Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe. Regional actions to improve nature in River Odense and Odense Fjord

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe. Regional actions to improve nature in River Odense and Odense Fjord"

Transkript

1 1 FORSLAG TIL NATIONALPARK MOLS BJERGE Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe Delrapport I Regional actions to improve nature in River Odense and Odense Fjord Project number LIFE04/NAT/DK/ Final report covering April 1st to September 30th 2010

2 Titel: Resume: Forfatter: Andre bidragyder: Emneord: URL: ISBN: Udgiver: Udgiverkategori: Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe - Delrapport I Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe blev analyseret og sammenholdt med forekomst af misdannede ålekvabbeunger. Kobber, organotin, dioxiner, furaner, dioxin-lignende PCB er samt bromerede flammehæmmere blev vurderet som stærke kandidatstoffer til at kunne være årsag til de observerede misdannelser. Ingela Dahllöf & Jakob Strand, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Poul Bjerregaard, Rossana Bossi, Kim Gustavsson, Martin M. Larsen, Pia Lassen, Gitte Petersen, Katrin Vorkamp Ålekvabbe, tungmetaller, organotin, PFAS, phthalater, dioxin, bromerede flammehæmmere (PDF-udgave) By- og Landskabsstyrelsen Statslig År: 2010 Sprog: Copyright Dansk Må citeres med kildeangivelse. By- og landskabstyrelsen, Miljøministeriet By- og Landsskabsstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter inden for miljøsektoren, finansieret af By- og Landskabsstyrelsen. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for By- og Landskabsstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at By- og Landskabsstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik

3 Indhold Forord... 5 Sammenfatning... 7 Summary... 9 Introduktion Lokaliteter i FORMÅL Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe Valg af prøvetyper i relation til eksponering af ålekvabber Misdannelser i ålekvabbe i Indsamling, analyser og beregningsmetoder Prøveindsamling Fordeling af prøver Analysemetoder Vurdering af forskelle mellem lokaliteter Resultater Tungmetaller Organotin PAH-metabolitter Perfluorerede stoffer (PFAS) Phthalater Dioxin, furan og dioxinlignende PCB er Bromerede flammehæmmer Diskussion Konklusioner og anbefalinger Referencer... 37

4

5 Forord I forbindelse med den nationale overvågning af vandmiljøet (NOVANA) i årene er der fundet et stigende antal misdannede ålekvabbeunger i danske fjorde. I andre lande, herunder Tyskland og Sverige, er der gjort lignende fund af misdannede ålekvabbeunger. Der er tidligere blevet gennemført to litteraturstudier i regi af Miljøministeriet, hvilke er afrapporteret i: 1) Misdannet ålekvabbeunger og andre biologiske effekter i danske vandområder. Litteraturudredning (Stuer-Lauridsen et al. 2008), og 2) Kemiske stoffer der kan føre til misdannelser i fisk. Indkredsning af stoffer ud fra deres biokemiske virkemekanisme (Halling-Sørensen et al. 2008). Konklusionerne fra disse udredninger var, at ålekvabbeunger med misdannelser er hyppigst forekommende i kystnære områder med menneskelig aktivitet, og at der er mistanke om, at fx klorerede organiske forbindelser, TBT, PAH, pesticider, tungmetaller, lægemidler og stoffer med hormonforstyrrende effekter er årsagen til fund af misdannelser, evt. ved additiv virkning fra flere stoffer. FORMÅL-projektet ( Et undersøgelsesforløb til at FORklare fund af Misdannede ÅLekvabbeunger i danske fjorde ) er en del af Miljøministeriets tilvejebringelse af viden, der er nødvendig for at By- og Landskabsstyrelsen kan opstille evt. forslag til indsatser, der kan imødegå biologiske effekter i miljøet. FORMÅL-projektet består af tre trin: 1. Et måleprogram, der kan tilvejebringe et fyldestgørende billede af vandmiljøets tilstand med hensyn til miljøfarlige stoffer for at indkredse årsagen til fund af misdannelser i ålekvabbeunger. 2. Laboratorieforsøg til etablering af viden om effektniveauer for udvalgte kemiske stoffer i ålekvabber. 3. En tværgående analyse af de gennemførte aktiviteter og resultater fra andre projekter, der sammenfatter viden om årsager til forekomst og udbredelse af effekter og misdannelser i ålekvabber. De overordnede resultater og konklusioner fra trin 1, er sammenfattet i Miljøfarlige stoffer og ålekvabbe et feltstudie. Trin 1. Denne delrapport er den første af tre, hvor resultaterne fra FORMÅLs første trin rapporteres og omhandler miljøfarlige stoffer i ålekvabbe. De andre to delrapporter omhandler: II) Biomarkører i ålekvabber samt III) Miljøfarlige stoffer i sediment og bundfauna. 5

6 6

7 Sammenfatning Projektet FORMÅL ( Et undersøgelsesforløb til at FORklare fund af Misdannede ÅLekvabbeunger i danske fjorde ) er fase 3 i By- og Landskabsstyrelsens undersøgelsesforløb iværksat for at klargøre et eventuelt sammenhæng mellem miljøfarlige stoffer og misdannelser. FORMÅL indeholder tre trin, hvor det første er et måleprogram, som vurderer vandmiljøets og ålekvabbens tilstand med hensyn til miljøfarlige stoffer. Denne rapport er en af tre delrapporter fra del 1 og omhandler forekomst af miljøfarlige stoffer i ålekvabbe. De andre rapporter er: II) forekomst af misdannelser og biomarkørrespons i ålekvabbe og III) forekomst af miljøfarlige stoffer i sediment og muslinger. En overordnet sammenfatning af de tre delrapporter findes i: Miljøfarlige stoffer og ålekvabbe et feltstudie. Trin 1. Ålekvabber blev fanget i august, september og november ved Agersø, Roskilde og Frederiksværk. Agersø repræsenterer et referenceområde med en lille påvirkning af miljøfarlige stoffer, og de to andre stationer i Roskilde Fjord repræsenterer mere forurenede områder. Litteraturstudier i de tidligere to faser har peget på, at bl.a. tungmetaller, organotin, tjærestoffer (PAH er), klorerede aromatiske stoffer som fx dioxin og dioxinlignende PCB er og bromerede flammehæmmere er de mest sandsynlige årsager til misdannelser. Disse miljøfarlige stoffer samt blødgørere (phthalater) og perfluorerede stoffer (PFAS) blev målt i æg, muskel og lever hos hunner samt i unger. Individuelle prøver blev slået sammen i én pulje per lokalitet, hvilket giver en vurdering af den gennemsnitlige koncentration i hver population. Stærke kandidatstoffer er udpeget på baggrund af kraftigt forhøjede koncentrationer, samt forhøjede koncentrationer ved Roskilde og Frederiksværk i forhold til Agersø, hvor der ikke blev fundet misdannede unger. Konklusionerne fra måleprogrammet er, at: kobber, organotin, PAH er, dioxin, dioxinlignende PCB er samt bromerede flammehæmmere er stærke kandidatstoffer, som kan være årsag til misdannelser, PFAS kan også tilhøre de stærke kandidatstoffer, og øvrige tungmetaller (kviksølv, kadmium og bly) er ikke kandidatstoffer på disse lokaliteter. Det anbefales, at der gennemføres kontrollerede eksponeringsforsøg med de stærke kandidatstoffer i blandinger og som enkeltstoffer for at verificere de indikerede kausale sammenhænge mellem miljøfarlige stoffer og misdannelser. 7

8 8

9 Summary The Danish Ministry of the Environment has instigated a series of projects with the aim to clarify whether deformities in eelpout (Zoarces viviparous) larvae are caused by hazardous substances. The conclusions of the earlier literaturebased projects were that substances such as heavy metals, organotin, polyaromatic hydrocarbons (PAHs), and halogenated aromatic compounds like dioxins, PCBs and flame retardants, were likely candidates to have caused the deformities. FORMÅL is the third project with the aim to verify whether the candidate substances indeed are the cause for the observed deformities. In order to fulfil the aim FORMÅL consists of three parts: 1) a field study, 2) laboratory experiments with eelpout, and 3) an integrated analysis based on both part 1 and 2 of FORMÅL, as well as on results from other on-going projects on eelpout. This report is one of three with results from the field study and focuses on hazardous substances in eelpout. The overall results from the field study are also summarised in Miljøfarlige stoffer og ålekvabbe et feltstudie. Eelpout were caught at three sites in August, September and November. Agersø in the southern Belt Sea was considered a reference site, as no deformities were observed here either in September or November. Roskilde and Frederiksværk, both situated in Roskilde Fjord, were impacted sites where more than 5 % of the broods had more than 5 % deformities. The content of heavy metals, organotin, polyaromatic hydrocarbons (PAHs), dioxins and dioxin-like PCBs, brominated flame retardants, perfluorinated compounds (PFSA), and PAH metabolites were analysed in females, egg, and larvae from the sampling in August and November. The conclusions were: Copper, organotin, PAHs, dioxins and dioxin-like PCBs, as well as brominated flame retardants were strong candidate substances as they occurred in much higher concentrations at sites with high incident of deformities. PFAS could also belong to the candidate substances. Other heavy metals are not likely to be the cause of deformities at these sites. Based on the conclusions, it is recommended that eelpout should be exposed to the candidate substances in controlled laboratory experiments, both as a mixture and as single substances. 9

10 10

11 Introduktion Det overordnede formål med undersøgelsesforløbet var at belyse årsagen til misdannelser i ålekvabbeunger. Hypotesen er, at den øgede forekomst af misdannelser i fiskeunger er forårsaget af miljøfarlige stoffer, der inducerer toksiske effekter og processer, som kan lede til misdannelser. Test af hypotesen og opfyldelse af det overordnede formål samt delmål forudsætter kendskab til miljøets, de voksne ålekvabbers samt ungers belastning med miljøfarlige stoffer, forekomsten af misdannelser, og biomarkørrespons. I denne delrapport sammenfattes resultaterne af de kemiske målinger i ålekvabbehunner, æg og unger, som er blevet udført i måleprogrammet. Lokaliteter i FORMÅL Undersøgelsen fokuserer på tre lokaliteter, Agersø i Storebælt, Frederiksværk og Roskilde, hvor prøvetagningen af ålekvabber er forgået over tre perioder i august, september og november 2009 (figur 1). Figur 1. Stationskort over de 3 undersøgelseslokaliteter: Agersø (A), Frederiksværk (F) og Roskilde (R). Valget af de mere forurenede lokaliteter ved Roskilde og Frederiksværk er baseret på tidligere undersøgelser, der har vist, at der er forhøjet forekomst af misdannelser og biomarkørrespons (Strand et al. 2004; Strand 2010), at populationerne er store nok til at tillade en større prøvetagning, og at kontamineringsprofilen sandsynligvis er forskellig imellem områderne. Som referencestation 11

12 er udvalgt området ved Agersø i Storebælt. Stationen ved Agersø anses som referencestation, da den betragtes som den generelt mindst belastede station og stationen med størst vandudveksling af de tre. De andre områder ligger tæt på større byer og i mere aflukkede fjordområder med lavere vandudveksling. Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe Flere grupper af miljøfarlige stoffer indgik i undersøgelsen for at kunne beskrive forskellige typer af forurening. Det drejer sig om tungmetaller, organotin, polyaromatiske hydrokarboner (PAH er), phthalater, perfluorerede stoffer (PFAS), dioxin, dioxinlignende PCB er samt bromerede flammehæmmere. Disse stofgrupper kan ifølge de tidligere litteraturundersøgelser forårsage misdannelser (Stuer-Lauridsen et al. 2008; Halling-Sørensen et al. 2008). Koncentrationen af et stof på et givent tidspunkt siger ikke nødvendigvis alt om den eksponering ålekvabberne er udsat for. Mange stoffer bliver omsat (metaboliseret) i organismer, herunder organotin, phthalater, PFAS og PAH er. Metabolisering bevirker, at stofferne bliver mere vandopløselige og derved kan udskilles. Men at et stof bliver nedbrudt er ikke en garanti for, at giftigheden mindskes. Kortvarige eksponeringer af stoffer fx via blodbanen kan godt resultere i effekter, men derudover kan også nedbrydningsproduktet have effekter, og omsætningen af stoffer kan medføre andre konsekvenser. Dels koster metabolisering energi, der kunne være brugt anderledes, hvis organismen ikke var eksponeret. Dels betyder det, at koncentrationer af miljøfarlige stoffer i ålekvabber varierer over tid som en funktion af variation i optag og metabolisering, hvilket gør vurdering af belastning vanskeligere. Af de metaller, som er målt i FORMÅL, er kobber et såkaldt essentielt metal, idet det indgår i organismens behov for sporstoffer. Men ved høje koncentrationer har kobber dog, som de øvrige tungmetaller, negative effekter. Metaller kan også blive reguleret af organismen, og opbevaret som organiske metalkomplekser mest i leveren, men også i muskler. Stoffer som dioxin, dioxinlignende PCB er og bromerede flammehæmmere har en meget lavere omsætningshastighed i organismer, og nogle bliver ikke nedbrudt. Det betyder, at de i højere grad kan oplagres, hvilket ofte sker i fedt (lipider), som findes i cellemembraner og i lipiddepoter. Stoffer, som opbevares i lipiddepoter, bliver især frigjort igen, når organismerne har brug for lipider som energi bl.a. i forbindelse med den reproduktive periode. Valg af prøvetyper i relation til eksponering af ålekvabber Ålekvabbeembryoner forventes at være mest følsomme for eksponering fra august til og med september, da celledifferentieringen overvejende foregår i denne 12

13 periode (det teratogene vindue) (figur 2). I denne periode sker eksponeringen primært fra de stoffer, som allerede er overført fra hunnen til æggene. Fra medio september frem til sidst i oktober udvikles gonader i ungerne, og blommesækken absorberes. Efterfølgende får de nu udviklede unger næring via ovarievæsken, hvor yderligere overførsel fra hunnen til unger kan medføre en løbende eksponering af ungerne for miljøfarlige stoffer. Figur 2. Ålekvabbens reproduktionscyklus fra ægløsning til fødsel (fra Stuer-Lauridsen et al. 2008). Det vides dog ikke med sikkerhed, om eksponering i det teratogene vindue er vigtigere end den mere kontinuerlige eksponering over tid, som sker i de efterfølgende måneder. Derfor blev der indsamlet muskel og lever fra moderfisk i august, september og november, æg i august og unger i september og november. Endvidere kan eksponering af hunnerne ved tidspunktet for anlæggelse af æg være af betydning. Anlæggelse af æg starter i efteråret året inden befrugtning, dvs. på det tidspunkt hvor det pågældende års udvikling af unger sker. Det betyder, at belastningen af miljøfarlige stoffer i efteråret 2008 kan have haft betydning for udviklingen af ålekvabbeunger i I delrapport III vurderes derfor også miljøtilstanden i

14 Misdannelser i ålekvabbe i 2009 For at kunne vurdere sammenfald mellem misdannelser og forekomst af miljøfarlige stoffer i ålekvabbe gives her en kort sammenfatning af misdannelsesdata, hvilke ellers er præsenterede i detalje i delrapport II. Agersø var i 2009 at betragte som en referencestation, da der ikke forekom misdannelser af type B-G (figur 3). Ved Roskilde og Frederiksværk fandtes derimod misdannede unger, og forekomsten steg fra september til november, mest i Roskilde. De miljøfarlige stoffer, som mest sandsynligt er årsag til misdannelser i disse to områder, burde derfor også forekomme i højere koncentrationer ved Roskilde og Frederiksværk. Figur 3. Misdannelser i ålekvabbe i Der var ikke nogen større forskelle i typen af misdannelser mellem Roskilde og Frederiksværk (Delrapport I). Dog var der en højere andel af øjne-misdannelser ved Roskilde, hvorimod misdannelser på blommesæk og indre organer var forholdsvis hyppigere ved Frederiksværk. Disse forskelle tyder på, at der ikke kun er en højere forekomst af visse miljøfarlige stoffer ved Roskilde og Frederiksværk, men at der også er en forskel på typerne af miljøfarlige stoffer de to steder. I denne delrapport præsenteres resultaterne fra de kemiske målinger af miljøfarlige stoffer i ålekvabbe. De ligger til grund for udpegelsen af de miljøfarlige stoffer som mest sandsynligt er årsag til de observerede misdannelser. I delrapport III vurderes koncentrationerne af miljøfarlige stoffer i det omgivende miljø på de tre lokaliteter, for at styrke eventuelle sammenhænge mellem misdannelser og miljøfarlige stoffer. 14

15 Indsamling, analyser og beregningsmetoder Prøveindsamling Indsamlingen blev i alle områder udført med åleruser af enten DMU, Aarhus Universitet eller med hjælp fra lokale fritidsfiskere. Efter endt indsamling blev fiskene transporteret til Risø i Roskilde Fjord, hvor fiskene blev opbevaret i aflukkede trådbure frem til dissektion og udtagning af prøver til de forskellige delundersøgelser. Æg fra august, samt æg, lever og muskel fra august, september og november blev udtaget fra de fisk, hvor misdannelsesfrekvensen, men ikke biomarkører, blev målt. Vævsprøver blev udtaget ved dissektion umiddelbart efter, at de voksne fisk var blevet aflivet med kraftige slag i hovedet. Først blev blod og lever udtaget, derpå æg eller unger og efterfølgende de andre vævsprøver. De udtagne prøver fra november skulle, udover at anvendes til dette projekt, også anvendes til andre supplerende undersøgelser i forbindelse med BONUS+-projekterne BAL- COFISH og BEAST. Dette indebar, at lever og muskel blev opdelt i henholdsvis 7 og 4 delprøver. Prøver fra august og september blev kun anvendt i forbindelse med FORMÅL-projektet. Alle delprøver blev registeret og opbevaret separat i en biobank, så senere identifikation og analyser af individbaserede prøver kunne gennemføres. Prøver af lever, galde og muskel til analyser for miljøfarlige stoffer blev alle frosset ned til -20 C frem til analysen. Lever blev opbevaret i rensede og udglødede glasvials, galde i Eppendorfrør og muskel i Rilsanposer. Æg og unger blev frosset ned med tøris i glasvials og opbevaret ved -80 C. Fordeling af prøver Kemiske analyser kræver en større prøvemængde end biomarkører, og derfor blev de forskellige prøvetyper såsom æg, muskel og lever slået sammen til én pulje per station. Da mængden af prøvemateriale var begrænset selv efter prøverne var puljet, var det ikke muligt at analysere for alle stoffer i alle typer af prøver. Metaller, TBT og PFAS genfindes bedst i lever, og til dels i muskelvæv, hvorimod bromerede flammehæmmere og dioxin er mere knyttet til lipider i organismer. På baggrund af denne viden, samt krav om minimumsprøvemængde for forskellige analyser, blev stofferne målt ifølge tabel 1. Det skal bemærkes, at der ikke kunne fanges ålekvabber ved Agersø i september, og derfor blev dette tidspunkt fravalgt. Det prøvemateriale, som er indsamlet i FORMÅL og som ikke er blevet brugt til analyser, er stadigt opbevaret, og forhåbentligt vil nogle kom- 15

16 pletterende analyser kunne gennemføres i regi af andre projekter i efteråret Tabel 1. Udvalgte stofgrupper og type af prøve. Stofgruppe Dioxin Metaller Organotin Phthalater PFAS BFR August Muskel Agersø Frederiksværk Roskilde Æg Agersø Frederiksværk Roskilde November Muskel Agersø Frederiksværk Roskilde Unger Agersø Frederiksværk Roskilde Lever Agersø Frederiksværk Roskilde 1 puljet prøve Ikke analyseret Analysemetoder Samtlige analyser er udført af akkrediterede laboratorier ifølge de tekniske anvisninger for NOVA/NOVANA (Pedersen et al. 2004a-c; Strand & Dahllöff 2005), eller af ikke-akkrediterede laboratorier udpeget af Miljøstyrelsen (Annex 1, tabel 1). Analysemetoder, detektionsgrænser og usikkerhed for samtlige stoffer findes i Annex 1, tabel 2. Usikkerheder er angivet som usikkerhed mellem dobbeltprøver for selve ålekvabbeanalysen, eller som de akkrediterede usikkerheder, når der ikke fandtes nok prøvemateriale til dobbeltanalyser. Vurdering af forskelle mellem lokaliteter Da der kun var en prøve per station og prøvetype, var det ikke muligt at gennemføre statistisk verificering af forskel mellem lokaliteter ved brug af replikater. Da prøverne omfattede en pulje af individer, blev det antaget at analyseresultaterne kunne give god vurdering af middeleksponeringen på de forskellige lokaliteter. Der blev derfor brugt analyseusikkerheder for at estimere sandsynligheden for forskelle mellem lokaliteter. Lipidindhold blev også målt i de forskellige prøvetyper, dels som et mål for ålekvabbernes energitilstand (se delrapport II), men også for at kunne vurdere om forskelle i koncentration af de lipofile stoffer kun skyldes forskelle i lipidindhold og ikke i belastning. 16

17 Resultater Tungmetaller Der blev analyseret for kviksølv (Hg), kadmium (Cd), kobber, (Cu) og bly (Pb) i æg, lever, muskel og unger. De højeste koncentrationer af kviksølv blev fundet ved Agersø (figur 4). Figur 4. Kviksølv (Hg) i ålekvabbe i a) muskel august, b) muskel november, c) æg, d) unger november), e) lever november. Der blev ikke målt på unger fra Agersø i november. TS = tørstof. Der var en lille øgning i kviksølvkoncentrationer i muskel fra august til november, og unger indeholdt lidt mere end æg, hvilket tyder på, at der er en kontinuerlig overførsel fra moderfisk til ungerne. Kviksølv vurderes ikke at tilhøre de stoffer, 17

18 som er årsag til misdannelser, idet de højeste koncentrationer fandtes ved Agersø. Kadmium kunne ikke detekteres i muskelvæv i august, og kun i lever overskred kadmium den akkrediterede detektionsgrænse på 0,05 mg/kg TS (figur 5). Kadmium kunne dog detekteres i andre prøver, men usikkerhederne var store, idet koncentrationerne var under den akkrediterede detektionsgrænse. Figur 5. Kadmium (Cd) i ålekvabbelever i november Der var ikke nogen direkte sammenhæng til misdannelser, eftersom Agersø var den lokalitet hvor koncentrationen var højest. Dog er denne vurdering svag i det koncentrationerne af kadmium i de fleste målinger var under den akkrediterede detektionsgrænse. Kobber var det tungmetal, som forekom i de højeste koncentrationer (figur 6, 7). I august og november var der mest i muskelvæv ved Roskilde Fjord og Frederiksværk. Koncentrationerne ved Agersø og Roskilde mindskedes over tid, hvorimod der var en stigning ved Frederiksværk (figur 6a, b). Figur 6. Kobber i muskel i 2009 i a) august, b) november. 18

19 Roskilde og Frederiksværk var også de lokaliteter, hvor der var mest kobber i æg (figur 7), men forskellen mellem lokaliteter var ikke så stor som i muskel. Niveauet af kobber i unger var ens i Roskilde og Frederiksværk i november (figur 7), og højere end i æg, hvilket tyder på et optag over tid begge steder. De højeste koncentrationer i lever blev fundet ved Agersø (figur 7c). Figur 7. Kobber (Cu) i ålekvabbe i a) æg b) unger november, c) lever november. Der blev ikke målt i unger fra Agersø i november. Roskilde og Frederiksværk er de lokaliteter, hvor belastningen af kobber var højest, ifølge koncentrationerne i muskel hos hunner, hvilket giver en sammenhæng til forekomst af misdannelser. Selv om koncentrationerne i hunner kun i mindre grad er afspejlet i æg, kan en forhøjet metalbelastning for hunner også have konsekvenser for unger. For bly var der kun få målinger over detektionsgrænsen, så sammenhængen med misdannelser kan ikke vurderes. Organotin Roskilde og Frederiksværk havde de højeste koncentrationer af tributyltin (TBT) og triphenyltin (TPhT) (figur 8a, b), hvilke er de mest toksiske organotinforbindelser. Dibutyltin (DBT), der er mellemtrin i nedbrydningen, fandtes også i de højeste koncentrationer ved Roskilde og Frederiksværk, hvorimod det efterføl- 19

20 gende nedbrydningsprodukt monobutyltin (MBT), som er meget mindre toksisk, dominerede i Agersø. Specielt i Roskilde, men også ved Frederiksværk, var der en stigning i organotin over tid, hvilket tyder på et kontinuerligt optag. Det var også MBT som dominerede i æg fra Agersø, hvorimod de mere toksiske TBT og TPhT dominerede ved Roskilde og Frederiksværk (figur 8c). I unger dominerede stofferne TBT og TPhT, og Roskilde havde de højeste koncentrationer. Roskilde var også den lokalitet, hvor de højeste koncentrationer blev fundet i lever i november, men denne gang drejede det sig om DBT (figur 8e), hvilket tyder på en høj omsætning af TBT. Figur 8. Organotin i ålekvabbe i a) muskel august, b) muskel november, c) æg, d) unger november, e) lever november. Der blev ikke målt miljøfarlige stoffer i unger fra Agersø i november. 20

21 Der var en tydelig sammenhæng mellem forekomst af TBT, DBT og TPhT og misdannelsesfrekvens. Nedbrydningsproduktet MBT dominerede ved Agersø, hvorimod det ved Roskilde og Frederiksværk var TBT, DBT samt TPhT som dominerede. TPhT detekteres fortrinsvis i fisk sammenlignet med andre marine prøvetyper (Strand & Jacobsen 2005). PAH-metabolitter Fisk nedbryder PAH via P450-enzymsystemet (se Delrapport II), og derfor finder man sjældent PAH i fiskeprøver. Men PAH-metabolitterne kan måles i galde, hvilket giver et billede af eksponeringen inden for de seneste dage op til uger. Den primære PAH-metabolit i fiskegalde er 1-hydroxypyren. PAH-metabolitter i galde blev målt ved prøvetagningerne i august, september og november. I august var eksponeringen højest i Roskilde og ved Frederiksværk, hvorimod eksponeringen i november var ens på de tre lokaliteter (figur 9). Der kunne ikke fanges fisk i Agersø i september, men resultaterne fra Roskilde og Frederiksværk peger mod, at eksponering disse steder var forholdsvis konstant, hvorimod der var en øgning ved Agersø. Figur 9. PAH-metabolitter i ålekvabbe i Der blev ikke målt PAH-metabolitter ved Agersø i september, da der ikke kunne fanges fisk. PAH er kan tilhøre de stofgrupper, der kan forårsage misdannelser, da PAHeksponeringen var markant højest ved Roskilde og Frederiksværk i august, hvilket formodes være den mest følsomme periode i udvikling af unger. 21

22 Perfluorerede stoffer (PFAS) Mange perfluorerede stoffer bruges til imprægnering og beskyttelse af overflader. PFOS er ofte det dominerende stof, og er såvel et moderstof som et nedbrydningsprodukt af andre PFAS. Roskilde og Frederiksværk var de steder, hvor indholdet i æg var højest (figur 10a), og PFOS dominerede alle tre steder. PFOS dominerede også i lever (figur 10b), hvor de højeste koncentrationer i november blev fundet ved Roskilde. Agersø havde de højeste koncentrationer i muskel fra november (figur 10c), og dette var den eneste prøve, hvor modersubstansen PFHxS forekom. I unger var der forskel i stofsammensætning mellem Roskilde og Frederiksværk (figur 10d), hvor Frederiksværk havde en høj forekomst af modersubstansen PFOSA, hvilket ikke er afspejlet i de andre prøver fra det samme område. Figur 10. PFAS-koncentrationer i ålekvabbe i a) æg, b) lever november, c) muskel november, d) unger november. Der blev ikke målt miljøfarlige stoffer i unger fra Agersø. De højere koncentrationer i æg- og leverprøver fra Roskilde og Frederiksværk peger på PFAS som mulig årsag til misdannelser. 22

23 Phthalater Phthalater (blødgørere i plastic) fandtes i muskelvæv på alle lokaliteter i august og november (figur 11a, b). Koncentrationerne var generelt højere i november end i august, specielt i Roskilde, hvor også diethylhexyladipate (DEHA) blev fundet i høj koncentration (figur 11b). Indholdet i æg fra Roskilde fjord var to gange højere end i muskel, og fordelingen af stoffer var noget anderledes (figur 11c). For eksempel kunne butylbenzylphthalate (BBP) og octylphthalate (ODP) detekteres i æg, men ikke i muskel. Forekomsten af phthalater i unger var højere ved Frederiksværk end i Roskilde, hvilket er modsat den samtidige forekomst af stofferne i muskel. DEHA, der forekom i muskelvæv, kunne ikke detekteres i unger. Figur 11. Phthalater i ålekvabbe i august a) muskel august, b) muskel november, c) æg, d) unger november. Eftersom phthalater omsættes i organismer, er det svært at vurdere eksponeringen. Der var en højere koncentration af phthalater i muskelvæv ved Roskilde i august og november og en høj koncentration af phthalater i unger i Frederiksværk, og det kan derfor ikke udelukkes, at denne stofgruppe kan bidrage til forekomst af misdannelser. 23

24 Dioxin, furan og dioxinlignende PCB er De højeste koncentrationer af dioxin i muskelvæv blev fundet i Roskilde i august, men også november, hvor koncentrationer dog var væsentligt lavere (figur 12a, b). Koncentrationerne i Frederiksværk og Agersø var mere ens også over tid. Der blev kun målt på æg ved Roskilde, og der var ca. 500 gange lavere end i muskel hos hunner (figur 12c). Der var også forskel på typen af dioxiner, som var til stede på det samme tidspunkt. Unger indeholdt derimod omtrentlig de samme koncentrationer og sammensætning af dioxin som de voksne i november (figur 12d). Dette tyder på, at der også sker en overførsel fra moder til unger i løbet af efteråret. Figur 12. Dioxiner i ålekvabbe i a) muskel august, b) muskel november, c) æg august, d) unger november. De højeste koncentrationer af furaner i muskel blev fundet i Roskilde i august og november (figur 13a, b), og koncentrationerne faldt med tiden. Ved Frederiksværk var koncentrationerne lavere end ved Agersø i august, men højere i november. 24

25 Figur 13. Furaner i ålekvabbe i a) muskel august, b) muskel november. Ved Roskilde var koncentrationerne af furaner mere 15 ganger højere i muskel hos hunner end i æg på det samme tidspunkt (figur 14a og 13a). Octachlorodifuran (OCDP), der blev fundet i hunnerne, blev ikke registreret i æg. OCDP var heller ikke til stede i unger i november, hvor summen af furaner var 3-10 gange højere end i hunner på det samme tidspunkt. Også for furaner ser det ud til, at der sker en overførsel fra moder til unger i løbet af efteråret. Figur 14. Furaner i ålekvabbe i a) æg, b) unger november. Koncentrationerne af dioxinlignede PCB er var gange højere end koncentrationerne af dioxin og furaner. Højest var de i muskelvæv indsamlet ved Frederiksværk både i august og i september (figur 15a, b), hvor PCB 105 dominerede. I Roskilde fandtes de næsthøjeste koncentrationer. I Frederiksværk øgedes koncentrationerne til november, hvor PCB 123 dominerede. Den samme PCB dominerede også i Roskilde i november, men her var totalkoncentrationen dog lavere end i august. 25

26 Figur 15. Dioxinlignede PCB er i ålekvabbe i a) muskel august, b) muskel november. Koncentrationen var dobbelt så høje i æg end i muskel hos hunner i august, og sammensætningen var ens (figur 16a og 15a). I unger var koncentrationerne 2-4 gange højere end i hunner i november (figur 16b og 15b). Sammensætningen af PCB er i unger fra Roskilde var omtrent den samme som i hunnerne, hvorimod unger fra Frederiksværk ikke havde optaget PCB 123 i samme udstrækning. Figur 16. Dioxinlignede PCB er i ålekvabbe i a) æg, b) unger november. Dioxiner, furaner og dioxin-lignende PCB er kan vurderes samlet ved at regne koncentrationer om til toksiske ækvivalenter (TEQs). TEQs er baseret på en sammenligning af disse substanser og deres påvirkning af Ah-receptoren i mamalieceller. Derfor er de kun en indirekte indikation af toksicitet for fisk. En sammenligning af TEQ viste, at Agersø havde de laveste værdier, hvorimod Roskilde og Frederiksværk i 6 ud af 7 tilfælde havde en TEQ > 1 (figur 17). Bortset fra prøver fra Roskilde i august var det de dioxinlignede PCB er som stod for størstedelen af toksiciteten. 26

27 Figur 17. Toksiske ækvivalenter (TEQs) af dioxinlignede PCB er i ålekvabbe i Forskellen i dioxin, furaner og dioxinlignende PCB er i ålekvabbe kunne ikke forklares ved forskellene i lipidindhold mellem lokaliteter. Det betyder, at også belastningen af disse stoffer var højere ved Roskilde og Frederiksværk end ved Agersø. Dioxiner, furaner og dioxinlignende PCB er kan være en del af årsagen til de observerede misdannelser, i det at såvel koncentrationer som toksiske ækvivalenter var markant højere ved Roskilde og Frederiksværk end ved Agersø. Bromerede flammehæmmer Bromerede flammehæmmere (BFR) er en gruppe af mange stoffer. Af dem som er målt i ålekvabbe, tilhører BDE-47, -85, -99, -100, -153, og -154 modersubstanser, som indgår i et kommercielt produkt. BDE-209 er også en modersubstans, men fra et andet produkt. Til nedbrydningsprodukterne hører BDE-17 og -49. Koncentrationerne af BFR var højest ved Frederiksværk i muskelvæv indsamlet i august og november (figur 18). Ved Agersø var BDE-209 dominerede, hvilket peger på, at der er andre kilder til stede end ved Roskilde og Frederiksværk, hvor der overvejende fandtes BDE-47. Ved Roskilde og Frederiksværk steg koncentrationerne fra august til november, hvorimod der var en mindre nedgang i koncentrationer ved Agersø. 27

28 De højeste koncentrationer i æg blev fundet ved Roskilde (figur 18c), hvorimod den højeste koncentration i unger fandtes ved Frederiksværk (figur 18d). Figur 18. Bromerede flammehæmmer i ålekvabbe. a) muskel august, b) muskel november, c) æg, d) unger november. Da bromerede flammehæmmere bindes til lipider, kan det være relevant at normalisere koncentrationerne til lipidindhold (figur 19). Figur 19. Sum af koncentrationer af bromerede flammehæmmer normaliseret til lipidindhold. Stigningen i den normaliserede sum af bromerede flammehæmmere i muskelvæv fra august til november ved Agersø og Roskilde svarer til tab af lipid i hunnerne over tid. Der er derfor sandsynligvis snarere tale om en opkoncentrering 28

29 end en øget belastning. Derimod er stigningen i muskel ved Frederiksværk 2,5 gange højere, end hvad der kunne forventes ud fra tab af lipid. Forholdet mellem BFR normaliseret til lipid i unger og i æg viste noget tilsvarende. Indholdet af lipid var højere i et kuld med unger end i æg, hvilket betyder, at der også er et optag over tid i Roskilde. Det vurderes, at de bromerede flammehæmmere kan være en af de stofgrupper, der forårsager misdannelser, idet eksponeringen var højere ved Roskilde, og specielt ved Frederiksværk, end i Agersø. 29

30 30

31 Diskussion En af antagelserne ved denne form for feltbaseret undersøgelser er, at stoffer, som forventes at være årsag til forekomst af misdannelser, burde forekomme i højere koncentrationer ved Roskilde og Frederiksværk end ved Agersø. Da der var visse forskelle i typerne af misdannelser på de to lokaliteter, kan der samtidigt forventes en forskel i typen af stoffer, som dominerer ved Roskilde og Frederiksværk. Det kan dog ikke udelukkes, at andre stoffer, end dem som er blevet målt i FORMÅL, også kan bidrage til misdannelser. Da mange af stofgrupperne bliver metaboliseret og tilførslerne til miljøet kan variere over tid, har vi valgt at udpege stærke og svage kandidater af stofgrupper. Stærke kandidater er dels de stofgrupper, som i forhold til Agersø, forekommer i mindst en prøvetype ved enten Roskilde og Frederiksværk i mere end 5 gange forhøjede koncentrationer i august eller i november. Derudover er stærke kandidatstoffer, de som har mindst dobbelt så høje koncentrationer ved såvel Roskilde som Frederiksværk i enten august eller november. Dette betyder, at vurderingen er baseret på koncentrationer i hunner og æg, da unger ikke blev målt ved Agersø i november, og at kun visse stoffer blev målt i lever. Det samlede billede af forekomst og koncentrationer af miljøfarlige stoffer peger på kobber, organotin, PAH er, dioxin og dioxinlignende PCB er samt bromerede flammehæmmere som stærke kandidater til at være årsag til de observerede misdannelser (tabel 2). Kobber blev udpeget på baggrund af de forhøjede koncentrationer i muskel hos hunner i såvel august som november, og PAH-metabolitter pga. de forhøjede koncentrationer både ved Roskilde og Frederiksværk i august. Organotin er også en stærk kandidatstofgruppe, da koncentrationerne af de mest toksiske forbindelser, tributyltin (TBT) og triphenyltin (TPhT), i alle prøvetyper var meget højere ved Roskilde og Frederiksværk end ved Agersø. Dioxiner og furaner er også en stærk stofgruppe, eftersom den forekom i meget højere koncentrationer ved Roskilde både i august og november og i forhøjede koncentrationer ved Frederiksværk i november. Sammenligningen er baseret på indhold i hunner, da disse stoffer ikke blev målt i æg ved Agersø eller Frederiksværk. De dioxinlignende PCB er blev heller ikke målt i æg fra Agersø og Frederiksværk. Koncentrationerne i hunner ved Roskilde og Frederiksværk var stærkt forhøjede i hunner i november samt ved Frederiksværk i august, hvilket gør også denne stofgruppe til en stærk kandidat til at kunne forårsage misdannelser. 31

32 Tabel 2. Sammenligning af miljøfarlige stoffer i ålekvabbe mellem lokaliteter. Lysegrå, mellemgrå og mørkegrå felter angiver hhv. 2-4, 5-10 og > 10 gange højere koncentrationer end i Agersø. Fed skrift angiver en > 20 % øgning af koncentrationen fra august til november, og understreget en > 20 % mindskning. Kursiv angiver at sammenligninger ikke var mulige. i.d. = ikke detekteret, i.a. = ikke analyseret. Stof Agersø Roskilde Frederiksværk Æg august Hg (mg/kg TS) 0,0 0,0 0,0 Cd (mg/kg TS) i.d 0,0 i.d Cu (mg/kg TS) 0,9 1,0 1,2 Pb (mg/kg TS) i.d i.d i.d ΣTBT,TPhT (µg Sn/kg TS) 1,8 8,5 8,1 ΣDioxin + furan (ng/kg TS) i.a 8,8 i.a ΣDioxinlign. PCB (ng/kg TS) i.a i.a ΣPFAS (µg/kg TS) 18, ΣPhthalater (µg/kg TS) i,a, 978 i.a ΣBFR (µg/kg TS) 0,9 1,7 0,9 Muskel august Hg (mg/kg TS) 0,1 0,1 0,1 Cd (mg/kg TS) i.d i.d i.d Cu (mg/kg TS) 1,7 7,5 5,2 Pb (mg/kg TS) i.d i.d i.d ΣTBT,TPhT (µg Sn/kg TS) 0,2 12,2 7,5 PAH metabolitter (µg(ml) 0,9 2,4 2,9 ΣDioxin + furan (ng/kg TS) ΣDioxinlign. PCB (ng/kg TS) ΣPFAS (µg/kg TS) i.a i.a i.a ΣPhthalater (µg/kg TS) ΣBFR (µg/kg TS) 0,6 0,6 0,9 Muskel november Hg (mg/kg TS) 0,2 0,1 0,1 Cd (mg/kg TS) 0,0 0,0 i.d Cu (mg/kg TS) 1,0 1,9 13 Pb (mg/kg TS) i.d 0,2 i.d ΣTBT,TPhT (µg Sn/kg TS) 0,0 11 6,4 PAH metabolitter (µg(ml) 2,5 2,8 3,0 ΣDioxin + furan (ng/kg TS) 2,6 9,3 4,2 ΣDioxinlign. PCB (ng/kg TS) ΣPFAS (µg/kg TS) 3,3 9,3 0,1 ΣPhthalater (µg/kg TS) ΣBFR (µg/kg TS) 0,5 0,9 1,0 32

33 Bromerede flammehæmmer (BFR) er også en stærk kandidatgruppe, da der var forhøjede koncentrationer ved Roskilde i august (æg) og ved Frederiksværk i november. Denne udpegning er noget svagere, da der ikke var nogen kraftigt forhøjede koncentrationer, men kun forhøjede. Årsagen til at der ikke var større forskelle i forhold til Agersø var, at BDE 209 dominerede ved Agersø, hvorimod de andre BFR dominerede ved Roskilde og Frederiksværk. Hvis BDE 209 ikke medtages, da den forekom mest ved Agersø, hvor der ikke var misdannelser, bliver forskellene mellem Roskilde samt Frederiksværk i forhold til Agersø mindst dobbelt så stor i alle prøver (se også figur 18). PFAS kan ikke udelukkes at tilhøre de stærke kandidater, men da datagrundlaget er mindre for denne stofgruppe, er denne vurdering mere usikker. Der er desuden mistanke om, at denne stofgruppe bidrager til at øge toksiciteten af andre stoffer, idet den øger gennemtrængeligheden af membraner. Phthalater forekom generelt i høje koncentrationer, men det var kun i ét af tilfældene, at der var en forskel fra Roskilde og Frederiksværk til Agersø, og phthalater må derfor betragtes som en svag kandidatgruppe. De øvrige målte tungmetaller forventes ikke at bidrage til misdannelser på disse udvalgte lokaliteter. Der var også forskelle mellem Roskilde og Frederiksværk. Bromerede flammehæmmere og dioxinlignende PCB er må betragtes som mere karakteristiske for Frederiksværk, hvorimod PFAS og dioxin var mere karakteristiske for Roskilde. Der findes ikke information om dosis-respons sammenhæng for nogen af disse stofgrupper og misdannelser for ålekvabbe. Det er derfor vanskeligt at vurdere, hvor højre koncentrationerne i ålekvabbe skal være for at sandsynliggøre, at et stof er årsag til misdannelser. Derudover er det sandsynligt, at der også er kombinationseffekter af stofferne. Dette findes der endnu mindre information om for alle typer af organismer, specielt når det drejer sig om kombinationer af forskellige stofgrupper. Trin 2 i projektet har derfor som formål at undersøge sammenhæng i kontrollerede laboratorieforsøg. 33

34 34

35 Konklusioner og anbefalinger Konklusionerne fra måleprogrammet er, at: kobber, organotin, PAH er, dioxin, dioxinlignende PCB er samt bromerede flammehæmmere er stærke kandidatstoffer, som kan være årsag til misdannelser, PFAS kan også tilhøre de stærke kandidatstoffer, og øvrige tungmetaller (kviksølv, kadmium og bly) er ikke kandidatstoffer på disse lokaliteter. For at kunne verificere at de stærke kandidatstoffer kan være årsag til misdannelser anbefales, at 1. der gennemføres kontrollerede eksponeringsforsøg med ålekvabber med såvel blandinger af stoffer som enkeltstoffer ifølge det planlagte Trin 2 i FORMÅL, 2. samtlige stærke kandidatstofgrupper bør indgå i blandingerne, herunder kobber, organotin, dioxin og dioxinlignende PCB er samt bromerede flammehæmmere, 3. kobber, organotin, dioxin og dioxinlignede PCB er er de stoffer som bør undersøges enkeltvis i de samme koncentrationer, som de har i blandingerne for at kunne vurdere blandingseffekter samt enkelte stoffers bidrag til effekter, 4. verificering af eksponering af ålekvabber gennemføres efter forsøget er afsluttet ved kemiske analyser i muskel og/eller lever samt unger, 5. biomarkører måles samtidigt med vurdering af misdannelse for at kunne sammenligne respons af biomarkører i naturen med respons under kontrollerede forhold. 35

36 36

37 Referencer Halling-Sørensen, B., Petersen, G., Stuer-Lauridsen, F., Slothuus, T., Kinnberg, K. & Bjerregaard,P. 2008: Kemiske stoffer der kan føre til misdannelser i fisk. Indkredsning af stoffer ud fra deres biokemiske virkemekanisme. Rapport fra By- og Landskabsstyrelsen 2008, 112 s. Pedersen, B., Larsen, M.M. & Dahllöf, I. 2004a: Teknisk anvisning for marin overvågning. 4.4 Miljøfarlige stoffer i muslinger. Danmarks Miljøundersøgelser. - Teknisk anvisning fra DMU's Marine Fagdatacenter: 19 s. rint/tekniskeanvisningernovana / Pedersen, B., Larsen, M.M. & Dahllöf, I. 2004b: Teknisk anvisning for marin overvågning. 6.2 Miljøfarlige stoffer i fisk. Danmarks Miljøundersøgelser. - Teknisk anvisning fra DMU's Marine Fagdatacenter: 19 s. rint/tekniskeanvisningernovana / Pedersen, B., Larsen, M.M. & Dahllöf, I. 2004c:Teknisk anvisning for marin overvågning. 5.4 Miljøfarlige stoffer i sediment. Danmarks Miljøundersøgelser. - Teknisk anvisning fra DMU's Marine Fagdatacenter: 22 s. rint/tekniskeanvisningernovana / Strand, J., Andersen, L., Dahllöf, I. & Korsgaard, B. 2004: Impaired larval development in broods of eelpout (Zoarces viviparus) in Danish coastal waters. -- Fish Physiology and Biochemistry 30: Strand, J. & Dahllöf, I. 2005: Teknisk anvisning for marin overvågning. 4.5 Biologisk effektmonitering - muslinger. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser. - Teknisk anvisning fra DMU's Marine Fagdatacenter: 15 s. _muslinger_12_12_05.pdf Strand, J. & Jacobsen, J. 2005: Accumulation and trophic transfer of organotins in a marine food web from the Danish coastal waters. - Science of Total Environment 350:

38 Strand, J. 2010: Biologisk effektmonitering. - I: Hjorth, M. & Josefson, A.B. (red.); Marine områder NOVANA. Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvaliteten, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus universitet. s Faglig rapport fra DMU nr Stuer-Lauridsen, F., Gustavson, K., Møhlenberg, F., Dahllöf, I., Strand, J., Bjerregaard, P., Korsgaard, B., Rasmussen,T.H. & Halling-Sørensen, B Misdannet ålekvabbeunger og andre biologiske effekter i danske vandområder. Litteraturudredning. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen. 208 s. 4/html/default.htm 38

39

Miljøfarlige stoffer og ålekvabbe Et feltstudie

Miljøfarlige stoffer og ålekvabbe Et feltstudie Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 344 Offentligt Miljøfarlige stoffer og ålekvabbe Et feltstudie Sammenfatning Titel: Miljøfarlige stoffer og ålekvabbe - et feltstudie - trin 1

Læs mere

Miljøfarlige stoffer i sediment og muslinger. Delrapport. Regional actions improve nature in River Odense and Odense Fjord

Miljøfarlige stoffer i sediment og muslinger. Delrapport. Regional actions improve nature in River Odense and Odense Fjord FORSLAG TIL NATIONALPARK MOLS BJERGE Miljøfarlige stoffer i sediment og muslinger Delrapport Regional actions toiii improve nature in River Odense and Odense Fjord Project number LIFE04/NAT/DK/000022 Final

Læs mere

Annex A Resultattabeller og beregninger fra ålekvabbeeksperiment

Annex A Resultattabeller og beregninger fra ålekvabbeeksperiment Annex A Resultattabeller og beregninger fra ålekvabbeeksperiment Kolofon Titel: Resultattabeller og beregninger fra ålekvabbeeksperiment Emneord: Udgiver: URL: www.nst.dk ISBN nr. elektronisk version:

Læs mere

Kolofon. Titel: Annex 1. URL: Emneord: ISBN nr. elektronisk version: Udgiver: Naturstyrelsen. Udgiverkategori: Statslig

Kolofon. Titel: Annex 1. URL:  Emneord: ISBN nr. elektronisk version: Udgiver: Naturstyrelsen. Udgiverkategori: Statslig Annex I Kolofon Titel: Annex 1 URL: www.nst.dk Emneord: ISBN nr. elektronisk version: 978-87-7279-281-1 Udgiver: Naturstyrelsen Udgiverkategori: Statslig Ansvarlig institution: Naturstyrelsen Copyright:

Læs mere

Miljøfarlige stoffer og ålekvabbe

Miljøfarlige stoffer og ålekvabbe Miljøfarlige stoffer og ålekvabbe Samlet analyse Kolofon Titel: Miljøfarlige stoffer og ålekvabbe. Samlet analyse Emneord: Ålekvabbe, tungmetaller, organotin, PFAS, phthalater, dioxin, bromerede flammehæmmere

Læs mere

FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB

FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB AARHUS UNIVERSITET Den 8. December 2010 FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB Pia Lassen, Seniorforsker Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet FORMÅL Formålet

Læs mere

Eksponeringsforsøgmed ålekvabbe

Eksponeringsforsøgmed ålekvabbe Eksponeringsforsøgmed ålekvabbe Kolofon Titel: Eksponeringsforsøg med ålekvabbe URL: www.nst.dk Emneord: Ålekvabbe, misdannelser, miljøfarlige stoffer, laboratorieforsøg, biomarkører. ISBN nr. elektronisk

Læs mere

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012 Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Miljøprojekt nr. 1433, 212 Titel: Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Redaktion: Linda

Læs mere

Miljøudvalget MIU alm. del Bilag 150 Offentligt. Eksponeringsforsøgmed ålekvabbe

Miljøudvalget MIU alm. del Bilag 150 Offentligt. Eksponeringsforsøgmed ålekvabbe Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 150 Offentligt Eksponeringsforsøgmed ålekvabbe Kolofon Titel: Eksponeringsforsøg med ålekvabbe URL: www.nst.dk Emneord: Ålekvabbe, misdannelser, miljøfarlige stoffer,

Læs mere

Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser

Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Møde i Det Grønne Råd Odense den 17. november 2016 Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Chefkonsulent Stig Eggert Pedersen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) Odense Fjord

Læs mere

Tabel 1.1. Sammenstikningsskema for blandprøver Blandprøve St. 1 St. 2 St. 3 St. 4. Delprøver M2 M1 M5 M10. Delprøver M3 M8 M6 M11

Tabel 1.1. Sammenstikningsskema for blandprøver Blandprøve St. 1 St. 2 St. 3 St. 4. Delprøver M2 M1 M5 M10. Delprøver M3 M8 M6 M11 SAMSØ KOMMUNE BALLEN FÆRGEHAVN, SAMSØ MILJØUNDERSØGELSER AF SEDIMENT ADRESSE Jens Chr. Skous Vej 9 TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DATARAPPORT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Resultater og

Læs mere

Dioxin og biologisk effektmonitering i ålekvabbe i kystnære danske farvande. Faglig rapport fra DMU nr. 743. Danmarks Miljøundersøgelser

Dioxin og biologisk effektmonitering i ålekvabbe i kystnære danske farvande. Faglig rapport fra DMU nr. 743. Danmarks Miljøundersøgelser Dioxin og biologisk effektmonitering i ålekvabbe i kystnære danske farvande Faglig rapport fra DMU nr. 743 AU 2009 Danmarks Miljøundersøgelser AARHUS UNIVERSITET [Tom side] Dioxin og biologisk effektmonitering

Læs mere

0 Indhold. Titel: Miljøfarlige stoffer i fisk. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1

0 Indhold. Titel: Miljøfarlige stoffer i fisk. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1 Titel: Miljøfarlige stoffer i fisk Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Martin M. Larsen TA henvisninger TA nr.: M25 Version: 1 Oprettet: 21.05.2013 Gyldig fra: 21.05.2013 Sider: 15 Sidst ændret:

Læs mere

Regional actions to improve nature in River Odense and Odense Fjord

Regional actions to improve nature in River Odense and Odense Fjord 1 FORSLAG TIL NATIONALPARK MOLS BJERGE Biomarkører i ålekvabbe Delrapport II Regional actions to improve nature in River Odense and Odense Fjord Project number LIFE04/NAT/DK/000022 Final report covering

Læs mere

Eksempler på fremgangsmåder til at vurdere belastning og påvirkninger af miljøfarlige stoffer i vandmiljøet

Eksempler på fremgangsmåder til at vurdere belastning og påvirkninger af miljøfarlige stoffer i vandmiljøet INSTITUT FOR BIOSCIENCE Eksempler på fremgangsmåder til at vurdere belastning og påvirkninger af miljøfarlige stoffer i vandmiljøet Jakob Strand Aarhus Universitet Nationalt Center for Miljø & Energi (DCE)

Læs mere

Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal

Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal Københavns Kommune Kystdirektoratet Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal VVM Teknisk baggrundsrapport nr. 2 Opdateret udgave Jan. 2010 Januar 2010 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1

Læs mere

MILJØFREMMEDE STOFFER OG METALLER I VANDMILJØET

MILJØFREMMEDE STOFFER OG METALLER I VANDMILJØET MILJØFREMMEDE STOFFER OG METALLER I VANDMILJØET NOVANA. Tilstand og udvikling 2004-2012 Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 142 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT

Læs mere

2. Definition(er) og koncepter

2. Definition(er) og koncepter Modtager(e): Naturstyrelsen NOTAT 1.5 Faglig karakterisering af forekomst og udbredelse af miljøfarlige stoffer, herunder biologiske effekter, i de danske farvande Kim Gustavson, Martin M. Lasen & Jakob

Læs mere

Hvilke svar giver NOVANA på hvor pesticider og andre miljøfremmede stoffer i overfladevand kommer fra?

Hvilke svar giver NOVANA på hvor pesticider og andre miljøfremmede stoffer i overfladevand kommer fra? Hvilke svar giver NOVANA på hvor pesticider og andre miljøfremmede stoffer i overfladevand kommer fra? Susanne Boutrup, Forsknings-, Overvågnings- og Rådgivningssekretariatet, Danmarks Mijøundersøgelser,

Læs mere

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde

Læs mere

Screeningsrapport 27. oktober 2014

Screeningsrapport 27. oktober 2014 SCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER Screeningsrapport 27. oktober 2014 Basisinfo om screenet ejendom (BBR) Adresse: Sortebakkeskolen, Løgstørvej 161, 9610 Nørager Matr. nr./ejerlav: 1ky Nøragergård Hgd.,

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.1, Marint sediment Endeligt forslag til bilag 1.1 i bekendtgørelsen ses i bilag

Læs mere

FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD

FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD Ryttermarksvej 1, 6000 Kolding Rekvirent: Kolding Kommune Dato: 15. marts 2013 DMR-sagsnr.: 2013-0126 Din rådgiver gør en forskel Industrivej 10A, 8680 Ry Tlf. 86 95 06 55

Læs mere

Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S

Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S Sag nr.: 113026/HB Dato: 12. august 2013 NOTAT Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S 1. Indledning I forbindelse med mulig udlægning af kunstgræsbaner

Læs mere

Verdens dårligste sædkvalitet? eller Kemikalier og kønsudvikling. Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense

Verdens dårligste sædkvalitet? eller Kemikalier og kønsudvikling. Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense Verdens dårligste sædkvalitet? eller Kemikalier og kønsudvikling Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense Forskellige tegn på problemer med hanlig kønsudvikling observeret i løbet

Læs mere

UNDERSØGELSE AF 400 LEGEPLADSER I KØBENHAVN

UNDERSØGELSE AF 400 LEGEPLADSER I KØBENHAVN UNDERSØGELSE AF 400 LEGEPLADSER I KØBENHAVN Akademiingeniør Claus Vestergaard, GEO Akademiingeniør Susanne Boiesen Petersen Miljøkontrollen København ATV MØDE DIFFUS JORDFORURENING SCHÆFFERGÅRDEN 4. juni

Læs mere

BILLUND KOMMUNE TUNGMETALLER I FISK I GRINDSTED ENGSØ Rekvirent. Billund Kommune att. Annette Mathiesen Jorden Rundt Grindsted

BILLUND KOMMUNE TUNGMETALLER I FISK I GRINDSTED ENGSØ Rekvirent. Billund Kommune att. Annette Mathiesen Jorden Rundt Grindsted BILLUND KOMMUNE TUNGMETALLER I FISK I GRINDSTED ENGSØ 2010 Rekvirent att. Annette Mathiesen Jorden Rundt 1 7200 Grindsted alm@billund.dk Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projekt

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og

Læs mere

ATV VINTERMØDE 2019 DIOXINER ET OVERSET PROBLEM VED GAMLE LOSSEPLADSER?

ATV VINTERMØDE 2019 DIOXINER ET OVERSET PROBLEM VED GAMLE LOSSEPLADSER? ATV VINTERMØDE 2019 DIOXINER ET OVERSET PROBLEM VED GAMLE LOSSEPLADSER? Gitte Lemming Søndergaard og Britt Boye Thrane, Rambøll Niels Just og Kristian Dragsbæk Raun, Region Syddanmark BAGGRUND FOR OPGAVEN

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 4.5 Biologisk effektmonitering - muslinger Jakob Strand Ingela Dahllöf Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 4.5-1 Indhold

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Styregruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 24. oktober 2012 QA: Emne: Stine Kjær Ottsen Opdatering

Læs mere

Grundlag for vurdering af forureningsgraden. Om metallerne:

Grundlag for vurdering af forureningsgraden. Om metallerne: Grundlag for vurdering af forureningsgraden Der rejser sig naturligt en række spørgsmål i forbindelse med vurderingen forurenede sedimenter. Hvor kommer stofferne fra, hvor giftige er de og ved hvilke

Læs mere

Screening for forurening i jord, der er oplagt på Københavnsvej 326, 4000 Roskilde, matr. 6a St. Hede, Roskilde Jorder. GeoMiljø Miljørådgivning ApS.

Screening for forurening i jord, der er oplagt på Københavnsvej 326, 4000 Roskilde, matr. 6a St. Hede, Roskilde Jorder. GeoMiljø Miljørådgivning ApS. Roskilde Kommune Miljøteknisk Notat Screening for forurening i jord, der er oplagt på Københavnsvej 326, 4000 Roskilde, matr. 6a St. Hede, Roskilde Jorder. 14. november 2017 Sag: 17-07-01 / CBS GeoMiljø

Læs mere

Skærbækværket, DONG Energy Vurdering af sedimentkvalitet

Skærbækværket, DONG Energy Vurdering af sedimentkvalitet Skærbækværket, DONG Energy Vurdering af sedimentkvalitet Rekvirent DONG Energy Kraftværksvej 53 7000 Fredericia Rådgiver NIRAS Åboulevarden 80 8100 Århus C RUF Dykkerservice Lindevej 1 8370 Hadsten Mobil

Læs mere

Rambøll Olie og Gas A/S Udvidelse af Gaslageret ved Ll. Torup. Rekvirent. Rådgiver

Rambøll Olie og Gas A/S Udvidelse af Gaslageret ved Ll. Torup. Rekvirent. Rådgiver Rekvirent Rambøll Olie og Gas A/S Teknikerbyen 31 2830 Virum Ditte Marie Mikkelsen Telefon 4598 6000 E-mail DMM@Ramboll.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon 8738 6166 E-mail joca@orbicon.dk

Læs mere

Kvaliteten af det organiske affald og spildevandsslam til jordbrug nye undersøgelser

Kvaliteten af det organiske affald og spildevandsslam til jordbrug nye undersøgelser Kvaliteten af det organiske affald og spildevandsslam til jordbrug nye undersøgelser Morten Carlsbæk mc@dakofa.dk Biogaskonference hos KARA/NOVEREN 17. august 2017 GATE 21 I samarbejde med BioGas2020 og

Læs mere

EKSISTERENDE, NYE OG REVIDEREDE PRIORITEREDE STOFFER - BETYDNING FOR IGANGVÆRENDE REVISION AF BKG. OM

EKSISTERENDE, NYE OG REVIDEREDE PRIORITEREDE STOFFER - BETYDNING FOR IGANGVÆRENDE REVISION AF BKG. OM EKSISTERENDE, NYE OG REVIDEREDE PRIORITEREDE STOFFER - BETYDNING FOR IGANGVÆRENDE REVISION AF BKG. OM ANALYSEKVALITET 1 Baggrund Arbejdsgruppe E om Kemiske aspekter (Kommissions DG Miljø, Direktorat D

Læs mere

HAV- OG FISKERIBIOLOGI

HAV- OG FISKERIBIOLOGI HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med

Læs mere

PCB Congener i jord. Projekt for KMC Nordhavn, Københavns Kommune. Præsentation af foreløbige resultater

PCB Congener i jord. Projekt for KMC Nordhavn, Københavns Kommune. Præsentation af foreløbige resultater PCB Congener i jord Projekt for KMC Nordhavn, Københavns Kommune. Præsentation af foreløbige resultater Baggrund for projektet Vi måler for 7 PCB-congener i jord. Det er de samme, som vi måler for i fuger

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2012

Trolling Master Bornholm 2012 Trolling Master Bornholm 1 (English version further down) Tak for denne gang Det var en fornøjelse især jo også fordi vejret var med os. Så heldig har vi aldrig været før. Vi skal evaluere 1, og I må meget

Læs mere

- men er det farligt for mennesker?

- men er det farligt for mennesker? Center for Hormonforstyrrende Center Hormonforstyrrende Stoffer Stoffer cehos.dk Hormonforstyrrende effekter - men er det farligt for mennesker? Anna-Maria Andersson biolog, centerleder og forsker ved

Læs mere

NOTAT- SEDIMENTPRØVER FRA ENGSØEN

NOTAT- SEDIMENTPRØVER FRA ENGSØEN NOTAT- SEDIMENTPRØVER FRA ENGSØEN Projekt Kunde Sammenstilling af analyser af sedimentprøver fra 1986 til 2012 fra Engsøen i Grindsted Billund Kommune Dato 08-11-2012 Til Annette Læbo Matthiesen Fra Mette

Læs mere

BIOMONITERING VED GLATVED STRAND 2011

BIOMONITERING VED GLATVED STRAND 2011 Til DONG Energy og Reno Djurs Dokumenttype Rapport Dato November 2 BIOMONITERING VED GLATVED STRAND 2 Revision 3 Dato 2--2 Udarbejdet af SRTP Kontrolleret af OG Godkendt af Beskrivelse SRTP Rapportering

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 0.0a dato den /7-0 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOT I BKG. NR. 866 Bekendtgørelsens bilag., Fersk sediment Endeligt forslag til bilag. i bekendtgørelsen

Læs mere

Driftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø

Driftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø Præstø Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 18. juli, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag

Læs mere

Miljøfremmede stoffer og metaller havforurening i et globalt perspektiv

Miljøfremmede stoffer og metaller havforurening i et globalt perspektiv Miljøfremmede stoffer og metaller havforurening i et globalt perspektiv Af projektleder, professor dr.med. Ole Andersen, Institut for Natur, ystemer og Modeller, Roskilde Universitetscenter og projektkoordinator

Læs mere

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING

Læs mere

Bilag 2 Teknisk notat

Bilag 2 Teknisk notat Bilag 2 Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T 72 207 207 www.sweco.dk CVR-nr. 48233511 Rærup Havbundssedimentdepot Konsekvensvurdering ved tilførsel af sediment fra Esbjerg Havn 7. januar 2016

Læs mere

Til Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling

Til Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND P.O.BOX 570 PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,

Læs mere

LABORATORIEPROJEKTER - SLUTRAPPORT DIOXIN OG PCB I ÆG FRA UDEGÅENDE HØNS KONTROLRESULTATER Projekt J. nr.:

LABORATORIEPROJEKTER - SLUTRAPPORT DIOXIN OG PCB I ÆG FRA UDEGÅENDE HØNS KONTROLRESULTATER Projekt J. nr.: LABORATORIEPROJEKTER - SLUTRAPPORT DIOXIN OG PCB I ÆG FRA UDEGÅENDE HØNS KONTROLRESULTATER 2015-2016 Projekt J. nr.: 2010-20-793-00104 BAGGRUND OG FORMÅL Dioxin og PCB er organiske miljøforureninger og

Læs mere

Miljønotat. - Orienterende Dam Holme 101, 3660 Stenløse

Miljønotat. - Orienterende Dam Holme 101, 3660 Stenløse Miljønotat DJ MILJØ & GEOTEKNIK P/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. Miljøundersøgelse - Orienterende Dam Holme, 366 Stenløse Sag nr. B24449. Baggrund: DJ Miljø & Geoteknik P/S blev af Egedal kommune anmodet

Læs mere

Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter

Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter nr. 25, 2003 Kortlægning og afgivelse af organiske tinforbindelser i rullemadrasser, topmadrasser og baby/børnedyner Jane Pors, cand. scient René Fuhlendorff,

Læs mere

Temadag om bygge og anlægsaffald!.

Temadag om bygge og anlægsaffald!. Temadag om bygge og anlægsaffald!. Middelfart 21. oktober 2014 Øget kvalitet i genanvendelsen af bygge og anlægsaffald fra genbrugspladserne Jacob H. Simonsen Temadag 21. oktober 2014 Middelfart Hvad mener

Læs mere

Fasanvej Byggefelt VI, Næstved Miljø- og geoteknisk rapport

Fasanvej Byggefelt VI, Næstved Miljø- og geoteknisk rapport Fasanvej Byggefelt VI, Næstved Miljø- og geoteknisk rapport Adresse: Matr. nr.: Rekvirent: Fasanvej, 4700 Næstved 229r, 146a og 146b Næstved Markjorder Næstved Kommune, Center for Politik og Udvikling,

Læs mere

Fra mistanke til kvalitetskriterier - med PFAS forbindelser som eksempel

Fra mistanke til kvalitetskriterier - med PFAS forbindelser som eksempel Fra mistanke til kvalitetskriterier - med PFAS forbindelser som eksempel Katrine Smith, Ingeniør, Jord og Affald, Miljøstyrelsen Oktober 2015 Fastsættelse af sundhedsbaserede kvalitetskriterier til vurdering

Læs mere

Økotoksikologiske effekter af kemiske stoffer i regnbetingede udledninger

Økotoksikologiske effekter af kemiske stoffer i regnbetingede udledninger Økotoksikologiske effekter af kemiske stoffer i regnbetingede udledninger Anne Munch Christensen (Civilingeniør) Anders Baun (Lektor, ph.d.) Program Introduktion Formål Undersøgelsesprogram Undersøgelsesrecipient

Læs mere

Dumped ammunition - an environmental problem for sediment management?

Dumped ammunition - an environmental problem for sediment management? 5th International SedNet Conference, 27th-29th May 2008, Oslo, Norway Dumped ammunition - an environmental problem for sediment management? Jens Laugesen, Det Norske Veritas Harald Bjørnstad, Forsvarsbygg

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Stine Kjær Ottsen Dato: 25. juni 2015 QA: Emne:

Læs mere

USIKKERHED PÅ REFERENCEMATERIALERS

USIKKERHED PÅ REFERENCEMATERIALERS USIKKERHED PÅ REFERENCEMATERIALERS REFERENCEVÆRDIER 1 Indledning Ved bestemmelse af måleusikkerhed skal alle signifikante bidrag til usikkerheden inddrages. Et af usikkerhedsbidragene er, i hvilket omfang

Læs mere

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for

Læs mere

Hvordan ser Fødevarestyrelsen på grænseværdier? Dorthe Licht Cederberg og Gudrun Hilbert. Fødevarestyrelsen

Hvordan ser Fødevarestyrelsen på grænseværdier? Dorthe Licht Cederberg og Gudrun Hilbert. Fødevarestyrelsen Hvordan ser Fødevarestyrelsen på grænseværdier? Dorthe Licht Cederberg og Gudrun Hilbert Fødevarestyrelsen Grænseværdier for indhold i fødevarer Forurenende stoffer/kemiske forureninger/uønskede stoffer

Læs mere

cc: Til: Fra: Ulla Lund Dato: QA: Emne: Bilag 1.3 Grundvand Ledningsevne Ilt (O Cl ) Bilag 1.4 Drikkevand Ilt (O Bilag 1.5 vand t. drikkev.

