Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø. Odder Kommune Miljø Rådhusgade Odder. Mail:

Transkript

1 Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Odder Kommune Miljø Rådhusgade Odder Mail: miljoe@odder.dk Odense, den 4. juli 2012 Bemærkninger til forslag til Natura 2000-handleplan , Horsens Fjord, havet øst for og Endelave, Natura 2000-område nr. 56, Habitatområde nr. H52, Fuglebeskyttelsesområde nr. F36 Odder Kommune, Hedensted Kommune, Horsens Kommune og Naturstyrelsen har sendt ovenstående handleplan i høring og i den forbindelse fremsendes følgende bemærkninger på vegne af Gyllingnæs A/S, Gyllingnæsvej 80, 8300 Odder, som er omfattet direkte af planen. Kopi af tidligere høringssvar til de statslige planer Patriotisk Selskab har valgt at vedlægge kopi af de oprindeligt afgivne høringssvar og indsigelser i forhold til de statslige planer. Det er der flere årsager til. En væsentlig grund, til at de oprindelige høringssvar er vedlagt, er følgende: Under processen med udarbejdelse af de statslige planer blev miljømålsloven som bekendt ændret, hvilket - efter Miljøministeriets opfattelse - resulterede i, at der alene kunne klages over procedurefejl ved gennemførelsen af planerne og ikke over fejl i fakta, fejlvurderinger, manglende inddragelse af lokal viden m.v. Denne vurdering af klageadgangen deler Patriotisk Selskab bestemt ikke. I høringssvarene og indsigelserne vedrørende de statslige planer er der derfor påpeget en række faktuelle fejl, fejlagtige vurderinger, spørgsmål til vurderinger og ikke mindst inddraget lokal viden. Patriotisk Selskab er klar over, at handleplanmyndighedernes rolle er at udarbejde handleplaner, som er baseret på de statslige planer, og at handleplanerne derfor som sådan skal være overensstemmende med de statslige planernes indsatsprogram og målsætning.

2 Side 2 Kommunen/Naturstyrelsen (Naturstyrelsens lokalafdeling) har imidlertid i lighed med lodsejerne - et langt mere detaljeret og erfaringsbaseret kendskab til de lokale naturforhold end staten, herunder Miljøministeriet. Kommunen/Naturstyrelsen har derfor væsentligt større forudsætninger for at forholde sig til de påståede fejl i de statslige planer. Efter Patriotisk Selskabs opfattelse er der ingen tvivl om, at kommunen/naturstyrelsen bør forholde sig til alle påståede fejl og kontrollere, om der foreligger fejl i fakta eller fejlvurderinger. Det er muligt, at kommunen/naturstyrelsen ikke finder sig berettiget til at udarbejde handleplaner, som indeholder korrektioner i forhold til de statslige planer på grund af fejl eller fejlvurderinger, men efter Patriotisk Selskabs opfattelse bør handleplanmyndighederne i givet fald som minimum påpege overfor staten, at der foreligger fejl af den ene eller den anden art. Det vil således efter Patriotisk Selskabs opfattelse være helt uacceptabelt, hvis arbejdet med implementering af de statslige planer fortsætter uden hensyn til eventuelle konstaterede fejl, fejlvurderinger m.v. Patriotisk Selskab forventer derfor, at handleplanmyndighederne vil forholde sig til de fejl, fejlvurderinger m.v., som bliver påpeget i lodsejers høringssvar. Endelig fastholdes tidligere fremsendte indsigelser. Inddragelse af lodsejer Overordnet findes Natura 2000-planlægningen at bære præg af sen inddragelse af lodsejer og henvisninger til, at allerede vedtagne indsatser, mål m.v. ikke står til at ændre og at disse alligevel er så abstrakte, at man reelt ikke kan klage over dem. Det findes retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at lodsejer ikke på noget tidspunkt har haft mulighed for at blive reelt inddraget i udarbejdelsen af selve indsatsprogrammet og planernes målsætning. Frivillige aftaler og kompensation Patriotisk Selskab har forstået, at det er intentionen, at de konkrete initiativer, handleplaner, skal realiseres/gennemføres ved, at der indgås individuelle frivillige aftaler med de enkelte lodsejere. På nuværende tidspunkt primært for skovdelen - er det imidlertid helt uklart, om og i givet fald i hvilket omfang de enkelte lodsejere har mulighed for at blive kompenseret for de tab, som initiativerne i henhold til handleplanerne vil forårsage. I det omfang, der bliver mulighed for at opnå kompensation for aftalte eller påbudte foranstaltninger, vil det i øvrigt har Patriotisk Selskab forstået blive således, at de enkelte lodsejere skal ansøge om kompensation via landdistriktsmidlerne. Patriotisk Selskab finder det overordentlig problematisk, at der ikke på et langt tidligere tidspunkt under processen med udarbejdelse af statslige og kommunale planer er skabt klarhed over, hvorledes lodsejerne er stillet med hensyn til kompensation for konsekvenserne af gennemførelsen af foranstaltningerne. Det er dybt betænkeligt for lodsejernes retsstilling, hvis de påtager sig forpligtelser overfor myndighederne, uden at den anden del af aftalekomplekset kompensationen for forpligtelserne er endeligt opgjort. Patriotisk Selskab vil derfor kraftigt opfordre handleplanmyndighederne til at arbejde for, at der snarest muligt skabes klarhed over kompensationsmulighederne for lodsejerne, og at disse bliver så attraktive, at lodsejere reelt ikke sætter penge til ved at indgå i frivillige aftaler. En anden væsentlig bekymring i forhold til kompensationsmodellerne er den tilkoblede krydsoverensstemmelseskontrol, som kan føre til direkte træk i den samlede EU støtte. Fastholder

3 Side 3 handleplanmyndighederne kravet om krydsoverensstemmelse, forudser Patriotisk Selskab, at det kan blive overordentligt vanskeligt at indgå frivillige aftaler. Det anbefales derfor, at der findes en anden mindre risikofyldt kontrol, så incitamentet for frivillige aftaler øges. Hvis ikke der er klarhed over disse forhold, når handleplanmyndighederne skal i gang med at realisere handleplanen, må det forventes, at realiseringen primært kommer til at ske via påbud til lodsejerne. Dette vil igen utvivlsomt føre til et betydeligt antal klager over forvaltningsafgørelser med et betydeligt administrativt besvær til følge. Myndighederne opfordres til, at man i næste planperiode sikrer en aktiv involvering af lodsejere langt tidligere processen. Baggrund Det fremgår af lovgivningen: at handleplanen skal indeholde: o en prioritering af handleplanmyndighedernes forventede forvaltningsindsats i planperioden o en angivelse af mål og forventet effekt for de enkelte aktiviteter o de forventede metoder og forvaltningstiltag, som handleplanmyndigheden vil tage i brug for at forbedre naturtilstanden eller fastholde gunstig bevaringsstatus at en handleplan ikke må stride imod retningslinjer fastsat i den statslige Natura 2000-plan at en handleplan skal være så konkret, at dens gennemførelse kan vurderes. Dog må handleplanen ikke foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der træffes i forhold til den enkelte lodsejer i forbindelse med gennemførelse af handleplanen. Handleplanudkastet findes at være så abstrakt i forhold til, hvor eller i hvilket område handleplanmyndighederne forestiller sig at skulle gennemføre en indsats, hvilket bevirker, at det for lodsejer ikke er muligt at vurdere gennemførelsen, og dermed den forventede effekt for det pågældende område. Det anerkendes, at handleplanmyndighederne ikke må foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der skal træffes i forhold til den enkelte lodsejer, men dette vurderes heller ikke at være tilfældet, hvis man som ønskeligt havde inddraget og indviet lodsejer langt tidligere i processen. På den baggrund antages det, at de forslåede metoder udelukkende er forslag, og at alternative forslag kan tages i anvendelse i den udstrækning, at lokal eller ny viden fremkommer i den videre proces. Sammendrag af den statslige Natura 2000-plan Se tidligere fremsendte høringssvar afsnittene Trusler mod områdets naturværdi, Igangværende pleje og genopretning, Vurdering af tilstand, Vurdering af bevaringsstatus/prognose, Overordnet målsætning for Natura 2000-området og Konkrete målsætninger for naturtyper og arter. Det fremhæves specifikt, at store dele af Gyllingnæs i dag er inddæmmet område med diger og afvandingskanaler. Digerne er i sin tid etableret for at sikre dyrkningsjorden og udgør i dag en væsentlig del af kulturlandskabet. Myndighederne skriver, at naturlig hydrologi er en forudsætning for, at arealer med strandenge kan udvides. Ændres digerne uden en forudgående konsekvensanalyse, vil dette kunne få store negative konsekvenser for omdriftsarealer og dyrkningssikkerheden. En indsats af den størrelse vurderes at være uproportional.

4 Side 4 Målsætning og indsats Målsætningen virker overordentlig ambitiøs. Særligt påpeges, at udvidelser og sammenkædninger af naturarealer findes at være særdeles ambitiøse i forhold til de forventede anvendte metoder, herunder især tilskudsordningerne. Umiddelbart vurderes tilskudsordningerne ikke at rumme mulighed for kompensation i form af køb af jord til sammenkædninger, forøgelser eller udvidelser af naturtyper. Overordnet set vurderes tilskudsordningerne ikke at være tilpas attraktive i forhold til, hvad det reelt koster at udføre naturpleje. Desuden vurderes målsætningen at være ekstremt ambitiøs i forhold til tidshorisonten. Det anerkendes, at der ikke på lodsejeres jord jf. Bilag 3 skal anlægges ny potentiel natur. Konkret i forhold til ønsket om rydning og drift (græsning) henvises der til tidligere indsendte høringssvar. Det er Patriotisk Selskabs vurdering, at myndighederne bør sikre, at de tilskudsordninger, som skal kompensere lodsejer for at pleje naturen, bør være så attraktive, at de som minimum dækker de omkostninger, der er forbundet med græsning og slæt. I mange tilfælde ses dette i dag ikke at være tilfældet. Konkret i forhold til afsnittet om Natura 2000-planens indsatsprogram, så henvises der til tidligere høringssvar vedrørende sigtelinjer. Det anerkendes, at indsatsprogrammet er bindende for 1. planperiode. Dette forudsætter entydigt, at indsatskravene hviler på et fagligt opdateret og solidt grundlag og er bydende nødvendige. Forventede metoder og forvaltningstiltag Den konkrete forvaltningsindsats forventes i stort omfang udmøntet ved, at lodsejer søger om tilskud fra en række særlige tilskudsordninger under Landdistriktsprogrammet. Som tidligere beskrevet, øges incitamentet for en frivillig aftale ikke af pålæg om yderligere administrative opgaver i form af ansøgning om tilskud. Tilskud, som ligeledes omfattes af Krydsoverensstemmelsesreglerne, og som dermed kan føre til sanktioner i den samlede EU-støtte. Myndighederne opfordres til at sikre, at kompensationsordningerne er så attraktive, at de som minimum står mål med den udgift, der er forbundet med naturpleje. Det findes desuden betænkeligt, at tilskudsordningen for de skovbevoksede arealer endnu ikke er godkendt i EU og dermed ikke kendt af lodsejer, hvorfor det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at foretage en vurdering af den forventede metode for skovarealerne. Lodsejer forbeholder sig derfor ret til senere, når ordningen er kendt, at komme med yderligere eller uddybende indsigelser hertil. Konkret i forhold til forvaltningstiltagene understeges det, at der i forbindelse med projekter om forbedret hydrologi ikke må ske en negativ påvirkning af land- eller skovbrugsarealerne. Se tidligere indsendte høringssvar. Det anerkendes, at der for arealerne med ønske om forbedret hydrologi skal ske en nærmere undersøgelse og at der er tale om bruttoarealer. Prioritering af den forventede forvaltningsindsats Se afsnittet Generelle retningslinjer og Konkrete retningslinjer i det tidligere fremsendte høringssvar. Forventet effekt Se kommentarer i tidligere høringssvar til den statslige plan.

5 Side 5 Generelt anses handleplanen for at være så upræcis i forhold til, hvor der præcist er behov for tiltag. Det er derfor overordentligt vanskeligt for lodsejer at vurdere effekten på bedriftens arealer. Konkret for skovnaturtyperne understeges det, at den nuværende driftsform netop har ført til den naturtilstand, som ønskes bevaret, hvilket bør anerkendes af myndighederne. Lodsejer forbeholder sig ret til på et senere tidspunkt at fremkomme med yderligere oplysninger, i det omfang yderligere retsvirkninger og konsekvenser af naturplanen og naturhandleplanen afdækkes på ejendommen. Alle begrænsninger og rådighedsindskrænkninger i forhold til den nuværende driftsform forventes erstattet fuldt ud.