Kristine Kaas Krogh spurgte til, om de ændrede tilskudsregler for bl.a. naturlig hydrologi ville få betydning for de igangværende projekter.

Transkript

1 Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 24. juni 2016 Sagsbehandler Henrik KIkkenborg Telefon direkte Sagsid 14/414 Referat fra møde i Grønt Råd 15. juni 2016 Deltagere: Bent Jepsen, Familielandbruget Christina Føns, Esbjerg Kommune Claus Christensen, Sydvestjysk Landboforening Hans Kjær, Esbjerg Kommune Henrik Hansen, Friluftsrådet Henrik Kikkenborg, Esbjerg Kommune Jan Steinbring, Naturstyrelsen Jens Haahr Møller, Danmarks Jægerforbund John Snedker, Byrådet, Esbjerg Kommune Karsten Degnbol, Byrådet, Esbjerg Kommune Kristine Kaas Krogh, Fanø Kommune Lars Hammer-Bek, Sydvestjysk Sportsfiskerforening Leif Wagner Jørgensen, Danmarks Naturfredningsforening Mette Esbjerg, Esbjerg Kommune Morten Andersson, Esbjerg Kommune Ole Hansen, Dansk Ornitologisk Forening Fraværende: Bent Johansen, Esbjerg Erhvervsudvikling Mette Kirkebjerg Due, Esbjerg Kommune Steen Frydenlund Jensen, Sydvestjyske Museer Dagsorden 1. Udarbejdelse af kommunale Natura 200-handleplener 2. Udarbejdelse af naturkvalitetsplan 3. Håndtering af uoverensstemmelser på 3-natur 4. Status for vandområdeplan 5. Status for projekt Ribemarsken 6. Marbækplanen 7. Eventuelt 1. Udarbejdelse af kommunale Natura 2000-handleplaner Henrik Kikkenborg redegjorde for Esbjerg Kommunes udarbejdelse af Natura 2000-planerne. Kristine Kaas Krogh spurgte til, om de ændrede tilskudsregler for bl.a. naturlig hydrologi ville få betydning for de igangværende projekter. Telefon

2 Henrik Kikkenborg: De ændrede tilskudsregler vil ikke få betydning for eksisterende projekter, det vil derimod få den betydning, at nye projekter ikke kan igangsættes. Hvad angår interessentkredsen, som skal inddrages, er denne ikke nærmere defineret, men det vil være dem, som har interesserne i det åbne land og derfor vil det være naturligt at se på kredsen i Det grønne Råd. Kristine Kaas Krogh: Tilkendegav, at det vil være fint, at tage udgangspunkt i Det Grønne Råd, når der skal ske inddragelse ifm. Udarbejdelsen af de kommunale handleplaner. Leif Wagner Jørgensen: spurgte ind til, om interessentinddragelsen skulle forstås ift. handleplanerne eller ift. de konkrete projekter. Henrik Kikkenborg: Interessentinddragelsen som omtales her er ift. handleplanerne. Ole Hansen: Spurgte til, om det var muligt at tilkendegive, at man gerne ville betragtes som en interessent. Henrik Kikkenborg: Det er altid muligt at tilkendegive sin interesse. Hvis udgangspunktet tages i Det Grønne Råd vil alle dem der er om bordet blive inddraget. 2. Udarbejdelse af naturkvalitetsplan Henrik Kikkenborg redegjorde Esbjerg Kommunes udarbejdelse af naturkvalitetsplanen. Leif Wagner: spurgte ind til, om naturkvalitetsplanen vil indeholde politiske målsætninger? Henrik Kikkenborg: Naturkvalitetsplanen skal vedtages politisk og vil indgå som en sektorplan for den kommende kommuneplan. Den vil på den baggrund være en politisk vedtaget plan. John Snedker: Tilkendegav, at udpegningen af de grønne områder bliver en del af den kommende kommuneplan. På den baggrund vil de være et udtryk for en politisk retning og prioritering. Naturområderne betragtet politisk som værdiskabende og understøttende for Kommunens Vision 2020 om at kunne tiltrække nye borgere og være en attraktiv kommune. Karsten Degnbol: Gav udtryk for, at politisk lægges der vægt på interessentinddragelsen og dialogen med interessenterne, forinden der træffes afgørelser. Dialogerne i disse fora og i andre sammenhænge er derfor meget velkomne. Henrik Hansen: spurte ind til, hvordan natur i denne forbindelse skal forstås. Henrik Kikkenborg: fordi planen har ophæng i naturbeskyttelsesloven, skal planen dække 3-natur og Natura

