Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2008"

Transkript

1 Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2008 IT- og Telestyrelsen Januar 2009

2 Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2008 Udgivet af: IT- og Telestyrelsen IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade København Ø Telefon: Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: ISSN:

3 Indhold Indledning 4 Sammenfatning 6 Tilgængelighed af bredbåndsinfrastruktur 7 Teknologineutral dækning 7 DSL 8 Kabelmodem via kabel-tv-net og fællesantenneanlæg 10 Lokalnet LAN 11 Optiske fiberkabler 11 Trådløse bredbåndsløsninger 14 Mobilt bredbånd 14 WiMAX 15 Hotspots 16 Bredbåndspaletten 17 Udbredelse af bredbånd 19 Priser 22 Hastigheder 23 Tilgængelighed af downstreamkapacitet 23 Udviklingen i downstreamkapacitet 26 Udviklingen i upstreamkapacitet 26 Danmark i international sammenhæng 29 Bredbåndspriser 30 Metode og datagrundlag 31 Metodegrundlag 31 Teknologineutrale kort 31 Tilgængelighed af fiber 31 Udbredelse af bredbånd 32 Datagrundlaget 32 Bilag 1: Tekniske termer og begrebsdefinitioner 33

4 Indledning > De færreste danskere kan i dag forestille sig en dagligdag uden adgang til bredbånd. Bredbånd er en integreret del af vores infrastruktur på linje med veje, vand og elektricitet og må betragtes som danskernes primære adgangsvej til vidensamfundet. Vi digitaliserer som aldrig før. Det gælder alt fra indhold, tjenester og adgangen hertil, hvilket giver danskerne nye måder at kommunikere og interagere på. Vores digitale infrastruktur og den igangværende digitalisering er noget, som de kommende generationer skal kunne drage nytte af og bygge videre på. Akkurat som industrialiseringen lagde grobunden for et kvantespring i forhold til vores levemåde og levestandard. Alle danskere skal have adgang til bredbånd. Det er den nødvendige forudsætning for, at alle, der vil, også kan udnytte de muligheder, som en øget digitalisering bibringer samfundet i form af vækst og udvikling. Målet er en elektronisk infrastruktur i verdensklasse. I sidste års bredbåndskortlægning blev der sat fokus på de hastigheder, som bredbåndsbrugerne kan sende data med (upstreamkapacitet). I 2007 havde 10 procent af alle bredbåndsforbindelser en upstreamkapacitet på 1 Mbit/s eller derover. I 2008 var tallet steget til 21 procent. Om end der fortsat er plads til forbedringer, er der tale om en positiv udvikling, der er med til at understøtte brugernes aktive deltagelse i skabelse og deling af indhold samt mulighed for at anvende interaktive tjenester på internettet. Alt sammen elementer, der fremmer innovation, kreativitet og sociale relationer til gavn for alle. Samtidig stiller det krav til den digitale udvikling. Medio 2008 var der cirka husstande og virksomheder, der ikke kunne få en ADSL forbindelse. Sidste år var tallet cirka Hertil kommer dækningen med fiber og trådløse forbindelser, der i flere postnumre har en større dækning end ADSL. I alt vurderes det, at cirka husstande og virksomheder - svarende til under en procent stadig mangler adgang til bredbånd. Men den stigende udbygning af det mobile bredbåndsnet er det imidlertid sandsynligt, at der i dag er flere steder i landet, hvor mobilt bredbånd dækker husstande og virksomheder, som ikke dækkes af de traditionelle faste bredbåndsforbindelser. Det er imidlertid ikke muligt på det foreliggende grundlag at vurdere det præcise omfang. Det er målet, at disse husstande og virksomheder vil få muligheden for at få adgang til bredbånd inden udgangen af Med indfrielse af målsætningen om landsdækkende bredbåndsmuligheder i sigte er der brug for at styrke fokus på andre områder. I dette års kortlægning rettes fokus på flere forskellige områder. Især priser og hastigheder behandles. Ambitionerne er lavere priser og højere hastigheder.. Bredbåndskortlægning 2008 er opdelt i fire overordnede dele: 1) Først afdækkes tilgængeligheden af bredbånd i Danmark - hvilke typer bredbånd er det muligt at få rundt om i Danmark. 2) Dernæst beskrives bredbåndsudbredelsen - hvor mange bredbåndsforbindelser er der. 3) Herefter beskrives i to særskilte kapitler udviklingen i priser og hastigheder. 4) Til sidst ses Danmark i et internationalt perspektiv på bredbåndsområdet. Kortlægningen rummer derudover baggrundsinformation om 4

5 metodevalg, oplysninger om de data, der ligger til grund for kortlægningen, samt begrebsdefinitioner og en teknisk ordforklaring. 5

6 Sammenfatning > Ved Bredbåndskortlægning 2008 kan særligt følgende bemærkes: Der er fortsat vækst i bredbåndsdækningen i Danmark. På landsplan er der dog fortsat cirka husstande og virksomheder, der ikke kan få en ADSL- forbindelse. Sidste år var tallet cirka Medregnes fiber og WiMAX er der alene cirka svarende til under en procent, der er uden bredbåndsdækning. Men den stigende udbygning af det mobile bredbåndsnet er det imidlertid sandsynligt, at der i dag er flere steder i landet, hvor mobilt bredbånd dækker husstande og virksomheder, som ikke dækkes af de traditionelle faste bredbåndsforbindelser. Det er imidlertid ikke muligt på det foreliggende grundlag at vurdere det præcise omfang. Mobilt bredbånd vurderes at være tilgængeligt i 89 procent af landet målt arealmæssigt. Nyt i dette års kortlægning er Danmarkskort opdelt efter regioner. Her fremgår det blandt andet, at der ikke er den store forskel på tilgængeligheden af ADSL de enkelte regioner imellem. Tilgængeligheden er dog en anelse højere på Sjælland end i resten af landet. Regionskortene viser også, at tilgængeligheden af fiberforbindelser til husstande og erhverv langt fra er ens regionerne imellem. Fiber har således størst tilgængelighed i Region Midtjylland, Region Syddanmark samt Region Hovedstaden, mens fiber er mindre tilgængeligt i Region Nordjylland og Region Sjælland. 18 procent af de danske husstande og virksomheder har mulighed for at få en fiberbaseret internetforbindelse. Dette er en fordobling på to år. Udbredelsen af faste bredbåndsforbindelser stiger fortsat. I stort set alle postnumre er udbredelsen over 50 procent. Væksten i bredbåndsforbindelser er dog ikke lige så høj, som den har været de sidste år. Bredbåndsforbindelserne bliver stadig både hurtigere og billigere. 4 Mbit/s er i dag den mest udbredte bredbåndshastighed i Danmark (cirka 22 procent af alle bredbåndsforbindelser). 2 Mbit/s forbindelser er i dag tilgængeligt for 96 procent af alle husstande og virksomheder. 68 procent af alle danske husstande og virksomheder har adgang til en 10 Mbit/s forbindelse. Den billigste 2 Mbit/s ADSL-forbindelse kostede i oktober kr. I oktober 2007 var prisen for samme forbindelse 328 kr. Prisen er således faldet med omkring 48 procent på et år. 6

7 Tilgængelighed af bredbåndsinfrastruktur > Dette kapitel omhandler, hvilke bredbåndstilbud der findes afhængig af, hvor i landet man bor. Tilgængeligheden dækker over den andel af husstande og/eller virksomheder, der har mulighed for at få internetadgang via en bredbåndsforbindelse. Teknologineutral dækning Den mest udbredte adgang til bredbånd i Danmark er ADSL, som dækker over 99 procent af alle husstande og virksomheder i Danmark. Herudover findes der flere andre typer af bredbåndsteknologier såsom kabelmodem, LAN, fiberoptiske kabler og trådløse bredbåndsforbindelser. Hertil kommer mobilt bredbånd. De forskellige typer af bredbåndsteknologier er nærmere beskrevet i bilag 1. Det er ikke muligt at antage, at de forskellige bredbåndsteknologier alle steder supplerer hinandens dækning. Udbuddet af forskellige bredbåndsteknologier er således størst i de områder af landet, hvor befolkningstætheden er størst. I flere postdistrikter findes der dog flere husstande og virksomheder, der kan modtage en bredbåndsforbindelse over enten fiber eller trådløs WiMAX end husstande og virksomheder, der kan modtage en ADSL-forbindelse. I disse postnumre kan det derfor antages, at tilgængeligheden af bredbånd er større end tilgængeligheden af ADSL. I alt vurderes det, at der på landsplan er cirka husstande og virksomheder, der ikke har mulighed for adgang til bredbånd via de faste bredbåndsteknologier 1. Der er således sket en nedgang i antallet, som ikke kan få bredbånd, i forhold til sidste år, hvor cirka husstande og virksomheder ikke havde adgang til bredbånd. Det nedenstående kort viser tilgængeligheden af faste bredbåndsforbindelser fordelt på de danske postnumre. Da der er en vis usikkerhed forbundet med opgørelse på så detaljeret niveau som postnumre 2, er den højeste kategori for dækning i denne opgørelse "over 99 procent dækning". 1 Med faste bredbåndsteknologier refereres til bredbåndsforbindelser til et fast punkt. Dette inkluderer både trådede og trådløse bredbåndsteknoloiger, men inkluderer ikke mobile bredbåndsteknologier. 2 Oplysninger om tilgængelighed bygger i de fleste tilfælde på teoretiske beregninger fra de enkelte udbydere. ADSL dækningen er omregnet til postnumre fra TDC's centralniveauer, mens den trådløse dækning bygger på udregninger baseret på afstanden til basistationerne. 7

8 Figur 1: Teknologineutralt dækningskort over faste bredbåndsteknologier I ovenstående opgørelse er dækningen med de mobile bredbåndsteknologier ikke medtaget. Det skønnes dog på baggrund af oplysninger fra de mobile bredbåndsoperatører, at de mobile bredbåndstilbud flere steder i landet giver adgang til bredbånd for husstande og virksomheder, som ikke har adgang via de faste bredbåndsforbindelser. Dækningsgraden vil følgelig kunne være højere end angivet i nogle postnumre. IT- og Telestyrelsen kan ikke på baggrund af de foreliggende indberetninger fra udbyderne af mobile bredbåndsnet identificere de områder, hvor de mobile bredbåndsteknologier kan antages at supplere dækningen med de faste bredbåndsteknologier. DSL DSL er den mest udbredte opkoblingsform til internettet. Over 60 procent af samtlige solgte faste bredbåndsforbindelser i Danmark er DSL-forbindelser. Den mest udbredte form for DSL i Danmark er ADSL - "Asymmetric Digital Subscriber Line". DSL-dækningen er ikke blevet udbygget markant siden 2005, hvor 98 procent af de danske husstande og virksomheder kunne modtage bredbånd via DSL. Medio 2008 kunne mere end 99 procent modtage bredbånd via DSL. 8

