Herunder følger en sammenfatning af foreningernes udspil. I forlængelse heraf følger en detaljeret gennemgang af strategien.
|
|
- Emil Bagge
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udslusningsstrategi for kreative kompetencer De kreative industrier har i samarbejde udarbejdet en række anbefalinger til hvordan Danmark får øget udbytte af investeringerne i de bagvedliggende uddannelser. Et vigtigt område vedrører udslusningen fra gennemført studie til jobmarkedet. Som situationen er i dag, er der alt for mange studerende som erstatter SU med dagpenge. Akademisk Arkitektforening, Arkitektforbundet, Danish Design Association, og Danske Kunsthåndværkere vil derfor samlet indstille til, at de politiske beslutningstagere, som integreret og væsentlig del af den kommende designpolitik, udvikler og afsætter midler til implementering af en udslusningsstrategi for kreative fag. I det følgende vil organisationerne komme med et fælles bud på de overordnede elementer, med fokus på udslusning, som bør være en integreret del af alle de kommende års satsning på området. Herunder følger en sammenfatning af foreningernes udspil. I forlængelse heraf følger en detaljeret gennemgang af strategien. Enkeltelementer i en udslusningsstrategi Vejledning og individuel forberedelse til en kreativ karriere som en del af studiet Alle de uddannelser inden for det kreative felt bør sætte de faglige kompetencer ind i en karrieremæssig kontekst. Dels ved at orientere og diskutere alternative anvendelsesområder for de faglige kompetencer, og dels ved at indgå i en dialog med den enkelte, således at de faglige kompetencer kan sættes i relation til den enkeltes personlige kompetencer, ambitioner og reelle muligheder for en karriere. Styrket praktikordning En udslusningsstrategi bør som udgangspunkt sikre, at ingen forlader de kreative uddannelser uden at have tilbragt studietid / praktik i en relevant privat eller offentlig aftagervirksomhed. For at sikre tilstrækkeligt mange aftagervirksomheder, skal der etableres incitamenter for at være vært for en eller flere studerende. Etablering af en videnpilotordning for de kreative kompetencer / kreapilot Videnpilotordningen er en succes, og denne bør udbygges. Dog er der alt for få med en længerevarende kreativ uddannelse som har benyttet sig af ordningen. For at sikre at de kreative uddannelser også repræsenteres bør der etableres en særlig ordning efter samme mønster og på de samme betingelser som den eksisterende ordning men øremærket afgængere fra kulturministeriets uddannelser. Ordningen har vist sin store succes ved at mange små og mellemstore virksomheder får øjnene op for nogle kompetencer, som de ikke anede eksisterede, så det er en oplagt mulighed for at skabe den nødvendige efterspørgsel efter designkompetencer. Etablering af efteruddannelsesmuligheder for de kreative fag De etablerede uddannelsesinstitutioner skal pålægges at udbyde et fyldestgørende efter- og videreuddannelsestilbud. Der bør også etableres åbne uddannelser på universitets niveau - i regi af de kulturministerielle uddannelsesinstitutioner - således at kandidater kan videreudvikle deres faglighed løbende indenfor det etablerede uddannelsessystem. Reform af dagpengesystemet, således at det bliver muligt at afprøve etablering som selvstændig i en periode og samtidig modtage dagpenge De etablerede arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitiske rammer inklusive dagpengereglerne er ikke tilpasset de kreative industriers noget mere uregelmæssige ansættelsesforhold. En form for ansættelsesforhold som bl.a. på forhånd udelukker retten til at modtage dagpenge, samtidig med at man prøver at etablere egen virksomhed. De nuværende strukturelle barrierer forhindrer de kreative fag i at forsøge på at udvikle en karriere som selvforsørgende. Disse strukturelle og ufleksible barrierer bør nedbrydes.
2 Koordineret rådgivningsfunktion for nyuddannede designere, arkitekter og kunsthåndværkere Nyuddannede inden for de kreative fag kastes ofte ud i et karrieremæssigt vakuum, hvor alt for mange bliver iværksættere uden at ønske det og i mangel af alternativer. Derfor bør rådgivningsindsatsen styrkes betydeligt. Dette kunne med fordel ske via et fælles center med ansvar for udslusning af afgængerne. Rådgivningen bør kunne omfatte alt fra kompetenceafklaring til internationalisering. Koordineret godkendelse og løbende evaluering af nye uddannelser på området Design sælger også billetter til uddannelser. I løbet af de seneste 5-6 år er der blevet udbudt et stort antal nye kreative uddannelser, som har resulteret i et hastigt voksende gab mellem antallet af afgængere og de reelle beskæftigelsesmuligheder. Et grundlæggende element i en udslusningsstrategi er derfor en central koordinering af hvilke kreative uddannelser, der rent faktisk udbydes således at antallet står i et rimeligt forhold til det arbejdsmarked afgængerne kan forvente at skulle stå overfor. Koordineringen bør finde sted i et forum hvor de relevante ministerier og uddannelserne selv, aftagermiljøer såsom industrien, det offentlige og de berørte brancher er repræsenteret.
3 Udslusningsstrategi for kreative kompetencer De kreative industrier - hvis berettigelse er skabelse af nye, innovative og meningsfyldte alternativer til det bestående; arkitekterne, designerne, kunsthåndværkerne og modeindustrien - har sammen udarbejdet en række anbefalinger i forhold til hvordan Danmark får øget udbytte af investeringerne på området. En af disse anbefalinger berører udslusningen fra vel gennemført studie til at blive en del af det værdiskabende samfund. Situationen i dag er, at alt for mange erstatter SU med dagpenge ( for arkitekters vedkommende er tallene i omegnen af 11 % for den samlede stand og 18 % for dem der har taget afgang inden for det seneste år tilsvarende tal for designere er 13 % og hele 27 % ) - men selv ikke disse ret skræmmende tal fortæller et tilstrækkeligt dystert billede. Et stort antal kæmper mod vindmøller ved at holde fast i håbet om at egen virksomhed på et eller andet tidspunkt vil give en indtægt man kan leve af. Og i mellemtiden driver de virksomhed uden kommerciel aktivitet og uden væsentlig indkomst. Her burde dagpengesystemet tilføres en grad af fleksibilitet der gør det muligt at i for eksempel 2 år opretholde en anstændig indkomst gennem modtagelse af dagpenge samtidig som man udforsker muligheden for at stå på egne ben. I dag skal der foretages et klart og entydigt og dybest set urimeligt valg. En anden faktor der i endnu større grad er med til at tegne et så vidt dystert billede er den stadig øgende mængde designere der forlader de efterhånden mange uddannelsesinstitutioner der uddanner designere på enten bachelor- eller masterniveau. Der findes ingen koordineret indsats for at sikre et rimelig antal afgængere og med de rigtige kompetencer der står mål med markedets behov og efterspørgsel. En sådan koordinering er nødvendig for at adressere den nuværende situation. En tredje faktor der også har afgørende betydning for både beskæftigelses-situationen og den samlede værdiskabelse inden for feltet er den manglende forståelse for hvilken værdi kreativt uddannede medarbejdere kan tilføre private og offentlige virksomheder nær sagt uanset aktivitetsfelt. Den politiske indsats i forhold til de kreative industrier har i alle år været nærmest udelukkende fokuseret på transaktionen mellem en udbyder af kreative ydelser på den ene side ( ofte en selvstændig eller mindre virksomhed ) og en aftagervirksomhed ( offentlig eller privat ) med en klart defineret enkeltstående opgave der ønskes løst på den anden. Samtidig viser både forskning og erfaringer her hjemmefra, at det største udbytte af at inddrage kreative kompetencer skabes ved at integrere fagligheden i aftager-virksomheden. Hvis man har arkitektfaglige kompetencer fast tilknyttet en kommune, vil kvaliteten af de indkøbte arkitekturydelser højnes væsentligt. Hvis en virksomhed har designfaglige kompetencer ansat, vil de designydelser virksomheden køber eksternt holde højere kvalitet, være mere innovative og give bedre afkast end hvis virksomheden ikke besidder sådanne kompetencer in-house. Der burde findes en række mulige strategier for at opnå større accept af de kreative kompetencers betydning for en virksomheds samlede intellektuelle kapital end tilfældet er i dag. Akademisk Arkitektforening, Arkitektforbundet, Danish Design Association, Danske Designere, Danske Kunsthåndværkere, Danish Fashion Institute og Dansk Mode & Textil vil derfor argumentere for, at der udarbejdes en samlet udslusningspolitik for de kreative kompetencer tilpasset de enkelte fagområders behov og det faktum, at feltet repræsenteres både ved mellemlange og lange videregående uddannelser. Det er de organisationernes samlede indstilling, at der som integreret og væsentlig del af en kommende designpolitik udvikles og afsættes midler til implementering af en udslusningsstrategi for designere fra henholdsvis de længerevarende og de mellemlange designuddannelser uafhængigt af hvorvidt uddannelsen hører under Kulturministeriet, Undervisningsministeriet eller Videnskabsministeriet.
4 Udslusningsstrategiens enkeltelementer Koordineret godkendelse løbende evaluering og af nye uddannelser på området Design sælger også billetter til uddannelser hvis løfte til ansøgerne er at komme til at arbejde med udvikling af nye produkter, ydelser og processer som designer, designteknolog, design-ingeniør eller andet hvori design indgår som centralt element. Inden for Kulturministeriets rammer hvor designuddannelserne traditionelt har været forankret foretages der en samlet vurdering af udbud og forventet efterspørgsel som en del af ministeriets årlige og fire-årlige forhandlinger med den enkelte uddannelsesinstitution. I forhold til Undervisningsministeriets og Videnskabsministeriets uddannelser er mekanismerne helt anderledes. Hver enkelt institution udvikler og prioriterer som udgangspunkt selv deres uddannelser inden for en aftalt, men til gengæld meget rummelig aftale. Det betyder, at der i løbet af de seneste fem-seks år er blevet udbudt et stort antal nye designrelaterede uddannelser formentlig ud fra en forventning om at disse ville tiltrække nye studerende og dermed skæppe i kassen. Hvilket også har været tilfældet for de fleste skolers vedkommende. Resultatet er imidlertid et overordentligt stort udbud af uddannelser med design som omdrejningspunkt og en hastigt voksende kløft mellem antallet afgængere med ønske om at beskæftige sig professionelt med design og de reelle beskæftigelsesmuligheder. Et grundlæggende element i en udslusningsstrategi er derfor en central koordinering af hvilke designuddannelser der rent faktisk udbydes på landets læreanstalter og en samlet vurdering af, om antallet studerende og dermed forventede afgængere inden for en given studieretning eller disciplin til enhver tid står i et rimeligt forhold til det arbejdsmarked afgængerne kan forvente at skulle stå overfor. Koordineringen bør finde sted i et forum hvor de tre ministerier og uddannelserne selv, aftagermiljøer som industrien, det offentlige og de berørte brancher er repræsenteret. Ud over en løbende evaluering af den til enhver tid eksisterende balance eller mangel på samme, bør enheden have mandat til at enten godkende eller afslå ansøgninger om etablering af nye designuddannelser. Vejledning og individuel forberedelse til en kreativ karriere som en del af studiet Der har i en årrække været snak om behovet for en mere kommercielt orienteret bestanddel i designuddannelserne noget en række uddannelser også har taget til efterretning i form af at tilbyde enkeltstående moduler der forbereder den enkelte på at starte virksomhed osv. Udfordringen består imidlertid ikke først og fremmest i at forberede de studerende på tilværelsen som iværksætter om end det også er af betydning for nogen. Den betydeligt mere interessante udfordring er at forberede den enkelte på livet efter skolen og på at manøvrere i de mange valg man der stilles overfor. Denne forberedelse er ikke løst ved at tilbyde valgfrie moduler med fokus på moms og skat. Man burde kræve af alle uddannelser at de bidrager til at sætte de faglige kompetencer ind i en karrieremæssig kontekst. Dels ved at orientere om og diskutere alternative anvendelsesområder for de faglige kompetencer den enkelte har tilegnet sig i løbet af studiet, og dels ved at indgå i en dialog med den enkelte, således at de faglige kompetencer kan sættes i relation til den enkeltes personlige kompetencer, ambitioner og drømme, og reelle muligheder for en karriere. Uanset hvor gode de mange studievejlederes og gæsteforelæseres intentioner er, viser både interviews med afgængere og beskæftigelsesstatistikkerne, at bestræbelserne ikke bærer frugt. Både den enkelte, skolerne og samfundet som sådan ville have stort udbytte af at der blev investeret i en obligatorisk og grundig forberedelse til livet efter studiet. Ovenstående kan gøres på to måder. Man kan vælge at overlade ansvaret til den enkelte institution ved at indskrive præcise mål og krav til målopnåelse i den enkelte skoles bekendtgørelse eller resultatkontrakt. Eller man kan etablere et fælles udslusningstilbud, hvor de studerende skal gennemgå et på forhånd defineret forløb svarende til hvilken faglig uddannelse de gennemfører som en del af den normerede uddannelse, men i regi af et center med særlige forudsætninger for at bibringe den enkelte forudsætninger for at foretage nogle mere kvalificerede valg på vej mod deres fremtidige karriere end tilfældet er i dag.
5 Styrket praktikordning Nogle uddannelsesinstitutioner har satset mange kræfter på at sikre alle studerende en praktikplads i løbet af studiet, mens andre har haft svært ved at leve op til en sådan målsætning. Muligheden for at måle kræfter med en realistisk arbejdssituation og spejle sig i en professionel situation der kunne minde om ens egen fremtidige, er af uvurderlig værdi som supplement til den teoretiske og praktiske uddannelse i uddannelsesinstitutionens beskyttede rammer. En udslusningsstrategi bør tage som udgangspunkt at ingen forlader en designuddannelse af tre års varighed eller mere uden at have tilbragt minimum 5 % af den normerede studietid i en relevant privat eller offentlig aftagervirksomhed svarende til minimum seks uger på bachelorniveau og minimum 10 uger for en fuld kandidatuddannelse ideelt set også minimum 6 uger på de længerevarende uddannelsers overbygning. For at sikre tilstrækkeligt mange aftagervirksomheder til alle designstuderende skal der etableres incitamenter for at være værtskab for en eller flere studerende. Sådanne incitamenter kunne bestå i alt fra økonomisk kompensation svarende til taxameter-sats for en studerende i en periode af praktikopholdets varighed til videnbaserede ydelser fra uddannelsesinstitutionens side. Etablering af en videnpilotordning for de kreative kompetencer / kreapilot Videnpilotordningen blev etableret i 2005 og handler om at få højtuddannede ud i små og mellemstore virksomheder der ikke typisk benytter sig af akademikere og andre med en uddannelse på kandidatniveau. Ordningen gælder også for designere og arkitekter, men selv om der i løbet af de seneste femseks år har været mere end 500 forløb, har kun én enkelt haft en designuddannelse. Ordningen har nydt godt af gode evalueringer og stor efterspørgsel. For eksempel er midlerne for 2011 allerede opbrugt, men der er allerede bred opbakning til at tilføre fælere midler for Dog kan man konkludere, at kun meget få med en længerevarende kreativ uddannelse har benyttet sig af ordningen. Det kan skyldes manglende kendskab til ordningen blandt designere og arkitekter og ligeledes på design- og arkitektskolerne. Men det kan også skyldes at de fleste virksomheder umiddelbart ser en mere håndgribelig gevinst ved at bruge ordningen til at få en ingeniør eller cand.merc er eller andre for mange mere præcist definerede kompetencer ind i huset. For at sikre et tilsvarende stort udbytte af at sikre virksomheder mulighed for at stifte bekendtskab med og opdage værdien af at tilknytte kreative kompetencer som det blandt andet arkitekt- og designuddannede repræsenterer, bør der etableres en særlig ordning efter samme mønster og på de samme betingelser som den eksisterende ordning men øremærket afgængere fra kulturministeriets uddannelser. Dels vil en sådan ordning rette fokus mod den mulighed der i forvejen eksisterer, men som de fleste åbenbart ikke er klar over, at også gælder de kreative uddannelser. Dels vil den sikre, at der kommer et tilstrækkeligt stort antal piloter ud i virksomhederne med en kreativ uddannelse til, at man kan opbygge et erfarings- og videngrundlag for den rolle sådanne piloter spiller og for den værdi de tilfører virksomhederne. Etablering af en koordineret efteruddannelsesplatform for de kreative kompetencer De etablerede uddannelsesinstitutioner skal pålægges at udbyde et fyldestgørende efter- og videreuddannelsestilbud inden for de områder hvor de besidder særlige kompetencer omfattende alt fra kurser, seminarer og workshops der ikke formelt set er kompetencegivende, via isolerede korte og længerevarende uddannelsesforløb til formaliserede videreuddannelses-tilbud der som DCDR s Master i Design gør i dag giver mulighed for at optjene ECTS-points og som således er med til at styrke den enkeltes formelle forudsætninger for ansættelse i relevante og interessante sammenhænge.
6 Der bør også etableres åbne uddannelser på universitært niveau også i regi af de kulturministerielle uddannelsesinstitutioner - således at kandidater kan videreudvikle deres faglighed løbende indenfor det etablerede uddannelsessystem. Reform af dagpengesystemet, således at det bliver muligt at afprøve etablering som selvstændig i en periode og samtidig modtage dagpenge De etablerede arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitiske rammer inklusive dagpengereglerne er tilrettelagt ud fra industrisamfundets normer. Enten er man i beskæftigelse eller så er man ej, og job reguleres af en kontrakt baseret på en fast ugentlig arbejdstid, fast løn og præcist definerede til- og fratrædelsesregler. Sådan ser verden bare ikke ud for de kreative industrier. Her vil ens professionelle liv i perioder bestå af uregelmæssige ansættelsesforhold, freelance-opgaver, projektdeltagelse, undervisning som timelærer eller ansvarlig for en enkelt workshop, legat-ansøgninger og værkstedsarbejde oftest i kombination med en eller anden form for selvstændigt virke. En sådan cocktail af forskellige arbejdsformer udelukker at samtidig være en del af dagpengesystemet. Omvendt udelukker retten til at modtage dagpenge, at man driver eller prøver at etablere egen virksomhed samtidig.. Dermed er de strukturelle barrierer for at udvikle en karriere som selvforsørgende designer eller arkitekt betydelige og i sidste ende undergravende for vores samlede kreative kapital. Koordineret rådgivningsfunktion for nyuddannede designere, arkitekter og kunsthåndværkere Nyuddannede designere, kunsthåndværkere og arkitekter kastes ud i et karrieremæssigt vakuum hvor alt for mange bliver iværksættere eller havner i den forannævnte gordiske knude - uden at ønske det og i mangel af alternativer. Derfor skal rådgivningen både i løbet af uddannelserne, men også fra den dag man forlader skolen og indtil man har fundet et karrieremæssigt spor man kan forfølge styrkes betydeligt. Hver enkelt uddannelsesinstitution kan ikke forventes at have et samlet overblik over de mange muligheder en kreativ kandidat har. Derfor bør rådgivningen samles - i samarbejde med organisationer og andre aktører på området i et center med ansvar for udslusning af afgængerne uafhængigt af om de kommer fra Kulturministeriets kandidat-uddannelser, en designuddannelse forankret på et af landets universiteter eller en mellemlang designuddannelse fra en af Undervisningsministeriets institutioner. Rådgivningen bør kunne omfatte alt fra kompetenceafklaring og karriererådgivning til rådgivning om iværksætteri, internationalisering, IPR og adgang til kapital.
Mere fleksible universitetsuddannelser. 6. december Uddannelses- og Forskningsministeriet
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om: Mere
Læs mereOpfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013
Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013
Læs mereErhvervskandidatuddannelser. Kombination af kandidatstudier og beskæftigelse
Erhvervskandidatuddannelser Kombination af kandidatstudier og beskæftigelse Information I dette informationsmateriale kan du læse mere om erhvervskandidatordningen og de muligheder, som en erhvervskandidatuddannelse
Læs mereVejledning i at skrive en motiveret ansøgning
Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master
Læs mereBaggrund og indledende kommentarer
20/20 VISION - BRANCHENS EGET BUD PÅ DANSK DESIGNS POTENTIALE Regeringens Visionsudvalg Design 2020 att.: Udvalgsformand Johan Roos Danske Kunsthåndværkere, Danish Design Association, Akademisk Arkitektforening,
Læs mereAktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014
Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret
Læs mereLedelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge
Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mereJAs uddannelsespolitik
JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.
Læs mereBEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016
BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen
Læs mereANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.
Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs mereAkkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.
Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens
Læs mere[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET
[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] UDDANNELSE -VEJEN TIL VÆKST Uddannelser og vækst Dagens tema: Hvordan kan uddannelser bidrage til øget vækst? Regeringens svar: Hurtigere og højere Udgangspunktet: Uddannelsesniveau,
Læs mereUddannelsernes kvalitet og match Ambitioner for de videregående uddannelser. Altingets Uddannelsespolitiske Netværk 11.
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 13 Offentligt Uddannelsernes kvalitet og match Ambitioner for de videregående uddannelser Altingets Uddannelsespolitiske Netværk 11. oktober
Læs mereHvad er en bachelor?
8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen
Læs mereGodkendelsesbrev. Syddansk Universitet. Godkendelse af ny uddannelse
Godkendelsesbrev Syddansk Universitet E-mail: sdu@sdu.dk Godkendelse af ny uddannelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Syddansk Universitets (SDU)
Læs mereHandlingsplan 2021 for design- og arkitekturuddannelser med henblik på øget efterspørgsel og øget beskæftigelse.
4. juli 2014. Handlingsplan 2021 for design- og arkitekturuddannelser med henblik på øget efterspørgsel og øget beskæftigelse. Fremtidens design- og arkitektuddannelser skal have øget relevans og sikre
Læs mereHURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE
Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf.: 33 37 50 80 Enhedslistens udspil til SU-forhandingerne HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE
Læs mereHvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige?
Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet 1 Formaliseringen af det frivillige arbejde 2 Professionelt
Læs mereEksempler på tilpasning, kompensation og støtte på uddannelsesområdet
Eksempler på tilpasning, kompensation og støtte på uddannelsesområdet Af Mere end almindelig hensyntagen? Borgere med psykiske lidelser en udfordring for arbejdsmarkedet. Landsforeningen af psykiatribrugere,
Læs mereDAGENS TEMAER ERHVERVSKANDIDATUDDANNELSE I ARKITEKTUR STYRKET PRAKSISSAMARBEJDE DIMITTEND- OG AFTAGERANALYSE
DAP // DIALOGMØDE 2 DAGENS TEMAER ERHVERVSKANDIDATUDDANNELSE I ARKITEKTUR STYRKET PRAKSISSAMARBEJDE DIMITTEND- OG AFTAGERANALYSE TEMADRØFTELSE UDVIKLING AF ERHVERVSKANDIDAT- UDDANNELSE I ARKITEKTUR OPSTART
Læs mereNyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016
Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016 - Højere kvalitet, lavere dimittendledighed. Uddannelser for alle. FSR danske revisorer er enig med regeringen i at få reformeret taxametersystemet
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs mereProjekt I gang Igen et arbejdstræningssted for sårbare unge mellem 16 og 30 år
Projekt I gang Igen et arbejdstræningssted for sårbare unge mellem 16 og 30 år Tirsdag den 31. juli 2012 Resumé: UNGNU i Middelfart Kommune træner psykisk og socialt sårbare unge mellem 16 og 30 år til
Læs mereSammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet
En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,
Læs mereEliteuddannelse i Danmark
Eliteuddannelse i Danmark - Politikpapir vedtaget i Uddannelsespolitisk udvalg, november 2008 I april 2006 kom begrebet eliteuddannelse på den politiske dagsorden, da regeringen præsenterede sin globaliseringsstrategi.
Læs mereBilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser
Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser Kandidat i Erhvervsøkonomi Forandringsledelse (cand.merc.) Master of Science in Economics and Business Administration
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)
Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med
Læs mereNår der her siges internationale dimittender, henvises der til full-degree studerende.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 DIMITTENDER, STUDIEJOB OG PRAKTIK Dette er DSF s politikpapir om dimittend-, studiejob- og praktikpolitik
Læs merePrincipper for talentudvikling af studerende
Principper for talentudvikling af studerende Indholdsfortegnelse 0. Formål... 2 1. Principper... 2 2. Kriterier for talentudvikling... 2 3. Talentprogrammer... 3 3.1 Kriterier for talentprogrammer... 3
Læs mereMaster i rehabilitering. Akkrediteringsrådet. Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitet
Master i rehabilitering Akkrediteringsrådet Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitet MASTER I REHABILITERING Lad dit speciale gro Velkommen til Master i Rehabilitering - der giver kompetencer
Læs mereRÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten
RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område I medfør af 10, stk. 1-3, 13, stk. 6, og 15, stk. 2,
Læs mereAarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse
Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et
Læs mereAarhus Universitet Godkendelse af ny uddannelse
Aarhus Universitet au@au.dk Godkendelse af ny uddannelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets (AU) ansøgning om godkendelse af ny uddannelse
Læs mereBaggrund Af flere årsager er det blevet påkrævet at se nærmere på vores praksis vedrørende projektorienterede
Kvalitetssikring af projektorienterede forløb på Arts Baggrund Af flere årsager er det blevet påkrævet at se nærmere på vores praksis vedrørende projektorienterede forløb. For det første er der fra UFU
Læs mereinnovationsfonden.dk
VÆR NYSGERRIG innovationsfonden.dk DANMARKS UDFORDRINGER Innovationsfonden investerer i iværksættere, forskere og virksomheder, der har viden og idéer til at løse samfundsudfordringer og skabe vækst og
Læs mereBusinesscase - Dimittender fra universitetet skal hurtigere i job
Bilag 5 Fra Dato Klik her for at angive tekst. Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstillingen Flere Aarhusianere skal i job eller uddannelse. Businesscase - Dimittender fra universitetet
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
Læs merePolitik for kvalificeret arbejdskraft og virksomhedsservice. - arbejdsliv, der skaber vækst for den enkelte, virksomheder og fællesskabet
Politik for kvalificeret arbejdskraft og virksomhedsservice - arbejdsliv, der skaber vækst for den enkelte, virksomheder og fællesskabet Politik vision og retning I Kolding Kommune vil vi: give virksomhederne
Læs merekorte og mellemlange videregående uddannelser roller & opgaver for de lokale uddannelsesudvalg
korte og mellemlange videregående uddannelser roller & opgaver for de lokale uddannelsesudvalg LUU Det lokale uddannelsesudvalg Sekretariatet for Uddannelse og Kompetence I denne pjece får du, som TL s
Læs mereUddannelsesvejledning til voksne
Uddannelsesvejledning til voksne Vejledningens organisering, rammer og retning på VUC er og de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner Denne rapport kortlægger, hvordan uddannelsesinstitutioner, der udbyder
Læs mereBilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller
Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse
Læs mereTUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer
TUP 2012 Det er AMU s formål at medvirke til at styrke arbejdsstyrkens kompetenceudvikling på både kort og langt sigt. Godt 1 mio. danskere mellem 20 og 64 år har ikke gennemført en erhvervskompetencegivende
Læs mereAnsøgningsskema I (puljen til jobrettet opkvalificering)
Ansøgningsskema I (puljen til jobrettet opkvalificering) Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Sammenhængende forløb for dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere (match 1 og 2) med særlig risiko for
Læs mereNegot.ernes job og karriere
Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...
Læs mereMasteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet
Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser
Læs mereHK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014
HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte
Læs mereAkkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.
Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets
Læs mereInternational Hospitality Management. Orientering om virksomhedspraktik. November 2015 Cphbusiness, Campus Nørrebro Side 0 af 4
International Hospitality Management Orientering om virksomhedspraktik 2016 November 2015 Cphbusiness, Campus Nørrebro Side 0 af 4 HVAD ER CPHBUSINESS? Cphbusiness er en erhvervsrettet uddannelsesinstitution,
Læs mereMBA PÅ AALBORG UNIVERSITET
Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Master of Business Administration Telefon: 9940 8255 Email: mba@aaumba.dk september 2015 MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Aalborg Universitet udbyder
Læs mereVærdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution
Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.
Læs mereStudiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA
Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på
Læs mereErhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle
Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter
Læs mereRammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev.
Rammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev. 2016) Dette rammedokument gælder for bachelor- og kandidatstudieordningerne
Læs mereDansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi
Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens
Læs mereDM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende
1 Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb dm.dk/studerende 2 råd og vejledning til et godt praktikforløb Råd og vejledning til et godt praktikforløb Overvejer du et praktikforløb? Har du overblik
Læs mereEKSTERNE SAMARBEJDSPARTNERE OG RESSOURCER
EKSTERNE SAMARBEJDSPARTNERE OG RESSOURCER Få ekstra kræfter til at gennemføre helhedsplanen Tilskud fra Landsbyggefonden kan ikke - og skal ikke - løse boligområdets problemer alene. Løsningen ligger først
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne
Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner
Læs mereJA s uddannelsespolitik
JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet. Uddannelsespolitikken
Læs mereAnsættelseskontrakt. I dit første job som nyuddannet. Ved. Teit Bang Heerup
Ansættelseskontrakt og løn I dit første job som nyuddannet Ved. Teit Bang Heerup 2 Ansættelseskontrakten Anæsttelseskontrakten er dit bevis på ansættelsen og på dine rettigheder herunder eks. løn og arbejdstid.
Læs mereMODUL Studieplan for didaktisk design/ format
Kort om konteksten for modulet (Årgang, sammenhæng med fagområdet, andre fagområder på årgangen, udvalgte kvalitetskriterier som afsæt for det didaktiske design/ format, andet) Hvorfor er det vigtigt med
Læs mereAkkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk
Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens
Læs mereområde (talentbekendtgørelsen).
BEK nr 1605 af 19/12/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,
Læs mereAftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011)
Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) 1 Rammerne for dagpenge og kontanthjælp skal være mere retfærdige. Det skal sikres, at færre falder ud af dagpengesystemet,
Læs mereUddannelse er vejen til vækst
Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende
Læs mereAC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK Master of Science in Structural Engineering Studieordning 2013, Version
Læs mereVÆKST FOR FREMTIDEN BEDRE OG BÆREDYGTIGE FORHOLD FOR IVÆRKSÆTTERE SAMT SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER
VÆKST FOR FREMTIDEN BEDRE OG BÆREDYGTIGE FORHOLD FOR IVÆRKSÆTTERE SAMT SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER 2 ORDFØRER BEDRE MULIGHEDER OG FÆRRE BENSPÆND FOR DE SMÅ ERHVERV Vi skal skabe de bedste rammer for
Læs mereMission Vision Strategi 2011-2013
2011 Dansk Journalistforbund Mission Vision Strategi 2011-2013 Dansk Journalistfo medier & kommunikatio The Danish Union of Jo Gammel Strand 46 1202 København K Danmark +45 3342 8000 dj@journalistforbundet
Læs mereNotat. Handicaprådet:
Notat Vedrørende: Notat om høringssvar til Beskæftigelsesplan 2017 Sagsnavn: Beskæftigelsesplan 2017 Sagsnummer: 15.00.15-P15-1-16 Skrevet af: Morten Fich E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk Forvaltning:
Læs mereDansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management
Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens
Læs mereTalepunkter til brug for besvarelsen af BEU alm. delsamrådsspørgsmål. i dagpengeperioden den 18. januar 2018
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 455 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 235 Offentligt T A L E 18. januar 2018 Talepunkter
Læs mereKORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING
INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene
Læs mereInvesteringer for fremtiden. innovationsfonden.dk
Vær nysgerrig 1 Investeringer for fremtiden innovationsfonden.dk 2 3 Investeringer for fremtiden Innovationsfonden investerer i det, som driver Danmark fremad. I det, som endnu ikke er skabt. I nye og
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereDjøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere
Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse
Læs mereMinisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Att.: Minister Morten Østergaard Bredgade 43 1260 København K. 6.
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Att.: Minister Morten Østergaard Bredgade 43 1260 København K 6. juni 2013 Pr. e-mail: ui@ui.dk C.c.: Udvalget for Forskning, Innovation
Læs mereAnsøgning til innovationspuljen Fra løntilskud til fremtidens medarbejder
Ansøgning til innovationspuljen Fra løntilskud til fremtidens medarbejder Bilag 1 Forslagets titel: Kort resumé: Fra løntilskud til fremtidens medarbejder - Udvikling af fremtidens arbejdsopgaver gennem
Læs mereGODE RÅD TIL DIG SOM MENTEE
GODE RÅD TIL DIG SOM MENTEE Før du søger Gør dig det klart, hvad du gerne vil have ud af mentorforløbet Der er masser af gode grunde til at indgå i et mentorforløb. Men inden du søger om at få en mentor,
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel
Læs merehvilke slags arbejde kan man have som uddannet tøj designer hvilke ting skal man være god til som tøj designer Hvorfor er mænd løn højere end kvinders
2014/2015 tøj designer Indledning: jeg er ikke helt klar på endnu om hvad jeg gerne vil være når jeg bliver ældre. Jeg har valgt tøj designer hvor jeg specielt har fokus på Tekstil/tøjområdet. Det har
Læs mere100% ATTRAKTIV Om mulighederne for et udviklende studiejob, en praktikplads eller fast ansættelse i en kommune i udvikling og fremdrift
STUDIEJOBS, PRAKTIKPLADS ELLER ANSÆTTELSE NU? 100% ATTRAKTIV Om mulighederne for et udviklende studiejob, en praktikplads eller fast ansættelse i en kommune i udvikling og fremdrift DET ER DIG, VI TÆNKER
Læs mereREALIZE YOUR POTENTIAL
REALIZE YOUR POTENTIAL Master in Management of Technology EXECUTIVE MBA at iscenesætte forandringer handler om at tegne billeder af nye helheder Master in Management of Technology 2-årig masteruddannelse
Læs merePolitikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning
April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt
Læs mereTAG EN MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET. Skab værdi for dig selv og din virksomhed
TAG EN MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET 2019 Skab værdi for dig selv og din virksomhed 2 MBA MASTER OF BUSINESS ADMINISTRATION AAU s MBA er direkte værdiskabende for virksomheden Aalborg Havn har haft stor glæde
Læs mereKan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere?
Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere? Niels Petterson, Chef for VEU-center Østjylland Inspirationsseminar, CABI 8. marts 2016 Hvordan kommer
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs mereHvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.
Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende
Læs mereUdkast til afslag på godkendelse
Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,
Læs mereBeslutning Prækvalifikation af en professionsbacheloruddannelse
Bilag 9.1 20150618 Dato 29. maj 2015 lazw og riba Initialer Beslutning Prækvalifikation af en professionsbacheloruddannelse i Sikring og sikkerhed 1.0 Beslutning Det indstilles, at bestyrelsen godkender:
Læs mereJobnet.dk er jobcentrenes tilbud til jobsøgende og arbejdsgivere på internettet.
Jobsøgning Jobsøgning Når du er ledig kontanthjælpsmodtager, bliver du løbende indkaldt til møder og samtaler på jobcentret, hvor vi snakker om dine jobmuligheder og din jobsøgning. Jobnet.dk Jobnet.dk
Læs mereStudienævnsvedtagelse vedr. tvangsmeritoverførsel ved optaget på ToRS BA- og KA-uddannelser pr. 1. september 2017
I N S T I T U T F O R T V Æ R K U L T U R E L L E O G R E G I O N A L E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Studienævnsvedtagelse vedr. tvangsmeritoverførsel ved optaget på ToRS BA-
Læs mereBLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER
BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER OG DETS PÆDAGOGISKE KONSEKVENSER Symposium om universitetspolitik og universitetspædagogik g DUNK 2011 Palle Rasmussen Aalborg Universitet UNIVERSITETSPOLITIK
Læs mereHåndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om
Læs mereVelkommen. More.Creative infomøde!
Velkommen More.Creative infomøde! Agenda Velkomst Hvorfor More.Creative? Formål med mødet Om More.Creative Q&A Mulighed for projektsparring Hvorfor More.Creative? De kreative erhverv rummer et stort potentiale
Læs mereNotat om etablering af Læringscenter Holbæk som en del af Uddannelses- og Læringscenter Nordvestsjælland
Notat om etablering af Læringscenter Holbæk som en del af Uddannelses- og Læringscenter Nordvestsjælland Den store vision Udflytningen af statslige arbejdspladser til Holbæk Kommune har skabt et åbent
Læs mere