Erhvervspolitik. En ny industriel revolution INDBLIK I EU POLITIK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervspolitik. En ny industriel revolution INDBLIK I EU POLITIK"

Transkript

1 INDBLIK I EU POLITIK Erhvervspolitik En ny industriel revolution Europa skal igen tro på sin evne til at opfinde, starte nye projekter, innovere og vokse. Derfor bør Europa sætte sin styrke, den virkelige økonomi og erhvervslivet, i centrum.

2 INDHOLD Hvorfor vi behøver en erhvervspolitik i Europa... 3 Hvordan EU udarbejder og styrer erhvervspolitikken INDBLIK I EU POLITIK Denne publikation indgår i en serie, der forklarer, hvad EU laver på forskellige politikområder, hvorfor EU er med, og hvad resultaterne er. Her finder du alle publikationerne: Hvordan EU hjælper små virksomheder... 8 Hvordan EU hjælper vigtige erhvervssektorer...10 Vejen frem: den nye industrielle revolution...16 Læs mere...16 Sådan fungerer EU Europa i 12 lektioner Europa 2020: Europas vækststrategi EU s grundlæggere Bankvæsen og finans Bekæmpelse af svig Beskatning Beskæftigelse og sociale anliggender Budget Den digitale dagsorden Den Økonomiske og Monetære Union og euroen Energi Erhvervspolitik Folkesundhed Forbrugere Forskning og innovation Fødevaresikkerhed Grænser og sikkerhed Handel Humanitær bistand og civilbeskyttelse Indre marked Internationalt samarbejde og udvikling Klima Konkurrence Kultur og audiovisuelle medier Landbrug Maritime anliggender og fiskeri Migration og asyl Miljø Regionalpolitik Retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og ligestilling Told Transport Uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport Udenrigs- og sikkerhedspolitik Udvidelse Indblik i EU politik: Erhvervspolitik Europa Kommissionen Generaldirektoratet for Kommunikation Oplysning til borgerne 1049 Bruxelles BELGIEN Redaktionen er afsluttet i marts 2013 Forsidefoto og foto på side 2: Dynamic Graphics/Jupiterimages 16 s ,7 cm ISBN doi: /5040 Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2014 Den Europæiske Union, 2014 Eftertryk tilladt. Anvendelse eller gengivelse af individuelle fotos er betinget af, at der indhentes forudgående tilladelse direkte hos indehaverne af ophavsretten.

3 E R H V E R V S P O L I T I K 3 Hvorfor vi behøver en erhvervspolitik i Europa Europas genopretning efter den økonomiske krise har været en langsom og usikker affære. Lige fra begyndelsen har der været fokuseret på at rette op på statsfinanserne og styrke Europas finanssystem. Selv om disse udfordringer stadig er vigtige, er det afgørende for den økonomiske genopretning, at den virkelige økonomi styrkes, dvs. industrien og andre iværksættere, der leverer konkrete varer og tjenesteydelser. Med globaliseringen og den stigende konkurrence fra nye økonomier, vil Europas velstand på længere sigt også være afhængig af vores erhvervsliv. Vores økonomi kan ikke alene baseres på tjenesteydelser og banker. EU er førende på verdensplan inden for energieffektivitet og udenlandske investeringer, men industriens produktivitet svinger blandt EU landene. Heldigvis er industrien i EU teknologisk førende på mange områder, og den har mulighed for at bringe den europæiske økonomi tilbage på sporet. Det er målet for Europas erhvervspolitik. Industrien driver den økonomiske vækst i Europa. Europa 2020 og erhvervspolitikken Samtidig med behovet for at skabe arbejdspladser og styrke konkurrenceevnen står vi i Europa med en aldrende befolkning, mens verdens befolkning vokser. Det øger presset på råmaterialer og energi og øger behovet for at modvirke klimaforandringerne, bevare økosystemer og sikre overgangen til en kulstoffattig økonomi. Svaret på alle disse udfordringer findes i en række nye teknologier, der sammen udgør intet mindre end en ny industriel revolution. At opnå en ny industriel revolution er et centralt mål i Europa 2020, EU s strategi for smart, bæredygtig og inklusiv vækst. To af flagskibsinitiativerne i Europa 2020 handler om erhvervslivet:»en industripolitik for en globaliseret verden«: at forbedre erhvervsmiljøet, især for små og mellemstore virksomheder (smv er) og støtte udviklingen af et stærkt og bæredygtigt erhvervsliv, der kan konkurrere på verdensplan.»innovation i EU«: at forbedre erhvervsmiljøet og adgangen til finansiering for forskning og innovation, så det sikres, at innovative idéer kan omdannes til nye varer og tjenester, som skaber vækst og beskæftigelse. I 2012 relancerede Europa Kommissionen flagskibsinitiativet om erhvervspolitik,»en stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning«, som skal fokusere på, hvordan vi bedst høster fordelene ved denne nye industrielle revolution. Det skal styrke den industrielle innovation og den virkelige økonomi. Initiativet går bl.a. ud på, at EU får virksomheder i lande uden for EU til at indgå i interaktioner, der er til fordel for begge parter en vigtig del af EU s politik om at hjælpe EU virksomheder med at finde nye markeder og øge deres konkurrenceevne, dvs. deres evne til at konkurrere på verdensmarkederne. istockphoto.com/tate Carlson

4 4 I N D B L I K I E U - P O L I T I K istockphoto.com/acilo Førerrollen i bilindustrien er afgørende for EU s velstand. Smv er og iværksætteri: nøglen til økonomisk vækst Små og mellemstore virksomheder (smv er) får særlig opmærksomhed. Det er afgørende for den økonomiske genopretning, at smv er og iværksættere støttes. EU s 23 millioner smv er udgør 98 % af det samlede antal virksomheder og tegner sig for 85 % af alle nye job. Der bruges en række støtteinstrumenter, så disse virksomheder får hjælp til at klare administrative og lovmæssige krav og formaliteter, og til støtte for deres aktiviteter på tværs af grænserne, adgang til finansiering og andre forretningsmuligheder. EU s erhvervs- og innovationsmål for 2020: at styrke Europas erhvervsliv ved at øge dets konkurrenceevne at lette overgangen til en kulstoffattig økonomi at styrke innovationen, så der skabes nye grundlag for vækst, og samfundets behov opfyldes at opmuntre til flere og voksende smv er og fremme en ny iværksætterkultur at sikre et åbent indre marked for varer. SMV ER BETYDER ØKONOMISK VÆKST Antal virksomheder (tusind) Mellemstore 219 Små Store 43 Mikro Langt de fleste små virksomheder er mikrovirksomheder med under 10 ansatte og med en årlig omsætning og/eller balance på højst 2 millioner euro. Behovet for handling på EU plan Der er behov for handling på EU plan for at sikre, at det indre marked for varer og tjenesteydelser fortsat er åbent og fungerer retfærdigt. Kommissionen repræsenterer europæiske interesser internationalt og sikrer, at EU virksomheder kan konkurrere på fair vilkår på verdensmarkedet ved at åbne markederne og liberalisere handelen yderligere. Desuden overvåger Kommissionen konkurrenceevnen for 40 industrisektorer og EU s erhvervsliv som helhed. Den offentliggør resultaterne i en årlig rapport om konkurrenceevnen og en halvårlig rapport om erhvervsstrukturen. For at garantere vores fremtidige job- og vækstudsigter er det afgørende, at erhvervsklimaet i EU forbedres yderligere. Det kræver en koordineret indsats både nationalt og på EU plan. Medarbejdertal (mio.) Store 43,3 Mellemstore 22,0 Merværdi (mia. euro) Store Små 26,6 Mikro 38,9 Mikro Beskæftigelsen er jævnt fordelt på virksomhederne, men smv'erne tegner sig for to ud af tre job i EU. Smv'erne tegner sig for halvdelen af den værdi, der skabes i EU's økonomi. Mellemstore Små Kilde: Europa-Kommissionen.

5 E R H V E R V S P O L I T I K 5 Hvordan EU udarbejder og styrer erhvervspolitikken En stærk, konkurrencedygtig og diversificeret værdikæde inden for fremstillingsvirksomhed er afgørende for den økonomiske velstand i Europa. Fremstillingsindustrien og de tilknyttede erhvervstjenester tegner sig for over 50 % af beskæftigelsen i det private erhvervsliv, 75 % af eksporten og 80 % af den private forskning og udvikling i EU. Desuden er EU virksomheder i stigende grad integreret i den globale værdikæde. Derfor er det en vigtig faktor for erhvervslivets konkurrenceevne, at det lokale input i eksporten maksimeres. Omkring 87 % af EU eksportens værdi kommer fra hjemmemarkedet, viser tal fra Erhvervspolitikken indeholder initiativer, der støtter innovationen, stimulerer virksomhederne til at blive internationale og styrker det indre marked for varer og tjenesteydelser. EU støtter innovation Europa Kommissionen udarbejder, øver indflydelse på og gennemfører i nødvendigt omfang politikker og programmer, der skal styrke innovationen i EU, bl.a.: resultattavlen for forskning og innovation i EU, som giver en sammenlignende vurdering af de 27 EU landes resultater inden for innovation og deres forsknings- og innovationssystemer netværket Social Innovation Europe, som er med til at stimulere nye tanker, der både opfylder sociale behov og skaber nye sociale forhold eller samarbejdsformer designfremmerådet, European Design Leadership Board, som rådgiver om øget brug af intelligent design til udvikling af produkter af høj kvalitet og øget ressourceeffektivitet Regional Innovation Monitor (RIM), som giver oplysninger om regionale innovationspolitikker for 20 EU lande økoinnovation inden for bl.a. affaldshåndtering, genbrug og vedvarende energi, som beskæftiger ca. 3,4 millioner mennesker i Europa og har en omsætning på 227 milliarder euro. Af andre initiativer som at fremme industri- og forbrugerprodukter på grundlag af vedvarende, biologiske råmaterialer som planter og træer kan det nævnes, at Kommissionen har oprettet en rådgivende gruppe om biobaserede produkter. Derudover står Kommissionen for flere støtteprogrammer for samarbejde om forskning og innovation, som giver en klar merværdi i innovationsfasen til virksomheder og forskere. Syvende rammeprogram for forskning og udvikling (FP7), hvis samlede budget er på over 50 milliarder euro, og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP) er ved at blive gennemført. Fra 2014 vil Horisont 2020 repræsentere følgeprogrammet til FP7 med fokus på forskning og innovation. Lettere internationalisering af EU virksomheder For at sikre, at EU s virksomheder kan konkurrere på retfærdige vilkår på verdensmarkedet, øger Kommissionen markedsadgangen og overvåger og fremmer et internationalt handelssystem på grundlag af multilateral og bilateral handel. Indberetningsproceduren i Verdenhandelsorganisationens (WTO) aftale om tekniske handelshindringer giver f.eks. Kommissionen mulighed for at overvåge udkast til produktkrav fra samhandelspartnere og gribe ind, hvis de medfører ubegrundede handelshindringer. INTERNATIONALT SAMARBEJDE Kommissionen arbejder sammen med forskellige lande på at forbedre erhvervsklimaet, mindske hindringerne for handel og investering og støtte fælles regler for produkter. Som led i den europæiske naboskabspolitik (ENP) arbejder Kommissionen for at styrke de økonomiske forbindelser med nabolandene. Den forhandler aftaler på plads om overensstemmelsesvurderinger, der letter industriprodukters frie bevægelighed ved at skabe harmoni mellem EU- og ikke EU partneres tekniske bestemmelser og standarder. Teknisk regulering er meget vigtig for markedsadgangen for varer, der sælges til lande uden for EU. EU støtter reguleringsmæssigt samarbejde med større eksterne handelspartnere for at harmonisere eller sikre de tekniske bestemmelsers sammenlignelighed eller gensidig anerkendelse af testresultater og overensstemmelsesvurderinger, som alle letter eksporten.

6 6 I N D B L I K I E U - P O L I T I K INTELLEKTUEL EJENDOMSRET Ud over EU s lovgivning om intellektuel ejendomsret hjælper Kommissionen med at gøre europæiske virksomheder opmærksomme på reglerne og vurdere deres konsekvenser og effektivitet i praksis. Der er også oprettet en helpdesk, der skal informere smv er om intellektuel ejendomsret i lande uden for EU som f.eks. Kina. Der gives fortrolig og personlig rådgivning. Det indre marked for varer European Union Det indre marked for varer er af stor økonomisk værdi for EU. INTERNATIONALE INTERESSENTERS ROLLE For at rådgive om større handelspartnerskaber har Kommissionen etableret forbindelser med erhvervssammenslutninger og bestemte organer som f.eks. Trans Atlantic Business Dialogue, Trans Atlantic Consumer Dialogue, EU Japan Business Round Table og EU Russia Industrialists Round Table. STØTTE TIL SMV ERS INTERNATIONALE AKTIVITETER I en globaliseret verden skal smv er i stigende grad kunne konkurrere med virksomheder fra både industri- og udviklingslande. Der er desuden en forbindelse mellem internationalisering og vækst i smv er. Kommissionens strategi»små virksomheder i en stor verden«skal gøre den europæiske økonomi mere dynamisk ved at hjælpe smv er med at ekspandere uden for EU. Det indre marked for varer er en af EU s vigtigste prioriteter. Det giver virksomhederne lige vilkår, stimulerer konkurrencen og øger forbrugernes indsigt. Ved at gøre det let at købe og sælge produkter overalt i EU øger det også effektiviteten og den økonomiske vækst. Princippet om fri bevægelighed for varer er knæsat i EU traktaterne for at undgå urimelige begrænsninger i handelen mellem EU landene. BEKYTTELSE AF DET INDRE MARKED: KOMMISSIONENS ROLLE Kommissionens vigtigste mål er at få det indre marked til at fungere bedre ved at fjerne de eksisterende handelshindringer og forhindre, at der opstår nye. Den sikrer, at der er lige konkurrencevilkår, og at de nationale regler giver de oplysninger og den juridiske klarhed, erhvervslivet behøver. Kommissionen kan starte retssager mod EU lande, der har indført eller bibeholdt regler eller administrativ praksis, som overtræder EU lovgivningen. Den kan også foreslå harmonisering af disse regler på EU plan. Det er særligt vigtigt for smv er, at der ikke opstår handelshindringer, fordi de ofte tilbyder meget specialiserede produkter til forskellige markedsnicher. SIKRERE PRODUKTER Det indre marked for varer er formet af harmoniserede regler, som gør det muligt at købe og sælge varer overalt i EU. De europæiske regler handler overvejende om produktsikkerhed og kræver ofte, at et produkt skal testes. CE mærket viser f.eks., at et produkt er i overensstemmelse med EU lovgivningen. Det er obligatorisk for produkter som lægeudstyr, elektronik og legetøj. EU s lovgivning om produktansvar beskytter forbrugerne mod fejlbehæftede produkter og giver dem mulighed for at søge skadeserstatning.

7 E R H V E R V S P O L I T I K 7 Bedre regulering Selv om de nuværende reguleringsrammer hjælper det indre marked med at fungere gnidningsløst, anerkender Kommissionen, at lovgivningen løbende skal forbedres. Reglerne om et mere hensigtsmæssigt indre marked skal: vurdere fordele og udgifter ved den nuværende lovgivning mere systematisk (»sundhedstjek«) skabe bedre høringer af interessenterne forbedre konsekvensanalyserne forenkle EU s lovgivning og mindske de administrative byrder forbedre indførelsen af EU s lovgivning i den nationale lovgivning sammen med en bedre gennemførelse og håndhævelse. Forebyggelse af handelshindringer på det indre marked I visse tilfælde kan de nationale regler gøre det vanskeligt for virksomhederne at sælge deres produkter i andre EU lande. Derfor kræver en indberetningsprocedure i EU retten, at landene underretter Europa Kommissionen og andre EU lande KONTROL AF NYE REGLER PR. ERHVERVSSEKTOR Sundhed Internettjenester Husholdnings- og fritidsudstyr Lægemidler og kosmetik Energi, mineraler og træ 515 Varer og produkter 626 Miljø 712 Kemikalier Byggeri Mekanik Transport Telekommunikation Landbrug, fiskeri og foder om forslag til tekniske produktregler, før de bliver til lov. EU landene og Kommissionen har tre måneder (en såkaldt»status quo periode«) til at sikre, at lovforslaget ikke vil medføre handelshindringer. Siden 1984 er over forslag blevet undersøgt for at sikre, at de ikke skaber handelshindringer på det indre marked. Fordelen ved standarder Virksomheder, der laver mobiltelefoner eller software, kæmper en daglig kamp for at gøre deres egne standarder førende, og det viser, hvor vigtige standarder er i den internationale konkurrence. Der er ingen tvivl om, at en god standard gør forbrugernes tilværelse lettere, fremmer bæredygtigheden og styrker det europæiske teknologiske lederskab på verdensmarkedet. Standarder fastsætter tekniske eller kvalitetsmæssige kriterier for produkter, tjenesteydelser og produktionsmetoder. Det er frivilligt, om man vil opfylde dem, men de giver mange fordele. De hjælper virksomhederne med at arbejde sammen, gør livet lettere for forbrugerne og mindsker deres udgifter. I EU udarbejdes de fælles standarder af de europæiske standardiseringsorganisationer (ESO er), og de er vigtige for det indre marked. De europæiske standarder erstatter de nationale, som ofte er modstridende og kan skabe tekniske hindringer for markedsadgang. Europa Kommissionen giver regelmæssigt ESO erne mandat til at udvikle nye standarder. Imidlertid tager det ofte flere år at udvikle en europæisk standard, og nogle standarder har haltet alvorligt bagefter teknologier i hastig udvikling. Desuden har visse sektorer været utilbøjelige til at deltage i standardisering. Kommissionen arbejder for, at der på verdensplan skal bruges flere internationale standarder i de økonomiske sektorer, hvor Europa spiller en global førerrolle. Den vil fortsat arbejde for indførelse af internationale standarder og brug af frivillige standarder inden for regulering. Kommissionen kæmper også for hurtigere vedtagelse af standarder med hjælp fra forbrugerne, små virksomheder samt miljøbevægelser og sociale organisationer. Kilde: Europa Kommissionen. EU s indberetningsprocedure har været med til at mindske handelshindringerne. EU landene skal underrette Kommissionen, når de laver nye produktregler. Siden 1984 er ca forslag blevet undersøgt for at sikre, at de overholder reglerne for det indre marked.

8 8 I N D B L I K I E U - P O L I T I K Hvordan EU hjælper små virksomheder Smv erne tegner sig for 98 % af alle virksomheder og 67 % af arbejdspladserne og er derfor en afgørende dynamo for økonomisk vækst, innovation, beskæftigelse og social integration i EU. Derfor arbejder Europa Kommissionen for succesrigt iværksætteri og forbedrer erhvervsklimaet for smv er. Small Business Act Small Business Act er EU s politik for smv er. Det centrale i Small Business Act er princippet om at tænke småt først. Dermed kommer smv erne i forreste række, når der skal laves politik, og det sikres, at lovgivningen ikke pålægger dem flere byrder. Det er derfor obligatorisk at udføre en»smv test«for at se, om nye EU politikker og love får konsekvenser for smv erne. I maj 2011 blev der oprettet et netværk af nationale smv repræsentanter, som skal sikre, at politikken på nationalt, regionalt og lokalt plan er smv venlig. Lettere adgang til finansiering for smv er Lettere adgang til finansiering for smv er er også en vigtig prioritet. EU giver smv erne en bred vifte af finansieringsmuligheder gennem strukturfondene, forsknings- og innovationsprogrammerne og mikrofinansieringsfaciliteten Progress og derudover lån fra Den Europæiske Investeringsbank. Medio 2012 havde over smv er benyttet de finansielle instrumenter i rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP). I lånte Den Europæiske Investeringsbank ca. 40 milliarder ud, og det kom over smv er til gode. Fra 2014 vil programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (COSME) give smv erne yderligere støtte. Virksomhed uden for EU:»Missioner for vækst«i en globaliseret verden skal smv er i stigende grad kunne konkurrere med virksomheder fra både industri- og udviklingslande. Der er desuden en forbindelse mellem internationalisering og vækst i smv er. Kommissionens strategi»små virksomheder i en stor verden«skal gøre den europæiske økonomi mere dynamisk ved at hjælpe smv er med at ekspandere uden for EU. Kommissionen støtter smv ernes internationalisering ved at organisere en række»missioner for vækst«. Sådanne initiativer skal gøre det lettere at få indgået aftaler mellem virksomheder og at få organiseret partnerskabsarrangementer mellem European Cluster Collaboration Platform og partnerorganisationer i f.eks. Brasilien, Indien, Japan og Tunesien. HVAD FORHINDRER FOLK I AT BLIVE IVÆRKSÆTTERE I EU? Svar på en meningsmåling i de 27 EU-lande på spørgsmålet: Er du meget enig, enig, uenig eller meget uenig i følgende udsagn? Det er vanskeligt at starte egen virksomhed på grund af manglende finansiel støtte. Det er vanskeligt at starte egen virksomhed på grund af indviklede administrative procedurer. Det er svært at få tilstrækkelige oplysninger om at starte virksomhed Folk, som har startet egen virksomhed og er gået ned, bør have en chance til Man bør ikke starte virksomhed, hvis der er risiko for, at den går ned Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke/ikke relevant Den største hindring for at starte en virksomhed i Europa er mangel på finansiering og indviklede administrative procedurer. Kilde: Flash Eurobarometer 283.

9 E R H V E R V S P O L I T I K 9 Kommissionen har også oprettet Entreprise Europe Network erhvervs- og innovationsstøttenetværket for smv er i Europa, som siden er blevet udvidet til Asien, Nordafrika samt Nord- og Sydamerika. Netværket hjælper smv er med at forstå EU lovgivningen og giver støtteprogrammer og internationaliseringstjenester i 54 lande gennem 600 regionale partnere. Det hjælper smv erne med at få finansiering og tilbyder forretningsog teknologirapporter samt IPR rådgivningstjenester. Rygstød til iværksætteri Europa har brug for flere iværksættere EU s politik fokuserer på at stimulere iværksætterne. Selv om kun 10 % af europæerne i øjeblikket er iværksættere, vil 45 % gerne have fod under eget bord. For at udnytte dette utrolige potentiale for vækst og arbejdspladser har Kommissionen skabt en række initiativer. Klynger og erhvervsnetværk: Klynger er grupper af specialiserede virksomheder og andre markedsdeltagere på et bestemt område, der arbejder tæt sammen, f.eks. organisationer, regionale initiativer og andre forretningsnetværk. Et eksempel findes i franske Toulouse i form af»aerospace valley«, som mest er kendt for at udforme, udvikle og producere Airbus. De fungerer som fødselshjælper for nye erhvervsgrene. EU medvirker på flere områder til at øge klyngernes standarder og åbenhed, især gennem European Cluster Collaboration Platform, European Cluster Excellence Initiative og European Service Innovation Centre. Iværksætteruddannelse: Iværksætteruddannelser vinder stadig mere udbredelse i de fleste EU lande. For at give et ekstra skub har Kommissionen lanceret den europæiske smv uge, som støtter iværksætteri i hele Europa og informerer iværksættere om, hvor de kan få hjælp. Et andet konkret initiativ er»erasmus for unge iværksættere«, et udvekslingsprogram, der giver iværksættere mulighed for at lære af erfarne ejere af små virksomheder i andre EU lande. Flere kvindelige iværksættere: Samtidig med at Europa mangler iværksættere i al almindelighed, er der endnu færre kvindelige iværksættere. I 2012 var kun 30 % af alle iværksættere i Europa kvinder. For at opmuntre kvinder til at blive iværksættere har Kommissionen oprettet et europæisk netværk af kvindelige iværksætterambassadører. De 270 iværksættere i denne gruppe fungerer som rollemodeller, der skal inspirere andre kvinder til at blive iværksættere. Kvinder repræsenterer en stor, ubrugt gruppe iværksættere i Europa. istockphoto.com/jacob Wackerhausen

10 10 I N D B L I K I E U - P O L I T I K Hvordan EU hjælper vigtige erhvervssektorer Innovation: en drivkraft for vækst og beskæftigelse EU giver direkte finansiel støtte til innovatorer som virksomheder og forskningsinstitutter gennem finansieringsprogrammer: rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP), som snart skal erstattes af Cosmeprogrammet, og de europæiske strukturfondes operationelle programmer. Innovation forudsætter interaktion og samarbejde mellem forskellige medspillere: innovatorer, virksomheder, forskningscentre, innovations- og udviklingsagenturer, teknologioverførselscentre, uddannelsesinstitutter, investorer osv. EU stimulerer disse interaktioner inden for regioner og klyngeinitiativer. For at skabe mere gensidig læring og samarbejde blandt EU s lande og regioner støtter Kommissionen initiativer som Europe Innova projektet, der skal udvikle og afprøve nye redskaber og instrumenter til støtte for innovationen, og PRO INNO Europe initiativet, som handler om at lære af bedste praksis og bidrage til udvikling af nye og bedre innovationspolitikker. Råstoffer: det europæiske erhvervslivs hjerteblod En omsætning på milliarder euro og 30 millioner arbejdspladser afhænger af fortsat adgang til råstoffer. De er det europæiske erhvervslivs hjerteblod. Derudover spiller de en afgørende rolle for udviklingen af moderne, miljøvenlige teknologier som elbiler og fotoceller. Europa Kommissionen følger en strategi med tre søjler: at sikre et fair og bæredygtigt udbud af råstoffer fra internationale markeder, at fremme en bæredygtig forsyning inden for EU og at øge ressourceeffektiviteten og fremme genbrug. ER EUROPÆERNE INNOVATIVE? USA Japan Sydkorea Centrale støtteteknologier Den væsentligste drivkraft bag den økonomiske og teknologiske udvikling er de centrale støtteteknologier, som f.eks. nanoteknologi, mikroog nanoelektronik, herunder halvledere, avancerede materialer, bioteknologi og fotonik. Europa Kommissionen har en strategi om at øge den industrielle fremstilling af produkter, der er baseret på centrale støtteteknologier i Europa. Formålet er at sikre, at Europa holder trit med de største internationale konkurrenter, at genoprette væksten i Europa og skabe job i industrien og samtidig tage fat på de aktuelle samfundsmæssige udfordringer. EU Canada Australien Rusland Kina Indien Brasilien Sydafrika 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 Kilde: Europa Kommissionen. Indeks for en femårsperiode baseret på forskellige indikatorer, der viser, hvor innovative landene er. Indikatorerne er bl.a. forskningsniveau, uddannelse, nye patenter, antallet af innovative smv er osv. Et højere tal betyder mere innovation

11 E R H V E R V S P O L I T I K 11 istockphoto.com/alexander Raths Innovation: en kilde til vækst og beskæftigelse Derudover vil nye teknologier hjælpe til med at udvinde dybereliggende forekomster i fjernere egne og under hårde betingelser. Kommissionen støtter målrettet innovation og forskning, nyskabende teknologier og tværfaglige strategier samt initiativer på efterspørgselssiden (f.eks. gennem standarder, offentlige indkøb og reguleringsmæssige tiltag). For eksempel samler det europæiske innovationspartnerskab om råstoffer finansielle og menneskelige ressourcer for at øge efterforskning, udvinding og forædling af råstoffer i Europa. Et eksempel på denne type partnerskab er hensigtserklæringen mellem EU og Grønland om efterforskning og udnyttelse af råstoffer. EU s strategiske behov og Grønlands råstofpotentiale Grønland har: et betydeligt potentiale inden for 6 af de 14 elementer på EU s liste over kritiske råmaterialer (niobium, platinmetaller, sjældne jordarter og tantal) og et vist potentiale for 3 elementer et stort potentiale inden for forekomster af sjældne jordarter (REE) en andel på 3,4 %-9,2 % (ca. 4,89-12 millioner ton) af de globale REE materialer.

12 12 I N D B L I K I E U - P O L I T I K istockphoto.com/ivan Rubanov Adgang til råstoffer og andre sjældne jordelementer er afgørende for den europæiske industris videre succes. Verdens mest ambitiøse regler for kemikalier Kemikalie-, plast- og gummiindustrien er blandt de største og mest dynamiske industrisektorer i EU. Sammen tegner de sig for omkring 3,2 millioner job i over virksomheder og en verdensmarkedsandel for kemiske produkter på 30 %. Siden 2007 har Reachlovgivningen omfattet registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier. Ifølge Reach skal de, der fremstiller og importerer kemikalier, vurdere og forvalte de risici, som bestemte kemikalier medfører, og give brugerne passende sikkerhedsoplysninger. Klassificeringssystemet udpeger de sundheds- og miljøskadelige kemikalier og fastsætter, hvilke oplysninger der skal gives på etiketten til de kemikalier, som arbejdere og forbrugere anvender. Siden 2011 har den nye lovgivning om klassificering, mærkning og emballering af kemikalier (CLP) tilpasset EU s klassificeringssystem til FN s globalt harmoniserede system. Dermed sikres det, at de samme risici beskrives og mærkes ensartet i hele verden. Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), der blev oprettet i juni 2007, er ansvarligt for at forvalte Reachog CLP lovgivningen og give videnskabelig rådgivning om spørgsmål i forbindelse med sikkerhedsmæssige og socioøkonomiske aspekter ved brugen af kemikalier. Den kemiske industri spiller en afgørende rolle med at skaffe innovative materialer og teknologiske løsninger, som har betydning for Europas samlede industrielle konkurrenceevne. Derfor arbejder EU på at styrke den kemiske industris internationale konkurrenceevne og gøre den mere bæredygtig. Rummet: gør vores moderne verden mulig Fra telekommunikation til tv, fra vejrudsigter til det internationale finanssystem de fleste afgørende tjenesteydelser, som vi tager for givet i den moderne verden, er afhængige af rumteknologi. Derudover kan rummet byde på løsninger på mange globale udfordringer. Europa har derfor brug for en effektiv rumpolitik og derudover rumforskning og et rumprogram der giver EU mulighed for at konkurrere med de globale ledere på strategiske områder på dette meget konkurrenceprægede marked.

13 E R H V E R V S P O L I T I K 13 Europa eksporterer førsteklasses rumsystemer til kommerciel og videnskabelig brug. EU anerkender, at hvis Europas position skal opretholdes, har rumindustrien brug for en fortsat høj grad af forskning i nye teknologier og deres udnyttelse. GALILEO: EUROPAS GLOBALE SATELLITNAVIGATIONSSYSTEM Galileo er EU s globale satellitnavigationssystem, som er under europæisk civil kontrol. Det vil gøre det muligt for brugerne at kende deres nøjagtige position i tid og rum akkurat som GPS, men med større præcision og pålidelighed. Det anslås, at 6-7 % af Europas bnp, eller 800 milliarder euro, allerede nu går til satellitnavigationsapplikationer. Desuden vurderes verdensmarkedet for globale navigationssatellitprodukter og -tjenester p.t. til 124 milliarder euro om året, og det ventes at vokse til 244 milliarder euro i Galileos samlede økonomiske fingeraftryk bliver i de næste 20 år på omkring 90 milliarder euro. Der er allerede opsendt flere Galileosatellitter, og systemet ventes at være køreklart i Europæisk satellitnavigation har allerede gjort det sikrere at lande fly, og den har betydet en reduktion af både forsinkelser, omlægninger og aflysninger. Satellitnavigation og -positionering er blevet stadig bedre siden 2009, og nu kan du modtage oplysninger fra denne teknologi på din pc, selv når du ikke kan modtage satellitsignaler. I 2012 blev der indført en forbedret navigations overlay tjeneste, som skal gøre satellitnavigationen mere nøjagtig og understøtte forbundne applikationer, der kræver en høj grad af præcision, samt rette fejl, som skyldes atmosfæriske forstyrrelser. GMES: HOLDER ØJE MED VORES PLANET OG GØR VERDEN SIKRERE Forvaltning af naturressourcer og biodiversitet, observation af havenes tilstand, overvågning af atmosfærens kemiske sammensætning: Hvis vi skal kunne gøre en forskel på disse områder, har vi brug for nøjagtige oplysninger, der bliver leveret i rette tid. Det europæiske jordovervågningsprogram, Copernicus (tidligere GMES), leverer data, som hjælper på så forskellige områder som klimaforandringer til grænseovervågning. Takket være sin hurtige overvågning og kortlægning kan Copernicus også støtte verdensomspændende nødhjælpsaktioner, hvis der sker naturkatastrofer, industriulykker eller humanitære kriser. Ifølge OECD kan verdensmarkedet for jordobservationsdata stige til 3 milliarder dollars om året i Copernicus ventes at skabe værdier, der er op til ti gange den oprindelige investering. Europas globale satellitnavigationssystem, Galileo, vil understøtte en lang række værdifulde applikationer. Sikkerhedsforskning for samfundets skyld Formålet med sikkerhedsforskning er at gøre Europa mere sikkert og modstandsdygtigt for borgernes skyld. EU investerer i at beskytte infrastrukturen bedre og styrke vores sikkerhedsindustri. Biler: støtte til Europas førerposition Som verdensleder i fremstilling af biler er den europæiske bilindustri meget vigtig for velstanden i EU. Branchen er en meget stor aftager af faglært arbejdskraft, en vigtig drivkraft for viden og innovation, en nettoeksportør, en større bidragyder til EU s bnp og Europas største private investor i forskning og udvikling. Teknisk harmonisering er en afgørende faktor i at styrke den europæiske bilindustris konkurrenceevne, fordi den forenkler markedsadgangen og mindsker omkostningerne ved at drive virksomhed. Inden for EU kan fabrikanterne få en biltype godkendt i ét EU land istockphoto.com/rafal Olechowski

14 14 I N D B L I K I E U - P O L I T I K og derefter markedsføre den i hele EU, uden at den skal testes yderligere. Kommissionen arbejder på at opnå en lignende teknisk harmonisering på verdensplan gennem FN s Økonomiske Kommission for Europa (UNECE). Kommissionen fokuserer på følgende prioriteter: 1) at skabe investeringer i avancerede teknologier og innovation, der giver rene biler, ved at gennemføre en omfattende initiativpakke, som nedbringer CO 2 -udslip, forurening og støj 2) at forbedre markedsbetingelserne ved at styrke det indre marked med et bedre typegodkendelsessystem og strømlining af finansielle incitamenter til at fremstille renere biler samt konsekvent anvendelse af principper for smart regulering Europa Kommissionens arbejde for køretøjssikkerhed omfatter alle trafikanters sikkerhed. Med den seneste lovgivning er der indført standard sikkerhedsudstyr, f.eks. elektroniske stabilitetskontrolsystemer på alle motorkøretøjer, avancerede nødbremsesystemer og vognbaneskiftalarm i lastbiler. Biler skal nu udstyres med automatiske nødbremser for at undgå sammenstød med fodgængere eller cyklister og sikre, at uundgåelige sammenstød sker ved en meget lavere hastighed. Ny lovgivning om knallerter og motorcykler kræver også avancerede bremsesystemer som standardudstyr for at beskytte føreren. Kommissionen har foreslået enklere regler for indregistrering af biler, der vil mindske proceduren for indregistrering i et andet EU land så meget som muligt. 3) at støtte industrien på verdensmarkedet ved at indgå afbalancerede handelsaftaler og fortsætte bilaterale forhandlinger med større markeder uden for EU samt øge indsatsen for international harmonisering af reglerne for køretøjer. For at støtte det indre marked harmoniserer EU de tekniske aspekter ved biler. istockphoto.com/chad Truemper

15 E R H V E R V S P O L I T I K 15 Turisme: en nøglesektor EU s turistsektor tegner sig for over 5 % af EU s BNP med omkring 1,8 millioner virksomheder, der beskæftiger omkring 5,2 % af den samlede arbejdsstyrke (cirka 9,7 millioner arbejdspladser). Når der tages højde for de beslægtede sektorer, tegner turismen sig indirekte for 12 % af beskæftigelsen. EU s mål er, at Europa beholder sin stilling som verdens største rejsemål ved at fremme diversificering og kvalitet. Innovation og bæredygtighed er afgørende, især for smv er. EU s Calypsoprogram gør det lettere at gennemføre ferieudvekslinger inden for EU i lavsæsonen for bestemte målgrupper (f.eks. pensionister, som udgør et stort potentielt marked).»crossroads of Europe«er en årligt tilbagevendende begivenhed, der handler om kulturturisme og sætter fokus på steder og ruter i Europa, hvor forskellige kulturer mødes. Formålet er at opmuntre til en ny slags turisme.»europæiske Fremtrædende Turistmål«(EDEN) støtter utraditionelle og bæredygtige turistmål. Der gennemføres nationale konkurrencer, som udvælger»fremtrædende turistmål«efter et nyt tema hvert år. Kommissionen har lanceret et nyskabende samarbejde mellem Europa og Sydamerika, der kaldes» turister«, og som fremmer rejser i lavsæsonen, så ledig kapacitet på hoteller og fly kan udnyttes. For at understrege den høje kvalitet af turismen i Europa og for at hjælpe turisterne med at sammenligne rejsemål har Europa Kommissionen stillet forslag om et fælleseuropæisk kvalitetsmærke som tillæg til de eksisterende mærker på grundlag af fælles kriterier. Turisme tegner sig indirekte for over 10 % af EU s bruttonationalprodukt. Europa skal fastholde sin status som verdens førende turistmål i den dynamiske globale økonomi. istockphoto.com/maridav

16 16 I N D B L I K I E U - P O L I T I K Vejen frem: den nye industrielle revolution NA DA-C Industrien spiller en vigtig rolle for bæredygtig vækst ved at skabe arbejdspladser af høj karat og løse de samfundsproblemer, vi står over for. I det 21. århundrede har industriens rolle været i tilbagegang i Europa. Det er en udfordring at vende denne udvikling. EU satser på at øge industriens bidrag til væksten fra de nuværende 15,6 % af EU s bnp til hele 20 % i Derfor foreslår Kommissionen en række prioriterede initiativer, der skal øge investeringerne i nye teknologier, forbedre erhvervsmiljøet, lette adgangen til markeder og finansiering især for smv er og sikre, at arbejdstagerne har de kvalifikationer, som industrien har brug for. Europas industri står stærkt over for denne udfordring: Europa har en global førerposition inden for mange strategiske sektorer som biler, luftfart, ingeniørvidenskab, rumfart, kemikalier og lægemidler. Industrien tegner sig stadig for fire femtedele af Europas eksport, og 80 % af både Europas eksport og den private forskning og udvikling kommer fra fremstillingsindustrien. Hvis tilliden vender tilbage, og der følger nye investeringer i dens kølvand, kan Europas industri klare sig bedre og begynde at vokse igen. Hvordan revolutionen bliver til virkelighed For at sikre, at den nye industrielle revolution bliver til noget, fokuserer EU på at styrke industrisektoren samt forbedre adgangen til finansiering, støtte smv erne og give forbrugerne større indflydelse. FORBEDRING AF ADGANGEN TIL FINANSIERING OG STØTTE TIL SMV ER Erhvervslivet i EU står over for en kreditklemme, der formentlig bliver værre, i takt med at bankerne omstrukturerer og skiller sig af med dårlige aktiver fra deres balancer. Kommissionen afsøger derfor nye måder til at forbedre finansieringsbetingelserne, især for smv er. Der kommer ny finansiering fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Derudover har Kommissionen for perioden foreslået at stille 1,4 milliarder euro til rådighed gennem Cosmeprogrammet i form af fremmed- og egenkapital. FORBRUGERINDFLYDELSE OG INDUSTRIEL INNOVATION Forbrugerne kan også være med til at føre den industrielle innovation videre. Hvis f.eks. busselskaberne beder fabrikanterne om at udstyre deres busser med solcellepaneler, kan industrien fremstille sådanne busser i større antal og til en lavere pris. Læs mere XX Overblik over EU s erhvervspolitik: XX Europa 2020 EU s vækststrategi: XX EU finansiering til svm er: XX Enterprise Europe Network: europe network.ec.europa.eu/ XX Den Europæiske Rumorganisation: XX Det Europæiske Kemikalieagentur: XX Spørgsmål om EU? Europe Direct kan hjælpe: ISBN doi: /5040

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober 2010.

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse Frem mod en indre markedspakke fremlagt d. 27. oktober 2010. Indre Markeds Center Att.: Maja Svankjær Thagaard og Susanne Bo Christensen 10. november 2010 Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober

Læs mere

COSME. Programme for Competitiveness of Enterprises and SME s (2014-2020)

COSME. Programme for Competitiveness of Enterprises and SME s (2014-2020) COSME Programme for Competitiveness of Enterprises and SME s (2014-2020) Agenda Erhvervsstyrelsens rolle Historikken Målgruppe og budget Mere om indsatsområder Spørgsmål Erhvervsstyrelsen Sikre gode rammebetingelser

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

DA 1 DA EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014

DA 1 DA EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 01, 02, 03, 04, 05, 06, 07, 08, 09, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 19.9.2012 2012/2134(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om bedre adgang til finansiering for SMV'er 2012/2134 (INI)) Økonomi- og Valutaudvalget Ordfører:

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Resultater 2009-2014 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror på Vi

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

***I UDKAST TIL BETÆNKNING

***I UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Industri, Forskning og Energi 11.6.2012 2011/0394(COD) ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et program for virksomheders

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Horizon2020 og ERC. Hvad har EU i støbeskeen?

Horizon2020 og ERC. Hvad har EU i støbeskeen? Horizon2020 og ERC Hvad har EU i støbeskeen? HVAD ER HORIZON 2020? Kommissionens forslag til et 80 mia euro (595 mia kr) finansieringsprogram for forskning og innovation (2014-20) Del af forslag til næste

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.6.2013 SWD(2013) 223 final C7-0208/13 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 14. september 2011 (20.09) (OR. en) 14208/11 COMPET 397 FIN 629 IND 104 I/A-PUNKTS-NOTE fra: Gruppen vedrørende Konkurrenceevne og Vækst til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET Positionspapir 2011 DEN FINANSIELLE OG ØKONOMISKE KRISES KONSEKVENSER FOR OFFENTLIG REGNSKABSPLIGT OG ANSVARLIGHED SAMT OFFENTLIG REVISION I EU OG REVISIONSRETTENS ROLLE DA

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0472 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0472 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0472 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet,

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

1. Identifikation af den adspurgte

1. Identifikation af den adspurgte Revision af forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde (2006/2004/EF) Denne offentlige høring er et led i revisionen af forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde (2006/2004/EF). Dette dokument

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ?

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Investeringsplanen for Europa er en pakke med foranstaltninger, der skal sætte gang i offentlige og private investeringer i realøkonomien på mindst 315 mia.

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Europæiske priser for god praksis

Europæiske priser for god praksis Sikkerhed og sundhed er godt for alle både dig selv og din arbejdsplads. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø Samarbejde om forebyggelse www.healthy-workplaces.eu INDKALDELSE AF ANSØGNINGER Europæiske priser

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

10 spørgsmål til debat

10 spørgsmål til debat 10 spørgsmål til debat Med konklusionerne og anbefalingerne i den anden samhørighedsrapport fremlægges der 10 spørgsmål til offentlig debat om den fremtidige samhørighedspolitik. Disse spørgsmål gengives

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS European Council of Young Farmers - Europäischer Rat der Junglandwirte Ref: CEJA-N-018-2008-EN Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge

Læs mere

IT erhvervene i tal Maj 2014

IT erhvervene i tal Maj 2014 IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg med henblik på møde i Rådet (Konkurrenceevne industri, indre marked, forskning) den 21. 22.

Læs mere

Tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til et direktiv til bekæmpelse af bureaukrati, der hæmmer Europas konkurrenceevne

Tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til et direktiv til bekæmpelse af bureaukrati, der hæmmer Europas konkurrenceevne IP/04/37 Bruxelles, den 13. januar 2004 Tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til et direktiv til bekæmpelse af bureaukrati, der hæmmer Europas konkurrenceevne Europa-Kommissionen har fremlagt

Læs mere

Team Europe-foredragsholdere

Team Europe-foredragsholdere Team Europe-foredragsholdere Team Europe er et netværk af uafhængige foredragsholdere, som har til formål at udbrede information om EU samt øge danskernes lyst til debat om EU-politikområder f.eks i foreninger,

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Side 1 Uge 27// juli // 2010 EU-SPOT

Side 1 Uge 27// juli // 2010 EU-SPOT Side 1 Uge 27// juli // 2010 EU-SPOT Uge 27 // juli // 2010 Side 2 Uge 27// juli // 2010 EU-SPOT Ugebrev fra NordDanmarks EU-kontor med Bruxelles Talk, partnersøgninger, indkaldelser, EU-programmer og

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0442 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0442 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0442 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens meddelelse Hen imod en blomstrende datadreven økonomi, KOM (2014) 442 final 1.

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app 22. februar 2012 /cwg Sag Høringssvar: Ideer og input til national handlingsplan for 'Open Government' Erhvervsstyrelsen har ideer til tre initiativer, der kunne indgå i handlingsplanen for Open Government.

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 7-29

ÆNDRINGSFORSLAG 7-29 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 29.6.2012 2011/0299(COD) ÆNDRINGSFORSLAG 7-29 Udkast til udtalelse Marielle Gallo (PE489.674v01-00) Retningslinjer for

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

Operatør. Til at udvikle initiativet. Rethink Business : Design for disassembly. Join the Circular Economy Revolution

Operatør. Til at udvikle initiativet. Rethink Business : Design for disassembly. Join the Circular Economy Revolution Operatør Til at udvikle initiativet Rethink Business : Design for disassembly Join the Circular Economy Revolution Vækstforums strategiske indsatsområde Energi og Miljø Region Midtjylland Vækstforum Regional

Læs mere

Overordnet Sammendrag. Mod en europæisk GI strategi: Erfaringer fra GINIE

Overordnet Sammendrag. Mod en europæisk GI strategi: Erfaringer fra GINIE GINIE: Geografisk Informations- Netværk i Europa IST-2000-29493 Overordnet Sammendrag Mod en europæisk GI strategi: Erfaringer fra GINIE Rapport D 2.11.1 (a) Januar 2004 Projektkoordinator: University

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Energiforlig. Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering

Energiforlig. Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering Fokusgruppen skal arbejde med: Få SMV, håndværkere, i spil Integrering af intelligente energisystemer, f.eks. smart grids, i nye

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme EUROPA-PARLAMENTET 1999 Budgetudvalget 2004 FORELØBIG 2000/0024(COD) 10. april 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetudvalget til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0180 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0180 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0180 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere