Rammer for bedre hverdagsrehabilitering. En dialogguide for Ældre Sagens ældrepolitisk frivillige

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rammer for bedre hverdagsrehabilitering. En dialogguide for Ældre Sagens ældrepolitisk frivillige"

Transkript

1 Rammer for bedre hverdagsrehabilitering En dialogguide for Ældre Sagens ældrepolitisk frivillige SEPT

2 Indhold 3 Forord 4 Hurtig indsats er dobbelt indsats! 4 Borgerinddragelse og målsætning: Borgerens ønsker og behov som udgangspunkt for målsætningen for hverdagsrehabiliteringen 5 Hvordan sikrer vi bedst, at borgerens ønsker og behov - både sociale, psykiske og fysiske - kommer med i vurderingen af borgerens potentiale? 5 Bisiddere 6 Tværfaglighed er afgørende 6 Pårørende 8 Retten til at blive rehabiliteret og retten til at sige nej tak 9 En god afslutning 9 Den vigtige opfølgning 10 Personalets engagement, empati og tilgang er afgørende. Efteruddannelse mv. 10 Offentlige-private leverandører 11 Bilag Rammer for bedre hverdagsrehabilitering -En dialogguide for Ældre Sagens frivillige Guiden er udarbejdet på baggrund af arbejdet i Ældre Sagens ad-hoc udvalg 2015 vedr. Rehabilitering i lyset af fremtidens hjemmehjælp. Udvalgets medlemmer: Niels Erik Tulstrup (fmd.) Lillian Andersen Inga Jensen Kai Nørrung Grethe Olsen Jan Moeskjær Pedersen Anni Roikjær Tekst og red.(ansv.): Olav Felbo, Ældre Sagen Produktion: GrafikDesign Tryk: Ældre Sagen København september

3 Forord Hele vores velfærdssystem er under ombygning fra at give passiv hjælp til i langt højere grad at lægge vægt på den enkelte borgers ansvar for sit eget liv og helbred. Med træning og støtte skal det tidspunkt udskydes, hvor man har brug for hjælp. Et led i denne store omstilling er hverdagsrehabiliteringsreformen. Fra 1. januar 2015 skal alle nye ansøgere om hjemmehjælp tilbydes et rehabiliteringsforløb, hvis kommunen vurderer, at det kan forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjemmehjælp. De næsten hjemmehjælpsmodtagere, der allerede modtager hjemmehjælp, skal også igennem en sådan vurdering inden 1. januar Selv om hjælp til selvhjælp har været kendt som princip i mange år, er det først med finanskrisens gennemslag og erfaringerne fra en række kommuner som Fredericia m.fl., at der er kommet ekstra fart på udviklingen og senest har lovgivningen skærpet denne udvikling. Ældre Sagen støtter, at kommunerne giver tilbud om rehabilitering. Det kan være med til at udsætte det tidspunkt, hvor ældre bliver afhængige af hjælp og kan give den enkelte handlefrihed. Men rehabiliteringen skal ikke bare tilbydes for at spare; den skal som udgangspunkt give mening og forbedret livskvalitet for det enkelte menneske. Ældre Sagen vil gerne i dialog med kommunerne om at få gennemført den bedst mulige rehabilitering set med borgerens øjne. Tidspunktet er passende, nu hvor alle kommuner er forpligtede til at udforme kvalitetsstandarder for hverdagsrehabilitering efter 83 a. Kommunen skal tydeligt beskrive omfang, indhold og udførelse af rehabiliteringsindsatsen. Borgeren skal have præcist beskrevet, hvad målet er med indsatsen, hvordan kommunen vil følge op og hvilken hjælp han/hun kan forvente. Her er altså en oplagt mulighed for, at man som ældrepolitisk frivillig kan stille en række spørgsmål til kommunen om, hvordan de har tænkt sig at gribe opgaven an, så der bliver de bedst mulige rammer set fra svækkede borgeres synspunkt. Folketinget har overladt et stort spillerum til det kommunale selvstyre. Vi ved også, at det er meget forskelligt, hvad kommunerne tilbyder af kvalitet i forbindelse med hverdagsrehabilitering. Ældre Sagens mange medlemmer regner nu med, at vi som en stor organisation med over medlemmer forsøger at følge denne store reform til dørs, når den gennemføres i kommunerne. Derfor er det vigtigt, at Ældre Sagens ældrepolitisk frivillige går i dialog med kommunerne. Denne guide stiller skarpt på en række temaer og spørgsmål og Ældre Sagens holdning til dem. Hvad det er, der er vigtigt for at skabe de bedst mulige kommunale rammer for hverdagsrehabiliteringsforløbet, så det opleves som en succes for den ældre borger. Både temaer og spørgsmål er et godt grundlag for en dialog med kommunale politikere og embedsmænd om dette vigtige emne. 3

4 Hurtig indsats er dobbelt indsats! Hvilke mål har kommunen sat i sine kvalitetsstandarder for, hvor hurtigt udredning, visitation og hverdagsrehabiliteringsforløb igangsættes for borgere, som ikke har hjemmehjælp, men som henvender sig med et ønske om at få det? Ældre Sagen kæmper for en hurtig indsats på dette område. Det har vist sig, at jo hurtigere et hverdagsrehabiliteringsforløb sættes i gang, jo bedre resultater opnår man typisk. Omvendt viser resultater også, at jo længere du er afhængig af passiv hjælp, jo større er sandsynligheden for, at du bliver permanent afhængig af hjælp og vil få svært ved at blive rehabiliteret. Det kan også bedst betale sig fra kommunen at sætte hurtigt ind fremfor at have ventetid. Kommunen bør derfor sætte vejledende retningslinjer for, hvor hurtigt en visitation og et forløb sættes i gang. Typisk bør der ikke gå mere end en uge fra henvendelse til rehabiliteringen går i gang. Borgerinddragelse og målsætning: Borgerens ønsker og behov som udgangspunkt for målsætningen for hverdagsrehabiliteringen Hvad siger kommunens kvalitetsstandarder om, at borgerens ønsker og behov skal være grundlaget for målet med hverdagsrehabiliteringen? Hvordan sikrer kommunen, at borgeren har været inddraget i beskrivelsen af målene? Center for kliniske retningslinjer har udarbejdet retningslinjer for, hvordan et godt rehabiliteringsforløb tilrettelægges og gennemføres sammen med borgeren. Her står bl.a. at: Borgerinddragelse omkring målsætningen fremmer motivationen hos borgeren og en målrettet koordineret indsats fra fagpersoner. Nogle kommuner har været tilbageholdende med at lade borgeren deltage i beskrivelsen af målene for sit eget rehabiliteringsforløb, fordi de er bange for at det bliver for dyrt. Men der er ikke erfaringer for, at borgerinddragelse i målformuleringen fører til ukontrollabelt ressourceforbrug. Tværtimod bliver samarbejdet mere målrettet og rehabiliteringsforløbet kortere. Det har vist sig, at når borgeren er med til at sætte mål for sit rehabiliteringsforløb giver det: Øget helbredsbetinget livskvalitet. Øget sandsynlighed for at forblive i eget hjem. Bedret målopfyldelse. Mindre afhængighed af hjælp til personlig pleje. Mindre risiko for indlæggelser og/eller kortere varighed af behov for hjælp fra hjemmeplejen. 4 Dvs. det kan både blive bedre for borgeren og ofte også billigere for kommunen i længden.

5 Hvordan sikrer vi bedst, at borgerens ønsker og behov - både sociale, psykiske og fysiske - kommer med i vurderingen af borgerens potentiale? Hvordan sikrer kommunen i sine kvalitetsstandarder og øvrige planlægning, at der bliver brugt et værktøj, som inddrager borgeren og kan beskrive borgerens behov? Fordelen ved at bruge COPM er, at det er borgerens vurdering af hvilke problemer, der har mest betydning i hverdagen, som er i centrum og som der gøres noget ved. Ældre Sagen ønsker, at kommunerne bruger de bedste faglige redskaber til at kortlægge borgerens ønsker og behov. Det er afgørende for god kvalitet, motivation og succes i rehabiliteringsforløbene. Fagpersoner anbefaler et værktøj kaldet COPM, der bredt kommer rundt om, hvad borgeren ønsker og hvad der er vigtigt for borgeren. Det er også borgerens egen vurdering af udførelse og tilfredshed med udførelsen af aktiviteterne, der er styrende for rehabiliteringen og ikke kommunens eller fagpersonalets vurdering af, hvad der er vigtigst. Se beskrivelse af COPM bagerst i denne guide under bilag. Bisiddere Hvordan sikrer kommunen, at borgeren får information om muligheden for at have en bisidder med ved eksempelvis visitationssamtalerne i forbindelse med rehabiliteringsforløbene? For mange ældre kan visitationen være uoverskuelig. Det kan være en væsentlig hjælp at have forberedt sig på mødet med kommunen og have en person, der kan hjælpe én før, under og efter samtalen, så den ældres egne ønsker og behov kommer klart frem i forbindelse med visitationen. Men mange ældre kender ikke til denne mulighed. Derfor bør kommunen i god tid før visitationen sikre sig, at den ældre er klar over denne mulighed. 5

6 Tværfaglighed er afgørende Hvordan sikrer kommunen borgeren en tværfaglig hverdagsrehabiliteringsindsats? Det er dokumenteret at en tværfaglig indsats giver de bedste resultater for borgeren og i øvrigt også resultatmæssigt og økonomisk for kommunen. Derfor er det afgørende, at kommunen rent faktisk sørger for en organisation, der sikrer dette. Ældre Sagen anbefaler, at man har tværfaglige teams, som specielt er kvalificerede til at tage sig af rehabiliteringsforløbene sammen med forløbskoordinatorer, der følger borgeren gennem hele forløbet og efter afslutning af rehabiliteringen. Samtidig skal der være en generel efteruddannelse og oprustning af hjemmeplejen til at arbejde rehabiliterende i dagligdagen, så de kan understøtte udviklingen - også efter afslutning af det intensive rehabiliteringsforløb. De relevante faggrupper som skal med i forløbet er: Sygeplejersken, som kan se på de medicinske problemstillinger, måske også opdage ernæringsproblemer og inddrage diætist. Hun kan også spore en begyndende demens og hjælpe med kontakt til sundhedssystemet. Ergo-/fysioterapeuter, herunder nogen, der kan se på relevante hjælpemidler. Praktiserende læger bør i mange tilfælde inddrages, så de kan være med til at forebygge indlæggelser. Hvor meget borgeren ønsker selv at deltage i de tværfaglige drøftelser om sit eget potentiale og indsatserne, aftales med borgeren. Vil borgeren være mest muligt med i udformning af rehabiliteringsforløbet, eller foretrækker han/ hun at personalet udformer og planlægger på baggrund af borgerens mål og ønsker? Pårørende Hvordan sikrer kommunen, at pårørende inddrages i forbindelse med rehabiliteringsindsatsen, hvis borgeren selv ønsker dette? Udgangspunktet er selvfølgelig den ældre borgers eget ønske om, at pårørende skal inddrages. Det er altid den ældre selv, der bestemmer. Ønsker han eller hun, at pårørende inddrages? Hvis ja, bør kommunen støtte op om, at pårørende får mulighed for blive inddraget allerede tidligt i forløbet både i forbindelse med de første samtaler/ vurdering af, om man har potentiale for rehabilitering, gennem selve rehabiliteringsforløbet og ved afslutning/evaluering. Pårørende kan være med til at opmuntre og hjælpe den ældre med at fastholde de nye vaner og erfaringer fra rehabiliteringsforløbet. 6

7 7

8 Retten til at blive rehabiliteret og retten til at sige nej tak Hvordan sikrer kommunen, at borgeren er informeret om sin mulighed for at standse rehabiliteringsforløbet? Hvad er kommunens fortolkning af borgerens ret til at afslutte sit rehabiliteringsforløb? Eller borgere med demens? Har de lov til at insistere på at komme ind i et rehabiliteringsforløb, der kan give dem det meningsfulde liv, de måske drømmer om? Hvis de ønsker rehabilitering til at opretholde socialt netværk, komme ned ad trapper osv., har de så ret til det hvad er deres rettigheder i forhold til et rehabiliteringsforløb? Vedr. retten til rehabilitering. Risikoen kan være, at en del kommuner først og fremmest prioriterer rehabiliteringstilbuddet til førstegangshenvenderne. Men får borgere, som allerede er modtagere af hjemmehjælp, også lov til at stå på/have ret til rehabilitering. Og hvad med dem, der måske har et potentiale og gerne vil have tilbud om rehabilitering, men som er dyre og vanskelige, har været i systemet i længere tid, måske har et misbrugsproblem eller psykiske problemer? Og omvendt: Hvad er muligheden for at sige nej tak, fordi man ikke magter det, ikke synes det nytter noget eller har en anden grund til ikke at ønske rehabilitering hvor hurtigt kan borgeren så afbryde forløbet og få adgang til en visitation og vurdering af hjælpebehov efter 83? Har borgeren ret til en second opinion, at få en ny vurdering af, om man måske har et potentiale eller omvendt, at man måske ikke har et potentiale, men burde have hjælp efter 83? Medens rehabiliteringsforløbet står på: Hvilke muligheder har borgeren for at klage og få ændringer, hvis man synes, at den tilbudte hverdagsrehabilitering ikke er tilstrækkeligt god eller ikke imødekommer ens ønsker, eller hvis man får hjemmehjælp: At den hjemmehjælp, man får, måske reduceres for hurtigt? 8

9 En god afslutning Hvordan beskriver kommunen kravene til evaluering og dokumentation ved afslutningen på rehabiliteringsforløbet? En del kommuner afsætter ikke tilstrækkelig tid til, at fagpersonerne kan afslutte og evaluere borgerens situation. Ældre Sagen mener, det er afgørende for det videre forløb, at kommunen i sin kvalitetsstandard og planlægning beskriver, at procedurer for afslutningen på rehabiliteringsforløbet sikrer, at borgeren kan få den hjælp og støtte, der er brug for efter rehabiliteringsforløbet. Dvs. der skal afsættes tid til slutevaluering/afslutning af borgeren, når det intensive 8-12 ugers forløb er ved at være afsluttet. Der bør sikres, at der kan være et møde mellem fagperson og borger med anstændig tid afsat til, at de kan blive enige om den videre proces. Kommunen bør sikre, at det foreligger skriftligt, hvordan afslutningen er foretaget sammen med en evaluering, der indeholder såvel fagpersonens som borgerens vurdering af forløbet og det evt. fortsatte hjælpebehov/rehabiliteringsbehov. Dette bør indgå i kvalitetsstandarden og kommunen må afsætte tid til dette. Den vigtige opfølgning Hvordan sikrer kommunen, at der bliver fulgt op på borgerens situation efter endt rehabiliteringsforløb? Borgeren skal føle sig sikker på ikke at blive efterladt uden hjælpemulighed, når rehabiliteringsforløbet er afsluttet. Man skal vide hvem der griber mig, når de slipper mig. Man skal tidligt i forløbet blive tryg ved, at hjælpen vil være der, hvis man behøver det, - hvis man efter endt rehabiliteringsforløb igen får brug for hjælp, fordi man får perioder med svækkelse. Og man skal også vide, hvad der kan forventes, hvis man overgår til fortsat hjemmehjælp. Der skal være nødkaldsmuligheder og jævnlig mulighed for evt. besøg hos den ældre, og opfølgningen bør også koordineres med de forebyggende opsøgende hjemmebesøg. Man skal være sikret en forløbskontaktperson, som man kan henvende sig til, hvis det er nødvendigt. En særlig problemstilling er de ældre, der også af sociale grunde frygter yderligere isolation, fordi de måske mister hjemmehjælpen på baggrund af rehabiliteringen. Her er det vigtigt at spørge ind til om, hvorledes kommunen har tænkt på samarbejdet med de frivillige i forhold til f.eks. ensomhedsproblematikker. Der skal være mulighed for opfølgende nye rehabiliteringsforløb, hvis der er behov for det, og der skal være sikkerhed for tilstrækkelig supplerende hjælp, hvis det er behovet. 9

10 Personalets engagement, empati og tilgang er afgørende. Efteruddannelse mv. Hvilke krav stiller kommunen til de forskellige personalegrupper, der indgår i de tværfaglige teams? Hvordan sikrer kommunen, at personalet ud over de faglige kompetencer også har de rette personlige og menneskelige kvalifikationer, eksempelvis kurser, screening m.v.? Erfaringer viser at ældres oplevelse af hverdagsrehabilitering afhænger meget af det personale, der medvirker. Der er brug for efteruddannelsestiltag som f.eks. kurser i den motiverende samtale mv., men det er ikke nok blot at sende en masse medarbejdere på disse kurser. Det er samtidig afgørende, at de medarbejdere der medvirker, har engagement, kan opmuntre og inspirere ældre og har tilstrækkelig empati til at undgå, at den ældre føler sig presset eller tvunget ind i forløbet. Man skal kunne lytte og spørge sig ind til, hvad der er meningsfuldt for den ældre og hvordan man bedst kan sammensætte et forløb, som er i overensstemmelse med netop det enkelte menneskes livshistorie og tilgang til livet. Man skal have evnen til at samtale ligeværdigt. Man skal vise almen mellemmenneskelig respekt og vilje til at høre på, hvad andre mennesker siger. Dvs. ud over de faglige kvalifikationer bør de mennesker, som udvælges til at f.eks. at udgøre kernen i visitationen og de tværfaglige rehabiliterende teams, besidde så mange af de ovennævnte menneskelige kompetencer som muligt. Kommunen bør derfor foretage en screening i forbindelse med rekruttering, medarbejderudviklingssamtaler osv. vedr. de personlige kompetencer til disse jobs. Det er helt afgørende for at undgå de situationer, hvor ældre mennesker føler det er uværdigt - at de nærmest befinder sig på en form for arbejdsprøvning, overvågning en test eller eksamen, hvor personalet står med korslagte arme og betragter deres formåen. Offentlige-private leverandører Har kommunen private leverandører til hverdagsrehabiliteringsområdet? Ældre Sagen er åben overfor såvel private som offentlige leverandører. Det er kvaliteten i ydelsen, der er afgørende. I det omfang kommunen ønsker private leverandører inddraget, er det afgørende, at kommunen sikrer, at der er helhed og sammenhæng i indsatsen på tværs af offentligt-privat skellet. 10

11 Bilag Fakta: Hvad er aktivitetsundersøgelsen COPM? Canadian Occupational Performance Measure (COPM) er et gennemtestet redskab til at dokumentere personens egen oplevelse af aktivitetsudførsel og ændring i aktivitetsformåen. Redskabet er med til at sikre en klientcentreret tilgang. Formål Personens egen vurdering af sin aktivitetsudførelse: Dokumentere personens prioritering af aktiviteter. Dokumentere ændringer i personens egen opfattelse af aktivitetsudførelse. Fremgangsmåde COPM udføres som et interview. Undersøgelsen indeholder følgende: Identificering af aktivitetsproblemer. Ergoterapeuten afdækker i det indledende interview de aktiviteter, som det er vigtigt for personen at være i stand til at udføre i hverdagen. Aktivitetsproblemerne prioriteres. Personen opfordres til at prioritere aktiviteterne efter, hvilke aktiviteter personen oplever som problematiske. Scoring det standardiserede skema anvendes. Revurdering. Efter en aftalt tid foretages en revurdering, hvor der er fokus på, om aktivitetsproblemerne fortsat er til stede, eller der er opstået nye. Målgruppe COPM kan anvendes til børn over 3 år, unge, voksne og ældre. Personernes diagnoser eller grunde til funktionsbegrænsning har ingen betydning. Hyppighed Ved opstart af træningsforløbet, eventuelt under forløbet og ved afslutningen af forløbet. Ressourcer minutter afhængigt af patientens tilstand og ergoterapeutens erfaring med redskabet. 11

12 12 September Produktion: Grafik/Design. Tryk: Ældre sagen Nørregade København K Telefon

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? Demensfagkoordinator Karin Svendsen og udviklingskonsulent Birgitte Højlund FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Att.: Helle Hammond Jensen via hhj@sm.dk og sm@sm.dk. 26.

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Att.: Helle Hammond Jensen via hhj@sm.dk og sm@sm.dk. 26. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Att.: Helle Hammond Jensen via hhj@sm.dk og sm@sm.dk. 26. marts 2015 Høringssvar vedr. udkast til ændring af vejledning nr. 9441 af 24.

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Tænker nyt i forhold til de midlertidige boliger Intensiv træningsforløb og rehabiliteringsindsats At øge kvaliteten af

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse: Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb

Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb SOCIAL OG SUNDHED Dato: 1. december 2015 Tlf. dir.: 4175 0349 E-mail: tinf@balk.dk Kontakt: Tina Cecilia Frederiksen Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Folketinget har vedtaget

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet

Læs mere

Politikken om Det Gode Samarbejde

Politikken om Det Gode Samarbejde Politikken om Det Gode Samarbejde Indholdsfortegnelse Forord... 2 Hvad er hjemmepleje, hjemmesygepleje og træning... 3 Samarbejde... 4 Mester i eget liv... 5 Indflydelse og medbestemmelse... 6 Tryghed

Læs mere

KVALITETSSTANDARD Forebyggende hjemmebesøg i Ærø Kommune

KVALITETSSTANDARD Forebyggende hjemmebesøg i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Forebyggende hjemmebesøg i Ærø Kommune Indhold 1.0 Hvad er formålet med indsatsen?... 2 2.0 Hvad er indsatsens lovgrundlag?... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvilket behov dækker

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Genoptræning og vedligeholdende træning

Genoptræning og vedligeholdende træning Genoptræning & vedligeholdende træning Servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kære borger... 3 Genoptræning Servicelovens 86.1 Formål med genoptræning?... 4 Hvem kan få bevilget genoptræning?...

Læs mere

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Godkendt i Byrådet den 24. marts 2015. Indledning. Kommunalbestyrelsen skal, ifølge Lov om Social Service 1, mindst én gang om året udarbejde

Læs mere

Rehabilitering på ældreområdet

Rehabilitering på ældreområdet Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI Tilrettelæggelse af

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Forebyggende hjemmebesøg

Forebyggende hjemmebesøg Forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens 79 a Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen Aktiv Pleje Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen FAABORG-MIDTFYN Folketal: ca. 52.000 Antal borgere som modtager hjælp: Sygepleje - 1235 Hjemmeple jen - 1309 Privat leverandør

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Ydelsestype Ydelsens Serviceloven 83 a og Sundhedsloven 138 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse

Læs mere

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg. Genoptræning efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit

Læs mere

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen Rehabilitering v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen Rehabilitering - Hvad forstås ved det? - Hvordan spiller det sammen med genoptræning, vedligeholdelsestræning? - Hvad mener Ældre Sagen?

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Social-,Børne-og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal vedhæftes elektronisk til ansøgningen via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med

Læs mere

Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet

Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet BILAG 1 Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet Målgruppen Målgruppen består af personer i alderen 18 til 65 år, som pga. senhjerneskade har ret og pligt til et tilbud efter Lov

Læs mere

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune - Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning 2017 Skanderborg Kommune Indhold Kvalitetsstandard - Vedligeholdelsestræning... 4 Kvalitetsstandard - Genoptræning... 6 Klageadgang... 8 Kvalitetsstandarder for

Læs mere

Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet

Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet DET MENER ÆLDRE SAGEN 2017 Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske patienter Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats

Ansøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Ansøgte midler til løft af ældreområdet Resumé af de samlede indsatser: Den rehabiliterende indsats i hjemmeplejen styrkes gennem ansættelse af flere ergoterapeuter og gennem kompetenceudvikling af medarbejderne.

Læs mere

Tilsynsrapport 2014 Tilsyn og opfølgning af tilbud efter 83 SL til borgere i eget hjem

Tilsynsrapport 2014 Tilsyn og opfølgning af tilbud efter 83 SL til borgere i eget hjem Tilsynsrapport 2 Tilsyn og opfølgning af tilbud efter 83 SL til borgere i eget hjem Visitationen i har ifølge den politisk godkendte Tilsynspolitik for 2 løbende ført tilsyn med kvaliteten af den personlige

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Ydelsestype Ydelsens lovgrundlag Serviceloven 83 a Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Værdighedspolitik - Fanø Kommune. Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016

VÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016 VÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016 Forord Værdighed er blevet et nøglebegreb i den politiske debat om prioritering af ressourcer til ældreområdet. På finansloven 2016 er

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Kvalitetsstandard Visitation

Kvalitetsstandard Visitation Kvalitetsstandard Visitation Fanø Kommune Indhold Forord...2 1.0 Lovgrundlag...3 2.0 Formål...3 3.0 Hvordan søges om hjælp og støtte?...3 3.1 Sagsbehandlingstid...4 3.2 Hvordan behandles ansøgningen?...4

Læs mere

Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning

Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning 2014 Løbenr. og år: 150443/14 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 2. Lovgrundlaget... 3 3. Hvad er formålet med træningen... 3 4. Hvem

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed 2/14 Indhold FORORD... 4 PRAKTISKE INFORMATIONER... 5 GENERELLE INFORMATIONER... 7 FORMÅLET... 7 VISIONEN... 7 VURDERING AF DINE BEHOV... 7 KLAGEMULIGHEDER...

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning 2016 Skanderborg Kommune Indhold Kvalitetsstandard - Vedligeholdelsestræning... 4 Kvalitetsstandard - Aktiverende og forebyggende aktiviteter... 6 Kvalitetsstandard

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

Specialiserede indsats til borgere med spiseforstyrrelser. Servicedeklaration

Specialiserede indsats til borgere med spiseforstyrrelser. Servicedeklaration Specialiserede indsats til borgere med spiseforstyrrelser Servicedeklaration 1 Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 3 Hvad består den specialiserede indsats af?... 3 Dagtilbud, 85... 3 Midlertidig botilbud,

Læs mere

HJØRRING KOMMUNE. Hjørringmetoden. 125 mio. kr. i perioden 2015-2018. Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering

HJØRRING KOMMUNE. Hjørringmetoden. 125 mio. kr. i perioden 2015-2018. Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering 125 mio. kr. i perioden 2015-2018 Kolding 10. november 2015 HOVEDFORMÅL 1. Hensynet til den enkelte borger - Vi skal

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:

Læs mere

KVALITETSSTANDARD. Korttidsplads efter Servicelovens 84 stk. 2. Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven 84, stk. 2

KVALITETSSTANDARD. Korttidsplads efter Servicelovens 84 stk. 2. Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven 84, stk. 2 KVALITETSSTANDARD 2016 Korttidsplads efter Servicelovens 84 stk. 2 Godkendt: Byrådet 26. juni 2014 Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven 84, stk. 2 Hvilket behov dækker Hjælp og støtte udenfor hjemmet

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune En værdig ældrepleje Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune Indhold 1. Baggrund... 1 2. Udarbejdelse af værdighedspolitik... 1 3. Værdig ældrepleje i Hørsholm Kommune... 1 4. Flere varme hænder i ældreplejen

Læs mere

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen? Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske

Læs mere

Myndighedsafdelingen. Kerteminde Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet. Serviceinformation

Myndighedsafdelingen. Kerteminde Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet. Serviceinformation Myndighedsafdelingen Kerteminde Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet Serviceinformation Vedtaget december 2013 Gyldighedsperiode 2014 til 2015 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 3 2.

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

STILLING SOM Faglig koordinator Plejehjemmet Hedevej

STILLING SOM Faglig koordinator Plejehjemmet Hedevej STILLING SOM Faglig koordinator Plejehjemmet Hedevej I mit arbejde er jeg opmærksom på beboere og kollegers faglige behov, herunder kravene til de kompetencer, det medfører at kunne give den bedste faglige

Læs mere

Aktiv Pleje. Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen

Aktiv Pleje. Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen Aktiv Pleje Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen Befolkning: 51.690 FAABORG-MIDTFYN Faaborg-Midtfyn Kommune Direktionen 9 fagsekretariater,

Læs mere

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning 2014 Skanderborg Kommune Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard - Vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86 stk. 2... 4 Kvalitetsstandard - Aktiverende og forebyggende

Læs mere

Sag: 14/ Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune

Sag: 14/ Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning 2015 Skanderborg Kommune Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard - Vedligeholdelsestræning... 4 Kvalitetsstandard - Aktiverende og forebyggende aktiviteter... 6 Kvalitetsstandard

Læs mere

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Middelfart Kommune for 2016. Kvalitetsstandard for kommunal genoptræning Servicelovens 86, stk. 1

Kvalitetsstandarder. Middelfart Kommune for 2016. Kvalitetsstandard for kommunal genoptræning Servicelovens 86, stk. 1 Kvalitetsstandard for kommunal genoptræning efter servicelovens 86. stk.1. Formateret: Bund: 1,5 cm Kvalitetsstandarder Formateret: Skrifttype: 14 i Middelfart Kommune for 2016 Kvalitetsstandard for kommunal

Læs mere

Ballerup Kommunes kvalitetsstandarder for Dagtilbud til voksne

Ballerup Kommunes kvalitetsstandarder for Dagtilbud til voksne Ballerup Kommunes kvalitetsstandarder for Dagtilbud til voksne o Daghjem o Samværsgrupper for borgere med demens o Aktivitetsklub for yngre med demens eller demenslignende symptomer 2017 Kvalitetsstandarden

Læs mere

En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune

En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft Økonomi 1.050 Pleje n Ældreplejen - forventet fald i medarbejderantal Forventet

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Side 1 Ansøgningsskema til puljen til etablering af særlige tilbud og indsatser til ældre, der normalt ikke benytter sig af de forebyggende hjemmebesøg Projektets/indsatsernes titel Skriv titel på projektet/indsatserne.

Læs mere

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne

Læs mere

Livtag med kræft. Gladsaxe Kommune. www.gladsaxe.dk/kraeftehabilitering

Livtag med kræft. Gladsaxe Kommune. www.gladsaxe.dk/kraeftehabilitering Livtag med kræft Gladsaxe Kommune Erfaringer fra Gladsaxe kommune Gladsaxe Kommune har en størrelse på ca. 65.000 indbyggere Ifølge cancer.dk vil en kommune på denne størrelse have ca. 390 borgere som

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Opsamling fra workshop mellem SSU og Ældreråd den 2. marts 2016

Opsamling fra workshop mellem SSU og Ældreråd den 2. marts 2016 Bilag 1 Opsamling fra workshop mellem SSU og Ældreråd den 2. marts 2016 Nedenfor er vist de samlede input fra workshop den 2. marts 2016 til de fem emner, som den nye Værdighedspolitik kommer til at omhandle.

Læs mere

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Hverdagsrehabilitering skaber værdi Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den

Læs mere