> Studiehåndbog 2006/2007. Diplomingeniøruddannelsen. Studieplaner Regelsamling

Transkript

1 > Studiehåndbog 2006/2007 Diplomingeniøruddannelsen Studieplaner Regelsamling

2 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET 2006/2007 AUGUST

3 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 Forord...4 Praktiske oplysninger...5 DTU s organisation...7 Undervisningsåret, tidsfrister, modulskema og eksamensskema...9 Studieophold i udlandet Studieplan for diplomingeniøruddannelsen Arktisk Teknologi By- og Byg.ing, Architectural Engineering Bygning Elektro IT Kemi - og Bioteknologi Maskiningeniør, Mekanik, Produktion og Ledelse Teknologi og Økonomi Teknologi og Økonomi kemisporet Teknologi og Økonomi Internetteknologisporet Regelsamling Velkommen til studiet Regler for undervisning Regler for eksamen Meritoverførsel, studieophold i udlandet, dispensation, orlov m.v SU (Statens Uddannelsesstøtte) Gæstestuderende Betalingsuddannelser på DTU, for studerende uden for EU/EØS Deltidsuddannelse, kompetenceudvikling IT-sikkerhed, disciplinære foranstaltninger og bekendtgørelser

4 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET 2006/2007 Forord Studiehåndbogen har til formål at oplyse om uddannelserne på Danmarks Tekniske Universitet. Bogen indeholder oplysninger om studieplaner samt andre vigtige oplysninger, som skal bruges i planlægningen af studiet. I bilagene bagest i bogen findes de studieordninger som ligger til grund for studieplanerne. Det er Afdelingen for Uddannelse og Studerendes ønske, at Studiehåndbogen skal være et nyttigt værktøj til brug ved studierne på DTU. Studieplaner for studerende optaget på uddannelser vinteren 2004/05 eller før er beskrevet på DTU s hjemmeside på hvor Studiehåndbogen findes under Uddannelse. Eventuelle ændringer til Studiehåndbogen vil løbende blive ajourført på hjemmesiden. Beskrivelser af de enkelte kurser kan ses i DTU s elektroniske kursuskatalog på Afdelingen for Uddannelse og Studerende, juni

5 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Praktiske oplysninger Hovedadresse Danmarks Tekniske Universitet Anker Engelundsvej 1 Bygning 101A 2800 Kgs. Lyngby Tlf.: Fax: dtu@adm.dtu.dk Hvis du kender lokalnummeret, kan du ringe lokal nr. Afdelingen for Uddannelse og Studerende Bygning 101A Tlf.: Fax: uddannelse@adm.dtu.dk Studieinformationen Studieinformationen er åben for personlig henvendelse mandag torsdag 9-16, fredag Der er lukket i de studerendes ferier og fridage undtagen i sommerferien, hvor der annonceres særlige åbningstider på CampusNet. studvejl@adm.dtu.dk Du kan også træffe os telefonisk: SU: eller Dispensationer: Deltidsuddannelse: , studaau@adm.dtu.dk Gæstestuderende fra danske uddannelsesinstitutioner: , gaest@adm.dtu.dk Den Centrale Studievejledning Studievejledningen kan hjælpe med at planlægge et studieforløb, svare på konkrete spørgsmål vedrørende reglerne om fx meritoverførsel og fortælle om, hvilke muligheder du har for at søge en dispensation, hvis du ikke opfylder kravene i studieordningen. Vejlederne er godt orienterede om, hvad der besluttes i DTU s kollegiale organer, og en samtale med dem vil derfor kunne lette dit arbejde med at lægge en studieplan. Studievejledningen arrangerer jævnligt informationsmøder om eksamensprojekter, bachelorprojekter m.m. Du kan også bruge studievejledningen, hvis du har personlige eller økonomiske problemer, der påvirker dit studium. Studievejlederne har tavshedspligt, og du kan henvende dig anonymt. Tlf.: Åbningstid: Mandag-fredag studvejl@adm.dtu.dk International Vejledning International Vejledning vejleder udenlandske gæstestuderende, studerende på internationale MSc og danske studerende, der vil studere i udlandet. 5

6 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET 2006/2007 Tlf.: Fax: Åbningstid: mandag-fredag PhD-uddannnelse Bygning 101A, 2. sal Tlf.: eller Levnedsmiddelcentret Søltofts Plads DTU, bygning 221 Tlf.: Studenterrådgivningen I Studenterrådgivningen kan du få hjælp til at løse problemer af mere personlig karakter. Studenterrådgivningen tilbyder individuel rådgivning og terapi. Studenterrådgivningen har tilknyttet en sekretær, en socialrådgiver og en psykolog. Der kan aftales tid hos Studenterrådgivningens sekretær. Bygning 101 E 1. sal Tlf Træffetid: Mandag-tirsdag 9-15 Onsdag 9-13 Henvendelse mandag onsdag bedst mellem 12 og 13 dtu@studraadgiv.dk Studenterpræst Samme sted som Studenterrådgivningen finder du studenterpræsten Jørgen Bo Christensen, som du kan tale med om både religiøse og ikke-religiøse spørgsmål og problemer. Studenterpræsten tilbyder samtaleforløb og eksistentiel vejledning. Træffetid: tirsdag-fredag pastor@adm.dtu.dk Der kan aftales tid hos studenterpræstens sekretær Evy Toolenaar Tlf.: toolenaar@mail.dk Studenterorganisationen Polyteknisk Forening (PF) Bygning 101E, 1. sal Tlf.: Åbningstid: Mandag: Tirsdag-torsdag: Fredag: pf@pf.dtu.dk 6