9 Cirka husstande og virksomheder på TDC's net ligger ifølge TDC uden for de områder, hvor ADSL-nettet har mulighed for at levere en bredbåndsforbindelse 3. Den fortsatte stigning i DSL-dækningen skyldes primært, at TDC har indført mulighed for Long-reach DSL på selskabets centraler. Long-reach er en teknologi, der muliggør, at ADSL-signalet kan leveres over længere afstande Figur 2: Tilgængelighed af ADSL 4, oktober 2008 Foranstående kort viser den potentielle ADSL-dækning med fuld udbygning af Longreach teknologien. De cirka husstande og virksomheder, der ikke har mulighed for at få en ADSLforbindelse, fordeler sig over hele landet. Det er således en problemstilling, der gør sig gældende både i byområder og på landet. Fælles for de husstande og virksomheder, der ikke kan få en ADSL-forbindelse, er, at de ligger langt fra en af TDC s cirka 1200 centraler. Som det fremgår af det foranstående kort, er ADSL tilgængeligt for over 99 procent af alle husstande og virksomheder i de fleste postnumre på Sjælland, mens dækningen i Jylland er noget lavere. 3 Data bygger på TDC's beregninger af, hvor mange af de leverede kobberlinjer, der kan forsynes med ADSL med en kapacitet på minimum 512 kbit/s. 4 Kilde: TDC 9

10 Nyt i dette års kortlægning er Danmarkskort opdelt efter regioner. Da de danske regioner ikke er ens i areal, indbyggertal eller befolkningstæthed, og de enkelte regioner består af områder med meget forskellig demografi og geografi, vil nedenstående kort aldrig kunne give den samme detaljeringsgrad som kortlægningens opdelinger på postnummer. Kortene over regionerne skal således udelukkende ses som et forsøg på at vise et overordnet billede af, hvordan det står til med bredbåndsudviklingen de danske regioner imellem. Figur 3: Tilgængelighed af ADSL i forhold til antal virksomheder og husstande fordelt på regioner Foranstående figur viser tilgængeligheden af ADSL i regionerne. Figuren viser, at der ikke er den store forskel på tilgængeligheden de enkelte regioner imellem, men kortet viser samtidig, at tilgængeligheden øst for Storebælt er en anelse højere end i resten af landet. Kabelmodem via kabel-tv-net og fællesantenneanlæg Det er muligt at udbyde bredbånd via kabel-net, som også transporterer tv-signaler. I Danmark kan man få en bredbåndsforbindelse over kabel-tv-nettet primært gennem udbyderne TDC ( YouSee ), Telia Stofa og A+ Arrownet og gennem fællesantenneanlæg, som er privat eller kommunalt ejede. Bredbåndsadgang via kabelmodem er generelt set tilgængelig i de tætbefolkede byområder. I et større antal byer er tilgængeligheden via kabelmodem helt oppe på niveau med ADSL. 10

11 Lokalnet LAN LAN-adgang (Local Area Network) betegner en internetforbindelse, der deles med andre via et internt net eksempelvis i en boligforening eller på et kollegium. Det er med en sådan delt bredbåndsforbindelse muligt at opnå mængderabat på bredbånd. LAN er hovedsagelig et tilbud i de største byer, hvor boligmassen gør det fordelagtigt at have lokale net i eksempelvis karreer. LAN tilbydes også enkelte steder uden for byerne specielt på Sydfyn og Lolland. I alt har over husstande og virksomheder i dag adgang til bredbånd via LAN, hvilket svarer til knap 7 procent af alle danske husstande og virksomheder. På baggrund af oplysninger fra de danske LAN-operatører anslås det, at omkring 70 procent af de danske LAN-net er baseret på fiber. Fiberkablet trækkes i de fleste tilfælde ind til boligforeningens kælder, og boligenhederne kables herfra med intern netkabling eller trådløst. De resterende 30 procent er primært baseret på kabel (Coax) og trådløse forbindelser til foreningen. Optiske fiberkabler Optiske fiberkabler giver høje hastigheder og leverer symmetriske forbindelser med ens up- og downstreamkapacitet. Fiberbaseret bredbånd muliggør således IP-baserede tjenester som tv, telefoni og bredbånd gennem samme kabel (såkaldt triple play ). Endvidere bidrager fiberinfrastruktur til yderligere infrastrukturbaseret konkurrence på det samlede bredbåndsmarked. Inden for de seneste år er en række elselskaber begyndt at lægge fiberkabler i forbindelse med nedgravning af elkabler. Elselskaberne havde ultimo 2007 nedgravet cirka km fiberkabler og tomrør 5. Elselskabernes udrulningsplan er at dække halvdelen af de danske husstande inden år Andre selskaber investerer også i fiberkabler, men benytter typisk teknologien som teknisk infrastruktur (såkaldt backbone) og til erhvervsløsninger, mens elselskaberne satser på direkte tilslutning af private slutbrugere. TDC har dog oplyst, at selskabet også lægger et fiberkabel i forbindelse med, at der lægges kobberledninger ind i alt nybyggeri til telefontilslutning. Dette er dog et passivt fiberkabel, som TDC endnu ikke anvender til udbud af bredbånd. Samlet set var der ved udgangen af 2007 næsten km fibernet 6. Sammenlagt angiver fiberudbyderne i dag at kunne tilbyde fiberforbindelser til cirka husstande. Hertil kommer cirka husstande, der kan modtage fiberforbindelser via lokale net i boligforeninger, såkaldt FiberLAN. Samlet set kan 5 Tomrør er rør, som fibernet og andre kabler efterfølgende kan trækkes i. 6 Dette er den totale tracélængde i transmissionsnettet. Hertil kommer de fiberkabler, som ligger i accessnettet - den del af nettet, som forbinder den enkelte slutbruger til fibernettet. 11

12 mere end 18 procent af de danske husstande og virksomheder modtage en fiberforbindelse. Det er dobbelt så mange som for to år siden. Figur 4: Tilgængelighed af fiber i Danmark (i procent), medio 2008 Som det fremgår af figur 4 er tilgængelighed af fiber ikke som udgangspunkt et storbyfænomen, men snarere noget der tilbydes i geografisk afgrænsede områder. Særligt Syd- og Midtjylland har en høj tilgængelighed af fiber, mens resten af landet kun har pletvis dækning. De fiberselskaber, der er medlemmer af Dansk Energi 7, har en målsætning om at investere over 10 milliarder over en 10-årig periode i fibernettet. Frem til 2008 havde elselskaberne investeret cirka 5,5 milliarder kroner i opbygning af deres fibernet, herunder fibernet til styring og kontrol af elforsyning. Det skal dog bemærkes, at elselskaberne opererer regionalt, og at udrulningen af fiber dermed også sker regionalt. TDC er således fortsat den største enkeltaktør og råder med kobbernettet fortsat over landets største access-net. Fibernettet forventes ikke i den nærmeste årrække at udgøre et reelt landsdækkende alternativ til kobbernettet som 7 Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark og omfatter følgende energiselskaber: Bredbånd NORD, Dong Energy Fibernet, Energi Fyn Bredbånd, EnergiMidt FiberBredbånd, Energi Horsens PROFIBER, Energi Randers Tele, GE Fibernet, HEF Bredbånd, MidtVest Bredbånd, NEF Ægte Bredbånd, NRGi Fibernet, SEAS-NVE Fibernet, SYD ENERGI Bredbånd, Sydfyns Intranet, TRE-FOR PROFIBER, Østjysk Energi PROFIBER. 12

13 infrastruktur, men regionalt kan fibernettet visse steder allerede i dag eller inden for kort tid være et reelt alternativ. Hvad angår de danske regioner er tilgængeligheden af fiberforbindelser til husstande og erhverv langt fra ens. Af figur 5 ses, at fiber har størst tilgængelighed i Region Midtjylland og Syddanmark samt Region Hovedstaden, mens fiber er mindre tilgængeligt i Region Nordjylland og Sjælland. Figur 5: Tilgængelighed af fiber (FTTH og FTTx) i forhold til antal virksomheder og husstande fordelt på regioner IT- og Telestyrelsens halvårsstatistik for første halvår 2008 viser, at der i dag er sammenlagt cirka slutbrugere med en fibertilslutning (FTTH og FTTx). Dette er mere end en fordobling i forhold til medio 2007, hvor der sammenlagt var cirka fibertilslutninger. Hertil kommer cirka abonnementer på fiberlan, således at der medio 2008 i alt var cirka fiberbaserede bredbåndsabonnementer i Danmark. Danmark er i international sammenhæng godt med, når det gælder udbredelsen af fiber. Ifølge de nyeste tal fra OECD 8 har Danmark den fjerdestørste udbredelse af fiber blandt OECD-medlemslandene med 3,2 fiberabonnementer per 100 indbyggere. Danmark er kun overgået af Korea, Japan og Sverige. Flere lande har dog ikke 8 OECD broadband figures, first half

14 indberettet data på dette område. Udviklingen forventes at stige støt de kommende år med de igangværende fiberplaner i visse lande (både europæiske og øvrige). Trådløse bredbåndsløsninger Bredbånd via radiosignaler er et område i vækst, og der er i de seneste år blevet udviklet en række nye teknologier på området. Mobilt bredbånd Det mobile 3G-net er medio 2008 tilgængeligt i 89 procent af landet. Særligt i og omkring de største byer er dækningen bedst, men i langt de fleste postnumre er dækningen med 3G over 80 procent af arealet. Det skal imidlertid bemærkes, den mobile bredbåndsdækning er baseret på en teoretisk beregning, og den kan ikke i alle tilfælde tages til indtægt for, at alle ville kunne få en bredbåndsforbindelse eller anvende den samtidig. Nedenstående kort viser den sammenlagte dækning baseret på kortmateriale fra de fire 3G-operatører. Det skal bemærkes, at der ikke nødvendigvis ligger de samme forudsætninger til grund for de fire forskellige dækningskort. Operatørerne har leveret kortmateriale baseret på de forudsætninger, som operatørerne har fundet bedst egnede til at beskrive deres respektive dækning. Figur 6: Mobil bredbåndsdækning - procent af geografisk dækning med mobilt bredbånd opdelt på postnummer. 14

