Sag 9: Aftale med boligorganisationerne om frikøb af tilbagekøbsklausuler

Transkript

1 Sag 9: Aftale med boligorganisationerne om frikøb af tilbagekøbsklausuler Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på denne afskrift. Den næste sag på dagsordenen er sag nummer 9, aftale med boligorganisationerne om frikøb af tilbagekøbsklausuler. Hvem ønsker ordet? Lotte Cederskjold, Socialdemokraterne. Lotte Cederskjold: Det her er en god aftale, som indikerer det stadigt tættere samarbejde, som Aarhus Kommune har med boligorganisationerne om at vedligeholde eksisterende boliger og bygge nyt. Og den her aftale giver boligorganisationerne meget bedre muligheder for at renovere og løbende vedligeholde de ejendomme, der er omfattet af frikøbet. Det er sådan set til gavn for såvel lejerne som byen. Vores hensigt er, at de her cirka 220 millioner kroner, som Aarhus Kommune får ud af den her aftale, i et samarbejde mellem parterne skal bruges til byudviklingen i Aarhus. Og byudvikling betyder nye ungdomsboliger, så vi kan sikre ordentlige forhold til både nuværende og fremtidige studerende. Og byudvikling betyder flere almene familieboliger, så vi kan sikre et bredt og varieret botilbud til byens familier uagtet deres økonomiske ståsted. Og byudvikling betyder, at vi kan sikre et mangfoldigt Aarhus, hvor en god bolig ikke kun er forbeholdt de få privilegerede. Og som det er udtrykt fra boligorganisationernes side af, så er det nu lykkedes at finde en løsning, som fremtidssikrer de almene boliger i Aarhus. Det her er en god aftale, som giver os mulighed for at forbedre og skabe en social, bæredygtig boligudvikling. Det er en god aftale, som giver os penge i kassen, som vi kan bruge til at skabe boliger, så alle kan få tag over hovedet, både nuværende og fremtidige aarhusianere. Så vi kan tiltræde indstillingen. Thomas Medom: Det er voksende mangel på boliger i vores by. Og der er en meget stor udfordring for at sikre almene studieboliger og familieboliger, der er til at betale. Der er unge mennesker, der har svært ved at passe studiet, fordi de skal arbejde så mange timer, som man efterhånden skal, for at betale huslejen, som den er, mange steder i vores by. Den her aftale vil betyde, at der kommer et markant og et afgørende løft med mange flere boliger, der er til at betale, for både familier for studerende. Samtidig bliver der også mulighed for at renovere nogle boliger, der trænger. Og i det hele taget får vi set på nogle af de anlægsudfordringer, der er, for vores by. Så betyder det her jo også et enormt beskæftigelsesløft. Hver gang vi lægger en krone til et nybyggeri i den almene boligsektor, så lægger boligorganisationerne altså ti kroner. Så den her aftale er en markant aftale, der sikrer beskæftigelse for mange 100 millioner kroner. Vi skal selvfølgelige gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at flest mulige opgaver så går til lokal arbejdskraft. Og så vil der ikke være nogen tvivl om, at aftalen vil bidrage med en bedre kommuneøkonomi og også mulighed for bedre service til aarhusianerne. 1

2 Vi synes også, der er tale om en rigtig fornuftig pris, der er handlet hjem. Den skal sammenlignes med andre aftaler, der har været indgået i andre byer. Og så skal man selvfølgelig tage den lange række af elementer med, der gør, at det her selvfølgelig ikke bare er en prisdannelse, der kan sammenlignes med almindelig prisdannelse på arbejdsmarkedet. Så alt tyder på, at der er tale om en ualmindeligt fordelagtig aftale for Aarhus. Og set fra SF s synspunkt er det selvfølgelig også rigtig positivt, at den her aftale frigiver nogle midler, som mange nok havde set gå til Marselistunnelen, men som nu anvendes på projekter, der rent faktisk kommer Aarhus til gavn. Det er en klog prioritering. Og det vil også øge sandsynligheden for, at aftalen bliver godkendt på repræsentantskabsmøderne i boligforeningerne. Så vi ser rigtig meget frem til, at der nu bliver sat ekstra gang i hjulene i Aarhus, og at vi samtidig sikrer større tryghed for boligorganisationerne og for nogle af de familier, der bor der, ikke mister deres bolig ude i fremtiden. Så et stort ja fra SF til aftalen. Gert Bjerregaard: Venstre sender sagen til udvalgsbehandling. Og jeg vil ikke gå så langt ind i indstillingen. Jeg vil blot fyrre nogle spørgsmål af til udvalgsbehandlingen. Hvordan kan man beregne beløbet for frikøb? Hvordan har det været de sidste 10 år? Hvordan har de beregninger været? Der ønskes konkrete sager med beløbet udregnet i måleenhed, og som danner grundlag for sammenlignelige enheder i kvadratmeter, etagemeter eller andet, så det kan sammenlignes, hvad der har været af udvikling de sidste 10 år. Kan kommunen lovligt give rabat til boligorganisationer og for eksempel ikke til andre private bygherre? Eksempelvis Fragtmandscentralen som betales 25 millioner kroner. Det var jo et meget vilkårligt beløb, som blev besluttet i Teknisk Udvalg. Kan de også tilkomme en rabat på 72 procent? Hvis vi giver rabat til nogen, man kunne jo næsten sige til de rødes venner, og ikke til andre, overholder man så forvaltningslovens regler om lige behandling? Er pengene fra frikøb til tilbageklausuler klausuleret til Marselistunnelen? Hvad er fremtidens ønsker om frikøb af tilbageklausuler fra andre en dem, som nu får rabatten? Skal de også have 72 procent i rabat? Vi glæder os til udvalgsbehandlingen og til en dybere drøftelse her i byrådet, når den kommer tilbage. Niels Christian Selchau-Mark: Lige meget hvor mange gange man gentager, at det her er et godt forslag, en god idé og en god forretning, lige så lidt er det altså også rigtigt. Det er det bare ikke. Det her er ikke en fantastisk god handel. Hvis det var sådan, at man kiggede på de muligheder, der ligger, i en tilbagekøbsklausul, hvis vi havde is i maven og ikke havde så sindssygt travlt med at få nogle penge i hånden lige her og nu, så ville det faktisk betyde, at når vi gjorde brug at tilbagekøbsklausulen om føje år, 20 eller 30 år for eksempel, så ville vi rent faktisk skulle tage udgangspunkt i en værdi, som var det, jorden i sin tid blev forhandlet til, men inflationen vil sådan set æde en overordentlig stor del af det beløb, hvor- 2

3 for det vil være en ganske fornuftig forretning for kommunen netop at lave et tilbagekøb. Det er jo en af de gode ting ved at have en tilbagekøbsklausul. Det er på alle måder en god forretning på den lange bane for kommunen. For så at realisere de her midler i en ruf, fordi vi åbenbart ryster lidt på hænderne, så er vi nu villige til at give 72 procent i rabat i stedet for rent faktisk at hente den virkelige gevinst ind, ikke til nuværende byråd og heller ikke til det næste, men til næste generations byråd. Det er altså mangel på fokus på den lange bane. Jeg kan ikke blive helt klog på, om de bygning, der står, om man så også køber dem til oprindelig opførselspris eller til den stand, de står i, på det givne tidspunkt. Men selv hvis det er værdien på det givne tidspunkt, så vil det i hvert fald forudsætte, at de har været rigtig godt vedligeholdt, for at det ikke stadigvæk er en god forretning. Det, synes vi ganske enkelt, er uheldigt og meget, meget kortsigtet. Derudover er vi meget fascineret af, at vi i hvert fald i den her sag vælger at fokusere meget på den offentlige vurdering og på baggrund af det har valgt at give en rabat. Nu kunne man sige noget med lighedsgrundsætningen i forhold til jordvurderinger. Jeg er i hvert fald bekendt med flere situationer, hvor vi anser den offentlige vurdering for allerhøjest at være vejledende, så er der ikke grænser for, hvor langt man ikke vil gå for at prøve på at få prikket hul på den offentlige vurdering, hvis det kan bringe den ned i hvert fald. I det har tilfælde har vi bare taget den for pålydende. Det er bare en anden praksis end den, vi efterlever i mange andre situationer. Og det, synes jeg bare, er lidt interessant, for når man skærer helt ned til kernen i det, så er det her vel en eller anden form for jordhandel. I andre sager, hvor vi laver jordhandler, der handler vi på en hel anden måde. Det er meget opportunt i den her situation, at man bare vælger at sige, det der står for pålydende. Men det er betænkeligt. Og det er vi meget bekymrede for. Og derfor er vi også glade for, at sagen skal i udvalg, så vi har mulighed for at få nogle af de her ting belyst yderligere. I forhold til det her provenu, vi så forventer, de 220 millioner kroner, så kan jeg ligesom forstå på Socialistisk Folkeparti, at pengene allerede er øremærket, ganske grundigt endda. Det er vi sådan set også en lille smule betænkelige ved, kan man nok pænt og roligt sige det. Hvis vi endelig skal tale om, at de her penge skal være øremærket til noget, så kunne man jo starte med at sige, at det trods alt er bedre at have pengene i hånden end fugle på taget, hvis vi skal realisere dem her og nu, og sige, at vi i hvert fald skal bruge 80 millioner kroner til Marselistunnelen. Så tager vi dem. Så er de realiseret. De skal alligevel finansieres af tilbagekøbsklausuler på den ene eller anden måde. Dem har vi. Så er den sag ligesom afsluttet. Så kunne man jo også vælge at prøve og kigge på vores bygningers vedligeholdelsesgrad. Det fremgår sådan set af sag nummer 1, bilag 1, på magistratsdagsordenen i mandags, at det ser relativt tarveligt ud i forhold til vedligeholdelsesstanden på mange af de kommunale bygninger. I stedet for at gå ud og bygge en hel masse nyt, så kunne man måske udvise en eller anden form for rettidig omhu, kunne man nok endda kalde det, og så sørge for at bringe det forhold i orden, før vi begynder at opføre en hel masse byggerier, som vi sikkert alligevel ikke har råd til at passe. Det ville være en rigtig fornuftig måde at bruge nogle flere af pengene på. Hvis der så skulle være noget tilbage efter, vi rent faktisk har sørget for, at de kommunale bygninger er i nogenlunde fornuftigt stand, hvilket, jeg tror, vil spise de fleste af pengene. Så kunne man jo faktisk overveje ikke kun at 3

4 henvende os lokalt i forhold til de her bygningsaftaler. Der er ikke nogle steder skrevet i hverken lov eller praksis, at det skal være kreds nummer fem, der får lov til at komme ind og give nogle bud her i Aarhus. Det kunne være, vi skulle prøve at åbne op for nogle at de andre almene boligforeninger, der er, i resten af landet. Det, synes vi, kunne være rigtig spændende. Det ville kunne skabe en reel konkurrence. Det ville kunne medføre, at man kunne få en større værdi for de her penge. Og jeg kan ikke se nogen som helst grund til, at det automatisk skal køre internt Aarhus. Vi glæder os til at skulle diskutere det her videre i udvalget. Ja, den opfattelse deler jeg. Jeg glæder mig til drøftelsen i udvalget. Jeg vil bare sådan kort sige, at det her jo er en aftale, der bygger på nogle tilsvarende aftaler, der er lavet mange steder i landet. Vi er bestemt ikke de første. Vi har taget os god tid til at forhandle den aftale, der ligger. Og det betyder også, at den aftale har en væsentlig højere værdi for Aarhus Kommune, end tilsvarende aftaler har andre steder rundt omkring i landet. Det her er sådan set den mest gunstige aftale, der er indgået, hvis man ser med kommunaløkonomiske briller, i Danmark mig bekendt. Havde man lavet en aftale, der svarer til den, man har lavet i København, så vil det beløb, som Aarhus Kommune har fået, ikke være 220 millioner kroner men omkring nogen og 60. Så der er sådan set gjort store bestræbelser på at sikre, at vi får en fornuftig aftale. Og den balance, der ligger i den her sag, er jo også, at vi har en interesse i at sikre, at vores modpart også finder aftale god i og med, at det skal stemmes hjem rundt omkring i repræsentantskaberne. Og derfor tror jeg sådan set, at vi har fundet den helt rette balance, hvor vi har sikret, at der ikke er nogen, der må gå fra hus og hjem, fordi de oplever meget store huslejestigninger samtidig med, vi får en gedigen indsprøjtning til kommunekassen her og nu. Pengene er ikke øremærket. Og det, der jo er lagt op til, og som også var meldingen på budgetkonferencen her for nyligt, det er, at det indgår i den prioritering, der foregår i forbindelse med budgetlægningen. Og derfor er der jo mulighed for at byde ind og være med til at påvirke udmøntningen af de her midler. Jeg er ikke så bekymret for, om vi får 80 millioner kroner ind i tilbagekøbsklausuler fra de tilbagekøbsklausuler, der stadigvæk er. Vi har for omkring 1,3 milliarder tilbagekøbsklausuler, der stadigvæk ikke er realiseret. Så der er rigeligt at tage af. Vi har frem til 2020 til at finde dem. Så hvis vi holder den kadence, der er, i øjeblikket, så får vi det ind mange gange. Så finansiering også til Marselistunnelen skal nok flade på plads. Det behøver man ikke at være urolig for. Men ellers lad os tage de øvrige drøftelser i udvalget. Jeg vil bare konstatere, at der er tale om en gedigen aftale, som skaber et godt fundament, både for at skabe nye boliger og for at sikre dem, vi har. Gert Bjerregaard: Det er netop den kadence, som borgmesteren roser og bryster sig af, at vi er bekymrede for. Vi synes, at det her kræver mere gennemgående drøftelse af, hvad borgmesteren laver af aftaler fremadrettet. Jeg tror, at der er flere af os, der er bekymrede for, at man, fordi kassen er tom, skynder sig hen og får vekslet det guld, man har, til en for lav pris. 4

5 Og så må jeg jo sige, med den udmelding, vi ser, her i aften fra SF, der sammen med borgmesteren har flertal, der står vi jo overfor en fastlåst situation, at man allerede har peget på, hvad pengene skal bruges til. Og det er jo i hvert fald ikke det, et bredt flertal i byrådet har peget på, netop Marselistunnelen. Og derfor har vi nogle bekymringer i forhold til det forestående budget, medmindre borgmesteren har fastlåst sig på, hvem han laver budget med. Niels Christian Selchau-Mark: Jeg vil gerne starte med at takke borgmesteren for at slå fast, at der i hvert fald ikke allerede ligger andre forligsmæssige aftaler ud over, at de 70 millioner skal findes på tilbagekøbsklausuler. Siden der ikke er andet, der ligger for, så mener vi altså stadigvæk dybest set, at det er fugle på taget at tale om de 1,3 milliarder kroners værdi, når vi slet ikke er afklaret med, om vi ønsker at sælge flere eller ej, når vi slet ikke er afklaret med, om vi vil gøre brug af dem eller ej. Vi kan realisere det 70 med det her salg, som vi godt nok ikke er store tilhængere af. Og det, mener vi i hvert fald dybest set, at vi bør gøre. Det kan vi tage en videre drøftelse af på et senere tidspunkt. Og så må jeg også bare sådan lidt, jeg ved ikke engang som en joke, sådan i ramme alvor spørge om de 1,3 milliard, med hvilken rabat er det så, vi tænker de 1,3 millarder? Godt. Bare til almindelig afklaring så er det jo en vurdering i hvert enkelt tilfælde i forhold til, hvad det er for en aftale, man laver. Det har det været i det her tilfælde. Det har det også været i andre tilfælde, hvor man har effektueret de her tilbagekøb. Og så vil jeg bare sige, at jeg selv vurderer, at jeg er en person med relativt høje ambitioner på byens vegne. Og når vi kan lande en aftale, der er fire gange så godt som den i København, så ville det have været dejligt, hvis den havde været fem eller ti gange bedre, men den er dog fire gange bedre end den, man har lavet i København. Og det, synes jeg da også, er værd at tage med. Thomas Medom: Der er indgået adskillige af den her slags aftaler rundt omkring i landet. Og jeg vil gerne se den borgerlige ordfører, der kan finde en, der har en højere tilbagebetalingsprocent end den, der er i Aarhus. Jeg synes faktisk, det er et relativt godt håndværk, der ligger bag den her aftale. Og den giver mulighed for at gå i gang med nogle af de udfordringer, som er helt enorme i vores by, og samtidig skaber langt mere beskæftigelse, end hvis vi putter penge i en tunnel, som med overvejende sandsynlighed vil betyde, at den her ret gode aftale vil blive stemt ned i repræsentantskaberne rundt omkring i boligforeningerne. Så lad os dog endelig lade være med at sende pengene den vej. Niels Christian Selchau-Mark: Hvis man tager den økonomiske situation i betragtning, er det muligvis en ganske udmærket aftale, vi har lavet. Det kan være, det er landets allerbedste. Men hvis man går ud og køber aktier i en bank kort tid før, den går nedenom og hjem eksempelvis, så er det også klart, at det er billigere end det, andre folk har kunnet købe dem for på et tidligere tidspunkt. Det, vi har her, var bare muligheden for netop at sige, at vi ikke kun tænker på nuværende valgperiode og næste valgperiode. Vi kan faktisk godt kigge længere. Det er det, der er ideen med tilbagekøbsklausulerne. Ved ikke at 5

6 lave en handel nu, så har de altså tættere på den værdi, der er 1,3 milliarder end det, vi kommer til at forhandle os frem til. Og vi ville være større tilhængere af ikke at realisere nogen ressourcer nu med 72 procents rabat, hvis der var en bare nogenlunde sandsynlighed for, at vi kunne lave en markant bedre handel, hvis vi ventede 10, 15, 20 år. Bünyamin Simsek: Det er ganske fint, at den går til en udvalgsbehandling for at blive afklaret. Men jeg vil bare sige til borgmesteren, at der jo forestår budgetforhandlinger forude, i efteråret og måske lidt før. Så vil jeg i hvert fald gerne som Venstres politiske leder række hånden frem og så sige, at hvis borgmesteren allerede nu kan sige til Venstre, at Venstre får 72 af samtlige af sine forslag gennemført i en aftale med borgmesteren, så kan vi allerede sige ja nu. Og så skal jeg nok rose aftale bagefter på vegne af borgmesteren. Med den faldende bemærkninger er sagen sendt til behandling i udvalget. 6