7 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET DTU s organisation DTU er underlagt universitetsloven og lov om DTU s overgang til selveje, og med udgangspunkt i disse er der udarbejdet et sæt vedtægter for DTU, som fastlægger kompetencen for ledelsen, de forskellige kollegiale og andre organer på DTU. Vedtægterne findes på DTU s hjemmeside. I det følgende findes en kort gennemgang af kompetencerne i relation til uddannelsesområdet: Bestyrelse Direktion Rektor og prorektor Universitetsdirektør Dekaner Institutledere og advisory boards Akademisk Råd Tværgående uddannelsesudvalg Studieledere Institutstudienævn De centrale tværgående merit- og dispensationsudvalg. Bestyrelsen er DTU s øverste myndighed. Den fastlægger retningslinjer for DTU s langsigtede virksomhed, strategi og organisation og indgår udviklingskontrakt med ministeriet. Rektor har ansvaret for den daglige ledelse af universitetet og træffer beslutning i alle sager, der ikke er henlagt til andre organer. Rektors stedfortræder er prorektor. Rektor uddelegerer ansvar til prorektor, universitetsdirektøren og et antal funktionsdekaner. Sammen med rektor udgør disse DTU s direktion. DTU er inddelt i 14 institutter og centre, som ledes af en institutleder/direktør. Institutterne varetager universitetets opgaver inden for uddannelse, forskning og innovation og institutlederen rådgives af et advisory board. Akademisk Råd har til opgave at tildele PhD- og doktorgrader samt at udtale sig til rektor om centrale strategiske uddannelses-, forsknings- og innovationsplaner. Uddannelsesdekanerne har det overordnede ansvar for udviklingen og kvaliteten af uddannelserne. Uddannelsesdekanerne rådgives af rådgivende tværgående uddannelsesudvalg om uddannelsesstruktur, nye uddannelsestiltag og kvalitetsmekanismer. Uddannelsesdekanerne udpeger en studieleder for et uddannelsesområde af en passende størrelse og sammenhæng (bachelorlinje, kandidatretning eller diplomretning). Studielederne er, på tværs af de enkelte institutters fagudbudsansvarlige over for dekanen for, at det pågældende uddannelsesområde udvikles på tilfredsstillende måde. Der er ligeledes udpeget en studieleder for levnedsmiddeluddannelserne, som refererer til dekanen for civilingeniøruddannelsen. Der er nedsat studienævn på de enkelte institutter. Institutstudienævnet har ansvar for formulering og planlægning af kurser inden for instituttets område, deres evaluering, censur og udvikling. Nævnet har endvidere til opgave at indholdsudfylde de relevante uddannelsesområder, som nævnet har et specielt ansvar for. Generelle merit- og dispensationsansøgninger behandles i centrale tværgående merit- og dispensationsudvalg. 7

8 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET 2006/2007 De studerende er repræsenteret i bestyrelsen, akademisk råd, de rådgivende tværgående uddannelsesudvalg, institutstudienævnene samt merit- og dispensationsudvalg. 8

9 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Undervisningsåret, tidsfrister, modulskema og eksamensskema Undervisningsårets inddeling Året deles i to semestre begyndende den mandag, der ligger nærmest ved henholdsvis den 1. september og den 1. februar. Hvert undervisningssemester er opdelt i tre perioder: En 13-ugers periode med teoriundervisning, projektarbejde og øvelser (laboratorieøvelser eller regneøvelser). Derefter eventuelt en undervisningsfri periode. Eksamensperiode på ca. 2 uger, hvor der afholdes eksamen i kurser, der er afviklet i 13- ugersperioden. En 3-ugers periode med normalt et kursus, hvor der arbejdes i en sammenhængende periode. Dette gælder aktiviteter som laboratorieøvelser, projektarbejde og kurser, hvor en ret kort teorigennemgang efterfølges af en case, nogle praktiske øvelser eller lignende. Efterår ugers periode Vintereksamen ugers periode i januar Tirsdag Mandag Begge dage inkl. Ferier og fridage: (alle dage inkl.) Efterårsferie: Juleferie: Vinterferie: Forår ugers periode benyttes fredagsskema Undervisningsfrie perioder (Begge dage inkl.) Sommereksamen ugers periode i juni Mandag mandag (Begge dage inkl.) (fridag den ) Ferier og fridage: (alle dage inkl.) Påskeferie: Fridag: St. Bededag: Kr. Himmelfartsferie: Pinseferie: Grundlovsdag:

10 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET 2006/2007 Undervisningsåret 2007/2008 Efterårssemesteret 2007: Mandag den 3. september 2007 Forårssemesteret 2008: Mandag den 4. februar 2008 Modulskemaet I 13-ugers perioden undervises der efter følgende faste modulskema: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag A 3A 5A 2B 4B Pause A 4A 5B 1B 3B Som grundregel har et kursus på 10 point en hel skemagruppe til rådighed. Det betyder, at et kursus, der er placeret i skemagruppe 1, har undervisning mandag i tidsrummet kl og torsdag kl Et kursus på 5 point har en halv skemagruppe til rådighed til undervisning, fx 2A, og der er derfor undervisning mandag i tidsrummet kl Der kan eventuelt være undervisning kl Til en bestemt skemahalvgruppe er der knyttet en bestemt eksamensdag. Man kan derfor være sikker på, at hvis man har undervisning i 2 forskellige skemahalvgrupper, så er der også eksamen på 2 forskellige dage. Skemagruppeplaceringen og eksamensplaceringen for de enkelte kurser fremgår af kursusbeskrivelserne. For at få antallet af hver skemagruppe til at være det samme i løbet af semestret kan det bestemmes, at der på enkelte dage undervises efter et andet ugedagsskema. Tidsfrister for tilmelding til undervisning og eksamen Til- og afmelding foregår på CampusNet via og skal foretages i de fastsatte tilmeldingsperioder. Tilmeldingsperioderne er de samme hvert år. Tilmeldingsperioder Til undervisning i 13-ugers perioderne Efterår: Forår: Til undervisning i 3-ugers perioderne Januar: Juni: Til eksamen Vinter Sommer Afmelding af eksamen Afmelding af eksamen skal ske senest 15 hverdage før første dag i eksamensperioden. Eksamensskema Umiddelbart efter 13-ugers perioden er der evt. en undervisningsfri periode efterfulgt af eksamensperiode. Eksamensskemaet giver mulighed for at deltage i eksamen i alle kursuskombinationer, der er mulige ifølge undervisningsskemaet. 10

11 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Vintereksamen December 2006 Dato E1-A E1-B E2-A E2-B E3-A Lørdag E3-B E4-A E4-B E5-A E5-B Skemagruppe/kursusnr , 01009, , 02393, Sommereksamen Maj Juni 2007 Skemagruppe/kursusnr. Dato F1-A F1-B ,01009, ,02393, F2-A F2-B F3-A F3-B F4-A F4-B F5-A F5-B Point og tidsforbrug Studieforløbets omfang måles i ECTS-point (European Credit Transfer System). Et studenterårsværk svarer til 60 ECTS-point. Til hvert kursus er knyttet et pointtal, som er udtryk for den studerendes forventede tidsforbrug til kurset. Et 10-pointskursus forudsætter en belastning på ca. 280 timer (dvs. 1 point svarer til ca. 28 timer). Timetallet inkluderer både den tid, der anvendes til at følge undervisningen, og tiden til forberedelse og evt. rapportskrivning, eksamen og lign. 11

12 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET 2006/2007 Studieophold i udlandet Som DTU studerende har du masser af muligheder for at udbygge din ingeniøruddannelse med vigtige internationale kompetencer ved at tage et semester eller to til udlandet i løbet af din studietid. Virksomhederne efterspørger i stadig stigende grad kompetencer, der primært opnås ved udlandsophold: et internatonalt netværk, sproglige kompetencer, indsigt i andre kulturer og evnen til at begå sig på den internationale arena. Det er vigtigt, at du gør dig klart, hvad du ønsker med dit udlandsophold. Ønsker du at studere, få erhvervserfaring i form af praktik eller ligger ambitionen snarere i at lære et bestemt sprog eller land bedre at kende? Det er vigtig at gøre sig motiverne klart for at få et vellykket ophold. Planlægning Generelt er det en god ide at vente med at tage af sted til man har et ordentligt fagligt grundlag, dvs. når man har afsluttet de grundlæggende kurser i uddannelsen. Du skal under alle omstændigheder som bachelorstuderende og diplomingeniørstuderende have afsluttet 2 semestre. Som studerende på overbygningen eller kandidatuddannelsen skal du have gennemført mindst et semester for at få tildelt en studieplads fra DTU. Mange ting skal afklares, så det er ikke for tidligt at starte med de overordnede overvejelser 1½ år før. Den praktiske planlægning finder sted et halvt til et helt år før endelig afrejse, afhængigt af din destination. Hvornår? Det anbefales, at du kontakter din studieleder, retningskoordinator eller en relevant faglærer. De kan være til hjælp med at spore dig ind på de rette muligheder. Nogle retninger og linjer har udarbejdet en liste med udenlandske universiteter, som kan anbefales i forhold til retningens specialiseringer. I mange tilfælde vil være et godt tidspunkt at tage af sted på dvs semester på bacheloruddannelsen, diplomingeniøruddannelsen og 2. semester på kandidatuddannelsen. Hvorhen? DTU har aftaler med nogle af de bedste tekniske universiteter i Europa, USA, Australien, Latinamerika og Asien. På under Internationalt Samarbejde kan du finde alle vores partner universiteter. Ansøgning Ansøgningsfristerne varierer for de forskellige universiteter. Du kan finde de specifikke oplysninger på Forhåndsmerit Et udlandsophold skal kunne godskrives på studiet ved DTU. Du skal have en forhåndsgodkendelse af merit for at få udbetalt dit rejsestipendium og for at få din SU med til udlandet. Opholdet må ikke være studietidsforlængende. I Studievejledningen i Afdelingen for Uddannelse og Studerende på DTU kan du få information om de krav, der netop gælder for dit studium mht. antal kurser pr. semester, kursusindhold, projektarbejder osv. Når du vender hjem vil du også blive vejledt om den endelige meritoverførsel. 12

13 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Finansiering Ud over at modtage stipendier fra DTU har du mulighed for at søge mange private fonde, der giver støtte til udlandsophold. På kan du under Infosite for Studerende finde opslag over aktuelle og kommende legater. Vær opmærksom på at nogle fonde har ansøgningsfrister i løbet af efteråret. Du kan få yderligere oplysninger hos: Den internationale vejledning Bygning 101 A, stuen Telefonnummer: intcouns@adm.dtu.dk Portalen: Åbningstiderne er: mandag fredag fra

14 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN 2006/2007 Studieplan for diplomingeniøruddannelsen Undervisningens mål og form Undervisningens mål er at uddanne ingeniører med praktiske og teoretiske kundskaber, så de kan anvende tidens tekniske viden og kunnen til løsning af erhvervs- og samfundsmæssige opgaver og blive egnede til at have teknisk og ledelsesmæssigt ansvar for udnyttelse af teknisk-videnskabelige forskningsresultater. Undervisningen er tilrettelagt for studerende med kundskaber i matematik, fysik og kemi svarende til gymnasiets A-niveau i matematik, B-niveau i fysik og C-niveau i kemi, dog B-niveau i kemi for studerende, der læser retningen Kemi- og Bioteknologi. Den normerede studietid er på alle studieretninger 3 1/2 år, bortset fra Arktisk Teknologi hvor studietiden er 4 år. På alle studieretningerne indgår 1/2 års praktik. Undervisningsformen er varieret i form af holdundervisning, laboratorie- og konstruktionsøvelser, projektarbejde, forelæsninger, ekskursioner, studiekredse med videre. Gennemførelseskrav for diplomingeniøruddannelsen Du skal opfylde følgende krav for at bestå diplomingeniøreksamen: Alle obligatoriske kurser skal være bestået, dvs. at du skal have opnået mindst 6 i 13 skalaen eller bedømmelsen bestået i kurser, der bedømmes som bestået/ikkebestået. Under forudsætning af, at der i alle karakterbedømte kurser er opnået et gennemsnit på mindst 6,0, tillades dog 5-taller svarende til højst 10 point i de obligatoriske kurser i hele studieforløbet. Dette gælder dog ikke for studerende på retningen Teknologi og Økonomi. For studerende optaget på diplomingeniøruddannelse før 1. september 2006 tillades dog 5-taller svarende til højst 10 point på 1. og 2. semester og til 20 point i de obligatoriske kurser i hele studieforløbet. Der skal opnås 210 point. Hvis retningen er Arktisk Teknologi skal der opnås 240 point. De valgfrie kurser skal være bedømt til mindst 6 i 13-skalaen eller bestået. Mindst 1/2 af uddannelsen skal være gennemført med ekstern censur. For studerende optaget før 1. september 2006 gælder dog at mindst 1/3 af uddannelsen skal være gennemført med ekstern censur Studerende optaget før 1. september 2006 skal have bedømt mindst 2/3 af uddannelsen efter 13-skalaen. Ingeniørpraktikken skal være gennemført og godkendt. Eksamensprojektet skal være bestået med mindst 6 i 13-skalaen. Tidsfrister Du skal overholde følgende tidsfrister under dit studium: 1. Alle kurser fra studieordningens 1. og 2. semester skal være afsluttet senest 2 år efter optagelsen. 2. Hele studiet skal være afsluttet senest 7 år efter optagelsen. Eksamen og undervisning Der henvises til Regelsamlingen for beskrivelse af til- og afmeldingsprocedurer ved undervisning og eksamen. Afdelingen for Uddannelse og Studerende anbefaler, at du sætter dig grundigt ind i eksamensbestemmelserne og ved spørgsmål kontakter Studieinformationen. 14

