Speciallægeuddannelse. Klinisk Genetik. Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen. Program Århus 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Speciallægeuddannelse. Klinisk Genetik. Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen. Program Århus 2"

Transkript

1 Speciallægeuddannelse i Klinisk Genetik Uddannelsesprram for hoveduddannelsen 2009 Prram Århus 2 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Region Midtjylland

2 1. Indledning 1.1. Beskrivelse af specialet. Klinisk genetik er et tværgående speciale, som varetager diagnostik af rådgivning om genetisk betingede sygdomme tilstande til patienter deres familie. Hovedkerneydelsen i klinisk genetik er den genetiske rådgivning. Denne omfatter familiemæssig udredning, diagnostik, risikovurdering information om genetiske eller mulige genetisk betingede sygdomme til patienter deres slægtninge. Genetisk rådgivning har til formål at give patienter deres familier et kvalificeret handlegrundlag for beslutning om graviditet, gentestning samt opfølgnings- behandlingsprrammer. Specialet stiller store krav til de kommunikative evner etiske problemstillinger har stor bevågenhed. Udover dette kliniske arbejde udføres der laboratorieanalyser på højt specialiseret niveau. Det drejer sig bl.a. om kromosomundersøgelser molekylærgenetiske undersøgelser for arvelige sygdomme. Dette arbejde udføres i et tæt samarbejde med det øvrige laboratoriepersonale (bioanalytikere molekylærbioler) det lægelige arbejde i denne forbindelse er bl.a. vurdering af indikation tolkning af resultaterne i relation til den kliniske problemstilling. Genetisk betingede sygdomme findes inden for næsten alle specialer klinisk genetik fungerer således i tæt samarbejde med stort set alle andre kliniske specialer varetager foruden direkte patientkontakter så den lægefaglige rådgivning vedrørende genetisk udredning, resultatfortolkning profylakse m.v. til de andre specialer. Mange arvelige sygdomme præsenterer sig allerede fra fødslen i den tidlige barndom. Der er derfor tæt samarbejde med de pædiatriske afdelinger om udredning af børn med medfødte misdannelser forsinket udvikling. Med de gynækolisk-/ obstetriske afdelinger varetages den prænatale diagnostik udredning af infertilitet habituel abort. Med onkoliske kirurgiske afdelinger er der samarbejde om udredning af arvelig disposition til cancer Uddannelse til speciallæge i klinisk genetik Oplysninger om specialet klinisk genetik uddannelse til speciallæge i faget kan findes på hjemmesiden fra Dansk Selskab for Medicinsk Genetik, der er fagets videnskabelige selskab. Fagets portefølje er så tilgængelig der. Hoveduddannelsen i specialet er sammensat af følgende elementer: 18 måneder på klinisk genetisk stamafdeling 6 måneders klinisk uddannelse (pædiatri) 12 måneder på anden klinisk genetisk afdeling

3 12 måneder på klinisk genetisk stamafdeling Sammensætningen af de enkelte elementer kan variere fra forløb til forløb. Se senere for det konkrete prrams opbygning. Under hoveduddannelsen kan der gennemføres fokuserede ophold på andre kliniske afdelinger institutioner med kliniske problemstillinger relevante for uddannelse i faget. Der gennemgås en række obligatoriske specialespecifikke kurser. Hovedformålet med uddannelsesopholdet på de klinisk genetiske afdelinger er at bibringe den uddannelsessøgende viden færdigheder, så de klinisk genetiske kerneydelser inden for rådgivning laboratorieaktivitet mestres, således at en speciallæge i faget i princippet vil kunne varetage alle henvisninger om en genetisk diagnose henvisninger, hvor et muligt arveligt aspekt ønskes belyst. Formålet med de 6 måneders klinisk uddannelse i pædiatri er at erhverve færdigheder vedrørende specialets genetiske sygdommes syndromers klinik samt få indsigt i specialets behov for brug af genetiske analyser. Hertil kommer muligheden for dels at følge kende arbejdsrytmen på en af de store samarbejdsafdelinger, dels at få supplerende træning i at tilgodese behov for såvel barn som forældre som en del af familieproblematikken, så relevant for klinisk genetiske kompetencer i kommunikation. Formålet med fokuseret ophold er at have særlig fokus på diagnosegrupper, såvel genetisk som klinisk, ligesom et fokuseret ophold kan iværksættes til opnåelse af viden kompetencer indenfor laboratorieaktiviteten. Specialet er forskningsorienteret der er gode muligheder for at deltage i projekter, ligesom den universitære tilknytning som oftest giver mulighed for at erhverve undervisningskompetencer i faget. 2. Uddannelsesafdelinger Hoveduddannelse i klinisk genetik kan foregå på nedenstående seks klinisk genetiske afdelinger, der udgør landets tre klinisk genetiske enheder, alle med funktion på specialniveau. De uddannelsesgivende afdelinger er KG 1: KG 2: KG 3: KG 4: KG 5: KG 6: Klinisk Genetisk Afdeling, Rigshospitalet Kennedy Centret, Glostrup Klinisk Genetik afd. BFG, Odense Universitetshospital Klinisk Genetisk Afdeling, Vejle Sygehus Klinisk Genetisk Afdeling, Århus Sygehus Århus Universitetshospital Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus

4 Århus Universitetshospital Den kliniske uddannelse (pædiatri) kan gennemføres på P 1: P 2: P 3: Skejby Sygehus Odense Universitetshospital Rigshospitalet Din hoveduddannelse vil finde sted på KG5 18 mdr. P1 6 mdr. KG4 12 mdr. KG5 12 mdr. 3. Uddannelsesforløbet Inden for de overordnede tidsrammer, opdelt på konkrete afdelinger, vil der skulle opnås en række kompetencer, som tilsammen sikrer, at en række faglige opgaver svarende til speciellægeniveau vil kunne mestres, når uddannelsesforløbet er gennemført. Kompetencerne fordeler sig inden for de syv roller som henholdsvis medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, leder, administrator, sundhedsfremmer, akademiker, professionel Kompetencerne inden for de enkelte roller er nærmere beskrevet i Målbeskrivelsen, ligesom de overordnede beskrivelser retningslinier for de mulige læringsstrategier, evalueringsmåder samt den teoretiske uddannelse fremgår af fagets målbeskrivelse. 4. Kompetenceudvikling. Lben (bilag 4) beskriver hvilke specifikke kompetencer der skal opnås under uddannelsesforløbet.

5 De specialespecifikke kurser er angivet i bilag 5 med angivelse af indhold, kursusledere aktuelle tidsterminer. Fokuserede kliniske ophold. Med fokuserede ophold af højst 4 ugers varighed vil den uddannelsessøgende indgå i relevant dagligt arbejde på den valgte afdeling, uden behandlingsansvar under fortsat ansættelse på stamafdelingen under hoveduddannelsen. Der vil være et ophold pr. uddannelsesår, idet d højst et i det samlede forløb kan have den maksimale udstrækning. I læringsprocessen bør så indgå fokuserede korterevarende ophold, af højst 4 ugers varighed, valgt efter den uddannelsessøgendes særlige interessefelter inden for klinisk genetik. Opholdet kan foregå på én eller flere af nedenstående afdelinger eller på institutioner med særlig interesse for det klinisk genetiske felt: Obstetrisk ultralydsafsnit Center for Sjældne Sygdomme, Skejby Sygehus Klinik for Sjældne Handicap, Rigshospitalet Neuroli Føtal patoli Onkoli Medicinsk endokrinoli Klinisk biokemi Cancercytenetisk Laboratorium HNPCC- FAP-registret på Hvidovre Hospital Demensklinikken på Rigshospitalet Audiolisk Afdeling, Bispebjerg Hospital Øjenklinikken ved Kennedy Centret Dermatolisk Afdeling Det klinisk genetiske speciale har fælles faglige berøringsflader til de fleste andre specialer, inden for hvilke de genetiske sygdomme diagnosticeres behandles. Den klinisk genetiske speciallæge vil som oftest have et særligt interessefelt inden for en afgrænset gruppe af sygdomme en dertil naturlig berøringsflade til de diagnosticerende behandlende afdelinger. Det er derfor mest optimalt, at den enkelte uddannelsessøgende kan vælge inden for hvilket område, der ønskes en særlig oplæring i de kliniske aspekter af interessefeltet hvor valget udmøntes i et fokuseret ophold, der aftales som led i den generelle aftale om det specifikke uddannelsesforløb, medinddragende de regionale lægelige videreuddannelser. Hovedvejleder på stamafdelingen er ansvarlig for aftale om fokuseret ophold med sikring af forløbsprram rammer for læring. Fokuseret ophold kan eventuelt arrangeres med delvis funktion på den kliniske afdeling, eventuelt i en længere tids-

6 ramme. F.eks. kan den uddannelsessøgende læge deltage i specifikke ambulatoriedage af relevans for erhvervelse af de angivne kompetencer for det kliniske ophold. Forskningstræning. Forskningstræning gennemføres efter et prram, der er fastlagt af den aktuelle uddannelsesregion. Forskningstræning omfatter kursus i forskningsmetode samt udarbejdelse af et mindre projekt eller projektbeskrivelse. Samlet varighed 20 dage. Hvis den uddannelsessøgende har erhvervet akademisk grad, kan modulet omfatte videnskabelig vejlederfunktion med klinisk genetisk relevans eller kvalitetssikring eller kvalitetsudviklingsprojekter inden for faget.

7 Uddannelsesplan. Formålet med en sådan plan er at anføre en tilnærmelsesvis lisk rækkefølge for erhvervelse af målbeskrivelsens kompetencer. Sygdomsrelaterede kompetencer, især inden for genetisk rådgivning, vil kunne variere over tid, afhængig af henvisningsmønstret på afdelingen. Uddannelsesplanen kan/skal tilpasses det enkelte arbejdssted ud fra muligheder driftshensyn. I Bilag 1: Mål for hoveduddannelsen, er der for hver kompetence angivet i hvilke tidsperioder for uddannelsen at læringsprocessen forløber, idet den kan strække sig over dele af eller hele uddannelsesperioden. Begrundelsen herfor er, at mestring af en del kompetencer er kontinuerlig. Kode: : Første periode på stamafdeling AA: Perioden på anden afdeling P: Perioden på Pædiatrisk Afdeling : Anden periode på stamafdeling Den hovedansvarlige for den første tidsperiode hvor læringsprocessen starter er således ansvarlig for igangsættelsen. Hovedansvarlig for de mellemliggende perioder er ansvarlig for fortsat læring. den uddannelsessøgende modtager evaluering af læringsprressionen i forbindelse med de løbende evalueringssamtaler. Hovedvejleder for sidst angivne periode er ansvarlig for afsluttende evaluering. For hver tidsperiode angives de kompetencer, der er fokus på, med rolle, delelement, tal. Den nedenfor angivne skabelon udfyldes på separat skema sammen med den uddannelsessøgende ved introduktionssamtalen for hvert delforløb, justeres ved de løbende evalueringssamtaler. Danner ligeledes basis for hovedvejleders koordinering mellem de uddannelsessteder,der indgår i det samlede forløb. 18 måneder på stamafdeling måned måned måned Kompetencer

8 12 måneder på anden klinisk genetisk afdeling måned måned Kompetencer 6 måneder på pædiatrisk afdeling måned Kompetencer 12 måneder på anden klinisk genetisk afdeling måned måned Kompetencer!

9 12 måneder på stamafdeling måned måned Kompetencer Læring vedrørende genetisk rådgivning for specifikke sygdomme syndromer sikres gennem den uddannelsessøgendes optegnelse af gennemførte genetiske rådgivnings forløb, idet tildeling af rådgivningssager til den uddannelsessøgende medinddrages ved visitering af afdelingshenvisninger. Skema til fordeling på område problemstilling anvendes løbende. "

10 5. Uddannelsesansvar daglig vejledning Det overordnede ansvar for speciallægeuddannelsen varetages af en uddannelsesansvarlig overlæge uddannelseskoordinerende yngre læge. Ved ethvert uddannelsesforløb vil der være udpeget en daglig vejleder, som sammen med den uddannelseskoordinerende yngre læge sikrer introduktion til afdelingen gennemførelse af uddannelsesforløbet samt fungerer som den primære kontaktperson. Herudover vil en række vejledere indenfor fagets forskellige discipliner være ansvarlige for delmængder af uddannelsesforløbet. 6. Evaluering justering Start-, midtvejs- afslutningssamtale gennemføres under hver af uddannelsens tidsmæssige dele. I disse deltager den uddannelsesansvarlige overlæge den daglige vejleder. Flere justeringssamtaler med daglig vejleder gennemføres imellem disse. Der evalueres i fællesskab hvilke kompetencer den uddannelsessøgende kan/skal tilegne sig der foretages nødvendige justeringer undervejs i opholdet. Den uddannelsessøgende skal sikre sig at kompetencerne godkendes efterhånden som de bliver opnået. Den uddannelsesansvarlige overlæge kvitterer for de opnåede kompetencer i lben med underskrift stempel. Der vil løbende blive givet feedback til den uddannelsessøgende fra vejledere andre, der er involveret i uddannelsen. Ved de formaliserede samtaler vil ajourførte opgørelser over gennemført genetisk rådgivning, kurser læst litteratur samt deltagelse i faglig mødevirksomhed indgå i vurdering af forløbet. 7. Introduktionsprram Introduktionsprrammet skal sikre, at der gives et indblik i den uddannelsesgivende afdelings mangesidige aktiviteter. Prrammet har først fremmest fokus på, at der opnås en fortrolighed med den praktiske arbejdsgang i afdelingen samt at planerne for det specifikke uddannelsesforløb er præsenteret. Detaljeret plan for introduktionsperiode, se bilag 6. #

11 8. Arbejds- læringsrammer De klinisk genetiske arbejdsopgaver varetages inden for dagarbejdstid med daglig tilstedeværelse af den samlede lægegruppe. Den uddannelsessøgende deltager i alle interne planlægnings- arbejdskonferencer, ligesom deltagelse i kontakter/konferencer med andre kliniske afdelinger vil indgå i uddannelsesplanen. Uddannelsesforløb vil således så kunne indeholde ad hoc opgaver inden for undervisning, forskning faglig administration. Der vil være mulighed for krav om deltagelse i afdelingens fælles uddannelsesaktiviteter. 9. Læringsstrategier Metoder til brug for den uddannelsessøgendes læring Målbeskrivelsen for faget angiver flere læringsmetoder, der kan anvendes under uddannelsen. På afdelingen her vil der især blive lagt vægt på følgende læringsstrategier: Vejledning supervision ved klinisk genetisk udredning rådgivning laboratoriearbejde. Læringen vil især være baseret på mesterlære som en form for reflekterende læring, der bygger på indlæring anvendelse af det indlærte. Mesterlæren foregår ved deltagelse i det praktiske fællesskab på afdelingen, kvaliteten i læringsstrategien indebærer indsats fra såvel mester som lærling foregår over en længerevarende periode. Mesterlære forudsætter således så aktiv selvstændig indsats fra den uddannelsessøgende som en del af et kvalificeret parløb. Afdelingsundervisning. Fagets teoretiske grundlag indlæres beherskes gennem præsentation ved organiseret undervisning i afdelingen, der kan omfatte såvel lægestaben som områdets øvrige medarbejdere. Tildeling af opgaver. Selvstændigt indsamle data, vurdere syntetisere en problemstilling. Det kan fx være i direkte relation til det klinisk genetiske arbejde eller gennemgang af videnskabelige tidsskrifter, bøger eller andre kilder, som fx Internet, til belysning af et problem. Udarbejdelse af skriftligt materiale. Er eksempelvis redegørelse til kliniske afdelinger vedrørende specifikke arvelige sygdommes baggrund, klinisk genetisk. Instrukser for interne arbejdsprocesser. Deltagelse i projekt. Aktiv deltagelse i formulering af problemstilling, indsamling af data, sammensætte vurdere data skriftlig dokumentation/artikel. Ved fastlæggelse af den uddannelsessøgendes uddannelsesplan vil der med den uddannelsesansvarlige overlæge blive aftalt anvendelse af disse metoder til erhvervelse af enkelte kompetencer. Herudover vil der naturligt ske en løbende vurdering af læringsstrategien for den uddannelsessøgende i forbindelse med dial med vejleder(e).

12 10. Evalueringsstrategier Blandt målbeskrivelsens angivelse af evalueringsstrategier vil følgende især blive anvendt: Struktureret, kollegial bedømmelse. Bedømmelse, hvor den uddannelsesgivende læge direkte observerer den uddannelsessøgende i dennes udøvelse af praksis. Særlig relevant inden for genetisk udredning rådgivning. Struktureret observation i laboratoriet. Som ovenfor, men med særligt fokus på laboratoriepraksis vores procedurebeskrivelser analyseforskrifter kan anvendes som det strukturerede grundlag. Struktureret vejledersamtale. Denne kan anvendes til at afdække vejlede vedrørende viden holdninger samt evne til at strukturere redegøre for handlingsforløb. Audit af arbejdspraksis. Superviseret struktureret gennemgang af genetiske rådgivningssager med henblik på gennemførelse af udredning patientkontakt. Kan så omfatte gennemgang af analysebeskrivelser kliniske tolkninger samt vejledninger til rekvirerende afdeling. Bedømmelse af afholdt undervisning. Metoden anvendes i forbindelse med afgørelsen af, om en given kompetence er erhvervet. Der vil desuden ske en samlet, løbende vurdering af den uddannelsessøgende i det klinisk genetiske arbejde med vurdering af prressionen i erhvervelsen af kompetencer, så gennem den løbende dial med vejlederne. 11. Evaluering af uddannelsesprram/-plan Evaluering af uddannelsesprram -plan gennemføres ud fra retningslinierne beskrevet i Vejledning evaluering i den lægelige videreuddannelse. Evalueringen gennemføres ved Ansættelsen Inden for de første 2 uger: Introduktionssamtale mellem uddannelsessøgende den uddannelsesansvarlige overlæge samt evt. daglige vejledere. Samtalen har fokus på information om specialet, dets opgaver opbygning samt gennemgang af uddannelsesprram af den uddannelsessøgendes opgaver. Desuden diskuteres gensidige forventninger fagligt videnskabeligt, det individuelle forløb fastlægges. Efter 6 måneder / med 6 måneders interval Formaliseret justeringssamtale mellem den uddannelsessøgende den uddannelsesansvarlige overlæge samt daglige vejledere med henblik på vurdering af kompetenceniveau justering af uddannelsesplan. Skema til disponering af uddannelse i genetisk rådgivning gennemgås løbende.

13 Afslutning af hoveduddannelsen Samtale mellem den uddannelsessøgende uddannelsesansvarlige overlæge indeholdende evaluering af den uddannelsessøgende, af uddannelsesprocessen afdelingens uddannelsestilbud samt sikring af nødvendig skriftlig dokumentation af forløbet med gennemgang af portefølje, således at den uddannelsessøgende kan indsende anmodning om specialistanerkendelse til Sundhedsstyrelsen.

14 Bilag 1 Afdelingsbeskrivelse - Klinisk Genetisk Afdeling, Århus Sygehus $%&'()(* +,)-)*+.,) )) /& /'()(/-01)2 +)23(3)4. /56%&(4&. (/)(76. 8/)##,))(. +)+-&9++&:+)-;. ( &-##( /)8. -/-&( )8 ((/- 51)2-##). ;56.))1%6.)&-###/. 9/-//:81). 1)+)2 -###8&.)/) 8((/-. 8(. )9/:</-/. /-/)8 )=) ). ( 8) ")! 8/./,>,. (8=/-/(.)

15 Bilag 2 Afdelingsbeskrivelse for Klinisk Genetisk Afdeling, Vejle Sygehus Klinisk Genetisk afdeling ved Vejle Sygehus er en dynamisk afdeling, der vægter service kvalitet overfor patienter samarbejdspartnere meget højt. Vi tilbyder en bred klinisk genetisk service, herunder genetisk udredning rådgivning, alle former for cytenetik en bred vifte af molekylærgenetisk diagnostik. Afdelingen har genetiske rådgivningsklinikker på Vejle, Kolding, Horsens, Esbjerg Åbenrå Sygehuse deltager i tværfaglige konferencer med afdelinger på såvel Vejle Sygehus som flere af de sygehuse vi betjener. Vi prioriterer at have et godt arbejdsmiljø i en flad organisation med fokus på hjælpsomhed den åbne dørs politik, hvor undervisning er en integreret del af hverdagen. Afdelingen råder over et vævsdyrkningslaboratorium, et kromosomlaboratorium, et hæmatolisk cytenetisk afsnit samt et molekylærgenetisk laboratorium. Desuden har afdelingen et forskningslaboratorium inden for ældnings- telomerforskning Den lægelige bemanding består af en specialechef (ledende overlæge), samt tre overlæger, hvor af den ene samtidig er professor i klinisk genetik ved SDU, en afdelingslæge fem uddannelsessøgende læger. Derudover er der tilknyttet flere PhDstuderende. Der er endvidere ansat to molekylærbioler i henholdsvis det cytenetiske afsnit det molekylærgenetiske laboratorium. Afdelingens forskningslaboratorium ledes af afdelingens professor en fuldtidsansat lektor. Afdelingen har en lang række igangværende forskningsprojekter, især inden for cancergenetik, CGH array/mentalretardering, IVF/infertilitet molekylær ældningsforskning. Klinisk Genetisk afdeling er en selvstændig afdeling i Laboratoriecentret ved Vejle Sygehus specialechefen har samme med den ledende bioanalytiker ansvar for afdelingens drift, økonomi, udvikling m.v. Afdelingen er en del af Genetisk Enhed Syd har derfor et tæt samarbejde omkring bl.a. uddannelse med den genetiske afdeling på OUH. Afdelingen modtager godt 1000 henvisninger til genetisk rådgivning udfører ca kromosomanalyser årligt. Derudover tilbydes CGH arrayanalyser til udredning for mentalretardering. Afdelingen har et bredt repertoire af DNA analyser, modtager årligt ca patientprøver. Vi har i DNA lab. særlig interesse i genetisk diagnostik af mandlig infertilitet kolorektalcancer. Afdelingen har et tæt samarbejde med klinisk patoli om udvikling af yderligere diagnostik til individualiseret behandling af cancerpatienter, Vejle Sygehus udbygger i øjeblikket laboratoriecentret med et tværfagligt kræftlaboratorium til dette formål. Afdelingen deltager i undervisningen af bl.a. medicinske studerende fra SDU.

16 Bilag 3 Afdelingsbeskrivelse for Pædiatrisk Afdeling A, Skejby Sygehus &/'($ *+,)3*&(.- /((-).,)(8(/. (-- 8""//"0 /1,);+ -// &//-)!" # $ *(9& :. /&! %&? '" 5/ "( 1 (( 8-"##/-- ##. /-./-/ &0 9: / /-9: /-96-: " &6-9//-:

17 (/) - ) $ *+ /,#!##.. ##.#! 8. #!##.## 7 -., +!./,#!##.##7. /). - +.#!##. ##(,3 /).

18 Bilag 4 Lb Mål for Hoveduddannelsen!

19 HOVEDUDDANNELSEN 5.2 Mål for den nyuddannede speciallæge MEDICINSK EKSPERT Kompetencekrav Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Efter afsluttet Hoveduddannelse skal lægen kunne: Generelle vidensmål: 1. Redegøre for gen- kromosomstruktur, - funktion nomenklatur, normal abnorm. 2. Redegøre for normal abnorm celledeling. Selvstudium. Kurser, inkl. specialespecifikke kurser. Undervisningsopgaver Selvstudium. Kurser, inkl. specialespecifikke kurser. Undervisningsopgaver. Godkendt kursus, Bedømmelse af afholdt undervisning, Struktureret kollegial bedømmelse Godkendt kursus Bedømmelse af afholdt undervisning, Struktureret kollegial bedømmelse "

20 3. Redegøre for nedarvningsmønstre. 4. Redegøre for fosterudviklingsbioli ved normal udvikling dysmorfoli. 5. Redegøre for basal biokemisk viden analyse ved Inborn errors of metabolism. P 6. Redegøre for principper for genetisk epidemioli populationsgenetik. 7. Redegøre for anvendelse af genetiske laboratorieteknikker: cytenetiske molekylærgenetiske. Selvstudium. Kurser, inkl. specialespecifikke kurser Undervisningsopgaver. Selvstudium. Kurser, inkl. specialespecifikke kurser. Undervisningsopgaver. Selvstudium. Kurser, inkl. specialespecifikke kurser. Undervisningsopgaver. Selvstudium. Kurser, inkl. specialespecifikke kurser. Undervisningsopgaver. Selvstudium. Kurser, inkl. specialespecifikke kurser. Tildeling af specifikke opgaver, fx skriftlig vejledning til kliniske afdelinger Godkendt kursus Bedømmelse af afholdt undervisning, Struktureret kollegial bedømmelse Godkendt kursus, Struktureret kollegial bedømmelse Godkendt kursus, Bedømmelse af afholdt undervisning, Struktureret kollegial bedømmelse Godkendt kursus, Bedømmelse af afholdt undervisning, Struktureret kollegial bedømmelse Godkendt kursus, Bedømmelse af afholdt undervisning, Struktureret kollegial bedømmelse #

21 8. Redegøre for somatisk cellegenetik (erhvervede afvigelser). Selvstudium. Kurser, inkl. specialespecifikke kurser. Godkendt kursus Bedømmelse af afholdt undervisning

22 Genetisk udredning risikovurdering: 1. Optage anamnese herunder slægtsanamnese med optegnelse af stamtræ Vejledning supervision ved genetisk rådgivning. Selvstudium Kurser, inkl. specialespecifikke kurser Struktureret observation i klinikken, struktureret kollegial bedømmelse, audit af arbejdspraksis 2. Skelne mellem arvegange ud fra nedarvningsmønstre 3. Selvstændigt beregne risiko for forskellige individer i en familie Vejledning supervision ved genetisk rådgivning. /eller Afdelingsundervisning konferencer. Kurser, inkl. specialespecifikke kurser. Vejledning supervision ved genetisk rådgivning. Afdelingsundervisning konferencer. Selvstudium. Kurser, inkl. specialespecifikke kurser. Tildeling af specifikke opgaver Struktureret observation i klinikken, struktureret kollegial bedømmelse, Audit af arbejdspraksis Struktureret observation i klinikken, struktureret kollegial bedømmelse, Audit af arbejdspraksis Godkendt kursus

23 4. Udføre selvstændigt risikoberegning ud fra empiriske data. 5. Selvstændigt indhente viden om genetiske sygdomme, faktorer forhold ved søgning i litteratur i databaser. 6. Selvstændigt udføre syndromudredning - diagnostik. Vejledning supervision ved genetisk rådgivning. Afdelingsundervisning konferencer. Kurser, inkl. specialespecifikke kurser. Selvstudium. Kurser, inkl. specialespecifikke kurser. Tildeling af specifikke opgaver. /eller Litteraturopgaver. Vejledning supervision ved genetisk rådgivning. Afdelingsundervisning konferencer. Kurser, inkl. specialespecifikke kurser. Godkendt kursus Struktureret observation i klinikken, struktureret kollegial bedømmelse, Audit af arbejdspraksis Godkendt kursus Struktureret observation i klinikken, struktureret kollegial bedømmelse, Audit af arbejdspraksis Struktureret observation i klinikken, struktureret kollegial bedømmelse, Audit af arbejdspraksis Godkendt kursus

24 Genetiske sygdommes syndromers klinik: 1. Ved veldefinerede hyppige syndromer genetiske sygdomme redegøre for: ætioli, diagnose, forløb, håndtering prnose. P Selvstudium. Afdelingsundervisning konferencer. Vejledning supervision af praktisk klinisk arbejde på klinisk afdeling (her pædiatri). Struktureret observation i klinikken, struktureret kollegial bedømmelse, Audit af arbejdspraksis. 2. Beskrive anvende indikatorer for normal abnorm psykomotorisk udvikling i klinisk diagnostik. P 3. Udføre klinisk udredning af de hyppigste syndromer genetiske sygdomme. P 4. Udføre tilsyn på besvare forespørgsler fra kliniske afdelinger som led i disse afdelingers kliniske udredning behandling. Selvstudium. Afdelingsundervisning konferencer. Vejledning supervision af praktisk klinisk arbejde på klinisk afdeling (pædiatri). Selvstudium. Afdelingsundervisning konferencer. Vejledning supervision af praktisk klinisk arbejde på klinisk afdeling (pædiatri). Selvstudium. Afdelingsundervisning konferencer. Vejledning supervision af praktisk klinisk arbejde på klinisk afdeling (pædiatri). Struktureret observation i klinikken, struktureret kollegial bedømmelse, Audit af arbejdspraksis Struktureret observation i klinikken, struktureret kollegial bedømmelse, Audit af arbejdspraksis Struktureret observation i klinikken Struktureret kollegial bedømmelse

25 Ordination tolkning af genetiske non-genetiske undersøgelser: 1. Planlægge udredningsprram ved mistanke om genetisk sygdom. P 2. Med udgangspunkt i resultatet fra anamnesen den objektive undersøgelse at planlægge supplerende undersøgelser, dels på probanden, dels på relevante familiemedlemmer. P Selvstudium. Kurser, specialespecifikke. Vejledning supervision ved genetisk rådgivning. /eller Afdelingsundervisning konferencer. /eller Vejledning supervision af klinisk arbejde på kliniske afdelinger. Selvstudium. Kurser, specialespecifikke. Vejledning supervision ved genetisk rådgivning. /eller Afdelingsundervisning konferencer. /eller vejledning supervision af klinisk arbejde på kliniske afdelinger. Godkendt kursus Struktureret kollegial bedømmelse. Struktureret vejledersamtale Audit af arbejdspraksis. Godkendt kursus Struktureret kollegial bedømmelse. /eller Audit af arbejdspraksis.

26 3. Redegøre for anvende indikationer for genetisk diagnostik. AA P 4. I en konkret rådgivning ordinere relevante undersøgelser ved monene sygdomme. AA P 5. Redegøre for anvende indikationerne for postnatal prænatal cytenetisk molekylærgenetisk diagnostik for proband familiemedlemmer. AA Kurser, specialespecifikke. Vejledning supervision ved genetisk rådgivning. Afdelingsundervisning konferencer. Vejledning supervision af i klinisk arbejde på kliniske afdelinger. Kurser, specialespecifikke. Vejledning supervision ved genetisk rådgivning. Vejledning supervision af klinisk arbejde på kliniske afdelinger. Kurser, specialespecifikke. Vejledning supervision ved genetisk rådgivning. Afdelingsundervisning konferencer. Godkendt kursus Struktureret interview Audit af arbejdspraksis Struktureret kollegial bedømmelse. Audit af arbejdspraksis Godkendt kursus Struktureret kollegial bedømmelse. /eller Struktureret interview /eller Audit af arbejdspraksis.

27 6. Tolke cytenetiske, molekylær-cytenetiske molekylære analysesvar for proband familiemedlemmer herunder vurdere, hvilke supplerende metoder, der bør bringes i anvendelse ved uafklarede fund St1 AA 7. Tolke resultater af prænatal risiko-vurdering yde prænatal vejledning svarende hertil. AA 8. Informere patient /eller familie om resultat af den forudgående udredning sikre forståelse. Kurser, specialespecifikke. Vejledning supervision ved genetisk rådgivning. Afdelingsundervisning konferencer. Kurser, specialespecifikke. Vejledning supervision ved genetisk rådgivning. Afdelingsundervisning konferencer. Vejledning supervision ved genetisk rådgivning. Og specialespecifikt kursus i kommunikation, herunder Simulationsscenarier/rollespil. /eller Videooptagelser af rådgivningssamtaler /eller Afdelingskonferencer undervisning. Godkendt kursus Struktureret kollegial bedømmelse. Godkendt kursus Struktureret kollegial bedømmelse. Godkendt kursus /eller Struktureret kollegial bedømmelse. /eller Vurdering af videooptagelser.

28 9. Informere patienten /eller familie om de medicinske, reproduktionsmæssige sociale følger af tilstedeværelsen af en arvelig sygdom sikre forståelse. 10. Rådgive ved de monene sygdomme om mulige former for bærerdiagnostik såsom klinisk undersøgelse, direkte mutationsanalyse, haplo-typning, koblingsanalyse metaboliske undersøgelser. 11. Varetage de specielle rådgivningsmæssige aspekter ved prædiktiv præsymptomatisk diagnostik. 12. Rådgive forældre til børn med kromosomsygdomme. Patienter med kromosomsygdom. Personer, der er bærere af balanceret kromosomfejl. AA Vejledning supervision ved genetisk rådgivning. Og specialespecifikt kursus i kommunikation, herunder Simulationsscenarier/rollespil. /eller Videooptagelser af rådgivningssamtaler /eller Afdelingskonferencer undervisning. Vejledning supervision ved genetisk rådgivning. Kurser, inkl. specialespecifikke kurser. Afdelingskonferencer undervisning. Vejledning supervision ved genetisk rådgivning. Kurser, inkl. specialespecifikke kurser. Afdelingskonferencer undervisning. Vejledning supervision ved genetisk rådgivning. Simulationsscenarier/rollespil. /eller Videooptagelser af rådgivningssamtaler /eller Afdelingskonferencer undervisning. Struktureret kollegial bedømmelse. Vurdering af videooptagelser Struktureret kollegial bedømmelse. Godkendt kursus Struktureret kollegial bedømmelse. Godkendt kursus Struktureret kollegial bedømmelse. Vurdering af videooptagelser!

29 13. Yde prænatal genetisk vejledning før prøvetagning, herunder kunne redegøre for informere om muligheden for genetisk præimplantationsdiagnostik (PGD). 14. Orientere om relevante patientforeninger hjælpeordninger m.m. 15. I samråd med probanden de nærmeste, tilrettelægge den optimale strategi for videre formidling af informationer ud i familien, inkl. tilrettelæggelse af undersøgelses- opfølgnings-prrammer for andre familiemedlemmer. 16. På baggrund af diagnosen, iværksætte profylaktiske /eller terapeutiske tiltag på patienten medlemmer af familien med relevant forøget risiko. Vejledning supervision ved genetisk rådgivning. Vejledning supervision af praktisk klinisk arbejde på klinisk afdeling Afdelingskonferencer -undervisning Vejledning supervision ved genetisk rådgivning. Vejledning supervision ved genetisk rådgivning. Kurser, inkl. specialespecifikke kurser. Afdelingskonferencer undervisning. Vejledning supervision ved genetisk rådgivning. Vejledning supervision af praktisk klinisk arbejde på klinisk afdeling. Kurser, inkl. specialespecifikke kurser. Afdelingskonferencer undervisning. Struktureret kollegial bedømmelse. Struktureret kollegial bedømmelse /eller Audit af arbejdspraksis Struktureret tilbagemelding fra kliniske samarbejdspartnere inkl. almen praksis. 360-graders evaluering Godkendt kursus Struktureret kollegial bedømmelse. Godkendt kursus Teknisk ekspert: 1. Redegøre for principperne for celledyrkning steril dyrkningsteknik. Selvstudium. Struktureret observation i laboratoriet. "

30 2. Redegøre for principperne for konventionel lysmikroskopi for fluorescensmikroskopi. 3. Redegøre for principperne for båndfarvningsmetoder. 4. Redegøre for principperne for de mest anvendte molekylære molekylærcytenetiske metoder 5. Redegøre for opsætning, dyrkning høst af amniocytter chorion villus prøver 6. Redegøre for opsætning, dyrkning høst af lymfocytter prøver fra hudbiopsi abortvæv. 7. Foretage en klassisk kromosomanalyse omfattende kromosomtælling, analyse karyotypering. 8. Fortolke cytenetiske, molekylær-cytenetiske molekylære resultater med den rette nomenklatur samt analyseresultatets kliniske betydning. Kurser, specialespecifikke. Vejledning supervision i praktisk laboratoriearbejde. Audit (intern) af arbejdspraksis. Vurdering af svarbeskrivelser. Kortsvar test vedrørende viden med relation til genetisk laboratorieaktivitet. #

31 9. Beskrive resultatet af en koblingsundersøgelse foretaget ved hjælp af polymorfe markører.

32 5.2.2 KOMMUNIKATOR Kompetencekrav Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Efter afsluttet Hoveduddannelse skal lægen kunne: 1. Afdække formulere med den rådsøgende det fælles grundlag for den genetiske udrednings- rådgivningsproces. 2. Fremlægge relevant medicinsk information for den aktuelle rådgivning inkl. orientering vedr. graviditet generelt fosterudvikling specielt. 3. Fremlægge genetisk teknisk information med anvendelse af ikke-faglige termer overfor den/de rådsøgende sikre forståelse. Kurser, specialespecifikke. Simulationsscenarier/rollespil. /eller Videooptagelser af rådgivningssamtaler. Vejledning supervision ved genetisk rådgivning. Vejledning supervision i praktisk klinisk arbejde på kliniske afdelinger. Godkendt kursus Struktureret kollegial bedømmelse. Vurdering af videooptagelser. Patientvurderinger. 4. Anvende forskellige interviewteknikker. 5. Interviewe den/de rådsøgende, så en præcis tilstrækkelig familieanamnese bringes til veje.

33 6. Gennemføre patient- familiesamtaler i respekt for familiens væremåde omgangsform under hensyntagen til potentielle styrker svagheder hos de rådsøgende.

34 7. Fremlægge, diskutere konkludere på en nondirektiv måde. 8. Mundtligt skriftligt anvende regler om tavshedspligt informeret samtykke i forløbet af en genetisk familieudredning. 9. Udfærdige skriftlig beskrivelse af opnået information givet rådgivning både i journalform til brug for information af kolleger i resuméform til den/de rådsøgende. 10. Formidle genetisk information til lægekolleger i andre specialer til para-medicinsk personale. AA 11. Indgå i tværfaglig dial med kliniske afdelinger ved anvendelse af disse afdelingers vanlige sprbrug. AA P Vejledning supervision af praktisk klinisk arbejde på klinisk afdeling Vejledning supervision af praktisk klinisk genetisk arbejde Tildeling af specifikke opgaver Struktureret kollegial bedømmelse Bedømmelse af specifikke opgaver

35 12. Planlægge, organisere udføre initiativer til information af bredere ikke-professionelle grupper vedr. genetiske forhold emner. AA

36 5.2.3 SAMARBEJDER Kompetencekrav - Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Efter afsluttet Hoveduddannelse skal lægen kunne: 1. Udvikle tværfaglige relationer til de afdelinger, der henviser patienter til genetisk rådgivning til de laboratorier på afdelingen, der udfører de relevante laboratorieundersøgelser. 2. Udvikle tværfaglige relationer til de afdelinger, der samarbejdes med, til de videnskabelige medarbejdere på afdelingen til afdelingens laboratorier for herigennem at optimere varetagelsen af videnskabelige, uddannelsesmæssige administrative opgaver. 3. Fastlægge undersøgelsesforløb for patienter, der henvises til genetisk rådgivning i samarbejde med andre involverede afdelinger med afdelingens laboratorier. AA 4. Planlægge udrednings- kontrolprram for anlægsbærere mulige anlægsbærere for arvelige sygdomme i samarbejde med relevante kliniske afdelinger. AA Vejledning supervision af praktisk klinisk genetisk arbejde Vejledning supervision af praktisk klinisk arbejde på klinisk afdeling Kurser, inkl. specialespecifikke. Tildeling af specifikke opgaver. /eller Udarbejdelse af skriftligt materiale. Struktureret kollegial bedømmelse. /eller Audit af arbejdspraksis. Godkendelse af kursus Bedømmelse af tildelte opgaver

37 5. Deltage aktivt i afdelingens interne konferencer konferencer med samarbejdende afdelinger for herigennem at bidrage til at øge det faglige niveau. AA 6. Formidle, hvordan klinisk genetik påvirker patientbehandling, forskning uddannelsesmæssige aktiviteter lokalt, regionalt nationalt. 7. Samarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere samt med samarbejdende afdelinger i løsning af konflikter, give feedback hvor det er hensigtsmæssigt kunne indtage en lederrolle LEDER/ADMINISTRATOR Vejledning supervision af praktisk klinisk genetisk arbejde Tildeling af specifikke opgaver Struktureret kollegial bedømmelse Bedømmelse af tildelte opgaver Kompetencekrav Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Efter afsluttet Hoveduddannelse skal lægen kunne: 1. Fungere effektivt i sundhedsorganisationer, lige fra individuel praksis til organisationer på lokalt, regionalt nationalt niveau. AA Kurser, inkl. specialespecifikke. Tildeling af specifikke opgaver. Udarbejdelse af skriftligt materiale. Godkendt kursus Audit af arbejdspraksis. Vurdering af udførte opgaver projekter.

38 2. Indgå i et effektivt samarbejde i et team eller partnerskab, hvad enten det er som teamleder eller teammedlem. AA 3. Udnytte prioritere ressourcer i samarbejdet mellem primær - sekundærsektoren eventuelt sammen med andre behandlende afdelinger. 4. Udnytte prioritere ressourcer i forhold til patientvaretagelse, arbejdsmiljø, uddannelse, forskning eksterne aktiviteter. 5. Varetage arbejdstilrettelæggelse udforme instruks for arbejdsopgaver i afdelingen. 6. Planlægge evaluere undersøgelses- behandlingsprrammer samt patientforløb ved komplicerede arvelige tilstande. 7. Deltage i planlægning, budgettering evaluering af undersøgelses- screenings-prrammer. 8. Forestå ledelsen af et tværfagligt samarbejde vedrørende en patient eller en problemstilling, hvor de enkelte teammedlemmers ressourcer udnyttes bedst muligt, hvor hvert enkelt medlem respekteres. Forskningstræning.!

39 5.2.5 SUNDHEDSFREMMER Kompetencekrav Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Efter afsluttet Hoveduddannelse skal lægen kunne: 1. Rådgive om udøve sundhedsfremmende tiltag til gavn for den enkelte patient i samfundet ud fra evidensbaseret viden om genetiske risikofaktorer, effekt forebyggelse 2. Opdage reagere på forhold, hvor rådgivning oplysning om genetiske forhold er påkrævet. AA 3. Anvende metoder til at lokalisere lokale, regionale eller nationale ressourcegrupper/patientforeninger kunne omsætte kontakt til fra disse. AA 4. Anvende forebyggelsesstrategier ved genetiske sygdomme medfødte misdannelser. AA Kurser, inkl. specialespecifikke kurser. Tildeling af specifikke opgaver. Afdelingsundervisning -konferencer. Godkendt kursus Audit af arbejdspraksis. Vurdering af udførte opgaver projekter. "

40 5. Anvende registre over genetiske sygdomsenheder ved håndtering af patient/familie i et samfundsperspektiv. AA 6. Anvende registeroplysninger ved vurdering af muligheder for forebyggelse af genetiske sygdomme. AA 7. Samarbejde med de videnskabelige selskaber andre foreninger eller myndigheder om at identificere rådgive aktuelle risikrupper om den betydende genetiske baggrund anvende den tilgængelige viden om forebyggelse i disse grupper. 8. Henvise til samarbejde med sociale myndigheder institutioner ud fra gældende lovgivning. AA Tildeling af specifikke opgaver Bedømmelse af tildelte opgaver AKADEMIKER Kompetencekrav Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Efter afsluttet Hoveduddannelse skal lægen kunne: #

41 1. Klinisk: Opstille en klinisk problemstilling. Erkende påvise manglende viden omkring det kliniske spørgsmål. Udarbejde en plan for udfyldelse af videnshuller: litteratursøgning, database-søgning, konsultationer med kolleger i et nationalt internationalt netværk. Arbejde på at udvikle systemer til nedfældning af informationer om dette nationale internationale netværk. Finde, på basis af indhentede informationer, løsninger på de kliniske problemstillinger. Implementere løsningerne efterfølgende evaluere løsningerne i lyset af de opnåede resultater. AA Kurser, inkl. specialespecifikke kurser. Videnskabelige projekter = forskningstræning. Undervisningsopgaver. Godkendt kursus Vurdering af udførte opgaver/projekter. Vurdering af afholdt undervisning.

42 2. Videnskabeligt: Formulere et videnskabeligt spørgsmål. Udarbejde en plan til at besvare det videnskabelige spørgsmål. Redegøre for det videnskabsetisk komite system principperne i ansøgninger hertil. Involvere hensigtsmæssig litteratursøgning, identificering af supplerende undersøgelser, involvering af relevante ekspertise. Gennemføre undersøgelsen efter forslaget. Præsentere, forsvare udbrede resultaterne af undersøgelsen. Identificere områder for fremtidige undersøgelser, som udspringer af resultaterne. 3. Pædagik: På basalt niveau redegøre for, være motiveret til kunne anvende principper for voksenlæring i forbindelse med sig selv andre. Udvise forståelse for foretrukne lærings-metoder hos studerende, yngre læger andre kolleger. Tildeling af specifikke opgaver Bedømmelse af specifikke opgaver

43 5.2.7 PROFESSIONEL Kompetencekrav Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Efter afsluttet Hoveduddannelse skal lægen kunne: 1. Disciplinbaserede mål: Udvise den holdning, bl.a. præget af venlighed, forståelse empati, som anses for afgørende for klinisk genetik. Anvende hensigtsmæssige strategier for at opretholde udvikle faglig kompetence. Kontinuerligt evaluere egne evner, viden færdigheder være vidende om egne faglige begrænsninger. AA P 2. Mål relateret til personlig/faglig grænseflade: Omhyggeligt tilstræbe en balance imellem de personlige faglige roller ansvar samt være i stand til at kunne identificere samt vise forskellige veje til løsning af konflikter dårligt arbejdsmiljø 3. Mål relateret til etik faglige foreninger: Anvende det faglige, lovgivningsmæssige etiske kodeks, som læger er bundet af. Vejledning supervision af praktisk klinisk genetisk arbejde Vejledning supervision af praktisk klinisk arbejde på kliniske afdelinger. Kurser, inkl. specialespecifikke kurser. Afdelingsundervisning - konferencer. Selvstudium Vejledning supervision af praktisk klinisk arbejde på kliniske afdelinger Struktureret kollegial bedømmelse. Audit af arbejdspraksis (intern/ekstern). Godkendt kursus Struktureret kollegial bedømmelse Video, Patienttilfredshedsundersøgelse

44 Herunder være bevidst om de særlige forhold for klinisk genetik. Erkende, analysere formulere forslag til at løse etiske spørgsmål i den daglige klinik, såsom fortælling af sandheden, indhentning af samtykke, tavshedspligt, interessekonflikter, ressourceallokering, videnskabsetik m.m. Redegøre for være i stand til at anvende relevante administrative regler love i sundhedssystemet med henblik på retningslinjer for egen arbejdspraksis. Vejledning supervision af praktisk klinisk genetisk arbejde Have kendskab til Datatilsynets regler om opbevaring af prøver. Erkende, analysere angive, hvordan man forholder sig ved uprofessionel adfærd i klinisk arbejde, herunder overveje lokale regionale forordninger. > A && >

45 Bilag 5 Specialespecifikke kurser (aktuelle tidsterminer (hentes på ansættelsestidspunktet fra selskabets hjemmeside vedlægges)

46 Bilag 6 Plan for introduktionsperiode 5)(,. ( / 5/'()(9 ): * )9,. ) B : B % 5,9: +- <- $) 3/ 5>,. ( 5-))-). B) 5)5 B) 57)B) 5;56.B) 5) B) 5+)2 B) 81)1B2811*C 6 5$%&

Uddannelsesprogram for HOVEDUDDANNELSEN i klinisk genetik ved Klinisk Genetisk Afdeling, Århus Sygehus og Klinisk Genetik, Odense Universitetshospital

Uddannelsesprogram for HOVEDUDDANNELSEN i klinisk genetik ved Klinisk Genetisk Afdeling, Århus Sygehus og Klinisk Genetik, Odense Universitetshospital Uddannelsesprram for HOVEDUDDANNELSEN i klinisk genetik ved Klinisk Genetik, Odense Universitetshospital Beskrivelse af uddannelsen: Århus, Afd. Skejby, Pædiatrisk Afd. Odense Universitetshospital, Afd.

Læs mere

Uddannelsesprogram Klinisk Genetik Klinisk Genetisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Uddannelsesprogram Klinisk Genetik Klinisk Genetisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Uddannelsesprogram Klinisk Genetik Klinisk Genetisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Godkendt den 4. december 2013 i DRRLV 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Uddannelsens opbygning...4 2.1

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt.

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. Uddannelsesprram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. 1 Præsentation af Parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralsygehus Afdelingens organisation:

Læs mere

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord PORTEFØLJE for den kliniske basisuddannelse Videreuddannelsesregion Nord 2008 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab, som kan anvendes til at: fungere som fundament for samtale og vejledning tydeliggøre

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr.

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr. PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i intern medicin: endokrinologi Dansk Endokrinologisk Selskab Juli 2007 Portefølje for (navn): _ 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab til: At fungere som

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg psykiatrisk afd. Kolding 1.12.11

Læs mere

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Gentofte Hospital Billeddiagnostisk

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri

Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri DPS, VUU, marts 2008. Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri Læringsmetode og evalueringsstrategi er forslag. Der skal kun underskrift på hovedkompetence, men i nogle tilfælde kan det pga blokkens

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Uddannelsesprogram. Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri. Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri

Uddannelsesprogram. Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri. Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri Uddannelsesprogram Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrihuset Nørregade 54 F 4100 Ringsted

Læs mere

Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 2: Dag-/døgnafsnit for børn Blok 3: Dag-/døgnafsnit for unge Blok 4: Ungdomspsykiatriskambulatorium samt fokuseret ophold i psykiatri

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Klinisk Biokemi Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Specialet Klinisk Biokemi...3 1.2 Beskrivelse

Læs mere

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Århus Sygehus Afdeling Geriatrisk Afdeling Dato for besøg

Læs mere

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved Anæstesiafdelingen Sygehus Nord Roskilde Region Sjælland Indledning Indholdsfortegnelse: Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Klinisk Biokemi

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Klinisk Biokemi Århus Sygehus Side 1 19-08-2010 Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Klinisk Biokemi Klinisk Biokemisk Afdeling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Videreuddannelsesregion Nord 2010 Indhold

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002148 Afdelingsnavn Patologisk Institut Hospitalsnavn Aalborg Universitetshospital Besøgsdato 14-01-2014

Læs mere

Bilag 1b: Kompetenceskema for hoveduddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri

Bilag 1b: Kompetenceskema for hoveduddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 2: Lukket/intensivt afsnit/akutmodtagelse/psykiatrisk skadestue BLOK 3: Ambulatorium/distriktspsykiatrisk center og/eller dagenhed for ikke-psykotiske lidelser BLOK 4: Fokuseret ophold i BUP samt

Læs mere

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Sønderborg

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Kolding Anæstesiologisk afdeling

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløb 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST Notat vedr. håndtering af "skæve" uddannelsesforløb i Region Øst Bilag 6.1 BORNHOLMS AMT FREDERIKSBORG AMT HOVEDSTADENS SYGEHUSFÆLLESSKAB KØBENHAVNS

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Viborg Neurologisk afdeling 19.01.2012

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Godkendt af styregruppen for Dansk CancerBiobank den 28-01-2010 Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Dansk CancerBiobank (DCB) består af en national database og 6 regionale biobankcentre, hvor

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I KLINISK IMMUNOLOGI, REGION NORD KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, SKEJBY SYGEHUS

UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I KLINISK IMMUNOLOGI, REGION NORD KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, SKEJBY SYGEHUS UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I KLINISK IMMUNOLOGI, REGION NORD KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, SKEJBY SYGEHUS 1. Indledning Klinisk immunologi er et lægevidenskabeligt laboratoriespeciale

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Samfundsmedicin Januar 2004 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning 3 Ansættelsessteder

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 3 FREDERIKSBERG, GENTOFTE F (MED), HILLERØD, BISPEBJERG IDRÆT, FREDERIKSBERG UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din

Læs mere

Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004

Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004 Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004 Udarbejdet af Postgraduat lektor, overlæge Ulla Bartels, ansat Psykiatrisk Hospital i Risskov Postgraduat

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi. Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus. Revideret 01.02.2004

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi. Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus. Revideret 01.02.2004 Uddannelsesprram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus Revideret 01.02.2004 1 1. Indledning Specialet kirurgi omfatter undersøgelse, behandling kontrol af

Læs mere

Uddannelsesprogram Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri. Region Hovedstadens Psykiatri. Introduktions- og hoveduddannelsesforløb.

Uddannelsesprogram Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri. Region Hovedstadens Psykiatri. Introduktions- og hoveduddannelsesforløb. Uddannelsesprogram Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri Introduktions- og hoveduddannelsesforløb Forløb 3 a og b Uddannelsessted: Psykiatrisk Center Hvidovre 01.12.2012

Læs mere

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Marts 2008 1 Målbeskrivelse for den fælles introduktionsuddannelse

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013

Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013 Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013 Gitte Eriksen, Ph.d., MPM, PKL Roar Maagaard, PKL Tak for lån af slides til Doris Østergaard, dr. med, MHPE, PKL Bente Malling, Ph.d., MHPE,

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Uddannelsesprram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Kirurgisk Afdeling Ringkjøbing Amt Kirurgisk Klinik Herning Sygehus Revideret 01.02.2004 1 1. Indledning Specialet kirurgi omfatter undersøgelse,

Læs mere

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi Marts 2004 Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi 1. Indledning Formand for den landsdækkende karkirurgiske følgegruppe: Overlæge

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Vestsjællandshospital, Holbæk Gyn

Læs mere

ANSØGNING OM GODKENDELSE SOM UDDANNELSESSTED

ANSØGNING OM GODKENDELSE SOM UDDANNELSESSTED ANSØGNING OM GODKENDELSE SOM UDDANNELSESSTED SKEMATISK OVERSIGT OVER BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRIENS ORGANISATION 1 OVERSIGT OVER DE ENKELTE ENHEDER (AFDELINGER/AFSNIT, TEAMS OG SPECIAL-TEAMS) I BØRNE- OG

Læs mere

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord Lægelig Uddannelse, Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland Januar 2010 1. Indledning Uddannelsesprogrammet beskriver

Læs mere

Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH)

Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH) Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelsen i Klinisk Onkologi Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH) Godkendt den 1. marts i DRRLV Klinisk

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus

for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus Kompetenceudvikling for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus maj 2004 Indhold 1. Indledning 2. Formålet med kompetenceudvikling 3. Grundmodel for kompetenceudvikling

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger og videreuddannelsesråd

Læs mere

Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager

Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager Anæstesiologisk Faglig Profil 7 metakompetencer Niveau for introduktionsstilling Andre kvalifikationer og erfaringer Dokumenterede DASAIM Uddannelsesudvalg,

Læs mere

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Intern Medicin. Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2013

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Intern Medicin. Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2013 Uddannelsesprogram Introduktionsstilling i Intern Medicin Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 03.07.2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Uddannelsens

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Uddannelsesprogram Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri. Region Hovedstadens Psykiatri. Introduktions- og hoveduddannelsesforløb.

Uddannelsesprogram Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri. Region Hovedstadens Psykiatri. Introduktions- og hoveduddannelsesforløb. Uddannelsesprogram Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri Introduktions- og hoveduddannelsesforløb Forløb 7 Uddannelsessted: Psykiatrisk Center Frederiksberg 01.12.2012 1

Læs mere

Generel information om afdelingen finder du på http://www.nordsjaellandshospital.dk/menu/afdelinger/gynaekologisk_obstetriskafdeling/

Generel information om afdelingen finder du på http://www.nordsjaellandshospital.dk/menu/afdelinger/gynaekologisk_obstetriskafdeling/ Uddannelsesprogram Nordsjællands Hospital Hillerød 03.11.2014/ AS Introduktionsstilling i Gynækologi og Obstetrik ved Nordsjællands Hospital Hillerød afdeling G. Generel information om afdelingen finder

Læs mere

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode:

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: : Målet skal nås som en færdighed A. Mål for praktikuddannelsen selvstændigt arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i samarbejde

Læs mere

Målbeskrivelse for. Speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Reumatologi

Målbeskrivelse for. Speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Reumatologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatoli Sundhedsstyrelsen Dansk Reumatolisk Selskab Juni 2010 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i intern medicin: reumatoli Redaktion

Læs mere

Logbog for Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri

Logbog for Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri 1 Logbog for Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri Juli 2011 2 Indhold: 1. Vejledning til logbogen s. 3 2. Logbog for introduktionsuddannelsen s. 5 3. Logbog for hoveduddannelsen s. 12 3 1. Vejledning

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Kommissorium for lægelige videreuddannelsesråd Aarhus Universitetshospital

Kommissorium for lægelige videreuddannelsesråd Aarhus Universitetshospital Kommissorium for lægelige videreuddannelsesråd Aarhus Universitetshospital Formål Det lægelige videreuddannelsesråd arbejder for at fremme udvikling af kvalitet og effektivitet i lægelig videreuddannelse

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

Logbog for Specialpsykologuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri

Logbog for Specialpsykologuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri 1 Logbog for Specialpsykologuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri Juli 2012 2 Indhold: 1. Vejledning til logbogen s. 3 2. Logbog for introduktionsuddannelsen s. 5 3. Logbog for hoveduddannelsen s. 12

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Akutområdet Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering. For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage udredning og behandling af diverse akutte patienter,

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Hvidovre Gynækologi og obstetrik

Hvidovre Gynækologi og obstetrik Hvidovre Gynækologi og obstetrik Uddannelsesprogrammet beskriver, hvordan den nationale målbeskrivelse fungerer på den lokale afdeling Godkendt marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indholdet i speciallægeuddannelsen

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

DANSK NEUROLOGISK SELSKAB

DANSK NEUROLOGISK SELSKAB DANSK NEUROLOGISK SELSKAB DANISH NEUROLOGICAL SOCIETY København d. 6. juni 2008 Introduktion til neurologien Neurologi er et speciale der gennemgår en meget hurtig udvikling. Specialet er dog samtidig

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Uddannelsesprogram for. lægen i Klinisk Basisuddannelse. Region Øst

Uddannelsesprogram for. lægen i Klinisk Basisuddannelse. Region Øst Uddannelsesprogram for lægen i Klinisk Basisuddannelse Region Øst Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse i perioden fra.. til

Læs mere