nyt fra Grontmij Carl Bro

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "nyt fra Grontmij Carl Bro"

Transkript

1 9. årgang, nr. 2 Danmark November 2010 nyt fra Grontmij Carl Bro TEMA: Bliv gearet til klimaforandringerne Kloaknet, rensningsanlæg og vandmiljø er under hårdt pres som følge af de øgede nedbørsmængder. Oversvømmelser kan imidlertid forebygges. Se hvordan inde i bladet. Foto: Per Folkver (Polfoto) Ikke kun det rene vand Fremtidens monsterregn kan tæmmes Hvordan skal klimaproblemerne løses? Rådgivning i overhalingsbanen Nu kan spildevandsanlæg producere energi Seks kommuner løser fælles problem Naturen er vinderen

2 side 2 Ikke kun det rene vand En stor del af verdens klimaudfordringer i dag og i fremtiden handler om vand. Flere og flere områder i verden kæmper med for lidt drikkevand, mens andre kæmper med hyppigere og kraftigere nedbør kombineret med en generel stigning i havenes vandstand og grundvandsspejlet. Klimaudfordringerne er med andre ord ikke kun det rene vand, og vandtemaerne står højt på dagsordenen hos såvel borgere som beslutningstagere over hele verden. På rådgiversiden har Grontmij-koncernen i snart 100 år prioriteret vandsektoren, og i dag er området en af vores største kompetencer internationalt. Det giver vores lokale kunder mulighed for at trække på tusindvis af projekterfaringer på tværs af både faglige og geografiske grænser overalt i verden. Fx i forbindelse med ind- og opdæmning af vand, forsyning, afledning og håndtering af regn og spildevand, vandmiljøplaner, offshore vindenergiforsyning og meget mere. Vi har en ambition om at være en førende rådgiver i Europa, og det skal bl.a. ske ved, at vi skaber værdi for vores kunder, når de forebygger mod for meget vand på de forkerte steder eller fremtidssikrer en bæredygtig anvendelse af de eksisterende vandressourcer. I denne udgave af Dialog har vi samlet en række eksempler på, hvordan vores kunder har fået løst deres udfordringer med fx håndtering af regnvand og spildevand. Bl.a. kan du læse om et innovativt rensningsanlæg i Holland, der har benyttet en helt ny biologisk teknologi til billig og miljøvenlig vandbehandling. Denne teknologi er også meget velegnet til en mere effektiv spildevandsbehandling her i Danmark. God læselyst! Adm. direktør Søren Larsen Fra vandteknologi til grøn vækst Den 2. december inviterer ATV (Akademiet for Tekniske Videnskaber) til en konference om, hvordan det danske udviklingspotentiale inden for vand og vandteknologi kan realiseres. Forskere, erhvervsfolk og politikere, bl.a. økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen, samt repræsentanter fra organisationer, universiteter, kommuner, ministerier og styrelser deltager i konferencen, der afvikles i Oticon-Salen hos DTU fra kl til Grontmij Carl Bro spiller en stor og aktiv rolle i arrangementet, idet direktør for Vand Hans-Martin Friis Møller både er formand for organisationskomiteen og aktiv indlægsholder. Endvidere sidder projektleder Ole Silkjær i konferencesekretariatet sammen med repræsentanter fra ATV. Se mere om konferencen på

3 side 3 Foto: Per Folkver (Polfoto) Fremtidens monsterregn kan tæmmes Kokkedal nord for København var et af de områder, der blev hårdest ramt, da monsterregnen ramte Danmark i august Klimaforandringer med mere regn, flere kraftige regnskyl og højere vandstand er ifølge Danmarks Meteorologiske institut uundgåelige flere årtier frem Uanset de mange initiativer, der er sat i gang for at begrænse CO 2 -udslippet, er den globale opvarmning allerede så fremskreden, at klimaforandringer er uundgåelige flere årtier frem. Derfor er det ikke nok kun at arbejde på at reducere udslippet. Det er nødvendigt, at vi formår at tilpasse os klimaændringerne, siger Ole Bøssing Christensen, seniorforsker ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Vores modeller viser, at der vil komme mere nedbør i vinterhalvåret, og at nedbøren både sommer og vinter bliver voldsom som følge af klimaforandringerne. Vandet kan afledes lokalt Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) har analyseret problemstillingen og opstiller tre scenarier for at imødekomme fremtidens udfordringer: Udbygning af eksisterende afløbssystemer, hvor regningen i sidste ende bliver sendt fra de kommunale forsyningsselskaber til forbrugerne. Borgerne får selv ansvaret for at håndtere regnvand på egen grund, idet de tildeles en fast afledningsret, og hvor de kun kan aflede en vis vandmængde til vandselskabernes system. Brug af økonomiske incitamenter, hvor forsyningsselskaberne udbygger i et vist omfang, men hvor de borgere, der selv påtager sig ansvaret for vandafledningen, slipper billigere altså en kombination af de to første modeller. Samfundsøkonomisk er det mest fordelagtigt at lade borgerne tage et større ansvar for regnvandshåndtering på deres egen grund i form af f.eks. nedsivning og forsinkelse, siger Claus Møller Pedersen, der er formand for DANVAs indsatsområde om klima og energi. Men det skal formentlig ske gennem en frivillig løsning baseret på incitamenter, så man bliver økonomisk begunstiget, når man selv håndterer regnvandet. Borgerne skal tage et større ansvar for regnvandshåndtering På vej mod et varmt årti De seneste ti år har været det varmeste tiår, man har målt, men stigningen i temperaturen er ikke særlig stor. Det vil ændre sig, vurderer Ole Bøssing Christensen fra DMI. Ud over den globale opvarmning som følge af CO 2 -udslippet er der nogle naturlige udsving, som har begrænset den samlede opvarmning. Men vi kan måske stå over for en kraftig temperaturstigning i 10 erne, siger han. Klimamodeller viser fortsat temperaturstigning på yderligere cirka 1 grad frem til omkring 2050, hvorefter usikkerheden bliver for stor til at forudsige opvarmningens størrelse blandt andet fordi den aktuelle indsats omkring nedbringelse af CO 2 -udslippet forventes at få indflydelse. Vores resultater er robuste og valide, men jeg vil gerne understrege, at der er tale om projektioner ikke egentlige prognoser, siger Ole Bøssing Christensen. Til venstre: Seniorforsker Ole Bøssing Christensen, Danmarks Meteorologiske Institut Til højre: Claus Møller Pedersen, formand for DANVAs indsatsområde om klima og energi Vildere vejr DMI s projektioner for Danmark frem til 2100 viser blandt andet, at: Vinternedbøren forventes at stige med procent Vintertemperaturen vil stige 2-3 grader Sommertemperaturen vil stige med 1-3 grader Havniveauet vil sige med centimeter ved vestkysten og i de indre farvande Der forventes flere orkaner, orkanagtige storme, flere og længerevarende hedebølger, samt 20 procent kraftigere ekstreme regnskyl Foto: Vindmølleindustrien

4 Bliv gearet til klimaforandringerne Kloaknet, rensningsanlæg og vandmiljø er under hårdt pres som følge af de øgede nedbørsmængder. Oversvømmelser kan imidlertid forebygges ved grundig planlægning og kreativ håndtering af de store mængder regn- og spildevand Risikoen for oversvømmelser som følge af øgede nedbørsmængder og stigende vandstand i søer og vandløb kan minimeres ved en målrettet tilpasning af kloaksystemer, regnvandsbassiner og vandløb til de nye udfordringer. Grontmij Carl Bro har udviklet et analysekoncept, der kan kortlægge oversvømmelsesrisici ved klimaændringerne på både kort og langt sigt og dermed hjælpe kommuner og grundejere med en planlagt og omkostningseffektiv klimatilpasning. Analyserne omfatter bl.a. avancerede 3D-modeller af terræn samt modeller af afløbssystemer, vandløb og grundvand i lokalområdet. Effektive klimatilpasningsløsninger En række kommuner - bl.a. Hillerød og Albertslund - har med dette koncept dels fået beregnet klimaændringernes indflydelse på eventuelle oversvømmelser dels fået et overblik over, hvordan risikoen for oversvømmelser kan reduceres eller afhjælpes bedst og billigst, fortæller direktør for Vand Hans-Martin Friis Møller fra Grontmij Carl Bro. For kommuner og grundejere er der en række forskellige løsninger, der umiddelbart kan reducere eller afhjælpe følgerne af de øgede vandmængder. Nye og større kloakker er hverken den mest effektive eller billigste løsning. Vores analyser viser, at lokal håndtering, hvor regnen falder, eller afledning af regnen i terrænet kan give endnu bedre resultater. Der er først og fremmest behov for at udvikle en klimatilpasningsplan med en vurdering af både behovet og strukturen for tilpasning og i den forbindelse tænke fagligt bredt og gøre op med konventionelle løsninger. Oftest er en side 4 Hvordan skal klimaproblemerne løses i Danmark? Aabenraa Kommune vil vise vejen til, hvordan man håndterer klimaforandringerne med ambitiøs klimaplan Aabenraa er en af de kommuner i Danmark, der kan få store problemer som følge af klimaforandringerne. Kommunen ligger lavt på tidligere fjordbund og har allerede oplevet, at lavtliggende områder er blevet oversvømmet i forbindelse med kraftig nedbør og stigende vandstand i fjorden. Derfor iværksætter kommunen nu i sam - arbejde med forsyningsselskabet Arwos og Grontmij Carl Bro en meget ambitiøs klima - plan, der skal imødegå fremtidige oversvømmelser. Omfattende screening Som første etape i planen har Grontmij Carl Bro gennemført en total oversvømmelsesscreening af hele kommunen ved hjælp af en helt ny teknologi. Screeningen har resulteret i et såkaldt Blue Spot kort, der angiver problematiske områder, som risikerer at blive oversvømmet i ekstreme vejrsituationer. Kortet indeholder en komplet 3D-model over hele kommunen. Når 3D-modellen kobles sammen med kommunens afløbs- og vandafløbssystemer, er det nu muligt at simulere konsekvenserne af klimaforandringerne. Modellen viser præcist, hvor kommunen kombination af flere muligheder den bedste og mest realistiske løsning, da det handler om intelligent håndtering af vandet, understreger Hans-Martin Friis Møller. Tilbageholdelse, forsinkelse og afledning Grontmij Carl Bro peger på tilbageholdelse, forsinkelse eller afledning af regnvandet som effektive løsninger til klimatilpasning. Det drejer sig bl.a. om genanvendelse af regn, nedsivning, grønne tage, drænkanaler, søer og bassiner, kontrollerede oversvømmelser, vådområder og rekreative søer samt styring af ekstrem-regn. skal sætte ind, og hvordan man mest effektivt investerer i de mest rentable løsninger. Direktør Christian Udby fra Arwos fortæller: Vi har brugt Blue Spot kortet meget offensivt, så vi både kan simulere, hvad der sker, når vandstanden stiger og se virkningerne af et skybrud eller en kraftig vestenvind. På den måde får vi alle de oplysninger, vi skal bruge i den fremtidige planlægning. God økonomi Christian Udby understreger endvidere, at der er god økonomi i at benytte de nøjagtige simuleringer. Vi får stor klarhed over, hvor det kan betale sig at investere i fremtiden. Vi får eksempelvis viden om, hvor vi med fordel kan anlægge veje, hvilke områder der egner sig bedst til bebyggelse, samt hvor vi skal udbygge vores afløbssystemer. Det er første gang i Danmark, at der fremstilles en så gennemgribende 3D-simulering af en kommune, og projektet har vakt stor interesse i hele landet. Vi har modtaget positive tilkendegivelser fra en lang række kommuner, der gerne vil høre mere om, hvordan vi i Aabenraa vil løse fremtidige problemer, før de opstår, og dermed sikre borgere, virksomheder og natur, understreger direktør Christian Udby. Vi du vide mere om, hvordan du mest effektivt kan håndtere regn- og spildevand og minimere risikoen for oversvømmelser på både langt og kort sigt, så kontakt: Direktør for Vand Hans-Martin Friis Møller E T Projektleder Uffe Gangelhof E T

5 side 5 Klar til vandplanerne Veje i udsatte områder bør omlægges Fredericia er godt forberedt til at leve op til kravene i de nye vandplaner Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand har fået stor ros fra Miljøcenter Ribe for det arbejde, der er gjort for, at kommunen kan leve op til de nye vandplaners mål og krav til miljøet i søer, vandløb, kystvande og grundvandsforekomster i I samarbejde med Grontmij Carl Bro har Fredericia Spildevand ved hjælp af to overskuelige recipientbelastningskort fået skabt overblik og klarhed over, hvad der belaster vandmiljøet og hvor meget. Med kortene, der illustrerer udledninger fra fælles- og regnvandskloakker, har vi fået et rigtig godt overblik over recipienternes tilstand, belastninger fra bygværker og øvrige regnvandsbetingede udledninger, fortæller projektchef Jan Due Johansen fra Fredericia Spildevand og tilføjer, at kortene har været et fleksibelt og robust værktøj, som allerede er taget i brug i prioritering af kommunens spildevandstiltag. Kortene har været et godt udgangspunkt for vores drøftelser med Miljøcenter Ribe i forbindelse med den interne høring af vandplanerne, og de vil uden tvivl danne grundlag for, hvordan Miljøcentret vil prioritere indsatsen i forbindelse med vandplanen, slutter Jan Due Johansen. Frank Jordt Kappel, afdelingschef Oversvømmede veje kræver nye strategier og tiltag fra bygherrerne Oversvømmede veje er allerede blevet et alt for velkendt syn, og med klimaforandringerne er der udsigt til, at endnu flere områder vil være udsat. Derfor er det helt afgørende, at der tages højde for de øgede regnvandsmængder i projekteringen af vejanlæg. Vores undersøgelser viser, at hvis grundvandet stiger til mindre end 20 centimeter under kørebanen, så falder levetiden på vejbelægningen. Det kan være helt op til en halvering af levetiden, hvis der kører mange busser og lastbiler på strækningen, og det vil få udgifterne til vedligeholdelse til at stige kraftigt, siger Jørn R. Kristiansen, markedschef i Vejmanagement-afdelingen hos Grontmij Carl Bro og tilføjer, at effekten højst sandsynligt begynder tidligere. Regnvand kan man til en vis grad pumpe væk, men hvis grundvandspejlet stiger, er der ikke så meget at gøre andet end at omlægge vejene, så man undgår de mest udsatte steder. Vi anbefaler kommunerne, at de finder ud af, hvor de mest kritiske steder er, og at de ikke bygger veje der. Desuden kan det ofte betale sig at ændre vejføringen frem for at vedligeholde eksisterende veje, der er meget udsatte for oversvømmelser. Jørn R. Kristiansen, markedschef Rådgivning i overhalingsbanen Udvidelsen af Holbækmotorvejen kræver avancerede løsninger til afvanding Entreprenørmaskinerne arbejder på højtryk med at udvide Holbækmotorvejen. En af de store udfordringer er at få håndteret vandet omkring vejanlægget, og her har Grontmij Carl Bro bidraget med rådgivning omkring projekteringen. Der er udarbejdet modeller for afstrømningen af vand, så det kan dokumenteres for bygherren (Vejdirektoratet) og miljømyndighederne, at afvandingen lever op til alle aftalte og offentlige krav. I Høje-Taastrup Kommune har dialogen med myndighederne medført, at et stort regnvandsbassin er placeret et godt stykke fra motorvejen. I dag stilles der ofte krav om opsamling af regnvand i tætte systemer for at undgå forurening af grundvand. Det er derfor vigtigt ved udbygning af motorveje at tage hensyn til miljøet ved at få opsamlet vandet fra vejen i et særskilt system. Vand fra Holbækmotorvejen bliver derfor ledt til særlige bassiner, hvor det opsamles og renses, inden det kan strømme videre ud i afløbssystemer eller vandløb. Bo Bonnerup, chefrådgiver,

6 side 6 Det hollandske vandselskab Waterboard Veluwe benytter DEMON-teknologien på et stort rensningsanlæg i byen Apeldoorn. Nu kan spildevandsanlæg producere energi Spildevand betragtes traditionelt som et affaldsprodukt. Men nu er det muligt ved hjælp af nye energi- og klimarigtige biologiske procesteknologier at etablere energiproducerende renseanlæg Et lavere energiforbrug og en langt mere økonomisk og miljørigtig rensning af stærkt ammoniumholdigt spildevand. Det er de positive resultater, som det hollandske vandselskab Waterboard Veluwe opnår ved at have indført en ny biologisk teknologi på et stort rensningsanlæg i byen Apeldoorn. Teknologien omdanner ammoniak direkte til kvælstof ved brug af nitrit og CO 2 som kulstofkilde. Det giver en meget effektiv behandling af vand med højt indhold af ammoniak. Vi bruger mindre ilt og intet organisk kulstof. Processen er derfor billig i drift sammenlignet med traditionel kvælstoffjernelse. Desuden sparer vi energi og opnår et lavere CO 2 -udslip. Biologiske teknologier til spildevandsrensning Grontmij-koncernen er indehaver af licensrettighederne i Danmark og en lang række andre lande til DEMON-teknologien (forkortelse for DEamMONifikation) og til en beslægtet teknologi kaldet SHARON (Stable High Ammonia Removal over Nitrite). SHARON skærer ét trin væk i den traditionelle oxideringsproces og bruger derfor mindre energi til beluftning. DEMON går et skridt videre ved at skære to trin af den traditionelle oxideringsproces, og bruger derved endnu mindre ilt og fjerner behovet for organisk kulstof. Ud over rensningsanlæg kan både industri og landbrug have stor gavn af teknologierne til gylletanke m.v. DEMON-teknologien giver en meget effektiv behandling af vand med højt indhold af ammoniak Slam på sidelinjen Den nye biologiske teknologi anvendt i Apeldoorn hedder DEMON. Grontmij-koncernen har som indehaver af licensrettigheder til teknologien ydet procesrådgivning i forbindelse med etableringen af den nye DEMON-reaktor. Frank Visser fra Waterboard Veluwe siger: Vi har etableret DEMON-teknologien som en sidestrøms-proces, hvilket gør det muligt for os at håndtere slam fra otte renseanlæg; en opgave, vi tidligere outsourcede. Han forsætter: Stærk løsning til centralisering i vandsektoren I Danmark gør den generelle centralisering af spildevandsrensningen de nye energi- og klimarigtige biologiske teknologier til en stærk løsning. Afdelingschef Bjarne Hjorth, fra Water & Energy i Grontmij Carl Bro siger: Som følge af kommunesammenlægningen og selskabsdannelsen i vandsektoren er der et massivt pres på vandselskaberne for at effektivisere. Vi ser allerede en meget klar tendens til centralisering på langt færre og større renseanlæg. Og netop her er vores nye biologiske teknologier stærke: På de lidt større anlæg, hvor det er økonomisk rentabelt at etablere biogasproduktion, er der basis for at udnytte Grontmijs patenterede DEMON- eller SHARONprocesser. Det skyldes, at der her vil være en delstrøm fra afvandingen af det udrådnede slam, hvor det organiske kulstof er omsat, og der er et højt indhold af ammonium. Mere biogas Bjarne Hjorth forklarer, at der også er en samfundsmæssig gevinst ved DEMON: Med nye teknologier kan renseanlæg indrettes, så de kun bruger ganske lidt energi, eller ligefrem bliver energiproducerende. I takt med at energipriser og afgifter stiger, vil disse nye teknologier blive stadigt mere økonomisk interessante for vandselskaberne. Bjarne Hjorth, afdelingschef

7 side 7 Seks kommuner løser fælles problem Kraftige regnskyl får Store Vejle Å sydvest for København til at løbe over sine bredder problemet skal afhjælpes i samarbejde mellem seks kommuner Hvis områderne omkring Store Vejle Å sydvest for København ikke skal blive ramt af gentagne oversvømmelser i fremtiden, er det nødvendigt at gøre en indsats for at få vandet til at strømme på en hensigtsmæssig måde. Kraftige regnskyl får åen til gå over sine bredder, og oversvømmelserne kan blive hyppigere og værre i fremtiden, hvis ikke der findes en løsning. Store Vejle Å afleder regnvand fra seks kommuner, og de har i erkendelse af behovet for en fælles løsning nedsat en teknisk arbejdsgruppe, Hydraulikgruppen. I Hydraulikgruppen samarbejder vi om at løse udfordringerne med en kombination af forskellige tiltag. Tiltagene kombinerer en højtvandspumpe med styrede og kontrollerede oversvømmelser af mosearealer, siger spildevandsingeniør Henrik Lemée fra Ishøj Kommune, der sammen med Vallensbæk er mest berørt af oversvømmelserne. Hensyn til naturen De foreslåede løsninger er både undersøgt ud fra et hydraulisk-teknisk synspunkt og ud fra et natur- og miljøsynspunkt. For eksempel undersøges det, hvor længe en mose kan tåle at være oversvømmet, uden at naturen tager skade. Grontmij Carl Bro har bidraget med den tekniske rådgivning og med at få formidlet budskaber og ekspertviden til beslutningstagerne i et sprog, som man kan forstå, selvom man ikke er ingeniør. Desuden har vi kunnet trække på deres bagland af eksperter, som har givet kvalificerede svar på mange af de udfordringer, Hydraulikgruppen har været stillet over for, siger Henrik Lemée. I Hydraulikgruppen deltager Ishøj, Vallensbæk, Albertslund, Høje-Taastrup, Glostrup og Brøndby kommuner. Mikas Schmidt Christiansen, ingeniør Store Vejle Å-projektet Grontmij Carl Bro har analyseret tre mulige løsninger på udfordringen med at aflede vand fra Store Vejle Å. Anbefalingen er en kombination af de tre løsninger: Pumpestation ved åens udløb Grønne arealer, der kan aftage ekstra vandmængder ved kraftige regnskyl Overvågning af åen, hvor tilførslen af vand kontrolleres og styres med elektronisk styrede kontra-klapper, der er en slags spjæld

8 side 8 Naturen er vinderen Foto: Kirsten Bisgaard Det nye kloaksaneringsprojekt mindsker belastningen af næringsstoffer i Hjarbæk Fjord. Bæredygtig håndtering af regn- og spildevandet er prioriteret højt i kloaksaneringsprojekt i Randers Bæredygtig regnvandshåndtering giver økonomiske, miljømæssige og rekreative fordele. Det er udgangspunktet for et nyt kloaksaneringsprojekt, som Randers Spildevand A/S er ved at tilrettelægge og gennemføre i fire mindre landsbyer i oplandet til Spentrup Renseanlæg. Saneringen skal mindske påvirkningen i de lokale vandløb ved kraftige regnskyl og omfatter bl.a. etablering af nye ledninger og naturlige regnvandsbassiner. Saneringen skal også mindske overløb med fortyndet spildevand til fordel for vandløbenes miljøtilstand og nok så vigtigt: Mindske belastningen af Hjarbæk Fjord med næringsstoffer. Struktureret indsats Saneringen er led i en struktureret indsats i Randers Kommune og Randers Spildevand A/S, hvor vi arbejder målrettet på at leve op til og være på forkant med vandplanernes krav til vandkvaliteten i 2015, fortæller ingeniør Leif Christensen fra Randers Spildevand A/S. Med det nye kloaksystem skal regnvandet håndteres lokalt. Regnvand og spildevand bliver separeret og kommer dermed til at løbe i hver sin ledning. I forbindelse med etablering af bassiner til forsinkelse af vandets udløb til åer og søer arbejder vi målrettet på at udnytte naturlige tidligere vådområder og engarealer, som også kan genskabes til rekreative områder, til gavn for lokalbefolkningen siger Leif Christensen. Bæredygtig regnvandshåndtering giver økonomiske, miljømæssige og rekreative fordele Samtidig lægger vi stor vægt på områdernes biodiversitet samt rensning af næringssalte i bassinerne, så Hjarbæk Fjord kan skånes for udledning af fosfor mv. Bæredygtighed og kreative muligheder Det giver så absolut de mest rentable og effektive løsninger at inddrage håndtering af regn- og spildevand på et tidligt tidspunkt i denne generelle kommunale planlægning. Naturen bliver i sidste ende den store vinder, hvis man samtidig indtænker bæredygtighed og rekreative muligheder i håndteringen. Sikring af bæredygtighed og forpligtigelserne til at bremse tilbagegangen i biodiversiteten som Danmark jo på vores alles vegne har skrevet under på overfor EU, har i høj grad indflydelse på løsningerne i en virksomhed som Randers Spildevand, slutter Leif Christensen. Grontmij Carl Bro fungerer som sparringspartner og rådgiver i projektet og har bl.a. hjulpet med analyser og udarbejdelse af løsningsmodeller. Henrik Sjøstedt, chefrådgiver Udgiver: Grontmij Carl Bro Redaktion: Sus Larsen, Produktion: Zornig A/S 8482 Oplag: Granskoven 8, DK-2600 Glostrup

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Hvorfor er skybrud blevet interessant?

Hvorfor er skybrud blevet interessant? Hvorfor er skybrud blevet interessant? mm Derfor! Årsregn over Danmark 1870 til 2010 Regn 2011-9 % mere regn end på et normalt år - Ca. 14 % mindre nedbør end det vådeste år (1999) - Den næst vådeste sommer

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Dagsorden Præsentation Klimaforandringer Orbispot risikokort Hvorledes kan udfordringen omkring håndtering

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision Vision 2060 for KE Afløb Hvorfor en forsyning har brug for en vision Del 1 HVORFOR HAR KØBENHAVNS ENERGI BRUG FOR EN VISION FOR AFLØB? Fremtiden Vi står over for fire store udfordringer: Håndtering af

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Resume. Spildevandsplan 2014-2017

Resume. Spildevandsplan 2014-2017 Resume Spildevandsplan 2014-2017 1. Indledning Spildevandsplanlægning handler om hygiejne, håndtering og behandling af spildevand, vandmiljø i vores vandløb, søer, fjorden og havet herunder badevand. Denne

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

-Vand i byer risikovurderinger

-Vand i byer risikovurderinger Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?

Læs mere

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan. Bilag 1, scoping skema Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af regnvandsbassiner for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således ift. disse områder.

Læs mere

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt?

Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt? Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt? 1 Indhold Udfordringen Hvad er det lige med det vand, og hvorfor er det så stort et problem? Hvordan

Læs mere

Middelfart Spildevand en moderne virksomhed

Middelfart Spildevand en moderne virksomhed Middelfart Spildevand en moderne virksomhed 2 Middelfart Spildevand er en moderne virksomhed, som ejes af Middelfart Kommune. Det er vores opgave at håndtere spildevandet fra det løber fra grundejerens

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling DDER s pildevand Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling Klimaet ændrer sig, og vi vil fremover opleve flere og kraftigere regnskyl. Der venter i de kommende år husejere, kommuner og forsyningsselskaber

Læs mere

Høringssvar til Odsherred kommune vedr. Forslag til Klimastrategi

Høringssvar til Odsherred kommune vedr. Forslag til Klimastrategi Høringssvar til Odsherred kommune vedr. Forslag til Klimastrategi I forbindelse med Odsherred kommunes Forslag til Klimastrategi har FSNR især hæftet sig ved to områder: Den øgede CO2 påvirkning fra tvangskloakering

Læs mere

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE WILLIS Konference Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI 1 Disposition Udfordringer Kortlægningstyper Case: Screening af ejendomsportefølje

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen DN Lyngby-Taarbæk Formand: Hans Nielsen, Kastanievej 4 B, st. mf. 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 88 94 55, e-mail: hans@nielsen.mail.dk Dato: 8. januar 2016 Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Torv 17 2800 Kgs.

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi

Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi Hvad er samfundsøkonomiske analyser og hvad skal vi med dem?

Læs mere

FRA VANDTEKNOLOGI TIL GRØN VÆKST

FRA VANDTEKNOLOGI TIL GRØN VÆKST KONFERENCE TORSDAG DEN 2. DECEMBER 2010 KL. 09.00-17.30 I OTICON-SALEN, DTU FRA VANDTEKNOLOGI TIL GRØN VÆKST HVORDAN REALISERER VI DANMARKS UDVIKLINGSPOTENTIALE INDEN FOR VANDTEKNOLOGI? 1 Danmark har brug

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

Fremtidens natur med klimaændringer

Fremtidens natur med klimaændringer Fremtidens natur med klimaændringer CLIWAT-møde den 17. september 2009 Fremtidige udfordringer i de enkelte sektorer Allan Andersen, Danmarks Naturfredningsforening Fremtidens natur med klimaændringer

Læs mere

Spildevandsplanen

Spildevandsplanen Spildevandsplanen 2016-2020 Den nye spildevandsplan indeholder en kortlægning af nuværende spildevandsforhold, samt en plan for udbygningen af spildevandsanlæg frem til 2020. Denne udgave af spildevandsplanen

Læs mere

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder 7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder Redegørelse BOKS: Hvad er et lavbundsområde? Lavbundsområder er typisk tidligere enge og moser, afvandede søer og tørlagte kyststrækninger og fjordarme, som nu

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Velkommen til. IshØjFORsyning. Vi sikrer dig rent vand i hanerne

Velkommen til. IshØjFORsyning. Vi sikrer dig rent vand i hanerne Velkommen til IshØjFORsyning Vi sikrer dig rent vand i hanerne og leder spildevandet bort www.ishøjforsyning.dk Det eneste, vi har i hovedet, er vand! Ishøj Forsyning A/S blev etableret i 2010 som følge

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

KLIMATILPASNING FRA PLAN OG IDE TIL HANDLING OG VÆKST AALBORG D. 30. NOVEMBER 2015 GEVINSTEN VED AT KLIMATILPASSE DET ER FOR DYRT AT LADE STÅ TIL!

KLIMATILPASNING FRA PLAN OG IDE TIL HANDLING OG VÆKST AALBORG D. 30. NOVEMBER 2015 GEVINSTEN VED AT KLIMATILPASSE DET ER FOR DYRT AT LADE STÅ TIL! KLIMATILPASNING FRA PLAN OG IDE TIL HANDLING OG VÆKST AALBORG D. 30. NOVEMBER 2015 GEVINSTEN VED AT KLIMATILPASSE DET ER FOR DYRT AT LADE STÅ TIL! AF UFFE GANGELHOF, SWECO DANMARK 1 2015-12-01 Agenda Klimatilpasning

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen

Læs mere

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Vej & Park 29-01-2013 Sags-ID: 13/1064 Sagsbehandler: temi Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Baggrund Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand A/S skal i fællesskab

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Klimapåvirkninger. Risiko. Løsninger. Arne Bernt Hasling, COWI. Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen

Klimapåvirkninger. Risiko. Løsninger. Arne Bernt Hasling, COWI. Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen Klimapåvirkninger Risiko Løsninger Arne Bernt Hasling, COWI # 1 Disposition Formål, detaljeringsgrad Klimapåvirkninger Modtaget materiale Oversvømmelser

Læs mere

Kloakforhold i sommerhusområderne

Kloakforhold i sommerhusområderne Kloakforhold i sommerhusområderne Behov og mulighed for kloakering i sommerhusområderne undersøgt i 2015-2016 Det var en del af de gamle/nuværende spildevandsplan I undersøgelsen har vi kigget på: Badevand

Læs mere

fra 21 til 4 renseanlæg

fra 21 til 4 renseanlæg fra 21 til 4 renseanlæg Det handler om badevandskvalitet og godt vandmiljø i vores vandløb, søer, fjorden og havet Denne spildevandsplan er den første spildevandsplan vedtaget i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Læs mere

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV Thomas Jensen Ingeniør i Rambøll og ekstern lektor på DTU Diplom - Ballerup Baggrund: Ingeniør (BS. Eng.

Læs mere

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 KLIMATILPASNING Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 SØREN HANSEN HOFOR A/S REGN-SPILDEVAND PLANLÆGGER KLIMATILPASNING 2 VIRKSOMHEDEN I DAG Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder

Læs mere

Hvad kan vi? hvilke rammer har vi?

Hvad kan vi? hvilke rammer har vi? Hvad kan vi? hvilke rammer har vi? - Og hvad betyder politik i en forsyningshverdag? V. Jan Hvidtfeldt-Andersen, direktør Halsnæs Forsyning medlem af DANVA s bestyrelse DANVA Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,

Læs mere

VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park

VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park - Ikke teknisk resumé Gladsaxe Kommune 24.10.2012 Ikke teknisk resume Gladsaxe Kommune har som et af de vigtigste indsatsområder i spildevandsplanlægningen,

Læs mere

Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg

Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg Det åbne land Tidsplan for påbud i det åbne land K ø g e R i n g s t e d 2012-2015 Terslev Haslev Dalby Karise S t e v n s Mindst 700 ejendomme i det åbne land

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Rensebassiner ved Rødhøjgårdsvej og Røglegrøften. Erstatningsanlæg for olieudskilleranlæg i Vallensbæk Sø

Rensebassiner ved Rødhøjgårdsvej og Røglegrøften. Erstatningsanlæg for olieudskilleranlæg i Vallensbæk Sø Rensebassiner ved Rødhøjgårdsvej og Røglegrøften Erstatningsanlæg for olieudskilleranlæg i Vallensbæk Sø Baggrund: Vandets vej i Store Vejleå til Køge bugt Vallensbæk Sø er et knudepunkt i denne sammenhæng

Læs mere

Informationsmøde. Informationsmøde Klimatilpasning af Postmosen, Kastaniehaven, Højager og Birkehaven 1

Informationsmøde. Informationsmøde Klimatilpasning af Postmosen, Kastaniehaven, Højager og Birkehaven 1 Informationsmøde Informationsmøde Klimatilpasning af Postmosen, Kastaniehaven, Højager og Birkehaven 1 Program 1. Velkommen, v. Lone Henriksen, Hillerød Kommune 2. Baggrund for projektet v. Peter Underlin,

Læs mere

Klimatilpasning i København

Klimatilpasning i København Klimatilpasning i København Oplæg Miljøcenter Roskilde d. 30. august 2011 Lykke Leonardsen Oversigt over oplæg Københavns Kommunes klimatilpasningplan Udfordringer Løsninger Skybrudsplan Udfordringer i

Læs mere

Planer i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning

Planer i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning Temadag om Vandhandleplaner Samtænkning af klimatilpasning og vandplan 2 - en ønskeseddel v/inge Halkjær Jensen Aarhus Vand A/S Tekstslide SPLASH - 1 layout Skift layout: Højreklik på slidet / layout og

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Aftale om Realisering af handleplan for klimatilpasning i Jyllinge Nordmark. Delaftale om regnvandsafledning. mellem

Aftale om Realisering af handleplan for klimatilpasning i Jyllinge Nordmark. Delaftale om regnvandsafledning. mellem 15. maj 2014 Aftale om Realisering af handleplan for klimatilpasning i Jyllinge Nordmark Delaftale om regnvandsafledning mellem Roskilde Kommune og Roskilde Spildevand A/S INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1.

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild Til samtlige husstande i Gentofte Kommune Vi klarer vandet Det koster vandet Gør dit hus klar til regnvejr Hold øje med kloakken Nordvand klimasikrer Pas på vandspild rent drikkevand rent badevand rent

Læs mere

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

Ordforklaring Bilag 1

Ordforklaring Bilag 1 Ordforklaring Af hensyn til entydig forståelse af de anvendte fagtermer er der herunder anført en liste med de mest anvendte fagudtryk fra spildevandsplanen. Aflastning Når opblandet regn- og spildevand

Læs mere

Klimaets betydning for de kommunale veje

Klimaets betydning for de kommunale veje Klimaets betydning for de kommunale veje Ib Doktor Vej og Parkchef Fredericia Kommune Formand for Kommunal Teknisk Chefforenings faggruppe; Veje, trafik og trafiksikkerhed, VTT. Hvordan ser KTC på klimaudfordringerne

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER Mere information: Du kan finde yderligere informationer, herunder vejledninger og retningslinjer for de forskellige typer af rensningsanlæg på kommunens hjemmeside: www.silkeborgkommune.dk ( > Borger >

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 1 Funktionspraksis og serviceniveau Indhold 1 Indledning... 2 2 Funktionspraksis og designkriterier... 2 3 Serviceniveau... 2 4 Sikkerhedstillæg...

Læs mere

Middelfart Spildevand

Middelfart Spildevand Strategi 2015-2018 Middelfart Spildevand Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være bæredygtig og robust. Indledning Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være

Læs mere

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities Godsbanearealet i Aalborg AGENDA Aalborgs nye Presentation bydel of sikrer participants mod ekstremregn Presentation og bruger of NIRAS landskabet NIRAS Development Assistance Activities som skelet NIRAS

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide 1 2 DANVA s mission for proaktiv klimatilpasning er at vi leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand,

Læs mere

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner.

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner. Indledning Vinteren er snart over os, og sandsynligheden for, at det bliver en hvid vinter, er markant større, end den var for bare få år siden. Paradoksalt nok er det en konsekvens af klimaændringerne.

Læs mere

Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft

Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Regnvandshåndtering Opstat i 1990érne med at etabler store bassiner i midt byen. - før ordet Klima forandringer og kliamfaktorer

Læs mere

ORDFORKLARING. Skive Vand A/S Norgesvej Skive. Overløb. Faskine. Separering. Regnvandsledning. Fælleskloak. Spildevand. Skel. Ledninger.

ORDFORKLARING. Skive Vand A/S Norgesvej Skive. Overløb. Faskine. Separering. Regnvandsledning. Fælleskloak. Spildevand. Skel. Ledninger. ORDFORKLARING Faskine. Overløb. Separering. En faskine er et hulrum i jorden, der fyldes med sten eller med præfabrikerede kassetter af plastik, der kan købes i byggemarkedet. Regnvandet fra taget føres

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag)

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Indhold Beskrivelse Dette sammendrag af spildevandsplanen beskriver de forhold, der har direkte indvirkning på borgerne i de næste 12 år, med mest vægt

Læs mere