BESKRIVELSE AF UDDANNELSEN TIL GESTALTCOACH

Transkript

1 BESKRIVELSE AF UDDANNELSEN TIL GESTALTCOACH MODUL 1: INTRODUKTION TIL COACHING Vi gennemgår, hvad coaching er og hvilke kompetencer det kræver at coache. Vi opridser baggrund og metode og udfordrer dig til at prøve dig selv af. at afdække dine personlige udfordringer i forhold til coachingfunktionen at opridse det teoretiske og metodiske grundlag for coaching at give indblik i psykologien og filosofien bag den coachende samtale at opridse forskelle og ligheder mellem coaching og terapi, supervision og konsulentrådgivning De 5 klassiske grundtrin: Mål, forhindringer, motivation, muligheder, commitment er de klassiske grundtrin i coaching. Du får mulighed for at se dem i aktion. Etiske regler. NGI er medlem af Dansk Psykoterapeutforening. Vi følger og støtter deres etiske regler og kræver det samme af vores studerende. Menneskets grundfølelser. Følelser er noget af det, der gør os til menneskelige væsner. Du skal lære at mærke, vedstå og kende dine egne, så du kan genkende dem hos din coachee. Lytteøvelser: at lytte uden at fortolke og vurdere. Det lyder nemt, men det er det ikke for alle Feedbackøvelser: Ingen bryder sig om kritik. Feedback er en særlig måde at give tilbagemeldinger på, som er ikke-krænkende og konstruktiv. MODUL 2: KRAFTFULD KOMMUNIKATION Du er medskaber af enhver relation, du indgår i både med kropssprog og kommunikation. Tydelig kommunikation er helt afgørende for, hvordan din coaching forløber og virker. På modul 2 fokuserer vi på din egen kommunikation og afklarer styrker og forbedringspunkter. Vi beskæftiger os også indgående med, hvordan mennesker (deriblandt du selv) forhindrer eller afbryder kontakten. at forstå, hvordan du kan gøre din egen kommunikation mere tydelig og kraftfuld at få indsigt i, hvordan forsvarsmekanismer kan hindre tydelig og konstruktiv kommunikation at anvende denne viden til at observere, hvordan din klient obstruerer sin del af dialogen Spørgsmål. God og virkningsfuld coaching er baseret på den rigtige type spørgsmål Fantasi og virkelighed. Når du sidder over for en anden, vil du typisk analyse, fantasere og fortolke modpartens signaler. Det er der ikke noget galt i når blot du er opmærksom på, at det sker. At kunne skelne, om klientens udsagn er virkelighed eller tankemønstre, skærper din evne til at afdække klientens forhindringer og overbevisning Polaritetsarbejde. I andre sammenhænge taler man om skyggen som en fortrængt del af personligheden. Som coach er det relevant at kunne støtte klienten i at opdage og tage ansvar for de sider, som han/hun ikke står ved eller vil kende. Det kan frisætte en mængde bundne ressoucer.