15 2006/2007 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN Ingeniørpraktik Formålet med praktikperioden er at give dig såvel et teknisk som et menneskeligt indblik i en virksomhed. Ingeniørpraktik samt praktikrelevante aktiviteter skal have et omfang svarende til ét semester. De mere detaljerede bestemmelser om den praktiske uddannelse fremgår af nedenstående regler for praktik, hvoraf det også fremgår, hvilke opgaver du skal løse, og hvilke rapporter du skal udarbejde. DTU vil være dig behjælpelig med at finde en passende praktikplads. Finder du selv en praktikplads, skal den godkendes af studielederen inden praktikperiodens start. Praktikvirksomheden skal afspejle din uddannelsesretning. Ønsker du at gennemføre din ingeniørpraktik i udlandet, vil du kunne få råd og vejledning i, hvordan dette kan lade sig gøre, men DTU kan normalt ikke påtage sig at fremskaffe udlandspraktikpladser. Internationalt Samarbejde i Afdeling for Uddannelse og Studerende kan evt. kontaktes. Ingeniørpraktikken godkendes på grundlag af dokumentation fra virksomheden og en rapport. Har du udført relevant praktisk arbejde før praktikåret, kan du fritages helt eller delvis for praktik. Studielederen tager stilling til fritagelser. Praktikken er som hovedregel lønnet. Den kan dog være ulønnet, hvis der ikke kan findes en lønnet praktikplads. Ved ulønnet praktik kan der søges om SU i praktikperioden. Eksamensprojektet Når du skal gennemføre dit eksamensprojekt, gælder følgende regler: 1. Eksamensprojektet er den afsluttende opgave på diplomingeniøruddannelsen. 2. Eksamensprojektets formål er at give dig lejlighed til at anvende den erhvervede viden på en selvstændig måde i et større arbejde. Her skal du vise evnen til at anvende ingeniørmæssige teorier og metoder inden for et fagligt afgrænset emne samt redegøre for de opnåede resultater på en logisk og sammenhængende måde i en rapport. 3. Eksamensprojektet udføres normalt ved et institut, som repræsenterer den specialisering, du har valgt, men kan efter aftale med studielederen udføres ved andre institutter. Opgaven kan være et led i instituttets forskning, en udviklings- eller konstruktionsopgave eller en større undersøgelse med bearbejdelse af resultater og skal have et anvendelsesmæssigt sigte. Du kan også udføre opgaven i samarbejde med en virksomhed. 4. Vejleder ved et eksamensprojekt skal være en videnskabelig medarbejder (ikke ph.d. studerende), der er fastansat på DTU. Vejleder skal påse, at du har de forudsætninger for eksamensprojektet, der er nødvendige. Vejlederen følger løbende arbejdets udvikling. 5. Aftale om et eksamensprojekt indgås mellem dig og et institut. Instituttet indberetter herefter aftalen elektronisk til Afdelingen for Uddannelse og Studerende. Du modtager en indeholdende projektaftalen. I forbindelse med udarbejdelse af projektaftalen fastlægges projektperioden under hensyntagen til eventuel ferie. Projektperioden behøver ikke nødvendigvis at falde sammen med undervisningsårets opdeling. Aftalen er bindende og tæller som et forsøg fra det tidspunkt, hvor eksamensprojektet er påbegyndt. Eksamensprojektet kan annulleres frem til projektets startdato, og det tæller da ikke som eksamensforsøg. Den aftalte projektperiode skal overholdes; der kan dog dispenseres til forlængelse på grund af uforudsigelige 15

16 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN 2006/2007 hændelser i projektperioden fx apparaturnedbrud eller leveringsvanskeligheder af komponenter, der er centrale for projektets gennemførelse. Institutlederen kan bevilge op til 3 ugers forlængelse. Ansøgning om forlængelse herudover stiles til meritog dispensationsudvalget for diplomingeniøruddannelsen og skal afleveres senest 1 måned før den aftalte afleveringsdato. Eksamensprojektperioden kan også forlænges i tilfælde af sygdom i projektperioden. Du har 3 eksamensforsøg og har brugt et forsøg, hvis fristen ikke overholdes. 6. Eksamensprojektet kan udføres i udlandet, hvis kravene i øvrigt er opfyldt. Eksamensprojekter i forbindelse med udvekslingsaftalen med de tekniske højskoler i Norden (NORDTEK) behøver ikke en DTU-vejleder. 7. Eksamensprojekter kan udføres af en eller to studerende. Større projekter med flere studerende skal (af hensyn til bedømmelsen) være opdelt i delprojekter med højst to studerende på hvert. Enkelte indledende eller generelle afsnit kan dog være fælles for hele projektet. De studerende bliver bedømt individuelt. 8. Eksamensprojektet bedømmes på grundlag af den afleverede rapport samt en mundtlig fremlæggelse og et mundtligt forsvar af projektet over for vejleder og censor. Rapporten, den mundtlige fremlæggelse og det mundtlige forsvar vil blive bedømt som en helhed. Vejleder og censor fastsætter efter samråd med den studerende tidspunktet for den mundtlige fremlæggelse og forsvar. 9. Eksamensprojektet bedømmes efter 13-skalaen. Ændring af studieordning og studieplan DTU kan til enhver tid foretage ændringer i studieordning og studieplan efter gældende regler. 16

17 2006/2007 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN Arktisk Teknologi Uddannelsen i Arktisk Teknologi Arktisk Teknologi er en kombination af diplomingeniøruddannelsens, bygningsretning, og en række fag, som har en særlig arktisk vinkel. Uddannelsens første 1½ år gennemføres i Grønland, derefter fortsættes uddannelsen i Lyngby på DTU sammen med de andre studerende på bygningsretningen. Arktisk Teknologi er normeret til at vare 4 år. I de første 3 semestre foregår undervisningen på Bygge & Anlægsskolen i Sisimiut, Grønland. Undervisningen varetages af undervisere fra DTU, som i kortere eller længere perioder opholder sig i Grønland. Der vil også være en DTU-underviser permanent i Sisimiut. Uddannelsen indeholder kurser som fundering på permafrost, arktisk miljøteknik, vandforsyning og kloakering i arktiske egne, kortlægning og opmåling med GPS, husbygning i arktiske egne foruden de almindelige naturvidenskabelige og ingeniørfaglige kurser i matematik, fysik, statiske konstruktioner, edb og hydraulik. Uddannelsen i Sisimiut vil udnytte de særlige naturforhold i og omkring byen, hvor meget af uddannelsens projektarbejde vil foregå. Den studerende vil få lejlighed til selv at opleve de arktiske vejrforhold, som er baggrunden for den teknik, der skal læres. De sidste 2 år af studiet foregår sammen med andre diplomingeniørstuderende på DTU. Der indgår et praktiksemester, som skal foregå i Grønland eller et andet arktisk område. Studiet afsluttes med et eksamensprojekt, som skal være en opgave med tilknytning til det arktiske miljø. Som færdiguddannet vil man kunne arbejde i Grønland eller andre arktiske egne, f.eks. i Canada, Alaska eller Rusland. Men uddannelsen giver også mulighed for at fungere som bygningsingeniør i Danmark og internationalt, da uddannelsen indeholder de samme elementer som diplomingeniøruddannelsens bygningsretning. Center for Arktisk Teknologi Uddannelsen er knyttet til Center for Arktisk Teknologi. Centeret (i daglig tale kaldet AR- TEK) blev officielt startet i efteråret 2000 som et samarbejde mellem DTU og Sanaartornermik Ilinniarfik: Bygge og Anlægsskolen i Sisimiut. Centerets formål, udover undervisning, er at drive forskning og sørge for videnopbygning inden for arktisk teknologi med særlig fokus på det grønlandske samfunds behov. ARTEK s forskning vedrører især områderne byggeri, energi og miljø. Studieplan Studiet er opdelt i 8 semestre eller halvår af normalt 20 ugers varighed. Kurserne på semester i Sisimiut vil blive afviklet i en blanding af gennemgående forløb og blokke af f.eks. 3 gange 8 dage fordelt over 2 semestre, afpasset efter de undervisere fra DTU som kommer til Sisimiut i kortere perioder. De i kapitel 4 omtalte modul og eksamensskemaer med videre benyttes derfor ikke her. Kursusstørrelserne er typisk på 10 point, men både mindre og større kurser indgår også. Kurserne i Sisimiut vil være fordelt over 2 eller 3 semestre, og i den detaljerede studieplan neden for er derfor angivet for hvert halvår, hvilken andel af et kursus der afvikles i det pågældende semester. Da de studerende efter de 3 semestre i Grønland skal kunne fortsætte som bygningsingeniørstuderende på DTU, er studieplanen for og semester i Arktisk Teknologi identisk med studieplanen for og semester for bygningsretningen. 17

