Bilag til Kræftplan II

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag til Kræftplan II"

Transkript

1 Bilag til Kræftplan II 6.1 Patientforløb organiseret i pakker Cheflæge Johannes Gaub, overlæge Niels Mygind, overlæge Carsten Rytter, overlæge Bente Sørensen, overlæge Claus Bisgård, overlæge Peter Wamberg, overlæge Thomas Skjødt, overlæge Karen Skjødt, overlæge Bjarne Nielsen, overlæge Anne Marie Bak Jylling, overlæge Birthe Østergård, overlæge Jan Lindebjerg og overlæge Helle Ørding, Vejle Sygehus Overlæge Finn Hald, Horsens Sygehus Praksiskoordinator Per Grinsted, Fyns Amt Kvalitetschef Peter Rhode, Århus Amt Cheflæge Johannes Gaub har stået for sammenskrivningen og er ansvarlig for kapitlets endelige form. Patientforløb: udredning behandling opfølgning. Erfaringer på Vejle Sygehus Indledning Vejle Sygehus har siden 1995 arbejdet med det hensigtsmæssige patientforløb, oprindeligt med det formål at lette beskrivelse og måling af kvalitet og service (1). Da Vejle Amts lungekræftdiagnostik blev centraliseret på Vejle Sygehus i 1999, blev Lungepakken skabt, og modellen viste sig velegnet for patientforløb, som skal overholde snævre tidsfrister. Lignende erfaringer er gjort i andre sygehusvæsener (2,3). Kræftstyregruppen har bedt Vejle Sygehus bidrage til Kræftplan II med beskrivelse af de pakkeforløb, der danner grundlag for vor behandling af kræftpatienter. Kapitlet starter med de generelle træk i pakkeforløbene, som gerne skulle kunne anvendes andre steder. Derefter en beskrivelse af de fire store kræftområder, som følger modellen i dag, lunge-, mamma-, kolon-rektum- og gynækologisk cancer, og en kort beskrivelse af den nøglerolle, radiologi og patologi spiller for vellykkede pakkeforløb med vægt på de bindinger, pakkeforløbene pålægger disse specialer. Hvor det er relevant anføres den kapacitet, der uge for uge reserveres til pakkerne og det faktiske brug af de reserverede tider i Hvor ikke andet anføres, oplyses den kapacitet, Vejle Amt anvender med en befolkning på indbyggere.

2 Det er værd at bemærke, at det indhold de forskellige pakker har i dag, er resultatet af de forskellige teams søgen efter ressource- og tidsbesparende løsninger, på eget initiativ; nærværende fremstilling er det første forsøg siden 1995 på at uddrage de fælles elementer. Kræftstyregruppen har i sin opgaveformulering også bedt os om at inddrage Århus Amts tilgang til patientforløb. Århus-modellen indeholder et fælles koncept, baseret på tidlige erfaringer med diagnostiske mamma- og lungepakker omtrent som i Vejle, som i 2002 blev udformet i et skrift om det ideelle patientforløb. Arbejdet har været styret fra amtets kvalitetsafdeling og er offentliggjort (4-6). Reference (4) er en fremstilling af den ideelle måde at indrette patientforløb på, med vægt på inddragelse af patientvinkelen, og systematisk overvågning af den organisatoriske og faglige kvalitet ved hjælp af indikatorer. De diagnostiske pakker på Vejle Sygehus kan ses som realiseringer af mange af de samme idéer. Det vil fremgå af teksten, hvad der er idealer, og hvad der er virkeliggjort. Det er håbet, at læseren vil kunne drage nytte af at studere begge tilgange til processen. Kapitlet slutter med skrivegruppens opsummering af de lokale forhold, der har lettet vejen mod Vejles pakkeforløb, og med gruppens planer for videreudvikling af pakkerne og anbefalinger til Kræftplan II. 2

3 Seksten pointer om pakkeforløb i Vejle-modellen 1. Der er datafællesskab vedrørende laboratorieprøver og røntgenbilleder mellem primær og sekundærsektoren via henholdsvis LABKA og PACS, hvis undersøgelserne er foretaget på et af Vejle Amts sygehuse. 2. Reduktion af doctor s delay, defineret som tidsrummet fra første lægekontakt til lægen reagerer diagnostisk adækvat, sker ved at - adgangen til de vigtigste indledende undersøgelser på sygehuset er nem for den praktiserende læge og for patienten, og der kommer hurtige svar på undersøgelserne, og - lægen har opdaterede vejledninger på VISINFO/Sundhed.dk, som typisk er lokale tilpasninger af nationale retningslinier. 3. Diagnostiske pakker er baseret på diagnostiske strategier, som igen er formuleret i nationale retningslinier eller referenceprogrammer. Pakkerne er udformet i samarbejde med praksiskonsulenterne. 4. En pakke drives af et hold af specialister. Det enkelte hold skal være stort nok til, at det fungerer hver uge året rundt; de enkelte Bestykning med læger på Mammaholdet funktioner skal således som minimum være dublerede, og Fire radiologer planlægningshorisonten for Tre kirurger ferier, efteruddannelse m.v. To patologer passende lang. Nøglepersonerne skal acceptere de bin- To onkologer dinger, dette indebærer. Alle varetager andre funktioner, bortset fra de tre kirurger og to af radiologerne. 5. Holdet må ikke blive så stort, at holdfølelsen forsvinder, eller ekspertisen udtyndes. Grundstammen er subspecialiserede overlæger. Volumen-kvalitet 2004 Læger og sygeplejer operationer for mammacancer udføres af tre kirurgesker under uddannelse deltager under supervision operationer for rectumcancer udføres af to kirurger 3

4 6. Hvert hold har en teamchef, udpeget uformelt. Teamchefen opretholder disciplinen omkring de indgåede aftaler, den ugentlige konference og kvaliteten af patientforløbene og overvåger, om der opstår flaskehalse. Henvisning og reservation i andre afdelinger: - Lungemedicineren sætter patienten på én af de forud reserverede CT-scanningstider efter at have set røntgenbilledet på sin PC via PACS og fundet bestyrket mistanke om lungekræft. - Lungemedicineren medgiver tid til første samtale hos onkologen, samtidig med at patienten informeres om kræftdiagnosen. - Mammakirurgen, som informerer en nyopereret patient om mikroskopifundet, kan samtidig reservere og udlevere en tid hos onkologen samme dag. 7. Korte ekspeditionstider sikres ved elektronisk meddelelsesform overalt, og ved at teammedlemmer inden for samme team kan reservere i hinandens programmer uden mellemled. 8. Kommunikationen med praksis er ligeledes elektronisk, det samme gælder hovedparten af henvisninger og svar på undersøgelser mellem afdelingerne Sygesikringsoverenskomstens 39B, stk. 2 indbyrdes. Lægen skal kunne kommunikere efter samtlige MedComs godkendte standarder, som de foreligger oktober Der holdes ugentlige multidisciplinære, tværfaglige konferencer for holdet. Den finder sted på røntgenafdelingen, og er Lungekonference Mandage kl på Røntgenafdelingen Deltagere: lungemediciner, thoraxkirurg fra OUH, patolog, onkolog, otolog, radiolog, yngre læger fra alle specialer Tilrettelægger: lungemediciner (teamchef) velforberedt af alle deltagere, således at beslutninger om supplerende undersøgelser, diagnose og behandling træffes på stedet. Eksterne samarbejdspartnere er til stede. 4

5 10. Svar på biopsier og på andre undersøgelser foreligger altid til aftalt tid. Forgæves patientbesøg og tidsspilde med at rykke for og lede efter svar undgås. 11. Funktioner placeres hensigtsmæssigt inden for teamet, gerne på tværs af speciale- og faggrænser, hvis en rationel arbejdsgang kan opnås Utraditionel opgaveplacering Flere af de af DBCG fastlagte kontroller efter c. mammae operation varetages alene af radiologerne i Mammacentret. Det drejer sig om de patienter, hvis kontrol inkluderer en mammografi. Der udføres tillige UL-undersøgelse og palpation. Undersøgelsen erstatter kontrol i Mammakirurgisk ambulatorium. På Organkirurgisk Afdeling foretager to sygeplejersker koloskopier pr. uge.. Der er altid samtidig en kirurgisk speciallæge til stede i endoskopienheden. Skopierne kan derudover følges og superviseres fra en hvilken som helst PC på organkirurgisk afdeling. 12. Pakkemodellen indeholder pr. definition en vis overkapacitet, så at den ugentlige kapacitet ligger lidt under de højeste aktivitetstoppe, målt som antal henvisninger i de travleste uger. Overkapaciteten frigives med få dages varsel til almindelig drift. En sikker styring heraf betyder en 100 % udnyttelse af kapaciteten. 13. Der skal konstant være opmærksomhed på flaskehalse i systemet; opstår de, skal de fjernes. Hvis der er midlertidig ophobning af patienter, skal der iværksættes ekstra tider. Systemet ophører med at fungere, hvis de forudreserverede tider beslaglægges af patienter, som har ventet længe. 14. Hver patient har en kontaktsygeplejerske og en kontaktlæge i den pågældende fase af forløbet. Deres visitkort udsendes med indkaldelsesbrevet eller udleveres til patienten ved første besøg. 5

6 15. Patienten informeres løbende om undersøgelsesresultater og om næste trin, ledsaget af information om hvor, hvornår og hvordan. I de diagnostiske pakker kan alle medlemmer af holdet informere patienten om de næste trin i forløbet, fordi standardiserede procedurer følges. 16. En besked til en patient om, at han/hun vil høre nærmere/få en indkaldelse fra en anden afdeling, er ikke godt nok. Patienten skal have en tid til på- Afleveringsforretningen til onkologien fra mammapakken: begyndelse af behandlingen Mandag i mammacentret: ved afslutningen af udredningen. Afleveringen skal Kirurgen informerer den opererede patient om patologisvar. ske rent fysisk, og patienten Efter denne information går patienten samme dag videre til må ikke få fornemmelsen af samtale med onkolog, der kort informerer om efterbehandling og udleverer skriftlig information at svæve imellem forskellige afdelinger. Lungepakken Fase 1: Symptomer, henvisning, diagnostik Primærsektor Lungekræft er den hyppigste årsag til kræftdødsfald i Danmark. Det er de praktiserende lægers opgave at være specielt opmærksomme på risikopatienter for at kunne henvise til røntgen af thorax tidligt i forløbet. Det vigtigste enkeltelement heri er en let adgang til at få foretaget røntgen af thorax. Røntgen-afdelingen på Vejle Sygehus har åbent thorax-ambulatorium tirsdag, onsdag og torsdag kl , på Give Sygehus dagligt kl og tirsdag kl Tilsammen foretages 80 hhv. 15 thoraxrøntgenbilleder i de to åbne ambulatorier pr. uge. Der kan tages op til 30 thorax er i timen pr. radiograf og røntgenrum, når tilstrømningen er størst. Af de patienter der aktuelt henvises til lungecancerudredning, har % sygdommen. Fagfolkene tager det som udtryk for, at der ikke henvises for mange patienter, snarere for få. Samtidig med at egen læge skriver henvisningen til thoraxrøntgen, reserveres en konsultationstid - ikke en telefontid - til svar. Er der et tumorsuspekt infiltrat, henviser egen læge elektronisk til Lungepakken efter denne konsultation (kvalitetsmål: samme dag). Henvisningen skal indeholde følgende: 6

7 Persondata, inklusiv telefonnummer Tentativ diagnose (gerne med ICPC/ICD-10 kode) Relevant anamnese specielt i relation til tobak, erhverv og anden lunge-hjertesygdom Objektive fund specielt st. p. et c., evt. foreliggende lungefunktionen og HB-måling Hvad er sagt til patienten Aktuel medicin Ufuldstændige henvisninger returneres sjældent, idet visiterende lungemediciner har let adgang til den afgørende dokumentation i form af thoraxbilledet på sin PC, via PACS. Sygehus Visitation og indkaldelse foregår samme dag, som henvisningen er modtaget. I praksis ser lungemedicineren røntgenbeskrivelse og røntgenbillede via PACS også de røntgenbilleder, der foretages på Horsens, Kolding, Fredericia og Brædstrup sygehuse og kan omgående reservere en CTscanning - eller blot indkalde patienten til konsultation og kontrol af thoraxrøntgen. Dag 1, mandag Journal Kontakt-sygeplejerske Spirometri, blodprøver CT skanning af thorax og øvre abdomen. Kapacitet: 13 lungepakkeforløb pr. uge. Journalskrivningen lettes af et forud udsendt spørgeskema, som pt. udfylder hjemme; derved spares tid, og inkvisitorisk udspørgen om rygevaner undgås. CT scanning på dag 1 forkorter udredningsforløbet og tillader detektion af svulster, som ses usikkert på thorax-røntgen. Flere patienter får påvist sygdommen i et tidligt og dermed kurabelt stadium. Desuden muliggør det en hurtig afslutning typisk på dag 2 - såfremt CT afkræfter tumormistanken. Det skønnes, at ca. 10 % af CT-scanningerne kunne undgås, hvis algoritmen havde CT placeret dag 3 eller 4. Tider i Lungepakken, som ikke er rekonfirmeret til Lungepakken 2-5 dage før planlagt brug, anvendes til andet formål. Der blev gennemført 568 forløb, knap 15% af den reserverede kapacitet blev således frigivet til anden anvendelse. Dag 2 Pt. informeres om resultater og forelægges videre plan for diagnostik Lungemediciner og røntgenlæge har ved konference tirsdag morgen besluttet, om patienten skal biopseres og arten af proceduren. Narkosetilsyn, hvis der skal foretages bronkomediastinoskopi 7

8 Dag 4-5 Biopsi Bronkomediastinoskopi Transtorakal biopsi Andet Patologi: svarfrist 3 dage Overholdelse > 95 % Belastning af Patologiafdelingen i 2004 grovnålsbiopsier 182 bronkomediastinoskopier 196 andre (binyre-, leverbiopsier) 41 i alt 419 Dag 8, mandage Multidisciplinær lungekonference Dag 9-10 Patienten informeres af lungemediciner, teamchef, om behandlingstilbuddet, eller om yderligere undersøgelser. Deltagerne får ved konferencens start et skriftligt oplæg vedrørende dagens patienter På lungekonferencen besluttes, om patienten 1. skal tilbydes operation eller onkologisk behandling, 2. skal undersøges yderligere, 3. efter en tid skal kontrolleres med billeddiagnostik, eller 4. kan afsluttes. Der er ofte behov for yderligere undersøgelser, for eksempel rebiopsering, biopsi fra binyrer eller lever, knogle- eller lungeskintigrafi, PET scanning eller kardiologisk bedømmelse. Uanset aftaler om at disse undersøgelser foretages som hasteundersøgelser, er det ikke muligt at udrede ca 20 % af patienterne inden for to ugers garantien. Fase 2: Behandling på sygehuset Kirurgi Operable patienter opereres i Odense. Derfor deltager en overlæge fra Thoraxkirugisk afdeling T, OUH, i den ugentlige lungepakkekonference. Når opererende thoraxkirurg har været med i beslutningerne om diagnostik og operabilitet, kan operationsdato meddeles patienten umiddelbart efter lungekonferencen, og indlæggelse i Odense finde sted på operationsdagen eller dagen før der skal ikke foregå yderligere præoperativ diagnostik. Postoperativt udskrives patienten fra Odense, når pleuradrænet er fjernet, sædvanligvis 5. dagen, og overgår til ambulant opfølgning i Vejle. Patienter, hvis kliniske tilstand gør, at de skal være indlagt ud over 5. dagen postoperativt, flyttes til organkirurgisk sengeafsnit, Vejle Sygehus. 8

9 Patienter, der skal have adjuverende onkologisk behandling, henvises til onkologisk afdeling i Vejle, så snart patologisvaret, som er behandlingsgrundlaget, foreligger. Der skal gå fire uger fra operationen til starten på adjuverende behandling. Onkologi En overdragelsesforrretning fra lungemedicin til onkologien for ikke operable patienter, som den der er for postoperative patienter mellem mammakirurgisk ambulatorium og onkologien, indføres 2. maj 2005: Dag 9-10 Lungemediciner informerer pt om behandlingstilbud besluttet på lungekonferencen(se ovenfor). Pt. medgives tid til - samtale i onkologisk ambulatorium følgende mandag, eller - 1. samtale i stråleterapien inden for 3-4 uger Dag 15 og 17, Info2-ambulatorium Onkolog informerer om sygdommens udbredning og den planlagte behandling, herunder forslag om deltagelse i kliniske protokoller. Der reserveres i alt 5 tider til nyhenviste patienter fra Vejle og Ribe amter (1. samtale) og 3 tider til 2. samtale. Visitation ved onkolog. Der skrives henvisninger til kemoterapi og til evt. supplerende undersøgelser, f.eks. chrom- EDTA clearance Bufferkapacitet i et nyoprettet reservelægespor Træffes der beslutning om kemoterapi reserveres tider ved 1. samtale Patienter med SCLC visiteres i forbindelse med lungekonferencen til samtale to dage senere og evt. subakut påbegyndelse af behandling Reserverede men ikke solgte biletter vil være kendt efter lungekonferencen ugen før og formidles straks til onkologisk sekretariat så tiderne kan benyttes af andre. Indikatorer i patientforløb for patienter med lungecancer Der indberettes fra alle led i forløbet til den nationale kliniske database (DLCR), der drives af DLCG, og data overføres derfra til Det Nationale Indikatorprojekt vedrørende lungecancer. I Det Nationale Indikatorprojekt er der opstillet 7 indikatorer for kvaliteten af lungecancerbehandling i Danmark (se Vejle Amts lungecancerbehandling ligger på de fleste indikatorer bedre end landsgennemsnittet. De afdelinger, der indgår i lungepakken, scorer generelt højt i de landsdækkende undersøgelser af patienttilfredshed (undersøgelse af ambulante patienter), onkologisk afdeling har blandt de indlagte patienter 100 % tilfredse eller meget tilfredse. Tilfredshedsundersøgelserne er ikke diagnosespecifikke. 9

10 Fase 3: Opfølgning Lungeklinikken: Kontrol af røntgen af thorax og spirometri i forbindelse med et ambulant besøg 3 måneder efter operationen. Onkologisk Afdeling: Patienter, som deltager i forsøg, følges indtil udgangen af forsøget, op til fem år. Andre patienter ses til kontrol 3 måneder efter sidste behandling. Ved denne kontrol afsluttes patienten principielt fra onkologisk afdeling, og det videre forløb på lokal medicinsk afdeling, eller egen læge aftales med mulighed for genhenvisning ved fornyet behov for behandling. Enkelte patienter forbliver i kontrolforløb på onkologisk afdeling, hvis fornyet behandling skønnes nært forestående, eller andre specielle grunde gøres gældende. Mammapakken Fase 1: Symptomer, henvisning, diagnostik Primærsektoren I modsætning til lungepakkens indledende thoraxrøntgen, er den indledende undersøgelse i Mammapakken den kliniske mammografi en ressourcetung undersøgelse. Det er derfor vigtigt, at henvisende læge giver kliniske oplysninger, der kan anvendes som grundlag for Mammacentrets prioritering. Henvisningen skal indeholde følgende: Persondata, inklusive telefonnummer Tentativ diagnose gerne med ICPC/ICD-10 kode Relevant anamnese Objektive fund specielt vedrørende mamma- og thoraxregionen Problemformulering og eventuelt specielle ønsker Disposition Hvad er sagt til patienten Aktuel medicin Forud for henvisningen til mammografi bør henvisende læge ikke foretage indgreb på mammae (heller ikke finnålsprøve), idet indgrebet kan vanskeliggøre mammografisk vurdering. Inkomplette henvisninger returneres kun i grelle tilfælde, for at undgå at skabe usikkerhed for patienten eller forlænge et patientforløb. Mammografi 10

11 Dag 0 Konsultation hos egen læge Dag 1 A. Patienten ringer kl til Mammacentret og får tid fra dag 1-12 B. Patienten ringer ikke Der sendes indkaldelsesbrev. Undersøgelsen udføres fra dag 5-12 Både A og B: Der sendes en skriftlig bekræftelse af aftalen, en kort information, et vejkort og et lokalkort (parkeringsmuligheder) til patienten. Henvisning sendes elektronisk til Mammacentret samme dag. Hvis der er mistanke om brystkræft, kommer patienten i gruppen snarest, får eventuelt tid samme dag. I Mammapakken ligger ca snarest tider om ugen. Dette antal reguleres efter behov, idet ventetiden for patienter med ingen eller ringe kliniske mistanke anvendes som buffer. Undersøgelsestal i 2004: kliniske mammografier (CPR-numre). Maksimal ugentlig kapacitet: 140 patienter Dag 1-12 Klinisk mammografi Mammografi, ultralyd, klinisk undersøgelse. Ved formodet malignt fund: Finnålsaspirat eller grovnålsbiopsi af tumor, palpation og ultralydscanning af de regionale lymfeknude-stationer og evt. biopsi. Radiologen orienterer patienten om den formodede maligne diagnose Patientens egen læge får svar via EDI samme dag som undersøgelsen udføres Patienten får en snarest tid i Mammakirurgisk Ambulatorium Eventuel aftale i Mammakirurgisk Ambulatorium: Mammacentrets sekretær reserverer tid i Mammakirurgisk Ambulatorium. Tiden medgives patienten skriftligt, sammen med et visitkort fra undersøgende radiolog. Efter en undersøgelse af patientpræferencer i 2002 blev indførelse af sammedagsdiagnostik opgivet. Flertallet af patienterne foretrak at få svaret på biopsierne få dage senere, frem for en ny samtale efter nogle timers ventetid. Patologiafdelingen: Svar på finnålsbiopsi: dag 1 (samme dag) eller dag 2 Svar på grovnålsbiopsi: dag 2 eller 3, hormonreceptorer kræver yderligere 2 dage Biopsier sendes straks til Patologisk Institut, påført besøgsdato i Mammakirurgisk Ambulatorium, således at svaret er parat på den aftalte dag. Der laves Hercep Test (to gange ugentlig) på - tumorer fra patienter under 35 år, - ikke-lavrisiko patienter under 55 år, og - receptornegative patienter mellem 55 og 70 år 11

12 Fra dag 4 Inden forundersøgelsen i Mammakirurgisk Ambulatorium konfererer radiologer og kirurger om dagens patienter Anden mammografisk diagnostik: - Kirurgerne disponerer over en akut-tid dagligt i radiologernes program til rebiopsi m.v. - Til Franks nålemarkering er der afsat tre faste tider om ugen, som kirurgerne disponerer over. - Når en tumor er fjernet efter Franks nålemarkering, bringes vævet til undersøgelse hos den radiolog, der foretog markeringen for at verificere, at tumoren er indeholdt i dette. Der svares, inden operationen afsluttes. Herefter sendes præparatet til Patologisk Institut Fase 2: Behandling Al videre udredning samt klargøring til operation sker ambulant. Det har vist sig nødvendigt og hensigtsmæssigt at sprede den omfattende præoperative information over to ambulatoriebesøg. Mammakirurgi foregår som anden stationær kirurgi på Vejle Sygehus efter principperne for accelererede patientforløb. Mammakirurgisk Ambulatorium Dag 0, 1. forundersøgelse Forventet tidsforbrug læge/sygepl 30/45 min Operationstid og eventuel SentinelNodereoperationstid reserveres Udlevering af skriftlig information om operation, udlevering af visitkort. Patienten bliver nøje forberedt på den korte indlæggelsesvarighed (Kort-og-godt forløb) Ved første kontakt tildeles patienten en kontaktlæge og sygeplejerske. Lægen undersøger og orienterer pt. om mikroskopisvar. Operationsmetode drøftes og besluttes. Pt. får valget: første ledige operationstidspunkt eller kontaktlægens første operationsmulighed. Lægesamtalen suppleres af kontaktsygeplejersken, der informerer om operationstid, indlæggelse og efterforløb. 12

13 Dag 4, 2. forundersøgelse - blodprøver - røntgen af thorax - anæstesi-tilsyn - mammografiafsnittet og/eller Klinisk Fysiologisk Afdeling bookes, hvis de skal medvirke på operationsdagen. Kirurgen rekapitulerer og supplerer informationen. Opfølgende sygeplejerske samtale om indlæggelses- og ambulant efterforløb. Dag 13-18, efter operationen Tid hos kontaktsygeplejersken i Mammakirurgisk Ambulatorium Tid i fysioterapien. Fysioterapeuten instruerer i øvelser og varetager information om lymfødem profylakse. Patienter i Vejle og omegns kommuner tilbydes holdtræning. Patienter fra øvrige kommuner henvises til videre fysioterapi på hjemsygehuset. Dag 18-22, mandage Mikroskopisvar Mammakirurg og sygeplejerske. Samtale er booket til samtale med onkolog om adjuverende behandlingi Mammakirurgisk Ambulatorium Der er tre forløbsvariationer i den onkologiske efterbehandlingen: - endokrin behandling starter straks. Pt. får udleveret tid i onkologisk ambulatorium, enten den følgende fredag eller mandag. - patienter, der skal have kemoterapi får tid i onkologisk ambulatorium, enten den følgende fredag (5 reserverede tider) eller mandag. Ved den første samtale aftales tidspunkt for start af kemoterapi. Behandlingen startes således <14 dage efter patologisvar er givet. - <10 % af patienterne skal kun have strålebehandling. Pt. informeres om strålebehandling mundtligt og skriftligt. Pt. får inden for få dage besked om, hvornår behandlingen skal starte, p.t. 2-3 ugers ventetid. Efter 6 uger Sygeplejesamtale i Mammakirurgisk Ambulatorium Afslutning af det kirurgiske forløb. Vurdering af evt. behov for støtteforanstaltninger Patienttilfredshed - hvorledes har patient og pårørende oplevet hospitalsforløbet? Hvad var godt, hvad kunne gøres anderledes, bedre? 13

14 Kvalitetetskontrol og indikatorer Der afholdes ugentlig tværfaglige konference ( kirurger, radiologer og patologer) med gennemgang af afsluttede patientforløb. Der er oprettet en lokal database, der løbende vedligeholdes af den specialeansvarlige kirurg, således at diagnostik og behandling kan sammenlignes med europæisk vedtagne standarder. EUSOMA definerer en række indikatorer vedrørende den organisatoriske del (volumen pr. fagperson), den lægefaglige del (operationsvolumen pr specialist; antal diagnostiske procedurer pr. cancer mv), og den billeddiagnostiske del (sensitivitet og specificitet af nålebiopsier mv.). EUSOMA MAMMACENTER, VEJLE Benign/malign operationsrate 0.5:1 0.45:1* Andel fryse-mikroskopi (%) ** Antal cancere med kendt præop. 90% 95.5%*** diagnose Antal mammacancer operationer pr kirurg pr. år Ventetid på mammografi ved cancermistanke 80% inden 2 uger > 95% Ventetid fra mammografi til svar i Under 10 hverdage 83 % inden 10 dage Mammakirurgisk Ambulatorium Ventetid fra 1. besøg i Mammakirurgisk 90% inden 10 hverdage 92 % inden 14 dage ambulatorium til operation Antal nye mammacancere pr år i enheden *Udsiger noget om præcisionen i diagnostikken, dvs jo mindre brøk jo bedre ** Jo færre, jo bedre *** Jo højere, jo bedre 2. Derudover er registreret : Antal Brystkræftsygepl.pr 100 nye cancere Antal Mammografier pr rtg. læge pr år Kvalitetssikring af mammografiudstyr Bemanding mammograficenter 2 Ca pt. pr. fagansvarlig læge 100% 500 pr. for øvrige læger Lovpligtig 100% 2,2 læge 3,2 spl. Fase 3: Opfølgning Patienten er herefter i princippet afsluttet fra Mammacentrets side, med nedennævnte undtagelser. Lavrisikopatienter (ca. 5 %) overgår efter afsluttet strålebehandling til kontrol i Mammacentret. Øvrige mammacancerpatienter følges på onkologisk afdeling i henhold til DBCGs principper i 10 år efter diagnosen er stillet. 14

15 Årlige mammografikontroller: Dette er defineret i DBCG retningslinier og iværksættes af kirug eller onkolog alt efter i hvilket regi patienten slutter. Genetisk disponerede: Dette er også defineret i DBCG retningslinier. Disponerede henvises (af kirurg, onkolog eller egen læge) til Klinisk Genetisk Afdeling, Vejle. Mange vil herefter indgå i kontrolprogram med regelmæssig mammografi og enkelte vil ønske profylaktisk operation. Rektumpakken Fase1: Symptomer, henvisning, diagnostik Primærsektoren Kolorektal cancer debuterer oftest med vage og ikke alarmerende symptomer. Den praktiserende læge skal være særlig opmærksom på at henvise uden unødige forsinkelser. I forvejen er denne sygdom karakteriseret ved et stort patient delay (se f.eks. (7)). De tegn, der skal give mistanke om mulig kolorektal cancer hos en patient over 40 år, er: Ændret afføringsmønster i en periode over 4 uger, friskt blod per rectum, gammelt blod tilblandet fæces, uforklarlig dyspepsi, derudover almene symptomer som nedsat appetit, vægttab og træthed, Undersøgelser hos egen læge: vurdering af almen tilstand hæmoglobin måling. palpation af abdomen. rektaleksploration. gynækologiske undersøgelser hos kvinder. Disse undersøgelser skal udføres umiddelbart. Hvis undersøgelserne bestyrker mistanken, sendes henvisning til sigmoideo/koloskopi samme dag elektronisk til Organkirurgisk Afdeling. 15

16 Henvisningen skal indeholde følgende: persondata inklusiv telefonnummer, tentativ diagnose (gerne med ICPC/ICD-10 kode), relevant anamnese specielt omkring mave/tarmfunktion og varighed samt tidligere mave/tarmsymptomer, objektive fund i henhold til ovenstående, problemformulering og eventuelle specielle ønsker, disposition, hvad er sagt til patienten, aktuel medicin Af pladshensyn gennemgås kun Rektumpakken, som er det mest komplicerede forløb. Coloncancer patienter gennemgår et enklere program, der udføres ikke transrektal UL, MR scanning eller præoperativ strålebehandling hos disse patienter. Sygehuset Dag 1, mandag Fleksibel kolo/sigmoideoskopi, afhængig af symptomer. Svartider på biopsier: Modtaget før kl 14: dag 2 Modtaget efter kl 14: dag 3 Hvis behov for trinsnit øges svartid med 1 dag, hvis immunhistokemi 2 dage Pt. medgives tid til ambulant forundersøgelse. Der blev i 2004 udført 1445 skopier på Vejle Sygehus, i alt i Vejle Amt. Hvis fund af tumor, informeres pt. med det samme, og henvises til Rectumpakke (MR af bækken, CT af thorax og abdomen, UL af lever, transrektal UL) førstkommende torsdag. 16

17 Dag 4, torsdag, Rektumpakke MR-CT-UL-Transrektal UL Der er hver torsdag reserveret 3 pakkeforløb Der gennemføres 80 pakkeforløb pr. år fordelt på to radiologer. Ca halvdelen af de reserverede tider benyttes således til andre formål Dag 9, hver tirsdag kl Rektumkonference (radiologer, onkologer, patologer, kirurger). Billeder taget dag 4 gennemgås og behandlingsstrategi fastlægges. Tid til evt. præoperativ strålebehandling reserveres. Dag Kirurgisk ambulatorium onsdag eller torsdag. Patienten bliver informeret om beslutningen ved konference og tilbudt behandling: Patienter henvist fra andre amter til præoperativ strålebehandling demonstreres. Af og til deltager de kirurger og diagnostikere, der har henvist disse patienter. Hvis der skal gives præoperativ bestråling, formidles tid i stråleterapien af kirurgen. Hvis direkte til operation foretages forundersøgelse med journalskrivning. Der tages blodprøver og udføres anæstesitilsyn. Pt. medgives operationsdato. Fase 2: Behandling A. Direkte til operation Dag 12-18, Operation Patologi Kolektomi og TME. Svar dag 5, dog dag 7 hvis særlig procedure vedr. lymfeknudedissektion og behov for immunhistokemi. 17

18 B. Præoperativ stålebehandling Dag 12, fredag Patientsamtale i stråleterapien Lejring /opstilling checkes, patienten tatoveres og Scannes med henblik på terapiplanlægning Fremmødetider udleveres til pt. Er der mere end fire patienter til præoperativ strålebehandling pr. uge, prioriteres blandt de potientielle, kirurgen overbringer tiderne. Udenamts patienter: Patologerne rekvirerer glas og blokke fra hjemamtet m.h.p. indgang i protokol Det samme gælder postoperativt for operationspræparater. Dag 16, tirsdag Dosis plan fremstilles 2. samtale + evt. inklusion i protokol Udlevering af eventuel UFT = kemoterapi i tabletform Dag 22-25, mandag-torsdag Pt. starter strålebehandlingen Samtidig start af UFT 5. og 6. behandlingsuge: - Evt. intrakavitær behandling Ved slutsamtalen i stråleterapien : 1. Stråleterapien bestiller MR og CT-scanning af thorax og abdomen i uge 6 efter endt strålebehandling. 2. MR scanning vurderes på Rektumkonferencen i uge 7 efter endt strålebehandling, m.h.p. operation. 3. Pt. indkaldes af kirurgerne til operation i uge 8 efter endt stråleterapi. 4. Hvis patienten accepterer, bestilles også PETscanning på Rigshospitalet, til effektuering i uge 8 (mandag) efter endt stråleterapi Follow-up papierne + jr. kopi, fremsendes til kirurgerne. I jr. skal det tydeligt fremgår i hvilken uge der er reserveret MR- og evt. PET- scanning i henhold til protokol. 18

19 Videre kontrolforløb foregår hos kirurgerne ifølge protokol. Eventuel postoperativ strålebehandling eller kemoterapi sker i henhold til DCCG's retningslinier. Indikatorer DCCG har defineret indikatorer til brug for vurdering af kvaliteten af behandlingen, både den organisatoriske kvalitet (f.eks. ventetider på diagnostik og behandling), og den faglige kvalitet, d.v.s resultaterne af behandlingen. Kravene er bl.a. klinisk-patoanatomisk stadieinddeling i mindst 95 % af tilfældene perioperativ koloskopi inden for 3 måneder præoperativ ultralydsundersøgelse af endetarmen hos mindst 95 % præoperativ strålebehandling hos patienter med fastsiddende endetarmskræft undgåelse af stomi ved højtsiddende endetarmskræft, d.v.s. over cm fra ydre analåbning maksimal lækagefrekvens ved sammensyning af tarmen på 10 % postoperativ død ved kurativ kirurgi på maksimalt 4-6 % maksimalt 10 % lokale recidiver efter operation for endetarmskræft efter 3 år. Afdelingernes indberetninger overvåges af DCCG, som kontakter afdelingerne ved afvigelser. Indberetningerne udgives én gang årligt som en årsrapport med fokus på kvalitetsparametrene. Forløb med særlige komplikationer eller dårligt udfald anbefales gennemgået ved intern audit. I Vejle Amt, hvor der p.t. er tre opererende afdelinger holdes der hvertandet år ekstern audit. Fase 3: Opfølgning Patienten ses til sygeplejesamtale efter 3 måneder. Patienten ses ambulant af kirurg til klinisk kontrol samt vurdering af funktionelt resultat efter 6, 9, 12, 18, 24 måneder, derefter årligt til 5 år. Endoskopiske kontroller efter DCCGs retningslinier. Effekten på overlevelsen af systematisk opfølgning efter operation for kolorektal cancer er omdiskuteret, og under alle omstændigheder beskeden (8). Der påbegyndes i i 2005 et multicenter randomiseret studium (COLOFOL) til nærmere afklaring af denne problemstilling. Alle opererende afdelinger forventes at deltage i dette projekt. 19

20 Genetisk udredning på mistanke om HNPCC Er indiceret, når der er flere tilfælde af colorectalcancer i en familie. Hvis der efter udfyldelse af et slægtsskema, udarbejdet af HNPCC-registret, fortsat er mistanke herom, visiteres patienten/familien til klinisk genetisk udredning. Sker i et samarbejde mellem Patologiafdelingen og Klinisk Genetisk Afdeling, på basis af immunhistokemisk og molekylærbiologisk analyse af væv, fjernet ved operationen. Der undersøges for microsattelitinstabilitet og ekspression af mismatch repairgenerne MLH-1, HSH-2 samt MSH-6. Er patienten opereret udenamts, rekvireres paraffinblokke fra lokale Patologiafdeling. Svartid på immunhistokemien: dag 3. Gynækologisk cancer Gynækologisk cancer i Vejle Amt behandles i et integreret samarbejde mellem amtsfunktionen på Gynækologisk Afdeling, Horsens Sygehus, og Onkologisk Afdeling og Patologisk Institut, Vejle Sygehus. Gynækologisk-onkologisk ambulatorium: Den centrale struktur i samarbejdet er det gynækologisk onkologiske ambulatorium. Det bemandes med en speciallæge i gynækologi fra Horsens og en speciallæge fra Onkologisk Afdeling. Hertil kommer læger under uddannelse. I gynækologisk onkologisk ambulatorium modtages følgende patientkategorier 1. Nyhenviste patienter med henblik på valg af behandling og start på patientforløbet. 2. Patienter, der er opereret på Gynækologisk Afdeling i Horsens og nu skal have svar på undersøgelser før start af et forløb på Onkologisk Afdeling. 3. Patienter, der er i et behandlingsforløb på Onkologisk Afdeling og har behov for gynækologisk intervention. 4. Patienter, der frembyder særlige problemer i kontrol- og behandlingsforløbet. I det følgende anvendes Cancer ovarii som eksempel på forløb - øvrige gynækologiske cancerformer følger samme principper. Fase 1: Symptomer, henvisning, diagnostik Primærsektoren Henvisning skal indeholde: - Persondata inklusive telefonnumre - Tentativ diagnose - Relevant anamnese - Objektive fund samt svar på evt. foretagne undersøgelser - Disposition - Information til patienten - Aktuel medicin 20

21 Inkomplette henvisninger suppleres med telefonkontakt til henvisende instans. Henvisninger visiteres dagligt af en læge fra det gynækologisk/onkologiske team i Horsens og patienten får skriftlig besked inden for 3 dage om ambulant tid enten i Gynækologisk/Onkologisk ambulatorium, Vejle (mandag eller onsdag) eller i Gynækologisk ambulatorium, Horsens (tirsdag eller torsdag), afhængig af patientens bopælsadresse. Udredning og behandling af Cancer ovarii: Eventuelle supplerende undersøgelser: Røntgen af thorax, CA-125, CT-skanning bestilles via ambulatoriet. Patienten får en tid til operation inden for 8-10 dage. Operationen foregår på Horsens Sygehus. Peroperativt foretages der frysemikroskopi, som beskrives via online forbindelse med billede og lyd mellem operationsstuen i Horsens og Patologisk Institut i Vejle. Der er ligeledes online forbindelse med billede og lyd fra laboratoriet i Horsens og Patologisk Institut i Vejle. På operationsstuen er der Web-kamera, mikrofon og en skærm. Man kan peroperativt demonstrere udtaget væv for patologen og efter dennes instruks udtage væv, som præpareres på laboratoriet i Horsens af specialtrænet bioanalytiker. Herefter anbringes præparatet i et mikroskop, som styres af patologen i Vejle. Patologen kan vurdere præparatet online og demonstrere det på skærmen på operationsstuen. Patienten udskrives efter accelereret patientforløb efter ca. 5 dage. I forbindelse med udskrivelsen får patienten udleveret en tid i Gynækologisk onkologisk ambulatorium, Vejle til mikroskopisvar samt planlægning af evt. videre forløb. Ved dette ambulante besøg er der såvel en gynækologisk læge som en onkolog tilstede. 3. Opfølgning: Alle kontroller og efterbehandling foregår i Gynækologisk/Onkologisk ambulatorium, Vejle Sygehus af læge fra det gynækologisk/onkologiske team, Horsens Sygehus/Vejle Sygehus. 4. Kvalitetskontrol: For at sikre kvaliteten af de gynækologisk onkologiske operationer på Horsens Sygehus er der opstillet et kvalitetssikringsprojekt, som alle de gynækologisk onkologiske patienter indgår i. Følgende indikatorer anvendes: 21

22 Ventetid til forundersøgelse < 14 dage, standard 95 % Ventetid på operation < 14 dage, standard 84 % Ventetid på mikroskopisvar < 10 dage, standard 85 % Optimering af behandling, debulking til tumor < 1-2 cm, standard 50 % Mobilisering af patient inden for 3 timer, standard 90 % De patienter, der er behandlet 1. januar marts 2005 har alle opfydt alle fem indikatorer, d.v.s. standarden er 100 %. Herudover registreres der siden 1. januar 2005 i den landsdækkende DGCD database, hvorfra der dog ikke foreligger data. Røntgenafdelingen om de diagnostiske pakker En stribe patienter med ens problemstilling i rækkefølge giver øget kvalitet og større produktivitet, fordi specialisten motiveres til at søge manglende viden om emnet, det samme gør sig gældende for radiograferne - eventuel tvivl afklares ved den første patient, de resterende går efter samme læst, fordelen er især iøjnefaldende ved interventionerne, finnåls- og grovnålsbiopsierne Uddannelsesforløbet bedres, idet uddannelsessøgende læger under supervision f.eks. scanner 10 patienter mandag, om torsdagen biopserer fire af dem, og den følgende mandag er med til Lungekonferencen, hvor svar foreligger og behandling besluttes. Kontakten til klinikerne omkring patienterne i en diagnostisk pakke bliver meget intens, foregår uformelt, ugen igennem, og ender i en fælles konference, hvor alle specialister deltager. Ved konferencen opnås feed-back på diagnostikken. Operationsfund og -resultat videregives, og der ses systematisk efter, om der foreligger tidligere billeddokumentation, hvor tumor er overset. Der er deadline torsdag for mandagens lungepakketider til CT af thorax og abdomen. Det giver tid til i ro og mag at fylde evt. ikke udnyttede tider ud med andre patienter, herunder indlagte patienter. Det er endnu aldrig sket, at afdelingen ikke har kunnet finde en ventende patient, der var meget tilfreds med at komme til med 3-4 dages varsel. Alle former for kvalitetskontrol, indikatorovervågning og klinisk forskning lettes af de diagnostiske pakker, hvor der er ensartet styr på indgangskriterier, håndtering og resultater. Afdelingsledelsen kan lettere komme med pålidelig vurderinger af ressourceforbrug ved de enkelte undersøgelser, når de afvikles i serier. Røntgenafdelingen har, trods tjenstligt pålæg herom, ikke kunnet pege på ulemper ved de diagnostiske pakker. 22

23 Patologiafdelingen om de diagnostiske pakker De diagnostiske opgaver i forbindelse med Lunge-, Mamma-og Rektumpakken og den gynækologiske tele-fryse-patologi har høj prioritet og Patologiafdelingens organisationen af opgaveløsningen er indrettet herefter. Det har været vigtigt, at patologiafdelingen har været inddraget forud for implementering af forløbene, således at konsekvenserne for disse har kunnet beregnes, og at afdelingen råder over moderne apparatur, inklusiv apparatur til telemedicinsk frysemikroskopi Pakkernes snævre tidsfrister pålægger Patologiafdelingen en række bindinger for at kunne skabe den nødvendige kvalitet og kontinuitet i løsning af opgaven: Organisering internt i afdelingen i teams for de enkelte organ-områder bestående af: én hovedansvarlig overlæge, yderligere 1-2 speciallæger medansvarlige for den daglige diagnostik, og bioanalytikere med specielle kompetencer. Teamet sikrer mikroskopisvar til aftalt tid, deltagelse i de organrettede kliniske konferencer, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling, implementering af nye metoder i diagnostik, deltagelse i husets forskningsprotokoller. Patologernes deltagelse i de ugentlige pakkekonferencer udbygger den tætte personlige kontakt inden for de enkelte pakkehold med tilhørende gensidig forståelse for og kendskab til samarbejdspartnernes arbejdsmetoder: Hvad er tidsmæssigt realistisk og hensigtsmæssigt, således at en høj grad af driftssikkerhed sikres. Anæstesiafdelingen om de diagnostiske pakker Pakkeløsningerne, især Lungepakken og Kolorektalpakken har været en fordel, fordi de faste ugentlige tider til de planlagte indgreb har gjort det muligt at bemande funktionerne med subspecialiseret speciallæge, som kender hele arbejdsgangen. Også uddannelsesfunktionen er bedret, fordi man ved, hvornår hver enkelt type indgreb finder sted og kan planlægge efter det. For at gøre subspecialiseringen robust, skal også disse funktioner være dublerede. 23

24 Hvad har faciliteret udviklingen af pakkeforløbene? Et velgennemtænkt grundlæggende koncept fra 1995 (1). En amtsligt sygehusvæsen, som i fik styr på de oprindelige amtslige servicemål. Det gælder alle sygehuse i Vejle Amt, at målopfyldelsen er meget høj (> 95 %) for f.eks. "Epikriser ude inden to hverdage", "Besked til patient inden 8 dage fra modtagelse af henvisning", "Diagnostik inden 14 dage for patienter med livstruende sygdom" m.v. Der er en solid tradition for samarbejde mellem de afdelinger, der indgår i pakkerne. Afdelingsledelserne råder over egne midler, og har på egen hånd kunnet iværksætte hensigtsmæssige arbejdsgange. Det har formentlig haft betydning, at pakkerne er opstået som interessenternes egne projekter, i modsætning til en top-down implementering af konceptet. Nøglepersonerne har været besjælet af pionerånd, og er stolte af det, de har nået. I sagens natur er dette aspekt vanskeligt at kopiere - at det dog kan lade sig gøre, viser den sidste knopskydning - samarbejdet om Gynækologipakken Vejle- Horsens. Rekrutteringsforholdene har gjort det muligt at tiltrække kvalificerede og ambitiøse ansøgere til de fleste nøglestillinger. En tiltagende forståelse i den hastigt voksende overlægegruppe for, at høj kvalitet i opgaveløsningen og høj patienttilfredshed, samtidig med korte ventetider, ikke kan opnås, uden at overlæger pålægger sig selv og hinanden flere bindinger i deres daglige funktioner, end det almindeligvis var forventningen for en halv generation siden. Et sygehusvæsen med tidssvarende og vedligeholdt medicoteknisk udstyr. Vejle Amt og Vejle Sygehus har ført an i anvendelse af Sundheds IT, herunder EPJ og elektronisk kommunikation mellem sygehuse og praksis. Arbejdsformen ændres i en organisation, som er vænnet til IT overalt. Papir - henvisninger, besvarelser, prøvesvar, journaler - egner sig glimrende til at ligge i bunke. Ofte er der et grotesk misforhold mellem den tid (dage til uger), en sag tilbringer i en bunke, og den tid, det tager at ekspedere den (minutter). Elektroniske meddelelser kan også hobe sig op, men arkivering er tilnærmelsesvis lige så besværlig som ekspedering. Derved fremmes en driftsform, hvor sagerne ekspederes ved første boldberøring. Dette sparer tid og forkorter forløb på én gang. Fagfolkene frigøres mest muligt til ansigt-til-ansigt med patienterne. Logistik og transaktioner mellem afdelingerne kommer til at ligge i væggene, ligesom ilt og sug. Patientforløbene bliver hard-wired. Erfaringerne siden 2002 har givet voksende accept af, at konstante korte ventetider ikke kræver større kapacitet end konstante lange ventetider. At aktiviteten øges, fordi korte ventetider tiltrækker patienter, er en anden sag, som er hilst velkommen i afdelingerne, takket være aktivitetsbaseret finansiering. De diagnostiske specialer, først og fremmest radiologi og patologisk anatomi, men også klinisk biokemi, klinisk genetik og klinisk fysiologi, er blevet draget meget aktivt ind i forløbene via de ugent- 24

25 lige konferencer, og i de faglige udviklings- og forskningsprojekter. Det har bevirket en sjælden grad af fokusering på at levere diagnostik til tiden, som de diagnostiske specialer ikke er mindre engageret i end de kliniske. Videreudvikling af Vejlemodellen de kommende 5 år - anbefalinger i forbindelse med Kræftplan II Generelt På enkelte punkter opfylder vi ikke intentionen om, at patienten skal have en tid til næste led i behandlingspakken i hånden inden afskeden med det foregående led. Vi skal ud fra anvisningerne i den generelle forløbsbeskrivelse fra Århus Amt fokusere mere på patientvinklen og patientinddragelsen, og det kan anbefales, at patientperspektivet i det hele taget styrkes i forbindelse med Kræftplan II, således som der lægges op til i det eksisterende projekt Patientens møde med sundhedsvæsenet. I den forbindelse vil det have værdi at gennemføre diagnosespecifikke patienttilfredshedsundersøgelser, hvis resultater vil kunne være vejledende for tilrettelæggelse af de enkelte pakke-forløb. Gennembrudsmetoden (9) har i Århus Amt vist sig effektiv til gennemførelse af forandringsprocesser i sygehusvæsenet, og det er oplagt at tage den i anvendelse i forbindelse med Kræftplan II s anbefalinger. Den kan ligeledes bringes i anvendelse i sygehusvæsener, som ønsker at indføre nogle af de beskrevne træk fra pakkeforløbene på Vejle Sygehus. Vejle sygehus går i løbet af 2005 helt over på EPJ, og i løbet af indføres talegenkendelse i alle kliniske afdelinger. Derved elimineres informationstransformerende mellemled og papirbunkerne forsvinder, således at princippet om "én boldberøring, derefter aflevering" kan slå igennem i alle former for klinisk sagsbehandling. PET-CT scanning bliver udført på Vejle Sygehus fra primo I dag udnyttes muligheden for at sende patienter til PET-CT scanning på Århus Sygehus i beskedent omfang. Det reelle behov, baseret på internationale undersøgelser, kommer ikke til udtryk i Danmark, hvor der p.t. er utilstrækkelig kapacitet. Der ses frem til, at Den danske Model fastlægger et begrænset antal indikatorer for den organisatoriske, faglige og patientoplevede kvalitet, til afløsning af de nuværende, omfattende men noget inhomogene indberetninger. Sundhed.dk skal udvikles til det IT-forum, hvor patienter, praktiserende læger og sygehuse præsenterer, henter og udveksler informationer om de enkelte sygdomme, herunder kræftsygdomme. Her skal også aktuel ventetidsinformation, og information om de enkelte centres volumen og opfyldelse af standarder for relevante indikatorer kunne ses. Der bør udføres tværsektoriel audit inden for hver pakkeforløb, for at lokalisere områder, hvor overgangen og samarbejdet mellem primærsektoren og sygehuset kan bedres. Det kan f.eks ske under udnyttelse af den ramme og det programmel, der er udviklet på Fyn, under navnet Protap (7). 25

26 Speciallægeuddannelsesreformen og dens løbende dimensionering vil rette op på nogle af de misforhold, der er mellem uddannelseskapaciteten af speciallæger og efterspørgslen efter dem. Inden for kræftområdet er der mangel på lungemedicinere, onkologer, hæmatologer, radiologer, patologer og organkirurger. Kapaciteten i den onkologiske behandling - både stråleterapi og kemoterapi - skal øges, så at ønskerne om nye behandlinger kan imødekommes, uden at ventetiderne øges. De enkelte pakker Vejle Amt er udset til testamt vedrørende gennemførligheden af screening for tarmkræft. Forberedelserne er i gang, screeningerne starter 1. august 2005 og afsluttes 31. december Det er principelt besluttet at samle den kirurgiske behandling af endetarmskræft - og i ikke nærmere fastlagt omfang coloncancer - på Vejle Sygehus, forventelig fra medio Nye områder Udviklingen i kræftbehandling går hurtigt; de seneste behandlingstilbud på onkologisk afdeling er f.eks. behandling af ventrikel- og pancreascancer, og af prostata- og blæretumorer. Hvor det er muligt vil der blive tilrettelagt patientforløb, i samarbejde med de diagnosticerende og opererende afdelinger, efter den læst, der er angivet i de eksisterende pakker. Referencer 1. Det hensigtsmæssige patientforløb. Udvikling og erfaringer. Vejle og Give Sygehuse, Morris M: Implementation of guidelines and paths in oncology. Oncology 10:123-9 (1996) 3. Broder M S, Bovone S: Improving treatment outcomes with a clinical pathway for hysterectomy and myomectomy. J Reprod Med47: (2002) 4. Patientforløb i Århus Amt. Kvalitetsafdelingen, Århus Amt, Standarder for forløbet for lungecancerpatienter i Århus Amt. Kvalitetsafdelingen, Århus Amt, Patientforløb i Århus Amt - kvinder med brystkræft. Kvalitetsafdelingen, Århus Amt, Protap tværsektoriel audit på kolorektal kræft. Kvalitetsudvalget, Fyns Amt. 8. Madsen M R, Harling H et al.: Kontrol af patienter efter radikal operation for kolorektal cancer. Ugeskr Læger, 167:503-5 (2005) 9. The Breakthrough Series: IHI s collaborative model for achieving breakthrough improvement. Boston: Institute for Healthcare Improvement,

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft

Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for Hoved-halskræft Indhold: 1. Flowchart over pakkeforløb for hoved-halskræft Flowchartet er en forenklet gengivelse af patientforløbet beskrevet i de sundhedsfaglige

Læs mere

Kræftpakkeforløb. Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge

Kræftpakkeforløb. Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge Kræftpakkeforløb Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge Kræftpakker Kirurgisk Afdeling Kræft i bugspytkirtlen Kræft i galdegang Kræft i spiserør,mavemund og mavesæk Primær leverkræft Kræft i tyk-og endetarm

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II 1 Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 D Tarmkræft Overlæge Steffen Bülow, Hvidovre Hospital Hovedanbefalinger Den fremtidige behandling af kolorektal cancer (KRC) bør samles i 10-15 kolorektale enheder med

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 C Lungekræft Overlæge Hans Pilegaard, Skejby Sygehus Hovedanbefalinger Alle operationer for lungecancer bør udføres af eller superviseres af en klassisk thoraxkirurg. Alle

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB KIROPRAKTIK 2014 Hvorfor pakkeforløb for prolaps? Baggrunden Faglige og politiske bevæggrunde Indholdet i en Lite version Faglige bevæggrunde: Uddannelse Billeddiagnostik Landsdækkende netværk Stort antal

Læs mere

Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb

Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb Tegning: Lars Andersen Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb En Tretrins raket Tanken bag et pakkeforløb Personlig patient oplevelse Anbefalinger i fht brugerinddragelse 2 Hvad er et pakkeforløb Så er der

Læs mere

M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus

M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus 1. ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Præsentation af Mammakirurgisk klinik Mammakirurgisk klinik blev etableret som elektiv klinik 1. maj 1999, og er

Læs mere

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Hospitalsenheden Vest Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Analyse af arbejdsprocesser i U-kir afdeling Regionshospitalet

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus

Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus Opdateret Januar 2015 1. ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Præsentation af Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Brystkirurgisk

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

BESKRIVELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD

BESKRIVELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD BESKRIVELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Det kliniske undervisningssteds sygeplejefaglige, og organisatoriske grundlag, rammer og vilkår, Undervisningsstedets navn og adresse: Herlev Hospital

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Plastisk Organiske Grupper

Plastisk Organiske Grupper Plastisk Organiske Grupper Udviklings- og kvalitetskoordinator, radiograf Annette Meyer Balle Diagnostisk Center, Universitetsklinik for innovative patientforløb annette.meyer.balle@midt.rm.dk Et redskab

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Resultat af Svære sundhedsord

Resultat af Svære sundhedsord BJERG KOMMUNIKATION HAVNEGADE 39 DK-1058 KØBENHAVN K T : +45 33 25 33 27 W: WWW.BJERGK.DK E : KONTAKT@BJERGK.DK Resultat af Svære sundhedsord Koncern Kommunikation, Region Midtjylland, 2012 1. Akut Rigtig

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 DPCG Styregruppe Magnus Bergenfeldt Carsten Palnæs Hansen Michael Bau Mortensen (Formand) Frank Viborg Mortensen Mogens Sall Niels

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer.

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. operation for fedme inkl. de akutte komplikationer dertil på regionsfunktion under specialet: kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Center for Rygkirurgi Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Vores patienter går efter eksperterne Kvalitet gennem specialisering Center for Rygkirurgi er det første

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER Årsrapport 2008 www.dnog.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion... 4 Formål... 5 Baggrund... 5 Historik, idegrundlag, udvikling, nuværende

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup 1 Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup Stillingens art, organisatoriske indplacering, kompetence og ansvar

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat Kræftens Bekæmpelse Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat af møde den 26. juni 2009 Juli 2009 1 Referat af møde om status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Fredag

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Gynækologi og Obstetrik 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

Endelig er siden 1999 sket en registrering af familier med arvelig bryst-æggestokkræft, pr. 1-1-2011 i alt ca. 6.000 familier.

Endelig er siden 1999 sket en registrering af familier med arvelig bryst-æggestokkræft, pr. 1-1-2011 i alt ca. 6.000 familier. 1 DBCG 1.1 Indledning DBCG (Danish Breast Cancer Cooperative Group) er en tværfaglig landsdækkende organisation, som blev etableret i 1977 på initiativ af Dansk Kirurgisk Selskab. Formålet var på landsplan

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Behandling af tarmkræft. i Danmark med fokus på den kirurgiske behandling

Behandling af tarmkræft. i Danmark med fokus på den kirurgiske behandling Behandling af tarmkræft i Danmark med fokus på den kirurgiske behandling August 2004 Indholdsfortegnelse 1 Faktiske forhold i Danmark 10 1.1 Baggrund 10 1.2 Patientforløb 10 1.2.1 Henvisning 11 1.2.2 Endoskopi

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I TYK- OG ENDETARM

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I TYK- OG ENDETARM PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I TYK- OG ENDETARM 2012 Pakkeforløb for kræft i tyk- og endetarm revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

HISTORIER BAG TALLENE PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN 2002 UDGIVET AF AMTERNE H:S INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET

HISTORIER BAG TALLENE PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN 2002 UDGIVET AF AMTERNE H:S INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET HISTORIER BAG TALLENE PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN 2002 UDGIVET AF AMTERNE H:S INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Historier bag tallene Udgivet af: Amterne, H:S, Indenrigs- og Sundhedministeriet Udsendt

Læs mere

Beskrivelse af afdelingen som uddannelsessted

Beskrivelse af afdelingen som uddannelsessted 1 Brystkirurgisk afdeling F118 Herlev Ringvej 75 2730 Herlev tlf. 38684282 Email: HEH-brystkirurgisk@regionh.dk Beskrivelse af afdelingen som uddannelsessted Brystkirurgisk afdeling F er etableret 1. april

Læs mere

Audit på henvisninger

Audit på henvisninger Audit på henvisninger Radiograf Pia Baasch Baggrund Røntgenbekendtgørelse nr. 975, 1998. Tværfaglig temadag i 2003 med fokus på kvalitetsudvikling. Brainstorm som problemidentifikation 3 arbejdsgrupper

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Øget effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos medarbejdere og patienter Strukturelle tiltag

Læs mere

38% Forsikringspatienter

38% Forsikringspatienter Notat Privathospitalerne i tal Til: Fra: BPK MMM Dansk Erhverv har i en medlemsundersøgelse undersøgt de privathospitaler og klinikker, der hører under Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker.

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

IT-muligheder i MDT Med fokus på it-understøttelse af dokumentationen

IT-muligheder i MDT Med fokus på it-understøttelse af dokumentationen IT-muligheder i MDT Med fokus på it-understøttelse af dokumentationen Birgitte Seierøe Pedersen Overlæge, speciallæge i onkologi og master i sundheds-it Koncern IT - Region Hovedstaden En MDT- overlæges

Læs mere

2. Læringsseminar - 22. og 23. september 2014 Køge Sygehus, Region Sjælland. ikkert atientflo

2. Læringsseminar - 22. og 23. september 2014 Køge Sygehus, Region Sjælland. ikkert atientflo 2. Læringsseminar - 22. og 23. september 2014 Køge Sygehus, Region Sjælland ikkert atientflo Styregruppe : Maj-Britt Skovdal & Jane Lerke Susanne L Friis Jens Tingleff Poul Mossin Søren M Madsen Jesper

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Resultater fra effektvurderingen af THS

Resultater fra effektvurderingen af THS 10. marts 2010 Resultater fra effektvurderingen af THS Lektor, ph.d., Institut for Ledelse Handelshøjskolen, Aarhus Universitet præsen TATION Deltagere i effektvurderingsprojektet Danni Hundahl, cand.merc.

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

ScreeningsNyt Nr. 01 - November 2010

ScreeningsNyt Nr. 01 - November 2010 ScreeningsNyt Nr. 01 - November 2010 ScreeningsNyt er i luften! Afdeling for Folkeundersøgelser har besluttet at udgive et nyhedsbrev med information om kræftscreeningsprogrammerne i Region Midtjylland.

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Estrid Høgdall Regionernes Biobank Sekretariat Patologiafdelingen, Herlev Hospital Biobank har en rolle

Læs mere

Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation

Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation Jonas Kroustrup og Boris Wortman fra hhv. Center for IT udvikling og Center for Produktion og Ledelse Teknologisk Institut og sundhedsområdet

Læs mere

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation.

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Formål At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Målgruppe Alle praktiserende læger i Region Midtjylland.

Læs mere

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge

Læs mere

Ny standard for det daglige multidisciplinære samarbejde

Ny standard for det daglige multidisciplinære samarbejde Ny standard for det daglige multidisciplinære samarbejde Hvad er det? Hvordan? Hvorfor? Kultur 1 Hvad er det? En konference, hvor beslutninger i pakke forløbet bliver truffet på det bedst mulige grundlag

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område Notat vedr. radiologi j.nr. 7-207-01-26/1/HRA 1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område skal følge sundhedsforholdene og holde sig orienteret

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik Spørgeskema Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik 1. september 2005 Spørgeskemaet udfyldes af speciallæge og sygeplejerske med det faglige ansvar for hoftealloplastik patienterne

Læs mere

Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi

Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi Patientinformation Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi - Rectum resektion med loop-ileostomi Velkommen til Vejle Sygehus Organkirurgisk Afdeling Rev. apr. 2008

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren

Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren 1. Kontraktens parter Denne kontrakts parter er Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren Nordfyns Kommune (i det følgende benævnt kommunen) og Søndersø fysioterapi I/S Bogense Fysioterapi Otterup

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus Beskrivelse af klinisk uddannelsessted Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1 Urologisk ambulatorium Næstved udreder og behandler patienter med sygdomme

Læs mere

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Baggrund Sygeplejen i Neurocentret ønsker at leve op til Rigshospitalets vision om at være Danmarks internationale hospital. Rigshospitalet har tre hovedopgaver:

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for initieret insulinpumpebehandling under specialet intern medicin: endokrinologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til

Læs mere

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 November 2010 Koncern Praksis November 2010 Koncern Praksis Indledning I løbet

Læs mere

Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder

Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder Bilag 6 Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder Indledning I forbindelse med overvejelse om at oprette en fælleskommunal tandregulering for kommunerne Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Glostrup,

Læs mere