2 MODUL 3: MODUL 4: MØNSTERBRUD: BEHOV, INDSIGT, HANDLING De fleste mennesker indtager bestemte rollemønstre i forhold til sig selv, egne udfordring og i relationer til andre. På dette modul fokuserer vi på teorien og modellerne bag disse rollemønstre og på, hvordan du kan genkende dem og støtte din klient i at tage ansvar for og bryde dem. Det er det, der populært kaldes at tage ansvar eller at tage personligt lederskab. I en nøddeskal kan man sige, at du bliver i stand til at støtte din coachee i at tage ansvar for sit liv og ikke være offer for det. at give dig modeller og redskaber, som med udbytte kan integreres til brug i din fremtidige coaching Følelser, Fantasi eller fakta. Gestaltmetodens model opererer med tre måder at tilgå virkeligheden på, og når du kender dem, har du et effektivt redskab til at opdage, hvordan din klient hindrer sin egen udfoldelse Positiv reformulering. Der er altid en grund til, at individer handler som de gøre. Her lærer du at støtte klienten i at finde sin negative drivkraft og at vende den til en positiv. Rollemønstre. Vi ser på rollemønstre som dramatrekanten, Over- og underhund, kommnikationspolariteter, konfliktkompasset og hvordan de viser sig i dialogen. Du får også lejlighed at opdage, hvilke af dem du selv bruger. NYE HORISONTER NYT ENGAGEMENT Nytårsforsætter har det med at blive tilsidesat, når ingen kigger. Ord flytter intet; der skal handling og engagement til for at ændre noget. På dette modul arbejder vi med hvad det kræver af klienten at realisere sine nye mål. En af metoderne er at udarbejde realistiske planer med trin, som klienten kan, vil og tør forpligte sig til. Ikke over for dig, men over for sig selv. at give dig nyttige personlige redskaber, som du kan bruge til dig selv og din coachee. Værdisystem og identeter. Et menneskes værdisystem går som røde tråde gennem tanker, følelser og handlinger. At kortlægge det kan gøre det tydeligt, hvilke opgaver og konflikter der er uløselige, og hvilke der kan ændres. Et værktøj, der kan støtte klienten i at vælge sine kampe. Smørret opad eller nedad? Hvordan taler du til dig selv? Til andre? Forventer du et negativt eller et positivt udfald? Vi læser bag ordene og skærper opmærksomheden på budskabernes skjulte nuancer. Det er vigtigt for coachen at kunne høre, hvordan klienten taler til sig selv. Min vision, min mission. Hvad er klientens livsformål? Det kan lyde højtravende, men egentlig er det en både sund, nyttig og overbliksskabende øvelse at gøre sig klart, hvad man egentlig vil med sit liv. Livshjulet. Hvordan støtter du din klient i at skabe tid til at forfølge sine nye mål, så det blot bliver endnu en byrde? Journalføring. Hvordan holder du overblikket, når du får mange klienter? Hvad skal noteres ned? Det lærer du gennem teori og praktiske øvelser.

3 MODUL 5: FULD KRAFT FREM Nu har du samlet både indsigter og værktøjer. På modul 5 træner vi intensivt og repeterer der, hvor det viser sig nødvendigt. Vi tilstræber at du får mulighed for at træne det, du har lært med fremmedklienter, dvs. mennesker, du ikke kender, som stiller op som prøvekaniner. at indøve sikkerhed i at modtage en klient og indlede en session at indøve et noteapparat og et simpelt oversigtsgenogram, der let kan give dig overblik over klientens situation at tilpasse rytme og flow i coachingprocessen at opdage og håndtere etiske faldgruber i coachcoachee relationen Den svære samtale. Som coach må du kunne vurdere, om coaching er det rette valg i den givne situation, eller om der skal en anden slags støtte til. Vi fokuserer på, hvordan du tackler dine tvivl og hvordan du kan forholde dig i en samtale med en klient, der er på følelesmæssigt dybt vand. Klientkontrakten. Der er en del etiske regler og moralske normer på spil i en potentiel session, og der kan være relationer, som det vil være uhensigtsmæssigt at coache i. Hvordan får jeg succes som selvstændig coach? Vi giver dig en række konkrete forslag til, hvordan du opbygger en coachingbusiness, som du kan leve af, hvis du ønsker at lave coaching på fuld tid. Skriftlig prøve. På dette modul får du stillet en skriftlig opgave, der skal besvares før det sidste modul. Opgaven bedømmes som bestået / ikke bestået, og beståelse er en forudsætning for at deltage i prøvemodulet og blive certificeret. MODUL 6: EKSAMINATION, AFSLUTNING OG CERTIFI- CERING Nu skal du vise, hvad du kan. Over modulets to dage får hver deltager 45 min til at coache en klient, og igen tilstræber vi at finde et antal klienter udefra, som vil stille sig til rådighed som coachees. Coachingsessionen afvikles som det ville ske i virkeligheden, og du modtager selv din klient og følger denne til dørs, når sessionen er slut. Imens voterer eksaminator og censor, om du har bestået, og bagefter kan denne få feedback af sine medstuderende, der har overværet sessionen på tv i et andet lokale. Når alle er eksamineret, bliver certificeringerne udleveret, og holdet samles for at sige farvel.