3 John Snedker: Opfordrede til, at medlemmerne tilkendegiver, såfremt de finder at de politiske ambitioner for området ikke er tilstrækkelige eller for høje, og giver inspiration til det videre arbejde. 3. Håndtering af uoverensstemmelser på 3-natur Henrik Kikkenborg redegjorde for den i gang værende proces med håndteringen af uoverensstemmelser på 3-natur. Karsten Degnbol: Kvitterede for den gode dialog der har været med landbruget. Claus Christensen: Det har været drøftet i hans bestyrelse, hvordan de skal forholde sig til den proces, der ligger foran os. Bestyrelsen har tilkendegivet, at som i andre tilfælde, hvor der er tale om lovovertrædelser, skal de naturligvis bringes i orden. For de sager vil foreningen være medspillere. 4. Status for vandområdeplan Henrik Kikkenborg redegjorde for status for vandområdeplanen. Claus Christensen: Tilkendegav, at det er godt, at der bliver afholdt et fælles møde med de eventuelt berørte lodsejere. Det er også rigtig godt, at jordfordeling er et af de værktøjer, som kommunerne kan anvende for at få gennemført projekterne. Dette ser landbruget som en gulerod, for at landmændene frivilligt kan bakke op om de kommende projekter. John Snedker: tilkendegav, at jo flere instrumenter kommunerne får til at få gennemført projekterne, jo bedre. Leif Wagner: spurgte ind til, hvorfor landbruget tror, at disse projekter vil blive gennemført, når der stadig ikke er ændret på præmissen om at det er frivillig for landmanden at deltage. Claus Christensen: Der er en klar sammenhæng med den politiske aftale om Landbrugspakken. Det betyder, at der skal hentes noget miljø i disse projekter, ellers vil der skulle ske en mere individuel regulering af de enkelte landbrug. Landbrugsorganisationerne vil derfor gøre meget for at motivere medlemmer til at deltage i disse projekter, hvor der netop er muligheden for jordfordeling. Jan Steinbring Jensen: Jordfordelingen skal understøtte, at landbrugsproduktionen flyttes til de områder, der miljømæssigt set er bedst egnet og sårbare områder friholdes. Hvis projekterne ikke viser sig at være omkostningseffektive i denne sammenhæng, kan der være mulighed for anden finansiering under ordningen for kulstofrige lavbundsjorder. John Snedker: Tilkendegav, at det er godt at der er forskellige økonomiske kompensationsmuligheder. Bent Jepsen: ha er i dag koblet til miljøgodkendelsen, og derfor er jordfordelingen et godt redskab

4 Claus Christensen: historisk har der været foretaget store jordfordelinger. Den gang blev tinglysningsomkostningerne også dækket. For landbruget har det haft en stor betydning, fordi der er en stor driftsmæssig gevinst at få samlet jorderne til de enkelte bedrifter. 5. Ribemarsk-projektet Christina Føns redegjorde for projektets status. Projektet, der omfatter etablering af en sti fra Ribe til Kammerslusen, mindre naturprojekter bl.a. ved klæggravene samt åbning af den store åslynge, har senest i februar 2016 været drøftet med lodsejerrepræsentanterne og interessentgruppen. Der har ikke kunnet opnås samlet tilslutning til et projekt, der omfatter den foreslåede åbning af den store åslynge. Teknik- og Byggeudvalget samt Plan- og Miljøudvalget har på denne baggrund besluttet, at der kan arbejdes videre med mindre naturprojekter, hvor lodsejerne er indstillet herpå samt etablering af en sti fra Ribe til Kammerslusen. Budget til stiprojektet bliver således indstillet til de kommende budgetforhandlinger. Karsten Degnbol: Tilkendegav, at det er et politisk interessant projekt og ser gerne, at tiden modnes for gennemførelse af en åbning af den store åslynge. John Snedker: Udtrykte ærgrelse over, at projektet ikke var kommet helt i mål håber, at tiden arbejder for det store projekt. Har været glad for den gode dialog med parterne og ser gerne, at parterne i samarbejde kan arbejde for, at projektet modnes. Claus Christensen: Oplyste, at lodsejerne er bekymret for hvorvidt der ikke sker vandstandsstigninger som følge af projektet. Hans Kjær: Det er dokumenteret ved beregninger, at der ikke sker vandstandsstigninger og at beregningerne er valide. Såfremt der skulle ske en vandstandsstigning som følge af projektet, vil det fysisk være muligt at regulere på bygværket. Bent Jepsen: Kan der gives nogle garantier, såfremt forudsætningerne om vandstandsstigninger ikke holder? Jan Steinbring: Lodsejerne har en vandløbsretlig garanti. Dette betyder, at kommunen er forpligtiget til at yde erstatning i det tilfælde, at vandstanden bliver højere end beregnet og forudsat i reguleringsafgørelsen. Claus Christensen: hvis der kan udstedes garantier, vil han vende projektet i bestyrelsen for Sydvestjysk Landboforening. Ole Hansen: Ser gerne, at der laves et naturprojekt i marsken bl.a. af hensyn til kobbersneppen. Det er positivt, at stiprojektet gennemføres. Karsten Degnbol: Opfordrede til, at der indledes dialog med lodsejerne omkring garantier/erstatning såfremt projektets forudsætninger ikke holder. Emnet tages op på næste møde i Grønt Råd herunder muligheden for naturprojekter nord for åslyngen og ved klæggravene

5 Leif Wagner Jørgensen: Bifalder, at der nu forsøges at skabe grundlag for åbning af åslyngen. 6. Markbækplanen Mette Esbjerg redegjorde for Marbækplanen. Claus Christensen: spurgte ind til lodsejerforholdene. Mette Esbjerg: Planen er i høring, og herefter skal den vedtages politisk. Esbjerg Kommune er ejer af den landbrugsjord, som planen foreslår ændret til ekstensiv afgræsning. Bent Jepsen: Vil gerne give det input, at man ikke kun skal kunne tilgå området virtuelt fra kommunens hjemmeside, men at det vil være muligt fra en selvstændig side, hvor de gode historier lægges ud. Leif Wagner: hvordan vil Esbjerg Kommune sikre, at de mange brugere kan være i området sammen. Vil Esbjerg Kommune føre et mere aktivt tilsyn? Mette Esbjerg: Esbjerg Kommune øge formidlingen om den differentierede brug af Markækområdet med en beskrivelse af stiruter og hvor man må færdes. For at forhindre motorkørsel vil det være nødvendigt at afspærre de veje, der ændrer status til sti. Karsten Degnbol: tilkendegav, at det er gode input omkring formidling herunder skiltning og afspærring. Hans synes det er et stort plus, at kommunen har et så fint naturområde, som kan servicere så mange brugere og på den måde være med til at understøtte kommunens Vision John Snedker: for ham er det vigtigt at det ikke er et forbudssted. Vi skal også have tillid til at folk kan opføre sig ansvarligt. Ole Hansen: tilkendegav, at det er godt at have en positiv indstilling til, at folk kan opføre sig ansvarligt. Han opfordrede til, at vi lod os inspirere af tyskerne. Det er heller ikke hans oplevelse af planen lægger op til at alle aktiviteter er blandet, men mere at man i planen har gjort noget ud af at holde forskellige aktiviteter adskilt. 7. Eventuelt Leif Wagner: Han har gået ad Kongeåstien og vil gerne fremhæve, at Esbjergs del af holdt rigtig flot. Det er blevet en flot sti med shelters og Wifi. Henrik Hansen: Oplyste, at regionen er ved at udarbejde en råstofplan men synes der var mangler og spørgsmål i denne forbindelse. Hans Kjær: henviste til, at kommunen ikke længere har myndighed på råstofområdet, og hvis der er spørgsmål til planen eller efterfølgende tilladelser, er regionen den rette myndighed at adressere

6 Lars Hammer-Bek: Han var med til åbningen af Endrup Naturpark. Han synes det var blevet rigtig godt og en tak til Esbjerg Kommune i denne forbindelse. Karsten Degnbol: tilkendegav også, at han synes Endrup Naturpark er blevet rigtig fint. John Snedker: tilsluttede sig Karstens tilkendegivelse. Næste møde afholdes den 26. oktober