18 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN 2006/2007 I nedenstående skema er angivet semesterplacering og point for kurserne, hvis indhold kan læses i kursusbeskrivelserne. Studieplan for Arktisk Teknologi for studerende optaget i 2006 eller senere 1. semester Matematisk analyse og fysik med anvendelser (del 1 af 3) 5 point GPS,GIS og bygningsafsætning (del 1 af 2) 7,5 point Ingeniørkompetencer studieintroduktion til Arktisk Ingeniør 5 point Geologi og geoteknik (del 1 af 2) 7,5 point Planlægning, økonomi og udvikling (del 1 af 3) 5 point 2. semester Matematisk analyse og fysik med anvendelser (del 2 af 3) 5 point GPS,GIS og bygningsafsætning (del 2 af 2) 2,5 point Geologi og geoteknik (del 2 af 2) 2,5 point Ligevægtslære 5 point Datalogi 5 point Teknisk tegning/cad 5 point Planlægning, økonomi og udvikling (del 2 af 3) 5 point 3. semester Matematisk analyse og fysik med anvendelser (del 3 af 3) 5 point Arktisk miljøteknik og hydraulik 10 point Bygningsmekanik I 5 point Husbygning i Grønland 5 point Planlægning, økonomi og udvikling (del 3 af 3) 5 point 4. semester Sandsynlighedsregning og statistik 5 point Bygningsinstallationer 10 point Materialelære 5 point Eksperimentel betonteknologi 5 point Bygningsmekanik II 5 point 5. semester Projektering og udførelse af bygninger 10 point Geoteknik 5 point Konstruktioner i træ, stål og beton 10 point Projekteringspraktik i træ, stål og beton 5 point 6. semester Arktisk ingeniørpraktik 30 point 7. semester Valgfrie kurser 20 point Laboratoriepraktik 5 point Projekteringspraktik (valgfrit emne) 5 point 8. semester Valgfrie kurser Eksamensprojekt 10 point 20 point 18

19 2006/2007 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN Ingeniørpraktik For at tilmelde sig praktik skal den studerende have opfyldt følgende krav: 1) semester bestået. 2) Den studerende skal have været tilmeldt samtlige kurser på 3. og 4. og 5. semester og have bestået mindst 110 point. 3) Kurset Projektering og udførelse af bygninger skal være bestået. Eksamensprojekt For at tilmelde sig eksamensprojekt skal den studerende have bestået semester. Valgfrie kurser Diplomingeniøruddannelsen i Arktisk Teknologi giver adgang til kandidatretningen i Byggeteknologi (Civil Engineering) forudsat at mindst 10 ECTS point er taget inden for følgende kurser: Matematik 2* 5 point Sandsynlighedsregning 5 point Introduktion til Operationsanalyse 5 point Statistisk Kvalitetskontrol 5 point Numeriske Algoritmer 5 point Elementmetoden* 5 point *Disse kurser anbefales specielt af kandidatstudielederen Der skal vælges valgfrie kurser til ialt 30 points. Af disse kurser skal der vælges ét laboratoriekursus (11761) og ét projekteringskursus (11762). Der er for tiden kun ét valgfrit kursus (11771), der er specielt beregnet til studerende ved diplom-bygning. De valgfrie kurser kan desuden vælges blandt det samlede udbud af DTU's kurser. Der kan evt. vælges kurser ved andre uddannelsesinstitutioner (også udenlandske). De valgte kurser skal forinden godkendes med hensyn til relevans for en bygningsingeniør og med hensyn til overlapning med obligatoriske kurser. Denne godkendelse sker ved henvendelse til studielederen for DIPLOM-B, Ole Mærsk-Møller. En række DTU-kurser er forhåndsgodkendt til at opfylde disse krav Matematik 2 5 point Sandsynlighedsregning 5 point Statistisk kvalitetskontrol 5 point GPS global positioning system 5 point Geografiske informationssystemer 5 point Numeriske Algoritmer 5 point Introduktion til operationsanalyse 5 point Branddynamik 5 point Konstruktionsbrandteknik 5 point CAD i Byggesektoren 1 5 point CAD i Byggesektoren 2 5 point Industrielle konstruktionskoncepter i byggeriet 10 point Teknologi og arbejdsmiljø i byggesektoren 5 point Bygningsrenovering og ombygning 10 point Byplanlægning og bæredygtig byudvikling 10 point Bæredygtige boligområder 10 point Planlægning og ledelse af byers infrastruktur 10 point 19

20 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN 2006/ Læreantalternes fælles byplankursus, LFB 15 point Bygningsinstallationer 2 5 point Bygningsenergi og -installationer 7.5 point Energirigtigt byggeri 10 point Solvarmeanlæg 10 point Numeriske beregningsmetoder i bygningsenergiteknik 7.5 point Energibesparelser og Miljø 5 point Termisk bygningsfysik 5 point Varme- og stoftransport i bygninger 5 point Elementmetoden 5 point Videregående elementmetode: Materialemodellering 10 point Geoteknik, grundkursus 5 point Geoteknik, Konstruktioner i jord 10 point Videregående geoteknik, Forsøg, teori og anvendelse 10 point Videregående bjergartsmekanik 5 point Geoteknik, Numerisk modellering 5 point Bjergartsfysik og Bjergartsmekanik 5 point Ingeniørarbejde i bjergområder jord, sten og natur 5 point Arktisk teknologi 20 point Jord og sten i byggesektoren 5 point Vejbefæstelser 5 point Betonteknologi 5 point Elementmetoden, grundkursus 10 point videregående betonstyrkelære 1 5 point Videregående stålkonstruktioner 5 point Brobygning 5 point Trækonstruktioner 5 point Træteknologi 5 point Konstruktive sytsemer i bygninger 10 point Konstruktionsdesign 5 point Miljøtekniske processer 10 point Vandforsyning 10 point Affaldssystemer og affaldsteknologi 10 point Miljøteknik i U-lande 5 point Miljømanagement i troperne 10 point Jord- og grundvandsforurening - processer og afværgeteknik 10 point Grundkursus i veje og trafik 5 point ArcGIS og trafikplanlægning 5 point Geometrisk vejprojektering 5 point Grundkursus i akustik og støj 5 point Konstruktioners Dynamik: Teori og Analyse 7.5 point Ventilation og klimateknik 10 point Indeklima 10 point Varme-, køle- og klimateknik 5 point Regnskabslære og virksomhedsøkonomi 7.5 point Teknisk økonomi 5 point Ledelse og organisation 5 point Erhvervsret for ingeniører 10 point Projektledelse 5 point Virksomhedsstart 5 point Grundkursus i arbejdsmiljø 5 point Hvis du vil vide mere Der kan desuden henvises til: 20

21 2006/2007 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN Studieplan for Arktisk Teknologi for studerende optaget før semester Matematisk analyse og fysik med anvendelser (del 1 af 3) 5 point GPS,GIS og bygningsafsætning (del 1 af 2) 5 point Geologi og geoteknik (del 1 af 2) 5 point Indledende statik, algebra og edb (del 1 af 3) 5 point Indledende statik, algebra og edb (del 2 af 3) 5 point Planlægning, økonomi og udvikling (del 1 af 3) 5 point 2. semester Matematisk analyse og fysik med anvendelser (del 2 af 3) 5 point GPS,GIS og bygningsafsætning (del 2 af 2) 5 point Geologi og geoteknik (del 2 af 2) 5 point Indledende statik, algebra og edb (del 3 af 3) 5 point Arktisk miljøteknik og hydraulik (del 1 af 2) 5 point Planlægning, økonomi og udvikling (del 2 af 3) 5 point 3. semester Matematisk analyse og fysik med anvendelser (del 3 af 3) 5 point Arktisk miljøteknik og hydraulik (del 2 af 2) 5 point Husbygning, statik og materialer 15 point Planlægning, økonomi og udvikling (del 3 af 3) 5 point Fra 4. semester følges studieplanen for studerende optaget i 2006 eller senere. Hvis du vil vide mere Der kan desuden henvises til: 21

22 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN 2006/2007 By- og Byg.ing, Architectural Engineering Uddannelsen i By- og Byg.ing By- og Byg.ing, Architectural Engineering er en studieretning, der tager sigte på at uddanne ingeniører i bygningsudformning og byplanlægning. Uddannelsen er i særlig grad rettet mod selve udformningen af konstruktioner, huse og byer. Den vil på et tekniskvidenskabeligt grundlag give kompetence til at løse opgaver, der vedrører alle faser i et byggeri, idet der har vist sig at være et samfundsmæssigt behov for en sådan ny helhedsorienteret ingeniørretning. Dette behov findes og erkendes ikke blot i Danmark, men også i udlandet, hvor fagområdet kaldes architectural engineering. Den færdiguddannede ingeniør vil gennem uddannelsen blive præget til helhedsorienteret tænkning med vægt på syntese. Evnen til at anlægge et kritisk perspektiv på opgaveformulering og forslagsstillelse vil blive opøvet ligesom evnen til kreativ tænkning. Den færdiguddannede ingeniør vil gennem analyser og eksperimenter have tilegnet sig en sikker fornemmelse for den virkelige verdens materialer og konstruktioner. Samarbejdsevnen og evnen til selvstændig opgaveformulering og løsning indarbejdes gennem en projektorienteret undervisningsform. Uddannelsens indhold Det samlede studieforløb er tilrettelagt ud fra idégrundlagets tanker om helhedsorientering og syntese. Der er en vekselvirkning mellem forskellige undervisningsformer, hvor projektarbejde er en væsentlig bestanddel, og vekselvirkning mellem den teknisk-videnskabelige basisviden og kreative løsninger på komplekse projektopgaver. Undervisningen indøver både praktiske og teoretiske kompetencer med stigende faglig og metodisk kompleksitet op igennem studiet. En række af forelæsninger, seminarer, studieture og skitseopgaver medvirker til at binde uddannelsesforløbet sammen til en helhed. De første to studieår De første to studieår indeholder grundlæggende uddannelse, som består af obligatoriske fag, der spænder fra ingeniørmæssige grundfag over arkitektfaglige discipliner til designprocesser på by- og bygningsniveau. 1. semesters undervisning omhandler konstruktionselementer og deres virkemåde, matematik og matematiske projekter, CAD og skitsering samt bydesign og byplanlægning. Projektopgaven drejer sig om bydesign og byplanlægning. På 2. semester fortsætter undervisningen i konstruktionselementer og deres virkemåde samt matematik og matematiske projekter, og der undervises i 3D modellering, skitsering samt bygningsdesign og boligbyggeri. Projektopgaven drejer sig om bygningsdesign og boligbyggeri. 3. semester fokuserer både på by-og bygningsdesign. Der undervises i fysik, konstruktionsudformning og beregningsmodeller, grundlæggende indeklima-, installations- og energidesign, CAD-projektering, byens rum og den store konstruktion, og projektopgaven omhandler de to sidste emner. På 4. semester fortsættes med konstruktionsudformning og beregningsmodeller samt grundlæggende indeklima-, installations- og energidesign, og der undervises i materialelære og materialefysik, visualisering samt bygningsdesign, og projektopgaven er inden for bygningsdesign f.eks. en koncertsal. Praktik 5. semester er en praktikperiode, der kan foregå i en dansk eller en udenlandsk virksomhed. 22

23 2006/2007 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN Det sidste studieår Det sidste studieår består af en række valgfrie fag, projektopgaver, nogle praktiske kurser og et afsluttende eksamensprojekt. Her er det muligt at specialisere sig enten inden for byeller bygningsdesign. På 6. eller 7. semester ligger kurset Optimering, ressourcer og miljø. Herudover kan de studerende vælge mellem en lang række fag: Konstruktionsdesign, klimaskærmsoptimering, bæredygtige byer med flere. De studerende afslutter uddannelsen med et eksamensprojekt på 20 point, der giver dem lejlighed til at demonstrere deres samlede færdigheder. Det kan fx være gennem udarbejdelse af en byplan eller projektering af et byggeri. I tråd med uddannelsens idégrundlag vil der blive lagt vægt på udformning, syntese, helhedsorientering, indarbejdelse af et kritisk perspektiv, kreativitet og eksperiment. Ud over det faglige indhold vil der også blive lagt vægt på opgavens præsentation. Studieplan for By- og Byg.ing, Architectural Engineering 1. semester Matematik og matematiske projekter 1 5 point Konstruktionselementer og deres virkemåde 1 5 point Byplan og bydesign 12,5 point CAD, skitsering og 3D modellering Fortsættes 2. semester Baggrund for Architectural engineering 1 Fortsættes 2. semester 2. semester Matematik og matematiske projekter 2 5 point CAD, skitsering og 3D modellering 7,5 point Baggrund for Architectural engineering 1 7,5 point Konstruktionselementer og deres virkemåde 2 5 point Boligbyggeri og bygningsdesign 12,5 point 3. semester Mekanisk fysik, svingninger og bølger 5 point Konstruktionsudformning og beregningsmodeller 1 5 point Byens rum, den store konstruktion 7,5 point Systematisk CAD-projektering og visualisering Fortsættes 4. semester Baggrund for Architectural engineering 2 Fortsættes 4. semester Grundlæggende indeklima-, installations- og energidesign 1 5 point 4. semester Systematisk CAD-projektering og visualisering 7,5 point Baggrund for Architectural engineering 2 7,5 point Konstruktionsudformning og beregningsmodeller 2 5 point Bygningsdesign, koncertsal 7,5 point Materialelære, materialefysik 5 point Grundlæggende indeklima-, installations- og energidesign 2 5 point 5. semester Praktik for By og Byg.ing 30 point 23

24 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN 2006/ semester Optimering, ressourcer og miljø 5 point Valgfri projektopgave 15 point Valgfrie kurser svarende til 10 point f.eks. fra nedenstående liste: Konstruktionsdesign 5 point Bæredygtige byer 5 point 11xxx Klimaskærmsoptimering 5 point 7. semester Valgfrie kurser Eksamensprojekt 10 point 20 point Ingeniørpraktik For at tilmelde sig praktik skal den studerende have opfyldt følgende krav: 1) semester bestået. 2) Samtlige kurser på 3. og 4. semester skal have været tilmeldt og den studerende skal have bestået mindst 80 point. Eksamensprojekt For at tilmelde sig eksamensprojekt skal den studerende have bestået semester. Valgfrie kurser på 6. og 7. semester De valgfrie kurser kan vælges blandt DTU-kurser eller vælges blandt kurser ved andre uddannelsesinstitutioner (også udenlandske). Kurserne på listen med forhåndsgodkendte kurser er godkendt af studielederen til at indgå som valgfrie kurser Kurser fra civilingeniøruddannelsen eller kurser fra uddannelser ved andre uddannelsesinstitutioner skal godkendes med hensyn til relevans for en By- og byg.ingeniør også med hensyn til overlapning med obligatoriske kurser. Denne godkendelse sker ved henvendelse til studielederen for By- og byg.ing, Kirsten Christensen. Studerende, der ønsker optagelse på kandidatretningen i byggeteknologi efter afsluttet diplomingeniøruddannelse, skal fra sommeren 2007 opfylde de supplerende adgangskrav. Der kan uden særlig godkendelse indgå 10 point fra listen over supplerende adgangskrav som valgfrie kurser i uddannelsen. Forhåndsgodkendte kurser Brandsikkerhed i bygninger 5 point Konstruktionsbrandteknik 5 point Industrielle produktionskoncepter i byggeriet 10 point Projektledelse i byggeriet 5 point Teknologi og arbejdsmiljø i byggesektoren 5 point Bygningers renovering og ombygning 10 point Byplanlægning og bæredygtig byudvikling 10 point Bæredygtige boligområder 10 point Bygningsinstallationer 2 5 point Bygningsenergi og -installationer - Integreret design 5 point Dagslys i bygninger 5 point Termisk bygningsfysik 5 point Varme- og stoftransport i bygninger 5 point Geoteknik. Grundkursus 5 point Bygningsmaterialer, anvendelse og forsøg ( januar ) 5 point 24

25 2006/2007 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN Betonteknologi 5 point Træteknologi 5 point Konstruktive systemer i bygninger 10 point Geoteknik (kun efterår) 5 point Konstruktionsdesign* 5 point Bæredygtige byer* 5 point Lys & Materialer 5 point Indledende programmering med Matlab 5 point * Kurserne Konstruktionsdesign og Bæredygtige byer er specielt udviklet som tilvalgskurser på Diplom By- og byg.ing. uddannelsen. Supplerende adgangskrav Diplomingeniøruddannelsen i By- og Byg.ing giver adgang til kandidatretningen i Byggeteknologi (Civil Engineering). For studerende, der starter på kandidatuddannelsen i sommeren 2007 og senere, stilles der supplerende adgangskrav, idet det forudsættes, at mindst 10 ECTS point er taget inden for følgende kurser, inden kandidatuddannelsen påbegyndes: Matematik 2* 5 point Sandsynlighedsregning 5 point Introduktion til Operationsanalyse 5 point Statistisk Kvalitetskontrol 5 point Numeriske Algoritmer 5 point Elementmetoden* 5 point *Disse kurser anbefales specielt af kandidatstudieleder Kristian Hertz Link til retningens hjemmeside findes på 25

26 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN 2006/2007 Bygning En bygningsingeniør fra diplomingeniøruddannelsens bygningsretning (Diplom B) skal være i stand til at udforme og projektere alle former for bygningskonstruktioner og forestå den endelige udførelse af byggeriet ude på byggepladsen. Bygningsingeniøren fra Diplom-B skal være i stand til at detailberegne alle dele af et normalt byggeri. Det er derfor nødvendigt ikke bare at have et solidt grundlag inden for grundfagene: Fysik, matematik, datalogi og materialelære. Man må også have stor viden inden for bygge- og anlægsfagene: Statiske beregningsmodeller og -metoder, husbygning og bygningsinstallationer, konstruktioner i træ, stål og beton samt anlægsteknik, og man skal også have kendskab til fag som fysisk planlægning, geoteknik og GPS, GIS samt afsætning. Der lægges stor vægt på, at undervisningen er såvel teoretisk som praktisk orienteret, og at alle fag er godt koordineret med hinanden, så man dels har forudsætningerne i orden, dels undgår for mange gentagelser. Kursernes indhold relaterer sig direkte til praksis i erhvervslivet. Studieplanens første to år Studieplanen er opbygget, så man på 1. halvår dels har grundfagene matematik og fysik samt den indledende ligevægtslære, dels har fag som fysisk planlægning, teknisk tegning og CAD, som er mere inden for den færdige bygningsingeniørs område, og som kan motivere til det videre forløb. På 2. halvår gentages blandingen med grundfagene datalogi, materialefysik og mere statik samt de mere ingeniørmæssige fag som hydraulik og miljøteknik samt GPS, GIS og afsætning. På 3. halvår arbejdes der med materialelære, statistik og sandsynlighedsregning på den ene side og statik og bygningsinstallationer på den anden. På 4. halvår er de egentlige grundfag afsluttede, og der arbejdes med ingeniørfagene geoteknik, konstruktioner i træ, stål og beton samt husbygning og anlægsteknik slået sammen til faget projektering og udførelse af bygninger. Det fuldt obligatoriske forløb afsluttes med et 3-ugers projekt i træ, stål og beton. Dette betyder dog ikke, at projektarbejde er fremmed, idet der i alle obligatoriske fag indgår projekter i større eller mindre grad. Praktikken På 5. halvår skal man i praktik hos et ingeniørfirma eller en offentlig forvaltning enten i udlandet eller i Danmark for at få afprøvet sin hidtidige viden og få inspiration til, hvilke valgfrie kurser, man ønsker. Desuden kan man opleve på egen krop, hvordan arbejdet foregår ude i praksis. Det afsluttende år På 6. halvår er der 20 point valgfrie kurser, et kursus med målinger i laboratoriet samt et projekteringskursus. De valgfrie kurser tages for en stor dels vedkommende blandt nogle forhåndsgodkendte kurser på civilretningen, men kan også være kurser, der specielt udbydes for Diplom-B. 7. halvår består af yderligere 10 point valgfrie kurser samt et afsluttende eksamensprojekt, som drejer sig om et afsluttet arbejde inden for et valgfrit område - ofte i samarbejde med et firma. Studieplanen fremgår af nedenstående, som gælder for studerende optaget om efteråret. For forårsoptagne studerende placeres kurset Afsætning, GPS, GIS for diplomingeniører, i sommerferien mellem 1. og 2. halvår, fordi kurset kun kan afvikles om sommeren. 26

27 2006/2007 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN Studieplan for studerende optaget sommeren 2003 eller senere 1. semester DiploMAT 10 point Grundlæggende fysik 5 point Fysisk planlægning 5 point Teknisk tegning/cad 5 point Ligevægtslære 5 point 2. semester Afsætning, GPS, GIS for diplomingeniører 5 point Materialefysik 5 point Datalogi 5 point Hydraulik og miljøteknik 10 point Bygningsmekanik I 5 point 3. semester Statistik og sandsynlighedsregning 5 point Bygningsinstallationer 10 point Materialelære 5 point Eksperimentel betonteknolog 5 point Bygningsmekanik II 5 point 4. semester Projektering og udførelse af bygninger 10 point Geoteknik 5 point Konstruktioner i træ, stål og beton 10 point Projekt i træ, stål og beton 5 point 5. semester Ingeniørpraktik 30 point 6. semester Valgfrie kurser 20 point Laboratoriepraktik 5 point Projekteringspraktik 5 point 7. semester Valgfrie kurser Eksamensprojekt Ingeniørpraktik For at tilmelde sig praktik skal den studerende have opfyldt følgende krav: 10 point 20 point 1) semester bestået. 2) Den studerende skal have været tilmeldt samtlige kurser på 3. og 4. semester og have bestået mindst 80 point. 3) Kursus Projektering og udførelse af bygninger skal være bestået. Eksamensprojekt For at tilmelde sig eksamensprojekt skal den studerende have bestået semester. 27

28 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN 2006/2007 Valgfrie kurser Diplomingeniøruddannelsen i Bygning giver adgang til kandidatretningen i Byggeteknologi (Civil Engineering) forudsat at mindst 10 ECTS point er taget inden for følgende kurser: Matematik 2* 5 point Sandsynlighedsregning 5 point Introduktion til Operationsanalyse 5 point Statistisk Kvalitetskontrol 5 point Numeriske Algoritmer 5 point Elementmetoden* 5 point *Disse kurser anbefales specielt af kandidatstudielederen Der skal vælges valgfrie kurser til i alt 40 point. Af disse kurser skal der vælges ét laboratoriekursus (11761) og ét projekteringskursus (11762). Der er for tiden kun ét valgfrit kursus (11771), der er specielt beregnet til studerende ved Diplom-Bygning. De valgfrie kurser kan desuden vælges blandt det samlede udbud af DTU's kurser. Der kan evt. vælges kurser ved andre uddannelsesinstitutioner (også udenlandske). De valgte kurser skal forinden godkendes med hensyn til relevans for en bygningsingeniør og med hensyn til overlapning med obligatoriske kurser. Denne godkendelse sker ved henvendelse til studielederen for Diplom-B, Ole Mærsk-Møller. En række DTU-kurser er forhåndsgodkendt til at opfylde disse krav Matematik 2 5 point Sandsynlighedsregning 5 point Statistisk kvalitetskontrol 5 point GPS global positioning system 5 point Geografiske informationssystemer 5 point Numeriske Algoritmer 5 point Introduktion til operationsanalyse 5 point Branddynamik 5 point Konstruktionsbrandteknik 5 point CAD i Byggesektoren 1 5 point CAD i Byggesektoren 2 5 point Industrielle konstruktionskoncepter i byggeriet 10 point Teknologi og arbejdsmiljø i byggesektoren 5 point Bygningsrenovering og ombygning 10 point Byplanlægning og bæredygtig byudvikling 10 point Bæredygtige boligområder 10 point Planlægning og ledelse af byers infrastruktur 10 point Læreantalternes fælles byplankursus, LFB 15 point Bygningsinstallationer 2 5 point Bygningsenergi og -installationer 7.5 point Energirigtigt byggeri 10 point Solvarmeanlæg 10 point Numeriske beregningsmetoder i bygningsenergiteknik 7.5 point Energibesparelser og Miljø 5 point Termisk bygningsfysik 5 point Varme- og stoftransport i bygninger 5 point Elementmetoden 5 point Videregående elementmetode: Materialemodellering 10 point 28