4 SKATTEFORHOLD Hvis du er lønmodtager, kan du bede din ledelse om en bruttolønsordning (fleksibel lønpakke). Enkelt sagt betyder det, at din arbejdsgiver betaler kursusafgiften som et personalegode og trækker beløbet i din bruttoløn i rater fordelt over et år. Først derefter beregnes din skattebetaling. Læs mere om bruttolønsordningen her eller kontakt instituttet for at få mere at vide. Bruttolønordningen Bruttolønordningen åbner mulighed for at din arbejdsgiver kan finansiere efteruddannelse, som er relevant for din jobfunktion. Populært kan man stille det sådan op: For din arbejdsgiver betyder det, at din efteruddannelse ikke koster virksomheden noget, fordi kursusafgiften fratrækkes din bruttoløn (din løn før skat). For dig betyder, det, at du får mindre i løn men også, at du betaler mindre i skat, og at uddannelsen gennemsnitligt vil koste dig halv pris. indgås for en periode ad gangen, fx et halvt eller et helt år. Når perioden udløber, kan medarbejderen gå tilbage til sin oprindelige bruttoløn. NB: Denne regel gælder aftalen mellem lønmodtager og arbejdsgiver. Kontraktforholdet mellem uddannelsesudbyder og kursusdeltager reguleres af den kontrakt, som lønmodtageren i sin egenskab af medarbejder med bruttolønsordning tegner med uddannelsesudbyderen. Har du yderligere spørgsmål kan du kontakte instituttet på info@nytngi.dk. Eller læs på Skats hjemmeside: Forudsætning for en bruttolønordning For at en efteruddannelse kvalificerer til en bruttolønordning, skal visse krav være opfyldt. Aftalen om lønnedgang skal være reel. Der kan være tale om løntilbageholdenhed, altså at man ved førstkommende lønforhandling undlader at kræve og få den ventelige lønstigning mod i stedet at få betalt f.eks. en efteruddannelse. Den bruttolønsnedgang, der aftales, gælder for en periode på mindst et år. Arbejdsgiveren skal være den formelle køber af godet og stille godet til rådighed for medarbejderen. Det betyder, at hvis der fx købes fagbøger (som indgår i arbejdsgiverbetalingen), er de arbejdsgiverens ejendom, som denne stiller til rådighed for medarbejderen. Aftaler om betaling af efteruddannelse skal indgås og betales af arbejdsgiveren direkte til uddannelsesstedet. Det kan ikke ske ved, at lønmodtageren løbende får refunderet regninger. Aftalen skal være frivillig. Lige som medarbejderen ikke kan pålægges at gennemgå en efteruddannelse, kan medarbejderen ikke kræve, at arbejdsgiveren skal finansiere en efteruddannelse. Aftalen mellem arbejdsgiver og medarbejder skal kunne ophæves. Derfor skal aftaler om bruttolønsordninger

5 COACHING VS. TERAPI Essensen i coaching er at skabe en kontekst, der muliggør forøgelse og forbedring af den måde, klienten bruger sine ressourcer og skaber sine resultater på. Forudsætningen for coaching er altså, at klienten er velfungerende og i stand til at tage initiativ og handle henimod sin vision. Det betyder selvfølgelig ikke, at en person, der har brug for psykoterapi ikke kan bruge coaching det kan hun naturligvis godt, hvis hun er i stand til at gøre fremskridt og forholde sig til sine terapi krævende symptomer. Tidsmæssigt udspiller coachingen sig i kløften mellem nutid og fremtid, og fortiden inddrages hovedsageligt som den vej, der har bragt klienten derhen, hvor han er lige nu. Terapi Psykoterapeuten er uddannet til at støtte klienten i at bearbejde sin følelsesmæssige smerte. Terapiens væsentligste funktion er at skabe en kontekst, der kan gøre heling mulig for klienten, og tidsmæssigt binder terapien tilbage til fortidens oplevelser i det omfang, de er relevante for nutiden. Det kan være f.eks. gammel følelsesmæssig smerte, destruktive mønstre eller rigide opfattelser, der har rod i fortiden og skal undersøges og bearbejdes for at klienten kan gøre sig fri af dem. Et eksempel på coaching. Case Lise på 34 er single, fraskilt, barnløs og har, siden hun opgav sin uddannelse, arbejdet som kontorvikar og i løse jobs. Hun ønsker coaching for at finde ud af, hvad hun egentlig vil beskæftige sig med. Hun fortæller, at hun gennem et årstid har gået i samtaleterapi og arbejdet med sin turbulente familiehistorie og føler sig færdig med den men hun har efter eget ønske ingen kontakt med hverken sin søster eller sine forældre. I lyset af Lises ønsker og personlige oplysninger stiller coachen sig selv et par standardspørgsmål, f.eks.: Hvilke styrker og ressourcer har Lise lige nu? Hvilke mål har hun? Hvilke blokeringer eller forhindringer ses umiddelbart? Hvad er tidsrammen for dem og hvilken grad af vanskelighed har de? Hvilke arbejdspunkter melder sig umiddelbart? Ønsker Lise coaching eller ønsker hun terapi under dække af coaching? Lise virker seriøst interesseret i at finde sin rette hylde og accepterer villigt øvelser og hjemmeopgaver mellem sessionerne, men alligevel har hun efter halvanden måned aflyst to ud af fem planlagte sessioner. Som årsag angiver hun træthed, frustration og manglende fornemmelse af at gøre fremskridt. Fjerde gang møder hun op og åbner sessionen med at referere et sammenstød med sin bedste kollega. Det er uklart, hvad skænderiet har med hendes coaching at gøre, men der er meget energi på det, så coachen udforsker det: Transskript uddrag af Lises coachingsession Coach Det lyder som om din veninde ikke gav dig den respons, du havde forventet. Lise Hun sagde, at jeg skulle gå i terapi. Men det har jeg overhovedet ikke brug for jeg ville bare have, at hun skulle lytte. Det gider hun bare ikke! Det er der aldrig nogen, der gør. Heldigvis har jeg heller ikke brug for hende mere jeg har mødt en skidesød pige på mit nuværende job, som jeg hellere vil være sammen med. Coach Lad os prøve at finde frem til, hvordan vi udnytter denne session bedst. Vil du gerne fokusere på dette skænderi eller vil du arbejde med dine mål og med, hvordan det går med dem? Lise (irriteret) Jeg ved da ikke, hvad der er bedst at bruge tiden på! Jeg har svært ved at koncentrere mig. Det er ligesom for overvældende, det hele. Coach: Hvad er det, der er overvældende? Lise: Jeg har hverken uddannelse, penge, kæreste eller familie. Jeg er ved at brække mig over mig selv, og nu sidder du og siger, at jeg spilder min tid her. Du gider måske heller ikke at lytte?

6 Her er nogle advarselssignaler, som bør give coachen stof til eftertanke: Lises netværk er lille og hun er klar til at bryde med sin bedste veninde efter et enkelt sammenstød og til at knytte bånd med en helt ny. Mon Lise har en tendens til at skubbe andre fra sig, når de skuffer hendes forventninger? Hvis ja, spiller det så ind på hendes manglende netværk? Og på, at hun har svært ved at finde den rette hylde? Lise giver udtryk for, at hun er færdig med sin familiehistorie og bliver rasende, da veninden mener det modsatte. Mon Lise bagatelliserer problemerne for at virke mere overskudsagtig dvs. fornægter noget for sig selv? Det er værd at undersøge, om hun har en blind plet dér. Aflysningerne og Lises oplysninger om træthed, frustration og manglende koncentrationsevne vækker coachens opmærksomhed. Bidrager mon disse faktorer til hendes negative selvvurdering og pessimisme i hendes 3. bemærkning? Og hvad ligger der i antydningen af, at coachen heller ikke vil lytte - kan det være, at, at Lise er skuffet over coachen og nu afviser ham? Er der et muligt mønster her: at Lise forlader (job, veninder, familie, kærester) før hun bliver forladt? Alle disse reflektioner og observationer kan coachen nu dele med Lise og spørge ind til dem. Sammen kan de vurdere hendes følelsesmæssige respons åbent. Dernæst kan coachen opridse coachingens formål og metode op og bede Lise tage stilling til, om hun føler sig parat til at arbejde videre med coachingen.