Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark og forskellige andre love. Betænkning afgivet af Socialudvalget den 9.

Transkript

1 2014/1 BTL 148 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Socialudvalget den 9. april 2015 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark og forskellige andre love (Overførsel af myndighedsområder til Udbetaling Danmark samt indførelse af beføjelser til, at Udbetaling Danmark kan foretage registersamkøringer på bl.a. kommunale ydelsesområder m.v.) [af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen)] 1. Ændringsforslag Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 25. februar 2015 og var til 1. behandling den 17. marts Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold sendte den 12. december 2014 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del bilag 69. Den 27. februar 2015 sendte ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget. Teknisk gennemgang Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold afholdt onsdag den 11. marts 2015 en teknisk gennemgang af lovforslaget for udvalget. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra Ældre Sagen. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget. 1

2 Spørgsmål Udvalget har stillet 10 spørgsmål til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med undtagelse af 1 spørgsmål, som forventes besvaret inden 2. behandling. 3 af udvalgets spørgsmål og ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen. 3. Indstillinger Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag. Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for det stillede ændringsforslag. 4. Politiske bemærkninger Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovforslaget og bemærker følgende: Der er flere hovedelementer i dette lovforslag. Det er bl.a. overflytning af en række opgaver fra kommunerne til Udbetaling Danmark det handler om efterlevelseshjælp, begravelseshjælp, internationale sygesikringssager, fleksydelse og delpension. Det er en fortsættelse af den udvikling, som har været i gang længe, hvor Udbetaling Danmark tager sig af den grundlæggende sagsbehandling i sager om tilskud til borgerne, hvor det primært handler om objektive kriterier for tildeling af tilskud af forskellig art. Det har på mange måder vist sig at være en hensigtsmæssig måde at få afviklet opgaverne på, og dette kan DF støtte. I forlængelse heraf giver det også god mening at systematisere den objektive kontrol af, at udbetalingerne er korrekte. Dette sker ved oprettelsen af en dataenhed i regi af Udbetaling Danmark. Det er i forbindelse med denne dataenhed, at begrebet undringslister har manifesteret sig. Det er lister over borgere, hvor en samkøring af registre fra Udbetaling Danmark og kommunen viser forhold, som ikke ser ud til at passe med de ydelser, som borgerne får. I henhold til forslaget sendes listerne til kommunerne (og til Udbetaling Danmarks egne sagsbehandlere) til videre sagsbehandling. DF kan støtte, at der etableres et kontrolsystem, men bemærker, at der er et problem med disse lister, idet der i forslaget ikke er nogen klar beskrivelse af procedurerne for håndtering af listerne, og hvordan og hvornår disse lister skal slettes. Det er lagt hen til aftaler mellem Udbetaling Danmark og kommunerne. Det kan være udmærket, men eftersom der håndteres lister over borgere og der i selve undringslisternes natur ligger en mistænkeliggørelse, skal der naturligvis være klarhed over procedurerne. I ministerens svar på spørgsmål 2 og 8 er der en overordnet beskrivelse af samarbejdsaftalerne og en anførelse af, at ministeren har mulighed for at fastsætte nærmere regler for samarbejdet, såfremt de indgåede samarbejdsaftaler viser sig at være utilstrækkelige. DF lægger vægt på, at ministeren har tilkendegivet, at det er vigtigt, at der er åbenhed omkring de samarbejdsaftaler, der bliver indgået mellem KL og Udbetaling Danmark, således at Folketingets partier får et godt grundlag for at få indblik i aftalerne og dermed mulighed for at tage eventuelle problemstillinger op med ministeren. Selv om DF kan støtte lovforslaget, mener DF fortsat, at der er problemer med Udbetaling Danmark. DF noterer, at ministeren i svar på spørgsmål 7 svarer, at kommunerne har pligt til at hjælpe borgerne. Det er dog stadig DF s oplevelse, at der er et klart behov for at arbejde med Udbetaling Danmarks kontakt til borgerne. Som opfølgning på vedtagelsen af dette lovforslag bliver DF derfor nødt til at drøfte, om den servicedel over for borgerne, som også er en del af opgaven, bliver løst på den bedst mulige måde i dag. Hvordan sikres det, at der fremadrettet er en service over for de borgere, som ikke er digitale, som ikke er vedholdende nok til at vente på at komme igennem telefonsluserne, og som ikke forstår at trænge igennem systemet, de borgere, som har brug for fortsat at kunne komme hen og tale med et andet menneske om de problemstillinger, som de har? Derfor fremsætter Dansk Folkeparti også et beslutningsforslag (B 163) om én indgang til det offentlige via kommunernes borgerservice, hvor DF ønsker, at Folketinget skal pålægge regeringen at tage initiativ 2

3 til, at kommunernes borgerservice kommer til at fungere som én sammenhængende indgang til det offentlige med mulighed for personlig borgerbetjening ved fremmøde. Alle borgere med henvendelser og forespørgsler til det offentlige, hvad enten det gælder problemer med at bruge NemID eller andre spørgsmål, skal trygt kunne henvende sig til kommunernes borgerservice og blive betjent og få deres henvendelse behandlet. Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter forslaget, men fremhæver den bekymring vedrørende opbevaring af data/undringslister, samarbejdsaftalen mellem Udbetaling Danmark og kommunerne samt merarbejdet for kommunerne, som der er blevet rejst. Ministeriet har ikke klart kunne svare på, hvorledes man skal kunne fjerne denne bekymring. SF finder det derfor afgørende, at erfaringer og effekter følges med særligt fokus på borgernes retssikkerhed og samarbejdsaftalen mellem Udbetaling Danmark og KL. SF understreger, at ministeren har mulighed for at fastsætte nærmere regler om dette samarbejde herunder om sagsgange og effekter af kontrolindsatsen. Muligheden skal selvfølgelig bruges efter behov med fokus på borgernes retssikkerhed og SF opfordrer til, at det i så fald bliver under inddragelse af relevante politiske parter. SF forventer desuden, at implementering af lovændringen følges nøje, og at partierne inddrages og holdes orienteret om effekten, herunder eventuelle uhensigtsmæssigheder. SF støtter også regeringens ændringsforslag om, at Udbetaling Danmark skal kunne undlade at afvise ansøgninger, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening. Enhedslistens medlemmer af udvalget stemmer imod lovforslaget. Det betyder mere centralisering, mere tvangsdigitalisering, mere dobbeltarbejde for borgerne, der nu også på de nye områder, der overdrages til Udbetaling Danmark, skal forholde sig til to forskellige myndigheder. Desværre betyder lovforslaget også yderligere forringelse af borgernes retssikkerhed, nemlig i forhold til yderligere fravigelser af persondatalovens 8, stk. 3, som handler om, at oplysninger om borgerens privatliv ikke skal kunne videregives til andre offentlige myndigheder uden borgerens samtykke. Det er også kritisabelt, at lovforslaget udvider myndighedernes adgang til samkøring af registre med hensyn til»formodet samlever«og»formodet husstandsmedlem«uden at indhente borgerens samtykke. Enhedslisten deler den kritik, som er fremført af Ældre Sagen, Rådet for Socialt Udsatte og Datatilsynet, en kritik, som regeringen ikke har lyttet til. Enhedslisten er endvidere enig i Ældre Sagens forslag om, at der indføres klare definitioner af, hvad det vil sige at være»samlevende«, og at disse kriterier bør bygge på objektivt konstaterbare forhold såsom udgifter til bolig, vand, varme og el og andre faste udgifter, der relaterer sig til det at have en bolig, og henleder Folketingets opmærksomhed på, at Enhedslisten netop har fremsat beslutningsforslag nr. B 147 om klare regler for definitionen af enlige forsørgere og enlige pensionister. Enhedslisten kan støtte det af ministeren stillede ændringsforslag, da det giver mulighed for, at Udbetaling Danmark kan se bort fra kravet om obligatorisk digital selvbetjening. Det er en minimal forbedring af en dårlig lovgivning, men der er desværre ingen garanti for, at Udbetaling Danmark benytter sig af muligheden, ligesom det er for dårligt, at borgeren ikke får mulighed for at klage over de situationer, hvor Udbetaling Danmark ikke vil benytte sig af muligheden. Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, tiltrådt af udvalget: 3

4 Til 1 1) Efter nr. 13 indsættes som nyt nummer:»01. I 13 indsættes efter stk. 6, der bliver stk. 7, som nyt stykke:»stk. 8. Udbetaling Danmark kan undlade at afvise en ansøgning eller meddelelse m.v., der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, og som ikke er undtaget herfra efter stk. 2-6, hvis Udbetaling Danmark vurderer, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening.«stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 9 og 10.«[Undtagelse fra digital selvbetjening] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Efter gældende regler i lov om Udbetaling Danmark kan ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold på Udbetaling Danmarks sagsområder fastsætte regler om, at kommunikation mellem Udbetaling Danmark og borgere skal ske i elektronisk form, jf. 13, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte regler om, at visse borgere helt eller delvis skal være undtaget fra kravet om digital kommunikation, jf. 13, stk. 2, i lov om Udbetaling Danmark. Det er i 13, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark fastsat, at det er kommunen, som på Udbetaling Danmarks sagsområde kan træffe afgørelse om, hvorvidt borgeren skal undtages fra obligatorisk digital selvbetjening efter regler, som er fastsat i medfør af 13, stk. 2, i lov om Udbetaling Danmark. I bekendtgørelse nr af 20. november 2014 om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v. er det fastsat, at kommunen skal tilbyde, at en ansøgning eller meddelelse m.v. kan indgives på en anden måde end ved digital selvbetjening, hvis kommunen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening. Muligheden for at ansøge, meddele m.v. på anden måde end ved digital selvbetjening skal imødekomme borgere med særlige behov. Der kan for eksempel være tale om borgere med særlige handicap, psykiske lidelser, sprogvanskeligheder, visse socialt udsatte borgere og borgere, der mangler digitale kompetencer. Der foreligger særlige forhold for disse borgere, hvis hjælp eller medbetjening fra den offentlige myndigheds side konkret vurderes ikke at være en egnet løsning til at muliggøre digital ansøgning eller meddelelse m.v. Kommunen kan beslutte, at afgørelsen om, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren skal tilbydes, at en ansøgning eller meddelelse m.v. kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening, skal gælde for alle fremtidige ansøgninger og meddelelser m.v., som er omfattet af en nærmere bestemt ydelsesgruppe, jf. bekendtgørelsens bilag 1, tabel 1-4. Kommunalbestyrelsens afgørelser om, hvorvidt borgeren skal undtages fra obligatorisk digital selvbetjening, kan påklages til Ankestyrelsen efter 13, stk. 4, i lov om Udbetaling Danmark. Efter gældende 13, stk. 6, i lov om Udbetaling Danmark kan Udbetaling Danmark undlade at afvise en ansøgning eller meddelelse m.v., der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, og som ikke er undtaget herfra efter stk. 2-5, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele ved at modtage ansøgningen eller meddelelsen m.v. på anden måde end digitalt. Bestemmelsen giver Udbetaling Danmark mulighed for ud over de tilfælde, hvor kommunen har truffet afgørelse om, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening ud fra økonomiske overvejelser at undlade at afvise ansøgninger eller meddelelser, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening. Udbetaling Danmark kan endvidere undlade at afvise en meddelelse, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis det efter sagens karakter er hensigts- 4

5 mæssigt at modtage meddelelsen på anden måde end digitalt, f.eks. hvor en oplysning kan betyde, at borgeren vil få udbetalt for meget, hvis ikke Udbetaling Danmark med det samme lader oplysningen indgå i borgerens sag. Bestemmelsen sikrer således, at Udbetaling Danmark kan leve op til sin forpligtelse om, at ydelsen udbetales på et korrekt grundlag, selv om oplysningen ikke er indgivet digitalt. Der kan efter gældende regler ikke klages over Udbetaling Danmarks beslutning om at se bort fra det digitale krav. Udbetaling Danmark har efter gældende regler ikke mulighed for at tage imod en ansøgning eller meddelelse fra borgeren, som alene på grund af borgerens særlige forhold ikke indgives digitalt, hvis kommunen ikke har truffet afgørelse om undtagelse fra kravet efter 13, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark skal i så fald henvise borgeren til kommunen. Enkeltsager har vist, at der er tilfælde, hvor borgere har rettet telefonisk henvendelse til Udbetaling Danmark, som uden held har forsøgt at vejlede og guide borgeren til digital selvbetjening. Borgerne er herefter blevet henvist til at kontakte kommunen, som kan foretage vurderingen af, om der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke kan indgive ansøgningen digitalt og derfor skal tilbydes at ansøge eksempelvis på en blanket, som udleveres af kommunen. En række kommuner og Ældre Sagen har påpeget, at der blandt nogle borgere er en uklarhed om, hvem de skal rette henvendelse til. Det kan f.eks. betyde, at nogle borgere henvender sig direkte til Udbetaling Danmark uden først at have søgt om undtagelse i kommunen, hvorefter de henvises videre til kommunen, selv om Udbetaling Danmark vurderer, at borgeren heller ikke med kommunens hjælp vil kunne betjene sig selv digitalt. For at reducere antallet af denne type situationer foreslås det, at Udbetaling Danmark får mulighed for at undlade at afvise en ansøgning eller meddelelse m.v., der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, og som ikke er undtaget af kommunen efter 13, stk. 2-6, i lov om Udbetaling Danmark, hvis Udbetaling Danmark vurderer, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren heller ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening ved kommunal medbetjening. Denne mulighed kan særlig anvendes i de tilfælde, hvor en borger henvender sig telefonisk til Udbetaling Danmark for at bede om hjælp til ansøgning om en ydelse, f.eks. boligstøtte eller folkepension, og hvor Udbetaling Danmark vurderer, at borgeren ikke fysisk kan møde op i kommunen for at få hjælp til digital selvbetjening. Det kan f.eks. være borgere med et handicap, som gør det meget vanskeligt at møde op for at få medbetjening i kommunen, eller borgere, som Udbetaling Danmark vurderer er helt uden digitale kompetencer, og hvor medbetjening i kommunen ikke forventes at kunne løse borgerens digitale udfordringer. Det kan også være borgere, der befinder sig i udlandet, hvor det ikke er muligt at hjælpe borgeren igennem den digitale løsning over telefonen. Udbetaling Danmark kan i så fald i forbindelse med den konkrete henvendelse tilbyde at betjene borgeren på anden vis ved f.eks. at sende borgeren et ansøgningsskema og efterfølgende undlade at afvise ansøgningen, når den sendes retur af borgeren. Hvis Udbetaling Danmark i en konkret situation anvender muligheden for at se bort fra kravet om obligatorisk digital selvbetjening, har det alene betydning for borgerens ydelse i Udbetaling Danmark og medfører derfor ikke krav om, at kommunen skal orienteres. Vurderer Udbetaling Danmark, at der er tale om en borger, som har behov og mulighed for at få personlig betjening i kommunen, skal Udbetaling Danmark fortsat henvise borgeren til at få hjælp f.eks. i form af medbetjening i kommunen. Desuden skal Udbetaling Danmark henvise borgeren til kommunen, hvis borgeren ønsker en afgørelse om, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren skal tilbydes, at en ansøgning eller meddelelse m.v. kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening, som skal gælde for alle fremtidige ansøgninger og meddelelser m.v. inden for en nærmere bestemt ydelsesgruppe, jf. 2, stk. 2, i bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v., bilag 1, tabel

6 Det foreslås, at borgeren ligesom efter gældende 13, stk. 6, ikke kan klage over, at Udbetaling Danmark ikke anvender den foreslåede bestemmelse og derfor i den konkrete situation afviser en ansøgning eller meddelelse m.v., der indsendes ikkedigitalt, og henviser borgeren til betjening i kommunen. Orla Hav (S) fmd. Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Mette Reissmann (S) Jens Joel (S) Karen J. Klint (S) Astrid Krag (S) Julie Skovsby (S) Marlene Borst Hansen (RV) Liv Holm Andersen (RV) Lotte Rod (RV) Trine Mach (SF) Özlem Sara Cekic (SF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Finn Sørensen (EL) Pernille Skipper (EL) Kim Andersen (V) Anne-Mette Winther Christiansen (V) nfmd. Tina Nedergaard (V) Finn Thranum (V) Sophie Løhde (V) Fatma Øktem (V) Karen Ellemann (V) Karin Nødgaard (DF) Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Merete Riisager (LA) Thyra Frank (LA) Per Løkken (KF) Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47 Socialdemokratiet (S) 47 Dansk Folkeparti (DF) 22 Radikale Venstre (RV) 17 Socialistisk Folkeparti (SF) 12 Enhedslisten (EL) 12 Liberal Alliance (LA) 9 Det Konservative Folkeparti (KF) 8 Alternativet (ALT) 1 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Siumut (SIU) 1 Sambandsflokkurin (SP) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 6

7 Oversigt over bilag vedrørende L 148 Bilag 1 Bilagsnr. Titel 1 Udkast til tidsplan for behandlingen af lovforslaget 2 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 3 Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold 4 Henvendelse af 3/3-15 fra Ældre Sagen 5 1. udkast til betænkning 6 Ændringsforslag fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold 7 2. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 148 Spm.nr. Titel 1 Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/3-15 fra Ældre Sagen, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, og ministerens svar herpå 2 Spm. om at uddybe indholdet af den samarbejdsaftale, der skal være mellem Udbetaling Danmark og kommunerne i relation til registersamkøringerne, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, og ministerens svar herpå 3 Spm. om besparelse på 22 mio. kr., til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, og ministerens svar herpå 4 Spm. om at oversende papirer, der blev uddelt ved den tekniske gennemgang af lovforslaget den 11/3-15, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, og ministerens svar herpå 5 Spm. om, hvordan det sikres, at data fra Udbetaling Danmark til kommunerne opbevares, behandles og destrueres ordentligt, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, og ministerens svar herpå 6 Spm. om at redegøre for, hvilke regler, retningslinjer og begrænsninger der er for Udbetaling Danmarks samarbejde og dataudveksling med private pensions- og forsikringsselskaber p.t. og efter vedtagelse af lovforslaget, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, og ministerens svar herpå 7 Spm. om sikring af borgernes mulighed for hjælp med kommunikationen med UD af borgerservice, uanset om borgeren kan benytte NemID eller ej, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, og ministerens svar herpå 8 Spm. om procedurerne for håndteringen af de såkaldte undringslister, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, og ministerens svar herpå 9 Spm. om krav til de aftaler, som UD og kommunerne skal etablere i forhold til dataenheden i UD, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, og ministerens svar herpå 7

8 10 Spm. om, at i svar på spm. 2 og 8 omtales samarbejdsaftalerne mellem KL og Udbetaling Danmark, og om ministeren vil samle ordførerkredsen til en drøftelse af samarbejdsaftalerne, når de foreligger, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold 8

9 Bilag 2 Nogle af udvalgets spørgsmål til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold og dennes svar herpå Spørgsmålene og ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds svar herpå er optrykt efter ønske fra DF. Spørgsmål nr. 2: Vil ministeren uddybe indholdet af den samarbejdsaftale der skal være mellem Udbetaling Danmark og kommunerne i relation til registersamkøringerne? Svar: Lovforslaget fastsætter ikke særlige regler for det praktiske samarbejde mellem kommunerne og Udbetaling Danmark. Det er vurderet at være mest hensigtsmæssigt, at det overlades til Udbetaling Danmark og KL at aftale, hvordan samarbejdet bedst udmøntes i praksis, herunder at aftalen løbende kan justeres på baggrund af konkrete erfaringer. Med lovforslaget får Udbetaling Danmark tillagt myndighedskompetence til at foretage registersamkøringer på kommunale ydelsesområder. Det vil således være en del af Udbetaling Danmarks myndighedsopgaver at levere brugbare og relevante datalister til kommunerne. Det er en forudsætning for Udbetaling Danmarks udarbejdelse af datalister via registersamkøring, at der sker på grundlag af relevante erfaringer fra kommunerne, og at registersamkøringen løbende justeres på grundlag af erfaringsopsamling om udfaldet af de sager, som kommunerne behandler. Det afgørende er, at datalisterne er relevante for kommunernes kontrolarbejde, og at kommunerne kan håndtere behandlingen af det antal sager, der fremgår af listerne. Da samarbejdsaftalen skal indgås mellem Udbetaling Danmarks bestyrelse og KL s bestyrelse er forventningen, at der herved tages behørigt hensyn til begge parters interesser. Udbetaling Danmark og KL vil først kunne indgå en samarbejdsaftale, når lovforslaget træder i kraft, og det endelige indhold kendes derfor ikke. Udbetaling Danmark og KL har dog indledt drøftelser om den mulige udformning af samarbejdsaftalen. Udbetaling Danmark har oplyst, at samarbejdsaftalen blandt andet vil adressere, hvor ofte kommunerne modtager datalister og hvor mange sager der fremgår af datalisterne, som kommunen skal behandle. Herudover vil aftalen indeholde henvisninger til, at regler og krav til datasikkerheden skal overholdes i forbindelse med udveksling af oplysninger, herunder ved udveksling af datalisterne. Derudover vil Udbetaling Danmark løbende udarbejde information og retningslinjer til kommunerne. Den første Informationspakke forventes udsendt i april 2015 til alle 98 kommuner og vil blandt andet indeholde information om: Hvordan kontrollisterne bør opbevares Hvordan kontrollisterne bør anvendes Hvordan og hvornår kontrollisterne bør slettes og anonymiseres Det skal i den forbindelse bemærkes, at kommunerne og Udbetaling Danmark som offentlige myndigheder med selvstændigt dataansvar i forvejen har stor erfaring med at håndtere krav til datasikkerhed og behandling af data mv., idet kommunerne og Udbetaling Danmark allerede samarbejder indbyrdes og med andre myndigheder om udveksling af data. Samarbejdsaftalen og den supplerende information vil bygge på eksisterende regler om datasikkerhed mv. Spørgsmålet om datasikkerhed samt opbevaring og sletning af data er blandt andet reguleret i persondataloven og i bekendtgørelse af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af persono- 9

10 plysninger, som behandles for den offentlige forvaltning samt vejledning af 2. april 2001 til bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning. Lovforslaget indeholder herudover mulighed for, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark, herunder om sagsgange samt opgørelse af effekter af kontrolindsatsen. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold vil fx kunne fastsætte nærmere regler for samarbejdet mellem Udbetaling Danmark og kommunerne vedrørende registersamkøringerne, herunder håndteringen af datalisterne, hvis samarbejdsaftalen og Udbetaling Danmarks information og retningslinjer viser sig at være utilstrækkelige. Spørgsmål nr. 7: Vil ministeren tage initiativer til at sikre, at den borger, som ønsker at gøre brug af de ordninger, som med dette lovforslag overføres til UD, altid vil kunne hjælpes med kommunikationen med UD af borgerservice i borgerens kommune, uanset om borgeren kan benytte Nem ID eller ej? Svar: Der er i de gældende regler i lov om Udbetaling Danmark fastsat regler om, at borgeren kan henvende sig i kommunen, hvis borgeren har brug hjælp til at sende ansøgninger mv. digitalt til Udbetaling Danmark, herunder til at anvende NemId. Det fremgår således af 3, stk. 2, i lov om Udbetaling Danmark, at kommunen i fornødent omfang skal yde bistand til fremmødte borgere, der vurderes ikke at kunne benytte sig af digitale vejledninger og selvbetjeningsløsninger om kontante ydelser og økonomiske tilskud inden for Udbetaling Danmarks sagsområde. Borgere med særlige behov, der i øvrigt har behov for hjælp med kommunikation med Udbetaling Danmark, har derudover ret til at møde op og få hjælp i kommunens borgerservice, fx hvis borgeren har brug for kontakt til Udbetaling Danmark om status på sin sag. Det fremgår således af 3, stk. 2, at kommunen fx skal hjælpe med at udfylde og indgive ansøgninger til Udbetaling Danmark, skal sørge for at borgeren kan medvirke ved sin sag hos Udbetaling Danmark og i øvrigt kan varetage kontakten til Udbetaling Danmark på borgeren vegne. I den forbindelse har Udbetaling Danmark oprettet en såkaldt KVIK-linje, så kommunen hurtigt kan komme i kontakt med Udbetaling Danmark. De gældende regler i 3 i lov om Udbetaling Danmark, som sikrer borgere med behov for personlig hjælp i kommunen i forbindelse med kontakten med Udbetaling Danmark, vil også omfatte de overførte områder. Der henvises herudover til lovforslagets afsnit Det vil også fortsat være kommunens opgave, at yde helhedsorientereret vejledning til borgere efter reglerne i 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om alle de muligheder, der findes for at få hjælp efter den sociale lovgivning. Efter 3, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark skal kommunen i den forbindelse også yde generel vejledning om alle de muligheder, der findes for at modtage kontante ydelser og økonomiske tilskud på Udbetaling Danmarks sagsområde. Kommunerne vil beholde ressourcer til at varetage disse opgaver, og der er taget højde for dette ved beregningen af besparelsespotentialet. Der henvises til lovforslagets afsnit 5.1. Der indføres ikke med L 148 nye krav som følge af obligatorisk digital selvbetjening. Borgerne vil fortsat som i dag kunne blive undtaget fra kravet om digital selvbetjening efter en konkret vurdering i kommunen. Det kan supplerende oplyses, at jeg agter at oversende et ændringsforslag til Socialudvalget, der vil gøre det muligt for Udbetaling Danmark at tage imod ikke-digitale ansøgninger selvom borgeren ikke er undtaget fra kravet om digital selvbetjening - hvis Udbetaling Danmark vurderer, at der foreligger særlige 10

11 forhold, der gør, at borgeren heller ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening ved kommunal medbetjening. Derved kan det undgås, at borgeren sendes frem og tilbage mellem henholdsvis Udbetaling Danmark og kommunen. Spørgsmål nr. 8: Vil ministeren redegøre for hvorledes procedurerne vil blive for håndteringen af de såkaldte undringslister, hvem ser dem, hvor hurtigt håndteres de, hvornår destrueres de, hvornår orienteres borgeren om, at der ses på borgerens sag? Svar: Den praktiske håndtering af datalisterne, herunder procedurerne for hvem der må se dem, hvor hurtigt de håndteres mv. vil bl.a. blive reguleret i samarbejdsaftalen, der indgås mellem Udbetaling Danmark og KL. Herudover skal Udbetaling Danmark og kommunerne ved databehandlinger, herunder i forbindelse med udfærdigelse af datalister, overholde en lang række sikkerhedsmæssige krav i persondataloven mv. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 2 og nr. 5, ad L 148. Spørgsmålet om, hvorvidt der skal gives underretning i forbindelse med myndigheders samkøring i kontroløjemed er ikke direkte omtalt i persondataloven eller dens forarbejder. Det antages imidlertid, at underretning ved offentlige myndigheders registersamkøring af alle, der indgår i samkøringen, vil være uforholdsmæssig vanskelig jf. persondatalovens 30. Det antages således, at der ikke er pligt til at underrette personer, hvor en registersamkøring ikke viser uregelmæssigheder og hvor myndighederne derfor ikke finder anledning til at foretage sig videre. I forbindelse med registersamkøringer antages det, at forpligtelsen til at underrette efter persondatalovens 29 alene gælder de sager, hvor myndigheden efterfølgende beslutter at oplyse en sag nærmere med henblik på eventuelt at rejse en sag og i de sager, hvor det med det samme viser sig, at myndigheden vil rejse en sag. Efter omstændighederne vil myndigheden dog formentlig i en vis periode kunne vente med at give underretning om kontrollen. Det er forudsat i lovforslagets afsnit , at det vil være kommunerne, der er ansvarlige for en eventuel underretning af borgerne, da det er kommunen, der har ansvaret for at vurdere, om der er grundlag for at gå videre med de sager, der fremgår af datalisterne. Borgeren skal i forbindelse med en underretning bl.a. have oplysninger om, hvem der har behandlet data, formålet med databehandlingen, hvilke typer oplysninger det drejer sig om m.v. Borgeren skal herudover i alle tilfælde inddrages i den videre behandling af en tilbagebetalingssag og parthøres i overensstemmelse med forvaltningsloven. 11