Herunder følger en sammenfatning af foreningernes udspil. I forlængelse heraf følger en detaljeret gennemgang af strategien.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Herunder følger en sammenfatning af foreningernes udspil. I forlængelse heraf følger en detaljeret gennemgang af strategien."

Transkript

1 Udslusningsstrategi for kreative kompetencer De kreative industrier har i samarbejde udarbejdet en række anbefalinger til hvordan Danmark får øget udbytte af investeringerne i de bagvedliggende uddannelser. Et vigtigt område vedrører udslusningen fra gennemført studie til jobmarkedet. Som situationen er i dag, er der alt for mange studerende som erstatter SU med dagpenge. Akademisk Arkitektforening, Arkitektforbundet, Danish Design Association, og Danske Kunsthåndværkere vil derfor samlet indstille til, at de politiske beslutningstagere, som integreret og væsentlig del af den kommende designpolitik, udvikler og afsætter midler til implementering af en udslusningsstrategi for kreative fag. I det følgende vil organisationerne komme med et fælles bud på de overordnede elementer, med fokus på udslusning, som bør være en integreret del af alle de kommende års satsning på området. Herunder følger en sammenfatning af foreningernes udspil. I forlængelse heraf følger en detaljeret gennemgang af strategien. Enkeltelementer i en udslusningsstrategi Vejledning og individuel forberedelse til en kreativ karriere som en del af studiet Alle de uddannelser inden for det kreative felt bør sætte de faglige kompetencer ind i en karrieremæssig kontekst. Dels ved at orientere og diskutere alternative anvendelsesområder for de faglige kompetencer, og dels ved at indgå i en dialog med den enkelte, således at de faglige kompetencer kan sættes i relation til den enkeltes personlige kompetencer, ambitioner og reelle muligheder for en karriere. Styrket praktikordning En udslusningsstrategi bør som udgangspunkt sikre, at ingen forlader de kreative uddannelser uden at have tilbragt studietid / praktik i en relevant privat eller offentlig aftagervirksomhed. For at sikre tilstrækkeligt mange aftagervirksomheder, skal der etableres incitamenter for at være vært for en eller flere studerende. Etablering af en videnpilotordning for de kreative kompetencer / kreapilot Videnpilotordningen er en succes, og denne bør udbygges. Dog er der alt for få med en længerevarende kreativ uddannelse som har benyttet sig af ordningen. For at sikre at de kreative uddannelser også repræsenteres bør der etableres en særlig ordning efter samme mønster og på de samme betingelser som den eksisterende ordning men øremærket afgængere fra kulturministeriets uddannelser. Ordningen har vist sin store succes ved at mange små og mellemstore virksomheder får øjnene op for nogle kompetencer, som de ikke anede eksisterede, så det er en oplagt mulighed for at skabe den nødvendige efterspørgsel efter designkompetencer. Etablering af efteruddannelsesmuligheder for de kreative fag De etablerede uddannelsesinstitutioner skal pålægges at udbyde et fyldestgørende efter- og videreuddannelsestilbud. Der bør også etableres åbne uddannelser på universitets niveau - i regi af de kulturministerielle uddannelsesinstitutioner - således at kandidater kan videreudvikle deres faglighed løbende indenfor det etablerede uddannelsessystem. Reform af dagpengesystemet, således at det bliver muligt at afprøve etablering som selvstændig i en periode og samtidig modtage dagpenge De etablerede arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitiske rammer inklusive dagpengereglerne er ikke tilpasset de kreative industriers noget mere uregelmæssige ansættelsesforhold. En form for ansættelsesforhold som bl.a. på forhånd udelukker retten til at modtage dagpenge, samtidig med at man prøver at etablere egen virksomhed. De nuværende strukturelle barrierer forhindrer de kreative fag i at forsøge på at udvikle en karriere som selvforsørgende. Disse strukturelle og ufleksible barrierer bør nedbrydes.

