Fra erhvervsuddannelse til arbejdsmarked. - faglærte med lav fagidentitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra erhvervsuddannelse til arbejdsmarked. - faglærte med lav fagidentitet"

Transkript

1 Fra erhvervsuddannelse til arbejdsmarked Anden delrapport om fagidentitet som drivkraft i arbejdslivet - faglærte med lav fagidentitet Preben Horsholt Rasmussen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation

2 Fra erhvervsuddannelse til arbejdsmarked. En delrapport om fagidentitet som drivkraft i arbejdslivet faglærte med lav fagidentitet. LEO-serien nr. 38, 2009 Forfatter: Preben Horsholt Rasmussen Redaktion: Preben Horsholt Rasmussen Layout: Lisbeth Suhr ISBN: Udgivet af: LEO-gruppen Aalborg Universitet Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Kroghstræde Aalborg Ø Tlf Fax

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Datamateriale og metode... 5 Resultater fra undersøgelse af uddannelsen i Resultater fra undersøgelse af overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked... 6 Undersøgelse af tese om forholdet mellem fagidentitet og ageren på arbejdsmarkedet... 6 Metode til undersøgelse af tesen... 7 Personer med lav fagidentitet en karakteristik... 8 Valg af uddannelse, forventninger, perspektiver samt social baggrund... 9 Kategorisering af oplæringsformer i virksomhederne Oplæringen set fra de unges perspektiv, mens de er under uddannelse Uddannelse og fagidentitet, faser og mønstre Uddannelsen vurderet efter henholdsvis 5 og 20 år på arbejdsmarkedet Hvilke konsekvenser har det for arbejdsmarkedet, at erhvervsuddannelserne udvikler faglærte med lav fagidentitet Erhvervsbiografier Sune - uddannet tømrer på EFG Janus er uddannet tømrer i 1983 (mesterlære) Sven er uddannet tømrer i 1983 (mesterlære) Carl er uddannet tømrer i 1983 (mesterlære) Kent er uddannet maskinarbejder i 1984 (mesterlære) Litteraturliste

4 Indledning Dette er den anden delrapport fra projektet om Erhvervsuddannelsernes Længerevarende Effekter (ERLE-projektet). Projektet undersøger langtidsvirkningerne af forskellig kvalitet i erhvervsuddannelserne. Der findes en hel del undersøgelser af, hvad og hvordan eleverne lærer i erhvervsuddannelserne, men hovedparten beskæftiger sig med læring på skolerne og med samspillet mellem læring på skole og i virksomhedspraktik. I ERLE-projektet er det centrale undersøgelsesspørgsmål hvad forskelle i oplæringskvalitet og oplæringskultur betyder for dannelsen af fagidentitet i de unge år, og om sådanne forskelle vil få langvarige konsekvenser for de faglærte, når de senere kommer ud på arbejdsmarkedet. Projektet stiller skarpt på om forskelle i virksomheders socialisering og kvalificering har betydning for dannelse af fagidentiteten i løbet af uddannelsen og dernæst om denne fagidentitet får langvarige konsekvenser. Til belysning af denne problemstilling er 30 faglærte blevet fulgt under deres uddannelse og igen fra de afsluttede deres uddannelse i og frem til De forhold der særligt undersøges i erhvervsforløbet er, hvad forskelle i kvalifikationer, engagement og uddannelsesmotivation betyder for deres evne til at agere på et turbulent arbejdsmarked. Da undersøgelsesperioden strækker sig over 23 år, indebærer det, at de faglærte oplever både op- og nedgange i konjunkturerne, hvorfor vi bliver i stand til at registrere, hvordan disse påvirker de faglærte på forskellig måde. Spørgsmålet er ikke kun, om de faglærte er i stand til at finde jobs og forblive i disse, men især at få klarlagt hvilken type jobs de søger og får og hvordan reagerer de på henholdsvis gode og dårlige jobs og hvad gør de for at forbedre deres jobsituation? Det er med andre ord kvalitative forhold i deres erhvervsforløb, der søges udforsket mere end det er deres jobstabilitet og lønforhold. Den centrale tese i projektet er, at den i uddannelsen dannede fagidentitet får en afgørende betydning for de faglærtes ageren på arbejdsmarkedet, det vil sige for erhvervsforløbet og dermed for de jobs de får. Man kan sige, at undersøgelsen søger at indfange konsekvenserne af en given fagidentitet i et livsløbsperspektiv for dermed at få nuanceret og præciseret fagidentitetsbegrebet og dets gyldighed. Skal man undersøge uddannelsernes effekter er det ikke tilstrækkeligt at se på, hvad der sker i selve uddannelsen. Det er nødvendigt at se uddannelse i et længere perspektiv. 1 Hvor den første delrapport omhandlede den gruppe af faglærte, der i uddannelsen dannede høj fagidentitet, drejer denne delrapport sig om dem, der har udviklet en lav fagidentitet i løbet af deres uddannelse. Det er en gruppe, der alle har været på virksomheder, hvor den faglige kvalificering har været af ringe kvalitet og hvor socialiseringen overvejende har været til de negative lønarbejderværdier. Det interessante spørgsmål bliver derfor, om en sådan virksomhedspraktik får nogle konsekvenser for de faglærte og deres erhvervsforløb, også når man ser på dette mere end 20 år efter uddannelsen. I en afsluttende rapport vil alle fire kategorier af fagidentitet blive analyseret og der vil blive foretaget en samlet konklusion på langtidseffekterne af kvalitetsforskelle i erhvervsuddannelserne. 1 Det må undersøges nøjere hvilke elementer i uddannelsen, der har en vedvarende effekt og hvilke, der ikke har. Sagt anderledes: Hvilke elementer fra uddannelsen socialisering og kvalificering har betydning for de faglærte i deres valg og beslutninger i erhvervsforløbet. 4

5 Datamateriale og metode Data Projektet er longitudinalt, idet de samme 30 personer, henholdsvis maskinarbejdere (i dag kaldet industriteknikere) og tømrere er fulgt over en periode på 22 år, fra de startede deres uddannelse i 1980 og til de afsluttede den i , og herefter igen frem til år Under deres uddannelse, som for alles vedkommende er foregået i Nordjylland, har der været anvendt en spørgeskemabaseret undersøgelse blandt 140 unge, der alle har gået på den samme tekniske skole i den samme periode. Blandt disse udvalgtes 32 personer (der senere er blevet reduceret til 30) ud fra kriterier om, at de skulle være fordelt på de to nævnte fag, på henholdsvis EFG og mesterlære, på store og små virksomheder samt at der skulle være personer med forskellig social baggrund imellem. Det sidste kriterium bestod i, at der skulle være lærlinge med forskellig vurdering af deres praktiksted anskuet ud fra et læringsperspektiv efter et halvt år på oplæringsvirksomheden. Dette kriterium var helt centralt i analysestrategien med henblik på at kunne måle på effekten af forskellig kvalitet i oplæringsvirksomhederne. Under uddannelsesforløbet blev de unge fulgt via forskellige metoder: Observationer af undervisningen i de klasser, som de gik i på teknisk skole, interviews med repræsentanter for de respektive virksomheder, mestre, værkførere eller lignende samt to interviewrunder med de unge, dels i starten og dels i slutningen af deres uddannelse. Efter uddannelsen er der blevet foretaget interviews med de samme personer to gange: Fem år efter uddannelsens afslutning i og igen i Resultater fra undersøgelse af uddannelsen i Analysen af det samlede materiale fra uddannelsen udmøntede sig i en kategorisering af lærlingene ud fra deres dannede fagidentitet 3. Denne bestod i fire kategorier, nemlig personer med hhv. høj og lav fagidentitet samt personer med fagidentitet med vægt på dispositionsmuligheder og fagidentitet med vægt på interaktionsmuligheder. Her skal kun beskrives ekstremerne, fordi de viser, hvor forskellige resultaterne af den samme uddannelse (indenfor et givent fag med undervisning på samme skole) kan vise sig at være. Efter uddannelsesforløbet blev høj fagidentitet beskrevet som en identitet, der stiller krav til arbejdets kvalifikationsmæssige niveau, til alsidighed og graden af kompleksitet i arbejdet og videre: I den høje fagidentitet ligger der altså et modstandspotentiale i forhold til forringelser i faglig henseende. Lærlinge med høj fagidentitet vil fortsætte med at arbejde inden for fagområdet, også selvom de vil videreuddanne sig (jf. Preben H. Rasmussen, 1984, side 895). Personer, der tilhørte kategorien lav fagidentitet, har en resignerende holdning til faget og deres fremtidsperspektiv er meget konfust. Dette skyldes blandt andet, at de har haft meget arbejde, hvor kvalifikationskravene har været lave samt at de ikke har mødt forbilleder i form af svende eller andre personer. Så uanset niveauet af undervisningen på teknisk skole er de blevet demotiverede, og er ofte endt med en overvejende instrumentel holdning til faget (jf. Preben H. Rasmussen, 1984, side 895f). 2 Alle interviews findes på bånd og er udskrevet, de seneste interviews i digitaliseret form. Observationer fra skolerne er udskrevet i rapportform, mens data fra spørgeskemaundersøgelsen findes lagret hos Dansk Data Arkiv. 3 Resultater fra undersøgelsen lavet i er publiceret i: Preben H. Rasmussen, Pukks-gruppen : Lærlinge, uddannelse og udbytning, bd. 3,side , Aalborg Universitetsforlag

6 De oprindelige forventninger til faget om at kunne fordybe sig er blevet transformeret til en ligegyldig holdning og faget ses oftest som middel til overlevelse. Udover at kvalifikationsniveauet har været lavt i de respektive virksomheder, har der også været tale om, at omgangsformerne har været autoritære og rigide, ligesom lærlingene oftest var placeret i bunden af virksomhedshierarkiet. Lærlingene udviklede et lavt selvværd og/eller blev meget kritiske overfor faget uden at de udviklede alternative forslag til løsninger for dem selv og deres fremtid (Preben H. Rasmussen, 1990). Resultater fra undersøgelse af overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked Den centrale problemstilling for undersøgelsen i bestod i belysningen af, om der var nogle sammenhænge mellem den i uddannelsen udviklede fagidentitet og så overgangen til og indplaceringen på arbejdsmarkedet: Var der nogle klare sammenhænge, som kunne dokumentere, at forskelle i fagidentitet betød noget for, hvilken position man fik i virksomhederne og for ens interesse og engagement i faget samt for om man blev kerne- eller randarbejdskraft. Her skal der ikke redegøres detaljeret for de fundne sammenhænge i denne del af forløbsundersøgelsen, men derimod vil jeg kort resumere et par hovedresultater, hvor fokus er på fagidentitetskategorierne og deres stabilitet, respektive labilitet. Undersøgelsen viste, (1) at alle faglærte med høj fagidentitet fastholdt og udviklede denne, jf. Preben H. Rasmussen, (2) at 2/3 af de unge med lav fagidentitet fortsat havde lav fagidentitet 5 år senere, og at ingen af disse har udviklet høj fagidentitet. Konsekvenserne af at komme ud på arbejdsmarkedet med en lav fagidentitet viser sig efter fem år at være, at det er vanskeligt for de pågældende at få de mere kvalikationskrævende og spændende jobs, hvorfor nogle af dem også foretrækker at tage ikke-faglært arbejde, hvor de måske kan få en bedre løn, om end prisen herfor kan være, at de ender som randarbejdskraft. Endelig viste undersøgelsen (3), at flere af de faglærtes faglige identitet er under opbrud, det vil sige at det kvalifikationsmæssige og/eller sociale grundlag for identiteten er under forvandling, hvorfor identiteten kan siges at være truet. Dette kan skyldes flere forhold, f.eks. at den teknologiske udvikling har været så hurtig, at deres kvalifikationer ikke er tilstrækkelige allerede få år efter uddannelsen, at en særlig arbejderkultur er under ændring, hvorfor den sociale del af fagidentiteten ikke længere har noget fodfæste, og derfor er i opbrud. Eksempler på fagidentitet i opbrud findes i alle kategorier af fagidentitet med undtagelse af høj fagidentitet, men den er mest udbredt hos personer med lav fagidentitet. Undersøgelse af tese om forholdet mellem fagidentitet og ageren på arbejdsmarkedet Resultatet af undersøgelsen lavet 5 år efter uddannelsen viste så klare sammenhænge mellem fagidentitet og den måde man agerer på ved overgangen til arbejdsmarkedet, at det ville være interessant at opstille og forfølge en tese om, at den fagidentitet, som man udvikler i uddannelsen, har en afgørende betydning for, hvordan man senere handler på arbejdsmarkedet. Antagelsen om sammenhængen går på, at den fagidentitet man har ved uddannelsens afslutning, har stor betydning for om man vil blive placeret som kerne- eller randarbejdskraft og hermed også influere på valg af job og virksomhed, og på krav til kvalifikationer og udviklingsmuligheder, herunder muligheder for indflydelse på job, organisation og ledelse samt deltagelse i kurser og anden form for uddannelse. En nærmere undersøgelse af denne tese ville kun være mulig ved at følge de samme personer i en længere periode med henblik på at undersøge langtidseffekterne af fagidentiteten. 6

7 Formålet skulle være en påvisning af, at uddannelsen og her særligt den del, der foregår i virksomhedspraktikken er central for det videre forløb, og at finde frem til, hvilke elementer i praktikken, der synes at have en særlig betydning for fagidentitetsdannelsen. Kan disse elementer præciseres nærmere, vil det også være muligt at argumentere for og udpege de forhold, der bør ændres i erhvervsuddannelsernes praktikdel. Desuden at se nærmere på og evt. revidere samspillet mellem praktik og skole, eftersom der i skoledelen er foretaget omfattende reformer over flere omgange. Aktualiteten af en sådan undersøgelse må antages at være høj, idet der også i dag er store forskelle i virksomhedernes måde at oplære på og der derfor fortsat vil være differentierende langtidseffekter for de faglærte, som vil påvirke arbejdsmarkedets kvalifikationsstruktur. Metode til undersøgelse af tesen Metoden til undersøgelse af tesen om fagidentitetens længerevarende effekter vil være dobbeltsporet. Den vil dels bestå i at undersøge nogle objektive forhold som antal job, ansættelseslængde, arbejdsløshedsperioder, beskrivelse af job- og virksomhedstype, deltagelse i kurser, videreuddannelse og lignende forhold, som kan være med til at give viden om de spor, som personerne følger i deres arbejds- og livsløb. Dernæst vil metoden bestå i en indkredsning af de faglærtes erfaringer med arbejde og fag samt deres overvejelser over de valg af jobs, kurser mv., som de har truffet i løbet af deres arbejdsliv. Analysen af fagidentitetens betydning vil både foregå konkret i forhold til de enkelte jobs og anskuet i livsløbsperspektivet. Metoden demonstreres senere i rapporten. 7

8 Personer med lav fagidentitet en karakteristik Formålet med dette afsnit er at give et kort signalement af gruppen, dens alder, uddannelsesperiode, fag samt geografisk placering og social baggrund. Der er i alt 9 personer med lav fagidentitet ved uddannelsens afslutning, heraf 7 tømrere og 2 maskinarbejdere. De er fordelt på 5 mesterlærlinge og 4 EFG ere. De er født i 1963 eller 1964 og afsluttede deres uddannelse i 1983/84. Ved gennemførelsen af det sidst foretagne interview i 2003 var de således 39 eller 40 år. Alle er opvokset i Nordjylland, 6 i Aalborg, eller en forstad hertil, og 3 på landet. I uddannelsesperioden er der en relativ stor arbejdsløshed, som også har påvirket aktiviteterne i de virksomheder, hvor personerne var i praktik. F.eks. var der nedgang i byggeriet, som får betydning for hvad tømrerlærlinge kan sættes til. Der skete store teknologiske ændringer inden for jern- og metalområdet med indførelse af numerisk styrede maskiner i 80 erne. Denne udvikling får konsekvenser for indholdet i erhvervsuddannelserne og ikke mindst i virksomhederne er der forskel på hvilke maskiner de har og dermed også på, hvilken viden og færdigheder de får om den nye teknologi. Ser man på de unges sociale baggrund, viser det sig, at 2 personer har forældre med længerevarende uddannelse (arkitekt og ingeniør), mens 5 har forældre, hvor begge er ufaglærte. De sidste to af de ni personer har forældre, hvor fædrene er ufaglærte og mødrene har en uddannelse som henholdsvis sygeplejerske og kontorassistent. På det tidspunkt, hvor de unge startede på deres uddannelse, var deres fædre beskæftiget som fabriksarbejder, chauffør, rengøringsassistent, pedel, gartnerimedhjælper, gårdejer, husmand og dem med længerevarende uddannelse var henholdsvis ingeniør i privat firma og ejendomsadministrator i eget boligselskab. Mødrene var fortrinsvis hjemmegående, men tre havde jobs som henholdsvis sygeplejerske, kogekone og hjemmehjælper og en enkelt var arbejdsløs. Omfattende forskning viser, at den sociale baggrund har stor betydning for valg af uddannelse og for hvordan man tackler mødet med uddannelsen (Erik Jørgen Hansen, 1995 og 2003, Pierre Bourdieu & J.-C. Passeron, 1990, J. Avis, 2006). Det viser sig også i nærværende projekt, at den sociale baggrund præger indstilling og forventninger til uddannelse. Således har de to personer, hvis forældre har en længerevarende uddannelse vanskeligt ved at tilpasse sig lønarbejdet det fysisk hårde arbejde og den kontante omgangsform på arbejdspladsen, hvilket står i kontrast til de øvrige unge. For de førstnævnte unge er dette forhold medvirkende til, at de oplever overgangen til praktik som en omvæltning i deres dagligdag og et brud på deres livsførelse. Som en ekstra ulempe er de begge blevet placeret i de pågældende virksomheder i kraft af forældrenes sociale position og netværk, og det er en fremgangsmåde, som vækker misbilligelse og påvirker de ansattes syn på de pågældende i negativ retning. I afsnit 3 skildres, hvordan forskellig klassebaggrund har betydning for, hvordan de unge tackler en uddannelse, som ikke lever op til deres forventninger og som angiveligt har et lavt kvalifikationsniveau. 8

9 Valg af uddannelse, forventninger, perspektiver samt social baggrund Erfaringerne med at gå i folkeskole kan sammenfattes således, at de alle har været skoletrætte og har haft vanskeligt ved at se formålet med at gå i skole specielt de sidste år. Men bortset fra to personer, har de klaret sig godt eller middel i skolen og det har således ikke været noget martyrium at gå i skole, det har blot været jævnt kedeligt, som en af dem siger. 4 Da de starter på den faglige uddannelse spiller den sociale baggrund tydeligvis en rolle for, hvordan de reagerer på uddannelsen. For eksempel reagerer unge fra arbejderklassen med en åben kritik af dårlige forhold i uddannelsen, mens unge, hvis forældre er selvstændige, søger at indrette sig og bider tænderne sammen i håb om, at det vil blive bedre. De førstnævnte unge er åbne og direkte i deres vurdering af uddannelsen, mens sidstnævnte helst undgår at kritisere uddannelse og mester, i hvert fald mens de er under uddannelse. Meget taler for, at deres sociokulturelle baggrund er afgørende for deres måde at reagere på. De unge med arbejderklassebaggrund har med sig fra deres opvækst, at man ikke skal forvente, at alt vil være godt og at der vil forekomme konflikter mellem arbejdsgivere og medarbejdere. Det er klassebaserede overleverede erfaringer, som de har med sig, erfaringer, som de unge med en selvstændig eller småborgerlig baggrund ikke har. Her gælder nærmere, at man selv må se at klare sig og det gør man ikke ved at være kritisk overfor ens mester. I stedet må man bedrive, hvad andre har kaldt selvsocialisering (Walter R. Heinz, 2000). Så det er grundlæggende en forskel i indstillingen til uddannelse og magtforhold i samfundet, som kommer til udtryk i forskellige reaktionsmønstre. 5 De unges motiv for valg af uddannelse har været at komme til at arbejde med noget praktisk og mere interessant arbejde end hvis de var blevet ufaglærte. Det er tydeligt, at de har forventninger til, at en faglig uddannelse vil give mulighed for mere spændende arbejde, en højere grad af selvstændighed samt større social sikkerhed. Specielt ønsket om at opnå social og økonomisk sikkerhed er højere end hos de øvrige grupper af fagidentitet. Kendskabet til faget har de fra skole, erhvervspraktik, familie og venner kort sagt det lokale miljø. Perspektivet er at skabe sig en karriere med et godt job, det vil sige sikkert og med flere udfordringer end hvis man var blevet ufaglært. To personer har dog et ønske om at komme til at læse videre, men det bliver aldrig til mere end et ønske. Med hensyn til selve faget eksisterer der blandt tømrerne en forventning om, at der vil være muligheder for at fordybe sig og ord som sysle og pusle indgår i forventningsbeskrivelsen til faget. Denne type forventninger kombineres hos flere med en erfaret og/eller overleveret viden om, at faget også er hårdt fysisk arbejde. En viden, som de unge med en arbejderklassebaggrund har med sig, og som giver dem hvad man kan kalde et realistisk syn på den kommende uddannelse. 4 En undersøgelse foretaget af Danske Skoleelever i 2010 viser, at halvdelen af skoleeleverne i 8.-9.klasse keder sig i skolen. Selv om undersøgelsens metode og datagrundlag i skrivende stund er usikkert, antyder den, at en stor del af eleverne i folkeskolen ikke finder undervisningen interessant. Det er med andre ord ikke et nyt fænomen. Min forskning blandt elever i erhvervsuddannelserne, arbejdsløse og kursister på voksenuddannelserne viser, at de elever, der overvinder det kedelige i at gå i folkeskole populært kaldet skoletræthed overvejende er personer, der har et klart perspektiv med deres uddannelse (Preben H. Rasmussen, 1984, 1987). 5 Bourdieu ville tale om, at de unge har forskellig habitus og at denne er central for den måde, som de reagerer på i uddannelsen. Jeg har andetsteds argumenteret for, at der i habitusbegrebet ligger en vis automatisme, der ikke giver aktørerne alternative handlingsmuligheder udover de i individerne inkorporerede dispositioner (Preben H. Rasmussen, 1998). 9

10 Kategorisering af oplæringsformer i virksomhederne I tømrerfaget blev der i projektet fremanalyseret tre oplæringsformer, hvor kun de to af dem nævnes her. I den tredje oplæringsform blev der ikke dannet faglærte med lav fagidentitet. Ved kategorien oplæringsform forstås en bestemt måde at socialisere og kvalificere lærlinge på i erhvervsuddannelserne, som praktiseres i en bestemt type af virksomheder. Oplæringsformen er konstrueret ud fra det empiriske materiale ved en systematisering og relatering af bestemte træk ved socialiseringen og kvalificeringen til en bestemt gruppe af virksomheder, som har fælles og fra andre virksomheder afgrænselige kendetegn (Preben H. Rasmussen, 1984, side 575 f.). Den første virksomhedstype bestod overvejende af store virksomheder med udbredt anvendelse af præfabrikerede materialer. Ofte var der tale om store byggeprojekter som f.eks. opførelse af haller, institutioner, terminaler og serieproduktion som eksempelvis rækkehuse. Kvalifikationsniveauet var normalt lavt det meste foregik på det sensomotoriske plan og dispositionsmulighederne var som følge deraf begrænsede. Den anden type virksomheder var i hovedsagen små og en stor del af arbejdet bestod i reparationsog ombygningsarbejde. Kvalifikationskravene varierede meget. Socialiseringen var i det væsentlige autoritær og disciplinerende. Virksomhederne satsede for det meste på, at lærlingene skulle stå til rådighed for svende og mester og være stik-i-rend-drenge i 1-2 år. Hvad angik de virksomheder indenfor maskinarbejderfaget, der uddannede faglærte med lav fagidentitet, var der specielt tale om én type: Det var normalt mellemstore eller store virksomheder med en hel del serieproduktion og med brug af numerisk styrede maskiner. Socialisering og kvalificering skete via en lang indføringsperiode med ensidigt og ikke kvalifikationskrævende arbejde, nærmest på et sensomotorisk reguleringsplan og med dårlige dispositionsmuligheder. Uddannelsen var i det hele taget stærkt afhængig af, om virksomhederne havde en politik for oplæringen (op. cit. side 577). 10

11 Oplæringen set fra de unges perspektiv, mens de er under uddannelse I dette afsnit præsenteres lærlingenes erfaringer med deres uddannelse og der lægges vægt på at fremstille forhold i uddannelsen, der har medvirket til dannelsen af lav fagidentitet. Fremstillingen baserer sig på materiale fra de to interviewrunder, der blev gennemført, mens de var under uddannelse. Indledningsvis gives der en karakteristik af gruppen med lav fagidentitet sådan, som den blev sammenfattet ved uddannelsens afslutning: Lærlinge med lav fagidentitet har en opgivende holdning til faget og deres fremtidsperspektiv er konfust. Dertil kommer, at den lave fagidentitet viser sig i form af en lav selvværdsfølelse. Man har ringe tillid til, at der findes bedre muligheder for uddannelse og arbejde, og hvis der gør, er man sikkert ikke selv i stand til at opnå en af disse mere attraktive pladser i samfundet (Preben H. Rasmussen, 1984, side 895f.). Lærlinge med et års basisuddannelse De lærlinge, der starter med et år på basisuddannelsen 6, oplever i løbet af uddannelsen en stor afstand mellem faget, som de har lært det at kende fra skolen og så den måde det praktiseres på i praktikvirksomheden. Her bliver deres forventninger om at kunne arbejde med træ efter tegning og med god tid til hele processen slået i stykker: Man skulle få et indblik i de forskellige ting, ikke. Og jeg ved sgu ikke det indblik jeg fik ude på skolen, der har vi jo hovedsagelig tagkonstruktioner, og det kan være, at jeg kommer til at lave sådan én i hele mit liv som tømrer, ikke. De siger ikke om noget alt det der masseproduktion og det..deres lort, bliklofter og jeg ved faneme ikke hvad. Det siger de (lærerne, red.) ikke noget om. Og fortsætter: Jeg anede ikke, at der var noget der hed gipsvægge, før jeg kom ud på arbejdspladsen. Men så ude på arbejdspladsen, der har jeg aldrig set et stykke træ (sagt efter 1 år i praktik). Disse lærlinge kritiserer skolen for ikke at have orienteret om faget, som det fungerer i praksis, men de er på den anden side glade for, at de har gået på skolen, for ellers ville de ikke have haft den viden om tømrerfaget som de har. De mister i løbet af praktiktiden motivationen for faget og samtidig de elementer til en fagidentitet, som de havde fået opbygget på skolen. Uddannelsen bliver noget, der skal overstås, ligesom lysten til at læse videre forsvinder hos dem, der før uddannelsens start havde en sådan. Efter 2 år i praktikvirksomheden sammenfatter en af lærlingene oplæringsperioden således: Jeg synes det er forkert, at læredrengene kommer ud på akkordarbejde. De skal med på spjæld og reparationer. Altså firmaet de ser på, at de kan tjene nogle penge der. Så er de sgu ligeglade med, hvor lærlingene bliver sendt hen. 6 Der er tale om EFG-elever, der har deres første år på teknisk skole, også kaldet basisåret, hvor man gennem valgfaser fik mulighed for at vælge den retning, man havde lyst til/mulighed for. EFG eksisterede fra

12 Ovenstående tyder på, at kontrasten mellem basisår og virksomhed får en del af de unge til at se virksomhederne som steder, hvor indtjeningen er vigtigere end det at udruste dem med kvalifikationer til et kommende arbejdsmarked. Den opfattelse de får af, at mesters indtjening er vigtigere end uddannelseselementet er samtidig et led i socialiseringen til arbejdsmarkedet som et sted, hvor økonomiske principper dominerer over andre forhold i uddannelsen og dette understøttes i det væsentlige af den oplæring lærlingene har været igennem i uddannelsens virksomhedsdel. Overgangen fra skole til praktikvirksomhed er for denne gruppe en stor omvæltning på alle de tre identitetsgivende parametre: Dispositions-, interaktions- samt kvalifikationsniveau og kvalifikationsanvendelsesmuligheder. Opfattelsen af hvad der er fagligt korrekt ændrer sig fra basisåret til tiden i virksomhedspraktikken. I førstnævnte periode mener lærlingene, at det de lærer på teknisk skole er det rigtige, mens de efter et års tid i virksomhedspraktikken skifter opfattelse til, at det vigtigste er, hvad man skal kunne i virksomheden, og det må skolen indrette sig efter: Vi skal lære det på skolen, som vi også skal kunne på arbejdspladsen. Det er nemlig i den praksis, der udspiller sig i virksomhederne, at man skal vise sit værd som faglært. Generelt betragter de unge basisåret som det fagligt korrekte, og dér skal det være fint og målene passe nøjagtigt, mens det på arbejdspladsen også drejer sig om andre ting som f.eks. tempo i arbejdet, kundens tilfredshed og hensynet til mesters overlevelse, som alle, der er på små virksomheder, fremhæver som noget centralt. Selvom de fleste af virksomhederne hævder, at det faglige er det primære i uddannelsen, viser praksis, at andre forhold som f.eks. ovennævnte ofte spiller en langt større rolle. Derfor var det en antagelse, som forskerne i projektet lavede ved uddannelsens afslutning, at virksomhedssocialiseringen har større effekt på, hvad de unge anser som vigtigst set i forhold til betydningen af kvalificeringen på teknisk skole. Det interessante er naturligvis, om den analyse holder stik, det vil sige om den har gyldighed udover uddannelsesperioden, nemlig når man ser på, hvordan de faglærte faktisk agerer på arbejdsmarkedet og hvordan de selv vil vurdere deres uddannelse efter flere års erfaringer på arbejdsmarkedet. Dette behandles i de følgende afsnit. Forventninger til faget transformeres til en realistisk opfattelse af hvad det vil sige at være faglært Forventninger til faget om at man skulle kunne fordybe sig og sysle med faget var forestillinger, som mange af de unge havde. Det var en del af deres forståelse af, hvad det ville sige at blive tømrer. Andre havde forventninger om, at det ville være spændende eller udfordrende. Selvom disse forventninger ikke er særligt præcise, angiver de dog en forventningshorisont, der skulle vise sig ikke at blive opfyldt hos nogen af dem. Det viste sig, at enten var der ikke udfordrende arbejde eller også var der manglende tid til at lave det i og dermed ikke tid til fordybelse. Det er en proces de fleste af lærlingene gennemgår: Fra at have haft forventninger til faget til at de efterhånden indser, at de ikke kan eller vil blive opfyldt. Der sættes en proces i gang, hvor de i starten reducerer deres forventninger til faget og siden følger resignation. Man kan også sige, at de bliver mere realistiske. Dette gælder især for de lave, der må blive en grad mere realistiske for at kunne tilpasse sig - end de øvrige fagidentitetskategorier. Senere begynder en anden proces, hvor de og det gælder alle på nær en enkelt person leder efter frirum i arbejdet, som giver dem en mening med arbejdet. Det kan f.eks. være det at arbejde udendørs: Så er det næsten lige meget hvad det er for noget arbejde, så er det frit på en måde. 12

13 I dannelsen af fagidentiteten spiller såvel teknisk skole som virksomhedspraktikken en rolle, men i tilfældet med gruppen af faglærte med lav fagidentitet er det desværre normerne fra praktikken, der får størst betydning for fagidentitetens konstituering. Desværre, fordi de identitetsgivende dimensioner på skolen bidrager langt mere til skabelse af en faglig identitet end de virksomheder, som danner lav fagidentitet. Flere af de unge siger i overensstemmelse hermed, at hvis de ikke havde gået på skolen, havde de ikke lært noget om faget. Der ligger heri en klar desavouering af de pågældende virksomheder som fagligt kvalificerende. Der må være mening med det man laver, selvom det kan være svært at se den. Flere med lav fagidentitet har gennemgået en så ensformig og ikke-kvalificerende uddannelse, at de har svært ved at finde en mening med det de laver og derfor konstruerer de en. I nogle tilfælde er det også for at give uddannelsen legitimitet overfor dem selv. Det følgende er et eksempel herpå: Oplæringen foregår i en maskinvirksomhed med 50 ansatte og der eksisterer i firmaet en personalepolitik, som har splittende virkning på de ansatte. Citatet ovenfor: Der må være en mening med det man laver, selvom det kan være svært at se den kunne være overskriften på den udlægning, som nogle af de unge med lav fagidentitet foretager, når de fortæller om en i alle henseender dårlig virksomhedsoplæring. På trods af ringe kvalitet i den faglige kvalificering lav alsidighed og ingen dybde og et ofte dårligt socialt miljø: autoritær ledelsesform og manglende sammenhold mellem medarbejderne, så fastholder nogle af personerne, at der har været en idé i deres oplæringsforløb, som det fremgår af følgende citat fra en lærling efter knap tre års uddannelse: Jeg synes da, at jeg godt kunne have tænkt mig at prøve noget mere, men efterhånden som man kommer frem i læretiden, så prøver man også mere, men at man havde prøvet det i starten havde selvfølgelig været sjovere, men det havde nok heller ikke gået så godt. Altså, der skal en vis tilpasning til, det tror jeg. Det skal gradvist blive sværere, sådan man kan det lette inden man kommer til det svære jo (Interview maj 1983): Det kan for en udenforstående være vanskeligt at se, hvordan denne tolkning afspejler det forløb, som lærlingen har været igennem. I citatet ovenfor laves også en dobbeltvurdering. Først hedder det: Det ville have været sjovere, hvis man havde lært noget i starten og dernæst en anden vurdering: Der skal ske en gradvis tilvænning til det svære. Min antagelse er, at lærlingen laver en revurdering af uddannelsesforløbet, som gør forløbet acceptabelt for den unge selv. Det er samtidig en tolkning, der afgrænser sig fra en kritik af virksomheden og dermed af virksomhedsledelsen. Denne afgrænsning er vigtig for ovennævnte og for andre der tolker åbenlyst urimelige forhold på denne måde fordi den er en forudsætning for at han kan tolke forløbet, som han gør nemlig som et nødvendigt forløb. Pointen i hans og andres - tolkning er, at virksomhedens oplæring med de meget negative former for socialisering og lave kvalifikationsmæssige oplæringsniveau, bliver vendt til en ligefrem positiv foranstaltning jf. at man skal kunne det lette inden man går til det svære, og at der skal en vis tilpasning til. 7 7 Vi har at gøre med et biografisk aspekt, hvor erfaringer tolkes, således at de kommer i overensstemmelse med personens egen forestilling om et rigtigt liv, i det her tilfælde om en god (acceptabel) faglig uddannnelsesudvikling. 13

14 Man kunne kalde dette fænomen for nødvendighedens logik, fordi det forener nogle objektivt kritisable vilkår i en subjektiv tolkning, som gør vilkårene acceptable. Denne tolkning af personens positive revurdering af oplæringsforløbet understøttes af, at personen, når det gælder kvalifikationsaspektet, udtaler sig langt mere kritisk og nuanceret om undervisningen på Teknisk Skole end overfor oplæringen på virksomheden. Ligesom oplæringen på virksomheden opfattes som en del af en tilvænningsproces, anskues også andre temaer i den faglige forståelse under denne vinkel. F.eks. den teknologiske udvikling i faget. Det er et gennemgående mønster i de lave lærlinges opfattelse af uddannelsen, at selvom om de finder den stærkt kritisabel, så vurderer de oplæringen for at være tilrettelagt på en måde, der har til hensigt at give de unge et godt udbytte af uddannelsen. Skønt den faglige udvikling har klare negative sider, opfattes den som delvis nødvendig for virksomhedens økonomiske overlevelse i konkurrencen. Det er min tese, at en sådan forståelse primært vil blive udviklet i virksomheder, hvor oplæringen for det første er præget af de negative lønarbejderkvalifikationers dominans og for det andet foregår på et lavt kvalifikationsniveau med ringe dispositions- og interaktionsmuligheder. 8 I hvilket omfang en sådan form for virksomhedsoplæring vil blive opfattet som hos ovennævnte, vil afhænge af det enkelte individs sociokulturelle ballast, herunder motivet for at gå i gang med uddannelsen samt forventninger til og perspektiv med samme. Om at stå til rådighed permanent og overfladisk instruktion Det første år i virksomhedspraktikken fortæller flere af de unge, at de har håndlangerfunktioner, hvor de står til rådighed for en svend og skal være klar til at betjene denne med værktøjer eller materialer: Man skal helst være 5 minutter foran, altså være klar over, hvad det er vi skal lave, også når vi ikke ved, hvad det er vi skal. Man kan kalde det fænomen hele tiden at skulle stå til rådighed for andre for socialisering til beredvillighed. En socialiseringsproces, der indeholder elementer af underdanighed og fornedrelse, ikke mindst når det er uklart, hvad der forventes af en. Næsten alle har i perioder af deres oplæring været udsat for at være placeret sammen med svende, som de ikke har noget at tale med om på grund af aldersforskelle og/eller sociale og kulturelle divergenser, hvor relationen mellem lærling og svend ofte har været af autoritær karakter. De unge er i sådanne relationer prisgivet svendens (eller den oplærende persons) luner og tilbøjeligheder, 8 Med negative lønarbejderkvalifikationer menes de kvalifikationer, som er centrale ved blandt ikke kvalificerende, monotont, tempoopskruet, uselvstændigt arbejde, der er præget af at de ansatte har ingen eller ringe indflydelse og hvor samarbejdsrelationerne er dårlige. Man kan tale om, at sådant arbejde kræver psykisk udholdenhed og/eller fysisk robusthed og reducerer basale kommunikative og dispositionsmæssige behov hos mennesker, der i værste fald kan føre til en fragmenteret identitet (Ute Volmerg, 1978). Blandt faglærte med lav fagidentitet indgår næsten altid i et eller andet omfang udvikling af negative lønarbejderkvalifikationer, men oftest indgår de sammen med positive kvalifikationer. Sidstnævnte kommer tydeligt til udtryk hos faglærte med høj fagidentitet (Preben H. Rasmussen, 2008). 14

15 hvilket er blevet oplevet som noget ydmygende, og den socialiserende effekt har været af disciplinerende karakter: Ikke sådan direkte med en pisk over ryggen, men nærmere at man ikke fik lov til at prøve noget på egen hånd og hele tiden skulle lave lige det svenden manglede. Instruktionen af lærlingene er for det meste overfladisk, fordi lærlingen selv forventes at kunne finde ud af det, eller må spørge sig frem, fordi opgaverne ikke kræver kvalifikationer udover på et simpelt niveau. Som en siger: Vi får at vide, hvordan det så nogenlunde skal laves og makker lidt med det, og kan vi ikke finde ud af det, så må vi spørge. Sammenfattende er uddannelsen set fra lærlingenes side en negativ oplevelse hvad angår det fagligt kvalificerende aspekt og hvad angår de dispositions- og interaktionsmæssige forhold. Det betyder ikke, at der ikke er positive oplevelser undervejs, eksempelvis oplevelser af sammenhold ved udførelsen af en bestemt opgave eller kunder, der værdsætter ens arbejde eller den gode løn, når man har deltaget i et stykke akkordarbejde. Men det ændrer ikke ved, at resultatet af uddannelsen bliver dannelse af en lav fagidentitet med som vi skal se senere vidtrækkende følger for personernes erhvervsforløb og i et vist omfang for hele livsforløbet. 15

16 Uddannelse og fagidentitet, faser og mønstre Hvad laver de 20 år efter uddannelsen? Af de 7 tømrere arbejder 3 fortsat som tømrere, mens 3 har forladt faget og 1 er død. 9 Af de 2 maskinarbejdere arbejder den ene fortsat som sådan, mens den anden er selvstændig brugtvognsforhandler. Af de 3 tømrere, der har forladt faget, arbejder en som glarmester, en som altmuligmand i et lille VVS-firma og den sidste som administrator i et familieejet boligselskab. Af de tre, der fortsat arbejder indenfor faget, er der kun én af dem, der er godt tilfreds med arbejdet og finder udfordringer i det. De øvrige to søger begge jobs uden for faget. Det skal først og fremmest være mindre fysisk hårde jobs og til en løn, som er på niveau med den nuværende. Af de 4 personer, der har forladt deres respektive fag, har 2 af dem forladt det indenfor et år efter uddannelsen for aldrig at vende tilbage. Disse to beskrives særskilt. En analyse af de 6 faglærtes erhvervsforløb viser, at de 4 (tømrere) har klare fællestræk, mens de sidste 2 (en tømrer og en maskinarbejder) har det til fælles, at de kort efter uddannelsen påtager sig ufaglært arbejde i en længere periode for derefter at vende tilbage til deres fag. De førstnævnte 4 har alle i en periode efter uddannelsen strækkende sig fra 4 til 10 år haft ensformigt, fysisk hårdt og/eller stressende arbejde, oftest akkordarbejde. Desuden har de i de første 5 år på arbejdsmarkedet haft både positive og negative arbejdserfaringer, og de positive skiller sig ud fra uddannelsesfasen ved at have givet mulighed for at arbejde med faget på en mere kvalificeret måde end de har været vant til. Man kunne derfor have antaget, at disse positive erfaringer ville have givet anledning til at opsøge og finde mere kvalificeret arbejde. Men det viste sig ikke at blive tilfældet. Som nævnt arbejder de i en længere periode med hårdt fysisk og nedslidende arbejde og tjener en løn over det gennemsnitlige. I løbet af denne periode udvikler de et stigende selvværd, hvor de gradvist begynder at stille krav om f.eks. gode samarbejdsrelationer eller søger arbejde de steder, hvor de f.eks. ved, at mester er til at tale med eller hvor der er gode sikkerhedsforhold. Derimod sjældent krav, der angår det faglige aspekt. Efter denne fase i deres arbejdsliv skifter 2 af de 4 faglærte spor. De finder som nævnt arbejde i nærliggende brancher, men uden for faget. De sidste 2 bliver i faget, men dog med visse ændringer. Den ene finder en ny måde at arbejde på, hvor han skifter mellem de samme 4-6 mestre i et geografisk afgrænset område. Rekrutteringsmønstret fungerer på den måde, at en mester kontakter ham eller det sker ved, at han selv kører ud på pladserne og orienterer sig om jobsituationen. Den anden person får et fast arbejde som sjakbajs i et større entreprenørfirma og flytter i samme forbindelse til en anden del af landet. Til dette job er knyttet ansvarsbeføjelser og krav om at kunne planlægge større opgaver, som er nyt for den pågældende. Man kan sige, at de ovennævnte fire faglærte efter en længere periode med fysisk hårdt og/eller stressende arbejde alligevel får opbygget en fagidentitet, som er medvirkende til, at de skifter erhvervsforløb enten til et andet fag eller en anden type arbejde. 9 Sidstnævnte indgår kun i materialet frem til og med uddannelsens afslutning, selvom han er interviewet en gang siden i

17 De to personer, der påtager sig ufaglært arbejde allerede et år efter uddannelsen som henholdsvis chauffør og fabriksarbejder, har forskellige motiver hertil: De er meget usikre på deres kvalifikationer og har behov for i en periode at have en mere varig lønindkomst, fordi de køber relativt dyre boliger. Denne investering ses af personerne selv som en slags kompensation for det dårlige arbejde, de har påtaget sig. Efter en periode, som de oplever som faglig deroute, vender de tilbage til faget. Men det tager lang tid for dem at få etableret et tilhørsforhold til faget og kollegerne. Endelig er der de to personer, der helt forlader faget kort efter uddannelsen. De får meget forskellige forløb: Den ene (der overtager et familiefirma) klarer sig økonomisk godt, mens den anden (der ernærer sig som brugtvognsforhandler) hele tiden må slås med terminer og økonomiske problemer generelt. De erfarer begge, at de har vanskeligt ved at klare sig med deres faglige kvalifikationer, og det vedbliver at plage dem, også selvom de har forladt faget. Nøgleord til en opsummering på de laves erhvervsforløb og sammenhængen med den i uddannelsen dannede fagidentitet er: Usikkerhed pga. manglende kvalifikationer og evne til at tage ansvar, manglende engagement og et svagt tilhørsforhold til faget, udvikling af et lavt selvværd og ofte en mere instrumentel indstilling til faget end det ses hos faglærte i andre kategorier. Går man ned i de enkelte personers forløb og følger analysen som ovenfor nævnt, ses at den lave fagidentitet spiller sammen med personlige egenskaber som f.eks. generthed og udfarenhed, men disse hænger igen sammen med deres sociokulturelle og oftest klassebaserede baggrund. Ser man på status 20 år efter uddannelsen for de oprindeligt 8 faglærte med lav fagidentitet, så er den, at halvdelen har forladt faget, og de har vel at mærke gjort det, fordi de ikke har fundet det attraktivt eller ikke har oplevet, at de har været tilstrækkeligt kvalificerede til at finde gode jobs indenfor faget. Og af de 4, der fortsat arbejder i faget, er de to personer i gang med at finde noget andet, er med andre ord på vej væk. Man kan diskutere, om det er positivt eller negativt, at faglærte forlader deres fag og der er ikke noget entydigt svar herpå. Men hvis de skifter, fordi de ikke har tilstrækkelige kvalifikationer til at blive i faget, kan det på grundlag af denne undersøgelse antages at have sammenhæng med manglende kvalitet i deres erhvervsuddannelse En undersøgelse fra AKF viser, at faglærtes mobilitet er høj : pct. af de faglærte har job i en anden branche end den oprindelige, når der er gået 2-8 år efter, at de er blevet færdige med deres uddannelse. I rapporten argumenteres der for, at selvom der er tale om mobilitet ned ad uddannelsesstigen, kan det være nødvendigt for mobiliteten på arbejdsmarkedet. Det sikrer, at arbejdskraften bevæger sig hen i de brancher og job, hvor der er brug for dem (Beatrice S. Rangvid m.fl., AKF-rapport, Kbhv. 2010). ERLE-projektet stiller spørgsmålet om hvorfor dele af de faglærte bevæger sig over i en anden branche, og et af svarene er, at det skyldes en lav fagidentitet hos de pågældende 17

18 Uddannelsen vurderet efter henholdsvis 5 og 20 år på arbejdsmarkedet I dette afsnit sammenfattes i nogle temaer hvordan de faglærte vurderer deres uddannelse efter at have været på arbejdsmarkedet i flere år. I nogle tilfælde forbindes erhvervsforløbet direkte til uddannelsen af dem selv og i andre tilfælde beror koblingen på en tolkning af svarene ud fra tesen om fagidentitetens længerevarende effekter. En af de mere interessante vurderinger om uddannelsen er, at nogle af de faglærte betragter den som en modningsproces i lige så høj grad som en faglig kvalificering. 11 Socialisering til lønarbejdet Socialisering til at arbejde under bestemte samfundsmæssigt organiserede betingelser gælder i alle virksomheder, det vil sige, at der gælder nogle magtmæssige relationer for alle lærlinge uanset virksomhedernes forskellige oplæringspolitik, men i de virksomheder, hvor der skabes faglærte med lav fagidentitet gælder det særlige, at socialiseringens disciplinerende karakter havde en central placering, mens kvalificeringen var perifer. Dette faktum skyldtes enten at der ikke var opgaver til lærlingene på et tilstrækkeligt højt niveau og/eller at den faglige kvalificering ikke var prioriteret i disse virksomheder. Det betød som regel samtidig, at der ikke var nogen rollemodeller, som lærlingene kunne se op til. De manglede kort sagt forbilleder, hvilket har vist sig at være vigtigt, især for unge, hvis motivation på forhånd er lav. Vanskeligt at ændre på en erhvervsmæssig løbebane pga. en lav fagidentitet Personer med lav fagidentitet søger naturligt nok at komme ud af den position, som de er kommet i. Det vil sige, at de prøver at ændre på deres erhvervsmæssige løbebane. Det kan som tidligere nævnt ske ved, at de forlader faget, men det kan også være ved hjælp af videreuddannelse. En af tømrerne har været i gang med en merkonomuddannelse og bliver i forbindelse hermed indkaldt til samtale med henblik på ansættelse som leder. Om samtalens forløb siger han: Det var som om jeg tror de kunne mærke på mig, at jeg ikke selv troede på det og jeg ved heller ikke, om jeg føler mig stærk nok til at starte sådan et fremmed sted (Interview 2003, der refererer til situation i 1999). Inspirationen til at søge nævnte stilling skyldtes positive erfaringer med organisering af arbejdet i en given virksomhed, der betød udvikling af selvstændighed og gå-på-mod. Eksemplet viser også, at positive erfaringer, hvor fagidentiteten påvirkes i konstruktiv retning, kan føre til målrettet handling og til forsøg på at ændre på den situation man befinder sig i. Desværre er det grundlæggende selvværd ikke i orden, og det viser sig blandt andet i situationer, hvor der er behov for en vis selvfremstillingsevne. En af konsekvenserne af lav fagidentitet er, at det er vanskeligere at ændre på ens erhvervsforløb end hvis man har en af de øvrige typer af fagidentitet. Det skyldes kort sagt, at man ikke har så mange ressourcer at tage af. Det tager længere tid at få opbygget eller styrket en fagidentitet, hvis udgangspunktet er lavt. Det er for så vidt logisk, men det er et overraskende resultat, at en i ungdommen etableret lav fagidentitet, er så stabil tidsmæssigt og dermed uhyre vanskelig at ændre. 11 De metodemæssige problemstillinger og pointer, der viser sig ved at følge de samme personer så lang en periode ved hjælp af interviews, behandles i den afsluttende rapport fra ERLE-projketet. 18

19 Ambitioner om at ville noget mere Nogle af de unge ser deres erhvervsforløb i lyset af de idéer, som de har haft med jobs og uddannelse, men må efter nogle år på arbejdsmarkedet erkende, at forløbet er blevet anderledes end de havde tænkt sig: Jeg tror det er blevet mere, engang da ville jeg noget mere. Mange gange, når jeg har tænkt på noget jeg gerne vil, så kommer jeg til at tænke på, hvordan det tager sig ud Men det er selvfølgelig også, fordi jeg ikke har den fornødne uddannelse. Det er muligt, at hvis man havde fået et ansvar fra starten, så havde tingene set anderledes ud (Interview 5 år efter uddannelsen). Her kobles arbejdslivet, som det har formet sig, direkte med uddannelsen, og især ansvar og dermed manglende dispositionsmuligheder bliver fremhævet. Vi har at gøre med en person, der er kommet væk fra faget i en periode, og af den grund bliver diskrepansen mellem hvad han har tænkt sig og det faktiske erhvervsforløb tydelig. Det er blevet klarere for ham, at han engang havde planer om noget mere. Grunden til at dette er blevet klarere, skyldes netop hans erhvervsmæssige løbebane, som har udviklet sig i en anden retning end han engang havde forestillet sig. Og hans egen forklaring herpå er, at det skyldes uddannelsen og det manglende ansvar. Analysen af, hvorfor det er gået som det er, bør medtænke, at der manglede kvalificeret arbejde i virksomheden, eller med personens egne ord: Der (i virksomheden) var ikke noget man lærte noget af. Andre fremhæver på samme måde, at de havde planer om at ville noget mere uden dog at forbinde det med deres uddannelse. Således fortæller tømreren, der senere er blevet glarmester, hvordan der er regler for hvad man skal gøre og at arbejdet derfor mestendels foregår på rygmarven. På spørgsmålet, om det generer ham, at arbejdet ikke indeholder udfordringer, svarer han: Nej, i og for sig ikke ikke længere. Interviewer: Vil det sige, at det gjorde engang? Glarmesteren: Ja, da ville jeg godt have nogle udfordringer, men ikke i dag, det kører sådan stille og roligt. Interviewer: Hvornår var det? Glarmester: Det var dengang jeg lige var blevet udlært, da havde man lyst til at prøve noget af det man havde lært (Interview 2003). Ovenstående er med til at eksemplificere det forhold, at det er vanskeligt at ændre ens løbebane, i hvert fald så den får et større fagligt indhold, fører til flere udfordringer eller måske giver en højere status. Tesen om at fagidentiteten vil præge faglærtes erhvervsforløb har vist sin gyldighed. Men den bør også nuanceres: Det viser sig, at 5 ud af de 8 med lav fagidentitet ændrer deres identitet til en mere positiv, enten fagidentitet med vægt på dispositionsmuligheder eller med vægt på interaktionsmuligheder. Nogle af dem bliver i stand til at skifte fag, men ikke sådan at de finder, at det er fagligt tilfredsstillende, og de der forbliver i faget, finder det stadig mangelfuldt og bortset fra en enkelt, søger de arbejde udenfor faget. Praktikpladsperioden som modningsproces og som indføring i voksenverdenen De fleste med lav fagidentitet mener, at uddannelsen er for lang set i forhold til det faglige udbytte. Men de har samtidig en idé om, at der kan være andre grunde til længden af virksomhedspraktikken, f.eks. at man som lærling skal vænne sig til arbejdspladsen og dens normer. Uddannelsen indebærer desuden, at man bliver voksen og det opfattes som noget helt andet end at gå i skole: 19

20 Nu var det ikke mere en lærer, der stod der, nu var det en mester, det var da en omvendelse. Intervieweren: Havde du mere respekt for mester end for læreren? Lærling: Ja, det må man sige, et eller andet sted var det mere meningsfuldt, ik også. Udsagnet er udtryk for et mere generelt fund i undersøgelsen, nemlig at mester (især i mindre virksomheder) fremstod som eksponent for den verden, der skulle blive en del af den unges fremtid, nemlig den, hvor man skulle tjene penge til livets fornødenheder 12 Der kunne altså være andre grunde til, at læretiden var længere end det der rent fagligt var nødvendigt. Herom siges der: Den (læretiden) kunne fint skæres ned til det halve, med mindre det er for at modne de unge, men jeg ved ikke om det er derfor (Interview 2003). At anskue lærlingetiden som en modningsproces er ret præcist hvad den også er, idet man biologisk gennemgår en modningsproces i denne periode samtidig med at man socialiseres til arbejdslivet eller mere præcist til et fag og en branche. Og socialiseringsaspektet er også begrundelsen for, at ikke mindst mange arbejdsgivere mener, at læretiden skal have en længde, der gør, at de unge får erfaringer med, hvilke normer der gælder på arbejdsmarkedet. Nogle af de lave mener ligefrem, at det primære udbytte ved at gennemgå en faglig uddannelse er socialiseringen til arbejdslivet, f.eks. stabilitet og pålidelighed. På spørgsmålet om, hvad arbejdsgiverne især lægger vægt på ved ansættelse af faglærte, lyder det: Arbejdsgiverne vil gerne have en person, der har været vant til at arbejde og møde til en fast tid (tømrer 5 år efter uddannelsen). Mange fund i denne undersøgelse peger på, at EUD i højere grad er garant for socialiseringen til lønarbejdet og til det specifikke arbejdsmarked end de er kvalifikationsagenter. De er begge dele, men praktikken i virksomhederne er afgørende for, hvordan der prioriteres. Resultaterne fra dette projekt peger på, at socialiseringen til lønarbejdet er vigtigst i mange oplæringsvirksomheder. Dette er også i overensstemmelse med andre forskeres resultater (Frykholm and Nitzler, 1993). Det er min vurdering, at effekten af den socialisering, der foregår i erhvervsuddannelsernes virksomhedspraktik er stærkt undervurderet og underbelyst i den erhvervspædagogiske forskning i Danmark og EU generelt. Socialisering til en harmonisk opfattelse af arbejdslivet Et andet vigtigt resultat fra undersøgelsen er, at såfremt man er blevet socialiseret til at undgå konflikter på arbejdspladsen f.eks. af hensyn til mester og i stedet vægter en harmonisk eller fredelig udvikling, så vil denne socialisering have en langtrækkende effekt på den faglærtes opfattelse og handlemåde og det gælder særligt, hvis den kombineres med et lavt kvalifikations- 12 Det at skulle tjene til livets opretholdelse opfattes muligvis som mindre vigtigt af unge i dag sammenlignet med 80 ernes unge? I hvert fald hvis man skal tro på undersøgelser fra Center for Ungdomsforskning, hvoraf det fremgår, at selve indholdet i arbejdet betyder mere for de unge (B. Simonsen og N. Katznelson, 2000). Muligvis er der på et generelt niveau denne tendens, men i praksis må man antage, at unge i erhvervsuddannelserne og uddannelsessystemet i det hele taget bliver socialiseret til forskellige normer og værdier, som fortsat også afhænger af deres sociale baggrund. Det fremgår med stor klarhed i en ph.d. afhandling, at der er grupper med vidt forskellige motiver og perspektiver for valg af uddannelse. Disse differentieringer afspejler samtidig gruppernes sociale og uddannelsesmæssige baggrund (P. Koudahl, 2007) 20

Fra erhvervsuddannelse til arbejdsmarked. En delrapport om fagidentitet som drivkraft i arbejdslivet

Fra erhvervsuddannelse til arbejdsmarked. En delrapport om fagidentitet som drivkraft i arbejdslivet Fra erhvervsuddannelse til arbejdsmarked En delrapport om fagidentitet som drivkraft i arbejdslivet Preben Horsholt Rasmussen Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Fra erhvervsuddannelse

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Nedtur at være nyudlært Ledige nyudlærte dumper jobcentrene

Nedtur at være nyudlært Ledige nyudlærte dumper jobcentrene Nedtur at være nyudlært Ledige nyudlærte dumper jobcentrene Siden finanskrisen begyndte er hver tredje nyudlært smed, frisør og tømrer gået direkte ud i ledighed. I foråret 2011 ser det sågar ud til, at

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Mellem skole og praktik

Mellem skole og praktik Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

3 Vi et styrker medarbejderne

3 Vi et styrker medarbejderne Virksomhedstyper 3 Vi et styrker medarbejderne Medarbejderne er i centrum i de gode virksomheder. Det er ikke kun ingeniørerne, der er med til at sikre virksomhedens produkt- og serviceinnovation; det

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudvikling Du skal forsøge at besvare spørgsmålene så ærligt og hurtigt som muligt. Det tager ca. 15 minutter at udfylde skemaet. Hvor rigtige er følgende

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

ØVELSE GØR MESTER. men man må jo starte et sted.

ØVELSE GØR MESTER. men man må jo starte et sted. ØVELSE GØR MESTER men man må jo starte et sted. at man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

BRK 2014. Sådan læses rapporten

BRK 2014. Sådan læses rapporten BRK 2014 Denne rapport sammenfatter resultaterne af BRK's trivselsmåling. Den omfatter BRK's standardspørgeskema om trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Respondenter: 3203 Nogen svar: 29 Gennemført: 2500 Procent:

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

En skole af elever- For elever

En skole af elever- For elever En skole af elever- For elever Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores erhvervsuddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har et behov for øget

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Program for oplæg om fuldførelsesstjerne. Hvad kendetegner den gode praktikplads ifølge fuldførelsesstjernen? Herunder:

Program for oplæg om fuldførelsesstjerne. Hvad kendetegner den gode praktikplads ifølge fuldførelsesstjernen? Herunder: Program for oplæg om fuldførelsesstjerne V. Simon Elsborg Nygaard, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Hvad kendetegner den gode praktikplads ifølge fuldførelsesstjernen? Herunder: Generelt fokus:

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Gevinsten ved lærlinge

Gevinsten ved lærlinge 1 Gevinsten ved lærlinge Afdækning af indtægter og udgifter forbundet med lærlingeforløb i bygge- og anlægsbranchen. De forløbne år er det politiske fokus på nødvendigheden af uddannelsen af faglært arbejdskraft

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Samarbejde og kommunikation

Samarbejde og kommunikation Avu karakterfordeling (Omsætning fra 13-skalaen til 7-trinskalaen) Fra prøveterminen maj-juni 2006 Samarbejde og kommunikation Ny skala 12 (10 %) 10 (25 %) 7 (30 %) 4 (25 %) 02 (10 %) 00 Trin 2 mundtlig

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Tandplejen Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Christian Helms Jørgensen UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia 28 Oktober 28 Hovedrapport Movia Johannes Sloth Svarprocent: 9% (2/37) Konklusion v/ Ennova Markant stigning i Arbejdsglæde og Loyalitet Troskab

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Eller: Hvad der skal til for at klare sig godt i gymnasiet og Hvordan forbereder man sig bedst muligt på en videregående uddannelse

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Uddannelse og ansættelse 2007

Uddannelse og ansættelse 2007 Juli 2007 - nr. 2 Uddannelse og ansættelse 2007 Baggrund: DANSK IT s it-chef-panel er sammensat af 184 offentlig eller privat ansatte it-chefer i små og store virksomheder. DANSK IT har årligt siden 2005

Læs mere

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU)

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Oplæg på VEU Konferencen 2010 i workshoppen Lederuddannelse målrettet kortuddannede mandag den 6. december 2010 ved evalueringskonsulent

Læs mere

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 I foråret 2011 kontaktede vi 806 virksomheder og institutioner i ønsket om at afdække deres holdninger og handlemønstre i forhold til ansættelse

Læs mere

Virksomhedernes holdninger til ansættelse og beskæftigelse af seniorer. - En spørgeskemaundersøgelse

Virksomhedernes holdninger til ansættelse og beskæftigelse af seniorer. - En spørgeskemaundersøgelse . - En spørgeskemaundersøgelse Marts 2003 Forord Vi hører ofte udtalelser om, at de ældre medarbejdere bør blive på arbejdsmarkedet så længe som muligt. Ikke mindst set i lyset af de faldende årgange.

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO Dato: 1. august, 2012 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:1. august, 2015 UMV en indeholder

Læs mere

Notat om metodedesign

Notat om metodedesign Notat om metodedesign 2014-11-01 Beskrivelse af datamaterialets omfang i UFFA-projektet Der indgår tre hovedtemaer i følgeforskningen 1. Vurdering af realkompetence a. Hvilke metoder indgår til måling

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Lynæs Børnehave Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

VEJLEDENDE SPØRGEGUIDE TIL MUS INCL. SPØRGSMÅL TIL LEDERE OG VIP

VEJLEDENDE SPØRGEGUIDE TIL MUS INCL. SPØRGSMÅL TIL LEDERE OG VIP VEJLEDENDE SPØRGEGUIDE TIL MUS INCL. SPØRGSMÅL TIL LEDERE OG VIP Indledning En god medarbejderudviklingssamtale (MUS) starter med en god forberedelse. Forud for samtalen læses vejledningen til MUS igennem

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Notat. Analyse af barrierer for SME vedr. ansættelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet

Notat. Analyse af barrierer for SME vedr. ansættelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet Notat Analyse af barrierer for SME vedr. ansættelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet Indhold Indhold og opsummering... 2 Baggrund... 3 Om undersøgelsen... 3 Begrundelse for ansættelse... 3 Erfaringer

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Social og Sundhedsskoler Dette projekt er et samarbejde

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Unge med lave folkeskolekarakterer vælger erhvervsuddannelserne

Unge med lave folkeskolekarakterer vælger erhvervsuddannelserne 3. juli 2012 ARTIKEL Af David Elmer Unge med lave folkeskolekarakterer vælger erhvervsuddannelserne De unge deler sig i to grupper: Dem med de høje karakter vælger gymnasiet, og dem med de lave vælger

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES ARBEJDSMILJØPOLITIK SIDE 1 / 6 Tre fokusområder i arbejdsmiljøet: INDLEDNING For at kunne løfte de opgaver, der er omtalt her

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Start med at fordele jer således:

Start med at fordele jer således: Start med at fordele jer således: Gruppe 1 ved Roberts bord: Anette, Mogens, Lars, borger 1, borger 2. Konsulent: Svend. Gruppe 2 ved Lissys bord: Simon, Susanne, Christina A.L, borger 3. Konsulent: Kristina

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Motivation og unges lyst til læring

Motivation og unges lyst til læring Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet

Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet Post Doc, Ph.d. Iben Nørup Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Hvorfor er arbejdet blevet så vigtigt? Nye

Læs mere

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter.

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Tillæg til Beretning Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Årets Lønforhandlinger Århus kommune. For første gang er lønforhandlingerne for daginstitutionernes rengøringsassistenter i Århus Kommune

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere