Specialevejleding for klinisk mikrobiologi
|
|
- Vibeke Therkildsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 j.nr /2 Specialevejleding for klinisk mikrobiologi Sundhedsplanlægning Islands Brygge København S Tlf Fax E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Klinisk mikrobiologi er et tværgående laboratoriespeciale. Der analyseres prøver fra patienter og deres omgivelser for tilstedeværelse af sygdomsfremkaldende mikroorganismer og deres immunologiske interaktioner med patienten. Specialet yder lægefaglig rådgivning vedr. diagnostik, tolkning af undersøgelsesresultater, antibiotisk behandling, infektionsprofylakse, og infektionshygiejne. Specialet deltager desuden i samfundets overvågning af infektioner herunder beredskab overfor biologisk terrorisme. Hovedopgaver I klinisk mikrobiologi er der følgende hovedopgaver: Laboratoriediagnostik af infektioner Rådgivning om diagnostik og behandling af infektioner, herunder fastlæggelse af antibiotikapolitik Infektionshygiejne, herunder forebyggelse, overvågning, rådgivning og udredning af infektionsudbrud Uddannelse og undervisning af sundhedspersoner vedr. infektioner og infektionshygiejne Opgaverne omfatter akut og ikke-akut diagnostik og rådgivning.
2 Forhold af betydning for specialeplanlægning Klinisk mikrobiologi har bredt samarbejde med alle kliniske specialer og primærsektoren. I klinisk mikrobiologi undersøges prøvemateriale i laboratoriet, og der ydes på den baggrund rådgivning til de kliniske specialer og almen praksis om forebyggelse, diagnostik og behandling af infektioner. Klinisk mikrobiologi varetages på klinisk mikrobiologiske afdelinger og Statens Serum Institut, som er et institut under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Statens Serum Institut udfører almindelig klinisk mikrobiologisk diagnostik og visse specialanalyser, der ikke udføres på lokale klinisk mikrobiologiske afdelinger. Statens Serum Institut varetager desuden det nationale smitteberedskab. I et samarbejde med de klinisk mikrobiologiske afdelinger og instituttet overvåges og monitoreres forekomsten af mikroorganismer og udviklingen i antibiotikaresistens. Statens Serum Institut huser endvidere det Centrale Afsnit for Sygehushygiejne og Center for Biologisk Beredskab. Side 2 Der forventes de kommende år et øget behov for klinisk mikrobiologiske ydelser som følge af større forståelse af årsagssammenhænge mellem mikroorganismer og sygdomme og samspillet mellem genetiske og miljøbetingede faktorer. Inden for de seneste år er det blevet kendt, at flere kroniske sygdomme har en infektiøs årsag (fx Helicobacter pylori i relation til mavesår samt sammenhængen mellem visse kræftformer og virus). Derudover forventes generelt en øget forekomst af infektioner grundet den demografiske udvikling med flere ældre i befolkningen. Dertil kommer, at transplantationer, flere kroniske sygdomme og kræft i stigende omfang behandles med immunsuppression, hvilket medfører en øget infektionsrisiko. Endelig medfører globaliseringen en øget forekomst af sjældne og nye infektioner i Danmark, som vil stille krav til løbende diagnostisk udvikling og faglig ekspertise for at diagnosticere og behandle disse infektioner samt begrænse smittespredning. I forbindelse hermed forventes der et øget behov for udbygning af det infektionshygiejniske område bl.a. i form af implementering og vedligeholdelse af hygiejnestandarder i både primær og sekundær sundhedssektor samt krav om kvalitetssikring af sundhedsvæsenet, hvor infektionshygiejnen har en betydelig plads. Overvågning og monitorering af sygehuserhvervede infektioner bliver et krav, og nye mere rationelle metoder til at understøtte dette er nødvendige. Grundet ændret fordeling af arbejdsopgaver ses i den kommunale sektor ligeledes et stigende behov for mikrobiologisk ekspertise, herunder infektionshygiejnisk rådgivning. Klinisk mikrobiologi yder ligeledes rådgivning vedr. rationelt antibiotikaforbrug både i sygehusvæsenet og primærsektoren. På baggrund af de stigende antibiotikaresistensproblemer i Danmark og udlandet forventes et øget behov for klinisk mikrobiologisk ekspertise bl.a. med henblik på at opdatere og implementere en rationel antibiotikapolitik og medvirke til at forhindre spredning af multiresistente bakterier. Det forventes, at virologi også i de kommende år vil ekspandere som et særligt indsatsområde inden for klinisk mikrobiologi. Generelt forventes der en
3 udvikling af flere antivirale midler og deraf et øget behov for specifik diagnostik og rådgivning. Kortere indlæggelsestider og det stigende antal ambulante patientforløb stiller krav til hurtigere svar på laboratorieanalyser. Der arbejdes med udvikling af tests og analyser, som kan opfylde disse krav. Dette vil kunne medvirke til optimering af den individuelle patientbehandling. I de kommende år forventes en øget automatisering af arbejdsgange inden for den kliniske mikrobiologiske diagnostik. Nye metoder baseret på mikroorganismers arvemateriale (DNA og RNA) og proteinsammensætning forventes at supplere og i stigende grad overtage traditionelle metoder som dyrkning, resistensbestemmelse og klassiske typningsmetoder. Side 3 Klinisk mikrobiologiske analyser og laboratorier er kvalitetssikrede i varierende omfang. Det forventes, at denne udvikling fortsætter, således at såvel analyser som laboratorier kvalitetssikres efter anerkendte metoder (dvs. både en teknisk og en systemmæssig vurdering) med offentliggørelse af resultaterne til følge. Det forudsættes, at klinisk mikrobiologisk diagnostik udført uden for de klinisk mikrobiologiske afdelinger ligeledes kvalitetssikres. Den faglige tilrettelæggelse og organisering af klinisk mikrobiologi Specialevejledningen tager afsæt i specialerapporten for klinisk mikrobiologi, som er udarbejdet af sundhedsfaglige repræsentanter fra regionerne, det videnskabelige selskab og de relevante faglige selskaber. I forbindelse hermed er der foretaget søgning på litteratur, som beskriver organiseringen af klinisk mikrobiologi. Det har imidlertid generelt været vanskeligt at finde litteratur med relevans for organisering af klinisk mikrobiologi. Litteraturen er således kun inddraget i begrænset omfang i specialegennemgangen. Nedenstående udgør supplement til denne udmeldings anbefalinger og krav til den faglige tilrettelæggelse og organisering af klinisk mikrobiologi: s rapport Styrket akutberedskab planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen fra 2007 s vejledning Forebyggelse af spredning af MRSA fra 2006 Lovbekendtgørelse af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Epidemiloven), LBK nr. 640 af 14/06/2007 samt tilhørende administrative forskrifter Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme mv. (BEK nr. 277 af 14/04/2000), tilhørende vejledning (VEJ nr. 60 af 14/04/2000) samt ændringer (BEK nr af 20/09/2007) Praksisområdet Klinisk mikrobiologi betjener praksissektoren med analyse af prøver og rådgivning vedr. infektioner, hvilket udgør en ikke uvæsentlig del af analyseaktiviteten i specialet.
4 Almen praksis foretager i varierende omfang klinisk mikrobiologisk diagnostik, især urinmikroskopi og -dyrkning, mikroskopi af vaginalsekreter og streptokok antigen test. Der bør for de hyppigste analyser inden for klinisk mikrobiologi foreligge retningslinjer for samarbejde og opgavevaretagelse mellem almen praksis og sygehusvæsenet. Der bør desuden etableres kvalitetssikringsordninger på området. Analyser udført i almen praksis bør være kvalitetsmæssigt sammenlignelige med analyser udført på sygehuslaboratorier, og svaret bør være tilgængeligt for alle aktører i det samlede patientforløbet. Der er ingen speciallægepraksis i klinisk mikrobiologi. Side 4 Det kommunale sundhedsvæsen Behandling af patienter med infektioner på kommunale institutioner fx plejehjem foretages af almen praksis. Rådgivning vedr. infektionsudbrud på institutioner varetages af embedslæger i samråd med de klinisk mikrobiologiske afdelinger samt hvor de findes med regionernes MRSA-enheder (MRSA: Methicillinresistent Staphylococcus aureus). Den ændrede opgavevaretagelse som følge af strukturreformen forventes at medføre et øget behov for samarbejde mellem kommunerne og klinisk mikrobiologi især vedr. infektionshygiejne. Kommuner og regioner skal i medfør af Sundhedsloven indgå sundhedsaftaler med henblik på at sikre forpligtende koordinering og samarbejde på tværs af sektorer. Sundhedsaftalerne omfatter obligatoriske samarbejdsområder og samarbejdet mellem regioner og kommuner vil således være nærmere beskrevet i sundhedsaftalerne. Der kan indgås aftaler inden for flere områder end de obligatoriske. Sygehusvæsenet Oplysning om, hvilke konkrete sygehuse, der varetager specialfunktioner i klinisk mikrobiologi, kan findes på s hjemmeside når funktionerne er tildelt. Oplysning om, hvilke konkrete sygehuse, der varetager hovedfunktioner i klinisk mikrobiologi, kan tilsvarende findes på hjemmesiden, når oplysning herom foreligger fra regionerne. forudsætter generelt et vist patientvolumen som grundlag for varetagelsen af en specifik specialfunktion. Nogle specialfunktioner minder imidlertid så meget om hinanden, at der kan opbygges specifik erfaring, der dækker på tværs af disse funktioner. I sådanne tilfælde vil det samlede volumen for disse funktioner indgå i vurderingen af den fremtidige varetagelse af funktionerne. Anbefalinger til hovedfunktionsniveau Hovedfunktioner i klinisk mikrobiologi omfatter laboratoriediagnostik af sygdomsfremkaldende mikroorganismer (bakterier, virus, svampe og parasitter) i prøver fra patienter og deres omgivelser. Analyserepertoiret understøtter de kliniske specialer og funktioner, der betjenes.
5 Derudover omfatter kliniske mikrobiologiske hovedfunktioner rådgivning til sygehuse og den primære sundhedssektor samt infektionshygiejne, herunder forebyggelse, overvågning, rådgivning og udredning af infektionsudbrud. Det bør på hovedfunktionsniveau være muligt at få telefonisk assistance fra en speciallæge i klinisk mikrobiologi umiddelbart. På sygehuse med fælles akutmodtagelse bør der desuden være adgang til akutte mikrobiologiske hovedfunktioner i løbet af kort tid. Ved varetagelse af hovedfunktioner i klinisk mikrobiologi bør der sikres samarbejde med klinisk mikrobiologi på mere specialiseret niveau vedr. diagnostik og rådgivning ved sjældne og komplicerede infektioner. Side 5 Ved varetagelse af klinisk mikrobiologisk diagnostik bør der sikres, at analysen følges op af relevant rådgivning til de kliniske specialer. Krav til specialfunktionsniveau Regionsfunktioner De anbefalinger, som er anført for hovedfunktionsniveauet, gælder som krav på regionsfunktionsniveauet. Derudover stilles der følgende krav til varetagelse af regionsfunktioner: Klinisk mikrobiologi har samarbejde med mange specialer. Ved varetagelse af regionsfunktioner i klinisk mikrobiologi skal der afhængigt af den enkelte funktion særligt være samarbejde med følgende specialer/funktioner: Pædiatri Intern medicin: infektionsmedicin Intern medicin: hæmatologi Intern medicin: gastroenterologi og hepatologi Følgende er regionsfunktioner: Konfirmatorisk hæmoparasitologisk diagnostik. Funktionen varetages også i intern medicin: infektionsmedicin. Det må lokalt aftales, i hvilket speciale funktionen varetages Regional koordinerende enhed for MRSA Kvantitativ virologisk behandlingsmonitorering for: o HIV o Hepatitis o CMV Højt specialiserede funktioner De krav, som er anført for regionsfunktionsniveauet, gælder også for det højt specialiserede niveau. Derudover stilles der følgende krav til varetagelse af højt specialiserede funktioner: Klinisk mikrobiologi har samarbejde med mange specialer. Ved varetagelse af højt specialiserede funktioner i klinisk mikrobiologi skal der afhængigt af den enkelte funktion særligt være samarbejde med følgende specialer/funktioner: Klinisk transplantationsfunktion Klinisk funktion for cystisk fibrose
6 Følgende er højt specialiserede funktioner: Diagnostik og rådgivning vedr. infektioner hos cystisk fibrose patienter, herunder analyse af prøver fra patienter med cystisk fibrose. Funktionen varetages i tæt samarbejde med højt specialiserede klinisk funktion i cystisk fibrose Diagnostik og rådgivning vedr. infektioner hos transplantationspatienter herunder mikrobiologiske analyser præ- og posttransplantation. Funktionen varetages i tæt samarbejde med højt specialiserede kliniske funktioner i transplantation Side 6 Statens Serum Institut varetager en række højt specialiserede funktioner i klinisk mikrobiologi. Det gælder bl.a.: National epidemiologisk overvågning af infektioner National reference funktion for: o Vanskeligt identificerbare mikroorganismer o Sjældne mikroorganismer o Sjældne analyser Tuberkulose-diagnostik (dyrkning, typning og overvågning) Det Centrale Afsnit for Sygehushygiejne er placeret på Statens Serum Institut. Ligeledes er Center for Biologisk Beredskab placeret på Statens Serum Institut, som varetager det nationale beredskab over for biologiske terrorisme. Endvidere udleverer instituttet antisera.
Revideret specialevejledning for klinisk mikrobiologi (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for klinisk mikrobiologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereSpecialevejledning for Klinisk mikrobiologi
Specialevejledning for Klinisk mikrobiologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af
Læs mereSpecialevejledning for klinisk mikrobiologi
Specialevejledning for klinisk mikrobiologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst
Læs mereSpecialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk
Læs mereSpecialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af
Læs mereSpecialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin
j.nr. 7-203-01-90/12 Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialebeskrivelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværgående speciale, der udfører og fortolker diagnostiske
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mereSpecialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin
Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt j.nr. 7-203-01-90/13 Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialebeskrivelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et
Læs mereSpecialevejledning for Klinisk farmakologi
Specialevejledning for Klinisk farmakologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af specialfunktioner
Læs mereRevideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen
Læs mereSpecialevejledning for klinisk genetik
Specialevejledning for klinisk genetik Specialebeskrivelse Klinisk genetik er et tværgående speciale og omfatter diagnostik af og rådgivning om genetisk betingede sygdomme og tilstande til patienter og
Læs mereSpecialevejledning for psykiatri
j.nr. 7-203-01-90/19 Specialevejledning for psykiatri Specialebeskrivelse Psykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og rehabilitering af patienter med psykotiske og ikke-psykotiske
Læs mereGENERELLE PRINCIPPER, KRAV OG ANBEFALINGER FOR SPECIALEPLANLÆGNING
GENERELLE PRINCIPPER, KRAV OG ANBEFALINGER FOR SPECIALEPLANLÆGNING j.nr. 7-203-01-90/1 1. Baggrund rådgiver om planlægning i det danske sundhedsvæsen, og med hjemmel i Sundhedslovens 208 fastsætter krav
Læs mereSpecialevejledning for patologisk anatomi og cytologi
j.nr. 7-203-01-90/22 Specialevejledning for patologisk anatomi og cytologi Specialebeskrivelse Patologisk anatomi og cytologi omfatter diagnostik af sygdomme på basis af undersøgelser af organer, væv og
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: infektionsmedicin Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af
Læs merevurderer overordnet, at Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan
N O T A T Vedr. Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan Region Syddanmark har den 3. juli 2008 sendt Gennemførelsesplan: Fremtidens sygehuse fra plan til virkelighed i offentlig høring. Ifølge
Læs mereRevideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning)
1. juni 2015 Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens
Læs mereSpecialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets
Specialevejledning for klinisk immunologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst følger
Læs mereSpecialevejledning for klinisk immunologi
j.nr. 7-203-01-90/17 Specialevejledning for klinisk immunologi Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Klinisk immunologi
Læs mereKommissorium for MRSA-enheden i Region Midtjylland April 2018
Kommissorium for MRSA-enheden i Region Midtjylland April 2018 Aarhus Universitetshospital Klinisk Mikrobiologi Baggrund... 3 Formål... 3 Mål... 3 Opgavens indhold... 4 Organisering... 4 Afgrænsning af
Læs mereVedr. Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland
Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg j.nr. 7-203-05-92/1/KRSB Vedr. Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland Region Midtjylland har sendt Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen
Læs mereRegion Nordjyllands udkast til sygehusplan
N O T A T Region Nordjyllands udkast til sygehusplan Region Nordjylland har den 19. maj 2009 sendt Udkast til sygehusplan i Region Nordjylland i høring. Ifølge Sundhedslovens 206 stk. 2 skal regionerne
Læs mereSpecialevejledning for karkirurgi
Specialevejledning for karkirurgi j.nr. 7-203-01-90/11 Specialebeskrivelse Karkirurgi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med sygdomme, skader og medførte
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: infektionsmedicin
j.nr. 7-203-01-90/15 Specialevejledning for intern medicin: infektionsmedicin Specialebeskrivelse Intern medicin: infektionsmedicin omfatter forebyggelse, diagnostik, medicinsk behandling, palliation og
Læs mereRegion Nordjyllands udkast til strukturplan
N O T A T Region Nordjyllands udkast til strukturplan Region Nordjylland har den 26. februar 2007 sendt Udkast til strukturplan for det somatiske sygehusvæsen i Region Nordjylland i høring. Ifølge Sundhedslovens
Læs mereK O M M I S S O R I U M
K O M M I S S O R I U M K O M M I S S O R I U M Introduktion Arbejdsgruppen skal udarbejde et fagligt bidrag til brug for udformning af en fremtidig organisering af det diagnostiske område på Statens Serum
Læs mereVedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020
Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden har den 23. marts 2011 sendt Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 i høring.
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereSpecialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark. Speciale: Intern medicin: infektionsmedicin. Dato: 26.maj 2009
Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Speciale: Intern medicin: infektionsmedicin Dato: 26.maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. infektionsmedicin 1 1. Generelle overvejelser
Læs mereSpecialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk mikrobiologi
Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk mikrobiologi Region/privat udbyder: Region Syddanmark Dato: 14.12.2015 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning
Læs mereN O T A T. 18. juni 2007 j.nr /1/KRSB
N O T A T Administrationens forlag til akutplan Region Midtjylland Region Midtjylland har d. 31. maj 2007 sendt Administrationens forslag til akutplan Region Midtjylland til forud for den politiske beslutningsproces
Læs mereMRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Læs merePATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer
PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer Patienterne skal sikres den bedst mulige behandling - om
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: lungesygdomme Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereSpecialeansøgning. Region Midtjylland Vedr. speciale: IM: Infektionsmedicin. Dato: 27. maj 2009
Specialeansøgning Region Midtjylland Vedr. speciale: IM: Infektionsmedicin Dato: 27. maj 2009 Specialeansøgning for Region Midtjylland vedr. IM: Infektionsmedicin 1 1 Generelle overvejelser i forhold til
Læs meremed Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus
!!" # $% &# Jf. hospitalsplanen, indgår geriatri i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser enten i form af egentlig afdeling/funktion eller i form af aftaler om assistance fra andre hospitaler.
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: infektionsmedicin (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: infektionsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: infektionsmedicin
Specialevejledning for intern medicin: infektionsmedicin Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet.
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi (DSKM)
Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi (DSKM) Rapport om Klinisk Mikrobiologi i forbindelse med strukturreformen. DSKMs bestyrelse håber, at denne rapport kan være til hjælp ved den kommende specialeplanlægning
Læs mereSpecialevejledning for Intern medicin: Geriatri
Specialevejledning for Intern medicin: Geriatri Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen
Læs mereSamarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)
Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) 1. Baggrund Infektionssygdomme
Læs mereIN VITRO DIAGNOSTIKA
IN VITRO DIAGNOSTIKA IN VITRO DIAGNOSTIKA udvikler, producerer og sælger in vitro diagnostika til klinisk mikrobiologi, veterinær diagnostik, fødevarekontrol samt miljø- og hygiejnekontrol i ind- og udland.
Læs mereSpecialevejledning for klinisk biokemi
j.nr. 7-203-01-90/23 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Specialevejledning for klinisk biokemi Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 05 Specialebeskrivelse Klinisk biokemi er et tværgående
Læs mereSpecialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Reumatologi. Dato: 12. juni 2009
Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Reumatologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. reumatologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold til
Læs mereSammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser
N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb
Læs mereSpecialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets
Specialevejledning for patologisk anatomi og cytologi 31. oktober 2013 Sagsnr. 4-1012-14/32/ Reference KSA T 7222 7469 E syb@sst.dk Specialebeskrivelse Patologisk anatomi og cytologi omfatter diagnostik
Læs mereKlinisk Mikrobiologisk Afdeling
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Klinisk Mikrobiologisk Afdeling er en tværgående, klinisk orienteret laboratorieafdeling under Odense Universitetshospital. Vi betjener sygehusafdelinger på OUH (Odense
Læs mereSpecialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Lungesygdomme. Dato: 12. juni 2009
Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Lungesygdomme. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. lungesygdomme 1 1 Generelle overvejelser i forhold
Læs mere$ % Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser.
! ""# $ % $ &'% Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser. Med Hospitalsplan for Region Midtjylland er det besluttet, at der
Læs mereRevideret specialevejledning for klinisk biokemi (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for klinisk biokemi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi (version til ansøgning) 24-11-2015 Sagsnr. 4-1012-45/9 Reference DGO T 7222 7563 Specialevejledningen er udarbejdet som led
Læs mereSpecialevejledning for Intern medicin: Infektionsmedicin
Specialevejledning for Intern medicin: Infektionsmedicin Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen
Læs mereSpecialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Intern medicin: geriatri
Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Intern medicin: geriatri Region/privat udbyder: Region Midtjylland Dato: 11. januar 2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation
Læs mereHeri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.
Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges
Læs mere$ % Med Hospitalsplan for Region Midtjylland er det besluttet, at der vil være fem fælles akutte modtagelser på
! ""# $ % $ &'% Med Hospitalsplan for Region Midtjylland er det besluttet, at der vil være fem fælles akutte modtagelser på Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Horsens Regionshospitalet Viborg
Læs mereSpecialeplanens betydning for kvaliteten Udfordringer uden for de store universitetsbyer
Specialeplanens betydning for kvaliteten Udfordringer uden for de store universitetsbyer Knut Borch-Johnsen Vicedirektør, Holbæk Sygehus Formand DSKS 2 Sundhedsvæsenets opgaver jf. Sundhedsloven 1. Sundhedsvæsenet
Læs mereStatus på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Læs mereAkutberedskabet Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Akutberedskabet Sundhedsstyrelsens anbefalinger Evolution eller revolution Konference, Sundhedsstyrelsen og Lægeforeningen 19. januar 2007 Lone de Neergaard Enheden for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Disposition
Læs mereRegion Hovedstadens forslag til hospitalsplan
N O T A T Region Hovedstadens forslag til hospitalsplan Region Hovedstaden har d. 7. februar 2007 sendt Forslag til hospitalsplan i offentlig høring. Ifølge Sundhedsloven 206 stk. 2 skal regionerne indhente
Læs mereRegion Sjællands oplæg til specialeplanlægning
N O T A T Region Sjællands oplæg til specialeplanlægning Region Sjælland har den 19. februar 2007 sendt administrationens Oplæg til principper og hovedlinjer for specialeplanlægningen i Region Sjælland
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2013
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs mereSpecialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri
j.nr. 7-203-01-90/18 Specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Specialebeskrivelse Børne- og ungdomspsykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik,
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs mereAkutberedskabet Bilag 5 PROCES FOR SPECIALEGENNEMGANGE OG GODKENDELSE AF SPECIALFUNKTIONER, VERSION 1.0
Akutberedskabet Bilag 5 PROCES FOR SPECIALEGENNEMGANGE OG GODKENDELSE AF SPECIALFUNKTIONER, VERSION 1.0 Baggrundspapir om specialeplanlægning, version 1.0, beskriver overordnet, hvordan specialegennemgangene
Læs mereProblemidentifikation fx udbrud Overvågning Intervention Effekt
EPIDEMIOLOGI EPIDEMIOLOGI Epidemiologi er hjørnestenen i ethvert smitteberedskab. Statens Serum Instituts epidemiologiske virke favner bredt fra sygdomsovervågning og udbrudskontrol over bioterrorberedskab
Læs mereSpecialevejledning for Klinisk fysiologi og nuklearmedicin
Specialevejledning for Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen
Læs mereMRSA. Embedslægens rolle
MRSA Embedslægens rolle Organisering af behandling af MRSA På sygehuse: Ansvaret for behandling af infektioner forårsaget af MRSA påhviler den behandlende afdelings læger. I primærsektoren: Ansvaret for
Læs mereSamarbejde om infektionshygiejnen i sektorovergangene. Temadag Fagligt Selskab for Hygiejnesygeplejersker 31. maj 2016
Samarbejde om infektionshygiejnen i sektorovergangene Temadag Fagligt Selskab for Hygiejnesygeplejersker 31. maj 2016 Bente Bloch Hygiejnesygeplejerske, MPH Udfordringer? Regioner Patienter Smitteveje/-
Læs mereRevideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)
24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,
Læs mereDe 5 regioners aftale om infektionshygiejne
De 5 regioners aftale om Region Fra sundhedsaftale Hvilke ydelser Hovedstaden Sundhedsaftale 2011-2014: Der er således et væsentligt behov for at få formaliseret samarbejdet mellem regionen og den enkelte
Læs mereRevideret specialevejledning for patologisk anatomi og cytologi (version til ansøgning)
25-11-2015 Revideret specialevejledning for patologisk anatomi og cytologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: kardiologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs mereEkstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereSpecialevejledning for Patologisk anatomi og cytologi
Specialevejledning for Patologisk anatomi og cytologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen
Læs mereSpecialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Klinisk immunologi. Dato: 12. juni 2009
Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Klinisk immunologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Klinisk Immunologi 1 1 Generelle overvejelser
Læs mereSpecialeplan for Region Syddanmark
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 0817609 Dato: 3. april 2009 UDKAST til høringsnotat om Specialeplan for Region Syddanmark Dette høringsnotat danner baggrund for
Læs mereSundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.
OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som
Læs mereBekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet
BEK nr 971 af 28/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1600730 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereSpecialevejledning for klinisk immunologi
j.nr. 7-203-01-90/17 Specialevejledning for klinisk immunologi Specialebeskrivelse Klinisk immunologi er et tværgående speciale, der dækker blodbankvirksomhed, transfusionsmedicin, vævsbankvirksomhed,
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: nefrologi
j.nr. 7-203-01-90/37 Specialevejledning for intern medicin: nefrologi Specialebeskrivelse Intern medicin: nefrologi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs mereForslag til specialfunktioner udvalgt til detaljeret statusrapport 2013
Forslag til specialfunktioner udvalgt til detaljeret statusrapport 2013 Speciale/område Funktion Begrundelse og forventninger til status 2013 Kirurgi Mavesæk og tolvfingertarm, benign øvre kirurgi Mavesæk
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: lungesygdomme (version til ansøgning)
25-11-2015 Revideret specialevejledning for intern medicin: lungesygdomme (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens
Læs mereNotat. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. koordineret specialisering af træningsområdet i det kommunale sundhedsvæsen. Resume.
Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Specialisering af træningsområdet i det kommunale sundhedsvæsen Resume På baggrund af Danske Fysioterapeuters Ti pejlemærker om
Læs mereBekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus
(Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1404380 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: gastroenterologi og hepatologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse
Læs mereSundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar 2017 Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Fremtidens sundhedsvæsen i Syddanmark 2 Vores fælles udfordringer på tværs af sektorer
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2014
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Organisering
Læs mereSpecialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Geriatri. Dato: 12. juni 2009
Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Geriatri Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. geriatri 1 1 Generelle overvejelser i forhold til specialet
Læs mereÅrlig opfølgning på specialeplanen STATUSRAPPORTER OG MONITORERING
Årlig opfølgning på specialeplanen STATUSRAPPORTER OG MONITORERING 2017 Årlig opfølgning på specialeplanen Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service
Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service 21.06.06 1 Baggrund: Strukturreformen vil betyde en væsentlig omorganisering af det danske sundhedsvæsen, herunder
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: nefrologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereVi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning
Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning MISSION OG STRATEGI Mission, vision og strategiske indsatsområder Statens Serum Instituts (SSI) mission er: Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: lungesygdomme
Specialevejledning for intern medicin: lungesygdomme Denne specialevejledning er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen
Læs mereKommissorium for arbejdsgruppe om udredning og behandling af patienter med funktionelle lidelser i Region Syddanmark
- Revideret den 19. november 2018 Kommissorium for arbejdsgruppe om udredning og behandling af patienter med funktionelle lidelser i Region Syddanmark Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i juni 2018 nye anbefalinger
Læs mereSpecialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk farmakologi
Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk farmakologi Region/privat udbyder: Region Midtjylland Dato: 11. januar 2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning
Læs mereSpecialeansøgning. Vedr. speciale: Intern Medicin: lungesygdomme. Dato: Den 26. maj 2009
Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Intern Medicin: Dato: Den 26. maj 2009 1 1 Generelle overvejelser i forhold til specialet 1.1 Generelle overvejelser over den planlagte
Læs mereJeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.
Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet
Læs mereKlinisk mikrobiologi
Klinisk mikrobiologi Kompetencemål for 4. år af hoveduddannelsesstilling 1, 2, 3, 4 og 5 Mål Konkretisering af mål Evalueringsstrategi Indsatsområder: Medicinsk ekspert: Prøvetagning, laboratoriediagnostik
Læs mere