Kommunens strategi for bæredygtig udvikling er integreret i Frederiksbergstrategien. I 2015 blev Frederiksbergstrategien revideret.
|
|
- Magnus Carstensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering af klima- og bæredygtighedsindsatsen 2015 Den strategiske indsats Frederiksberg strategien kommunens bæredygtigheds strategi Kommunens strategi for bæredygtig udvikling er integreret i Frederiksbergstrategien. I 2015 blev Frederiksbergstrategien revideret. I forordet skriver borgmester Jørgen Glenthøj at Frederiksbergstrategien tegner en fremtid, hvor byen fortsat bliver grønnere, og hvor vi passer på miljøet og sikrer os bedst muligt mod klimaændringer. I de grundlæggende principper står der at Økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed er en integreret del af enhver indsats og aktivitet på Frederiksberg. Derfor er bæredygtighed indarbejdet på i de forskellige temaer i Frederiksbergstrategien. Klimaby for fremtiden har fokus på klimatilpasning, energirenovering, vedvarende energi og bæredygtig transport. Rent vand, ren luft og mindre støj indgår i Livskvalitet i hverdagen, og bynatur og biodiversitet er arbejdet ind i Byen i byen. Strategisk energiplanlægning Strategisk energiplanlægning skal sikre at Frederiksberg opnår en bæredygtig omstilling til et fossilfrit energisystem gennem de rette prioriteringer, langsigtede beslutninger og frugtbare samarbejder med andre kommuner, borgere og virksomheder. Frederiksberg har deltaget aktivt i at udvikle en fælles regional energivision, som blev vedtaget i Kommunekontaktrådet i 2015 og har aktivt opsøgt netværksmuligheder og samarbejder på regionalt og landsplan. De langsigtede pejlemærker blev i 2015 suppleret med en målsætning om CO2 neutralitet i CO2 neutralitet og investering i vindmøller Frederiksberg Energi har gennem selskabet Frederiksberg Vind investeret i to vindmøller. Disse møller producerer vedvarende energi svarende til Frederiksberg Kommunes eget elbrug. I 2015 besluttede et bredt flertal i Kommunalbestyrelsen en målsætning om at Frederiksberg skal være CO2 neutrale i Det betyder fremadrettet at Frederiksberg Kommune i samarbejde med Frederiksberg Energi skal udarbejde planer for investering i vedvarende energi til kompensation for det forventede udslip i Grønne regnskaber Hvert år udarbejder vi to grønne regnskaber: et grønt regnskab for byen og et grønt regnskab for kommunen. Regnskaberne viser udviklingen indenfor en række miljøparametre som el-, vand-, og varmeforbrug, støj- og luftforurening og affald. Desuden opgøres CO2 udledningen for både kommunens virksomhed og hele byen. Målet for byen er en CO2- reduktion på 50% fra 2005 til Byens CO2- udledning er faldet med 42 procent siden Målet for kommunen er en CO2-reduktion på 3 % om året. Det grønne regnskab viser at kommunen har reduceret sin CO2-udledning med 16 procent fra 2007 til Strategisk samarbejde og projektudvikling Bæredygtighedsteamet opsøger aktivt muligheder for samarbejde med andre kommuner, vidensinstituioner og virksomheder. Det er i perioden især sket gennem Øresundskomiteens udvalg for
2 klima og grøn vækst og partnerskabsorganisationen Gate 21. Igennem Øresundskomiteen er det lykkedes at sikre EU støtte til et projekt omkring offentlig-privat innovationssamarbejde indenfor affald og klimatilpasning. Bæredygtighedsteamet koordinerer kommunens deltagelse i Gate 21 og herigennem har Frederiksberg i perioden deltaget i projekter omkring bæredygtig energirenovering af bevaringsværdige bygninger, helhedsorienteret skolderenovering, mobilitetsplanlægning, test-en-elcykel og strategisk energiplanlægning. Desuden har teamet medvirket til EU støtte til et regionalt projekt omkring offentlige grønne indkøb, hvorigennem kommunen får yderligere netværk og vidensopbygning om emnet i organisationen. Kommunen skal om muligt deltage med et udbud med innovativt brug af miljøkrav. Den interne indsats Miljøambassadører Miljøambassadørnetværket blev startet op i efteråret I dag har vi cirka 189 miljø-ambassadører. De er vores største løftestang i forhold til at forankre bæredygtighedsindsatsen både i forvaltningen og decentralt, skabe adfærdsændringer og sikre at de tekniske anlæg kører energi-optimalt. Den væsentligste måde at understøtte miljøambassadørernes indsats er give dem den nødvendige viden og sørge for at de gode erfaringer bliver delt. Derfor holder vi løbende relevante erfaringsmøder og kurser for de forskellige miljøambassadører. For eksempel om energirigtig drift, styring af varmeanlæg, CTSanlæg, madspild og belysning. Det grønne regnskab viser at elforbrugs-kurven og varmeforbruget for de kommunale ejendomme er faldende på trods af, at vi får flere og flere borgere og dermed flere brugere, og at der generelt bruges flere el-forbrugende apparater. Miljøambassadørerne har bidraget til at knække kurven. Vi kan desuden løbende se, at der er miljøambassadører, der opnår væsentlige resursebesparelser indenfor energiforbrug og affaldssortering. Dette har direkte effekt i forhold til driftsbudgetterne. Miljøambassadørerne har en hjemmeside, hvor man kan læse mere på Min Energi Miljøambassadørerne skal månedligt aflæse og registrere forbrug af el, vand og varme i energistyringssystemet Min Energi. Det betyder at de også på månedlig basis følger med i institutionens energiforbrug. Store udsving i forbruget udløser en alarm, så der hurtigt kan gribes ind. Min Energi blev etableret i slutningen af 2012 og der bliver løbende brugt en del resurser på at følge op og sætte nye miljøambassadører ind i systemet, så de kan registrere forbruget. Status er at forbruget indberettes i Min Energi for de fleste ejendomme. Miljødetektiver i daginstitutionerne I efteråret 2015 deltog 30 daginstitutioner på Frederiksberg i Miljødetektiver og Energislugere et forløb hvor børnene lærer om, hvor energi kommer fra, hvorfor det er en god ide at spare på energien og hvordan de kan gøre det. Omkring 1700 børn lavede sjove og spændene aktiviteter med falken Falko, og var med til at spare på energien og passe på miljøet på Frederiksberg. Frederiksberg Kommune har selv udviklet materialet til Miljødetektiver og Energislugere, og det var anden gang vi gennemførte forløbet. Forløbet fik meget positive evalueringer af daginstitutionerne, og der ingen tvivl om, at udbyttet af Miljødetektiver og Energislugere har været stort for både børn og voksne. For eksempel siger miljøambassadøren fra Humlebien Børnene gik meget op i at lege miljødetektiver, og finde ting der 2
3 bruger strøm. De har snakket rigtig meget om de røde øjne (fra standby forbrug), og om at de skal slukkes, og om hvor mange der er derhjemme. Så det betyder nok, at de også har taget det med hjem. Flere institutioner har opnået flotte el-besparelser. De fem største besparelser ligger hos børnehusene Brumbazzen (7%), Børneuniverset (4%), Mariendal (8%), Midgården (9%) og Æblehaven (5%). Der blev trukket lod om en ladcykel med plads til fire børn blandt disse fem institutioner. Vinderen blev Mariendal. Vi har ikke kunnet måle et fald i energiforbruget hos alle de deltagende institutioner i efteråret. Det skyldes dels at flere institutioner først gennemførte Miljødetektivforløbet på senere tidspunkter, hvor det passede bedre ind i deres læreplaner. Dels at nogle institutioner havde affugtere til at køre, byggede om og flyttede rundt eller fik en børnegruppe mere. Vi gennemfører læringsforløbet igen i den sidste del af Furesø Kommune har fået Miljødetektivmaterialet fra os, og er ved at tilpasse det til deres daginstitutioner. Bæredygtige bygninger og DGNB certificering Frederiksberg Kommune har i flere år arbejdet med bæredygtigt byggeri, og Frederiksbergstrategien rummer målsætninger om mere bæredygtigt byggeri og energirenoveringer. For at understøtte det bæredygtige byggeri blev retningslinjer for miljø i byggeri indført. Det er en række retningslinjer for hvordan kommunen skal bygge for at sikre mere bæredygtigt og miljørigtigt byggeri. Hvis indsatsen skal løftes videre er der et behov for en mere systematisk og struktureret tilgang til at sikre bæredygtighed og kvalitet både i byplanlægningen og i byggeprocesserne. Forvaltningen blev under budgetforhandlingerne 2016 bedt om at undersøge muligheden for at miljøcertificere kommunens bygge- og renoveringsprojekter. Vi har valgt at fokusere på DGNB certificeringen, da den ligger i tråd med Frederiksbergstrategiens målsætninger om bæredygtigt byggeri, energirenovering, mere vedvarende energi, et bæredygtigt transportsystem, mere rum til aktivitet og bevægelse, fleksibilitet af bygninger og byrum, samt tryghed og tilgængelighed. Dette er alle kriterier der indgår i DGNB certificeringen. Derfor vurderede forvaltningen at DGNB potentielt kunne fungere som løftestang for at omsætte intentionerne i Frederiksbergstrategien til praksis, og sikre helhedsorienterede løsninger som både favner bæredygtighed og kvalitet i processen. Frederiksberg kommune deltager i et pilotprojekt, som efter planen skal resultere i, at vi ender med at den nye tilbygning til den fredede skole på Duevej bliver Danmarks første DGNB certificerede folkeskole. Pilotprojektet giver indtil videre meget positive resultater. Forvaltningen har på denne baggrund lavet en politisk indstilling med henblik på at anvende DGNB certificeringen for større bygge- og renoveringsprojekter, og anvende udvalgte DGNB kriterier for mindre projekter. Grønne indkøb Frederiksberg Kommune kan påvirke miljøpåvirkning fra egne aktiviteter gennem kommunens indkøbspolitik, som opstiller en række grønne krav i forbindelse med udbud af opgaver og indkøb af varer. I 2015 blev der blandt andet stillet grønne krav til aftale omkring kontor- og skolemøbler samt til transportmidler til fødevareleverancer til plejehjem. Frederiksberg er medlem af Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb (POGI) og bæredygtighedsteamet deltager som sparringspartner omkring målopfyldelse og udvikling af aftalen. 3
4 Kommunale elbiler Det Regionale elbilsrejsehold har i 2014/2015 udarbejdet en analyse af kommunens bilflåde og et forslag til handlingsplan for omstilling af en del af den kommunale bilflåde til elbiler. Analysen viste stort potentiale for omstilling og at det for en del af bilflåden ville det være billigere at vælge elbiler. På baggrund af dette besluttede magistraten at kommunens bilpark som princip ved nyindkøb erstattes med elbiler, hvor det er miljømæssigt og teknisk muligt uden ekstra udgifter. Desuden besluttede man at allokere min kr. årligt, fra midler til grøn strøm, til at understøtte dette med bl.a. infrastruktur. I 2015 blev omstillingen startet ved indkøb af en Tesla som erstatning for direktionsbilen. En større handlingsplan for udskiftningen blev udskudt til 2016 på grund af usikkerhed om afgifterne på elbiler fremadrettet og afventer derfor revurdering af analysen.. Den eksterne indsats Energiscreening af andels- og ejerboligforeninger Interessen for at få gennemgået sin ejendom med henblik på potentielle energibesparelsesmuligheder er stadig tilstede blandt andels- og ejerboligforeningerne på Frederiksberg. Derfor fik 10 boligforeninger mulighed for at få tilbuddet i Da erfaringen viser, at boligforeningerne typisk gennemfører de tiltag med kortest tilbagebetalingstid som regel de mindre og knap så omkostningstunge projekter vil området arbejde videre på et tilbud, der hjælper boligforeningerne skridtet videre i processen med de større og mere energieffektive projekter. Green Spots samarbejde med virksomheder Frederiksberg Kommune har sammen med Københavns Kommune taget initiativ til Netværk for Grønne Restauranter og Kantiner. Kommunen spillede en meget aktiv rolle i rekrutteringen og opstarten af netværket, men har neddroslet aktiviteterne betydeligt, da interessen fra de frederiksbergske virksomheder er lav kun en kantine deltager p.t. Vi har desuden arbejdet for at etablere et netværk blandt de større kontorvirksomheder på Frederiksberg, men måtte efter to netværksmøder konstatere, at der var for lidt interesse. Kun to ud af 15 virksomheder deltog. Området arbejder videre på et tilbud, der forhåbentlig kan tilgodese erhvervsstrukturen og interessen på Frederiksberg. Det søde liv på Frederiksberg bybierne Interessen for at bo i en by, der kan rumme mennesker, natur og miljø er voksende blandt de borgere, der bor på Frederiksberg. Gårdene forgrønnes og der etableres hønsegårde, byhaver og andre tiltag, som beboerne mødes om i fællesskab. Som et bidrag til byens diversitet indgik Frederiksberg Kommune samarbejde med den socialøkonomiske virksomhed Københavns Bybi Forening om at etablere bistader på tre lokaliteter i kommunen: Plejecentret Akaciegården, den sociale institution Magneten og KU.BE. Status er følgende: Akaciegårdens beboere og personale er meget glade for deres bier, og har brugt bierne som en samlende aktivitet for beboerne. Bier er et godt samtaleemne, når hukommelsen måske ikke længere er, som den har været. 4
5 På Magneten har de første brugere stiftet bekendtskab med bierne og har taget godt imod dem. I 2016 kører vi et forløb, der er særligt tilrettelagt for at kunne tilgodese de forskellige behov, som Magnetens brugere har. Bierne kommer først til KU.BE i efteråret, når huset åbner. Grønne Dage på Frederiksberg Midt i november åbnede vi dørene og bød indenfor på Frederiksberg Rådhus til Grønne Dage på Frederiksberg. Her kunne borgerne få inspiration til en grønnere hverdag gennem udstilling, foredrag, workshops og god underholdning. Borgerne blev guidet igennem temaer om: Affald og genbrug, Urban gardening, Miljø og klimatilpasning, energirådgivning og byggeri, familiens forbrug, og transport. Mere end 700 personer lagde vejen forbi og en evaluering blandt de besøgende viste stor tilfredshed med udbyttet. I 2016 vil De Grønne Dage på Frederiksberg foregå den 12. og 13. november i KU.BE. Pulje til grøn omstilling By- og Miljøudvalget vedtog den 15. april 2013 at etablere Pulje til grøn omstilling for at give en håndsrækning til lokale, grønne initiativer. Puljen var oprindeligt på kr., men blev nedjusteret til kr., da der ikke var ansøgninger nok. I 2015 blev følgende projekter støttet: Boligforeningen Svalegården fik kr. i støtte til indkøb af plantekasser til gården. To årlige plantedage skal være med til at styrke det sociale samvær blandt beboerne. Grønt Netværk modtog kr. i støtte til opstartsmøde, studietur og markedsføring. 30 personer fra blandt andet lokale, grønne foreninger deltog i opstartsmødet og netværket har udgivet to nyhedsbreve. Fyr med fornuft brændeovnskampagne I samarbejde med den lokale skorstensfejer gennemførte området en kampagne i efteråret, der skulle sætte fokus på at fyre korrekt i brændeovnen. Brændeovne er fortsat en udbredt opvarmningsform blandt borgerne på Frederiksberg, og der er registreret ca ovne i kommunen. Det er samtidig en ikke ubetydelig kilde til lokal luftforurening, der kan reduceres ved at bruge brændeovnen korrekt. En væsentlig del af kampagnen handlede derfor om at formidle gode fyringsråd via de generelle kommunikationsplatforme Facebook, frederiksberg.dk og annoncering og med assistance fra skorstensfejeren, der har informationsmateriale med ved besigtigelse af brændeovne i borgernes private hjem. Skorstensfejeren deltog desuden i arrangementet Grønne Dage på Frederiksberg, hvor mange var interesserede i at få gode råd om deres brændeovne. 5
Evaluering af Klima- og bæredygtighedsindsatsen 2013
Evaluering af Klima- og bæredygtighedsindsatsen 2013 Den strategiske indsats Strategisk energiplan I december 2013 vedtog Kommunalbestyrelsen den strategisk energiplan, som viser de langsigtede virkemidler
Læs mereEvaluering af 2017 og indsats for bæredygtig udvikling
Notat 2. januar 2018 Sagsbeh.:PS J.nr.: 01.02.25-K07-1-15 Vej Park og Miljø Evaluering af 2017 og indsats 2018-19 for bæredygtig udvikling Den overordnede linje for Frederiksberg Kommunes bæredygtighedsindsats
Læs mereWONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK
WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereEnergi- og klimahandlingsplan 2013-2015
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens
Læs mereGRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereNotat om borgerinddragelse
13. maj Sagsbeh.:PS J.nr.: 00.15.10-G01-11-17 Vej Park og Miljø Notat om borgerinddragelse Som en del af arbejdet med at udforme en handlingsplan for, hvordan Frederiksberg skal integrere FNs verdensmål
Læs mereBæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus
Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?
Læs mereKOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN
KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen
Læs mereBilag 2. By- og Miljøudvalget: Evaluering af handleplan for Sundhedspolitik samt ny handleplan
Bilag 2 : Evaluering af handleplan for Sundhedspolitik 2015- samt ny handleplan - 1 Evaluering af indsatser, der fortsætter i handleplan - Indsats: Frederiksbergs Byrum Hvordan skal Mål: Byens rum skal
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereGrønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug
Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Skoler, dag- og døgntibud til børn voksne og unge El, vand, varme og CO 2-udledning fra kommunale ejendomme Status. I 2015 har der været en lille stigning
Læs mereÅrsplan og status vedr. kommunens klima- og bæredygtighedsindsats
Bilag 1 Årsplan og status vedr. kommunens klima- og bæredygtighedsindsats Årsplan 2012 De følgende aktiviteter udgør hovedindsatserne i 2012. Strategisk energiplan Miljøambassadører/energiledelse i kommunale
Læs mereEjendoms- og Arealudvalget
Referat Dato: Onsdag den 28. august 2013 Mødetidspunkt: 16:15 Møde afsluttet: 16:40 Mødelokale: Medlemmer: Atletikklubbens klublokale. Anders Wolf Andresen, Steen Ørskov, Arne Bech, Mikkel Dencker, Ømer
Læs mereGate 21 Poul Erik Lauridsen Direktør 29. april, 2014
Gate 21 Poul Erik Lauridsen Direktør 29. april, 2014 Borgmesterforum 2014 Gate 21 porten til grøn omstilling og vækst Gate 21 er en non-profit partnerorganisation, som gennemfører tværkommunale projekter
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mereÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Læs merepowerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne
powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private
Læs mereHimmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund.
Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund. Himmerland Boligforening anerkender sin del af det samfundsmæssige
Læs mereKlima- og Miljøudvalget
Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg
Læs mere26. november Miljø- og Planudvalgets arbejdsprogram På vej mod en bæredygtig og cirkulær Skanderborg Kommune
Miljø- og Planudvalgets arbejdsprogram 2019 På vej mod en bæredygtig og cirkulær Skanderborg Kommune 1 Forord Dette er Miljø- og Planudvalgets dynamiske arbejdsprogram for proces, ideer og konkrete handlinger
Læs mere1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål
1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag
Læs mereNotatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten
Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund
Læs mereKommunens grønne regnskab 2011
Kommunens grønne regnskab 211 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 211 Frederiksberg Kommune har den 1. december 28 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er
Læs mereEnergikonference den 1. december 2015
Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre
Læs mereVarde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune
Varde Kommune CO2 opgørelse 2015 Klimakommune CO2 opgørelse 2015 År 2015 CO2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.506 9 % Varmeforbrug 6.577 26 % Transport 1.832-1,2 % Andet* 708 2,9 % I alt 10.623 18,8
Læs mereKLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach
KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som
Læs mereBrunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar
Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2011-12 De aktiviteter Brunata a/s rapporterer om, er en integreret del af virksomhedens forretningsstrategi. I indeværende regnskabsår har et særlig fokus
Læs mereBorgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000
Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;
Læs mereTemadag i Albertslund Kommune 30. august Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering. Miljø- og teknikforvaltningen
Temadag i Albertslund Kommune 30. august 2007 -Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering Miljø- og teknikforvaltningen Temadag 30. august 2007 i Albertslund Klimastrategi og energirigtig renovering
Læs mereÅrsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune
Årsrapport 2018 Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune ÅRSRAPPORT 2018 Grønt Regnskab 2018 INDLEDNING 3 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER 3 SAMLET CO2-UDLEDNING FRA NÆSTVED KOMMUNE 4 BEMÆRKNINGER TIL RESULTATER 4
Læs mereEnergirenovering i København v. Direktør Gyrithe Saltorp
InnoByg Efterårskonference den 9. november 2011 Energirenovering i København v. Direktør Gyrithe Saltorp KOMMUNE De næste 20 minutter Kort om Københavns Ejendomme Energirenovering i København Overvejelser
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereBrunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13
Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13 De aktiviteter Brunata a/s rapporterer om, er en integreret del af virksomhedens forretningsstrategi. Nærværende rapport beskriver status på vores
Læs mereGrønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013
Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Indledning - mål for området...3 OPGØRELSER... 5 Beskrivelse og konklusion... 6 evaluering indsats 2013... 7 indsats 2014... 8 Ud over denne temarapport består
Læs mereKlimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune
Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,
Læs mereByernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!
Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! KKR, Hillerød 19. juni 2019 Christian Ibsen, direktør Højere ambitioner er nødvendige Byerne: 70% af udledningerne i dag 70%
Læs mereCO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune
CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning
Læs mereBÆREDYGTIGHEDS STRATEGI
BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI 2016-2019 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI i Fredericia Kommune Fredericia vil være en bæredygtig by og kommune. Derfor har Fredericia Byråd vedtaget en strategi med rammer og mål for, hvordan
Læs mereVI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867
VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereGrønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune
Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...
Læs mereGRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri
GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs mereStrategi for Frederiksberg Forsyning A/S
Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere
Læs mereKlimastrategi for Hovedstadsregionen
Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.
Læs mereNEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU
21.5.2010/ Green Cities status 2. kvartal 2010 Green Cities mål nr. 1 Vandforbrug i husholdninger Vi vil inden 2012 reducere vores vandforbrug i husholdninger til maksimalt 100 liter pr. døgn pr. indbygger
Læs mereBæredygtige byer -Hvordan?
Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet
Læs mereMiljøledelse i Albertslund kommune
Miljøledelse i Albertslund kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Miljøledelse i Albertslund Kommune Et nyt
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i
Læs mereBy- og Miljøudvalget - Opfølgningsredegørelse
By- og Miljøudvalget - Opfølgningsredegørelse By- og Boligområder Mål i årsager Antallet af boliger med utidssvarende bade- og toiletforhold skal nedbringes fra i 2010 at udgøre 4.272 uden bad (enkelt
Læs mereVarde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune
Varde Kommune CO2 opgørelse 2014 Klimakommune CO2 opgørelse 2014 År 2014 CO 2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.655 16 % Varmeforbrug 8.895 9 % Transport - Andet* 729 20 % I alt 11.279,00 11 % *Vejbelysning
Læs mereSvendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt 2012 2018 V. Kristian R. Bernhard. Offentlig / privat partnering
Svendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt 2012 2018 V. Kristian R. Bernhard Offentlig / privat partnering Hvor stod Svendborg Kommune i 2012? De tekniske forbedringer er gennemført ca. 80 % CTS
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereGrønt Regnskab Brændstofforbruget reduceret med 52 % CO2-udledningen reduceret med 1,9 % Vandforbruget reduceret med 9 % Økologi i køkkener 64 %
Furesø Kommune Grønt Regnskab 2017 Brændstofforbruget reduceret med 52 % CO2-udledningen reduceret med 1,9 % Vandforbruget reduceret med 9 % Økologi i køkkener 64 % 2 3 KLIMA OG ØKOLOGI Furesø Kommune
Læs mereForslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0
Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0
Læs mereKommunens grønne regnskab 2012
Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser
Læs mereEnergirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.
Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune
Læs mereAktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011
Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:
Læs mereDagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget
Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Dagsorden åben Mødedato 25. februar 2014 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Formidlingscentret, Genbrugsstationen, Ørnegårdsvej Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse
Læs mereGrønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus
Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En
Læs mereBilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009
Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune
Læs mereKommunens grønne regnskab 2007 til Selvforsynende energihus på Søndermarkskolen
Kommunens grønne regnskab 2007 til 2015 Selvforsynende energihus på Søndermarkskolen 1 Indhold Mål og midler for reduktion af CO2-udledningen...3 Frederiksberg Kommunes CO 2 -udledning...3 De offentlige
Læs mereEnergipolitik Vision
Energipolitik 2019 2023 Vision Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 procent selvforsynende med vedvarende energi i 2020 og 100 procent fossilfri i 2040. I dag er vi mere end 100 procent selvforsynende
Læs mereI Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer
JANNIK NYROP CHEF FOR BYSTRATEGISK STAB I ODENSE KOMMUNE I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer Den grønne struktur trækkes fra det
Læs mereGrøn generation. Strategi DIT OG MIT
Grøn generation Strategi DIT OG MIT Indholdfortegnelse EN GRØN OPVÆKST s. 5 Indledning BÆREDYGTIGHED OG BØRN I HVIDOVRE s. 7 Evaluering af arbejdet med Grøn Generation HVIDOVRES GRØNNE GENERATIONER s.
Læs mereFrederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030
Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030 Det danske samfund står over for en stor omstilling af energisystemet og denne omstilling kommer Frederiksberg til at blive en del
Læs mereØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER
ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig
Læs mereKlima- og miljøregnskab 2015
Klima- og miljøregnskab 2015 Status på vej mod 65% -reduktion Siden lanceringen af Nykredits klima- og miljøstrategi frem mod 2020 er vi i Nykredit nået knap halvdelen af vejen i forhold til den interne
Læs mereFokus på 2017 og 2018 KLIMAHANDLEPLAN
2021 Fokus på og 2018 KLIMAHANDLEPLAN fra 2015-1.8. 2018 Målet for CO 2 - i Ballerup Kommune er 10 % i perioden 2015 til 2021. Den beregnede CO 2 - på indsatserne i skemaet i perioden 2015 til 2021 er
Læs mereEnergipartnerskab Region Sjælland & SEAS-NVE - gensidig udvikling
Energipartnerskab Region Sjælland & SEAS-NVE - gensidig udvikling Region Sjælland en grøn politik Bæredygtige løsninger som sikrer, at vi på kort og lang sigt optimerer energianvendelsen. Nyt syn på hvordan
Læs mereKlimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup
Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning
Læs mereGOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid...
GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GO2GREEN Svendborg Kommune er partner i GO2Green. GO2Green er en nonprofitorganisation, som arbejder for den grønne omstilling. Organisationen finansieres
Læs mereGuide til grønne indkøb
Guide til grønne Guide til grønne Dette er en guide til de væsentligste vejledninger, værktøjer, mærker og netværk, der findes til offentlige grønne. Guiden kan benyttes af alle, der ønsker hjælp og inspiration
Læs mere307. Forslag til Klimatilpasningsplan
307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag
Læs mereKlimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune
Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge
Læs merewww.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns
Læs mereMiljø- og Teknikudvalget. Evaluering af udviklingsmål 2017
Evaluering af udviklingsmål 2017 Februar 2018 Indhold...3 MTU 1 Mangfoldig natur...3 MTU 2 Færre uheld i trafikken...4 MTU 3 Flere buspassagerer på det samlede busnet...5 MTU 4 Klimaforebyggelse CO2...6
Læs mereKøbenhavns klimaplan 2015
Københavns klimaplan 2015 Adm. direktør Hjalte Aaberg, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Københavns klimaprojekter i 2009 Virksomheder Borgere Klimavenlig transport Virtuelt borgermøde
Læs mereGrøn omstilling katalog over indsatser
Grøn omstilling katalog over indsatser September 2019 Indhold Forord.................................................. 3 Indledning.............................................. 4 Status..................................................
Læs mereCO2-REGNSKAB 2013. August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur
CO2-REGNSKAB 2013 August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur Udvikling i Assens Kommunes CO2- udledning Assens Kommune blev klimakommune i marts 2009. Som Klimakommune er Assens Kommune forpligtet
Læs mereBæredygtig udvikling/ Green Cities status 3. kvartal 2009
24.8.2009/ Bæredygtig udvikling/ status 3. kvartal 2009 generelt: Medlemmer: Malmö har meldt sig ud (de vil prioritere kræfterne på svenske samarbejder). Greve er blevet observatør, og der er dialog med
Læs mereFrederiksbergs Frivillighedsstrategi
Frederiksbergs Frivillighedsstrategi 2 Forord 3 Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens
Læs mereStamblad for Halvrimmen Skole og SFO praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Miljøretningslinjer Affaldssortering Hårde hvidevarer Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøplan
Læs mereEn vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2016 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...
Læs mereTilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato: 5. juli 2013 Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereDECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling
DECEMBER 2014 COWI-analyse Elbiler vejen til økonomiske besparelser og grønne gevinster En analyse af kommunernes potentiale for omstilling til elbiler i Region Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Indhold
Læs mereKlima- og Miljøudvalget
Dagsorden Mødedato: Torsdag den 24. september 2015 Mødetidspunkt 12:40 : Sluttidspunkt: 15:00 Mødelokale: M.5 Medlemmer: Fraværende: Bemærkninger : Allan Clifford Christensen, Martin Sanderhoff, Flemming
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereKommunens grønne regnskab 2007 til Tilbygning på Duevejens skole efter DGNB-standard
Kommunens grønne regnskab 2007 til 2016 Tilbygning på Duevejens skole efter DGNB-standard 1 Indhold Mål og midler for reduktion af CO2-udledningen...3 Frederiksberg Kommunes CO 2 -udledning...3 Den offentlige
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC-projekter i kommunale institutioner... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5
Læs mereStamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Biersted Skole Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -handleplan Affaldssortering
Læs mereIndstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende
Læs mereFremtidens smarte fjervarme. Nordkraft, Aalborg den 14. juni 2017 Udviklingschef Sven Buch, Himmerland Boligforening
Fremtidens smarte fjervarme. Nordkraft, Aalborg den 14. juni 2017 Udviklingschef Sven Buch, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland Boligforening > > > > > > > > > > > Ca. 7.000 boliger i 64 afdelinger
Læs mereFM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL
FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia
Læs mereGrøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser
Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis
Læs mere