2 Koordineret rådgivningsfunktion for nyuddannede designere, arkitekter og kunsthåndværkere Nyuddannede inden for de kreative fag kastes ofte ud i et karrieremæssigt vakuum, hvor alt for mange bliver iværksættere uden at ønske det og i mangel af alternativer. Derfor bør rådgivningsindsatsen styrkes betydeligt. Dette kunne med fordel ske via et fælles center med ansvar for udslusning af afgængerne. Rådgivningen bør kunne omfatte alt fra kompetenceafklaring til internationalisering. Koordineret godkendelse og løbende evaluering af nye uddannelser på området Design sælger også billetter til uddannelser. I løbet af de seneste 5-6 år er der blevet udbudt et stort antal nye kreative uddannelser, som har resulteret i et hastigt voksende gab mellem antallet af afgængere og de reelle beskæftigelsesmuligheder. Et grundlæggende element i en udslusningsstrategi er derfor en central koordinering af hvilke kreative uddannelser, der rent faktisk udbydes således at antallet står i et rimeligt forhold til det arbejdsmarked afgængerne kan forvente at skulle stå overfor. Koordineringen bør finde sted i et forum hvor de relevante ministerier og uddannelserne selv, aftagermiljøer såsom industrien, det offentlige og de berørte brancher er repræsenteret.

3 Udslusningsstrategi for kreative kompetencer De kreative industrier - hvis berettigelse er skabelse af nye, innovative og meningsfyldte alternativer til det bestående; arkitekterne, designerne, kunsthåndværkerne og modeindustrien - har sammen udarbejdet en række anbefalinger i forhold til hvordan Danmark får øget udbytte af investeringerne på området. En af disse anbefalinger berører udslusningen fra vel gennemført studie til at blive en del af det værdiskabende samfund. Situationen i dag er, at alt for mange erstatter SU med dagpenge ( for arkitekters vedkommende er tallene i omegnen af 11 % for den samlede stand og 18 % for dem der har taget afgang inden for det seneste år tilsvarende tal for designere er 13 % og hele 27 % ) - men selv ikke disse ret skræmmende tal fortæller et tilstrækkeligt dystert billede. Et stort antal kæmper mod vindmøller ved at holde fast i håbet om at egen virksomhed på et eller andet tidspunkt vil give en indtægt man kan leve af. Og i mellemtiden driver de virksomhed uden kommerciel aktivitet og uden væsentlig indkomst. Her burde dagpengesystemet tilføres en grad af fleksibilitet der gør det muligt at i for eksempel 2 år opretholde en anstændig indkomst gennem modtagelse af dagpenge samtidig som man udforsker muligheden for at stå på egne ben. I dag skal der foretages et klart og entydigt og dybest set urimeligt valg. En anden faktor der i endnu større grad er med til at tegne et så vidt dystert billede er den stadig øgende mængde designere der forlader de efterhånden mange uddannelsesinstitutioner der uddanner designere på enten bachelor- eller masterniveau. Der findes ingen koordineret indsats for at sikre et rimelig antal afgængere og med de rigtige kompetencer der står mål med markedets behov og efterspørgsel. En sådan koordinering er nødvendig for at adressere den nuværende situation. En tredje faktor der også har afgørende betydning for både beskæftigelses-situationen og den samlede værdiskabelse inden for feltet er den manglende forståelse for hvilken værdi kreativt uddannede medarbejdere kan tilføre private og offentlige virksomheder nær sagt uanset aktivitetsfelt. Den politiske indsats i forhold til de kreative industrier har i alle år været nærmest udelukkende fokuseret på transaktionen mellem en udbyder af kreative ydelser på den ene side ( ofte en selvstændig eller mindre virksomhed ) og en aftagervirksomhed ( offentlig eller privat ) med en klart defineret enkeltstående opgave der ønskes løst på den anden. Samtidig viser både forskning og erfaringer her hjemmefra, at det største udbytte af at inddrage kreative kompetencer skabes ved at integrere fagligheden i aftager-virksomheden. Hvis man har arkitektfaglige kompetencer fast tilknyttet en kommune, vil kvaliteten af de indkøbte arkitekturydelser højnes væsentligt. Hvis en virksomhed har designfaglige kompetencer ansat, vil de designydelser virksomheden køber eksternt holde højere kvalitet, være mere innovative og give bedre afkast end hvis virksomheden ikke besidder sådanne kompetencer in-house. Der burde findes en række mulige strategier for at opnå større accept af de kreative kompetencers betydning for en virksomheds samlede intellektuelle kapital end tilfældet er i dag. Akademisk Arkitektforening, Arkitektforbundet, Danish Design Association, Danske Designere, Danske Kunsthåndværkere, Danish Fashion Institute og Dansk Mode & Textil vil derfor argumentere for, at der udarbejdes en samlet udslusningspolitik for de kreative kompetencer tilpasset de enkelte fagområders behov og det faktum, at feltet repræsenteres både ved mellemlange og lange videregående uddannelser. Det er de organisationernes samlede indstilling, at der som integreret og væsentlig del af en kommende designpolitik udvikles og afsættes midler til implementering af en udslusningsstrategi for designere fra henholdsvis de længerevarende og de mellemlange designuddannelser uafhængigt af hvorvidt uddannelsen hører under Kulturministeriet, Undervisningsministeriet eller Videnskabsministeriet.

