til Man bør ikke starte virksomhed, hvis der er risiko for, at den går ned Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke/ikke relevant Den største hindring for at starte en virksomhed i Europa er mangel på finansiering og indviklede administrative procedurer. Kilde: Flash Eurobarometer 283.

9 E R H V E R V S P O L I T I K 9 Kommissionen har også oprettet Entreprise Europe Network erhvervs- og innovationsstøttenetværket for smv er i Europa, som siden er blevet udvidet til Asien, Nordafrika samt Nord- og Sydamerika. Netværket hjælper smv er med at forstå EU lovgivningen og giver støtteprogrammer og internationaliseringstjenester i 54 lande gennem 600 regionale partnere. Det hjælper smv erne med at få finansiering og tilbyder forretningsog teknologirapporter samt IPR rådgivningstjenester. Rygstød til iværksætteri Europa har brug for flere iværksættere EU s politik fokuserer på at stimulere iværksætterne. Selv om kun 10 % af europæerne i øjeblikket er iværksættere, vil 45 % gerne have fod under eget bord. For at udnytte dette utrolige potentiale for vækst og arbejdspladser har Kommissionen skabt en række initiativer. Klynger og erhvervsnetværk: Klynger er grupper af specialiserede virksomheder og andre markedsdeltagere på et bestemt område, der arbejder tæt sammen, f.eks. organisationer, regionale initiativer og andre forretningsnetværk. Et eksempel findes i franske Toulouse i form af»aerospace valley«, som mest er kendt for at udforme, udvikle og producere Airbus. De fungerer som fødselshjælper for nye erhvervsgrene. EU medvirker på flere områder til at øge klyngernes standarder og åbenhed, især gennem European Cluster Collaboration Platform, European Cluster Excellence Initiative og European Service Innovation Centre. Iværksætteruddannelse: Iværksætteruddannelser vinder stadig mere udbredelse i de fleste EU lande. For at give et ekstra skub har Kommissionen lanceret den europæiske smv uge, som støtter iværksætteri i hele Europa og informerer iværksættere om, hvor de kan få hjælp. Et andet konkret initiativ er»erasmus for unge iværksættere«, et udvekslingsprogram, der giver iværksættere mulighed for at lære af erfarne ejere af små virksomheder i andre EU lande. Flere kvindelige iværksættere: Samtidig med at Europa mangler iværksættere i al almindelighed, er der endnu færre kvindelige iværksættere. I 2012 var kun 30 % af alle iværksættere i Europa kvinder. For at opmuntre kvinder til at blive iværksættere har Kommissionen oprettet et europæisk netværk af kvindelige iværksætterambassadører. De 270 iværksættere i denne gruppe fungerer som rollemodeller, der skal inspirere andre kvinder til at blive iværksættere. Kvinder repræsenterer en stor, ubrugt gruppe iværksættere i Europa. istockphoto.com/jacob Wackerhausen

10 10 I N D B L I K I E U - P O L I T I K Hvordan EU hjælper vigtige erhvervssektorer Innovation: en drivkraft for vækst og beskæftigelse EU giver direkte finansiel støtte til innovatorer som virksomheder og forskningsinstitutter gennem finansieringsprogrammer: rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP), som snart skal erstattes af Cosmeprogrammet, og de europæiske strukturfondes operationelle programmer. Innovation forudsætter interaktion og samarbejde mellem forskellige medspillere: innovatorer, virksomheder, forskningscentre, innovations- og udviklingsagenturer, teknologioverførselscentre, uddannelsesinstitutter, investorer osv. EU stimulerer disse interaktioner inden for regioner og klyngeinitiativer. For at skabe mere gensidig læring og samarbejde blandt EU s lande og regioner støtter Kommissionen initiativer som Europe Innova projektet, der skal udvikle og afprøve nye redskaber og instrumenter til støtte for innovationen, og PRO INNO Europe initiativet, som handler om at lære af bedste praksis og bidrage til udvikling af nye og bedre innovationspolitikker. Råstoffer: det europæiske erhvervslivs hjerteblod En omsætning på milliarder euro og 30 millioner arbejdspladser afhænger af fortsat adgang til råstoffer. De er det europæiske erhvervslivs hjerteblod. Derudover spiller de en afgørende rolle for udviklingen af moderne, miljøvenlige teknologier som elbiler og fotoceller. Europa Kommissionen følger en strategi med tre søjler: at sikre et fair og bæredygtigt udbud af råstoffer fra internationale markeder, at fremme en bæredygtig forsyning inden for EU og at øge ressourceeffektiviteten og fremme genbrug. ER EUROPÆERNE INNOVATIVE? USA Japan Sydkorea Centrale støtteteknologier Den væsentligste drivkraft bag den økonomiske og teknologiske udvikling er de centrale støtteteknologier, som f.eks. nanoteknologi, mikroog nanoelektronik, herunder halvledere, avancerede materialer, bioteknologi og fotonik. Europa Kommissionen har en strategi om at øge den industrielle fremstilling af produkter, der er baseret på centrale støtteteknologier i Europa. Formålet er at sikre, at Europa holder trit med de største internationale konkurrenter, at genoprette væksten i Europa og skabe job i industrien og samtidig tage fat på de aktuelle samfundsmæssige udfordringer. EU Canada Australien Rusland Kina Indien Brasilien Sydafrika 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 Kilde: Europa Kommissionen. Indeks for en femårsperiode baseret på forskellige indikatorer, der viser, hvor innovative landene er. Indikatorerne er bl.a. forskningsniveau, uddannelse, nye patenter, antallet af innovative smv er osv. Et højere tal betyder mere innovation

11 E R H V E R V S P O L I T I K 11 istockphoto.com/alexander Raths Innovation: en kilde til vækst og beskæftigelse Derudover vil nye teknologier hjælpe til med at udvinde dybereliggende forekomster i fjernere egne og under hårde betingelser. Kommissionen støtter målrettet innovation og forskning, nyskabende teknologier og tværfaglige strategier samt initiativer på efterspørgselssiden (f.eks. gennem standarder, offentlige indkøb og reguleringsmæssige tiltag). For eksempel samler det europæiske innovationspartnerskab om råstoffer finansielle og menneskelige ressourcer for at øge efterforskning, udvinding og forædling af råstoffer i Europa. Et eksempel på denne type partnerskab er hensigtserklæringen mellem EU og Grønland om efterforskning og udnyttelse af råstoffer. EU s strategiske behov og Grønlands råstofpotentiale Grønland har: et betydeligt potentiale inden for 6 af de 14 elementer på EU s liste over kritiske råmaterialer (niobium, platinmetaller, sjældne jordarter og tantal) og et vist potentiale for 3 elementer et stort potentiale inden for forekomster af sjældne jordarter (REE) en andel på 3,4 %-9,2 % (ca. 4,89-12 millioner ton) af de globale REE materialer.

12 12 I N D B L I K I E U - P O L I T I K istockphoto.com/ivan Rubanov Adgang til råstoffer og andre sjældne jordelementer er afgørende for den europæiske industris videre succes. Verdens mest ambitiøse regler for kemikalier Kemikalie-, plast- og gummiindustrien er blandt de største og mest dynamiske industrisektorer i EU. Sammen tegner de sig for omkring 3,2 millioner job i over virksomheder og en verdensmarkedsandel for kemiske produkter på 30 %. Siden 2007 har Reachlovgivningen omfattet registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier. Ifølge Reach skal de, der fremstiller og importerer kemikalier, vurdere og forvalte de risici, som bestemte kemikalier medfører, og give brugerne passende sikkerhedsoplysninger. Klassificeringssystemet udpeger de sundheds- og miljøskadelige kemikalier og fastsætter, hvilke oplysninger der skal gives på etiketten til de kemikalier, som arbejdere og forbrugere anvender. Siden 2011 har den nye lovgivning om klassificering, mærkning og emballering af kemikalier (CLP) tilpasset EU s klassificeringssystem til FN s globalt harmoniserede system. Dermed sikres det, at de samme risici beskrives og mærkes ensartet i hele verden. Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), der blev oprettet i juni 2007, er ansvarligt for at forvalte Reachog CLP lovgivningen og give videnskabelig rådgivning om spørgsmål i forbindelse med sikkerhedsmæssige og socioøkonomiske aspekter ved brugen af kemikalier. Den kemiske industri spiller en afgørende rolle med at skaffe innovative materialer og teknologiske løsninger, som har betydning for Europas samlede industrielle konkurrenceevne. Derfor arbejder EU på at styrke den kemiske industris internationale konkurrenceevne og gøre den mere bæredygtig. Rummet: gør vores moderne verden mulig Fra telekommunikation til tv, fra vejrudsigter til det internationale finanssystem de fleste afgørende tjenesteydelser, som vi tager for givet i den moderne verden, er afhængige af rumteknologi. Derudover kan rummet byde på løsninger på mange globale udfordringer. Europa har derfor brug for en effektiv rumpolitik og derudover rumforskning og et rumprogram der giver EU mulighed for at konkurrere med de globale ledere på strategiske områder på dette meget konkurrenceprægede marked.

