Håndbog: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I BOLIGOMRÅDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håndbog: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I BOLIGOMRÅDER"

Transkript

1 Håndbog: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

2 FÅ GANG I EN SOCIALØKONOMISK VIRKSOMHED Ledigheden i udsatte boligområder er væsentligt højere end i resten af landet. En stor del af de ledige hører til de mest udsatte ledige og har ofte en række udfordringer udover ledighed. Udfordringerne er forskellige, men der er ofte tale om et sammenspil af et lavt uddannelsesniveau samt sociale, sproglige, familiemæssige, fysiske eller psykiske udfordringer. I helhedsplaner og boligorganisationer er der en stigende interesse for om socialøkonomiske virksomheder kan bidrage med løsninger på de beskæftigelsesmæssige udfordringer i de udsatte boligområder. I den forbindelse er der et stigende ønske om viden om denne type virksomheder, så boligsociale medarbejdere kan guide beboere og andre, der ønsker at etablere socialøkonomiske virksomheder i udsatte boligområder. I denne håndbog har CFBU og BL - Danmarks Almene Boliger samlet den væsentligste viden - og de væsentligste opmærksomhedspunkter vedrørende opstart af socialøkonomisk virksomhed. Denne håndbog giver således boligsociale medarbejdere et udgangspunkt for at kunne hjælpe med etablering af socialøkonomiske virksomheder i boligområderne. I håndbogen referer vi til en mængde forskellig lovgivning, som kan ændre sig efter udgivelsen. Vær derfor opmærksom på at undersøge, om de refererede regler stadig er gældende inden du går i gang.

3 HVAD ER EN SOCIALØKONOMISK VIRKSOMHED? En socialøkonomisk virksomhed er en rigtig virksomhed, der skal løbe rundt på almindelige markedsmæssige vilkår. Socialøkonomiske virksomheder er karakteriseret ved at have to formål; 1. Det kommercielle formål handler om at tjene penge gennem salg af ydelser. Et kommercielt produkt er efterspurgt på det almindelige marked. Det kan være alt fra æblemost, mad og honning til revision af regnskaber og rengøring. 2. Det sociale formål betyder, at virksomheden enten donerer overskuddet til et socialt formål eller, at virksomheden ansætter udsatte ledige og dermed hjælper denne gruppe ind på arbejdsmarkedet. En social ydelse, der tjener et socialt formål om at hjælpe udsatte ledige, kan være afklaring- eller kompetenceudviklingsforløb el.lign. FOR ELLER MED EN MÅLGRUPPE Der eksisterer to former for socialøkonomiske virksomheder. En form, hvor man arbejder for en målgruppe og en anden form, hvor man arbejder med en målgruppe. Socialøkonomiske virksomheder, der arbejder FOR en målgruppe donerer deres overskud til denne målgruppe. Socialøkonomiske virksomheder der arbejder MED en målgruppe, kan f.eks. gennem forskellige støttede ansættelser hjælpe udsatte ledige tættere/ind på arbejdsmarkedet. Arbejdes der MED en målgruppe, kan virksomheden også sælge opkvalificeringsforløb af udsatte ledige til kommunen, således at kommunen betaler den socialøkonomiske virksomhed for at udsatte ledige deltager i et afklarings- / opkvalificeringsforløb på virksomheden. Det er socialøkonomiske virksomheder der arbejder MED en målgruppe, der vinder indpas i de udsatte boligområder. CASE: SOCIALØKONOMISK VIRKSOMHED, DER ARBEJDER FOR EN MÅLGRUPPE Socialøkonomisk Cykelcompagni og Cykelven vil gøre det lettere at være cyklist i byen, ved at tilbyde ansatte på udvalgte arbejdspladser reparationer i arbejdstiden. Virksomheden arbejder via cykelfremme for et grønnere miljø, mere sundhed og glæde i hverdagen og skønnere byer. Socialøkonomisk Cykelcompagni og Cykelven reinvesterer sit overskud, men bruger også mange midler på Afrikanske engagementer. CASE: SOCIALØKONOMISK VIRKSOMHED, DER ARBEJDER MED EN MÅLGRUPPE Place de Bleu er en systue hvor etniske minoritetskvinder tilbydes opkvalificering indenfor syning og andre håndarbejdsteknikker såsom strik, hækling og broderi. Endvidere får kvinderne danskundervisning rettet mod arbejdsmarked dansk. Efterfølgende tilbydes kvinderne ansættelse på fleksible vilkår. Place de Bleu bliver på sigt en socialøkonomisk virksomhed.

4 DEFINITION PÅ SOCIALØKONOMISK VIRKSOMHED I loven om registrerede socialøkonomiske virksomheder defineres socialøkonomiske virksomheder, som virksomheder, der: 1. Har et socialt formål: Hovedformålet er samfundsgavnligt og af social, beskæftigelsesmæssig, sundhedsmæssig, miljømæssig eller kulturel karakter. 2. Er erhvervsdrivende: En betydelig del af virksomhedens omsætning udgøres af erhvervsdrift. 3. Er uafhængige af det offentlige: Virksomheden har eget CVR-nummer og fungerer uden væsentlig indflydelse fra det offentlige. 4. Er inddragende og ansvarlige i deres virke: Virksomheden har en værdiskabende og etisk forsvarlig ledelse og er transparent i sit virke. 5. Har en social håndtering af overskud: Overskuddet anvendes primært til at fremme sociale formål samt reinvestere i egen og andre socialøkonomiske virksomheder og sekundært til udbetaling af udbytte til investorer. (Lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder, kap. 2, 5)

5 HVORDAN KAN DE BOLIGSOCIALE MEDARBEJDERE HJÆLPE? Boligsociale medarbejdere kan hjælpe beboere eller andre med at starte en socialøkonomisk virksomhed i boligområdet, eller de kan arbejde på og hjælpe en eksisterende socialøkonomisk virksomhed med at etablere en filial i boligområdet. Boligsociale medarbejdere har ofte kompetencer og netværk, der gør, at de kan være gode til at støtte initiativtagere til socialøkonomisk virksomhed i de udsatte boligområder. De boligsociale medarbejdere har blandt andet ofte projektledelseskompetencer, og derudover har de ofte et stort netværk i lokalområdet og både et samarbejde med kommunen, lokale aktører, beboere og frivillige, der kan trækkes på ved etablering af en socialøkonomisk virksomhed. HVAD SIGER REGLERNE? De boligsociale medarbejdere må hjælpe initiativtagerne frem til den endelige etablering af virksomheden. Herefter skal virksomheden ejes og drives uafhængigt af boligorganisationen/helhedsplanen. Helhedsplaner eller boligorganisationer kan ikke eje, indskyde kapital eller yde driftstilskud til socialøkonomiske virksomheder. Den socialøkonomiske virksomhed skal have eget selvstændigt budget og må ikke være en del af boligorganisationers eller helhedsplaneres budgetter. Læs mere på ETABLERING OG OPSTART AF SOCIALØKONOMISK VIRKSOMHED Etablering af en socialøkonomisk virksomhed kræver iværksætterevner, forretningsevner og et ønske om, at gøre en forskel for en udsat gruppe af borgere i samfundet. I det følgende kan du læse nærmere om hvad det kræver, og hvilke forhold du, som boligsocial medarbejder, kan hjælpe initiativtagerne med at overveje og få på plads i forbindelse med opstart af en socialøkonomisk virksomhed i et udsat boligområde. Startkapital og finansieringsmuligheder En vigtig forudsætning for at starte en virksomhed er startkapital til opstartsfasen. Som udgangspunkt er en socialøkonomisk virksomhed stillet som alle andre iværksættere, der skal rejse kapital hos bank eller anden investor på baggrund af en forretningsplan m.v. Når der skal rejses penge, kan du som boligsocial medarbejder f.eks. hjælpe med at søge midler fra fonde, satspulje, strukturfondsmidler m.v. ligesom der kan tænkes i fundraisingsarrangementer i boligområdet m.v.

6 Virksomhedsformer Ved etablering af en virksomhed skal der tages stilling til, hvilken virksomhedsform og organisering, der ønskes. Der er ikke bestemte virksomhedsformer, der pr. definition passer bedre til socialøkonomiske virksomheder, men man skal være opmærksom på at hver virksomhedsform har egne regler i forhold til bland andet startkapital og ledelse. Etablering af den socialøkonomiske virksomhed gennem stiftelsen af en fond er også en mulig virksomhedsform. Når en fond er ejer af virksomheden tilfalder eventuelt overskud fonden og ikke en ejerkreds. På den måde signalerer man, at overskuddet fra virksomheden går tilbage i fonden også ved en eventuel lukning af virksomheden. To pejlemærker gør sig gældende i valg af virksomhedsform: 1. Valg af virksomhedsform har en signalværdi i forhold til omverdenen og bør tilpasses, det signal man ønsker, at virksomheden skal afspejle. 2. Det er muligt at ændre virksomhedsform undervejs. I opstartsfasen kan det f.eks. være en fordel af vælge en virksomhedsform med en lav startkapital mens en anden virksomhedsform kan passe bedre til den etablerede virksomhed. MERE OM VIRKSOMHEDSFORMER På erhvervsstyrelsens hjemmeside findes en guide til de forskellige virksomhedsformer. Der er også hjælp, at hente om valg af virksomhedsform på såvel de offentligt drevne væksthuse som på de kommunale kontorer for erhvervsservice. Socialøkonomiske virksomheder kan også etableres i regi af en forening. Der er ingen formelle krav til, hvordan en forening skal udforme vedtægter eller hvordan den skal organiseres og drives. I praksis er det dog sådan, at hvis foreningen f.eks. søger om offentlig støtte, kan den blive mødt med krav om at fremvise vedtægter med beskrivelse af tegningsregler og krav om, at årsregnskabet bliver revideret af en revisor. Det kræver ofte et stærkt frivilligt element og det bør overvejes om foreningen vil være stabil og kompetencestærk nok, til at sikre drift af virksomheden. MERE OM FORENINGER Center for Frivilligt Socialt Arbejde rådgiver om etablering af foreninger og der er viden at hente på centrets hjemmeside: MERE OM FONDE Fonde stiftets ofte med et almennyttigt formål i sigte og alle kan stifte en fond. Stiftelse af en fond kan medvirke til at sikre kapitalgrundlaget i en virksomhed. På civilstyrelsens hjemmeside kan man læse mere om stiftelsen af fonde:

7 CASE: SYVÆRKSTED I NØJSOMHED I boligområdet Nøjsomhed i Helsingør har man taget første skridt på vejen til etablering af en socialøkonomisk virksomhed. I en af boligområdets lejligheder er der netop startet et syværksted for områdets kreative kvinder under kyndig ledelse af Tina Brink Bouazza, som brænder for, at værkstedet på sigt kan blive en socialøkonomisk virksomhed. Tina er beboer i Vapnagård og har masser af ideer til produkter og designs. Første projekt er produktion af tasker, puder og tæpper, og der er allerede booket en stand til det årlige julemarked i Helsingør. I øjeblikket arbejder Tina på design af burkinier og brudekjoler. Inden syværkstedet åbnede har en gruppe af Nøjsomheds kvinder været på inspirationstur hos den socialøkonomiske virksomhed Place de Bleu, der blandt andet er kendt for deres flotte puder. Projektleder i helhedsplanen Kristian Sinding har søgt og fået kr. i områdesekretariatet til opstart af værkstedet. Pengene er gået til indkøb af symaskiner, stof osv. Kristian ser det som sin rolle at hjælpe med at få overblik over muligheder og erfaringer med socialøkonomi og ikke mindst at hjælpe med at etablere kontakt til de lokale ressourcer og aktører, der kan hjælpe virksomheden i gang. Blandt andet er hensigten at etablere en kontakt til kommunens beskæftigelsesudvalg og lokale virksomheder, der kan bidrage med gode råd og vejledning til nye iværksættere. På sigt skal der også findes opstartskapital. Tina er indtil videre ansat i en tre måneders praktik i helhedsplanen. Hvis du vil høre mere om syværkstedet og tankerne om en socialøkonomisk virksomhed kan du kontakte Kristian Sinding på tlf eller

8 unge kvinder, psykisk syge, autister eller blinde har forskellige behov, og det kan være svært for ledelsen at håndtere meget forskellige medarbejderbehov. Under dette punkt i forretningsplanen, kan det også beskrives hvilket behov virksomhedens produkter dækker, og hvordan produkterne adskiller sig i forhold til konkurrenternes. Sidst men ikke mindst bør det overvejes hvad købsfrekvensen er, og dækningsbidraget for produktet bør kalkuleres. 3. Produktion, salg og markedsføring Uden produktion og salg - ingen virksomhed. Som en del af en forretningsplan bør markedsforholdene beskrives. Hvem bliver virksomhedens konkurrenter, hvor mange konkurrenter er der, og hvor er de fysisk placeret i forhold til virksomheden. Forretningsplan Ved opstart af en socialøkonomisk virksomhed, bør der, som ved etablering af enhver anden virksomhed, udarbejdes en forretningsplan, så initiativtagerne, der ønsker at starte virksomhed, får reflekteret over virksomhedens formål, økonomi og den omverden/det marked om virksomheden vil blive en del af. Du kan som boligsocial medarbejder hjælpe initiativtagerne med at udarbejde en forretningsplan. Det er vigtigt, at denne forretningsplan indeholder en beskrivelse og refleksioner i forhold til såvel det kommercielle som det sociale formål. En forretningsplan indeholder som minimum følgende elementer: 1. Virksomhedens idégrundlag Først og fremmest bør virksomhedens overordnede sociale og kommercielle eksistensberettigelse beskrives. Herunder bør det beskrives, hvad virksomheden skal tjene penge på. I denne beskrivelse kan det også indgå, hvilken betydning virksomheden kan få i boligområdet f.eks. som samlingssted el.lign. 2. Produktet/ydelsen I forretningsplanen bør såvel det sociale og kommercielle produkt beskrives i detaljer. Herunder bør det også beskrives hvilken målgruppe, der ønskes arbejde med, hvis virksomheden skal tilbyde beskæftigelsesfremmende tilbud. Her er det en overvejelse værd, at virksomheden afgrænser sig til en eller få målgrupper. Misbrugere, udsatte Det bør overvejes, hvad der er det realistiske antal kunder for virksomhedens kommercielle produkt samt for det sociale/beskæftigelsesfremmende produkt. HVAD ER DÆKNINGSBIDRAGET? Dækningsbidraget er et udtryk for, hvor stort et beløb en virksomhed har tilbage, efter de direkte salgsomkostninger, til at betale de faste omkostninger i virksomheden. Hvis dækningsbidraget ikke er højt nok til at dække de faste omkostninger, vil der opstå et underskud i virksomheden og omvendt vil der være et overskud, hvis dækningsbidraget overstiger de faste omkostninger.

9 For at sikre kundegrundlag bør det endvidere overvejes om der kan indgås aftaler med lokale parter, der vil lave faste aftaler om at aftage virksomhedens produkter. Alt efter virksomhedens produkt kunne det f.eks. være aftaler med jobcentret, der køber et antal afklaringsforløb pr. år eller kunder, der dagligt køber virksomhedens frokostanretning/ catering. I forretningsplanen bør det beskrives, hvor stor en produktion, virksomheden forventes at have. Her bør det tages i betragtning, at ansatte med særlige behov kan have en varierende arbejdsindsats, sygeperioder m.v., og det er en relevant overvejelse, hvordan virksomhedens produktion sikres under disse vilkår. Herudover bør denne del af forretningsplanen også indeholde overvejelser om branding af virksomhedens produkt. UDVIKLING AF ETABLEREDE SOCIALØKONOMISK VIRKSOMHEDER Det Sociale Vækstprogram yder ekstraordinær rådgivning for etablerede socialøkonomiske virksomheder, der arbejder med udsatte ledige. Over fem måneder tilbyder socialøkonomiske virksomheder tæt personlig sparring om udvikling af virksomheden og får samtidig udbygget virksomhedens netværk. For at deltage i Det Sociale Vækstprogram skal virksomheden indsende et ansøgningsskema. Der kan ansøges to gange årligt, og der optages fem virksomheder per gang. Du kan søge på Den Sociale Kapitalfonds hjemmeside: 4. Budgetter Budgetter sikrer overblik over økonomien. Inden start af en virksomhed bør der udarbejdes forskellige budgetter for at se om virksomhedsidéen er økonomisk rentabel. En forretningsplan bør indeholde tre forskellige budgetter: a. Et etableringsbudget viser hvor mange penge, man skal bruge på at opstarte virksomheden. b. Et driftsbudget viser de indtægter og udgifter, der forventes at komme i virksomheden. c. Et likviditetsbudget viser måned for måned, om der er penge i kassen til at betale virksomhedens udgifter. Hvis der er budgetposter, der ikke er kendte, som f.eks. lokaleleje, forsikringer el.lign., bør disse undersøges, eller den generelle pris benyttes i budgettet.

10 MEDARBEJDERE Ved etablering af en virksomhed er det vigtigt at gøre sig overvejelser om, hvilke kompetencer, der er behov for, hvordan man ønsker at sammensætte medarbejderstaben, samt hvilke forskellige ansættelsesmuligheder der er. Du kan som boligsocial medarbejder hjælpe iværksætterne med at tyde reglerne og mulighederne i beskæftigelseslovgivningen, du kan arbejde på at få beboere fra boligområdet ansat i virksomheden og sidst men ikke mindst kan den boligsociale helhedsplan støtte virksomhedens og dens medarbejdere via det boligsociale arbejde i lokalområdet. - Ledelseskompetencer - Faglige kompetencer til at fremstille produktet/levere ydelsen - Markedsføring og salgskompetencer - Socialfaglige kompetencer til at støtte og motivere udsatte ansatte/personer i kompetenceafklaringsforløb. De primære medarbejdere i den socialøkonomiske virksomhed bør være ordinært ansatte, dvs. medarbejdere, der er ansat på helt almindelige vilkår, og hvor lønnen er fuldt finansieret af virksomheden. ligt støttede ansættelser er enten tidsbegrænsede eller til jævnlig revurdering fra kommunens side. Ved ansættelse af medarbejdere i støttet beskæftigelse kan den socialøkonomiske virksomhed holde lønudgifterne nede i en periode, men det bør tages med i betragtning, at det ofte kræver ekstra ressourcer at have personer ansat i støttet beskæftigelse. Ordinære, støttede og frivillige medarbejdere Som noget af det første bør iværksætterne afklare behovet for kompetencer i den socialøkonomiske virksomhed. Medarbejderstaben i en socialøkonomisk virksomhed skal i en kombination mestre følgende kompetencer: Beskæftigelsesloven giver forskellige muligheder for at hjælpe personer, der har svært ved at opnå ansættelse på det ordinære arbejdsmarked. Som led i en social profil er der mange socialøkonomiske virksomheder, der vælger at en andel af deres ansatte, skal være personer, der har behov for støttede ansættelser. Med offentligt støttet ansættelser, kan personer, der er ledige og som har svært ved at opnå ordinær ansættelse, eller personer med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, opnå ansættelse. De offent- LØNREFUSION TIL ANSATTE I STØTTET BESKÆFTIGELSE Fleksjob: Ved ansættelse af en fleksjobber betaler den socialøkonomiske virksomhed løn til den ansatte for det arbejde, der bliver udført. Lønnen suppleres med et flekslønstilskud, der udbetales af kommunen til den ansatte. Tilskuddet kan højst udgøre et beløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. Løntilskud: Ved ansættelse med løntilskud skal lønnen minimum svare til den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde. Lønnen udbetales af virksomheden. Herefter modtager virksomheden refusion fra kommunen (for en nærmere aftalt andel af lønnen). Den andel, der refunderes, afhænger af den lediges arbejdsmæssige begrænsninger i forhold til at varetage det pågældende job.

11 Nogle ledige er meget langt fra arbejdsmarkedet og kan end ikke klare ansættelse i støttet beskæftigelse. Ønsker virksomheden at hjælpe disse ledige tættere på arbejdsmarkedet kan de ansættes i virksomhedspraktik i nogle uger eller måneders varighed alt efter behov. Personer der ansættes i virksomhedspraktik har ofte behov for at udvikle sociale, faglige, personlige eller sproglige kompetencer, og vil ofte kræve nogen til megen støtte for at kunne fungere på arbejdspladsen. Under praktikken modtager personen den offentlige forsørgelse, som vedkommende er berettiget til, og virksomheden har ingen lønudgifter. Virksomhedspraktik anvendes med henblik på efterfølgende ordinær eller støttet ansættelse af personen. Sidst men ikke mindst kan virksomheden inddrage frivillige i driften. Frivillige er personer, der yder en indsats uden at modtage løn, tilskud eller anden form for betaling. Hvis virksomheden vælger at inddrage frivillige, skal man være opmærksom på, at frivillige ofte vil være mere ustabile og forvente et større råderum end de lønnede ansatte. Det er en god ide at afstemme de frivilliges forventninger til arbejdet i forhold til virksomhedens behov. Man kan evt. udarbejde en skriftlig kontrakt med de frivillige, så aftalerne er klare og afstemte. Det kan mindske eventuelle uoverensstemmelser og styrke de frivilliges ansvarsfølelse og stabilitet i deres indsats. Der kan hentes inspiration i Ledelse af frivillige en håndbog, Skårhøj & Kappelgaard, Forlaget Ankerhus Medarbejdere eller frivillige fra boligområdet Boligsociale medarbejdere kan, qua deres kendskab til beboerne, bidrage med rekruttering af arbejdskraft til virksomheden, og samtidig arbejde mod boligsociale målsætninger om at højne beskæftigelsen blandt beboerne i boligområdet. Helt konkret kan du, som boligsocial medarbejder, introducere interesserede beboere og virksomhedens initiativtagere for hinanden. Er der behov for virksomhedspraktik eller en offentligt støttet ansættelse, skal jobcenteret inddrages, se mere under Samarbejde med kommunen. Hvis virksomheden ansætter medarbejdere og frivillige fra boligområdet kan det, udover at højne beskæftigelsen i boligområdet bidrage positivt til det lokale ejerskab og engagement i forhold til virksomheden. Boligsocial støtte til frivillige eller udsatte ansatte En socialøkonomisk virksomhed med frivillige og flere svage medarbejdere vil ofte have god gavn af forskellig støtte til deres ansatte. Den boligsociale helhedsplan har forskellige muligheder for at hjælpe med at støtte virksomhedens ansatte og frivillige. Den boligsociale helhedsplan har med den lokale sociale indsats i boligområdet flere muligheder for at støtte de ansatte. Alt efter helhedsplanens indsatsområder kan de boligsociale medarbejdere f.eks. bistå med at organisere og kompetenceudvikle de frivillige, så de fastholder motivationen for indsatsen. De boligsociale medarbejdere kan også igangsætte og koordinere en frivillig social mentorordning. Personer i støttet beskæftigelse har mange gange udfordringer i deres hverdagsliv. Det kan f.eks. være udfordringer af familiær eller økonomisk karaktér, som de har behov for at få hjælp og støtte til at håndtere, så de bedre magter at fastholde en ansættelse. Sociale mentorer kan mødes med de ansatte udenfor arbejdstid, og støtte dem i forhold til at håndtere hverdagens udfordringer.

12 SAMARBEJDE MED KOMMUNEN Et samarbejde med kommunens jobcenter er ofte meget væsentligt for en vellykket etablering og drift af socialøkonomisk virksomhed. De boligsociale medarbejdere har ofte en samarbejdspart i kommunen og måske endda en eller flere kontakter på jobcenteret. Som boligsocial medarbejder kan du dermed være med til at åbne dørene på kommunen og sikre at parterne får startet en dialog. De socialøkonomiske virksomheder har, som andre virksomheder, behov for at samarbejde med kommunen, hvis de ønsker at ansætte medarbejdere i støttet beskæftigelse eller hvis de ønsker støtte til deres ansatte i form af mentorer. Derudover vil de socialøkonomiske virksomheder, der arbejder MED en målgruppe have et stort behov for at samarbejde tæt med kommunen. aftale med jobcenteret. En aftale om et bestemt antal opkvalificeringsforløb kan bidrage til at sikre den socialøkonomiske virksomheds eksistensgrundlag. tigelse, skal der udfyldes blanketter, som virksomheden Ved indgåelse af en aftale om ansættelse i støttet beskæf- kan få udbetalt lønrefusion på baggrund af, og som fungerer som en form for kontrakt om ansættelsen. Blanketterne SAMARBEJDE OM ANSATTE PÅ SÆRLIGE VILKÅR Ønsker den socialøkonomisk virksomhed at ansætte medarbejdere med økonomisk støtte fra kommunen, skal dette ter - her kan man også udfylde blanketterne elektronisk. kan findes på under fanebladet blanket- ske i overensstemmelse med den pågældende persons sagsbehandler på jobcenteret. RIMELIGHEDSKRAVET: HVAD ER REGLERNE FOR ANDELEN AF ANSATTE PÅ SÆRLIGE VILKÅR? Rimelighedskravet i beskæftigelseslovgivningen sætter rammerne for andelen af ansatte på særlige vilkår i forhold til andelen af ansatte på almindelige vilkår. I virksomheder med op til 50 ansatte må der højst være én ansat på løntilskud eller i virksomhedspraktik for hver femte ansat på almindelige vilkår. SAMARBEJDE OM SALG AF OPKVALIFICERINGSFORLØB Når socialøkonomiske virksomheder arbejder MED en målgruppe, vil virksomhedens sociale produkt ofte være at sælge opkvalificerings-/afklaringsforløb til kommunen. Med denne form for socialøkonomisk virksomhed er jobcenterets interesse og engagement altafgørende og indgåelse af et samarbejde eksistentielt. Eksempler 0-5 ordinært ansatte= 1 person i løntilskud eller virksomhedspraktik 6-9 ordinært ansatte= 1 person i løntilskud eller virksomhedspraktik ordinært ansatte= 2 personer i løntilskud eller virksomhedspraktik ordinært ansatte= 3 personer i løntilskud eller virksomhedspraktik Rimelighedskravet omfatter ikke ansatte, der er i forløb med vejledning eller opkvalificering eller ansatte, der modtager støtte til beskæftigelse efter lov om social bistand. Vær opmærksom på, at rimelighedskravet kan ændre sig. Det er en god idé, at virksomheden indgår en samarbejds- Kilde: Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats

13 Sidst men ikke mindst vil et samarbejde med jobcenteret om ansættelse af personer på særlige vilkår, også ofte betyde et krav om løbende dialog og statusmøder mellem virksomheden, jobcenteret og den ansatte. MENTORER Til sidst skal muligheden for at få bevilliget offentlig mentorstøtte nævnes. Kommunerne har, efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats, mulighed for at bevillige mentorstøtte til ansatte. Personer i støttet beskæftigelse har mange gange brug for en person, der har ekstra tid til at hjælpe dem på arbejdspladsen. Selv med en socialøkonomisk virksomhed, der har særlig fokus på det sociale aspekt i virksomhedens drift, er der måske ikke altid mulighed for at yde al den støtte, som udsatte medarbejdere kræver. Opstår behovet for ekstra støtte til nogle af medarbejderne, kan virksomheden derfor kontakte jobcenteret og høre om mulighederne. Bevilling af mentorstøtte vil altid bero på en konkret vurdering af den enkelte medarbejders behov. CASE: UNION CLEAN I URBANPLANEN I Urbanplanen har to iværksættere sat sig for at etablere Union Clean, en socialøkonomisk rengøringsvirksomhed. Tanken med virksomheden er, at den skal kunne rumme nydanske kvinder, der er langt fra arbejdsmarkedet. Allerede da virksomheden var på ideplan, blev der etableret en tæt dialog mellem de to iværksættere og jobcentret. Jobcentret har fulgt projektet tæt, har bidraget med råd og vejledning og har støttet positivt op. På sigt vil jobcentret kunne hjælpe med opkvalificering, danskuddannelse, virksomhedspraktik osv. alt afhængigt af den enkelte kvindes behov for at kunne komme i betragtning som medarbejder i rengøringsvirksomheden. Et smidigt samarbejde med jobcentret vil på sigt være afgørende for økonomien i Union Clean, der som andre socialøkonomiske virksomheder dels sælger en serviceydelse i dette tilfælde i form af rengøring -, dels sikrer opkvalificering og beskæftigelse af borgere, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Både medarbejderne i den fremskudte beskæftigelsesindsats og iværksætterne bag Union Clean har været rigtig tilfredse med samarbejdet og forudser, at det gode samarbejde vil fortsætte. Som en del af samarbejdet omkring helhedsplanen i Urbanplanen tilbydes ledige beboere i området samtaler og rådgivning hos Jobcenter Københavns fremskudte beskæftigelsesindsats. Med en placering centralt i Urbanplanen betyder det, at jobcentret har en rigtig god kontakt til beboerne, der kan komme ind fra gaden til en snak i helt uformelle og velkendte omgivelser. BESKÆFTIGELSESLOVGIVNING For mere viden om offentlig støtte til ansættelser, rimelighedskravet og mulighederne for mentorstøtte, se den nyeste bekendtgørelse om aktiv beskæftigelsespolitik på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside:

14 HVORDAN KAN BOLIGORGANISATIONERNE BIDRAGE? Boligorganisationen kan også hjælpe socialøkonomiske virksomheder, der ønsker at etablere sig i udsatte boligområder, på vej. Der findes flere ting boligorganisationen kan gøre for at hjælpe med etableringen, dog er der også en del restriktioner, som man skal være opmærksom på. Udlejning af boligforeningens lokaler Hvis en socialøkonomisk virksomhed skal etableres i et udsat boligområde, vil der ofte være behov for et sted at være. Ifølge almenboligloven har boligorganisationer under visse betingelser mulighed for at leje eksisterende erhvervslokaler ud til virksomheder, herunder socialøkonomiske virksomheder. I visse tilfælde har boligorganisationerne mulighed for at udleje erhvervslokaler til markedsleje til sociale økonomiske virksomheder. Markedslejen kan i nogle tilfælde være lavere end den normalt anvendte balanceleje. Dette gælder særligt i boligområder, hvor det er svært at udleje erhvervslokaler. Boligorganisationerne kan også vælge at etablere nye erhvervslokaler, men skal først sikre sig kommunens godkendelse. Det kan lade sig gøre hvis: 1. Kommunen vurderer, at der er et boligsocialt behov for dette, 2. Kommunen vurderer, at omfanget af erhverv står i forsvarligt forhold til boligarealet, 3. Erhvervsarealerne udskilles til en særlig afdeling, så boligafdelingen har det økonomiske ansvar for udlejningen. Kravet kan fraviges, hvis der tale om omdannelse af bolig til erhverv, eller hvis kommunen i særlige tilfælde godkender fravigelse af kravet ved mindre på- og tilbygninger, ved opførelsen af mindre, fritstående bygninger samt ved påbygning/udnyttelse af tagetager 4. Erhvervsarealerne lejes ud gennem et skattepligtigt selskab, som er etableret til formålet af boligorganisationen.

15 MERE VIDEN OM BOLIGORGANISATIONERS INDKØB FRA SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER Du kan få mere viden om sociale hensyn ved indkøb på BL - Danmarks Almene Boliger rådgiver helhedsplaner og boligorganisationer om reglerne for indkøb fra socialøkonomiske virksomheder. Boligorganisationen eller helhedsplanens mulighed for at købe socialøkonomiske produkter En boligorganisation er både underlagt krav om effektivitet i driften efter almenboligloven og krav til udbud efter tilbudsloven og udbudsdirektivet. Det sætter rammerne for boligorganisationers muligheder for at målrette sine indkøb til bestemte virksomheder. Boligorganisationerne kan under visse betingelser målrette sine indkøb en bestemt profil. Dette kan ske gennem: Indkøb af delydelser: Boligorganisationer kan i vise tilfælde købe produkter hos en lokal social økonomisk virksomhed. Dette kan ske ved, at boligorganisationen som en del af et større udbud reserverer dele af opgaven til en socialøkonomisk virksomhed. Det er vigtigt, at sætte sig nøje ind i reglerne i om indkøb af delydelser, udbudsdirektivets art. 9, stk. 5 og tilbudslovens 1, stk. 3 og 15a, stk. 3 Frivillige partnerskaber: Frivillige partnerskaber er et tiltag som boligorganisationerne kan benytte sig af. Ved brug af frivillige partnerskaber kan boligorganisationen indgå aftaler med leverandører om, at de benytter den socialøkonomiske virksomhed som underleverandør. MERE VIDEN OM UDLEJNING AF ERHVERVSLOKALER Få mere viden om reglerne for almene boligorganisationers udlejning af erhvervslokaler til socialøkonomiske virksomheder på

16 Tekst: Majken Rhod. Layout: Nikolaj Avlund. Fotos: Kristian Brasen. Alle fotos er fra den socialøkonomiske virksomhed i Kvartershuset i Korsør. Alle rettigheder tilhører CFBU. Sadelmagerporten 2A 2650 Hvidovre

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

NOTAT: Forslag til Socialøkonomisk Strategi - Bilag 1. 1. Sammenfatning

NOTAT: Forslag til Socialøkonomisk Strategi - Bilag 1. 1. Sammenfatning Beskæftigelse, Social og Økonomi Administration og udvikling Sagsnr. 251463 Brevid. 1877149 Ref. AHA Dir. tlf. 46 31 78 50 anneh@roskilde.dk NOTAT: Forslag til Socialøkonomisk Strategi - Bilag 1 25. marts

Læs mere

Vækst og ansvarlighed

Vækst og ansvarlighed Vækst og ansvarlighed Guide til de enkelte samarbejdsmuligheder Ordinær rekruttering Jobcenter København kan tilbyde samarbejde om rekruttering af nye medarbejdere til virksomheden på helt almindelige

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Place de Bleu designer, producerer og sælger bl.a. boliginteriør Opkvalificerer og beskæftiger

Læs mere

Samlet for Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalget 266 551 551 551

Samlet for Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalget 266 551 551 551 F = for (forslaget indgår i prioriteringsrummet) I = imod (forslaget indgår ikke i prioriteringsrummet) U = undlader at stemme Center 2014 2015 2016 2017 A C BL V Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalgets

Læs mere

Madsby Legepark. Notatet indeholder perspektiver og bud på følgende problemstillinger:

Madsby Legepark. Notatet indeholder perspektiver og bud på følgende problemstillinger: Madsby Legepark Notatet indeholder perspektiver og bud på følgende problemstillinger: 1. Kan udgifterne til at drive Madsbyparken nedbringes, hvis parken omdannes til et beskæftigelsesprojekt? 1) ved at

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

selvværd er mere end velfærd

selvværd er mere end velfærd selvværd er mere end velfærd Astrid Mønster Tästensen, Kunstuddannelsen i Organisationen Nordhøj facebook.com/kunstuddannelsen Socialøkonomi og jobskabelse for udsatte MANDAG DEN 24. FEBRUAR 2014 Socialøkonomi

Læs mere

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 PROGRAM 1. Indsatser i erhvervs- og vækstpolitikken 2. Erhvervshusets organisering og opgaver 3. Drøftelse af forslag til indsatser

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk Udviklingspark Aabenraa. Her kan du som iværksætter få sparring, inspiration, gode råd og vejledning eller leje kontorer og danne netværk med husets mange andre nystartede virksomheder indenfor mange forskellige

Læs mere

Socialøkonomi I udviklingen af udsatte boligområder

Socialøkonomi I udviklingen af udsatte boligområder Socialøkonomi I udviklingen af udsatte boligområder Thomas Bisballe Projektkonsulent, Københavns Erhvervshus Strategiudvikling Københavns Kommune Iværksætterrådgivning Fremskudt iværksætteri og erhversudvikling

Læs mere

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation?

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation? Hvilke muligheder åbner lovgivningen for? Eksempler på : Enkeltrotationer: En vikar ansættes som erstatning for en ansat, der deltager i arbejdsgiverbetalt uddannelse. Enkelt vikar/flere ansatte: En vikar

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på?

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Jobrotation - sådan Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Nogle af disse spørgsmål kan du få svar på i denne pjece. Bliv klædt på som tillidsrepræsentant

Læs mere

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan JOCENTER REILD LOV OM EN AKTIV ESKÆFTIGELSESINDSATS eskæftigelsesmedarbejder /virksomheds 21 b stk. 3 5 Jobcentret skal ved første samtale pålægge en person der er omfattet af 2 nr. 12 eller 13 at søge

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Arbejdsgivertilbud om etablering af virksomhedspraktik Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, Kapitel 11 eller 13b, eller integrationslovens 23b

Arbejdsgivertilbud om etablering af virksomhedspraktik Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, Kapitel 11 eller 13b, eller integrationslovens 23b Sendes til jobcenteret (evt. til anden aktør, jf. vejledningen) Forbeholdt jobcenteret/anden aktør Modtaget dato Arbejdsgivertilbud om etablering af virksomhedspraktik Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder

FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder September 2014 ISBN: 978-87-7546-497-5 Billede: Jeppe Bøje

Læs mere

FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder

FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder [Måned] [årstal] September 2014 ISBN: 978-87-7546-497-5 Billede:

Læs mere

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren 1 Kolofon Guide til bankrådgiveren, 2. udgave, juni 2014 ISBN 978-87-91887-60-4 Ophavsret: Finansrådet Publikationen kan hentes på Finansrådets

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSFORANSTALTNINGER

ARBEJDSMARKEDSFORANSTALTNINGER Budget- og regnskabssystem 4.5.11 - side 1 Dato: 4. juni 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004 ARBEJDSMARKEDSFORANSTALTNINGER 5.95 Jobtræningsordningen På denne funktion registreres udgifter og indtægter

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige

Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige Den Sociale Kapitalfond vokser og øger start-up indsats: Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige TrygFonden og VELUX FONDEN går nu sammen i en fælles satsning om at modne vækstlaget af sociale

Læs mere

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på?

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Jobrotation - sådan Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Nogle af disse spørgsmål kan du få svar på i denne pjece. Bliv klædt på som tillidsrepræsentant

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Frivillig social indsats

Frivillig social indsats Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2013 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Råd og vink om LØNTILSKUDSJOB til tillidsrepræsentanter i kommunerne

Råd og vink om LØNTILSKUDSJOB til tillidsrepræsentanter i kommunerne Råd og vink om LØNTILSKUDSJOB til tillidsrepræsentanter i kommunerne Som tillidsrepræsentant spiller du en vigtig rolle, når din arbejdsplads vil ansætte en ledig med løntilskud inden for undervisningsområdet.

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser 1 Fritidsjobsindsatser 2 Program Børn og unge aktiviteter i selvevalueringerne Effekter af fritidsjob Fire veje til fritidsjob Debat i plenum og i grupper 3 De mest udbredte aktiviteter 33 Væresteder og

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Regelgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. LAB - Lov om en aktiv

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel?

Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel? Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel? Virksomhedscenter Virksomhedspraktik Samarbejdsaftale Løntilskud Mentor Hvad er et virksomhedscenter? Et virksomhedscenter er et samarbejde mellem en virksomhed

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

Center for Beskæftigelse & Omsorg

Center for Beskæftigelse & Omsorg Center for Beskæftigelse & Omsorg Dato 07-09-2012 j./sagsnr. 15.20.00-P00-1-12 Notat omkring jobrotation Jobrotation er en aftale, hvor en privat eller offentlig virksomhed sender en eller flere ansatte

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 1. GENERELLE OPLYSNINGER a) Projektets navn Ung i Uddannelse b) Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail,

Læs mere

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014 Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Fra mødet om indsatsen for de jobparate blev de følgende pointer nævnt som

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Oversigt over aktive tilbud og projekter 2014

Oversigt over aktive tilbud og projekter 2014 Leverandør AS3 Forventet udgift i 2014 med og uden kompetencegivende uddannelse under 30 år 1.810.000 kr. 2. Forsikrede ledige over 50 år De ledige udlægges med myndighed til Anden Aktør i 52 uger. I de

Læs mere

Arbejdsgivertilbud om etablering af virksomhedspraktik herunder nytteindsats

Arbejdsgivertilbud om etablering af virksomhedspraktik herunder nytteindsats Sendes til jobcenteret (Evt. til anden aktør, jf. vejledningen) Forbeholdt jobcenteret/anden aktør Modtaget dato KLE 15.20.04G01 Sagsidentifikation Arbejdsgivertilbud om etablering af virksomhedspraktik

Læs mere

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge Borgerinformation ydelser Dagpenge Hvis du er medlem af en a-kasse, kan du modtage dagpenge, når du bliver ledig. Du kan være enten fuldtids- eller deltidsmedlem i en a-kasse, og du har forskellige muligheder

Læs mere

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Indhold Indledning... 2 Tilmelding som arbejdssøgende... 2 Råd og vejledning om job

Læs mere

ARBEJDE PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDE PÅ SÆRLIGE VILKÅR ARBEJDE PÅ SÆRLIGE VILKÅR Vejledning til tillidsrepræsentanter i staten Offentligt Ansattes Organisationer Niels Hemmingsens Gade 12, 1153 Kbh.K Tlf. (+45) 33 70 13 00 - fax (+45) 33 70 13 33 - www.oao.dk

Læs mere

Anbefalingsrapport FRA UDVALGET FOR SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER

Anbefalingsrapport FRA UDVALGET FOR SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER Anbefalingsrapport FRA UDVALGET FOR SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER September 2013 Udgivet af Udvalget for socialøkonomiske virksomheder, september 2013 ISBN: 978-87-7546-447-0 (onlineudgave) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

//Nethood: Vejledning

//Nethood: Vejledning //Nethood: Vejledning Elektronisk udgave Januar 2013 Udarbejdet af Lisbet Vestergaard, Sophie Bruun og Ann Poulsen Udgivet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 1553 København V Telefon 33 73 33

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Fremtidens udfordring Trods en periode med stigende arbejdsløshed ved vi, at den største udfordring for erne og det danske velfærdssamfund er at have velkvalificerede medarbejdere

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Morten Gatzwiller mgw@star.dk

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Morten Gatzwiller mgw@star.dk Fra ufaglært til faglært på rekordtid Relevant beskæftigelseslovgivning Morten Gatzwiller mgw@star.dk Onsdag den 5. marts 2014 Regelgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus,

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesminister Mette Frederikssen og Medlemmer af beskæftigelsesudvalget Kommunerne spekulerer i statsrefusion

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Bilag: Overblik over ungeindsatsen og beskrivelse af ungegruppen

Bilag: Overblik over ungeindsatsen og beskrivelse af ungegruppen Mentor Bilag: Overblik over ungeindsatsen og beskrivelse af ungegruppen Målgruppe Tilbud Indsatser 1 Faglærte/med uddannelse: LVU MVU (løntilskud/praktik) Jobværksted Coach til egen jobsøgning KVU Videnpiloter

Læs mere

Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark

Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark ATP ønsker at informere eksterne interessenter om vores strategi for rekruttering af nyansatte medarbejdere, som tilknyttes den nye myndighed Udbetaling Danmark.

Læs mere

Virksomhedspraktik og løntilskud

Virksomhedspraktik og løntilskud Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Virksomhedspraktik og løntilskud Marts 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resumé og anbefalinger 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater 2 1.2 Ankestyrelsens anbefalinger

Læs mere

Sammen om det gode erhvervsliv

Sammen om det gode erhvervsliv Helsingør Kommune vil gerne tale med dig om din virksomhed Sammen om det gode erhvervsliv Vi vil sikre gode vilkår for erhvervslivet En central del af vores vision er, at erhvervslivet har gode vilkår

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave Velkommen til Nivå Nu 2014-2017 Nivå er et dejligt sted at bo og i de næste fire år vil Nivå Nu arbejde på, at det bliver et endnu bedre sted at

Læs mere

VEDTÆGTER for Nordjysk Fødevareoverskud cvr.nr. 36167742

VEDTÆGTER for Nordjysk Fødevareoverskud cvr.nr. 36167742 VEDTÆGTER for Nordjysk Fødevareoverskud cvr.nr. 36167742 1: navn og hjemsted. Organisationens navn er: Nordjysk Fødevareoverskud, i daglig tale NOFO. Organisationen har hjemsted i Aalborg Kommune. 2: værdigrundlag.

Læs mere

overgang til jobafklaringsforløb

overgang til jobafklaringsforløb overgang til jobafklaringsforløb Hvad er et jobafklaringsforløb? Før mødet med rehabiliteringsteamet Formålet med et jobafklaringsforløb er, at du får en tværfaglig og sammenhængende indsats, som bidrager

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem xx og Jobcenter Aabenraa om virksomhedspraktik inkl. mentoraftale

Samarbejdsaftale mellem xx og Jobcenter Aabenraa om virksomhedspraktik inkl. mentoraftale Job og Virksomhed Kallemosen 20 6200 Aabenraa Tlf.: 73767676 www.jobcenteraabenraa.dk Dato: 20-05-2014 Sagsnr.: 14/14909 Dok.løbenr.: 139540/14 Kontakt: Nikolaj Lorenz Stage Jensen Direkte tlf.: 73767754

Læs mere

Iværksætterkursus. 29. oktober 2013. John Merkelsen. Vækstkonsulent 5121 5801. John.merkelsen@gmail.com

Iværksætterkursus. 29. oktober 2013. John Merkelsen. Vækstkonsulent 5121 5801. John.merkelsen@gmail.com Iværksætterkursus 29. oktober 2013 John Merkelsen John.merkelsen@gmail.com Vækstkonsulent 5121 5801 Hvem har brug for en forretningsplan - iværksætteren - den nyetablerede virksomhed - værktøj for virksomheden

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere.

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. Udkast Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. I medfør af 143 og 144, stk. 4 og 5 i lov om social service,

Læs mere

Velkommen til Jobcenter Københavns karrierecenter

Velkommen til Jobcenter Københavns karrierecenter Velkommen til Jobcenter Københavns karrierecenter Generelle informationer Tilmelding på Jobnet.dk Som ledig skal du være tilmeldt Jobnet.dk med et godkendt CV. Indenfor de første fi re uger af din ledighedsperiode

Læs mere

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED Oversigt over beskæftigelsesordninger Møde med næstformænd i MED Den 17. og 18. marts 2014 Oversigt over beskæftigelsesordninger Foreløbigt arbejdspapir I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af

Læs mere

Forord. God læselyst. Mette Frederiksen

Forord. God læselyst. Mette Frederiksen Forord Alt for mange borgere modtager kontanthjælp i årevis uden at få den rette indsats og hjælp til at komme videre og i arbejde eller uddannelse. For dem er kontanthjælp næsten blevet et livsvilkår.

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Notat om udvalgte beskæftigelsesordninger

Notat om udvalgte beskæftigelsesordninger Bilag 3 til kredsuds. nr. 070 af den 2. september 2011 september 2011 Notat om udvalgte beskæftigelsesordninger Dette notat redegør for regelgrundlaget vedrørende de løntilskuds- og jobrotationsordninger,

Læs mere

1. Praktiske oplysninger om dig og din virksomhed

1. Praktiske oplysninger om dig og din virksomhed Indholdsfortegnelse 1. Praktiske oplysninger om dig og din virksomhed 2. Virksomhedsidéen 3. Produktet eller ydelsen 4. Markedet 5. Salg og markedsføring 6. Personlige ressourcer og kompetencer 7. Netværk

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 1 Resumé På baggrund af reformer på beskæftigelsesområdet og behovet for en mere virksomhedsrettet indsats i Jobcenter Roskilde, har forvaltningen, i samarbejde

Læs mere

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Vedtægter

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Vedtægter Dansk Initiativ for Etisk Handel Vedtægter Vedtægter for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel 1. Navn og hjemsted Medlemsorganisationens navn er Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH).

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv. Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i

Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv. Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i erhverv Personlig assistance til 3.5 handicappede under for.net Client

Læs mere