Resultatkontrakt , december 2015 A2-1
|
|
- Nora Brodersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Aktivitet Forskning og udvikling Aktivitetsplan: Aktivitetsplan nr.: Resumé A2 Der indføres i disse år på EU-plan en række såkaldte ecodesignkrav til energirelaterede produkter, både til produkter der selv er energiforbrugende (eksempelvis varmepumper, ventilationsaggregater, fjernsyn, pumper etc.) samt til produkter, som har direkte betydning for energiforbruget, når de bliver anvendt, eksempelvis vinduer. kravene forbyder de mest energiforbrugende produkter, og er ofte ledsaget af parallelle energimærkningsordninger. Listen over produkter omfattet af EU s ecodesigndirektiv ekspanderer voldsomt (tæller i dag ca. 30 produktgrupper og flere nye er på vej), og de nye produktkrav stiller komponent- og systemproducenter foran en række markante udfordringer med hensyn til udvikling af nye produkter, test og dokumentation etc. og EU s energimærkning indføres for produkter, som produceres i stort antal, og hvor der er et signifikant energibesparelsespotentiale. Dette giver danske virksomheder og producenter af energiudstyr en række muligheder for at fastholde deres førerposition inden for energieffektive produkter samt for at udvide forretningsområderne med nye innovative best in class produkter. 1) Målgruppe og behov Aktivitetsplanen sikrer, at den nyeste viden inden for ecodesign og energimærkning forankres i danske virksomheder, og at de får direkte adgang til ekspertviden samt til nationale testfaciliteter i international klasse, således at de kan styrke deres konkurrenceevne. Adgangen til nationale testfaciliteter er afgørende for mange virksomheder, da tidshorisonten for udviklingen af nye energieffektive produkter typisk er kort, og tiden fra ide til færdigt produkt typisk er afgørende for, om virksomheden vinder kapløbet med udenlandske producenter. Desuden er det vigtigt, at de kan tilgå højt kvalificeret rådgivning og vejledning ifm. design, energimærkning mv. inden produkterne lanceres på markedet. Derfor tager denne aktivitetsplan udgangspunkt i opbygningen af nye testfaciliteter og nye serviceydelser særligt rettet mod danske SMV, som producerer energirelaterede produkter til det europæiske marked. Dansk erhvervslivs muligheder for at agere i et globalt marked med stigende krav til energieffektivitet og dokumentation skal styrkes. Dette skal ske med afsæt i Danmarks lange tradition og førerposition inden for fremstilling af energieffektive produkter. I takt med udrulningen af nye produktkrav skal danske producenter af energiudstyr udbygge denne førerposition ift. mange internationale konkurrenter samt skabe nye forspring for at sikre nye grønne arbejdspladser. Der er i denne forbindelse behov for, at den viden, som gennem de seneste år er opbygget på Teknologisk Institut, løbende videreudvikles og bliver stillet til rådighed for dansk erhvervsliv. Det overordnede formål med aktivitetsplanen er at sikre danske virksomheder adgang til den nyeste viden på området, adgang til spidskompetencer ifm. udviklingen af energiprodukter samt direkte adgang til topmoderne laboratoriefaciliteter, som kan understøtte deres udviklingsarbejde. Denne viden er erfaringsmæssig rigtig svær at skaffe for de fleste danske virksomheder, da det kræver mange ressourcer at holde sig opdateret med nyeste viden, og det er typisk kun de relativt store virksomheder, som reelt kan gå med i arbejdet internationalt og være med til at påvirke regler etc. ligesom det også hovedsagligt er de større virksomheder, der magter at hjemtage viden og bruge denne aktivt i forbindelse med produktudvikling mv. Danmarks samlede eksport af energiteknologi udgør årligt ca. 74 mia. kr. (inkl. vindmølleområdet) med en årlig vækst i størrelsesordenen 10 %, og det udgør således en ikke uanselig andel af den samlede danske eksport. Nye reguleringer for eksempelvis storkøkkenudstyr, vandkøleaggregater (chillers), emhætter og ventilationsaggregater er på vej, og allerede i efteråret 2015 indføres nye stramme krav til opvarmningssystemer. Det er således et særdeles aktuelt behov, der Resultatkontrakt , december 2015 A2-1
2 adresseres. Det er produkter, som findes i store styktal i EU, som omfattes af ecodesigndirektivet, nemlig typisk produkttyper som findes i mere end eksemplarer på EU-plan. En komplet liste over de produktområder, hvor der pt. er aktiviteter inden for ecodesign kan ses på: 2) Den nye teknologiske serviceydelse Den overordnede målgruppe for aktivitetsplanen er danske producenter af energiudstyr herunder også passive energikomponenter særligt inden for områderne ventilation, køling, varmepumper, biokedler, brændeovne, vinduer, pumper og motorer o.l., ligesom aktivitetsplanen også henvender sig til det store segment af SMV, som importerer produkter fra lande uden for EU, og dermed er underlagt EU s ecodesignkrav. Det anslås, at der findes ca. 700 danske virksomheder inden for disse segmenter. De berørte brancheforeninger på området er ligeledes en helt central del af målgruppen, herunder foreninger som Autoriserede Køle- og Varmepumpefirmaers Brancheforening (tæller lidt over 200 virksomheder inden for køle- og varmepumpeområdet), Vinduesindustrien (tæller ca. 80 medlemsvirksomheder), Dansk Ventilation (der tæller ca. 40 medlemsvirksomheder inden for ventilationsområdet), Varmepumpefabrikantforeningen (tæller lidt over 20 medlemsvirksomheder) samt Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne, som i dag tæller 13 medlemsvirksomheder. Koordineringen af aktiviteter, særligt omkring videnspredning, med de nævnte brancheforeninger er afgørende for resultaternes forankring i branchen, og behovet for viden er generelt enormt. kravene og de parallelle EU-energimærkningsordninger har allerede stor bevågenhed fra myndighederne i en lang række lande, og virksomhedernes muligheder for at agere i et nyt og reguleret marked afhænger i stort omfang af, om de har adgang til nyeste viden inden for krav og kriterier, herunder også viden om kommende krav. Virksomhederne og i særlig grad SMV har ofte ikke selv viden og ressourcer til at følge arbejdet inden for ecodesign og energimærkning, som foregår i EU. Derfor vil flere virksomheder være i farezonen for at tabe terræn ift. internationale konkurrenter. Der udvikles igennem aktivitetsplanen en række nye serviceydelser til målgruppen, særligt med fokus på: Serviceydelser, som sikrer danske virksomheder adgang til nyeste viden på området og dermed mulighed for at matche krav ifm. udvikling af nye produkter. Videnspredning gennem tæt samarbejde med virksomheder og brancheorganisationer. Nye state of the art laboratorieydelser, som kan indgå både ifm. produktudvikling og performancetest ifm. markedsintroduktion. Viden skal altså formidles til målgruppen gennem nye serviceydelser samt gennem afvikling af faglige arrangementer inden for de berørte teknologiområder. Et tæt samarbejde med de berørte brancher sikrer, at ud over den grundlæggende viden om regelsæt etc. tilbydes virksomhederne også rådgivningsydelser, som sikrer, at de er i stand til at matche kravene i EU-reglerne. Og særligt vigtigt er det, at virksomhederne har adgang til denne viden i god tid inden kravene indføres, således at udviklingen kan fokuseres direkte mod markedet og de krav, der stilles. Adgangen til nationale state of the art laboratorier, er afgørende for virksomhedernes mulighed for at produktudvikle nye produkter til markedet og i forbindelse med dokumentation af de nye produkter ift. forordningerne. Teknologisk Institut råder i dag over landets eneste laboratorier inden for en lang række af de berørte områder, og laboratoriefaciliteterne er af høj internationale klasse. Det er disse faciliteter, der skal videreudvikles i aktivitetsplanen og fremadrettet tilbydes danske virksomheder inden for energiområdet. Dette betyder, at de udviklede ydelser ligger foran markedet. Resultatkontrakt , december 2015 A2-2
3 De udviklede laboratorieydelser efterspørges allerede i vid udstrækning, og de kommende 2-3 år vil denne efterspørgsel inden for de andre teknologiområder vokse betragteligt, efterhånden som nye krav bliver indført for forskellige produktgrupper. Det er derfor afgørende, at aktivitetsplanen fra start har særlig fokus på de områder, hvor de kommende reguleringer indføres, og at der via en tæt dialog med branchen bliver truffet beslutninger om opbygning af nye relevante faciliteter. 3) Aktiviteter Aktiviteten udbygger den danske viden og prøvningsfaciliteter på en lang række områder, som i dag er omfattet eller vil blive omfattet af ecodesignkravene, herunder både energiforbrugende komponenter/systemer samt passive energikomponenter, som fx isolering, vinduer mv. Følgende aktiviteter vil indgå i aktivitetsplanen: Opbygning af ekspertviden omkring de nyeste krav inden for de enkelte produktgrupper. Teknisk assistance til producenter og virksomheder omkring udvikling af produkter Videreudvikling af laboratoriefaciliteter og opbygning af nye faciliteter, som stilles til rådighed for producenter Udvikling af nye værktøjer målrettet branchen, som muliggør opfyldelse af ecodesignkrav på produkttyper ved konvertering af eksisterende data til nye ecodesignbestemmelser Netværksaktiviteter i både nationale og internationale netværk, hvor branchens aktører er samlet og drøfter forhold som bl.a. energimærkningskrav etc. Generel videnspredning til danske producenter i forbindelse med udrulningen af nye regelsæt i EU Udvikling af nye kursusaktiviteter og afvikling af temadage omkring krav og muligheder rettet mod målgruppen 4) Viden-samarbejde og -hjemtagning De kommende reguleringer som følge af ecodesign direktivet besluttes i EU, og beslutningsprocessen er grundlæggende lang og kan til tider have nogle politiske prioriteringer, som kan være svære at forudsige. Dette giver naturligvis en vis risiko i form af ændrede prioriteringer. Men de områder, hvor der har været gennemført forstudier, som har identificeret et behov for indførelse af nye krav, vil typisk også blive de områder, som fremadrettet vil blive prioriteret. Da Teknologisk Institut i forvejen sidder med i beslutningsprocessen, er der således god mulighed for løbende at justere fokus i forhold til de beslutninger som træffes i relation til aktivitetsplanen og hele tiden sikre, at de tilbudte ydelser også matcher de nye krav, som indføres. Aktivitetsplanen har kun i mindre grad fokus på samarbejdet med universiteter. Dette sker primært gennem de parallelle FoU-aktiviteter, hvor det typisk er Ph.d.-samarbejde, der giver det stærke bindeled til universiteter som fx DTU. Teknologisk Institut spiller i dag en central rolle som rådgiver for bl.a. de danske og norske energimyndigheder og som rådgiver for kommissionen. Teknologisk Institut sidder således med i beslutningsprocesserne omkring ecodesignkravene. Den viden som genereres herigennem skal i vid udstrækning indgå i de rådgivningsydelser, som udvikles til de danske virksomheder igennem denne aktivitetsplan. Desuden gennemfører Teknologisk Institut markedskontroltest for de samme lande samt for de svenske og engelske energimyndigheder, og gennem de seneste år har Teknologisk Institut opbygget en række nye laboratoriefaciliteter, som danner platform for den videre udvikling af området. Aktiviteten har et klart internationalt fokus, hvor videnhjemtagning fra særligt EU til danske virksomheder på energiområdet spiller en helt afgørende rolle. En række internationale aktiviteter danner grundlag for Teknologisk Instituts stærke position på energiområdet, herunder den aktive involvering i organisationer som EHPA, EURO- VENT, IEA, EVIA mv., hvorigennem Teknologisk Institut holder sig opdateret med Resultatkontrakt , december 2015 A2-3
4 regler, kommende reguleringer mv. Disse skal medvirke til at sikre danske virksomheder adgang til state of the art viden på området inden for de områder, som i dag enten allerede er dækket af ecodesignkrav eller vil blive det i den kommende tid. Nationalt er der et stærkt samarbejde med en række aktører på området, og bl.a. efterlyses på Bedreinnovation.dk aktiviteter omkring udvikling af beregningsværktøjer vedr. energimæssig performance, og det er inden for områder som dette, at samarbejdet med andre aktører tænkes styrket yderligere i fremtiden. 