13 E R H V E R V S P O L I T I K 13 Europa eksporterer førsteklasses rumsystemer til kommerciel og videnskabelig brug. EU anerkender, at hvis Europas position skal opretholdes, har rumindustrien brug for en fortsat høj grad af forskning i nye teknologier og deres udnyttelse. GALILEO: EUROPAS GLOBALE SATELLITNAVIGATIONSSYSTEM Galileo er EU s globale satellitnavigationssystem, som er under europæisk civil kontrol. Det vil gøre det muligt for brugerne at kende deres nøjagtige position i tid og rum akkurat som GPS, men med større præcision og pålidelighed. Det anslås, at 6-7 % af Europas bnp, eller 800 milliarder euro, allerede nu går til satellitnavigationsapplikationer. Desuden vurderes verdensmarkedet for globale navigationssatellitprodukter og -tjenester p.t. til 124 milliarder euro om året, og det ventes at vokse til 244 milliarder euro i Galileos samlede økonomiske fingeraftryk bliver i de næste 20 år på omkring 90 milliarder euro. Der er allerede opsendt flere Galileosatellitter, og systemet ventes at være køreklart i Europæisk satellitnavigation har allerede gjort det sikrere at lande fly, og den har betydet en reduktion af både forsinkelser, omlægninger og aflysninger. Satellitnavigation og -positionering er blevet stadig bedre siden 2009, og nu kan du modtage oplysninger fra denne teknologi på din pc, selv når du ikke kan modtage satellitsignaler. I 2012 blev der indført en forbedret navigations overlay tjeneste, som skal gøre satellitnavigationen mere nøjagtig og understøtte forbundne applikationer, der kræver en høj grad af præcision, samt rette fejl, som skyldes atmosfæriske forstyrrelser. GMES: HOLDER ØJE MED VORES PLANET OG GØR VERDEN SIKRERE Forvaltning af naturressourcer og biodiversitet, observation af havenes tilstand, overvågning af atmosfærens kemiske sammensætning: Hvis vi skal kunne gøre en forskel på disse områder, har vi brug for nøjagtige oplysninger, der bliver leveret i rette tid. Det europæiske jordovervågningsprogram, Copernicus (tidligere GMES), leverer data, som hjælper på så forskellige områder som klimaforandringer til grænseovervågning. Takket være sin hurtige overvågning og kortlægning kan Copernicus også støtte verdensomspændende nødhjælpsaktioner, hvis der sker naturkatastrofer, industriulykker eller humanitære kriser. Ifølge OECD kan verdensmarkedet for jordobservationsdata stige til 3 milliarder dollars om året i Copernicus ventes at skabe værdier, der er op til ti gange den oprindelige investering. Europas globale satellitnavigationssystem, Galileo, vil understøtte en lang række værdifulde applikationer. Sikkerhedsforskning for samfundets skyld Formålet med sikkerhedsforskning er at gøre Europa mere sikkert og modstandsdygtigt for borgernes skyld. EU investerer i at beskytte infrastrukturen bedre og styrke vores sikkerhedsindustri. Biler: støtte til Europas førerposition Som verdensleder i fremstilling af biler er den europæiske bilindustri meget vigtig for velstanden i EU. Branchen er en meget stor aftager af faglært arbejdskraft, en vigtig drivkraft for viden og innovation, en nettoeksportør, en større bidragyder til EU s bnp og Europas største private investor i forskning og udvikling. Teknisk harmonisering er en afgørende faktor i at styrke den europæiske bilindustris konkurrenceevne, fordi den forenkler markedsadgangen og mindsker omkostningerne ved at drive virksomhed. Inden for EU kan fabrikanterne få en biltype godkendt i ét EU land istockphoto.com/rafal Olechowski