cc: Til: Fra: Ulla Lund Dato: QA: Emne: Bilag 1.3 Grundvand Ledningsevne Ilt (O Cl ) Bilag 1.4 Drikkevand Ilt (O Bilag 1.5 vand t. drikkev. Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Styregruppen for Naturstyrels sens Referencelaboratorium cc: Fra: Dato: QA: Emne: Ulla Lund 26. juni 2013 Stine Kjær Ottsen Opdatering

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

NOTAT. Vækst af muslinger i Danmark. Jonathan Carl. Udgivet 06-09-2013

NOTAT. Vækst af muslinger i Danmark. Jonathan Carl. Udgivet 06-09-2013 NOTAT Projekt Projektnummer Emne Fra Vækst af muslinger i Danmark 132111 - KOMBI-GUDP Vækst af muslinger i Danmark Jonathan Carl Udgivet 6-9-13 Dette notat redegør for nogle af det eksisterende data for

Læs mere

Perfluorerede stoffer og sædkvalitet

Perfluorerede stoffer og sædkvalitet Perfluorerede stoffer og sædkvalitet Læge Ulla Nordström Joensen Afdeling for Vækst og Reproduktion Rigshospitalet Dårlig sædkvalitet kan have flere årsager Manglende testikelvæv Medfødte/genetiske årsager

Læs mere

Analyser af kvælstof og fosfor teknisk gennemgang

Analyser af kvælstof og fosfor teknisk gennemgang Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 12 Offentligt Analyser af kvælstof og fosfor teknisk gennemgang September 2017 Sagen kort Miljøstyrelsen har afdækket fejl i laboratoriet ALS Danmark

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer

Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer NOTAT Kemikalier J.nr. 001-06320 Ref. logla Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer 1. Resume Fluortelomerer og fluorpolymerer udgør størstedelen af den nuværende

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Fasanvej Byggefelt III, Næstved Miljø- og geoteknisk rapport

Fasanvej Byggefelt III, Næstved Miljø- og geoteknisk rapport Fasanvej Byggefelt III, Næstved Miljø- og geoteknisk rapport Adresse: Matr. nr.: Rekvirent: Fasanvej, 4700 Næstved 229r Næstved Markjorder Næstved Kommune, Center for Politik og Udvikling, Team Byråd og

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Svar på Spørgsmål 171 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Svar på Spørgsmål 171 Offentligt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg 1240 København K J.nr. AAR 001-00793 Den 8. december 2010 Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 12. november 2010 stillet følgende

Læs mere

Sundhedsstyrelsens indsats omkring PCB i indeklima

Sundhedsstyrelsens indsats omkring PCB i indeklima Sundhedsstyrelsens indsats omkring PCB i indeklima De kommunale udfordringer med PCB Kommunernes Landsforening den 21. juni 2011 Henrik L. Hansen, ledende embedslæge, kontorchef Indeklima og sundhed Indeklima

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Oprettet: Forfattere: Liselotte Sander Johansson Peter Wiberg-Larsen

Oprettet: Forfattere: Liselotte Sander Johansson Peter Wiberg-Larsen Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: S09 Version: 3 Oprettet: 07.09.2011 Forfattere: Liselotte Sander Johansson Peter Wiberg-Larsen Gyldig fra: 07.09.2011 Sider: 15 Sidst ændret: 13.07.2018 Fagdatacenter

Læs mere

Der er anvendt en akkrediteret analysemetode (FA411.1) til måling af phthalaterne i plast.

Der er anvendt en akkrediteret analysemetode (FA411.1) til måling af phthalaterne i plast. Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 31, 2016 Phthalater i fødevarekontaktmaterialer, 2010 Petersen, Jens Højslev; Greve, Krestine Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning 1 2 Undersøgelser 2 3 Resultater 2 4 Konklusion/vurderinger 3

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning 1 2 Undersøgelser 2 3 Resultater 2 4 Konklusion/vurderinger 3 Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning Stamspor til Østhavnen, Sporrenovering Miljøundersøgelser af sidespor ved stationering km 13,5 COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77

Læs mere

Miljøbelastning ved manuel bilvask

Miljøbelastning ved manuel bilvask Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-09-2016 - Opfølgning på foretræde vedlagt) MOF Alm.del Bilag 591 Offentligt Miljøbelastning ved manuel bilvask Landemærket 10, 5. Postboks 120 1004 København

Læs mere

MILJØFREMMEDE STOFFER I SPILDEVAND Effekter på vandmiljøet

MILJØFREMMEDE STOFFER I SPILDEVAND Effekter på vandmiljøet MILJØFREMMEDE STOFFER I SPILDEVAND Effekter på vandmiljøet K. Ole Kusk, lektor Danmarks Tekniske Universitet Hvad er et miljøfremmed stof? Organisk kemisk stof, som ikke dannes naturligt Inkluderer af

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer 2017

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer 2017 Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 2019 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Er pesticid-cocktail Farlig for mennesker? Otto Meyer, rådgiver, toksikologi og risikovurdering

Er pesticid-cocktail Farlig for mennesker? Otto Meyer, rådgiver, toksikologi og risikovurdering Er pesticid-cocktail Farlig for mennesker? Otto Meyer, rådgiver, toksikologi og risikovurdering Farligt? Ja, hvis eksponeringen er tilstrækkelig stor Toksikologiske undersøgelser Mutagene effekter Akut

Læs mere

Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer

Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2016 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3

Læs mere

Bilag 2: Situationsplan med prøvetagningspunkter. Feltarbejdet blev udført den 18. august 2010.

Bilag 2: Situationsplan med prøvetagningspunkter. Feltarbejdet blev udført den 18. august 2010. Notat Grontmij Carl Bro A/S Dusager 12 8200 Århus N Danmark T +45 82 10 51 00 F +45 8210 5155 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Byggemodning LP151, Hadsten Udtagning af supplerende jordprøver, den

Læs mere

Analyserapport. Miljøstyrelsen Phthalater og organiske tinforbindelser i produkter med PVC. Sagsnr Side 1 af 1. Journal nr.

Analyserapport. Miljøstyrelsen Phthalater og organiske tinforbindelser i produkter med PVC. Sagsnr Side 1 af 1. Journal nr. Sagsnr. 1026737267 Side 1 af 1 Analyserapport Miljøstyrelsen Phthalater og organiske tinforbindelser i produkter med PVC Journal nr. M 70410367 August 2001 Rekvirent: Dato: Udført af: Miljøstyrelsen Lea

Læs mere

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger

Læs mere

Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 ANALYSE...

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.16, Kontrol/overvågning af skaldyr Skaldyr har ikke tidligere været omfattet af bekendtgørelse om analysekvalitet.

Læs mere

PRØVETAGNINGS- OG ANALYSERAPPORT

PRØVETAGNINGS- OG ANALYSERAPPORT Skelstedet 5, Trørød DK- 2950 Vedbæk (+45) 45662095 www.dma.nu lab@dma.nu PRØVETAGNINGS- OG ANALYSERAPPORT Rekvirent Sagsnavn/ref. Vor Journal nr. D00203-001 Lab. Journal nr. R02137 IDEAS Aps Att. Ove

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering

Læs mere

DONG ENERGY A/S. Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord

DONG ENERGY A/S. Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord DONG ENERGY A/S Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord 2/27 Notat om spormetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Resume 3 3 Indledning 4 4 Tilgang

Læs mere

Fensmarkvej, Næstved Miljø- og geoteknisk rapport

Fensmarkvej, Næstved Miljø- og geoteknisk rapport Fensmarkvej, Næstved Miljø- og geoteknisk rapport Adresse: Matr. nr.: Rekvirent: Fensmarkvej, 4700 Næstved 6pz Øverup By, Herlufsholm Næstved Kommune, Center for Politik og Udvikling, Team Byråd og Direktion

Læs mere

Rumlig interpolering af store datamængder om jordforurening i København

Rumlig interpolering af store datamængder om jordforurening i København GANDALF Rumlig interpolering af store datamængder om jordforurening i København Vingsted, marts 2018 GANDALF GANDALF projekt Udvikling af metoder til Chemical Fingerprinting på jord- og sedimentprøver

Læs mere

Ringkøbing J.nr. NST Ref. ankri Den 9. december 2014

Ringkøbing J.nr. NST Ref. ankri Den 9. december 2014 Ringkøbing J.nr. NST-4852-00009 Ref. ankri Den 9. december 2014 Notat vedr. opfølgning på Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vedr. udvidelse af naturgaslageret i Ll. Torup, herunder vurdering af Energinet.dks

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

Ejendommene har matrikel nr.: 1222 og 1234, Utterslev, København.

Ejendommene har matrikel nr.: 1222 og 1234, Utterslev, København. Bygningsscreening Boligforeningen AAB Afdeling 33 2400 København NV Sag Dato: 1.12.2016 Sag nr.: Rev: B26963 0 Sagsbehandler: Jonas Bergenholz Kvalitetssikring: Janus Poulsen 1. Baggrund I forbindelse

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Ansager, Horne, Lunde, Nr. Nebel, Outrup og Ølgod skoler. Screening af forureningsforhold i topjorden af ubefæstede arealer

Ansager, Horne, Lunde, Nr. Nebel, Outrup og Ølgod skoler. Screening af forureningsforhold i topjorden af ubefæstede arealer Notat Ansager, Horne, Lunde, Nr. Nebel, Outrup og Ølgod skoler Screening af forureningsforhold i topjorden af ubefæstede arealer Kogsgaard Miljø Fabriksvej 13 6980 Tim Tlf. 9734 1177 Fax 9734 1277 www.kogsgaard.dk

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse blandt borgere. Familiecentret Socialforvaltningen, Aarhus Kommune

Tilfredshedsundersøgelse blandt borgere. Familiecentret Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Tilfredshedsundersøgelse blandt borgere Familiecentret 2016 Socialforvaltningen, Aarhus Kommune UDGIVER Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Christina Vang Jakobsen,

Læs mere