5) Inddragelse og videnspredning Herudover har Teknologisk Institut en central placering i FoU-sammenhæng inden for området, og pt. gennemføres flere nationalt støttede FoU-projekter inden for udvikling af nye produkter, som matcher ecodesignkravene. Senest har Teknologisk Institut sammen med en række danske virksomheder modtaget ELFORSK-prisen 2015 for et FoU-projekt omkring udvikling af miljø- og energieffektiv brugsvandsvarmepumpe som var best in class og som matchede de højeste EU-krav. Af andre projekter, som aktivitetsplanen vil hente viden fra, og hvor der vil blive koordineret aktiviteter, kan nævnes: Fremtidens køleborde (EUDP projekt) Fremtidssikring af dansk produktion af varmepumper (ELFORSK-projekt) Energieffektive og miljøvenlige flaskekølere (EUDP-projekt) Miljøvenlig brugsvandsvarmepumpe med R290 (MUDP-projekt ansøgt juni 2015) Advanced testing methods for better real life performance of biomass heating appliances (EU FP7) Bioenergy4Business (EU Horizon 2020) LowCarbon brændkammer (MST) I flere af Teknologisk Instituts FoU-projekter på området er der tilknyttet Ph.d. aktiviteter i et tæt samarbejde med de involverede universiteter, ligesom projekterne typisk har deltagelse af en eller flere udenlandske virksomheder, som er med til at sikre både en international vinkel på projekterne, samt sikre en fokuseret international videnhjemtagning. Samarbejdet med myndighederne og særligt Energistyrelsen er også af afgørende betydning og bl.a. vil den planlagte videnspredning blive koordineret tæt med Energistyrelsen, som allerede i dag aktivt deltager i faglige arrangementer på ecodesign og energimærkningsområdet. Det forventes at aktivitetsplanens store fokus på videnspredning vil betyde, at mere end 100 danske virksomheder inden for energiområdet undervejs i forløbet forventes at deltage i de udbudte arrangementer. Det er særligt gennem de berørte brancheforeninger, at viden spredningen skal foregå og i mindre grad som samarbejde med Innovationsnetværkene. Der udarbejdes i aktivitetsplanens periode mindst seks artikler til nationale fagtidsskrifter omkring resultaterne ligesom der afvikles seks temadage undervejs målrettet danske aktører samt mindst én international temadag med deltagelse af internationale eksperter og virksomheder. Arrangementerne vil blive afviklet i samarbejde med de aktuelle brancheorganisationer, som Teknologisk Institut allerede har et tæt samarbejde med omkring afvikling af temadage, gå-hjem-møder o.l. Ved arrangementerne informeres både bredt om de generelle aktiviteter og nyheder på ecodesignområdet samt specifikt om teknologiske problemstillinger og løsninger ift. de nye krav. De berørte brancheforeninger, som tæller i størrelsesordenen 400 virksomheder, er bl.a. Autoriserede Køle- og Varmepumpefirmaers Brancheforening, Dansk Ventilation, Vinduesindustrien, Varmepumpefabrikantforeningen samt Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne derudover vil foreninger som bl.a. Resultatkontrakt , december 2015 A2-4
5 6) Sammenhæng med institut-strategi Dansk Køleforening, IDA Køle- og Varmepumpeteknologi (og paraplyorganisationen Dansk Køle- og Varmepumpeforening) blive inddraget i forbindelse med arrangementerne de to sidstnævnte foreninger tæller op imod 600 firma- og privatmedlemsskaber, og foreningerne gennemfører allerede i dag en række fagtekniske arrangementer, hvorigennem aktivitetsplanens resultater vil kunne formidles til branchen. Endvidere vil Innovationsnetværkene, herunder InnoBYG blive inddraget i forbindelse med gennemførelsen af videnspredningsaktiviteterne. Aktivitetsplanen understøtter Teknologisk Instituts strategi inden for energi- og klimaområdet, og særligt den brede palette af laboratorieydelser, som Teknologisk Institut tilbyder danske producenter og importører, er central, da den sikrer at virksomhederne kan tilgå markedet tidligt med veldokumenterede energieffektive produkter. Aktivitetsplanen er desuden direkte linket til Teknologisk Instituts internationale strategi, og her er det særligt temaerne rådgivning og prøvning og certificering, der er fokusområderne. Det er afgørende for Teknologisk Institut at spille en central rolle på det voksende internationale prøvningsmarked, både for at sikre en rentabel forretning og for at sikre, at danske producenter altid har adgang til prøvningsfaciliteter, som matcher de internationale krav. Desuden er det en del af Teknologisk Instituts spydspidsaktiviteter at støtte danske virksomheder i udviklingen af nye og konkurrencedygtige produkter, der matcher selv de strengeste internationale krav. 7) Milepæle 2016 Udvikling af nye rådgivningsydelser, teknisk assistance til producenter MP1.1: (Udvikling af teknologisk service) Udvikling af ny serviceydelse inden for støj fra energiforbrugende produkter, og salg af minimum en ydelse til målgruppen. Støj udgør en stigende udfordring og indgår fremover i dokumentationen ifm. energimærkningen af en lang række produktgrupper. MP1.2: (Udvikling af teknologisk service) Udarbejdelse af guideline til branchen omkring ecodesign og energimærkning som basis for efterfølgende rådgivningsydelser fra ide til færdigt produkt og salg af minimum en kommerciel ydelse på området. MP1.3: (Udvikling af teknologisk service) Udvikling af koncept for strategisk planlægning til virksomheder, som udvikler og producerer energiforbrugende produkter og salg af minimum en kommerciel ydelse til målgruppen. Udvikling af laboratoriefaciliteter til den danske energibranche MP2.1: (Udvikling af teknologisk service) Udvikling af ny laboratorieydelse inden for energiprøvning af professionelle kølemøbler og køkkenudstyr, herunder fx professionelle køleborde og vending machines (automater) og salg af minimum to kommercielle ydelser på området. PSO-Elforsk projektet Optimering af condensing units i henhold til EU's forordning (ECOCDU) forventes at bidrage til opfyldelsen af nærværende milepæl. MP2.2: (Udvikling af teknologisk service) Udvikling af ny laboratorieydelse inden for energiprøvning af brændeovne og biokedler og salg af minimum to kommercielle ydelser på området. MP2.3: (Udvikling af teknologisk service) Udvikling af ny laboratorieydelse inden for test af udsugningsenheder, herunder emhætter, laboratorieudsugning, støvsugere og lignende og salg af minimum to kommercielle ydelser på området. MP2.4: (Udvikling af teknologisk service) Designgrundlag for af ny laboratorieydelse inden for energiprøvning af kombinerede AHU (air handling units) og varmepumper fastlagt med henblik på opbygning i år 2. Resultatkontrakt , december 2015 A2-5
6 MUDP projektet Miljøvenlig brugsvandsvarmepumpe med R290 forventes at bidrage til opfyldelsen af nærværende milepæl (fortsættes i MP2.1, 2017). Opbygning af ekspertviden MP3.1: (Vidensamarbejde, -hjemtagning og kompetenceopbygning) Aktiv deltagelse i internationale netværk på området, bl.a. i regi af EHPA, EURO- VENT, IEA (og tilhørende Annex er), EVIA som bl.a. skal sikre international videnhjemtagning og udvikling af internationalt netværk til gavn for de danske virksomheder på området. H2020 projektet INTAS forventes at bidrage til opfyldelsen af nærværende milepæl (fortsættes i MP3.1, 2017). MP3.2: (Vidensamarbejde, -hjemtagning og kompetenceopbygning) Aktiv deltagelse i minimum 3 nationale netværk på området, bl.a. i regi af Dansk Ventilation, Foreningen af Danske Ventilationsfirmaer, Dansk Energieffektiviseringsnetværk (DEEN), Varmepumpefabrikantforeningen (fortsættes i MP3.2, 2017). MP3.3: (Vidensamarbejde, -hjemtagning og kompetenceopbygning) Der vil blive taget initiativ til at etablere en ERFA-gruppe omkring energimærkning af vinduer. Deltagelse fra Dansk Byggeri, VinduesIndustrien, Glarmesterlauget samt de relevante innovationsnetværk herunder InnoBYG m.fl. (fortsættes i MP3.3, 2017). Udvikling af nye værktøjer målrettet branchen MP4.1: (Udvikling af teknologisk service) Udvikling af energimærkeberegner for ventilationsprodukter og kombinerede produkter (fx varmepumper og ventilationsunits), som gør virksomhederne i stand til at dokumentere deres produkter ift. de gældende regler. Beregnerne vil særligt være rettet mod de mindre virksomheder som i dag ikke umiddelbart har mulighed for at dokumentere deres produkter, bl.a. fordi de ikke kan gennemføre de relativt komplicerede beregninger, der skal til for at beregne et energimærke og ej heller har mulighed for at teste de mange kombinationer, som et produkt kan indgå i (fortsættes i MP4.1, 2017). MP4.2: (Udvikling af teknologisk service) Udvikling af beregningsprogram som kan hjælpe producenter til at beregne den korrekte mærkning for deres vinduesprodukter (fortsættes i MP4.2, 2017). Generel videnspredning til danske virksomheder MP5.1: (Inddragelse og videnspredning) Afvikling af mindst én temadag med deltagelse af minimum 30 aktører fra branchen. Gennemføres i samarbejde med den danske branche omkring nye regler, præsentation af resultater fra aktivitetsplan etc. Temadagen koordineres med Energistyrelsen, således at det sikres, at nyeste de nyeste regler kan præsenteres for branchen, ligesom branchens forslag til initiativer på området fastlægges på temadagen. MP5.2: (Inddragelse og videnspredning) Afvikling af mindst én international temadag med minimum 50 deltagere omkring ecodesign og energimærkning, hvor internationale eksperter inviteres som inspiration til danske producenter. MP5.3: (Inddragelse og videnspredning) Der udarbejdes og publiceres minimum to artikler til danske fagtidsskrifter omkring ecodesign, herunder nyheder vedr. regler, testfaciliteter, produkter etc. Udvikling af kursusaktiviteter MP6.1: (Inddragelse og videnspredning/udvikling af teknologisk service) Resultatkontrakt , december 2015 A2-6
7 Milepæle 2017 Udvikling af nye kursusaktiviteter inden for beregning og dokumentation ift. ecodesign og energimærkning og afvikling af minimum et kursus på området rettet mod danske producenter og importører (fortsættes i MP6.1, 2017). Udvikling af nye rådgivningsydelser, teknisk assistance til producenter MP1.1: (Udvikling af teknologisk service) Udvikling af rådgivningsydelse rettet mod danske producenter og leverandører af energiudstyr, som sikrer virksomhederne et beslutningsgrundlag ift. valg af komponenter, styring etc. og salg af minimum en kommerciel ydelse på området. Udvikling af laboratoriefaciliteter til den danske energibranche MP2.1: (Udvikling af teknologisk service) Udvikling af ny laboratorieydelse inden for energiprøvning af kombinerede AHU (air handling units) og varmepumper og salg af minimum en kommerciel ydelse på området. MUDP projektet Miljøvenlig brugsvandsvarmepumpe med R290 forventes at bidrage til opfyldelsen af nærværende milepæl (fortsat fra MP2.4, 2016). MP2.2: (Udvikling af teknologisk service) Udvikling af ny laboratorieydelse inden for energiprøvning af industrielle kølesystemer, herunder chilleraggregater, condensing units etc. og salg af minimum en kommerciel ydelse på området. PSO-Elforsk projektet Optimering af condensing units i henhold til EU's forordning (ECOCDU) forventes at bidrage til opfyldelsen af nærværende milepæl. MP2.3: (Udvikling af teknologisk service) Udvikling af ny laboratorieydelse inden for in situ test af pladsbyggede anlæg/produkter omfattet af ecodesigndirektivet ifm. dokumentation af energieffektivitet o.l. og salg af minimum én kommerciel ydelse på området. Opbygning af ekspertviden MP3.1: (Vidensamarbejde, -hjemtagning og kompetenceopbygning) Aktiv deltagelse i internationale netværk på området, bl.a. i regi af EHPA, EURO- VENT, IEA (og tilhørende annex er), EVIA etc. H2020 projektet INTAS forventes at bidrage til opfyldelsen af nærværende milepæl (fortsat fra MP3.1, 2016 og fortsættes i MP3.1, 2018). MP3.2: (Vidensamarbejde, -hjemtagning og kompetenceopbygning) Aktiv deltagelse i nationale netværk på området, bl.a. i regi af Dansk Ventilation, Foreningen af Danske Ventilationsfirmaer, Dansk Energieffektiviseringsnetværk (DEEN), Varmepumpefabrikantforeningen etc. (fortsat fra MP3.2, 2016 og fortsættes i MP3.2, 2018). MP3.3: (Vidensamarbejde, -hjemtagning og kompetenceopbygning) Videre arbejde i EFRA-gruppe omkring energimærkning af vinduer. Der skal være fokus på informationsmateriale. Deltagelse fra Dansk Byggeri, VinduesIndustrien, Glarmesterlauget, InnoBYG m.fl. (fortsat fra MP3.3, 2016 og fortsættes i MP3.3, 2018). Udvikling af nye værktøjer målrettet branchen MP4.1: (Udvikling af teknologisk service) Færdiggørelse af energimærkeberegner for ventilationsprodukter og kombinerede produkter, offentliggørelse og præsentation af beregneren for branchen via temadag (se MP5.1) og artikel i fagtidsskrift (fortsat fra MP4.1, 2016) MP4.2: (Udvikling af teknologisk service) Resultatkontrakt , december 2015 A2-7
8 Færdiggørelse af beregningsprogram for vinduesprodukter, og præsentation af beregningsprogram for branche via artikel og/eller temamøde (fortsat fra MP4.2, 2016). Generel videnspredning til danske virksomheder MP5.1: (Inddragelse og videnspredning) Afvikling af mindst én temadag med deltagelse af mindst 30 aktører fra branchen. Temadagen afvikles i samarbejde med den danske branche og relevante myndigheder omkring nye regler, præsentation af resultater fra aktivitetsplan etc. MP5.2: (Inddragelse og videnspredning) Der udarbejdes og publiceres minimum to artikler til danske fagtidsskrifter omkring ecodesign, herunder nyheder vedr. regler, testfaciliteter, produkter etc. Udvikling af kursusaktiviteter MP6.1: (Inddragelse og videnspredning/udvikling af teknologisk service) Udvikling af nye kursusaktiviteter inden for beregning og dokumentation ift. ecodesign og energimærkning og afvikling af minimum et kursus på området rettet mod danske producenter og importører med udgangspunkt i den udviklede energimærkeberegner (fortsat fra MP6.1, 2016 og fortsættes i MP6.1, 2018). Milepæle 2018 Udvikling af nye rådgivningsydelser, teknisk assistance til producenter MP1.1: (Udvikling af teknologisk service) Udvikling af ny rådgivningsydelse målrettet mod danske producenter og leverandører af energiudstyr, som sikrer virksomhederne et beslutningsgrundlag ift. valg af komponenter, styring etc. og salg af minimum en kommerciel ydelse på området. MP1.2: (Udvikling af teknologisk service) Med udgangspunkt i de udviklede beregningsværktøjer fra år 1 og 2 udvikles ny serviceydelse, som genererer salg af minimum en kommerciel ydelse til målgruppen. Udvikling af laboratoriefaciliteter til den danske energibranche MP2.1: (Udvikling af teknologisk service) Udvikling af minimum én ny laboratorieydelse inden for ecodesignområdet på nyt teknologiområde og salg af minimum én kommerciel ydelse på området. Den endelige fastlæggelse af hvilket produktområde ydelsen tilbydes inden for sker, når de nye produktgrupper omfattet af ecodesigndirektivet kendes, hvormed der kun igangsættes aktiviteter på områder, som omfattes af de nye krav. Opbygning af ekspertviden MP3.1: (Vidensamarbejde, -hjemtagning og kompetenceopbygning) Aktiv deltagelse i internationale netværk på området, bl.a. i regi af EHPA, EURO- VENT, IEA (og tilhørende annex er), EVIA etc. H2020 projektet INTAS forventes at bidrage til opfyldelsen af nærværende milepæl (fortsat fra MP3.1, 2017). MP3.2: (Vidensamarbejde, -hjemtagning og kompetenceopbygning) Aktiv deltagelse i nationale netværk på området, bl.a. i regi af Dansk Ventilation, Foreningen af Danske Ventilationsfirmaer, Dansk Energieffektiviseringsnetværk (DEEN), Varmepumpefabrikantforeningen etc. (fortsat fra MP3.2, 2017). MP3.3: (Vidensamarbejde, -hjemtagning og kompetenceopbygning) Videre arbejde i EFRA-gruppe omkring energimærkning af vinduer. Der skal være fokus på videnspredning. Deltagelse fra Dansk Byggeri, VinduesIndustrien, Glarmesterlauget, InnoBYG m.fl. (fortsat fra MP3.3, 2017). Generel videnspredning til danske virksomheder MP5.1: (Inddragelse og videnspredning) Resultatkontrakt , december 2015 A2-8
9 Afvikling af mindst én temadag med deltagelse af mindst 30 aktører fra branchen. Temadagen afvikles i samarbejde med den danske branche og relevante myndigheder omkring nye regler, præsentation af resultater fra aktivitetsplan etc. MP5.2: (Inddragelse og videnspredning) Der udarbejdes og publiceres minimum to artikler til danske fagtidsskrifter omkring ecodesign, herunder nyheder vedr. regler, testfaciliteter, produkter etc. Udvikling af kursusaktiviteter MP6.1: (Inddragelse og videnspredning/udvikling af teknologisk service) Udvikling af nye kursusaktiviteter inden for beregning og dokumentation ift. ecodesign og energimærkning og afvikling af minimum et kursus på området (fortsat fra MP6.1, 2017). Titel ved præsentation på BedreInnovation.dk Resultatkontrakt , december 2015 A2-9
Idéforslagstitel på bedreinnovation.dk:
Institut(ter): Teknologisk Institut Aktivitetsplan (titel): ecodesign2.0 1) Manchettekst (kort resumé) Idéforslagstitel på bedreinnovation.dk: ecodesign2.0 Aktivitetsplan nr.: A2 Infrastruktur Nye EU-ecodesignkrav
Læs mereAktivitetsplan (navn): Energieffektivisering Aktivitetsplan nr.: og vedvarende energi i industrien Beskrivelse af den nye tjenesteydelse eller de
Aktivitetsplan (navn): Energieffektivisering og vedvarende energi i industrien Beskrivelse af den nye tjenesteydelse eller de nye kompetencer som forventes udviklet Aktivitetsplan nr.: Den danske industri
Læs mereEcodesign og energimærkning - Ekspertkonsortiet og vores erfaringer. Informationsudveksling NVE 1. Februar 2012
Ecodesign og energimærkning - Ekspertkonsortiet og vores erfaringer Informationsudveksling NVE 1. Februar 2012 Indhold af præsentationen Præsentation af konsortiet og konsortiets opgaver Erfaringer fra
Læs mereGuideline til branchen
Guideline til branchen Svenn Hansen Videncenter for klimavenlige kølemidler Temadag 29/8 2017 ved Teknologisk Institut i Tåstrup: Klimavenlige og energieffektive køle- og varmepumpeinstallationer Copyright
Læs mereEnergiforbrug i varmepumper og køleudstyr Danske regler, virkemidler og baggrunden for disse
Energiforbrug i varmepumper og køleudstyr Danske regler, virkemidler og baggrunden for disse Bjarke Hansen, Energistyrelsen Temadag Teknologisk Institut, 25. september 2014, Aarhus Disposition Virkemidler
Læs mereBaggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse
snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal
Læs mereIndhold. Indledning (3) Sekretariatets opgaver (4) Bilag A (10) SEE / Årsrapport 2011 / Indhold
Årsrapport 2011 SEE / Årsrapport 2011 / Indhold 2 Indhold Indledning (3) Sekretariatets opgaver (4) Baggrund (4) Ecodesign Energimærkning Mål for 2011 og opfyldelse af mål (5) Mål Målopfyldelse Gennemført
Læs mereIndhold. Indledning (3) Sekretariatets opgaver (4) Tilsyn i 2013 (5)
Årsrapport 2013 SEE / Årsrapport 2013 / Indhold 2 Indhold Indledning (3) Sekretariatets opgaver (4) Tilsyn i 2013 (5) Kontrol af teknisk dokumentation og laboratoriemålinger (5) Kontrol af forbrugeroplysninger
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mereResultatkontrakt , december 2015 F3-1
Aktivitet Forskning og udvikling Aktivitetsplan: Aktivitetsplan nr.: F3 Resumé Sunde kvalitetsfødevarer fremstillet ved hjælp af miljøeffektive produktionsprocesser er afgørende for at fastholde en betydende
Læs mereDen Grønne Omstilling: EUDP s rolle
1 Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle Jan Bünger, Projektkonsulent IDA - 10. april 2018 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og demonstration af ny energiteknologi.
Læs mereFRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014
FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL 9. april 2014 PROGRAM Udvikling i arbejdspladser og produktivitet i Region Nordjylland Formål med Nordjysk FødevareErhverv Formål Skabe grundlag for større sammenhængskraft
Læs mereNBE 2020 Strategi: Bæredygtig erhvervsudvikling, der fremmer cirkulær økonomi.
NBE 2020 Strategi: Bæredygtig erhvervsudvikling, der fremmer cirkulær økonomi. 1. UDVIDELSE Udvidelsen af netværket til at omfatte engagerede nordjyske virksomheder og samtlige nordjyske kommuner. En gradvis
Læs mereEnergieffektivitet i industrien
Energieffektivitet i industrien Hvor ligger de store besparelser? Michael Kamstrup Søndergaard Adm. direktør Dansk Energirådgivning A/S Dansk Energirådgivning A/S Glarmestervej 18 B 8600 Silkeborg Tel
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug
Læs mereRotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset
1 Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset Præsentation 1. Offshore Center Danmark (OCD) Offshore : Overordnet Dansk Offshore
Læs mereInnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri
InnoBYG -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri Velkommen til InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk for bæredygtigt byggeri Styrelsen for Forskning og Innovation medfinansierer InnoBYG samler
Læs mereSyddansk Universitet HA-temadag: Esbjerg som Offshore Center - Onsdag d.8 oktober på Syddansk Universitet
1 Syddansk Universitet HA-temadag: Esbjerg som Offshore Center - Onsdag d.8 oktober på Syddansk Universitet Præsentation 1. Offshore Center Danmark (OCD) Olie & gas : Helikopteren Dansk Offshore Centerets
Læs mereOpgavebeskrivelse: Analyse af erhvervs- og samfundsøkonomiske effekter for varmepumper i Danmark til erstatning for oliefyr
Opgavebeskrivelse: Analyse af erhvervs- og samfundsøkonomiske effekter for varmepumper i Danmark til erstatning for oliefyr Udbuddet omfatter følgende dokumenter 1. Kontraktudkast 2. Opgavebeskrivelse
Læs mereNotat til Folketingets Europaudvalg
Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU alm. del Bilag 422 Offentligt Notat til Folketingets Europaudvalg om Kommissionens delegerede forordning, som implementerer direktiv 2010/30/EU med hensyn til at
Læs mereEnergidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO
Energidag - House of Energy Kim Christensen, Group CEO Integrerede Energisystemer kræver samarbejde mellem aktører Med det formål at: Reducere det samlede relative energiforbrug Sikre en hurtig og effektiv
Læs mereAktivitetsplan (titel): Fra CE-mærkede byggevarer til sikker anvendelse i byggeriet the missing link for dokumentation af byggevarer
Institut(ter): Aktivitetsplan (titel): Fra CE-mærkede byggevarer til sikker anvendelse i byggeriet the missing link for dokumentation af byggevarer Idéforslags titel på bedreinnovation.dk: Fra CE-mærkede
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og
Læs mereGRUNDNOTAT 4. november 2010
Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 75 Offentligt GRUNDNOTAT 4. november 2010 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. RIN Side 1/5 Revideret grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om to delegerede forordninger
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsministeriet
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 276 Offentligt D ELEGERET RE TSAKT - NOTAT 13. marts 2013 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Notat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der supplerer
Læs mereAnbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation
Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal
Læs mereEcodesign og energimærkning af køleanlæg
SEER i teorien og i reguleringen Ecodesign og energimærkning af køleanlæg Per Henrik Pedersen, 12. november 2013 Disposition 1. Indledning Generelt om Energistyrelsens indsats Oversign over Ecodesign på
Læs mereRammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats
Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Peter Bach Årskonferencen Det frie Energimarked 2015 11. September 2015 Rammerne Langsigtede udfordringer 80-95 pct. reduktion af EU s GHG i
Læs mereEnergiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram
Slide 1 Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Temamøde Fleksenergi og HUBNORTH Ny energiaftale nye politiske rammer EUDP - Prioritering - Kriterier - Erfaringer Nicolai Zarganis, sekretariatschef
Læs mereBRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050
BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT
Læs mereKort status for EU-ecodesign-krav for produkter i kølebranchen. Per Henrik Pedersen NVE 14. juni 2016
Kort status for EU-ecodesign-krav for produkter i kølebranchen Per Henrik Pedersen NVE 14. juni 2016 Agenda 1. Indledning 2. Husholdningskøleskabe 3. Små AC-anlæg (< 12 kw) (+ luft-luft-varmepumper) 4.
Læs mereGRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 210 Offentligt GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN Side 1/6 Grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der implementerer
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 399 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 399 Offentligt Notat til Folketinget om ecodesignkrav til professionelt køleudstyr KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) No /.. of XXX der implementerer Europa-Parlamentet
Læs mereInformationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015
Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015 23. september 2015 Nanna Rørbech Dagsorden 1. Oplæg om MUDP og Grøn Innovationspulje 2. Dialog med repræsentanter fra Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen
Læs mereStyrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab
Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste
Læs mereStøttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger
Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger Gert S. Hansen Miljøstyrelsen Oplæg temadag om cleantech-løsninger 30. oktober 2012 Hvorfor interesserer MST sig for ETV? ETV passer godt
Læs mereANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?
ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Der tales meget om digitalisering, nye forretningsmodeller og en lang række andre forandringer og tendenser i erhvervslivet. Mange
Læs mereSlutrapport. Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg
Slutrapport Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg Titel: Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg oncepter til overvindelse af barrierer
Læs mereUdviklingskontrakt
Udviklingskontrakt 2016-2018 - Mellem uddannelses- og forskningsministeren og Alexandra Instituttet den / den / Steen Lynenskjold Bestyrelsesformand, Alexandra Instituttet Ole Lehrmann Madsen Direktør,
Læs mereForslaget forventes sat til afstemning i den regulerende komite d. 24. oktober 2011
Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 39 Offentligt K O MI TES AG N O T AT T I L FOLKE TI NGET KLIMA-, ENERGI- & BYGNINGS- MINISTERIET 17. oktober 2011 J.nr. 3401/1001-3418 Ref. BjH/KRGKA Energieffektivisering
Læs mereKøleanlæg med reduceret miljøbelastning
GUIDELINE Køleanlæg med reduceret miljøbelastning - en god forretning for dig og et plus for miljøet 2 Introduktion til denne guideline Køleanlæg er i dag underlagt strenge krav til valg af kølemiddel,
Læs mereTilsyn i praksis. Pia Westphalen
Tilsyn i praksis Pia Westphalen 11-12-2012 Sekretariat for Ecodesign og Energimærkning af Produkter Sekretariat nedsat af Energistyrelsen til at varetage opgaver vedrørende administration og koordinering
Læs mereEnergieffektive brugsvandsvarmepumper med naturlige kølemidler. Torben Lauridsen, Direktør
Energieffektive brugsvandsvarmepumper med naturlige kølemidler Torben Lauridsen, Direktør Vesttherm er en dansk ejet producent af brugsvandvarmepumper. Vi har base i Esbjerg. I mere end 40 år har vi produceret
Læs mereVejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG
Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum
Læs mereVejledning om krav til energieffektivitet og energimærkning af OPVASKEMASKINER TIL HUSHOLDNINGER. Reglerne om ecodesign og energimærkning
-- Vejledning om krav til energieffektivitet og energimærkning af Producerer eller importerer du husholdningsopvaskemaskiner? Så vær opmærksom: Der er krav til energieffektivitet og energimærkning. Indhold:
Læs mereAarhus Vands arbejde for at fremme innovation og eksport af den danske vandmodel. Årsmøde - Intelligent Energi - november 2016 v/ Lars Schrøder
Aarhus Vands arbejde for at fremme innovation og eksport af den danske vandmodel Årsmøde - Intelligent Energi - november 2016 v/ Lars Schrøder Kort om Aarhus Vand A/S o o o o o Aarhus Vand er et aktieselskab
Læs mereKomiténotat til Folketingets Europaudvalg
Europaudvalget 2018-19 EUU Alm.del - Bilag 258 Offentligt Komiténotat til Folketingets Europaudvalg Dato 18. december 2018 Kommissionens forslag til revideret forordning som gennemfører Europa-Parlamentets
Læs mereKOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 160 Offentligt KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Grund- og nærhedsnotat om forslag fra EU-kommissionen
Læs mereKickstart din virksomheds digitale rejse
www.pwc.dk Kickstart din virksomheds digitale rejse Revision. Skat. Rådgivning. Har du overvejet digitalisering men ved ikke, hvor din virksomhed skal starte? Hvordan vil digitalisering i Danmark påvirke
Læs mereDansk Belysning Generalforsamling 2/3 2017
Dansk Belysning Generalforsamling 2/3 2017 Side 1 Program Energistyrelsen Ecodesign og energimærkning Sekretariatet for Ecodesign og Energimærkning af Produkter Energimærkning af lamper/armaturer Udfasning
Læs mereUDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig
UDFOR- DRINGERNE Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet Kvaliteten er ikke tilstrækkelig høj For mange midler går til administration Virksomhederne ved ofte ikke, hvor de skal henvende sig For mange
Læs mereFirmaprofil. Etableret 2011. OffentligPrivatDialog gik live primo 2012. Første og førende indenfor OPS management systemer og OP-Dialog
DIGITAL DIALOG Firmaprofil Etableret 2011 OffentligPrivatDialog gik live primo 2012 Første og førende indenfor OPS management systemer og OP-Dialog Vinder af IKA s Dialogpris 2014 nomineret og kåret af
Læs mereInnoBYG er. udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN!
InnoBYG er udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN! Om InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk Samler branchen på tværs af faglighed Videndeling, netværk og udvikling i branchen
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 550 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 550 Offentligt Notat til Folketingets Europaudvalg om delegeret retsakt om energimærkning af professionelle lagerkølemøbler KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING
Læs mereMANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA
Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol
Læs mereDet gode projekt. - hvordan opnås medfinansiering fra EUDP. Torsten Malmdorf, Senior Rådgiver, EUDP Dansk Fjernvarme, Kolding 6.
1 Det gode projekt - hvordan opnås medfinansiering fra EUDP Torsten Malmdorf, Senior Rådgiver, EUDP Dansk Fjernvarme, Kolding 6. februar 2018 Emner EUDP - formål og strategi Den gode ansøgning Udbud 2018
Læs mereEcodesign og professionelle køleskabe
Ecodesign og professionelle køleskabe Workshop på Teknologisk Institut, Aarhus den 23. maj 2011 Bjarke Hansen Disposition Baggrunden energieffektivisering Energistyrelsen og Danmarks rolle og tiltag Ecodesign-direktivet
Læs mereLoyalitetsreglen. Folk køber fra dem, de kender
LinkedIn Velkommen Loyalitetsreglen Folk køber fra dem, de kender Grundlaget for succes Opbygning af netværk Løbende optimering, justering & udvikling Ressourcer til planlægning, administration & produktion
Læs mereLean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk
Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 98 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 98 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 15. december 2016 Meddelelse om arbejdsplan for ecodesign 2016-2019
Læs mereHvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen
Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske
Læs mereVelkommen til House of Energy
C Velkommen til House of Energy Energy Cluster Denmark House of Energy er den danske energiklynge, som samler energibranchens aktører - virksomheder, vidensinstitutioner, myndigheder, forsyningsselskaber
Læs mereStøttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse
Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst
Læs mereVision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1
Vision for GTS-nettet 2015 Vision for GTS-nettet 2015 1 Indhold Indledning 3 Mission fra viden til værdi 4 Vision for GTS Det centrale omdrejningspunkt for innovation 6 SMV-indsatsen skal udbygges og styrkes
Læs mereDI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod
DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark
Læs mereG R UNDNO T AT 04. november 2010 J.nr. 2504/1224-0002
Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 73 Offentligt G R UNDNO T AT 04. november 2010 J.nr. 2504/1224-0002 Side 1/5 Revideret grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om delegeret forordning der implementerer
Læs mereVejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG
Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum
Læs mereDer er en bonus for process-chillers for lav-gwp kølemidler (GWP<150) og en tidsgradueret bonus for condensing units med kølmidler med GWP<150.
Teknologisk Institut 1. september 2015/Per Henrik Pedersen, revideret 17. september 2015 Der er nu indført EU-ecodesign-kriterier for professionelle køleskabe, blæsekølere, condensing units (CDU eller
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø
Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet
Læs mereElforsk programmet prioriterer at:
Elforsk programmet prioriterer at: Styrke indsatsen for energieffektivisering set i lyset af den europæiske CO2 kvoteregulering Styrke integrationen af design, funktionalitet, brugervenlighed og omkostningseffektivitet
Læs mereRESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015
RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud
Læs mereEnergyFlexHouse - Baggrund
EnergyFlexHouse - Baggrund Skærpede krav om lavere energiforbrug medfører større krav til komponenternes funktion og indbyrdes samspil Øgede krav til indeklima og komfort Øgede krav til arkitektur, design
Læs mere3 2.1 FREDERIKSHAVN KOMMUNE
ter Cen 5 4 13 2 6 1 11 7 10 12 8 9 for BÆ 3 2.1 I T G Y D E R U G K I DV G N LI FREDERIKSHAVN KOMMUNE 1 Indhold Få realiseret din virksomheds grønne idé 3 Energibyen søger samarbejdspartnere 4 Fordele
Læs mereén branche én stemme
én branche én stemme Centrale fokusområder for vindindustrien i Danmark 1 Én branche - én stemme Den danske vindindustri har en særlig historie. På mindre end 40 år har virksomheder i Danmark som de første
Læs mereAnbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB
Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som
Læs mereHvorfor energieffektivisering?
Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende
Læs mereProgram. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af)
Afholdelse af åben brandprøvning Onsdag d. 11. december 2013 hos DBI InnoBYG og udviklingsprojektet Brand og Byggematerialer Kontakt: DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Brian V. Jensen, bvj@dbi-net.dk,
Læs mereIndhold. Indledning (3) Sekretariatets opgaver (4) Gennemførte tilsynsaktiviteter i 2014 (6)
Årsrapport 2014 SEE / Årsrapport 2014 / Indhold 2 Indhold Indledning (3) Sekretariatets opgaver (4) Gennemførte tilsynsaktiviteter i 2014 (6) Butikskontrol (7) Anmeldelser og henvendelser (9) Internationalt
Læs mereStøttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14
Støttemuligheder 2014 Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Hvordan forstår vi innovation? OECD definerer innovation som: implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt
Læs mereEcodesign, Entr Lot 1 Gennemgang af forslag til regulering af energieffektivitet af professionelle køleprodukter
Ecodesign, Entr Lot 1 Gennemgang af forslag til regulering af energieffektivitet af professionelle køleprodukter Per Henrik Pedersen Teknologisk Institut 16. Januar 2012, Opdateret den 20.juni 2012 mht.
Læs mereEFP ELFORSK ForskEL. Informationsmøde 2006. Energiforskningsprogrammerne. De danske energiforskningsprogrammer. kriterier og grænseflader
Informationsmøde 2006 Energiforskningsprogrammerne EFP ELFORSK ForskEL De danske energiforskningsprogrammer kriterier og grænseflader Kim Behnke, sektionschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk REFU strategien
Læs mereVejledning om krav til energieffektivitet og energimærkning af VASKEMASKINER TIL HUSHOLDNINGER. Reglerne om ecodesign og energimærkning
-- Vejledning om krav til energieffektivitet og energimærkning af Producerer eller importerer du husholdningsvaskemaskiner? Så vær opmærksom: Der er krav til energieffektivitet og energimærkning. Indhold:
Læs mereIdéforslags titel på bedreinnovation.dk:
Institut(ter): Teknologisk Institut 1) Manchettekst Aktivitetsplan (titel): Klimatilpasningslaboratoriet Idéforslags titel på bedreinnovation.dk: Klimatilpasningslaboratoriet Aktivitetsplan nr.: A4 FoU
Læs mereVandinstallationer med dokumenterede komponenter. Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut
Vandinstallationer med dokumenterede komponenter Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut Oversigt over indlæg Krav til drikkevandskvalitet Byggelovgivningen i Danmark Obligatorisk godkendelse af
Læs mereEuropaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt
Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative
Læs mereCenter for Indsatser til Børn og Unge har de seneste 2 år været gennem flere organisationsændringer.
Center for Indsatser til Børn og Unge har de seneste 2 år været gennem flere organisationsændringer. Nu er tiden kommet til at sætte fælles retning for centrets samlede enheder. Center for Indsatser til
Læs mereDeIC strategi 2014-2018
DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er
Læs mereInnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri
InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi Samarbejde Netværk Bæredygtighed Velkommen til InnoBYG Byggebranchens nye innovationsnetværk
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 373 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 373 Offentligt Notat om delegerede retsakter til Folketingets Europaudvalg Notat om forslag fra EU-kommissionen om delegeret retsakt, der implementerer
Læs mereProgram (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger
Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige
Læs mereAnsøgning: Tillægsbevilling til Innovationsnetværket Offshoreenergy
Ansøgning: Tillægsbevilling til Innovationsnetværket Offshoreenergy Sagsnr.: 18/4943 RESUMÉ Indstilling: A: Tilsagn Projektpræsentation Innovationsnetværk Offshoreenergy.dk 2014-2018 - forlængelse Forretningsområde
Læs mereOplæg til regionale partnerskabsaftaler
12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora
Læs mereKlyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer
Marts 2010 Lean Energy Cluster Lean Energy Cluster er en dansk alliance af offentlige institutioner og private virksomheder der anvender, udvikler og markedsfører løsninger for effektiv energianvendelse.
Læs mereINNOVATIVE UDBUD CASE: BIG DATA HANDELSPLATFORM Kasper Dam Mikkelsen, Afdelingsleder Miljø og Smart City
INNOVATIVE UDBUD CASE: BIG DATA HANDELSPLATFORM Kasper Dam Mikkelsen, Afdelingsleder Miljø og Smart City 1 NATIONAL KLYNGE Platform for dansk cleantech Styrke grøn omstilling, jobskabelse og internationalisering
Læs mereResultatkontrakt , december 2015 A5-1
Aktivitet Forskning og udvikling Aktivitetsplan: Aktivitetsplan nr.: Resumé Klimaet er under forandring, og i Danmark er der et stigende behov for at tilpasse byer og infrastruktur til de nye klimaforhold.
Læs mereBR15 og kommende krav til varmepumpe
BR15 og kommende krav til varmepumpe Temadag om Ecodesign, BR15 og krav forkøleanlæg og varmepumper 7. oktober 2015 på Teknologisk Institut, Aarhus Oplæg v. Asser Simon Chræmmer Jørgensen PROGRAM - BAGGRUND
Læs mereVejledning om krav til energieffektivitet og energimærkning af OPVASKEMASKINER TIL HUSHOLDNINGER. Reglerne om ecodesign og energimærkning
-- Vejledning om krav til energieffektivitet og energimærkning af OPVSKEMSKINER TIL HUSHOLDNINGER Producerer eller importerer du husholdningsopvaskemaskiner? Så vær opmærksom: Der er krav til energieffektivitet
Læs mereFra viden til værdi. Foto: Lars Bahl
Fra viden til værdi Foto: Lars Bahl Fra viden til værdi I Danmark er der ni almennyttige Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter), der til sammen udgør det danske GTS-net. GTS-nettet
Læs mereKICK-OFF-MØDE NY BORNHOLMSK INNOVATIONSPLATFORM BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING
NY BORNHOLMSK INNOVATIONSPLATFORM BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING FRA KL. 13-15 PÅ BRIGHT PARK SKIFT GEAR. KOM I GANG MED EN BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING. BLIV EN DEL AF BRIGHT GREEN ISLAND-VISIONEN.
Læs mere