4 Udslusningsstrategiens enkeltelementer Koordineret godkendelse løbende evaluering og af nye uddannelser på området Design sælger også billetter til uddannelser hvis løfte til ansøgerne er at komme til at arbejde med udvikling af nye produkter, ydelser og processer som designer, designteknolog, design-ingeniør eller andet hvori design indgår som centralt element. Inden for Kulturministeriets rammer hvor designuddannelserne traditionelt har været forankret foretages der en samlet vurdering af udbud og forventet efterspørgsel som en del af ministeriets årlige og fire-årlige forhandlinger med den enkelte uddannelsesinstitution. I forhold til Undervisningsministeriets og Videnskabsministeriets uddannelser er mekanismerne helt anderledes. Hver enkelt institution udvikler og prioriterer som udgangspunkt selv deres uddannelser inden for en aftalt, men til gengæld meget rummelig aftale. Det betyder, at der i løbet af de seneste fem-seks år er blevet udbudt et stort antal nye designrelaterede uddannelser formentlig ud fra en forventning om at disse ville tiltrække nye studerende og dermed skæppe i kassen. Hvilket også har været tilfældet for de fleste skolers vedkommende. Resultatet er imidlertid et overordentligt stort udbud af uddannelser med design som omdrejningspunkt og en hastigt voksende kløft mellem antallet afgængere med ønske om at beskæftige sig professionelt med design og de reelle beskæftigelsesmuligheder. Et grundlæggende element i en udslusningsstrategi er derfor en central koordinering af hvilke designuddannelser der rent faktisk udbydes på landets læreanstalter og en samlet vurdering af, om antallet studerende og dermed forventede afgængere inden for en given studieretning eller disciplin til enhver tid står i et rimeligt forhold til det arbejdsmarked afgængerne kan forvente at skulle stå overfor. Koordineringen bør finde sted i et forum hvor de tre ministerier og uddannelserne selv, aftagermiljøer som industrien, det offentlige og de berørte brancher er repræsenteret. Ud over en løbende evaluering af den til enhver tid eksisterende balance eller mangel på samme, bør enheden have mandat til at enten godkende eller afslå ansøgninger om etablering af nye designuddannelser. Vejledning og individuel forberedelse til en kreativ karriere som en del af studiet Der har i en årrække været snak om behovet for en mere kommercielt orienteret bestanddel i designuddannelserne noget en række uddannelser også har taget til efterretning i form af at tilbyde enkeltstående moduler der forbereder den enkelte på at starte virksomhed osv. Udfordringen består imidlertid ikke først og fremmest i at forberede de studerende på tilværelsen som iværksætter om end det også er af betydning for nogen. Den betydeligt mere interessante udfordring er at forberede den enkelte på livet efter skolen og på at manøvrere i de mange valg man der stilles overfor. Denne forberedelse er ikke løst ved at tilbyde valgfrie moduler med fokus på moms og skat. Man burde kræve af alle uddannelser at de bidrager til at sætte de faglige kompetencer ind i en karrieremæssig kontekst. Dels ved at orientere om og diskutere alternative anvendelsesområder for de faglige kompetencer den enkelte har tilegnet sig i løbet af studiet, og dels ved at indgå i en dialog med den enkelte, således at de faglige kompetencer kan sættes i relation til den enkeltes personlige kompetencer, ambitioner og drømme, og reelle muligheder for en karriere. Uanset hvor gode de mange studievejlederes og gæsteforelæseres intentioner er, viser både interviews med afgængere og beskæftigelsesstatistikkerne, at bestræbelserne ikke bærer frugt. Både den enkelte, skolerne og samfundet som sådan ville have stort udbytte af at der blev investeret i en obligatorisk og grundig forberedelse til livet efter studiet. Ovenstående kan gøres på to måder. Man kan vælge at overlade ansvaret til den enkelte institution ved at indskrive præcise mål og krav til målopnåelse i den enkelte skoles bekendtgørelse eller resultatkontrakt. Eller man kan etablere et fælles udslusningstilbud, hvor de studerende skal gennemgå et på forhånd defineret forløb svarende til hvilken faglig uddannelse de gennemfører som en del af den normerede uddannelse, men i regi af et center med særlige forudsætninger for at bibringe den enkelte forudsætninger for at foretage nogle mere kvalificerede valg på vej mod deres fremtidige karriere end tilfældet er i dag.

5 Styrket praktikordning Nogle uddannelsesinstitutioner har satset mange kræfter på at sikre alle studerende en praktikplads i løbet af studiet, mens andre har haft svært ved at leve op til en sådan målsætning. Muligheden for at måle kræfter med en realistisk arbejdssituation og spejle sig i en professionel situation der kunne minde om ens egen fremtidige, er af uvurderlig værdi som supplement til den teoretiske og praktiske uddannelse i uddannelsesinstitutionens beskyttede rammer. En udslusningsstrategi bør tage som udgangspunkt at ingen forlader en designuddannelse af tre års varighed eller mere uden at have tilbragt minimum 5 % af den normerede studietid i en relevant privat eller offentlig aftagervirksomhed svarende til minimum seks uger på bachelorniveau og minimum 10 uger for en fuld kandidatuddannelse ideelt set også minimum 6 uger på de længerevarende uddannelsers overbygning. For at sikre tilstrækkeligt mange aftagervirksomheder til alle designstuderende skal der etableres incitamenter for at være værtskab for en eller flere studerende. Sådanne incitamenter kunne bestå i alt fra økonomisk kompensation svarende til taxameter-sats for en studerende i en periode af praktikopholdets varighed til videnbaserede ydelser fra uddannelsesinstitutionens side. Etablering af en videnpilotordning for de kreative kompetencer / kreapilot Videnpilotordningen blev etableret i 2005 og handler om at få højtuddannede ud i små og mellemstore virksomheder der ikke typisk benytter sig af akademikere og andre med en uddannelse på kandidatniveau. Ordningen gælder også for designere og arkitekter, men selv om der i løbet af de seneste femseks år har været mere end 500 forløb, har kun én enkelt haft en designuddannelse. Ordningen har nydt godt af gode evalueringer og stor efterspørgsel. For eksempel er midlerne for 2011 allerede opbrugt, men der er allerede bred opbakning til at tilføre fælere midler for Dog kan man konkludere, at kun meget få med en længerevarende kreativ uddannelse har benyttet sig af ordningen. Det kan skyldes manglende kendskab til ordningen blandt designere og arkitekter og ligeledes på design- og arkitektskolerne. Men det kan også skyldes at de fleste virksomheder umiddelbart ser en mere håndgribelig gevinst ved at bruge ordningen til at få en ingeniør eller cand.merc er eller andre for mange mere præcist definerede kompetencer ind i huset. For at sikre et tilsvarende stort udbytte af at sikre virksomheder mulighed for at stifte bekendtskab med og opdage værdien af at tilknytte kreative kompetencer som det blandt andet arkitekt- og designuddannede repræsenterer, bør der etableres en særlig ordning efter samme mønster og på de samme betingelser som den eksisterende ordning men øremærket afgængere fra kulturministeriets uddannelser. Dels vil en sådan ordning rette fokus mod den mulighed der i forvejen eksisterer, men som de fleste åbenbart ikke er klar over, at også gælder de kreative uddannelser. Dels vil den sikre, at der kommer et tilstrækkeligt stort antal piloter ud i virksomhederne med en kreativ uddannelse til, at man kan opbygge et erfarings- og videngrundlag for den rolle sådanne piloter spiller og for den værdi de tilfører virksomhederne. Etablering af en koordineret efteruddannelsesplatform for de kreative kompetencer De etablerede uddannelsesinstitutioner skal pålægges at udbyde et fyldestgørende efter- og videreuddannelsestilbud inden for de områder hvor de besidder særlige kompetencer omfattende alt fra kurser, seminarer og workshops der ikke formelt set er kompetencegivende, via isolerede korte og længerevarende uddannelsesforløb til formaliserede videreuddannelses-tilbud der som DCDR s Master i Design gør i dag giver mulighed for at optjene ECTS-points og som således er med til at styrke den enkeltes formelle forudsætninger for ansættelse i relevante og interessante sammenhænge.

6 Der bør også etableres åbne uddannelser på universitært niveau også i regi af de kulturministerielle uddannelsesinstitutioner - således at kandidater kan videreudvikle deres faglighed løbende indenfor det etablerede uddannelsessystem. Reform af dagpengesystemet, således at det bliver muligt at afprøve etablering som selvstændig i en periode og samtidig modtage dagpenge De etablerede arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitiske rammer inklusive dagpengereglerne er tilrettelagt ud fra industrisamfundets normer. Enten er man i beskæftigelse eller så er man ej, og job reguleres af en kontrakt baseret på en fast ugentlig arbejdstid, fast løn og præcist definerede til- og fratrædelsesregler. Sådan ser verden bare ikke ud for de kreative industrier. Her vil ens professionelle liv i perioder bestå af uregelmæssige ansættelsesforhold, freelance-opgaver, projektdeltagelse, undervisning som timelærer eller ansvarlig for en enkelt workshop, legat-ansøgninger og værkstedsarbejde oftest i kombination med en eller anden form for selvstændigt virke. En sådan cocktail af forskellige arbejdsformer udelukker at samtidig være en del af dagpengesystemet. Omvendt udelukker retten til at modtage dagpenge, at man driver eller prøver at etablere egen virksomhed samtidig.. Dermed er de strukturelle barrierer for at udvikle en karriere som selvforsørgende designer eller arkitekt betydelige og i sidste ende undergravende for vores samlede kreative kapital. Koordineret rådgivningsfunktion for nyuddannede designere, arkitekter og kunsthåndværkere Nyuddannede designere, kunsthåndværkere og arkitekter kastes ud i et karrieremæssigt vakuum hvor alt for mange bliver iværksættere eller havner i den forannævnte gordiske knude - uden at ønske det og i mangel af alternativer. Derfor skal rådgivningen både i løbet af uddannelserne, men også fra den dag man forlader skolen og indtil man har fundet et karrieremæssigt spor man kan forfølge styrkes betydeligt. Hver enkelt uddannelsesinstitution kan ikke forventes at have et samlet overblik over de mange muligheder en kreativ kandidat har. Derfor bør rådgivningen samles - i samarbejde med organisationer og andre aktører på området i et center med ansvar for udslusning af afgængerne uafhængigt af om de kommer fra Kulturministeriets kandidat-uddannelser, en designuddannelse forankret på et af landets universiteter eller en mellemlang designuddannelse fra en af Undervisningsministeriets institutioner. Rådgivningen bør kunne omfatte alt fra kompetenceafklaring og karriererådgivning til rådgivning om iværksætteri, internationalisering, IPR og adgang til kapital.

Baggrund og indledende kommentarer

Baggrund og indledende kommentarer 20/20 VISION - BRANCHENS EGET BUD PÅ DANSK DESIGNS POTENTIALE Regeringens Visionsudvalg Design 2020 att.: Udvalgsformand Johan Roos Danske Kunsthåndværkere, Danish Design Association, Akademisk Arkitektforening,

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Notat til Produktivitetskommissionen

Notat til Produktivitetskommissionen Notat til Produktivitetskommissionen I Håndværksrådet er vi dybt optaget af produktivitetsproblemstillingen, og hvilken rolle vores medlemmer spiller i den sammenhæng. Derfor har vi over de seneste år

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden Karrierekampagnen Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden. DMstud. sætter nu fokus på de kompetencer

Læs mere

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende 1 Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb dm.dk/studerende 2 råd og vejledning til et godt praktikforløb Råd og vejledning til et godt praktikforløb Overvejer du et praktikforløb? Har du overblik

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling Karriere kompetence forsikring Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling CA giver dig meget mere end a-kasse Dit økonomiske sikkerhedsnet A-kassen er først og fremmest din forsikring ved arbejdsløshed,

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Forslag. Lov om særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede

Forslag. Lov om særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede Lovforslag nr. L 94 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. december 2009 af videnskabsministeren (Helge Sander) Forslag til Lov om særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede 1. Universiteter, professionshøjskoler,

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indholdsfortegnelse Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det

Læs mere

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

2 hhx who is the boss? you are

2 hhx who is the boss? you are 2 hhx who is the boss? you are Klar til et liv med udfordringer Du har afsluttet 9. eller 10. klasse med et godt resultat, og du ønsker en 3-årig gymnasial uddannelse og derefter at uddanne dig videre.

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD Efteruddannelse DIPLOM i erhvervsøkonomi HD forskningsbaseret efteruddannelse Investér i din humane kapital Vælger du at give dig i kast med en HD-uddannelse, så foretager du en sikker investering i din

Læs mere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Indledning I dette papir beskrives den individuelle kompetencevurdering af vejledere i følgende afsnit: Lovgrundlaget - det

Læs mere

Center for Beskæftigelse & Omsorg

Center for Beskæftigelse & Omsorg Center for Beskæftigelse & Omsorg Dato 07-09-2012 j./sagsnr. 15.20.00-P00-1-12 Notat omkring jobrotation Jobrotation er en aftale, hvor en privat eller offentlig virksomhed sender en eller flere ansatte

Læs mere

Anbefalinger og strategi for

Anbefalinger og strategi for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 105 Offentligt Dansk Mode Anbefalinger til en fremtidig erhvervsstrategi Eva Kruse, Direktør for Danish Fashion Institute Anbefalinger og

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Indsatsen for ledige LVU ere i Jobcenter Aarhus Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Indsatsen for ledige LVU ere i Jobcenter Aarhus Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen Notat Pkt. 3 Emne Til Indsatsen for ledige LVU ere i Beskæftigelsesudvalget Den 10. november 2011 Aarhus Kommune Baggrund Som udgangspunkt skal ledige med en længerevarende videregående uddannelse henvises

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Sekretariatet. Forslag til bekæmpelse af langtidsledighed

Sekretariatet. Forslag til bekæmpelse af langtidsledighed Sekretariatet Forslag til bekæmpelse af langtidsledighed Det, vi foreslår, er i virkeligheden to-delt, dels en egentlig kortsigtet redningsplan for de langtidsledige (gældende for november 2012- december

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Kommunikations-/SEO-praktikant Lær om SEO samt resultatskabende online kommunikation og -markedsføring.

Kommunikations-/SEO-praktikant Lær om SEO samt resultatskabende online kommunikation og -markedsføring. AW Media ApS Høffdingsvej 34 2500 Valby Kommunikations-/SEO-praktikant Lær om SEO samt resultatskabende online kommunikation og -markedsføring. AW Media søger praktikant med talent for kommunikation til

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007

Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007 Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007 - de studerendes bud på fremtidens uddannelser Vi er som studerende på vej mod en ny verden. En verden, hvor information, viden og uddannelse

Læs mere

DESIGN-MATCH 15.12.06. Sammenlægningsudvalget Odinsgade 14 8900 Randers

DESIGN-MATCH 15.12.06. Sammenlægningsudvalget Odinsgade 14 8900 Randers 15.12.06 Sammenlægningsudvalget Odinsgade 14 8900 Randers DESIGN-MATCH Målet med projekt Design-Match er at iværksætte konkrete designprojekter i Randersvirksomheder med sparring fra markante uddannelsesinstitutioner

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistik for studerende 2015 Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer:

Læs mere

Lønstatistik for studerende

Lønstatistik for studerende Lønstatistik for studerende Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2013 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer: er jobbet

Læs mere

Petersmindevej 50 5100 Odense C C.F. Tietgens Boulevard 27 5220 Odense SØ Tlf. 66 13 66 70

Petersmindevej 50 5100 Odense C C.F. Tietgens Boulevard 27 5220 Odense SØ Tlf. 66 13 66 70 For at imødekomme den forventede mangel på faglært og ufaglært arbejdskraft i forbindelse med de store byggeprojekter i Odense og på Fyn i de kommende år, vil vi gerne tilbyde et afklarende og uddannelsesforberedende

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 1. GENERELLE OPLYSNINGER a) Projektets navn Ung i Uddannelse b) Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail,

Læs mere

Lønstatistik for studerende

Lønstatistik for studerende Lønstatistik for studerende 2014 Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2014 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer:

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Uddannelsesreformen 2013

Uddannelsesreformen 2013 Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede er mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, naturvidenskab, samfundsfag og sundhedsvidenskab.

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet Begrundelse for afslag Uddannelsens samfundsmæssige relevans Universitetet har ikke sandsynliggjort,

Læs mere

innovationsfonden.dk

innovationsfonden.dk VÆR NYSGERRIG innovationsfonden.dk DANMARKS UDFORDRINGER Innovationsfonden investerer i iværksættere, forskere og virksomheder, der har viden og idéer til at løse samfundsudfordringer og skabe vækst og

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

OECD s evaluering af det danske universitetssystem

OECD s evaluering af det danske universitetssystem OECD s evaluering af det danske universitetssystem Notatet giver en gennemgang af OECD-ekspertpanelets anbefalinger inden for de forskellige temaer. National strategi samt universiteternes formålsparagraf

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig?

VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig? VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig? Løft blikket TM 3 EN uddannelse MED ansvar OG udfordringer Som fuldmægtig hos os kommer du til at prøve kræfter med udfordrende advokatarbejde inden for flere

Læs mere

MASTER I BYGHERRERÅDGIVNING OG VÆRDIDESIGN (MBV)

MASTER I BYGHERRERÅDGIVNING OG VÆRDIDESIGN (MBV) MBV tager afsæt i en kompleks forståelse af byggeriet, som har til formål at inspirere deltagerne til nye og mere eksplicitte måder at sikre projekters værdiskabelse. MASTER I BYGHERRERÅDGIVNING OG VÆRDIDESIGN

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Gældende fra 1. september 2014 Arkitektskolen Aarhus. Juni 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Formål... 2 Adgang og indskrivning...

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Account Management/salgs-praktikant søges til virksomhed i vækst.

Account Management/salgs-praktikant søges til virksomhed i vækst. AW Media ApS Høffdingsvej 34 2500 Valby Account Management/salgs-praktikant søges til virksomhed i vækst. AW Media søger praktikant med talent for salg og kommunikation. Du behøver ingen erfaring, idet

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

nyuddannede står i forhold til arbejdsmarkedet, samt i hvilket omfang de starter egne virksomheder, og hvor de bosætter sig henne.

nyuddannede står i forhold til arbejdsmarkedet, samt i hvilket omfang de starter egne virksomheder, og hvor de bosætter sig henne. Hvor bliver de studerende af når de går ud? Universiteterne får i stadig højere grad øjnene op for de mange muligheder, der ligger i Danmarks Statistiks registre. Universiteterne er blandt andet meget

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

2012 FIND DIN FREMTID

2012 FIND DIN FREMTID FIND DIN FREMTID 2012 HVOR SIKKER ER DU PÅ DINE KOMPETENCER? Din kompetenceudvikling er for vigtig en sag til, at du kan overlade den til andre. Du skal selv stille krav til dig selv og din virksomhed.

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

Mangel på arbejdskraft i it-branchen Medlemsundersøgelse om aktuel efterspørgsel og forventet rekruttering på 1 års sigt oktober 2007

Mangel på arbejdskraft i it-branchen Medlemsundersøgelse om aktuel efterspørgsel og forventet rekruttering på 1 års sigt oktober 2007 Mangel på arbejdskraft i it-branchen Medlemsundersøgelse om aktuel efterspørgsel og forventet rekruttering på 1 års sigt oktober 2007 Udarbejdet af IT-Branchen i samarbejde med de regionale IT-Fora Indhold:

Læs mere

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt knap 2600 universitetsstuderende om forskellige aspekter vedrørende start af egen virksomhed. Herunder hvor mange, der viser

Læs mere