Marginal parodontitis (MP) er en af de mest udbredte

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Marginal parodontitis (MP) er en af de mest udbredte"

Transkript

1 652 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL Abstract Mundhulens mikroflora hos patienter med marginal parodontitis Viden om marginal parodontitis mikrobiologi tog for alvor fart for ca. 40 år siden. Den tidlige viden var baseret på mikroskopiske og dyrkningsmæssige undersøgelser af den subgingivale plak. Anvendelsen af de nyere molekylærbiologiske metoder har betydet, at vor viden om de ætiologiske faktorer for marginal parodontitis i disse år fortsat er i hastig udvikling. Mange af de bakteriearter, som er observeret ved hjælp af DNA-analyser, er endnu ikke navngivet, og deres egenskaber er ukendte, da de endnu ikke er mulige at dyrke. Op imod 50 % af de mere end 600 forskellige bakteriearter i mundhulen kan ikke dyrkes. Viden om samspillet mellem bakterierne i plakken, som er en biofilm, er ligeledes under hastig udvikling. Dette betyder, at vi i de kommende år løbende må revidere vores forståelse af marginal parodontitis mikrobiologi. I nærværende oversigtsartikel præsenteres den eksisterende viden for kronisk og aggressiv marginal parodontitis hos i øvrigt raske individer, men også hos syge patienter samt hos individer, der lever under varierende livsomstændigheder og er af forskellig etnicitet. Muligheden for fremtidig mikrobiologisk identifikation af risikopatienter og måling af effekt af behandling overvejes, men der foreligger endnu ikke viden, som understøtter denne mulighed. Mundhulens mikroflora hos patienter med marginal parodontitis Tove Larsen, lektor, ph.d., Afdeling for Oral Mikrobiologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Nils-Erik Fiehn, lektor, dr. et lic.odont., Afdeling for Oral Mikrobiologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Marginal parodontitis (MP) er en af de mest udbredte infektionssygdomme. Den er karakteriseret ved en plakinduceret inflammation i tændernes støttevæv. Mikroorganismer i plakken er af betydning for initieringen og delvis udviklingen af sygdommen. Denne oversigt drejer sig om den mikroflora, vi finder i mundhulen hos mennesker med kronisk og aggressiv marginal parodontitis. Beskrivelsen inddrager forskellige lokalisationer i mundhulen med fokus på den subgingivale plak hos såvel i øvrigt raske individer som hos syge patienter, herunder patienter i medicinsk behandling samt hos individer af forskellig etnicitet og med forskellige livsomstændigheder. Udvælgelsen af litteratur er baseret på PubMed-søgninger med anvendelse af 24 udvalgte emneord. Blandt den litteratur, som blev fundet ved hjælp af emneordene, udvalgtes hovedsageligt nyere videnskabelige artikler, som ikke er publiceret tidligere end midt i 1990 erne. Emneord: Periodontitis; dental plaque; bacteria; oral cavity Økologisk plakhypotese og mikrofloraens egenskaber Efter års diskussion af den specifikke kontra den uspecifikke plakhypotese som baggrund for MP er der nu generel enighed om anvendeligheden af den økologiske plakhypotese. Hermed forstås, at udvikling af sygdom opstår som følge af forskydninger i mikrofloraens sammensætning, der igen skyldes lokale økologiske ændringer. I forbindelse med MP ses typisk en ophobning af mikroorganismer langs og siden under margo gingivae, hvilket medfører inflammation i de parodontale væv, herunder øget flow af gingivalekssudat. En række komponenter heri, fx serumproteiner, hæmin og menadion, udgør essentielle vækstfaktorer for kræsne, overvejende Gram-negative stave, der så-

2 VIDENSKAB & KLINIK 653 Mikrofloraen hos parodontitispatienter Den økologiske plakhypotese Fig. 1. Den økologiske plakhypotese i relation til marginal parodontitis. Ophobning af plak giver øget inflammation i de gingivale væv. Dette medfører lokale miljømæssige ændringer, som favoriserer vækst af proteolytiske, Gram-negative bakterier. Forskydningen i sammensætningen af plakkens mikroflora resulterer i udvikling af marginal parodontitis. (Gengivet fra: Marsh PD, Martin MV. Oral Microbiology. 5th ed. Oxford: Churchill Livingstore, Elsevier, 2009 med tilladelse fra forlaget). Fig. 1. The ecological plaque hypothesis in relation to periodontitis. The accumulation of plaque increases the inflammation in the gingival tissue. This causes local environmental changes which favour the growth of proteolytic and anaerobic Gram-negative bacteria. The changed composition of the plaque microflora results in development of periodontitis. ledes opformeres i den subgingivale plak. Herudover medfører ophobningen af bakterier, at der udvikles anaerobe forhold i den subgingivale plak, dels fordi den tilstedeværende ilt forbruges af de fakultative bakterier, dels fordi den vanskeligt diffunderer ind i de mere kompakte dele af biofilmen. Herved udvikles en typisk meget kompleks subgingival biofilm med dominans af anaerobe, kræsne, ofte Gram-negative organismer. Fremkomst af de virulente bakterier som følge af de beskrevne økologiske forskydninger betyder, at balancen mellem den subgingivale mikroflora og værten forskydes med sygdomsudvikling til følge (1). Fig. 1 illustrerer den økologiske plakhypotese. På grundlag af omfattende undersøgelser af forekomsten og den indbyrdes relation mellem bakterierne i den subgingivale mikroflora inddelte Socransky et al. i 1998 (2) bakterierne i forskellige komplekser (Fig. 2). De initiale kolonisatorer af tandoverflader findes blandt det gule kompleks orale streptokokker, fx Streptococcus mitis, S. oralis og S. sanguinis samt Actinomyces species. Herefter følger det violette og det grønne kompleks med organismer som Eikenella og Capnocytophaga species, og derpå det centrale orange kompleks indeholdende bl.a. Fusobacterium nucleatum, Campylobacter og Prevotella species, herunder P. intermedia. Sluttelig indeholder det røde kompleks Porphyromonas gingivalis, Tannerella forsythia og Treponema denticola. Det er især bakterier fra det orange og det røde kompleks, der forbindes med udvikling af marginal parodontitis, og for det røde kompleks vedkommende specielt med aggressiv parodontitis. Aggregatibacter actinomycetemcomitans, serotype b, der især findes ved lokaliseret aggressiv parodontitis (juvenil parodontitis), står uden for komplekserne, da denne bakterie ikke er specielt relateret til forekomsten af de øvrige undersøgte bakterier (2). Fælles for de formodede parodontale patogener er, at de besidder forskellige virulensfaktorer, der gør dem i stand til at medvirke til udvikling af marginal parodontitis. Overordnet drejer det sig om evnen til kolonisation, multiplikation og invasion, unddragelse af værtsforsvaret og ikke mindst direkte og indirekte vævsdestruktion. Bakterierne kan omgå værtsforsvaret ved at besidde en kapsel, der beskytter mod fagocytose, eller ved direkte interaktion med immunsystemets komponenter. Dette kan ske ved hjælp af immunglobulinproteaser, lipopolysakkarid og andre komponenter i cellevæggen eller proteaser, der kan hæmme kemotaksi af polymorfkernede granulocytter, inaktivere komplementfaktorer, cytokiner og antimikrobielle peptider, ved fibrinolytisk aktivitet, og mest potent ved udskillelse af leukotoksin, der lyserer neutrofile granulocytter og monocytter. Direkte vævsdestruktion kan forårsages af bakterielle enzymer, cytotoksiske metabolitter, der er resultatet af de enzymatiske processer, samt bakterielle toksiner. Stort set alle makromolekyler i de parodontale væv kan nedbrydes af enzymer, der nedbryder kollagen, bindevævets grundsubstans, knogle og celler. Toksiner og cytotokiske metabolitter medvirker ligeledes til vævsdestruktionen (3).

3 654 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL Faktaboks eksempler på bakterielle virulensfaktorer ved MP Virulensfaktor Bakteriel struktur/produkt/molekyle Mekanisme og værtsforhold Kolonisation Pili fimbriae Kapsel glykocalyx Flageller Lipoteicosyre Uspecifikke bindinger Specifikke bindinger Cellereceptorer Multiplikation Invasion Unddragelse af værtsforsvaret Vævs- og celledestruktion Nedbrydning af makromolekyler Optagelse af metaboliske byggestene og væsentlige ioner Syntese af makromolekyler og strukturer Penetration Lipaser Adhæsion til og rearrangering af værtcelle actin Kapsel Proteolytiske enzymer immunoglobulin proteaser inaktivering af komplementfaktorer specifikke værtscelle toksiner leukotoksin Eksotoksiner leukotoksin epiteliotoksin fibroblasthæmmere Endotoksin lipopolysakkarid Enzymer kollagenase gingipainer hyaluronidase fosfolipase fosfatase Cytotoksiske metabolitter ammoniak flygtige svovlforbindelser lavmolekylære organiske syrer Makromolekyler i det parodontale væv og gingivalvæske Specifikke uorganiske ioner ph og temperatur Væv og celler Fysiske barrierer Innate immunsystem Adaptive immunsystem Parodontale celler og væv Aktivering af inflammation Hæmmet opsonisering De omtalte virulensfaktorer er især fundet hos bakterierne fra det røde kompleks (P. gingivalis, T. forsythia og T. denticola) og A. actinomycetemcomitans samt hos arter fra det orange kompleks som P. intermedia og C. rectus. Bidraget fra bakterier i det gule kompleks til fx kolonisation og unddragelse af værtsforsvaret er forudsætningen for etableringen af de mere vævsdestruktive arter i de efterfølgende komplekser. Der er således tale om et bakterielt samarbejde, og at det er den samlede virulens af den subgingivale plak, der bliver bestemmende for, om der udvikles parodontal sygdom. Hertil kommer, at de subgingivale bakteriers vækst i en kompleks biofilm har betydning for bakteriernes overlevelse og virulens (4,5). Det er påvist, at i biofilm opreguleres en række bakterielle gener, der bl.a. kan øge bakteriernes virulens gennem den intercellulære kommunikation (quorum sensing). Desuden kan der udveksles gener mellem forskellige bakterier i biofilm, hvilket kan forøge bakteriernes patogenicitet og overlevelse (6-8). Mikrobiologiske undersøgelsesmetoder Ved gennemgang af den meget omfattende litteratur om parodontitis mikrobiologi finder man et meget varieret billede. Der er ingen tvivl om, at mikrobiologien ved MP er kompleks. Varierende observationer kan dog i nogen grad tilskrives forskelle i de metoder, der er blevet anvendt i forskellige studier. De væ-

4 VIDENSKAB & KLINIK 655 Mikrofloraen hos parodontitispatienter sentligste forhold, som kan bidrage til varierende observationer, er: 1) prøvetagningsstrategi, 2) undersøgelses- og identifikationsmetode og 3) patientudvælgelse (se efterfølgende afsnit). Dyrkningsbaseret eller molekylærbiologisk diagnostik er de to hovedmetoder. Ved hjælp af avancerede molekylærbiologiske teknikker er der påvist mindst 600 forskellige bakteriearter i mundhulen. Op imod halvdelen af disse kan ikke dyrkes (9). De dyrkningsuafhængige DNA/RNA-baserede molekylærbiologiske metoder er de dominerende i videnskabelige undersøgelser i dag. De omfatter PCR-metoder, DNA-DNA hybridiseringsteknikker samt sekventeringsmetoder (9). DNA-DNA hybridiseringsmetoderne, som introduceredes i 1994 (10), er under stadig udvikling. Sidste udvikling indebærer, at man i en Klinisk BETYDNING De mikrobiologiske årsager til udvikling af marginal parodontitis er meget komplicerede. Den subgingivale plak kan under visse omstændigheder blive meget skadelig med samtidig forekomst af bestemte bakteriearter, der i forening kan være årsag til udvikling af sygdommen. Klinisk mikrobiologisk diagnostik kan især ved de aggressive former for marginal parodontitis være et hjælpemiddel, såfremt følsomhedsbestemmelser over for antibiotika indgår, idet antibiotikumbehandling ved nogle sygdomstilfælde med fordel kan supplere den konventionelle behandling. Bakterielle komplekser Aggregatibacter (Actinobacillus) actinomycetemcomitans b. Fig. 2. Grupperingen af plakbakterierne i komplekser illustrerer relationen med værtsorganismen ved sunde og syge parodontale forhold. Bakteriearterne i det røde kompleks observeres hyppigst i dybe pocher. Det røde kompleks forudgås oftest af bakterier i det orange kompleks. Dominans af bakteriearter tilhørende det gule, grønne og violette kompleks er generelt forenelig med parodontal sundhed. (Gengivet fra: Marsh PD, Martin MV. Oral Microbiology. 5th ed. Oxford: Churchill Livingstore, Elsevier, 2009 med tilladelse fra forlaget). Fig. 2. The grouping of plaque bacteria in complexes illustrates the relationship with the host at periodontal healthy and diseased conditions. The bacterial species in the red complex are most frequenly observed in deep pockets. The red complex is often preceeded by bacterial members in the orange complex. Dominance of bacterial species in the yellow, green, and purple complexes is generally associated with periodontal health.

5 656 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL oral prøve kan bestemme ca. 300 bakteriearter samtidigt ved hjælp af en 16S ribosomal RNA-baseret teknologi (9). Metoden betegnes HOMIM (Human Oral Microbe Identification Microarray) (11). Den inkluderer bakteriearter, som endnu ikke er blevet dyrket. Dette betyder, at den viden, vi har i dag angående mikrofloraen ved MP, fortsat vil udvikle sig. Sygdomsafgrænsning patientudvælgelse Når mikrobiologiske observationer skal vurderes og sammenlignes med andre undersøgelser, er det vigtigt at kende sygdomsgrundlaget for resultaterne. I dag er det internationalt anerkendt at opdele MP i en kronisk og en aggressiv form. Sygdomskategorierne bør være præcist defineret mht. pochemål, fæstetab, blødningstendens, suppuration, mv. Dette er langtfra tilfældet i de forskellige mikrobiologiske undersøgelser. Disse forhold bidrager til variationen og vanskeligheden med tydning af mikrobiologiske fund. I det efterfølgende præsenteres den viden, som vi i dag kan uddrage af de mange mikrobiologiske undersøgelser om MP, idet der i vurderingen af de foreliggende studier er taget højde for deres forskellige tilgang til sygdomsdefinition, patientudvælgelse og mikrobiologisk metode. Mikroflora ved kronisk og aggressiv parodontitis Generelle aspekter Forskellige kriterier ligger til grund for at forbinde en oral bakterie med udviklingen af MP. Det drejer sig dels om der er en association mellem bakterien og sygdomsforekomst, dels om den elimineres ved klinisk vellykket behandling. Derudover vurderes, hvilke virulensfaktorer bakterien besidder, og hvilket værtsrespons den udløser. I modsætning til klassiske infektionssygdomme, hvor henholdsvis tilstedeværelse og fravær af en given bakterie kan relateres direkte til tilstedeværelse/fravær af en aktuel sygdom, er det for MP mere relevant at se på, hvor hyppigt en given bakterie forekommer, og hvor store andele af den totale mikroflora den udgør ved sygdom kontra sunde forhold. Det tilsvarende gælder for elimination af bakterien i forbindelse med behandling. Fælles for de fleste undersøgelser er nemlig, at de parodontale patogener også kan isoleres fra personer uden parodontal sygdom eller fra ikke-syge lokalisationer hos patienter med MP. Dette gælder især, hvis undersøgelserne foretages ved hjælp af de meget sensitive molekylærbiologiske metoder. Yderligere komplicerende i forhold til at vurdere de sygdomsfremkaldende bakterier er, at MP, som tidligere nævnt, ikke skyldes en enkelt bakterie, men et samspil mellem en række forskellige bakterier i en biofilm (2,4). Udvalgte undersøgelser Der er udført en meget lang række undersøgelser af associationen mellem forskellige bakterier og MP, og kun et fåtal skal omtales her. På pocheniveau er der påvist signifikant stigende andele af bakteriearterne fra det orange kompleks og især det røde kompleks ved stigende pochedybde; dvs. antallet af disse arter er større, jo dybere pochen er, mens antallet af arter fra det gule kompleks, der også forekommer i dybe pocher, er nogenlunde uændret uafhængigt af pochens dybde. Tilsvarende har andelene af de tre arter i det røde kompleks vist sig at være signifikant højere i pocher med end i pocher uden blødning og suppuration, mens det modsatte var tilfældet for bakterier i det gule kompleks (12). På individniveau er der ved kronisk MP vha. DNA-DNA hybridisering af 40 arter fundet både øget forekomst og forøgede andele af bakterier fra det røde kompleks (P. gingivalis, T. forsythia og T. denticola) og det orange kompleks som F. nucleatum, P. intermedia og andre Prevotella-arter, Parvimonas micra (tidligere Peptostreptococcus micros) og Campylobacter-arter. Ud over disse arter er der fundet forhøjede andele og forekomst af Eikenella, Selenomonas og andre spirokæter (2,13). I en undersøgelse på 87 unge med parodontitis sammenlignet med 73 kontroller blev det igen med DNA-DNA hybridisering også fundet, at arter fra det røde og orange kompleks, nemlig P. gingivalis, T. forsythia, P. intermedia, P. nigrescens, P. micros og F. nucleatum var signifikant associeret med MP (14). I en kortlægning af hele mikrofloraen hos 10 patienter med generaliseret aggressiv parodontitis fandtes en bred vifte af både gammelkendte og nye bakteriearter. Mest dominerende var en række Selenomonas species, mens de traditionelle parodontale patogener ikke var fremherskende (15). Det er ofte forsøgt at relatere bestemte parodontale patogener til specifikke sygdomsbilleder, fx at adskille kronisk og aggressiv parodontitis mikrobiologisk. I et systematisk review kunne Mombelli et al. (16) dog ikke adskille aggressiv fra kronisk parodontitis ud fra forekomsten af udvalgte parodontale patogener. Diagnosen aggressiv parodontitis fandtes dog hyppigere hos patienter med A. actinomycetemcomitans, selv om denne bakterie ikke behøvede at være til stede. I en efterfølgende undersøgelse fra Columbia fandtes heller ingen forskelle mellem de to sygdomskategorier (17). En undersøgelse fra Chile fandt udelukkende signifikant forskel i forekomsten af C. rectus, der var hyppigere ved aggressiv parodontitis. Her var P. gingivalis associeret til både aggressiv og kronisk parodontitis baseret på både hyppighed af forekomst og andel af floraen (18). I en anden undersøgelse, der anvendte PCR og dyrkningsundersøgelser, blev der derimod fundet højere forekomst af P. gingivalis, T. forsythia og E. corrodens hos patienter med aggressiv parodontitis sammenlignet med kronisk parodontitis og sunde individer (19). Hos patienter med lokaliseret aggressiv parodontitis (juvenil parodontitis) er der i en række undersøgelser fundet signifikant association til A. actinomycetemcomitans serotype b (2,20). Nyere undersøgelser har kortlagt hele arvemassen/dna i den subgingivale mikroflora og har ud over de allerede kendte bakterieslægter og -arter relateret til MP påvist tilstedeværelsen af talrige bakteriearter, som ikke tidligere er identificeret. Hertil hører bakterier som Gemella, Granulicatella, Dialister, Synergi-

6 VIDENSKAB & KLINIK 657 Mikrofloraen hos parodontitispatienter stes, Desulfovibrio, Filifactor m.fl. samt en lang række species, som ikke engang er navngivet endnu (4,21). I en undersøgelse, der anvendte HOMIN, fandtes både nogle af de gammelkendte parodontale patogener som Tanerella, Porphyromonas, Prevotella, Treponema, Selenomonas, Eikenella og Parvimonas og forskellige af de nyere arter som Filifactor, Dialister, Granulicatella og Synergistes at være særligt associeret med især refraktær parodontitis. Hos patienter med parodontalt sunde forhold fandtes derimod højere prævalens af bakterier som Actinomyces species, Capnocythophaga species, Cardiobacterium, Haemophilus, Propionibacterium, S. sanguinis m.fl. (11). Fundene fra disse omfattende undersøgelser viser, at også en række Gram-positive bakterier optræder ved marginal parodontitis og ikke som hidtil antaget næsten udelukkende Gram-negative bakterier. Virus og marginal perodontitis Der er gennem en årrække sat fokus på virus, især forskellige herpesvirus som mulig medvirkende årsag til udviklingen af MP. Hyppig reaktivering af parodontale herpesvirus, evt. som følge af immunsuppression, er sat i forbindelse med den ofte lokaliserede destruktion af de parodontale væv. Herpesvirus kan inducere et inflammatorisk respons, der kan medvirke til fremvækst af parodontale bakterier, der omvendt kan reaktivere en latent herpesvirus-infektion. Et sådant samspil mellem virus og parodontale bakterier kan muligvis være baggrund for alvorlig parodontal sygdom (22). Alle disse fund taget i betragtning, og ikke mindst med de hastigt voksende informationer vedrørende hidtil ikke identificerede mikroorganismer, er det meget muligt, at vi kommer til at revidere vor opfattelse af de ætiologiske faktorer for udviklingen af marginal parodontitis betragteligt i de kommende år. Overførsel af mikroorganismer Beskrivelsen ovenfor af mikrofloraen ved MP vedrører den subgingivale plak. De beskrevne mikroorganismer findes dog ikke udelukkende subgingivalt, men er også isoleret fra andre lokalisationer i mundhulen (23-25). På tonsiller og tungeryg skaber de anatomiske forhold retentionssteder, der tillader opbygning af en mere kompleks mikroflora. På disse lokalisationer er der således isoleret en lang række bakterier, der er dominerende subgingivalt og forbindes med udviklingen af MP. Det drejer sig om arter som F. nucleatum, P. intermedia, P. gingivalis og A. actinomycetemcomitans. Forekomsten her er vigtig at erindre ved behandling af MP, da disse lokalisationer udgør et muligt reservoir for rekolonisering af pocherne, hvis de økologiske forhold her ikke ændres tilstrækkeligt til ikke længere at understøtte dominerende vækst af de virulente arter. Hovedparten af de subgingivale mikroorganismer findes overvejende i mundhulen, og bakterierne kan overføres fra andre individer. Dette kan foregå vertikalt mellem forældre og børn eller horisontalt. Den vertikale overførsel, primært fra moderen, er anerkendt som den primære kilde til etablering af mundhulefloraen hos småbørn. Blandt parodontale patogener er der især fokuseret på A. actinomycetemcomitans og P. gingivalis, da disse, i modsætning til de øvrige subgingivale bakterier af nogle er blevet betragtet som eksogene patogener på grund af deres beskedne forekomst ved sunde parodontale forhold. For A. actinomycetemcomitans er der i en række undersøgelser med anvendelse af molekylærbiologiske metoder påvist identiske genotyper hos forældre og børn, hvilket indikerer vertikal overførsel. For både A. actinomycetemcomitans og P. gingivalis er der dokumenteret horisontal overførsel mellem ægtefæller (26). Medicinske sygdomme og marginal parodontitis Det er velkendt, at der ved visse medicinske sygdomme er større tilbøjlighed til udvikling af marginal parodontitis. HIV og diabetes er vigtige eksempler; i de senere år er der også fokuseret på sammenhængen mellem hjerte-kar-sygdom og parodontal sygdom. Diabetes Der er udført mikrobiologiske undersøgelser på såvel type 1- som type 2-diabetespatienter samt på patienter med varierende metabolisk kontrol (27-30). Samstemmende viser undersøgelserne generelt dominans af de samme bakterier, som findes ved MP hos ikke-diabetiske patienter, men dog med en tendens til større hyppighed af P. gingivalis, A. actinomycetemcomitans og Campylobacter spp. Én bakterieslægt synes dog at adskille sig fra det gængse billede, nemlig Capnocytophaga spp., der er fundet i signifikant større antal hos diabetes-patienter sammenlignet med ikke-diabetespatienter i visse undersøgelser (29). HIV Hos HIV-patienter kan en nekrotiserende ulcerativ form for MP udvikles på grund af det svækkede immunforsvar. De undersøgelser, som er udført på HIV-patienter med marginal parodontitis, viser en anden bakteriel profil i den subgingivale plak sammenlignet med HIV-negative patienter (31,32). De klassiske parodontale patogener som T. denticola, P. gingivalis og T. forsythia, som alle tilhører det røde kompleks, kan ikke påvises. I stedet findes bakterier fra slægterne Bulleidia, Dialister, Gemella, Fusobacterium, Parvimonas, Streptococcus og Veillonella. En del af disse bakterier er ikke-dyrkbare. Herudover observeres også svampe med Candida albicans som den dominerende. Dette er udtryk for en opportunistisk infektion hos en immunkompromitteret vært. Hjerte-kar-sygdom De mikrobiologiske undersøgelser vedrørende sammenhængen mellem hjertesygdom og MP belyser to mulige problemområder: den bakterielle profil i subgingival plak hos patienter med hjertesygdom og forekomst af specifikke bakteriearter i subgingival plak som indikatorbakterier mht. risiko for ud-

7 658 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL vikling af hjertesygdom. Hvad angår førstnævnte ligner den subgingivale mikroflora hos patienter med hjertesygdom den mikroflora, som findes hos ikke- hjertesyge individer. Hos patienter med akut myokardieinfarkt er der dog observeret hyppigere forekomst af P. gingivalis, A. actinomycetemcomitans og S. sanguinis og signifikant for de to sidstnævnte bakteriearter (33). Ligeledes er der fundet signifikant forhøjede antal af Micromonas micros og A. actinomycetemcomitans i subgingival plak hos akutte hjertepatienter sammenlignet med ikke-akutte hjertepatienter (34). Med hensyn til om særlige subgingivale plakbakterier spiller en rolle for udvikling af hjertesydom, kommer forskellige undersøgelser til lidt forskellige resultater; dog anses især P. gingivalis og A. actinomycetemcomitans for at udgøre en potentiel risiko for opståen af akut myokardieinfarkt (35-37). En yderligere undersøgelse finder, at P. intermedia, S. intermedius, S. sanguinis, S. anginosus og T. denticola er subgingivale bakterier, som kan udgøre en risiko for udvikling af hjertesygdom (38). Aterosklerose er en hyppigt forekommende sygdom hos mennesker. DNA fra parodontale patogener som fx P. gingivalis og P. intermedia er observeret i ateromer (39,40). Det er uvist, om disse mundhulebakterier er involveret i udviklingen af aterosklerose. Fx er der ikke fundet levende parodontale patogener i ateromer. Genetiske forhold Genetiske forholds betydning for den subgingivale mikroflora kan belyses gennem undersøgelser i befolkninger af forskellig etnicitet og ved tvillingestudier. Vedrørende sidstnævnte viser en undersøgelse, som omfattede 169 såvel mono- som dizygote tvillingepar opvokset sammen eller adskilt, at der ikke var overensstemmelse i de subgingivale bakterielle profiler hos tvillingeparrene som voksne (41), hvorimod en kasuistisk meddelelse om et tvillingepar med alvorlig marginal parodontitis kunne rapportere om persistens af samme subtype af A. actinomycetemcomitans efter 26 års adskillelse. For P. gingivalis var det modsatte tilfældet for det samme tvillingepar (42). Undersøgelser vedrørende etnicitet viser generelt forekomst af de kendte parodontale patogener, men hvor forholdet mellem bakteriearter i profilerne ofte er signifikant forskelligt mellem de undersøgte befolkningsgrupper. En undersøgelse, som sammenligner befolkninger i Sverige, USA, Brasilien og Chile, viser således signifikant forskel i andelen af P. gingivalis og T. denticola (43), hvor der er justeret for relevante»confounders«. En anden undersøgelse, som sammenligner en lokal chilensk befolkningsgruppe med kronisk MP med en tilsvarende hvid amerikansk befolkningsgruppe finder fx, at bakterier fra det røde og det gule kompleks er signifikant forøgede i den chilenske gruppe, mens Actinomyces spp. rapporteres højere i den amerikanske gruppe (44). For A. actinomycetemcomitans, der ofte isoleres hos patienter med lokaliseret aggressiv parodontitis (juvenil parodontitis), er der lavet en række undersøgelser, der viser geografiske forskelle i forekomst af forskellige serogrupper af bakterien. I en sammenlignende undersøgelse af tyske og koreanske patienter med marginal parodontitis fandtes, at serogruppe b, c og a dominerede hos de tyske patienter, mens koreanerne især var koloniserede med serogruppe c og d (45). Nok den mest undersøgte subspecies af A. actinomycetemcomitans er den såkaldte JP2-klon (subspecies af serotype b), der stort set udelukkende er isoleret hos folk af nordvestafrikansk oprindelse (46). Denne klon er karakteriseret ved en 530 basepar deletion i promotorregionen for det gen, der koder for produktionen af leukotoksin, resulterende i en væsentligt forøget leukotoksinproduktion (47). Tilstedeværelsen af denne klon er forbundet med en væsentligt forøget risiko for udvikling af lokaliseret aggressiv parodontitis (48). Livsstil Det er velkendt, at rygning er en risikofaktor for udvikling af marginal parodontitis. En række undersøgelser viser, at bakteriearter fra det orange og røde kompleks forekommer signifikant hyppigere hos rygere end ikkerygere (49). De bakteriearter, som især er observeret i forøgede hyppigheder og andele hos rygere, er: P. intermedia, P. gingivalis, M. micros, D. pneumositis og F. nucleatum (49-51). De klassiske parodontale patogener er således meget dominerende hos rygere, hvilket kan være medvirkende til den observerede kraftigere sygdomsaktivitet (52). Kostens og nydelsesmidlers indflydelse på den subgingivale mikroflora ved marginal parodontitis er stort set ukendt. Der foreligger dog studier over effekten af probiotiske produkter på parodontale patogener hos patienter med marginal parodontitis (53,54). Det er således vist, at et Bacillus subtilis-holdigt mundskyllemiddel signifikant reducerede parodontale patogener med samtidig forbedring af den parodontale tilstand (53). I en anden undersøgelse er det vist, at tabletter indeholdende Lactobacillus salivarius reducerede antallet af udvalgte parodontale patogener, herunder T. forsythia (54). Det kan således ikke udelukkes, at næringsmidler tilsat probiotika på længere sigt kan få en effekt på marginal parodontitis. Effekt af behandling og risikovurdering Den mikrobiologiske målsætning for parodontal behandling er kraftig reduktion af den subgingivale plak, som indeholder de parodontale patogener samtidig med, at der etableres en mikroflora, som er forenelig med parodontal sundhed, dvs. bakteriearter, som forekommer overvejende i det gule kompleks. Herudover tilstræbes gennem sikring af en god mundhygiejne, at rekolonisation vanskeliggøres på tandoverfladerne, herunder at øvrige overflader i mundhulen ikke udgør et sådant grundlag. Det er nemlig vist, at der i forbindelse med fjernelse af supra- og subgingival plak kan ske en spredning af parodontale patogener til kindslimhinden og især til tungeoverfladen, hvorfra en rekolonisation kan finde sted over en seksmånedersperiode (55).

8 VIDENSKAB & KLINIK 659 Mikrofloraen hos parodontitispatienter Med henblik på ny plakdannelse er det endvidere observeret, at antallet af bakterier i saliva spiller en rolle (56). Ved vanskelige behandlingstilfælde kan det være nødvendigt at supplere den konventionelle parodontalbehandling med antibiotikumterapi (herom se artiklen om aggressiv parodontitis i dette tema). Identifikation af patienter og sites med alvorlig risiko for udvikling af marginal parodontitis har længe været et ønske for klinikeren med henblik på tidlig iværksættelse af målrettet forebyggelse af MP. Det er naturligt at se på, om mikrobiologiske parametre kunne være anvendelige som prædiktorer. Flere nye undersøgelser styrker denne mulighed. Ved anvendelse af kvantitativ PCR-teknik er det i et longitudinelt studie vist, at forekomst af P. gingivalis og T. denticola i subgingival plak har potentialet til at hjælpe med at identificere sites med signifikant risiko for at undergå sygdomsprogression inden for de kommende tre måneder (52). Et andet PCR-baseret studie har vist, at bakteriearterne i det røde kompleks sammen med salivære metalloproteinaser har en høj prædiktionsværdi for sygdomsaktivitet (57). Det er eventuelt muligt, at der i fremtiden kan udvikles bakteriologisk baserede chairside diagnostiske kits til at bedømme sygdomsrisiko. Sådanne kits vil også være værdifulde ved bedømmelse af behandlingsresultatet; der foreligger dog endnu ikke overbevisende resultater, som understøtter denne mulighed. Abstract (English) The oral microflora in patients with periodontitis The knowledge of microbiology concerning periodontitis speeded up about 40 years ago. Early on the knowledge was based on microscopic examinations and methods of cultivation of subgingival plaque. Application of the more recently developed molecular biological methods implies a rapidly and continuously growing development of our knowledge of etiological factors. In about 50 % of more than 600 different species of bacteria in the oral cavity, although observed by DNA analysis, cultivation has not yet been feasible. Consequently their characteristics are unknown and many bacteria have not been named. Knowledge of interactions and communication among bacteria in plaque which is the biofilm, is likewise developing rapidly. Thus, a continuous revision of our understanding of the microbiology concerning periodontitis will be called for. The present paper describes the knowledge of chronic and aggressive periodontitis in otherwise healthy individuals as well as in diseased individuals, in individuals living under diverse circumstances and of differing ethnicity. A scenario for future microbiological identification of risk groups and controlling the outcome of the treatment is contemplated, but no evidence to support such steps has been acquired so far. Litteratur 1. Marsh PD. Are dental diseases examples of ecological catastrophes? Microbiology 2003; 149: Socransky SS, Haffajee AD, Cugini MA et al. Microbial complexes in subgingival plaque. J Clin Periodontol 1998; 25: Smalley JW. Pathogenic mechanisms in periodontal disease. Adv Dent Res 1994; 8: Armitage GC. Comparison of the microbiological features of chronic and aggressive periodontitis. Periodontol ; 53: Filoche S, Wong L, Sissons CH. Oral biofilms: emerging concepts in microbial ecolgy. J Dent Res 2010; 89: Shao H, Demuth DR. Quorum sensing regulation of biofilm growth and gene expression by oral bacteria and periodontal pathogens. Periodontol ; 52: Tribble GD, Lamont GJ, Progulske- Fox A et al. Conjugal transfer of chromosomal DNA contributes to genetic variation in the oral pathogen Porphyromonas gingivalis. J Bacteriol 2007; 189: Marsh PD, Moter A, Devine DA. Dental plaque biofilms: communities, conflict and control. Periodontol ; 55: Paster BJ, Dewhirst FE. Molecular microbial diagnosis. Periodontol ; 51: Socransky SS, Smith C, Martin L et al.»checkerboard«dna-dna hybridization. Biotechniques 1994; 17: Colombo AP, Boches SK, Cotton SL el al. Comparisons of subgingival microbial profiles of refractory periodontitis, severe periodontitis, and periodontal health using the human oral microbe identification microarray. J Periodontol 2009; 80: Socransky SS, Haffajee AD. Periodontal microbial ecology. Periodontol ; 38: Haffajee AD, Teles RP, Socransky SS. Association of Eubacterium nodatum and Treponema denticola with human periodontitis lesions. Oral Microbiol Immunol 2006; 21: López R. Dahlén G, Retamales C et al. Clustering of subgingival microbial species in adolescents with periodontitis. Eur J Oral Sci 2011; 119: Faveri M, Mayer MP, Feres M et al. Microbiological diversity of generalized aggressive periodontitis by 16S rrna clonal analysis. Oral Microbiol Immunol 2008; 23: Mombelli A, Casagni F, Madianos PN. Can presence or absence of periodontal pathogens distinguish between subjects with chronic and aggressive periodontitis? A systematic review. J Clin Periodontol 2002; 29 (Suppl 3); 10-21; discussion Lafaurie GI, Contreras A, Barón A et al. Demographic, clinical, and microbial aspects of chronic and aggressive periodontitis in Columbia: a multicenter study. J Periodontol 2007; 78: Gajardo M, Silva N, Gómez I et al. Prevalence of periodontopathic bacteria in aggressive pariodontitis patients in a Chilean population. J Periodontol 2005; 76: Botero JE, Contreras A, Lafaurie Get al. Occurrence of periodontopathic and superinfecting bacteria in chronic and aggressive periodontitis subjects in a Colombian population. J Periodontol 2007; 78: Highfield J. Diagnosis and classification of periodontal disease. Aust Dent J 2009; 54 (Suppl 1): S Paster BJ, Olsen I, Aas JA et al. The breadth of bacterial diversity in the human periodontal pocket and other oral sites. Periodontol ; 42: Slots J. Herpesviral-bacterial interactions in periodontal diseases. Periodontol ; 52: Beikler T, Schnitzer S, Abdeen G et al. Sampling strategy for intraoral detection of periodontal pathogens before and following periodontal therapy. J Periodontol 2006; 77: Do Nascimento C, Sato S, Mardegan Issa JP et al. DNA Checkerboard method for bacterial detection of microbiota from teeth and tongue biofilms. A preliminary study. Minerva Stomatol 2008; 57: Slots J, Slots H. Bacterial and viral pathogens in saliva: disease relationship and infectious risk. Periodontol ; 55: Van Winkelhoff AJ, Boutaga K. Transmission of periodontal bacteria and models of infection. J Clin Periodontol 2005; 32 (Suppl. 6): S Mandell RL, Dirienzo J, Kent R et al. Microbiology of healthy and diseased periodontal sites in poorly controlled insulin dependent diabetics. J Periodontol 1992; 63: Tervonen T, Oliver RC, Wolff LF et al. Prevalence of periodontal pathogens with varying metabolic control of diabetes mellitus. J Clin Periodontol 1994; 21: Ciantar M, Gilthorpe MS, Hurel SJ et al. Capnocytophaga spp. in periodontitis patients manifesting diabetes mellitus. J Periodontol 2005; 76: Ebersole JL, Holt SC, Hansard R et al. Microbiologic and immunologic characteristics of periodontal disease in Hispanic americans with type 2 diabetes. J Periodontol 2008; 79:

9 660 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL 31. Paster BJ, Russell MK, Alpagot T et al. Bacterial diversity in necrotizing ulcerative periodontitis in HIVpositive subjects. Ann Periodontol 2002; 7: Aas JA, Barbuto SM, Alpagot T et al. Subgingival plaque microbiota in HIV positive patients. J Clin Periodontol 2007; 34: Bochniak M, Sadlak-Nowicka J, Kedzia A et al. Bacteriological spectrum of periodontal pocket in patients with coronary heart disease and myocardial infarction. Przegl Lek 2009; 66: Dogan B, Buduneli E, Emingil G et al. Characteristics of periodontal microflora in acute myocardial infarction. J Periodontol 2005; 76: Sakurai K, Wang D, Suzuki J et al. High incidence of Actinobacillus actinomycetemcomitans infection in acute coronary syndrome. Int Heart J 2007; 48: Spahr A, Klein E, Khuseyinova N et al. Periodontal infections and coronary heart disease: role of periodontal bacteria and importance of total pathogen burden in the Coronary Event and Periodontal Disease (CORODONT) study. Arch Intern Med 2006; 166: Pussinen PJ, Alfthan G, Rissanen H et al. Antibodies to periodontal pathogens and stroke risk. Stroke 2004; 35: Renvert S, Pettersson T, Ohlsson O et al. Bacterial profile and burden of periodontal infection in subjects with diagnosis of acute coronary syndrome. J Periodontol 2006; 77: Stelzel M, Conrads G, Pankuweit S et al. Detection of Porphyromonas gingivalis DNA in aortic tissue by PCR. J Periodontol 2002; 73: Fiehn N-E, Larsen T, Christiansen N et al. Identification of periodontal pathogens in atherosclerotic vessels. J Periodontol 2005; 76: Michalowicz BS, Wolff LF, Klump D et al. Periodontal bacteria in adult twins. J Periodontol 1999; 70: Russo PA, Nowzari H, Slots J. Transmission and persistence of Actinobacillus actinomycetemcomitans in twins with advanced periodontitis. J Calif Dent Assoc 1998; 26: Haffajee AD, Bogren A, Hasturk H et al. Subgingival microbiota of chronic periodontitis subjects from different geographic locations. J Clin Periodontol 2004; 31: López NJ, Socransky SS, Da Silva I et al. Subgingival microbiota of chilean patients with chronic periodontitis. J Periodontol 2004; 75: Kim, TS, Frank P, Eickholz P et al. Serotypes of Aggregatibacter actinomycetemcomitans in patients with different ethnic backgrounds. J Periodontol 2009; 80: Kilian M, Frandsen EVG, Haubek D et al. The etiology of periodontal disease revisited by population genetic analysis. Periodontol ; 42: Brogan JM, Lally ET, Poulsen K et al. Regulation of Actinobacillus actinomycetemcomitans leucotoxin expression: analysis of the promoter regions of leukotoxic and minimally leukotoxic strains. Infect Immun 1994; 62: Haubek D, Ennibi OK, Poulsen K et al. Risk of aggressive periodontitis in adolescent carriers of the JP2 clone of Aggregatibacter (Actinobacillus) actinomycetemcomitans in Morocco: a prospective longitudinal cohort study. Lancet 2008; 371: Haffajee AD, Socransky SS. Relationship of cigarette smoking to the subgingival microbiota. J Clin Periodontol 2001; 28: van Winkelhoff AJ, Bosch-Tijhof CJ, Winkel EG et al. Smoking affects the subgingival microflora in periodontitis. J Periodontol 2001; 72: Gomes SC, Piccinin FB, Oppermann RV et al. Periodontal status in smokers and never-smokers: clinical findings and real-time polymerase chain reaction quantification of putative periodontal pathogens. J Periodontol 2006; 77: Byrne SJ, Dashper SG, Darby IB et al. Progression of chronic periodontitis can be predicted by the levels of Porphyromonas gingivalis and Treponema denticola in subgingival plaque. Oral Microbiol Immunol 2009; 24: Tsubura S, Mizunuma H, Ishikawa S et al. The effect of Bacillus subtilis mouth rinsing in patients with periodontitis. Eur J Clin Microbiol Infect Dis 2009; 28: Mayandgi G, Kimura M, Nakaya S et al. Probiotic effects of orally administered Lactobacillus salivarius WB21-containing tablets on periodontopathic bacteria: a doubleblinded placebo-controlled, randomized clinical trial. J Clin Periodontol 2009; 36: Beikler T, Abdeen G, Schnitzer S et al. Microbiological shifts in intraand extraoral habitats following mechanical periodontal therapy. J Clin Periodontol 2004; 31: Dahan M, Timmerman MF, van Winkelhoff AJ et al. The effect of periodontal treatment on the salivary bacterial load and early plaque formation. J Clin Periodontol 2004; 31: Ramseier CA, Kinney JS, Herr AE et al. Identification of pathogen and host-response markers correlated with periodontal disease. J Periodontol 2009; 80: The figures were published from:marsh PD, Martin MV. Oral Microbiology. 5th ed. Oxford: Churchill Livingstone, 2009 with permission from Elsevier. Vidste du, at du selv kan opdatere dine medlemsoplysninger? Log ind på Tdlnet.dk og klik på dit navn

10 Kradser krisen? Er din omsætning på vej ned? Kontakt DD-Dental og Giv den en tand mere Vi udfører alle former for tandteknik i høj kvalitet til yderst favorable priser. Desuden tilbyder vi support af en erfaren tekniker på din klinik (uden ekstra omkostninger) samt hjælp til behandlingsplanlægning af alle former for rekonstruktioner. Følgende kurser afholdes: Attachment- og teleskopproteser (Alternativet til implantater?) Stubbekøbing Esbjerg Vinderup Forøg din omsætning Haderslev Fuldkæberekonstruktioner Farum Kursusafgift kun kr. 250,- Ring på eller klik ind på: for yderligere informationer og kursusbeskrivelser SYNRGY.dk NYT OM DENTAL TRAUMATOLOGI RIGSHOSPITALS SYMPOSIUM OKTOBER 2011 RIGSHOSPITALET UDBYDER NU ET 2 DAGES KURSUS I EVIDENSBASERET BEHANDLING AF TANDTRAUMER. Tilmeld dig nu og bliv opdateret af 7 specialister. I forbindelse med udarbejdelsen af den webbaserede Dental Trauma Guide er det meget store traume materiale, bestående af 4000 langtidsopfulgte patientforløb, på Rigshospitalet blevet udbygget og analyseret. Dette har tilført traumatologien helt ny viden på flere områder som vil blive fremlagt ved symposiet inkluderende endontiske metoder samt nye restaurative behandlinger herunder implantater. Kurset vil blive afholdt på engelsk. Hent brochure på: Tilmelding på: Pris for 2 dages tilmelding inden 15. september: 2300 kr. Pris for 2 dages tilmelding efter 15. september: 2800 kr. Jens Ove Andreasen Eva Lauridsen Leif K. Bakland Mette Borum Ulla Pallesen Karin Becktor Nils Worsaae

Aggressiv parodontitis hvad er det og hvorfor?

Aggressiv parodontitis hvad er det og hvorfor? Aggressiv parodontitis hvad er det og hvorfor? ANNE HAVEMOSE-POULSEN For klinikeren er klassifikationen af parodontale sygdomme et nødvendigt redskab i planlægningen af sygdommenes forebyggelse, behandling

Læs mere

Dental fokal infektion bakteriæmi med orale bakterier

Dental fokal infektion bakteriæmi med orale bakterier Dental fokal infektion bakteriæmi med orale bakterier Tove Larsen Dental fokal infektion, dvs. at mikroorganismer fra mundhulen forårsager patologiske tilstande andre steder i kroppen, er et begreb, der

Læs mere

Mikrobiologisk diagnostik ved sygdomme i mundhulen

Mikrobiologisk diagnostik ved sygdomme i mundhulen Mikrobiologisk diagnostik ved sygdomme i mundhulen NILS-ERIK FIEHN Hovedparten af en tandlæges arbejde er forebyggelse, diagnostik, behandling, prognosevurdering og kontrol af sygdomme i mundhulen med

Læs mere

Sygdomme i det marginale parodontium er karakteriseret

Sygdomme i det marginale parodontium er karakteriseret VIDENSKAB & KLINIK Oversigtsartikel ABSTRACT Nyeste om de mikrobiologiske forhold ved aggressive former for marginal parodontitis Aggressiv parodontitis er en alvorlig sygdom, der kan manifestere sig klinisk

Læs mere

Den parodontale infektion

Den parodontale infektion F AGARTIKKEL Nor Tannlegeforen Tid 2004; 114: 30 4 Ellen V.G. Frandsen, Tove Larsen og Gunnar Dahlén Den parodontale infektion De parodontale sygdommes ætiologi har været til debat i hele det 20. århundrede.

Læs mere

Den parodontale infektion

Den parodontale infektion vetenskap frandsen al & klinik frandsen et al ellen vg frandsen, lektor, dr.odont., ph.d., Afdeling for Oral Biologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Danmark

Læs mere

Vedr. anmodning om bidrag til ministerens besvarelse af SUU B 19 spm. 2 om aggressiv parodontose.

Vedr. anmodning om bidrag til ministerens besvarelse af SUU B 19 spm. 2 om aggressiv parodontose. Sundhedsudvalget (2. samling) B 19 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Vedr. anmodning om bidrag til ministerens besvarelse af SUU B 19 spm. 2 om aggressiv parodontose.

Læs mere

Optakt til Symposium 2011

Optakt til Symposium 2011 Optakt til Symposium 2011 -en rejse rundt i parodontologien 1 Balance mellem biofilm og værtsorganisme/patient ingen videreudvikling Parodontitis Videreudvikling af etableret gingvitis (måneder år) Støttevævet

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

Tilstedeværelsen af mikroorganismer i dental plak blev

Tilstedeværelsen af mikroorganismer i dental plak blev VIDENSKAB & KLINIK Oversigtsartikel ABSTRACT Fremover formodes mikrobiologisk diagnostik at blive en integreret del af klinisk praksis Mundhulen er et åbent mikrobiologisk økosystem, som kontinuerligt

Læs mere

You decide if the examination will be held in Danish or in English. Censor is Dr. Peter Westermann, BioCentrum, Technical University of Denmark.

You decide if the examination will be held in Danish or in English. Censor is Dr. Peter Westermann, BioCentrum, Technical University of Denmark. Advanced Bacteriology 2007 Questions for final exam The final exam will take place Thursday November 1 2007 in Øvelsessal II, Sølvgade 83H (Øvelsessal II is found behind Øvelsessal III where teaching took

Læs mere

Parodontologi i ny overenskomst Undersøgelser

Parodontologi i ny overenskomst Undersøgelser Parodontologi i ny overenskomst Undersøgelser UDG DG (udvidet diagnostisk grundydelse) (diagnostisk grundydelse) PUD (parodontologisk undersøgelse og diagnostik) SU (statusundersøgelse) FU (Fokuseret undersøgelse)

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Clostridium difficile - CD

Clostridium difficile - CD Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte

Læs mere

Exarticulerede primære tænder

Exarticulerede primære tænder Exarticulerede primære tænder skader i de permanente tænder. Det er som regel en voldsom oplevelse for forældrene, når deres barn exartikulerer en primær incisiv. Forældrenes bekymring drejer sig især

Læs mere

En simpel kvalitativ forklaring på bakteriæmi er tilstedeværelse

En simpel kvalitativ forklaring på bakteriæmi er tilstedeværelse Bakteriæmi med orale bakterier Tove Larsen, Nils-Erik Fiehn, Lone Andersen og Ernö Gutschik - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Oliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet

Oliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet Oliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet Compounds which are chemically foreign or hostile to a biological system Eukaryotic drugs Other chemical compounds Drugs Eukaryotedirected

Læs mere

Årsagsteori. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011

Årsagsteori. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011 Årsagsteori Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011 Årsager The cause of a disease event is an event, condition or characteristic that preceeded the

Læs mere

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal

Læs mere

NEWSLETTER OM LYSAKTIVERET DESINFEKTION MARTS 2013. FotoSanNewsletter

NEWSLETTER OM LYSAKTIVERET DESINFEKTION MARTS 2013. FotoSanNewsletter FotoSanNewsletter TEMA: Biofilm modulation I dette nummer sætter vi fokus på Bacterial Replacement Therapy (BRT) - en nyt redskab til at ændre mundhulens biofilm fra patogen til ikke-patogen. 1 Reducere

Læs mere

Kollektiv eller individuel profylakse?

Kollektiv eller individuel profylakse? Kollektiv eller individuel profylakse? sven poulsen Forebyggelsen er til stadig diskussion som følge af en lang række forhold. Men ét af de hyppigst stillede spørgsmål er: Skal vi fortsætte med den brede

Læs mere

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Bettina Spanggaard & Lone Gram Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Sygdom hos fisk i opdræt behandles

Læs mere

Eksogene håndinfektioner:

Eksogene håndinfektioner: Eksogene håndinfektioner: infektion som komplikation til dyre- og menneskebid Henrik C. Schønheyder Klinisk mikrobiologisk afdeling Aalborg Sygehus - Århus Universitetshospital Mange muligheder for kontakt

Læs mere

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger

Læs mere

GINGIVITIS- OG PARODONTITIS-DIAGNOSTIK

GINGIVITIS- OG PARODONTITIS-DIAGNOSTIK PARODONTOLOGI VEJLEDNING A8 Q:\PARO\Vejledninger\2010 GINGIVITIS- OG PARODONTITIS-DIAGNOSTIK Gingivitis og parodontitis er betegnelser på tilstande, der afficerer tændernes støttevæv: gingiva, rodhinde,

Læs mere

Sammenhængen mellem tobaksrygning og marginal parodontitis

Sammenhængen mellem tobaksrygning og marginal parodontitis Odontologisk Institut, Københavns Universitet Sammenhængen mellem tobaksrygning og marginal parodontitis Julie Grube Dreyer Katrine Glaston Stærmose Lotte Wind Mette Mark Flensborg hdj784 fpb368 dlt799

Læs mere

Statistik for MPH: 7

Statistik for MPH: 7 Statistik for MPH: 7 3. november 2011 www.biostat.ku.dk/~pka/mph11 Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: 333-365, 381-383) Per Kragh Andersen 1 Fra den 6. uges statistikundervisning:

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes

Læs mere

Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder.

Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder. Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder. Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler (MBM) baseret på udvalgte mikroskopiske svampe har stort potentiale til forebyggelse af plantesygdomme.

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Bærerskab, patienten som smittekilde!

Bærerskab, patienten som smittekilde! Bærerskab, patienten som smittekilde! Konference med fokus på Infektionshygiejne Region Syddanmark 17. marts 2016, 9:40 10:15 Jens Kjølseth Møller Overlæge, professor dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Læs mere

(Wikipedia) Opportunistiske infektioner

(Wikipedia) Opportunistiske infektioner Survival Funktion Survival Funktion 15-02-2012 Opportunistiske infektioner (Wikipedia) Niels Nørskov-Lauritsen Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Århus Universitetshospital Skejby nielnoer@rm.dk

Læs mere

TOKSISKE EFFEKTER MED FOKUS PÅ HJERTEKARSYGDOM

TOKSISKE EFFEKTER MED FOKUS PÅ HJERTEKARSYGDOM Centerets bidrag til bedre viden om TOKSISKE EFFEKTER MED FOKUS PÅ HJERTEKARSYGDOM Seniorforsker Anne Thoustrup Saber og professor Ulla Vogel Indånding af partikler øger risikoen for hjertekarsygdomme

Læs mere

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 fobs@sst.dk K/131014-a NKR II okt. 2013.doc Høringssvar over udkast til national klinisk retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. SST

Læs mere

En afgørende baggrund for enhver behandling, uanset

En afgørende baggrund for enhver behandling, uanset 646 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL Abstract Parodontalt klassifikationssystem i praksis Behandlinger i sundhedssektoren forudsætter en korrekt diagnose. I den daglige tandlægepraksis vurderes de parodontale

Læs mere

Clostridium difficile

Clostridium difficile Clostridium difficile Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 %

Læs mere

Kort videnskabeligt nyt om probiotika

Kort videnskabeligt nyt om probiotika September 2014 GRATIS MAGASIN Fokus på diabetes Kort videnskabeligt nyt om probiotika 30-40% af prediabetikere udvikler diabetes 2 indenfor 3,5 år Probiotika forebygger halsbetændelse Mundhuleproblemer

Læs mere

Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis. Eva Karring, Tandlæge, Ph.D.

Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis. Eva Karring, Tandlæge, Ph.D. Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis Eva Karring, Tandlæge, Ph.D. Disposition Periimplantitis - problemidentifikation Periimplantitis (peri-implant mucositis)? Definition, faktuelle

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor Patientinddragelse i forskning Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor BMC Health Services Research 2014, 14:89 142 studies that described a spectrum of engagement Engagement was feasible in most settings

Læs mere

Ved. Formand Hans Henrik Lund, Mejeribrugets ForskningsFond

Ved. Formand Hans Henrik Lund, Mejeribrugets ForskningsFond Ved Formand Hans Henrik Lund, Mejeribrugets ForskningsFond Indsatsområder MFF fokuserer sin indsats indenfor 3 hovedområder som har særlig betydning for udvikling i mejerierhvervet: Fødevaresikkerhed og

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

X M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition

X M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition What is mediation? an introduction Ulla Hvidtfeldt Section of Social Medicine - Investigate underlying mechanisms of an association Opening the black box - Strengthen/support the main effect hypothesis

Læs mere

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport

Læs mere

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

Parodontalbehandling sigter primært mod kontrol af

Parodontalbehandling sigter primært mod kontrol af 70 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL Abstract Parodontalbehandling bør tilrettelægges efter den individuelle sygdomsrisiko Risikovurdering af parodontitispatienter i klinikken Parodontalbehandling bør

Læs mere

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Komorbiditet og hoved-hals cancer Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals

Læs mere

19-11-2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Opbygningen tilskudsmodellen

19-11-2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Opbygningen tilskudsmodellen Tandlægeoverenskomsten 2015 Opfølgning 2. kreds, 18. november 2015 Tandlæge Ole Marker, MPA Tandlægeoverenskomsten 2015 Medlemsmøder Tandlægeoverenskomstkurser Kurser for klinikassistenter i tandlægeoverenskomsten

Læs mere

Parodontitis de løse tænders sygdom

Parodontitis de løse tænders sygdom Parodontitis de løse tænders sygdom Hvad er parodontitis? Parodontitis er infektion i den knogle, som tænderne sidder fast i. Parodontitis opstår ved ubehandlet betændelse i tandkødet i en længere periode.

Læs mere

Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring

Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring Titel: Indhold: Placering: Molekylær ernæring/molecular Nutrition Almen molekylær ernæring (5 ECTS) Bioaktive Fødevarekomponenter og Functional Foods (10 ECTS)

Læs mere

PARODONTAL DIAGNOSTIK, AU

PARODONTAL DIAGNOSTIK, AU PARODONTAL DIAGNOSTIK, AU Parodontal diagnostik er baseret på: registrering af det KLINISKE FÆSTENIVEAU (CAL) og BLØDNING ved registrering af fæsteniveau (BOP) PARODONTAL DIAGNOSTIK, AU Det kliniske fæsteniveau

Læs mere

Under overfladen. Efterårskursus 2015. 24. og 25. september 2015 på Hindsgavl Slot

Under overfladen. Efterårskursus 2015. 24. og 25. september 2015 på Hindsgavl Slot Under overfladen Efterårskursus 2015 24. og 25. september 2015 på Hindsgavl Slot Faget pædodonti omfatter alle aspekter af oral sundhed og tandpleje for børn og unge. Det betyder, at vi i vores dagligdag

Læs mere

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt REDEGØRELSE Smitterisici mv. i forbindelse med piercing Ministeriet for Sundhed og forebyggelse har anmodet om bidrag til opfølgning på beslutningsforslag

Læs mere

Sammenhængen mellem mundhulens bakterier og systemiske

Sammenhængen mellem mundhulens bakterier og systemiske VIDENSKAB & KLINIK Oversigtsartikel ABSTRACT Betydningen af oral sundhed for det generelle helbred Orale bakterier og sygdomme i mundhulen er blevet kædet sammen med en række forskellige infektiøse og

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder

Læs mere

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold

Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold PICO 1 Bør patienter med odontogene abscesser tilbydes antibiotika, hvis deres

Læs mere

Diagnostik og behandling

Diagnostik og behandling Parodontitis Periimplantitis Diagnostik og behandling Eva Karring Tandlæge, ph.d. PTO, maj 2012. Parodontitis Diagnostik: Overordnet diagnose på individniveau. Tanddiagnoser. Behandling: Behandlingsplan

Læs mere

Evidensen i parodontologi

Evidensen i parodontologi Evidensen i parodontologi KURSUS, TANDLÆGEFORENINGEN ROSKILDE, 14. MARTS 2013 KURSUSGIVER: BJARNE KLAUSEN Aftenens program: Hvordan vurderer man evidens? Vurdering af nye og gamle metoder Diagnostik Mundhygiejne

Læs mere

Medicinsk mikrobiologi, immunologi og infektionsmedicin (efterår ECTS)

Medicinsk mikrobiologi, immunologi og infektionsmedicin (efterår ECTS) Medicinsk mikrobiologi, immunologi og infektionsmedicin (efterår 2012-15 ECTS) Rammer for udbud Uddannelsessprog: dansk, undervisningen foregår på dansk med engelsk lærebog Niveau: Bachelor Semester/kvarter:

Læs mere

Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi. Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk

Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi. Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi C3 Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Detaljeret - aktiveringsmekanismer - opbygning - effektorfunktioner (incl.

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

ModicTeamet og Antibiotika behandling

ModicTeamet og Antibiotika behandling Rygcenter Syddanmark ModicTeamet og Antibiotika behandling Patientinformation Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Du er blevet henvist til Modic teamet af din kontaktperson

Læs mere

Statistik for MPH: oktober Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: , )

Statistik for MPH: oktober Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: , ) Statistik for MPH: 7 29. oktober 2015 www.biostat.ku.dk/~pka/mph15 Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: 333-365, 381-383) Per Kragh Andersen 1 Fra den 6. uges statistikundervisning:

Læs mere

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Manuel behandling for patienter med hofteartrose Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og

Læs mere

Indhold 1. INDLEDNING...4

Indhold 1. INDLEDNING...4 Abstract This thesis has explored the hypothesis that emotional dysregulation may be involved in problems with non response and high dropout rates, which are characteristicofthecurrenttreatmentofposttraumatic,stressdisorder(ptsd).

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

MODERNE METAGENOMANALYSER MIKROBIEL NEDBRYDNING AF MILJØFREMMEDE STOFFER I JORD OG GRUNDVAND

MODERNE METAGENOMANALYSER MIKROBIEL NEDBRYDNING AF MILJØFREMMEDE STOFFER I JORD OG GRUNDVAND AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF ENVIRONMENTAL SCIENCE ENVIRONMENTAL MICROBIAL GENOMICS GROUP MODERNE METAGENOMANALYSER MIKROBIEL NEDBRYDNING AF MILJØFREMMEDE STOFFER I JORD OG GRUNDVAND Aarhus Universitet,

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Det er velkendt, at tilstedeværelsen af mikrobiel biofilm,

Det er velkendt, at tilstedeværelsen af mikrobiel biofilm, ABSTRACT Tandlægers ordineringer synes at være øget betydeligt af ukendte årsager Anvendelse af antibiotika i behandlingen af marginal parodontitis har længe været et kontroversielt emne. Svarende til

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere

Genetisk test hos tandlægen?

Genetisk test hos tandlægen? N ORDISK TEMA: ETHICS IN DENTISTRY Nor Tannlegeforen Tid. 2013; 123: 112 17 Palle Holmstrup, Tord Berglundh og Jesper Reinholdt Genetisk test hos tandlægen? I artiklen omtales geners mulige betydning for

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning A-kursus i Traumatologi, OUH Oktober 2011 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er der risiko for? Hvilket

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal.

Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal. Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal. Udfordringer og muligheder. Erfaringer fra DANBIO Dansk Reumatologisk Database Merete Lund Hetland, MD, PHD, DMSc, ass. professor The

Læs mere

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte

Læs mere

KURSET AFHOLDES PÅ RIGSHOSPITALET, AUDITORIUM 1. BLEGDAMSVEJ 9, 2100 KØBENHAVN.

KURSET AFHOLDES PÅ RIGSHOSPITALET, AUDITORIUM 1. BLEGDAMSVEJ 9, 2100 KØBENHAVN. NYT OM DENTAL TRAUMATOLOGI RIGSHOSPITALS SYMPOSIUM 28.-29. OKTOBER 2011 NYESTE BEHANDLINGSPRINCIPPER FOR DENTALE TRAUMER BLIV OPDATERET AF SYV SPECIALISTER Rigshospitalet har et meget stort klinisk traumemateriale

Læs mere

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Tænderne udgør med deres overflader et unikt organ, karakteriseret

Tænderne udgør med deres overflader et unikt organ, karakteriseret 662 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL Abstract Aspekter af marginal parodontitispatogenese Forståelsen af marginal parodontitis patogenese udvikles konstant i takt med den øgede indsigt i immunsystemets

Læs mere

Implantatbehandling på parodontitis-modtagelige patienter

Implantatbehandling på parodontitis-modtagelige patienter N ORDISK TEMA: IMPLANTOLOGI Nor Tannlegeforen Tid 2010; 120: 110 15 Flemming Isidor og Søren Schou Implantatbehandling på parodontitis-modtagelige patienter På kort sigt ses en høj overlevelse af både

Læs mere

Afholdt d. 17. november 2016

Afholdt d. 17. november 2016 Hvidovre Hospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, afsnit 445 Manipulation af tarmens mikrobiom til behandling af Clostridium difficile infektion et klinisk perspektiv Reservelæge, klinisk assistent Mahtab

Læs mere

Resorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption

Resorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption Resorption White SC & Pharoah MJ, 6th edition 2009 Oral Radiology Kapitel 19: Dental anomalies side 316-319 Resorption Definition: fjernelse af tandvæv forårsaget af odontoklaster Kan være fysiologiske

Læs mere

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?

Læs mere

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and

Læs mere

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale

Læs mere

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet:

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet: N r. 2 5 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte. Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

BioPorto. 25. november 2015 Smallcap seminar ØU

BioPorto. 25. november 2015 Smallcap seminar ØU BioPorto 25. november 2015 Smallcap seminar ØU Forward looking statements This presentation contains forward-looking statements. Words such as believe, expect, may, plan, strategy, estimate, target and

Læs mere

Parodontitis og diabetes

Parodontitis og diabetes Parodontitis og diabetes CARLA C. PONTES ANDERSEN Diabetes er en metabolisk sygdom med stigende prævalens på verdensplan. Situationen i Danmark er den samme, og det anslås, at ud af 100 voksne danskere

Læs mere

11% 71% 11/05/15. Tandlægeoverenskomsten. Tandlægeoverenskomsten. Økonomi i din behandling

11% 71% 11/05/15. Tandlægeoverenskomsten. Tandlægeoverenskomsten. Økonomi i din behandling Tandlægeoverenskomsten Hvad handler Tandlægeoverenskomsten om? Regler om tandlægepraksis som virksomhed Styring af tilbuddet af tandplejeydelser til befolkningen Ydelsesbeskrivelser Honoraraftaler Spilleregler

Læs mere