15 Ovenstående kort bygger på oplysninger om dækning med HSDPA fra selskaberne 3, Sonofon, TDC og Telia. Alle disse selskaber udbyder abonnementer til private, der kan anvendes til mobilt bredbånd. Hertil kommer den mobile bredbåndsdækning med CDMA2000 nettet fra ICE.NET. ICE.NET har oplyst over for IT- og Telestyrelsen, at selskabet geografisk dækker 97 procent af Danmarks areal med sit mobile bredbåndsnet. Mobilt bredbånd udbydes enten som rene dataabonnementer til for eksempel USBmodem til bærbare computere eller som kombinerede data og taleabonnementer til mobiltelefoner, der kan anvendes til dataoverførsel. WiMAX I 2005 lancerede flere udbydere WiMAX-tjenester, der i stigende omfang henvender sig til private brugere. IT- og Telestyrelsen gennemførte i juni 2007 en auktion over en tilladelse til brug af ledige FWA-frekvenser. Tilladelsen blev vundet af ELRO Erhverv A/S. ELRO er i fuld gang med at udbygge selskabets WiMAX-net og dækker i dag store dele af Midtog Østjylland. ELRO er i form af et vilkår for ovennævnte tilladelse pålagt inden for en periode på tre år fra tilladelsens udstedelse at dække en nærmere defineret geografisk udbredelse af mindst én markedsført elektronisk kommunikationstjeneste baseret på de frekvenser tilladelsen omfatter. ELRO har oplyst, at selskabet planlægger at etablere landsdækkende WiMAX dækning inden udgangen af Nedenstående kort viser ELRO s planer for udbygning af selskabets trådløse dækning. 15

16 Figur 7: Kort over ELRO s planlagte WiMAX dækning 9 WiMAX udbydes også i Danmark af Danske Telecom/Clearwire, der i dag har dækning i København, Roskilde, Odense, Århus, Randers, Aalborg og Esbjerg. Hotspots Såkaldte hotspots giver trådløs bredbåndsadgang på cafeer, hoteller, biblioteker, tankstationer, campingpladser, lystbådehavne, offentlige torve m.v. Modtagerudstyret til at få adgang til internettet via et hotspot er indbygget i de fleste nyere bærbare computere og findes også i visse mobiltelefoner og håndholdte computere. IT- og Telestyrelsen har udelukkende et samlet overblik over de kommercielle hotspots, hvor internetadgangen udbydes af de danske teleselskaber. Medio 2008 var der lidt over kommercielle hotspots i Danmark. Langt de fleste hotspots stilles 9 Kilde: ELRO 16

17 dog gratis til rådighed af privatpersoner, eksempelvis mellem naboer. Et eksempel på et selskab, der faciliterer en sådan løsning er det spanske firma FON. 10 På websitet OpenWiFi.dk kan der registreres adgang til hotspots, der præsenteres på et Danmarkskort. Medio 2008 var der på OpenWiFi.dk i alt registreret lidt over hotspots. Dette inkluderer både de kommercielle hotspots og åbne ikke-kommercielle hotspots, der er frit tilgængelige for alle. Hotspots udbydes i Danmark også af selskabet Gratis Danmark. Gratis Danmark har meddelt, at selskabet planlægger at opstille gratis trådløse net i 50 større byer i Danmark i samarbejde med interesserede kommuner. Der er ifølge Gratis Danmark allerede indgået aftaler med flere kommuner om opstilling. I alt forventer Gratis Danmark at opstille omkring hotspots til fri afbenyttelse. Bredbåndspaletten Samlet set er der sket en markant udvikling i tilgængeligheden af bredbånd via de forskellige ovenstående infrastrukturer. Flere og flere danskere får således tilbud om flere forskellige typer af bredbåndsteknologier ( Several pipes to the home ). Bredbåndspaletten (figur 8) viser tilgængeligheden af forskellige bredbåndsteknologier rundt om i landet. Paletten omfatter ADSL, trådløst bredbånd, kabelmodem, LAN og fiber. Hertil kommer mobilt bredbånd, der i dag er tilgængeligt i 89 procent af landet. Det findes i alle de danske postnumre. Bredbåndspaletten fortæller ikke, hvilke typer bredbånd den enkelte husstand eller virksomhed kan få. Men jo flere typer tilbud, der findes, des større er potentialet for konkurrence mellem forskellige typer infrastruktur. 10 FON er ikke selv udbyder af de bredbåndsforbindelser, som dets hotspots er tilsluttet. Brugeren køber en trådløs router og stiller en del af sin internetforbindelse gratis til rådighed for andre registrerede FON-brugere. 17

18 Figur 8: Bredbåndspaletten postnummer tilgængelige antal bredbåndsprodukter per Medio 2007 var der gennemsnitligt 2,9 forskellige bredbåndsteknologier tilgængelige i hvert postnummer. Medio 2008 var dette steget til 3,3 bredbåndsteknologier i hvert postnummer. Antallet af postnumre, der alene har ADSL som tilgængelig bredbåndsinfrastruktur, er faldet markant fra 106 postnumre medio 2007 til kun 12 postnumre medio Ligeledes er antallet af postnumre, hvor alle 5 bredbåndsteknologier var tilgængelige, steget fra 83 medio 2007 til 104 postnumre medio Store dele af fremgangen i bredbåndspaletten kan forklares ved, at der det seneste år er blevet udbudt fiber til erhverv i langt de fleste postnumre. Kun ganske få postnumre har ikke et eksisterende fibertilbud til virksomheder. Tilgængeligheden af fiber til hjemmet er også vokset det sidste år og er nu tilgængeligt i 316 postnumre mod blot 216 medio

19 Udbredelse af bredbånd > I det følgende beskrives udbredelsen af bredbånd i Danmark. Der er således tale om antallet af husstande og/eller virksomheder, der er rent faktisk er tilsluttet internettet via en bredbåndsforbindelse. Bredbåndsudbredelsen er stigende for hele landet. Den 30. juni 2008 var der bredbåndsabonnementer i Danmark. Dette svarer til 36,9 bredbåndsforbindelser per 100 indbyggere, eller bredbånd i 71 procent af alle husstande og virksomheder. Som det fremgår af figur 9, er der i næsten alle postnumre en bredbåndsudbredelse på mere end 50 procent (det gælder for 567 af i alt 586 postnumre). Det fremgår ligeledes, at to tredjedele af alle postnumre har en udbredelse på over 65 procent. Figur 9: Udbredelse af bredbånd i forhold til husstande og arbejdssteder Som set i tidligere bredbåndskortlægninger findes den laveste udbredelse fortsat i det nordvestlige Jylland, på de sydfynske øer og på Lolland, men det er en tendens, der ikke længere er så klar, som den har været tidligere. Ser man på de danske regioner, er der en høj bredbåndsudbredelse i alle regioner. Forskellene på udbredelse i de forskellige regioner er meget lille, men den laveste udbredelse er i Region Syddanmark, der er næsten 5 procentpoint bag efter den højeste udbredelse, som er i Region Hovedstaden. 19

20 Figur 10: Udbredelse af bredbånd i forhold til antal virksomheder og husstande fordelt på regioner - procent af husstande og virksomheder med bredbånd opdelt på region. Figur 11 nedenfor viser, hvordan udviklingen i udbredelse de seneste tre år er gået fra en klar overrepræsentation af postnumre med under 50 procents udbredelse i 2006 til i dag, hvor langt over halvdelen af alle postnumre har over 65 procents udbredelse. Hvert syvende postnummer har mindst 80 procents udbredelse. 100% 80% 60% 40% 20% % Figur 11: Udbredelse i postnumre over tid, medio oktober 2008 Stigningen i bredbåndsudbredelsen i Danmark fremgår endvidere af figur 12, der viser det samlede antal faste bredbåndstilslutninger i form af ADSL, kabelmodem og øvrige 20

21 tilslutninger (herunder FWA- og fibertilslutninger) over en syv-årig periode. Udbredelsen er steget fra abonnementer (medio 2003) til abonnementer (medio 2007) % Medio 2003 Medio 2004 Medio 2005 Medio 2006 Medio 2007 Medio % 62 % Ultimo/ End of xdsl Kabelmodem Øvrige Figur 12: Mest udbredte faste typer bredbåndsforbindelser. Antal abonnementer Figuren viser tillige, at der det seneste år er sket en stigning på 9 procent i antallet af faste bredbåndsabonnementer. Der er således tale om en aftagende vækst på det danske bredbåndsmarked baseret på faste bredbåndsforbindelser i forhold til tidligere år, og det første halvår 2008 bød på den laveste stigning både i absolutte tal og procentmæssigt siden 2002, hvor IT- og Telestyrelsen begyndte at indsamle data for antal bredbåndsforbindelser. Væksten i antallet af mobile bredbåndsforbindelser er til gengæld stigende. Ved udgangen af 1. halvår 2008 var der tæt på mobilabonnementer, der havde været anvendt til dataoverførsel over mobilt bredbånd, mens der var rene dataabonnementer til mobilt bredbånd. Rene dataabonnementer skal her forstås som abonnementer til for eksempel USB-modem, der kan tilsluttes en bærbar computer og derved opnå en mobil bredbåndsforbindelse. Alt i alt var der således abonnementer til mobilt bredbånd medio 2008, mod kun ved udgangen af Danmark ligger på en sjetteplads i EU s opgørelse vedrørende udbredelsen af mobilt bredbånd i EU per 1. juli Af opgørelsen fremgår det, at Danmark har en mobil bredbåndspenetration på over 10 abonnementer pr. 100 indbyggere. Danmarks mobile bredbåndspenetrationstal er opgjort på baggrund af EU s definition på mobilt bredbånd. Denne definition skelner ikke mellem abonnementer og trafik fra henholdsvis rene mobile dataabonnementer, der dækker USB-modems og dataindstikskort til computeren, og almindelige mobilabonnementer med mulighed for både tale og dataoverførsel. 21

22 Priser > I Danmark har der inden for de seneste år været markant faldende priser på bredbånd, samtidig med, at andelen af bredbåndsabonnementer med høje kapaciteter er øget betydeligt. Denne udvikling er blandt andet blevet fremmet ved, at internetudbyderne har opgraderet bredbåndsforbindelserne. Bredbåndskunderne har fået tilbudt højere kapacitet til samme pris, som de tidligere betalte for forbindelser med lavere kapacitet. Den billigste ADSL forbindelse med en markedsført kapacitet på 2.048/512 kbit/s, der blev udbudt til mindst 80 procent af befolkningen, kostede den 1. oktober kr. pr. måned. Et år tidligere kostede en tilsvarende bredbåndsforbindelse 328 kr. pr. måned. Det svarer til et prisfald på over 48 procent i løbet af et enkelt år. 11 Kr. per måned kbit/s downstream 2 Mbit/s downstream Figur 13: Prisudvikling 512 kbit/s og 2 Mbit/s upstream, 1. oktober Bredbåndsforbindelser med større kapaciteter har ligeledes oplevet prisfald, men ikke af helt samme størrelsesorden. For eksempel var prisen på den billigste ADSLforbindelse med en downstreamkapacitet på mindst 10 Mbit/s 299 kr. om måneden den 1. oktober På samme tidspunkt året før var prisen 349 kr. per måned. Det svarer til et prisfald på 14 procent på et år IT- og Telestyrelsen: Hallo, hallo ved du hvad det koster? November Det gjorde sig gældende for to bredbåndsabonnementer, henholdsvis en på 10/1 Mbit/s fra Telmore samt en 20/1 Mbit/s fra Fullrate. 13 Det drejer sig om en forbindelse fra Fullrate på 10/2 Mbit/s. 22

23 Hastigheder > Bredbåndshastigheden (kapaciteten) er med til at fastlægge rammerne for borgernes og virksomhedernes anvendelse af internettet. Hastigheder bliver fortsat mere afgørende i takt med, at internettets mange muligheder for avancerede tjenesteydelser udvikles. De seneste år er der sket en konstant stigning i de solgte kapaciteter. Det fremgår blandt andet af Telestatistikken for første halvår 2008, der viser, at 82 procent af bredbånds-abonnementerne i Danmark medio 2008 havde en downstreamkapacitet på 2 Mbit/s eller derover, hvilket svarer til en stigning på 28 procentpoint i forhold til situationen et år tidligere. Tilgængelighed af downstreamkapacitet Med opgradering af den kobberbaserede infrastruktur er ADSL med en kapacitet på minimum 2 Mbit/s tilgængelig for 96 procent af alle husstande og virksomheder. Som det fremgår af figur 15, er den største tilgængelighed på Sjælland, men tilgængeligheden er generelt godt fordelt over hele landet. Figur 14: Tilgængelighed af minimum 2 Mbit/s ADSL, oktober TDC er begyndt at øge kapaciteten (hastigheden) for DSL. Det sker dels ved opgradering af bredbåndsteknologi ( VDSL2-teknologi Very high Speed Digital Subscriber Line), dels ved etablering af fremskudte abonnenttrin, der flytter DSLudstyret i centralerne tættere på brugerne. 14 Kilde: TDC 23

24 VDSL2 muliggør bredbåndshastigheder på op til 50 Mbit/s på den eksisterende kobberinfrastruktur afhængig af afstanden til centralen og kvaliteten af kobberet. TDC forventer, at procent af alle husstande vil få adgang til 50 Mbit/s ved udgangen af 2008.De nye høje hastigheder kan eksempelvis anvendes til at levere fire til fem samtidige tv-kanaler i High Definition -kvalitet til en husstand. I forhold til højere hastigheder er det ikke udelukkende tilstedeværelsen af ADSL, der er afgørende for tilgængeligheden. Tages der udgangspunkt i levering af hastigheder på minimum 10 Mbit/s, er der i flere postnumre en højere tilgængelighed af fiber end ADSL. Figur 16 nedenfor er primært baseret på tilgængeligheden af ADSL, men i de postnumre, hvor der er flere der har adgang til en fiberforbindelse, end der har adgang til ADSL med minimum 10 Mbit/s afspejler kortet i stedet fibertilgængeligheden. I alt er bredbåndsforbindelser med minimum 10 Mbit/s på landsplan tilgængeligt for 68 procent af alle husstande og virksomheder. Tilgængeligheden af minimum 10 Mbit/s er størst i enkelte områder af det vestlige Jylland. Fyn og store dele af Sjælland har en lavere tilgængelighed af minimum 10 Mbit/s bredbånd. TDC er på grund af sin position som dominerende teleselskab forpligtet til at stille sit net og sine bredbåndsprodukter til rådighed for alle udbydere på det hjemlige marked til regulerede engrospriser og vilkår. Derfor har også andre selskaber mulighed for at tilbyde de nye og hurtige bredbåndsforbindelser baseret på kobbernettet. Figur 15: Tilgængelighed af minimum 10 Mbit/s, medio procent af husstande og virksomheder med adgang til bredbånd med minimum 10 Mbit/s opdelt på postnummer. 24

25 Tilgængeligheden af bredbånd med en downstreamkapacitet på minimum 10 Mbit/s opdelt efter regioner fremgår af nedenstående figur 17. Med en forskel på næsten 10 procentpoint er der stor forskel på tilgængeligheden i Region Hovedstaden og Region Sjælland, der har henholdsvis den højeste og laveste tilgængelighed af minimum 10 Mbit/s bredbåndsforbindelser. Der er ikke den store forskel på tilgængeligheden i resten af landet. Figur 16: Tilgængelighed af bredbånd med minimum 10 Mbit/s i forhold til antal virksomheder og husstande fordelt på regioner Bredbånd via kabelmodem markedsføres i dag med hastigheder op til 25 Mbit/s downstream, men grundet opbygningen af kabelnettene udbydes bredbånd de fleste steder kun med begrænset upstreamkapacitet. Kabelmodem markedsføres dog i dag med upstreamkapacitet på op til 2 Mbit/s. 3G-mobilnettet (UMTS) kunne ved lanceringen i 2003 levere hastigheder på op til 384 kbit/s til erhvervs- og privatkunder. Med den igangværende opgradering til HSDPA kan der nu tilbydes hastigheder på for tiden op til 7,2 Mbit/s. Mobilt bredbånd tilbydes i Danmark også over teknologien CDMA-2000, der kan tilbyde hastigheder på op til 2,4 Mbit/s. LTE (Long Term Evolution) er endnu en videreudvikling af 3G med planlagte download-datahastigheder på 100 Mbit/s. Opbygningen af et LTE-net i Danmark må påregnes at ligge nogle år ude i fremtiden. Den oplevede hastighed med mobilt bredbånd afhænger dog meget af flere faktorer, blandt andet af hvor mange der anvender nettet samtidig, hvor langt man er fra 25

26 basisstationen, om man står stille eller er i bevægelse, samt om man er udenfor eller indendøre. I den seneste sammenligning af bredbåndsforbindelser i EU-landene indtager Danmark en syvendeplads, når sammenligningsgrundlaget er andelen af forbindelser med en kapacitet på 2 Mbit/s eller mere. Men Danmark klarer sig en del dårligere, når sammenligningen går på, hvor stor en andel af bredbåndsforbindelserne, der har en kapacitet på 10 Mbit/s eller mere, her indtager Danmark en relativt beskeden 15. plads ud af i alt 22 lande. Udviklingen i downstreamkapacitet Figur 18 viser udviklingen i danskernes bredbåndsabonnementer fordelt på downstreamkapacitet fra medio 2007 til medio under 2 Mbit/s mindst 4 Mibt/s, under 10 Mbit/s mindst 2 Mbit/s, under 4 Mbit/s mindst 10 Mbit/s 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1. H H H Figur 17: Udvikling i downstreamkapacitet, medio Figuren viser, at bredbåndsforbindelsernes downstreamkapacitet generelt er øget fra medio 2007 til medio Medio 2008 havde cirka 82 procent af bredbåndsabonnementerne en downstreamkapacitet på mindst 2 Mbit/s. Et år tidligere udgjorde disse forbindelser kun cirka 54 procent af alle danske bredbåndsabonnementer. Denne vækst er især båret frem af en stigning i antallet af abonnementer på 4 Mbit/s, der er mere end fordoblet det seneste år og ved udgangen af 1. halvår 2008 udgjorde cirka hver fjerde bredbåndsabonnement i Danmark. Udviklingen i upstreamkapacitet Bredbåndsforbindelsernes upstreamkapacitet er blevet mere betydningsfuld. Dette skyldes ikke mindst, at brugen af internettet er gået fra blot at tjekke og simpel 26

27 informationssøgning til langt større grad af aktiv involvering og brug af avancerede tjenester, der kræver, at brugerne selv lægger data ud på nettet. Nedenstående figur viser udviklingen i bredbåndsforbindelsernes upstreamkapacitet. under 265 kbit/s mindst 512 kbit/s, under 1 Mbit/s 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% mindst 256 kbit/s, under 512 kbit/s mindst 1 Mbit/s 1. H H H Figur 18: Udvikling i upstreamkapacitet, medio Figur 19 viser, at 90 procent af de danske bredbåndsforbindelser medio 2007 havde en upstreamkapacitet under 1 Mbit/s, mens kun cirka 10 procent havde en kapacitet på 1 Mbit/s eller mere. Medio 2008 havde lidt mere end 20 procent af bredbåndsforbindelserne en upstreamkapacitet på 1 Mbit/s eller derover. Bredbåndsforbindelsernes upstreamkapacitet er således øget. Men udviklingen er knap så markant, som det er tilfældet for downstreamkapaciteten. I tiden fra medio 2007 til medio 2008 har der således kun været en beskeden stigning på ét procentpoint i andelen af bredbåndsforbindelser med en upstreamkapacitet på mindst 10 Mbit/s. De lave upstreamkapaciteter er kendetegnende for både ADSL- og kabelmodemtilslutninger, hvilket er de mest udbredte fremføringsteknologier - jævnfør figur 12. Fiberforbindelser er derimod symmetriske så upstreamkapacitet og downstreamkapacitet er identiske. Tilstrækkelig upstreamkapacitet er nødvendig for at drage fuld nytte af internettets muligheder. Dette skyldes ikke mindst de seneste års udvikling inden for eksempelvis peer-to-peer -teknologi, som blandt andet Danmarks Radio benytter sig af i sine tilbud om radio og tv over internettet, og som også bruges af flere IP-telefoni- og IP- 27