14 14 I N D B L I K I E U - P O L I T I K og derefter markedsføre den i hele EU, uden at den skal testes yderligere. Kommissionen arbejder på at opnå en lignende teknisk harmonisering på verdensplan gennem FN s Økonomiske Kommission for Europa (UNECE). Kommissionen fokuserer på følgende prioriteter: 1) at skabe investeringer i avancerede teknologier og innovation, der giver rene biler, ved at gennemføre en omfattende initiativpakke, som nedbringer CO 2 -udslip, forurening og støj 2) at forbedre markedsbetingelserne ved at styrke det indre marked med et bedre typegodkendelsessystem og strømlining af finansielle incitamenter til at fremstille renere biler samt konsekvent anvendelse af principper for smart regulering Europa Kommissionens arbejde for køretøjssikkerhed omfatter alle trafikanters sikkerhed. Med den seneste lovgivning er der indført standard sikkerhedsudstyr, f.eks. elektroniske stabilitetskontrolsystemer på alle motorkøretøjer, avancerede nødbremsesystemer og vognbaneskiftalarm i lastbiler. Biler skal nu udstyres med automatiske nødbremser for at undgå sammenstød med fodgængere eller cyklister og sikre, at uundgåelige sammenstød sker ved en meget lavere hastighed. Ny lovgivning om knallerter og motorcykler kræver også avancerede bremsesystemer som standardudstyr for at beskytte føreren. Kommissionen har foreslået enklere regler for indregistrering af biler, der vil mindske proceduren for indregistrering i et andet EU land så meget som muligt. 3) at støtte industrien på verdensmarkedet ved at indgå afbalancerede handelsaftaler og fortsætte bilaterale forhandlinger med større markeder uden for EU samt øge indsatsen for international harmonisering af reglerne for køretøjer. For at støtte det indre marked harmoniserer EU de tekniske aspekter ved biler. istockphoto.com/chad Truemper

15 E R H V E R V S P O L I T I K 15 Turisme: en nøglesektor EU s turistsektor tegner sig for over 5 % af EU s BNP med omkring 1,8 millioner virksomheder, der beskæftiger omkring 5,2 % af den samlede arbejdsstyrke (cirka 9,7 millioner arbejdspladser). Når der tages højde for de beslægtede sektorer, tegner turismen sig indirekte for 12 % af beskæftigelsen. EU s mål er, at Europa beholder sin stilling som verdens største rejsemål ved at fremme diversificering og kvalitet. Innovation og bæredygtighed er afgørende, især for smv er. EU s Calypsoprogram gør det lettere at gennemføre ferieudvekslinger inden for EU i lavsæsonen for bestemte målgrupper (f.eks. pensionister, som udgør et stort potentielt marked).»crossroads of Europe«er en årligt tilbagevendende begivenhed, der handler om kulturturisme og sætter fokus på steder og ruter i Europa, hvor forskellige kulturer mødes. Formålet er at opmuntre til en ny slags turisme.»europæiske Fremtrædende Turistmål«(EDEN) støtter utraditionelle og bæredygtige turistmål. Der gennemføres nationale konkurrencer, som udvælger»fremtrædende turistmål«efter et nyt tema hvert år. Kommissionen har lanceret et nyskabende samarbejde mellem Europa og Sydamerika, der kaldes» turister«, og som fremmer rejser i lavsæsonen, så ledig kapacitet på hoteller og fly kan udnyttes. For at understrege den høje kvalitet af turismen i Europa og for at hjælpe turisterne med at sammenligne rejsemål har Europa Kommissionen stillet forslag om et fælleseuropæisk kvalitetsmærke som tillæg til de eksisterende mærker på grundlag af fælles kriterier. Turisme tegner sig indirekte for over 10 % af EU s bruttonationalprodukt. Europa skal fastholde sin status som verdens førende turistmål i den dynamiske globale økonomi. istockphoto.com/maridav

16 16 I N D B L I K I E U - P O L I T I K Vejen frem: den nye industrielle revolution NA DA-C Industrien spiller en vigtig rolle for bæredygtig vækst ved at skabe arbejdspladser af høj karat og løse de samfundsproblemer, vi står over for. I det 21. århundrede har industriens rolle været i tilbagegang i Europa. Det er en udfordring at vende denne udvikling. EU satser på at øge industriens bidrag til væksten fra de nuværende 15,6 % af EU s bnp til hele 20 % i Derfor foreslår Kommissionen en række prioriterede initiativer, der skal øge investeringerne i nye teknologier, forbedre erhvervsmiljøet, lette adgangen til markeder og finansiering især for smv er og sikre, at arbejdstagerne har de kvalifikationer, som industrien har brug for. Europas industri står stærkt over for denne udfordring: Europa har en global førerposition inden for mange strategiske sektorer som biler, luftfart, ingeniørvidenskab, rumfart, kemikalier og lægemidler. Industrien tegner sig stadig for fire femtedele af Europas eksport, og 80 % af både Europas eksport og den private forskning og udvikling kommer fra fremstillingsindustrien. Hvis tilliden vender tilbage, og der følger nye investeringer i dens kølvand, kan Europas industri klare sig bedre og begynde at vokse igen. Hvordan revolutionen bliver til virkelighed For at sikre, at den nye industrielle revolution bliver til noget, fokuserer EU på at styrke industrisektoren samt forbedre adgangen til finansiering, støtte smv erne og give forbrugerne større indflydelse. FORBEDRING AF ADGANGEN TIL FINANSIERING OG STØTTE TIL SMV ER Erhvervslivet i EU står over for en kreditklemme, der formentlig bliver værre, i takt med at bankerne omstrukturerer og skiller sig af med dårlige aktiver fra deres balancer. Kommissionen afsøger derfor nye måder til at forbedre finansieringsbetingelserne, især for smv er. Der kommer ny finansiering fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Derudover har Kommissionen for perioden foreslået at stille 1,4 milliarder euro til rådighed gennem Cosmeprogrammet i form af fremmed- og egenkapital. FORBRUGERINDFLYDELSE OG INDUSTRIEL INNOVATION Forbrugerne kan også være med til at føre den industrielle innovation videre. Hvis f.eks. busselskaberne beder fabrikanterne om at udstyre deres busser med solcellepaneler, kan industrien fremstille sådanne busser i større antal og til en lavere pris. Læs mere XX Overblik over EU s erhvervspolitik: XX Europa 2020 EU s vækststrategi: XX EU finansiering til svm er: XX Enterprise Europe Network: europe network.ec.europa.eu/ XX Den Europæiske Rumorganisation: XX Det Europæiske Kemikalieagentur: XX Spørgsmål om EU? Europe Direct kan hjælpe: ISBN doi: /5040

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

8735/16 pfw/nd/ipj 1 DG G 3 C

8735/16 pfw/nd/ipj 1 DG G 3 C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. maj 2016 (OR. en) 8735/16 IND 91 RECH 130 TELECOM 73 MI 304 COMPET 213 EDUC 135 EMPL 137 A-PUNKTSNOTE fra: til: Tidl. dok. nr.: Vedr.: De Faste Repræsentanters

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

5776/17 dr/la/ef 1 DG G 3 C

5776/17 dr/la/ef 1 DG G 3 C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. februar 2017 (OR. en) 5776/17 NOTE fra: til: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet IND 18 MI 82 COMPET 58 FISC 27 PI 9 Vedr.: Forberedelse

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2013 SWD(2013) 252 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation AARHUS UNIVERSITET Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation 2014-2020 Anja Skjoldborg Hansen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Indhold Baggrund for Horizon 2020 Væsentligste forskelle

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Dansk Erhverv fremsender hermed bemærkninger til Europa-Kommissionens høring for forslag til cirkulær økonomi.

Dansk Erhverv fremsender hermed bemærkninger til Europa-Kommissionens høring for forslag til cirkulær økonomi. Miljø- og Fødevareministeriet Att: Thomas Nicolai Pedersen (tpe@mim.dk) Klaus Retoft (kre@mim.dk) Mikkel Stenbæk (mshan@mst.dk). 10. august 2015 EU-høring af forslag til cirkulær økonomi Dansk Erhverv

Læs mere

9814/13 sol/sol/bh 1 DG D 2C

9814/13 sol/sol/bh 1 DG D 2C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 28. maj 2013 (31.05) (OR. en) 9814/13 COSI 60 ENFOPOL 148 A-PUNKTS-NOTE fra: Generalsekretariatet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8985/13 COSI 43 ENFOPOL 124 8453/1/13

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument B6-0441/2007 FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument B6-0441/2007 FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 7.11.2007 B6-0441/2007 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Joseph Daul, Daniel

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Til orientering fremsendes

Læs mere

Notatet sendes tillige til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg.

Notatet sendes tillige til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 191 Offentligt (01) SUPPLERENDE GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG En industriel renæssance i Europa, KOM (2014) 14 Revideret

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 25. juni 2003 PE 323.186/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 323.186) Miquel Mayol i Raynal om Kommissionens meddelelse

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL DET EUROPÆISKE RÅD (UFORMELT MØDE I LAHTI I FINLAND den 20.

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL DET EUROPÆISKE RÅD (UFORMELT MØDE I LAHTI I FINLAND den 20. DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.10.2006 KOM(2006)589 MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL DET EUROPÆISKE RÅD (UFORMELT MØDE I LAHTI I FINLAND den 20. oktober 2006) Et

Læs mere

COSME. Programme for Competitiveness of Enterprises and SME s (2014-2020)

COSME. Programme for Competitiveness of Enterprises and SME s (2014-2020) COSME Programme for Competitiveness of Enterprises and SME s (2014-2020) Agenda Erhvervsstyrelsens rolle Historikken Målgruppe og budget Mere om indsatsområder Spørgsmål Erhvervsstyrelsen Sikre gode rammebetingelser

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Resultater 2009-2014 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror på Vi

Læs mere

DA 1 DA EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014

DA 1 DA EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 01, 02, 03, 04, 05, 06, 07, 08, 09, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21,

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Transport- og Turismeudvalget 28.1.2011 2010/0301(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om behovet for en ny industripolitik.

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om behovet for en ny industripolitik. RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 3. marts 2010 (05.03) (OR. en) 6391/10 COMPET 58 ENV 72 IND 22 MI 46 RECH 55 ECO 13 ENER 35 ECOFIN 95 CONSOM 19 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Rådet (konkurrenceevne

Læs mere

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0398 Handelsforhandlingerne mellem EU og Japan

P7_TA-PROV(2012)0398 Handelsforhandlingerne mellem EU og Japan P7_TA-PROV(2012)0398 Handelsforhandlingerne mellem EU og Japan Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2012 om handelsforhandlingerne mellem EU og Japan (2012/2711(RSP)) Europa-Parlamentet, - der

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0337 (CNS) 13730/16 ADD 3 FISC 170 IA 99 FORSLAG fra: modtaget: 26. oktober 2016 til: Komm. dok. nr.:

Læs mere

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober 2010.

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse Frem mod en indre markedspakke fremlagt d. 27. oktober 2010. Indre Markeds Center Att.: Maja Svankjær Thagaard og Susanne Bo Christensen 10. november 2010 Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond , medfinansieret af Den Europæiske Socialfond, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i vækst og udvikling af mennesker og

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 14.4.2016 JOIN(2016) 8 final 2016/0113 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Høring Din mening om Europa 2020 Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 HOVEDKONKLUSIONER, VURDERING OG POLITISKE KONSEKVENSER Regionsudvalgets

Læs mere

Dansk Erhverv fremsender hermed bemærkninger til Europa-Kommissionens høring for forslag til cirkulær økonomi.

Dansk Erhverv fremsender hermed bemærkninger til Europa-Kommissionens høring for forslag til cirkulær økonomi. Miljø- og Fødevareministeriet Specialudvalget Att: Thomas Nicolai Pedersen (tpe@mim.dk) Klaus Retoft (kre@mim.dk) Mikkel Stenbæk (mshan@mst.dk). 11. august 2015 EU-høring af forslag til cirkulær økonomi

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5)

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5) Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, oktober 2013 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5) SOCIODEMOGRAFISK FOKUS Økonomisk og social sammenhørighed

Læs mere

Videnskab, teknologi og industri i OECD Outlook 2010

Videnskab, teknologi og industri i OECD Outlook 2010 OECD Science, Technology and Industry Outlook 2010 Summary in Danish Videnskab, teknologi og industri i OECD Outlook 2010 Sammendrag på dansk I jagten på et hurtigt, bæredygtigt og varigt opsving efter

Læs mere

Hermed følger til delegationerne dokument - DEC 24/2017.

Hermed følger til delegationerne dokument - DEC 24/2017. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. oktober 2017 (OR. en) 13251/17 FIN 618 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 19. oktober 2017 til: Günther OETTINGER, medlem af Europa-Kommissionen Märt KIVINE,

Læs mere

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Grenaa, 21 maj 2013 Offshoreenergy.dk - formål At styrke og understøtte den danske offshore

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0207 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0207 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0207 Bilag 1 Offentligt Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780351 Fax 7262 6790 njo@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Grund- og nærhedsnotat

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om EU-strategien for Centralasien, der blev vedtaget af Rådet den 19. juni 2017.

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om EU-strategien for Centralasien, der blev vedtaget af Rådet den 19. juni 2017. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10387/17 COEST 142 CFSP/PESC 556 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Ét år efter Papirversion af en online-undersøgelse http://www.cor.europa.

Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Ét år efter Papirversion af en online-undersøgelse http://www.cor.europa. Direktoratet for Rådgivende Funktioner Enhed 3 Netværk & Subsidiaritet DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Et år efter Spørgeskema Frist

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ARBEJDSDOKUMENT. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. 30. marts 2004

EUROPA-PARLAMENTET ARBEJDSDOKUMENT. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. 30. marts 2004 EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 30. marts 2004 ARBEJDSDOKUMENT om registrering, vurdering, godkendelse og begrænsning af kemiske stoffer (REACH), om oprettelse

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0500 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0500 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0500 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 23. september 2014 Kommissionens meddelelse om det årlige EU-arbejdsprogram for europæisk standardisering

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS

EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS Euroområdets stats- og regeringschefer har besluttet at vedtage en pagt for euroen for at

Læs mere

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0121 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0121 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0121 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 20. maj 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 371 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Meddelelse fra Kommissionen om digitalisering

Læs mere

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 14. september 2011 (20.09) (OR. en) 14208/11 COMPET 397 FIN 629 IND 104 I/A-PUNKTS-NOTE fra: Gruppen vedrørende Konkurrenceevne og Vækst til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

ZA6648. Flash Eurobarometer 426 (Small and Medium Enterprises, Resource Efficiency and Green Markets, wave 3) Country Questionnaire Denmark

ZA6648. Flash Eurobarometer 426 (Small and Medium Enterprises, Resource Efficiency and Green Markets, wave 3) Country Questionnaire Denmark ZA668 Flash Eurobarometer 6 (Small and Medium Enterprises, Resource Efficiency and Green Markets, wave ) Country Questionnaire Denmark FL6 - DK SMV'ER, RESSOURCEEFFEKTIVITET OG GRØNNE MARKEDER SCR9 6 7

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.11.2013 COM(2013) 776 final 2013/0384 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om suspension af den fælles toldtarifs autonome

Læs mere

Handel med forfalskede og piratkopierede varer:

Handel med forfalskede og piratkopierede varer: Handel med forfalskede og piratkopierede varer: KORTLÆGNING AF DE ØKONOMISKE VIRKNINGER April 2016 SAMMENFATNING Denne undersøgelse giver en opdateret analyse af den virkning, som varemærkeforfalskede

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2015 COM(2015) 202 final 2015/0105 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 1388/2013 om åbning og forvaltning af autonome EU-toldkontingenter

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 2015/2226(INI) 6.4.2016 UDKAST TIL BETÆNKNING om, hvordan den fælles landbrugspolitik kan forbedre beskæftigelsen i landdistrikterne

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Fremtidige indsatser målrettet industrien Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Regeringens vækstpakke 2014 Danmark helt ud af krisen Eksempler på initiativer: Vækstprogram for små og mellemstore

Læs mere

ManagEnergy workshop. Kontorchef Morten Lemvigh

ManagEnergy workshop. Kontorchef Morten Lemvigh ManagEnergy workshop Kontorchef Morten Lemvigh Region Nordjyllands rolle inden for regional udvikling Region Nordjyllands rolle og mission er at være dynamo for regional udvikling og skabe grundlag for

Læs mere

Strategi for CONCITO 2012-2015

Strategi for CONCITO 2012-2015 Strategi for CONCITO 2012-2015 Formål og mål Af vedtægterne fremgår det: Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Vækst gennem eksport. LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer

Vækst gennem eksport. LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer Vækst gennem eksport LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer Verdensmarkederne Fødevareklyngen (2012) Mia. kr. EUROPA 100,3 AMERIKA 7,7 ASIEN 33,5 AFRIKA 2,4 OCEANIEN 2,0 Hvad gør

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Budgetkontroludvalget 15.10.2014 2014/...(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetkontroludvalget til Økonomi- og Valutaudvalget om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere