Håndbog: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I BOLIGOMRÅDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håndbog: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I BOLIGOMRÅDER"

Transkript

1 Håndbog: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

2 FÅ GANG I EN SOCIALØKONOMISK VIRKSOMHED Ledigheden i udsatte boligområder er væsentligt højere end i resten af landet. En stor del af de ledige hører til de mest udsatte ledige og har ofte en række udfordringer udover ledighed. Udfordringerne er forskellige, men der er ofte tale om et sammenspil af et lavt uddannelsesniveau samt sociale, sproglige, familiemæssige, fysiske eller psykiske udfordringer. I helhedsplaner og boligorganisationer er der en stigende interesse for om socialøkonomiske virksomheder kan bidrage med løsninger på de beskæftigelsesmæssige udfordringer i de udsatte boligområder. I den forbindelse er der et stigende ønske om viden om denne type virksomheder, så boligsociale medarbejdere kan guide beboere og andre, der ønsker at etablere socialøkonomiske virksomheder i udsatte boligområder. I denne håndbog har CFBU og BL - Danmarks Almene Boliger samlet den væsentligste viden - og de væsentligste opmærksomhedspunkter vedrørende opstart af socialøkonomisk virksomhed. Denne håndbog giver således boligsociale medarbejdere et udgangspunkt for at kunne hjælpe med etablering af socialøkonomiske virksomheder i boligområderne. I håndbogen referer vi til en mængde forskellig lovgivning, som kan ændre sig efter udgivelsen. Vær derfor opmærksom på at undersøge, om de refererede regler stadig er gældende inden du går i gang.

3 HVAD ER EN SOCIALØKONOMISK VIRKSOMHED? En socialøkonomisk virksomhed er en rigtig virksomhed, der skal løbe rundt på almindelige markedsmæssige vilkår. Socialøkonomiske virksomheder er karakteriseret ved at have to formål; 1. Det kommercielle formål handler om at tjene penge gennem salg af ydelser. Et kommercielt produkt er efterspurgt på det almindelige marked. Det kan være alt fra æblemost, mad og honning til revision af regnskaber og rengøring. 2. Det sociale formål betyder, at virksomheden enten donerer overskuddet til et socialt formål eller, at virksomheden ansætter udsatte ledige og dermed hjælper denne gruppe ind på arbejdsmarkedet. En social ydelse, der tjener et socialt formål om at hjælpe udsatte ledige, kan være afklaring- eller kompetenceudviklingsforløb el.lign. FOR ELLER MED EN MÅLGRUPPE Der eksisterer to former for socialøkonomiske virksomheder. En form, hvor man arbejder for en målgruppe og en anden form, hvor man arbejder med en målgruppe. Socialøkonomiske virksomheder, der arbejder FOR en målgruppe donerer deres overskud til denne målgruppe. Socialøkonomiske virksomheder der arbejder MED en målgruppe, kan f.eks. gennem forskellige støttede ansættelser hjælpe udsatte ledige tættere/ind på arbejdsmarkedet. Arbejdes der MED en målgruppe, kan virksomheden også sælge opkvalificeringsforløb af udsatte ledige til kommunen, således at kommunen betaler den socialøkonomiske virksomhed for at udsatte ledige deltager i et afklarings- / opkvalificeringsforløb på virksomheden. Det er socialøkonomiske virksomheder der arbejder MED en målgruppe, der vinder indpas i de udsatte boligområder. CASE: SOCIALØKONOMISK VIRKSOMHED, DER ARBEJDER FOR EN MÅLGRUPPE Socialøkonomisk Cykelcompagni og Cykelven vil gøre det lettere at være cyklist i byen, ved at tilbyde ansatte på udvalgte arbejdspladser reparationer i arbejdstiden. Virksomheden arbejder via cykelfremme for et grønnere miljø, mere sundhed og glæde i hverdagen og skønnere byer. Socialøkonomisk Cykelcompagni og Cykelven reinvesterer sit overskud, men bruger også mange midler på Afrikanske engagementer. CASE: SOCIALØKONOMISK VIRKSOMHED, DER ARBEJDER MED EN MÅLGRUPPE Place de Bleu er en systue hvor etniske minoritetskvinder tilbydes opkvalificering indenfor syning og andre håndarbejdsteknikker såsom strik, hækling og broderi. Endvidere får kvinderne danskundervisning rettet mod arbejdsmarked dansk. Efterfølgende tilbydes kvinderne ansættelse på fleksible vilkår. Place de Bleu bliver på sigt en socialøkonomisk virksomhed.

4 DEFINITION PÅ SOCIALØKONOMISK VIRKSOMHED I loven om registrerede socialøkonomiske virksomheder defineres socialøkonomiske virksomheder, som virksomheder, der: 1. Har et socialt formål: Hovedformålet er samfundsgavnligt og af social, beskæftigelsesmæssig, sundhedsmæssig, miljømæssig eller kulturel karakter. 2. Er erhvervsdrivende: En betydelig del af virksomhedens omsætning udgøres af erhvervsdrift. 3. Er uafhængige af det offentlige: Virksomheden har eget CVR-nummer og fungerer uden væsentlig indflydelse fra det offentlige. 4. Er inddragende og ansvarlige i deres virke: Virksomheden har en værdiskabende og etisk forsvarlig ledelse og er transparent i sit virke. 5. Har en social håndtering af overskud: Overskuddet anvendes primært til at fremme sociale formål samt reinvestere i egen og andre socialøkonomiske virksomheder og sekundært til udbetaling af udbytte til investorer. (Lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder, kap. 2, 5)

5 HVORDAN KAN DE BOLIGSOCIALE MEDARBEJDERE HJÆLPE? Boligsociale medarbejdere kan hjælpe beboere eller andre med at starte en socialøkonomisk virksomhed i boligområdet, eller de kan arbejde på og hjælpe en eksisterende socialøkonomisk virksomhed med at etablere en filial i boligområdet. Boligsociale medarbejdere har ofte kompetencer og netværk, der gør, at de kan være gode til at støtte initiativtagere til socialøkonomisk virksomhed i de udsatte boligområder. De boligsociale medarbejdere har blandt andet ofte projektledelseskompetencer, og derudover har de ofte et stort netværk i lokalområdet og både et samarbejde med kommunen, lokale aktører, beboere og frivillige, der kan trækkes på ved etablering af en socialøkonomisk virksomhed. HVAD SIGER REGLERNE? De boligsociale medarbejdere må hjælpe initiativtagerne frem til den endelige etablering af virksomheden. Herefter skal virksomheden ejes og drives uafhængigt af boligorganisationen/helhedsplanen. Helhedsplaner eller boligorganisationer kan ikke eje, indskyde kapital eller yde driftstilskud til socialøkonomiske virksomheder. Den socialøkonomiske virksomhed skal have eget selvstændigt budget og må ikke være en del af boligorganisationers eller helhedsplaneres budgetter. Læs mere på ETABLERING OG OPSTART AF SOCIALØKONOMISK VIRKSOMHED Etablering af en socialøkonomisk virksomhed kræver iværksætterevner, forretningsevner og et ønske om, at gøre en forskel for en udsat gruppe af borgere i samfundet. I det følgende kan du læse nærmere om hvad det kræver, og hvilke forhold du, som boligsocial medarbejder, kan hjælpe initiativtagerne med at overveje og få på plads i forbindelse med opstart af en socialøkonomisk virksomhed i et udsat boligområde. Startkapital og finansieringsmuligheder En vigtig forudsætning for at starte en virksomhed er startkapital til opstartsfasen. Som udgangspunkt er en socialøkonomisk virksomhed stillet som alle andre iværksættere, der skal rejse kapital hos bank eller anden investor på baggrund af en forretningsplan m.v. Når der skal rejses penge, kan du som boligsocial medarbejder f.eks. hjælpe med at søge midler fra fonde, satspulje, strukturfondsmidler m.v. ligesom der kan tænkes i fundraisingsarrangementer i boligområdet m.v.

6 Virksomhedsformer Ved etablering af en virksomhed skal der tages stilling til, hvilken virksomhedsform og organisering, der ønskes. Der er ikke bestemte virksomhedsformer, der pr. definition passer bedre til socialøkonomiske virksomheder, men man skal være opmærksom på at hver virksomhedsform har egne regler i forhold til bland andet startkapital og ledelse. Etablering af den socialøkonomiske virksomhed gennem stiftelsen af en fond er også en mulig virksomhedsform. Når en fond er ejer af virksomheden tilfalder eventuelt overskud fonden og ikke en ejerkreds. På den måde signalerer man, at overskuddet fra virksomheden går tilbage i fonden også ved en eventuel lukning af virksomheden. To pejlemærker gør sig gældende i valg af virksomhedsform: 1. Valg af virksomhedsform har en signalværdi i forhold til omverdenen og bør tilpasses, det signal man ønsker, at virksomheden skal afspejle. 2. Det er muligt at ændre virksomhedsform undervejs. I opstartsfasen kan det f.eks. være en fordel af vælge en virksomhedsform med en lav startkapital mens en anden virksomhedsform kan passe bedre til den etablerede virksomhed. MERE OM VIRKSOMHEDSFORMER På erhvervsstyrelsens hjemmeside findes en guide til de forskellige virksomhedsformer. Der er også hjælp, at hente om valg af virksomhedsform på såvel de offentligt drevne væksthuse som på de kommunale kontorer for erhvervsservice. Socialøkonomiske virksomheder kan også etableres i regi af en forening. Der er ingen formelle krav til, hvordan en forening skal udforme vedtægter eller hvordan den skal organiseres og drives. I praksis er det dog sådan, at hvis foreningen f.eks. søger om offentlig støtte, kan den blive mødt med krav om at fremvise vedtægter med beskrivelse af tegningsregler og krav om, at årsregnskabet bliver revideret af en revisor. Det kræver ofte et stærkt frivilligt element og det bør overvejes om foreningen vil være stabil og kompetencestærk nok, til at sikre drift af virksomheden. MERE OM FORENINGER Center for Frivilligt Socialt Arbejde rådgiver om etablering af foreninger og der er viden at hente på centrets hjemmeside: MERE OM FONDE Fonde stiftets ofte med et almennyttigt formål i sigte og alle kan stifte en fond. Stiftelse af en fond kan medvirke til at sikre kapitalgrundlaget i en virksomhed. På civilstyrelsens hjemmeside kan man læse mere om stiftelsen af fonde:

7 CASE: SYVÆRKSTED I NØJSOMHED I boligområdet Nøjsomhed i Helsingør har man taget første skridt på vejen til etablering af en socialøkonomisk virksomhed. I en af boligområdets lejligheder er der netop startet et syværksted for områdets kreative kvinder under kyndig ledelse af Tina Brink Bouazza, som brænder for, at værkstedet på sigt kan blive en socialøkonomisk virksomhed. Tina er beboer i Vapnagård og har masser af ideer til produkter og designs. Første projekt er produktion af tasker, puder og tæpper, og der er allerede booket en stand til det årlige julemarked i Helsingør. I øjeblikket arbejder Tina på design af burkinier og brudekjoler. Inden syværkstedet åbnede har en gruppe af Nøjsomheds kvinder været på inspirationstur hos den socialøkonomiske virksomhed Place de Bleu, der blandt andet er kendt for deres flotte puder. Projektleder i helhedsplanen Kristian Sinding har søgt og fået kr. i områdesekretariatet til opstart af værkstedet. Pengene er gået til indkøb af symaskiner, stof osv. Kristian ser det som sin rolle at hjælpe med at få overblik over muligheder og erfaringer med socialøkonomi og ikke mindst at hjælpe med at etablere kontakt til de lokale ressourcer og aktører, der kan hjælpe virksomheden i gang. Blandt andet er hensigten at etablere en kontakt til kommunens beskæftigelsesudvalg og lokale virksomheder, der kan bidrage med gode råd og vejledning til nye iværksættere. På sigt skal der også findes opstartskapital. Tina er indtil videre ansat i en tre måneders praktik i helhedsplanen. Hvis du vil høre mere om syværkstedet og tankerne om en socialøkonomisk virksomhed kan du kontakte Kristian Sinding på tlf eller

8 unge kvinder, psykisk syge, autister eller blinde har forskellige behov, og det kan være svært for ledelsen at håndtere meget forskellige medarbejderbehov. Under dette punkt i forretningsplanen, kan det også beskrives hvilket behov virksomhedens produkter dækker, og hvordan produkterne adskiller sig i forhold til konkurrenternes. Sidst men ikke mindst bør det overvejes hvad købsfrekvensen er, og dækningsbidraget for produktet bør kalkuleres. 3. Produktion, salg og markedsføring Uden produktion og salg - ingen virksomhed. Som en del af en forretningsplan bør markedsforholdene beskrives. Hvem bliver virksomhedens konkurrenter, hvor mange konkurrenter er der, og hvor er de fysisk placeret i forhold til virksomheden. Forretningsplan Ved opstart af en socialøkonomisk virksomhed, bør der, som ved etablering af enhver anden virksomhed, udarbejdes en forretningsplan, så initiativtagerne, der ønsker at starte virksomhed, får reflekteret over virksomhedens formål, økonomi og den omverden/det marked om virksomheden vil blive en del af. Du kan som boligsocial medarbejder hjælpe initiativtagerne med at udarbejde en forretningsplan. Det er vigtigt, at denne forretningsplan indeholder en beskrivelse og refleksioner i forhold til såvel det kommercielle som det sociale formål. En forretningsplan indeholder som minimum følgende elementer: 1. Virksomhedens idégrundlag Først og fremmest bør virksomhedens overordnede sociale og kommercielle eksistensberettigelse beskrives. Herunder bør det beskrives, hvad virksomheden skal tjene penge på. I denne beskrivelse kan det også indgå, hvilken betydning virksomheden kan få i boligområdet f.eks. som samlingssted el.lign. 2. Produktet/ydelsen I forretningsplanen bør såvel det sociale og kommercielle produkt beskrives i detaljer. Herunder bør det også beskrives hvilken målgruppe, der ønskes arbejde med, hvis virksomheden skal tilbyde beskæftigelsesfremmende tilbud. Her er det en overvejelse værd, at virksomheden afgrænser sig til en eller få målgrupper. Misbrugere, udsatte Det bør overvejes, hvad der er det realistiske antal kunder for virksomhedens kommercielle produkt samt for det sociale/beskæftigelsesfremmende produkt. HVAD ER DÆKNINGSBIDRAGET? Dækningsbidraget er et udtryk for, hvor stort et beløb en virksomhed har tilbage, efter de direkte salgsomkostninger, til at betale de faste omkostninger i virksomheden. Hvis dækningsbidraget ikke er højt nok til at dække de faste omkostninger, vil der opstå et underskud i virksomheden og omvendt vil der være et overskud, hvis dækningsbidraget overstiger de faste omkostninger.

9 For at sikre kundegrundlag bør det endvidere overvejes om der kan indgås aftaler med lokale parter, der vil lave faste aftaler om at aftage virksomhedens produkter. Alt efter virksomhedens produkt kunne det f.eks. være aftaler med jobcentret, der køber et antal afklaringsforløb pr. år eller kunder, der dagligt køber virksomhedens frokostanretning/ catering. I forretningsplanen bør det beskrives, hvor stor en produktion, virksomheden forventes at have. Her bør det tages i betragtning, at ansatte med særlige behov kan have en varierende arbejdsindsats, sygeperioder m.v., og det er en relevant overvejelse, hvordan virksomhedens produktion sikres under disse vilkår. Herudover bør denne del af forretningsplanen også indeholde overvejelser om branding af virksomhedens produkt. UDVIKLING AF ETABLEREDE SOCIALØKONOMISK VIRKSOMHEDER Det Sociale Vækstprogram yder ekstraordinær rådgivning for etablerede socialøkonomiske virksomheder, der arbejder med udsatte ledige. Over fem måneder tilbyder socialøkonomiske virksomheder tæt personlig sparring om udvikling af virksomheden og får samtidig udbygget virksomhedens netværk. For at deltage i Det Sociale Vækstprogram skal virksomheden indsende et ansøgningsskema. Der kan ansøges to gange årligt, og der optages fem virksomheder per gang. Du kan søge på Den Sociale Kapitalfonds hjemmeside: 4. Budgetter Budgetter sikrer overblik over økonomien. Inden start af en virksomhed bør der udarbejdes forskellige budgetter for at se om virksomhedsidéen er økonomisk rentabel. En forretningsplan bør indeholde tre forskellige budgetter: a. Et etableringsbudget viser hvor mange penge, man skal bruge på at opstarte virksomheden. b. Et driftsbudget viser de indtægter og udgifter, der forventes at komme i virksomheden. c. Et likviditetsbudget viser måned for måned, om der er penge i kassen til at betale virksomhedens udgifter. Hvis der er budgetposter, der ikke er kendte, som f.eks. lokaleleje, forsikringer el.lign., bør disse undersøges, eller den generelle pris benyttes i budgettet.

10 MEDARBEJDERE Ved etablering af en virksomhed er det vigtigt at gøre sig overvejelser om, hvilke kompetencer, der er behov for, hvordan man ønsker at sammensætte medarbejderstaben, samt hvilke forskellige ansættelsesmuligheder der er. Du kan som boligsocial medarbejder hjælpe iværksætterne med at tyde reglerne og mulighederne i beskæftigelseslovgivningen, du kan arbejde på at få beboere fra boligområdet ansat i virksomheden og sidst men ikke mindst kan den boligsociale helhedsplan støtte virksomhedens og dens medarbejdere via det boligsociale arbejde i lokalområdet. - Ledelseskompetencer - Faglige kompetencer til at fremstille produktet/levere ydelsen - Markedsføring og salgskompetencer - Socialfaglige kompetencer til at støtte og motivere udsatte ansatte/personer i kompetenceafklaringsforløb. De primære medarbejdere i den socialøkonomiske virksomhed bør være ordinært ansatte, dvs. medarbejdere, der er ansat på helt almindelige vilkår, og hvor lønnen er fuldt finansieret af virksomheden. ligt støttede ansættelser er enten tidsbegrænsede eller til jævnlig revurdering fra kommunens side. Ved ansættelse af medarbejdere i støttet beskæftigelse kan den socialøkonomiske virksomhed holde lønudgifterne nede i en periode, men det bør tages med i betragtning, at det ofte kræver ekstra ressourcer at have personer ansat i støttet beskæftigelse. Ordinære, støttede og frivillige medarbejdere Som noget af det første bør iværksætterne afklare behovet for kompetencer i den socialøkonomiske virksomhed. Medarbejderstaben i en socialøkonomisk virksomhed skal i en kombination mestre følgende kompetencer: Beskæftigelsesloven giver forskellige muligheder for at hjælpe personer, der har svært ved at opnå ansættelse på det ordinære arbejdsmarked. Som led i en social profil er der mange socialøkonomiske virksomheder, der vælger at en andel af deres ansatte, skal være personer, der har behov for støttede ansættelser. Med offentligt støttet ansættelser, kan personer, der er ledige og som har svært ved at opnå ordinær ansættelse, eller personer med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, opnå ansættelse. De offent- LØNREFUSION TIL ANSATTE I STØTTET BESKÆFTIGELSE Fleksjob: Ved ansættelse af en fleksjobber betaler den socialøkonomiske virksomhed løn til den ansatte for det arbejde, der bliver udført. Lønnen suppleres med et flekslønstilskud, der udbetales af kommunen til den ansatte. Tilskuddet kan højst udgøre et beløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. Løntilskud: Ved ansættelse med løntilskud skal lønnen minimum svare til den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde. Lønnen udbetales af virksomheden. Herefter modtager virksomheden refusion fra kommunen (for en nærmere aftalt andel af lønnen). Den andel, der refunderes, afhænger af den lediges arbejdsmæssige begrænsninger i forhold til at varetage det pågældende job.

11 Nogle ledige er meget langt fra arbejdsmarkedet og kan end ikke klare ansættelse i støttet beskæftigelse. Ønsker virksomheden at hjælpe disse ledige tættere på arbejdsmarkedet kan de ansættes i virksomhedspraktik i nogle uger eller måneders varighed alt efter behov. Personer der ansættes i virksomhedspraktik har ofte behov for at udvikle sociale, faglige, personlige eller sproglige kompetencer, og vil ofte kræve nogen til megen støtte for at kunne fungere på arbejdspladsen. Under praktikken modtager personen den offentlige forsørgelse, som vedkommende er berettiget til, og virksomheden har ingen lønudgifter. Virksomhedspraktik anvendes med henblik på efterfølgende ordinær eller støttet ansættelse af personen. Sidst men ikke mindst kan virksomheden inddrage frivillige i driften. Frivillige er personer, der yder en indsats uden at modtage løn, tilskud eller anden form for betaling. Hvis virksomheden vælger at inddrage frivillige, skal man være opmærksom på, at frivillige ofte vil være mere ustabile og forvente et større råderum end de lønnede ansatte. Det er en god ide at afstemme de frivilliges forventninger til arbejdet i forhold til virksomhedens behov. Man kan evt. udarbejde en skriftlig kontrakt med de frivillige, så aftalerne er klare og afstemte. Det kan mindske eventuelle uoverensstemmelser og styrke de frivilliges ansvarsfølelse og stabilitet i deres indsats. Der kan hentes inspiration i Ledelse af frivillige en håndbog, Skårhøj & Kappelgaard, Forlaget Ankerhus Medarbejdere eller frivillige fra boligområdet Boligsociale medarbejdere kan, qua deres kendskab til beboerne, bidrage med rekruttering af arbejdskraft til virksomheden, og samtidig arbejde mod boligsociale målsætninger om at højne beskæftigelsen blandt beboerne i boligområdet. Helt konkret kan du, som boligsocial medarbejder, introducere interesserede beboere og virksomhedens initiativtagere for hinanden. Er der behov for virksomhedspraktik eller en offentligt støttet ansættelse, skal jobcenteret inddrages, se mere under Samarbejde med kommunen. Hvis virksomheden ansætter medarbejdere og frivillige fra boligområdet kan det, udover at højne beskæftigelsen i boligområdet bidrage positivt til det lokale ejerskab og engagement i forhold til virksomheden. Boligsocial støtte til frivillige eller udsatte ansatte En socialøkonomisk virksomhed med frivillige og flere svage medarbejdere vil ofte have god gavn af forskellig støtte til deres ansatte. Den boligsociale helhedsplan har forskellige muligheder for at hjælpe med at støtte virksomhedens ansatte og frivillige. Den boligsociale helhedsplan har med den lokale sociale indsats i boligområdet flere muligheder for at støtte de ansatte. Alt efter helhedsplanens indsatsområder kan de boligsociale medarbejdere f.eks. bistå med at organisere og kompetenceudvikle de frivillige, så de fastholder motivationen for indsatsen. De boligsociale medarbejdere kan også igangsætte og koordinere en frivillig social mentorordning. Personer i støttet beskæftigelse har mange gange udfordringer i deres hverdagsliv. Det kan f.eks. være udfordringer af familiær eller økonomisk karaktér, som de har behov for at få hjælp og støtte til at håndtere, så de bedre magter at fastholde en ansættelse. Sociale mentorer kan mødes med de ansatte udenfor arbejdstid, og støtte dem i forhold til at håndtere hverdagens udfordringer.

12 SAMARBEJDE MED KOMMUNEN Et samarbejde med kommunens jobcenter er ofte meget væsentligt for en vellykket etablering og drift af socialøkonomisk virksomhed. De boligsociale medarbejdere har ofte en samarbejdspart i kommunen og måske endda en eller flere kontakter på jobcenteret. Som boligsocial medarbejder kan du dermed være med til at åbne dørene på kommunen og sikre at parterne får startet en dialog. De socialøkonomiske virksomheder har, som andre virksomheder, behov for at samarbejde med kommunen, hvis de ønsker at ansætte medarbejdere i støttet beskæftigelse eller hvis de ønsker støtte til deres ansatte i form af mentorer. Derudover vil de socialøkonomiske virksomheder, der arbejder MED en målgruppe have et stort behov for at samarbejde tæt med kommunen. aftale med jobcenteret. En aftale om et bestemt antal opkvalificeringsforløb kan bidrage til at sikre den socialøkonomiske virksomheds eksistensgrundlag. tigelse, skal der udfyldes blanketter, som virksomheden Ved indgåelse af en aftale om ansættelse i støttet beskæf- kan få udbetalt lønrefusion på baggrund af, og som fungerer som en form for kontrakt om ansættelsen. Blanketterne SAMARBEJDE OM ANSATTE PÅ SÆRLIGE VILKÅR Ønsker den socialøkonomisk virksomhed at ansætte medarbejdere med økonomisk støtte fra kommunen, skal dette ter - her kan man også udfylde blanketterne elektronisk. kan findes på under fanebladet blanket- ske i overensstemmelse med den pågældende persons sagsbehandler på jobcenteret. RIMELIGHEDSKRAVET: HVAD ER REGLERNE FOR ANDELEN AF ANSATTE PÅ SÆRLIGE VILKÅR? Rimelighedskravet i beskæftigelseslovgivningen sætter rammerne for andelen af ansatte på særlige vilkår i forhold til andelen af ansatte på almindelige vilkår. I virksomheder med op til 50 ansatte må der højst være én ansat på løntilskud eller i virksomhedspraktik for hver femte ansat på almindelige vilkår. SAMARBEJDE OM SALG AF OPKVALIFICERINGSFORLØB Når socialøkonomiske virksomheder arbejder MED en målgruppe, vil virksomhedens sociale produkt ofte være at sælge opkvalificerings-/afklaringsforløb til kommunen. Med denne form for socialøkonomisk virksomhed er jobcenterets interesse og engagement altafgørende og indgåelse af et samarbejde eksistentielt. Eksempler 0-5 ordinært ansatte= 1 person i løntilskud eller virksomhedspraktik 6-9 ordinært ansatte= 1 person i løntilskud eller virksomhedspraktik ordinært ansatte= 2 personer i løntilskud eller virksomhedspraktik ordinært ansatte= 3 personer i løntilskud eller virksomhedspraktik Rimelighedskravet omfatter ikke ansatte, der er i forløb med vejledning eller opkvalificering eller ansatte, der modtager støtte til beskæftigelse efter lov om social bistand. Vær opmærksom på, at rimelighedskravet kan ændre sig. Det er en god idé, at virksomheden indgår en samarbejds- Kilde: Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats

13 Sidst men ikke mindst vil et samarbejde med jobcenteret om ansættelse af personer på særlige vilkår, også ofte betyde et krav om løbende dialog og statusmøder mellem virksomheden, jobcenteret og den ansatte. MENTORER Til sidst skal muligheden for at få bevilliget offentlig mentorstøtte nævnes. Kommunerne har, efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats, mulighed for at bevillige mentorstøtte til ansatte. Personer i støttet beskæftigelse har mange gange brug for en person, der har ekstra tid til at hjælpe dem på arbejdspladsen. Selv med en socialøkonomisk virksomhed, der har særlig fokus på det sociale aspekt i virksomhedens drift, er der måske ikke altid mulighed for at yde al den støtte, som udsatte medarbejdere kræver. Opstår behovet for ekstra støtte til nogle af medarbejderne, kan virksomheden derfor kontakte jobcenteret og høre om mulighederne. Bevilling af mentorstøtte vil altid bero på en konkret vurdering af den enkelte medarbejders behov. CASE: UNION CLEAN I URBANPLANEN I Urbanplanen har to iværksættere sat sig for at etablere Union Clean, en socialøkonomisk rengøringsvirksomhed. Tanken med virksomheden er, at den skal kunne rumme nydanske kvinder, der er langt fra arbejdsmarkedet. Allerede da virksomheden var på ideplan, blev der etableret en tæt dialog mellem de to iværksættere og jobcentret. Jobcentret har fulgt projektet tæt, har bidraget med råd og vejledning og har støttet positivt op. På sigt vil jobcentret kunne hjælpe med opkvalificering, danskuddannelse, virksomhedspraktik osv. alt afhængigt af den enkelte kvindes behov for at kunne komme i betragtning som medarbejder i rengøringsvirksomheden. Et smidigt samarbejde med jobcentret vil på sigt være afgørende for økonomien i Union Clean, der som andre socialøkonomiske virksomheder dels sælger en serviceydelse i dette tilfælde i form af rengøring -, dels sikrer opkvalificering og beskæftigelse af borgere, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Både medarbejderne i den fremskudte beskæftigelsesindsats og iværksætterne bag Union Clean har været rigtig tilfredse med samarbejdet og forudser, at det gode samarbejde vil fortsætte. Som en del af samarbejdet omkring helhedsplanen i Urbanplanen tilbydes ledige beboere i området samtaler og rådgivning hos Jobcenter Københavns fremskudte beskæftigelsesindsats. Med en placering centralt i Urbanplanen betyder det, at jobcentret har en rigtig god kontakt til beboerne, der kan komme ind fra gaden til en snak i helt uformelle og velkendte omgivelser. BESKÆFTIGELSESLOVGIVNING For mere viden om offentlig støtte til ansættelser, rimelighedskravet og mulighederne for mentorstøtte, se den nyeste bekendtgørelse om aktiv beskæftigelsespolitik på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside:

14 HVORDAN KAN BOLIGORGANISATIONERNE BIDRAGE? Boligorganisationen kan også hjælpe socialøkonomiske virksomheder, der ønsker at etablere sig i udsatte boligområder, på vej. Der findes flere ting boligorganisationen kan gøre for at hjælpe med etableringen, dog er der også en del restriktioner, som man skal være opmærksom på. Udlejning af boligforeningens lokaler Hvis en socialøkonomisk virksomhed skal etableres i et udsat boligområde, vil der ofte være behov for et sted at være. Ifølge almenboligloven har boligorganisationer under visse betingelser mulighed for at leje eksisterende erhvervslokaler ud til virksomheder, herunder socialøkonomiske virksomheder. I visse tilfælde har boligorganisationerne mulighed for at udleje erhvervslokaler til markedsleje til sociale økonomiske virksomheder. Markedslejen kan i nogle tilfælde være lavere end den normalt anvendte balanceleje. Dette gælder særligt i boligområder, hvor det er svært at udleje erhvervslokaler. Boligorganisationerne kan også vælge at etablere nye erhvervslokaler, men skal først sikre sig kommunens godkendelse. Det kan lade sig gøre hvis: 1. Kommunen vurderer, at der er et boligsocialt behov for dette, 2. Kommunen vurderer, at omfanget af erhverv står i forsvarligt forhold til boligarealet, 3. Erhvervsarealerne udskilles til en særlig afdeling, så boligafdelingen har det økonomiske ansvar for udlejningen. Kravet kan fraviges, hvis der tale om omdannelse af bolig til erhverv, eller hvis kommunen i særlige tilfælde godkender fravigelse af kravet ved mindre på- og tilbygninger, ved opførelsen af mindre, fritstående bygninger samt ved påbygning/udnyttelse af tagetager 4. Erhvervsarealerne lejes ud gennem et skattepligtigt selskab, som er etableret til formålet af boligorganisationen.

15 MERE VIDEN OM BOLIGORGANISATIONERS INDKØB FRA SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER Du kan få mere viden om sociale hensyn ved indkøb på BL - Danmarks Almene Boliger rådgiver helhedsplaner og boligorganisationer om reglerne for indkøb fra socialøkonomiske virksomheder. Boligorganisationen eller helhedsplanens mulighed for at købe socialøkonomiske produkter En boligorganisation er både underlagt krav om effektivitet i driften efter almenboligloven og krav til udbud efter tilbudsloven og udbudsdirektivet. Det sætter rammerne for boligorganisationers muligheder for at målrette sine indkøb til bestemte virksomheder. Boligorganisationerne kan under visse betingelser målrette sine indkøb en bestemt profil. Dette kan ske gennem: Indkøb af delydelser: Boligorganisationer kan i vise tilfælde købe produkter hos en lokal social økonomisk virksomhed. Dette kan ske ved, at boligorganisationen som en del af et større udbud reserverer dele af opgaven til en socialøkonomisk virksomhed. Det er vigtigt, at sætte sig nøje ind i reglerne i om indkøb af delydelser, udbudsdirektivets art. 9, stk. 5 og tilbudslovens 1, stk. 3 og 15a, stk. 3 Frivillige partnerskaber: Frivillige partnerskaber er et tiltag som boligorganisationerne kan benytte sig af. Ved brug af frivillige partnerskaber kan boligorganisationen indgå aftaler med leverandører om, at de benytter den socialøkonomiske virksomhed som underleverandør. MERE VIDEN OM UDLEJNING AF ERHVERVSLOKALER Få mere viden om reglerne for almene boligorganisationers udlejning af erhvervslokaler til socialøkonomiske virksomheder på

16 Tekst: Majken Rhod. Layout: Nikolaj Avlund. Fotos: Kristian Brasen. Alle fotos er fra den socialøkonomiske virksomhed i Kvartershuset i Korsør. Alle rettigheder tilhører CFBU. Sadelmagerporten 2A 2650 Hvidovre

STRATEGI. Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020

STRATEGI. Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020 STRATEGI Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020 Forord Baggrund Vækstudvalget drøftede på deres møde d. 3. februar 2015 socialøkonomiske virksomheder i forhold til at understøtte indsatsen

Læs mere

Om S ocial Ø konomiske V irksomheder

Om S ocial Ø konomiske V irksomheder Om S ocial Ø konomiske V irksomheder Om Socialøkonomiske virksomheder Indhold Én indgang til kommunen 4 Er socialøkonomisk virksomhed en virksomhedsform for dig? 5 Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE JOB- OG UDDANNELSES- VEJLEDNINGER

Håndbog: BOLIGSOCIALE JOB- OG UDDANNELSES- VEJLEDNINGER Håndbog: BOLIGSOCIALE JOB- OG UDDANNELSES- VEJLEDNINGER VEJEN TIL UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE Ledigheden i landets udsatte boligområder er væsentligt højere end i landet som helhed, og en stor del af de

Læs mere

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Forestil dig en virksomhed, der tjener penge på almindelige markedsvilkår

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Baggrundsinformation

Baggrundsinformation Baggrundsinformation KOM STÆRKT FRA START Kompetence og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Indholdsfortegnelse Side

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE 2016-2020 Forsidebillede: SundhedsCaféen, Dansk Integrationsnet en del af Dansk flygtninge hjælp, Horsens Sundhedshus. Horsens Havn 2 VI VIL SOCIALØKONOMI

Læs mere

Madsby Legepark. Notatet indeholder perspektiver og bud på følgende problemstillinger:

Madsby Legepark. Notatet indeholder perspektiver og bud på følgende problemstillinger: Madsby Legepark Notatet indeholder perspektiver og bud på følgende problemstillinger: 1. Kan udgifterne til at drive Madsbyparken nedbringes, hvis parken omdannes til et beskæftigelsesprojekt? 1) ved at

Læs mere

Vejledning til ansøgning om tilskud til socialøkonomiske virksomheder

Vejledning til ansøgning om tilskud til socialøkonomiske virksomheder Vejledning til ansøgning om tilskud til socialøkonomiske virksomheder Læs denne vejledning omhyggeligt inden du udfylder ansøgningsskemaet. I. Puljens formål Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst er

Læs mere

Strategi- og handleplan for fremme af socialøkonomiske virksomheder i Esbjerg Kommune.

Strategi- og handleplan for fremme af socialøkonomiske virksomheder i Esbjerg Kommune. Sct. Knuds Allé 7. 6740 Bramming Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 16. februar 2015 Sagsbehandler Susanne Oldenborg Telefon direkte 76 16 91 33 Notat Strategi- og handleplan for fremme af socialøkonomiske

Læs mere

Kompetencecenter i Allerød Kommune

Kompetencecenter i Allerød Kommune Notat: Kompetencecenter i Allerød Kommune Allerød Service bliver en central faktor i kommunens beskæftigelsespolitik i et tæt samspil med et nyt kompetencecenter, der skal visitere ledige borgere med henblik

Læs mere

JOBSERVICEAFTALE - ÉN AFTALE MED FLERE JOBCENTRE

JOBSERVICEAFTALE - ÉN AFTALE MED FLERE JOBCENTRE 1 JOBSERVICEAFTALE - ÉN AFTALE MED FLERE JOBCENTRE Jobservice Danmark giver jeres virksomhed én indgang til en effektiv og smidig service fra beskæftigelsessystemet på tværs af kommunegrænser. Denne jobserviceaftale

Læs mere

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Place de Bleu designer, producerer og sælger bl.a. boliginteriør Opkvalificerer og beskæftiger

Læs mere

Registrering af socialøkonomiske virksomheder og ny udbudslov. Isak Kornerup Houe

Registrering af socialøkonomiske virksomheder og ny udbudslov. Isak Kornerup Houe Registrering af socialøkonomiske virksomheder og ny udbudslov Isak Kornerup Houe Disposition 1. Lov om registrering af socialøkonomiske virksomheder 2. Fordele ved registrering 3. Udbudslov og nye muligheder

Læs mere

LOVGIVNING og AKTIVERINGSINDSATSER. - muligheder og udfordringer

LOVGIVNING og AKTIVERINGSINDSATSER. - muligheder og udfordringer LOVGIVNING og AKTIVERINGSINDSATSER - muligheder og udfordringer Kommer herfra Oppgaven er fortrolig Sosialøkonomiske virksomheters hybride organisering Social enterprises as hybrid organizations MAJA BRITA

Læs mere

Dialog med jobcentret. Rummelighed på arbejdsmarkedet

Dialog med jobcentret. Rummelighed på arbejdsmarkedet Dialog med jobcentret Rummelighed på arbejdsmarkedet Introduktion Rummelighed på arbejdsmarkedet er en vision om, at der er brug for alle på arbejdsmarkedet, og at personer med nedsat arbejdsevne får mulighed

Læs mere

NOTAT: Forslag til Socialøkonomisk Strategi - Bilag 1. 1. Sammenfatning

NOTAT: Forslag til Socialøkonomisk Strategi - Bilag 1. 1. Sammenfatning Beskæftigelse, Social og Økonomi Administration og udvikling Sagsnr. 251463 Brevid. 1877149 Ref. AHA Dir. tlf. 46 31 78 50 anneh@roskilde.dk NOTAT: Forslag til Socialøkonomisk Strategi - Bilag 1 25. marts

Læs mere

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 PROGRAM 1. Indsatser i erhvervs- og vækstpolitikken 2. Erhvervshusets organisering og opgaver 3. Drøftelse af forslag til indsatser

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

STRATEGI. Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2015-2020

STRATEGI. Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2015-2020 STRATEGI Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2015-2020 Forord Baggrund Vækstudvalget drøftede på deres møde d. 3. februar 2015 socialøkonomiske virksomheder i forhold til at understøtte indsatsen

Læs mere

BI1b Vision 2020: Fremskudt beskæftigelsesindsats i udsatte boligområder (revideret 6. september)

BI1b Vision 2020: Fremskudt beskæftigelsesindsats i udsatte boligområder (revideret 6. september) Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen BUDGETNOTAT BI1b Vision 2020: Fremskudt beskæftigelsesindsats i udsatte boligområder (revideret 6. september) Baggrund Den hidtidige årlige bevilling på 5.

Læs mere

Workshop 26. august 2015 Det samfundsnyttige landbrug og dets vilkår

Workshop 26. august 2015 Det samfundsnyttige landbrug og dets vilkår Workshop 26. august 2015 Det samfundsnyttige landbrug og dets vilkår Løsning af sociale opgaver: Hvilke muligheder findes der i social- og beskæftigelseslovgivningen for at arbejde med socialt udsatte

Læs mere

Jobserviceaftale Én virksomhed én indgang

Jobserviceaftale Én virksomhed én indgang Jobserviceaftale Én virksomhed én indgang Jobserviceaftale mellem Virksomhed [Virksomhedsnavn] [Navn og kontaktdata på kontaktperson] og Tovholderjobcenter [Jobcenternavn] [Navn og kontaktdata på kontaktperson]

Læs mere

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan JOCENTER REILD LOV OM EN AKTIV ESKÆFTIGELSESINDSATS eskæftigelsesmedarbejder /virksomheds 21 b stk. 3 5 Jobcentret skal ved første samtale pålægge en person der er omfattet af 2 nr. 12 eller 13 at søge

Læs mere

Vækst og ansvarlighed

Vækst og ansvarlighed Vækst og ansvarlighed Guide til de enkelte samarbejdsmuligheder Ordinær rekruttering Jobcenter København kan tilbyde samarbejde om rekruttering af nye medarbejdere til virksomheden på helt almindelige

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

Information om ansøgning om støtte fra 18 midlerne 2016 i Randers Kommune

Information om ansøgning om støtte fra 18 midlerne 2016 i Randers Kommune Information om ansøgning om støtte fra 18 midlerne 2016 i Randers Kommune Velkommen til Randers Kommunes informationssider om økonomisk støtte fra 18 midlerne til frivilligt socialt arbejde. Der er tale

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier.................................................. 4 Hvad er målguppens behov?..........................................................

Læs mere

Boligsocial årskonference 12 - socialøkonomien set indefra! Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton

Boligsocial årskonference 12 - socialøkonomien set indefra! Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Boligsocial årskonference 12 - socialøkonomien set indefra! Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Place de Bleu designer, producerer og sælger bl.a. boliginteriør, håndlavet i hjertet af Cph Opkvalificerer

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

DIN DIREKTE LINJE TIL NYE MEDARBEJDERE JOBSERVICEAFTALE JOBSERVICEAFTALE.

DIN DIREKTE LINJE TIL NYE MEDARBEJDERE JOBSERVICEAFTALE JOBSERVICEAFTALE. JOBSERVICEAFTALE 1 JOBSERVICEAFTALE - ÉN AFTALE MED FLERE JOBCENTRE Jobservice Danmark giver jeres virksomhed én indgang til en effektiv og smidig service fra beskæftigelsessystemet på tværs af kommunegrænser.

Læs mere

Information om ansøgning om støtte fra 18 midlerne for 2016 i Randers Kommune

Information om ansøgning om støtte fra 18 midlerne for 2016 i Randers Kommune Information om ansøgning om støtte fra 18 midlerne for 2016 i Randers Kommune Velkommen til Randers Kommunes informationssider om økonomisk støtte fra 18-midlerne til frivilligt socialt arbejde. Der er

Læs mere

Information om ansøgning om støtte fra 18 midlerne 2013 i Randers Kommune

Information om ansøgning om støtte fra 18 midlerne 2013 i Randers Kommune Information om ansøgning om støtte fra 18 midlerne 2013 i Randers Kommune Velkommen til Randers Kommunes informationssider om økonomisk støtte fra 18 midlerne til frivilligt socialt arbejde. Der er tale

Læs mere

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på?

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Jobrotation - sådan Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Nogle af disse spørgsmål kan du få svar på i denne pjece. Bliv klædt på som tillidsrepræsentant

Læs mere

Udbud af afklarings- og jobsøgningsforløb. dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Bilag 1 - Kravspecifikation

Udbud af afklarings- og jobsøgningsforløb. dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Bilag 1 - Kravspecifikation Udbud af afklarings- og jobsøgningsforløb for a- dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere Bilag 1 - Kravspecifikation Vesthimmerlands Kommune - Jobcenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2016

GUIDE Udskrevet: 2016 GUIDE Skal I være en forening, fond eller selvejende institution? Udskrevet: 2016 Indhold Skal I være en forening, fond eller selvejende institution?............................... 3 2 Guide Skal I være

Læs mere

Samlet for Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalget 266 551 551 551

Samlet for Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalget 266 551 551 551 F = for (forslaget indgår i prioriteringsrummet) I = imod (forslaget indgår ikke i prioriteringsrummet) U = undlader at stemme Center 2014 2015 2016 2017 A C BL V Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalgets

Læs mere

Bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet

Bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet BEK nr 1029 af 26/09/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 3. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering j.nr. 2014-003139

Læs mere

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration

Læs mere

Herning Aarhus København. Søger du arbejdskraft? Psykisk sårbare kan arbejde i din virksomhed

Herning Aarhus København. Søger du arbejdskraft? Psykisk sårbare kan arbejde i din virksomhed Herning Aarhus København Søger du arbejdskraft? Psykisk sårbare kan arbejde i din virksomhed Jobbanken en non-profit virksomhed Jobbanken er en non-profit virksomhed, der arbejder for at skabe øget varig

Læs mere

Samarbejdsaftale om indslusning, rekruttering og fastholdelse mellem Jobcenter Albertslund og xxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxx

Samarbejdsaftale om indslusning, rekruttering og fastholdelse mellem Jobcenter Albertslund og xxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxx Samarbejdsaftale om indslusning, rekruttering og fastholdelse mellem Jobcenter Albertslund og xxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxx Denne aftale er en konkret udmøntning af det sociale partnerskab mellem

Læs mere

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftalens parter: Helsingør Kommune Boligselskabet Boliggården Boligselskabet Nordkysten Samarbejdsaftalen gælder i helhedsplanens

Læs mere

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation?

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation? Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation? Eksempler på jobrotation: Enkeltrotationer: En vikar ansættes som erstatning for en ansat, der deltager i arbejdsgiverbetalt uddannelse. Enkelt vikar/flere

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til frivilligt socialt arbejde efter servicelovens 18

Retningslinjer for tilskud til frivilligt socialt arbejde efter servicelovens 18 Retningslinjer for tilskud til frivilligt socialt arbejde efter servicelovens 18 18-puljen 18 i Lov om Social Service har til formål at sikre et samarbejde mellem kommunen og den frivillige sociale indsats,

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk Udviklingspark Aabenraa. Her kan du som iværksætter få sparring, inspiration, gode råd og vejledning eller leje kontorer og danne netværk med husets mange andre nystartede virksomheder indenfor mange forskellige

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige

Læs mere

Kvalitetsstandard for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde

Kvalitetsstandard for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget 2012.12.05 og Kommunalbestyrelsen 2012.12.19 Kvalitetsstandard for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde 1. Indledning Hensigten med servicelovens 18

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og

Læs mere

Socialøkonomi I udviklingen af udsatte boligområder

Socialøkonomi I udviklingen af udsatte boligområder Socialøkonomi I udviklingen af udsatte boligområder Thomas Bisballe Projektkonsulent, Københavns Erhvervshus Strategiudvikling Københavns Kommune Iværksætterrådgivning Fremskudt iværksætteri og erhversudvikling

Læs mere

I lovbemærkningerne er anført, at det er forudsat, at følgende grupper ikke vil være omfattet af 225-timers reglen:

I lovbemærkningerne er anført, at det er forudsat, at følgende grupper ikke vil være omfattet af 225-timers reglen: Indhold Denne guide skal hjælpe kommunerne med at afklare, hvilke målgrupper der er omfattet af undtagelsesbestemmelsen til 225-timersreglen. På Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget 1.7 1.7.1 49. Beskrivelse af sindsatsen omfatter budgetområdet vedr. indkomstoverførsler som f.eks., arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge samt arbejdsmarkedsforanstaltninger

Læs mere

selvværd er mere end velfærd

selvværd er mere end velfærd selvværd er mere end velfærd Maleri fra kunstuddannelsen i Organisationen Nordhøj, se mere på facebook.com/kunstuddannelsen Socialøkonomi og jobskabelse for udsatte MANDAG DEN 24. FEBRUAR 2014 Socialøkonomi

Læs mere

Frivillig social indsats

Frivillig social indsats Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2013 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat

Læs mere

selvværd er mere end velfærd

selvværd er mere end velfærd selvværd er mere end velfærd Astrid Mønster Tästensen, Kunstuddannelsen i Organisationen Nordhøj facebook.com/kunstuddannelsen Socialøkonomi og jobskabelse for udsatte MANDAG DEN 24. FEBRUAR 2014 Socialøkonomi

Læs mere

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på?

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Jobrotation - sådan Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Nogle af disse spørgsmål kan du få svar på i denne pjece. Bliv klædt på som tillidsrepræsentant

Læs mere

Aktiveringsstrategi 2011

Aktiveringsstrategi 2011 sstrategi 2011 Som konsekvens af aftalerne om finansloven for 2011, ændredes refusionssystemet således, at incitamentet til at oprette virksomhedsrettede aktiveringstilbud øgedes, samtidig med at vejlednings-

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSFORANSTALTNINGER

ARBEJDSMARKEDSFORANSTALTNINGER Budget- og regnskabssystem 4.5.11 - side 1 Dato: 4. juni 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004 ARBEJDSMARKEDSFORANSTALTNINGER 5.95 Jobtræningsordningen På denne funktion registreres udgifter og indtægter

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Arbejdsgivertilbud om etablering af virksomhedspraktik Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, Kapitel 11 eller 13b, eller integrationslovens 23b

Arbejdsgivertilbud om etablering af virksomhedspraktik Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, Kapitel 11 eller 13b, eller integrationslovens 23b Sendes til jobcenteret (evt. til anden aktør, jf. vejledningen) Forbeholdt jobcenteret/anden aktør Modtaget dato Arbejdsgivertilbud om etablering af virksomhedspraktik Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Frivilligt socialt arbejde

Frivilligt socialt arbejde Frivilligt socialt arbejde Esbjerg Kommune 2010 [VEJLEDNING TIL ANSØGNING AF 18 MIDLER] Vejledningen beskriver ansøgningsprocedure og kriterier for tildeling af støtte til frivilligt socialt arbejde i

Læs mere

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter Egentlige tillægsbevillinger Finansieret fra/til andre områder/udvalg -479

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter Egentlige tillægsbevillinger Finansieret fra/til andre områder/udvalg -479 Budgetopfølgning pr. 31. marts 2012 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Generelt: Forbrugsprocenten er på 19,44 %, lidt mindre end forventet på 25 % pr. 31.03.12. Note Område Beløb i 1.000 kr. Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Velkommen til: Et arbejdsmarked for alle med EU s Socialfond

Velkommen til: Et arbejdsmarked for alle med EU s Socialfond Velkommen til: Et arbejdsmarked for alle med EU s Socialfond Vingsted, 27. maj 2015 Det kan vi med Socialfonden Anders Hoffmann, Vejle, 27. maj 2015 Hvorfor investerer EU i social inklusion? Finans- og

Læs mere

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser Handlingsplan 2009-2012 Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser 1. december 2008 1 1. FORMÅL Handicapstrategien på beskæftigelsesområdet supplerer Københavns Kommunes overordnede

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Notat. Anvendelse af midler i 2012. Det Lokale Beskæftigelsesråd Vedrørende: Anvendelse af midler i 2012

Notat. Anvendelse af midler i 2012. Det Lokale Beskæftigelsesråd Vedrørende: Anvendelse af midler i 2012 Notat Til: Det Lokale Beskæftigelsesråd Vedrørende: Anvendelse af midler i 2012 Anvendelse af midler i 2012 Administrationen har på baggrund af mødet i det Lokale Beskæftigelsesråd d. 13. oktober udarbejdet

Læs mere

Oplæg: Virksomheder hjælper aktivitetsparate ledige i beskæftigelse

Oplæg: Virksomheder hjælper aktivitetsparate ledige i beskæftigelse Notat HOLBÆK KOMMUNE Dato: 21. maj 2015 Sagsb.: Gorm Hjelm Andersen Sagsnr.: Dir.tlf.: 2353 E-mail: hjelm@holb.dk Oplæg: Virksomheder hjælper aktivitetsparate ledige i beskæftigelse Indledning Dette notat

Læs mere

5.58.80 Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

5.58.80 Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik. Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.8 - side 1 Dato: September 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015/Budget 2016 REVALIDERING, RESSOURCEFORLØB OG FLEKSJOBORDNINGER MV. (58) Under denne hovedfunktion

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på?

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Jobrotation - sådan Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Nogle af disse spørgsmål kan du få svar på i denne pjece. Bliv klædt på som tillidsrepræsentant

Læs mere

Center for Beskæftigelse & Omsorg

Center for Beskæftigelse & Omsorg Center for Beskæftigelse & Omsorg Dato 07-09-2012 j./sagsnr. 15.20.00-P00-1-12 Notat omkring jobrotation Jobrotation er en aftale, hvor en privat eller offentlig virksomhed sender en eller flere ansatte

Læs mere

Rammer og muligheder for at rekruttere og integrere flygtninge i virksomheder

Rammer og muligheder for at rekruttere og integrere flygtninge i virksomheder Rammer og muligheder for at rekruttere og integrere flygtninge i virksomheder Jobcenter Holbæk og Jobservice Danmark Program- og afdelingsleder Jette Ammar Kristoffersen Integrationskoordinator Anette

Læs mere

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

Har du behov for ansættelse i eks. fleksjob, seniorjob eller virksomhedspraktik, kan du orientere dig her.

Har du behov for ansættelse i eks. fleksjob, seniorjob eller virksomhedspraktik, kan du orientere dig her. Ergoterapeutforeningen Job på særlige vilkår Har du behov for ansættelse i eks. fleksjob, seniorjob eller virksomhedspraktik, kan du orientere dig her. Fleksjob For dig der har begrænset arbejdsevne. Hvad

Læs mere

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob (Job med løntilskud) Indledning... side 3 Beskyttet beskæftigelse iht.

Læs mere

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015 Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra

Læs mere

Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark

Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark ATP ønsker at informere eksterne interessenter om vores strategi for rekruttering af nyansatte medarbejdere, som tilknyttes den nye myndighed Udbetaling Danmark.

Læs mere

NOTAT. Kend dit jobcenter. Baggrundsnotat til socialøkonomiske virksomheder om jobcentrenes arbejde og målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen

NOTAT. Kend dit jobcenter. Baggrundsnotat til socialøkonomiske virksomheder om jobcentrenes arbejde og målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen NOTAT Kend dit jobcenter Baggrundsnotat til socialøkonomiske virksomheder om jobcentrenes arbejde og målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen Carsten Kjærgaard Kend dit jobcenter Baggrundsnotat til socialøkonomiske

Læs mere

OVERSIGT OVER BESKÆFTIGELSES- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN. Oversigt over beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken i Skanderborg Kommune 2012

OVERSIGT OVER BESKÆFTIGELSES- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN. Oversigt over beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken i Skanderborg Kommune 2012 OVERSIGT OVER BESKÆFTIGELSES- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN Oversigt over beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken i Skanderborg Kommune Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforholdene i Skanderborg Kommune

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: Oktober 2015 Kontakt: C-BB Sagsnr.: 15.20.00-P15-1-15 Beskæftigelsesplan 2016 I denne beskæftigelsesplan sammenfattes fokus og prioriteringer for Ballerup Kommunes

Læs mere

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 1. GENERELLE OPLYSNINGER a) Projektets navn Ung i Uddannelse b) Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail,

Læs mere