28 TV-tjenester. For flere af disse tjenester kan upstreamhastigheder på 144 kbit/s være utilstrækkelige IP-telefoni fungerer med en upstreamkapacitet på helt ned til 30 kbit/s afhængigt af teknologien, hvorimod eksempelvis videokonferencer via Skype kræver minimum 256 kbit/s. Kilde: Skype.com. 28

29 Danmark i international sammenhæng > På verdensplan viser OECD s nyeste bredbåndstal fra 1. halvår 2008, der udelukkende bygger på udbredelsen af faste bredbåndsforbindelser, at Danmark på tredje år på trods af den lave vækst det seneste år har verdens højeste bredbåndsudbredelse med næsten 37 bredbåndsabonnementer per 100 indbyggere Denmark Netherlands Source: OECD DSL Cable Fibre/LAN Other Norway Switzerland Iceland Sweden Korea Finland Luxembourg OECD average Canada Figur 19: Bredbåndspenetration pr. 100 indbyggere, top 10, 1. halvår Holland og Norge indtager de næste pladser i OECD s bredbåndsstatistik med henholdsvis 36 og 33 bredbåndsforbindelser per 100 indbyggere, mens OECD s gennemsnit er lidt over 21 bredbåndsforbindelser per 100 indbyggere. 40 Danmark Finland Island Norge Sverige OECD Figur 20: Bredbåndspenetrationen i de nordiske lande og OECD, medio Kilde: OECD 29

30 Danmark har siden midten af 2001 været blandt de OECD-lande, der har den største bredbåndspenetration. Generelt har alle de nordiske lande formået at øge bredbåndspenetrationen inden for de sidste år. Danmark, Sverige, Norge, Island og Finland ligger således et godt stykke over OECD-gennemsnittet for antal bredbåndsforbindelser per 100 indbyggere. Bredbåndspenetrationen er en brugbar indikator for, hvordan det går med at få bredt bredbåndsforbindelser ud til befolkningen. Indikatoren har dog en række begrænsninger, da den blandt andet ikke siger noget om bredbåndsforbindelsernes hastigheder eller befolkningens brug af internettet. Bredbåndspriser Med hensyn til bredbåndspriser har Danmark traditionelt ligget i den dyre ende i sammenligning med de øvrige EU-lande. De seneste års prisnedsættelser og internetudbydernes tilbud til eksisterende kunder om mere kapacitet til samme pris har medført, at Danmark i den seneste sammenligning fra EU-Kommissionen jævnfør figur 21 nu placerer sig omkring EU-gennemsnittet. 0.8 Bredbåndspriser i EU (indeks: 0 til 1, hvor 1 er billigst og 0 er dyrest) Gennemsnit. 2-8 Mbit/s Gennemsnit. 1-2 Mbit/s Gennemsnit pris/mbit/s PL SK BG CZ BE HU MT ES IE FI CY LT EE PT RO DK LV NO AT DE LU EL SI IT NL SE UK FR BB price. Median offer Basket 2Mbs-8 Mbs BB price. Median Figur offer : Bredbåndspriser i EU medio Basket 1Mbs-2 Mbs Median of price/speed Kilde: Data fra OECD s bredbåndsportal, tabel 1G. Juni Kilde: EU-Kommissionen: Future networks and the internet Indexing Broadband Performance Det skal bemærkes, at prissammenligningen tager højde for forskelle i landenes købekraft, og at den kun er baseret på forbindelser på mellem 1 Mbit/s og 8 Mbit/s downstream. Den siger dermed ikke noget om prisudviklingen i EU for bredbåndsforbindelser med en downstream kapacitet på mere end 8 Mbit/s 30

31 Metode og datagrundlag > Metodegrundlag Data til brug for denne bredbåndskortlægning er distribueret på postnummerniveau. Denne områdeafgrænsning er valgt, da den giver en større detaljeringsgrad end eksempelvis afgrænsning på baggrund af kommunegrænser. Selvom en opgørelse på postnummerniveau giver et finkornet billede, er der dog stadig unøjagtigheder forbundet med opgørelsen. Et postnummer består som regel af områder med tæt bebyggelse samt områder med mindre tæt bebyggelse for eksempel en større by og nogle mindre forstæder. Den dækningsprocent eller udbredelsesprocent, der er vist på figurerne, er en samlet procent for hele postnummeret, selv om de tæt bebyggede områder som oftest vil være bedre dækket end de mindre tæt bebyggede. Teknologineutrale kort IT- og Telestyrelsen har ikke adgang til oplysninger om, hvor i de enkelte postnumre de enkelte udbydere har bredbåndsdækning, men udelukkende hvor stor andel af husstande og virksomheder i et postnummer, der kan forsynes. For trådløse og mobile bredbåndsteknologier har IT- og Telestyrelsen oplysninger om den arealmæssige dækning. Normalt vil et postnummer bestå af både byer med høj befolkningstæthed og områder udenfor byerne med mindre befolkningstæthed. Da den mobile bredbåndsdækning normalt er centreret omkring de tæt befolkede områder, vil en given arealdækning omfatte en større dækning af husstande og virksomheder. I de enkelte dækningskort, hvor dækningen fra forskellige faste bredbåndsteknologier er lagt sammen, er dette gjort ved i hvert postnummer at tage udgangspunkt i den teknologi, der tilbyder den bedste dækning. Kortene viser med andre ord udelukkende en minimumsdækning. Steder, hvor forskellige dækningsområder ikke overlapper fuldstændig, vil der således være en bedre bredbåndsdækning end kortlægningen viser. De teknologineutrale kort kan være upræcise, hvis dækningen med de enkelte teknologier ikke er klart afgrænset i forhold til postnummergrænserne. Hvis en dækning er indberettet i ét postnummer, men reelt dækker over dækning i flere end ét postnummer vil dækningen således blive overrepræsenteret i det ene postnummer på bekostning af dækningen i de øvrige postnumre. IT- og Telestyrelsen har ikke haft mulighed for at undersøge om dette er tilfældet i indberetningerne til kortlægningen. Samlet set bør de teknologineutrale dækningskort betragtes som sandsynliggørelse af dækningen i de enkelte postnumre. Af samme grund har IT- og Telestyrelsen i kortlægningen valgt ikke at detaljere dækningen yderligere end kategorien over 99 procent dækning. Denne kategori dækker således over postnumre, hvor der mindst er 99 procent af alle husstande og virksomheder, der har adgang til bredbånd. IT- og Telestyrelsens vurdering af, hvor mange husstande og virksomheder, der i dag er uden bredbåndsdækning, er af samme årsag udelukkende præsenteret som afrundede tal. Tilgængelighed af fiber Tilgængeligheden af fiber er beregnet ud fra antal tilgængelige fibertilslutninger i hvert postnummer. Tilgængeligheden af fiber er udregnet med udgangspunkt i de allerede etablerede fiberforbindelser (FTTH), elselskabernes 'Homes passed', der vil 31

32 kunne tilsluttes bredbåndsnettet med en beskeden graveindsats i form af for eksempel etablering af forbindelse fra hus til grundskel eller tilsvarende. Udbredelse af bredbånd Den samlede udbredelse af bredbånd på postnummerniveau er udregnet ud fra det samlede antal abonnenter på ADSL- og kabelmodem, bolignet-tilslutninger, Fiber og WiMAX. Opgørelsen af husstande og virksomheder, der ikke kan tilbydes ADSL, er sket på baggrund af oplysninger fra TDC. Datagrundlaget Datagrundlaget bag kortlægningen er baseret på oplysninger, som IT- og Telestyrelsen har indhentet fra relevante udbydere i efteråret Der er dog ikke tale om et 100 procent fyldestgørende billede, idet der kan forekomme bredbåndsudbydere, som ITog Telestyrelsen ikke er bekendt med. Da de danske regioner ikke er ens i areal, indbyggertal eller befolkningstæthed, og de enkelte regioner består af områder med meget forskellig demografi og geografi, vil kortlægningens regionskort aldrig give den samme detaljeringsgrad som kortlægningens postnummerkort. Kortene over regionerne skal således udelukkende ses som et forsøg på at vise et overordnet billede af, hvordan det står til med bredbåndsudviklingen de danske regioner imellem. 32

33 Bilag 1: Tekniske termer og begrebsdefinitioner > Tilgængelighed dækker over den andel af husstande og/eller virksomheder, der, eventuelt med en beskeden graveindsats, har mulighed for at få adgang til internettet via en bredbåndsforbindelse. Opgøres i procent af husstande og virksomheder per postnummer. Udbredelse dækker over det antal husstande og/eller virksomheder, der er tilsluttet internettet via en bredbåndsforbindelse. Opgøres i antal abonnementer per postnummer. Bredbånd. Betegnelsen bredbånd anvendes i denne publikation som en fælles betegnelse for internetforbindelser med en downstreamhastighed på mindst 144 kbit/s, det vil sige hurtigere end analogt telefonmodem og ISDN. EU-kommissionen bruger denne hastighedsgrænse i sine statistikker, mens OECD har lagt grænsen ved 256 kbit/s. LAN. Husstande i boligforeninger og kollegier m.v. kan via et internt lokalnet (LAN) deles om en fælles internetforbindelse, f.eks. optisk fiber, FWA eller ADSL. Lokalnettet kan være såvel kabelbaseret som trådløst. Den samlede kapacitet i LANnetværket skal deles mellem de enkelte husstande der er tilsluttet netværket. Den enkelte husstand opnår typisk en hastighed, der minimum svarer til et ADSL- eller kabelmodemabonnement og op til 10 Mbit/s. FWA. FWA (Fixed Wireless Access) er et radiobaseret system, der udgør et alternativ til kabelbaserede løsninger. FWA udbydes i forskellige frekvensbånd. I 3,5 GHzbåndet og i 10 GHz-båndet udbydes der hastigheder op til 4 Mbit/s. Tjenesterne retter sig fortrinsvis mod mindre virksomheder. I 26 GHz-båndet udbydes der typisk hastigheder op til 34 Mbit/s. FWA kræver, at der ikke er fysiske barrierer mellem sender og modtager, og FWA kan således ikke bruges til at udbyde internet direkte til den enkelte bruger. Tjenesterne i det høje frekvensbånd retter sig primært mod større virksomheder, boligforeninger og teleudbydere. Hotspots. Et hotspot giver trådløs bredbåndsadgang fra offentligt tilgængelige steder, som for eksempel cafeer, restauranter, hoteller, biblioteker, offentlige pladser og tankstationer. Hastigheden i et hotspot er afhængig af dels kapaciteten i den bagvedliggende internetforbindelse, dels antallet af samtidige brugere. Hastigheden er typisk op til 10 Mbit/s. Kabelmodem. Kabelmodem er en enhed, der ved tilkobling til kabel-tv-net eller fællesantenneanlæg gør det muligt at sende og modtage datasignaler, der fremføres i antenneanlægget ved siden af radio- og tv-programmer. Kabelmodem udbydes overvejende til private hustande med garanterede hastigheder op til 20 Mbit/s. Mobile adgangsveje. UMTS (Universal Mobile Telecommunications System eller 3G) mobildatatjenester giver en maksimal hastighed på op til 384 kbit/s. En videreudvikling af UMTS kaldet HSDPA gør det endvidere teoretisk muligt i dag at sende data med op til 10,8 Mbit/s. HSDPA er ved at blive implementeret i de danske 3G-net, foreløbig med en maksimal downstreamhastighed på 7,2 Mbit/s. 33

34 Optiske fibre. Fiberkabler er lavet af glas. Signalerne transmitteres som lyssignaler, hvilket gør datakapaciteten stort set ubegrænset, forventes at kunne dække virksomheders og husstandes behov i mange år fremover. Ud over høje hastigheder er fiberforbindelser også symmetriske. Det betyder, at downstreamkapaciteten tilsvarer upstreamkapaciteten, hvilket er væsensforskelligt fra andre former for bredbånd, hvor upstream er markant lavere end downstream. Fiber anvendes i stigende omfang som adgangsvej til større virksomheder og boligforeninger, men tilbydes også privatkunder. Inden for de seneste år har flere elforsyningsselskaber i forbindelse med nedgravning af el-nettet samtidig nedlagt optiske fibre, og til disse fibre forbindes nu virksomheder og husstande i stigende udstrækning med individuelle optiske fibre. Optiske fiberforbindelser til private husstande udbydes i dag med hastigheder fra typisk 4-10 Mbit/s og op til 100 Mbit/s. WiMAX. WiMAX (Worldwide Interoperability for Microwave Access) er i teknisk forstand i familie med FWA (er en teknisk standard inden for FWA), men adskiller sig på væsentlige punkter. Hvor FWA benyttes til punkt-til-punkt (fra sender til en virksomhed eller en boligforening) og er forbundet med forholdsvis høje etableringsomkostninger, er WiMAX en punkt-til-multipunkt -teknologi med forholdsvis beskedne etableringsomkostninger. En WiMAX-modtager behøver ikke kunne se senderen. Det betyder, at WiMAX er velegnet til udbud af bredbånd til individuelle brugere private såvel som erhvervsmæssige. WiFi. WiFi (Wireless Fidelity) er navnet på udstyr til trådløst lokalnet baseret på standarderne under IEEE , og som er certificeret af organisationen WiFi Alliance. WiFi-udstyr fra forskellige fabrikanter kan fungere sammen i samme net. WiFi benytter det tilladelsesfrie frekvensbånd ved 2,4 GHz. xdsl. xdsl (diverse Digital Subscriber Lines) er betegnelsen for en digital adgangsteknologi, der giver mulighed for at bruge den traditionelle telefonforbindelse til datatransmission med høj hastighed. Der er flere forskellige varianter, hvor x erstattes af et specifikt bogstav. ADSL er den mest udbredte variant af xdslteknologien, og udbydes i dag med hastigheder op til 50 Mbit/s. Dette kaldes dog VDSL2+-teknologi. 34

Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009

Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009 Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009 status IT- og Telestyrelsen December 2009 Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2011

Bredbåndskortlægning 2011 Bredbåndskortlægning 2011 Publikationen kan hentes på: www.itst.dk ISSN: 1903-3761 Version af 8. marts 2012 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Tilgængelighed af downstreamkapacitet 5 Tilgængelighed

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2010

Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2010 Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2010 IT- og Telestyrelsen November 2010 Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2007 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2007

Bredbåndskortlægning 2007 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2007 Bredbåndskortlægning 2007 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2007 Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545 0000

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2013

Bredbåndskortlægning 2013 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt Bredbåndskortlægning 2013 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 1903-3761 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Udkast juli 2009 Udsendt af IT- og Telestyrelsen Danmark www.itst.dk Dette bilag giver en

Læs mere

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010 900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne 891,9 896,9 MHz og 936,9 941,9 MHz samt 1710,1-1720,1 MHz og 1805,1-1815,1 MHz Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked

Læs mere

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Bilag B: Oversigt over det danske telemarked Februar 2010 Udsendt af IT- og Telestyrelsen

Læs mere

800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012

800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012 800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne i frekvensbåndene 791-821 MHz og 832-862 Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked Marts 2012 Udsendt af Erhvervsstyrelsen Danmark www.itst.dk

Læs mere

2. It-infrastruktur. 2.1 Introduktion

2. It-infrastruktur. 2.1 Introduktion It-infrastruktur 21 2. It-infrastruktur 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes mulighed for at bruge de ny it-muligheder.

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2012

Bredbåndskortlægning 2012 Bredbåndskortlægning 2012 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 1903-3761 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Tilgængelighed af downstreamkapacitet

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre

Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre It-infrastruktur 9 1. It-infrastruktur Figur 1.1 Bredbåndsdækning 1 8 Procent 96 98 98 9 9 97 9 9 9 9 87 88 6 4 64 6 6 6 47 5 44 2 14 4 5 9 Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre 21 22 23 24 25 26 Kilde:

Læs mere

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: ISSN: 1903-3753 2 Telestatistikken for andet halvår af 2014 giver et indblik i den seneste udvikling på telemarkedet. Her beskrives de væsentligste

Læs mere

om ENERGISElSKAbERNES fibernet

om ENERGISElSKAbERNES fibernet 6 punkterede MYTER om energiselskabernes fibernet 2 1 MYTE: Danskerne vil ikke have fibernet Fibernet er den hurtigst voksende bredbåndsteknologi i Danmark. Antallet af danskere der vælger fibernet, stiger

Læs mere

0 20 40 60 80 100 Procent

0 20 40 60 80 100 Procent It-infrastruktur 9 1. It-infrastruktur Figur 1.1 Tilgængelighed af xdsl. Medio 2005 Holland* Luxembourg Korea* Belgien Schweiz* * Japan* New Zealand* Island Tyskland* 99,8 98,0 98,0 96,0 95,7 94,1 93,0

Læs mere

Telenor dækningskort

Telenor dækningskort 3 s dækningskort TDC dækningskort Telenor dækningskort Telia dækningskort Faste bredbåndsforbindelser Downloadhastigheder Faste bredbåndsforbindelser Uploadhastigheder Notat vedr. analyse af bredba ndstilgængelighed

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i 2 eksemplarer et notat fra IT- og Telestyrelsen om omkostninger ved at sikre 100 % s dækning med bredbånd

Læs mere

Telestatistik Første halvår 2014

Telestatistik Første halvår 2014 Telestatistik Første halvår 214 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og mobilt bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

Kortlægning af bredbånd i Danmark. - Status medio 2004

Kortlægning af bredbånd i Danmark. - Status medio 2004 Kortlægning af bredbånd i Danmark - Status medio 2004 Oktober 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 1.1 Indledning... 3 1.2 IT- og Telestyrelsens årlige bredbåndskortlægning...

Læs mere

Telestatistik Første halvår 2012

Telestatistik Første halvår 2012 Telestatistik Første halvår 2012 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 1903-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og - bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

Telestatistik Andet halvår 2013

Telestatistik Andet halvår 2013 Telestatistik Andet halvår Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og mobilt bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

Telestatistik Første halvår 2010

Telestatistik Første halvår 2010 Telestatistik Første halvår 2010 Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk ISSN: 1903-3753 Version af 21. december 2010 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2006. Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2006

Bredbåndskortlægning 2006. Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2006 Bredbåndskortlægning 2006 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2006 IT- og Telestyrelsen November 2006 Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 5 3. OVERSIGT OVER DIGITALE

Læs mere

Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk. Det digitale samfund 2009. Udgivet af: IT- og Telestyrelsen

Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk. Det digitale samfund 2009. Udgivet af: IT- og Telestyrelsen Det digitale samfund 2009 Udgivet af: IT- og Telestyrelsen Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545

Læs mere

Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge.

Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge. Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge. Baggrund De eksisterende bredbåndsmuligheder, som enten er eller fastnet via TDC s telefonkabler (PSTN-net) med lave båndbredder (fra under 1 Mbit og op til maks.

Læs mere

IT- og Telestyrelsens kortlægning af hurtige adgangsveje i Danmark. - Status medio 2003

IT- og Telestyrelsens kortlægning af hurtige adgangsveje i Danmark. - Status medio 2003 IT- og Telestyrelsens kortlægning af hurtige adgangsveje i Danmark - Status medio 2003 Oktober 2003 Kapitel 1 Indledning IT- og Telestyrelsen har gennemført en ny kortlægning af hurtige adgangsveje til

Læs mere

Indhold > Forord 4. 1 Indledning 6

Indhold > Forord 4. 1 Indledning 6 Det digitale samfund 21 Indhold > Forord 4 1 Indledning 6 2 Digital infrastruktur 7 2.1 Hovedresultater 7 2.2 Videnskabsministeriets initiativer for at skabe bedre digital infrastruktur 8 2.3 Investeringer

Læs mere

Høringssvar på LRIAC model på fiber samt udkast til prisafgørelse på TDC fiber, kabel-tv net samt multicast

Høringssvar på LRIAC model på fiber samt udkast til prisafgørelse på TDC fiber, kabel-tv net samt multicast IT- og Telestyrelsen Att.: Markedskontoret Sendt pr. e-mail til mk@itst.dk Rosenørns Allé 9 DK 1970 Frederiksberg C Tlf: 35 300 400 Fax: 35 300 401 e-mail: de@danskenergi.dk www.danskenergi.dk Dok. ansvarlig:

Læs mere

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Skanderborg, 16. juni, 2013 CNP Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg East Phone: +45 9940 8747, Fax: +45 98151739 E-mail: mj(at)es.aau.dk

Læs mere

Til udvalgets orientering fremsendes hermed Bredbåndskortlægningen for 2006.

Til udvalgets orientering fremsendes hermed Bredbåndskortlægningen for 2006. Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 60 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Til udvalgets orientering fremsendes

Læs mere

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark?

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? HVORDAN KAN KOMMUNERNE FREMME UDVIKLINGEN AF DEN DANSKE IT INFRASTRUKTUR? MICHAEL JENSEN, CENTER FOR NETVÆRKSPLANLÆGNING, AALBORG UNIVERSITET Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? I Danmark har

Læs mere

Bredbå nd i Region Nordjyllånd

Bredbå nd i Region Nordjyllånd Bredbå nd i Region Nordjyllånd En opdateret analyse af bredbåndsudbud i regionen Center for Netværksplanlægning Aalborg Universitet 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Analysens Hovedkonklusioner...

Læs mere

TDC Netstrategi 2020

TDC Netstrategi 2020 TDC Netstrategi 2020 Briefing Jacob Zentio Larsen Vicedirektør, Teknologi og Planlægning Cable Management Forum, 8. juni 2012 1 TDC netstrategi 2020 All-IP målsætning Ved udgangen af 2020 vil TDC s netværk

Læs mere

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V).

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 282 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 6. juni 2013 Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt

Læs mere

Bredbå nd på Långelånd

Bredbå nd på Långelånd Bredbå nd på Långelånd Et notat om den nuværende status på den digitale infrastruktur i Langeland Kommune Center for Netværksplanlægning Aalborg Universitet, Marts 2014 Indholdsfortegnelse Introduktion...

Læs mere

DIGITAL AGENDA UPLOAD-VEJEN TIL DEN DIGITALE VÆKST. N o 01/2012

DIGITAL AGENDA UPLOAD-VEJEN TIL DEN DIGITALE VÆKST. N o 01/2012 N o 1/212 UPLOAD-VEJEN TIL DEN DIGITALE VÆKST Hurtige upstream-hastigheder understøtter brugen af en lang række nye digitale tjenester, og er af afgørende betydning for danske virksomheder og borgeres

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgangsveje til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion It-infrastruktur skal bidrage til fremtidens vidensamfund Kapitlets indhold Udbredelsen af bredbånd stiger fortsat i alle

Læs mere

Brugerundersøgelse april/maj Foretaget af Userneeds 1000 respondenter Screenet på alder, region og politisk tilhør

Brugerundersøgelse april/maj Foretaget af Userneeds 1000 respondenter Screenet på alder, region og politisk tilhør Brugerundersøgelse april/maj 2011 Foretaget af Userneeds 1000 respondenter Screenet på alder, region og politisk tilhør Ville du, ved køb af ny bolig, spørge ejendomsmægleren om hvilken type bredbåndsforbindelse

Læs mere

Version af 7.april 2011

Version af 7.april 2011 Version af 7.april 211 Det digitale samfund 21 Indhold > Forord 4 1 Indledning 6 2 Digital infrastruktur 7 2.1 Hovedresultater 7 2.2 Videnskabsministeriets initiativer for at skabe bedre digital infrastruktur

Læs mere

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø DANSK METAL IT-Sekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2140 e-mail: it@danskmetal.dk IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group. 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016

Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group. 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016 Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016 1 Agenda: Digital vækst hvad skal der til? 1. Danmark er i den digitale superliga 2. En branche under pres 3. Tid

Læs mere

Danmark i digital balance - v/koncerndirektør Martin Lippert

Danmark i digital balance - v/koncerndirektør Martin Lippert Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 69 Offentligt Danmark i digital balance - v/koncerndirektør Martin Lippert Foretræde for Udvalget for Landdistrikter og Øer 1 Agenda 1) TDCs

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Behov for hurtigere bredbånd og øget bredbåndskonkurrence i Danmark

Behov for hurtigere bredbånd og øget bredbåndskonkurrence i Danmark Behov for hurtigere bredbånd og øget bredbåndskonkurrence i Danmark Simen Karlsen, Ph.d. Henrik Ballebye Okholm, Signe Rølmer 28. august 2013 Dansk Energi har bedt Copenhagen Economics undersøge konkurrencesituationen

Læs mere

Høring om frit valg af tv-distributør i boligforeninger mv.

Høring om frit valg af tv-distributør i boligforeninger mv. Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Att.: Lene Gelting Sendt per email: kum@kum.dk, lgp@kum.dk Dok. ansvarlig: CHB Sekretær: Sagsnr: s2015-852 Doknr: d2015-17561-21.1 4. januar 2016 Høring om

Læs mere

Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012. Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi

Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012. Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012 Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi Ville du, ved valg af ny bolig, spørge ejendomsmægleren

Læs mere

Bilag 1: Tidslinje/historie (Egen fremstilling)

Bilag 1: Tidslinje/historie (Egen fremstilling) Bilagsoversigt Bilag 1: Tidslinje/historie... 2 Bilag 2: Backbone- og acessnettet... 4 Bilag 3: Investeringer i telesektoren... 5 Bilag 4: Bredbåndsabonnementer... 6 Bilag 5: Udviklingen i internet trafik...

Læs mere

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv. Figur 1.1 Udbredelse af hurtige adgangsveje oktober 2003 30 Pr. 0 indbyggere 25 20,3 15 5 0 14,9 7,5 9,7 7,6 6,5 1,,5 3,4 4,4 7, 6,7 5,6 3,4 4,5 5,7 5,1 4,4 2,9 3,0 1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0

Læs mere

Bredbåndsdækningen i Danmark 2014

Bredbåndsdækningen i Danmark 2014 Bredbåndsdækningen i Danmark 2014 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 1903-3761 Marts 2015 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Bredbåndsdækning

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 202 Offentligt. Bredbåndsdækningen i Danmark 2015

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 202 Offentligt. Bredbåndsdækningen i Danmark 2015 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 202 Offentligt Bredbåndsdækningen i Danmark 2015 Publikationen kan hentes på Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk ISSN: 1903-3761 ISBN:

Læs mere

Mobilkortlægning 2012

Mobilkortlægning 2012 Mobilkortlægning 2012 Publikationen kan hentes på: www.erst.dk ISSN: 2245-7291 17. december 2012 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 5 Udendørs taledækning opgjort på postnummerniveau 6 Beregnet

Læs mere

Informationssamfundet Danmark. It-status 2005

Informationssamfundet Danmark. It-status 2005 Informationssamfundet Danmark It-status 25 Information Society Denmark ICT Status 25 IKT er afgørende for produktivitet og innovation Det står efterhånden klart for de fleste, at globaliseringen stiller

Læs mere

God debat på Landsbyernes Dag

God debat på Landsbyernes Dag Landsbyernes Dag Landdistrikternes Fællesråd Nørregade 12 6600 Vejen Tel. +45 76 340 350 Fax +45 76 340 359 mail@landdistrikterne.dk www.landdistrikterne.dk Vejen, den 27. marts 2012 God debat på Landsbyernes

Læs mere

Informationssamfundet Danmark

Informationssamfundet Danmark Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Informationssamfundet Danmark It-status 2006 Information Society Denmark ICT Status 2006 IT- og Telestyrelsen Ministeriet for Videnskab

Læs mere

Informationssamfundet Danmark. It-status 2004

Informationssamfundet Danmark. It-status 2004 Informationssamfundet Danmark It-status 2004 Information Society Denmark ICT Status 2004 Informationssamfundet Danmark It-status 2004 Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Sagsnr.: 2014/0008325 Dato: 4. september 2014. Udbredelse af bredbånd i Halsnæs Kommune data og teoretiske beregninger

Sagsnr.: 2014/0008325 Dato: 4. september 2014. Udbredelse af bredbånd i Halsnæs Kommune data og teoretiske beregninger Sagsnr.: 2014/0008325 Dato: 4. september 2014 Titel: Udbredelse af bredbånd i Halsnæs Kommune data og teoretiske beregninger Sagsbehandler: Signe Friis Direktionskonsulent Kort vedr. udbredelse af bredbånd

Læs mere

Frederikshavn Kommune og bredbånd

Frederikshavn Kommune og bredbånd Frederikshavn Kommune og bredbånd Et forsøg på at lave en status på Bredbånd i Frederikshavn Kommune Mogens Kahr Nielsen, IT chef, Frederikshavn Kommune Status på IT forbindelser i landdistrikterne Her

Læs mere

Engrossalg via TDC s Kabel-tv net. Marts 2015

Engrossalg via TDC s Kabel-tv net. Marts 2015 Engrossalg via TDC s Kabel-tv net Marts 2015 Baggrund Den gældende regulering på marked 5 pålægger TDC at tilbyde, at andre teleselskaber kan aftage bredbåndstilslutninger via TDC s kabel-tv net. TDC kan

Læs mere

Svar: Tak for invitationen til at komme i dag og redegøre for mobildækningen i landets yderområder, og hvad regeringen gør for at styrke dækningen.

Svar: Tak for invitationen til at komme i dag og redegøre for mobildækningen i landets yderområder, og hvad regeringen gør for at styrke dækningen. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14 ULØ Alm.del Bilag 196 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER KUN DET TALTE ORD GÆLDER Samråd i ULØ den 16. september 2014 Spørgsmål S stillet efter ønske fra Mette Hjermind

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

IT Connect. IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning

IT Connect. IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning IT Connect IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning Fremtiden Der er fornuft i at eje sit eget netværk, hvis man ønsker at være uafhængig af ydre omstændigheder Vi er på forkant med nettet Internettet med de

Læs mere

Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling Ekstraordinær generalforsamling Sømod Fiberlaug, 04.02.2015 Sted: Lokaler udlånt af Ungdomsskolen på Horsebakken 19, 2400 København NV Deltagere: I alt var 66 medlemmer repræsenteret (heraf 22 ved fuldmagt).

Læs mere

IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland

IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland Nordkraft, 27. november, 2012 CNP Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg East Phone: +45 9940

Læs mere

Nemt, enkelt og ligetil. Danmarks største leverandør af fibernet

Nemt, enkelt og ligetil. Danmarks største leverandør af fibernet 1 Nemt, enkelt og ligetil Danmarks største leverandør af fibernet Nemt, enkelt og ligetil 2 Mission Vi vil være en ledende aktør i udbygningen af Danmarks digitale infrastruktur og derigennem sikre lokal,

Læs mere

31. oktober 2011. Bredbånd I Region Nordjylland. Analyse af bredbåndsudbud og efterspørgsel i regionen. Center for NetværksPlanlægning, AAU

31. oktober 2011. Bredbånd I Region Nordjylland. Analyse af bredbåndsudbud og efterspørgsel i regionen. Center for NetværksPlanlægning, AAU 31. oktober 2011 Bredbånd I Region Nordjylland Analyse af bredbåndsudbud og efterspørgsel i regionen Center for NetværksPlanlægning, AAU Bredbånd I Region Nordjylland Analyse af bredbåndsudbud og efterspørgsel

Læs mere

Bilag 1a. Produktspecifikation for Adgang BSA Kabel-tv net

Bilag 1a. Produktspecifikation for Adgang BSA Kabel-tv net Bilag 1a. Produktspecifikation for Adgang BSA Kabel-tv net Indholdsfortegnelse 1. PRÆAMBEL... 2 2. DEFINITIONER... 2 3. PRODUKTBESKRIVELSE... 3 3.1 Kundeinstallation... 3 3.2 Provisionering / aktivering...

Læs mere

PRODUKTDOKUMENTATION FLEXFONE INTERNET

PRODUKTDOKUMENTATION FLEXFONE INTERNET PRODUKTDOKUMENTATION FLEXFONE INTERNET xdsl og Fiber fra Flexfone Flexfone Internet Internet fra Flexfone er lynhurtigt og sikkert for din virksomhed at bruge. I kan altid kommunikere med omverdenen igennem

Læs mere

IT- og Telestyrelsens internationale benchmark af hurtige adgangsveje. - Status medio 2003

IT- og Telestyrelsens internationale benchmark af hurtige adgangsveje. - Status medio 2003 IT- og Telestyrelsens internationale benchmark af hurtige adgangsveje - Status medio 2003 Oktober 2003 Kapitel 1 Indledning Et af regeringens overordnede mål er, at Danmark skal være en førende IT-nation.

Læs mere

Telestatistik Andet halvår 2015

Telestatistik Andet halvår 2015 Telestatistik Andet halvår Publikationen kan hentes på Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Hovedtal 5 Bredbånd 6 Telefoni 16 Andre

Læs mere

Datapakke. Data. Afsender. Modtager

Datapakke. Data. Afsender. Modtager Program Kl. 17,00 Opstart og velkomst fra afdelingen Kl. 17,15 Hvad er bredbånd og datakommunikation Kl. 18,00 Spisning Kl. 18,45 Film omkring, hvad er datakommunikation og netværksudstyr Kl. 19,30 Hvilke

Læs mere

Informationssamfundet Danmark. It-status 2004

Informationssamfundet Danmark. It-status 2004 Informationssamfundet Danmark It-status 2004 Information Society Denmark ICT Status 2004 Informationssamfundet Danmark It-status 2004 Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi

Læs mere

Telestatistik Datagrundlag og metode: Første halvår 2010

Telestatistik Datagrundlag og metode: Første halvår 2010 Telestatistik Datagrundlag og metode: Første halvår 2010 Telestatistik første halvår 2010 kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk Indholdsfortegnelse SIDE Diskretionsgrænse 3 Udbydere

Læs mere

Telestatistik Andet halvår 2011

Telestatistik Andet halvår 2011 Telestatistik Andet halvår Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.itst.dk ISSN: 1903-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni- og bredbånd 5 Fastnet internet

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Nu kommer bredbånds-wwan: hvilken betydning har det for den mobile professionelle bruger?

Nu kommer bredbånds-wwan: hvilken betydning har det for den mobile professionelle bruger? artikel Nu kommer bredbånds-wwan Nu kommer bredbånds-wwan: hvilken betydning har det for den mobile professionelle bruger? Problemfri højhastighedsforbindelse er i stadig stigende grad blevet nøglen til

Læs mere

RKSK. Digital infrastruktur i verdensklasse

RKSK. Digital infrastruktur i verdensklasse RKSK Digital infrastruktur i verdensklasse Digital infrastruktur: En forudsætning for vækst og bosætning Borgere og virksomheders adgang til hurtig bredbånd og mobildækning i Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs mere

Engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. Udkast til markedsafgrænsning og analyse

Engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. Udkast til markedsafgrænsning og analyse Engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4) Udkast til markedsafgrænsning og analyse Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk 30. september 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

Telestatistik Datagrundlag og metode: Andet halvår 2012

Telestatistik Datagrundlag og metode: Andet halvår 2012 Telestatistik Datagrundlag og metode: Andet halvår 2012 Telestatistik - andet halvår 2012 kan hentes på www.erst.dk Indholdsfortegnelse SIDE Diskretionsgrænse 3 Udbydere 2. halvår 2012 4 Brands 6 TELESTATISTIK

Læs mere

internetadgang 2006 En undersøgelse af virksomhedernes i Ny Frederikshavn Kommune

internetadgang 2006 En undersøgelse af virksomhedernes i Ny Frederikshavn Kommune En undersøgelse af virksomhedernes internetadgang 2006 i Ny Frederikshavn Kommune Udarbejdet af Martin Trier Lund på vegne af Frederikshavn Kommune og Erhvervenes Hus Indholdsfortegnelse INDLEDNING...1

Læs mere

Kom godt i gang med. Comega fiberboks

Kom godt i gang med. Comega fiberboks Kom godt i gang med Comega fiberboks Tillykke med din nye fiberboks Inden du får glæde af fiberbredbåndet, skal du have tilsluttet computer, TV og telefon til fiberboksen. Med denne lille vejledning finder

Læs mere

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven UDKAST 15. oktober 2013 Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven 1. Indledning Denne vejledning til erhvervsfremmeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010,

Læs mere

Økonomiske nøgletal for telebranchen 2011

Økonomiske nøgletal for telebranchen 2011 Økonomiske nøgletal for telebranchen 2011 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk/it-og-telestatistik ISSN: 1903-3745 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Telebranchens omsætning

Læs mere

Introduktion til fastnetbredbånd

Introduktion til fastnetbredbånd Introduktion til fastnetbredbånd Oversigt over de meste anvendte begreber Begreb Accessnet Accessforbindelse (-linje) ADSL Aggregeringsnet Arkivtjeneste Backbonenet Bitstream Access Broadcast BSA Central

Læs mere

Pair Bonding 25/6-2015 Ver 2.0

Pair Bonding 25/6-2015 Ver 2.0 1 Pair Bonding 25/6-2015 Ver 2.0 Pair Bonding baggrund for TDCs implementering af Pair Bonding. Baggrund: Pair Bonding er en effektiv måde at udvide dækningen med bredbånd, især til Slutbrugere, der ikke

Læs mere

Varde Antenneforening Beretning 2012-2013

Varde Antenneforening Beretning 2012-2013 Varde Antenneforening Beretning 2012-2013 Pr. 1. oktober 2013 havde Varde Antenneforening 8.983 medlemmer, hvilket er en tilbagegang på 108 medlemmer. Antenneforeningen har dermed en dækning på ca. 90%

Læs mere

Engrosmarkedet for terminerende segmenter af faste kredsløb (marked 6) Udkast til markedsafgrænsning og analyse

Engrosmarkedet for terminerende segmenter af faste kredsløb (marked 6) Udkast til markedsafgrænsning og analyse Engrosmarkedet for terminerende segmenter af faste kredsløb (marked 6) Udkast til markedsafgrænsning og analyse Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

At der skal sikres en udbygning på telekommunikationsområdet som modsvarer standarden i de øvrige dele af landet, men som samtidigt skal tage

At der skal sikres en udbygning på telekommunikationsområdet som modsvarer standarden i de øvrige dele af landet, men som samtidigt skal tage 6.4 Teleanl g.qxd 19-12-2005 19:32 Side 1 Foto: Fyns Amt 6.4 Teleanlæg Amtsrådets mål At der skal sikres en udbygning på telekommunikationsområdet som modsvarer standarden i de øvrige dele af landet, men

Læs mere

Kom godt i gang med. Icotera fiberboks. med indbygget router

Kom godt i gang med. Icotera fiberboks. med indbygget router Kom godt i gang med Icotera fiberboks med indbygget router Tillykke med din nye fiberboks Inden du får glæde af fiberbredbåndet, skal du have tilsluttet computer, TV og telefon til fiberboksen. Med denne

Læs mere

Engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. Udkast til markedsafgrænsning og analyse

Engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. Udkast til markedsafgrænsning og analyse Engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) Udkast til markedsafgrænsning og analyse Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk 30. september 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

OECD Communications Outlook 2009. OECD-kommunikationsudsigt 2009. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

OECD Communications Outlook 2009. OECD-kommunikationsudsigt 2009. Summary in Danish. Sammendrag på dansk OECD Communications Outlook 2009 Summary in Danish OECD-kommunikationsudsigt 2009 Sammendrag på dansk Denne tiende udgave af OECD Communications Outlook, som udarbejdes hvert andet år, sætter fokus på

Læs mere

Din guide til fibernet

Din guide til fibernet Din guide til fibernet Få lynhurtigt internet, billige telefonsamtaler og knivskarpe billeder på dit tv Det er nemt at få fremtiden ind med fiber. Du kan: gøre det hele selv gøre det selv med hjælp fra

Læs mere

Høringssvar på markedsafgrænsning og -analyse på bredbånd (marked 4 og 5)

Høringssvar på markedsafgrænsning og -analyse på bredbånd (marked 4 og 5) IT- og Telestyrelsen Markedskontoret Sendt pr. e-mail til mu@itst.dk Rosenørns Allé 9 DK 1970 Frederiksberg C Tlf: 35 300 400 Fax: 35 300 401 e-mail: de@danskenergi.dk www.danskenergi.dk Dok. ansvarlig:

Læs mere

Det digitale samfund 2012 Danmarks digitale vækst i tal

Det digitale samfund 2012 Danmarks digitale vækst i tal Det digitale samfund 212 Danmarks digitale vækst i tal Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 1. Digital vækst 5 2. IKT-infrastruktur 28

Læs mere

Digital vækst i HELE Danmark HVEM, HVAD, HVOR(DAN)

Digital vækst i HELE Danmark HVEM, HVAD, HVOR(DAN) Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 116 Offentligt Digital vækst i HELE Danmark HVEM, HVAD, HVOR(DAN) Den 17. april 2013 - Udvalget for Landdistrikter og Øer v/ chefkonsulent Thomas

Læs mere

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager

Læs mere

ADSL i TDC koncernen

ADSL i TDC koncernen i TDC koncernen Tor Ottens Product Manager TDC Internet www.zillion.dk (erhvervs produkter) www.opasia.dk (privat produkter) tjenester - Asymetric Digital Subscriber Line Teknologien tillader op til 800

Læs mere